75 - Ducati Klub Danmark

ducati.dk

75 - Ducati Klub Danmark

Afsender:

DUCATIEKSPRESSEN

Webersvej 119

7500 Holstebro

Danmarks-premiere

Se den nye Superbike søndag

den 17. december fra kl. 10 - 16.

Vi hygger med julestue og byder

på glögg og æbleskiver samt

masser af gode tilbud i butikken.

Pedersborg Torv 13 . 4180 Sorø

Tlf. 5783 3348 . www.fimotorcykler.dk

DYNOJET HOS

ITALIEN BIKE STORE

SIDE 8

EKSPRESSEN

MEDLEMSBLAD NR. 75 DECEMBER 2006

FORZA DUCATI !

KAN MAN FORTRYDE KØBET

AF EN NY DUCATI?

SIDE 12

TT ISLE OF

BORNHOLM 2006

SIDE 20


Redaktionen siger ............................................ 3

Rygters Bureau meddeler ............................... 4

Nyheder ............................................................. 5

Regioner ............................................................ 6

Dynojet hos Haasum ................................. 8

Østrogen fraktion - JA TAK! ......................... 10

Køb af ny Ducati ... kan man fortryde? ........ 12

TT Isle of Bornholm 2006 ............................. 20

Ta’ ud - Kalender 2007 .............. Midteropslag

MC-Forsikring ................................................. 24

“Side 9 Duc’en” ............................................... 28

MC Challenge 2006 ........................................ 32

MOTO GP 2006 .............................................. 34

Køreteknik på landevej ................................. 36

DEADLINE FOR 2007

Artikler, annoncer, inputs og lignende

til udgivelser i 2007 af ‘Ducati Ekspressen’ er:

Nummer 76 mandag d. 29. januar 2007

udkommer ca d. 28. februar

Nummer 77 mandag d. 26. marts 2007

udkommer ca d. 30. april

Nummer 78 mandag d. 27. august 2007

udkommer ca d. 28. september

Nummer 79 mandag d. 29. oktober 2007

udkommer ca d. 30. november

DUCATIEKSPRESSEN

2

INFO

Formand / President:

Peter Hansen

Sødingevej 47, 5750 Ringe

Tlf.: +45 6262 4505

E-mail: formand@ducati.dk

Kasserer:

Peter Hansen

Webersvej 119, 7500 Holstebro

Tlf.: +45 9740 7766

E-mail: kassemester@ducati.dk

Klubbens Girokonto: nr.: 575-3244

Redakteur / Editor - Ducati Ekspressen:

Brian ”Hekto” Sørensen

Syvendehusvej 22, 2750 Ballerup

Tlf.: +45 4449 0030

E-mail: hekto@ducati.dk

Ass. Redaktionær & Annoncer:

Erik ”Moto Rico” Livoni

Solvej 27, Tranegilde Strand, 2635 Ishøj

Tlf.: +45 4373 1207

E-mail: motorico@ducati.dk annonce@ducati.dk

KONTAKTPERSONER

Jylland & Klubbutikken:

Bo Madsen, Industrivej 1, 8450 Hammel

Tlf.: +4521661883

E-mail: ducati@morini.dk

Sjælland:

Lars Carlsen

Mirabellevej 9, 4300 Holbæk

Tlf.: +45 2674 5694

E-mail: lmc@ducati.dk

Fyn:

Flemming Johansen

Vibekevej 17, 5250 Odense SV

Tlf.: +45 6617 0405

E-mail: flemming@ducati.dk

Udenrigsminister:

Michael Maisch Olsen ”DESMOlsen”

Kærstykkevej 65, 2650 Hvidovre

Tlf.: +45 3677 0518

E-mail: maisch@webspeed.dk

Værktøjsudlån:

Otto ”Valvole” Andersen

Jægerhusene 28, 2620 Albertslund

Tlf.: +45 4364 3765

E-mail: valvole@pc.dk

Andre vigtige personer:

Web sjasker:

Jan Skovsgaard

Markledet 7, 5220 Odense SØ

Tlf.: +45 6597 2111

E-mail: jan@ducati.dk

© Copyright Ducati Klub Danmark 2006.

Eftertryk tilladt med angivelse af kilde.

Bladdesign af:

Allan Reakes

E-mail: allan.ducati@gmail.com

Det er ved at være jul igen. Nå, mon der er nogen

der opdager en Ducati under juletræet i år? Jeg

gætter på at det kun vil være få procent af klubbenns

medlemmer der er så heldige. Til gengæld kan man jo

altid ønske sig nye handsker, og den slags. Måske

nogen vil ønske sig kulfiberstumper til at ophæve

vægtforøgelsen som følge af julen?

Redaktionen har nu leveret de resterende tre numre af

årgang 2006. Det har været spændende og vi synes

også at der er ved at være fod på det. Det rigtigt glædelige

har været at det har været muligt at få medlemmerne

til at skrive en række spændende artikler, som vi

synes det har været værd at læse. Vi håber at dette i

høj grad vil fortsætte, og at de allerede offentliggjorte

artikler kan anspore andre til at skrive deres historier.

I sidste nummer efterlyste vi lidt mere aktivitet fra de

kvindelige Ducatister. Allerede i dette nummer af

Ekspressen har vi en reaktion. Godt gået! - Nu er der

kun een ting at sige: Kom så piger, fat gashåndtaget og

få den op i omdrejninger!!!

Næste nummer udkommer når de mange spændende

vinterprojekter er på deres højeste. Dem vil vi selvfølgelig

gerne høre noget om og se billeder af.

Hekto

Redaktionen ønsker DKD-medlemmerne en

Glædelig Jul og et Duc-frisk Godt Nytår

Kineserne ka’ også godt li’ pasta (jern)

REDAKTIONEN siger

DUCATIEKSPRESSEN

3

Som medllemmerne sikkert har bemærket, har bladet

ændret design, både hvad angår omslag og indhold.

Dette skyldes bl. a. Allan Reakes’ kreative- og

aktive deltagelse i at give bladet endnu et løft. Ja, vi er

efterhånden blevet stærke ”konkurrenter” til både Bike

og Touring Nyt. Allan’s ineresse for DUCATI Ekspressen

og DKD er ganske naturlig, han kører selv Ducati.

Ydermere har han den fordel, for os, at han til daglig

bevæger sig i reklameverdenen, arbejder med layout til

blade m.v.

Redaktionen har i dette nummer af DUCATI Ekspressen

overladt design og opsætning af hele bladet til Allan,

og vi er meget tilfredse med både resultatet og samarbejdet,

som iøvrigt er aftalt til køre videre i hele 2007.

Qua Allan’s kreative medvirken, har ikke alene artiklerne

opnået en væsentlig forbedring, rent designmæssigt,

men også annoncerne har fået et skub i den rigtige

retning.

Moro Rico

Deadline til næste nummer af DUCATI Ekspressen no.

76 er: Mandag, den 29. januar, 2007.

Hej alle medlemmer. Man har det jo med at kaste

sig over projekter, i sin fritid, som man ellers havde

lovet sig selv ikke at røre med en såkaldt ildtang.

Design og udarbejdelse af bladet er dog ikke en af

disse tvivlsomme projekter. Da en stor del af min fritid

alligevel ender med MC-kørsel og tilbedning af

Ducatimærket, ja så var det nærliggende også at finde

tid til at tage sig kærligt af bladet som jeg syntes burde

være smukkere for øjet og mere underholdende ... jo

ligesom Ducatimærket selv.

I er alle sammen meget velkommen til at sende en mail

vedr. fotoassistance til jeres artikler på:

allan.ducati@gmail.com

Allan Reakes


Cruise Control

Frøken 996 med to

dejlige cylindrer

RYGTERS

BUREAU MEDDELER ...

De smukke, rige og kendte har også kastet deres kærlighed

Ducati ... bare de ikke ødelægger det for os

andre. Vi er dog ikke så bekymret for frøken 996!!

DUCATIEKSPRESSEN

4

Brad Pittstop

Hvad kører politiet i Bollogna på? BMW?

Skrukazyhanda? Nææææh, nej!

Ducati selvfølgelig! Multistrada 620 for at være helt

præcis!

Tur til ØSTRIG

Jeg kender en gut, Kaare, som bor i Østrig og arrangere

de fedeste alpeture..

I den forbindelse kan jeg tilbyde en tur specielt arrangeret

for Ducati-folket.

6 dage fra Søndag d. 17. juni til Lørdag d. 23 (Uge 25) til

en fordelagtig pris.

Normalprisen er 3.100,- men afhængig af hvor mange

tilslutninger der er, kommer Kaare med en god pris.

Max. 12 tilmeldinger. Og da jeg allerede er tilmeldt er

der 11 pladser tilbage.

Nærmere info kan ses på Kaare’s hjemmeside.

www.mc-ferie.dk. Det skal lige siges at han har varslet

prisstigninger inden nytår, men det skulle ikke berøre

Moto Morini 9 1/2 - 117 HK.

Kr. 210.000 eks. levering.

For mere info kontakt

Madsens Garage på

tlf. 21661883

NYHEDER

DUCATIEKSPRESSEN

5

Er Italian Bike Store blevet et sted for pensionister?

