Helsingør Stift Stiftsbladet - helsingoerstift.dk

helsingoerstift.dk

Helsingør Stift Stiftsbladet - helsingoerstift.dk

Aktuel information om

Stiftsbladet

Helsingør Stift

Kristus er verdens frelser

Biskop Lise-Lotte Rebel skriver om kirkens

hovedopgave og den lille blå betænking,

som Kirkeministeriet udsendte i juli 2006.

Lad det ske!

Kristus er kommet for at fylde hele vores

liv, og at være et kristent menneske er at

lade det ske, skriver sognepræst Jan Ulrik

Dyrkjøb i en kommentar til vor trosbekendelse.

Kendskab giver venskab

Sognepræst Ida Kongsbak fortæller om et

vellykket arrangement mellem muslimer

og kristne i Avedøre.

Altertavler i fokus

De middelalderlige altertavler i Helsingør

og Roskilde stift vil denne sommer blive

fotograferet og registreret og lagt på internettet.

12. årgang • nr. 1 • marts • april • maj 2007

Foto: UTH


Stiftsfonden

Biskop Lise-Lotte Rebel har i oktober

2006 i et brev til alle menighedsråd i Helsingør

Stift opfordret til, at man afsætter

et pænt beløb til Stiftsfondens arbejde.

Det har givet anledning til to indlæg til

Stiftsbladet - ét fra sognepræst Peter Nejsum,

Jørlunde og ét fra formand for Distriktsforeningen

for Sokkelund Herred,

Mogens Taarup.

En forsømt opgave

Af sognepræst Peter Nejsum,

Jørlunde Præstegård

”Bidrag til Stiftsfonden”. Sådan vil der stå

på rigtig mange budgetter her i foråret. En

lille irriterende post, for hvad er det egentlig

for noget?

Bidrag til velgørende formål er jo ikke noget,

der normalt optræder på et menighedsråds

budget. Og som om stiftet ikke har penge

nok! Men vidste flere menighedsråd, hvad

de penge gik til, er jeg sikker på, at det ikke

ville være en lille irriterende post, men noget

man skænkede stor opmærksomhed.

Stiftsfonden har nemlig (blandt flere andre)

en utrolig vigtig opgave: At stå for præsternes

årlige stiftskursus. Én gang om året

har vi præster mulighed for at mødes, blive

klogere, have faglige diskussioner, udveksle

ideer og erfaringer. Det er her, i mødet

med kolleger, man får nye ideer, tips til

konfirmanderne, hjælp til at løse de problemer,

der er. Det er vigtigt for os som præster,

at vi kan udvikle os fagligt, møde kolleger

i et job, der ofte er ret ensomt. Vi er meget

afhængige af den inspiration, mødet

Side 2

med kolleger giv–

er. Men det er ikke

kun for præsternes

egen skyld; de, der

i sidste ende profiterer

mest af dette,

er menighederne,

for det er dem,

alle ideerne, de

nye indsigter, den nye

inspiration kommer til gode.

Systemet er skruet sådan sammen, at der

ikke er penge i stiftet til den slags. Det er

Stiftsfonden, der betaler, og dens økonomi

har i flere år skrantet, sikkert fordi mange

i menighedsrådene rundt omkring ikke

har været opmærksom på, hvilken vigtig

opgave fonden løser. Stiftsfonden er helt

afhængig af disse bidrag, der desværre

mange steder er alt for små.

Prøv at overveje, hvor meget kursus, man

kan lave for de penge, der er afsat på jeres

budget. En enkelt kursusdag i det private

erhvervsliv koster nemt 3-5000 kr. Bidraget

til Stiftsfonden burde være af den størrelse

– pr. præst vel at mærke.

Tænk på det, når der nu lægges budget næste

gang - I får det mange gange igen.

Stiftsblad eller ej?

Af formand for Sokkelund Herred

Distriktsforening, Mogens Taarup

Der er fra et enkelt menighedsråd kommet

et forslag om, at Stiftsbladet skulle ophøre i

Hvad bruges pengene til?

Stiftsfonden yder bl.a. tilskud til afholdelse af det udvidede

landemode, stiftskurser, Stiftsårbogen og konventer.

Hertil kommer kurser for præster, der ikke kan opnå støtte

andre steder fra, herunder specielle kurser for sygehus- og

fængselspræster m.v.

Stiftsfonden har en bestyrelse, som består af 3 medlemmer

udpeget af distriktsforeningerne, 2 provster, og biskoppen.

Beslutninger om hvilke ansøgninger, der skal imødekommes,

træffes af stiftsfondens bestyrelse i møder, der afholdes

hvert halve år.

UTH

papirform og fremover udkomme på nettet,

(for derved at spare penge, der så måske

kunne overføres til Stiftsfonden).

For det første vil jeg hertil sige, at det håber

jeg ikke vil ske. Mange informationer vil

nemlig derved gå tabt, eftersom ikke alle

menighedsrådsmedlemmer har adgang til

nettet Samtidig giver bladet også mulighed

for, at vi kan inspirere hinanden på tværs af

sognegrænserne.

For det andet er det vigtig at få slået fast, at

bladet i dag hviler i sig selv. I begyndelsen

fik Stiftsbladet tilskud fra Stiftsfonden, men

sådan er det ikke længere. De penge, der

spares på Stiftsbladet, kan derfor ikke uden

videre overføres til Stiftsfonden.

Stiftsbladet blev til på foranledning af biskop

Lise-Lotte Rebel og i et samarbejde

med distriktsforeningerne, for at sikre at

alle menighedsrådsmedlemmer fik alle informationer

og tilbud (fra Stiftet, men også

fra distriktsforeningerne) direkte hjem.

