12/2012 - Region Midtjylland

regionmidtjylland.dk

12/2012 - Region Midtjylland

Magasin for Regional Udvikling

Region Midtjylland

RUP’er gør Danmark rigere /4

Kom så på vingerne /12

Sundhed og uddannelse følges ad /16

TEMA Den Regionale Udviklingsplan

#12/2012

Fra skybrud til

gennembrud / 8


4

6

10

14

16

Udgives af: Regional Udvikling,

Region Midtjylland

Indhold

RUP’er gør Danmark rigere

2. generation af de regionale udviklingsplaner

får større strategisk

gennemslagskraft i kommunerne og

måske også i statens planlægning, forudser

tidligere landsplanchef.

Vi får bedre kort på hånden

De 19 kommuner og Region Midtjylland

står stærkere over for regeringen som

følge af samarbejdet om den regionale

udviklingsplan, mener kommunaldirektør.

En europæisk kulturregion

Allerede nu høster Holstebro gevinster

af, at hele regionen samarbejder med

Aarhus om at få titlen som Europæisk

Kulturhovedstad.

Når RUP’en er vedtaget ...

Dialog har spurgt udvalgte personer

i det midtjyske om, hvad de

gerne ser, at den nye RUP fører til,

og hvem der skal få det til at ske.

Sundhed og uddannelse

følges ad

Et afgørende skridt mod et godt

voksenliv er en ungdomsuddannelse,

og derfor skal der ofres ekstra opmærksomhed

på de unges fysiske og

psykiske trivsel.

Forsiden: ”Som kommune fik vi skærpet vores

bevidsthed om udfordringerne”, fortæller landinspektør

Peter Svane-Knudsen, Hedensted

Kommune, om udbyttet af en række workshops

arrangeret af Region Midtjylland. En anden

deltager, virksomheden COWI, har lanceret et

skybrudskort.

TEMA Den regionale udviklingsplan

Ansvarshavende redaktør: Lars Hansson

Redaktør: Marianne Harbo

marianne.harbo@ru.rm.dk

Grafisk Produktion: Grafisk Service

Fotos: Niels Åge Skovbo

#12


Forord

Eksempelvis ønsker vi en bæredygtig udvikling og vil derfor

være opmærksomme på såvel de økonomiske som de miljømæssige

og sociale aspekter, når vi beslutter.”

Nu ved vi, hvor vi skal hen

Regionsrådet for Region Midtjylland har netop sendt den

regionale udviklingsplan i offentlig høring. I de kommende to

måneder har du altså mulighed for at se og kommentere på,

hvordan regionen og de 19 kommuner i Region Midtjylland vil

tackle de kommende 15 - 20 års samfundsudfordringer.

I dette nummer af Magasinet Dialog kan du møde nogle af

arkitekterne bag den regionale udviklingsplan, også kaldet

RUP’en – såvel på det teoretiske plan som i praksis.

Med RUP’en tegner regionen og kommunerne de hovedspor,

som vi vil følge i de næste mange år for at sikre borgernes

velfærd. Og så giver vi hinanden håndslag på at føre RUP’en

ud i livet i alle de små og store beslutninger, som vi tager hver

for sig og sammen.

Eksempelvis ønsker vi en bæredygtig udvikling og vil derfor

være opmærksomme på såvel de økonomiske som de miljømæssige

og sociale aspekter, når vi beslutter.

I dette blad kan du læse om nogle af de områder, som RUP’en

forholder sig til – klimaforandringer, energifremstilling,

sundhed, uddannelse og kulturliv. Og du kan få indblik i, hvordan

visionerne i RUP’en kan gribes og forfølges derude, hvor

borgerne lever, arbejder og driver virksomhed.

Endelig møder du en stribe mennesker, der står på spring til

at handle, når RUP’en efter planen vedtages i juni 2012. Det

gælder en gymnasierektor, en chefkonsulent samt en beskæftigelsesdirektør,

en geolog, en borgmester og en energidirektør.

Alle har de planer om nye samarbejder, der skal

lede udviklingen i den retning, regionen og de 19 kommuner

lægger i RUP’en.

God læselyst.

BENT HANSEN


Kommende arrangementer i 2012

Kalender

2. februar 2012

Viborg, Viborg Lounge,

9:00-15:00

MEA-kursus: Sociale medier - mød Danmarks

førende eksperter i sociale medier,

og hør, hvordan du får succes med brug af

sociale medier.

Arrangør:

Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Info: MEAmidt.dk

2. februar 2012

Skanderborg, Kulturhuset,

9:00 -16:00

Konference: Vedvarende energi i Region

Midtjylland – Know now Know more

På konferencen præsenteres Region

Midtjyllands perspektivplan for 50 % vedvarende

energi i regionen.

Arrangør: Region Midtjylland

Info: www.ve50.dk

joergen.krarup@ru.rm.dk

3. februar 2012

Aarhus, MarselisborgCentret,

10:00-16:00

Temadag: Arbejdsfastholdelse

Temadagen formidler primært resultater

fra forskningsprojekter, der gennemføres

under Region Midtjylland, Folkesundhed

og Kvalitetsudvikling, MarselisborgCentret

Arrangør: MarselisborgCentret

Info: www.marselisborgcentret.dk

21. februar 2012

Viborg, VIA University College,

9:30 -13:00

Vækstforum holder sit første møde i 2012

Temaet er ”Iværksætteri i uddannelsessystemet”

Info: pia.fabrin@ru.rm.dk

28. februar 2012

MEA-kursus: Hvorfor spørger du ikke

bibliotekerne?

Arrangør:

Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Info: MEAmidt.dk

29. februar 2012

Viborg, VIA University,

8:45-16:05

Temadag: Fra en regional strategi for velfærdsuddannelserne

til handlinger

Arrangør: Region Midtjylland, Kommunaldirektørnetværket

i den midtjyske

region, FTF Region Midtjylland, VIA University

College

Info: pia.fabrin@ru.rm.dk

5. marts 2012

Viborg, VIA University College,

15:00-18:00

Temadag for Regionsrådets bestyrelsesmedlemmer

i de regionale uddannelsesinstitutioner.

Formålet med temadagen er at sætte fokus

på den regionale uddannelsespolitik -

hvad har vi nået, og hvor vil vi gerne hen?

Arrangør: Region Midtjylland, Regional

Udvikling

Info: simon.frost@ru.rm.dk

7. -9. marts 2012

Hannover, Tyskland

Netværkstur til CeBIT-messen, Europas

største it-messe.

Enterprise Europe Network, Brains-

Business i samarbejde med Randers

Erhvervs- og udviklingsråd, iKRAFT og

it-forum midtjylland inviterer virksomheder

og andre aktører på en netværkstur

til CeBIT.

Info: morten.falbe-hansen@ru.rm.dk

8. marts 2012

Aarhus, AU Center for Entreprenørskab

og Innovation, Finlandsgade 27,

8200 Aarhus N,

12:00-16:00

Opstartsmøde:

Forum for Vidensamarbejde

Et forum for alle, der arbejder med at

bringe forskningsbaseret viden i anvendelse

i virksomheder og i offentligt regi.

Arrangør: AU CEI

Info: www.cei.au.dk/ffv

12.-14. marts 2012

Grenå, Kystvejens kursus og

konferencecenter

Konference: Arbejdsrettet rehabilitering.

Hvad ved vi om forebyggelse af langtids-

fravær og fremme af tilbagevenden til

arbejde?

Arrangør: MarselisborgCentret

Info: www.rehabiliteringsforum.dk

22.- 23. marts 2012

Skanderborg, Skanderborg

Kursus- og Konferencecenter

Erhvervsudviklingsdøgnet - temaer:

Kan og skal vi spotte talenterne? samt

Nye markeder og forretningsmuligheder

i en krisetid.

Arrangør: Midtjysk Erhvervsudviklings-

Akademi

Info: MEAmidt.dk

23. marts 2012

Ansøgningsfrist for kommunale

projekter til ”puljen for de midtjyske

kommuners og regionens landdistriktsprojekter”.

Info: www.rm.dk/via4790.html

Maj 2012:

Shanghai, Kina

China Aid Rehab messe

Info: rikke.hjuler@centraldenmark.cn

7. - 9.maj 2012

Aarhus, Districts of Creativity:

Reverse Mission

Region Midtjylland får besøg af de øvrige

11 regioner i det globale netværk

Districts of Creativity. Formålet er videndeling

og fremvisning af centrale eksempler

på, hvordan kreativitet og innovation

fremmes i Region Midtjylland. Herudover

vil der være en workshop med fokus på

kreativ anvendelse af it og visionen om

en ”Smart Region”.

