Klik her for at hente - Dansk Landskabsøkologisk Forening

landskabsoekologi.dk

Klik her for at hente - Dansk Landskabsøkologisk Forening

· Forskningsserien Nr. 6·1994


Forskningsserien Nr. 6·1994

Marginaljorder

og landskabet

-marginal iseringsdebatten 10 år efter

Rapport fra et tværfagligt seminar afholdt af Dansk Landskabsøkologisk

Forening i samarbejde med Institut for Økonomi, Skov og Landskab, KVL,

Fredag den 25. september 1992

Landbrugsministeriet

Forskningscentret for Skov & Landskab

Undervisningsministeriet

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

l


Forskningsserien udgives af Forskningscentret for Skov &

Landskab (FSL) i samarbejde med Den Kgl. Veterinær- og

Landbohøjskole (KVL).

Redaktionsudvalg:

Niels Elers Koch (Ansvh. red.), Direktør, FSL og Professor, KVL.

Frank Søndergaard Jensen (Red. sekr.), FSL.

J. Bo Larsen, Professor, Sektion for Skovbrug, KVL.

Jørgen Primdahl, lektor, Sektion for land- og Byplanlægning, KVL.

Hans Roulund, lektor, Arboretet, KVL.

Titel: Marginaljorder og landskabet- marginaliseringsdebatten

1 O år efter. Rapport fra et tværfagligt seminar afholdt af

Landskabsøkologisk Forening i samarbejde med Institut

for Økonomi, Skov og landskab, KVL, fredag den 25.

september 1992.

Serietitel, nr.: Forskningsserien nr. 6-1994

Editor(sl: Jesper Brandt & J ørgen Primdahl

Bedes citeret: Brandt, Jesper & Primdahl, Jørgen (Editors) (1994):

Marginaljorder og landskabet - marginaliseringsdebatten

1 O år efter. Rapport fra et tværfagligt seminar

afholdt af Landskabsøkologisk Forening i samarbejde med

Institut for Økonomi, Skov og landskab, KVL, fredag den

25. september 1992. - Forskningsserien nr. 6-1994,

Forskningscentret for Skov & Landskab, Lyngby, 1994.

11 6 s., ill.

ISBN: 87-89822-28-5

ISSN: 0907-032X

Tryk; Kolding Trykcenter A/S, 6000 Kolding

Oplag: 300 eks.

Pris: 1 00 kr.

(incl. 25% moms)

Publikationen kan købes ved henvendelse til:

Forskningscentret for Skov & Landskab

Skovbrynet 16, DK-2800 Lyngby

Tlf: 45 93 12 00 Fax: 45 93 48 49


Indhold

Forord

Marginaljordens historiske marginaler .......................... .

Kenneth Robert Olwig

Humanistisk Forskningscenter, Odense Universitet

Marginaljorder og landskabet

Anette Reenberg

Geografisk Institut, KU

Smabiotopernes udvikling i 1980erne

og deres fremtidige status i det åbne land

Jesper Brandt

Institut for Geografi og Datalogi, RUC

Landbrug og landskab i to danske landsogne

Jørgen Primdahl

Institut for Økonomi, Skov og Landskab, KVL

Landbrugsland og landskab ........................................ ..

Annelise Bramsnæs

Kunstakademiets Arkitektskole, København

The process of land marginalization in Portugal

Teresa Pinte CmTeia

Geografisk Institut, KU

Dansk landbrug frem til år 2005

set i lyset af den nye landbru·gspolitik .... , ..... , ................ .

Poul Erik Stryg

Institut for Økonomi, Skov og Landskab, KYL

Seminaret var tilrettelagt af Dansk Landskabsøkologisk Forening

i samarbejde med Institut for Økonomi, Skov og Landskab,

Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole.

For den faglige planlægning stod Jesper Brandt og Jørgen Primdahl

s. l

s. 1

s. 11

s. 21

s. 51

s. 63

s. 81

s. 99


Marginaljorderne og landskabet.

I 1985 udgav en arbejdsgruppe i miljøministeriet er rapport om en forventet marginalisering

af mange landbrugsarealer, som følge af et kommeode fald i priserne på kom og andre

centrale landbrugsprodukter. Regeringen havde en l.tor debat om emnet i 1987. Der blev -

på rekordtid - gennemført en omfattende udredningsarbejde, som resulterede i 42 tekniske

rapporter, 10 såkaldte samlerapporter og en større sammenfatteode rapport om emnet. Det

såkalte Struktur- og planudvalg under landbrugsministeriet barslede med to betænkninger i

1987-88, nemlig en delbetænkning om geonemførelse af EF ' s sociostrukturelle foranstaltninger

i Danmark og en betænkning om opfølgning af marginaljordstrategien i landbrugsministeriets

lovgivning mv.

Vedtagelsen af en af en række relativt omfatteode 5-årige programmer til fremme af

skovrejsning, friluftiv og naturgeoopretning fulgte efter marginaljorddebatteo. I

landbrugministeriets regi blev der i 1989-90 her i landet indført tre EF-ordninger med

relation til EF's overskudsproduktion: Støne til skovplantning på landbrugsarealer, tilskud

til landbrugsdrift i miljøfølsomme områder og støtte til udtagning af landbrugsarealer

(braklægningsordningcn).

Alle disse initiativer var baggrunden for at Dansk Landskabsøkologisk Selskab tog

marginaljorderne op som emne på sit 2. årsmøde i september 1992. Der blev sat fokus

marginaljordsbegrebet og marginaljorder i historisk såvel som ak1uel betydning. Nærværende

rapport rummer de fleste indlæg fra årsmødet. Enkelte af indlæggene er opdateret med aktuel

viden, medens de øvrige allerede forelå som rnunuskripter ved årsskiftet 1992/93. Vi skal

beklage den lange trykketid.

KYL, Oktober 1994

Jesper Brandt og Jørgen Primdahl

i


estemt, afgrænset menneskeligt .konglomerat. Det 18. århundredes individ var et produkt

deJs af de fe udale samfundsformers opløsning, dels af de nye produktive hæfter, der var

udviklet siden det J 6. århundrede. Dette individ var det, der foresvævede det 18.

århundredes profeter, på hvis skuldre Smith og Ricardo endnu helt og holdent står, som

et ideal, hvis eksistens hører fortiden til - i.kke som et historisk resultat, men som

udgangl.'J)unkt for historien, fordi de ud fra deres forestiUing om den menneskelige natur

betragtede dette individ som i overensstemmelse med naturen, ikke som historisk

opstående, men som givet af naturen.

Kulturhistorikeren Basil Willey gave udtryk for nogenlunde samme ide, da han sk-rev :

Århundrederne efter Renæssancen frigjorde, bl.a. i Naturens navn, berigelseslysten, og

samtidjg blev den økonomjske moral løsrevet fra enhver kontrol af en overordnet

opfattelse af det egentlige formål med den menneskelige (for slet ikke at sige kristne)

tilværelse. For, som det attende århundrede sage:

Således ordnede Gud og Naturen det store og hele, Og bød egen nytte og fælles bedste

at blive et.

som den symbolske skikkelse for den nye verden fmder vi Robinson Crusoe, det

isolerede økonomjske menneske, der med held sætter al sin ensomme styrke imod Naturen

i en fjerntliggende del af verden .. Naturens lov, der i middelalderen havde holdt lave

tilskyndelser i ave, var nu blevet omformet til en accept af laissez-faire og fri konkurrence

om at tilrane sig verdens rigdomme.

Ossian og marginaljord

Det interessante ved fænomenet Ossian i forhold til marginaljordsproblemstillingen er, at

Macpherson lev.ede i en tid, der var præget af store krav til det, vi idag vil kalde landbrugsmæssig

strukturtilpasning. Meget forenklet bestod den i, at uldvareindustriens udvikling

i England havde skabt grundlaget for en polariseret regionalst:ru.k"tur , bvor kapital og industri

blev koncentreret i England, mens råvareproduktionen blev udlagt til de økonomiske og socialt

mest marginaliserede områder. Samtidjg skabtes der i områdets centrum et økonomisk

overskud , der tillod englænderne at opkøbe eller leje marginaliserede områder til friluftsformål

(især jagt). Disse områder var imidlertid allerede beboet af et mylder af skotske smålandsbrugere,

der havde brugsret til jorden via et klanfællesskab. Der brugtes dengang ganske

håndfaste metoder for at tilpasse et område til den ønskede Iandbrugsstruktur. Englænderne

sendte tropper, der nedslagtede en del af befolkningen og iøvrigt hærgede land


Jeppe Aakjær

Den yestiyske forfatter Jeppe Aakjær tilhørte generationen efter Dalgas. Det var først og

fremmest p.g.a. hans engagement i Husmandsbevægelsen, at han vendte sig imod hedesagen

i den datidige udformning. l Dalgas tid havde hedeopdyrkningen taget udgangspunkt i de

vestjyske landmænds situation. De besad relativt store ejendomme med knudepunkt i områdets

bedste jorder. Her var hedeopdyrkning mest et spørgsmål om at intensivere anvendelsen af

jord, der i forvejen var relativt velegnet til agerdyrkning ved f.eks. at øge mængden af

tilgængelig gødning ved at gøre engene ved vandløbene mere frugtbare. Kun de værste jorder

var i Aakjærs øjne uopdyrkede, og han var imod, at husmændene skulle spises af med disse

jorder, i stedet for at få del i de rige godsejeres jorder østpå.

Som digter, og som kurator for Blichers liuerære bo, var Aakjær særdeles opmærksom

forboldet mellem det landskabelige tegn, og det betegnede natursyn. Han gjorde sit

for, at heden skulle opfattes som Jandets egentlige natur, et symbol på danskhed. Derfor

skulle Blicher fremstilles mere lyngven lig, end han egentlig var, samtidig med at Dalgas

og hedesagen blev gjort til skurk i hans polemiske skrifter:

.... og for mig er det ikke nok at faa lyst Fred over en eller anden hældende Busk ved

Vejsvinget, for mig gjælder det om at faa skreget et Stop til den Trold, der stjæler os

Barnet op af Vuggen og lægger en Skiftning i det sted. Og Trolden, jeg sigter til, er Det

Danske Hedeselskab. Det har samlet hele sin Opmærksomhed om Vestjylland, og ingen

erobrende Horde kunde have gaaet mere skaansesløst til Værks mod en Landsdels

oprinde(jge, nationale Skjønhedsværdier ...

Det skal ikke hjælpe dem at møde disse Betragtninger med Raabet: Æstetiker! Thi det er

vel en Digters Ret - og det burde være alles- at se med æstetisk Ørnbed paa sit Land. De

Folk vil sandelig faa ringe Tak, der for en tvivlsom Nyttefordring har ombragt et Lands

oprindeligste Skjøohedsskatte. Nytten alene kan aldrig bære et Folk over Afgrunden. De

Kartofler, du skal have i Gryden, kan avles lige saa gode paa den Brandenburgske Slette

som i Nørrejylland; men gjælder det om at bevare Nationens og Landets Karakterejendommeligheder,

de ydre saavel som de indre, da har Bjærgfyrs-Apostlene handlet saa

ukjærligt, saa lidet nationalt som muligt, idet de nu i snart 50 Aar bar anstrengt sig for

at trække Nordprøjsen hen over den jyske Halvø. Naaleskovene i Prøjsen og Jylland

nikker nu gjenkjendende til hverandre. Hele denne Vegetations stive og stikkende Væsen

siger os straks, at den er kommen herind fra Pikkelhuens Land. Jydsk bliver hverken den

eller dens utøj.