Der går rygter om at de har købt en bænk?

os. Det er turen i Dolomitterne der er tale om.

Tilmelding senest d. 1. marts, 2007 til: lmc@ducati.dk

Der kommer nærmere info, men jeg synes I skal have muligheden

for at planlægge i god tid….og så at tilmelde sig i

Kaare selv kører på en Honda SP1, så lyden er da okay…

Turene bliver kørt med ”marsterkører” en til hurtig og en

til knap så hurtig. Altså to stk.

Turen i Dolomitterne er med en overnatning ud over

vores normale hotel. Prisen er inkl. morgenmad og

aftensmad, sengetøj, håndklæder, rengøring på begge

hoteller.

Lars carlsen


Region JYLLAND Region SJÆLLAND

Det er uomtvisteligt, at cyklerne snart stilles væk,

og at P-pladsen foran Madsens Garage her til vinter

i stedet fyldes af 4-hjulede køretøjer af ukendt

oprindelse. Selvfølgelig fortsætter kaffemøderne hele

vinteren igennem, og jeg vil gerne benytte lejligheden

til at rose det store fremmøde, der faktisk altid er.

Kaffemøderne har en tendens til at trække ud, og det

er altid underholdende. Det er, som om Industrivej i

Hammel har en nærmest magisk effekt på Ducatiens

evne til at motorbremse fra 9-11.000 omdrejninger, lidt

afhængig af model. Dog kan Søren Kaasgaard altid

motorbremse fra 11.000 omdrejninger, uanset om cyklen

er vandkølet, luft/oliekølet eller slet ikke kølet...På

Industrivej bliver det også ofte demonstreret, at en

Ducati har et meget langt 1. gear. Når een kører fra kaffemødet

står vi andre jo tit og lytter og kigger. Ofte

tænker vi: Nu skifter han...nej, nu må han sgu´ da skifte...Aaaaah,

nu skiftede han.

Det sker også, at nogle bytter cykler, fordi man lige har

fået "stillet lidt på strålespidsen, så nu går den bare på

rullen..." Jeg husker stadig, da Kåre kørte en bette tur på

Maikens specielt hidsige 888. Da han kom tilbage, sad

han og mumlede for sig selv, nærmest som et mantra:..."Må

have sådan en, må have sådan en..!!! Sidst jeg

hørte fra ham, havde han anskaffet sig en 900 Pøllefant

motor, som han snakker om at lave vandkølet. Han

mener, at det er muligt at få hans gamle supersport til

at gå 260 nedad Padborgs langside med nogle få motor

modifikationer...

Jeg håber at se Jer til kaffemøderne vinteren igennem.

Specielt vil jeg lige gøre opmærksom på, at der til kaffemødet

i december vil blive brygget noget glögg at

varme sig på. Jeg har også tænkt mig at indlede en større

charmeoffensiv overfor Karen Bjørn for at få hende

til at fremstille noget julebagværk, men schhh...det er

fortroligt indtil videre. Jeg skal også lige sikre mig, at

Lars ikke har haft sin 900 motor i ovnen fornylig, for så

bliver vaniliekransene sikkert lige så uspiselige, som da

jeg selv sidst forsøgte mig frem med at bage...Selv hunden

gad ikke snakke med mig en hel uge, og den er da

ellers ikke kræsen. Den går ikke af vejen for et brugt

touringdæk ude i gården. Skulle min charmeoffensiv

overfor Karen mislykkes, så kan vi nok altid organisere

nogle citronmåner. Et helt klart undervurderet stykke

bagværk i disse tider.

På gensyn i Hammel

Bo Madsen

REGIONER

DUCATIEKSPRESSEN

6

Først vil jeg sige tak for året som snart løber ud. Vi

kan jo faktisk ikke klage over vejret i helhed, og jeg

selv har da også fået kørt en del, selv om jeg har været

lidt passiv, pga 2 x jobskifte i året.

Jeg lovede også at skrive lidt om mit Pantah-projekt.

Klargøringen til syn var ikke noget problem, en stoplyskontakt

på forbremsen manglede da man engang i

tidernes morgen har opgraderet til stålslanger. Jeg sleb

en elektrisk kontakt til og fik den monteret på hovedcylinderen.

Og 2 nye Dunlopdæk. Afsted til syn, og det

var sådan set heller ikke noget problem. Andet end at

synsfar fik skrevet årgang 94’ i stedet for 84’ Lige det

viste sig at være meget værre en ventet.

For så skulle jeg jo betale afgift af en 94’er… Told og skat

kunne ikke finde ud af det, og de bad mig om at finde

information om Pantah’en. Det kunne ikke engang

Ducati fabrikken hjælpe mig med, surt. Efter 3 måneder,

ringede de selv fra Skat og undrede sig over jeg ikke

havde indbetalt. Efter lidt snak frem og tilbage ville de

selv gå på nettet og finde noget information omkring

Pantah’en. En time efter ringede hun (sød dame) og de

havde besluttet at sætte den endelige afgift til 24.000,-

´4,500,- billigere end en tidligere skrivebords vurdering.

FEDT ! Jeg indbetalte pengene og hentede nummerpladen.

Siden har jeg kørt omkring 3000 km uden problemer.

Har skiftet tandremme og tændrør. Så vinterprojektet

er at få den bragt tilbage til original stand, måske

bortset fra farven.. Lars Carlsen

Region FYN

Ja så er sæsonen ved at være overstået, og vinterens

sysler kan startes op. Jeg er dog stadig klar til en køretur

hvis vejret skulle vise sig fra den bedre side (30 okt.).

Siden sidst er der ikke sket så meget, med den fart

redaktørerne har på lige for tiden er jeg ved at få skrivekrampe.

På nuværende tidspunkt er der ikke så

mange planer for møder i løbet af vinteren, dog håber

jeg at vi skal ud og bowle mod Albion som vi plejer

engang efter nytår, mere herom senere. Hvis der skulle

være interesse for et par værksteds kaffe møder i løbet

af vinteren vil jeg gerne høre fra jer så kan vi sagtens

arrangere noget. 3 onsdag i måneden hos Panda gælder

også her om vinteren så skulle der side nogle og kede

sig derhjemme er i mere end velkomne til at dukke op,

der er næsten altid kaffe på kanden. Jeg skulle hilse fra

Thomas at hans isenkram fra USA er dukket op, vi havde

et lille møde hos Ib for at se på sagerne, og drikke lidt

af IB`s Vino.

Flemming Johansen


af TOM HAASUM

Da vi ansatte Søren, som vores mekaniker sidste

efterår, var muligheden for at bygge vores eget rullefelt

endelig til stede, Søren havde de foregående 6 år

arbejdet hos CVP i Horsens, som deres rullefelts

”mand” og dermed haft et tæt samarbejde med Mr.

Dyno (Ove) fra Dot. Det var derfor ikke svært at vælge,

hvilket rullefeltet det skulle være. Et ”Dyno-Jet 250i”

vi har bygget vores testcenter på Dot´s erfaringer og

anvisninger, så vi nu står med et testcenter som kan

yde vores kunder, den bedste der er på markedet.

Vores værksted har mange års erfaring med reparation

DUCATIEKSPRESSEN

8

og service, herunder specielt Ducati. Vi har p.g.a. vores

store passion for racing specialiseret os i tuning af

motorer, så vi kan tilbyde vores kunder tuning og prepering

af motorer og chassis med meget høj kvalitet

og holdbarhed.

Med nært samarbejde, af kendte producenter, udvikler

vi os hele tiden med de sidste nye produkter og

tuningsmetoder. Vi ser frem til at hjælpe dig med den

helt rigtige løsning i din søgen efter tuning m.m. til din

gade- eller racermotorcykel.

KØBENHAVNS ITALIENSKE MC-HUS

Italian Bike Store har deres “bane” i Vanløse på 10. år. Her finder du en butik

som tilfredsstiller den mest krævende MC-entusiast eller nybegynder. Her finder

du et serviceminded værksted, MC-opbevaring og en stor udstilling af de lækreste

italienske drømmemaskiner. Her er alt hvad en passioneret motorcyklist kan

drømme om af nyeste modeller, tilbehør og udstyr ... lige til at se og føle på!

Kom til julestue med raceafslutning lørdag den 9. december fra kl. 10 - 18

Åbningstider fra og med d. 1. november

til d. 1. marts

Mandag - Fredag: 10.00-17.00

Lørdag: 10.00-13.00

Åbningstider fra og med d. 1. marts

til d. 1. marts

Mandag - Fredag: 10.00-17.00

Lørdag: 10.00-13.00

ÅLEKISTEVEJ 184 . 2720 VANLØSE . TLF. 38 79 10 60 . INFO@HAASUM.DK

www.haasum.dk


ØSTROGEN FRAKTION – JA TAK

Til trods for at jeg er ganske ny i klubben, samt at jeg

i skrivende stund end ikke har erhvervet kørekortet,

og 695’eren bare står i stuen og venter på at blive

motioneret efter afholdelse af den praktiske prøve

medio november, blev jeg glad for opfordringen i sidste

nummer af Expressen, som gik på at få kvinderne i

DKD til at træde i karakter og komme lidt frem på

banen.