Info: morten.falbe-hansen@ru.rm.dk

30. – 31. maj 2012

Falkenberg, Sverige

Afslutningskonference for det treårige

nordiske projekt, som er støttet af EU:

VER-DI Vern og verdiskaping – naturskyddsområder

som ressurs i hållbar

økonomisk utvikling

Info: www.ver-di.eu

dialog tema: Den Regionale Udviklingsplan 3


TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO

RUP’er gør Danmark

RIGERE

2. generation af de regionale udviklingsplaner får større

strategisk gennemslagskraft i kommunerne – og måske også

i statens planlægning, forudser tidligere landsplanchef.

4 dialog tema: Den Regionale Udviklingsplan


D

en er lidt ligesom en krystalkugle. En regional

udviklingsplan tegner et billede af, hvad fremtiden

bringer for landsdelen, hvis region og kommuner

prioriterer at arbejde sammen om fælles

mål.

Ifølge adjungeret professor ved Aalborg Universitet og

landinspektør Niels Østergård er en regional udviklingsplan

– også kaldet en RUP – et strategisk værktøj, hvis

fulde potentiale vi endnu ikke har set.

Med anden generation af RUP, som netop nu udklækkes

i landets regioner, bliver det langt tydeligere, hvor

stor forskel værktøjet kan gøre for vækst, erhvervsudvikling,

bosætning, sundhed, turisme osv.

”De første regionale udviklingsplaner fra 2007 viste

meget klart, at kommunerne var bange for, at de nye regionsråd

skulle få samme magt på planområdet som de

gamle amtsråd. Samtidig var nogle regionsråd næsten

berøringsangste af frygt for, at kommunerne ville vende

ryggen til og sige, vi finder selv ud af det her”, fortæller

Niels Østergård.

Idealtanken

Derfor var regionernes første RUP’er famlende og forsigtige.

De var analytisk stærke, men politisk svage.

I dag er samarbejdet mellem regioner og kommuner

bedre etableret, og den fælles forståelse for, hvad en RUP

kan bruges til, er større end for fire år siden. Derfor har

Niels Østergård store forventninger.

”Det bliver spændende at se, om vi nu kommer tættere

på idealtanken bag RUP”, siger han.

Idealtanken har han selv været med til at udtænke.

Som tidligere chef for Miljøministeriets Landsplanafdeling

var Niels Østergård koordinator for ministeriets

bidrag til Strukturkommissionen og den politiske proces

bag kommunalreformen, der trådte i kraft i 2007.

Regionale visioner

De politiske forhandlinger resulterede i en planlovsreform,

der placerer autoriteten hos kommunerne og staten. Regionernes

udviklingsplaner kan ikke bruges til at banke en

kommune på plads. I stedet er en RUP et strategi- og visionsdokument,

som kan puste regionale visioner ind i den kommunale

planlægning.

”Jeg har altid tænkt, at hvis jeg var kommunalpolitiker,

ville en af mine største vanskeligheder være at forholde

mig til alt det, der ligger uden for min kommunegrænse”,

siger Niels Østergård.

faktam

RUP skaber dialog

En regional udviklingsplan er en fælles strategi for regionens

udvikling på tværs af sektorer. Planen beskriver visionen, sætter

pejlemærker og foreslår løsninger.

Den regionale udviklingsplan revideres hvert fjerde år af regionerne.

Udviklingsplanen er et vigtigt redskab til at skabe dialog

om udviklingen – eksempelvis mellem regionen og kommunerne,

erhvervslivet, organisationer og foreninger.

Hovedvisionen i Region Midtjyllands regionale udviklingsplan er

at blive ”en international vækstregion i et sammenhængende

Danmark”.

Læs mere på www.rup2012.rm.dk

Derfor mener han, at en RUP trods sin manglende

autoritet har en vigtig funktion. Trusler og muligheder er

ligeglade med kommuneskel, og kommunerne har brug for

hjælp til at koble egne beslutninger med et større perspektiv,

der er i fællesskabets interesse.

Et bredere billede

Regionerne har de nødvendige kompetencer til at kunne

analysere og beskrive overordnede tendenser, som er

vigtige for kommunerne i deres planlægning. Det vil være

vanvittigt, hvis hver enkelt kommune selv skulle have de

kompetencer”, siger Niels Østergård.

Lige så spændt Niels Østergård er på at se, hvad kommuner

og regioner sammen kan få ud af de nye RUP’er, lige

så forventningsfuld er han til statens reaktion.

Gennem RUP’erne får staten et godt billede af, hvad der fi ndes

af overvejelser, bekymringer og målsætninger i landets fem

regioner. Et billede, der er bredere og mere beskrivende end

de enkelte kommuneplaner.

”Derfor kan RUP’erne blive et værdifuldt input i statens

egen strategiske tænkning. Faktisk kan de blive rigtig

gode legekammerater for landsplanlægningen”, siger Niels

Østergård.

”Danmark ville være fattigt uden RUP’er, for de gør det

muligt for både kommuner og stat at få den strategiske

tænkning ind i planlægningen og sætte mål for fremtiden”,

siger han.

dialog tema: Den Regionale Udviklingsplan 5


TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO

Vi får bedre kort

på hånden

De 19 kommuner og Region Midtjylland står stærkere over

for regeringen som følge af samarbejdet om den regionale

udviklingsplan, vurderer kommunaldirektøren i Ringkøbing-Skjern.

6 dialog tema: Den Regionale Udviklingsplan

Med den regionale udviklingsplan ser 19 kommuner

og Region Midtjylland langt ud i den

fælles fremtid og skitserer, hvordan Midtjylland

skal udvikle sig frem mod år 2030. Det

har stor værdi, mener kommunaldirektør i

Ringkøbing-Skjern Niels Erik Kjærgaard.


Samarbejdet om den regionale udviklingsplan mellem

Region Midtjylland og 19 kommuner fra Norddjurs

i øst til Ringkøbing-Skjern i vest er afgørende

for, hvordan Midtjylland klarer sig. Både nationalt

og internationalt.

Det mener kommunaldirektør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Niels Erik Kjærgaard. Da den første regionale udviklingsplan

(RUP) skulle strikkes sammen kort efter, at de danske

regioner havde set dagens lys, sad han med ved bordet

som en af fem kommunaldirektører og talsmand for kommunerne.

Han har også spillet en stor rolle ved fødslen af den

nye midtjyske RUP, som netop er sendt i offentlig høring.

”Når krisen kradser, og der er få midler, skal argumentationen

være stærk for at få del i dem. Jo mere vi står sammen

her i regionen, jo stærkere står vi nationalt og internationalt.

Hvis ikke vi står sammen, er der andre, der løber med

pengene”, siger Niels Erik Kjærgaard.

Fra skepsis til samarbejde

Tilbage i 2007 var der skepsis i en del kommuner over for det

nye instrument til dialog mellem region og kommuner. Også

i Region Midtjylland.

”Fra kommunernes side var vi meget påpasselige. Der var

frygt for, at vi ville blive betragtet som regionens forlængede

arm. Men i dag kan alle kommunerne se nødvendigheden af

samarbejdet, og at vi trækker på samme hammel. Begge udviklingsplaner

er heldigvis blevet til i et godt og konstruktivt

samarbejde mellem kommunerne og regionen”, understreger

Niels Erik Kjærgaard.

Et samarbejde som kommunaldirektøren vurderer som

yderst vigtigt for begge parter.

”Det forum, vi mødes og diskuterer i, giver både mulighed

for strategiske diskussioner og samtaler om konkrete indsatsmuligheder.

Det fungerer rigtig godt. Ikke mindst i kraft

af en fl eksibel og resultatsøgende indsats fra begge sider”,

påpeger Niels Erik Kjærgaard.

Kattegatforbindelse

Han mener, at den første regionale udviklingsplan har ført

til fl ere succeshistorier.

”Først og fremmest diskussionen om infrastrukturen,

som har resulteret i, at vi er kommet meget langt i realiseringen

af vores vigtigste prioriteringer og har fået støbt et

godt fundament for det videre samarbejde om fremtidens

infrastruktur i den midtjyske region”, siger Niels Erik Kjærgaard.