Og skulde vi endelig ti l at drøfte Nytten uf deres Gjerning med de Herrer Lyngforskrækkere,

da er det ikke aldels givet, de kom til at staa med Palmer i Hænderne; jeg

tror, de maatte ta' til Takke med Bjærgfyr.

Hedeselskabet har gjennemgaaende kun været en Kjæp i Udviklingens Hjul, en bevidst

og virksom Reaktion mod de store Jordreformer. Det bar faaet Debatten til at staa om

Lyng og Sand og Jyllands fattige Hedebrinker, der hvor den burde have staaet om den

ubenyttede Muldjord bag de højgrevelige Pigtraadshegn 9 •

9 Jeppe Aakjær, "Naturfredning", i Politiken d .ll. 12.1909, citeret fra: Samlede værker TV

(København: Gyldendal, 1919): 474-78, ss. 76-77.

7


'Problemet med hcdesagen, set med Aakjærkske ø_jne, var, at den blev et offer for sin egen

succes, samtidig med at "billedets" glans (d.v .s. "A)") kom til at overstråle dets ophav (d. v .s.

"B)"). Landskabsændringer blev et endemål i sig selv, en patentløsning for sociale problemer

lige fra husmændenes l'Tav om jordreform og mere jord til arbejdsløshed. De døde jorder blev

vigtigere end Vestjyllands levende mennesker.

Den nutidige. marginaljord og strukturtilpasningskravet

På mange måder står vi idag i sammen situation som Blicher gjorde, da han blev betaget af

Ossians digtning. Vi synes godt om naturen og friluftslivet. Vi vil også gerne have, at

Danmark skal kunne bryste sig af at have store naturarealer. Resultatet er, at også vi er

tilbøjelige til at fokusere på "B)" siden uden at tænke på den "A)" side, som den forholder

sig til. Det kunne vi se i 1986, da Folketinget debaterede "marginaljorder og miljøinteresser"

i isolation fra landbrugspolitik. Mens folketinget debaterede marginaljoFd som en form for

natur, var der samtidig bureaukrater i Brussel, der interesserde sig for strukturtilpasningen af

landbrugsproduktionen. Set tra eo del af debatøreroes side virkede det helt naturligt,


APPENDIX

Fra Ordbog om Det Danske Sprog, b. XIV.

Natur: fra laL natura, egl. fødsel til lat. nasci, fødes, natur, født (jf. Nation).

l) Medfødt, iboende egenskab, der er af en for vedkommeode persons eller tings art og

væsen bestemmende karakter, karal1eristisk (grund) beskaffenhed.

2) Beskaffenhed eller tilstand af en vis oprindelig, primitiv art, uden (overdreven) forfinelse,

arbejdsspecialisering, fremskreden teknisk udvikling o.s. v.

3) Den skabende, opholdende, styrende, ordnende kraft, der fremtræder gennem det skabte,

rj!værelsens forhold o.s.v. ofte i bet. nærmeode sig til Gud, Forsynet.

4) Om den skabte verden og dens dele; alnatur; (hele) sanseverdenen.

4 .3) (del af) den mennesket omgivende ydre verden, betragtet sorn den verden, i hvilken

menneskenes færdes under aaben himmel (med skifteode præg efter aarstiderne); den

umiddelbart synlige del af jordoverfladen med den forskellige bestanddele (kløfter og

bakker, søer og floder o.s.v.) og tilhøreode dyre- og planteverden, saaledes som den

ses henliggende under aaben himmel og i nogen grad overladt til sig selv (om mark,

skov, hede o.s. v., mods. have, by og lign.); undertiden mere eller rrundre

personificeret (i alm. som en (ung) kvinde).

9


Anelle Rccnbcrg,

Geografisk Institut, K U,

Øster Voldgade lO

1350 København K.

Tlf. 33 13 21 05.

MARGINAUORDERNE OG LANDSKABET

HOVEDTRENDS OG LOKALE VARIATIONER

Marginaljord har været et centralt begreb i den danske landbrugs- og naturforvaltningsde[)at

og ·-forskning i de seneste 7-8 år. Men det skal ikke forlede til at tro, at marginalisering af

landbrugsjord er noget nyt, eller til at tro, at den nationale skala er den eneste rigtige at

analysere marginaliseringen på.

Det bar har dette seminars andre iodlæg allerede på forskellig vis bidraget til at påpege.

Marginaljord - hvornår

Enkelt defineret er marginaljord jord, det ikke kan betale sig at dyrke.

Inden for en kort tidshorizont vil det være priserne på de nødvendige input og de opnåelige

output, som vil afgøre om det kan betale sig at dyrke et givent areal. Ændres input-output

relationerne i en ugunstig retning, vil jorden blive marginaliseret. Ofte vil landmanden dog

holde ved længere end de objektive økonomiske kalkuler tilsiger - af personlige og traditionsmæssige

årsager (arbejdspladsen er hans bolig, han har ingen reelle alternative beskæftigelsesmuligheder,

ban betragter erhvervet som en Hvsform eller andre forhold kan være argumenter

for at akceptere en aflønning langt under samfundets gængse normer).

Men betragter man marginaliseringstendenseme over en længere tidshorizont, vil man kunne

konstatere at fx . teknologiske ændringer, radikale ændringer i driftstraditioner el. lgn helt kan

vende op og ned på, hvad der er marginaljord.

Det er derfor vigtigt at være bevidst om, hvad det er for en tidsskala man vil arbejde med,

når marginaliseriogsprocessen skal under lup, og når de afgørende faktorer i processen skal

udpeges.

Et eksempel fra .Djursland kan illustrere dette:

11


Fig.Jc. Udsnit af4-cm leonfra 1973, dækkende samme omr4de om la (nedStlt måleswk).

Kortudsnittene i figur 1 viser en lille del af Ryomgård ådal (nord for Tjenild) og de sandede

hedesletteaflejringer syd herfor.

I 1878 (fig. la) er det ådalen, som er den ekstensivt udnyttede, marginale del af landskabet,

mens sandjordene er opdyrkede. Den store dræningsindsats i Danmark starter først i l870eme,

og fugtbundsjordene i ådalen anvendes indtil da som græsningsarealer.

I 1942 (fig. lb) har man godt greb om drænings teknologien, og ådalen inddrages i de

intensivt udnyttede arealer.

l 1973 (fig. le) er billedet atter skiftet - denne gang til et spejlbillede af situationen 100 år

tidligere. 1 1960emes og 19970emes landbrugslandskab var ådalen intensivt udnyttede arealer,

mens hedestenejordene blev mere og mere marginaliserede og efterhånden liliver lilplault:t

med skov. At de sandede jorde blev relativt mindre artraktive hang bl.a. sammen med skitet

i landbrugets produktionsstrategier og i strukturændringerne og med mekaniseringen.

Markerne blev større og maskinbearbejdningen af jorden mere omfattende. Det gav større

erosionsrisiko på de sandede jorde. 1960ernes satsning på byg som monokultur forstærkede

risikåen, fordi jorden lå bar i de erosionsfarlige forårsrnåneder. I første omgang forsøgte man

at klare probierneme med læhegn, men på længere sigt var det altså ikke nok til at sikre

rentabiliteten.

13


• , l.,erblandef .undjord

Sonder Tinn111

Flg.2d. Jordbundsryperlie i konudsniner fig. 2c som de fremg8r af A D K's JordkiassifikationskorJ (ud tegnet efter

JB 1214 I/1 SØ).

De grovsandede jorde omkring den midtjyske højderyg er præget af mange små og

usammenhængende tilplantninger af tidligere marker. Hvis man akcepterer sådanne plantninger

som en indikator på, at man befinder sig i et marginaljordsområde, kan vi bruge den

topografiske kortserie til at indkredse marginaliseringsområderne.

I teorien er det en simpel opgave at "sigte" de topografiske kort og notere sig tid og sted for

ændring fra ager til skov. I praksis er det et omfattende registreringsarbejde. Fordi der er tale

om mange små felter, bliver man nødt til at vælge sin skala: Ønsker man en generelt oversigt

over, hvori landet plantningerne foregår?- Ellervil man studere detaljer i tilplantniogsmønstrene,

som vil kunne give forståelse for samspUlet mellem naturgrundJaget og landmandens

individuelle dispositioner. Eksemplet i figurerne 2a til 2d fra det centrale Jylland skal

anskueliggøre dette.

Den grove optælling på kortet i fig.2a er et li!le udsnit af en landsdækkende kortlægning som

blev lavet i 1986. Man må tage nogle forsigtige forbehold, fordi analyseperioden varierer for

felterne, og fordi skalaen (tælleenhederne) er 40 k:rn 2 • Alligevel er det tydeligt, at det er

området omkring og øst for isens hovedstilstandslinie, som er centrum for tilplantningerne.

Siden slutningen af forrige århundrede har man tilpJantet tidligere agerland på de grovsandede

jorde mellem den østjyske israndslirue (deo såkaldte Harderske isrand) og hovedstilstands­

Jinien. Disse morænejorde er relativt ufrugtbare, og i modsætning til hedesletterne længere

vestpå er vandindvindingsforholdene vanskelige.

Dertil kommer, at deres beliggenhed nær frugtbare landbrugsområder tidligt bragte dem i

søgelyset, da landbrugsarealet blev udvidet i l 800-taUet. Ved disse første hedeopdyrkninger

var man muligvis mere ukritisk og inddrog selv meget ringe jorde. Senere har man - belært

af de dårlige erfaringer - straks tilplantet de lavest boniterede jorde.

Den grove skala peger dog kun på enkelte hovedårsaget til marginaliseringsmønstret. I fig.2b

zoomes ind på et mindre udsnit af det netop omtalte kort. Det indtegnede net svare til ruderne

fra før. Området strækker sig fra Skanderborg-Horsens i øst omtrent til isens hovedstil-

1 6


standslinie. Mange plantninger ligger i den vestJige del af kortudsnittet. Jordbundsforholdene

her mellem den østjyske isrand og isens hovedstilstandslinie er meget varierende.

Underbunden i l meters dybde udgøres de fleste steder af moræneler. Men den er mange

steder overlejret af smeltevandssand og flyvesand, som endda flere steder er over l meters

tykkelse (disse jorde har fanlekode l på ADK•s jordbundskort - dvs. de er grovsandede).

Andre steder stikker morænen frem som isolerede "øer" med bedre jorde (farvekode 3 -

lerblandede sandjorde). Disse lokale variationer i jordbundsforholdene slår tydeligt igennem

i tilplantningsmønstrene i denne finere skala, da plantagerne helt overvejende er placeret på

de sandede jorde.

l den centrale del af det viste kortudsnit kan man studere et andet karakteristisk eksempel på

sammenhængen mellem terræn/jordbund og marginaliseringsmønstre. På de brede terrassetlader

langs Gudenåen er jordbunden sandet. Den omfattende tilplantning langs åen fremgår

tydeligt af dette kort, fordi registreringsenheden nu kun er 100 ha (på kortet i fig.2a blev

denne væsentligt ændring i landskabsbilledet ikke trukket frem, fordi terrassefladerne var en

lille del af en større tælleenhed med iøvrigt gode jorde).

