Genreoversigt 1 samlet

skolebib.skoleblogs.dk

Genreoversigt 1 samlet

Værktøjskassen

til skriftlig fremstilling

9. klasse 2011 - 2012

Side 1 JV


Side

1. Begreber i skriftlig dansk

2. Referat og resumé

3. Genre

6. Avisens genre

7. Genreoversigt Fiktion

8. Genreoversigt Nonfiktion

9. Novelle

10. Gyser

11. Krimi

12. Science fiktion

13. Fantasy

14. Eventyr - Folkeeventyr

15. Eventyr - Kunsteventyr

16. Fabel

17. Myte

18. Sagn

19. Drama

20. Lyrik

21. Leder

22. Nyhedsartikel

23. Baggrundsartikel

24. Reportage

25. Feature

26. Læserbrev

27. Dagbog

28. Interview

29. Kronik

30. Anmeldelse

31. Essay

Indholdsfortegnelse

9. klasse 2011 - 2012

Side 2 JV


At redegøre

Begreber i skriftlig dansk

9. klasse 2011 - 2012

At redegøre for noget vil sige at man fuldstændig neutralt, med egne ord og i en forkortet form gengiver indholdet af en tekst samtidig med at det

væsentlige fastholdes og detaljer frasorteres. Til forskel fra referatet og resumeet, som redegørelsen er i familie med, følger man ikke nødvendigvis

rækkefølgen i det man gengiver, men i stedet gengiver man indholdet på en systematisk og logisk måde, som man selv har bestemt. F.eks. kan man

præsentere hovedpåstanden i en tekst i starten af redegørelsen, selv om den i teksten er placeret til sidst. Og man kan samle begrundelser og argumenter

for påstanden på en mere ordnet og overskuelighed måde end artiklen har gjort. I redegørelsen kan man med fordel bruge udtryk, der markerer,

hvordan man selv behandler og ordner stoffet. Man skriver f.eks. ”Den vigtigste påstand i teksten er...”, ”Tektens overordnede tema er..”

Inddrage

Man kan blive bedt om at inddrage en anden tekst i opgavehæftet. Det betyder ikke, man skal gennemgå denne tekst i detaljer, men i stedet skal man

udvælge centrale ting i den, man arbejder med.

Analysere

At analysere vil sige at man ser på de mange enkeltdele en tekst består af. Man ser f.eks. først på tid og sted, så på personerne og siden på konflikterne

mellem dem. Eller man ser først på indholdet af argumentationen og siden måske på brugen af særlige sproglige virkemidler i argumentationen. Det er

typisk i dansk, at man altid analyserer både indhold (hvad teksten handler om) og form (hvordan den er skrevet). Analysen skal give en øget forståelse

for teksten og danne baggrund for fortolkningen af den.

Side 3 JV


Fortolke

Mens en analyse handler om at se på tekstens enkelte dele hver for sig, så består fortolkningen i at samle dem igen og nå frem til en overordnet

9. klasse 2011 - 2012

forståelse af teksten hvad teksten vil. Hvad er det teksten grundlæggende siger? Det er vigtigt, at fortolkningen bygger på analysen af teksten og er

begrundet i den.

Diskutere

(debattere, kommentere, tage stilling til) Normalt skal der to til en diskussion, men i skriftlig dansk kan man godt diskutere en sag med sig selv. Her

skal man typisk undersøge synspunkterne eller holdningerne i en tekst. Man skal se på, hvilken synsvinkel teksten vælger at tale ud fra. Man skal

dernæst se på hvilke argumenter teksten anvender, og hvor gode og saglige de er, men man skal samtidig overveje, om der er andre argumenter, der kan

tale for synspunktet eller omvendt tale imod det. Med andre ord skal man veje argumenter op imod andre argumenter, og til slut kan man eventuelt se,

hvilke der ud fra en saglig begrundelse vejer tungest. At diskutere i skriftlig dansk handler således i første omgang ikke om at komme med sin egen

mening, men det handler derimod om at fremlægge synspunkterne eller argumenterne i en sag så sagligt og nuanceret som mulig. Hvis man inddrager

sin egen holdning (f.eks. til slut i opgaven) skal den selvfølgelig bygge på et sagligt grundlag. I diskussionen kan man med fordel bruge udtryk som:

”Det væsentligste synspunkt i artiklen er...”, "Det begrundes med ...”, ”Man kan også se det fra en anden synsvinkel...”, ”Man kan også spørge om...”,

”Man kan konkludere at...”, "Til sidst vil jeg sige...”

Sammenligne

Man kan i skriftlig dansk blive bedt om at sammenligne to eller flere tekster. Det vil sige at man skal finde ligheder og forskelle mellem teksterne.

Sammenligningen kan gå på mange forskellige ting, men som regel vil opgaven præcisere hvilke ting, der skal sammenlignes. Det kan være en fordel

at analysere teksterne hver for sig med hensyn til de ting, der skal analyseres, og først derefter foretage den endelige sammenligning. Men det er også

muligt løbende at analysere teksterne samtidig.

Side 4 JV


Referat og resumé

9. klasse 2011 - 2012

I dansk bliver man ofte bedt om at lave et referat, et resume eller en redegørelse. Alle tre er de karakteriseret ved at man fuldstændig neutralt, med egne

ord og i en forkortet form gengiver noget - f.eks. indholdet af en tekst eller en sag - samtidig med, at det væsentlige fastholdes og detaljer frasorteres.

Men de tre måder at gengive på er også markant forskellige:

Referat:

Et referat er en gengivelse af en fx en tekst. Det behøver ikke at være forkortet, men oftest er der tale om en forkortet gengivelse af teksten. Referatet

følger "gangen" i teksten, hvad enten det er en kronologisk fortælling eller en faglig artikel.

Når du skal skrive et referat, skal du altså indprente dig tekstens indhold og gengive det i forkortet form med dine egne ord - men du skal ikke blande

din egen mening ind i det.

Resumé:

Et resumé er et meget kort referat. Derfor bliver du nødt til i dit forarbejde med teksten at gøre dig klart, hvilke hovedpunkter, teksten består af. Kun

disse hovedpunkter skal du gengive.