Der sidder således også en repræsentant

fra hver distriktsforening med i redaktionsudvalget

for Stiftsbladet. Menighedsrådene

har hermed direkte mulighed for at præge

både form og indhold af Stiftsbladet.


Kirkens hovedopgave

Af biskop Lise-Lotte Rebel

Den lille blå betænkning

I juli 2006 udsendte Kirkeministeriet betænkning

1477. ”Den lille blå betænkning”,

om opgaver i sogn, provsti og stift. Nu har

jeg set en del betænkninger og cirkulærer

og vedtægter i min tid i folkekirken. Som regel

er underholdningsværdien ret begrænset

og læselysten heller ikke tårnhøj.

Men jeg må indrømme, at det er noget andet

med ”Den lille blå”. Den går lige til sagen

uden så mange dikkedarer. Den ryster

ikke på hånden, men allerede i de første

linier står der om kirkens opgave sådan her:

”Folkekirkens mission som kristen kirke er

at forkynde Kristus som hele verdens frelser…

og denne overordnede opgave danner

udgangspunkt for de konkrete former,

kirkelivet får i sogn, provsti og stift. Alle

konkrete målsætninger må dybest set tjene

denne opgave.”

Hovedopgaven, grunden til at vi har det alt

sammen, er, at Kristus skal forkyndes som

verdens frelser. Det er det, vi er her for. Det

er alene derfor, vi bygger kirker og kalder

præster: det er for at Kristus skal forkyndes

som hele verdens frelser også her hos os.

Det er glædeligt, at det også er skrevet ind

i den lille blå betænkning fra Kirkeministeriet

Det er ikke bare et underpunkt på dagsordenen

under eventuelt. Sådan som jeg

hørte om et referat fra et menighedsrådsmøde,

hvor det hed: ”Efter kaffen orienterede

præsten om nåden.” Nej, det er første

og vigtigste punkt på dagsordenen. Denne

målsætning må aldrig tabes af syne – at vi

så kan gøre de konkrete opgaver forskelligt

– det lægges der sådan set op til.

I Stiftet er der stor forskel på, hvordan den

konkrete udformning af kirkelivet er. Nogle

steder har man et stort børnearbejde,

andre steder går man meget op i den venskabsmenighed

fra Letland, man har knyttet

kontakt til. Andre steder har man tradition

for studiekredse og diakonalt arbejde;

og sådan skal det være i et så stort stift.

Forskelligheden er en rigdom. Det er ikke

ønskværdigt med ensretning. Men det er

glædeligt, at betænkningen klart formule-

rer, at der er brug for tydelighed om, hvad

kirkens hovedopgave er – og at vi alle er

medarbejdere på denne tydeliggørelse.

Det er ikke kun præstens opgave. Nej, det

er alle døbte forpligtede på. Det er den

primære ledelsesopgave i kirken.

”Den lille blå” formulerer således også

denne ledelsesopgave som menighedsrådets

hovedopgave. Det hedder: ”Menighedsrådets

væsentligste opgave er ikke at

administrere, men at sikre gode vilkår for

evangeliets forkyndelse (…)” og videre, at

”ledelse er andet end udøvelse af magt (…)”

”Kirkelig ledelse må i højere grad forstås

som en bestræbelse på at vise veje og muligheder

frem mod det ene mål, som kirken

retter sig mod: evangeliets forkyndelse”.

Det er værd at lægge mærke til. Ledelse

forstås i betænkningen som en bestræbelse

på at vise veje og muligheder frem mod

det ene mål, som kirken har for øje, nemlig

Evangeliets forkyndelse. Den form for ledelse

er præst og menighedsråd sammen

forpligtet på i et samvirke, som det hedder.

Side 3

Foto: UTH


Foto: Philip Marcussen

Studietur til Zambia

Philip Marcussen skriver her om sin rejse

og opfordrer samtidig sogne til at støtte

Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling

søndag den 4. marts.

”Stands hiv/aids nu”

”Stands hiv/aids nu” er temaet for sogneindsamlingen

i 2007 0g 2008. Og det er

der sandelig brug for både i Afrika og Asien

– jeg så det selv i Zambia. Som introduktion

til turen fik vi en briefing om forholdene i

Zambia af chef for folkelige og kirkelige

netværk i FKN Birthe Juel Christensen, der

har rejst meget bl.a. i Zambia.

Zambia

Ca. 20% af den voksne befolkning er smittet

med hiv/aids. Dødeligheden er stor, hvilket

også betyder, at mange børn er forældreløse.

Fattigdommen i Afrika er, som de fleste

ved, meget stor. I Zambia lever ca. 87% af

befolkningen for mindre end to dollars om

dagen og 70% for mindre end én dollar om

dagen, dvs. under den officielle fattigdomsgrænse.

Det er en væsentligt medvirkende

årsag til problemerne. Andre årsager er

også almindeligt kendte som fx, at det er almindeligt

at have flere seksuelle partnere.

En del af de lokale kirker er samlet i Christian

Council of Zambia bl.a. den lutherske

Side 4

kirke, baptistkirken og metodistkirken. Kirkerne

står bag de lokale partnere i Zambia,

som FKN samarbejder med. De står for det

daglige arbejde. Disse partnere udvælges

med stor omhu, således at der er et solidt

grundlag for arbejdet.

Folkekirkens Nødhjælps lokale medarbejdere

i Zambia havde tilrettelagt et imponerende

program, hvor vi besøgte projekter

af vidt forskellig karakter – men altid helt

derude, hvor det sker – i landsbyer og små

bysamfund.