Men også nettet i fig.2b dækker store enheder. De anvendte 100 ha svarer godt og vel til tre

gennemsnits landbrugsenheder. Mange plantninger foretages ikke alene, fordi jorden er ringe.

Den enkelte landmand kan finde det særligt hensigtsmæssigt at tilplante af andre årsager. Det

kan måske ikke betale sig at dyrke fjerntliggende markfelter,- eller det kan være praktisk at

tilplante små, irregulære felter, som er besværlige et behandle med moderne markredskaber,eller

jobmuligheder uden for landbruget spille ind på hans dispositioner for jorden. De

individuelle og forskelligartede beslutninger, som tages inden for den enkelte landbrugsenhed,

resulterer i et skov-areal sammensat af mange småbidder. Det er væsentligt at gøre sig klart,

i hvert tilfælde når man diskuterer de forskellige perspektiver for anvendelsen af

marginaljordsområderne. For hverken rationel skovdrift eller rekreativ anvendelse af

skovområderne vil gå bånd i hånd med den hidtidige plantningspraksis. Skal en skovejendom

være økonomisk rentabel, regner skovkyndige med en mindstestørrelse på 200 ha.

På detail-kortet i fig.2c kan man se de karakteristiske småplantninger. Man kan også se at

plantningerne gradvis udvides til større sammenhængende område - men på de grovsandede

jorde, så observationerne fra den grove skala holder selvfølgelig, men det tilføjes ny viden

om variationerne inden for de generelle trends.

Landskabsøkologi og marginalisering

Landbruget i Europa har ændret sig radikalt og hurtigt i de seneste år - og vi må fortsat

forvente store ændringer. Følgerne vil være forringelser i miljøet og ødelæggelser af den

sociale og økonomiske struktur i margjoalområdeme.

En tilbundsgående forståelse af udvildingsprocessseme kræver en helhedsorienteret analyse

som inddrager både økologiske, administrative, lovgivningsmæssige, sociale, økonomiske og

kulturelle parametre.

1.7


REFERENCER:

Breuning Madsen, H. og A. Reenberg (1989): Marginaljord i Danmark - nu og fremover. 1:

Reenberg, A ed: Geografiske-Eksempler- Samspil mellem natur og menneske. Muoksgaard.

Jensen, Kr. M. (1976): Opgivne og tilplantede landbrugsarealer i Jylland. Atlas over

Danmark, Serie TJ, Bd. l . Reit2.el.

Marginaljorder og miljøinteresser - en sammenfatning (1987). Miljøministeriet/Skov- og

Naturstyrelsen.

Reenberg,A., J. Brandt og J. Primdahl (1992): Landscape pattern dynamics in Denmark-a

framework for multidisciplinary research. Proccedings from MAB/UNESCO workshop in

Kiev, June 1991 .

Reenberg, A. (1992): Guidelines for comparative research oo land-use changes and their

environmental impact in rural areas in Europe. Proccedings from MAB/ UNESCO workshop

in Kiev, June 1991.

Reenberg,A. og K.M. Jensen (1989): Marginaljorder i Norden. Særtryk af Geografisk

Tidsskrift 1989.

19


Jesper Brandt

Institut for Geografi, Samfundsanalyse og Datalogi, Roslcilde Universitet

Hus 19.2, Postboks 260

4000 Roslcilde

Tlf. 46 75 77 81 - 24 63

Fax 46 75 74 Ol

SMÅBIOTOPERNES UDVIKLING ll980ERNE OG DERES FREMTIDIGE STATUS

I DET ÅBNE LAND

Småbiotoper er normalt aJle de små uopdyrkede områder, der findes i og mellem de arealer,

der indgår i landbrugsdriften i det åbne land: Hegn, diger, skel, vejrabatter, grøfter, vandløb,

småsøer, småmoser, mergel grave, gravhøje, små bevoksninger og beplantninger, vildtremiser,

for at nævne de vigtigste (Biotopgruppen: and others 1986).

Men småbiotopbegrebet kan udvides, f.eks. til de bevoksede arealer i byområder, som gadekær,

sportspladser og grønne fæltesarealer. Det kan der være god grund til , når kortlægning

af småbiotoperne indgår i et historisk og planlægningsmæssigt perspektiv, f. eks. hvor småbiotoper

som landskabselementer i et tidligere landbrugslandskab skal knyttes til et byudviklingsperspektiv

(Biotope group and others 1982) eller ved direkte kortlægning af grønne

strukturer i byområder (Raymalcers 1991).

Fig. 1: Ploccringcu o 32 4- ·.e romr&der, du indgår i ow:n,ågningsprogrommet or småbioropcr i Danmark.

Område 1· 13 tr korrlag1 i 1981, 1986 og 1991, område 14-26 i 1986 og /991, omrUe 27-32 i 1991.

o

21


Det samlede småbiotopareal fordeler sig i gennemsnjt nogen lunde ligeligt på limeformede og

areeJJe biotoper (men med store lokale variationer, se s. 39).

På øerne udgør begn og vejrabatter hver ca. 1/4 af de linieformede biotopers areal, og

yderligere 1/4 dækkes af åer, vandløb, kanaler og grøfter. Skellene, der ellers længdernæssigt

spiller en stor rolle (22 % af den samlede liniebiotoplængde) udgør kun IO % af de

linieformede biotopers areal. I Øst Jylland er hovedtrækkene de samme, dog udgør de våde

linieformede biotoper en noget mindre del (18%), og hegn og vejrabatter en tilsvarende større

del.

Blandt de areelle biotoper udgør beplantninger, bevoksninger og vildtremiser omkring

halvdelen af arealet, mens moser og søer udgør over l/3 af arealet på Øerne, men kun 1/6

af småbiotoparealet i de østjyske områder. Mergel- og råstofgrave udgør 5-10% af arealet,

mens ruderater og typen 'anden tør biotop' udgør t0-15%.

Den væsentligste forskel på småbiotopmønstret i undersøgelsesområderne i Øst Jylland og på

Øerne er således den betydeligt større forekomst af våde biotoper på Øerne, hvor djsse udgør

35% af det samlede småbiotopareal og l ,3% af undersøgelsesområdernes totale areal, mens

de kun dækker 23% af småbiotoparealet og 0,7% af det totale areal i de østjyske områder.

Ser vi på de ændringer,der har fundet sted 1986-91, er disse ganske betragtelige, målt i

forhold til1986-tilstanden: En netto-stigrung i småbiotoparealet på 6% i områderne på øerne

og 22% i de østiyske områder må siges at være ganske meget på 5 år, især i betragtning af

at disse nettotal dækker over en kraftjg dynamik i form af betydelige fra- og tilgange på area­

Jer indenfor de enkelte småbiotoptyper.

De mest markante nettoændringer viser sig i en betydelig tilplantning af arealer under 2 ha,

især i de jyske områder (idet dog en del tilplantning på Øerne tydeligvis er foretaget i form

af udlæg af jagtremiser).

Endvidere er der i Øst Jylland en (fortsat) fremgang for flerrækkede hegn, der nu også

begynder at vise sig på Øerne. Endelig er der i Øst Jylland et markant øget arealudlæg til

åbne (tørre) grøfter, som ikke har vistg sig i områderne på Øerne.

Det er sluttelig karakteristisk, at der er fremkommet en del 'andre tørre arealer' i Øst Jylland,

mens der omvendt er sket et fald i arealet registreret som 'ruderater' på øerne.

Der er ikke nogen indlysende forklaring på forskellen i udviklingen i Øst-tylland og på øerne.

Metodiske forhold kan have spillet ind: Kortlægningen i 1986 var lidt anderledes grebet an

end i 1981 og 1991, og da der er tale om relativt små ændringer, kan der have indsneget

sig systematiske fejl. Der er derfor læst meget grundig korrektur på hele materialet. Men det

kan dog ikke udelukkes, at der fortsat kan være forskelle, der er metodisk betinget. Og der

fortsat tages et vist forbehold overfor materialets omfang, idet jo kun ca. l /2 % af

landbrugsarealet i de to regioner er blevet kortlagt. Dog skal det - uden at jeg her vil gå ind

på en nærmere statistisk vurdering - tilføjes, at forskellene på udviklingen j områderne i Øst­

Jylland og på Øerne ikke blot viser sig som gennemsnitstal, men også - med få undtagelseri

forskelle i udviklingen af de enkelte områder indenfor de to regioner.

En tolkning er, at en begyndende marginalisering først slår igennem på de lettere jorder i

Jylland (Agger and Brandt 1992). Godt nok er de Øst Jyske områder beliggende i morænelandet,

men at disse områder i gennemsnit er betydeligt mere sandede end områderne på

øerne, fremgår !dart af tabel 3.

26


Sandct.le jorder U: rede jorder Andet

hektar % Ju:ktar li& hektar %

13 Østdanske omrf.der 1860 36 2740 53 600 12

IO Østjyske områder 2740 69 JOS-t 27 176 4

Tabel 3. Jordbtmdlforholdcne i undersøgelsesomrJdeme fro 1981 og 1986. Sandede jorder dæklær 01•er jorder

med under JO% ler. FKI-3 samt klasse l· l/l i Nordjylland. Lerede jorder dækker m·er jorder med JO% ler og

derover: FK 4-6 saml Klasse IV i Nordjylland. 'Andel' er humusarealer, specieUe jordryper samt skov- og

byzoneomrlide r.

En sådan marginaliseringstolkniog falder i tråd med , at de tørre areelle biotoper er i særlig

stærk vækst i de østjyske områder. Især resttypen 'andre tørre areile biotoper' har her en

fremgang på næsten 6 % om året, mod 3 % på Øerne. Denne type biotoper dækker over små

tørre områder uden beplantning (dvs. ofte egentlig marginaliserede arealer). Omvendt er arealet

med ruderater gder ri/bage i områderne på Øerne.

Mere detaillerede analyser af materialet afslører en anden type forklaring: Klassificeres

biotoperne efter deres økonomisk/socale funktion, viser det sig at fremgangen j de biotoper,

der har betydning for jagten, er størst i de østjyske områder.(Brandt and others 1993).

Småbiotopernes socio-økonomiske funktioner

Men hvordan skal man egentlig vurdere disse tal? Er det bare godt, når der er plusser og dårligt,

når der er minusser i statistikken? Tæller moserne mere end mergelgravene eller digerne

mere end hegnende og skellene? Kan en stor bølgende kornmark iklce være mindst lige så god

og smuk som mange små?

Det kan der være forskellige meninger om, og forskellige interesser i.

Det må ikke glemmes, at det er landmænd, der har skabt størstedelen af de småbiotoper, der

befmder sig i agerlandet. Og de har haft klare økonomiske begrundelser for at skabe dem.

Landmændene har altid været sig småbiotopernes historiske funktioner indenfor landbruget

bevidst, og deres pleje afhiotopeme bar knyttet sig til disse funktioner. Men med industrialiseringen

og specialiseringen er mange af småbiotopernes funktioner ophørt, eller bar ændret

sig væsentligt (Brandt 1984)

Den tætte bestand af pilehegn, der kendetegnede Lolland i slutningen af forrige århundrede

var snævert knyttet til deres funk'tion som hegn for græsseode kvæg, og den tidsrøvende

vedligeholdelse af de flettede vidjegærder blev absurd, da man indførte biljjge pigtrådshegn

og senere elektriske hegn, der kunne klare opgaven langt billigere og mere effektivt. Hegnene

mistede her yderligere belydning ved overgangen til specialiseret produktion af sukkerroer .

