Parkposten - Sønder Korskær Parken

skparken.dk

Parkposten - Sønder Korskær Parken

Redaktionen

Lederen

Medborgerhuset

Orkideerne

Fastelavn

Kender du Hjertebilen?

Renoveringen

Byhøjskolen

Aktiviteter

De små grå

Parkposten

Beboerblad for Sønderparken og Korskærparken, Fredericia

Årgang 3 Nr. 1 Marts 2013


Redaktion:

?

Skal dette

være dig?

Edvin Steiness

(ERS)

Redaktør

Brian Conradsen

(BC)

Fotograf / koordinering / Layout

Sønderparken

bc@bricofoto.dk

Tommy Raun

(TR)

Fotograf/Beboerjournalist

Korskærparken

Lene Raun

(LR)

Beboerjournalist

Vibeke Winther

(VW)

Beboerjournalist

Tove Bertelsen

(TB)

Beboerjournalist

Else Hejl

(EH)

Korrekturlæser

Går du rundt med en lille

journalist i maven? var det

måske noget for dig at blive en

del af teamet bag parkposten.

Vi kan altid bruge flere gode

folk, der vil yde en indsat for at

formidle livet i og omkring

Sønder- og Korskærparken

Mail: parkposten@gmail.com

Leder

Noget om livet.

Vi har det nok alle sammen sådan, at når

livet gør ondt, søger vi hjælp hos lægen,

lykkepillen og psykologen.

Vi er opdraget til at mene, at andre har til

opgave at hjælpe os – og så sætter vi os ned

og venter.

Men man kan også insistere på at hjælpe sig

selv.

Din fortid behøver ikke at være lig med din

fremtid.

Alt for tit refererer vi til fortiden eller går

baglæns gennem livet.

Sket er sket, fortid er fortid, vend dig om og

kom videre.

Det er muligt for dig at ændre på tilstande

og situationer i dit liv.

Husk, at der er mange ting, du kan styre og

kontrollere her i livet - men du kan selv

bestemme, hvad du skal synes om det , der

sker, og i sidste ende er det det, der tæller.

Du er, hvad du tænker. Positive tanker eller

selvlært hjælpeløs. Du er i sidste ende et

produkt af, hvad der sker inde i hovedet på

dig. Din evne til at tale med dig selv - din

indre dialog er altafgørende for, hvor du

lander henne i livet....

I sidste ende er det helt op til dig selv, det er

ikke op til andre - dit liv vil altid være dit

ansvar.

Det er altid din skyld ... også når det går

godt.

Har vi et godt liv ? Har du et godt liv ?

Kan vi gøre noget for at få et bedre liv ? Kan

du gøre noget for at få det bedre ?

Ja, du kan selv tage fat om livet, tænk positiv,

se frem og ikke tilbage, i dag er første dag i

resten af dit liv, vær åben, nysgerrig og modtagelig.

For hvis du gør det, du plejer at gøre,

får du det du plejer at få. Så hvis du virkelig

ønsker dig noget nyt og bedre, er du død og

pine nødt til at tænke og gøre noget nyt.

Vinderne af ”De små grå”

Vinderen af Krydsord blev:

Helle Grønborg, Korskærparken

Vinderen af Sudoku blev:

Anna Christensen, Sønderparken

Focucer på det du kan i stedet for det du

ikke kan.

Du kan sikkert ikke lige få det til at lykkes

på nogle få dage, men hvis du tænker

og handler positivt, vil du opdage at det

begynder at hjælpe omgående.

I det daglige vil du opleje at der er 80 % af

de ting der sker omkring dig som du ikke

kan gøre noget ved, derfor pyt, sæt din

energi ind, der hvor du har mulighed for

at præge tingene.

Prøv at møde verden med spørgsmålet

”hvad kan jeg gøre for dig i dag”.

Er dagen lidt grå og vejret trist, så vend

dit fokus mod andre ting, tænd et lys

i stuen, spil din ynglings musik og se

hvordan dette kan forandre dít syn på

dagen.

Prøv at glæde andre, så glæder du dig selv

!

Citat fra forfatteren Carit Etlar, født og

opvokset i Fredericia

”Glæden er som et lys - tænder du det

for andre, falder dets skin tilbage på dig

selv.”

Du kan fint starte allerede i dag.

Rigtig god fornøjelse.

(Tekst: ERS foto: VW)

Husk næste deadline: 11. maj 2013

Tillykke fra os i

Parkposten

Hvor Jacob en ung fyr, tager

sig godt af alle de unge. Han

deltager også selv i tingene, og må

siges at have et godt overblik over

alle børnene, der farer rundt på kryds

og tværs. Jacob styrer dem altså flot.

Medborgerhuset Korskærparken

Klub7000 er flyttet ind i Korskærparken’s nye medborgerhus. Orkidéerne i Korskærparken

Her i vinterdagene blev der kastet med

snebolde, spillet bordtennis, og ind i mellem

var der også tid til hygge omkring en gang

FIFA 13.

Klubben er for de 8 til 12 årige, og på en god

dag har der været op mod 50 børn og unge.

Ellers ligger gennemsnittet omkring 25-26

unge brugere.

Sidste år havde de bla. ”hår på brystet tur” –

Fodbold turnering på Gasværksgrunden, og

FIFA 13 turnering.

FIFA 13 ligger mange af dem nært, da de

fleste af især drengene, er fans af de store

klubber i verden, og der blev heppet på

Manchester Utd, Barcelona, Real Madrid,

osv.

Har du et tip

Parkpostens redaktion?

der er opsat postkasser i pavillonen i

Sønderparken og Korskærparkens medborgerhus,

hvor du kan lægge løsninger

på de “små grå”, komme med ris og ros,

samt tip til redaktionen, hvis du har en

idé, til en spændende eller sjov artikel.

Redaktionen forbeholder sig ret til at vælge

mellem indkomne forslag og artikler

billeder der ikke kom med i bladet kan ses

her:

Facebook: Parkposten, Sønderkorskær

Flere af går også til

rigtig fodbold.

