Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2009 - Syddjurs Kommune

Juli 2009

Miljøvurdering

- Forslag til Syddjurs Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af forslag til

Kommuneplan 2009

Titel : Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2009

Dato : Juli 2009

Udarbejdet af : Syddjurs Kommune

Natur & Miljø

Hovedgaden 77

DK-8410 Rønde

Sagsbehandlere : Hanne Henriksen, Lars Dyhrberg Bruun, Morten Hundahl

Rådgiver : Plankonsulenterne Lindgaard ApS

Side - 1 -

Indholdsfortegnelse


1 Indledning og baggrund ........................................................................................ - 4 -

1.1 Miljøvurderingens indhold .......................................................................... - 4 -

2 Sammenfatning..................................................................................................... - 6 -

Biodiversitet, fauna, flora............................................................................. - 6 -

Vand - 7 -

Luftemissioner............................................................................................. - 7 -

Klimatiske forhold........................................................................................ - 7 -

Landskab - 8 -

Befolkning og sundhed................................................................................ - 8 -

Trafik - 8 -

Kulturarv og arkitektur................................................................................. - 9 -

3 Miljøvurdering af de enkelte rammeudlæg.......................................................... - 10 -

3.1 Miljøvurdering af 1.1.B29, Ebeltoft ........................................................... - 10 -

3.2 Miljøvurdering af område 1.1.B30, Ebeltoft.............................................. - 12 -




3.6 Miljøvurdering af 1.1.E8, Ebeltoft Færgehavn.......................................... - 18 -

3.7 Miljøvurdering af 1.1.O9, Ebeltoft............................................................. - 19 -

3.8 Miljøvurdering af 1.1.R8, Ebeltoft............................................................. - 20 -

3.9 Miljøvurdering af 1.1.R9, Ebeltoft Færgehavn.......................................... - 21 -

3.10 Miljøvurdering af 1.12.R11, Ebeltoft......................................................... - 23 -

3.11 Miljøvurdering af 2.1.B30 – 2.1.B31, Hornslet.......................................... - 24 -

3.12 Miljøvurdering af 2.1.E3, Hornslet............................................................ - 26 -

3.13 Miljøvurdering af 2.1.E7, Hornslet............................................................ - 27 -

3.14 Miljøvurdering af 2.2.B4, Rodskov ........................................................... - 28 -

3.15 Miljøvurdering af 2.11.E1, Hornslet.......................................................... - 29 -

3.16 Miljøvurdering af 3.1.E5, Rønde .............................................................. - 30 -

3.17 Miljøvurdering af 4.1.B6, Knebel .............................................................. - 31 -

3.18 Miljøvurdering af 4.1.B7, Knebel .............................................................. - 33 -

3.19 Miljøvurdering af 5.1.B19, Ryomgård....................................................... - 35 -

3.20 Miljøvurdering af 5.1.B17, Ryomgård....................................................... - 36 -

3.21 Miljøvurdering af 5.1.BE1, Ryomgård ...................................................... - 37 -

3.22 Miljøvurdering af 6.1.B16, Kolind ............................................................. - 38 -

3.23 Miljøvurdering af 6.1.BE1, Kolind............................................................. - 39 -

3.24 Miljøvurdering af 6.1.BE2, Kolind............................................................. - 39 -

3.25 Miljøvurdering af 6.1.R5, Kolind ............................................................... - 40 -



3.28 Miljøvurdering af 7.1.B3, Lime ................................................................. - 43 -

3.29 Miljøvurdering af 8.2.B3, Balle ................................................................. - 44 -

3.30 Miljøvurdering af 8.2.BE3, Balle............................................................... - 45 -

3.31 Miljøvurdering af 9.1.B10, Mørke ............................................................. - 46 -

3.32 Miljøvurdering af 9.1.B11, Mørke ............................................................. - 48 -

3.33 Miljøvurdering af 10.1.B5, Thorsager....................................................... - 49 -

Side - 2 -


3.34 Miljøvurdering af 10.1.B7, Thorsager....................................................... - 50 -

3.35 Miljøvurdering af 11.1.B2, Feldballe......................................................... - 51 -

3.36 Miljøvurdering af 12.1.B8, Nimtofte.......................................................... - 52 -

3.37 Miljøvurdering af 12.1.BE4, Nimtofte........................................................ - 53 -

3.38 Miljøvurdering af 12.12.R9, Nimtofte........................................................ - 54 -

3.39 Miljøvurdering af 12.12.R10, Nimtofte...................................................... - 56 -

3.40 Miljøvurdering af 4.12.R, Skødshoved ..................................................... - 57 -

4 Miljøvurdering af planforslagets hovedstruktur ................................................... - 59 -

4.1 Planforslagets påvirkning af miljøforhold.................................................. - 59 -

4.1.1 Biodiversitet, fauna, flora............................................................ - 59 -

4.1.2 Vand........................................................................................... - 60 -

4.1.3 Luftemissioner............................................................................ - 61 -

4.1.4 Klimatiske forhold....................................................................... - 61 -

4.1.5 Landskab.................................................................................... - 62 -

4.1.6 Befolkning og sundhed............................................................... - 62 -

4.1.7 Trafik .......................................................................................... - 63 -

4.1.8 Kulturarv og arkitektur ................................................................ - 64 -

5 Miljøvurdering af Kommuneplanforslaget i forhold til Habitatsdirektivet.............. - 66 -

5.1 Habitatsområderne................................................................................... - 67 -

5.2 Bilag IV – arter ......................................................................................... - 71 -

5.2.1 Flagermus .................................................................................. - 71 -

5.2.2 Markfirben .................................................................................. - 72 -

Mulige konflikter til kommuneplanen og afhjælpning .......................................... - 72 -

5.2.3 Odder ......................................................................................... - 72 -

5.2.4 Stor vandsalamander ................................................................. - 73 -

5.2.5 Løgfrø......................................................................................... - 74 -

5.2.6 Mygblomst.................................................................................. - 75 -

5.2.7 Spidssnudet frø .......................................................................... - 76 -

5.2.8 Strandtudse................................................................................ - 77 -

5.3 Opsamling for vurdering af Bilag IV-arter................................................. - 77 -

6 Referencer.......................................................................................................... - 79 -

Side - 3 -

1 Indledning og baggrund


Syddjurs Kommuneplan 2009 er den første kommuneplan i den nye storkommune. Indtil dens

endelige godkendelse er gældende planlægning Regionplan 2005 for det tidligere Århus Amt

samt kommuneplanerne for de 4 kommuner, der med kommunalreformen blev til Syddjurs

Kommune: Ebeltoft Kommune, Rønde Kommune, Rosenholm Kommune og Midtdjurs Kommune.

Den nye kommuneplan skal miljøvurderes i henhold til ”Lov om Miljøvurdering af planer og

programmer”. (Lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007), som fastsætter kravene til

miljøvurderingens proces og indhold. Vurderingen er foretaget af udkast til Forslag til Kommuneplan

2009.

Lovens formål er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering

af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Ifølge loven skal miljøvurderingen omfatte en vurdering af planers og programmers sandsynlige

væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen,

menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder,

landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv,

og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer.

Miljøvurderingsloven har et meget bredt miljøbegreb. Det omfatter alt lige fra den biologiske

mangefold over befolkning, menneskers sundhed, fauna, flora, over jordbund, vand, luft og

klimatiske forhold, materielle goder, landskab, kulturarv, kirker og kirkeomgivelser, til arkitektonisk

og arkæologisk arv.

1.1 Miljøvurderingens indhold

Denne rapport indeholder en miljøvurdering af Syddjurs Kommunes forslag til Kommuneplan

2009. Følgende indgår i miljøvurderingen:

• Ændringer af gældende kommuneplaner for så vidt angår de arealudlæg som Syddjurs

Kommune har tilføjet i forhold til de gældende kommuneplaner for tidligere Ebeltoft,

Rosenholm, Rønde og Midtdjurs kommuner (inkl. kommuneplantillæg).

• Miljøvurdering af kommuneplanforslagets hovedstruktur

• Konsekvensvurdering af kommuneplanforslaget i forhold til Habitatsdirektivets krav.

Rammeområderne er søgt vurderet for de relevante påvirkninger, der kan forudsiges med den

viden vi har i dag. Der er hovedsageligt vurderet i forhold til planlægningsmæssige bindinger

samt de beskyttelsesforhold, der gælder for rammeområderne.

Ved den senere og detaljerede lokalplanlægning skal der foretages en screening til afgørelse af

om lokalplanen skal miljøvurderes. Det fremgår af denne rapport hvilke miljøparametre, der er

indgået i vurderingen.

Side - 4 -


Mindre rammeudlæg i den udbyggede by og landsbyafgrænsninger er ikke blevet miljøvurderet.

Byudvikling, ny infrastruktur, fritidsanlæg m.v. hænger sammen med ønsket om vækst i

kommunen. Denne vækst medfører aktiviteter, der uundgåeligt medfører en øget påvirkning af

miljøet. Uanset hvilke arealer der inddrages og hvilke teknologier, der anvendes til frembringelse

af væksten vil indgrebene påvirke miljøet.

Såfremt aktiviteterne - med henblik på begrænsning af miljøpåvirkningen - bremses i Syddjurs

Kommune, vil væksten med tilhørende miljøpåvirkning blot finde sted andre østjyske kommuner.

Miljøvurderingens formål er således ikke at hindre væksten i en kommune, men at få den til at

foregå på en sådan måde, at der ikke sker væsentlige øgede belastninger af miljøet. Planløsninger,

der vurderes at medføre en uacceptabel påvirkning af miljøet bør fravælges.

Miljøvurderingen er opdelt i en miljøvurdering af kommuneplanens hovedstruktur og en miljøvurdering

af planens rammer for nye arealudlæg. Miljøvurderingen af planforslagets hovedstruktur

er udført efter vurderingen er foretaget af forslagets rammer.

Der er gennemført en scoping med høring af relevante parter i foråret 2009. Kommunen modtog

ingen bemærkninger.

Kommuneplanforslagets betydning for hver af de nedenstående miljøparametre vurderes. Der

søges svar på spørgsmål som: Hvilken betydning får kommuneplanen for faunaen i Syddjurs

Kommune, for indbyggernes sundhed, for luftforureningen, osv.

Følgende miljøparametre indgår i denne miljøvurdering:

Natur og miljø: Vand, luft, jordbund, klimatiske forhold, biodiversitet, fauna, flora, landskab,

ressourceforbrug.

Sundhed: Befolkning, menneskers sundhed.

Sociale og økonomiske forhold: Materielle goder, kulturarv, arkitektonisk arv og arkæologisk arv.

Miljøvurderingen af rammerne er i alt væsentligt sket ved fremdragning af de planlægningsmæssige

bindinger og de beskyttelsesforhold, der gælder for områderne. Såfremt rammeudpegningerne

fastholdes, kan vurderingerne således også anvendes til at udpege de parametre, der

bør iagttages ved lokalplanlægningen til sin tid.

Som bilag til miljøvurderingen bringes den foreløbige vurdering af planforslagets påvirkning af

habitatområderne, som kommunen i henhold til habitatdirektivet har udarbejdet.

Det skal nævnes, at Miljøministeriet i forbindelse med udpegningen har miljøvurderet Nationalpark

Mols Bjerge. Dette område omfattes derfor ikke af nærværende miljøvurdering af kommuneplanforslaget,

men det kan nævnes, at forslaget ikke strider mod planlægningszonerne i

nationalparken.

Side - 5 -

2 Sammenfatning

Denne sammenfatning udgør det ikke-tekniske resumé af miljøvurderingen.


Forslaget til Kommuneplan 2009 for Syddjurs Kommune er miljøvurderet i henhold til ”Lov om

Miljøvurdering af planer og programmer”. (Lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007), som

fastsætter kravene til miljøvurderingens proces og indhold. Lovens formål er at fremme en

bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis

gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Miljøvurderingen er opdelt i en miljøvurdering af principperne bag kommuneplanens hovedstruktur

og en miljøvurdering af planens rammer for nye arealudlæg. Miljøvurderingen af

planforslagets hovedstruktur er udført efter vurderingen er foretaget af forslagets rammer.

Endvidere er planforslaget blevet vurderet i henhold til Habitatdirektivet, fordi der findes Natura

2000-områder i kommunen med krav til særlige beskyttelsesforanstaltninger.

Følgende miljøparametre har indgået i miljøvurderingen:

Natur og miljø: Vand, luft, jordbund, klimatiske forhold, biodiversitet, fauna,

flora, landskab, ressourceforbrug.

Sundhed: Befolkning, menneskers sundhed.

Sociale og økonomiske forhold: Materielle goder, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv.

Biodiversitet, fauna, flora

Det vurderes at kommuneplanforslaget ikke har nogen væsentlig indvirkning på bilag IV-arter

eller arter eller naturtyper, der er udpegningsgrundlaget for de 6 habitatområder i Syddjurs

Kommune. Denne overordnede vurdering forudsætter, at der i den videre planlægning foretages

videre undersøgelser og i givet fald træffes foranstaltninger til imødegåelse af uheldige

påvirkninger:

Den biologiske mangfoldighed skal også bevares uden for habitatområderne.

Syddjurs har nogle af landets mest artrige faunaer af smådyr og insekter knyttet til heder,

overdrev og sandmarker, herunder især tørre, sandede arealer ved Thorsager, på Mols og ved

Ebeltoft.

Langt hovedparten af de nye byvækstområder er placeret på nuværende landbrugsjord, hvor

mangfoldigheden er beskeden, men enkelte arealudlæg på sandede jorder (syd for Ebeltoft og

ved Thorsager) kan være i konflikt med mangfoldighedshensynet.

Kommuneplanforslaget lægger op til, at nuværende spærringer af spredningskorridorer ad åre

skal fjernes og at korridorer ikke må gennemskæres med mindre der etableres faunapassage.

Side - 6 -

Vand


Temaet vand omfatter grundvand, drikkevand, søer, vandløb, kystvande og spildevand.

