Gasteknik nr. 5, oktober 2006 [PDF] - Dansk Gas Forening

gasteknik.dk

Gasteknik nr. 5, oktober 2006 [PDF] - Dansk Gas Forening

Gasteknik

Tidsskrift fra Dansk Gas Foreningnr. 5 • 2006

Svenskere på

gasjagt i Danmark


Kvalitetsprodukter

til gas, vand, olie m.m.

O-scent THT - højaktiv lugtfjerner til naturgas m.m.

fh-teknik a/s

Gastryk prøvesystem / laboratoriesikring

Dette system er beregnet til brug inden for

en lang række områder, hvor der er behov

for kontrol og afprøvning af gastilførslen

på f.eks. laboratorier, skoler, højere

læreanstalter og universiteter.

O-scent binder og ændre den dårlige lugt til en behagelig

duft. Den kemiske proces neutraliserer lugten - der er ikke

kun tale om en "maskering" af lugten.

O-Scent THT er speciel virksom over for Tetrahydrotiofeen.

Biologisk nedbrydelig.

Produktet skal påføres med en forstøverpistol

Anbefalet koncentration (blandes med vand): 2-10 %

fh-teknik a/s er leveringsdygtig af:

- Kuglehaner

- Filtre

- Regulatorer

- Butterflyventiler

- Magnetventiler

- Sikkerhedsafs.ventiler

- Afblæsningsventiler

- Pressostater

Gasstikkontakt - PLUG1

Den specialdesignede gasstikkontakt gør,

sammen med den medfølgende gasslange, til- og

frakobling af gasapparater nemt, hurtigt og

sikkert. Stikkontakten har integreret strømnings-

og temperaturvagt.

- Gasmålere

- Slanger og kompensatorer

- Reguleringsventiler

- Komplette gasramper

- Komplette M/R stationer

og meget mere......

Toldbodgade 81, 8900 Randers, Tlf. 86437511

www.fh-teknik.dk E-mail: fh@fh-teknik.dk


I n d h o l d

Gasteknik nr. 5

oktober 2006 • 95. årgang

3

4

6

8

10

12

15

16

18

20

22

24

25

26

29

30

Leder:

Ny dansk energioffensiv

Kort nyt:

Priskrig på naturgas?

Dansk indspil til ny

energipolitik i EU

Energinet.dk udvikler

in-line spintest

ERFA-konference

om gasmåling

RECCAT-systemet er sat

i drift på demo-anlæg

ATEX direktiv trådt

endeligt i kraft

Gas-boring i Karlebo: Håbet

om den store gevinst

Regler for fl eksible

gastilslutninger

København får

tidssvarende gasværk

HNG planter pil

Energistyrelsens

eftersynsordninger

Energispareprisen 2006

gik til Silkeborg

Dansk fabrikation af billigere

brændselsceller

EUs og Ruslands strategiske

energipolitik

Nyt fra IGU

Forsidefoto:

Tethys Oils efterforskningsboring

Karlebo-1. (Foto Henning Brinch)

Af Niels Erik Andersen,

formand for Dansk Gas Forening

Ny dansk energioffensiv

Sponsorer for Gasteknik:

Gasteknik nr. 5 • 2006

L e d e r

Regeringen har annonceret en ny dansk offensiv energipolitik.

I skrivende stund er detaljerne ukendte, men nogle hovedtræk

synes allerede klare:

Dansk energiforsyning skal fremtidssikres hovedsagelig ved

hjælp af vedvarende energiteknologier.

• Udviklingen mod et vedvarende energisystem skal fortrinsvis

drives af markedskræfterne.

• Energiteknologiområdet skal skal styrkes gennem et løft i

støtten til forskning og udvikling.

Dansk eksport af energiteknologi og energirådgivning - p.t.

ca. 25 mia. kr. - er markant og skal vokse yderligere. Energiteknologi

er et lovende satsningsområde for Danmark i

globaliseringen.

Men hvad med fremtiden for "vores" brændsel naturgassen?

Mit bud er, at naturgassen fortsat vil være en hovedhjørnesten

i dansk energiforsyning på ubestemt tid.

De kendte danske gasreserver vil række 15-20 år, men vores

gasledninger vil udgøre et fremragende energidistributionssystem

i mange år herefter.

Vi er ledningsforbundet til nogle af verdens største gasreserver,

som vil fi nde vej til de danske rør, når behovet opstår.

Men vi bestræber os selvfølgelig på, at de danske gasreserver

strækkes længst muligt gennem fortsat udvikling og anvendelse

af energieffektive teknologier.

Vi ser også på mulighederne for at give plads til både biogas og

brint i gasledningerne, og dermed på sigt direkte og indirekte

at give vores bidrag til dansk selvforsyning med vedvarende

energi.

Vi skal i denne omstillingsproces være opmærksom på at

fastholde en fornuftig økonomi i gasnettene og forebygge,

at gaskunderne bliver økonomisk belastet af omstillingen til

andre energiformer.

Men her og nu nyder vi godt af vores egenforsyning med

naturgas. Den giver os det nødvendige råderum til at forberede

en ny energifremtid. Så naturgassen vil være både en del af

- og en forudsætning for en ny dansk energioffensiv.

3


K o r t n y t

Gasteknik i nyt design

Som de fl este læsere sikkert allerede har

bemærket, har Gasteknik med dette

nummer fået nyt design. Det er sket

som led i en proces, der har stået på det

meste af et år.

Det nye design er udviklet i samarbejde

mellem redaktionsudvalget og DGCs

webmaster Eva Terkelsen, der er uddannet

arkitekt og designer. Hun har de

seneste fem år stået for design og vedligeholdelse

af fl ere websider, bl.a. www.

gasteknik.dk, samt for DGCs grafi ske

produkter.

Hovedidéen har været at gøre bladet

mere tidssvarende i valg af skrifter og

grafi sk opsætning. Målet har været at

Gasteknik til at fremstå mere luftigt,

enkelt og overskueligt, dog uden at

gå på kompromis med fagligheden.

Indholdet er struktureret lidt anderledes,

bl.a. med kortere nyheder længere

fremme i bladet.Men udgangspunktet

for prioriteringen er det samme som

hidtil.

Mindre olie fra Nordsøen

Dansk Undergrunds Consortium hentede

i september markant mindre olie

og gas op fra sine 14 felter i Nordsøen

end i samme måned året før. Nedgangen

skyldes en planlagt nedlukning af

felterne i i forbindelse med vedligeholdelse.

I gennemsnit blev der produceret

205.300 tønder mod 303.600 i samme

periode sidste år. Det sæsonbetonede

gassalg var i september på 511 mio. m 3 ,

mod 599 mio. m 3 samme måned året

før. I august var produktionen 569 mio.

m 3

Barmarksværker føler sig snydt

Repræsentanter for 12 af de såkaldte

barmarksværker føler sig snydt af tidligere

løfter fra transport. og energiminister

Flemming Hansen om økonomisk

støtte efter et møde med Energistyrelsen

i september. Årsagen er, at der skal

laves nye beregninger om de enkelte

værkers økonomi før styrelsen kan udbetale

de i alt 12 mio. kr., der har været

afsat til formålet på fi nansloven i 2005

og 2006, oplyser Hillerslev Kraftvarmeværks

formand Kurt Holm til Thisted

Dagblad.

4 Gasteknik nr. 5 • 2006

Priskrig på naturgas?

Både DONG og HNG/Midt-Nord sænker prisen markant

Fra 14. september sænkede HNG/

Midt-Nord prisen på naturgas

til private forbrugere med 30

øre pr. m 3 . 1. november falder

prisen yderligere 25 øre og fra 1.

januar ventes endnu et prisfald,

når prisen fremover skal følge de

internationale oliepriser.

Det oplyser markedsdirektør

Henrik Iversen fra HNG Midt-

Nord Salg, som forsyner ca.

230.000 forbrugere med naturgas

via de regionale distributionsselskaber.

Prisnedsættelsen har fået

DONG Energy til at sænke sine

priser til sine 100.000 private naturgaskunder

med 50-70 øre fra

1. november, afhængig af hvilke

aftaler man har indgået.

Ifølge Jyllands-Posten bliver

DONGs prisnedsættelse på hele

70-75 øre pr. m 3 . Avisen betegner

ændringerne som en priskrig på

naturgas.

Tilsvarende har fynske Statoil

Gazelle sænket prisen 25 øre pr.

1. september og tilbyder samtidigt

yderligere 25 øre i rabat til

kunder, der skifter fra DONG

eller HNG/Midt-Nord.

For HNG/Midt-Nord er ændringerne

en følge af lavere leverandørpriser

efter at selskabet fra

1. januar har fået mulighed for at

købe naturgas på det internationale

marked.

Dermed reguleres naturgaspriserne

fremover efter de internationale

oliepriser, hvor prisen

hidtil har fulgt de danske priser

på fyringsgasolie, som har ligget

højere.

Ventetid på stikledninger

Ifølge HNG/Midt-Nord har de

lavere naturgaspriser betydet

mange nye kunder i butikken og

det store problem er i øjeblikket

at få dem tilsluttet.

I hovedstadsområdet er der i

øjeblikket en ventetid på stikledninger

på ca. 12 uger, mens

der i Midt- og Nordjylland er en

ventetid på ca. 10 uger.

Derimod er det endnu få private

forbrugere, der skifter leverandør,

erkender Henrik Iversen.

Men det kan en egentlig priskrig

måske ændre på.

De aktuelle priser 13. oktober:

HNG/Midt-Nord: 4,396 kr.

DONG Energy: 4,773 kr.

Statoil Gazelle: 4,409 kr.

Dertil kommer distribution og

afgifter på i alt 4,011 kr.

E.On har ikke offentliggjort

sine priser, men har indledt en

salgskampagne mod mindre og

mellemstore virksomheder.

Gaslager sælges til Energinet.dk

Efter krav fra Europa-Kommissionen har DONG Energy nu valgt at

sælge gaslageret i Ll. Thorup nord for Viborg til Energinet.dk pr. 1.

maj 2007. Energinet.dk har ansvaret for balancen i det danske gasnet.

Salgsprisen er 2,0 mia. DKK for gaslageraktiviteterne. Herudover er

der aftalt en evt. yderligere betaling, baseret på værdien af aktiviteterne

efter år 2030. Energinet.dk fi nansierer købet med lån.

“Da vi beholder gaslageret i Stenlille, bliver vi nu to uafhængige lagerudbydere

i Danmark”, siger DONG Energys adm. direktør i Anders

Eldrup ifølge en pressemeddelelse fra selskabet. Den regnskabsmæssige

gevinst ved salget forventes at udgøre ca. 1,0 mia. DKK efter skat.

Ll. Thorup har en totalvolumen på 710 mio. Nm3, fordelt på 7

kaverner, der kan levere 10,8 mio. Nm 3 i døgnet. Stenlilles kapacitet

er på 1.160 mio. Nm 3 og kan ligeledes levere 10,8 mio. Nm 3 i døgnet

Den endelige gennemførelse af handlen er betinget af EU Kommissionens

godkendelse.


Gasteknik nr. 5 ■ 2006 5


K o r t n y t

Semco overtager EOS

Med overtagelsen af Esbjerg Oilfi eld

Services A/S har C. W. Obel A/S gennem

datterselskabet Semco Maritime

A/S i Esbjerg etableret en ny dansk

kæmpe indenfor offshore-virksomhed

med i alt 1450 ansatte.

De to virksomheder supplerer ifølge

køberen hinanden godt og har i forvejen

gennem fl ere år samarbejdet om en

række projekter.

Sælgeren er den tidligere Mærsk-reder,

Henning G. Kruse, som etablerede

selskabet i 1980. Han solgte i maj sin

andel af Denerco Oil til norske Altinex

AXA, men beholder dog fortsat sine

andele i Esvagt, Esbjerg Offshore Base,

DanTech og andre selskaber, der er

relateret til olie- og gasindustrien.

Kilde: Erhvervsbladet

Undergrunden kortlagt

Detonering af hele 2 tons sprængstof i

havet omkring Danmark vil give geologer

det til dato mest detaljerede billede

af Danmarks undergrund - i en dybde

af mere end 50 km. 30 geologer og geologistuderende

fra Center for Integreret

Geofysisk ved Århus Universitet og

Københavns Universitet gennemførte

i dageme 5. - 9. oktober i samarbejde

med Marinehjemmeværnet en kortlægning

af undergrunden med 8 natlige,

såkaldte seismiske sprængninger på op

til 500 kg i danske farvande fra Nordsøen

til Østersøen.

Dataindsamling fra sprængningerne

foregik via 200 seismografer fordelt

langs en profi l-linie tværs over Jylland,

Sjælland og Sydsverige. Seismograferne

registrerede de seismiske bølger fra

sprængningerne. De store sprængninger,

og den lange profi l-linje, leder til

det hidtil dybeste og detaljerede billede

nogensinde af den danske undergrund.

Kilde: Geologisk Institut

6 Gasteknik nr. 5 • 2006

Dansk indspil til ny energipolitik i EU

Regeringen fi k 13. oktober bred

opbakning i Folketinget til et

dansk indspil til en ny energipolitik

i EU.

Formålet er at sikre Danmark

størst mulig indfl ydelse på drøftelser

om europæisk energipolitik,

som kulminerer på topmødet

i Tyskland til foråret.

Baggrunden for oplægget er, at

EUs importafhængighed af olie

og naturgas er stigende, og at

forsyningssituationen er plaget af

mangel på investeringer.

Energipolitiske tiltag i EU skal

bidrage til at reducere udledningen

af CO 2 og andre miljøskadelige

stoffer og til at opfylde EUs

klimaforpligtelser. EU skal gå

forrest i kampen mod de globale

klimaforandringer bl.a. ved energieffektivisering

og vedvarende

energi.

Bæredygtig energi

De overordnede mål for EUs

energipolitik skal fortsat være:

• forsyningssikkerhed;

• miljøbeskyttelse, herunderklima;

• konkurrenceevne.

EUs energipolitik skal være

markeds- og konkurrencebaseret.

Sikring af et velfungerende indre

marked for energi i Europa er

væsentligt for at sikre forsyningssikkerheden,

og der er i den forbindelse

et betydeligt behov for

at sikre yderligere investeringer i

den europæiske energiinfrastruktur

– især på tværs af grænserne.