Parkpostens

udsendte fik også

lov til et at deltage i

et par kampe mod,

efter sigende, en af

de bedre drenge

til spillet.

Parkpostens udsendte afslørede dog ikke,

at han selv havde prøvet spillet mere end én

gang før. Resultatet var da også meget

overraskende for de unge. 4-0 og 6-0 til

Parkposten...

Tak for kampen. ;-)

Klubben har åben mandag til torsdag fra

17.00 til 20.00.

(Tekst og Foto: TR)

Orkideerne, er en frivillig gruppe som

mødes hver tirsdag formiddag, De er indtil

videre 9 personer. Men gruppen vil rigtig

gerne have flere med.

Gruppen blev oprettet oktober/november

2012. Det er en gruppe som snakker og

hygger, og som også gerne vil planlægge

forskellige arrangementer. bla. har de sidst i

januar og starten af februar holdt byttedag,

hvor beboere medbringer ting de gerne vil

bytte væk.

Orkidéerne har planer om at afholde flere

kræmmermarkeder i Medborgerhuset, og til

sommer muligvis også et udendørs marked.

(på billedet ses fra venstre – Jeanette, Liselotte, Pernille)

2 3

(Tekst og foto: TR)

FAKTA om Orkideerne

Hos Orkidéerne er mulighederne uendelige

Du kan få og give hjælp til mange forskellige

ting. Du kan hygge og sludre over en

koppe kaffe eller te - og på den måde få

nye venner.

Du kan være kreativ, lære eller lære fra

dig.

Du kan være aktiv med motion, f. eks

Idræt i dagtimerne eller Motionsforeningen

- sammen med os.

Vi åbner dørene hver tirsdag kl. 11.00

hos Sundhedsprojektet i underetagen af

Medborgerhuset Korskær.

Venlig hilsen

Jeanette

mail: benjiogvalle@hotmail.com


Fastelavn i Sønderparken og Korskærparken

Fastelavn i Hannerup

Kirke...en hyggelig dag for

familien

Juletræer, en proppet skraldepose,

smølfer, trolde, zombier...

Fantasien kendte ingen grænser til årets

første, store familiebegivenhed i Hannerup

Kirke.

Søndag den 10. februar i år, inviterede Hannerup

Kirke sammen med FDF Fredericia

Søndermarken traditionen tro til fastelavn.

Kirken blev hurtigt stuvende fuld af festligt

udklædte børn og deres familier og efter en

kort gudstjeneste myldrede de glade børn

ud til de flot pyntede, ventende tønder.

Fuldt hus ved Fastelavnsgudstjenesten i Hannerup kirke

I et vellykket forsøg på at gøre dagen spændende

og sjov for alle de fremmødte børn,

var der ophængt ikke færre end 11 fastelavnstønder

på pladsen foran kirken. Tønderne

var inddelt efter alder fra 0-11+++ år

og der stod vagter ved dem alle. De sørgede

for at afvikle tøndeslagningen på en god

måde.

Inden længe genlød kirkepladsen af hule

drøn fra køller, som ramte tønder og

Nogle af de udklædte børn i Sønderparken

jublende tilråb fra publikum.

For at gøre dagen ekstra spændende, ikke kun

for de børn som slog bunden ud af tønderne

og blev kattedronninger og de børn som slog

de sidste brædder ned og blev kattekonger,

havde kirken sørget for fastelavnsboller, juice

og kaffe til alle.

På grund af den igangværende ombygning af

Sognegården, samledes alle efter endt tøndeslagning

i kirken til catwalk på den røde løber

og kåring af blandt andet de bedst udklædte

børn, de bedst udklædte voksne og de sjovest

udklædte familier.

(Tekst & foto: VW)

Fastelavn, er mit navn... Nogle af de mange flotte tønder ved Hannerup kirkes fastelavnsfest

Korskærparkens fastelavn

Festudvalget i Korskærparken inviterede

igen i år til fastelavn.

Den blev afholdt den 24 februar i Tumlesalen

på Allèskolen.

Selvom vejret var koldt holdt vejrguderne alligevel

med arrangørerne, for det var tørvejr

Total koncentration ved tønderne i Tumlesalen på

Alléskolen, ved Korskærparkens fastelavnsfest

og rigtig mange mennesker mødte op ved

Medborgerhuset, og gik så i fælles flok over

til Allèskolen.

Fordelingene mellem deltagerne var pænt

fordelt på danske og etniske børn og fastelavnsfesten

blev noget at et tilløbsstykke,

hele 94 børn og næsten 80 voksne var mødt

op for at tage kampen op, og blive enten kattekonge

eller dronning.

Efter tøndeslagningen var der juice, fastelavnsboller

og slik til alle børn.

(Tekst & foto: TR)

Nogle af de udklædte børn i Korskærparken

Kender du Hjertebilen?

Rigtig mange har fundet vejen til Sundhedsprojekterne

i Sønderparken og Korskærparken,

som med jævne mellemrum

tilbyder sundhedstjek med blandt andet

vejning, stofskiftemåling og vejledning

om sund kost og vægttab, men kender du

Hjertebilen?

Hjertebilen er flere gange blevet inviteret til

SønderKorskær af Sundhedsprojekterne.

Bilen kommer fra Hjerteforeningen, som er

en privat organisation, der lever af donationer.

Hjerteforeningen blev stiftet for omkring

50 år siden.

I region Syd ligger der rådgivningscentre

i Odense, Esbjerg og Kolding, som tilbyder

rådgivning til hjertepatienter og deres

pårørende og så tilbyder man også målinger

af blodsukker og kolesteroltal.

Hjertebilen er god til at “fange” personer,

som ellers ikke ville få lavet disse målinger,

da de enten ikke selv er klar over der er

noget galt, eller fordi de måske er bange for

at tage til egen læge, fortæller Hjertebilens

sygeplejerske Toni Hørup til Parkposten.