Side 5 JV


Genre

9. klasse 2011 - 2012

Genre

Måden vi læser og forstår en tekst eller en udsendelse på er afhængig af, hvilken genre den tilhører. Genrerne er bestemte kategorier, vi placerer tekster

og værker ind i. De er vigtige at lære at kende og skelne imellem, fordi de er helt afgørende for, hvordan vi afkoder det, vi læser. Allerede inden vi

begynder at læse en roman, har vi bestemte forventninger til indholdet, fordi det netop er en roman og ikke et digt, vi læser. Når vi læser en

nyhedsartikel i en avis, har vi helt andre forventninger end hvis det var en reklame eller et læserbrev, vi læste. Genrerne er de briller, vi ser teksterne

igennem. To af de helt grundlæggende genrer, er faktagenren og fiktionsgenren, der igen kan inddeles i mange undergenrer.

Fiktion

Tekster, der tilhører fiktionsgenren, er kendetegnet ved at skabe en verden, der ikke nødvendigvis eksisterer i virkeligheden, men som på den anden

side fortæller om begivenheder og konflikter mellem mennesker, der godt kunne have fundet sted. Fiktionsgenren inddeler man typisk i de tre såkaldte

storgenrer: Epik, lyrik og drama.

Epik: Episke tekster er traditionelt kendetegnet ved at have en handling, der kredser om en eller flere konflikter, er fortalt af en fortæller og benytter et

såkaldt prosasprog, som kommer tæt på normalsproget. Romanen er den mest omfattende af de episke tekster. Den dækker traditionelt over et langt

hændelsesforløb med flere handlingstråde og inddrager ofte mange personer i fortællingen. Her overfor præsenterer novellen os typisk kun for en

enkelt begivenhed eller et begrænset tidsrum i et menneskes liv, der så til gengæld ofte har karakter af en afgørende begivenhed eller et vendepunkt.

Lyrik: I modsætningen til den episke genre er lyrikken kendetegnet ved sit fokus på stemningsbeskrivelser og følelser. Her er det ikke handling, der er

det centrale, men tværtimod er der ofte tale om fravær af handling, og det er i stedet et bestemt bestemt øjeblik eller en bestemt stemning, der er i

centrum. Sproget i lyrikken er karakteriseret ved at være forskellig fra normalsproget. Det er præget af sproglige billeder og usædvanlige

ordsammenstillinger og kan have en bunden form med strofer, rim og rytme, der er med til at skabe den lyriske stemning.

Drama: Et drama er kendetegnet ved at skulle opføres på en teaterscene, og i stedet for at blive fortalt, bliver handlingen vist på scenen af skuespillere,

og virkemidlerne i dramaet er ikke blot dialogen, men også scenografien, kostumerne og skuespillernes kropssprog. Dramaet kredser som regel om en

enkelt konflikt, der skal overvindes i løbet at den begrænsede tid stykket varer. Under genren drama kan man tilføje spillefilm og tv-serier, fordi de har

mange af dramaets genretræk. Film og tv-serier har imidlertid også meget til fælles med romanen, fordi de netop har frigjort sig fra teatrets lille scene,

hvor alt skal foregå, og er i stand til at lave handlingsforløb på tværs af tid og rum på en måde, som svarer til hvad romanen kan.

Side 6 JV


Nonfiktion (sagprosa)

Faktagenren er forpligtet på virkeligheden, og faktatekster kan bedømmes på, hvor sandt eller troværdigt et billede af virkeligheden de giver.

Faktagenren kan igen underinddeles i tre genrer eller teksttyper.

9. klasse 2011 - 2012

Den informerende teksttype: har til opgave at informere om en sag. Informerende teksttyper kan gå fra det objektivt beskrivende og orienterende

(fagbogen, den videnskabelige afhandling, nyheden, referatet, interviewet) til det mere subjektivt karakteriserende (analyse, oplevelsesjournalistik,

feature m.m.), hvor afsenderens holdning præger indholdet.

Den vurderende og argumenterende teksttype: Er kendetegnet ved sit ønske om at overtale og overbevise modtageren om et bestemt budskab eller

indhold. Det er teksttyper der benytter forskellige former for argumentation og sproglige virkemidler til at overbevise med. Til de vurderende teksttyper

hører blandt andet den politiske tale og de såkaldte opinionsgenrer i avisen: leder, kommentar, læserbrev, kronik og anmeldelse.

Den opfordrende og adfærdsregulerende teksttype: Har til opgave at påvirke modtageren til en bestemt adfærd. Der kan være tale om tekster, der har

karakter af påbud (love, bekendtgørelser, ordensregler) og teksttyper der har en mere vejledende og opfordrende karakter (reklamer, annoncer,

varedeklarationer, vejrmeldinger). Blandt de sidste benytter især reklamerne sig af forskellige former for argumentation og sproglige virkemidler, der

bringer dem på linje med de vurderende og argumenterende teksttyper ovenfor.

En sagprosatekst kan godt være en blanding af de forskellige genrer.

Faktion

Faktion er en blandingsgenre. Det er både fiktion og nonfiktion. Mange tv-programmer i dag bruger denne blandingsgenre, hvor læseren/seeren kan

være i tvivl om, hvornår noget er ”virkeligt” og hvornår det er iscenesat. I skriftlig form er essayet et eksempel på denne blandingsgenre.

Side 7 JV


Avisens genrer

Avisens genre

9. klasse 2011 - 2012

Tidligere var aviserne helt nødvendige for de fleste mennesker, fordi det var den eneste mulighed for at få nyheder. Sådan er det ikke mere. I dag får

man nyheder fra flere forskellige medier. Læserne køber derfor kun en avis, hvis de kan lide den og tror på den. Ellers køber de bare en anden eller slet

ingen. Når det drejer sig om troværdighed, må læserne under ingen omstændigheder være i tvivl om, hvad det er, teksten er ude på. Derfor er

opsplitningen i information og opinion helt afgørende:

Information

Groft sagt kan man sige, at journalisten i informations-genrerne skal forholde sig så objektivt som muligt til stoffet. Han må altså ikke digte noget til

eller udtrykke sin egen mening. Derfor bruger journalisten kun sjældent ordene "jeg" og "vi", når han skriver i informationsgenrerne.

Informationsgenrer:

Nyhedshistorie – Referat – Reportage – Baggrund – Feature - Interview

Opinion

I opinionsgenrerne derimod må journalisten gerne give udtryk for sin egen mening. Opinion betyder mening, og læserne vil naturligvis gerne vide,

hvem det er, der siger sin mening. Derfor bruges "jeg" og "vi" i disse genrer.

Opinionsgenrer:

Kommentar – Leder – Anmeldelse – Læserbrev - Kronik

Adskillelsen mellem de to genregrupper afhænger af objektiviteten i historien. For hvornår er en historie objektiv? Kan den være det?