Kommuneplanforslaget fastsætter ikke nye retningslinier for anvendelse af vandløb, søer, og

kystvande, fordi nye retningslinier skal udarbejdes med udgangspunkt i de statslige vandplaner,

som først forventes vedtaget ved udgangen af 2009.

Planen viderefører regionplanens udpegning af områder med drikkevandsinteresser og

retningslinier for grundvandsbeskyttelse.

På nuværende tidspunkt kan Kommuneplanforslagets intentioner om byvækst kun vurderes

overordnet i forhold til de fortsatte muligheder for at bevare en god drikkevandskvalitet, fordi

data- og beslutningsgrundlaget ikke er tilstede.

I Syddjurs Kommuneplan er udlagt enkelte boligudbygninger i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Udlægget er betinget af at nærmere undersøgelser viser, at lerlaget er

tilstrækkeligt tykt til beskyttelse af drikkevandsressourcen. Der skal i sådanne områder således

altid ske en nærmere konkret vurdering af, om byudvikling er problematisk.

Syddjurs Kommune arbejder dog målrettet på at få tilvejebragt et planlægnings- og beslutningsgrundlag

således at beskyttelsen af grundvandet kommer i fokus. I de kommende år vil Staten

desuden kortlægge grundvandsmagasinerne og deres lerbeskyttelse i en del af kommunen,

hvilket også vil bidrage til at forbedre beslutningsgrundlaget.

Luftemissioner

Kommuneplanforslagets bidrag til luftemissioner er vanskelige at indkredse. Emissionerne

knytter sig altovervejende til opvarmningsform, elproduktion og til trafikken.

Det er målet at Syddjurs Kommune vil bidrage til at øge andelen af vedvarende energikilder og

reducere udledningen af CO2.

Kommuneplanforslaget fastlægger ikke konkrete bestemmelser for opfyldelsen af dette mål, og

konsekvenserne afhænger derfor af, hvordan hensynet til klimaet indarbejdes i den fremtidige

planlægning og administration.

Klimatiske forhold

Syddjurs Kommune vil arbejde for at tilvejebringe en klimatilpasningsplan inden udgangen af

denne planperioden, og vil i øvrigt lægge sig op ad regeringens klimatilpasningsstrategi.

Men også helt konkret tages højde for klimaændringerne. I retningslinien bestemmes således, at

der ikke må opføres nybyggeri på arealer, som ligger under kote 2,0.

Kommuneplanforslaget søger hermed at tage begyndende højde for de ændrede klimatiske

planforudsætninger.

Side - 7 -

Landskab


Syddjurs Kommune rummer mange smukke landskaber, eller områder af særlig landskabelig

interesse, som betegnelsen er i Regionplan 2005. Der skal sikres en god balance mellem

beskyttelsen og benyttelsen af det åbne land. Kommuneplanforslaget tager udgangspunkt i at

afbalancere disse interesser.

Befolkning og sundhed

Kommuneplanen har betydning for befolkningens levevilkår og psykiske sundhed, selvom om

kun få er bevidste om denne sammenhæng.

Kommuneplanens realisering vil som følge af de opførte boligtyper understøtte befolkningssammensætningen

i kommunen. I den vestlige del af kommunen med mange unge familier vil

efterspørgslen pege mod parcelhusformen, mens der mod øst med en overvægt af ældre vil

være behov for tæt-lave boligbebyggelser og lejligheder. Der peges i kommuneplanforslaget på,

at en mindre del af en ny boligbebyggelse altid bør opføres som alment byggeri.

Med kommuneplanen understøttes det bymønster, som vi kender i dag, med vægten lagt på

udviklingen af kommunens 5 hovedbyer.

Menneskers sundhed kan betegnes som bestående af individuel sundhed, social trivsel, tryghed

og sikkerhed.

I den fysiske planlægning skal derfor indtænkes let adgang til friluftsliv (motion) og rekreation,

minimering af støj og luftforurening, trafiksikkerhed, rent drikkevand, m.v.

Syddjurs Kommune lægger i planforslaget vægt på disse forhold. Der skal igennem alle

byudviklingsområder føres en cykelsti. Der stilles krav til friarealstørrelse i boligområder og

meget mere.

Sundhedshensynet tilgodeses således i kommuneplanforslaget.

Trafik

Kommunen sætter som mål, at boliger, virksomheder og fritidsfaciliteter placeres sådan, at

transportarbejdet minimeres og således, at man nemt kan nå frem uden bil.

Flere trafikmål vil uanset placering forøge det samlede transportarbejde i kommunen.

Stigningen er i kommuneplanforslaget søgt imødegået ved udlæg af erhvervsområder i den

vestlige del af kommunen. Herfra er der let varetransport via motorvejsnettet, ligesom

arbejdspladserne kan nås af et stort pendlingsopland, både i personbil, rutebil og med jernbane

(Grenå-banen).

Endvidere er en række boligområder udlagt, så beboerne kan benytte jernbanen (Eskerod,

Hornslet, Mørke, Ryomgård og Kolind. Ligeledes bør rutebilbetjeningen af bybåndet Rodskov-

Ugelbølle-Rønde-Vrinners-Knebel-Tved holde en høj standard.

Side - 8 -


Biltransport til skole forsøges minimeret med etablering af et udbredt trafiksikkert stinet. Med

skolelukninger bliver der dog nu længere til skole for en del skolebørn.

En generel forudsætning for anvendelse af cykelstier er, at de er vedligeholdte. Det er en

erfaring, at daglige cykelstrækninger ikke bør være længere end 5 km, hvilket gør det vanskeligt

i landdistrikter at nå ret mange mål på cykel.

Det er en retningslinie i kommuneplanforslaget, at der i al planlægning skal tænkes i forbedret

trafiksikkerhed.

Syddjurs Kommune har ladet udarbejde en trafiksikkerhedsplan. Målet i denne er at antallet af

dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne skal reduceres med 40% frem til 2012.

Støj er uønsket lyd. De fleste opfatter lyde fra køretøjers motorer og dæk som støj. Øgning af

trafikken i et område vil derfor også medføre støj.

Der udlægges som hovedregel ikke boligområder, hvor støjnormer ikke kan overholdes.

Støjgener ved eksisterende boliger søges dæmpet ved etablering af støjskærm.

Kulturarv og arkitektur

Syddjurs Kommune er rig på kulturhistorie, der manifesterer sig i form af minder i det åbne land

og bygningsanlæg i byerne.

I kommuneplanforslaget tilkendegives, at Syddjurs Kommune vil beskytte bevaringsværdige

bygninger, egnstypiske kulturmiljøer og kirkeindsigtsområder.

Kommuneplanforslagets udlæg til byudvikling respekterer disse hensyn.

Hvad angår fremtiden vil kommunen i den kommende planperiode udarbejde en arkitekturpolitik.

Formålet vil være at sikre kvaliteten i arkitekturen ved nybyggeri gennem rammebestemmelser

for arkitektur på stedet. Den suppleres af oversigter over acceptabelt byrumsinventar.

Arkitekturpolitikken skal være en del af planlægningen.

Side - 9 -

3 Miljøvurdering af de enkelte rammeudlæg

3.1 Miljøvurdering af 1.1.B29, Ebeltoft

1.1.B29

EBELTOFT

Beskrivelse af området

Boligområde ved

Carl Th. Dreyers

Vej

13, 25

ha


Landskab

Fredskov

Fortidsmindebeskyttelse

Natur

Grundvand

Der er foreslået udlagt godt 13 ha til et nyt boligområde ved Carl Th. Dreyers Vej imellem

parcelhuskvarteret ved Skovskadevej og Flygtningelandsbyen.

Arealet er kuperet og delvis bevokset med skov. Heraf er en del belagt med fredskovspligt. En del

af arealet har i dag karakter af uberørt natur med rumdannelser i landskabet. En del heraf er

overdrev omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Der er registreret markfirben på stedet, - en art,

som er beskyttet i henhold til habitatdirektivets bilag IV.

Lige uden for arealets vestgrænse findes 2 fortidsminder, hvis beskyttelseszoner rækker ind over

rammearealet. Arealet er i sin helhed omfattet af skovbyggelinie.

Arealet ligger oven på et indvindingsområde til et vandværk.

Vurdering

Mange af de mulige byudviklingsområder omkring Ebeltoft By er karakteriseret ved at være

landskabs- og naturområder. Det kan således være vanskeligt at pege på nye områder til

byudvikling, som ikke konflikter med landskabs- og naturinteresser.

Nærværende område er ingen undtagelse. Det er en del af en bred grøn kile, som rækker sig helt

ind mod byens centrum med de 2 folkeskoler. Man kan måske betegne kilen som en af byens

lunger.

Kilen er i dag udelukkende bebygget med enkelte samlede bebyggelser rettet mod den brede

offentlighed, såsom den Europæiske Filmhøjskole, Entreprenørhøjskolen, og Flygtningelandsbyen.

Side - 10 -


At bebygge kilen med individuel boligbebyggelse vil være et brud på denne planlægning, med

mindre boligbebyggelsen ønskes opfattet som en udvidelse af Skovskadevej-kvarteret. Den del,

der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, kan ikke bebygges uden særskilt dispensation.

Lokalisering af rammeudlæg 1.1.B29

Det må i det lys, såfremt området fastholdes til boligbebyggelse, anbefales, at det udnyttes

ekstensivt og gerne med punktvis placerede tæt-lave boligprojekter.

Afbødende foranstaltninger

Der bør i lokalplanen kræves arkitektur og materialevalg som er tilpasset de grønne omgivelser.

Ikke kun det fredskovbelagte areal, men det bevoksede område i sin helhed bør holdes fri for

bebyggelse, ligesom 100 meter beskyttelseszonerne omkring fortidsminderne mod vest skal

friholdes.

Praksis er, at der kun kan forventes dispensation fra 300 meter skovbyggelinien ind til en afstand

på ca. 30 meter fra skovbrynet.

Det bør af rammebestemmelserne fremgå, at der skal foretages en aktuel registrering af

markfirben i området, og i givet fald træffes afværgeforanstaltninger.

Side - 11 -


Eventuelle bestande af markfirben bør overvåges. Såfremt der registreres markfirben, bør

etablering af åbne skrænter overvejes. I anlægsfasen kan der blive tale om at opsætte

midlertidige paddehegn.

Behovet for evt. grundvandsbeskyttende foranstaltninger bør undersøges nærmere.

3.2 Miljøvurdering af område 1.1.B30, Ebeltoft

1.1.B30

EBELTOFT

Boligområde ved

Egsmarklund


Landskab/kysten

Arkitektur

Der er tale om et landzoneareal, som oprindeligt blev bebygget med sommerhuse på grund af

den attraktive beliggenhed tæt på kysten.

Igennem de senere år er der i landzoneadministrationen meddelt tilladelse til en del helårshuse i

området. Kommunen ønsker det overført til helårsbosætning med henblik på overensstemmelse

mellem faktisk anvendelse og administrationsgrundlag.


Side - 12 -

Vurdering


Det vurderes ikke, at miljøparametre påvirkes væsentligt som følge af ændret administrationsgrundlag

fra landzone til lokalplan for helårsområde i byzone, da området er bebygget.

I rammen bør det overvejes at bestemme, at bebyggelser i første række langs Kystvejen skal

holdes nede på det flade areal ved vejen og ikke flyttes op ad kystskrænten. Formålet er at

hindre, at skrænten med dens krone sløres yderligere. Endvidere bør der stilles krav om tilpasset

arkitektur, især ved fornyelser af den nævnte husrække og ved opførelse af boliger i første række

oven for skrænten.


1.1.B24

EBELTOFT

Boligområde ved

Søhusvej


5,6 ha Omfatter §3-område

Natur

Grundvand

Nyt udlæg under

1.1.B24

Arealet, der har en udstrækning på 5,6 ha, ligger i mosaiklandskabet af skovområder og åbne

landskabsrum syd for Ebeltoft.

Såvel den vestlige del som den østlige er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3: Beskyttede

naturtyper. Der er tale om overdrevsarealer, som omslutter rammeområdet. Der er registreret

markfirben i nærheden, - en art, som er beskyttet i henhold til habitatdirektivets bilag IV.

Arealet er i sin helhed omfattet af naturbeskyttelseslovens § 17 (skovbyggelinien).

Det foreslåede rammeområde ligger i et vandværks indvindingsopland – et område med særlige

drikkevandsinteresser.

Det er tillige omfattet af gældende regionplans bestemmelser for geologiske interesseområder.

Endelig skal nævnes, at arealet formelt set er en del af kystnærhedszonen.

Vurdering

Nærværende rammeområde er en fortsættelse af en påbegyndt byudvikling syd for Ebeltoft. Med

videreførelsen i denne retning bevæger byudviklingen sig ned i områder, hvor en række andre

interesser trænger sig på.

Side - 13 -


Det foreslåede boligområde ligger omsluttet af §3-arealer – naturarealer, som i den regionale

naturkvalitetsplan er tildelt B-målsætning. Det er naturområder, hvor der er gode muligheder for,

at arealerne kan udvikle sig til karakteristiske og værdifulde naturtypelokaliteter. Der søges

kanaliseret økonomiske midler til plejeforanstaltninger til sikring af naturtypen


.

I den gældende regionplans bestemmelser for geologiske interesseområder fastslås, at byggeri-

og anlægsarbejder, der kan sløre landskabets dannelsesformer så vidt muligt skal undgås i

sådanne områder.

Ved mange byområder er det vanskeligt helt at undgå byvækst inden for vandværkers

indvindingsområder og inden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Forinden

fastlæggelse til byudvikling bør det undersøges, om lerlagstykkelsen på stedet er tilstrækkelig til

at beskytte drikkevandet i undergrunden.

Det skal bemærkes, at praksis er, at der kun kan forventes dispensation fra 300 meter

skovbyggelinien ind til en afstand på ca. 30 meter fra skovbrynet. Når hertil kommer, at de

beskyttede naturtyper ikke må berøres, bliver restarealet til boligbyggeri forholdsvis lille.

På den baggrund og under henvisning til de mange restriktioner, kan det overvejes om

rammeområdet bør udgå.