Rejsebeskrivelse

Vi besøgte forskellige projekter, der arbejdede

med og for hiv- og aids-ramte familier

og forældreløse børn, hvor forældrene var

døde, og børnene var overladt til familie,

jævnaldrende søskende, venner - eller sig

selv. Men først og fremmest besøgte vi steder,

hvor hjælpen fra bl.a. Danmark gjorde

en afgørende forskel.

Vi var til gudstjeneste i en kirke i Lusaka (hovedstaden)

og blev modtaget af en menighed

på ca. 600 medlemmer, hvoraf en del

var registreret som hiv-positive og mange

af dem i behandling. Ca. 20% af den voksne

befolkning i Zambia har hiv eller aids. Det er

skræmmende, og årsagerne er mange.

Næstformand i menighedsrådet i

Lundtofte og indsamlingsleder for

Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling

i Lundtofte, Philip Marcussen

har været på studietur i Zambia

d. 10.-19. november 2006.

Folkekirkens Nødhjælp (FKN) havde

inviteret otte indsamlingsledere for

sogneindsamlingen fra hele landet

til at deltage i studieturen.

Under gudstjenesten samledes der ind som

iDanmark, men mens der her ofte kun kommer

få kroner i indsamlingsbøsserne, blev

der den søndag lagt et beløb svarende til

900 kr. i indsamlingen.

Vi besøgte en missionsstation, der drev et

hospital med plads til 200 patienter i et

område med 80.000 indbyggere på 5.000

km 2 , et træningscenter hvor folk fra området

uddannes til at hjælpe ude i lokalområderne

og en gymnasieskole med 800 elever,

hvoraf de 700 er kostelever. Missionsstationen

drives af Frelsens Hær og havde bl.a. en

dansk sygeplejerske som leder.

Det nok mest positive, og det, der berørte

os mest, var det arbejde, som organisationen

”Local Community Competence Building”

udførte helt ude i de små landsbyer.

Opgaven er først og fremmest ved hjælp

af lokale ressourcer at oplyse om og forebygge

hiv/aids samt at hjælpe de ramte

mennesker og deres familier til en bedre

hverdag. Det var tydeligt at se og høre,

at det arbejde LCCB udførte, hjalp og gav

positive resultater, men processen er lang

og kræver ændringer af levevis, seksuelle

vaner, normer, adfærd osv.


Folkekirken.dk

Send nyheder til www.folkekirken.dk

Redaktionen på folkekirken.dk vil gerne modtage pressemeddelelser,

blade, e-mails og anden information om, hvad der sker i folkekirken

– også i Helsingør Stift.

Send oplysningerne elektronisk til redaktion@folkekirken.dk,

via www.folkekirken.dk, eller med post til:

Folkekirken.dk Redaktionen

Danmarks Kirkelige Mediecenter

Finlandsgade 27 8200 Århus,

tlf. 87 40 37 03.

Vi besøgte nogle landsbyer, hvor de på

forskellig vis arbejdede med omsorg, prævention

og træning for landsbyens ofte

flere hundrede indbyggere. Indkomstskabende

aktiviteter var også en vigtig del af

arbejdet.

Med udgangspunkt i mikrokreditter, små

lån, der skulle tilbagebetales, blev det

muligt bl.a. at opdrætte kyllinger og sælge

dem på hospitalet og markedet eller opdyrke

jorden, hvor der var vand, og sælge

afgrøderne, som kunne være kål, tomater,

kartofler, majs og andre afgrøder. Når

lånene var betalt tilbage, kunne de låne

igen og på den måde skabe en tilværelse

i landsbyen.

I en landsby mødte vi en ungdomsgruppe

af drenge og piger, der støttede hinanden i

kampen mod hiv/aids bl.a. ved at lave teater

over emnet.

Vi besøgte en gruppe pigespejdere (Girl

Guides Association). Lederne er frivillige og

ofte lærere. Piger i alderen 6 – 18 år lærer

her om deres rettigheder bl.a. om at kunne

sige nej til sex, om aids-problematikker og

om, hvordan de skal hjælpe og undervise

deres veninder ude i lokalområderne. I Danmark

samarbejder De grønne pigespejdere

med dem ved bl.a. at samle penge ind og

hjælpe pigespejderne til at ”passe på sig

selv”.

Vi besøgte et ”Day Care Center” bygget

sammen med et hospice for 12 unge aidsramte.

Day Care Centret var en slags fritidsklub,

hvor forældreløse børn kunne komme.

Næsten alle var hiv-smittede, men ikke alle

var testede. De legede og fik mad på centret.

Børnene kom efter behov, og når en

voksen kunne følge dem – ofte over lange

afstande (10 km - hver vej - til fods).

Til sidst besøgte vi et offentligt hospital i

hovedstaden, hvor en frivillig organisation

”Circles of Hope” havde rådgivere og hjælpere.

Vi så, hvordan en ung kvinde, enke og

selv smittet, rådgav unge gravide kvinder

om, hvordan de kunne konstatere, om de

var smittede, og hvordan de kunne lade sig

selv og deres mænd teste.

Generelt fortalte kvinderne, at mændene

ikke ønskede at lade sig teste. De fik også

oplysning om, hvordan de skulle forholde

sig overfor deres nyfødte, således at de ikke

også blev smittet.

Vi mødte også en gruppe ”bedstemødre”,

der tager sig af forældreløse børn i området.

De er en del af ”Circles of Hope”. De syr,

Gå til gospelkoncert i Glostrup

og støt Folkekirkens Nødhjælp

Søndag den 4. marts kl.16.00 er der gospelkoncert i

Østervangkirken, Dommervangen 2 i Glostrup.

Glostrups nye gospelkor, Glostrup Gospel optræder med

band. Entré kr. 50,- går ubeskåret til Folkekirkens Nødhjælp.