Side 8 JV


Genreoversigt

Genretræk

Fiktion 1 Novelle Kort afsluttet fortælling, med et enkelt handlingsmønster.

2 Gyser Psykologisk spænding. Handlingen foregår ofte steder eller i situationer, vi forbinder med uhygge: på

kirkegården, i den mørke skov, i kælderen...

3 Krimi Handler om kriminelle handlinger der opklares af politiet, spioner eller lign.

9. klasse 2011 - 2012

Side 9 JV

Eksempel på forfatter/titel

Alfred Hitchcock

4 Science fiktion Dystopi Handlingen foregår i fremtiden – fremtidsscenariet er dystert/ mørkt De hvide nænd

Utopi Handlingen foregår i fremtiden – fremtidsscenariet er lyst/positivt

- Historisk roman Indeholder historiske- personer eller begivenheder. Med Ilden i ryggen

5 Fantasy High fantasy Handlingen foregår i en parallelverden – man kan gå fra den ene til den anden Harry Potter

- Low fantasy Handlingen foregår i denne verden – og denne invaderes af overnaturlige væsner Gåsehud bøgerne X-files

6 Eventyr Folkeeventyr Ukendt forfatter. Fortællinger der er gået fra mund til mund. Mange fortælleregler. Enkelt sprog. Klare

modsætninger: fx helt/skurk. Indleder altid uden for tid og sted og ender altid lykkeligt.

7 Kunsteventyr Kendt forfatter. Flottere mere fyldestgørende sprog. Flere detaljer. Ofte en morale. H.C. Andersen

8 Fabel Fabel er en fortælling med dyr som hovedpersoner. Ofte satirisk og moraliserende. Æsoipsk fabler

9 Myte Foregår udenfor tid og rum. Fortæller om menneskets universelle vilkår. Handlingsforløbet er ofte

skæbnesbestemt.

10 Sagn Man kalder sagnet for eventyrets mørke søster. Det er bundet til et geografisk sted. Det er dystert og

11 Drama Teaterstykke

- Film

pessimistisk og beslægtet med myter.

- Tegneserie Billedserie, der fortæller en historie. Både med og uden tekst. Teksten er kendetegnet ved at være kort. Asterix

Askepot

Det gamle teatamente

12 Lyrik Digt Tove Ditlevsen


Genreoversigt

Genretræk

Nonfiktion - Reklame Reklamen prøver gennem billeder og tekst at få solgt sig som produkt.

- Faglitteratur En objektiv beskrivelse af nogen eller noget. Informerende.

13 Avisartikler Leder En særlig artikel, der altid står samme sted i avisen. Fremstiller avisens holdning til aktuelle emner.

14 Nyhedsartikel Den klassiske artikel om en nyhed. Nyhedsartiklen. Kan bestå både af referat, beskrivelse og interview.

15 Baggrundsartikel Baggrundsartiklen skal give læseren uddybet viden om et aktuelt emne. Baggrundsartiklen supplerer

nyhedsartiklen.

16 Reportage Beskrivelse et sted eller en situation - subjektivt gennem journalistens øjne. Uden journalisten

nødvendigvis træder frem som et ”jeg”.

17 Feature Featuren er en journalistisk blandingsgenre. Journalisten skriver subjektivt, dvs. han/hun bruger sig

selv og skildrer sit stof gennem sansninger og iagttagelser.

18 læserbrev Et brev som sendes til redaktionen om et emne vedkommende har på hjertet. Formålet er at udtrykke et

synspunkt, rose nogen eller klage over noget.

19 Dagbog En persons nedskrevne tanker og notater.

20 Interview Et interview refererer de spørgsmål en person stiller en anden person.

21 Kronik En kronik er en længere artikel, som ikke er skrevet af avisens faste medarbejdere. Kronikken

undersøger et emne fra forskellige sider og inviterer læseren til at tænke med.

Faktion 22 Essay I essayet bruger den skrivende sig selv og forholder sig til et emne. Et essay skrives altid i ”jeg-form”.

9. klasse 2011 - 2012

Side 10 JV

Eksempel på forfatter/titel


1- Novelle

Fiktion

Epik – fortælle en historie

Genrens kendetegn: Vær opmærksom på! Eksempel:

Kort afsluttet historie med få personer og

et enkelt handlingsmønster. I en opgave

kan der også stå historie eller fortælling.

Det er næsten det samme som en

novelle.

Egne noter til genren:

Ordet novelle betyder oprindeligt nyhed, så der

skal helst være en ”nyhed” – ske noget uventet

i din novelle.

9. klasse 2011 - 2012

Side 11 JV


2 - Gyser

Fiktion

Epik – fortælle en historie

9. klasse 2011 - 2012

Genrens kendetegn: Ekstra..... Eksempel:

....

Kort afsluttet historie med få personer og Gysergenren eller rædselsromanen opstod i

et enkelt handlingsmønster. Psykologisk

spænding.

Gyserhistorien handler altid om mødet

med det unormale, det ukendte, det

meningsløse og det forfærdelige, som

skaber angst og uhygge.

Gysergenren finder vi både i noveller,

romaner og film. Klassiske gysere som

”Dracula” og ”Frankenstein” har dannet

forlæg for mange senere gysere, og

historierne er siden blevet filmatiseret

adskillige gange. Man kan opdele genren

i en række undergenrer, bl.a.:

· spøgelseshistorier

· splatterhistorier

· den psykologiske gyser

Gyseren inviterer læseren ind i uhyggens

univers, og spændingen opbygges og

opretholdes ved hjælp af nogle generelle

indholdstræk, nogle specifikke

romantikken, i en periode præget af dualisme

og idealisme. Det ubevidste, instinkterne samt

de naturlige og dyriske lyster lå i stærk

kontrast til det fine og fornuftige borgerlige

liv, som alle levede efter eller prøvede at opnå.

Gysergenren baserede i høj grad på de dyriske

drifter og havde til formål at fremhæve de

inderste lyster i mennesket. Gysergenren har

en meget tids- og samfundstypisk karakter der

har ændret og udviklet sig i takt med

samfundets egen udvikling.