Jeg har, i den korte tid jeg har været medlem i DKD,

fulgt med i debatterne i ”Baren” på www.ducati.dk, og

synes ikke, at der er vildt meget østrogen at finde dér;

der synes heller ikke at være megen aktivitet der retter

sig specielt mod kvinder.

Hvordan kommer vi så i gang, hvis der altså blandt de

40 tøser der er på medlemslisten og et ukendt antal

”ikke medlemmer” derude, overhovedet er nogen der

er interesserede i at samles omkring vores fælles

Ducati-interesse?

DUCATIEKSPRESSEN

10

Der må være en række aktiviteter vi kunne sætte igang,

spændende fra sammenkomster med en vis frekvens til

deciderede kørerelaterede ting – alt fra småture til

baneaktivitet (i 2002 blev der arrangeret banedag for

pigerne, tilsyneladende med en vis succes, så hvorfor

ikke gentage dette).

Skal vi tage mod opfordringen - jeg lægger gerne hus

til en tøseaften og lokker min mand til at tage opvasken!

Smid en mail på dll@ducati.dk hvis der er interesse

for sagen, eller lad høre fra dig i ”Baren”.

P.S. Det ville da heller ikke gøre noget, hvis man kunne

finde en sprød fyr, som kunne smide jakken og dække

pigerne i bladet lidt til; de må da fryse med al den

bare hud!

Bedste hilsner

Dorthe ”Romba” Lindhardt

FELDBALLE MC CENTER

-MIDT I DANMARK

Feldballe Mc Center er stolte af at være det førende Ducaticenter i Jylland. Vi

er eksperter inden for alle Ducati-modeller, og kan hermed tilbyde topservice

- lige fra et kæmpe udvalg i nye og brugte modeller samt tilbehør og mc-udstyr.

På gensyn hos Feldballe MC Center!

Se den nye Superbike - Vi holder åbent hus lørdag

d. 16. december kl. 10 - 14. Her byder vi også på

glögg og æbleskiver!

www.feldballemc.dk

Lufthavnsvej 1, 8410 Rønde

Telefon 86 36 73 76

Fax 86 36 73 66 - Mobil 40 31 38 17


af PETER KR. RIBER

Når jeg kommer til sidst på sæsonen har jeg ofte

tænkt, at nu var jeg klar til lidt flere ”heste” under

kåben. Efter en lang sommer med mange kilometer, er

det ligesom om cyklen er blevet ”lidt lille”, hvis du kan

følge hvad jeg mener J? Tanken om en lidt større

motorcykel plager min bevidsthed lidt. Over sæsonen

har jeg ligesom prøvet mange ting med cyklen og de

fleste grænser er prøvet af - nogen op til flere gange.

Den eneste grænse der aldrig er blev testet - og som

jeg ikke ønske at teste - er grænsen for ”hvornår går

det galt”! Der ønsker jeg ikke at komme, men gerne tæt

på stregen!

Men lad mig starte et andet sted. Igennem mit efterhånden

mangeårige liv, har jeg altid købt brugt. Jeg har

aldrig købt en ny bil eller en ny motorcykel til mig selv.

Tro nu ikke det er et problem, men jeg vil gerne fortælle,

at jeg da engang imellem har tænkt, at det ku være

sjovt at prøve. Men omvendt, hvad er der så i det? Det

er så bare mig der skal ”tage det første afskrivningssmæk”

der kommer når et nyt køretøj ruller over forhandlerens

fortov! Og det kan jeg sådan set sagtens

undvære. Desuden ville det også betyde at det er mig

der skulle ”køre pænt” de første 1000-1200 km - eller

hvor langt den nye ekvipage skal køre inden der må

komme omdrejninger på - og hvor er det så lige det

sjove er i det?

Mine første indtryk af ST4’eren blev fordøjet

sammen med en let frokost på Køge Torv. DUCATIEKSPRESSEN

12

Kan man fortryde et køb af en

NY DUCATI?

DUCATIEKSPRESSEN

13


Nå, men hvorom alting er, så surfede jeg en dag ind på

FI Motorcyklers hjemmeside og blev opmærksom på

at Finn havde en smuk ST4’er afbilledet til salg. En gul

model, mage til min ST2’er - forskellen var kun ”4-tallet”

…nå ja og så noget med motoren! Jeg har altid syntes

den er pæn, ST modellen, ikke mindst med gul lak.

Jeg spurgte Finn lidt ud om modellen. Så på prisen og

tænkte at der jo ikke ku ske noget ved at spørge Finn

hvad jeg skulle give i bytte. Så det gjorde jeg. Finn’s tilbud

lød ikke ublu og da jeg tidligere har handlet hos FI

Motorcykler - og været ovenud tilfreds med det -

overvejede jeg kraftigt tilbudet.

Nu er forholdet mellem ”penge og mig” langt fra som

”sand og ørken” eller ”hav og vand” så jeg måtte i gang

med at tælle. I et svagt øjeblik øjnede jeg en chance og

skyndte mig at fastholde øjeblikket og ringe til Finn.

Han fik et modbud som han så kunne overvejede og

efter nogle dage accepterede Finn mit tilbud.

Dagen oprandt hvor jeg mødte op hos Finn med en

check og min gamle ST2’er for at vi kunne afslutte handel

nr. 2. (Min første Duc købte jeg også hos FI

Motorcykler). Det var en fredag. Jeg havde inviteret en

god veninde med på turen, for som Finn sagde, du kan

lige prøve cyklen af for at se om den kan bruges med 2

DUCATIEKSPRESSEN

14

personer! Nå, men vi ankom til Sorø omkr. middagstid.

I løbet af en god times tid havde Finn’s mekaniker flyttet

holderen til sidetaskerne (som jeg absolut ikke kan

undvære og som jeg syns klæder ST-modellen fint) og

jeg havde flyttet mine ejendele fra ”kinderne” over på

den nye cykel. Papirerne blev ordnet og jeg fik udleveret

en nøgle til min nye ST4’er. Yes, sådan - skønt.

Wauuuu og foran lå en hel weekend hvor meteorologerne

havde lovet smukt vejr over Sydsverige, og min

agt var netop at køre en tur over broen.

Faktisk havde jeg - som en del af aftalen med Finn -

aftalt jeg skulle have det første service, efter 1000 km.,

udført den først kommende mandag morgen. Altså

inden jeg kørte vestover igen, retur mod Jylland. Så da

jeg havde fået udleveret min ST4’er kørte jeg østpå, ad

den gamle hovedvej over Ringsted til Køge. Jeg ”cyklede”

lige så stille afsted. Skulle lige mærke og fornemme

mit nye legetøj. Det var en skøn tur. Og den havde

selvfølgelig ingen problemer med vi var to plus lidt

bagage i sidetaskerne. I Køge var det tid til et stop på

Torvet, hvor jeg samtidig kunne ”synke” de første indtryk

af maskinen over en kop kaffe.

Den lette frokost og kaffen gjorde godt. Nu var jeg klar

til en længere tur. Nerverne havde lagt sig, og jeg var

Dejlige snoede veje nær TIngsryd, med de

flotte rødmalede træhuse og -gårde.

mere dus med den nye maskine. Ud på Køge Bugt

Motorvej og afsted mod nord. Min smukke gule Duc

havde ingen problemer med at følge strømmen af biler

og jeg fandt vejen der førte mod Øresundsbroen. Det

gik som en leg. Broen til Sverige har jeg forceret flere

gange - det er der ingen ben i. Betale for turen ved

bommen, fortsætte lidt længere frem, og så ellers første

afkørsel mod højre og syd. Duc’en gik som smurt i

symaskineolie.

Vi fulgte vejen mod Trelleborg. Det første stop var ved

Smyghamn, Sveriges sydligste punkt med fyrtårn. Jeg

var en smule træt. Og der var en meget interessant

himmel over Sydsverige. Den var, bestemte vi, et nærmere

studium værd. Altså lagde vi os på ryggen i noget

højt græs og studerede skyernes formationer i den

stærke østenvind. Skønt - og tiden passede sig selv. Vi

skulle ingenting.

Eller jo, vi skulle finde et sted at sove, men det hastede

ikke meget. Videre gik det langs kysten, ad nogle

steder endog meget små veje.

Ystad blev passeret uden at vi værdigede den et stop.

Vi fortsatte langs stranden. Kort efter Nybrostrand tog

vi den lille vej der går langs kysten gennem en hulens

DUCATIEKSPRESSEN

15

masse skov og var det ikke fordi stranden lå så tæt og

lugtede så grimt, ville vi nok have nydt den del af turen

mere end vi gjorde. Skoven var skyld i udsigten hele

tiden forsvandt og lugten af rådnet tang og småskaller

(eller hvad det nu var for nogen ”fisk”) gjorde at vi

forholdsvis hurtigt igen søgte væk fra kystområdet.

Vi kørte en smule anderledes end tænkt, og måtte

have kortet frem så vi kunne se at det ville være okay

at køre mod Skillinge. Måske det ovenikøbet var der vi

skulle overnatte. Men nej, der var ikke noget B&B at

finde. Vi søgte og selv om der var et skilt, lykkedes det

os ikke at lokalisere herberget. Nå, men ifølge kortet

var der ikke langt til Simrishamn. Der måtte der være

noget vi kunne bruge for natten. I første omgang fandt

vi ikke noget B&B og på det hotel vi spurgte til prisen for

en nat, havde vi ligesom ikke lyst til at bo.