Hun er inviteret til at komme forbi Sønderparken

med Hjertebilen og selvom interessen

er stor denne eftermiddag, tager hun sig

Set & sket!

alligevel tid til en lille snak med Parkpostens

udsendte medarbejder.

Hun fortæller at det især er mænd, som er

svære at få til at gå til lægen, også selvom de

måske frygter at de har for højt blodtryk.

Mange venter desværre til de er meget syge.

Hun fortæller videre, at de undersøgelser

hun tilbyder typisk varer 10 - 15 minutter pr.

person og at hun typisk når 8-10 personer

på en eftermiddag “og der er næsten ALTID

bid, når vi sidder og snakker vaner og ikke

mindst uvaner.

De gode intentioner har det med at blive ofret

hvis først du begynder at diskutere med

dig selv” forklarer Toni og hun slutter med

at sige “motion er altid godt, men lad være

med at finde på undskyldninger og udsætte

det, bare se at kom i gang, selv en lille gå-tur

er bedre end ingenting!”

(Tekst & foto: VW)

Fredericia Fjernvarme A.m.b.a. informerer

I forbindelse med renovering af hele

Sønderparken, skal eksisterende fjernvarmerør

udskiftes.

For at Fredericia Fjernvarme kan bevare

varmeforsyningen under renoveringsprojektet

er det nødvendigt med en ny forsynings-

-ledning ned igennem Sønderparken.

Tjæreborg Industri A/S foretager

opgravning, svejsning og retablering.

Vi forventer det tager ca. 3-4 uger

for hver blok.

FAKTABOKS:

Hjerteforeningen er for alle uanset

alder. Du behøver ikke stå alene med

eventuelle bekymringer omkring dig

selv eller en pårørende med hjertekarsygdom.

Du er altid velkommen

til at hente råd på Hjerteforeningens

gratis tilbud HJERTELINJEN.

Åbent onsdag, fredag og søndag

kl. 18.00-21.00

Ring gratis på tlf. 8020 3366

Vi beklager de gener der kan opstå.

Medborgerhuset indviet

Den 19. januar 2013, blev så dagen hvor

Korskærparkens nye flotte medborgerhus,

skulle indvies officielt. Det er blevet

renoveret for omkring 24 mil kr.

Indvielsen startede kl. 12.00, hvor

6. juli garden kom marcherende ind af

hovedindgangen, og ind i den store sal.

Her spillede de nogle numre, og så var

festen i gang.

Finn Muus bød velkommen, og derefter

var det organisationsformand

Lis Gregersens tur til at holde en tale.

Da Lis var færdig, blev der budt på buffet.

Køkkenpersonalet havde meget travlt med

at servicere de op mod 300 sultne gæster.

Efter buffeten var det så Fredericia`s nye

borgmester Kenny Bruun Olsen der var

mødt frem, og holdt en tale.

Endelig var turen så kommet til at Medborgerhusets

bestyrelses formand Lone

Hartung fik overrakt den officielle ”Nøgle”

til huset.

Turen gik nu ud i cafeafdelingen, hvor

den store overraskelse skulle fremvises,

en overraskelse som børn og unge havde

fremstillet til dagen, et stort collagebillede

blev afsløret og overgivet til Medborgerhuset.

Koret Sønderkær skulle nu synge.

Det blev først til en fællessang, og dernæst

sang de en sang de selv havde lavet.

Så kom linedanserne i gang, hvor de fik

varmen til nogle musiknumre, med en

masse skridt og flot optræden.

Der var også underholdning for de små.

en klovn blev et stort tilløbsstykke, og der

blev tryllet ting væk ude i Cafeen, mens

koret og linedanserne optrådte for de voksne

Hele arrangementet sluttede omkring

kl. 15.00. og dagen må siges at have været

en stor succes.

4 5

(Tekst: TR)


Renoveringen i Sønder- og Korskærparken

Som vi alle ved, er der iværksat en stor renovering af Sønderparken og Korskærparken

for nogen betyder det glæde, for andre utryghed... for ”hvad skal der nu ske, og hvad betyder det for mig?”

Vi vil i dette og kommende udgaver af Parkposten forsøge at medvirke til at skabe lidt mere tryghed omkring renoveringen.

Bla. vil der komme interviews med de personer der har med processen at gøre.

Nogle vil iøvrigt opleve at dele af artiklerne, har de læst før. og det er korrekt da vi også vil benytte større eller mindre udsnit

fra allerede udleverede materialer. På den måde håber vi at kunne få informeret endnu flere om processen, også dem der

ikke har set de omdelte nyhedsbreve

Renovering i Sønderparken

Renoveringen i afd. 12 - boli.nu er, som de

fleste nok har opdaget, blevet

påbegyndt. Der er anlagt en kørevej og

etableret en skurvognsby til håndværkerne.

Desuden ligger der bunker af materialer

rund omkring i området og store gravemaskiner

og containere fylder godt op i

landskabet.

Renoveringen er påbegyndt med gravearbejde,

for der skal både skiftes kloakrør ,

vandrør og fjernvarmerør.

For de nysgerrige kan vi oplyse at gravearbejdet

udføres af Højen Maskinstation samt at

hovedentrepenør på projektet hedder

Enemærke og Petersen.

Inden projektet startede blev alle beboere i

boli.nu informeret gennem nyhedsbreve, så

alle var informeret om hvornår arbejdet gik

i gang.

Det igangværende rørarbejde gælder kun for

boli.nu. Derfor er der måske nogen i LAB’s

afdeling 310 der går og undrer sig over hvorfor

der bliver gravet og regeret i deres afdeling?

Parkposten har spurgt gravearbejderne

og der er en helt naturlig forklaring på dette.

Det handler om tilslutning af de nye fjernvarmerør,

så der er ingen grund til at blive

forskrækket over al den graven og flytning af

jord.

Varigheden er svær at spå om men alle

7 blokke i boli.nu skal igennem denne

proces.

Generne i forbindelse med arbejdet bliver

sikkert mange, men man tager så meget

hensyn til beboerne som overhovedet muligt

og vi som beboere tager det selvfølgelig

positivt og glæder os til det færdige resultat.