For nærmere oplysning om og/eller booking af Glostrup

Gospel se www.glostrupgospel.dk.

bager og laver forskellige ting til salg for at

skaffe penge til mad til børnene og til at

betale for deres uddannelse.

Denne oplevelsesrige tur har givet indtryk

af den enorme fattigdom, de fleste lever under

i Zambia og langt de fleste andre lande

i Afrika, men i lige så høj grad af, hvilke

fantastiske ”projekter” der gennemføres for

små midler – og som tydeligvis bærer frugt

langt ud i landsbyerne både i bekæmpelsen

af hiv/aids og andre sygdomme samt af sult

og fattigdom.

Derfor er der brug for indsamlere søndag

den 4. marts, der kan samle penge ind til

disse livsvigtige opgaver ikke kun i Zambia,

men i hele den tredje verden. Hver indsamler

bringer i gennemsnit 1.000 kr. med hjem

– det gør en stor forskel.

Skulle nogen have brug for ideer til at

komme i gang, så send en e-mail til mig på

pm@lundtofte-kirke.dk. Bliver det ikke i år,

så måske næste år.

Side 5


Middelalderlige altertavler

Af tidl. sognepræst Jens Bruun

Altertavlen i Birkerød Kirke

De middelalderlige altertavler i Helsingør

og Roskilde stifter vil i denne

sommer blive fotograferet og registreret

og lagt på internettet på adressen

www.altertavler.dk.

For første gang vil man kunne få et overblik

over, hvad der findes på Sjælland af

disse kunst-, kirke- og kulturhistoriske

skatte.

Middelalderens billedsprog er et religiøst

sprog og som sådan meget stærkt og direkte.

Det tumler på alle måder med forholdet

mellem det menneskelige og det guddommelige.

Det gælder, når opfattelsen af Gud

selv sprænger alle forbehold om hans fjernhed

og utilgængelighed, så billedet af ham

på altertavlen fremviser en gammel, værdig

patriark og fader. Det gælder, når Kristus

skal afbildes som på én gang sand Gud og

Side 6

Foto: UTH

sandt menneske, som lidende og som sejrende.

Og det gælder, når jordiske mennesker

og institutioner skal skabe forbindelse

mellem jord og himmel, i helgenskikkelse

eller i skikkelse af kirke og gejstlighed.

Dette billedsprog folder sig især ud på

kirkernes altertavler, og i dem er der overleveret

os en stor kirke-, kunst- og kulturhistorisk

arv fra de første 5-600 år af Danmark

som et kristent land. Selv om de fleste af

os kender et par eller en håndfuld af disse

skatte, så har det været svært eller umuligt

at skaffe sig et større overblik.

Det overblik har jeg, sammen med museumsinspektør

Sissel F. Plathe fra Nationalmuseet,

siden 1999 arbejdet på at skabe.

Det sker i form af en registrant, der ligger

offentligt tilgængelig på internettet på

adressen www.altertavler.dk. Her bliver

Fakta

Danmarks middelalderlige Altertavler

er et privat, ulønnet initiativ. Registranten

har ingen formel tilknytning til nogen institution.

Registranten har modtaget støtte fra de berørte

stifter, fra Nationalmuseet og bl.a. fra

Ny Carlsbergfondet.

”Middelalderlige Altertavler i Haderslev

Stift” (Poul Kristensens Forlag 2003) bringer,

foruden registranten i bogform, en

række grundlæggende artikler om emnet.

Jens Bruun kan kontaktes på tlf. 75 28 88

71, eller e-mail: jens.w.bruun@mail.dk.

hver enkelt tavle eller fragment af en tavle

indgående beskrevet og afbildet med nyoptagne

farvefotografier. Registreringen sker

stiftsvis, og som de sidste vil de middelalderlige

altertavler i Helsingør og Roskilde

stifter blive føjet til i år. Til maj begynder

jeg rundturen til kirker og museer for at

fotografere, opmåle og beskrive.

I Helsingør Stift er antallet af middelalderlige

altertavler ret beskedent. Det hænger

nok sammen med, at kirkeejerne generelt

har været så velhavende, at der var råd til

at udskifte kirkeinventaret efter moden og

efter reformationens ændrede teologi. Heldigvis

er dog en del af de kasserede altertavler

og figurer endt på Nationalmuseet, så

vi stadig har mulighed for at opleve dem.


Jesu liv for os og med os

Af sognepræst Jan Ulrik Dyrkjøb, Værløse

Der er noget ved vores trosbekendelse, som

i grunden er mærkeligt.

Om Jesus bekender vi, at han er Kristus og

Guds enbårne Søn, og så nævner vi hans

undfangelse og fødsel, hans lidelse og død,

hans nedstigning til dødsriget, hans opstandelse,

himmelfart og genkomst.

Men hvad med alt det, der ligger imellem?

Hvad med hans ubemærkede liv i Nazaret?

Hvad med hans vandringer sammen med

disciplene og hans møde med mennesker?

Hvad med hans myndige tale og hans

stærke ord? Hvad med hans helbredelser

og hans tegn?

Naturligvis er de begivenheder, som trosbekendelsen

nævner, i en vis forstand de afgørende.

At Gud stiger ned fra det høje til det

lave og bliver menneske er forudsætningen

for alt, hvad der ellers sker. Og forsoningen

mellem Gud og mennesker og sejren over

døden sker ved hans død på korset og ved

opstandelsen påskemorgen.

Men alt det, der sker mellem Jesu fødsel og

hans lidelse og død, er bestemt også vigtigt.

Da Jesus bliver født, er det Guds skaberord,

der fødes ind i verden. Men Guds skaberord

virker også i hele hans liv. Og han lider ikke

først langfredag. Han bliver forfulgt og møder

modstand fra første færd. Hans liv er

én stor glæde, men i virkeligheden også én

lang lidelse.