Side - 14 -



Såfremt rammeudlægget fastholdes, bør det af rammebestemmelserne fremgå, at der skal

foretages en aktuel registrering af markfirben i området, og i givet fald træffes afværgeforanstaltninger.

Såfremt der registreres markfirben, bør etablering af åbne skrænter overvejes. I anlægsfasen kan

der blive tale om at opsætte midlertidige paddehegn.

Af hensyn til vandkvaliteten i vandværkets indvindingsområde skal behovet for evt. grundvandsbeskyttende

foranstaltninger undersøges nærmere.

Der bør ikke meddeles dispensation til boligudbygning af arealer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens

§ 3.


1.1.B25

EBELTOFT

Boligområde ved

Færgevejen


7,6 ha Trafikstøj

Drikkevand

Ved Færgevejen foreslås udlagt et 7,6 ha stort område til boligbebyggelse.

Nyt udlæg under

1.1.B25

Forslaget er en del af en planlægningsstrategi, gående ud på, at arealer på vestsiden af Færgevejen

ud mod Færgehavnen anvendes til byudvikling. Første trin var Tolløkkeudstykningen og

nærværende rammeområde følger nu.

Området er omfattet af følgende arealrestriktioner: Skovbyggelinien, som dækker ca. 2/3 af

arealet og en 300 meter beskyttelsesområde omkring en vandboring ved Færgevejen.

Desuden bør opmærksomheden miljømæssigt rettes mod støjgener fra fra færgetrafikken til

Molslinien.

Det skal nævnes, at arealet formelt set er en del af kystnærhedszonen.

Vurdering

Området indgår i en byudviklingsstrategi. Det har en god tilgængelighed.

Årsdøgntrafikken på denne strækning af Færgevejen angives af Vejdirektoratet til at være

beskedne 1.400 biler. Belastningen optræder i ryk i takt med indkomne og afgående færger.

Side - 15 -


En overslagsmæssig støjberegning giver som resultat, at afstandsdæmpningen af støjen fra

denne trafik i en afstand på ca. 40 meter fra vejmidte falder til 55 dB(A), som er normen for

udendørs opholdsarealer. Ønskes der bebyggelse og opholdsarealer tættere på vejen, fx 20

meter fra vejmidte, skal der etableres en 2 meter høj støjvold eller skærm.

.


Det bør indgå i rammebestemmelserne, at der skal træffes foranstaltninger til dæmpning af

støjgenerne.

Inden for beskyttelsesområdet omkring vandboringen skal behovet for evt. grundvandsbeskyttende

foranstaltninger undersøges nærmere. Forholdet bør belyses nærmere som en del af

lokalplanlægningen.

Det er praksis, at der kun kan forventes dispensation fra 300 meter skovbyggelinien ind til en

afstand på ca. 30 meter fra skovbrynet. Imidlertid her denne restriktion ikke stor betydning for

områdets udnyttelse.

Der synes derudover ikke at være landskabs- eller naturinteresser knyttet til området.

Arealet vurderes som miljømæssigt egnet til boligudbygning.

Udviklingen af kvaliteten af vandværksvandet bør følges.

Side - 16 -


1.1.B27

EBELTOFT

Boligområde ved

Æblelunden



Landskab

Natur

Landskab

Det drejer sig om et mindre areal på ca. ½ ha, der indgår som en del af Æblelundsområdet.

Vurdering

Dette område rummer store landskabsmæssige værdier. Sin begrænsede størrelse til trods vil en

bebyggelse virke som en uplanlagt afspærring af den grønne kile, der ligger i åben forbindelse til

Røndevej.

En udnyttelse af området vil påvirke det grønne miljø på stedet uheldigt med mindre at hensynet

til landskabet og naturen bliver indarbejdet i lokalplanen.


Side - 17 -

3.6 Miljøvurdering af 1.1.E8, Ebeltoft Færgehavn

1.1.E8

EBELTOFT

Erhvervsområde

nær Ebeltoft

Færgehavn


4,1 ha Drikkevand


Der udlægges et ca. 4 ha stort areal langs Færgevejen til erhvervsformål. Udlægget sker i

forlængelse af planstrategien om anvendelse af de nære arealer vest for Færgevejen til

byudvikling.

Den nordligste del af udlægget ligger inden for en 300 meter kildepladszone omkring en almen

drikkevandsboring.

Arealet ligger i kystnærhedszonen, men er i gældende regionplan udpeget som muligt

byvækstområde.

Lokalisering af rammeudlæg 1.1.E8

Side - 18 -

Vurdering


Der skal af rammebestemmelserne fremgå, at i den nordligste del af rammeområdet – inden for

300 meter beskyttelsen omkring vandboringen – ikke tillades etableret virksomheder, som

håndterer potentielt grundvandsforurenende stoffer. Forholdet bør belyses nærmere som en del

af lokalplanplanlægningen.

Der synes ikke at være landskabs- eller naturinteresser knyttet til området.

Arealet vurderes i øvrigt som miljømæssigt egnet til udbygning til erhvervsformål.

3.7 Miljøvurdering af 1.1.O9, Ebeltoft

1.1.O9

EBELTOFT

Offentligt område

ved Dråbyvej


Ca. 15 ha Landskab

Natur

Det omkring 15 ha store område foreslås udlagt til anvendelse til offentlige formål. Karakteren af

det offentlige formål er ikke angivet, men der påregnes opførelse af bygningsanlæg. Det

maximale etageantal er angivet til 2 og den maximale bygningshøjde til 8,5 meter.

Lokalisering af rammeudlæg 1.1.O9

Side - 19 -


Området byder på landskabs- og naturmæssige kvaliteter. Ca. halvdelen af området er bevokset.

Den nordligste trediedel er et lavbundsområde, som skyder tunger ned i midterområdet.

Et større delområde mod syd samt 3 mindre delområder mod nord er omfattet af naturbeskyttelseslovens

§ 3 (beskyttet naturtype/mose) og er i gældende regionplan tildelt B-målsætning. Det

er naturområder, hvor der er gode muligheder for, at arealerne kan udvikle sig til karakteristiske

og værdifulde naturtypelokaliteter.

Endelig er en større del af rammeområdet omfattet af skovbyggelinie.

Vurdering

Det store areal ligger bynært og tilgængeligt med deraf følgende reduceret transport for brugere

af kommende faciliteter. En sikring af arealet til gavn for almenheden er planlægningsmæssigt

forudseende.

Som følge af områdets naturkvaliteter, bør det kun udnyttes ekstensivt. Der bør være tale om

offentlige byggerier i et parklignende landskab. Med dette udtryk kan der opnås en gensidig

berigelse mellem naturkvaliteter og bygningsanlæg.

Som udgangspunkt bør anvendelsen ikke berøre § 3-beskyttede områder, men der bør foretages

en vurdering af § 3 – arealernes aktuelle værdi med henblik på en afvejning.

Endvidere bør skovbrynenes værdi vurderes. Der kan under henvisning til den ekstensive

udnyttelse blive tale om enkeltstående dispensationer fra denne byggelinie fremfor en generel

ophævelse.

3.8 Miljøvurdering af 1.1.R8, Ebeltoft

1.1.R8

EBELTOFT

Rekreativt område

langs Ebeltoft

Færgevej


Naturområde

Et ca. 150 meter bredt areal langs Færgevejen ud for Rådhuset er udlagt til et rekreativt, grønt

område. Arealet må ikke bebygges, men skal henlægge som naturområde.

Side - 20 -

Lokalisering af rammeudlæg 1.1.R8

Vurdering


Den sydligste del af området er i gældende regionplan registreret som en beskyttet naturtype

efter naturbeskyttelseslovens § 3. I den regionale naturkvalitetsplan er tildelt B-målsætning. Det

er naturområder, hvor der er gode muligheder for, at arealerne kan udvikle sig til karakteristiske

og værdifulde naturtypelokaliteter.

Rammeområdet er en udbredelse af denne hensigt til arealerne nord for.

Arealanvendelse tjener samtidig som en afstandsbuffer for støjudsendelsen fra Færgevejen, så

de ansatte i bagvedliggende bygninger ikke generes af trafikstøj.

Det vurderes således at der er tale om en god miljømæssig forbedring.

3.9 Miljøvurdering af 1.1.R9, Ebeltoft Færgehavn

1.1.R9

EBELTOFT

Rekreativt område

Ebeltoft

Færgehavn

Ca. 15 ha Tæt på Habitatområde

Strandbeskyttelse

Kystlandskab

Side - 21 -



Arealet foreslås udlagt til rekreativt område som f.eks. vandsport. Som supplerende muligheder

nævnes andre maritime aktiviteter, kur og wellness.

Endvidere påregnes stiforbindelse til stranden.

Over halvdelen af arealet er omfattet af 300-meter strandbeskyttelseslinien (naturbeskyttelseslovens

§ 15)


Vurdering

Strandbeskyttelseslinien regnes som den mest restriktive beskyttelseslinie i Danmark. Der kan

ikke påregnes dispensation fra denne beskyttelseslinie til nogen form for indgreb til de påtænkte

aktiviteter på denne del af arealet, måske med undtagelse af nævnte stiforbindelse.

Rammeområdet ligger i sin helhed i kystnærhedszonen. Begrundelsen for kystnær beliggenhed

synes at være til stede for en del af aktiviteterne.

I rammens bestemmelser bør kræves en visualisering, som gør det muligt at vurdere den visuelle

påvirkning af kystlandskabet på grundlag af krav om tilpasset udformning og materialevalg.

Side - 22 -


Det bør sikres, at aktiviteter, der udspringer fra området, ikke påvirker habitatområde 231,

Kobberhages kystarealer. En af de sjældne naturtyper, som beskyttes her er: Tørketålende

græsvegetation på kalkrig jordbund. Denne naturtype er meget sårbar over for publikums færden.

Stier m.v. bør ikke tilskynde til færdsel/træningsture i dette område.

Det skal bemærkes, at de påtænkte aktiviteter i området må siges at fremme befolkningens

sundhed.

3.10 Miljøvurdering af 1.12.R11, Ebeltoft

1.12.R11

EBELTOFT

Rekreativt område

mellem kyst og

sommerhuse på

Ebeltoft Odden

Vest

Områdets specielle

naturkvaliteter skal

bevares og styrkes

Må ikke bebygges

Kystarealerne mellem kystlinien og sommerhusbebyggelsen søges sikret for almenheden

gennem udlæg til rekreativt område.

Ingen miljømæssige bemærkninger.


Side - 23 -

3.11 Miljøvurdering af 2.1.B30 – 2.1.B31, Hornslet

2.1.B30

HORNS-

LET

2.1.B31

HORNS-

LET

Boligområde

Vendehøj ved

Asylvej

Boligområde

Vendehøj Syd



Se helhedsplanen for

Vendehøj

Se helhedsplanen for

Vendehøj

Side - 24 -


Beskrivelse af områder


Foranstående forslag til udlæg af 2 rammeområder i sydøstlig retning fra Hornslet er et led i

realiseringen af en helhedsplan for et større byudviklingsområde. Planen bygger på en plantilgang

omfattende stor adgang til det omkringliggende landskab og sikring af indsigtslinier fra

omgivelserne ind til byen. Der opereres med en blød overgang mellem by og landskab, hvor byen

faser ud og naturen tager over.

De arealer, hvorpå boligområderne etableres, er landbrugsjorder. Jorderne er ikke omfattet af

miljømæssige bindinger.

Vurdering

Arealanvendelsen vurderes som miljømæssigt uproblematisk.

Da udlæggene på grund af landskabs- og naturinteresser udgør grænsen for byudviklingsretningen

mod sydøst, vurderes det som væsentligt, at helhedsplanens intentioner om overgangen

fra by til landskab sikres på en præcis måde i rammebestemmelserne.

Side - 25 -

3.12 Miljøvurdering af 2.1.E3, Hornslet

2.1.E3

HORNS-

LET

Erhvervsområde

vest for Løgtenvej


Ca. 7 ha Beskyttelseslinier


Der udlægges et ca. 7 ha stort areal på vestsiden af Løgtenvej til erhverv med udstillingsbehov

og til detailhandel med særligt pladskrævende varegrupper. Der vil blive stillet krav til erhvervsbygningernes

facadearkitektur.

I områdets vestgrænse løber et vandløb, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens §3,

og den sydligste halvdel af arealet er omfattet af skovbyggelinie.

Området er i sin helhed et geologisk interesseområde.

Det grænser mod vest op til indvindingsoplandet for et vandværk.


Side - 26 -

Vurdering


Der er tale om et trafikalt tilgængeligt areal, som til formålet er velbeliggende.

Den sydligste del, som er omfattet af skovbyggelinien, kommer tæt på et landskabeligt interesseområde

og på skovparcellerne, der regnes som bevaringsværdige kulturmiljøer. Det bør overvejes,

om området bør beskæres mod syd for at skabe afstand til disse miljømæssige kvaliteter.

Denne sydligste del af arealet er da også i et større skovrejsningsområde på tværs af Løgtenvej,

jfr. gældende regionplan.


2.1.E7

HORNS-

LET

Erhvervsområde

syd for

Hornbjergvej


Ca. 20 ha Beskyttelseslinier

Drikkevand

Ny under (2.1.E5)

Side - 27 -



Til udbygning af industriområdet omkring Hornbjergvej er udlagt et rammeområde på ca. 20 ha.

Området ligger i sin helhed ovenpå særlige drikkevandsinteresser, ligesom den allerede udbyggede

del af industriområdet.

Der forløber en spredningskorridor for vilde dyr i områdets sydlige grænse.

Så godt som hele arealet er betegnet som geologisk interesseområde, og den østlige del af

udlægget er omfattet af skovbyggelinien.

Vurdering

Det skal af rammebestemmelserne fremgå, at der ikke tillades etableret virksomheder, som

håndterer potentielt grundvandsforurenende stoffer.

Det bør som en del af lokalplanplanlægningen fastlægges hvilke typer virksomheder, der kan

lokaliseres i området under iagttagelse af risikoen for forurening af drikkevandsreservoiret.