”Det er et klart eksempel på, hvor langt vi kan nå, hvis vi

står sammen. Kattegatforbindelsen er nu i god gænge, og

det var aldrig lykkedes, hvis Aarhus og nabokommunerne

var alene om ønsket. Med et stærkt samarbejde har vi været

med til at sætte en dagsorden nationalt, og der er nedsat

en arbejdsgruppe, der skal se på klima- og miljøkonsekvenserne

af en fast Kattegatforbindelse”, siger han.

Sådan en succeshistorie er med til at skabe en platform

for det videre samarbejde, mener Niels Erik Kjærgaard.

”Også på energi- og miljøområdet kan vi være stolte af vores

samarbejde, for det er lykkedes at sætte et ambitiøst mål

i den regionale udviklingsplan om 50 procent vedvarende

energi i 2025”, siger han.

Visionær plan

Han beskriver 2. generation af den regionale udviklingsplan

som meget visionær.

”Og når vi skal i gang med 3. generation, vil det være

endnu bedre”, lyder det med overbevisning fra Niels Erik

Kjærgaard.

En af fordelene ved arbejdet med den regionale udviklingsplan

er ifølge Niels Erik Kjærgaard, at der har været

råd til at hyre eksperter til at udarbejde fælles analyser og

datagrundlag.

For eksempel en analyse af infrastrukturen i regionen,

en analyse af vækstpotentialet i turismen, en analyse af erhvervsudvikling

i tyndtbefolkede områder samt en fi nansiel

vurdering af en fast forbindelse over Kattegat.

”Det fælles datagrundlag gør det også lettere at sammenligne

kommunerne og få et indblik i, hvordan det går i

den enkelte kommune. For eksempel når det gælder energiregnskaber.

Det er et brugbart værktøj”, siger Niels Erik

Kjærgaard.

Tør se langt frem

Han er sikker på, at samarbejdsånden fra RUP’en kan føres

med over i andre sammenhænge.

”Det sender et godt signal, at vi i fællesskab tør tage kikkerten

for øjet og se langt ud i vores fælles fremtid. Det er

guld værd, at politikerne engagerer sig i det og sender tydelige

signaler om, at det her vil vi. Det sender også et signal

til os i administrationerne om, at det er den retning, vi skal

følge, når vi arbejder sammen med regionen.”

Region Midtjylland og kommunerne har ifølge Niels Erik

Kjærgaard mødt hinanden med en fremstrakt hånd.

”Samarbejdet bygger på gensidig forståelse for hinandens

situation, og derfor har der ikke været mange gnidninger.

Det betyder ikke, at vi er enige om alt, men uenigheden

får vi masseret på plads via den gode dialog. Og der er en

accept af, at nogle kommuner har deres egne kæpheste, som

de forsøger at fremme på forskellig vis. Men fra alle sider er

der respekt om samarbejdet”.

Udfordringen er ifølge Niels Erik Kjærgaard at få kommunalt

ejerskab til den regionale udviklingsplan.

”Det er en løbende, men vigtig opgave. Og jeg har en fornemmelse

af, at kommunerne er blevet langt bedre til at

have den regionale udviklingsplan ind over, når der laves

kommuneplaner, hvor vi også er godt i gang med version 2”,

siger Niels Erik Kjærgaard.

dialog tema: Den Regionale Udviklingsplan 7


TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO

faktam

»»kort nyt

Nyt tilbud til fortælleglade børn

Fra skybrud til

gennembrud

Om ”Klima i praksis”

Projektet ”Klima i praksis” under den Regionale Udviklingsplan

satte fokus på initiativer, der både kan løse udfordringer

på vandområdet og samtidig skabe erhvervsudvikling.

Læs mere om projektet på www.rm.dk – skriv ”Klima i praksis”

i søgefeltet.

Her fi nder du også et link til bogen Vind over vandet, som

indeholder pointer fra projektforløbet.

faktam

Mere viden til EU

Region Midtjylland er leadpartner i WaterCAP - et internationalt

projekt, som skal sikre, at EU’s lovgivning imødegår

klimaforandringerne bedst muligt. Det sker ved at indsamle

og videresende international viden om vandmængder,

vandkvalitet og vandmiljø til EU.

Det EU-støttede projekt er udviklet i nært samarbejde med

Videncentret for Landbrug, og ud over Danmark deltager

Belgien, Holland, Tyskland og Storbritannien.

Læs mere på http://link.rm.dk/v0tJ3T

Selv om regnen stadig oftere

vælter ned, ser landinspektør

Peter Svane-Knudsen fra

Hedensted Kommune

lyspunkter i klimaændringerne.

F.eks. erhvervsvækst og

nye attraktive boligområder.

Regionsrådet for Region Midtjylland har bevilget 945.000

kr. over tre år til projektet Historier i Spil, der skal skabe

muligheder for læring, udvikling og netværk blandt regionens

fortælleglade børn og unge. Projektet omfatter bl.a. fortælle-

og skriveværksteder, en forfatterskole og en sommercamp

8 dialog tema: Den Regionale Udviklingsplan

samt fl ere netværk. Det er meningen, at projektet skal vokse

fra syv deltagende kommuner i 2012 til 14 kommuner i 2013

og 16 kommuner i 2014, og håbet er, at samarbejdsprojektet

kan medvirke til at udbrede og forankre arbejdet med skrive-

og fortælleprojekter for børn og unge i en bred regional

sammenhæng.

Info: tine.mogensen@ru.rm.dk


Klimaudfordringerne kan imødegås med nye forretningsområder. Det viser

et eksempel fra COWI, der oven på en række workshops arrangeret af

Region Midtjylland nu kan præsentere et nyt produkt – skybrudskortet.

Et skybrudskort, der viser, hvor det er smart og mindre

smart at bo i tilfælde af kraftig regn. Det er et

af de nye produkter på hylden hos den rådgivende

virksomhed COWI.

Kortet er et sindrigt stykke teknologi. Ud fra geografi ske

fakta som terræn, kloakering, barrierer for nedsivning og

andre data kan COWI beregne risici for oversvømmelse, når

det regner mere end 15 mm på en halv time.

Med klimaændringernes voldsomme regnskyl er COWI’s

nye opfi ndelse et brugbart værktøj for planlæggere både i

Danmark og udlandet, når de eksempelvis skal udpege nye

boligarealer og beregne behov for renovering af kloaknet.

”COWI har altid arbejdet med kortlægning – også i forhold

til oversvømmelse. Men skybrudskortet er langt mere avanceret

og tager højde for fl ere faktorer”, fortæller rådgivende

ingeniør Arne B. Hasling fra COWI.

Regionale workshops

Virksomheden har lanceret skybrudskortet efter at have

deltaget i workshops om at vende klimaudfordringer til nye

forretningsmuligheder. Region Midtjylland var arrangør og

havde inviteret en bred kreds af eksperter og fagpersoner

inden for vand.

I den regionale udviklingsplan, som lige nu er i offentlig

høring, forpligter regionen og de 19 kommuner sig til at arbejde

for en offensiv tilgang til klimaændringerne, så udfordringerne

kan omsættes til nye forretningsmuligheder og

samfundsmæssige forbedringer.

På seks workshops med titlen ”Klima i praksis” idéudviklede

naturelskere, teknikere, landmænd, rådgivere og eksperter

inden for vandområdet sammen med kommunerne

Hedensted, Horsens og Ringkøbing-Skjern. Temaet var konkrete

klimaudfordringer i de tre kommuner, og hvilke forretningsmuligheder

de rummer.

Styrket i konkurrencen

”Vi gafl ede til os af input og lærte meget. Vores forståelse

for totaludfordringen er simpelthen blevet større”, fortæller

Arne B. Hasling om COWI’s udbytte.

”Mange af de synspunkter, som kom frem, ligger meget

langt fra vores egen dagligdag, hvor vi har styr på de tekni-

Fortsat indsats for at tiltrække udlændinge

Vækstforum har besluttet at forlænge projekterne Modtagelse

og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft samt Fastholdelse

af udenlandske studerende. Begge indsatser vurderes fortsat

som vigtige og relevante i forhold til den internationale

konkurrence om veluddannet arbejdskraft og forlænges derfor

til 2014. Fremadrettet skal samarbejdet mellem de forskellige

ske løsningsmuligheder. Så vi fi k sat nogle helt nye aspekter

på kompleksiteten i udfordringen”, fortæller han.

Udbyttet har COWI nu implementeret i skybrudskortet,

men også i en generelt bredere tilgang til oversvømmelser

og klimaændringer. Ifølge Arne B. Hasling har tankegangen

i COWI fået et tvist, som åbner døre til nye kunder. Også globalt.