Når jeg ser ud af mit køkkenvindue om

morgenen og ser hvordan skolebørnene snor

sig rundt om bunker af grus, sten og jord

samt de store maskiner, så håber jeg bare at

det hele går godt og det ser jo ud til at håndværkerne

klarer det flot.

Det gamle ordsprog om at “det skal være

skidt før det kan blive godt” er nok værd at

huske på.

Renoveringen af lejlighederne i boli.nu

starter i begyndelsen af april 2013 og det

bliver spændende at se prøvelejligheden når

den er klar så man kan fornemme hvordan

lejlighederne bliver at flytte tilbage til.

I boli.nu er det blevet besluttet at vi skal have

Svanekøkken i hvid.

Det bliver helt sikkert et meget flot resultat

vi får at se når hele projektet bliver færdigt

og som vores forretningsfører for nyligt udtalte

til Dagbladet “Sønderparken får et mere

moderne look”.

(Tekst: TB Foto: VW)

Renoveringsplan for

Korskærparken

afd. 405 og 503

I forbindelse med det store renoveringsprojekt

i Sønderkorskær, har Parkpostens redaktion

modtaget en masse informationer fra

genhusningskonsulent Bianca Lassen, hun

sidder flere gange om ugen klar til at svare

på spøgsmål fra beboerne i Sønderparken

og Korskærparken (se faktaboks) og her

følger lidt informationer fra hende til beboerne

i Korskærparken afd. 405 og 503.

Hvilke kælderrum skal tømmes i

forbindelse med renoveringen ?

Vi har nu overblik over hvilke kælderrum der

skal tømmes i forbindelse med renoveringerne.

Som udgangspunkt er det kun kælderrum

på samme side som vaskeriet der skal

tømmes. De beboere som skal tømme kælderrum

har i skrivende stund fået besked, men

har du et kælderrum der ikke skal tømmes,

skal du være opmærksom på, at der under

renoveringen vil ske støv og vandpåvirkning.

Du bedes derfor sikre dine ting. Det kan du

gøre ved at hæve papkasser og lignende effekter

fra gulvet, og dække effekter, der ikke er

beskyttet mod støv. Effekter der opbevares i

et kælderrum, bør kunne tåle opbevaring

under mindre gunstige forhold. Derfor dækker

Boligkontoret ikke effekter i kælderrum

der eventuel skulle tage skade.

Du har ikke adgang til kælderen i din blok,

i den periode blokken renoveres. Der sker

anvisning fra varmemestre i forhold til vaskeri

og cykelkælder. Har du af særlige årsager

brug for, at dine effekter i kælderrum bliver

opmagasineret under renoveringen, bedes du

rette henvendelse til genhusningskonsulent

Bianca Lassen på tlf. 25 27 37 31.

Husk i øvrigt at det er på eget ansvar hvis

du vælger ikke at tømme dit kælderrum!

Ryd op og smid ud – Genbrugspladsen er

flyttet ud til din afdeling

Boligkontoret stiller containere til rådighed

på parkeringspladsen i din afdeling. Du skal

sortere dine ting efter mærkning og anvisning

fra vores medarbejdere og afdelingsbestyrelsen:

Afd. 503

uge 11

hverdage kl.13 – 16

weekend kl. 10 - 12

Afd. 405

uge 12

hverdage kl. 13 - 16

weekend kl. 10 - 12

Tidsplan for rydning af haverne i

Korskærparken :

Byggeriet starter udvendigt først, derfor

skal der graves i din have fra følgende

foreløbige tidspunkter. Tidspunkterne er betinget

af kommunens og landsbyggefondens

godkendelse af støtteskema B.

Afd.503

Ullerupdalvej 71 – 81 18.marts

Ullerupdalvej 1 – 5 1.juli

Ullerupdalvej 7 - 11 2. september

Afd.405

Ullerupdalvej 129 - 137 22. marts

Ullerupdalvej 83 - 87 3. juli

Ullerupdalvej 89 – 93 18. september

Haven før og efter renoveringen.

Før renoveringen - Du skal rydde din have

for effekter og materialer, som du vil genbruge,

inden ovenstående tidspunkter.

Dine havemøbler kan du opbevare på din altan,

og de vil blive kørt med på genhusning/opmagasinering

sammen med dit øvrige indbo.

Træ, fliser og lignende materialer, genhuser

vi ikke. Er det et problem for dig kan du kontakte

Bianca, Genhusningskonsulent på tlf.

25 27 37 31 eller mail bla@boligfa.dk.

Materialer og effekter der ikke er fjernet, bliver

bortskaffet af projektet og bliver ikke

retableret.

Efter renoveringen – Din have er blevet

større. Den er nu ca. 5 meter fra altan til

hæk. Du har fået nye fliser på din terrasse.

Du har fået et nyt hegn mellem din og naboens

have. Du har også fået en fin ny bøgehæk

for enden af haven. Hækken skal have

tid og ro til at vokse op.

Renoveringsplan for

Sønderparken

afd. 310, Prangervej 116-164

Den foreløbige tidsplan for hvornår renoveringen

i afd. 310 går i gang i de forskellige

afdelinger i Sønderparken betyder at den

indvendige renovering går i gang fra august

2013. På grund af godkendelse af budgetter

m.m. kan der ske forsinkelser og det vil vi

løbende informere jer om.

Renovering tager tid

Det tager 1- 1 1/2 år at renovere og ombygge

lejlighederne i en hel afdeling. Derfor vil du

og dine naboer opleve, at vi bygger, selvom I

endnu ikke er blevet genhuset.

Vi etablerer byggeplads i afd. 310 i juni 2013,

men vi begynder først at genhuse jer senere.

På den måde kan vi gøre genhusningsperioden

kortest mulig for jer. I afd. 310 forventer

vi at genhuse den første opgang i august

2013. Byggeriet og genhusningen fortsætter

til fjerde kvartal 2014. I får besked om den

nøjagtige dato for jeres genhusning senest tre

måneder før.