Maverne knurrede lidt, så i stedet for et sted at sove,

søgte og fandt vi et sted at spise. På vej mod døren

blev aftenens stilhed brudt af taktfaste dunken fra en

tocylindret VFR med larmepotter. Jeg fik en ide, sprang

ud på gaden viftende med armene og sandelig om ikke

han stoppede. Om det var fordi han kunne se vores

parkerede skønhed, at vi var iført mc-tøj eller det var

fordi han var bange for at køre mig ned, det ved jeg


ikke. Men forespurgt om han vidste et sted vi kunne

sove, lyste han op og sagde: Ja, der er et B&B ved

hospitalet, lige overfor i et gult hus, forklarede han,

forklaring kom på sydsvensk, forstås, men dog til at

forstå. Vi sagde pænt tak og han forsvandt ud i aftenen

med larmen hængende i luften et stykke tid efter.

Vi satte et par store pizzaer til livs, inden vi betalte og

gik ud til Ducatien som stod og ventede. Undervejs ind

i byen havde min veninde set det røde kors med pilen

der viste vej til hospitalet, så det var en let sag at finde

det anbefalede B&B. Men der var låst!

Vi var ikke meget for at fortsætte turen, så vi studerede

de små bogstaver på dørskiltet. Og sandelig. Der var

et telefonnummer. Fat på mobilen. En venlig damestemme

svarede mit opkald, men da det foregik på

sydsvensk og jeg er jyde, var det - igen - lidt svært. Men

lidt efter lidt fandt jeg ud af systemet. Der var en dørlås

og jeg fik en kode - igen på svensk, og det er sågu

ikke nemt med de svenske tal udtalt på sydsvensk, syns

jeg ikk! Men det gik og vi kom ind. Fandt vores værelse,

fik et dejligt varmt bad, knappede en flaske rødvin

op, smed os på sengen …..og resten er privat.

Lørdagen oprandt og efter et par kopper varm kaffe og

et solidt morgenfoder, var vi klar til at fortsætte turen

nordpå. Smuk strækning op langs kysten til

Kristiansstad og videre til Karlshamn. Dagen var godt i

gang, vejret var pragtfuldt og vejene snoede sig bakke

op og ned. Ved Karlshamn besluttede vi at fortsætte

nordvest i retning over Tingsryd mod Växjö. Jeg kendte

et meget meget flot stykke vej, hvor asfalten er lagt

på nogle småøer (sådan ser det ud og føles det) der går

gennem nogle større søer lige nord for Tingsryd.

Den vej ville jeg vise min veninde. Vejen er pæn bred, i

rimelig stand, snor sig som en ål på en varm pande, ud

og ind, op og ned gennem et til tider meget tæt skovområde,

som så med passende jævne mellemrum,

afbrydes af småflækker hvor de fra historiebøgerne så

kendte røde svenske træhuse og smågårde lå og solede

sig. Helt bogstaveligt, idet vejret stadig viste sig fra

sin pæneste side med høj blå himmel, postkort hvide

skyer og solens varmende stråler til at bage det hele

sammen til en skøn let spiselig oplevelse. Herlige rammer

om denne, den første tur på min nye Ducati.

Turen denne anden dag i sadlen stoppede i Lungby.

Uret viste at vi havde kørt knap 800 km siden vi startede

i Sorø. Planen holdt. Inde midt i Ljungby fandt vi

”Hotell Linnea”. Det var et B&B-hotel. Der var pænt og

iorden, gode senge, godt udvalg af morgenbrød og

kaffe der ku drikkes. Ingen grund til klage. Stedet kan

DUCATIEKSPRESSEN

16

anbefales. Meget MC-venligt med parkering i lukket

baggård. Nu det var lørdag flottede vi os. Efter vi først

havde fået nyt liv i kroppen med et forfriskende bad

og smurt velduftende olier på kroppen, gik vi ud i byen

og fandt en græsk restaurant hvor vi bestilte en græsk

ret der blev serveret på et bræt, men ligemeget, maden

smagte pragtfuld og var perfekt krydret. Dagen endte

som de fleste andre, med at vi gik i seng!

Søndag var hjemrejsedag. Over morgenkaffen diskuterede

vi hvad vi skulle. Køre ad de små veje i Sverige og

tage motorvejen fra Helsingør til Sorø i DK eller hurtigst

muligt finde vejen ned til Helsingborg og så køre

ad småvejene i Nordsjælland til Sorø. Vi valgte det sidste.

Afsted, tog et pænt og halvhurtigt nap (med nålen

pegende næsten på det højest af Finn ”tilladte” omdrejningstal)

på den store E4 mod syd. Gjorde et afbræk

for at tage et kig på Ring Knutstorp. Dog, på Knutstorp

havde de gang i et bilrace, så vi kunne ikke komme ind

(uden at betale). Godt så, videre til færgen. Fin lille sejltur

med Kronborg om styrbord. Vejret var stadig pragtfuldt

og vi nød turen, som jo trods alt ikke var slut bare

fordi vi var i DK igen. Bl.a. fandt jeg en stribe asfalt

som mindede om en vestjysk strækning (som vi omtaler

som vores ”Little Isle off Man”). Den strækning

måtte jeg køre to gange, så god og sjov var den!

Allersidst på dagen ankom vi til Sorø. I stedet for at

lede på må og få efter et B&B stoppede vi ved en tankstation.

Lånte en telefonbog og fandt en adresse. Kørte

derhen, men ingen åbnede for os. Tilbage og finde en

ny. Denne gang ringede jeg inden vi kørte til huset. De

var dog heller ikke hjemme, men pr. telefon fik vi aftale

om en seng. Ventetiden tilbragte vi på Sorø torv. Bl.a.

for at få aftensmad. Sorø har et hyggeligt torv, hvor vi

kom i snak med en flok lidelsesfæller, som, fortalte de,

mødtes hver søndag og kørte en tur sammen. Det lød

jo fint, men de var færdige med deres søndagstur

denne dag, så vi kom for sent til at følge dem rundt.

Efter lidt mad ved torvegrillen, trillede vi til

Petersborg, hvor vores natlogi havde adresse. Værten

var forsinket, men efter vi havde nydt en gåtur i deres

omegn ved den smukke Tuelsø, ankom de og vi fik

vores værelse. Nattens oplevelser skal ikke refereres J!

Kl. 07.30 mødte vi op hos FI Motorcykler og en mekaniker

sprang ud og hentede min gule Duc. Den blev trillet

ind på værkstedet - næsten inden motoren var

slukket. Fin service. Der blev lavet 1000 km eftersyn. Vi

satte os udenfor og spiste vores morgenbrød og drak

Finn’s kaffe til og inden vi var færdige med morgenmaden,

var cyklen meldt klar til os igen. Igen, go service.

Så var vi klar til at trille vestpå. Hele vejen tværs over

Danmark, fulgte vi det store spor. Hjemme ventede

arbejdet, og vi havde en kanon god weekend at se tilbage

på. Og så havde jeg jo fået en ny, altså en spritny

Kommunegrænsen til

Simrishamn krydses

DUCATIEKSPRESSEN

17


Min veninde nyder et stop i smuk sydsvensk idyl.

motorcykel, som jeg glæder mig meget over. Med i

købet beholdt jeg den daglige fornøjelse det er, at eje

og køre en Ducati motorcykel. For - som de fleste af

dette blads læsere ved: ”Ska man ha respekt i flokken,

DUCATIEKSPRESSEN

18

ska der stå Ducati på blokken”. Og jo, jeg spurgte Finn

om man kan fortryde et køb af en ny motorcykel. Og

ja man kan, men den mulighed ønsker jeg ikke at gøre

brug af.


T ISLE of Bornholm 2006

DUCATIEKSPRESSEN

20

af ERIK - MOTO RICO

T T står for Tur & Træf, og i weekenden

16. til 18 juni, 2006, var vi 15

motorcyklister, som kørte Bornholm

tyndt. For mit eget vedkommende

blev det til 450 km. Vi var alle indkvarteret

hos Axel (eneste

Bornholmske medlem af DKD)

DUCATIEKSPRESSEN

21


RUTEN LØRDAG

Nexø Havn – Campen (Axel’s

gård) – Nylars – Vester Marie –

Nyker - Hasle - Hellig Peder –

Teglkås – Hammershus Ruin –

Sandvig / Allinge – Tejn –

Gudhjem – Melsted – Bølshavn

– Listed – Svaneke – Årsdale –

Nexø Havn

RUTEN SØNDAG

Nexø Havn – Balka Strand – Dueodde

Pedersker – Aakirkeby – Ekkodalen – Rytterknægten

(Kongemindet) udsigtstårn. Årsballe – Rø Plantage –

Gudhjem – Østerlars Rundkirke – Campen – pakning

og oprydning –hjemrejse.

DUCATIEKSPRESSEN

22

Lær’ det med stil !

Frihed på 2 hjul starter med et kørekort

hos Nordkystens Køreskole.