Men hvad betyder det for os? Vi kan sige

det sådan: Kristus er kommet for at fylde

hele vores liv. Det er en bevægelse, vi bliver

draget ind i. Det er en vækst, som han

driver frem, men som sker i os. Og at være

et kristent menneske, det er at lade det

ske. Det er, at vi vender os til ham. Det er

at leve i efterfølgelse af ham. Kristi efterfølgelse

har op gennem tiden været en

overskrift over alt sandt kristenliv.

Det handler ikke om, at der kræves overmenneskelige

præstationer af os. Det

handler om at have ham for øje under alle

forhold. Det handler om, at hans dom

er den eneste, det gælder ubetinget. Det

handler om, at han er den eneste, der

kan hele og helbrede os fra grunden. Det

handler om, at han vil give os alt, hvad

han har at give: sit ord, sin livsoprettelse,

ja, slet og ret sig selv. Det handler om, at

han vil være i os, og at vi får lov at være

i ham.

Vi er skabt i Guds billede, men vi forstår

i virkeligheden ikke, hvad det vil sige. Vi

kan ikke fatte det, for vi kan ikke fatte

Gud. Men Kristus er selv ”den usynlige

Guds billede” (Kol 1:15), og han kalder

gudsbilledet frem i os, så vi kan vokse ind

i evigheden.

Evangelisterne folder alt det ud, som Jesus

i sandhed er, og som han i sandhed

virker. Der er intet overflødigt. Og vi skal

fordybe os i det og leve os ind i det. Vi

skal skabe billeder af det. Vi skal genfortælle

det for store og små.

Vi skal lade os inspirere. Vi skal bede

med hans ord og i hans navn. Vi skal tilbede

ham, sådan som de vise mænd fra

Østerland tilbad ham, da de nåede frem,

og sådan som kvinderne tilbad ham, da

de gik fra graven påskemorgen, og han

mødte dem.

Findes Gud uden for dig

eller inde i dig?

Liselund-kursus for menighedsrådsmedlemmer

og andre interesserede

Fredag den 16. - søndag den 18. marts

Ånd har krop. Sådan har kirken altid sagt.

Men sidder ånden i kirkens salmesang

(fællesskabet), i hjertets fornemmelse

(individet) eller i hænderne og fødderne

(i livsformen). Hvordan forholder den

nye spiritualitet sig til kirkens overleverede

form for kirkelighed? Det er nogle af

spørgsmålene ved dette års menighedsrådskursus

på Liselund.

Kurset er arrangeret af Kirkeligt Samfund.

Tilmelding senest den 8.marts til Vartov,

vartov@vartov.dk, tlf. 33 73 28 00.

Kirkeligt Samfund -

Hvad er det?

Kirkeligt Samfund er et åbent landsdækkende

netværk, der møder den stadig

stigende interesse i befolkningen for at

debattere eksistentielle, kirkelige og folkelige

spørgsmål. Kirkeligt Samfund inviterer

til mange spændende møder, foredrag,

kurser og konferencer, og deltager

samtidig i de aktuelle politiske debatter

om kirke, skole- og kulturliv. En rød tråd

i Kirkeligt Samfunds arbejde er præsten,

digteren og samfundsdebattøren N.F.S

Grundtvigs refleksioner over menneskets

længsel og søgen.

Nærmere oplysning om de mange fine

arrangementer kan ses på www.vartov.dk

Oplysninger i øvrigt kan også fås ved

henvendelse på vartov@vartov.dk eller til

Grundtvig-Akademiet, Kirkeligt Samfund,

Vartov, Farvergade 27, 1463 København K.

tlf. 33 73 28 00.

UTH

Side 7


Af redaktør Ulla Thorbjørn Hansen

Rundt i Stiftet

Side 8

Fotos: Rune Hansen

En enkel salmesangs-idé!

Kirkerne i Ølstykke er begyndt at holde en ny form for salmesangsaftener.

Sognepræst Jørgen Anker Jørgensen skriver

her lidt om det nye tiltag:

“Da jeg for et års tid siden besøgte venner i Hobro, blev jeg

inviteret med i kirke til salmesangsaften. Den oplevelse, jeg

dér havde, førte til, at vi nu også i Ølstykke samles jævnligt

i kirkerne, og lader kendte som ukendte sognebørn vælge

salmer til en times fællessang.

Forberedelsen er enkel, den består i at finde fem personer,

der er villige til ganske kort at præsentere en salme, de holder

af. De to organister ved vore kirker i Ølstykke er med på

idéen. De kommer på skift med et stykke orgelmusik, som

de præsenterer, og aftenen forløber så med skiftende indslag,

hvor det at høre på hinanden og synge i fællesskab er

det væsentlige.

Det er ikke ”salmeforedrag” der skal til, men små fortællinger

om, hvordan man har mødt en salme, er kommet til at

holde af et musikstykke eller bare er blevet tvunget til som

barn at lære udenad! Idéen er til fri afbenyttelse. Et emne til

jeres første aften kunne jo være storkommunens nye borgmester.

Alle, viser det sig, har en favoritsalme!“

Børn skal vide, at de kan tro

Der er tradition for, at kollekten påskedag går til KFUM

og KFUK’s arbejde. Tema for årets indsamling er: Børn

skal vide, at de kan tro. Indsamlingskonsulent Birgitte

Kastrup fra KFUM og KFUK skriver bl.a. følgende om indsamlingen:

”Vi mener, at dette tema er meget aktuelt, da

vi ellers risikerer at miste en hel generation, der ikke har

fået fortalt bibelhistorie, og derved ikke har fået viden og

indsigt om kristendommen. Vi mærker i KFUM og KFUK, at

børn og unge meget gerne vil have viden og kunne stille

spørgsmål om at tro.”