Bl.a. har COWI netop fået et stort udviklingsprojekt om

håndtering af oversvømmelsesrisici i Mozambique. Kun 12

ud af 180 projektideer kom gennem nåleøjet.

”Det er selvfølgelig umuligt at sige, om vi ville havde fået

den idé og mulighed alligevel. Men vi har fået fl ere nuancer

ind i vores opgaveløsning via Region Midtjyllands initiativ,

og det har styrket os i forhold til konkurrenterne”, siger Arne

B. Hasling.

Klima-legepladser

De tre kommuner leverede ”legepladser” til deltagerne i de

seks workshops i form af lokale klimaudfordringer. Hedensted

Kommune mødte op med to: Oversvømmelser i Hedensted

by, hvor Gesager Å løber over sine bredder efter kraftige

regnskyl. Og risikoen for oversvømmelser i Juelsminde, som

ligger faretruende lavt i forhold til havet.

”Som kommune kender vi jo godt til kompleksiteten og

tværfagligheden i problemerne, men vi fi k alligevel også

skærpet vores bevidsthed om udfordringerne”, fortæller

landinspektør Peter Svane-Knudsen, Hedensted Kommune.

For eksempel ville kommunen ikke tidligere have set

stigende vandstand i havet som en mulighed for at styrke

Juelsmindes særkende som maritim ferieby. Den positive

formulering er inspireret af den konstruktive tankegang på

regionens workshops.

I stedet for at inddæmme byen bag høje diger arbejder

kommunen nu videre med en langsigtet plan om at hæve vejanlæg

og nybyggerier i samarbejde med COWI.

Et af Hedensted Kommunes formål med at deltage i regionens

arrangement var da også at skabe gode alliancer med

rådgivere om de aktuelle projekter. Det lykkedes. Men kommunen

fi k mere end det ud af ”Klima i praksis”-forløbet.

”Mødet med eksperter fra videninstitutioner gav os et

indblik, som vi ellers skulle bruge meget lang tid på selv at

opnå. Det har betydet et kraftigt løft i Teknik og Miljøs samlede

bevidsthed og viden om håndtering af klimaforandringerne”,

fortæller Peter Svane-Knudsen.

aktører i projekterne styrkes, ligesom der skal være fokus på at

få aktiviteterne integreret i den ordinære drift, så aktiviteterne

fremadrettet kører uden projektmidler. Vækstforum har i alt

afsat 17 mio.kr. af EU’s socialfondsmidler til de to indsatser.

Info: karen.elsgaard@ru.rm.dk

dialog tema: Den Regionale Udviklingsplan 9


TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO

En europæisk kulturregion

»»kort nyt

Kapital til iværksættertalenter

En ny iværksætterfond med et samlet kapitaltilsagn på 100

mio. kroner er på vej i det midtjyske. Fonden skal investere

bredt i innovative virksomheder med vækstpotentiale

sammen med private investorer. Bag fonden står Region

Midtjylland, Færchfonden, Vald. Birn Holding A/S fra Holstebro

10 dialog tema: Den Regionale Udviklingsplan

Region Midtjylland samarbejder med Aarhus om at

få titlen som Europæisk Kulturhovedstad til regionen.

Indsatsen indgår i den nye regionale udviklingsplan

som et væsentligt bidrag til at skabe kulturel

sammenhæng og styrke i hele regionen. Allerede nu

høster Holstebro gevinster af 2017-kandidaturet.

samt investeringsselskabet Accelerace Invest K/S og

inkubatorselskaberne Nupark Innovation A/S og Accelerace

Management A/S. Som en del af pakken vil selskabet tilbyde et

træningsprogram for de bedste iværksættere for at gøre dem

klar til kapitaltilførsel.

Info: ruth.stroem@ru.rm.dk


Vinden suser koldt mellem de forladte slagteribygninger

midt i Holstebro, men om få år vil stedet

summe af liv. Kommunen har store planer med det

enorme areal på 11 ha, hvor Danish Crown i årtier

har slagtet millioner af svin og kreaturer.

”Det kan blive så fantastisk”, siger kulturchef Lisbet

Gormsen fra Holstebro Kommune.

Den indhegnede grund har hidtil været lukket land for

borgerne, men nu skal den omdannes til en moderne bydel.

Placeringen er ideel. Midt mellem gågaderne, banegården

og VIA University med 1.700 studerende vil området blive en

naturlig genvej for mange mennesker dagligt.

”Her kan vi få plads til det, som de pæne kvarterer i bymidten

ikke kan rumme”, siger Lisbet Gormsen.

De enorme asfalterede pladser kan blive til rå byrum med

plads til scener, teater, rockmusik, skateboardbaner, kunst

og ungdomskultur. Og de store industribygninger fra 1950-

60’erne kan rumme idrætsfaciliteter, kultur, butikker og erhverv.

Måske bowlingbaner og indendørs legepladser.

Fin timing

Alle ideer er velkomne. Af samme grund passer det Holstebro

Kommune rigtig godt, at Aarhus kæmper for at blive

Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Og at temaet for kandidaturet

er Rethink – altså gentænk.

”Når det regner på præsten, drypper det på degnen”, siger

Lisbet Gormsen og tilføjer, at Holstebro allerede nu har fået

meget ud af Aarhus’ kandidatur.

Hun sidder i den regionale styregruppe, som sekretariatet

for Aarhus2017 nedsatte i 2009. Styregruppen sikrer, at

kommunerne i regionen er involveret i Aarhus´ ansøgning.

For det er ikke kun Aarhus, der skal have noget ud af titlen.

De øvrige 18 kommuner i regionen har også mulighed for at

byde ind med lokale projekter, som kan styrke hele regionen

kulturelt – og dermed støtte Aarhus.

”Processen frem mod Aarhus’ færdige ansøgning har

virkelig været inspirerende. Vi har fået kontakter, som kan

komme os til gavn på mange måder fremover, og vi har be-

Det her kan blive fantastisk,

mener kulturchef Lisbet

Gormsen fra Holstebro Kommune.

I slutningen af 2012

udskriver kommunen en

arkitektkonkurrence om slagterigrunden

med støtte fra

Realdania.

Turisterhvervet bliver dygtigere

faktam

Alle bidrager økonomisk

Får Aarhus titlen som Europæisk Kulturhovedstad

i 2017, er de øvrige 18 kommuner i regionen

enige om at bidrage til projektet med 45 mio.

kroner. Aarhus Kommune yder selv 100 mio. kroner

og Region Midtjylland 55 mio. kroner.

Et udviklingsprojekt til 40 mio. kroner skal skabe mere

professionalisme og fodslag i turisterhvervet, der er udfordret

af mange små virksomheder uden tradition for samarbejde.

Projektet Det professionelle Turisterhverv skal give et

kvalitetsløft til hele regionens turisterhverv, og det omfatter

både medarbejdere, ledelse og virksomheder.

søgt hinanden i kommunerne og set, hvordan andre fysisk

har planlagt byrum”, siger Lisbet Gormsen.

Især de nye kulturelle netværk og det øgede kendskab til

hinanden i regionen er en sidegevinst ved Aarhus2017, som

hun vurderer meget højt.

”Det er faktisk meget svært at skabe succesfulde netværk.

Denne gang er det lykkedes, fordi vi har haft noget at netværke

om”, siger hun.

Samtidig har sekretariatet for Aarhus2017 præsenteret

kommunerne for kreative arbejdsmetoder og processer, der

har smittet positivt af på Holstebro Kommune. Nu arbejder

forvaltningerne internt mere på tværs i forbindelse med

projektet på slagterigrunden.

”Alt i alt giver Aarhus2017 os en mulighed for at fortælle

omverden om et projekt, vi har her i byen, og få andres tilbagemeldinger

og gode ideer. Alle de mange input giver vores

projekt et kvalitativt løft”, mener Lisbet Gormsen.

Et vindue til verden

Til november bliver det afgjort, om Aarhus eller rivalen Sønderborg

bliver Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Holstebro

Kommune krydser fingre for Aarhus, for selv om kommunen

vil gennemføre projektet på slagterigrunden uanset hvad, så

giver det flere muligheder, hvis projektet kan kobles med en

europæisk kulturhovedstad i regionen.

”Så får vores projekt et mere internationalt præg. Vi får

et vindue ud til verden. Det er jo en fantastisk tanke, at folk

kommer fra Milano eller Barcelona bare for at se vores nye

bydel”, siger Lisbet Gormsen.