Da rammeområdet ligger relativt yderligt i den 300 meter zone, som skovbyggelinien dækker,

forudsættes at denne kan ophæves inden for rammeområdet.


Det bør overvejes at træffe foranstaltninger, så spredningskorridoren ikke indskrænkes, men

tværtimod forbedres. Dette bør fremgå af rammebestemmelserne.

3.14 Miljøvurdering af 2.2.B4, Rodskov

2.2.B4

Rodskov

Boligområde nordøst

for Rodskovvej

Ændret anvendelse

Anvendelsen af rammeområdet foreslås ændret fra erhverv til et blandet boligområde.

Dette afføder ikke miljømæssige bemærkninger.

Side - 28 -



2.11.E1

HORNS-

LET

Erhvervsområde

ved Eskerod


Ca. 30 ha Trafik


Arkitektur

Ny videnpark

Der foreslås udlagt et rammeområde på omkring 30 ha til anvendelse for erhverv i miljøklasse 1-

4. Det er beliggende mellem Landevejen og motortrafikvejen ved Eskerod og er p.t. i landbrugsmæssig

drift.

Arealerne mod Landevejen forbeholdes miljøklasserne 1 og 2. Her vil blive stillet krav til den

arkitektoniske udformning. Inde i området ligger en mindre §3-beskyttet eng, der ikke tillades

påvirket af anvendelsen..

Den vestlige spids af området mellem de 2 trafikårer er efter gældende regionplan betegnet som

landskabeligt interesseområde. Stort set samme område er omfattet af skovbyggelinie.

Side - 29 -


Vurdering


Området er foreslået etableret som en forlængelse af Århus Kommunes erhvervsområde langs

Grenåvej.

Miljømæssigt kan der ikke rejses de store indvendinger da området i forvejen er domineret af de

store trafikanlæg.

Det skal vurderes om trafikstøjen overstiger normerne for de ønskede erhvervstyper.

Trafikalt betragtet er udlægget velplaceret ved de to overordnede veje.

Dette forhold betyder også, at det landskabelige interesseområde mod vest kan tænkes at være

af begrænset værdi. Dette bør i en videre planlægning belyses nærmere.

For at sikre kvaliteten af udbygningen bør der i rammerne og senere i lokalplanlægningen stilles

forholdsvis høje krav til den arkitektoniske kvalitet af nybyggerierne.

3.16 Miljøvurdering af 3.1.E5, Rønde

3.1.E5

RØNDE

Erhvervsområde

nord for Følle

Ca 6 ha En forlængelse af

erhvervsområde

(3.1.E5)

Side - 30 -



Langs Randersvej ud mod en udfletning til motortrafikvejen udlægges at ca. 6 ha stort område til

anvendelse til erhvervsformål.

Udlægget sker i naturlig forlængelse af rammeområde 1.E.6 i gældende Rønde Kommuneplan.

Vurdering

Rammeudlægget er velplaceret hvad angår tilgængelighed for individuel biltrafik, hvilket

minimerer transportarbejdet med de deraf følgende gener.

Det nordøstlige hjørne berøres af et større landskabeligt interesseområde. Berøringen er så

perifer, at den ingen miljømæssig betydning får for områdets udnyttelse.


3.17 Miljøvurdering af 4.1.B6, Knebel

4.1.B6

KNEBEL

Boligområde

Knebel Øst

5,09 ha Natur

Tæt på

habitatområde

Side - 31 -


Drikkevand


Der foreslås udlagt et ca. 5 ha stort areal i Knebels sydøstlige udkant til boligformål.

Arealet har ikke været dyrket i en række år.

Det ligger som helhed inden for en 300 meter beskyttelseszone om en nitratfølsom

drikkevandsboring.

I gældende regionplan er det en del af et større område af særlig geologisk interesse.


Arealet har sin sydøstlige grænse fælles med habitatområde 186: Mols Bjerge, som er landskabsfredet

og som er en central del af Nationalpark Mols Bjerge.

Arealet er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 17 (skovbyggelinie).

Et vandhul på arealet er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Side - 32 -

Vurdering


Det er praksis, at der kun kan forventes dispensation fra 300 meter skovbyggelinien ind til en

afstand på ca. 30 meter fra skovbrynet. Udlægget har dog en afstand på mere end 50 meter til

skovbrynet, og skovbeskyttelseslinien er derfor ikke nødvendigvis til hinder for udnyttelsen.

Det tilgrænsende habitatområde er heller ikke i konflikt med rammeudlægget, da de arter og

naturtyper, som habitatområdet er udpeget for, forekommer længere inde i området og derfor ikke

berøres af den planlagte anvendelse.

Fastholdes udlægget bør der træffes foranstaltninger til sikring mod forurening af

vandindvindingsområdet, herunder pesticidforbud.

3.18 Miljøvurdering af 4.1.B7, Knebel

4.1.B7

KNEBEL

Boligområde

Knebel Nord


3,04 ha Kystnærhed

Landskab

Kommuneplanforslaget omfatter for Knebel tillige et ca. 3 ha stort areal beliggende ved byens

nordvestlige grænse.

I gældende kommuneplans rammer er størsteparten af arealet udlagt til erhvervsformål. Denne

anvendelse er tillige fastlagt i en lokalplan, men aldrig udnyttet. Anvendelsen ønskes ændret til

boligformål. Området ligger inden for 3 km kystnærhedszonen – i øvrigt ligesom Knebel by i sin

helhed.

Dertil ligger en del af arealet i et område, der i gældende Regionplan 2005 er betegnet som

værende af særlig landskabelig interesse, ligesom det støder op til 2 beskyttede jorddiger (det

ene dog af meget ny dato).

Side - 33 -


Vurdering


Knebel er en lokalby med få udbygningsmuligheder, da byen ligger klemt inde mellem

habitatområde Mols Bjerge og kystlinien langs Knebel Vig.

Det er derfor – ligesom ved Ebeltoft By - vanskeligt at pege på inddragelse af arealer til

byudvikling, som ikke er omfattet af planbindinger og bestemmelser om beskyttelse af

omgivelserne.

Et landskabeligt interesseområde er ikke en forbudszone, men en planlægningszone, hvor

hensynet til det landskabelige skal have høj prioritet i planlægningen.

Forslaget til udlægget til boliger ligger i naturlig forlængelse af den nyere boligudbygning i Knebel,

hvis afgrænsning følger den nye 300-meter strandbeskyttelseslinie.

For de dele af en kommende boligbebyggelse, der vil kunne ses fra kystlinien, bør der i rammen

stilles krav til bebyggelsens placering og nærmere udformning i form af landskabstilpasset

arkitektur.

Side - 34 -

3.19 Miljøvurdering af 5.1.B19, Ryomgård

5.1.B19

RYOM-

GÅRD

Boligområde ved

Marienhoffvej


2,51 ha Kulturmiljø


Udlægget omfatter arealet med den gamle gård Marienhoffgården hvorfra der i tidens løb er sket

en række udstykninger.

Det er hensigten, at det gennem planlægning skal sikres, at plandispositioner tæt på gårdens

bygninger respekterer det kulturmiljø, som er repræsenteret på stedet.

Vurdering

Sikring af gårdmiljøet er en miljømæssig positiv disposition, som bør uddybes i

rammebestemmelserne, fx hvad angår eventuelt nyt byggeris placering og udformning.

Der synes ikke at foreligge andre forhold af miljømæssig betydning.


Side - 35 -

3.20 Miljøvurdering af 5.1.B17, Ryomgård

5.1.B17

RYOM-

GÅRD

Boligområde ved

Søparken og syd

for Frederikslundvej


5,42 ha Grundvand


Skovbyggelinie

Under (5.1.B17)

Syd for Frederikslundvej udlægges i østlig forlængelse af Søparken et ca. 5,5 ha stort område til

boligformål.

Området ligger i et nitratfølsomt indvindingsopland for en drikkevandsboring og er omfattet af

skovbyggelinie.


Side - 36 -

Vurdering


Behovet for grundvandsbeskyttende foranstaltninger skal belyses nærmere som en del af

lokalplanlægningen.

Da det udlagte område grænser helt op til det skovbryn, der afkaster skovbyggelinie, er det

sandsynligt, at en mindre del af området ikke tillades bebygget, men i stedet anvendes til

rekreative formål for bebyggelsen.

3.21 Miljøvurdering af 5.1.BE1, Ryomgård

5.1.BE1

RYOM-

GÅRD

Bl. bolig/erhverv i

Ryomgård Vest


Trafikstøj

Der er tale om et område, der er reserveret til blandet bolig/erhverv med god tilgængelighed.

Der synes ikke at være forhold af miljømæssig betydning.

Lokalisering af rammeudlæg 5.1.BE1

Side - 37 -

3.22 Miljøvurdering af 6.1.B16, Kolind

6.1.B16

KOLIND

Boligområde ved

Gl. Kolind øst


8,3 ha Bykant


Byudviklingsretningen ved Kolind er foreslået flyttet fra vestlig retning til østlig med et

rammeudlæg på godt 8 ha til boligformål.


Vurdering

Arealet er ikke omfattet af miljømæssige bindinger.

Der er tale om placering i en forholdsvis kort afstand til bycentrum og jernbanestation, hvilket

muliggør en nedsættelse af ressourceforbruget til transport i forbindelse med indkøb og arbejde.

Rammen bør omfatte en bestemmelse om at støj fra jernbanen skal iagttages ved boligområdets

udformning.

Arkitektonisk bør områdets udnyttelse understøtte Kolind’s klare bykant mod nord.

Side - 38 -

3.23 Miljøvurdering af 6.1.BE1, Kolind

6.1.BE1

KOLIND

Bl. bolig/erhverv i

Gl. Kolind ved

Nødagervej


Grundvand

Udlægget er en hensigtsmæssig opstramning og sikring af dette bygningsmiljø.

Området vestlige del ligger ovenpå et indvindingsopland for drikkevand. Det må sikres, at der

ikke tillades aktiviteter i det blandede område, som forurener eller belaster grundvandet.

Ellers ingen miljømæssige bemærkninger.


3.24 Miljøvurdering af 6.1.BE2, Kolind

6.1.BE2

KOLIND

Bl. bolig/erhverv i

Gl. Kolind

3,73 ha Grundvand

Å beskyttelseslinie

Side - 39 -


Området, som er bebygget, ligger ovenpå et indvindingsopland for drikkevand.

Det må sikres, at der ikke tillades aktiviteter i det blandede område, som forurener eller belaster

grundvandet.

Den vestligste halvdel af arealet ligger inden for en 150 meter å-beskyttelseslinie langs Mårup Å.

Rammebestemmelser bør sikre, at nye bygninger ud mod Å-dalen, der betegnes som et muligt

naturområde, tilpasser sig dette naturområde.


3.25 Miljøvurdering af 6.1.R5, Kolind

6.1.R5

KOLIND

Rekreativt område

til kolonihaver ved

Dyrskuepladsen

Støj

Sundhed

Landskab

Side - 40 -



Der foreslås udlagt et mindre areal ved siden af den gamle dyrskueplads til kolonihaver.

Arealet er i gældende Regionplan 2005 betegnet som et landskabeligt interesseområde og som

et muligt naturområde – som en del af Ryom Ådal.


Vurdering

Med Frellingsvejs etablering er arealet blevet afskåret fra landskabs- og naturhelheden og har

som sådan begrænset værdi.

En udnyttelse til kolonihaver vil have en positiv effekt på befolkningens sundhed.

Det skal ved støjdæmpning sikres, at trafikstøjen fra Frellingvej overholder normerne.


6.1.R6

KOLIND

Rekreativt område

til kolonihaver,

Åparken

Sundhed


Grundvand

Natur

Side - 41 -


Ligeledes foreslås et kolonihaveudlæg i Å-parken.


Arealet her er i regionplanen omfattet af bestemmelser om drikkevandsbeskyttelse og muligt

naturområde. Desuden ligger det inden for å-beskyttelseslinien.


Vurdering

Selvom kolonihaveudlægget begrænser det mulige naturområde med en stribe, synes udlægget

til kolonihaver at kunne eksistere i samklang med denne type interesser. Udlæg til kolonihaver

må ses som et principielt miljømæssigt gode.

Det vurderes dog, at det udlagte areal bør beskæres, således at der skabes afstand til åbredden

med stiadgang for offentligheden, ligesom en nem adgang til ”Simonsens Sø” for offentligheden

på tværs af kolonihaveområdet bør sikres.


6.1.R7

KOLIND

Rekreativt område

langs Mårup Å

Natur

Sundhed


Side - 42 -




Umiddelbart syd for jernbanelinien foreslås udlagt et større areal til rekreativt, grønt område.

Halvdelen af arealet udgøres af de beskyttede naturtyper, eng og mose (naturbeskyttelsesloven §

3). Det er betegnet som et naturareal med B-målsætning, hvilket vil sige, at der er gode

muligheder for, at arealerne kan udvikle sig til karakteristiske og værdifulde naturtypelokaliteter.

Over halvdelen af arealet er omfattet af 150 meter å-beskyttelseslinien omkring Mårup Å.

Vurdering

Udlæg til rekreativt område er en måde at sikre, at området ikke bebygges, og udlægget bidrager

således til at miljømæssige målsætninger for området kan nås.

3.28 Miljøvurdering af 7.1.B3, Lime

7.1.B3

LIME

Boligområde langs

Hovedgaden

Side - 43 -

Ingen miljømæssige bemærkninger til dette udlæg.


3.29 Miljøvurdering af 8.2.B3, Balle

8.2.B3

BALLE

Boligområde ved

Gråkærsvej



Side - 44 -


3.30 Miljøvurdering af 8.2.BE3, Balle

8.2.BE3

BALLE

Blandet bolig og

erhverv til jordbrugsparceller

i

Balle



Side - 45 -


3.31 Miljøvurdering af 9.1.B10, Mørke

9.1.B10

MØRKE

Byomdannelse ved

Stationsvej



Kulturmiljø

Arkitektur

Jordforurening

Et område i Mørke langs Stationsvej nær jernbanen Århus-Grenå er i forslag til Syddjurs

Kommuneplan 2009 udlagt til boligformål (tæt-lav og etageejendomme).