Info til Sønderparken afdeling 216 og

afdeling 406

Du og de øvrige beboere har stemt ja til Helhedsplanerne

og det betyder at vi i afd. 216

(tidligere afd. 216 og 217) forventer byggestart

i fjerde kvartal 2013.

I afd. 406 forventer vi byggestart i fjerde kvartal

2014.

Selvom vi begynder at bygge, kan der gå op

til et år, før du og din familie skal genhuses.

I får besked om den nøjagtige dato for jeres

genhusning tre måneder før.

Planerne for udearealerne i Sønderparken

Hvide blomster og masser af fugle. det er

nogle af de ting, som du og de andre beboere

i Sønderparken kan se frem til, når de

udendørs arealer er blevet renoveret i Sønderparken.

Hyggeligt og trygt at være

Landskabsarkitekt Nina Walsh fra Arkitekt

Kristine Jensens Tegnestue fortæller, at hun

har fokuseret på, at det skal være hyggeligt og

trygt at mødes for at grille eller få en sludder

ved bord- og bænk sættene.

“Vi fylder bedene med forskellige typer græs,

buske og planter med hvide blomster. mens

hække af paradisæbler afslutter bedet. samtidig

bliver regnvand opsamlet i bedene og det

lokker fugle og andre dyr til. så det bliver som

en rigtig have.

Når beboerne sidder ved bordene, fungerer

bedene som afskærmning og gør det til et

hyggeligt rum.”

Udearealerne ligger op til de private haver og

her bliver anlagt en stejl skrænt, som adskiller

stisystem og fællesareal på en hyggelig måde.

ved indgangspartierne til blokkene bliver der

små områder, hvor cyklen for eksempel kan

ordnes, eller naboen kan indbydes til en snak.

På det grønne område bagved blokken

Prangervejj 166-170 (lige ved siden af Pavillonen

og kælkebakken,red) er der anlagt en

mock up - en prøvehave, hvor du lige nu kan

opleve nogen af de ting der kommer

Kilde: Boli.nu & Boligkontoret

(Tekst VW og foto: VW / BC)

FAKTABOKS

Bor du i Sønderparken afd. 310, og har

du ikke nået at udfylde det spørgeskema,

omkring genhusning, du modtog for nogen

tid siden?

Så vil du naturligvis stadig blive genhuset

Har du mistet spørgeskemaet, har du brug

for hjælp til at udfylde det, eller har du

andre spørgsmål i forbindelse med renoveringen,

så kig forbi Boligkontorets

genhusningskonsulent Bianca Lassen

der sidder i Pavillonen i Sønderparken.

Det er vigtigt at I svarer på spørgsmålene,

da det er jeres mulighed for at fortælle os,

hvor I gerne vil hen, når jeres lejlighed skal

renoveres.

Du kan træffe genhusningskonsulent

Bianca Lassen i Sønderparkens pavillon

Mandage kl. 9.00 - 12.00

Onsdage kl. 12.30 - 15.30

Du kan også træffe Bianca i Medborgerhuset

Korskær på følgende tidspunkter:

Mandage kl.12.30 - 15.30

Onsdage kl. 9.00 - 12.00

Bianca har

tlf. 2527 3731 eller

mail bla@boligfa.dk

6 7


Byhøjskolen Korskær forår 2013

Byhøjskolen Korskær har sit geografiske udgangspunkt i Korskærparken og er en gratis højskole for

alle byens borgere.

Byhøjskolen har til formål at tilbyde samfundsrelevante foredrag og kurser, hvor borgere i Fredericia

mødes på kryds og tværs, og hvor uformel læring kan finde sted. Det kan være foredrag om demokrati

eller en bootcamp, som er målrettet alle dem, der søger efter nyt job.

Der findes mange fordomme om Korskærparken, og den bedste måde man kan punktere de

fordomme på, er, ved at give resten af Fredericia’s borgere en ”daglig” gang i området og danne sig et

personligt indtryk af stedet. Byhøjskolen arrangeres af Fredericia Bibliotek og kører frem til 2015. Har

du forslag til temaer og emner, som Byhøjskolen skal have fokus på, at du velkommen til at skrive eller

ringe til Nisanthi.

Jobjæger Boot-camp

1. Vejen ud af krisen - jobsøgning på ondt og godt

Niels Reib fra Ledigidanmark.dk fortæller om sit livs nedtur, og om

hvordan han formåede at få vendt en situation med depression og

indlæggelse, til en hverdag med drive, passion og en mission som

jobsøgende. I løbet af aftenen vil Niels dele ud af de redskaber, som

har været med til at gøre en forskel i hans hverdag, så han trives og

derfor bedre kan præstere.

2+3. Hvor sidder knapperne til god jobsøgning?

Gør din ansøgning og dit CV levende - brug journalistens redskaber – de gør dit CV skarpt

og de slår en klo i læseren af din ansøgning.

Tag din egen ansøgning og dit CV med og lær:

- Hvordan du trækker læseren ind i teksten og får ham/hende til at blive hængende.

- Hvordan du undgår, at din ansøgning bliver præcis som dem fra alle de andre ansøgere,

der også har humor, arbejder selvstændigt og er forandringsparate, ligesom dig.

- Hvordan du genopfinder din jobansøgning fra gang til gang, så den vitterlig er sprød og

frisk.

- Hvordan du skriver et CV med de ord og den struktur, der passer til det job, du søger.

Del I har fokus på ansøgningen

Del II samler op på læring om ansøgningen fra del I og har fokus på CV'et.

Dorthe Lundh er underviser på del I og del II, uddannet journalist og har specialiseret

sig i jobkommunikation.

4. Netværk dig til dit nye job

Ca. 70% af alle stillinger slåes aldrig op, men besættes via netværk.

Vil du være bedre til at netværke og udbygge dit eget netværk så kom til en

aften med en ægte netværker og få tips til at netværke.På dagen lærer du

hvordan small-talk, gensidig sparring og interessefællesskaber kan være med til

at booste din karriere.