Vil man læse mere om KFUM og KFUK kan man gå ind

på følgende link: http://www.kfum-kfuk.dk/top_menu/

information/pressemeddelelser/

Hvorfor jeg holder af at være præst

I sidste nummer af Stiftsbladet, skrev en præst om glæden

ved at være præst. Desværre fremgik det ikke af indlægget,

hvem præsten er. Men det er ikke nogen hemmelighed:

præsten hedder Kirsten Diemer og er sognepræst i Ølstykke.

Folkekirkens Feriehjælp

Nyt sognediakonalt samarbejdsprojekt

Folkekirkens Feriehjælp har til formål at tilbyde ferieophold

til fattige og udsatte børnefamilier, som ellers ingen feriemulighed

har.

Folkekirkens Feriehjælp etableres som et nyt diakonalt samarbejdsprojekt

mellem sogne, der enten selv er medlem af

Samvirkende Menighedsplejer - eller har en menighedspleje,

der er.

De sogne, der deltager i samarbejdet, får mulighed for at

tilbyde tre af sognets udsatte familier en uges sommerferieophold

på et af Dansk Folkeferies Feriecentre. Sognet skal

selv deltage i ferieopholdet med to frivillige ressourcepersoner

– men ellers er alt gjort klart og betalt.

Yderligere oplysninger om det nye projekt kan fås ved henvendelse

til udviklingskonsulent Finn Pilgaard Beyer, Samvirkende

Menighedsplejer, tlf. 36 46 66 66.


Kristne og muslimer i Avedøre

Hvordan kan vi som kirke mødes med vore

naboer, der er muslimer, og samtidig

få fortalt, hvad vi står for?

Det spørgsmål har de på et tidspunkt

stillet sig selv og hinanden i Avedøre, og

det resulterede i oprettelsen af en forsoningsgruppe

i 2006, som tog initiativ til

et arrangement for kristne og muslimer.

Sognepræst Ida Kongsbak fra Avedøre

Kirke, fortæller her om arrangementet.

Kristne til middag hos muslimer

Arrangementet kaldtes IFTAR-JUL. En fredag

aften i muslimernes faste-måned, i ramadanen,

var muslimerne vært for en aften for

kristne og muslimer.

Dette foregik i Avedøre Biblioteks store sal,

hvor vi var godt 200 til spisning – en dejlig

blandet gruppe af folkekirkedanskere og

muslimer.

Aftenen begyndte med, at alle fik sig sat ved

smukt dækkede borde. Så blev maden bragt

ind – alle ventede til klokken var 18.42 – da

var solen gået ned –. Så blev der bedt en

bøn på arabisk, og så måtte vi begynde at

spise. Først fik vi en let, lille kop suppe, til at

bryde fasten og så ellers kød, ris og salat og

en kage til dessert.

Så var det bare med at få talt med dem, man

sad sammen med. Hvorfor fejrer I ramadan?

Hvordan forløber denne måned hjemme

hos jer? o.s.v. På denne aften var det meningen,

at man måtte spørge hinanden om alt.

En muslimsk leder fortalte lidt om den mus-

limske faste, og der blev bragt en hilsen fra

kirken.

Muslimer til middag hos kristne

Den 18. december var det så kirkens tur til

at være vært. Nu var muslimerne inviterede

til kirken, for at høre om, hvorfor vi fejrer

jul og for at spise julemad sammen med

danskere.

I Kirkens café – Café Hjertetræet – der i

aftenens anledning var udvidet med menighedssalen,

blev der dækket flot pyntede

borde - til hver kuvert var der flettet et

rød-hvidt hjerte i filt. (Hjerterne var flettet

i Buqetten – et kvindehus med integration

for øje). Der kom så mange gæster, at der

måtte åbnes ind til kirkerummet også. (I

alt var der ca 190 til spisning). Menuen var

oksesteg og rødkål og ris a la mande. (Det

skulle have været andebryster, men det var

umuligt at skaffe halalslagtede ænder, på

dette tidspunkt af året).

Aftenen blev indledt med en fællesbøn - en

bøn om fred og fællesskab i vores by og i

hele verden og om velsignelse over aftenen

og den mad, vi skulle spise. Under middagen

fik én af kirkens præster mulighed for

at fortælle om, hvorfor vi fejrer jul. Aftenen

sluttedes af med, at vi sang: Dejlig er jorden!

Hvorfor gjorde vi dette?

I længere tid havde der været en fornemmelse

af, at tonen blandt muslimer og danskere

blev stadig hårdere og mere fjendtlig.

Det blev yderligere skærpet af Muhamedkrisen.

Mange i Avedøre har et stort ønske om, at

vi skal leve fredeligt med hinanden. Avedøre

Stationsby skal være et godt sted at bo

for alle. Forskellige organisationer i byen

– kirken var én af dem, oprettede derfor i

løbet af foråret 2006 en forsoningsgruppe,

der så tog initiativ til dette arrangement.

Fra Hvidovre Integrationsråd blev der hurtigt

bevilliget 8.000 kr. til de to aftener. Og

henholdsvis Moské og Kirke er gået med til

at betale underskuddet.

Hvad er der kommet ud af det?

Mange har fået gode samtaler – vores kendskab

til hinanden er blevet forøget. Der er

nu flere, man spontant kan hilse på i byen.

De næste måneder fortsætter initiativet i

en lang række middage på tværs rundt i

private hjem.

Hvorfor går kirken ind i dette arbejde?