Området er et tidligere erhvervsområde med bl.a. en nu nedlagt møbelfabrik. Bygningerne fra

erhvervsanvendelsen findes endnu. Nogle af dem kan umiddelbart vurderes som bevaringsværdige,

ligesom miljøet i området er specielt i form af rester af haveanlæg med gamle træer.

Side - 46 -

Vurdering


I miljømæssig henseende vurderes en byomdannelse af den foreslåede karakter positivt. Det er

principielt en ressourcemæssig fordel at udnytte ledigblevne arealer i den eksisterende by til

fornyet anvendelse fremfor at inddrage bar mark til byudvikling. Herved spares på

arealressourcerne.


Det konkrete udlæg udmærker sig endvidere ved at være beliggende nær en jernbanestation.

Anskaffelse af bil nr. 2 kan herved undgåes for nogle familier, og den miljøvenlige kollektive trafik

kan erstatte en del af biltransportarbejdet.

Det specielle kulturmiljø i området bør inspirere bebyggelsesplanen og arkitekturen. Der bør

fastlægges rammebestemmelser herom.

Ligeledes skal støj fra jernbanen beregnes, ligesom der skal ske en vurdering af forureningen i

den del af området, der er registreret som potentielt jordforurenet.

Side - 47 -

3.32 Miljøvurdering af 9.1.B11, Mørke

9.1.B11

MØRKE

Boligområde ved

Kildevej og

Thorsagervej




Ca. 7 ha Grundvand Tidligere (2.33.B10)

Til videreførelse af boligudbygning i sydlig retning fra Mørke er udlagt et ca. 7 ha stort område.

Det sydvestlige hjørne af arealet ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser,

og en mindre del af et beskyttet jord- og stendige synes at række ind i området.

Vurdering

Arealet er velbeliggende i forhold til Mørke By.

Imødegåelse af de begrænsede miljøproblemer kan ske ved at delarealet, som ligger ovenpå et

drikkevandsreservoir, udlægges til grønt område.

Side - 48 -

3.33 Miljøvurdering af 10.1.B5, Thorsager

10.1.B5

THORS-

AGER

Boligområde ved

Stationsvej


Ca. 3 ha Skov


Arkitektur

Den langstrakte byudbygning i Thorsager er foreslået forlænget med et rammeudlæg til

boligformål på ca. 3 ha mod nord.

Arealet er for størstedelen skovbevokset. Skovstykket er ikke fredskov.

For de dele af området, der ikke er skov, gælder naturbeskyttelseslovens § 17 (skovbyggelinien).


Side - 49 -

Vurdering


For at opnå kvalitet i det visuelle miljø, bør der ved bebyggelse på et skovbevokset areal i

rammebestemmelserne stilles krav til arkitektur og facadematerialer. Formålet er en tilpasning af

bebyggelsen til omgivelserne.

Det skal bemærkes, at skovbyggelinien ikke gælder inde i skoven. Dens formål er at sikre

skovbrynene som fortsatte levesteder for dyr og planter samt bevare brynet som et markant

visuelt træk i landskabet.

Det er ikke praksis at ophæve skovbyggelinien nærmere end 30 meter fra skovbrynet.

Den ubevoksede arealstribe ved områdets østgrænse bør udlægges til rekreativt område for

beboerne, således at indsynet til skovbrynet bevares.

3.34 Miljøvurdering af 10.1.B7, Thorsager

10.1.B7

THORS-

AGER

Boligområde ved

Hvedevangen


Ca. 3,5 ha Grundvand

Side - 50 -


Rammeudlægget er en fortsættelse af Hvedevangen-udstykningen.


Hovedparten af området ligger oven på en nitratfølsom kildepladszone omkring en vandboring.

Vurdering

Behovet for evt. grundvandsbeskyttende foranstaltninger skal undersøges nærmere i forbindelse

med lokalplanlægningen.

3.35 Miljøvurdering af 11.1.B2, Feldballe

11.1.B2

FELD-

BALLE

Boligområde ved

Grødehøjvænget


Ca. 2 ha Trafikstøj

Grundvand

Side - 51 -



Det foreslåede arealudlæg er en fortsættelse af boligområdet Grødehøjvænget langs Ebeltoftvej.

Arealet ligger i 300 meter kildepladszone omkring en nitratfølsom drikkevandsboring.

I gældende Regionplan 2005 er det betegnet som en del af et større geologisk interesseområde.

Vurdering

En væsentlig miljømæssig parameter for boligområdet er støjgener fra trafikken. Trafikken på

Ebeltoftvej er betydelig. Årsdøgntrafikken er i 2007 målt til 6.400 køretøjer i begge retninger.

Det må således fremgå af rammebestemmelserne, at støjbelastningen på udendørs opholdsarealer

maximalt må være 55 dB(A). Dette kan opnås med en kombination af afstandsdæmpning og

en støjvold/-skærm.



3.36 Miljøvurdering af 12.1.B8, Nimtofte

12.1.B8

NIM-

TOFTE

Boligområde syd

for Ramtenvej


Med henblik på en videreudbygning af Nimtofte mod øst er rammeudlagt et område på ca. 5 ha til

boliganvendelse. Området er en del af en større udviklingsplan på ca. 28 ha, som strækker sig fra

den nuværende bygrænse ved Baunevej ud mod Lübker Golf Resort. Det ligger mellem kommunevejene

Ramtenvej og Tøstrupvej.

Udlægget hviler på et utraditionelt byudviklingsprojekt, udarbejdet af tidligere Midtdjurs Kommune.

Der er ingen planbindinger knyttet til området.

Side - 52 -


Vurdering


Miljømæssigt er udlægget uproblematisk. Dog skal støjgener fra trafikken på Ramtenvej og

Baunevej iagttages ved placering af boligerne.

Området ligger tæt på folkeskolen Bauneskolen.

3.37 Miljøvurdering af 12.1.BE4, Nimtofte

12.1.BE4

NIM-

TOFTE

Bl. Bolig/erhverv

nær centerområde


Del af (B202c)

Side - 53 -


3.38 Miljøvurdering af 12.12.R9, Nimtofte

12.12.R9

NIMTOF-

TE

Rekreativt område

Triangle Area


Natur

Landskab


Grundvand

Der foreslås reserveret et meget stort område (over 200 ha) til ferie- og fritidsformål mellem

Lübker Golf Resort og Djurs Sommerland.

Den nærmere anvendelse er endnu ikke fastlagt og beskrevet, men det er tanken, at etableringen

sker i et samspil mellem de to nævnte attraktioner. Aktivitetsindhold og følgelig omfanget af bygningsanlæg,

herunder ferieboliger, kendes ikke.

Det store område er omfattet af mange naturmæssige beskyttelser, herunder arter på EF-habitatdirektivets

bilag IV, og af bestemmelser for nitratfølsomt vandindvindingsområde.

Side - 54 -


Vurdering


Rammebestemmelser bør sikre, at miljømæssige forhold i forbindelse med områdets udnyttelse

behandles efter samme koncept som anvendt for Lübker Golf Resort.

Der bør således forlanges nedsat et plejeudvalg.

Det skal sikres, at beskyttede naturtyper forbedres og at levevilkårene for beskyttede arter

opretholdes.

Området som helhed må kun udnyttes ekstensivt og bebyggelse og anlæg bør samles på få,

afgrænsede lokaliteter.



Det kan nævnes, at en lokalplan for området skal miljøvurderes, ligesom der formentlig skal

udarbejdes VVM-redegørelse.

Side - 55 -

3.39 Miljøvurdering af 12.12.R10, Nimtofte

12.12.R10

NIM-

TOFTE

Rekreativt område

Ramten Mølle



Der foreslås reserveret et stort areal til rekreative formål omkring Ramten Mølle.

Beskrivelse af anvendelsen kendes ikke.

Området er omfattet af mange naturmæssige beskyttelser og af bestemmelser for nitratfølsomt

vandindvindingsområde.


Vurdering

Rammebestemmelser bør sikre, at miljømæssige forhold i forbindelse med områdets udnyttelse

behandles efter samme koncept som anvendt for Lübker Golf Resort.

Side - 56 -

Der bør således forlanges nedsat et plejeudvalg.


Det skal sikres, at beskyttede naturtyper forbedres og at levevilkårene for beskyttede arter

opretholdes.

Området som helhed må kun udnyttes ekstensivt. Drikkevandsinteresserne skal iagttages.

3.40 Miljøvurdering af 4.12.R, Skødshoved

4.12.R

SKØDSHOVED

Rekreativt

område

Skødshoved


Landskab

Kystnærhedszone

Der foreslås reserveret et stort areal til ferie- og fritidsrelaterede formål ved Skødshoved.

Området er omfattet af mange naturmæssige og landskabsmæssige beskyttelser. Arealet ligger

endvidere inden for Kystnærhedszonen.

Lokalisering af rammeudlæg 4.12.R

Side - 57 -

Vurdering


Det skal endvidere sikres at der tages hensyn til de landskabsmæssige forhold og at arten af

påtænkte rekreative aktiviteter tilpasses de eksisterende infrastrukturelle forhold.

Området som helhed bør kun udnyttes ekstensivt. Drikkevandsinteresser skal iagttages.

Side - 58 -

4 Miljøvurdering af planforslagets hovedstruktur


Udkast til forslag til Syddjurs Kommuneplan 2009 er i henseende til byvækstens placering ikke

kendetegnet ved en eller flere byvækstmodeller, men snarere en opsamling af byvækstønsker

fra forskellige interessenter og politiske debatter igennem de senere år. Byvækstens omfang i

den enkelte by er alt overvejende proportional med byens størrelse. Som undtagelse lægges op

til et antal boliger i Eskerod med havudsigt og nær et påtænkt erhvervsområde.

Dog skrives om 2 bybånd: Hornslet-Mørke-Ryomgård-Kolind og Eskerod-Rodskov-Ugelbølle-

Rønde-Vrinners-Knebel-Tved - ikke forstået som bysamfund, der skal vokse sammen. Byerne

skal fortsat være adskilte af brede, grønne kiler. Det pointeres derudover som idè at den enkelte

by skal udvikles med udgangspunkt i egen styrke.

Markant for kommuneplanforslaget er at der udlægges et større areal til erhvervsformål

(Videnpark) ved kommunegrænsen til Århus Kommune – som en del af bybåndet Eskerod-

Rodskov-Ugelbølle-Rønde-Vrinners-Knebel-Tved.

Syd for Ebeltoft ved Færgehavnen ændres et nuværende erhvervsområde til ferie- og

fritidsformål.

Retningslinierne for det åbne land med natur, landskab, vand o.s.v. støtter sig i alt væsentligt til

de tilsvarende retningslinier i Århus Amts Regionplan fra 2005. I kommuneplanforslaget indgår

en række ”hensigtserklæringer” – eller miljømål om man vil - der vil blive arbejdet med i den

kommende planperiode under forudsætning af tilstrækkelige ressourcer i kommunen. Som

eksempel kan nævnes etablering og udvidelse af stinettet.

Målsætninger og handleplaner fra Agenda 21 – arbejdet er for en del indarbejdet i kommuneplanen.

4.1 Planforslagets påvirkning af miljøforhold

4.1.1 Biodiversitet, fauna, flora

Som det fremgår af Kapitel 5; miljøvurdering af kommuneplanforslaget i henhold til Habitatdirektivet,

er det vurderingen, at kommuneplanforslaget ikke har nogen væsentlig indvirkning på

bilag IV-arter eller naturtyper, der er en del af udpegningsgrundlaget for de 6 habitatområder i

Syddjurs Kommune.

Denne overordnede vurdering forudsætter, at der i den videre planlægning foretages videre

undersøgelser og i givet fald træffes foranstaltninger til imødegåelse af uheldige påvirkninger:

1. Forinden der foretages udlæg til boligformål, 1.1.B29 Carl Th. Dreyers Vej og 1.1.B24

Søhusvej, bør områderne undersøges for forekomst af markfirben. I tilfælde af fund af bestande

bør der træffes foranstaltninger til disses bevarelse.

Side - 59 -


2. Det udlagte rekreative område ved Hassensør, 1.12.R11, bør vurderes nøjere forinden

effektuering. Det rækker ind i en sårbar, beskyttet naturtype, tørketålende græsvegetation på

kalkrig jordbund, som ikke tåler for et for stort publikumstryk.

3. Boligområde 6.1.B16 Gl. Kolind Øst og rekreativt område 6.1.R7 Kolind Engsø udlægges i

nærheden af mulige odder-forekomster. Der bør træffes foranstaltninger, så odderen forstyrres

mindst muligt.

4. Hvad angår udlæggene til ferie- og fritidsformål, Triangle Area 12.12.R7 og Ramten Mølle

12.12.R8 ved Nimtofte, påregnes en lignende naturpleje som er gennemført i Lübker Golf

Projektet. Dette bør fremgå af rammeudlæggene og skal bl.a. sikre bevaringen af eventuelle

flagermusbestande, stor vandsalamander, løgfrø og spidssnudet frø.

Men den biologiske mangfoldighed skal også bevares uden for habitatområderne.

Syddjurs har nogle af landets mest artrige faunaer af smådyr og insekter knyttet til heder,

overdrev og sandmarker, herunder især tørre, sandede arealer ved Thorsager, på Mols og ved

Ebeltoft.

Langt hovedparten af de nye byvækstområder er placeret på nuværende landbrugsjord, hvor

mangfoldigheden er beskeden, men enkelte arealudlæg på sandede jorder (syd for Ebeltoft og

ved Thorsager) kan være i konflikt med mangfoldighedshensynet. I modsat retning trækker

hensynet til at god landbrugsjord friholdes for byvækst.

Kommuneplanforslaget lægger op til, at nuværende spærringer af spredningskorridorer ad åre

skal fjernes og at korridorer ikke kan gennemskæres med mindre der etableres faunapassage.