Susie Kierkegaard er uddannet socialpædagog og har i mange år skabt netværk

for børn af misbrugere, enlige forældre og kvindelige iværksættere sideløbende

med at hun har haft fast arbejde. Som socialentreprenør i forskellige projekter

har networking og netværksskabelse været grundlæggende for hendes virke

som igangsætter. Hør hvordan hendes egen netværksudvikling har været fra

den “stille mus” bagerst i klassen, til en der i dag synes, det er en sport at

netværke og at matche folk.

Check in:

1. Tirsdag d. 9. april kl. 19.00 til ca. 20.30

2. Tirsdag d. 16. april kl. 18.30 - 21.30(I)

3. Tirsdag d. 30. april kl. 18.30 - 21.30(II)

4. Tirsdag d. 14. maj kl. 19.00 - ca. 21.00

Tilmelding

Kursusforløbet er gratis at følge og udbydes som et forløb;

dvs. når du melder dig til jobjæger-bootcampen, siger du

ja til at komme alle fire gange. Gratis billet skal afhentes i

medborgerhuset på bibliotekets kontor fra 6. februar:

mandag kl. 10-13, onsdag kl. 14-18 og fredag kl. 10-12.

Kontakt: Nisanthi på tlf. 6093 2817 / nt@fredericiabib.dk

Bootcampen foregår i:

Medborgerhuset Korskær

Ullerupdalvej 13

7000 Fredericia

Kursus:

Mindfulness for begyndere

Få mere glæde og mindre stress i hverdagen

Alle kan bruge de enkle øvelser i mindfulness

til at blive endnu bedre til at: - være god

ved sig selv - ikke bekymre sig og ærgre sig

over fortiden - bekymre sig lidt mindre over

fremtid - være i nuet Øvelserne giver mere ro

og overblik, som gør, at du får mere energi og

mere glæde ind i hverdagen. Kursusforløbet

er gratis og udbydes som et forløb; dvs. når du

melder dig til forløbet om mindfulness, siger

du ja til at komme alle seks gange.

Begrænset antal pladser, så tilmelding er

nødvendig

Hvornår: kl. 13.00 - 15.00 Seks tirsdage:

2. april, 9. april, 16. april, 23.

april, 30. april og 7. maj

Foredrag:

Angst

350.000 mennesker lider lige nu af angst i

Danmark i en grad, så det begrænser deres

livskvalitet og ofte arbejdsevnen. Kender

du til det, at bekymrende tanker konstant

kværner i dit hoved? Får du hjertebanken,

kvalme og ryster og sveder ved præsentationsrunder?

Så kom og hør hvad angst er og

hvordan den kan behandles...

v/Psykoterapeut Lene Brøndum Madsen

Tirsdag d. 12. marts 2013

kl. 19.00 - 21.00

Borderline

Formanden for Borderlinenetværket, Pia

Løvstad Frydensberg, fortæller om livet

med Borderline personlighedsforstyrelse

- herunder behandlingsforløbet, selvskademønstret,

rollen som mor, gode råd til

pårørende og ikke mindst vejen ud af følelses-helvedet.

Kom og bliv klogere på en

stærkt stigmatiseret lidelse som ca. 2% af

befolkningen lever med

*Tirsdag d. 19. marts 2013

kl. 19.00 - 21.00

Spiseforstyrrelser

LMS vil dele ud af deres erfaringer med

spisefor-styrrelser og give et indblik i, hvor

invaliderende og kompliceret et liv med en

spiseforstyrrelse er.

*Tirsdag d. 2. april 2013

kl. 19.00 - 21.00

Alle foredragene er gratis og alle er velkomne.

Sted : Medborgerhuset Korskær Ullerupdalvej

13 7000 Fredericia For spørgsmål og

info kontakt: Nisanthi på tlf. 6093 2817 eller

nt@fredericiabib.dk

*Gratis billet skal afhentes i

medborgerhuset

på bibliotekets kontor

fra 6. februar:

mandag kl. 10-13,

onsdag kl. 14-18

fredag kl. 10-12

Åben rådgivning i SønderKorskær

Kom og få hjælp til at:

Søge job eller praktik, skrive ansøgning, undersøge

dine uddannelsesmuligheder, bekræfte jobsøgning

på Jobnet.dk, forstå breve fra kommunen, komme i

kontakt med din sagsbehandler m.m.

Der er åben rådgivning i Sønderparkens pavillon

onsdage kl. 10.00-12.00

samt i Medborgerhuset Korskær

torsdage kl. 13.00-15.00

Der er kaffe og te på kanden og tid til en snak :)

Kontaktperson:

Anne Aas Andersen Tlf. 22 17 81 31

mail: anne.a.andersen@fredericia.dk

Familie-/beboer-linjen

Føler du dig somme tider ensom? Mangler du nogen

at tale med om udfordringerne i din dagligdag?

Har du vanskeligt ved at tale med familiemedlemmer?

Så kan du kontakte Tove. Hun er frivillig og kan

hjælpe dig hvis du gerne vil have en besøgsven eller

Britta, som også er frivillig. Hun er rigtig god til at

vejlede, supervise og rådgive, når livet føles lidt tungt

eller kontakt Anni , som er ansat i Områdesekretariatet.

Hun kan coache dig, når du har nogen mål du

gerne vil nå og vejlede dig i forhold til job og

uddannelse.

Kontaktpersoner:

Tove Berthelsen tlf. 2135 0200

Britta Svendsen tlf. 2166 6410

Anni Lindum tlf. 4024 0236

Medieværkstedet Pletskud

Et tilbud til alle foto- og videointeresserede.

Vi hygger os og snakker om fotografering og videoproduktion.

har du idéer til hvad vi kan lave vil vi

rigtig gerne have dig med.

Vi arbejder på at lave fotokonkurrencer, måske et

specielt foto-tema en gang i kvartalet eller tage ud og

fotografere/filme i naturen eller til særlige events.