På denne baggrund foreslår

Danmark at EU skal være den

mest energieffektive økonomi

i verden. Fastsættelsen af en

ambitiøs målsætning for energieffektivisering

skal ses som et

bidrag til at styrke udviklingen

og anvendelsen af ny teknologi.

Der skal derfor øget fokus på

energieffektivisering, herunder

også i transportsektoren.

Forslag til målsætninger

Forslaget indebærer:

• En bindende energisparemålsætning

på 1,15 pct. årligt,

incl. transport for EU som

helhed og for de enkelte

medlemslande frem til 2017.

Denne målsætning bør fastholdes

frem til 2025.

• EU bør gennem aftaler med

bilindustrien og direkte regulering

m.v. fastsætte forpligtende

minimumskrav til nye

person- og varebilers energieffektivitet

(længere på literen).

• En målsætning om, at 15 pct.

af energiforbruget i hele EU

skal komme fra vedvarende

energikilder i 2015.

• Før 2015 skal der træffes beslutning

om fastsættelse af en

ny målsætning for 2025. Målet

skal være mindst 20 pct. og

op til 25 pct. afhængig af den

teknologiske udvikling.

Traditionelle gaskedler på vej ud

Antallet af de traditionelle, ikke-kondenserende gaskedler blev mere

end halveret fra 1. til 2. kvartal, og udgør nu kun 5% mod 15 % for

2005, fremgår det af en opgørelse fra Dansk Energi Brancheforening.

I oktober kvartal burde der principielt kun være traditionelle kedler

ved projekter, hvor byggetilladelsen blev udstedt før 1. april i år.

Det samlede marked i 1. halvår er steget ca. 9% i forhold til samme

periode i fjor. Udskiftningsmarkedet står for ca. 3/4 af stigningen.

Antal installerede gaskedler under 135 kW i 1. halvår 2005 og 2006:

Hele landet Trad. Kond. I alt Heraf nyinst. Udskiftn.

1. halvår 06 750 9.000 9.750 4.300 5.450

1. halvår 05 1.400 7.550 8.950 4.100 4.850

Hele 2005 3.050 17.750 20.800 9.450 11.350


Gasteknik nr. 5 ■ 2006 7


G a s m å l i n g

Energinet.dk udvikler in-line spintest

Nyt diagnostiseringsværktøj til fejlfi nding på turbinehjulsmålere

Energinet.dk har bl.a. ansvaret

for den overordnede danske gasinfrastruktur

deriblandt måling

af naturgas ind og ud af transmissionsnettet.

Ved måle- og regulatorstationer

(M/R-stationer) bliver

gassen reguleret ned fra transmissionstrykket

på 70-80 bar til 35

bar eller 19 bar.

På M/R-stationer måles volumenfl

ow samt densitet enten

direkte eller ved beregning ud fra

tryk og temperatur. Brændværdien

måles i gaskromatografer forskellige

steder i systemet. Ud fra

disse data beregnes den korrekte

energi ind og ud af Energinet.dks

transmissionsnet.

”Det svageste led”

I sektionen for Måling og Afregning

- Gas arbejder vi tæt sammen

med teknikere fra Drift og

Vedligeholdelse for at sikre et

korrekt og velfungerende målesystem.

Et af indsatsområderne er at

fi nde og korrigere målefejl før

afregning. Volumenfl owet måles

ved hjælp en turbinehjulsmåler,

der er ”det svageste led” i målekæden,

da turbinemålere bidrager

med den største usikkerhed i

den samlede måling og samtidig

ikke kan tjekkes mod en anden

måling direkte.

Samtidig har vi erfaring for,

at der er forskel på målernes

tilstand efter 8 års drift, som er

det normale kalibreringsinterval.

Nogle er i fuldstændig samme

stand som ved opsætningen,

mens andre viser tegn på drift af

8 Gasteknik nr. 5 • 2006

Af Jesper Bruun og Kristof Ciok,

Energinet.dk

Figur 1: Skematisk oversigt over ventiler og

rørføring i forbindelse med en spintest.

kalibreringskurven. Derfor har vi

arbejdet med at udvikle et værktøj

til diagnosticering af turbinehjulsmålerens

tilstand.

Teknik

Energinet.dk har på sine M/Rstationer

to målestrenge, hvor alt

måleudstyr er dubleret. Spintesten

udføres på turbinemåleren,

mens den er monteret i målesystemet

(heraf navnet in-line

spintest).

Ventilindstillinger er vist på

fi gur 1. Motorventil (1) og manuelstyret

ventil (2) er lukket, bypass

(3) er åben og turbinehjulet

(5) sættes i gang ved at åbne for

afblæsningsventilen (4). Når der

lukkes for afblæsningen

igen, vil

hjulet blive bremset

både af turbi-

nehjulsbladenes

friktion i gassen og

friktion i lejet.

Metode

Turbinehjulsmåleren

har et letløbende

turbinehjul,

hvis rotationshastighed

afhænger

af volumenfl owet

gennem måleren.

Spænding (mV)

7.5

7

6.5

6

5.5

5

4.5

4

3.5

3

2.5

Spintesten udføres ved at

sætte rotation på turbinehjulet

med gasstrømmen

og derefter lukke for

gasstrømmen. Herefter

bremses hjulet af gassen

og friktionen i hjulets

lejer. Hvis måleren f.eks.

har en begyndende defekt i et

leje, vil dette komme til udtryk

under opbremsningen.

Ved spintesten opsamles spændingssignal

fra turbinemålerens

aftastere med et oscilloskop med

dataopsamling. Signalet indeholder

en fi rkantpuls per blad på

turbinehjulet, og frekvensen af

denne kan fås direkte fra et indbygningsmodul

i oscilloskopet.

På fi gur 2 ses både spændingssignal

og den tilhørende frekvens

for en spintest. Som forventet ses

det, at ved afbrydelse af gasfl owet

falder frekvensen hurtigt i starten

og senere langsomt, indtil turbinehjulet

går i stå. Efterløbstiden

er i dette tilfælde ca. 22 sekunder.

−10 −5 0 5 10 15 20 25 30 35

Tid (s)

0

Figur 2: Eksempel på resultater fra in line spintest.

200

180

160

140

120

100

80

60

40

20

Frekvens (Hz)


Frekvens (Hz)

200

180

160

140

120

100

80

60

40

20

0

0 20 40 60

Tid (s)

80 100 120

Resultater

I juli lavede vi i samarbejde med

teknikere de indledende test af

metoden ved Middelfart M/Rstation,

hvor der var mistanke

om en begyndende defekt på en

måler. Dette gav anledning til en

slags generalprøve for testen. Vi

forventede at den ”mistænkte”

måler ville skille sig ud fra måleren

på den parallelle streng.

Metoden viste sig at være

meget følsom over for målerens

tilstand, som fi gur 3 viser. Hvor

den defekte måler (gl. streng 2),

tydeligt går i stå tidligere end de

gode målere, og samtidig viser en

anderledes kurveforløb end de 2

andre.

De 2 gode målere (streng 1)

og den nyopsatte på streng 2 har

stort set identisk kurveforløb med

kun lidt længere efterløb for den

nye. Denne signifi kante forskel

på den mistænkte måler og de

gode målere var netop, hvad vi

var på udkig efter.

Repeterbarhed

Ud over sammenligningen af de

tre målere testede vi metodens repeterbarhed,

som viste sig at være

rigtig god for de gode målere,

som det ses på fi gur 4.

Det ses, at repeterbarheden er

meget tilfredsstillende. De små

svingninger sidst på kurverne er

formentlig tryksvingninger, der

opstår i den afspærrede gas i forbindelse

med afbrydelse af fl owet

ved spintestens start.

Gl. streng 2

Streng 1

Ny streng 2

Figur 3: Resultater fra spintest af 3 forskellige målere.

Perspektiver og forventninger

Målet for os har været at udvikle

et diagnosticeringsværktøj,

der kan bruges med måleren

monteret. Herved kan mistanke

om defekte målere afprøves og

afhjælpes, før målefejl opstår.

Indtil videre har spintesten vist

sig at være en lovende metode til

diagnosticering af turbinemålere.

Blandt andet fordi testen på baggrund

af data fra Middelfart M/R

viser god repeterbarhed.

Det er hensigten at udføre

spintest af nye målere allerede

på værkstedet inden opsætning,

da vi derved vil have et referenceforløb

for enhver måler i

drift. Opbremsning, der skyldes

friktion i gassen, er selvfølgelig

trykafhængig, men vi forventer

at kunne afdække denne sammenhæng,

når fl ere data er til

rådighed. Vi har samtidig arbejdet

med en matematisk model

for selve opbremsningsforløbet

og håber på sigt at kunne bruge

denne til at identifi cere årsagen

til en begyndende defekt inden

måleren nedtages.

”Footprint”-database

Planen er at lave en ”footprint”database

for turbinemålere, så

deres udvikling under drift kan

tjekkes ved at gennemføre in-line

spintest med jævne mellemrum.

Ved at samkøre de målte resultater

med as found kalibrering af

nedtagne turbinehjulsmålere forventer

vi at øge vores viden om

Frekvens (Hz)

180

160

140

120

100

80

60

40

20

Frekvens (Hz)

7

6

5

4

3

2

1

G a s m å l i n g

0

40 50 60 70 80 90

Tid (s)

0

0 10 20 30 40 50

Tid (s)

60 70 80 90 100

Figur 4: Resultater fra 3 målinger på turbinehjulsmåleren

monteret på streng 1.

turbinehjulsmåleres måleusikkerhed

og kunne danne erfaring

for, hvornår resultater fra in-line

spintest er af en sådan karakter,

at det er relevant med en kalibrering.

Dette kunne senere føre til,

at kalibreringsintervallet, der pt.

er 8 år, kan ændres og måske resultere

i individuelle kalibreringsintervaller

afhængig af målerens

driftbetingelser.

Referencer

Dansk Standard DS/EN

12261:2002

Instromet: ’In situ testing procedures

SM-RI meter with spin

down facility’ TN 11.148

Fremtidssikret

STRÅLE-

VARME

der dur!

- på gas eller vand

CELSIUS 360 INDUSTRIVARMEANLÆG

• Ensartet temperatur i hele rummet.

• Højt komfortniveau.

• Stor energibesparelse. CELSIUS

• Den ideelle løsning til

større lokaler med lofts- 360

INDUSTRIVARME

højder fra 3 til 25 meter.

• Vi er specialister i strålevarme på gas

og vand, med mere end 20 års erfaring.

VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11

www.hfas.dk

Gasteknik nr. 5 • 2006 9


G a s m å l i n g

”Tør du blive en vinder?”

Indtryk fra en ERFA-konference om udfordringer i et liberaliseret energimarked

Den 20. og 21. september mødtes

37 deltagere til den årlige ERFA

konference om gasmåling på

Trinity i Fredericia. Med udgangspunkt

i, at temaet ”Udfordringer

i et liberaliseret energimarked”

også dækker over store personlige

udfordringer for mange ansatte

i branchen, havde arrangøren,

Dansk Gas Forening (DGF) i

samarbejde med Fagudvalget for

Gasmåling, besluttet at konferencen

i år skulle løbe over 1½ dag

med plads til kollegialt samvær

og erfaringsudveksling.

Inspirerende verdensmester

”Tør du blive en vinder”, spurgte

den tidligere verdensmester i roning,

Mette Bloch. I et timelangt

indlæg, der kun blev afbrudt af

Tidligere eliteroer Mette Bloch

10 Gasteknik nr. 5 • 2006

Af John H. Mølgaard, DONG Energy

og Henrik Andersen, DGC

tilhørernes latteranfald, var der

gode råd og venlige spark bagi:

”Hvornår starter din næste slankekur?”

– ”Altid i morgen! Aldrig

i dag!”

I et højt tempo blev vi konfronteret

med alle vores dårlige

vaner, manglende konsekvens i

beslutninger og fantastiske evne

til at springe over, hvor gærdet

er lavest. Ingen undgik at blive

ramt en eller fl ere gange, men de

verbale lussinger blev fulgt op af

gode råd om, hvordan man bliver

en vinder:

”Du kan også blive verdensmester

– det gælder bare om at

fi nde den rigtige disciplin!” Og

midlerne: ”Hvordan vil du få

hele verden til at elske dig, hvis

du ikke engang gør det selv?”

- ”Tænk på, at der er noget i dag,

der har været helt perfekt… om

det så bare var nedstigningen i

badetøfl erne!” – ”Succes? Det får

man ved at gøre tingene på sin

egen måde – og vælge den sjoveste

måde, som sin egen!”.

Det var ikke et indlæg, der

handlede ret meget om det liberaliserede

gasmarked, men måske

et indlæg, der kunne hjælpe

nogle med at se mere positivt på

en turbulent hverdag.

Liberaliseringen

Konferencen startede med et

indlæg af Morten Braae Nielsen,

Energinet.dk, der førte os gennem

liberaliseringsprocessen på

elmarkedet. En proces, der var

karakteriseret ved at en stor del

af initiativerne blev gennemført

uden at lovgivningen var helt på

plads. En positiv indstilling hos

de mange aktører kombineret

med en fælles forståelse for, at

initiativer var nødvendige, førte

til et positivt resultat.

FHAen skal revideres

Nils Capion, HNG / Naturgas

Midt-Nord, startede sit indlæg

om Forbrugerhåndteringsaftalen

(FHAen) med at give det ultimative

råd mod søvnløshed: ”Læs

FHA’en!!”. ”Det er tungt stof, den

er svær at læse og svær at forstå.

Derfor er den også ved at blive

revideret” lovede Nils.

FHAen regulerer gasleverandørernes

og distributionsselskabernes

håndtering af forbrugerne.

DONG Energy, HNG og Naturgas

Midt-Nord har fælles FHA,

mens Naturgas Fyn har egen

”Netkode”. I forbindelse med

den kommende revision vil man

bl.a. kigge nærmere på distributionsselskabernes

ansvar og

erstatningspligt i forbindelse med

fejl i gasmålesystemer. I dag kan

gasleverandøren kun regne med

erstatning, hvis distributionsselskabet

har handlet groft uagtsomt

eller med forsæt.