De 120 kilometer mellem Holstebro og Aarhus kølner

derfor ikke den vestjyske opbakning til Aarhus’ kandidatur.

Synergien er allerede tydelig i følge Lisbet Gormsen, som tilføjer,

at det ikke kun er Holstebro, der har lært nyt i processen

frem til nu.

”Vi har fået et bredere udsyn. Det er der ingen tvivl om.

Men det har Aarhus altså også. Jeg tror, at Aarhus har opdaget,

at vi også kan meget her i Vestjylland”, siger hun.

Kontant gevinst

En rapport fra COWI konkluderer, at hvis Aarhus bliver

Europæisk Kulturhovedstad, kan det samlet set

skabe 2200 job i regionen. De nye job bliver skabt i

den kulturelle sektor, i de kreative erhverv og gennem

den effekt, kultur og kreativitet har på andre

sektorer. Holder konklusionen stik, vil regionens 19

kommuner kunne spare 263 mio. kroner i dagpenge

og øge skatteprovenuet med 45 mio. kroner.

Midtjysk Turisme indgår Destination Djursland, Ringkøbing-

Skjern Kommune, Aarhus Kommune, VisitAarhus, VisitHerning

og konsulentvirksomheden Seismonaut i projektet. Region

Midtjylland bidrager med 3,7 mio. kroner, kommunerne med 3,1

mio. kroner, mens EU’s Socialfond ventes at bidrage med godt

20 mio. kroner.

Info: erik.sejersen@ru.rm.dk

dialog tema: Den Regionale Udviklingsplan 11


Kom så

på vingerne

faktam

Vindmøller har været gennem en rivende udvikling

de seneste 20 år.

Moderne møller på land er typisk 100-150 meter

høje, og større møller giver en lavere pris pr. produceret

kWh.

Kommunerne har ansvaret for at planlægge vindmøller

på land med totalhøjde op til 150 m.

Højere vindmøller og vindmøller på havet er statens

ansvar.

TEKST: MARIANNE GREGERSEN

FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO

»»kort nyt

Boeing opruster i Midtjylland

Den amerikanske flyfabrik Boeing har udvidet sit partnerskab

med det Herningbaserede, Danish Advanced Manufacturing

and Research Centre (DAMRC) ved at blive fuldgyldigt

aktivt medlem. Det giver midtjyske virksomheder adgang

til et verdensomspændende netværk af forsknings- og

udviklingscentre, som er tilknyttet Boeing. ”Nu kan Boeing

12 dialog tema: Den Regionale Udviklingsplan

Den regionale udviklingsplans

målsætning om 50 procent vedvarende

energi i 2025 kan godt

nås, men der skal skrues op for både

vindkraft og biogas. Det fremgår af

Region Midtjyllands perspektivplan

for energiområdet. Flere kommuner,

deriblandt Randers, er godt på vej til

en klimavenlig energiomstiling.

sammen med DAMRC udforske nye projektidéer med henblik på

at bistå midtjyske industrivirksomheder inden for avancerede

produktionsmetoder, og det udvider samarbejdsmulighederne

ganske betragteligt«, siger Ole Lauridsen, formand for DAMRC

og Chief Technology Officer hos Terma A/S. DAMRC er støttet af

Region Midtjylland som led i regionens bestræbelser på at øge

anvendelse af og viden om avanceret produktionsteknologi.

Info: niels.dahl@ru.rm.dk


Vindmøller, der snurrer lystigt i blæsten, er en af

grundpillerne i Region Midtjyllands nye energiperspektivplan.

Region Midtjylland og de 19 kommuner

har sat det meget ambitiøse mål at hente halvdelen

af elforbruget fra vedvarende energi i år 2025.

Vind, biogas og fast biomasse er hovedingredienserne

i energiperspektivplanen, der skal sikre borgerne i Region

Midtjylland miljøvenlig strøm til erhvervslivet og private

husholdninger og skrue ned for CO2 udslippet.

Let bliver det dog ikke at nå i mål. Det er en stor udfordring,

som kræver, at kommuner, fjernvarmeværker, energiselskaber

og videninstitutioner er parat til at stå på tæer og anstrenge

sig. Men det er muligt, hvis alle parter fokuserer på mulighederne

frem for barriererne, er holdningen i Region Midtjylland.

Selv om det blæser meget i Midtjylland, er der også vindstille

ind imellem, og der er brug for at trække på andre

energikilder end vindmøller til at dække elforbruget i den

slags vejr. Her er planen, at biogas og fast biomasse skal supplere

vindkraft.

Gødning til gas

Biogas er velegnet som supplement, fordi landbruget producerer

tonsvis af husdyrgødning. Regeringens mål er at nyttiggøre

omkring halvdelen af den danske husdyrgødning til

biogas. Hvis Region Midtjylland skal nå målet om 50 procent

vedvarende energi i 2025, skal andelen her i regionen helst

højere op. Biogas kan også dannes af restprodukter fra skovbrug,

halm, energipil og sukkerroer.

For at leve op til målet i energiperspektivplanen er der

først og fremmest brug for en kraftig udbygning af vindkraft.

Det vil sige, at kommunerne speeder deres opstilling af

vindmøller på land op. Det er nødvendigt med en tredobling i

forhold til det antal møller, der snurrer i dag.

Flere kommuner i Region Midtjylland er i fuld gang med

at lægge vindmølleplaner. En af de mest ambitiøse er Randers,

der i en årrække har udbygget vindkraften. Byrådet vil

være i front med vedvarende energi og har med bred opbakning

vedtaget en langsigtet klimaindsats, Klimaplan 2030.

I mål før tid

”Umiddelbart efter kommunesammenlægningen besluttede

byrådet at formulere en vision om vedvarende energi og satse

på energi fra vindmøller, biogas og sol, fordi det virkelig

batter noget på CO2-regnskabet”, fortæller klimakoordinator

i Randers Kommune Lars Bo Jensen.

Som en af landets største kommuner føler Randers en

forpligtelse i forhold til klimaudfordringerne, og det kræver

Millioner til nyt liv på landet

Udviklingen i de midtjyske landdistrikter får nu en hjælpende

hånd fra regeringens såkaldte 280 mio. kroners pulje, der

består af penge fra EU’s landdistriktsmidler. 46,2 af millionerne

er nemlig øremærket til udvikling af landdistrikterne i den

midtjyske region. Ud over de 46,2 mio. EU-kroner ventes

regionen at bidrage med 16,5 mio. og kommunerne med 28,2

engagement fra offentlige myndigheder, private virksomheder

og borgere.

Det går rigtig godt med at følge klimaplanen. Faktisk så

godt, at målet nås før tid. Hvis de planlagte vindmøller stilles

op, er Randers allerede i 2017 meget tæt på målet, som er at

mindske CO2-udslippet fra kommunens borgere og virksomheder

med 75 procent i forhold til 1990. Året, hvor Kyotoaftalen

blev indgået.

110 møller

Danmarks største vindmøllepark på land ligger da også ved

Overgård Gods mellem Havndal og Sødring i Randers Kommune.

Den er senest udbygget fra 20 til 30 vindmøller. I alt

110 vindmøller er stillet op inden for kommunegrænsen i

klumper på tre til fem, og de producerer 250 mio. kWh.

Randers får dækket 75 procent af det samlede elforbrug

til kommunes borgere, industri og virksomheder på årsbasis

via vedvarende energi fra vindmøller og biogas.

”Med vind, biogas og sol får vi ren energi for pengene, og

det fl ytter rigtig meget på CO2-regnskabet på kort tid. Og

desuden skaber det grønne arbejdspladser, for blandt andet

vindmøllerne skal vedligeholdes”, siger Lars Bo Jensen.

Det blæser ikke så meget i Randers som andre steder i

regionen, og borgerne bor relativt tæt, men alligevel kan det

lade sig gøre at fi nde 28 velegnede vindmølleområder. Det

burde også være muligt at fi nde velegnede områder andre

steder i regionen, mener klimakoordinatoren.

Små og store investorer

Erfaringen i Randers er, at der ikke er problemer med at få

private investorer – både små og store - til at skyde penge i

møllerne. Med de nuværende regler for tilskud er en vindmølle

i Randers-området ifølge klimakoordinatoren betalt

tilbage inden for 10-15 år.