.børnene var ved at falde i søvn, da bankelydene på vinduerne startede

igen, 3 bank på alle ruderne. De vågnede helt med det samme, og 4

modige børn stod op for at finde ud af, hvem der bankede. Nogle af

dem, der skulle blive tilbage mente dog, at det ville være bedre, at de

blev sammen, og derfor stod alle ud af deres soveposer og gik med

deres lommelygter hen til døren. Køkkenet var tomt og det samme var

de voksnes værelser, de måtte altså være ude at gå. Rystende, og med

hinanden i hænderne, åbnede de døren. Henne ved bålet kunne de med

deres lommelygter se en mand klædt i sort tøj, helt hvid i hovedet og

med en økse over den ene skulder. Børnene skreg, da manden kiggede

hen imod dem, og de skyndte sig ind i hytten igen. Nu var de for alvor

bange og turde ikke røre sig, før de voksne kom tilbage. Lidt efter

hørte de, de voksne lave støj ude i køkkenet, og de løb alle ud for at

fortælle dem, hvad der var sket. Selvfølgelig troede de voksne ikke på

børnene og sagde til dem, at de lige havde været ude ved bålpladsen,

og der intet var. Børnene var sikre på, at dette måtte være en del af et

natløb, men det påstod de voksne, at det absolut ikke var. De blev

endnu engang sendt ind i seng, hvor de igen krøb ned i deres soveposer

og lagde sig til rette tæt på hinanden.

fortælleformer og sproglige/stilistiske

virkemidler.

Efter en time blev de vækket af en meget høj lyd, der nærmest lød som

en økse, der flækkede døren ind til deres soverum.....

Egne noter til genren:

Side 12 JV


3 - Krimi

Fiktion

Epik – fortælle en historie

Genrens kendetegn: Eksempel:

Krimien kan føres tilbage til 1800-tallets detektivhistorier, fx den berømte Sherlock Holmes af den

engelske forfatter Conan Doyle. En krimi handler om forbrydelser (ofte mord) og opklaring.

Krimigenren er en overordnet genre for detektiv-, politi- og spion-/agentlitteratur – og film.

Man kan også mere overordnet kalde krimien for gådelitteratur. Når vi læser eller ser en krimi, arbejder

vi med på at gætte en gåde.

Forbrydelse :Samfundets orden er truet. I de fleste krimier medfører det en fordømmelse af

forbryderen, men der kan også godt være forståelse for, hvorfor han gjorde, som han gjorde.

Motiv: Enhver forbryder må have en bevæggrund eller tilskyndelse til at begå forbrydelsen. Hvorfor

skulle kvinden mon have slået sin mand ihjel?

Alibi: Alibi er et bevis for, at man har befundet sig et andet sted, da en forbrydelse blev begået. Har den

mistænkte et alibi, og hvordan kan man skaffe sig et alibi, når man har brug for det?

Opklaring: Opklaring er noget grundlæggende i krimien. Krimiens opbygning handler om kosmos

(orden) – kaos (uorden) – kosmos (orden). Opklaringen fører til kosmos, helst med forbryderen bag lås

og slå. Men der findes også krimier, hvor der ikke er en rigtig opklaring. En forbryder behøver ikke være

udstyret med braktud og brækjern. Han kan godt både være rig og have magt og fine titler – og når han

er det, er han måske ikke så nem at få afsløret og sat bag tremmer.

Synsvinkel: I al fiktion betyder synsvinklen meget, dvs. hvor er historien set fra? Men i en krimi betyder

synsvinklen rigtig meget. Oplever vi det med detektivens, politiets, forbryderens eller offerets øjne? Det

er denne synsvinkel, der er bestemmende for det vigtige princip: Hvem ved hvad hvornår?

lovlighed ulovlighed lovlighed

Krimien begynder med, at det beskrevne miljø er i overensstemmelse med loven. En forbrydelse begås,

og detektiv, politi eller spion/agent opklarer den (kontraktmodellen).

Undertiden er forbrydelsen begået, når krimien begynder. Dette betyder, at krimiens

spændingskurve ikke altid ser ens ud (se berettermodellen).

I moderne krimier kan man komme ud for, at forbrydelsen ikke opklares, dvs. at slutningen er åben.

Egne noter til genren:

9. klasse 2011 - 2012

.....I byen Marestad, sad vagtmester Jørn Thornsted på sit kontor ganske

uvidende om at han befandt sig på en planet med usædvanlig dårligt selvværd.

Og det var vist godt det samme. Han havde i forvejen besvær nok med at

begribe det koncept manden på den anden side af skrivebordet fremførte. Han

forsøgte sig igen.

- De vil altså anmelde et mord?

Jørn så ind i et par øjne der flyttede sig nervøst fra side til side. Manden var

svært bleg og det hvæsede ubehageligt fra hans lunger, når han forsøgte at

kontrollere sin vejrtrækning. Han rettede sig undvigende på sin stol, men begik

så den fejl at se op. Jørn fangede med det samme hans blik og hævede

spørgende sine øjenbryn. Med blikket på hænderne i sit skød nikkede manden

blot. Jørn sukkede og forsøgte igen at få uddybet mandens intentioner. - De vil

anmelde et mord ... på Dem selv? Igen nikkede han uden at se op.

- Jeg tror min klient hr. Svahne har fastslået den del af sagen, afbrød en tør

stemme til venstre for manden. Uden at fjerne blikket fra hr. Svahne lænede

Jørn sig tilbage i stolen og nikkede for sig selv. Det var endnu en af de ting der

ikke gav nogen mening. Hr. Svahne, der tilsyneladende var blevet myrdet,

havde medbragt en advokat. Jørns mangeårige erfaring sagde ham at man kun

havde brug for en advokat hvis en god portion dårlig samvittighed bankede og

kradsede på indersiden af hovedet med overhængende fare for at slippe ud på

den forkerte tid og det forkerte sted. Hr. Svahne så ikke engang ud som om han

havde lyst til at være her og virkede ikke synderligt ivrig efter at give

anmeldelsen. Jørn så roligt over på advokaten som, iført et falmet gråt jakkesæt

der gik i et med hans blege hud, sad roligt i sin stol og besvarede blikket med en

stålfast selvsikkerhed.

- Og De er? spurgte Jørn bevidst provokerende. Advokaten reagerede ikke,

eller holdt masken godt.......

Side 13 JV


4 – Science fiktion

Fiktion

Epik – fortælle en historie

Genrens kendetegn: Vær opmærksom på! Eksempel:

Science betyder videnskab, og fiktion

betyder skønlitteratur – dvs. noget

opdigtet. Man skelner mellem 2 slags

science fiktion: I Hård science fiktion

prøver forfatteren at skabe et billede af,

hvad ny naturvidenskablig viden og nye

tekniske muligheder kan betyde for det

menneskelige samfund i fremtiden. I

Blød science fiktion udspilles

handlingen i en verden der ikke ligner

den vi kender, men mere er en

drømmeagtig virkelighed. Science

fiktion kan være enten en dystopi = et

fremtids skræksamfund, eller en utopi =

et fremtidigt drømmesamfund.