Kun 1% skifter leverandør

Christian Meiniche Andersen,

Energinet.dk, gav en status for

liberaliseringen af gasmarkedet

i Danmark. Første planche viste

fem distributionsområder og

et punktum! Til stor moro forklarede

Christian punktummet

med at, Aalborg Gasforsyning

også distribuerer naturgas… men

mængderne er kun i ”punktumstørrelse”.

At liberaliseringen kun har


Nogle af deltagerne i

Dansk Gas Forenings

ERFA-konference

om gasmåling

Fotos: John H . Mølgaard

medført leverandørskift for ca.

1% af kunderne om året og kun i

størrelsesordenen 10-15 % af den

samlede gasmængde fortæller, at

markedet nok er blevet liberaliseret,

men at konkurrencen for

de mange små kunder ikke har

medført mulighed for væsentlige

besparelser… endnu!

Kvalitet af målerindberetninger

Hvordan måler man kvaliteten

af de måleransvarliges indberetninger

til Energinet.dk på elmarkedet?

Man laver et ”Index

for Forsinkelse af Indberettede

Mængder”! En matematisk model,

der beregner et enkelt kvalitetstal

på baggrund af de måleransvarliges

evne til at indberette

rigtige værdier til tiden.

I forhold til gasverdenen er der

tale om rigtig mange tal, der skal

håndteres: 98 måleransvarlige,

der indberetter 5600 tidsserier pr.

døgn, giver lynhurtigt computerkølingen

sved på panden!

Fjernafl æsning med mere

René Vedø, DONG Energy, gav

et medrivende indlæg om fremtidens

elmåler, ”Smart Read”, til

enhver husholdning.

Med indbygget mulighed for

fjernafl æsning og fjernstyring

er det i første omgang ”guf for

teknologifreaks”, men i næste

omgang en realistisk mulighed i

mange hjem. Elmåleren har trådløs

kommunikation til forskellige

enheder i hjemmet og kan

kontaktes fra en menu i ejerens

mobiltelefon. Både el, gas og

vandmåler kan fjernafl æses.

Bevægelsesføleren i hjemmet

sender en SMS-besked til mobiltelefonen,

hvis der er uindbudte

gæster. Varmen i sommerhuset

kan startes med en SMS-besked

og i fremtiden er det kun fantasien,

der sætter grænser. ”Vi tjener

slet ikke nok på at sælge el og

gas! Det er kun staten, der tjener!

Så vi er nødt til at fi nde på noget

mere” sagde René Vedø.

”Smart Read”-løsningen ligner

et skridt ind i fremtiden.

Måleinstrument-direktivet

Sidst på temadagen gav P. Claudi

Johansen, DANAK, en god indføring

i ”MID” – EUs måleinstrumentdirektiv,

som i fremtiden vil

regulere reglerne for stort set alle

slags målere til afregning indenfor

”husholdning, erhverv og let

industri”.

Gasmålere er også omfattet

og det er ikke helt uden komplikationer

for distributionsselskaberne,

der nu skal forholde sig til

nye måder at specifi cere på ved

indkøb af målere, nye opdelinger

af målere på kundetyper og ikke

længere på målerstørrelser, samt

en helt ny fi losofi , hvor forbrugerbeskyttelse

spiller en væsentlig

rolle.

Selvom Claudi indledte med

at pointere, at han ikke ville tage

det ilde op, hvis enkelte faldt i

søvn undervejs, så var der i hvert

fald nogen måleransvarlige i gasselskaberne,

der lyttede meget

opmærksomt!

G a s m å l i n g

Energimåling

Erik F. Hyldahl, Elster-Instromet,

sluttede dagen med et indlæg

om ”Fremtidens måletekniske

udstyr”: Energi- og ikke volumenmåling

bliver nødvendig ude

hos de enkelte kunder, når der

kommer både biogas og brint i

naturgasnettet.

Øget fokus på fjernafl æsning

og en fremtid med kommercielle

afl æsnings- og afregningsfi rmaer

på et frit marked var blot nogle

elementer i det fremtids-scenarium

Erik Hyldahl ridsede op.

Konferencen gav et billede af

det liberaliserede energimarked

i dag, af mulighederne i morgen

og af udfordringerne i fremtiden.

Der var da også gennem begge

dage stor spørge- og diskussionslyst

– det gjorde blot konferencen

endnu mere spændende.

Stor tilfredshed

Deltagernes tilbagemeldinger

viser stor tilfredshed med konferencens

forløb, så nu håber

Fagudvalget for Gasmåling blot,

at det medfører en masse ideer og

forslag til næste års konference,

samt endnu større opbakning fra

markedets aktører.

Har du ønsker til emner og /

eller foredragsholdere til næste

års konference så kontakt Henrik

Andersen, DGC, (han@dgc.dk)

eller John H. Mølgaard, DONG

Energy (joham@dongenergy.dk).

Gasteknik nr. 5 • 2006 11


K r a f t v a r m e

Fuldskala demo-anlæg

af RECCAT-systemet er sat i drift

De første resultater viser øget varmevirkningsgrad, mindre støj og at kravene til

emissioner kan overholdes

Reccat-systemet er tidligere blevet

præsenteret som en idé til en ny

katalysatorteknik i Gasteknik

2/2003. Det første fuldskala anlæg

blev sat i drift i marts 2006,

bl.a. med tilskud fra Energinet.dk.

De første resultater viser, at

anlægget forøger varmevirkningsgraden

for kraftvarmeværket fra

ca. 47% til ca. 52% under konstant

drift. Anlægget har nu kørt i

over 2000 timer uden driftsstop.

Baggrund

De fl este lean burn motorer for

naturgas eller biogas har det problem,

at de udsender 3-7% af det

indfyrede brændsel direkte i skorstenen.

Det er et tab af energi, og

det bidrager betydeligt til emissionerne

af drivhusgasser.

Den tidligere bekendtgørelse

12 Gasteknik nr. 5 • 2006

Af Niels B. Rasmussen, Reccat ApS

560

540

520

500

480

460

440

420

720 fra 1998 er erstattet af bekendtgørelse

621 fra 2005 vedrørende

begrænsning af emissioner

fra gasmotorer. Denne omfatter

nu foruden naturgasmotorer

såvel biogasmotorer som motorer

baseret på forgasningsgas, som

alle har store uforbrændte mængder

(UHC og CO) i røggassen.

Med Reccat-systemet kan motorerne

bringes til at overholde

alle emissionsgrænser for UHC,

CO, aldehyder, lugt, støj og i de

fl este tilfælde NO x .

Reccat-systemet

Den grundlæggende idé i Reccatsystemet

er, at røggassen bringes

op til en temperatur, hvor katalysatoren

kan omdanne metan

(CH 4 ), og hvor det kan ske stabilt

over længere tid.

Lav indløbstemperatur

Høj indløbstemperatur

400

0 0,2 0,4 0,6 0,8 1

Position i reaktor

Figur 1. Det grundlæggende RECCAT®-system samt temperaturprofi l

gennem reaktoren.

I de tidligere tiltag med at

anvende katalysatorer til omdannelse

af UHC er der altid sket en

hurtig forgiftning af katalysatoren

på grund af svovl m.v. Dette

undgås i Reccat-systemet ved at

anvende katalysatorer baseret

på metaloxider, som er mindre

sarte end katalysatorer baseret på

ædelmetaller.

I Reccat-systemet er katalysatoren

integreret i en varmeveksler,

og man opnår derved et selvregulerende

system, hvor maksimumtemperaturen

bringes langt over

røggastemperaturen fra motoren

og dette alene ved brug af energien

fra UHC og CO i røggassen.

Denne energi nyttiggøres

herefter i røggaskøleren. Herved

forøges varmevirkningsgraden,

energiforbruget reduceres, emissionerne

reduceres betydeligt,

og støjen dæmpes. Herunder ses

princippet skematisk sammen

med en idealiseret temperaturprofi

l gennem reaktoren. Den

selvregulerende virkning blev

grundigt forklaret i tidligere

artikler, som kan ses på Reccats

hjemmeside.

Ideel funktion

Når Reccat-systemet er i ideel

funktion, sker følgende i reaktoren:

Røggassen ledes ind nederst

i katalysatordelen, hvor CO og

aldehyder bliver incinereret. Røggassen

bevæger sig op gennem

katalysatordelen i reaktoren, hvor

først de højere kulbrinter (C x H y ),

som fx etan og propan afbræn-


Figur 2. Den målte UHC-reduktion

i RECCAT®-systemet som

funktion af middeltemperaturen.

des, og senere brænder også

metanen. Denne afbrænding af

brændbare stoffer resulterer i en

temperaturstigning af røggassen.

Røggassen vender derefter

tilbage gennem vekslerdelen,

hvor gassen afgiver varme til den

indkommende gas i modstrøm.

Herved stiger temperaturen i den

varmeste del af reaktoren til et

niveau, hvor katalysatoren har en

vedvarende virkning. Når røggassen

forlader reaktoren har den en

temperatur, som overstiger den

indkommende svarende til den

kemisk bundne varme, som er

omsat. Denne temperaturstigning

kan være 40-70 °C, og varmen

udnyttes i røggasveksleren til fx

fjernvarme.

Testresultater

Et pilotanlæg af Reccat-systemet

blev afprøvet i 2004 gennem

1000 timer på en testmotor hos

Dansk Gasteknisk Center (DGC).

Det viste sig, at der gennem de

1000 timer ikke skete nogen form

for afmatning eller degenerering

af katalysatoren.

På fi gur 2 ses effektiviteten af

katalysatoren m.h.t. UHC-reduktion

som funktion af middeltemperaturen

i reaktoren. Målingerne

viste desuden, at med systemet

i drift var der en næsten 100%

CO-reduktion. En punktmåling

af formaldehyd viste ligeledes

næsten 100% reduktion.

Støjreduktion

Reccat-systemet virker også som

Cleaning efficiency

1,1

1

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

en støjdæmper. Specielt dæmpes

de høje frekvenser i den specielle

konstruktion i reaktoren. For pilotanlægget

er det målt, hvilken

dæmpning dette kunne forårsage

ved indsættelse i det øvrige

system. Målingerne blev foretaget

med kold luft.

Figur 3 viser dæmpningseffekten.

For de lave frekvenser virker

systemet som en enkelt traditionel

lyddæmper, mens den for de

høje frekvenser virker som to lyd-

70

60

50

40

30

20

10

0

K r a f t v a r m e

UHC-Cleaning

0,1

350 400 450 500 550 600 650

Average temperature in reactor

dæmpere i serie. Reccat-systemet

har altså en betydelig lyddæmpende

effekt. De fl este danske

motorbaserede kraftvarmeværker

har to lyddæmpere i serie.

De første erfaringer

Det første fuldskala anlæg blev

installeret hos Rask Mølle Varmeværk

i begyndelsen af året 2006.

Motoren er en Rolls Royce 1,5

Insertion Loss (1/3 Octave Band)

Insertion Loss (1/1 Octave Band)

0-20 hours

20-80 hours

80-200 hours

200-293 hours

293-1000 hours

50 63 80 100 125 160 200 250 315 400 500 630 800 1000 1250 1600 2000 2500 3150 4000

Frequency (Hz)

Figur 3. Lyddæmpende effekt af RECCAT® pilotanlæg.

> > >

Gasteknik nr. 5 • 2006 13


K r a f t v a r m e

Figur 4. Foto af Reccat-anlægget hos Rask Mølle

Varmeværk før isolering af reaktorer

Reccat-systemet...

MW el. Projektet støttes af PSOmidler

fra Energinet.dk, og gasselskaberne

støtter gennem DGC miljødokumentationen

af systemet.

Fremstillingen og installationen

af anlægget er sket i samarbejde

med RUTEK A/S og Tjæreborg

Industri A/S.

Anlægget blev sat i drift den

15. marts. Idriftssættelsen må

siges at være en stor succes for

anlægget, idet varmevirkningsgraden

straks steg fra ca. 47% til

ca. 52%. Der var lovet en stigning

af varmevirkningsgraden på 90%

af UHC-mængden, som var 5,4%.

Med en stigning på over 4,9%

opfyldes dette. Det er det økonomiske

grundlag for installationen

af systemet.

Børnesygdomme

Der blev selvfølgelig konstateret

nogle mindre uundgåelige

børnesygdomme på denne første

demo-udgave. Løsninger på disse

ulemper er fundet og vil blive

korrigeret i næste generation af

reaktorer. Her i oktober/november

korrigeres anlægget i Rask

Mølle. Figur 4 og 5 viser reaktorerne

før og efter isoleringen.

Efter mere end 2000 timers

drift ved begyndelsen af oktober

2006 viser resultaterne, at der er

sket en mindre reduktion af effektiviteten

af katalysatoren, som

dog efter alt at dømme fi nder

et stabilt niveau med konstant

virkning. Varmevirkningsgraden

14 Gasteknik nr. 5 • 2006

under konstant drift er stadig 52-

53% på værket.

Efter korrektionerne her i

oktober vil temperaturen i reaktorerne

stige til et niveau, hvor vi

fra pilotanlægget ved, at der ikke

skete reduktion af effektiviteten.

Skulle der imidlertid ske en

langsom forgiftning af materialet

med svovl efter fx nogle år, vil

en regenerering under drift ifølge

katalysatorleverandøren meget

nemt kunne foretages.

Reccat-systemet er blevet

afprøvet på et testcenter hos en

europæisk motorfabrikant med

samme resultat, som er fundet på

anlægget i Rask Mølle.

Lydmålinger på anlægget i Rask

Mølle både før og efter Reccat-installationen

viser, at Reccat reducere

lydniveauet ved skorstenstoppen

med over 2 dB i gennemsnit.

Den lyddæmpende effekt viser sig

derfor også i praksis.

Fordele ved Reccat-systemet

Reccat-systemet har en række fordele,

både med hensyn til driften

og med hensyn til emissionerne

fra værket. Oven i det kommer

en betydelig økonomisk fordel i

form af udnyttelse af den ekstra

varme fra anlægget m.v. Den

endelige økonomi afhænger af

mange parametre og er forskellig

fra værk til værk.