Her kører vi på Ducati Monster 695.

www.nordkystenskoereskole.dk

Ring på 4976 3018

eller 2689 7508

DUCATI

KØRESKOLEN


MC forsikring

AF JOHNNY LAUTRUP LINDHART

Som det vil være flere af de ærede medlemmer

bekendt, afvikledes på www.ducati.dk en fo-rsikringsundersøgelse,

der skulle give et overblik over italienerkøreres

forsikringspræmier.

Bag-grunden for undersøgelsen var et ønske om at få et

datagrundlag, der kunne anvendes i forhandlinger med

en række forsikringsselskaber omkring en ”mærke-forsikring”

i stil med den BMW har med If forsikring.

Der blev rettet henvendelse til de gode folk hos Aprilia,

Moto Guzzi samt Laverda og responsen har været overvældende.

Laverda hørte man godt nok absolut intet

fra, men de har vel også alle veteranforsikringer (lidt

godmodigt drilleri fra en tidligere Laverda pilot).

Undertegnede måtte godt nok lide den tort at blive

”persona non grata” på Guzzi.dk (og slået i hartkorn

med en forsikringssælger, selvom jeg har et almindeligt

hæderligt erhverv), men det tager vi så med.

Hvorfor pokker går jeg så og interesserer mig for MCforsikringer.

Faktisk har jeg selv en rimelig ordning med

min forsikringspusher, men det gik mig på at jeg hørte

folk udveksle monstrøse beløb i samtaler omkring forsikringsforhold.

Jeg tænkte tilbage til 70’erne hvor jeg

selv første gang besteg en MC, og havde mit første hyr

med overhovedet at finde nogen der ville forsikre den,

til 90’erne hvor jeg blev genfødt og indkøbte min 1974

Laverda 1000 3C, OG blev præsenteret for et ublu forsikringskrav

på 36.000 kr. årligt (9 mdr.) for en kaskoforsikring.

DUCATIEKSPRESSEN

24

Har forsikringsselskaber

en medfødt berøringsangst

overfor MC-folket,

eller har man blot

fundet en ”cash cow”

man ubønhørligt og

ustraffet kan malke.

Måske skyldes det den

generelle perception af

MC-folket som uansvarlige

bøller i 20 års alderen,

iklædt dragter med

sliders, udøvende totalt

uansvarlig kørsel, oftest

på baghjulet, rene trafikmongoler

uden pli,

og så kommer de i

øvrigt altid til skade

fordi de kører så spasset.

Åhhhhh jeg glemte helt det ”faktum” at naturligvis

stjæles deres kære køretøjer i rå mængder og fragtes

til Polen sammen med diverse luksusbiler.

Lidt generel statistik:

Anmeldte forbrydelser efter tid. Tyveri/brugstyveri af

motorcykel/scooter, hele landet. (Antal)

Tilskadekomne og dræbte i færdselsuheld efter tid. Motorcykel,

personskade i alt, hele landet. (Antal)

Antallet af stjålne køretøjer (i dette tilfælde

MC/Scotere) er set over den seneste 10-års periode

stort set uændret. Når man i øvrigt sammenholder

dette med, at der i samme periode er tale om et

væsentligt øget antal køretøjer (tænk bare på fremkomsten

af øv-scooteren), må det konkluderes at risikoen

for brugstyveri udviser et markant fald – er forsikringspræmierne

faldet som følge af dette – NEJ.

Antallet af tilskadekomne og dræbte i trafikken (kun

MC) er i samme periode i absolutte tal faldet med

godt 40 %. Igen er der tale om et væsentligt øget antal

MC’ere på vejene, statistisk set er der også her tale om

en markant reduceret risiko - er forsikringspræmierne

faldet som følge af dette – NEJ.

Som en stor overraskelse for mig selv, viser det sig at

aldersgruppen 18-24 år, rent faktisk står for det markant

største fald i ulykkesstatistik-kerne – hurra for

den nye køreuddannelse samt reglerne om at starte på

lidt mere ydmyge maskiner end ”YZF R1”, 10 minutter

efter man har bestået den praktiske prøve - er forsikringspræmierne

for de yngre faldet som følge af dette

– NEJ.

Statistikmaterialet er i øvrigt fra Danmarks statistik, og

repræsenterer udelukkende sager der har været

anmeldt (myndigheder indblandet), men der er ikke

grund til at tro at det generelle billede skulle være

anderledes.

Lidt statistik fra undersøgelsen:

DUCATIEKSPRESSEN

25

Total antal besvarelser 314, og mærkefor-delingen i

undersøgelsen er som følger: Aprilia 42, Cagiva 4, Moto

Guzzi 27, Moto Morini 1 og Ducati med flotte 240

besvarelser. Besvarelserne dækker et meget bredt

spekter af maskiner.

Ældste DUC en 750 Sport fra 1974.

Ældste respondent er fra 1945, yngste tilsyneladende

fra 2006 (det er nu nok en fejlbesvarelse), men så

næstyngste da …… fra 1985.

Aldersfordelingen er faktisk lidt overraskende, idet ikke

mindre end 89 % af førerne ved næste sæsonstart vil

være 30 år eller derover, neden-nævnt et par eksempler

på aldersfordeling.

Jeg skal så ikke komme yderligere ind på at 17 % af

Italiener piloterne er 50 år eller derover, og at jeg selv

dermed er en del af en minoritet.

Selvom det er for tidligt at offentliggøre en ”videnskabelig”

gennemgang af forskellene i forsikringspræmier,

skal I alligevel have et par eksempler: Billigste forsikring

for en 916 er hos Thisted Forsikring til sølle 4.700

kr. og absolut dyreste 28.000, kr. hos Tryg ”et andet

sted i provinsen”, der er godt nok lidt aldersforskel

meeeeeen alligevel. Billigste 749, 4.100 kr. hos Popermo

og dyreste 12.400 hos If forsikring.

Topscorer af forsikringsselskaber er TopDanmark med

120 forsikringstagere, stærkt forfulgt af Tryg med 58

forsikringstagere.

Hvad så nu

Vinteren vil gå med bearbejdning af materialet, sammensætning

af forslag til en gruppering af maskinerne,

samt henvendelse til en række forsikringsselskaber,

med en argumentation om at en ”Italiener mærkeforsikring”

er en god idé at etablere for lige netop dem.

Hvorvidt der kommer noget ud af dette er naturligvis

uklart, men det er da forsøget værd.

Jeg vil gerne takke alle der har taget sig tid til at være

med i undersøgelsen, ligesom kassemesteren skal have

ros for hjælpen med spørgeskema og efterfølgende

levering af datagrundlag, og websjaskeren skal have ros

for at inddateringen på hjemmesiden overhovedet var

mulig. Skulle der være nogen der har spørgsmål, stiller

jeg gerne op, og er der en blandt medlemmerne der

har gode (fornuftige) kontakter i forsikringsbranchen,

må I da også gerne droppe en e-mail til: jll@ducati.dk.


DUCATIEKSPRESSEN

26


“SIDE 9 DUC’EN”

Eller hvem er de skyldige?

af MIKAEL HANSEN

Jeg er en af de såkaldte genfødte motorcyklister, som

efter en meget lang pause med 2-hjulede igen har fundet

glæden ved den friske luft og de snoede landeveje.

Her er blandt andet historien om min Ducati 750 SS

årgang 1994, som jeg købte i foråret 2005.

Som ung fløs i 1978 med nyt kørekort og inspireret af

nogle lidt ældre kammerater skulle jeg selvfølgig have

en japser model– endda en to-takter. Det var det eneste

der duede dengang, i de næste par år blev det til et

par stykker mere; Det gik over Yamaha 125, Kawasaki

350 – så skulle det være 4-taktere med Kawasaki Z750

og Suzuki GSX750, men efter et par år blev det lidt

kedeligt at trille rundt på den og da jeg havde mødt

mit livs udkårne (som heldigvis har holdt ved siden), så

skulle der støtte hjul på og det blev købt bil i stedet.

DUCATIEKSPRESSEN

28

Dengang vidste jeg godt at der var noget der vistnok

hed Ducati, men jeg kan kun huske at have set en eneste

i virkeligheden, og den kunne nok ikke køre så

stærkt for den havde jo ikke mange HK, jf. MC-revyen -

det må nok tilskrives ungdommelig uvidenhed for det

talte jo, når man skulle afsted, når der blev grønt lys –

stoplys ræs var det vi kendte, snoede landeveje blev

det kun til sjældent og banedage var der ikke noget af

dengang (så der er nok ikke noget der hedder de gode

gamle dage........).. Jeg skulle i øvrigt aldrig have en

Honda – for de var for dyre og jeg synes altid de raslede

– sådan noget hø (nu synes jeg en Ducati med

åbent koblingsdæksel lyder rigtig fedt).

Så var det jo at jeg mødte de skyldige! Hvem er nu det?

Jeg ved det faktisk ikke, men det er måske nogle af

klubbens medlemmer.

På en weekend tur til Fyn med nogle venner i 1999 eller

ca. Der omkring så jeg pludselig en gruppe meget seje

motorcykler, som holdt parkeret. De var røde, og der

blev jeg vist nok solgt! Det var en gruppe Ducatier, og

jeg kan ikke engang huske eksakt om der var en 916

eller en 750 F1’er i mellem, men her var præcis det, som

jeg synes er det rigtige for mig – og sådan en skulle jeg

have, men de var jo alt for dyre, så mine undersøgelser

blev kun til lidt søgning på nettet, hvor jeg synes det

var fint at Ducati.com havde en lyd-fil ud for hver

model på deres hjemmeside – de lød godt, men ikke

så godt som i virkeligheden. Der gik igen et par år.