Syddjurs Kommune vil arbejde for at omfanget af beskyttede naturtyper efter § 3 i Naturbeskyttelsesloven

forøges. Allerede i 2007 og 2008 har kommunen besigtiget ca. 300 §3-områder (ud

af de i alt knap 3.500 i kommunen).

Den biologiske mangfoldighed har i en række år været i tilbagegang. Denne generelle konstatering

gælder også for Syddjurs Kommune. Forskellige initiativer er i gang for at stoppe denne

tilbagegang.

For Syddjurs Kommune må konkluderes, at den i kommuneplanen udmeldte indsats i de

kommende år vil trække i den rigtige retning.

4.1.2 Vand

Temaet vand omfatter grundvand, drikkevand, søer, vandløb, kystvande og spildevand.

Kommuneplanforslaget fastsætter ikke nye retningslinier for anvendelse af vandløb, søer, og

kystvande, fordi nye retningslinier skal udarbejdes med udgangspunkt i de statslige vandplaner,

som først forventes vedtaget ved udgangen af 2009.

Planen viderefører regionplanens udpegning af områder med drikkevandsinteresser og

retningslinier for grundvandsbeskyttelse. På nuværende tidspunkt kan Kommuneplanforslagets

Side - 60 -


intentioner om byvækst kun vurderes overordnet i forhold til de fortsatte muligheder for at bevare

en god drikkevandskvalitet, fordi data- og beslutningsgrundlaget ikke er tilstede.

I Syddjurs Kommuneplan er udlagt enkelte boligudbygninger i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Udlægget er betinget af at nærmere undersøgelser viser, at lerlaget er

tilstrækkeligt tykt til beskyttelse af drikkevandet og eventuelt af et pesticidforbud. Der skal i

sådanne områder således altid ske en nærmere konkret vurdering om byudvikling er problematisk.

Syddjurs Kommune arbejder dog målrettet på at få tilvejebragt et planlægnings- og beslutningsgrundlag

således at beskyttelsen af grundvandet kommer i fokus. I de kommende år vil Staten

desuden kortlægge grundvandsmagasinerne og deres lerbeskyttelse i en del af kommunen,

hvilket også vil bidrage til at forbedre beslutningsgrundlaget.

4.1.3 Luftemissioner

Kommuneplanforslagets bidrag til luftemissioner er vanskelige at indkredse. Emissionerne

knytter sig altovervejende til opvarmningsform, elproduktion og til trafikken.

Kommuneplanforslaget fastlægger ikke opvarmningsformen i de nye byområder, herunder ikke

omfanget af kollektiv opvarmning med tilhørende brændsel. Kommunen udlægger arealer til

vedvarende energiformer (vindmøller) og til biogasanlæg. Biogasanlæget er af initiativtagerne

skønnet at kunne nedsætte CO2-udledningen med 0,5 tons pr. indbygger.

Kommunen har igangsat projektet DjursEnergiLand, hvis formål er at øge andelen af

vedvarende energikilder i kommunen og reducere udledningen af CO2.

Ligeså væsentligt er, at alle nybyggede boliger kræves opført som lavenergihuse i energiklasse

1, svarende til 50% mindre energiforbrug end minimumskravene i Bygningsreglement 2008.

Dette krav vil uvilkårligt medføre en mindre udledning af CO2, SO2 og NOX end det ellers ville

være tilfældet. Kultveilten bidrager nok som bekendt til den globale opvarmning og klimaændringerne

via drivhuseffekten.

Det erklæres i Agenda 21, at Syddjurs kommune vil til enhver tid matche de nationale mål for

CO2-reduktion og det oplyses, at Region Midt er i gang med at udarbejde et energiregnskab for

kommunens geografiske område. En nyudviklet CO2-beregner gør det muligt at følge CO2udslippet

inden for kommunens grænser. De nationale drivhusgasudledninger ser ud til at blive

reduceret med 4 % fra 2008 til 2012.

Med de stramme krav til begrænsning af energiforbrug i nybyggeri begrænses luftemissionerne

tilsvarende i Syddjurs Kommune.

4.1.4 Klimatiske forhold

Klimaændringerne og de deraf forventede ændringer i temperaturer og vandstande betragtes nu

som et faktum. Klimaudfordringen må tænkes ind i planlægningen. Temperaturen forventes at

Side - 61 -


stige med mellem 1,4 og 5,8 grader de næste 100 år, hvis udledningen af drivhusgasser

fortsætter som hidtil, og vandstanden vil stige mellem 15 og 95 cm i samme periode.

Syddjurs Kommune stiller en klimatilpasningsplan i udsigt i planperioden, og vil i øvrigt lægge sig

op ad regeringens klimatilpasningstrategi.

Men også helt konkret tages højde for klimaændringerne. I retningslinie bestemmes således, at

der ikke må opføres nybyggeri på arealer, som ligger under kote 2,0.

Kommuneplanforslaget søger hermed at tage begyndende højde for de ændrede klimatiske

planforudsætninger.

4.1.5 Landskab

Syddjurs Kommune rummer mange smukke landskaber, eller områder af særlig landskabelig

interesse, som betegnelsen er i Regionplan 2005.

Det kan således næsten ikke undgås at berøre disse, når der skal findes plads til byvæksten og

fritids-og ferieanlæg.

Det samme gælder forholdet til 3 km kystnærhedszonen. Så godt som hele Mols og Helgenæs

er omfattet af denne zone og al udbygning ville gå i stå, hvis en sådan restriktion ikke kunne

afviges i særlige tilfælde.

I sådanne lokaliteter bør rammerne for lokalplanlægningen indeholde bestemmelser om hvorledes

byggeriet kan tilpasses landskabet i placering, udformning og udseende. Fx bør

terrænændringer og opbygning af sandplateauer hindres på et skrånende terræn.

4.1.6 Befolkning og sundhed

Kommuneplanen har betydning for befolkningens levevilkår og psykiske sundhed, selvom om

kun få er bevidste om denne sammenhæng.

Kommuneplanens realisering vil som følge af de opførte boligtyper understøtte befolkningssammensætningen

i kommunen. I den vestlige del af kommunen med mange unge familier vil

efterspørgslen pege mod parcelhusformen, mens der mod øst med en overvægt af ældre vil

være behov for tæt-lave boligbebyggelser og lejligheder. Der peges i kommuneplanforslaget på,

at en mindre del af en ny boligbebyggelse altid bør opføres som alment byggeri.

Med kommuneplanen understøttes det bymønster, som vi kender i dag, med vægten lagt på

udviklingen af kommunens 5 hovedbyer.

Uanset at der i kommunens lokalbyer og landsbyer planlægges for opførelse af boligbebyggelser,

vil mange af disse byer også i de kommende år komme under pres i form af mistet

offentlig og privat service.

Undersøgelser viser, at sådanne byers ”overlevelse” er knyttet til tilstedeværelsen af lokale

ressourcer, fx natur og kulturmiljøer, samt ikke mindst lokale aktører, som bringer ressourcerne i

Side - 62 -


spil. Syddjurs Kommune er i planforslaget opmærksom på disse forhold, ligesom kommunen har

formuleret en landdistriktspolitik. Der bør arbejdes for, at kendskabet til tilgangen slår igennem i

den daglige administration i kommunens forvaltninger.

Der er ikke tvivl om, at tilstedeværelsen af den offentlige sektor udenfor hovedbyerne har stor

betydning for levevilkårene i landdistrikterne. Der kan tænkes i utraditionelle løsninger. I debatten

nævnes etablering af multifunktionelle centre for at fastholde den ”sociale kapital” decentralt.

Disse ”centre” kan betegnes som en lokal centralisering, idet 2-3 tætliggende bysamfund deler

et sådant multihus. Huset med en fast daglig leder kan indeholde læge, hjemmepleje, apotek,

bibliotek, ungdomsklub, børnehave, zoneterapeut, egnsarkiv, osv.

I tidens løb er der udført en række forsøg på samfundsøkonomiske beregninger over en centraliseret

contra en decentral udvikling. Med inddragelse af alle faktorer synes der ikke at kunne

gives klare svar på om den ene eller den anden udviklingsmodel er den samfundsøkonomisk

fordelagtigste.

Der er i kommuneforslaget ikke beskrevet en sammenhæng mellem byvæksttildelingen og

tilstedeværelsen af service, fx en folkeskole.

Menneskers sundhed kan betegnes som bestående af individuel sundhed, social trivsel, tryghed

og sikkerhed.

I den fysiske planlægning skal derfor indtænkes let adgang til friluftsliv (motion) og rekreation,

minimering af støj og luftforurening, trafiksikkerhed, rent drikkevand, m.v.

Fx får grønne pauser os til at føle os mindre stressede. Færden i grønne områder og skove får

stresssymptomerne til at lette. Jo oftere og jo længere tid ad gangen, man er ude i skov eller i et

grønt område, des mindre stresset føler man sig. For at benytte de grønne områder hyppigt skal

de ligge tæt på boligen – højst 50-300 meter væk.

Syddjurs Kommune lægger i planforslaget vægt på disse forhold. Der skal igennem alle

byudviklingsområder føres en cykelsti. Der stilles krav til friarealstørrelse i boligområder og

meget mere.

Oven i hatten etableres den omfangsrige nationalpark Mols Bjerge inden for kommunens

grænser med let adgang for kommunens indbyggere.

Sundhedshensynet tilgodeses således i vid udstrækning i kommuneplanforslaget.

4.1.7 Trafik

Kommunen sætter som mål, at boliger, virksomheder og fritidsfaciliteter placeres sådan, at

transportarbejdet minimeres og således, at man nemt kan nå frem uden bil.

Flere trafikmål vil uanset placering forøge det samlede transportarbejde i kommunen.

Stigningen er i kommuneplanforslaget søgt imødegået ved udlæg af erhvervsområder i den

vestlige del af kommunen. Herfra er der let varetransport via motorvejsnettet, ligesom

Side - 63 -


arbejdspladserne kan nås af et stort pendlingsopland, både i personbil, rutebil og med jernbane

(Grenåbanen).

Endvidere er en række boligområder udlagt, så beboerne kan benytte jernbanen (Eskerod,

Hornslet, Mørke, Ryomgård og Kolind. Der bør arbejdes for et standsningssted i Thorsager,

således at beboerne i et nyudlagt boligområde ved stationsområdet også kan benytte denne

kollektive transport.

Ligeledes bør rutebilbetjeningen af bybåndet Rodskov-Ugelbølle-Rønde-Vrinners-Knebel-Tved

holde en høj standdard.

Biltransport til skole forsøges minimeret med etablering af et udbredt trafiksikkert stinet. Med

skolelukninger bliver der dog nu længere til skole for en del skolebørn.

En generel forudsætningen for anvendelse af cykelstier er, at de er vedligeholdte. Det er en

erfaring, at daglige cykelstrækninger ikke bør være længere end 5 km, hvilket gør det vanskeligt

i landdistrikter at nå ret mange mål på cykel.

Det er en retningslinie i kommuneplanforslaget, at der i al planlægning skal tænkes i forbedret

trafiksikkerhed.

Syddjurs Kommune har ladet udarbejde en trafiksikkerhedsplan. Målet i denne er at antallet af

dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne skal reduceres med 40% frem til 2012.

Ud fra ulykkestallene er fokus på unge mænd, spirituspåvirkede bilførere, uheld med lette

trafikanter, m.v.

Støj er uønsket lyd. De fleste opfatter lyde fra køretøjers motorer og dæk som støj. Øgning af

trafikken i et område vil derfor også medføre støj.

Der udlægges som hovedregel ikke boligområder, hvor støjnormer ikke kan overholdes.

Støjgener ved eksisterende boliger søges dæmpet ved etablering af støjskærm.

Sundhedsskadelige effekter fra persontransportens luftforurening er altovervejende et fænomen,

der knytter sig til større byer.

4.1.8 Kulturarv og arkitektur

Syddjurs Kommune er rig på kulturhistorie, der manifesterer sig i form af minder i det åbne land

og bygningsanlæg i byerne.

I kommuneplanforslaget tilkendegives, at Syddjurs Kommune vil beskytte bevaringsværdige

bygninger, egnstypiske kulturmiljøer og kirkeindsigtsområder.

Kommuneplanforslagets udlæg til byudvikling respekterer disse hensyn.

Hvad angår fremtiden vil kommunen i den kommende planperiode uarbejde en arkitekturpolitik.

Formålet vil være at sikre kvaliteten i arkitekturen ved nybyggeri gennem rammebestemmelser

for arkitektur på stedet. Den suppleres af oversigter over acceptabel byrumsinventar.

Side - 64 -

Arkitekturpolitikken skal være en del af planlægningen.


Side - 65 -


5 Miljøvurdering af Kommuneplanforslaget i forhold til

Habitatdirektivet

I henhold til Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007: ”Bekendtgørelse om udpegning og administration

af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter” (Habitatdirektivet),

skal der foretages en vurdering af om planer, herunder kommuneplaner, kan påvirke

et Natura 2000–område væsentlig. Endvidere skal planens konsekvenser for planter og for yngle-

og rasteområder for dyrearter, som er optaget i Habitatdirektivets bilag IV, vurderes.

Der gennemføres i første omgang en foreløbig vurdering (screening). Hvis myndigheden herudfra

skønner, at påvirkningen er væsentlig, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af

virkningen for Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen (udpegningsgrundlaget)

for det pågældende område. Det samme gælder for bilag IV–arterne.

Det skal vurderes, om kommuneplanen påvirker de internationale beskyttelsesområder og bilag

IV-arterne i forhold til en gunstig bevaringsstatus.

Habitatdirektivet opstiller følgende krav til en ”gunstig bevaringsstatus” for naturtyperne:

• naturtypens areal skal være stabilt eller i udbredelse,

• naturtypens struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for naturtypens

tilstedeværelse på lang sigt, skal være til stede nu og i overskuelig fremtid,

• arter, der er karakteristiske for den pågældende naturtype, skal have en gunstig

bevaringsstatus.

og for arterne

• arten skal på lang sigt opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige

levested,

• artens naturlige udbredelsesområde må ikke være i tilbagegang eller blive mindsket i en

overskuelig fremtid,

• der skal være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare bestanden.