Emissionsmæssige fordele

• Imødekommer grænserne for

Figur 5. Foto af Reccat-anlægget hos Rask Mølle

Varmeværk efter isolering af reaktorer

CO-emission

• Imødekommer grænserne for

UHC-emission

• Imødekommer grænserne for

formaldehyd-emission

• Afbrænder start/stop-emissioner,

når systemet er varmt

• Reducerer lugtproblemer fra

anlægget

• Reducerer dampe fra smøreolie

i røggassen

• NOx kan reduceres indirekte

Driftsmæssige fordele

• Den høje vægt og dermed

varmekapacitet gør Reccat-systemet

robust overfor driftsændringer

som fx ændringer i

emissioner eller temperaturer.

”Letvægtere” viser sig ofte at

have problemer med dette

• Den høje varmekapacitet gør,

at systemet virker ved opstart

efter mange timers nedlukning

• Reaktor-princippet indeholder

et simpelt integreret reguleringssystem

uden mekaniske

dele

• Reaktoren virker lyddæmpende

• Katalysatormaterialet er et

stabilt metaloxid uden ædelmetaller

Økonomiske fordele

• Udnyttelse af gratis ekstra

varme fra værket

• Betydelig reduktion af drivhusgasser,

hvilket betyder et

muligt fremtidigt salg af CO 2 -

kvoter


• Kan forlænge den økonomiske

levetid for eksisterende

motorer

• Fremtidssikret mod fremtidige

emissionskrav

Hvis der kommer fremtidige

skærpede krav til NO x , vil dette

ofte kunne imødekommes ved

at omstille den enkelte motor.

Den forøgede emission af UHC

m.v., som ofte er resultat heraf,

vil kunne opfanges af Reccat-systemet

uden videre.

Fremtiden

De danske Kyoto-forpligtelser

kan vise sig at skabe et godt

grundlag for den videre udbredelse

af systemet. En installation

af systemet på det fulde tekniske

potentiale i danske kraftvarmeværker

ville nedsætte den CO 2 -

ækvivalente mængde af drivhusgasser

med 0,5% af den samlede

danske udledning.

Rettighederne til Reccat-systemet

er sikret gennem to internationale

patentansøgninger samt

et varemærke.

RECCAT ApS er ejet af Dansk

Gasteknisk Center a/s, Teknologisk

Innovation as og Kampp

Holding ApS.

Selskabet er dannet i 2003

som et udviklingsselskab, og de

første anlæg er leveret i 2006.

Yderligere oplysninger:

info@reccat.dk • www.reccat.dk

K o r t n y t

ATEX direktiv trådt endeligt i kraft

Af Peter Lykkegaard og Niels Bundgaard, Teknologisk Insitut

Fra 1. juli i år er de nye regler for

eksplosionsfarlige områder trådt

endeligt i kraft. Der er tale om

EU direktiv 1999/92/EF vedrørende

brugernes forholdsregler

ved arbejde i potentiel eksplosive

atmosfærer, d.v.s. de sikkerhedsregler

og organisatoriske tiltag

arbejdsgivere og arbejdstagere

skal have gennemført.

Der skal laves en risikovurdering

af forholdene og man skal

gøre en indsats for at forbedre

sikkerheden. Det er ikke et krav

at alt materiel skal udskiftes, men

det forventes, at man beskriver

risici og i visse tilfælde skal man

indføre forskellige forbedringer

- f.eks. bedre rengøring eller ventilation.

Der skal i nogle tilfælde

gennemføres en del forskellige

tekniske og organisatoriske tiltag,

men de er normalt overkommelige

at gennemføre.

Reglerne har været gyldige i

tre år, men det er først nu, at de

gamle regler ikke mere er gyldige,

og de nye skal anvendes.

De er stadig forholdsvis ukendte

mange steder – f.eks. i mange

virksomheder, der på steder i

processen arbejder med brandbart

støv, gas eller væsker der

afgiver eksplosive dampe. Reglerne

omfatter desuden større

private kloakanlæg med risiko for

eksplosionsfarlig atmosfære f.eks.

ved større kemikaliespild, samt

gasinstallationer med mekaniske

samlinger.

Virksomheder der arbejder

med støv, gas eller væsker, der

kan afgive eksplosive dampe

indenfor deres hovedområde,

enten som handelsvare eller i

produktionsprocessen, er stort

set alle klar over de nye regler

og leverandørerne forsøger efter

bedste evne at yde god service

ved at informere kunderne efter

behov.

Da kunderne ofte er komplekse

virksomheder med mange

leverandører skal kunden selv

sammenstykke og vurdere validiteten

af de mange informationer

og udfra dette udarbejde et

eksplosionssikringsdokument,

der indeholder en arbejdspladsvurdering

(APV), instruktioner

og vedligeholdsplaner samt ikke

mindst en klassifi ceringsplan

over de eksplosionsfarlige områder

i virksomheden.

Dette dokument skal på

nuværende tidspunkt ligge

færdigt. Sker der en ulykke og/eller

Arbejdstilsynet kommer på

besøg, vil der blive spurgt efter

den, men det er dog p.t. ikke et

specielt fokusområde. En stor

del af dokumentet omhandler

organisatoriske forhold såsom

uddannelse og information til

sikkerhedsorganisation og medarbejdere.

Det er i de fl este tilfælde

muligt at udarbejde den særlige

APV ved hjælp af sund fornuft

og Arbejdstilsynets vejledning

C.0.9 fra december 2002. APVen

indeholder mest de organisatoriske

tiltag så som afmærkning,

information og uddannelse m.v.

men den skal ledsages af en

ex-zoneklassifi ceringsplan, der

hidrører un

Er der tale om gasser og dampe

sammen med elektrisk udstyr

skal man beregne ex-zonerne

med hjælp fra diverse normer

f.eks EN60079-10. Der vil som

regel være tale om rør og lukkede

beholdere, men omfatter også

tappe og påfyldningsstudse, hvor

man udfra udslippets størrelse

og ventilationsforholdene kan

beregne ex-zonens geografi ske

udstrækning og højde.

Teknologisk Institut har samlet

viden og erfaring i alle disse regler

og standarder og kan tilbyde

komplekse virksomheder en bred

kompetence på alle relevante

områder.

Kontakt: atex@teknologisk.dk.

Gasteknik nr. 5 • 2006 15


E f t e r f o r s k n i n g

Tethys Oils boremester Jonas

Lindvall foran den polsk-ejede

borerig, som i øjeblikket pløjer

sig ned i den nordsjællandske

undergrund.

Tekst og fotos:

Jens Utoft, Gasteknik

Håbet om den

store gevinst

I starten af november står

det klart, om svenske Tethys

Oils har scoret jackpot med

den første olie- og gasboring

på Sjælland i 46 år

Håbet om et naturgasfund til en

værdi af omkring 1 mia. kr. kan

være bristet inden for et par uger.

27. september indledte svenske

Tethys Oil den første efterforskningsboring

på Sjælland i 46 år i

Karlebo, hvor geologer har lokaliseret

hele tre muligheder for at

olie og gas kan være indespærret.

Det er Thetys Oils første efterforskningsboring

siden selskabet

blev etableret i år 2001 med det

formål at søge licens til efterforskning

i Danmark. Her har

selskabet opnået to licenser, 1/02

og 1/03 i henholdsvis Nordsjælland

og på Djursland.

Umiddelbart er det området

ved Karlebo, der ser mest lovende

ud. Om der også er jackpot afsløres,

når det polske boremandskab

fra Poszukiwania Nafty i Gazu

Kraków Sp. med en amerikansk

byggede IRI-750 rig er nået de

planlagte godt 2500 meter ned i

undergrunden.

Gasteknik var inviteret med til

starten, hvor Karlebos borgmester

Olav Aaen fi k lov at sætte boringen

i gang i overværelse af ca.

100 gæster og pressefolk.

Tethys Oil mener, at tre af de

fi re nødvendige forudsætninger

16 Gasteknik nr. 5 • 2006

for en succesfuld boring - forsegling,

reservoir og struktur er til

stede i Karlebo.

Men om de underliggende

bjergarter rent faktisk har dannet

oile og gas, kan man ikke vide før

man har set efter.

Godt beskrevet

De geologiske forhold i området

er godt beskrevet med data fra

Lavø-1 boringen i 1959, Phillips

Petroleums seismiske undersøgelser

i 1984-85 og DONGs geothermiske

boringer Margretheholm-1

og 2 i København i 2002-2003.

”Dertil kommer det kommercielle

aspekt, som vi ligeledes anser

for fornuftigt”, anfører selskabets

direktør Magnus Nordin.

Karlebo ligger kun 30 kilometer

fra København og mindre end

8 kilometer fra den naturgasledning,

som forsyner blandt andet

Sverige med dansk naturgas. Sat

op mod omkostningerne ved en

prøveboring, som kommer til at

beløbe sig til ca. 25 millioner kroner,

er forholdet mellem risiko og

et muligt afkast meget gunstigt.

Sandsynligheden for et fund

med den aktuelle boring er ifølge

selskabet vurderet til ca. 10%.

En evt. gevinst kan være så stor

som naturgas til en værdi af over

200 mio. USD, hvoraf ca. 1/4 vil

være overskud til investorerne.

Flere deler risikoen

Thethys Oil AB er ikke alene om

den økonomiske risiko ved den

danske boring.

For nylig overtog britiske Star

Energy Group en 20% andel af

licensen mod at betale 40% af

omkostningerne. Desuden har

norske Odin Energi AS en andel

på 10%, mens DONG har den

danske stats andel på 20%.

En fornuftig kommerciel

balance sikres ved at supplere

de risikotunge projekter med

udbygningsprojekter og vedligeholdelsesprojekter,

som har en

betydeligt mindre risikoprofi l.

Tethys Oils operative størrelse på

fem faste medarbedere betyder, at

virksomheden kan opnå lønsomhed

i gas- og oliefelter, der er for

små til de store multinationale

olieselskaber, oplyser selskabet.

Ud over de to danske licenser

har Thetys Oil andel i licenser i

Oman, hvor der faktisk er fundet

olie, og desuden i Tyrkiet, Marocco,

Spanien og Frankrig.


Tethys Oils direktør

Magnus Nordin

Den geologiske struktur i boreområdet

ved Karlebo.

E f t e r f o r s k n i n g

Øget efterforskning på land

DONG bag en af tre nye ansøgninger i ”åben-dør” området

Svenske Tethys Oil er ikke alene

om at ville investere i efterforskning

af olie og gas på land.

Undergrunden i Thy og på

Mors i Nordvestjylland, et område

i Sønderjylland og et område

vest for Vejle kan blive hjemsted

for boringer i de kommende år,

hvis aktuelle ansøgninger til

Energistyrelsen imødekommes.

I Nordvestjylland er det DONG

E&P, der står bag den seneste

ansøgning. I dette område har

Dansk Undergrunds Consortium

(Mærsk Oil) tidligere gennemført

to efterforskningsboringer uden

at fi nde forekomster, der dengang

var kommercielt interessante.

Geolog Steffen B. Olsen fra

Energistyrelsen bekræfter overfor

det lokale Thisted Dagblad, at der

dengang blev fundet små spor af

olie i området. Bedre teknologi

og højere olie- og gaspriser kan

betyde, at selv mindre fund kan

være kommercielle.

Efterforskningsdirektør Jan

Terje fra DONG E&P oplyser til

dagbladet Børsen, at ansøgningen

skyldes et tip fra lokalbefolk-

ningen, som har fundet klumper

af tung olie i området.

”Så snart vi har en koncession,

går vi i gang med et større forarbejde

for at afdække, om vi skal

gennemføre en prøveboring,«

siger Jan Terje til avisen.

Tysk og amerikansk

Yderligere to ansøgninger er under

behandling i Energistyrelsen.

Den ene er fra det amerikanske

Jordan Dansk Corporation, som

har søgt om tilladelse til efterforskning

i et område vest for

Vejle.

Den anden ansøgning er fra

det tyske Geo-Center Nord, der

har søgt koncession for et område

i Vestsønderjylland, hvor

DUC også tidligere har fundet

spor af olie og gas. Det tyske

selskab deltager i en koncession

i et tilstødende område syd for

grænsen.

De tre ansøgninger skal

forelægges Folketingets energipolitiske

udvalg med indstilling

fra transport- og energiminister

Flemming Hansen.

En tilladelse gælder i seks år.

Gasteknik nr. 5 • 2006 17


F - g a s s i k k e r h e d

Regler for fl eksible gastilslutninger

til fritids- og campingbrug

18 Gasteknik nr. 5 • 2006

Af Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen

og Bjarne Nyborg Larsen, Primagaz

Ændringer på vej fra Sikkerhedsstyrelsen om tilslutning af udendørs gasapparater

til husets faste gasinstallation

I år har der været en række

tiltag fra F-gasbranchen for at

lette forbrugernes omgang med

gasfl askerne, samt for at sikre, at

der ikke blev lavet alt for mange

kreative løsninger på ferieturen.

Flexible lynkoblinger

Her var et rigtig godt tiltag på

vej, men desværre betød forsvekslingsmuligheder

med andre

lynkoblinger og kravet til, at

bestemte standarder følges, at

dette midlertidigt måtte lægges

på tøris.

Euro-sættet

Helt umuligt er det dog ikke for

campister, der rejser udenlands.

Som noget nyt blev der også lanceret

et såkaldt ”Euro-sæt”. Dette

består af en 30 mbars regulator,

der monteres fast med slange

til campingvognen. Montage

foretages af autoriseret caravanforhandler.

Denne regulator er med en

”tysk” gevind omløber og kan

tilsluttes direkte på tyske fl asker,

der anvendes i en række europæiske

lande. Anvender man

sin danske letvægtsfl aske, da

bruges en ”click-on” afbryder

med gevind for denne regulator.

Anvendes eksempelvis de franske

Twiny fl asker, benyttes der en

fransk afbryder, der også følger

med sættet.

Alt i alt så kan der skiftes mellem

fl ere europæiske gasfl asketyper,

således at man ikke skal

til at skære slanger over og selv

fi nde diverse forskruninger på en

sydfransk campingplads.