Lige indtil jeg mødte de skyldige igen, nu ved jeg hvem

de er; Ducati-pusherne, som Ducati-klubbens medlemmer

med cykler til salg på Ducati.dk og forhandlerne

på MC udstillingen i Bella Centeret i den tidlige

start af 2005. Der var vidst ikke andre motorcykler end

Ducati på den udstilling – jeg kan i hvertfald ikke huske

det. Så tak for det, det skulle komme til at koste, for nu

skulle jagten til at gå ind på en rød sag, og nu skete der

noget.

Den skulle nok være brugt, den jeg skulle anskaffe mig,

og fyldt med iver kastede jeg mig over dba.dk – hold

da helt k... det var jo slet ikke så dyrt alligevel – troede

jeg!...... for meget glad så jeg at der var en fin – ifølge

billedet – 916 til salg, for ca 45.000. Den skulle det

jo nok være muligt at forhandle sig frem til at få bevilget

efter heftige diskussioner inden for hjemmets 4

vægge. Jeg kunne faktisk ikke helt forstå at der var

store forskelle i priserne på 916’ere på dba.dk, men her

fandt jeg hurtigt ud af at jeg var en ren amatør, for de

var jo som I nok har gættet til salg uden afgift. Det gik

de lige et par dage med at fange, men efter at have ringet

en flink fyr op, som havde en til salg, fik jeg forklaret

at der lige ville komme et ikke uvæsentligt mellemværende

med skattefar for at få plader på, han forklarede

mig sammenhængen – så der røg drømmen om

en 916, for jeg skulle ikke ud i at købe en hunde dyr sag,

når jeg endnu ikke helt var genfødt som motorcyklist.

Jeg var videre over en 900 SL, som var meget fin jf. billedet

på nettet, men valget faldt på min 750

Supersport fra 1994, som blev købt med 32.000 km på

tælleren, med en fin service bog, den var i en fin stand

og prisen var OK. Jeg fandt den i kramboden på klubbens

side.

Jeg er overbevist om at jeg faldt for de få, men fine

ændringer den havde i forhold til en standard model.

Den har oplagte åbne kulfiber potter, som larmer lige

en anelse mere end Hekto’s ven fra de konservative

ville synes om, men han er jo heller ikke min ven – så

DUCATIEKSPRESSEN

29

det er hans problem. Den åbne filter kasse og jet kit

bidrager til symfonien. Derudover har den Øhlins bagdæmper,

kulfiber forskærm og armerede bremseslanger.

Den kører meget fint, og efter at jeg fik et par nye

Pirelli dæk på, plus lidt smålir, som røde STM-stelpropper,

så mener jeg ikke den skal ændres mere. Det skulle

da lige være, hvis jeg faldt over en 900 SS motor og

fik den monteret, så ville den få lidt mere power og

den rigtige lyd fra koblingen.

Nu hvor sæsonen 2006 stort set er slut, så har jeg i alt

kørt ca. 11.000 km på den og jeg er stadig godt tilfreds

med den. Det eneste ankepunkt er en kobling, som

fedter en smule, så det skal klares i løbet af vinteren.

Jeg blev ved købet anbefalet at bruge Moto deVoss i

Slangerup. Det råd har jeg været glad for, for jeg har

hele tiden følt at jeg kan stole 100% på Henrik derfra,

både med hensyn til reparati-onernes kvalitet og de

gode råd, som jeg får over en espresso i hans lille hyggelige

butik.

Desværre har jeg ikke selv mod på de større gør-detselv

opgaver, så derfor er det vigtigt at have et godt

værksted. Jeg begrænser mig til at pudse cyklen og til

at justere kæden.

Hvad bliver min 750 SS’er så brugt til?

• Touring?– Nej, det er for ukomfortabelt til mig

• Transport til og fra arbejde? – Sjældent, for jeg gider

ikke holde på M3 hver morgen i myldretid

• Køreture med fruen bagpå? Nej, det gider hun ikke

mere

Så er der kun fornøjelses ture tilbage!

Ja, det er præcis det, som hele tiden har været meningen,

på med kysen og læderet, så skal der køres på de

små snoede landeveje, og gerne sammen med ligesindede

til onsdagstræning, som virkelig er sjovt. Dernæst

har jeg også haft stor fornøjelse af at køre på bane. Her

kommer man virkelig i skole. Jeg er overbevist om, at

man bliver bedre til at køre på motorcykel efter en tur

hos Racing4fun, helst på Ducati Dagen - selvfølgelig,

eller mindst ligeså godt på Ducati Corsa Midsommer,

som også var helt forrygende, det er virkelig banekørsel

for alle, for jeg er absolut ingen vovehals i svingene,

men det er super sjovt alligevel. Jeg håber det kan blive

til noget i 2007 også.

Har jeg så bare fået en motorcykel og nogle gode oplevelser

på vejen eller på banerne? Nej, overhovedet

ikke, der er jo meget mere. Vi har en klub, hvor der er

mange gode kræfter, som har taget initiativ til fine

arrangementer som køreture, sommerfest, foredrag og

film. Det er super. Hertil kommer at der nu skal følges

med i MotoGP og SBK på Eurosport og der skal læses i


de mange gode bøger om Ducati og køreteknik. Der er

besøg på fabrikken i Borgo Panigale, som skal klares i

sommerferien. Det er jo en fuld pakke, som suppleres

af gode råd i ”baren” på Ducati.dk.

Så skal den gode hr. Moto Rico lige have en kommentar

til hans artikel om hvorvidt en Ducati har sjæl, og

det synes jeg da helt klart den har, i hvert fald min. Det

bliver da vemodigt at skulle sælge den en dag, også

selvom det skulle være i bytte for en anden og finere

Ducati. Jeg er sikker på at vi får mange tilkendegivelser

på vejene fordi dem vi møder kigger en ekstra gang på

vores italienske vidundere. Ducatier har noget som

rører de fleste. Jeg kan se det på bilister , som lige giver

en Thumps-up når jeg buldrer forbi, eller folk som skal

snakke om Ducati, når man holder stille. Det kan jeg

ikke finde på nogen japansk model, som helt sikkert er

et godt køb, men jeg skal ikke have sådan en – never!

Selvom det er en 12 gammel forholdsvis motorsvag

cykel jeg har, så er den noget særligt, bygget på den

enkle grund ide om en smal V2, rørgitter stel og sportslige

køreegenskaber plus at den lyder godt.

Jeg tror også, at ideen om at Ducati kører race på

noget, der er meget tæt på at ligne de cykler der sælges

(især 916 og 999) er med til at gøre mærket til et

ægte fuldblodsmærke, og det er med til at vække passionen

hos mange, og det kalder vi for sjæl.

At vi så også har et fællesskab via klubben er kun med

til at øge entusiasmen.

Hvad skulle det så være, hvis det ikke skulle være min

750 SS?

Jeg går og drømmer om en 749, og en prøvetur på

sådan en, for nylig, var absolut be-hovsskabende, så

måske en dag så......

DUCATIEKSPRESSEN

30

DUCATIEKSPRESSEN

31


Challenge 2006 er nu slut og det gik desværre ikke helt, som vi

håbede. Den rigtige racer og den rigtige pilot, masser af forberedelser

og træning på baner i ind- og udland, støtte og support

fra kompetente kørere og venner, men, men, men, vi manglede

det sidste og måske det aller vigtigste - ”a little bit of luck".

af TOM & KETTY

HAASUM

ITALIAN BIKE STORE

Vores målsætning i

2006 var en top fem

placering, men vi sluttede

på en 11. plads med

65 point. For nogle er

det måske OK og flot,

men som racerteam er der kun en plads der tæller.

Måske var vi bare meget uheldige, men vi må konstatere,

i 2004 væltede Brian Fynbo og kom til skade så han

ikke kunne køre mere end en afdeling.

I 2005 kørte Jan Christiansen, og nåede at køre fem

DUCATIEKSPRESSEN

32

afdelinger for os, men

måtte stoppe p.g.a.

styrt. Jan Jespersen

kørte de sidste to

afdelinger for os og

væltede også på

Jyllandsringen, i det

sidste race, men vi skal

bestemt ikke glemme

at han på Padborg Park

gav os vores bedste placering, nogensinde, nemlig en 4.

plads.

I 2006 kørte Søren Lauridsen hele serien på 7 afdelinger,

14 løb, men fuldførte kun de ni p.g.a. styrt.

Hvorfor? Var Ducati'en den dårligste motorcykel i fel-

MC CHALLENGE 2006

tet? Havde vi de dårligste kørere? Nej, ingen af delene.

Søren Lauridsen blev no. 4 i 2005, Jan Jespersen no. 2 i

2006 og Jan Christiansen blev tysk mester i Super

Stock 1000 i 2006.

Er Ducatien ganske enkelt for go’ til de danske cykelstier,

som man kalder racerbaner? Vi er ikke i tvivl.

The Final Challenge Cup, but what can you do?