Egne noter til genren:

At en science fiktion roman/novelle kan ligne

vores virkelighed så meget – at måske bare en

enkelt detalje afslører, at genren er science

fiktion (et fremtidssenarie)

9. klasse 2011 - 2012

Det var altid lige før hans fødselsdag. Først vasker mor ham over det hele, og han får lov til

at komme rigtigt op i badekarret, selvom det sjasker, og hun skal have al det mas med at gå

og tørre op bagefter. Og det goder hun ellers aldrig. Så får Mugge fint tøj på og nye sko, og

hans mor tager også fint tøj på, og så finder de Mugges pas frem og går op på

helbredsstationen. Og så et par dage efter, så er det altid hans fødselsdag. Mugge bliver tre.

Han strækker sig så langt han kan og får fat med små buttede fingrer ind om kanten på

skabslågen. Han borer neglene ind mellem glasset og plasticrammen og trækker til. Han kan

høre, der er nogen inde på et af wc´erne, men der ingen ude ved puslebordene. Måske

kommer der ikke nogen lige med det samme? Mugge sveder af anstrengelse. Inde fra

venteværelset kommer en enstonig mumlen, iblandt den sædvanlige barnegråd, men

pludselig skærer hans mors stemme igennem: Muggemand, hvad laver du derude?

Han haler i lågen, lægger alle kræfter i.... og pludselig sker det usandsynlige: lågen går op!

- Lille Muggemand?

Et øjeblik er han helt svag i benene, de har simpelt hen glemt at låse! Og måske er der nogen

piller, og måske er det lige netop sådan nogen piller.....

- Jammen, Fyyy, lille Muggemand, fy skamme sig! Kom herind til mor.

Hendes hårde fingre borer sig dybt ind i hans overarm, da hun hurtigt trækker ham væk fra

medicinskabet.....

Side 14 JV


5 – Fantasy

Fiktion

Epik – fortælle en historie

Genrens kendetegn: Hvilke titler kender du/har du læst?

Fantasy er en fiktionsgenre, der beskæftiger sig med at skabe en alternativ verden, oftest med en

tilstedeværelse af magi, fabelvæsner eller andre overnaturlige elementer. Den nok mest berømte

alternative verden er J.R.R. Tolkiens univers Arda, hvor blandt andet Ringenes Herre foregår.

Tolkien byggede sin verden nidkært op med en række kunstsagaer og kunstepos og formåede

derved at skabe en helt igennem unik litterær nyskabelse nemlig episk fantasy. Fantasy kan

oversættes til ’eventyr’. Inden for denne genre finder du fiktive og magiske fortidsuniverser som

i for eksempel Harry Potter og Ringenes Herre. Med til området hører også fremtidsuniverser -

den såkaldte ’science fantasy’. Et sådant fremtidsunivers finder du blandt andet i Star Wars.

Fælles for fantasy-universerne er, at der udspiller sig en kamp mellem det gode og det onde. I

fortidsuniverset støder du på intelligente væsner i form af elverfolk og troldmænd. Hver fantasy

fortælling rummer en god blanding af:

Fantasiuhyrer

Guder

Avanceret computerteknik

Magiske kræfter

Skjulte farer

Ukendte logikker

Ikke sjældent går meget af fortællingen ud på at forklare vilkårene i netop dét univers, som

fortællingen foregår i. Hver fantasy-fortælling har sin helt egen logik. I takt med at fortællingen

skrider frem, stifter du bekendtskab med den logik, der hersker i netop det pågældende univers.

Egne noter til genren:

9. klasse 2011 - 2012

Side 15 JV


6 – Eventyr (Folkeeventyr) Fiktion

Epik – fortælle en historie

Kendetegn: Vær opmærksom på! Eksempel:

Ukendt forfatter

Fortællinger som er gået fra mund til

mund. Folkeeventyrene er blevet til, at

de mennesker, der har fortalt dem.

Handling foregår uden for tid og sted (fx

Der var engang...)

I folkeeventyret er der en række episke

love, der skal være opfyldt fx: 3talsloven,

modsætningsloven,

gentagelsesloven osv.

I eventyret kæmper det gode mod det

onde, og der kan ske fantastiske ting.

Eventyret holder altid med de svage, og

det ender altid godt. I eventyret kan alt

overnaturligt lade sig gøre; dyr kan tale,

der kan ske forvandlinger osv. I

eventyret oplever hovedpersonen ofte at

være alene i verden, blive svigtet,

overvinde utrolige farer før han/hun

ender med at finde kærligheden og blive

en helt.

Egne noter til genren:

Eventyret taler til vores inderste tanker og

følelser. I eventyret udvikler helten sig ofte fra

at være barn/teenager (rejser alene ud i verden)

til at blive voksen (finder en kone og bliver

gift).

Folkeeventyret kaldes også en samfundskritisk

genre, fordi mange eventyr i gamle dage blev

fortalt som den lille mands oprør mod

overmagten = Herremanden

Folkeeventyret kunne give ”den lille mand”

håb om forandring.

Fx: Grimms eventyr

Rapuntzel

9. klasse 2011 - 2012

For mange år siden levede der en mand og en kone, som så længe havde ønsket sig et lille

barn, men intet fået. Endelig lod det til, at den gode Gud ville opfylde deres ønske. På

bagsiden af huset var der et lille vindue, hvorfra man kunne se ind i en dejlig have, hvor der

voksede de smukkeste blomster og urter, man kunne tænke sig. Den var omgivet af en høj

mur, og ingen turde gå derind, fordi den tilhørte en mægtig heks, der var frygtet hele landet

over. En dag stod konen ved vinduet og så ned i haven. Hun fik øje på et bed, hvor der

voksede de dejligste klokkeblomster, og de så så friske ud, [...]

Side 16 JV


7 – Eventyr (Kunsteventyr) Fiktion

Epik – fortælle en historie

Kendetegn: Vær opmærksom på! Eksempel:

Kendt forfatter

Kan ligne folkeeventyret, men der er

flere detaljer med og der er gjort mere ud

af sproget.

Egne noter til genren:

Forfatteren har skrevet kunsteventyret, fordi

han/hun vil noget. Derfor har kunsteventyret

en morale, et budskab eller en pointe.

H.C. Andersens eventyr er den mest kendte forfatter.