27


De mergelgrave, der på samme tid lå på alle lollandske marker mistede deres funktion som

mergelgrave med indførelsen af billig kunstgødning, og blev med mejetærskerens indførsel

tilmed en hindring for en rationel markdrift. Oven i købet kunne de så bekvemt i en overgangsperiode

have funktion som deponi for den stigende mængde affald, som en moderne

Jandmand ugesom aJle andre borgere er blivet belemret med.

ResuJtatet har været. at det lukkede hegns- og vandhulsrige vestlolJandske landskab, der

knyttede sig til kobbelbruget. er blevet erstattet af et åbent agerland næsten blottet for småbiotoper

(Brandt I987b).

Generelt må det vel erkendes, at man i landbrugskredse især i 60erne og 70eme anså småbiotoperne

for hovedsageligt at være en bindring for en effektiv markdrift. Naturligvis var der

vigtige undtagelser, som f.eks læhegnene.

Men naturfredere, herunder ikke mindst naturinteresserede med rødder i et bymiljø, har set

anderledes på det. De har erkendt, at der ikke er megen 'oprindelig' natur tilbage j

landbrugslandet Danmark. Og de har samtidigt måttet konstatere. at småbiotoperne udgør ca.

1/3 af det areal, der er til rådighed for vilde planter og dyr her i landet. Derfor har

naturfredningsinteresserede i stigende udstrækning vist interesse for en sikring af de

tilbageværende biotoper i det åbne land gennem generelle, erstatningsfri fredninger i benbold

til naturfredningslovens § 43, nu naturbeskynelsesloven, især§§ 3 og 4.

l tabel 3 er opgjort de ændringer, der er sket angående de generelle fredninger siden naturfredningslovens

revision i 1937. Som det ses, er der sket en stadig udvidelse af de naturtyper,

der er omfattet af loven, og arealgrænserne er blevet skærpet. Vi bar idag en generel fredning

af alle fugtige og alle tørre, ikke bevoksede biotoper, der er større end 114 ha, svarende til

50*50 m. For mosernes vedkommende endda mindre endnu, hvis de tigger i forbindelse med

vandløb eller indebolder 100 m 2 åbent vand incl. evt. sivbevoksning. Endelig er alle

vandhuller over 100 m 2 også beskyttede.

Diger og jordvolde er kommet med, under henvisning til deres betydning som levested for

mange arter - især mosser, bregner, laver og en del gamle kulturplanter- og af k--ulturhistoriske

grunde. De er præget af store regionale forskelle i deres opbygning såvel som i deres

tæthed (se f.eks. (Hovedstadsrådet 1989)og (Bomhoms Amtsråd 1992)). 90% af de diger, der

eksisterede for 100 år siden er i dag forsvundet (Biotopgruppen: and others 1986).

28


Men hegnene er ikke med. Det blev ellers foreslået af Dansk Ornitologisk Forening - med

henvisning til, at hegnene var vigtige for eksistensen af en lang række fuglearter i det åbne

land. Det var heller ikke et argument som daværende miljøminister Per Stig Møller på nogen

måde søgte at tilbagevise. Men han anførte i sin afvisning af forslaget, at hegn som

naturkategori er meget heterogen, og at det ville være meget vanskeligt i praksis at afgrænse

og administrere. Givet er det, at der er behov for et kvalitetsmæssigt klassifik ationssystem for

de enkelte biotoptyper (Hald 1992).

Det er på baggrund af tabel 4 interessant at konstatere, at landbruget generelt har accepteret

de nye arealrestrik-tioner uden sværdslag . Undtagelsen har været en stærk modstand mocl

indførelsen af beskyttelsesbræmmer omkring vandløbene, som det da også Jykkedes at

forhandle ned til 2 meter.

Dette kan formentlig tages som et udtryk for, at man fra landbrugets side ikke opfatter de

resterende småbiotoper som en arealreserve for det fremtidige laodhrug, men tværtimod

accepterer dem som naturområder under landmændenes forvaltning . Men netop

vandløbsbræmmerne vedrører landbrugsarealer, der i det plejede kulturlandskab typisk er

højproduktive. Der er på den anden side tale om uhyre små arealer, måske ialt l promille af

landbrugsarealet.

Samlet må det konstateres, at den nye lov har udvidet antaUet af småbiotoper, der kommer

under generel beskyttelse betydeligt. Arealmæssigt betyder skærpelsen af lovgivningen

derimod ikke så meget, idet de små bjotoper, der nu er kommet med ikke tæller så meget i

det samlede regnskab. Endelig er det værd at bemærke, at udvidelsen af den generelle

biotopbeskyttelse arealmæssigt næsten udelukkende falder på de are!lle biotoper, mens

størstedelen af de linieformede biotoper fortsat er ubeskyttede.

Ikke mindst derfor er det fra et miljømæssigt synspunkt nærliggende at knytte spørgsmålet om

beskyttelsesbræmmer sammen med McSharry-planens krav om udlægning af 15% brak af basisarealer

på bedrifter over 17,7 ha. l forbindelse med Skov- og Naturstyreisens marginaljordsudredninger

blev det vurderet, hvor store arealudtræk en udlægning af bræmmer

omkring agerlandets småbiotoper vjlJe J..'Unne give anledning til (Agger and Brandt 1987)s.

113). Således er det et tankevækkende regnestykke at konstatere, at en reduktion af

landbrugsarealet på 15% permanent brak af gennemsnitlige landbrugsjorder ville kunne opnås

gennem udlæg af en 16m beskyttelsesbræmme omkring alle småbiotoper.

Jeg har med disse eksempler søgt at vise nogle modpoler i opfattelsen af småbiotopernes

funktion og betydning. f Fig 3 er gjvet en oversigt over den omfattende og stigende

kompleksitet, der hersker på dette område.

30


SMÅBIOTOPERNES SOCIO-ØKONOMlSKE FUNKTIONER

l . Landbrugsfunktioner:

o markere skel mellem marker

o markere interne Irasportruter

o indhegne græssende kvæg

o give læ for vinden

2. Andre funktioner for landmanden

o modtage (fast) affald

o markere ejendomsskel

o levere brænde

o bidrage til jagten

o sikre forekomst af vilde dyr og planter

o æstetiske funktioner

3. Andre funktioner for samfundet

o markering af transportruter

o andre infrastrukturelle funktioner

o lovmæssig sikring af småbiotoper

Fig. J. Smdbiotopem11s socio·okonomiskL [wllaioner. Fru i 70eme primært at huve l'æut lillagt funktioner

indenfor morlcdriflen, er undre funklioner i de senere år igen blel'et aklu.elle.. Men h1•orledes på•·irlu!r ændringer

indenfor og mellem disse kategorier smØbioropemes sammensætnin/( og mønster?

Småbiotopernes udvikling er svær at forudsige

Da småbiotopstudierne på Roskilde Universitet startede i slutningen af 70erne, var det vores

klare overbevisning, at småbiotopudviklingen primært skulle forstås som et resultat af

landbrugets teknologiske og strukturelle udvikling. Dette k'1Jnne regionalt blive modificeret af

den måde, hvorpå udviklingen måtte tilpasses de landskabsøkologiske, herunder naturgeografiske

forskelle (f.eks. jordbund, relief) og gennem graden af påvirkning fra den stigende

urbanisering (Brandt 1986).

Det er en tankegang der fortsat forfølges, og det er baggrunden for at der til småbiotopkortlægningen

også er !,:nyttet en kortlægning af den øvrige arealanvendelse og af landbrugsstrukturen

i de åbne land. Derfor er der også brugt megen tid på at opbygge et

Geografisk Informations System, der gør det muligt at analysere sammenhængen mellem disse

ting (Brandt and others 1990; Brandt and others 1993; Brandt and Miinier 1990). Samtidigt

må det også erkendes, at andre bensyn i de senere år har fået stadigt stigende betydning for

småbiotopudviklingen, herunder naturfredning og rekreative hensyn. Men også disse hensyn

kan kun varetages, hvis de udvikles i erkendelse af sammenhængen mellem markdrift og

småbiotoper (Brandt and Bramsnæs 1988). Tydeligvis har også landbrugernes opfattelse af

småbiotopernes funktioner ændret sig, således at de ikke-landbrugsmæssige funktioner nu

spiller en mere fremtrædende rolle i landmændenes bevidsthed end tidligere. Det er imidlertid

31


stadigt er åbent spørgsmål, om det endnu har haft indflydelse på den landbrugsmæssige

praksis (Carr and Tai t 1991).

Så det er blevet sværere at lave teori (og dermed prognoser) for småbiotopudviklingen, og

skal man søge at forklare de seneste års generelle tendens til stagnation i småbioropudviklingeo,

må man inddrage mange forskellige forhold, som f.eks.:

o større alsidighed i afgrødevalg

o genindførelse af et regelmæssigt sædskifte

o udvikling i EFs landbrugspolitik og forskellige forventninger hertil

•) øget vægt på småbiotopernes betydning for jagten og for landskabet

.., øget fredningsmæssig indsats i det åbne land

o øget plejernæssig interesse fra landbrugernes side

o øget regional og lokal differentiering i udviklingen

Den øgede regionale og lokale differentiering hænger delvist sammen med specialiseringen

indenfor landbruget. Det har især betydning i forbindelse med den samtidige intensivering og

ekstensivering af landbruget, der sker som følge af EFs bestræbelser på at nedtrappe den

omfattende prisstøtte på landbrugsvarer. De miljømæssige effek1er heraf blev grundigt

undersøgt i forbindelse med miljøministeriets marginaljordsudredninger i 1986: Som allerede

vist, indgik arbejdet med småbiotoper også heri ((Agger and others !987; Agger and Brandt

1987)). Det var der to grunde til:

Især i det intensivt dyrkede moræneland har småbiotoperne været en vigtig arealreserve for

en udvidelse af landbrugsarealerne i en ekspansionsfase. På denne måde er småbiotoperne

indgået med er areal af størrelsesordenen 10-15 % af de jorder, der kom ind under

betegnelsen marginaljorder i forbindelse med disse udredninger. Men undersøgelserne viste

herudover, at udviklingen af småbiotopmønstret også kunne bruges som indikator for intensiverings-

og marginaliseringstendenseme i agerlandet: På de bedre jorder, hvor

forventningerne til de lavere priser i EF betød øget intensivering af markdriften, er biotoperne

fortsat blevet fjernet. Omvendt har områder præget af marginalisering også har været

kendetegnet af en øget hensyntagen til de muligheder, som småbiotoperne indebærer.