Eurosættet forhandles hos

førende caravanforhandlere, der

også har en bytte serviceordning,

så man frit kan få en fransk eller

tysk fl aske med på ferien og bytte

denne på feriedestinationen.

Når man kommer hjem får

man sin danske gasfl aske tilbage

mod at afl evere eksempelvis sin

tyske fl aske.

Udendørs fritidsbrug

Som følge af et ændret forbrugsmønster

hos forbrugerne, har

Sikkerhedsstyrelsen påbegyndt

udarbejdelsen af et nyt regelsæt,

som er møntet på brug af diverse

fritidsapparater som eksempelvis

terrassevarmere, havegrill og

lignende, herunder også brug at

lynkoblinger og ændrede slangelængder.

Der vil fortsat eksistere to

regelsæt for henholdsvis faste

installationer i bygninger, og et

regelsæt for gasinstallationer i

skurvogne, campingvogne og

autocampere.

De efterfølgende beskrivelser er

af samme grund opdelt efter de

to regelsæt.

Installationer i bygninger

Gasreglementets giver i dag ikke

generel mulighed for anvendelse

af lynkoblinger.

For følgende specialområder er

det dog allerede i dag muligt at

anvende lynkoblinger:

• Anvendelse af laboratorieud-

styr og lignende.

• Som led i særlige udviklede

og godkendte installationssystemer

til arbejdsprocesser,

eksempelvis et total system til

husudtørring af etagebyggeri

ved anvendelse af særlig konstrueret

fordelerstation med

koblinger.

• Anvendelse af et udendørs

grillapparat i tilslutning til en

campingvogn.

• Speciel fl eksibel komfurtilslutning

med lynkobling.

• Speciel gasstikkontakt til fast

gasinstallation for tilslutning

af udendørs grillapparat.

Gasapparater til udendørs brug

Da gasbranchen har ytret ønske

om brug af lynkoblinger

i forbindelse med tilslutning

af gasapparater til udendørs

formål, har Sikkerhedsstyrelsen

vurderet det sikkerhedsmæssige

ved, at f.eks. grillapparat ved

campingvognen, udekøkken,

grill apparater og terrassevarmere

tilsluttes husets faste gasinstallation.

I overvejelserne om sikkerheden

ved apparaternes anvendelse

indgår også erfaringer fra de

lande, vi normalt sammenligner

os med.

Gasforbrugende apparater til

udendørs brug må tilsluttes den

faste rørinstallation via en gasstikkontakt

og en installationsslange

under følgende forudsætninger:

• At installationsslangen er fast


tilsluttet apparatet.

• At installationsslangen er

godkendt til formålet og DGmærket.

Installationsslangen

skal være være så kort som

mulig af hensyn til apparatets

kapacitet, samt risikoen for at

snuble over slangen og vælte

apparatet. En armeret og fl eksibel

installationsslange med

tilstrækkelig kapacitet må være

max. 4 m efter fabrikantens

anvisninger.

• At gasstikkontakten er anbragt

på husfacaden eller på en særlig

stander og at koblingsdelen

er beskyttet mod tilsmudsning

og overlast.

• At gasstikkontakten er godkendt

til formålet og DG-mærket.

Gasstikkontakten skal være

med automatisk afspærring,

når stikket tages ud og med

fl owkontrol, som aktiveres ved

max. 15 kW eller med manuel

afspærringsventil.

Mobile anlæg

Som tidligere nævnt er der tale

om et andet regelsæt, når vi ser

på skurvogne, campingvogne,

autocampere. Her vil det forsat

være gasreglementets afsnit B-3

der er gældende. Heri fremgår

F - g a s s i k k e r h e d

alle installationsbestemmelserne

for skurvogne, campingvogne,

autocampere mv.

Fælles for bestemmelserne er,

at det er den europæiske standard

DS/EN 1949, der skal overholdes

i alle forhold, både installationen

i gaskassen og installationen inde

i vognen.

Reglerne her er derfor på fl ere

områder anderledes end dem, vi

kender fra F-gasinstallationer i

bygninger.

Der fi ndes dog en enkelt

undtagelse fra at anvende den

europæiske standard, nemlig hvis

der monteres en DG-godkendt

gasstikkontakt på ydersiden af

campingvognen. Her vil det være

de samme regler, der skal anvendes

som nævnt i forbindelse med

installation af fritidsapparater til

udendørs brug.

Husk tilmelding

til DGF-årsmøde

9.-10. november på Hotel

Comwell i Kolding.

Se det udførlige program på

www.gasteknik.dk, hvor du

kan tilmelde dig on-line.

Sidste frist for tilmelding er

25. oktober 2006.

Ved on-line tilmelding vil du

modtage en bekræftelse på din

tilmelding.

Gasteknik nr. 5 • 2006 19


B y g a s 2

København får tidssvarende gasværk

Spaltgasanlægget Sundby Gasværk afl øses næste år af et nyt miljøvenligt

og energibesparende naturgas/luft blandeanlæg

20 Gasteknik nr. 5 • 2006

Af Irene Øster-Jørgensen,

kommunikationsmedarbejder

KE Bygas2-Projektet

Efter 41 år lukker og slukker

Sundby Gasværk på Amager i

efteråret 2007. Kun få hundrede

meter derfra er det første spadestik

til arvtageren netop taget.

Københavns Energi fremtidssikrer

nemlig gassen i byen med

et moderne gasværk, der bliver

på størrelse med et almindeligt

parcelhus. Det nye værk vil fylde

42.000 m 2 mindre i landskabet,

kræve minimal bemanding og

producerer den mere miljøvenlige

Bygas2, baseret på naturgas.

Bygas2 godt for miljøet

Sundby Gasværk kunne i princippet

producere gas en del år

Østerbro-anlægget (foto: KE)

endnu, men Københavns Energi

har beregnet, at det på sigt vil

være for ressourcekrævende at

renovere og drive værket. I stedet

for er der investeret i opførelsen

af et moderne computerstyret

ejektoranlæg, der i 2007 således

efterfølger Danmarks sidste spaltgasanlæg.

Og ifølge gaschef i Københavns

Energi, Erik Keis, er pengene givet

godt ud:

- Bygas2 fremstilles ved at

blande naturgas og luft i et 50/50

blandingsforhold og er bedre

for miljøet end den bygastype,

københavnerne bruger i dag. Den

tekniske betegnelse for Bygas2 er

derfor naturgas/luft. Der fi ndes

ikke noget realistisk alternativ til

Bygas2, som er mere miljørigtigt.

Den sparer nemlig atmosfæren

for 6.000 tons kuldioxid (CO 2 )

og to tons svovldioxid (SO 2 ) om

året.

Det nye anlæg vil desuden

bruge mindre energi end det

nuværende. I dag sker der et

energitab på 12-13 procent på

Sundby Gasværk i modsætning

til det nye anlæg, hvor der ikke

vil være noget tab. Der skal heller

ikke bruges elektricitet til at

pumpe Bygas2 ud til forbrugerne

sådan som med den nuværende

bygastype.

På den måde undgår man at

udlede CO 2 i forbindelse med

produktionen, så CO 2 -udledningen

vil fra 2007 udelukkende

stamme fra brugen af gas ude hos

forbrugerne.

Billigere og mere effektivt

Udover de miljømæssige fordele

er der fl ere økonomiske gevinster

ved at skifte til netop Bygas2 i

København. Blandt andet kan det

nuværende forsyningsnet fortsat

bruges til Bygas2, da trykket

i ledningerne, som leder gassen

ud til forbrugerne, er det samme.

Desuden sparer Københavns

Energi anlægsomkostninger ved

at vælge Bygas2.

Et nyt anlæg til den nuværende

spaltgas, ville nemlig koste

mere end hele det nye gasværk.

Tilmed bliver Bygas2–anlægget

meget simpelt at vedligeholde og

derfor billigere i drift. På grund

af anlæggets konstruktion vil

det under normale forhold være

ubemandet i modsætning til det

nuværende Sundby Gasværk,

hvor der i dag er ansat cirka 25

medarbejdere.

Selvom det nye gasværk er

meget lille i forhold til det gamle,

er der ingen risiko for et totalt

nedbrud i den københavnske

gasforsyning. Heller ikke når det

er ubemandet. Hvis den ene del

af det nye værk går ned, så skiftes

der til den anden del af værket.

I særlige tilfælde vil produktionsanlægget

på Østerbro kunne

træde til som et ekstra produktionsanlæg,

da det ligeledes kan

producere Bygas2.

Bygas2 kræver algasbrænder

De københavnske gasforbrugere

har således mange gode grunde


Sundby Gasværk, der er

Danmarks sidste spaltgasanlæg,

sendes næste år på pension.

Det giver både miljøgevinster,

energibesparelser og

økonomiske besparelser.

(Foto: Københavns Energi)

til at tage godt imod Bygas2. Den

nye gas egner sig oven i købet til

138.000 af kundernes komfurer.

Det er således kun apparater fra

før 1972, der ikke har algasbrænder,

som skal skiftes.

De gamle apparater har nemlig

bygasbrændere, som ikke fungerer

sikkerhedsmæssigt forsvarligt

med den nye gas. Algasbrænderen

derimod giver en stabil

fl amme med Bygas2, samtidig

med at nyere apparater har fl ammesikring,

som automatisk lukker

for gassen, hvis fl ammen går ud.

For sikkerhedens skyld har

Københavns Energi derfor siden

oktober 2004 besøgt hovedparten

af de 165.000 gaskunder for at

registrere, om deres apparater er

egnet til Bygas2. Dog er der stadig

godt 8.000 forbrugere, det trods

gentagne henvendelser endnu

ikke har været muligt at komme i

kontakt med.

27.000 skal skifte gaskomfur

I alt anslår Københavns Energi, at

det drejer sig om 27.000 komfurer,

der er uegnede til Bygas2. I

begyndelsen af oktober var 9.500

af dem skiftet. Således mangler

to tredjedel stadig at installere et

nyt gaskomfur.

Det er et stort antal i forhold

til, hvad hvidevareforhandlere

og installatører normalt leverer

og stiller op. Reelt betyder det, at

tre gange så mange gaskomfurer

skal fi nde deres ejermænd om

dagen end sædvanligt. I september

startede Københavns Energi

derfor en kampagne, der skal få

københavnerne til at købe deres

komfur, før der opstår for store

fl askehalse.

- El-installatører og hvidevareforhandlere

i København kan

få meget svært ved at følge med,

hvis alle venter til sidste øjeblik

med at skifte deres gaskomfur.

Derfor har vi lavet fl ere kampagner,

hvor kunderne har fået

huskebreve, og vi har indrykket

annoncer i de lokale aviser,

siger kommunikationsansvarlig

i Københavns Energi, Marianne

Nielsen.

Desuden har Københavns

Energi en rådgivning, hvor bygaskunderne

kan ringe til eller henvende

sig personligt med deres

B y g a s 2

spørgsmål. Men der er ingen tvivl

om, at mange faktorer skal gå op

i en højere enhed, når så mange

mennesker skal i gang med komfurkøb

på samme tid.

22.500 på Frederiksberg

Frederiksberg Forsyning har

ligeledes kampagner, der skal få

2.800 ud af deres 22.500 gaskunder

til at udskifte deres gamle

gaskomfur.

Både på Frederiksberg og i København

gælder det, at kunderne

mister en kompensation på 2000

kroner, og at deres gas af sikkerhedsmæssige

årsager vil blive

lukket, hvis de ikke får installeret

deres nye gaskomfur inden 1.

juni 2007.

Opførelsen af det nye luft/naturgas blandeanlæg er netop indledt.

Gasteknik nr. 5 • 2006 21


G a s t r a n s p o r t

HNG planter pil

Nej, det er hverken energipil eller pil, der er velegnet til pilefl et.

Men hvad er formålet så?

På en del af HNGs regulatorstationer

sænkes trykket fra 40 bar

til 4 bar, og det betyder, at det er

nødvendigt at opvarme naturgassen

for at sikre, at temperaturen

på gassen efter trykreguleringen

er over 0°C.

Gassen opvarmes i en forvarmer,

som forsynes fra en kedel,

der er placeret i el-/varmerummet

i stationen. Stationerne er ca.

Nye tider

nye idéer til varme

Danmarks førende leverandør af gaskedler er også din

partner, når det gælder alternativ energiopvarmning.

Mød os på DGF´s udstilling på Hotel Comwell i Kolding

den 9. og 10. november 2006.

Vi tilbyder produkter af højeste kvalitet til den kræsne

forbruger.

Lær vort brede sortiment at kende - www.vaillant.dk

Gaskedler - Solvarmesystemer - Jordvarmeanlæg - Aircondition -

Genvindingsystem - Oliekedler - Gasvandvarmere - Elvandvarmere

22 Gasteknik nr. 5 • 2006

Af Otto Steenbach, HNG og

Leif Bro Jensen, Naturgas Midt-Nord

20 år, og der er nu igangsat en

udskiftning af kedlerne.

De nuværende kedler er placeret

på gulvet i et lille rum og

fylder så meget, at betjening og

vedligehold af varme- og elanlæg

er besværlig. Desuden er kedlerne

ikke kondenserende, og der er et

stort tomgangstab. Returtemperaturen

fra forvarmerne er lav,

og kondenserende drift vil være

optimal.

Alle argumenter

taler derfor

for udskiftning

af den gulvplacerede

kedel med

en væghængt

kondenserende

kedel.

Dog er der et

problem: Der

er ikke spildevandsafl

edning

fra regulatorstationerne,

og da

kondensatet fra

kedlen betragtes

som spildevand,

skal det bortskaffes

på en eller

anden måde.

Langt væk

fra kloaknettet

Kondensatmængden

er afhængig

af trykreduktionen

og den

mængde naturgas,

der fl ower

gennem statio-

nen, men typisk vil det være i

størrelsesordenen 8 til 10 m³ om

året.

Hvis der er en offentlig spildevandsledning

i nærheden af

stationen, vil det være løsningen

på bortskaffelse, men nogle stationer

er beliggende så langt fra

det offentlige spildevandsnet, at

det ikke er realistisk på grund af

omkostningerne.