Vi har valgt at kaste håndklædet, ikke fordi det ligger til

os at gi’ op, men man må erkende når man er slået, og

vi mener ikke det er værd at bruge flere penge og kræfter

på serien.

Vi fortryder ikke et eneste minut, og vi har lært en

masse som kan bruges i vores stræben efter altid at

blive bedre.

DUCATIEKSPRESSEN

33

Hvad nu? Vi vil i 2007 stadig deltage i race, men ikke i

samme målestok som tidligere. Vi har planer om at

bruge mere energi på trackdays / arrangementer, sammen

med Racing4Fun, og selvfølgelig Assen og

Oeschersleben.

Til vore sponsorer, venner og kunder, rigtig rigtig

mange TAK for al støtte og support. En special tak til:

Scansign(Lars), Shell, Michelin, Segafredo, Racing4fun,

Scanbelt og City Carwash


af MOTO RICO

Efter at ha’ fået ”forstærkning” fra WSBK verdensmesteren

2006, Troy Bayliss, kørte han og Loris

Capirossi et fantastisk løb og kom i mål som hhv. 1 og

2, og det gav Loris Capirossi en samlet 3. plads i VM.

Nicky Hayden kom i mål som no. 3, hvilket var nok til

at sikre ham VM.

Desværre styrtede Valentino Rossi tidligt i løbet, og

det kostede ham verdensmesterskabet. Den samlede

placering blev som følger:

1 Nicky Hayden (USA) Repsol Honda 252

2 Valentino Rossi (ITA) Camel Yamaha 247

3 Loris Capirossi (ITA) Marlboro Ducati 229

4 Marco Melandri (ITA) Fortuna Honda 228

5 Daniel Pedrosa (ESP) Repsol Honda 215

6 Kenny Roberts (USA) Team KR Honda 134

7 Colin Edwards (USA) Camel Yamaha 124

8 Casey Stoner (AUS) Honda LCR 119

9 Toni Elias (ESP) Fortuna Honda 116

10 John Hopkins (USA) Suzuki MotoGP 116

11 Chris Vermeulen (AUS) Suzuki MotoGP 98

12 Makoto Tamada (JPN) Konica Minolta Honda 96

13 Sete Gibernau (ESP) Marlboro Ducati 95

14 Shinya Nakano (JPN) Kawasaki Racing 92

15 Carlos Checa (ESP) Yamaha Tech 3 75

16 Randy De Puniet (FRA) Kawasaki Racing 37

17 Alex Hofmann (GER) Ducati d'Antin 30

18 James Ellison (ENG) Yamaha Tech 3 26

19 Troy Bayliss (AUS) Marlboro Ducati 25

20 Jose Luis Cardoso (ESP) Ducati d'Antin 10

21 Kousuke Akiyoshi (JPN) Suzuki MotoGP 3

22 Garry McCoy (AUS) Ilmor 2

DUCATIEKSPRESSEN

34

MOTO GP

En værdig afslutning...

Alvorens stund... og glædens...begge skudt af Jens Kun forbehold Ducati-parkering

- alle andre mærker vil blive fjernet!

DUCATIEKSPRESSEN

35

Vi var en lille tapper skare – 26 personer – som mødtes

på Orangebar og så løbet på storskærm.

Rasmus Olesen havde været initiativtager, og vi fik alle

en super søndag eftermiddag, og så de to røde

Ducatier ”banke” de andre på plads – så ka’ de lære det


KØRETEKNIK på landevej

af BRIAN ”HEKTO” SØRENSEN

Nu er jeg ikke ekspert, og har heller ikke 25 års erfaring;

men jeg har alligevel arbejdet lidt med

emnet. Du, som læser dette, har sikkert allerede erfaret

at man ikke sådan lige kaster rundt med en motorcykel,

på samme måde som en trædecykel. Den er

underlagt fysikkens love og det kræver lidt øvelse og

erfaring at tumle den. Til gengæld er det min opfattelse

at netop den bevidste udnyttelse af disse love, er

det der gør det sjovt at køre på motorcykel.

Alle har billedet af den perfekte nedlægning, med

knæet i asfalten i baghovedet. Det er bare sjældent at

man kan anvende den kørestil på almindelig vej. I modsætning

til banekørsel, er der jo almindelig færdsel på

landevejen, og samtidigt er det ikke så forudsigeligt

som på en bane, hvad ens medtrafikkanter gør. Det

lægger en dæmper på løjerne, og gør det måske endnu

vigtigere at have lidt erfaring i at tumle cyklen og vide

hvordan den reagerer på ens påvirkninger, når den samtidigt

er tvunget til at adlyde naturlovene. Det kedelige

ved naturlovene er jo netop at overtrædelser straffes

på gerningsstedet.

Mange af de gamle 'rotter' kender jo alle fiduserne, og

flere til. Der kommer mange nye Ducatisti til, og ofte

ser man at de slet ikke har oplevet, at der er andre

dimensioner i det at køre motorcykel, end topfart, HK

og acceleration. Dog skal det medgives, at mange der

kører på Ducati netop gør det, fordi de har gjort denne

lille opdagelse, at de små sogneveje er sjovere end lige

motorveje.

Instinktive fejlhandlinger, handlinger der kan vise sig at

være stærkt uhensigtsmæssige, og som vi ikke umid-

DUCATIEKSPRESSEN

36

delbart har styr over, er ikke mere instinktive end at

man kan træne sig op til at undertrykke dem. Alle har

sikkert prøvet at komme for tæt på kantstenen på

cykel, og ved hvor svært det er at komme fri af den

igen. Måske har nogen gjort den opdagelse at man faktisk

let kom fri af den, ved at kigge ud på gaden? En

anden almindelig reaktion er, når man f.eks. møder en

forhindring. Instinktivt skubber man styret fra sig for at

få afstand og beskyttelse. Resultatet er at man bliver

stiv i kroppen, låser i armene, og dermed taber man

fuldstændig kontrollen over cyklen, der på stedet kvitterer

med totalt at underlægge sig naturlovene – og

køre sine egne veje. Desværre oftest ind i forhindringen.

En tredje handling som kan være uheldig er når

man f.eks. kommer for hurtigt ind i et sving, og pludselig

lukker af for gassen. Herved flyttes tyngdepunktet

pludseligt fremefter på cyklen, og dermed gøres styringen

tung, samtidig med at køreegenskaberne pludselig

kan ændres.

Motorcyklen er faktisk en ganske stabil platform, når

først den triller med en hastighed på 40-50 km/t og

derover, så ændrer den ikke sådan lige kurs, og dem der

har prøvet kraftig kontrastyring ved at selv om den

kommer helt ned på fodhvileren, retter den sig straks

op igen og fortsætter. Motorcyklen finder ikke sådan

lige på at vælte af sig selv, når først hjulene snurrer og

gyrokræfterne stabiliserer retningen. Man behøver

derfor ikke holde krampagtigt fast i den, for at holde

kursen, eller forhindre den i at vælte. Faktisk kan det

hjælpe en del på kontrollen over naturlovene, at man

bevæger sig lidt rundt på motorcyklen, og derved forskyder

tyngdepunktet. Noget man let kan efterprøve

ved bare at skubbe den ene balle ud over sædet, i den


etning man svinger. Det hjælper ganske alvorligt på

hvor hurtigt man kan komme 'rundt om et hjørne'. Efter

nogen øvelse, får man et anderledes forhold til det at

sidde på cyklen, og man bevæger sig lidt mere rundt,

og kørslen bliver væsentlig mere afslappet.

Ved at se på figuren kan man nemt forestille sig hvordan

en forskydelse af kroppen vil ændre tyngdepunktet.

Ved at skubbe kroppen ud til den side der svinges

til, opnår man en yderligere forskydelse af tyngdepunktet,

samtidigt med at motorcyklen lægges mindre

ned i svinget. Herved opnås dels at det bliver lettere at

komme rundt i svinget; men også at man har ’mere

dæk’ til rådighed.

Det lille nummer med kantstenen, kan også udnyttes.

Cyklen styrer næsten pr. automatik i den retning man

ser. Der er ikke noget magi i det, det er bare kroppen

der instinktivt forskyder tyngdepunktet, og trygger de

rigtige steder på motorcyklen, og så er der skiftet retning.

I stedet for panisk at holde øje med hvordan

asfalten ser ud 2 meter foran forhjulet, kan man med

fordel se fremad i kurven. Det er klart at kigger man

hele vejen igennem svinget, vil denne metode bringe

een direkte ned i grøften; men lad øjnene følge en

midterlinie i svinget, i et punkt i en passende afstand

foran cyklen. Præcist hvor langt frem afhænger af

hastighed og hvor skarpt svinget er; men oftest er det

bedste punkt der hvor man ’går ud af svinget’. Bare man

er klar over at man kan 'styre' ved hjælp af blikket, så

kommer øvelsen efterhånden.

Den med gassen, er straks værre. Alle lamper blinker

inden i hovedet, alt skriger på en reaktion, hvis man

f.eks. synes man kommer for hurtigt ind i et sving. Først

og fremmest kan man jo lade være med at bringe sig i

den situation, men alle har vel prøvet at selv om man

havde tilpasset hastigheden, var svinget lidt krummere

end man først antog. Lukker man pludseligt af for gassen,

oplever man at motoren bremser kraftigt – i hvert

DUCATIEKSPRESSEN

38

fald på en V2'er. Tyngdepunktet skubbes fremad,

køreegenskaberne ændres og styringen bliver tungere.