Disse tendenser ser også ud til at gøre sig gældende på den enkelte bedrift. Her er der en

tendens til ekstensivering af de mere marginale arealer, hvor landbrugernes jagt- og

tlaturinteresser plejes i øget omfang. Samtidigt bliver de bedre arealer indenfor bedriften,

typisk højbundsjorder, fortsat tilrettelagt ud fra ønsket om en så rationel markdrift som muligt

(Clausen 1992).

forskellige geografisk niveauer kan der altså spores en tendens til en opsplitning- af

landskabet i adskilte arealer, der udnyttes til ensidige formål, det være sig udelukkende

Intensivt landbrug, rekreation, naturbeskyttelse, grundvandssikring eller andet ((Brandt 1980;

Brandt and Agger 1988)). Da småbiotopstudierne i deres sigte naturligt retter sig mod landskabsøkologiske

netværksovervejelser som led i en flersidig udnyttelse af det åbne land, siger

det næsten sig selv, at de kommer til at forholde sig kritisk til sådanne tendenser til

opsplitning i landskabsudvildingen. Men en sådan kritik støtter sig også på en økonomisk

opfattelse af, at det på langt sigt betaler sig med en flersidig landskabsudnyttelse, fordi det

i højere grad skærper opmærksomheden om at tilpasse de forskellige typer landskabsudnyttelse

til hinanden og til de særtræk, der landskabsøkologisk knytter sig til det miljø, der udnyttes:

at opspljtning og homogenisering af landskabsudnyttelsen i det lange løb kan vise sig ganske

omkostningsfuld (Brandt 1987a). Og måske er det de tendenser, vi allerede ser i stagnationen

32


or at fremme en større heterogenitet i landbrugslandskabets udvikling har Jørgen Primdahl

foreslået:

l) at indføre et kvotasystem for landbrugsproduktion opdelt indenfor regionale landskaber,

i stedet for de nationale økonomier

2) at koordinere landbrugs- og landskabspolitikken

3) at indføre en afgiftspolitik, der understøtter en generel ekstensivering i anvendelsen

af kemiske midler og organisk gødning

4) at øge støtten til forskning indenfor økologisk landbrug og til omstilling til økologisk

produktion

5) at koncentrere opmærksomheden omkring det åbne lands planlægning til landskaber

hvor der pågår store forandringer, snarere end at bruge størstedelen af indsatsen

på fjerne "landskabsmusæer" (Primdahl 1990).

Store forandringer kan imidlertid både foregå i områder præget af stor intensivering og i

områder præget af omfattende ekstensivering. Således knytter de mi ljømæssige målsætninger

med den nye svenske fødevarepolitik sig primært om, hvorledes man kan redde historisk

truede kulturlandskaber, og gennem 'LANDSKAPSV ÅRD-, NOLA og KOLA-midler

kanaliseres årligt ca. 250 mil!. kr ind i dette arbejde (Lindahl 1992). Her er problemet ikke

småbiotopeme, men truslen om omfattende tilplantning eller tilvoksning af tidligere ager og

især kultureng. Der er det i første række matrixen og ikke netværket, der er truet.

Men for både intensiverings- og ekstensiveringstruede landbrugslandskaber gælder det, at

sikring af de natur- og kulturhistoriske værdier knytter sig til en sammenkobling af

bestræbelserne på at sikre markdriften med bestræbelserne på at sikre biotopmønstret.

Under Nordisk Ministerråd har flere arbejdsgrupper gennem de seneste år arbejdet med

forholdet mellem ' kulturlandskap og jordbruk', og med, hvilke politiske og administrative

virkemidler, der bør anvendes ved en sikring af de nordiske kulturlandskaber (Nordisk

Ministerråd 1991; Nordisk Ministerråd 1992a; Nordisk Ministerråd 1992b). I dette arbejde

har man gjort brug af nedenstående figur for en inddeling af agerlandet ud fra et

beskyttelsessynspunkt:

35


jUridiske virkemidler

Kontrakter

II

III

Særlig beskyttelsesværdige

områder

Områder med stor værdi

for kulturlandskabet

Landbrugets

"hverdagslandskab"

fig. 5. Klassificeri11g af arealer med middel ri/ høj l'ærrli for k.ulturlemdskab, landbrug og fn1ujlSiil\ set ud fra

P. t l·irlæmiddelsynspunkt ((Nordisk Ministerråd 1992a ).

Figuren viser, hvorledes landbrugets ' hverdagslandskab' er helt dominerende, og hvorledes

vjrkemidleme bør tilpasses hertil.

Man kan lave en ljgoende trekant over "oetværksdelen' af landbrugslandet, med de særligt

beskyttelsesværdige biotoper øverst (typisk sikret gennem spedelle fredninger) , biotoper med

stor værdi (beskyttet gennem generelle fredninger indenfor naturbeskyttelseslovens §2,3 og

1 2, samt plejekontrakter f.eks. via naturgenopretningsloveo) og endelig de øvrige

småbiotoper, der ligger i hverdagslandskabet (fig. 6).

Det er biotoperne i dette ' landbrugets hverdagslandskab', der udviser langt den største

dynamik (Agger and Brandt 1984). Det er samtidigt her, man skal sikre det netværk af økologiske

forbindelseslinier, der skal forbinde de biotoper, der søges sikret via lovgivning og

plejekontrakter.

Dette kan fremmes på mange forskellige. måder, som på ingen måde benøver at udelukke

hinanden. Vigtigt er det imidlertid, at de mange enkeltinitiativer (f.eks. støtte til oprensning

af vandhuller, dier støtte til plantning af hegn) koordineres lokalt gennem mere bredt anlagte

integrerede initiativer. Et par eksempler på, hvorledes dette kan foregå skal omtales nedenfor.

36


Fredninger og Naturgenopretningsprogrammer

Generelle fredninger

evt. støtte gennem

plejekontrakter

Økonomiske vir

kemidier pri·

mært via

landbrugsdriften

II

III

Kærneområder og

særligt vigtige

biotoper

Biotoper med stor værdi

for metapopulationer

af dyr og planter

Fig. 6. Klassifteering af biotoper se l ud fra et frednings- og et virkemiddelsynspunkt

To eksempler på tilgange til integreret planlægning:

I: Integreret jordfordeling

Øvrige biotoper

i landbrugets

"hverdagslandskab"

Esben Munk Søresen har peget på de muligheder, der i dansk sammenhæng ligger i

jordfordelingsinstrumentet som et sådant integrerende værktøj (Sørensen 1985; Sørensen

1987). l de senel>'te år har det været benyttet med succes i flere tilfælde i tilknytning til

projekter under den nye naturforvaltningslov (Skov- og Naturstyrelsen 1992). Anvendelse af

jordfordelinger er i stigende udstrækning sket i Tyskland, hvor naturbeskyttelsesformål kan

37


Sørensen, Esben Munlc. "''Den samspilsramte areal forvaltning". " ln Sådan ligger landet - en

antologi om det åbne land, ed. Annelise Bramsnæs, Gregers Algreen-Ussing, Ulla

Lunn, og Jens Schrerup Hansen. 58-74. Dansk Byplanlaboratorium, 1987.

Umweltfragen, Der Rat von Sachverstandigen fiir. Umweltprobleme der Landwiruchaft.

Bonn: W. Kohlhammer, 1985.

Widdowson, R. W. Towards holistic agriculture - a scientific approach. Oxford: Pergamoo

Press, 1987.

49


5 0


Jørgen Primdahl,

Institut for Økonomj, skov og landskab

Sektion for Landskab

Rolighedesvej 23

1958 Frederiksberg C

Landbrug og landskab i to danske landsogne

Hvad sker der j landbrugslandskabet? Hvilken rolle spiller offentlig regulering i form af

byggeregulering, fysisk planlægning og naturforvaltning for denne udvikling? Kan man svare

på disse to spørgsmål har man muligheder for at vurdere reguleringens effekter og for at

forhåndsvurdere foreslåede nye former for regulering.

Denne artikel rummer nogle første svar på de to spørgsmål. Landbruget og landskabet

er beskrevet i to forskellige landsogne, nemlig Skørpinge sogn syd for Slagelse og

Smollerup sogn mellem Skive og Viborg. Det præsenterede materiale er overvejende baseret

på en interviewundersøgelse af landmændene i de to sogne gennemføn i J 991 og senere

suppleret med feltundersøgelser i 1992 og 1993 af først og fremmest de vedvarende

græsarealer. Herudover er der gennemført kortblads- og flyfotoanalyser. De præsenterede

tabeller og kort udgør en mindre del af et ston empirisk materiale, der samlet skal anvendes

til beskrivelse af ændringer over tid. Det er hensigten hvert femte år at opdatere undersøgelserne

i de to landsogne således, at ændringerne indsamles løbende, med høj grad af detaljering

og præcision.

Skørpinge og Smollerup sogne er udvalgt som benholdvis et typisk østdansk og et

typisk vestdansk landsogn. Sognene er til en vis grad sammenlignelige, hvad angår relief, når

der ses bort fra den nordlige del af Smollerup sogn og begge sogne afgrænses langs flere sider

af vandløb. Intensiv landbrugsdrift præger begge sogne, men jordbund, landbrugs- og landskabsstruktur

varierer betydeligt de to områder imellem.

Landbrugslandskabet som forskningsemne

Landbrugslandskabet er de senere år blevet genstand for en stigende interesse, videnskabeligt

såvel som fra samfundet generelt. Indenfor landskabsøkologiske fagområder er der de seneste

år afholdt flere seminarer med landbrugslandskabet som centralt emne. Se f.eks. Meeus eLal.

1988, Vroom 1990 og Brandt 1991.

Der er formodentlig flere, jodbyrdes forbundne grunde til denne stigeode interesse for

landbrugslandskabet En grund er givetvis, at det fra sidst i 1970'eme 1 utallige studier er

dokumenteret, hvordan landbrugslandskabet mange steder er blevet mere og mere homogent

med forringelser i naturindhold, rekreativ anvendeligbed og skønhed til følge. Aggers og

Brandts undersøgelser af småbiotopudviliingen i den danske agerland var blandt de første i

en hel række af tilsvarende studier. Hertil kommer flere undersøgelser af udviklingen i

sammenhængende landskabsområder over tid. (Biotopgruppen 1986, Agger og Brandt 1988,

Baldock 1989, Buret og Baudry 1990" lhse et.aJ. 1989 og Vos og StorteJder 1992).

Udviklingen i EF's og andre vestlige staters landbrugspolitik har sikkert også spillet

en rolle for interessen i landbrugslandskabet Mange har analyseret og diskuteret aktuelle eller

forventede ændringer i landbrugspolitikken med dertilknyttede ændringer i areal og landskab.

(Green 1986, Conrad 1987, Arbejdsgruppe 1992, Bramnæs 1992). Endelig har interessen for

natur og friluftsliv i samfundet generelt været medvirkeode til sætte fokus på og landskabs-

51


54

Figur l Skørpinge sogn (øverst) og Smollerup sogn (nederst)

o l km


Konldusion

De gennemførte undersøgelser af landbrugslandskabet i henholdsvis et østdansk og et

vestdansk sogn har sammenfattende for de pågældende sogne vist:

at landskabsdynamikken gennem de sidste 100 år har ført til intensiveret arealvendeise

med betydelige ændringer i landskabsheterogineteten til følge,

at udviklingen de seneste år ser ud til at være vendt, således at ekstensiveringstendenserne

har overvægt med mere sammesatte landskaber til følge,

at den offentlige regulering (i årene op til 1991) har været præget af generel

regulering med bygge- og miljøregulering, herunder vandløbsregulering som vigtige

reguleringsformer, og

at bovedparten af de konkrete landskabsændringer i årene frem til 1991 er foregået

ureguleret, herunder uden offentlig støtte bortset fra støtte til hegnsplantninger.

Mere generelt, mener jeg, at undersøgelserne har illustreret værdien af kombinerede

landskabsstudjer og interviewundersøgelser. når landskabsudviklingen skal analyseres i relation

til jordbruget og den offentJjge regulering.