Eneste mulighed for at komme

af med kondensatet på disse stationer

synes at være nedsivning,

og derfor har HNG i 2005 ansøgt

Københavns Amt om godkendelse

til at etablere nedsivningsanlæg

på 3 stationer.

Betænkeligheder

Ansøgningen blev imidlertid

trukket tilbage på grund af

betænkelighed hos de berørte

kommuner, som mente, at der

kunne være en potentiel risiko

for forurening af grundvandet.

Betænkeligheden var ikke

møntet på kondensatet, som ikke

indeholder problematiske stoffer,

men derimod på risikoen for,

at der ved et uheld kom kemiske

stoffer i afl øbet f.eks. i forbindelse

med udførelse af vedligehold på

stationen.

Holdningen hos Københavns

Amt og de berørte kommuner

er ikke anderledes hos myndighederne

i Jylland. Naturgas

Midt-Nord fi k i 2001 afslag på

en ansøgning om tilladelse til

nedsivning af kondensat fra en

M/R-station.


Principiel opbygning af et pilerensningsanlæg

Foreslog pilereningsanlæg

En af de berørte kommuner forslog

som alternativ, at muligheden

for etablering af et pilerensningsanlæg

blev undersøgt.

HNG tog derfor kontakt til

Center for Recirkulering (se www.

pilerensning.dk), som forsker i pilerensning

og udvikling af anlæg

til spildevandsrensning.

På fi guren er vist den principielle

opbygning af et pilerensningsanlæg,

som er udviklet af

Center for Recirkulering.

Lukket bassin

Princippet i et pilerensningsanlæg

er, at spildevandet ledes til et

lukket bassin, hvor der er plantet

specielle pil, som er klonet til

at fjerne de stoffer, der er i det

aktuelle spildevand. Anlægget dimensioneres,

så pilen kan optage

og fordampe spildevandet og den

mængde regnvand, der rammer

bassinet.

Bassinet er ca. 1,5 m dyb og

ca. 3 m gange 4 m. Nederst i

bassinet placeres en fi lterdug og

en tæt plastfolie. Herefter fyldes

jord på til terræn, og der laves en

lille vold omkring bassinet. Midt

i bassinet nedgraves en kassette,

som tilsluttes røret med spildevandet.

Eneste vedligehold er tilsæt-

ning af neutraliseringsmiddel til

kondensatet, en smule NPK-gødning

samt klipning af pil en gang

om året eller hvert andet år.

Aftale om 3 anlæg

I april 2006 vurderede Center for

Recirkulering muligheden for at

placere pilerensningsanlæg på de

3 stationer. Resultatet var, at det

på alle 3 stationer var muligt, dog

skulle der foretages en beskæring

af nogle høje træer. Pilene fordamper

mest, når de får sol.

Efterfølgende har HNG indgået

aftale med Center for Recirkulering

om udarbejdelse af

projekt, og – under forudsætning

af myndighedernes godkendelse

– levering af materialer til pilerensningsanlæggene.

Klar næste år

HNG sendte ansøgningen til

Københavns Amt i juli, og i

september 2006 modtog HNG

amtets forslag til godkendelse.

Efter en høringsfase forventes

endelig godkendelse at foreligge,

så anlæggene kan etableres i

november 2006. Det er ikke den

bedste vækstperiode, så pilerensningsanlæggene

vil først være

fuldt funktionsdygtige i løbet af

2007.

Mange teknikere forbinder

innovation med forskning i nye

G a s t r a n s p o r t

computerstyrede processer, men

det kan vel også være at forske

i udnyttelse af de processer, der

sker i naturen? F.eks. rensning af

spildevand med pil!

Nye gaskvalitetsprojekter

Implementeringen af EUs Gasdirektiv

medfører, at naturgas af forskellig

sammensætning – i højere grad

end tidligere – kan udveksles over

landegrænser, og at andre gasser end

naturgas har adgang til naturgassystemet.

Markedsåbningen kan derfor

medføre større variation i gaskvaliteten,

end hvad vi tidligere har været

vant til i Danmark.

Dette har medført en skærpet interesse

for gaskvalitetsspørgsmål fra

interessenter i gasindustrien.

Der er især fokus på følgende:

• Sikkerhedsmæssig forsvarlig gasanvendelse

• Fortsat optimal gasanvendelse for

kunderne

• Forebyggelse af skader på gastransportsystemet

• Korrekt måling og afregning

DGC har en lang række aktiviteter

indenfor gaskvalitetsområdet og deltager

pt. i både europæiske og danske

udbud på området, oplyser Leo van

Gruijthuijsen fra Dansk Gasteknisk

Center a/s. DGCs laboratorium er

som det eneste i Danmark akkrediteret

til naturgasanalyser.

Gasteknik nr. 5 • 2006 23


E n e r g i b e s p a r e l s e r

Energistyrelsens eftersynsordninger

De første eksperter til regelmæssige eftersyn er godkendt og 60 har været

på kursus i eftersyn af ældre anlæg. Behov for opdatering af PC-program

24 Gasteknik nr. 5 • 2006

Af Anders Højgaard Kristensen,

Energistyrelsen

Som det vil være de fl este læsere

af Gasteknik bekendt, har der

været arbejdet på højtryk i Energistyrelsen

for at få etableret nye

eftersynsordninger for kedel- og

varmeanlæg. De nye ordninger er

et element i opfyldelsen af kravene

i EUs direktiv om bygningers

energimæssige ydeevne.

Danmark har haft en stor rolle

i udformningen af direktivet, da

vi er et af de få lande, der har haft

erfaring med lignende ordninger.

Der har derfor været politisk

fokus at få disse ordninger op at

stå, men det er ingen overdrivelse

at sige, at opgaven har været

noget større, end de fl este havde

forestillet sig, da vi startede for

omkring et år siden.

Der har været mange atypiske

opgave for en statslig myndighed,

og vi har haft bistand fra

mange eksterne parter. Desuden

er eftersynsordningerne kun en

del af det, der har været arbejdet

med - etableringen af nye energimærkningsordninger

for bygninger

har været en endnu større

opgave.

Energistyrelsen har ind til nu

selv stået for adgangskurserne,

men det er det planen, at de på

sigt skal integreres i erhvervsuddannelserne.

PC-program

Endelig har Energistyrelsen udviklet

et PC-program, der anvendes

i alle ordningerne. Programmet

foretager både beregninger,

print af kunderapport og gemmer

fi ler til indberetning.

Erfaringen med pc-programmer

viser, at der er behov for

opdateringer, og det er planen, at

opdateringer skal hentes fra FEMsekretariatets

hjemmeside.

Sideløbende har Energistyrelsen

etableret en database til både

energimærker og indberetning af

eftersyn for kedler og varmeanlæg.

Denne database har været

åben for indberetning siden den

1. september.

Fælles interesse

Uanset at nye tiltag ofte mødes

med en vis skepsis mener jeg, at

myndighedernes og branchens

interesser for de nye ordninger

ikke kolliderer – snarere tvært

imod.

Vi har en fælles interesse i at

husejerne får et godt indtryk af

ordningen, og særligt, at de følger

op de frivillige gode råd, der gives

for at reducere energiforbruget.

Energistyrelsen håber, at

mange fra branchen vil tilmelde

sig ordningerne, men det skal på

den anden side også pointeres, at

det er helt frivilligt.

Tilmeldingsblanketter fi ndes

på www.femsek.dk. Det er FEMsekretariatet

på Teknologisk Institut,

der står for den daglige drift

af ordningen. De kan kontaktes

på femsek@teknologisk.dk.

I det følgende gives en status

for de ordninger, der vedrører

dette blads læsere:

Regelmæssigt eftersyn

af gaskedler over 100 kW

De første eksperter er godkendt,

og PC-programmet kan

håndtere ordningen. Dog skal

beregning af årsvirkningsgrad

foretages i programmet Gaspro

– store anlæg. Der vil blive foretaget

nogle tilpasninger i Gas-pro,

der vil gøre det lettere at fl ytte

data til indberetningsprogrammet.

Eftersyn af varmeanlæg

i bygninger under 1000 m 2 (hvor

kedlen er mere end 15 år):

Ordningen trådte efter en udskydelse

på 4 måneder i kraft den

1. september 2006. Både montører,

installatører og energikonsulenter

kan søge om godkendelse

til denne ordning.

Der har indtil videre været ca.

60 på kursus, og yderligere kurser

er planlagt frem til årsskiftet.

Instruksen ligger på FEM-sekretariatets

hjemmeside.

Det er vigtigt at understrege, at

der i forhold til kedelordningerne

forventes en langt bredere forståelse

for ikke bare varmeanlægget,

men også alternative relevante

opvarmningsformer. Så selv om

det formelle krav er et to-dages

kursus i varmeanlæg, bør man

overveje en ekstra gang, hvis éns

erfaring er koncentreret omkring

kedlen.


E n e r g i b e s p a r e l s e r

Prismodtagere ved Årets Energisparepris 2006: Fra venstre: Hardy Linneberg (Silkeborg Fjernvarme/Hædrende

omtale), Geert Schmidt (Naturgas Midt-Nord/Hædrende omtale), Eddie Boe Nielsen (Valdemar Birn A/S/Hædrende

omtale), Bent Stubkjær (formand for Naturgasselskabernes Energispareudvalg), Arne Bo Larsen (Formand

for Dansk Energi Net), transport- og energiminister Flemming Hansen, Carsten Lund (Energi Midt/Hædrende

omtale), Gitte Wad Thybo (Energi Midt/Vinder af Årets Energisparepris) og Thomas Busk Rohde (Trevira Neckelman

A/S/Vinder af Årets Energisparepris).

Energispareprisen 2006 gik til Silkeborg

Tekstilvirksomheden Trevira

Neckelman i Silkeborg har vundet

Energispareprisen 2006 sammen

med energirådgivningen hos

EnergiMidt A/S, som har været

virksomhedens sparringspartner

gennem årene.

Prisen blev 11. oktober overrakt

virksomheden af transport-

og energiminister Flemming

Hansen på vegne af Elnetselskaberne

og Naturgasdistributionsselskaberne

i Danmark, som har

indstiftet Energispareprisen.

Store besparelser

Trevira Neckelman får prisen

for mange års målrettet arbejde

med at reducere energiforbruget i

forbindelse med produktionen af

polyestergarner og den efterfølgende

farvning af garnerne.

Processen er forholdsvis

energitung, og besparelserne

har været derefter. Siden Trevira

Neckelman indledte arbejdet

med energioptimering i 2002, har

virksomheden reduceret elforbruget

med 2,3 GWh og gasforbruget

med 884.000 m 3 naturgas.

Omregnet svarer det til 9,7 GWh.

De sammenlagte besparelser på

11,9 GWh - eller 11,9 mio. kWh

– er det samme som det årlige

elforbrug i omkring 1700 enfamilieshuse.

Prisværdigt samarbejde

Juryen bag uddelingen af Energispareprisen

har lagt vægt på

de store realiserede besparelser,

og at teknologierne har været

meget forskellige, hvoraf nogle

meget komplicerede. Samarbejdet

mellem virksomheden og energirådgiveren

har desuden været

vedholdende, hvilket har været

afgørende for omfanget af gennemførte

besparelser. Endelig

hedder det i juryens indstilling,

at virksomheden har involveret

medarbejderne gennem uddeling

af informationsfoldere om energitiltagene

og gennem artikler i det

interne blad.

Trevira Neckelman er en snart

40 år gammel Silkeborg-virksomhed,

der i dag er en del af den

tyske tekstilkoncern Trevira. Den

danske afdeling fremstiller ufarvede

og farvede polyestergarner.

Garnerne anvendes af væve-

rier til at producere tekstiler til

sæder og interiør i biler, og der

er næsten ikke det europæiske

bilmærke, som ikke anvender

disse tekstiler. 60 pct. af markedet

dækkes af Trevira Neckelman.

Hædrende omtale

Desuden uddeltes to diplomer

med hædrende omtaler.

Jernstøberiet Vald. Birn A/S i

Holstebro og energirådgivningen

hos Naturgas Midt-Nord I/S fi k

diplomet for at gennemføre genvinding

af spildvarme.

Vald. Birn har et betydeligt

energiforbrug til de forskellige

processer. Spildvarmen herfra

genanvendes til virksomhedens

øvrige varmeforbrug. Spildvarmen

dækker i dag ca. 20% af varmebehovet,

svarende til omkring

400.000 m 3 naturgas om året.

Silkeborg Fjernvarme blev

hædret for at overfl adebehandle

pumpehjul i gamle pumper med

et kompositmateriale af epoxy og

keramik. Med denne coating øges

virkningsgraden betydeligt. Det

betyder mindre energiforbrug til

at udføre samme pumpearbejde.

Gasteknik nr. 5 • 2006 25


K o r t n y t

Statoil reducerer forventninger

Statoil ASA har nedskrevet sine forventninger

til selskabets olie- and gas

produktion i 2007 med ca. 3% fordi

selskabets 2006 produktion forventes at

blivee 3% lavere end de hidtidige prognoser.

Alligevel forventer det norske

selskab en 14% stigning I produktionen

fra 2006 til 2007. Den ændrede prognose

medfører ingen ændringer i Statoils

samlede olie- og gas reserver. Produktionen

i 2006 forventes at blive 1,14

millioner boe/d og i 2007 1,3 million

boe/d. Dette tal omfatter en forventet

produktion på 1,06 million boe/d

fra den norske kontinentalsokkel og

240,000 boe/d fra internationale felter.

(Oil & Gas Journal)

DONG opjusterer

DONG Energy har tjent godt på de

høje oliepriser, der i årets første seks

måneder har ligget 33 procent over sidste

års priser. Det har været en stærkt

medvirkende årsag til en pæn fremgang

i både omsætning og indtjening, viser

koncernens regnskab for 1. halvår.

DONG fi k her en omsætning på godt

14 mia. kr. mod 9,3 mia. i samme periode

i 2005. Driftsoverskuddet steg fra

2,4 mia. kr. i 2005 til 3,8 mia. kr. i år.

Resultatet efter skat blev et overskud på

knap 3,2 mia. kr. På den baggrund har

DONG opjusteret forventningerne til

årsresultatet med 600 millioner kr. til et

overskud på 4,9 mia. kr. efter skat.