Den grimme ælling

Eventyr af Hans Christian Andersen - 025

9. klasse 2011 - 2012

Der var så dejligt ude på landet; det var sommer, kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst

i stakke nede i de grønne enge, og der gik storken på sine lange, røde ben og snakkede

ægyptisk, for det sprog havde han lært af sin moder. Rundt om ager og eng var der store

skove, og midt i skovene dybe søer; jo, der var rigtignok dejligt derude på landet! Midt i

solskinnet lå der en gammel herregård med dybe kanaler rundt om, og fra muren og ned til

vandet voksede store skræppeblade, der var så høje, at små børn kunne stå oprejste under de

største; der var lige så vildsomt derinde, som i den tykkeste skov, og her lå en and på sin

rede; hun skulle ruge sine små ællinger ud, men nu var hun næsten ked af det, fordi det

varede så længe, og hun sjælden fik visit; de andre ænder holdt mere af at svømme om i

kanalerne, end at løbe op og sidde under et skræppeblad for at snadre med hende, [...]

Side 17 JV


8 – Fabel

Fiktion

Epik – fortælle en historie

Genrens kendetegn: Vær opmærksom på! Eksempel:

En fabel er en fortælling, der ofte er

satirisk og moraliserende, med dyr som

hovedpersoner. Planter og ting kan også

i enkelte fabler være hovedpersoner.

Nogle af fablernes vigtigste kendetegn

er, at de er fiktive, at de har en tydelig

morale, og at aktørerne er dyr med

menneskelige egenskaber. I mange

tilfælde optræder der også mennesker

eller guder, tit sammen med de talende

dyr.

Det er oftest i slutningen, man finder den

morale, som fablen skal formidle.

Egne noter til genren:

Nogle af fablerne har moraler, der både er

opdragende og advarende. De fleste af den

græske antiks fabler tilskrives Æsop, og han

regnes i det hele taget for genrens

ophavsmand. Æsop var slave og skulle have

levet o. 500 f.kr. Men selvom de fleste fabler

tilskrives ham, er det tvivlsomt, at han skulle

være forfatter til dem alle sammen, og der

findes i det hele taget ingen beviser for, at han

er en historisk person. Han menes i højere grad

at være en slags legemliggørelse af den græske

folkesjæl.

9. klasse 2011 - 2012

En vis Mand var saa lykkelig at eje en Gaas, som hver Dag lagde ham et Guldæg. Men ikke

tilfreds med en saa langsom Indtægt, og i den Tanke at faa fat paa den hele Skat paa en Gang,

slagtede han Gaasen; og da han skar den op, fandt han netop det samme, som i enhver anden

Gaas!

En hund passerede en plankebro over et vandløb, med et stykke kød i munden, da den kom til

at se sit eget spejlbillede i vandet. I den tro at det var en anden hund med et stykke kød, der

var dobbelt så stort, slap den sit eget og for løs på den anden hund for at få det større stykke.

Men naturligvis fik den ikke fat i nogen af delene, fordi det ene stykke kød kun var et

spejlbillede, og det andet blev ført bort af strømmen.

Side 18 JV


9 – Myte

Fiktion

Epik – fortælle en historie

Kendetegn: Vær opmærksom på! Eksempel:

En myte er i religiøs sammenhæng en

traditionel fortælling om guder

guddommelige væsners oplevelser og

handlinger. Myterne udtrykker

forestillinger om hvilke kræfter, der

styrer verden og hvordan menneskene

skal forholde sig til disse kræfter og til

hinanden.

Foregår udenfor tid og rum. Fortæller

om menneskets universelle vilkår.

Handlingsforløbet er ofte

skæbnesbestemt.

Egne noter til genren:

Myten hører ikke til en bestemt tid, men man

kan sige, at den ”svæver mellem tid og rum”.

Fx Det gamle testamente

Verdens skabelse:

9. klasse 2011 - 2012

I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var

mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Gud sagde: Der skal være lys! Og

der blev lys......

Side 19 JV


10 – Sagn

Fiktion

Epik – fortælle en historie

Kendetegn: Vær opmærksom på! Eksempel:

Man kalder sagnet for eventyrets mørke søster. Det er bundet

til et geografisk sted. Det er dystert og pessimistisk og

beslægtet med myter. Sagn er mundtlige overleverede

historiske fortællinger om mennesker og begivenheder.

Sagnet hører som myterne til folkedigtningen. Det er en kort,

mundtlig overleveret beretning, som til forskel fraeventyret

udgiver sig for at være autentisk (rigtigt). Nogle sagn er

lokalsagn, andre er internationale vandresagn . En del sagn

forklarer naturfænomener ud fra en tro på overnaturlige

væsner.

Gudesagn kan f.eks. forklare tordenen som Tors voldsomme

kærrekørsel hen over skyerne, og naturmytiske sagn kan

berette om bjergmænd og elverfolk og stedsagn forklare høje,

store sten, søer, fjorde, næs og vige med trolde og kæmpers

virksomhed. En del sagn kan samles under betegnelsen

historiske sagn, og de handler om nationale eller lokale

skikkelser. Sagnet minder på mange måder om myten, - f.eks.

kendes alder og forfatter ikke. "Sagnet knytter sig ofte til en

bestemt egn og omtaler historiske personer og begivenheder.

Sagnet rummer således en historisk kerne, mens myten er

fritsvævende i tid og rum. (...) Mens myten vil forklare

elementære menneskelige vilkår, vil sagnet blot fortælle en

historie om fortiden" .

Egne noter til genren:

I modsætning til eventyret vil

sagnet ofte, men ikke altid,

indeholde en kerne af sandhed

der fx kan underbygges af

gamle skriftlige kilder.

Eksempel:

9. klasse 2011 - 2012

Åsen

Kværkeby har i den nordlige del af Sognet en række grusbanker, der udgør en del af

Køge Ås. I et sagn fortælles, hvordan de er blevet til. "Det gik saadan til, at to koner

kom op at skændes ovre i Haraldsted. Den ene fyldte et Forklæde med Jord, som hun

vilde kaste i Hovedet paa den anden. Men den anden kom bag paa hende, saa hun fik

ikke kastet det. Hun maatte tage Flugten og satte Kursen imod Køge. Hun løb saa godt,

hun kunde men glemte engang imellem at holde for et Hul, hun havde i sit Forklæde,

og af og til tabte hun en Bunke Jord. Da hun naaede Køge var Forklædet tomt, og man

kan sagtens følge den Vej, hun er løbet, da der ligger en hel Række Grusbanker fra

Haraldsted til Køge. Der hvor hun tog Jorden, blev der et stort Hul, der fyldtes med

Vand, det har siden faaet Navnet "Haraldsted Sø".