Dette synes jeg var den sværeste reaktion at komme af

med. Det krævede megen bevidsthed om at holde gassen

på, igennem svinget. Skal man tage gassen af, skal

det være før svinget, ligesom man bremser før svinget.

Derefter holdes den hele vejen igennem svinget. Med

nogen øvelse kan det endda være en fordel at accelerere

igennem en del af svinget. Når man ændrer nedlægningen

i svinget, kører man jo på den del af dækket

der ligger tættere på hjulnavet og dermed falder

hastigheden hvis ikke man giver en lille smule gas.

Ud over de instinktive fejlhandlinger, er der meget

andet at tage hensyn til på offentlig vej. Ofte er der

beplantning næsten helt ud til vejkanten, der hæmmer

udsyn og overblik i svingene. Man kan ikke se hvad der

befinder sig i vejsiden længere fremme, og man kan

ikke se om der er modkørende – og slet ikke om de

holder sig pænt ovre i egen kørebane. Grus forekommer

tit i svingene, specielt efter regnvejr. Begge problemer

er ofte størst i højresving. Selvfølgelig skal man

ikke tage chancer og man skal køre efter forholdene,

hvilket dog ikke skal forhindre at man har fuldt overblik

… og at det er sjovt.

Idealkurven – det er den det drejer sig om. Det er faktisk

sværere at komme ordentligt ud af et sving end at

komme ind i det. At gennemkøre et sving med en fast

afstand på 1 meter til kantstenen er ikke optimalt m.h.t.

at udnytte naturkræfterne. Samtidig giver det heller

ikke noget særligt godt overblik over modkørende trafik,

og man kommer heller ikke fri af grus der evt.

måtte være på kørebanen. Det er bedre at begynde


svinget langt ude på kørebanen, komme tæt på kantstenen

midt i Apex, og gå ud af svinget længere ude på

kørebanen igen (se grøn kurve). Den kurve man kører,

bliver større, end hvis man ligger helt inde ved kantstenen,

og dermed bliver de forskellige kræfter der påvirker

motorcyklen langt mindre, og hastigheden kurven

kan gennemkøres med, langt større. Overblikket er

større, der er plads til at undgå forhindringer og dermed

er sikkerheden også øget – men er det idealkurven?

Ja, og nej. For mange vil det være et fremskridt, og allerede

her kan man fornemme at kørslen går langt mere

flydende, og uden kraftige nedbremsninger. Kræfterne

der påvirker motorcyklen er langt mindre, og man kan

koncentrere sig om at blive de instinktive fejlhandlinger

kvit. Dog vil man fornemme at man skal styre hele

DUCATIEKSPRESSEN

40

vejen igennem svinget, specielt når hastigheden går

op. Selv om det måske går lidt hurtigere er det også

vigtigt at sikkerheden er blevet væsentligt forøget.

Man panikbremser ikke og man ser fremad i svinget.

Man har større overblik over kurven, og der er plads til

at undgå grus og eventuelle andre forhindringer i svinget.

Kørslen er blevet mere afslappet og man har det –

endnu – sjovere. Det er blevet bedre; men er endnu

ikke helt optimalt. Der er mulighed for forbedringer,

når man har indøvet det.

Den helt ideelle kurve, der udnytter naturkræfterne

optimalt, ser nemlig noget anderledes ud, end hvad

man umiddelbart skulle tro (se tyrkis kurve). Apex –

det punkt hvor man så at sige ’skærer’ indersiden i svinget

– ligger noget senere end beskrevet ovenfor.

Samtidig gås der ’ind i svinget’ lidt senere. Til gengæld

kører man næsten ligeud fra Apex og ud af svinget.

Hvorfor nu det? Det strider da lidt imod ens logiske

sans at gennemkøre kurven på denne skæve måde!

Svaret skal findes i naturkræfterne der påvirker cyklen,

specielt de gyrokræfter der hersker i hjulenes roterende

masse. Jeg vil ikke forklare dette så nøje. Nogle har

måske prøvet at holde et snurrende cykelhjul eller lignende,

og bemærket at det dels er svært at ændre dets

stilling når det snurrer, dels at tvinger man det, mærker

man en modsat rettet kraft. Det er dette fænomen der

udnyttes i ’kontrastyring’. Nogle har prøvet det i forbindelse

med køreundervisningen. Kontrastyring går i

al sin enkelhed ud på at man påvirker styret til den

modsatte side af den man i virkeligheden drejer til.

Tager man et højresving forventer man instinktivt at

man skal dreje styret til højre. Når man kontrastyrer

giver man styret et kort og præcist tryk den modsatte

vej, altså mod venstre. Det lyder måske indviklet og

kompliceret; men mange gør det faktisk i én eller

anden grad, helt automatisk. Ved at være bevidst om

det, kan det udnyttes ganske effektivt.

Det korte tryk bringer ustabilitet i de roterende hjul,

akkurat som med gyroen. Et kort øjeblik hjælper disse

kræfter til dels at ændre kursen på den ellers trægt

styrende motorcykel, dels lægger det motorcyklen

ned til den rigtige side. Straks efter retter cyklen sig op

af sig selv, helt uden hjælp fra køreren.

Jeg ved godt det lyder lidt indviklet, specielt hvis ikke

man har prøvet øvelsen hvor man slipper styret, skubber

det kraftigt fremad med den ene hånd, og oplever

cyklen lægge sig kraftigt ned for derefter øjeblikkeligt

at rejse sig op igen. Det kræver kun at hastigheden er

større end ca. 50 Km/t, for at opbygge de fornødne

gyrokræfter.

Man lægger sig yderligt i kørebanen, kører noget længere

ind I svinget end man før gjorde, kontrastyrer, sigter

imod det sene Apex, og fortsætter så ud af svinget.

Hurtigt ind og så ligeud. Det hænger sammen med

antagelsen at det er lettere at komme ind i et sving end

ud af det … på hjulene i hvert fald. Det der her kræver

øvelse er, at bestemme det punkt hvor man går ind i

svinget (svingpunktet), og hvor Apex er. Det bedste

sted at øve disse ting er på en bane, hvor der ikke er

anden trafik, og hvor man kan gentage manøvren igen

og igen, og derved opbygge erfaring, ofte under vejledning

af en erfaren kører (masterkører).

Nu handler dette jo om kørsel på almindelig landevej.

Ud over at idealkurven tilgodeser ubesværet kørsel og

en langt mere flydende kørsel med højere hastighed,

har den yderligere nogle væsentlige sikkerhedsmæssige

fordele.

Prøv at betragte den turkis kurve. Placeringen før svinget

tilgodeser et godt overblik, og mulighed for at

undvige og / eller bremse ned, hvis der skulle være

modkørende eller andre forhindringer. Ved at lægge

svingpunktet senere, er det muligt at foretage nedbremsning

risikofrit tættere på svinget, og man kan

ofte se ud på den anden side af svinget, om der er fri

bane. Svingpunktet ligger længere ude, og er dermed

på den del af kørebanen, hvor der oftest er ren asfalt,

skulle der ligge grus eller andet, er der nu god tid til at

DUCATIEKSPRESSEN

41

opdage det, og foretage en sikker nedbremsning. Når

man har passeret svingpunktet og sigter mod Apex gør

det samme sig gældende. Man kører lige ud, og det er

sikrere både at bremse eller undvige forhindringer. En

ikke helt uvæsentlig detalje er også, at man kan begynde

at accelerere allerede når man har passeret svingpunktet,

hvis forholdene er til det.

De fleste vil også opdage at det nu går væsentligt hurtigere,

eller i hvert fald er det ikke nødvendigt at foretage

voldsomme nedbremsninger før hver kurve, hvis

man holder sig til de gældende hastighedsbegrænsninger.

Kørslen er blevet mere flydende, mere sikker – og

meget sjovere!

Min oplevelse er, at jeg har fået større tiltro til motorcyklen

som en ’stabil platform’ der ved de rette påvirkninger

lader sig styre ganske kvikt. Man kan opnå

endnu mere smidighed i kørslen ved at eliminere de

instinktive fejlhandlinger. Ved at se frem i svinget

opnår man at have både overblik og bedre retningskontrol,

ligesom man kan udnytte vægtforskydningen

til at hjælpe sig igennem svinget.

Hvornår ved man så om man er på sporet? Hvor mange

meter før skal man svinge? Hvor skal man lægge Apex?

Det kan der ikke gives et egentligt svar på. Det skal man

indøve, og som sagt bedst på en bane.

NÅR man tager et sving optimalt, er man til gengæld

ikke i tvivl!

Køreteknik er noget der står enhver Ducatist nær, og

jeg vil nødigt lære mine unoder fra mig - på Ducati

ihvertfald! Derfor tak til Søren Johansen og Otto

Valvole for gennemlæsning og gode råd


Autoriseret Ducatiforhandler

Balstrupvej 92 . 4100 Ringsted

Tlf. 57 67 20 40 . Fax 57 67 20 11

www.sigma-mc.dk

sigma-mc@teknik.dk

More magazines by this user
Similar magazines