Men gode viljer og høje ambitioner er ikke altid nok, for

det er ikke alle borgerne i Randers Kommune, der er lige

begejstrede for vindmøller. I to af ti nye områder, der er udpeget

til opstilling af vindmøller, har der været massiv modstand.

Det har fået kommunen til at droppe opstillingen af

møller de pågældende steder.

”Til trods for at opstilling af vindmøller er underlagt en

meget restriktiv lovgivning, hvor for eksempel grænsen for

hvor mange decibel en vindmølle må udsende, er lavere end

støjen fra en opvaskemaskine, er der borgere, der føler sig

generet af vindmøller. Borgernes protester er hørt, og et par

vindmølleområder tæt på landsbyer er nu taget af bordet”,

siger Lars Bo Jensen.

mio. Der bliver således mulighed for at iværksætte initiativer for

cirka 91 mio. kroner.

De projekter, som kan få tilskud, skal kunne rummes inden for

en af fi re kategorier: Attraktive levevilkår, Nye arbejdspladser,

Netværk og demonstrationsprojekter i fødevaresektoren samt

Natur og miljø. Ansøgningsfristen er 23. marts 2012.

Info: lars.madsen@ru.rm.dk

dialog tema: Den Regionale Udviklingsplan 13


Når RUP´en er vedtaget ...

I samme øjeblik den nye regionale

udviklingsplan er vedtaget, er kursen sat for

nye initiativer og samarbejder i regionen.

Dialog har spurgt udvalgte personer i det

midtjyske om, hvad de gerne ser,

at den nye RUP fører til.

FÆRRE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE

Palle Christiansen, regionsdirektør i

Beskæftigelsesregion Midtjylland

Hvilke aktiviteter kunne du forestille dig?

Fortsat fokus på at øge arbejdsudbuddet både på kort

og lang sigt. For at bremse afgang fra arbejdsmarkedet

til førtidspension, bekæmpe langtidsledighed og

marginalisering og for at få flere unge til at gennemføre

en uddannelse.

Hvad kunne der komme ud af det?

Hvis indsatsen for at øge arbejdsudbuddet lykkes, vil

regionens vækstkapacitet blive øget, samtidig med

at færre borgere kommer på offentlig forsørgelse.

Desuden vil virksomheder i mindre grad opleve rekrutteringsproblemer.

Hvem vil det især være interessant at få til at samarbejde

om disse mål?

Beskæftigelsesregionen har allerede i dag et godt

samarbejde med regionen og kommunerne. Men for

at imødegå fremtidens udfordringer kan der måske

være behov for et endnu tættere samarbejde mellem

virksomhederne og skolerne om indsatsen.

»»kort nyt

Rødding ligner en vinder

Indbyggerne i Rødding nordvest for Skive vil noget med deres

landsby, og de gør også noget ved det. De mange initiativer

kan være til inspiration for andre, mener et ekspertudvalg,

som peger på Rødding som modtager af Region Midtjyllands

landsbypris 2012.

14 dialog tema: Den Regionale Udviklingsplan

MANGE SMÅ SKRIDT

Søren Hermansen, direktør i

Samsø Energiakademi

Hvilke aktiviteter kunne du forestille dig?

Lokale borgermøder, hvor aktører forpligtes til at

deltage. Ikke som tvang, men fordi de ikke kan blive

hjemme. Det angår nemlig dem!

Og lokale/kommunale handlingsplaner med perspektiv,

originalitet og engagement.

Hvad kunne der komme ud af det?

Mange små skridt kan også bringe os fremad, og alle

i lokalsamfundet kan være med, hvis de yder en indsats.

What’s in it for me er en afgørende faktor for de

fleste.

Hvem vil det især være interessant at få til at samarbejde

om disse mål?

Små og mellemstore virksomheder, organisationer,

borgere, kommunen og regeringen. Med en national

målsætning som ramme kan der ske store ting i lokalområder.

Det var sådan, vindmølle-eventyret startede.

Det kan vi gøre igen!

I Rødding har de fået sig en kulturhal, en hjemmeside, et bytorv

med vandkunst, en flagallé og såmænd også en folkepark. De

har efter aftale med en række lodsejere anlagt 52 kilometer

trampestier i og omkring deres landsby, og så har de indført

”running dinners”, hvor især tilflytterne på en aften besøger


BORGERNES EGNE BUSSER

Kirsten Terkilsen, borgmester i Hedensted Kommune

Hvilke aktiviteter kunne du forestille dig?

Temamøder, hvor trafikforskere fremlægger bud på

fremtidens kollektive transport, erfaringer fra andre

kommuner og lande. Efterfulgt af konkrete pilotprojekter

her i vores region, så vi kan afprøve nogle af de

skæve tanker.

Hvad kunne der komme ud af det?

Måske skal vi gentænke hele ideen med rutebusser og

det regionale trafikselskab. Måske skal vi iværksætte

forsøgsprojekter, der er drevet af lokalområder med

egne chauffører. Noget, som bedre modsvarer borgernes

behov. Det væsentlige er, at vi er klar til at gå

nye veje.

Hvem vil det især være interessant at få til at samarbejde

om disse mål?

Kommuner, Region Midtjylland og Midttrafik skal

indgå i et samarbejde, der har borgerne som omdrejningspunkt

- ikke de respektive interesser for økonomi

og opgaver, egne produkter og kendte snitflader. Derudover

er det oplagt at inddrage trafikforskere, som

kan være med til at tænke nyt.

LYST TIL UDDANNELSE

Jens Skov, rektor ved

Horsens Gymnasium

Hvilke aktiviteter kunne du forestille dig?

Mere intensivt samarbejde mellem gymnasiet, de

videregående uddannelser og erhvervslivet. F.eks.

gennem talentudvikling og konkurrencer og gennem

faglige samarbejder i forbindelse med de store skriftlige

opgaver på gymnasiet.

Hvad kunne der komme ud af det?

Konkret inspiration og fascination af arbejdet i virksomheder,

så eleverne motiveres til at sigte efter

videnintensive stillinger i erhvervslivet og får ekstra

lyst til videregående uddannelse.

Hvem vil især være interessant at få til at samarbejde

om disse mål?

Videntunge virksomheder – både naturvidenskabelige

og humanistiske - sammen med videregående uddannelser.

flere forskellige familier i landsbyen og spiser en ret hvert sted

for så at slutte sig til en stor fest i forsamlingshuset.

Alle disse aktiviteter har været medvirkende til, at Rødding i de

seneste ti år har øget indbyggertallet med 100 personer, så de i

MERE VIDEN OM VAND

Rolf Johnsen, geolog og leder af klimatilpasningsinitiativer

i Region Midtjylland

Hvilke aktiviteter kunne du forestille dig?

Vi kortlægger potentielt oversvømmede arealer, vi analyserer fremtidens drikkevandsbehov

i regionen, og endelig vil vi se mere på klimatilpasningsløsninger i Danmark og udlandet,

så vi ikke opfinder den dybe tallerken to gange.

Hvad kunne der komme ud af det?

Et grundlag for at diskutere løsninger på tværs af kommunegrænser og en viden om muligheder,

så man lokalt kan finde ud af, hvad der passer bedst, og om udfordringerne kan

give gevinster i nærmiljøet. Regionen kan blive en platform, hvor gode idéer bliver fremlagt

og videreudviklet som løsninger på nutidens og fremtidens udfordringer med vand.

Hvem vil det især være interessant at få til at samarbejde om disse mål?

Kommunale medarbejdere, som er involveret i planlægning, miljø, forsyning m.m. vil

være oplagte. Vi har også i regionen stærke forskningsmiljøer - bl.a. landbrugsforskningen

i Foulum, Danmarks Miljøundersøgelser i Silkeborg, Arkitektskolen i Aarhus og de

dygtige biologer og geologer på Aarhus Universitet.

SUNDERE MAD

Gustaf Bock, chefkonsulent i Videncenter for Landbrug

Hvilke aktiviteter kunne du forestille dig?

Vi ser spændende udfordringer i folkesundhed, og vores holdning er, at vi skal løfte fra

bunden. Forskning viser, at råvarer har stor indflydelse på sundhed, så vi skal ikke ændre

vaner, men skabe sund mad – f.eks. sunde burgere, pizzaer, o.s.v.

Hvad kunne der komme ud af det?

Vi skal ud af osteklokken og ind på sporet af et sundt samfund, hvor viden, udvikling og

produkter bliver til gavn for folkesundheden og nye forretningsområder.

Hvem vil det især være interessant at få til at samarbejde om disse mål?