Kilde, Magda Hansen i Kværkeby. Optegnelsen er utrykt, men den findes på

Midtsjællands Lokalhistoriske Arkiv under signaturen 1930/5.

Side 20 JV


11 – Drama

Fiktion

Epik – fortælle en historie

Kendetegn: Vær opmærksom på! Eksempel:

Skuespil eller teaterstykke med replikker

Et drama er kendetegnet ved at skulle

opføres på en teaterscene, og i stedet for

at blive fortalt, bliver handlingen vist på

scenen af skuespillere, og virkemidlerne

i dramaet er ikke blot dialogen, men

også scenografien, kostumerne og

skuespillernes kropssprog. Dramaet

kredser som regel om en enkelt konflikt,

der skal overvindes i løbet at den

begrænsede tid stykket varer.

Egne noter til genren:

Jeppe på Bjerget

9. klasse 2011 - 2012

Side 21 JV


12 – Lyrik

Fiktion

Kendetegn: Eksempel:

Kort tekst ofte opdelt i strofer. Den sproglige udformning er stram, hvilket betyder,

at der er brugt så få ord dom muligt.

Undergenre:

Lyrisk digt: Fortæller om følelser, stemninger og tanker.

Episk digt: Fortæller en handling. Stroferne er ofte kronologiske.

Lyrik er ordkunst. Lyrik er ord som er sat sammen for at formidle en følelse, en

holdning eller en fortælling. Virkemidlerne er rim, halvrim, bogstaverim, rytme,

uventede eller usædvanlige ord. Der bliver ofte brugt metaforer, sammenligninger,

gentagelser og nogle gange omkvæd. Digte bruger ofte ord i overraskende

sammenhænge.

I lyrikken er et handlingsforløb ikke vigtigt, men det er derimod en stemningsmættet

beskrivelse af noget, som læseren selv skal undersøge og give sit bud på.

Mens episke tekster typisk er koncentreret omkring det ydre handlingsforløb, så er

de lyriske tekster koncentreret omkring sproget, fordi sproget i sig selv skal give

udtryk for en forvandling.

Egne noter til genren:

de holder dit hjerte

når du ikke selv har kræfterne

til at holde det mod lyset

de kysser din sjæl levende

med rosenvand når dit indre er

forsvundet i ørkenen

de støtter din udhungrede krop

når du beslutter at træde

fra mørket til lyset

de knuger din hånd med lykketårer

når du tager de første skridt

på vejen mod et bedre liv

de er dine venner

9. klasse 2011 - 2012

Digt af Ditte Marie Kristensen Læs flere digte på: www.fyldepennen.dk

Side 22 JV


13 – Leder

Kendetegn: Eksempel:

Lederen eller "Den ledende artikel" står altid på samme plads i avisen og

udtrykker avisens mening om et samfundsproblem. Derfor er den som

regel uden personligt forfatternavn, men ofte anbragt under en

formindsket version af avisens hoved.

Lederen adskiller sig fra kommentaren ved, at den aldrig indeholder

personlige tilkendegivelser, men taler på en eller anden offentligheds

vegne. Emnet er altid forhold af almen betydning for samfundet.

Lederen er et levn fra dengang, alle aviserne var en del af de politiske

partier. I den periode fungerede lederen som en slags brugsanvisning for

læseren, fordi den afstak rammerne for den dækning, avisen havde tænkt

sig at give en eller anden begivenhed eller hændelse.

I dag er aviserne uden tilknytning til de politiske partier og redigeres

efter journalistiske principper, uden hensyn til betragtningerne i lederen.

Derfor har denne genre skiftet funktion.

Nu bruges den i vidt omfang som citatmateriale i andre medier i et slags

mediekredsløb. Ofte kan man aflæse avisens overordnede politiske

holdning i lederen.

Egne noter til genren:

Nonfiktion

Sagprosa – henviser til virkeligheden

Berlingske Tidende: Forældre kriminaliseres 29/5-97.

9. klasse 2011 - 2012

Hvis man for fremtiden ser en mor, som trækker sit pilfingrede barn væk fra en kunstfærdig opstabling af

konservesdåser i en butik, så er man vidne til en kriminel handling og har som god samfundsborger pligt til at

alarmere politiet. Nu vil den sunde fornuft nok få overtaget hos de fleste vidner til en sådan kriminel

voksenadfærd, og der vil næppe ske andet, end at barnet vræler, fordi det ikke får lov til at fjerne de nederste

dåser og fornøje sig over en effektfuld konsekvens. Men faktisk udsættes barnet for en ulovlig behandling, når

det med magt trækkes væk.

De nye tilstande er en følge af en afstemning i Folketinget i går. Med 52 stemmer mod 51 fjernede

regeringspartierne med støtte fra SF og Enhedslisten den såkaldte revselsesret. Fysisk afstraffelse af børn er nu

strafbar, også hvis der er tale om mild afstraffelse med et rap over fingrene eller et rusk i armen. Men ikke

alene fysisk afstraffelse er forbudt. Også "krænkende behandling" af børn er gjort strafbar. Magtudøvelse må

anses for krænkende, hvorfor det strikt efter lovens bogstav nu er strafbart, hvis forældre trækker af med et

barn, som ikke har lyst til at følge med forældrene.

Side 23 JV


14 – Nyhedsartikel

Kendetegn: Eksempel:

Nyhedshistorien tager udgangspunkt i en aktuel nyhed,

altså i noget der har fundet sted.

Udgangspunktet er at besvare beskrivende hv-spørgsmål

om begivenheden, altså hvem, hvad, hvor og hvornår. Det

gøres ud fra baggrundsviden og direkte citater fra kilderne,

der dokumenterer historien. For at give artiklen "kød og

blod" kan man supplere det faktuelle med beskrivelser af

sted og personer. Derfor indeholder mange nyhedsartikler

reportage- elementer, så læseren føler, han/hun næsten har

været der.

Længere nede i artiklen kommer så de mere forklarende hvspørgsmål

som hvorfor og hvad så. Nyhedsanalyser er

blevet mere og mere populære, dvs. at journalisten starter

med udgangspunkt i en vinkel, der vil forklare, hvorfor

noget sker. Men den type historier nærmer sig

opinionsgenren og kan være svær at styre for eleverne.

En ultrakort nyhedshistorie kaldes en note. De fleste noter

er referater, men der sker af og til små genrebrud i form af

citater eller kommentarer.