Vi mødes

hver tirsdag kl. 19.00 - 20.30 hvor der er fotohygge

på adressen Ullerupdalvej 139, kælderen. Du skal gå

gennem gavlen ud mod parkeringspladsen

Hver torsdag kl. 19.00 - 20.30 mødes vi og snakker

om video, herunder videoredigering og videooptagelser.

det foregår i Medborgerhuset.

Vi har altid kaffe og te på kanden og glæder os til at

se dig :)

Kontaktperson: Tommy Raun tlf: 2536 7150 mail:

tommy@dailynews.dk

Markedsdag på kirketorvet.

Den 15. maj fra kl. 17.00 kan der købes mad, popcorn,

skumfiduser m.m. ved boder på kirketorvet og

der kan prøves forskellige aktiviteter.

derefter er der gudstjeneste, hvor minikonfirmanderne

medvirker.

Det sker i foråret 2013

Hulen i Sønderparken.

En klub for de 6 - 14 årige

Er du mellem 6 og 14 år og bor du i Sønderparken?

Så kom over i Hulen og vær sammen med andre børn

på din alder.

Vi tegner, laver ting med perler, spiller forskellige

spil som bordtennis, skak, kortspil, playstation, pool,

bordfodbold og vi har pc’er med masser af spil.

I forårs- og sommermånederne er vi også udendørs.

Måske på skovtur eller til en rask omgang rundbold.

Hvis du har gode idéer til en spændende aktivitet er

vi lutter ører.

Du finder os i kælderen på Søndermarksvej

under nr. 68-70.

Vi glæder os til at se dig!

Kontakt for yderligere info:

Kim Jensen tlf. 6076 8402

mail: fiskerkim@hotmail.com

Det er gratis at være med i klubben og rigtig

hyggeligt

OBS: Vi mangler frivillige, som har lyst til at bruge

nogle timer sammen med de skønne unger i Hulen!

Beboer-info aftener

Kom og hør hvad der sker i dit område og lad os høre

om dine ønsker. Ved at tilmelde dig på www.sønderkorskær.dk

sikrer du dig samtidig gratis aftensmad.

Sønderparken, Pavillonen

8. maj kl. 18.00 - 20.00

Korskærparken, Medborgerhuset

22. maj kl. 18.00 - 20.00

Kontaktperson: Anni Lindum, tlf. 4024 0236,

mail ali@boligfa.dk

Koncert med Peter Bastian, Nikola

Jankov & Lenovskata Grupa

Peter Bastian er forfatter og musiker, han indleder sin

bog “ind i musikken” fra 1987 med ordene: engang

imellem oplever vi noget, som fuldstændig

forandrer vores livsbane, ofte en tilsyneladende

ligegyldig hændelse. Tilværelsen knipser ad os med

fingrene og vi er leverede.

Den hændelse Peter Bastian skrev om, var hans møde

med den bulgarske mesterklarinettist Nikola Jankov,

som han havde mødt 15 år tidligere. Pludselig gik

balkanmusikken op for Peter bastian og nu, 40 år

senere, er han stadig besat af den. Sammen med Lenvovskata

Grupa har Peter Bastian og Nikola Jankov

turneret i Danmark siden 1991.

De spiller folkemusik i ordets oprindelige betydning.

Det er brugsmusik - også bryllupsmusik -for folk,

skræddersyet til at formidle følelser og rå-energi. Det

er balkan når det er allermest autentisk.

Du kan opleve en koncerten med Peter Bastian,

Nikola Jankov & Lenovskata Grupa

den 21. april kl. 16.00 i Hannerup Kirke.

Entré voksne 100.-/børn 50.-

Familierådgivning – et nyt tiltag i

Sønderkorskær

Vi er to ildsjæle, som længe har talt om, at når vi er så

mange familier i de to parker, så kan der være nogle,

der har brug for hjælp og støtte, hvis de får ”ondt i

familien”.

Derfor starter vi et lille projekt op og ser, om der er

familier, der har lyst til at bruge os.

I starten er det Britta Svendsen, som tilbyder hjælp

og støtte.

Britta er støttepædagog i Vejle Kommune.

Hun er uddannet Kempler-supervisor og har i mange

år arbejdet som familiekonsulent for familier med

både store og små børn.

Støtten kan f. eks være:

• Pr. telefon, hvor man som familie kan få et

godt råd i en aktuel situation.

• Henvisning til relevant hjælp, hvis man er i

tvivl om hvor man skal starte og/eller hvis

familien har massive udfordringer.

• Hjælpen kan finde sted hjemme hos jer,

som en slags ”super-nanny” med gode råd og

idéer samt direkte supervision når familien er

samlet.

• Det kan også være en snak med de voksne i

familien, når børnene sover.

Britta Svendsen træffes tirsdage efter

kl. 19.30 pr. telefon og/eller efter aftale på

tlf. 21 66 64 10

Anni Lindum træffes pr. telefon på 40 24 02 36

Filmklub for børn over 11 år

Filmklubben er for alle, der må se film egnet for børn

over 11 år. Vi viser familiefilm, animerede film, action-

og spændingsfilm. Børn under 11 år skal følges

med en voksen.’

Filmklubben viser film den første onsdag i måneden

kl. 18.30 - 21.00 i sal 1, Medborgerhuset Korskær

Ansvarlig for filmklubben: Jeanette Hansen

Koncert med Camilla & Jonas

De to søskende på 15 og 17 år fra Børkop spiller fløjte

og guitar på meget højt niveau.

De går på MGK (Musikalsk Grund Kursus, talentundervisning

før evt. optagelsesprøve på et musikkonservatorium)

i Kolding og optræder i mange

forskellige sammenhænge.

I 2009 spillede de sig ind i mange danskeres hjerter,

da de fik en flot tredjeplads i “Talent 2009” på DR.

Denne dag spiller også lillesøster Rikke med på cello.