Human forskning på Aarhus Universitet, regionale folkesundhedsinstitutioner, kommuner

og andre myndigheder skal danne netværk og projekter med fødevareklynger (forskning,

virksomheder og landmænd).

dag er 1.580 i Rødding sogn. Og nu kan de altså glæde sig over at

være indstillet til at modtage Region Midtjyllands landsbypris,

der ledsages af 150.000 kroner.

Info: annalise.vesterby@ru.rm.dk

dialog tema: Den Regionale Udviklingsplan 15


TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO

Sundhed og uddannelse

følges ad

Regionen og de 19 midtjyske kommuner vil arbejde for, at borgerne får gode

muligheder for at trives og kan bringe deres talenter i spil. Et afgørende

skridt mod et godt voksenliv er en ungdomsuddannelse, og derfor sætter

RUP’en fokus på de unges fysiske og psykiske trivsel.

»»kort nyt

Turister skal købe mere

Tre turismeprojekter har hver fået støtte på 1,2 mio. kroner fra

Region Midtjylland. Det drejer sig om Hærvejen, Gudenåen og

Limfjorden. Alle tre projekter er rettet mod at tiltrække fl ere

internationale og købestærke turister til områderne. Derfor er

16 dialog tema: Den Regionale Udviklingsplan

Blandt de velfungerende unge på uddannelsesstederne er der en

gruppe sårbare unge, der har brug for ekstra opmærksomhed for

at gennemføre en uddannelse. Det får de blandt andet på teknisk

skole i Skjern, hvor billedet her er fra.

der afsat en del penge til markedsføring af områderne, men der

er også fokus på at udvikle områdernes tilbud til turisterne, så

kvaliteten øges. Der skal udvikles pakker af eksisterende tilbud

og nyudviklede oplevelser, som skal medvirke til at tiltrække

fl ere turister og til at øge omsætningen i turisterhvervet.

Info: www.turisme.rm.dk


Unge lider under forventningspres. Ikke bare fra samfundet

og forældrene, men i høj grad også fra dem

selv. I dag er unge ansvarlige for deres egen succes

og dermed også for deres egen fi asko, men det er

svært at navigere mellem de mange muligheder.

”For 100 år tilbage var der jo ikke tvivl om, at du skulle være

murer, hvis din far var murer”, siger seniorforsker Pia Vedel

Ankersen, CFK, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region

Midtjylland. Hun er projektleder på en undersøgelse om unge

midtjyders sundhed og trivsel.

”I dag er alle muligheder åbne for alle, og det skaber et utroligt

forventningspres. Og det er sværere at håndtere som ung,

for i dag ved vi, at man ikke er fuldt psykologisk moden som 16årig”,

påpeger forskeren.

Undersøgelsen viser, at ikke alle unge er i psykisk topform.

I 2010 har Region Midtjylland samlet data blandt næsten 4.000

16-24-årige i regionen, og svarene viser, at knap en tredjedel

af dem har været nedtrykte, ængstelige, nervøse eller angste

inden for de seneste 14 dage. 8 procent har været meget genereret

af det.

83 procent trives

Og 31 procent har et højt stress-niveau. Undersøgelsens resultater

gælder for de ca. 140.000 unge midtjyder i alderen 16-24

år, og det er første gang, der er lavet en sundhedsprofi l på unge

i Region Midtjylland.

Heldigvis vurderer 83 procent af de unge deres psykiske

trivsel som god, mens 17 procent vurderer den som nogenlunde

eller direkte dårlig. Af dem har 13 procent oplevet forbigående

psykiske lidelser som angst eller let depression, mens 4

procent lider af langvarig psykisk sygdom.

”Fysisk trives de unge rigtig, rigtig godt. Men trivslen er ikke

i top, når det gælder psykisk sundhed”, siger Pia Vedel Ankersen.

For nogle handler oplevelsen af pres eller stress om at

skulle fi nde den rette vej i livet eller leve op til forventningerne.

Andre fi nder det svært at få skole, lektier, sport og familie til at

hænge sammen eller har fået skrammer i mødet med arbejdslivet.

De mest stressede er dog ifølge sundhedsprofi len dem, som

ikke er i gang med en uddannelse. Det påvirker i høj grad unges

trivsel negativt, hvis de ikke er med på uddannelsesvognen.

Stress uden uddannelse

Hvis målet om, at 95 procent af de unge får en ungdomsuddannelse,

skal nås, kræver det en særlig indsats fra skolerne,

for eleverne spænder lige fra de selvkørende til de psykisk

sårbare.

Ifølge Pia Vedel Ankersen er en ungdomsuddannelse afgørende

for de unges psykiske trivsel på længere sigt.

”Vi ved, at hvis de ikke får en uddannelse eller et kvalifi ceret

arbejde, er deres psykiske sundhed resten af livet truet. En uddannelse

hjælper dem til at mestre deres voksenliv. Derfor er

det vigtigt at være særligt opmærksom på unge, som falder fra

en ungdomsuddannelse”, understreger hun.

Nye oplevelser på Djursland

Fonden Destination Djursland har fået bevilget 2 mio. kr. til

projektet »Djursland - Vækst gennem oplevelser« for perioden

2012-2014. Projektets formål er at øge konkurrenceevnen i

turismen på Djursland og skabe arbejdspladser til gavn for

Djursland som landdistrikt. Djursland som ferieområde skal

udvikles ved at skabe sammenhæng, modne og udvikle nye

faktam

Sundhedsprofi len ”Hvordan har du det” gennemføres af

Region Midtjyllands center for forskning og kvalitetsudvikling

på social- og sundhedsområdet CFK Folkesundhed

og Kvalitetsudvikling i samarbejde med regionens

19 kommuner.

Sundhedsprofi len for voksne udkom i starten af 2011,

mens profi len for de 16-24 årige kom i november 2011.

DE UNGE HAR ORDET

citater fra interviews med unge fra undersøgelsen

”Hvordan har du det?”

Skift og store beslutninger påvirker den psykiske trivsel,

som en ung værnepligtig beskriver her:

”Så man skal sgu være rimeligt sikker på, hvad man vil.

Og det er jeg ikke. Altså, jeg er ikke sikker på, hvilke fag

jeg skal have, hvis jeg skal være lærer… og hvor jeg vil

studere henne… Der er mange ting, der spiller ind. Og så

skal man bare ramme rigtigt alligevel, føler jeg lidt. Og

det, føler jeg også, er et rimeligt stort pres”.

Mange unge har en travl hverdag, og undersøgelsen

viser, at 31 % af de unge oplever et højt stressniveau.

Der skal være tid til skole, familie, venner, sport og arbejde,

som en 17-årig mandlig gymnasieelev beskriver:

”… det er primært skolearbejdet og rigtig mange lektier

og store opgaver, der stresser. Fordi jeg føler, at jeg har

rigtig meget i min hverdag. Både med sport og skole og

altså venner og familie, og jeg føler tit at … jeg kunne

ønske mig fl ere timer i døgnet”.

En kvindelig gymnasieelev i 1. g beskriver, hvordan

egne forventninger, specielt til præstationer i skolen,

medfører oplevelsen af at være presset:

”Jeg har haft alt for mange ting, som var store og har

betydet meget, og som jeg synes er vigtige og skal gå

godt. Og når der er så mange ting, man gerne vil gøre

godt, så tager det ofte meget mere tid, og så føler man

overhovedet ikke, man kan magte det, når man gerne vil

gøre det så godt som muligt”.

Undersøgelsen viser, at 13 % af de unge lider af forbigående

psykiske lidelser, og 4 % lider af vedvarende

psykisk sygdom. En ung kvinde på en husholdningsskole

beskriver her sin sociale fobi:

”Jeg har haft social fobi og har det stadigvæk lidt, hvor

jeg får rysteture og begynder at svede og alt muligt.

Fordi jeg bliver bange”.

produkter samt synliggøre, fremhæve og formidle disse under

en fælles ramme af Djurslands særlige karakteristika og

konkrete kendetegn som ferieområde. Som led i projektet sættes

der fokus på lokale produkter, oplevelser, kultur og identitet.

Info: karin.kristensen@ru.rm.dk

dialog tema: Den Regionale Udviklingsplan 17


TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO

Mentorer holder

de unge på sporet

faktam

Ungdomsuddannelserne i Skjern har oprustet indsatsen

for at forhindre frafald og ansat tre mentorer. Effekten

er, at ingen dropper helt ud af uddannelsessystemet.