De planlagte opfølgende undersøgelser vil på længere sigt give muligheder for detaljeret

at følge den sammenhængende landbrugs- og landskabsudvikling i to typiske danske

landbrugssogne med relativ lav naturfredningsprioritet. Sådanne "in depth" analyser er

velegoede til at studere ændringer i deres samlede context og dermed egnede til at studere

komplicerede sammenhænge, f.eks. emner som landmændenes natursyn og deres personlige

"landskabsforvaltning".

Referencer

Agger, P. & J.Brandt (1992): Arealudvikling. l Asbirk, S. (red.): Naturen på landet.

Miljøministeriet.

Agger, P. & J. Brandt ( 1988): Dynamics of small biotapes in Danish agricultural landscapes.

Landscape Ecology vol. l , no.4: 227-240.

Arbejdsgruppe (1992): Kulturlandskap og Jordbruk. Virkemidler rettet mot kulturlandskapel

i Norden. Nordisk Ministeråd.

Baldock, D. ( 1989): Agriculture and Habitat Loss in Europe. WWF roternational CAP Discussion

Paper number 3.

Brandt, J. (1991 , red.): Practical landscape ecology, Vol.I-V. Proceedings o f the European

lALE-seminar at Roskilde University Centre, maj 1994.RoskjJde Universitetsforlag.

Bramsnæs, A. (1992): The landscape of agriculture. Planning and regulation of agricultural

landscapes in the European Community. Landscape and Urban planniog 22: 17-30.

Brusewitz, G. & L. Emmelin (1985): Det Foranderliga landskabet. Utveckling och

framtidsbilder. L T s forlag. Stockholm.

Conrad, J. (1987): Alternative land use options in the European Community. Land U se

Policy: 229-242.

Bure!, F. and J. Baudry (1990): Hedgerow Network Pattems and Processes in France. I

Zonneveld I.S. og R. T. T. Forman (red.) Changing Laodscapes: An Ecological Perspective.

Springer-Verlag, New York.

Emmelin, L., Jones, M., Ree, H. and A. Vatn (1990): Landbruksolitik:k og miljø. LandbruksforlageL


Green, B. (1986): Agriculturc and thc environment. A review of major issucs in the UK.

Land Use Policy: 193-204.

Ihse, M., tngelOg, T., Svensson, R., Ahlen, L og R. Gustavsson (1989): Det forsvundne

Landskabet. l "Jordbruket och Mi !jon" MiJjo- och energidepartementet DS 1989: 49: 62-86.

Jones, M. (1991): The elusive·reality of landscape. Concepts anå approachcs in landscape

research. Norsk Geografisk Tidsskrift 45: 229-244.

Hansen, F. (1991): Det Bornholmske landskab. Ugeskrift for jordbrug 41/42: 660-662.

(Temanummer om landskabsøkologi).

Jensen, K.M. og H. Kuhlmann (1986): Landskabsregioner i Danmark. l Nordisk Ministeråd

(1987): Natur- og kulturlandskapel i areaJplanleggingcn, l. RegioninndeJjng av landskap.

Miljørapport 1987:3.

Meeus, J. Ploeg, J.D.v.d. og Wijermans, M. (1988): Changing agricultural landscapes in

Europe: continuhy, detenoration or rupturc? lFLA conference, Rotterdam.

Meeus, J .H.A. (1993): The transformation o f agriculturallandscapes in Western Europe. The

Science of the Total Environment, 129: 171- 190.

Møller, T.R. (1984): Vandhulsplanter - effekter af isolering l (Løjtnant, red,)

Spredningsøkologi. Naturfredningsr.idct og Fredningsstyrelsen, 109pp.

O'Riordan, T., Wood, C. and A. Shadrake (1993): Landscapes for Tomorrow. Journal of

Eovironmental Planning and Management, 3Vol.36. No.2: 123-147.

Primdahl, J. (1988): Analyse af planlægningen, planlægning af analysen. Skriftserie frd

Institut for samfundsudvikling og planlægning, AUC nr. 40, 29 pp.

Primdahl, J. (1990): Heterogencity in Agriculture and Landscape: From Segregation to

Integration. Landscape and Urban Planning 18: 221-228.

Regt, A.L. (1989): SmaU-Scale Landscape in a Large Scale Europe. Ministry of Housing,

Physical Planning and Environment, The Nether1ands.

Trap, J.P. (1906): Kongeriget Danmark. 3. udg. G.E.C. Gads Forlag.

Vestsjællands amt (J 990): Regionplan 1989-2000.

Vestsjællands amt (1993): Regionplan 1993-2004.

Viborg amtskommune (1989): Regionplan 1989-2000.

Viborg amtskommune (1993): Regionplan 1994-2006.

Vroom, M.J. (1990, ed.): Changing Agricultural Landscapes of Europe. Special Issue,

Landscape and Urban Planning Vo1.18.

62


Regionplanerne detlnerer blot "arealer forbeholdt jordbruget'', og beskyttelse af landskabsog

naturværdier er så sket ved en stadig udvidelse af de generelJe bestemmelser i

naturfredningsloven. Landbrugets produktionsmetoder har imidlertid medført en sådan

forarmelse af det danske landskab og specielt af vandmiljøet, at en kraftig miljø-regulering

i form af Vandmiljøhandlingsplanen blev vedtag el af folketinget i 1987. Nye reguleringer er

siden kommet til via EF-direktiver og bekendtgørelser, bl.a. den omdiskuterede ''tvungne"

braklægning.

Situationen er derfor nu den, at landbruget er underlagt en omfattende miljø-regulering, hvis

kendetegn er udpræget top-down og direkte normativ styring, som vækker dyb harme i

landbrugskredse. Samticlig giver denne regulering ingen, eller næsten ingen muligheder for

at varetage kulturlandskabets rumlige og æstetiske udvikling lokalt og regionalt.

Spørgsmålet er, om det er muligt i højere grad at koordinere de forskeU1ge interesser ?

I første omgang kan det være rimeligt at diskutere reguleringsformer generelt. I diskussioner

om styring og regulering behandlesisær fire forskellige instrumenter: Vejledning, Økonomisk

regulering, Norm-regulering og Planlægning. Ser man på det i forhold ti l eo mulig landbrugsregulering

kan følgende stikord listes op:

Fig. l. Sammenh"glring mellem reguleringsfonner

VEJLEONTNG

(Eksempelvis "Landmand og Natur" (Mjljøministeriet, 1989))

mest populært, ingen forpligtelse/modstand.

usikkert gennemslag

topografLsk koordination mulig

lokalt i11itiativ kan stimuleres

kulturelt indhold kan prioriteres

ØKONOMISK REGULERING

(Eksempelvis en kvæ1stofafgift)

64

populært fordi det fonnodes at give begræ nset administration

høje afgifter nødvendige, vil ramme alle

usikke rt gennemslag, bl.a. konjunk"turcr

topografisk koordination fraværende

lokalt initiativ stimuleres ikke

kulturelt indbold ikke synligt


NORMSTYRING

(Eks. Vandmiljøhandlingsplanen)

"nødvendigt onde", men benyttes meget

stort bureaukrati/kontrol

topografisk koordination fraværende

lokalt initiat iv stimuleres ikke

kulturelt indhold diskutabelt

PLANLÆGNING

(Eks. koordineret braklægning)

afvises generelt

formodes omstændeligt, bureaukratisk

konkret afvejning/økonomisering med ressourcer

topografiSk koordination centralt

Jokalt initiativ kan stimuleres

kulturelt indhold primært

Betragtes de forskellige styringsmidlers karakter ud fra ønsket om gennem miljøreguleringen

samtidig at muliggøre en forvaltning af lokale og regionale kulturlandskaber og at skabe øget

bevidsthed og motivation hos de involverede aktører, er det klart vejledning og planlægning,

der vjJ være mest hensigtsmæssigt. Økonomisk regulering og normstyring omfatter ikke i sig

selv nogen form for lokal topografisk koordination, og styringen fungerer så at sige "bag om

ryggen" på aktørerne. Det ændrer ikke den rent økonomisk funderede driftplanlægning, der

er bare en række nye parametre der skal indregnes.

På baggrund af en sådan sammenligning har jeg i 1989 foretaget en nærmere undersøgelse af

landbrugets miljøregulering i fire EF-lande, Danmark, Holland, Tyskland og Frankrig.

Formålet var, at vurdere i hvor høj grad planlægning blev anvendt i miljø-reguleringen, samt

at vurdere i hvor høj grad et lokalt initiativ blev stimuleret. Holland blev valgt fordi det er

Danmarks hårdeste komalTrent på eksportmarkedet, med endnu større miljøproblemer end det

danske landbrug og en lang planlægningstradition. Tyskland fordi det er vores nærmeste nabo

i EF, med en stærk miljøbeva:gelse og omfatteode programmer for bevaring af kulturlaodskaber.

Frankrig fordi det traditionelt har baft en meget liberal landbrugspolitik, på trods af

mange korporative organer med forskellig kompetance. (Bramsnaes, 1992)

J. OECD OG EF OM LANDBRUG OG MUJØ

Som indledning til undersøgelsen analyseredes en række centrale dokumenter om landbrug og

miljø fra OECD og EP, for at vurdere anbefalede og praktiserede mål og midler, til

sammenligning med de enkelte Jandes politik. En sammenfatning kan opstilles i følgende

stikord:

65


4. LANDBRUGETS MlUØREGULERING l DANMARK, HOLLAND, TYSK­

LAND OG FRANKRIG

Undersøgelsen af de ftre lande omfatter dels i hvilket omfang landbruget behandles i den

sammenfattende fysiske planlægning af areal- og ressourceudnyttelse, dels hvilke former for

miljø-regulering der indgår i landbrugets sektor-regulering, kategoriseret som Normstyring,

Økonomisk regulering, Planlægning og Vejledning.

Resultaterne er meget groft fremstillet i tig 1-4. Registreringen er opdelt efter om der

overhovedet findes regulering i nævneværdigt omfang (en hvid pil) om planlægning indgår

eller er en forudsætning for den pågældende regulering (pilen stribet), om det er en dialogproces,

hvor lokalt initiativ iodgår (pil både oppefra og nedefra) og om det er en regulering

der er under forberedelse, Ud over dette vises med pilenes tykkelse forsøgsvis det relative

omfang af reguleringen i hvert land.

Danmark.

Det danske landbrug er stærkt eksportorienteret og produktiviteten er høj , hvilket b1.a. er

baseret på intensiv brug af gødning, vanding, pesticider og rationalisering af driften, herunder

forøgelse af markstørrelseme. Det har medført en voksende nitratforurening af grund- og

overlladevand, og en generel forarmelse af landskabet og væsentlig nedgang i bestanden af

vilde dyr og planter (Brandt og Agger. 1987).

Danmark har et udbygget planlægningssystem for en niveaudelt sammenfattende planlægning,

men landbruget omfattes kun i yderst begrænset omfang.

68


Som det ses af fig 2. indgår udpegning af problemområder og områder for jordfordeling i

både statslig, regional og lokal sammenfattende planlægning. Jordfordelingen har traditionelt

været anvendt udelukkende med landbrugsjordens arndræning og sammenlægning for øje, men

lovgivningen bestemmer i dag at alle areal- og ressourceinteresser skal inddrages i

planlægningen, og at sager kan rejses ud fra naturbbeskyttelsesformål. l disse processer

samarbejder de involverede Jodsejere med landbrugsmyndighederne og kommunale og

amtskommunale instanser. Endvidere har Holland for nylig besluttet, at VVM-proceduren skal

anvendes på jordfordelingsprojekter. Det betyder, at projektforslagene skal redegøre detaljeret

for påvirkningen på miljøet, og at forslagene skal ud i offentlig høring, før de kan vedtages.