Vi ser kirken som en del af det offentlige

rum. Kirken er med til at give mening og

tydning til menneskers liv. Det er derfor

ikke ligegyldigt, hvilke signaler der sendes

fra kirken. Vi ønsker ikke at sende et signal

om, at vi har nok i os selv. Vi ønsker, at der

kommer et klart og tydeligt signal om, at vi

som kirke er interesserede i vore muslimske

naboer.

Kendskab giver venskab

Vi vil som kirke fællesskab med dem; vi vil,

at vi skal leve sammen som gode naboer. Vi

vil gerne vide mere om, hvad de står for, og

samtidig få fortalt, hvad vi står for. Vi tror

på, at kendskab giver venskab.

Side 9


Kalenderen

Biskoppen holder orlov

Biskop Lise-Lotte Rebel holder orlov den

1. marts -31. maj. I hendes sted virker

Domprovst Steffen Ravn Jørgensen.

Marts

Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling

Søndag den 4. marts

Generalforsamling

Torsdag den 8. marts kl. 18:30

Sted: Glostrup Sognegaard, Østervej 8,

Glostrup.

Se omtale på bagsiden.

Arr.: Smørum Herred Distriktsforening

Generalforsamling

Mandag den 19. marts kl.18:00

Sted: Pharmakon, Milnersvej 42, Hillerød.

Se omtale på bagsiden.

Arr.: Frederiksborg Amts Distriktsforening

Generalforsamling

Tirsdag d. 20. marts kl. 19:00

Sted: Præstebro Kirke, Tornerosevej 115,

Herlev. Se omtale på bagsiden.

Arr.: Sokkelund Herred Distriktsforening

Side 10

April

Kursus i It-skrivebordet

Tirsdag den 10. eller tirsdag den 17. april,

begge dage kl. 19:00

Se omtale side 11.

Kursus for kirkeværger

Torsdag den 19. april kl. 19:00

Se omtale side 11.

Kursus for kontaktpersoner

Tirsdag den 24. april kl. 19:00

Se omtale side 11.

Maj

Danske Kirkedage i Haderslev

Torsdag den 17. - søndag den 20. maj

Hvad er Danske Kirkedage?

Danske Kirkedage har været afholdt hvert

3. år siden 1968. Her mødes kristne kirker,

kirkesamfund og organisationer i al deres

mangfoldighed og giver deltagerne mulighed

for at afprøve egne meninger, finde

svar og blive inspireret til arbejdet i egne

kirker. Har man en gang deltaget, vender

man tilbage.

Temaet i 2007 er “Kirke over grænser”

Et passende emne for kirkedage, der afholdes

i det sønderjyske grænseland, hvilket

programmet da også kommer til at afspejle.

Det mellemkirkelige Stiftsudvalg i Helsingør

har besluttet at arrangere en fællesrejse

til Kirkedagene for alle interesserede

i Helsingør Stift. Interesserede kan kontakte

Ann-Mari Sundin, Det mellemkirkelige

Stiftsudvalg på tlf. 49 14 24 83 eller på

e-mail njjacobsen@mail.dk

Man kan læse mere om Kirkedagene på

www.danske kirkedage.dk.

Juni

Stiftskursus for præster

Mandag den 1. – onsdag den 13. juni

Sted: Grundtvigs Højskole

Program tilsendes præsterne direkte

September

Stiftsstævne for Ydre Mission

Søndag d. 16. september kl.10:30-15:30

Sted: Værløse Kirke

Emne: Hvorfor og hvordan mission? Belyst

udfra Brødremenighedens Danske Missions

idégrundlag og praksis set gennem igangværende

projekter.

Stævnet indledes med gudstjeneste ved

biskop Lise-Lotte Rebel.

NB! Ekstra Stiftsblade

Stiftet har en del ekstra eksemplarer

liggende af de sidste tre numre af Stiftsbladet,

som man er velkommen til at afhente

Stiftets kontor kvit og frit.


Provst Eigil Lundholm Saxe

Ny provst i Lyngby Provsti

Sognepræst i Christians Pastorat Eigil

Lundholm Saxe er ansat som provst for

Kongens Lyngby Provsti fra den 1. februar

2007.

Selve indsættelsen finder først sted ved

landemodegudstjenesten den 6. oktober

2007.

Velkommen til:

Nye præster i Stiftet

Sognepræst Peter Fagerlund,

Stehns pastorat pr. 1. januar.

Sognepræst Helle Møller Jensen,

Skovshoved pastorat pr. 1. januar.

Sognepræst Kim Fischer Nielsen,

Vallensbæk pastorat pr. 1. januar

It-skrivebord

for begyndere

Tirsdag den 10. april eller tirsdag den 17.

april, begge dage kl. 19:00

Sted: Grønnegade Center, Hillerød

Leder: Fhv. skoleinspektør K.P. Hansen

Pris: kr. 350,- (incl. materiale fra Landsforeningen).

Tilmelding til Hanne Hauberg,

e-mail: j.c.hauberg@get2net.dk

tlf. 48 17 49 85. Tilmelding er bindende.

Kursus for kirkeværger

med kirkegård

Torsdag den 19. april kl. 19:00

Sted: Blovstrød Sognegård, Kærvej 20, Blovstrød

Leder: Kirkegårdsleder J. Cramer Larsen

Pris: kr. 200,-

Tilmelding til Hanne Hauberg,

e-mail: j.c.hauberg@get2net.dk

tlf. 48 17 49 85. Tilmelding er bindende.

Kursus for kontaktpersoner

Tirsdag den 24. april kl. 19:00

Sted: Blovstrød Sognegård, Kærvej 20, Blovstrød

Leder: Konsulent Gertrud Hansen

Pris: kr. 200,-

Tilmelding til Hanne Hauberg,

e-mail: j.c.hauberg@get2net.dk

tlf. 48 17 49 85. Tilmelding er bindende.