Søndag den 7 april kl. 14:00

Entré: 50 kr. / gratis for børn under 15 år

inkl. kaffe/the efter koncerten

Sted: Hannerup kirke

8 9


Indvielse af den nye

Sognegård

Siden efteråret 2012 har Sognegården ved

Hannerup kirke gennemgået en ansigtsløftning

og udvidelse og nu er det næsten så

vidt.

Palmesøndag, d. 24. marts indvies kirkens

nye, flotte Sognegård.

Dagens program:

Kl. 10.00 Palmesøndagsgudstjeneste, hvor

kirkens kor og minikonfirmanderne medvirker.

Prædikant Karina Dahlmann

Kl. 11.15 De nye lokaler fremvises. Der

serveres pizza til børn og unge.

Kl. 11.45 Spisning med optrin, sange og

taler for de voksne

Alle er velkomne og arrangementet er gratis,

dog ønsker personalet ved Hannerup

Kirke tilmelding til kirkekontoret senest

mandag d. 18. marts af hensyn til maden

(tlf. 75 92 93 29)

(foto: VW)

Det sker 2013

FOREDRAG VED PSYKINFO

Sundhedsprojektet vil gerne invitere Sønderparkens

beboere til forskellige foredrag ved PsykInfo.

Ved alle foredrag vil der køre fællesbus her fra

Sønderparken, fra Hannerup Kirke. Tidspunkt for afgang

varierer fra gang til gang alt efter hvor foredraget forgår

og hvad tid. Tidspunkt kan ses ud for hvert foredrag.

Ved deltagelse gennem Sundhedsprojektet er indgangen

gratis. Det kræver blot tilmelding til Susanne Salling via

sms eller mail senest 4 dage før foredraget.

Mobil: 22 52 61 43

Mail: susanne.salling@fredericia.dk

Med forbehold for ændringer.

Har du et tip til

Parkpostens redaktion?

der er opsat postkasser i pavillonen i

Sønderparken og Korskærparkens medborgerhus,

hvor du kan lægge løsninger på

de “små grå”, samt tegninger til tegnekonkurrencen

for børn.

Du kan komme med ris og ros, samt tip

til redaktionen, hvis du har en idé, eller et

forslag til en spændende eller sjov artikel.

Redaktionen forbeholder sig ret til at vælge

mellem indkomne forslag og artikler

FOREDRAG I FORÅRET

Sov bedre

ved Thomas Milsted

Tid: Mandag d. 18. marts kl. 19.00-21.00

Sted: Assens Psykiatricenter

Afgang: kl. 18.00

Om at vælge livet og finde håbet igen

ved Lotte Andersen og flere andre

Tid: Torsdag d. 21. marts kl. 18.30-21.00

Sted: Kolding Bibliotek (Store sal)

Afgang: kl. 17.45

Kan man se depression i hjernen

ved Rikke Beese Dalby

Tid: Torsdag d. 4. april kl. 19.00-21.00

Sted: Overhuset, Vejle Sygehus

Afgang: kl. 18.15

Bag om Borderline

ved Karin Dyhr

Tid: Onsdag d. 10. april kl. 19.00-21.00

Sted: Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle

Afgang: 18.15

Hjernen, sprut og stoffer

ved Henrik Rindum

Tid: Mandag d. 27. maj kl. 19.00-21.00

Sted: Ungdomshuset Walker, Middelfart

Afgang: kl. 18.30

9 3 2 8 6

3 4 2

6 8 5 7 1

10 11

6

4

3

1

2

8

Overrasker

Sportsmand

8

4

5

3

7000

2 1

4

7

7

1

Overkomme

Luseplov

Vokal Sjusk Overvægtig

Tyskland

Single

Anbefalet

Dreng

Slikket

Vokal

Sagde

nej

2 ens

Samtale

Norge

Før S

Dametøj

Frankrig

De små grå

Flytter

Nazister

Vokal

Fisk

Sverige

Solbrændt

Golda

....?

Liter

Prost! Royal

Alene

GaveideerModtage

Stof

Liter

Venstre

Gram

Redskab

Vokal

Værktøj

Tal

Frankrig

Udånde

Dyr

Dreng

Spids

Forfatter

Tons

Forbandelser

Tanker

Ikke

blå

Eksborgmester

www.flemmingsørensen.dk

NYT Tegnekonkurrence for børn NYT

Godt nyt til alle børn i alderen 0-17 år. vi har en hyggelig tegnekonkurrence

her i bladet.

Præmien er en hyggekasse til slikmunde.

Du kan allerede NU aflevere en fin tegning i Parkpostens postkasser i

Medborgerhuset og Sønderparkens Pavillon, samt postkassen uden for

pavillonen.

Vindertegningen findes ved lodtrækning og bringes i Parkposten nr 2. 2013

HUSK navn, adresse, telefonnummer og alder bag på din tegning.

Vi har desværre ikke modtaget nogle tegninger endnu, det er vi selvfølgelig

rigtig rigtig kede af her på redaktion Derfor vil vi opfordre jer rigtig meget

til at sende jeres flotte tegninger ind til os...

Vi også nødt til at fortælle jer, at hvis der ikke er

tilslutning til tegnekonkurrencen, bliver vi desværre

nødt til at tage den af igen.

Så en opfordring til jer voksne, fortæl jeres børn

om konkurrencen

Vind et gavekort på 100 kr. pr. opgave, undtagen tegnekonkurrencen. Udfyld siden nederst med navn og adresse og aflever den i postkassen

Sønderparkens pavillon, eller Korskærparkens medborgerhus. du behøver ikke at løse begge opgaver for at vinde, da der bliver udtrukket en

vinder for hver af konkurrence blandt de rettidigt indsendte korrekte svar. Vinderne får direkte besked.

Vinderne offentliggøres i næste nummer af Parkposten.

Sidste afleveringsfrist for alle opgaver er 20. maj 2013.

Navn: ____________________________________________ Telefonnr.: ________________________

Adresse: _____________________________________________________________________________


SÅ kom foråret endelig

og nyt liv pibler frem

Næste nummer udkommer i juni

Husk næste deadline: 11. maj 2013

Similar magazines