Kilde: DONG Energy

Regeringen satser på ren energi

Regeringen vil satse markant på vedvarende

energiteknologier - til gavn

for miljøet, økonomien og forsyningssikkerheden.

”Og vi vil satse med en

kraft, som ikke er set tidligere,” sagde

Transport- og energiminister Flemming

Hansen på en konference om brint-

og brændselsceller i København 25.

september. Et nyt energiforsknings-,

udviklings- og demonstrations-program

skal opprioritere den vedvarende

energi. Programmet skal køre som

et joint-venture mellem staten og

erhvervslivet. Ministeren betegnede

transportområdet som et problembarn.

” Der er sket for lidt på EU-plan, når

det gælder om at få bilindustrien til at

effektivisere bilerne”, sagde han.

26 Gasteknik nr. 5 • 2006

EU-bevilling til dansk fabrikation af

billigere brændselsceller

En ny dansk-ejet fabrik til ca. 100

mio. kroner vil betyde markant

billigere brændselsceller på markedet.

Fabrikken etableres af Topsøe

Fuel Cell, et datterselskab af

Haldor Topsøe A/S, som har fået

tildelt en EU-bevilling knap 36

mio. kroner til et projekt, der

skal vise at fremstillingsprisen på

SOFC brændselsceller kan sænkes

mærkbart, når de kommer i

egentlig produktion.

Indtil nu er fi rmaets brændselsceller

blevet fremstillet under

laboratorielignende forhold.

Topsøe Fuel Cells projekt

har navnet “Development and

Demonstration of Manufacturing

and Operation of Clean and Effi

cient Power Generation based

on Solid Oxide Fuel Cells”oplyser

selskabet i en pressemeddelelse.

Kapacitet øges 15 gange

Fabrikken får årlig en fremstillingskapacitet

på 150.000

- 200.000 celler og 2.000 stakke,

dvs. 15 gange så meget som det

nuværende anlæg. En række

af de nye fremstillingsmetoder

ventes at kunne sænke stykprisen

betydeligt per brændselscelle.

»Det er et meget vigtigt projekt.

Der er stort behov for at

demonstrere og verifi cere pro-

dukterne i de kommende år.

Det vil stille krav til fremstillingsfaciliteter,

som vi slet har i

øjeblikket. Så projektet vil fjerne

den fl askehals og bane vejen for

markedsintroduktion af teknologi

til ren, vedvarende energiproduktion,«

siger Claus Olsen,

direktør for Topsøe Fuel Cell i

pressemeddelelsen.

Samarbejde med Finland

I forbindelse med den nye

fabrik bygges en demonstrationsenhed,

som skal vise SOFCstakkens

ydelsespotentiale og

demonstrere en patenteret proces

til forbehandling af metanol som

brændsel. Enheden bygges af

fi rmaets strategiske partner, det

fi nske fi rma Wärtsilä.

»Omdannelsen af metanol til

metan undervejs ind i brændselscellen

betyder, at systemet

bliver billigere, og den elektriske

effektivitet bedre. Bio-metanol

er et bæredygtigt drivmiddel,

fremstillet ved en meget effektiv

forgasning af biomasse. Dette

projekt vil demonstrere en teknik,

der internationalt er i front

med hensyn til bæredygtighed og

energidistribution,« siger Helge

Holm-Larsen, der er director of

Business Development, Topsøe

Fuel Cell.

NKT-udviklingsafdeling på AAU

Brøndby-virksomheden NKT Flexibles, der producerer undersøiske

rørledninger, fl ytter en del af sin udviklingsafdeling ind på Institut

for Maskinteknik på Aalborg Universitet. Både fi rmaet, forskningsmiljøet

og de studerende kan glæde sig over en ny aftale.

NKT Flexibles udvikler og producerer fl eksible undersøiske rørledninger

og leverer produkter til bl.a. offshore olie- og gasindustrien.

Virksomheden har på et tidligere tidspunkt haft en mindre samarbejdsaftale

med AAU, men fremover vil NKT Flexibles’ nordjyske

udviklingsafdeling være placeret i selve universitetsområdet med de

fordele, det giver for begge parter.

NKT Flexibles har i dag tre ansatte i virksomhedens nordjyske udviklingsafdeling,

og mandskabet udvides til fi re eller fem ingeniører i

forbindelse med samarbejdsaftalen med Aalborg Universitet. Desuden

forventes det, at aftalen kan bane vej for fl ere fremtidige samarbejdsprojekter

med ekstern fi nansiering.


Øget udbytte af DSM-aktiviteter

En rapport om gasselskabernes

energi-spareaktiviteter viser, at

gaskunderne i kategorien "private

og småforbrugere" i 2005

opnåede en teoretisk økonomisk

besparelse på deres energiregning

på ca. 12 kr., hver gang der blev

anvendt 1 kr. til DSM-aktiviteter:

For de to foregående år var de

tilsvarende tal henholdsvis 8,50

kr. og 6,50 kr.

Tallene kan tages som et

udtryk for, at de anvendte

DSM-midler gennem perioden

har givet stadig mere værdi til

kunderne.

Den samlede økonomiske

indsats i 2005 er opgjort til 16

mio. kr.

Nordjysk brint-satsning

Heraf er knap 30 pct. af midlerne

anvendt indenfor kategorien

"private kunder og småforbrugere",

ca. 40 pct. i kategorien

"industri, handel og service" og 8

pct. i kategorien "offentlige, stat,

amt og kommune". De resterende

22 pct. er anvendt til basisdelen

og generel information.

Den realiserede gasbesparelse i

2005 er 10 mio. m 3 , svarende til

0,25% af det samlede forbrug.

Energispareaktiviteterne i 2005

er dokumenteret i "DSM-rapport

2003-2005" og "DSM-benchmark

2003-2005", oplyser Dansk

Gasteknisk Center, der varetager

sekretariatet for gasselskabernes

energispareaktiviteter.

"Hydrogen Valley" midtpunkt for fremtidens energi-teknologi

"Hydrogen Valley", kaldes et nyt

nordjysk samarbejde om fremtidens

energiteknologi, brint/

hydrogen og brændselsceller.

Tanken er at samle den bedste

kompetence inden for hydrogen-teknologi

i "dalen" mellem

Århus, Aalborg og Viborg, nærmere

betegnet i Mariager Fjord

området. Her har man i fl ere år

arbejdet målrettet med forskning,

udvikling og praktisk anvendelse

af hydrogen.

Hydrogen og brændselsceller

anses for den mest oplagte

løsning på de ressource- og

miljøproblemer, som et stigende

forbrug af fossile brændsler giver.

Valley News

Som led i lanceringen af "Hydrogen

Valley", er første nummer

af magasinet "Valley News"

netop udkommet. Magasinet

beskæftiger sig med en række af

de mange brint/ hydrogen-initiativer

i Mariager Fjord området,

bl.a. planerne for landets første

hydrogentankstation.

Magasinet omtaler også et

nyt særligt hydrogen-industriområde,

hvor virksomheder, der

anvender hydrogen, kan få en direkte

forsyning fra et kommende

onboard hydrogen-anlæg.

Blandt de andre initiativer er

opbygning af en dansk udviklet

brintbil, samt etablering af multi

hydrogen huset, Cocoon, der

skal være base for en række nye

hydrogenvirksomheder.

Samlet forventes der inden for

de næste tre år at blive investeret

over 50 mill kr. i projekterne i

Hydrogen Valley.

Videnscenter

Hydrogen-initiativet er en naturlig

del at den overordnede

nordjyske satsning på opbygning

af kompetencer og arbejdspladser

inden for vedvarende energi,

kombineret med etablering af

en energiforsyning uden fossile

brændsler og uden forurening

I forbindelse med lanceringen

af blev der 10. oktober holdt en

stor virksomheds-konference i

Hobro om hydrogen-teknologi.

Se: www.hydrogenvalley.dk

K o r t n y t

Mere norsk olie og gas

Statoil ASA har sammen med sine partnere

besluttet at udvikle Gjøa-feltet, 70

km nord for Troll-feltet, med etablering

af en platform, som forventes at

indlede produktionen i 2010. Projektet

omfatter 4 gasbrønde og 8-10 oliebrønde,

oplyser Oil & Gas Journal. Feltet,

der får Gaz de France som operatør,

forventes at rumme 35 mia. m 3 gas, der

i rørledning skal sendes til det britiske

marked.

Venter halvering af oliepris

Den norske professor i olieøkonomi,

Petter Osmundsen fra universitetet i

Stavanger tror, at oliepriserne snart

igen halveres fra niveauet det seneste

års tid. Til den norske erhvervsavis Dagens

Næringsliv siger, at vurderingerne

fra de store olieselskaber fortsat baserer

sig på en langsigtet oliepris på 30-40

dollar - og at de selv tager deres investeringsbeslutninger

ud fra dette grundlag.

Kilde: Berlingske Business

DONGs første gasrelease

DONG Energy gennemførte 30. august

efter krav fra Europa Kommissionen

sin første gas release auktion over 400

mio m 3 naturgas, svarende til 10%

af det danske gasmarked. Auktionen

blev gennemført på et internet-baseret

auktionssystem efter et koncept, hvor

DONG leverer gas i Danmark mod

tilsvarende leverancer på markederne

i England, Belgien, Holland og Tyskland.

Ni bydere var tilmeldt auktionen,

der over 6 runder gav bud på alle fi re

markeder. Resultatet blev at der byttes

4 lodder til England, 2 til Belgien og 4

til Tyskland på hver 40 mio. m 3 . Næste

auktion er planlagt til foråret 2007.

Færøsk olieselskab på børsen

Det færøske olieselskab Atlantic Petroleum

blev den 12. oktober optaget til

notering på Københavns Fondsbørs. Atlantic

Petroleum driver efterforskning

på færøsk og engelsk sokkel. I øjeblikket

deltager selskabet i seks efterforskningslicenser

og i to oliefelter, som er

under udbygning. Produktionen fra det

første felt starter i 2007. Kilde: EPN.

Gasteknik nr. 5 • 2006 27


B r a n c h e n y t

Ny direktør i Statoil Danmark

Statoils danske afdeling har fået ny

direktør. Niels Munck, der samtidig er

adm. direktør i Statoil Detailhandel,

bliver øverste ansvarlige for forretningsenhederne

Energy & Retail Danmark.

Han afl øser Sigurd Janssen, der

efter tre år i Danmark vender tilbage

til Stavanger i Norge, hvor han skal stå

i spidsen for Statoils shippingfdeling,

oplyser Ritzau.

Supereffektive brændselsceller

Med et nyt koncept for brændselsceller

har Aalborg Universitet bragt

teknologien et godt skridt fremad mod

mere effektive, billigere og fl eksible

systemer. Forskerne har udviklet en

stærkt forenklet sammenbygning af

højtemperatur-brændselsceller, som

kan anvendes til fx mikro-kraftvarmeværker

og nødstrømsanlæg. Med

anvendelse af en højtemperatur PEMcelle

kan der tolereres fl ere urenheder

i brinten (fra bl.a. naturgas), ligesom

systemet giver et mindre kølebehov

og et meget mindre energitab. Det nye

koncept er udviklet i samarbejde med

Skive-fi rmaet Dantherm, som udvikler

og producerer ventilations- og varmeanlæg.

To af forskerne har nu etableret

fi rmaet Serenergy A/S, som med det

nye koncept vil producere enheder på 1

kW elektrisk effekt. (Kilde: Ingeniøren)

25 års jubilæum

Arne Rosenkrands,

afdelingschef i DONG

E&P, havde 1. oktober

været ansat i DONG 25

år. Han er lic. scient.

(PhD) i geologi og

har været med i hele

udviklingen fra efterforskning

i geotermisk energi og den

første gratis statslige deltagelse i efterforskningslicenser

til i dag, hvor DONG

Energy på lige fod med andre selskaber

konkurrerer om og deltager i efterforskning

i Danmark, Færøerne, Norge og

Storbritannien.

I en periode i 90erne var Arne Rosenkrands

udstationeret hos det amerikanske

olieselskab Amoco i Houston, og

var dernæst i en fi reårig periode udlånt

til det grønlandske Nunaoil som adm.

direktør.

28 Gasteknik nr. 5 • 2006

Innovative ’push-and-fi t” rørfi ttings

Parker Instrumentation har lanceret et helt nyt design for rørfi ttings,

som ifølge fi rmaet kan føre til store besparelser ved konstruktion af

industrianlæg til behandling af væsker og gas. De nye fi ttings, som

samles med et simpelt ”push-and-fi t” system, tilbyder permanente

samlinger til væskebehandlingssystemer med tryk på op til 20.000

PSI/ 1.379 bar. Til permanente samlinger, der skal kunne klare så høje

tryk, vil man normalt bruge enten svejsede fi ttings eller fi ttings med

tilspidsning og gevindskæring til sammenskruning, som er tidskrævende

og kostbare at installere. Sammenlignet med disse produkter anslår

Parker Instrumentation, at fi rmaets nye Phastite fi ttings kan nedbringe

omkostningerne med 90% eller mere.

5 års garanti på røggasmåler

Buhl & Bønsøe A/S har netop

introduceret en røggasanalysator,

Testo 330 LL, med 5 års garanti,

der dækker instrument, måleceller

og batterier ved indgåelse af

en kalibrerings- eller serviceaftale.

Garantien betyder at alle

driftsomkostningerne, udover

den årlige lovpligtige kalibrering,

kan spares. Det er nemlig ikke

nødvendigt at investere i måleceller

og batterier.

Testo udvikler løbende sine

instrumenter og software med

den nyeste teknologi. Det bevirker

bl.a., at Testo 330 LL er

konstrueret, så målecellerne kan

holde op til 6 år. Testo 330 LL er

også meget brugervenlig. Eksempelvis

kan det store display vise

op til 8 parametre samtidigt, og

instrumentet stopper automatisk,

når vandudskilleren er fyldt.

Analysatoren har hukommelse,

og alle data kan behandles via

software, hvilket gør det nemt at

give kunderne dokumentation

og indrapportere måledata fx til

FEM sekretariatet.