Ud over jordfordelingen bar Holland i mange år brugt plejeaftaler med individuelle landmænd

(management agreements) som middel til beskyttelse og opretholdelse af særlige landskabelige

kvaliteter. Hvor landmændene i starten betragtede sådanne aftaler som tvivlsomme ses nu en

stigende interesse for dem som alternativ til de svindende mælkekvoter, idet betalingen er

betydeJig.(Brussaard and Grossman, 1988).

Disse styringsmidler berører imidlertid kun en del af landbrugsdriften, og er ikke

tilstrækkelige til at forhindre forringelse af miljøet generelt. r Holland forudses derfor en

væsentlig forøgelse af landbrugets miljøregulering gennem normstyring. I National

Environmental Policy Plan (Second Chamber of tbe States, 1998) foreslås derfor

forholdsregler stort set svarende til den danske vandmiljøhandlingsplan, suppleret med normer

for fosfor, afgifter på overskydende gødning, som skal betale industriel behandling og eksport

af gødning og normer for ammoniakfordampning. Forslagene der delvis er under implementering

har mødt stærk modstand fra det hollandske landbrug.

Problemerne har imidlertid samtidig i Holland rejst en diskussion om reguleringsformeme,

hvor planlæggere bar givet bud på mere helbedsorienterede og langsigtede løsnjnger. Et

eksempel er diskussion af muligheder og konsekvenser af integration eller separation af natur

og landbrugsdrift i form af illustrative scenarier fra et udvalgt omrclde (De Regt, 1989), et

andet OOIEV AR, viser et detaljeret projek-t for både landbrugs- og naturforvaltning i et

område mellem Rhinen og floden Maas i Holland (De Bruin et al, 1987).

Tyskland

Tyskland er præget af to forskellige udvikJingstendenser i landbruget. Dels en rationalisering

og intensivering i de nord- og mellemtyske lavlande, dels en tilbagegang og afvandring fra

landbruget i de bjergrige egne med mindre traditionelle brug. Forarmelse af landskabet,

udryddelse af dyre- og plantearter, vandforurening og jorderosion er imidlertid problemer i

begge tilfælde.

Det tyske planlægningssystem er omfattende og fordelt på en række niveauer, hvor allokering

af støtte til definerede opgaver i udpegede områder sker på federalt og lande-niveau, mens

implementering sker på region og kommuneniveau. Landbruget i Tyskland er omfattet af

denne planlægning idet støtte til ugunstigt stillede områder ligesom områder og støtte til

jordfordeling fastlægges overordnet.

71


I de intensive landbrugsområder er det i alle lande nødvendigt at beskytte vandmiljøet mod

nitratforurening. Forurening, ammoniakfordampnjng og jorderosion reguleres ligeledes mens

landskab og dyreliv søges beskyttet gennem udvidelse af generelle normer eller tilløb til

planlægning. I marginaljordsområderne forsøges afvandring og opgivelse af de traditionelle

dyrkningsformer modvirket ved tilskud gennem driftaftaler, for at opretholde landbrugsbe·

folkningen og dermed opretholde regionale og lokale kulturlandskaber.

I begge tilfælde sker reguleringen primært gennem en række sær-ordninger, ofte som resultat

af politiske slagsmål. Særlig karakteristisk er den tiltagende norm-styring, hvor vedtagne

standarder gennemføres overalt og med opbygning af anseligt kontrolapparat til følge. Også

de individuelle driftaftaler skaber et voksende bureaukrati samtidig med, at udgifterne til drifttilskud

er væsentlige (ARUM, 1989).

Yderl igere kommer herti l, at princippet om at forureneren skal betale endnu kun er

implementeret gennem normstyringen. Andre begrænsninger udløser foreløbig kompensation

til de involverede landbrugere.

Ringe koordinering, planlægning udnyttes kun i mplicit.

På baggrund af ovenstående er det problematisk at konstatere, at der ikke, eller kun i ringe

grad, er sammenhæng imellem de forskellige ordninger og navnlig, at en parallel strategi for

varetagelse af kulturlandskabets udtryk og struktur ikke findes. Den udgiftskrævende

administration er opdelt efter enkelt-formål, og frivillige aftaler iodgås med de enkelte

bedrifter, uden krav om større sammenhænge som resultat.

Der findes sålede..c; ikke en samlet planlægning eller koordinering af indsatsen. Planlægning

indgår derimod, som det ses af figur 2-5, som en del af og forudsætning for administrationen

af de enkelte ordninger. Afvejning af interesser i forbindelse med udpegning af områder tiJ

driftaftaler er et eksempel herpå. Planlægningens datagrundlag er således under alle

omstændigheder en forudsætning.

Top-down regulering og usikkerhed .

En samlet vurdering af miljø-reguleringen i de fire lande er, at top"down styring er den

overvejende metode til at sikre miljøet. De involverede landbrugere har stort set ikke

indflydelse på mål, midler eller indhold i reguleringen. lndtlydlsen består i muligheden for

at tilslutte sig en ordning eller lade være. Denne situation har formodentlig medvirket til den

usikkerhed og vrede blandt landbrugerne, der i EF-dokumenter refereres som en intern

tillidskrise (De europæiske fællesskaber, Kommissionen, 1991).

Det gælder imidlertid Ikke regulering gennem den traditionelle jordfordeling. Denne proces

har altid haft karakter af en reel dialog, hvor alle involverede præsenterer deres interesser og

standpunkter som grundlag for en forhandling. Den seneste udvikhng i både Holland,

Tyskland og Frankrig viser endvidere, at dette instrument samtidig anvendes til sammenfattende

planlægning, ofte med miljøhensyn som primær begrundelse. Med vedtagelse af

VVM-proceduren knyttes samtirug en bredere offentlig høring til processen.

75


6. BEHOVET FOR PLANLÆGNING GENNEM EN DIALOG-PROCES

Problemet med regulering af udnyttelse og beskyttelse af naturressourcer vil fortsat vokse.

Samtidig vil bevidstheden om regionale landskabers natur- og kulturværdier vokse. Det kan

derfor være frugtbart at overveje nye reguleringsformer, som i højere grad kan koordinere

forskellige mål for landbrugslandets udnyttelse.

Nye reguleringsformer bør ikke være rettet alene mod miljøteknik. Det er afgørende, at det

samtidig er muligt at varetage de kulturelle værdier i form af en egentlig landskabsforvaltning.

En mere langsigtet integration af landbrugs- og landskabsforvaltning forudsætter derfor en

kulturel dialogproces hvor værdibegreber både i landbrugets og i den urbane befolknings landskabsopfattelse

sættes i skred.

OVERORDNEDE


I'ROOUK110NSBE11NGEI.SPl

U..SDBRtiG OG U..SOSKAII •

DI.U.OO

LOKAl. R.At-IMEPU..'II f'OR U..SODRUG OG I..AXDS)(AD

fig. 6. Integration af fondbrug og landskabsfon,alrning kan formaliseres i en dialog-proces. Ovcrord11ede miljø·

og produkriom;betinxcfser dolmer ramme for udarbejdelse af /o/i:alc produktions- og landskobsplaner, der ige11

er ramme for de elikel te landbrugs driftplane r.

76


REFERENCER:

ARUM. Hannaver (1989):Umsetzung Raumordnungspolitischer Ziele bei der Extensivierung

und Stillegung Landwirtscbaftlicher Nut:zflachen. Zwischenbericht. Forschungsprojelct

i m Auftrag des BMBau. Arbeitsgemeinschaft Umweltplanung Heinrichstrasse 32, 3000

Hannaver l . DEUTSCHLAND.

Bodiguel, M. and Buller, H. (1989): Agricultural pollution and the environment in

France. Tijdschrift voor sociaal weteoschappelijk onderzoekvan de landbouw. Jaargang

4. 1989 No. 3. pp. 217-240. The Hague.

Bramsoaes A, (1992): The landscape of agriculture. Planning and regulation of agricultural

landscapes in the European Community. Landscape and Urban Planning, 22 (1992)

17-30.

Brussard, W . and Grossm.an, M.R. (1988): Ptanning, development and management: Three

stepsin the legal proteetion of Dutch agricultural land. Denver Journal o f international

Law and Policy, Fall 1987, Vol16 no l. pp.86-149.

Commission of the European Communities (l988a): Environment and Agricilture. Com.

88/338 final, CEC Bruxelles.

Commission o f the European Commonities ( 1988b): Proposal for a council directive o n the

proteetion o f natura! and semi-oatural habitats and of w i Id fauna and flora. COM(88)

381 final. Brussets August 1988.

Commission of the European Communities (1988c): Proposal for a council directive concerning

the proteetion of fresh, coastal and marine waters against pollution caused by

nitrates from diffuse sources. COM(88) 708 final. BrusseJs 22 dec. 1988.

De Bruin, D. et al.(l987):00JEV AAR - De toekomst van het rivierengebied. Stichting

Gelderse Milieufederarie 1987.

De Europæiske Fællesskaber, Kommissionen, ( 1991): Den fælJes landbrugspolitiks udvikling

og fremtid. Supplement 5/91. Bruxelles.

De Regt, A.L. (1989):Small-Scale Landscape in a Large-Scale Europe.Mjnistry ofHousing,

Physical Pla.nn.ing and Environment. The Hague

EEC, J985: Directive no. (85/337) Environmental Jmpact Assessment. Bruxellees

Flurbereinigungsdirektion Mundten (1988):Fiurbereinigung Freinhausen. Landkreis Pfaffenhofen

a.d. ILM. Pramierung durch herm Staatsministeer Simon Nusse! am 19 sept

1988.

Frouws, J. (1989): Agriculture and environmental pollution in t.he Netherlands. Tijdschrift

voor sociaal wetenschappelijk onderzoek van de Landbouw. Jaargang 4 1989 No 3.

pp. 258-275. The Hague.

78


Teresa Pinto Corrcia

Geografisk I ostitu t

Østervoldgade J O

1350København K

MARGINALJORDSPROCESSERNE I PORTUGAL

TRE PROCESS OF LAND MARGINALIZATION lN PORTUGAL

ABSTRACT

This papers describes the process of marginalization in southern Portugal, in a region with

typical Mediterranean characteristics and problems. Both Lhe land use evolution and an

analysis of the actual agriculturat situation in one municipality show marginalizatioo trends

generalized to all tbe territory. Like in northern Europe, tbe phenomena is explained by

economic factors and strengthening of market forces, but tbere are important differences in

scale and in intenshy.

INTRODUCTION

In relation with the EEC agricultural policy and orientations to the rural world, marginal land

and marginali7..ation areterms frequently used today. But they are used in different contexts,

concerning a phenomena seen from djfferent perspectives. lt is thus important to discuss their

meaning and compare the realities they coocem, not only at central and Uleorical level in

BrusseJs or within eacb country, but also between couotries, where tbe strengest differences

can be found.

In Northem Europe, inelucting in Denmark, the concept of marginalland has generaUy been

connected with economic considerations: it concems areas where the agricultural use of the

land is not profitable in the actual and · foreseable m arket context, since the security o f

cultivation and yields are too low in relation to management expenses (Skov-og Naturstyrelse

1987).