I forslag til Syddjurs Kommuneplan 2009 udlægges en række arealer til nye boligområder,

erhvervsområder o.s.v, ligesom der reserveres arealer til vindmøllegrupper, biogasanlæg, veje

m.v., - anvendelser, som alle påvirker omgivelserne.

I denne rapport gennemgås og vurderes om – og i givet fald hvordan – disse planinitiativer

berører de internationale beskyttelsesområder og bilag IV-arterne i kommunen.

Vurderingen vil indgå i kommuneplanens redegørelse som en del af den miljøvurdering af

kommuneplanen, der udføres i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Side - 66 -

5.1 Habitatområderne


I Syddjurs Kommune er der 6 internationale beskyttelsesområder; alle habitatområder:

• Stubbe Sø med omkringliggende artsrige overdrev, græsheder, elle- og askeskove og

vandhuller.

• Tved Kær med bl.a. kalkholdigt væld, orkidélokalitet og rigkær.

• Dele af Begtrup Vig med bl.a. kystlaguner, strandsøer, rigkær, samt klinter og overdrev.

• Mols Bjerge med kystvande, som omfatter bl.a. kalkrige samt næringsrige søer og

vandhuller; artsrige overdrev, krat og græsheder.

• Kaløskovene med bl.a. kystlaguner, strandsøer og rev; strandenge, overdrev, og rigkær

samt forskellige skovtyper; bl.a. bøgeskove, elle- og askeskove. Her findes den sjældne

sumpvindelsnegl, som er sårbar over for afgræsning.

• Kobberhage kystarealer med bl.a. dets kalkholdige havskrænt, marine forland, overdrev,

klinter og rev.

Nedenfor er på tabelform angivet områderne og deres udpegningsgrundlag.

HABITATOMRÅDE UDPEGNINGSGRUNDLAG (arter og naturtyper)

44 Stubbe Sø 1355 Odder

3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store

vandaks

3260 Vandløb med vandplanter

46 Tved Kær 1903 Mygblomst

47 Begtrup Vig og

kystområder ved

Helgenæs

6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn

91E0 Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund

7220 Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

7230 Rigkær

1166 Stor vandsalamander

1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand

1150 Kystlaguner og strandsøer

Side - 67 -

186 Mols Bjerge med

kystvande

230 Kaløskovene og

Kaløvig

1160 Større lavvandede bugter og vige

1170 Rev

1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde

1220 Flerårig vegetation på stenede strande

1230 Klinter eller klipper ved kysten

1330 Strandenge


6120 Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand


7230 Rigkær


1170 Rev

3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger


vandaks

3260 Vandløb med vandplanter

5130 Enekrat på heder, overdrev og skrænter




7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand

7230 Rigkær

9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund


1016 Sumpvindelsnegl

1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand

1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe

1150 Kystlaguner og strandsøer

Side - 68 -

231 Kobberhage

kystarealer


1170 Rev




1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der

koloniserer mudder og sand

1330 Strandenge


vandaks



7230 Rigkær

9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn

9130 Bøgeskove på muldbund

9150 Bøgeskove på kalkbund

9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund




1230 Klinter eller klipper ved kysten




- med kursiv er angivet prioriterede naturtyper. Disse typer er der et særligt ansvar for at

beskytte.

- Det skal bemærkes, at habitatområderne 44, 47, 186, 230 og 231 helt eller delvis indgår i

Nationalpark Mols Bjerge, som bliver omfattet af en nationalparkplan.

Side - 69 -

I det følgende er gennemgået de prioriterede naturtyper.


Der findes meget få, egentlige kystlaguner (1150) i habitatområderne i Syddjurs Kommune. Der

skønnes ikke at være trusler fra kommuneplanens rammeudlæg imod disse, da der ikke udlægges

arealer i nærheden. Truslerne mod kystlaguner er dyrkningsforholdene på oplandsarealer

og spildevandsudledninger fra enkeltejendomme.

Tørketålende græsvegetation på kalkrig jordbund (6120) findes på lokaliteter med et tørt mikroklima.

Det er især på sydligt vendte skrænter langs kysterne, fx på det sydlige Helgenæs.

Vegetationen er sjældne hjemmehørende arter. Da vokseforholdene er besværlige for andre

planter, har naturtypen en vis modstandsdygtighed over for tilgroning, der kun foregår langsomt.

Arealerne er generelt vanskelige at hegne til afgræsning, fordi de ofte ligger isolerede og i

tilknytning til sommerhusområder. Naturtypen har således en usikker bevaringsstatus

Naturtypen delvis naturlig tør græs- og kratvegetation (6210) er sjælden og i voldsom

tilbagegang. Den er især følsom overfor luftbårne kvælstofforbindelser, som kan accelerere

tilgroningen. Græsning og høslæt er afgørende for bevaringen.. Der findes ingen målbar trussel

fra kommuneplanen, da lokale kilders bidrag til den luftbårne kvælstof er lille i forhold til bidraget

fra regionale og langdistance-kilder. Hermed ikke være sagt, at der ikke kan tages andre

initiativer fra kommunalt hold til at begrænse det lokale bidrag.

Artsrig græsvegetation på siliciumholdig jordbund (= kalkfattig jordbund)(6230) er en meget

almindelig græslandstype, der ofte eksisterer på marginal jord som uopdyrkelige skrænter og på

arealer med store sten. Græsning og høslæt er en forudsætning for typens bevaring.

Naturtypen kalkaflejrende vældmoser (7220) findes i Tved Kær. Arealerne er permanent våde

med udsivende kalkrigt og ofte næringsfattigt vand. Dens sjældne flora favoriseres ved græsning

og tråd fra kreaturer. Typen har en usikker bevaringsstatus. Væsentligt er at bevare det

hydrologiske system og sikre mod tilgroning som følge af den luftbårne kvælstoftilførsel.

Arealer domineret af ask og el i rindende vand (91E0), findes typisk langs vandløb i tung jord.

Truslen mod naturtypen, som er almindelig i det østlige Danmark er dræning.

På det generelle plan kan konkluderes, at kun få naturtyper påvirkes af menneskelig aktivitet

affødt af kommuneplanen. Langt væsentligere er naturpleje for at hindre tilgroning gennem

høslæt og afgræsning, standse dræning, bekæmpe invasive arter, nedsætte mængden af

luftbåren kvælstof, o.s.v. (I DMU-undersøgelse 673: Kvælstofbelastning af naturområder i

Østjylland beregnes for Ringelmose skov, som er en bøgeskov på muldbund, at den

atmosfæriske belastning overskrider den øvre del af tålegrænseintervallet for løvskov. Der

afsættes fra luften 23 kg N/ha/år og den øvre grænse er 20 kg N/ha/år. Kun ca. 3 kg er fra lokale

kilder. Med deres fjernelse når man således akkurat ned på den øverste tålegrænse).

Enkelte kommuneplantiltag kan ofres opmærksomhed:

- Rammeudlægget til helårsboliger, Knebel Øst, grænser op til habitatområde 186

- 2 sommerhusområder, beliggende inden for habitatområde 186, skal

lokalplanlægges under hensyntagen til habitatområdets udpegningsgrundlag

Stiforløb i habitatområder bør føres uden om de mest sårbare naturtyper.

Side - 70 -


Habitatområderne bliver omfattet af en særlig Natura 2000 – plan med statslige og kommunale

handleplaner til sikring af en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som det enkelte

område er udpeget for.

5.2 Bilag IV – arter

”Bilag IV-arter” er den dagligdags betegnelse for planter og dyr, der er opført på Habitatdirektivets

bilag IV. Disse arter er strengt beskyttede i hele EU.

I Syddjurs Kommune findes følgende bilag IV-arter:

• Flagermus

• Markfirben

• Odder

• Stor vandsalamander

• Løgfrø

5.2.1 Flagermus

• Mygblomst

• Spidssnudet frø

• Strandtudse

Om vinteren går flagermusen i dvale; nogle arter i kalkgruber langt væk, fx Mønsted, andre i

hule træer eller i bygninger. Om sommeren holder de tit til i hule træer eller i bygninger i

nærheden af en skov. Afhængig af art jager de insekter ved søer og åer eller i lysåben skov og

langs skovbryn.

I Syddjurs Kommune er der enkelte, nylige sikre artsbestemmelser, bl.a. nær Molslaboratoriet i

Mols Bjerge. Således er Vandflagermus, Skimmelflagermus og Troldflagermus registreret i

området inden for de seneste par år. Ud fra landsdækkende registreringer synes det sandsynligt,

at også arterne Damflagermus, Brunflagermus, Langøret flagermus, Sydflagermus og

Dværgflagermus findes i kommunen.

Mulige konflikter til kommuneplanen og afhjælpning

Nogle af disse arter kan trives tæt på mennesker, fx Langøret flagermus og Dværgflagermus,

mens andre er sårbare overfor menneskelige forstyrrelser, især i deres vinterkvarterer.

Generelt kan konstateres, at jo flere ekstensivt udnyttede, varierede landskaber (mosaiklandskaber)

des bedre trives flagermusene. Særligt bør undgås fældning af hule træer, fjernelse af

dødt ved m.v. ligesom pleje og bevaring af skovbryn og plantning af lysåben løvskov er et gode.

I forholdet til den traditionelle del af kommuneplanlægningen med rammeudlæggene synes ikke

at være i konflikt med flagermusenes fortsatte livsbetingelser, da der ikke fældes løvskov i

Side - 71 -


konsekvens af rammeudlæggene. Hvad angår udlæggene til ferie- og fritidsformål: Triangle

Area ved Nimtofte og Ramten Mølle ved Nimtofte, påregnes en lignende naturpleje som Lübker

Golf Projektet til sikring af eventuelle flagermusbestande.

5.2.2 Markfirben

Markfirbenet er et kraftigt, kortbenet firben. Det er kraftigere end det almindelige firben og har til

forskel fra dette et kortere, højt hoved og en afstumpet snude. Markfirbenet findes overalt i

Danmark, ofte ved kysterne. Det lever i små kolonier i åbne områder med løs, gerne sandet jord.

Markfirbenet er trængt, men anses ikke for at være i fare for at uddø her i landet.

I Syddjurs Kommune forekommer markfirbenet talrigt på Helgenæs, først og fremmest på

halvøens sydvendte, tørre kystskrænter, men også inde på halvøen. Registreringen af

markfirben på Helgenæs er af nyere dato og er foretaget målrettet.

Samme undersøgelsessystematik er ikke anvendt i den øvrige del af kommunen, men også her

er der registreret markfirben på en række lokaliteter bl.a.: kystskrænt ved Ahl Hage, ved Færgevejen

syd for Ebeltoft, kystskrænten ved Gåsehage, kystskrænten syd for Kobberhage og kystskrænten

ved Jernhatten. Markfirbenet er sandsynligvis sjældent nord for linien Vrinners-Femmøller-Dråby.

Største trusler for markfirbenet er, at dens levesteder gror til. Fjernelse af markhegn og stengærder

i forbindelse med byudvikling og opførelse af sommerhuse betyder også indskrænkning af

levesteder. Det skal nævnes, at også efterladte, omstrejfende katte i sommerhusområder er en

trussel.


Ud fra foreliggende registreringer synes der at være risiko for konflikter mellem markfirbenenes

levesteder og følgende rammeudlæg i kommuneplanen:

1. Boligområde ved Carl Th. Dreyers Vej i Ebeltoft

2. Boligområde ved Søhusvej i Ebeltoft

Det er især indlandsbestandene af markfirben, der er i tilbagegang og truet. Kystbestandene er

mindre sårbare, da kystskrænter er sikret bevaret gennem plan- og naturbeskyttelseslovgivning

og den naturlige erosion, der holder vegetationen åben. Planlægning, der berører solåbne

skrænter og andre arealer, hvor der er indlandsbestande af markfirben i nærheden, bør undersøges

for forekomsten af markfirben. Det betyder ikke, at konkrete lokaliteter med arten ikke må

påvirkes, men der må etableres afværgeforanstaltninger, som fx åbne skrænter (evt. flytning af

bestanden). I anlægsfasen kan der blive tale om at opsætte midlertidige hegn, så markfirbenet

ikke går til.

5.2.3 Odder

Odderen er Danmarks største rovdyr med tilknytning til ferskvand. Fisk og frøer er en del af dens

spise. Den lever i tilknytning til vådområder – søer, moser med store rørskovområder. Tætheden

er aldrig særlig stor, da den kræver megen plads, tit mere end 10 km vandløb. Odderen er et sky

dyr, som kun er aktiv om natten. Om dagen opholder den sig i en hule i brinken eller under

bevoksning, som giver ly.

Side - 72 -


Odderen er stadig en truet art. I 1970erne og 80erne gik den stærkt tilbage. Det vurderedes, at

der kun var få hundrede dyr tilbage i det nordvestlige Jylland. Men en række tiltag betyder at

bestanden heldigvis voksede igen. Den findes nu i store dele af Jylland, herunder på Djursland.

I Syddjurs Kommune er der inden for de seneste få år registreret odder i bl.a. Ryom Å,

Kolindsund-kanalerne, Nimtofte Å, Skarresø, Brunmose, Ulstrup Langsø og endelig findes der

en bestand i forbindelse med Stubbe Sø.

Der dræbes årligt ca. 50 oddere i trafikken på landsplan. Det sker oftest hvor et vandløb krydser

en vej, da odderen nødig svømmer under vejen. Hvis der derimod er fast grund langs vandløbet

– en sandbanke fx – går den gerne under vejbroen. Denne viden er baggrunden for etablering af

faunapassager under broer med træplanker, banketter af store sten m.v. I Syddjurs Kommune er

der således etableret en passage, hvor Ryom Å krydser vejen lige nord for Kolind.

For at odderen kan yngle, må der kun være ringe menneskelig aktivitet i nærheden. Den kan

forstyrres af friluftsliv og anlægsarbejder.


