12/2012 - Region Midtjylland

regionmidtjylland.dk

12/2012 - Region Midtjylland

Vindmøller, der snurrer lystigt i blæsten, er en af

grundpillerne i Region Midtjyllands nye energiperspektivplan.

Region Midtjylland og de 19 kommuner

har sat det meget ambitiøse mål at hente halvdelen

af elforbruget fra vedvarende energi i år 2025.

Vind, biogas og fast biomasse er hovedingredienserne

i energiperspektivplanen, der skal sikre borgerne i Region

Midtjylland miljøvenlig strøm til erhvervslivet og private

husholdninger og skrue ned for CO2 udslippet.

Let bliver det dog ikke at nå i mål. Det er en stor udfordring,

som kræver, at kommuner, fjernvarmeværker, energiselskaber

og videninstitutioner er parat til at stå på tæer og anstrenge

sig. Men det er muligt, hvis alle parter fokuserer på mulighederne

frem for barriererne, er holdningen i Region Midtjylland.

Selv om det blæser meget i Midtjylland, er der også vindstille

ind imellem, og der er brug for at trække på andre

energikilder end vindmøller til at dække elforbruget i den

slags vejr. Her er planen, at biogas og fast biomasse skal supplere

vindkraft.

Gødning til gas

Biogas er velegnet som supplement, fordi landbruget producerer

tonsvis af husdyrgødning. Regeringens mål er at nyttiggøre

omkring halvdelen af den danske husdyrgødning til

biogas. Hvis Region Midtjylland skal nå målet om 50 procent

vedvarende energi i 2025, skal andelen her i regionen helst

højere op. Biogas kan også dannes af restprodukter fra skovbrug,

halm, energipil og sukkerroer.

For at leve op til målet i energiperspektivplanen er der

først og fremmest brug for en kraftig udbygning af vindkraft.

Det vil sige, at kommunerne speeder deres opstilling af

vindmøller på land op. Det er nødvendigt med en tredobling i

forhold til det antal møller, der snurrer i dag.

Flere kommuner i Region Midtjylland er i fuld gang med

at lægge vindmølleplaner. En af de mest ambitiøse er Randers,

der i en årrække har udbygget vindkraften. Byrådet vil

være i front med vedvarende energi og har med bred opbakning

vedtaget en langsigtet klimaindsats, Klimaplan 2030.

I mål før tid

”Umiddelbart efter kommunesammenlægningen besluttede

byrådet at formulere en vision om vedvarende energi og satse

på energi fra vindmøller, biogas og sol, fordi det virkelig

batter noget på CO2-regnskabet”, fortæller klimakoordinator

i Randers Kommune Lars Bo Jensen.

Som en af landets største kommuner føler Randers en

forpligtelse i forhold til klimaudfordringerne, og det kræver

Millioner til nyt liv på landet

Udviklingen i de midtjyske landdistrikter får nu en hjælpende

hånd fra regeringens såkaldte 280 mio. kroners pulje, der

består af penge fra EU’s landdistriktsmidler. 46,2 af millionerne

er nemlig øremærket til udvikling af landdistrikterne i den

midtjyske region. Ud over de 46,2 mio. EU-kroner ventes

regionen at bidrage med 16,5 mio. og kommunerne med 28,2

engagement fra offentlige myndigheder, private virksomheder

og borgere.

Det går rigtig godt med at følge klimaplanen. Faktisk så

godt, at målet nås før tid. Hvis de planlagte vindmøller stilles

op, er Randers allerede i 2017 meget tæt på målet, som er at

mindske CO2-udslippet fra kommunens borgere og virksomheder

med 75 procent i forhold til 1990. Året, hvor Kyotoaftalen

blev indgået.

110 møller

Danmarks største vindmøllepark på land ligger da også ved

Overgård Gods mellem Havndal og Sødring i Randers Kommune.

Den er senest udbygget fra 20 til 30 vindmøller. I alt

110 vindmøller er stillet op inden for kommunegrænsen i

klumper på tre til fem, og de producerer 250 mio. kWh.

Randers får dækket 75 procent af det samlede elforbrug

til kommunes borgere, industri og virksomheder på årsbasis

via vedvarende energi fra vindmøller og biogas.

”Med vind, biogas og sol får vi ren energi for pengene, og

det fl ytter rigtig meget på CO2-regnskabet på kort tid. Og

desuden skaber det grønne arbejdspladser, for blandt andet

vindmøllerne skal vedligeholdes”, siger Lars Bo Jensen.

Det blæser ikke så meget i Randers som andre steder i

regionen, og borgerne bor relativt tæt, men alligevel kan det

lade sig gøre at fi nde 28 velegnede vindmølleområder. Det

burde også være muligt at fi nde velegnede områder andre

steder i regionen, mener klimakoordinatoren.

Små og store investorer

Erfaringen i Randers er, at der ikke er problemer med at få

private investorer – både små og store - til at skyde penge i

møllerne. Med de nuværende regler for tilskud er en vindmølle

i Randers-området ifølge klimakoordinatoren betalt

tilbage inden for 10-15 år.

Men gode viljer og høje ambitioner er ikke altid nok, for

det er ikke alle borgerne i Randers Kommune, der er lige

begejstrede for vindmøller. I to af ti nye områder, der er udpeget

til opstilling af vindmøller, har der været massiv modstand.

Det har fået kommunen til at droppe opstillingen af

møller de pågældende steder.

”Til trods for at opstilling af vindmøller er underlagt en

meget restriktiv lovgivning, hvor for eksempel grænsen for

hvor mange decibel en vindmølle må udsende, er lavere end

støjen fra en opvaskemaskine, er der borgere, der føler sig

generet af vindmøller. Borgernes protester er hørt, og et par

vindmølleområder tæt på landsbyer er nu taget af bordet”,

siger Lars Bo Jensen.

mio. Der bliver således mulighed for at iværksætte initiativer for

cirka 91 mio. kroner.

De projekter, som kan få tilskud, skal kunne rummes inden for

en af fi re kategorier: Attraktive levevilkår, Nye arbejdspladser,

Netværk og demonstrationsprojekter i fødevaresektoren samt

Natur og miljø. Ansøgningsfristen er 23. marts 2012.

Info: lars.madsen@ru.rm.dk

dialog tema: Den Regionale Udviklingsplan 13

More magazines by this user
Similar magazines