»»kort nyt

Ringkøbing Fjord bliver mere synlig

Ringkøbing-Skjern Kommune har fået bevilget godt 2,5

mio. kr. til projektet »Oplevelsesudvikling ved Ringkøbing

Fjord« for perioden 2012-2014. Projektets formål er at

bidrage til en øget positionering på det globale marked, så

destinationen får en forbedret konkurrenceevne og samlet

18 dialog tema: Den Regionale Udviklingsplan

set opnår en stigning i antal overnatninger og en stigning i

døgnforbruget. Projektet indeholder Energivenlige feriehuse,

Ringkøbing Fjord Oplevelsesnet, Fremtidens Superstrande,

Projekt synlighed, branding og markedsføring samt øvrige

markedsføringsindsatser og endelig udvikling af Bork Havn.

Info: karin.kristensen@ru.rm.dk


Når elever på teknisk skole i Skjern har det svært, behøver

de ikke gå alene og tumle med deres problemer,

hvis de ikke lige har lyst til at tale med deres forældre

eller lærerne. De kan tale med skolens mentor Niels

Kjeldtoft.

Han ser det som sin vigtigste opgave at lytte til de unge. Og

tale med dem om mulige løsninger på deres problemer. Det tilbud

benytter eleverne sig gerne af. Ligesom skolens lærere kontakter

mentoren, hvis en elev hænger med hovedet. Det samme

gør bekymrede forældre.

For halvandet år siden diskuterede ungdomsuddannelserne i

Skjern, hvorfor unge dropper ud, og konklusionen var, at mange

af de unges problemer ikke var af faglig, men af social og psykisk

karakter, og at de manglede tid med voksne.

Derfor besluttede UU Skjern og ungdomsuddannelserne at

ansætte tre mentorer til de 600 elever, for problemer gør det

svært for unge at holde fokus på undervisningen.

Hovedårsag til frafald

Psykiske og personlige problemer hos eleverne er hovedårsagen

til frafald, lyder vurderingen fra rektor for ungdomsuddannelserne

i Skjern John Lemming.

”I dag er der større krav at leve op til for de unge. Alle skal

have en uddannelse, så unge med problemer kan i modsætning

til tidligere ikke ”gemme sig” ved at tage et job som specialarbejder

eller få et job på landet”, siger John Lemming.

Mentor Niels Kjeldtoft mener, det er svært at være ung i dag,

for der er mange muligheder og store forventninger fra både

forældre og samfundet om, at de unge får en god uddannelse.

Hurtig hjælp afgørende

Psykisk sårbare unge fylder en del i hans arbejde. For eksempel

har han dette skoleår haft kontakt med en ung mand, som

havde det rigtig skidt. Efter en samtale med Niels Kjeldtoft, tilbød

mentoren at tage med den unge til lægen, og dagen efter til

Nyt liv til sundhedsinnovationen

Niels Kjeldtoft er ansat som mentor på teknisk skole og går rundt

på skolens værksteder og taler med elever. Ligesom de to andre

mentorer, som ungdomsuddannelserne i Skjern har ansat til at

hjælpe unge med at gennemføre deres uddannelse, bruger han sin

tid med de unge og ikke bag et skrivebord for at skrive rapporter.

Et internationalt netværk for sundhedsinnovation er i sin

vorden. I december gæstede folk fra Singapore, Stanford

(USA), Uppsala og Barcelona, Aarhus Universitet og Region

Midtjylland. Formålet var at styrke den internationale dialog og

få en masse viden om, hvordan man får koblet tværdisciplinær

forskning og sundhedsinnovation sammen.

psykiater. I løbet af et døgn var den unge mand i behandling for

sin psykiske lidelse og fi k det bedre.

”Det er afgørende med hurtig hjælp i sådan et tilfælde. Det samme

gælder unge, som er ude i et misbrug og gerne vil ud af det.

Dem følger jeg til misbrugscentret. Vi hjælper unge med at tage

fat i problemerne, før de udarter sig”, siger Niels Kjeldtoft.

”Og det kan være lettere at tale med en vildtfremmed end forældrene,

for over for mig har de unge ingen følelser i klemme”,

tilføjer han.

Besøg af bus

For at gøre det legalt for unge at tale om psykiske problemer og

gøre dem klogere på emnet har Region Midtjylland i samarbejde

med undervisere fra Psykiatrifonden besøgt teknisk skole og

Gymnasiet HTX i Skjern før jul. Samt uddannelsesinstitutioner i

fi re andre midtjyske byer.

Initiativet er en del af den landsdækkende kampagne ”EN AF

OS”. Ud over foredrag om psykisk sygdom blev en bus fra Psykiatrifonden

parkeret foran skolerne.

”De unge var langt mere åbne, end vi havde håbet på. Og

nogle opsøgte selv Psykiatribussen efter foredraget”, siger John

Lemming.

Hans arbejdsdag starter typisk tidligt om morgenen med opringninger

til elever, der har mere end almindelig svært ved at

komme ud af døren i tide. Nogle dage må han endda hente dem.

Senere går Niels Kjeldtoft rundt på skolen og får en sludder

med elever, mens de rumsterer med biler, strøm eller andet i

værkstederne. Han har også samtaler med elever derhjemme

sammen med deres forældre.

Effekten af mentor-indsatsen i Skjern er ifølge rektor John

Lemming foreløbig, at de elever, som forlader den ungdomsuddannelse,

de er i gang med, ikke længere går ud til ingenting

men til en anden uddannelse.

”Det vigtigste er ikke, hvor de får deres uddannelse, men at

de får en. Ellers er de dårligt stillet i deres voksenliv”, fastslår

John Lemming.

I front med erfaringer om tværdisciplinær forskning og

sundhedsinnovation er Stanford, der siden 1998 har arbejdet

med dette under titlen Bio X og Biodesign, og idéen har bredt

sig til både Europa og Asien. Tiden er nu kommet til, at Aarhus

Universitet og Region Midtjylland vil gøre kunsten efter ved

etablering af Bio X- Denmark.

Info: tenna.andreasen@ru.rm.dk

dialog tema: Den Regionale Udviklingsplan 19


»»kort nyt

Symfoni på tværs

Regionsrådet for Region Midtjylland har bevilget 400.000 kr. til

Ungdomssymfoniorkestret REMUS. REMUS blev etableret i foråret 2011 med støtte fra

Region Midtjyllands kulturpulje, og det nye tilskud, som er fordelt over to år, skal bidrage

til en videreudvikling af det succesfulde initiativ.

Ungdomssymfoniorkesteret fungerer som et bindeled mellem det lokale arbejde og det

professionelle niveau, i og med at unge mellem 12 og 20 år med evner og talent inden for

den klassiske musik her kan mødes og dyrke sammenspil på højeste niveau nær deres

bopæl.

Info: tine.mogensen@ru.rm.dk eller www.kultur.rm.dk

Midtjyske kommuner i front med biogas

Skive Kommune, Lemvig Kommune og Samsø Kommune er partnere i et stort fælles

skandinavisk projekt, som har fået tildelt 8 mio. kroner i EU støtte fra Kattegat-

Skagerrak programmet. Projektet skal skabe arbejdspladser og nye virksomheder, som

beskæftiger sig med biogas i Sverige, Norge og Danmark. Projekt Implement er udviklet

i et samarbejde mellem de tre midtjyske kommuner og en række kommuner i både

Vestsverige og Norge. Det støttes af Region Midtjyllands Vækstforum og har et samlet

budget på 16 mio. kroner.

”I Vestsverige er der gode erfaringer med biogas i transportsektoren og udvikling af

erhvervs-klyngesamarbejde, og i Norge har de udviklet biogas af fiskeaffald. Det kan vi

lære af i Danmark”, konstaterer international projektkoordinator Steen Hintze, Skive

Kommune.

”Til gengæld har Lemvig gode erfaringer med etablering af større anlæg, Samsø med

at inddrage borgere i planlægningsprocesserne, og Skive med kommunal styring og

gennemførelse af store bæredygtige energiprojekter. Landenes forskellige erfaringer er

baggrunden for, at EU har fundet det interessant at støtte et samarbejde over grænser”.

Info: henning.laursen@ru.rm.dk

NÆSTE NUMMER

Magasinpost UMM

id-nr. 42717

af Dialog udkommer 1. maj. Det handler om infrastruktur og

om, hvordan vi gør det nemmere og hurtigere at komme

rundt i regionen for både borgere og varer.

More magazines by this user
Similar magazines