Ud fra foreliggende registreringer er der risiko for konflikter mellem odderens levesteder og

følgende rammeudlæg i kommuneplanen:

2. Boligområde Gl. Kolind Øst

3. Triangle Area ved Nimtofte

Ved flytning af byudviklingen fra vest for byen til Gl. Kolind mod øst er udviklingen og den

dermed forbundne aktivitet kommet tættere på odderens leve- og ynglesteder. Det må dog

vurderes, at odderen allerede har tilpasset sig aktivitet i området fra det eksisterende

fjernvarmeværk og landbrugsdriften.

Gennem Triangle Area løber kun mindre vandløb med forbindelse til Nimtofte Å. Da odderen

foretrækker forholdsvis brede vandførende vandløb, er det næppe sandsynligt, at den trækker

op i dette område.

Opførelse af vindmøllegrupper nær odder-områder kan i anlægsfasen forstyrre odderens

levevis. En afværgeforanstaltning kan være, at større anlægsarbejder sådanne steder

begrænses til at foregå i perioden 1. juli – 1. oktober.

5.2.4 Stor vandsalamander

Stor vandsalamander bliver op til 15-16 cm lang, og er derved let at kende fra lille

vandsalamander. Den er sort, dog er bugen lysegul med sorte pletter. Stor vandsalamander

yngler i lysåbne, rene småvandhuller, der ofte er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Vandhullerne kan være helt ned til 50 m2 og ligge midt ude i dyrkede landbrugsjorde. Uden for

ynglesæsonen bevæger den sig på land – også nær huse i private haver, men dog mest i skove.

De raster endda i udhuse o. lign..

Side - 73 -


Antallet er gået tilbage inden for de sidste par årtier på grund af forurening og udsætning af fisk

og ænder i vandhuller, men den findes stadig over det meste af Danmark. Den har en usikker

bevaringsstatus.

Således også i Syddjurs Kommune, hvor større forekomster inden for de allersidste år er

registreret på Helgenæs, sydvest for Langesø og nord for Nimtofte. Det skal bemærkes, at stor

vandsalamander nok er lidt overset som registreringsobjekt, hvorfor den kan være betydelig

mere udbredt.


Ud fra foreliggende registreringer bør opmærksomheden rettes mod følgende rammeudlæg i

kommuneplanen:


2. Ramten Mølle ved Nimtofte

På begge lokaliteter er registreret stor vandsalamander i områdernes vandhuller.

I forbindelse med anlægget af det 200 ha store golfprojekt – Lübker Golf Resort – imellem

områderne, er der gennemført en række tiltag til sikring af beskyttede paddearter, herunder stor

vandsalamander. Således er der etableret et betydeligt antal nye vandhuller. Det er den generelle

erfaring, at stor vandsalamander gerne spreder sig til nye lysåbne vandhuller i nærheden.

Det vurderes således at være forholdsvis nemt at vende artens tilbagegang ved de rette initiativer

også inden for projektområder, der retter sig mod turisme og fritid. Det er vigtigt, at der i

anlægsperioden opsættes midlertidige paddehegn.

Selv i byudviklingsområder kan tilstedeværelsen af stor vandsalamander fremmes ved at

indbygge grønne kiler med vandhuller. Arten afskrækkes ikke af menneskelig aktivitet.

Forekomsten af stor vandsalamander synes ikke at være til hinder for realisering af rammeudlæggenes

projekter, men der bør stilles betingelser om forstaltninger som sikrer artens

fortsatte tilstedeværelse.

En betingelse er også, at der ikke udsættes ænder og fisk i vandhullerne. Det er en betingelse,

som i Syddjurs Kommune også allerede er knyttet til tilladelser til etablering af vandhuller efter

planlovens landzonebestemmelser.

5.2.5 Løgfrø

Løgfrøen, der er en de mest sjældne paddearter i Danmark, er desværre i stærk tilbagegang.

Navnet skyldes, at den nogle gange kan lugte af hvidløg. Den ligner en skrubtudse, men kendes

fra andre paddearter på øjets lodrette pupil. Den yngler i vandhuller, hvis de er rene, solbeskinnede

og uden fisk og ænder. Løgfrøen er nataktiv. Om dagen graver den sig ned i jorden, gerne

på sandede arealer. Den bevæger sig sjældent mere end 500 meter væk fra ynglevandhullet og

er i forhold til andre frøer dårlig til at flytte vandhul.

Side - 74 -


De største trusler mod løgfrøen er opfyldning og forurening af vandhuller, opvoksning af

skyggende buske og træer syd for vandhullet, udsætning af fisk og ænder og trafik, hvor

løgfrøen krydser veje.

En af de sidste gode og relativt store bestande i Danmark findes i Syddjurs Kommune i området

nord for Nimtofte. Desuden er der registreret små isolerede forekomster ved Feldballe, Øer og

Krakær. (I 2005 blev optalt over 50 individer i den del af Nimtofte-området, der ligger syd for

Ramtenvej). Undersøgelser tyder på, at Nimtofte-bestanden er nogenlunde stabil.



kommuneplanen:



På begge lokaliteter er der registreret løgfrø i områdernes vandhuller.

Som nævnt er Lübker Golf Resort anlagt imellem de to nævnte områder og i forbindelse hermed

blev der foretaget en nærmere undersøgelse af løgfrøbestandene samt af yngle- og rasteområderne.

Med denne undersøgelse som udgangspunkt blev der udarbejdet og godkendt en

bindende plejeplan for området, omfattende placering af et passende antal nye yngleområder/vandhuller

og med udpegning af rasteområder (red spots), som ikke måtte berøres i

forbindelse med anlægsarbejder.

Der blev gennemført en række tiltag til sikring af især løgfrøen. Således er der etableret godt 40

nye vandhuller. Vandhullerne er anlagt forholdsvis tæt i håbet om at løgfrøen så spreder sig. Der

blev i anlægsfasen opsat midlertidige paddehegn m.v.; alt i alt tiltag, som gav baggrund for at

vurdere, at bestanden af løgfrøer blev sikret.

Det bør i rammebestemmelserne for de to områder sikres, at samme eller lignende initiativer

tages i forbindelse med disse områders anvendelse til ferie- og fritidsformål.

5.2.6 Mygblomst

Mygblomst er en lille orkidé med 2 store, kraftige grønne blade og gulgrønne blomster.

Blomsterne kan minde om insekter, men er små og uanseelige. Planten kan blive ca. 20 cm høj.

Dens voksested er fugtige enge og moser med moderat næringsrigt vand, de såkaldte

ekstremrigkær. Lokaliteterne ligger ofte nær en kyst.

Forekomsten af mygblomst er gået drastisk tilbage og findes nu kun 4 steder i Jylland. Heraf er

den ene lokalitet i Syddjurs Kommune, nærmere bestemt i habitatområdet Tved Kær. Her er

optalt omkring 180 eksemplarer.

Side - 75 -



Der tages i kommuneplanen ikke initiativer, som truer forekomsten af mygblomst.

Orkidéen betegnes som sårbar. Den største trussel synes at være tilgroning, idet den ikke kan

klare sig i konkurrencen med høje urter og kulturgræsser. Bestanden i Tved Kær forsøges

bevaret ved årlige afslåning af konkurrerende planter med le og på længere sigt ved græsning

som fastlagt i arealets fredningsbestemmelser.

Tilgroningen fremmes af den kvælstofbelastning, som kæret er udsat for. Kæret er næppe

gødsket i en del år, så kvælstofbelastningen stammer udelukkende fra luften.

5.2.7 Spidssnudet frø

Spidssnudet frø er en lille brun frø – op til 5 cm lang – med mørke tegninger. Den yngler i

vandhuller. Den efterspørger særligt vandhuller, som er omgivet af enge, moser og græsmarker,

hvor den finder føde.

Spidssnudet frø findes stort set overalt i Danmark, men den er gået meget tilbage bl.a. i

Østjylland – så meget at den nogle steder er blevet en sjælden art. Den er således den

almindeligste paddeart i Danmark, der er omfattet af beskyttelsen i Habitatdirektivets bilag IV.

I Syddjurs Kommune er den registreret mange steder, men særlig talrigt på Helgenæs og nord

for Nimtofte. Det kan således nævnes, at den fandtes i alle 18 vandhuller - bortset fra et enkelt

nyoprenset - som blev undersøgt i forbindelse med anlægget af Lübker Golf Resort.



kommuneplanen:



Den spidssnudede frø indgår i den nævnte bindende plejeplan for Lübker Golf Resort. De tiltag,

som er gennemført til sikring af løgfrøen vil også gavne den spidssnudede frø. Således er der

etableret godt 40 nye vandhuller. Endvidere blev der i anlægsfasen opsat midlertidige paddehegn

m.v. Da den spidssnudede frø er dag- og aftenaktiv, er hegnene særligt effektive til at

begrænse tabene af denne art i forbindelse med anlægsarbejdet.

Det bør i rammebestemmelserne for de to områder sikres, at samme eller lignende initiativer

tages i forbindelse med disse områders anvendelse til ferie- og fritidsformål. Det må generelt

tilrådes, at solåbne vandhuller undersøges for arten, såfremt der påtænkes anlægsaktivitet i

nærheden af vandhullet.

Side - 76 -

5.2.8 Strandtudse


Strandtudsen er en lille tætbygget tudse, som kendes på en gul strbe ned langs ryggen. Den

bliver op til 8 cm lang. Den løber mere end den hopper. Den kan høres op til 2 km væk. Lyden er

en rullende, langstrakt snerren, der kan minde om et elektrisk bor, som presses ind mod en mur.

Strandtudsen er nataktiv. Om vinteren graver den sig ned i en dybde på helt op til 1,20 meter.

Strandtudsen foretrækker vandhuller med lavt vand, så lavt, at de tørrer ud om sommeren. Det

kan være markoversvømmelser og nøgne søer i grusgrave. Den højere temperatur, som solen

giver i lavt vand, har betydning for tudsens ynglemuligheder. En strandtudsebestand bevæger

sig over et stort område i sommerperioden.

Arten, som har været meget udbredt, er gennem de sidste 20 år gået stærkt tilbage i antal, og er

nu sjælden mange steder, herunder i Østjylland. En af mange årsager, er at dyrene dræbes af

biler, når de søger føde på steder uden bevoksning, fx på grusveje. Der kan bl.a. være problemer

i sommerhusområder, hvor en stor del af trafikken foregår i aftentimerne. Man regner med,

at tudsen nu kun findes på ca. 170 lokaliteter i Danmark.

I Syddjurs Kommune er den registreret ved Øer, Fejrup på Helgenæs, på Dejret Øhoved og ved

Strands. Længere mod nord i kommunen er strandtudsen registreret tilbage i 1991, men her er

den sandsynligvis uddød.


Der synes ikke umiddelbart at være trusler mod strandtudse-bestandene fra de nye rammeudlæg

i kommuneplanforslaget.

Generelt bør man være opmærksom på arten inden for en afstand af 2 km fra kendte

yngleområder ved anlægsprojekter eller lignende, ligesom retablering af grusgrave bør udføres

under hensyntagen til eventuelle bestandes ynglemuligheder. Midlertidige paddehegn er en

mulighed.

I rekreative områder nær tudse-lokaliteter bør stier anlægges som grusstier, fordi tudserne gerne

søger føde om natten på sådanne stier.

5.3 Opsamling for vurdering af Bilag IV-arter

Det vurderes, at kommuneplanen næppe - med nedenfor opsummerede forholdsregler- hverken

i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter har nogen væsentlig indvirkning på

bilag IV- arter eller naturtyper, som er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområderne.

Denne overordnede vurdering forudsætter, at der i den videre planlægning, senest i forbindelse

med lokalplanlægningen, foretages undersøgelser og træffes foranstaltninger til imødegåelse af

uheldige påvirkninger:

1. Forinden der foretages udlæg til boligformål, 1.1.B29 Carl Th. Dreyers Vej og 1.1.B24

Søhusvej, bør områderne undersøges for forekomst af markfirben. I tilfælde af fund af bestande

bør der træffes foranstaltninger til disses bevarelse.

Side - 77 -


2. Et rammeudlæg til boliger i Knebel, 4.1.B6 Knebel Øst, grænser op til habitatområde Mols

Bjerge. Det bør vurderes, om den nære beliggenhed påvirker naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget

for habitatområdet/nationalparken.

3. Boligområde 6.1.B16 Gl. Kolind Øst udlægges i nærheden af mulige odder-forekomster. Der

bør træffes foranstaltninger, så odderen forstyrres mindst muligt.

4. Hvad angår udlæggene til ferie- og fritidsformål, Triangle Area 12.12.R7, ved Nimtofte, bør

indregnes en lignende naturpleje som er gennemført i Lübker Golf Projektet. Dette bør fremgå af

rammeudlæggene og skal bl.a. sikre bevaringen af eventuelle flagermusbestande, stor vandsalamander,

løgfrø og spidssnudet frø.

Endelig skal nævnes, at

a. 2 uplanlagte sommerhusområder, beliggende inden for habitatområde 186, bør

lokalplanlægges under hensyntagen til habitatområdets udpegningsgrundlag,

b. stiforløb i habitatområder bør føres uden om de mest sårbare naturtyper, og

Side - 78 -

6 Referencer


3 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder

samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007)

4 Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af

internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (UDKAST, ekstern

høringsudgave 2008)

5 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, DMU, faglig rapport nr. 635, 2007

6 Naturkort på Syddjurs Kommunes hjemmeside

7 Nyere registreringer af bilag IV-arter, foretaget af Århus Amt og Syddjurs Kommune

8 Skov- og Naturstyrelsen beskrivelse af bilag IV-arterne på styrelsens hjemmeside

9 Odderen i Århus Amt, Århus Amt, Natur og Miljø, juni 2003

10 Kvælstofbelastning af naturområder i Østjylland, DMU, faglig rapport nr. 673, 2008

11 Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet, DMU, faglig rapport nr. 322, 2000

Side - 79 -

Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2009 - Syddjurs Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?