Arr.: Frederiksborg Amts Distriktsforening

Stiftsbladet for Helsingør Stift

Udgives af Helsingør Stift i samarbejde med

Stiftets faste udvalg og Distriktsforeningerne af

Menighedsrådsmedlemmer. De i bladet fremsatte

synspunkter deles ikke nødvendigvis af redaktionen.

Redaktion

Ansvarshavende: Sp. Ulla Thorbjørn Hansen (UTH)

Sofielunden 18, 2600 Glostrup.

Tlf 43 96 46 96, email: ullathorbjoern@mail.dk.

Redaktionsudvalg: Biskop Lise-Lotte Rebel (LR),

sp. Jan Ulrik Dyrkjøb, Leif Lippert Valbjørn (Frederiksborg

Amts Distriktsforening), Mogens Taarup

(Distriktsforeningen for Sokkelund Herred), Ib

Brorly (Smørum Herreds Distriksforening), Anne

Marie Boile Nielsen (Det Mellemkirkelige Udvalg),

sp. Kirsten Diemer (Ydre Missions udvalget), Provst

Poul Henning Bartholin (Det religionpædagogiske

udvalg), samt sp. Ulla Thorbjørn Hansen (UTH),

(ansv. redaktør).

Layout: Sp. Ulla Thorbjørn Hansen

Tryk: Strandbygaard Grafisk, Skjern

Ønsker du at modtage Stiftsbladet

regelmæssigt?

Stiftsbladet sendes til menighedsrådsmedlemmer,

præster og andre kirkelige medarbejdere, samt til

andre interesserede. De enkelte menighedsråd

kan tage stilling til, om bladet også skal sendes

til f.eks. suppleanter og kirkeværger eller andre i

sognene.

Bladet udsendes 4 gange om året til en pris af kr.

50,00 årligt pr. modtager.

Bestilling af abonnement og ekstra

blade samt meddelelse om flytning eller

manglende blade:

Kontakt venligst Helsingør Stift,

Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør

tlf. 49 21 35 00. Email: kmhel@km.dk

Indbetaling for ekstra numre til reg. 5013 kto.

101509-6.

Deadline

Næste nr. udsendes omkring d. 30. maj 2007. Indlæg,

annoncer m.m. skal være hos redaktøren

senest mandag den 23. april 2007.

Tidligere Stiftsblade kan

ses på Stiftets hjemmeside:

www.helsingoer.stift.dk

Domprovsten kan kontakes på 49 21 02 00,

email: srj@km.dk

Side 11


Foto: UTH

Distriktsforeningerne i

Helsingør Stift

I Helsingør Stift er menighedsrådene

delt op i tre distriktsforeninger:

Frederiksborg Amts Distriktsforening

Formand: Grethe Bahne Madsen, Ullemosevej

2, Sigerslevvester, 3600 Frederikssund.

Tlf. 47 31 67 56, mobil: 30 46 12 60,

e-mail: madsen. ullemose@mail.dk

Sokkelund Herred Distriktsforening

Formand: Mogens Taarup, Classensgade

38,2, 2100 København Ø. Tlf. 40 30 03 20,

e-mail: mtaarup@worldonline.dk

Smørum Herred Distriktsforening

Formand: Carl-Erik Denning, Sofi ehaven

3, st.th., 2600 Glostrup. Tlf. 43 44 18 80,

e-mail: Carl-Erik@Denning.dk

Side 12

Afsender

Helsingør Stift

Hestemøllestræde 3A

3000 Helsingør

Generalforsamling

i Smørum Herred Distriktsforening

Torsdag den 8. marts kl. 18:30

Sted: Glostrup Sognegaard, Østervej 8,

Glostrup.

Vi begynder med et let traktement. Derefter

(kl. 19:30) vil der være generalforsamling.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning

3. Fremlæggelse af regnskab

4. Fastlæggelse af kontingent

5. Delegerede til Landsforeningens årsmøde-2007

6. Eventuelle indkomne forslag

7. Eventuelt

Efter generalforsamlingen fortæller bestyrelsesmedlem

i Landsforeningen, sognepræst

Jørgen Anker Jørgensen, Ølstykke

om det meget vigtige og spændende

arbejde i bestyrelsen.

Tilmelding snarest til: Bende Kragh på

tlf. 44 94 47 83, eller på

e-mail: bendekragh@yahoo.dk

Generalforsamling

i Sokkelund Herred Distriktsforening

Tirsdag den 20. marts kl. 19:00

Sted: Præstebro Kirke, Tornerosevej 115,

Herlev

B

Generalforsamling

i Frederiksborg Amts Distriktsforening

Mandag den 19. marts kl.18:00

Sted: Pharmakon, Milnersvej 42, Hillerød.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning

3. Kassererens beretning

4. Evt.indkomne forslag, som skal være

formanden i hænde senest 8 dage før

generalforsamlingen.

5. Evt.

Efter middagen taler kirkeminister Bertel

Haarder.

Tilmelding senest den 15. marts til

Grethe Bahne Madsen på tlf. 47 31 67 56

helst efter kl.17, eller

e-mail: madsen.ullemose@mail.dk

Pris kr. 395,-. Betaling ved indgangen. Kan

evt. refunderes af kirkekassen. Menighedsråd,

præster og andre ansatte, samt ægtefæller

og andre interesserede er velkomne.

Dagsorden ifl g. vedtægterne.

Der er udsendt indkaldelse til alle

distriktets menighedsrådsformænd i

slutningen af februar.

Tilmelding nødvendig af hensyn til

traktementet (se indkaldelse).

More magazines by this user
Similar magazines