Af Line Friis Lindner

EUs og Ruslands strategiske energipolitik

I en tid præget af globalisering og

stigende indbyrdes afhængighed

mellem lande og regioner, indbefatter

det europæisk-russiske energiforhold

mange af de bekymringer og

muligheder som lande står ansigt til

ansigt med. Det EU-russiske forhold

er ikke blot koncentreret omkring

sikringen af energiforsyning og -

efterspørgsel men ligeledes omkring

søgningen efter gensidigt fordelagtige

samarbejdsområder.

Mit speciale om ”Det EU-Russiske

energiforhold – et springbræt

til videre samarbejde?” er et studie,

som fokuserer på henholdsvis den

europæiske unions og Ruslands

strategiske energipolitik ved at give

et billede af nutidens tilstand men

samtidig også et perspektiv mod

fremtidens anbefalelsesværdige

tiltag.

Spørgsmålet om sikringen af

energiforsyning er temmelig ligetil:

EU er yderst afhængig af import af

energi fra navnlig Rusland, hvilket

nødvendigvis bringer målet om at

forstærke energiforsyningssikkerheden

allerforrest i den europæiske

energipolitik. Til en vis grad forekommer

det europæisk-russiske

energiforhold temmelig asymmetrisk

i den forstand, at EU er mere

afhængig af Ruslands energieksport

end Rusland er af EU.

På den anden side er Rusland

også kraftig afhængig af at kunne

afsætte sin olie og gas på de europæiske

markeder for at kunne fastholde

en stadig indtægtstilførsel fra

sin energieksport. For sit vedkommende

kæmper Rusland med økonomisk

genopbygning og ser mod

energisektoren som en hjælpende

hånd, som har potentialet til at

udvikle landet som en konkurrencedygtig

økonomi. I denne hensigt er

forholdet et spørgsmål om indbyrdes

afhængighed: mens EU søger

sikkerhed for energiforsyning fra

Rusland, søger Rusland sikkerhed

for energiefterspørgsel fra EU.

Således står de to parters strategier

ved første øjekast uvægerligt

perfekt til hinanden og potentialet

til at komplementere hinandens

strategier er oplagt.

Flere åbenbare fokusområder

træder frem: Ruslands strategi

burde være fokuseret på kapital fra

europæiske investorer for at gøre

energiindustrien mere effektiv og

effi cient, så den kan imødekomme

den stigende energiefterspørgsel.

På samme måde bør EU anerkende

vigtigheden af at have en fod

indenfor i det russiske ”energi-rige”

for at fastholde og knytte langsigtede

stabile kontrakter samt sikre et

forudsigeligt og transparent prissystem.

Stabilitet i transit-lande er

ligeledes vigtigt for at garantere, at

energi bliver transporteret sikkert

uden afbrydelser.

Diversifi cering af energikilder

er vigtigt for EU for at mindske de

risici, der kan opstå i forbindelse

med forsyningsafbrydelser. Geografi

sk diversifi cering er ligeså vigtigt

for Rusland som for EU i og med

energiefterspørgsel ligeledes stiger i

navnlig Kina.

For EU er geografi sk diversifi -

cering et middel til at mindske

risici i forbindelse med afbrydelser.

Endelig er det et fælles mål at tilslutte

sig princippet om bæredygtig

udvikling. Dermed har både EUs og

E n e r g i p o l i t i k

Cand. oecon. Line Friis Lindner resumerer her den afhandling, der indbragte hende førsteprisen på

10.000 € i en konkurrence i forbindelse med World Gas Conference i Amsterdam i juni 2006.

Ruslands respektive energistrategier

potentialet til at komplementere

hinanden perfekt, når begge parter

anerkender hinandens styrker og

svagheder under hensyntagen til

den fremtidige udvikling.

På den anden side er der mere

i det EU-russiske forhold end blot

energi. EU er Ruslands vigtigste

handelspartner og derfor er det for

Rusland et primært mål at opnå

adgang til det udvidede europæiske

marked for ikke-energirelaterede

produkter for derigennem at

minimere den russiske økonomis

stigende afhængighed af energieksport.

For EU kan etableringen af

ikke-energirelaterede handelsaftaler

mindske EUs sårbarhed ved at afbalancere

importafhængigheden mod

eksport af ikke-energirelaterede

produkter.

Derfor er det vigtigt ikke at isolere

det europæisk-russiske energiforhold

fra andre økonomiske sektorer,

men i stedet se det i en bredere

kontekst, som kan bruges som et

springbræt mod øget økonomisk

integration mellem EU og Rusland.

Der er uden tvivl et potentiale for

videre samarbejdsformer, både indenfor

energiområdet men bestemt

også indenfor andre økonomiske

sfærer. Det kræver dog at begge parter

giver indrømmelser for at muliggøre

et jævnt samarbejde indenfor

et område, som er fordelagtigt for

begge.

Ganske vist synes det som om

den politiske vilje til at integrere

sektorer samt behandle det EU-russiske

energiforhold som et springbræt

til tættere økonomisk integration

mellem parterne er til stede.

Gasteknik nr. 5 • 2006 29


N y t f r a I G U

Hvad siger IGU egentlig?

Som jeg nævnte i sidste nummer

af Gasteknik har den største

af IGUs stående komiteer, som

beskæftiger sig med gas anvendelse

dansk formand og sekretær,

og Jean Sweitzer fra Dansk

Gasteknisk Center i Hørsholm

var i oktober vært for komiteens

første møde, som var særdeles

velbesøgt.

I det hele taget ser det ud til

at gå strygende med deltagelsen

i IGUs arbejde. Vi er allerede nu

betydeligt over det antal, som

på samme tid for tre år siden var

tilmeldt til komiteerne, og jeg

forventer at vi efterhånden kommer

op på mere end 600 ledere

og eksperter fra gasindustrien

jorden rundt.

De 9 stående komiteer og ad

hoc nedsatte Task Forces følger

udviklingen indenfor deres

respektive del af gaskæden og

forbereder det program, der skal

præsenteres ved næste Verdens

Gas Konference in Buenos Aires i

oktober 2009.

Men udover dette er det jo

også IGU’s opgave at promovere

gassen på andre måder, og det

sker særlig ved at personerne i

IGUs management deltager og

taler ved årsmøder hos medlemmerne,

i regionale og globale

energikonferencer samt i betydeligt

omfang i konferencer, som er

styret af IEA eller FN, herunder

ikke mindst den årlige klimakonference.

Men vi er også i stigende grad

begyndt at melde os ved konferencer

blandt energiregulatorerne,

i maj blandt gruppen af

Energiregulatorer i østlandene og

i oktober var vi i Washington DC

30 Gasteknik nr. 5 • 2006

Af Peter K. Storm,

Generalsekretær i IGU

en af hovedsponsorerne ved den

tredje Verdensgas Kongres om

energiregulation eller tilsyn.

Globalt gasmarked

Hvad siger vi ved sådanne lejligheder:

Vi siger f.eks. at - ikke mindst

på grund af de store teknologiske

fremskridt, som har gjort LNG

kæden konkurrencedygtig - så er

vi gået fra regionale gas markeder

til et der bliver mere globalt.

Med de økonomiske opsving vi

ser i Østen, ikke mindst i Kina og

Indien, så betyder globaliseringen

også, at der bliver mere konkurrence

mellem verdensdelene.

Højere gaspriser

USA, Europa og Østen vil komme

til at kæmpe om ressourcerne.

LNG har allerede etableret et lille

spotmarked og vi ser eksempler

hvor en LNG-last fra Mellemøsten

bestemt for Spanien ryger

til USA i stedet, fordi prisen er

bedre der.

Ja, glem alt om billigere priser.

Den øgede konkurrence betyder,

at der næppe er basis for prisfald

- tværtimod. Det er lidt pudsigt,

at de to lande i verden som først

liberaliserede deres gas marked,

nemlig USA og Storbritannien, er

de to lande, som i 2006 har haft

de højeste gas priser.

Forsyningssikkerhed

Vi siger at Forsyningssikkerhed

igen er kommet højt på dagsordenen.

Tænk bare på følgerne af

Hurricane Katrina, eller ”gaskrigen”

mellem Rusland og Ukraine

i januar - eller det faktum, at

store dele af energien befi nder

sig i et af de områder med de

største geopolitiske problemer.

Eller tænk på at LNG fra verdens

næstestørste gasfelt skal i gennem

det smalle Hormus stræde for at

nå ud til forbrugerne.

Vi siger - også vendt mod vores

egne medlemmer i gasindustrien

- at der investeres alt for lidt i

energisektoren og at der bruges

alt for få ressourcer på forskning

og udvikling. Det må regulatorerne

hjælpe med at få forbedret.

Forskellig fra elmarkedet

Vi peger på at reglerne om regulering

af gas markedet alt for

mange steder er alt for meget

baseret på reglerne for regulering

af elektricitetsmarkedet, selvom

der er væsensforskelle på de to

markeder, ikke mindst på, hvor

meget myndighederne har kontrol

med hele produktionskæden.

Reglerne må tilpasses

Den meste lovgivning om regulering

af energimarkederne i et

dereguleret marked er oprettet, da

verden og ikke mindst energiverdenen

så helt anderledes ud, så

myndighederne må sørge for at

tilpasse reglerne og deres praksis

til de ændrede forhold.

Hjælper det?

Tja - vi møder megen forståelse

for synspunkterne og der sker da

fremskridt, som f.eks. en gryende

forståelse for at langtidskontrakter

er nødvendige hvis man vil

have øget investeringerne etc.

Myndighedernes mølle arbejder

som bekendt ofte langsomt,

men det skal ikke afholde os fra

at klø på.


Bestyrelse

Formand:

Niels Erik Andersen,

HNG I/S

Tlf.: 3954 7000

nea@hng.dk

Sekretær:

Peter I. Hinstrup,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 4516 9600

pih@dgc.dk

Øvrige medlemmer:

Ole Albæk Pedersen,

HNG I/S

Flemming Hansen,

fh-teknik a/s

Henrik Rosenberg,

Mogens Balslev A/S

Kurt Bligaard Pedersen,

DONG A/S

Erik F. Hyldahl,

IGA A/S

Andreas Bech Jensen,

Aalborg Gasforsyning

Peter A. Hodal,

Energinet.dk

Bjarne Spiegelhauer,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Sekretariat

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s

Dr. Neergaards Vej 5B

2970 Hørsholm

Tlf.: 4516 9600

Fax: 4516 9601

hma@dgc.dk

Kasserer

Carsten W. Hansen

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 4516 9600

cwh@dgc.dk

Dansk Gas Forening

på internettet

www.gasteknik.dk

Ansøgning om medlemsskab,

tilmelding til konferencer og

links til gasbranchen.

Gasteknik

Redaktionsudvalget

Jan K. Jensen, formand

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 4516 9600

jkj@dgc.dk

Redaktion

Jens Utoft, redaktør

Profi Kommunikation

Tlf.: 9751 4595

redaktion@gasteknik.dk

Annoncesalg

Salgskonsulenterne

Tlf.: 5687 0690

salg@gasteknik.dk

D a n s k G a s F o r e n i n g

Kursusudvalg

Formand:

Bjarne Spiegelhauer,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 4516 9600

bsp@dgc.dk

Forslag eller ideer til andre faglige

arrangementer er velkomne.

Kontakt venligst

Dansk Gasteknisk Center a/s,

tlf. 4516 9600

bsp@dgc.dk

Kommende konferencer

DGFs Årsmøde 2006

8. - 9. november 2006

Hotel Comwell, Kolding

Gasledninger

8. -9. februar 2007

Byggecentrum, Middelfart

Kursusleder: Søren Hylleberg Sørensen,

Naturgas Midt-Nord

Fødselsdage

60 år

27. oktober 2006

Peter Lunde

Hyrdeengen 237

2625 Vallensbæk

28. november 2006

Frank Andersen

Højmarken 135, Gevninge

4000 Roskilde

30. november 2006

Leif Kjær

Hyrdehøj 14

4690 Haslev

50 år

03. november 2006

Søren Hylleberg Sørensen

Nøddevej 23

7800 Skive

Alle runde fødselsdage for foreningens

medlemmer bringes i Gasteknik, baseret

på oplysninger i foreningens medlemskartotek.

Abonnement

Henvendelse til sekretariatet.

Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms

Grafi sk tilrettelæggelse

Profi Kommunikation

Tryk

Centraltrykkeriet Skive A/S

Oplag

Distribueret 1.383

1. juli 2005 - 30. juni 2006 ifl g.

Fagpressens Medie Kontrol

Udgives 6 gange årligt

1/2 - 1/4 - 1/6 - 1/9 - 1/11

og 15/12

Nye medlemmer

Henrik Bertelsen

Chefkonsulen, El og VVS branchen

Lauggårdsallé 14, 2 th.

2860 Søborg

Jesper Bruun

Systemanalytiker, Energinet.dk

Bredagerløkken 27

5220 Odense SØ

Helle Rosenløv Eltong Coretto

Sekretær, Energinet.dk

Baneløkken 20, st. th.

2730 Herlev

Mette Damm-Svendsen

Salgschef, DONG Energy

Skovledet 77

3400 Hillerød

Ib Mohr

Underviser

Den Jydske Håndværkerskole

Langskovvej 5

8370 Hadsten

Per Olsen

Gas og vand mester

Shell gas (LPG) Danmark a/s

Søndermarken 61

3060 Espergærde

Henrik S Pedersen

Lektor, Fredericia Maskinmesterskole

Røjlemosevej 122

5500 Middelfart

Bill Petersen

Prorektor

Fredericia Maskinmesterskole

Ussinggårdsvej 22

7000 Fredericia

Allan Schefte

Salgsdirektør, DONG Energy

Rude Vang 23A

2840 Holte

Peter Toft

Adm. direktør, GE Jenbacher A/S

Industrivej 19

8881 Thorsø

Distribution

Post Danmark

Næste nr. af Gasteknik

Udkommer i uge 50.

Artikler, indlæg og andet

materiale til næste nr. til

redaktionen senest mandag

27. november 2006.

ISSN 0106-4355

Gasteknik nr. 5 • 2006

31


Gasteknik

Nr. 5 • oktober 2006

Returadresse:

Dr. Neergaards Vej 5B, 2970 Hørsholm

More magazines by this user
Similar magazines