At european level, marginal land bas been defined by Meeus et al (1990) at a larger scale,

as areas where neither significant scale increase nor vigorous infensification are adequate

measures to maintain the standard of ineorne of farmers. This means that farmers can not

adapt to new conditions and increasiog com-petition, and abandon their land. The eauses of

margioalization in thi s perspective can not be limited to economic factors, they areal so related

to cultural , bistorical, social, technological and landscape factors.

This combinalian is characteristic in Mediterranean regions, wbere marginal land is often

connected with the concept of '' less favoured area", conceming not only soil quality and

production, but also struerure and regional dynamism (Perez 1988). Less favoured areas are

not limited to the Mediterranean domain, but it is there tbey are dominating and more fragile.

81


tlle same land to a more integrated use. The areas covered by eucalyptus, occupying

sametimes many thousands of hcctares, become thus marginal not only in relation to agriculture,

but also in general, in relation to socio-economic development ("very marginal areas"

according to the EEC (Com.EC, 1989)).

THE MUNIClPALITY OF CASTELO DE VIDE

l . Description

The municipality of Castelo de Vide is situated in northem Alentejo, integrated in an area

considered "less favoured" (Fig. l). It is a rural municipality, with an area of 26 000 ha and

5 000 inhabitants, mainly concentrated in the two small towns existing, Castelo de Vide and

P6voa e Meadas. The urban and social areas don' t occupy morethan 500 ha, the remaining

being distributed between agriculture, forest and fallow land (Fig. 7).

The elimate is typically mediterranean, with strong fluctuations, dry and wann summers

wbere temperatures often reacb 30 to 40 C, and mild winters, where the 600 mm of yearly

rain are concentrated. The soils are generally poor and dry, little developed and dosely

related to the pareot rock, granite or schist: lit.hosols, with very Jimited capacity for

agriculture.

Traditionally, the soil has mainly been used in agro-silvo-pastoral systems, a mixed land use

type specific of Mediterranean regions, adapted to the environmental restrietions and optimizing

the annua l flu ctuations in productivity without causing ecological degradation (Naveh

and Lieberman, 1984).

In the montado, the most developed of these agro-silvo-grazing systems, the trees are cork

or holm oaks (Quercus suber, QJJercus ronmdifolia) , in other cases there are different species

of oaks (Quercus pyrenaica), olive or chestnut trees (Olea europaea, Casranea sariva). The

open tree cover is combined with pastures rotating with cultu.res at tbe ground level (Fig.2).

The tree's density can variate from 20 to 100 units per hectare; the natura! pastures are

constitued by !;pontaneous grass associated with Medjterranean bushes (Cisrus ladaniferus,

Cisrus monspeliensis, Rosmarinus officinalis, Ulex) in changing concentration, accordjng to

U1e density of management and to the concentration oflivestock; animaJs (pigs, sheeps, goats

or cattle) areoutside all the year round, grazing and eating the fruits from the trees, fertili-·

zing the so il and impeding the bushes to ex pande too mucb. Due to the poor structure of tbe

soils, cultivation (wbeat, rye, barley) is only done every 7/8 years, profiling from the

fertilization done by the arumals and ce ntributing to maintain the shrub deveJopmcnt under

control (Pinto-Correia 1992).

With these systems, through a slight and extensive management, the balance between the

natura! potentialities and the human occupation has been maintained since the transformation

of Lhe indigenous macquis, "chameca", in the 18th and 19th centuries. The resulting

landscapes can be characterized by their ecological beterogencity, biological richness,

sustainable produetion and scenic attractiveness (Naveh and Lieberman, 1984).

84


mootado

lntenalfleallon

Fi&- 4. Distumanæ in the the montordo by intensijicariofl- In arder to intensify crop production, oak density

is reduced, tlie soil work meclrana!Zt!d, and gracing exrlude. Trees a re se11ere/y da mage, soil uosion increasa"•

and crop )ields remoin too /mv. The fragile complementarity of rhe momodo is broke11 ond the resourr:es

deteriorated. The final resrift is abondonment, since there is no capocity of regeneration. In o futirer phose

eur:oZIP0>'S trees will probob/y be planlet in tlzis ori!O.

Both in thc. case of extensification and intensification land is abandoned, being the plantalion

of eucalyptus often the fwal pbase in this evolution.

f t is djfficuJt to judge if the plantation o f eucalyptus is, in tenns of marginalization, more or

Jess problematic than the simple abandonment of the land to sb.rub development. With

eucalyptus the land is used, ruming at economic rentability. But they accelerate the human

desertification, the landscape and ecological simplification, they exbaust the soil and water

resources, and nevertheless can not attain good levels of produetion in the poor soils o f the

region (C.E.I.E. 1989).

If land remruns abandoned it will be totally covered by shrub, but the landscape transformation

is not so radical, the vegetation species dominating are native and a certain biodiversity

is maintruned; alternative uses of the agro-silvo pastoral heterogencity are still possible,

like for instance tourism connected with nature interest, or hunting development, associated

with cork. production. In this case some areas have to be kept clean from shrub, namelly

where cork is to be exploited, but others may be covered by dense vegetation. And tbenecessary

management, even if extensive, implicates the presence of people and contradiet the

tendency to human desertification.

88


4. Land use evolution

The dimension of the marginatization process deseribed can be evaluated through the

evolution of land use in the last decades. Limited by the information sources at disposal

(topographic and vegetation maps, air photos), the evolution analysis has concerned 1958,

1970 and 1990 (Figs. 5, 6, 7). Table 1 presents the quantitative variations in each type of

land use for the years considered.

The land use classes considered cerrespond to the different systems of land exploitation

combined with different levels o f transformation caused by extensification or a bandon ment,

as follows:

Fields/pastures - fields which are cultivated or grazed. The two categories have not been

differenciated because they are normally together in rotation, and if there is extensification!abandonment

the vegetation pattern and evolution are similar. For fJelds under current

exploitation the bushcover is inex.istent or, in the case of grazing, does not occupy morethan

20% of tbe surface.

Fallowland - previous fields or pastures under extensification, or in the beginning of the

abandonment process; bush-type vegetation covers from 20 to 50% of the soil.

Shrubland- the area has been abandoned and is progressively invaded by shrub; this type of

vegetation constitues more tban 50% of the soil cover.

Montado - the dominant agro-silvo grazing system, where the trees are holm or cork oaks,

separated or mixed; the system is under the traditional form of complementary exploitation,

and even with natura! pastures, busbes cover no more than 20% of the soil.

Mootado/fallow - the exploitation at soil level is extensified or recently abandoned,

spontaneous bush species are in expansion, representing between 20 and 50% of the soil

cover.

Montado/sbrub - abandoned montado, where the soillevel is domioated by sbrub (more tban

50%) and trees are no more exploited.

Olive and chestnut gy-oves - i f they are present, they are generall y exploited 31\d the soil is

kept clean from matoral vegetation; these groves are mainly close to the villages (Fig.?),

where maintaining management is easier; on the other side, concerrung olive groves, i f tbey

have been judged inproductive, the trees have been rooten up instead for just abandoned,

since financial incentives have perioclicalJy been attributed by the portuguese State to that

objective.

Oaks + olives, olives + chestnuts - cernbination of different types of trees, one of the

characteristics of Mediterranean mixed land uses, here relatively reduced and therefore not

considered in separated classes according to exploitat:ion intcnsity.

Suburban mosaic • the mixed, small-scale land use in small , intensively exploited tots in the

areas close to villages or towns (Fig. 7). These lots can be occupied by vegetables under olive

or fruit trees, or by vineyard and vegetables and some fruit trees, or by grass under cork and

89


oJive trees surrounded by fruit trees, etc. The suhurban mosaic correspond mainly to a

subsistance agriculture, often done in leisure time or by tbe non working members of the

family, sametimes oriented to the local marked, supplying it in vegetables and fruit.

Vineyard, vegetables, fruit trees - in reduced areas, each of thcse land uses is individualised

from other uses.

Wood, brushwood - closed tree or tree+bushes formations constirned by native species in the

region, with different characteristics accordiog to the differences in the local physical

conditions. Some of these woods are old formations, olhers result from the transformation

of previous montados which have been abandoned Iong ago.

EucaJyptus and pine trees- plantalions of fast growing species, pine trees were planted most

in the fifties and sixties; eucalyptus have been mentioned: they were planted recent! y and are

still in expansion.

As it can be seen io TabJe l (see page 98), the changes in land use from 1958 to 1970 are

not really sigoificative; i t cao be refered adiminution o f tb e suburbao mosaic and an increase

in the area occupied by olives, corresponding to some areas where t.here were already in the

first period olives, covering vegetables or vineyard, and where these last produetions were

abandoned and the olive produetion rationaJised.

From 1970 to 1990 there are important changes: the traditionaJ forms of land use, as open

fields under cultivation or gra.zing, and montados in full exploitation, register an important

reductioo. The area of montado with signs of extensification or abandonment (an increased

densi'ty o f bushes o r shrub) raises from 2 to 32% o f tb e total territory. As o tb er etfects o f

marginaJization, tbere is an increase in the area occupied by dense shrub and brushwoods,

a littie improvement in pine trees plantations, and speciaJJy In the plantations of eucalyptus:

inexistent in 1958, they occupied 100 ha in 1970 and 1800 ha in 1990!

Fallow land, with grass and dispersed bushes (20 to 50% bush cover) occupied already in

1950 30% ofthe territory, corresponding to tbe very thin soils located maioly in the oorthern

part o f tbe municipaJity, where the pare o t rock is often at the surface and steep slopes have

facilitated erosion. This land has never been used to agriculture, except sametimes to very

extensive gra.zing.

Betw.een 1970 and 1990, t.he existing fallowland began being planted wit.h eucalyptus, in a

very large plantation (900 ba) andseveral small ones (Figs. 6,7). Thus, in 1990, faJlow still

represeots 30% of tbe territory, but since 1970 there is in faet been an expansion to areas

previously used; thls expansion corresponds in hectares to the area planteet with eucalyptus

during the same period (7% of the territory).

At the same time as there has been an extensification or abaodonment of the dominating types

of land u se, the global diversity has decreased: the Jess representative land use types, as vineyards,

orchards or systems of mixed trees, have generally decreased or even disappeared.

90


northwestem regions. At regional , or Joeallevel he have seen how the process is hapening,

Like it also happens in Denmark; even if connected with subjective factors behind each farmer's

decision mak:.ing, it can in general be explained by disadvantages in soil quality and

other natura! conditions.

Concerning the difference in threshold, it means that, in a situation of European context and

market, the strengthening of market forces necessary to marginalize one agricultural field

is much lower in Portugal than in Denmark. Trus is explained by the differences in natura!

conditions reioforced by struerure problems : in absolute, marginalland is more marginal in

Portugal than in Den mark; in the actual situation, thc cfforts necessary to produce in the frrst

country are higher than the ones necessary for Denmark, even under marginal conditions.

In other words, if only economic factors were acting and the european marked an efective

reality, the separation o f European regions in terms of marginal characteristics would be even

more clear: we would probably assist to the marginalization of the !argest part of the

Portuguese agriculturalland before this process would attain Denmark in relevant dimensions.

A citation of the EEC Commission is bere opportune: inside less favoured areas, the

differences are much more important between countries Utan between Jess favoured and

"normal" areas in the same countries (Com.EC, 1989), and trus is true also for marginalland

in agricultural contexl.

92

More magazines by this user
Similar magazines