Egne noter til genren:

Nonfiktion

Sagprosa – henviser til virkeligheden

Ungdomsforbryder undgik bødlen

9. klasse 2011 - 2012

Mentalt forstyrret dødsdømt fik i går sin henrettelse udsat i 11. time. Fire unge, der begik deres forbrydelser som 17årige,

er sendt i døden i år. Kun USA og Somalia har ikke ratificeret FNs forbud mod at henrette

ungdomsforbrydere.

Højesteret i Georgia vedtog i går at udsætte henrettelsen af den mentalt forstyrrede Alexander Williams, 32. Williams stod

ellers til at blive henrettet torsdag i den elektriske stol for en forbrydelse, han begik som 17-årig i 1986. Sagen kommer

muligvis til at gå om. Williams er den typiske ungdomsforbryder: Fra sydstaterne, sort, fattig, af hankøn og hans offer var

hvid og af hunkøn. Han lider også af en skizofrenagtig sygdom, som får ham til at dyrke skuespillerinden Sigourney Weaver

som en gudinde og gå klædt som cowboyhelten Lone Ranger. Han bortførte i 1986 den 16 år gamle Aleta Bunch. Han

voldtog hende og skød hende tre gange i panden, i et øje og i hjertet. Den dødsdømtes forsvarere har kæmpet hårdt for en en

benådning. De siger, at han som barn systematisk blev mishandlet af sin mor. Hun slog regelmæssigt ham og hans søskende

med el-ledninger, stegepander og læderbælter. Engang mishandlede hun hans tæer med en skruetrækker og hammer. 23 af de

38 stater i USA, som har dødsstraf, tillader henrettelsen af ungdomsforbrydere. Det er dog kun en håndfuld, som siden

genoptagelsen af dødsstraffen i 1976, der har benyttet sig af denne ret. Halvdelen af de dødsdømte ungdomsforbrydere

befinder sig i Texas og Alabama. USA er et af syv lande - Congo, Iran, Nigeria, Pakistan, Saudi Arabien og Yemen - der

tillader henrettelse af ungdomsforbrydere. I de seneste 10 år har USA henrettet flere ungdomsforbrydere end de øvrige seks

lande tilsammen, nemlig 14. Kina, der henretter flest mennesker, forbød dødsstraf for ungdomsforbrydere i 1997. I FNs

menneskerettighedskonvention er det ifølge afsnittet om børns rettigheder forbudt at henrette folk, der har begået

forbrydelser, mens de endnu var børn. USA og Somalia er de eneste to lande, som ikke har ratificeret aftalen......

Side 24 JV


15 – Baggrundsartikel

Kendetegn: Eksempel:

Alt for mange nyheder bringes uden forklaringer og sammenhæng. Derfor

kan de være svære at forstå for de mennesker, som ikke er inde i sagen i

forvejen.

Baggrundshistorien skal forklare og klæde læserne på, så de kan forstå

nyheden og tage stilling til den. Det vigtige er at forklare den sammenhæng,

nyheden indgår i, dens årsager og dens konsekvenser.

En baggrundshistorie er ikke en nyhed i sig selv, men har altid sit

udgangspunkt i døgnets nyhedsdækning. Baggrunden skal give læseren de

oplysninger, som er nødvendige, for at han kan forstå, hvad

nyhedshistorierne, også dem i TV, går ud på.

Journalistens egen mening er her fuldstændig uvedkommende og skal holdes

langt væk fra historien.

Baggrundshistorien tager altid afsæt i det konkrete og det aktuelle. For at

vække læserens interesse begynder baggrundshistorien ofte med et konkret

eksempel, som viser problemstillingen.

Baggrundshistorien bygger på interviews med forskellige eksperter og på

skriftligt materiale om emnet. Den forklarer generelle problemer eller

historiske, økonomiske eller politiske forhold. Ofte bringer aviserne en

baggrundshistorie og en nyhedshistorie om samme emne ved siden af

hinanden på siden.

Egne noter til genren:

Nonfiktion

Sagprosa – henviser til virkeligheden

Sidste skoleår: ” Tag hellere på efterskole efter 9. klasse”

9. klasse 2011 - 2012

Hele skoleverdenen holder vejret, mens den venter på regeringens udspil, der skal skubbe flere unge

hurtigere over i en uddannelse

Politiken 21. juni 2005, 1. sektion, side 2 Af: Gitte Svanholm

BAGGRUND: 10. klasse har 30-års-krise og er i behandling for at få en ny identitet. Og sikkert også et

andet navn. Også vennerne skal skiftes ud - de skal udvælges med større omhu.

Det mener regeringen. Den har varslet, at det skal være hovedreglen, at unge fortsætter direkte i en

ungdomsuddannelse efter 9. klasse.

I regeringsgrundlaget fra februar 2005 annonceres således »en grundlæggende reform af undervisningen

efter 9. klasse, så den alene målrettes de svageste elevers overgang til ungdomsuddannelse - primært

erhvervsuddannelse«.

Den omdiskuterede 10. klasse kom til for tre årtier siden i 1975, da folkeskolen holdt op med at dele

eleverne i en faglig linje og en boglig linje med realeksamen.

I kraft om tre år

Søgningen til 10. klasse er af sig selv faldet støt gennem de seneste mange år:

Godt halvdelen af de unge - 54 procent i en årgang - vælger i dag 10. klasse. For seks år siden var det to ud

af tre - 63 procent . Efterskolerne har den skoleform, der lokker den største andel af disse elever. Seks ud af

ti har i år valgt 10. klasse på efterskole frem for i folkeskolen.

Hele skoleverdenen venter spændt - og anspændt - på det lovforslag, som et embedsmandsudvalg er ved at

lægge sidste hånd på......

Side 25 JV


16 – Reportage

Kendetegn: Eksempel:

Journalister, som skriver en reportage, har som regel selv været ude på det

sted, hvor begivenheden sker. Journalisten afgør, hvad historien går ud på.

Kilderne er reduceret til en slags vidner.

I den gode reportage gør journalisten sig umage med at give læserne en

fornemmelse af, at de selv er til stede på åstedet. Begivenheden og dens

omgivelser er detaljeret beskrevet, så læserne får fornemmelsen af selv at

være tilstede.

Reportageelementer er derfor gode også at bruge i andre sammenhænge, fx i

nyhedshistorien, hvor indgangen til artiklen kan være et ’malende billede’ af

fx rådne agurker. Dermed sætter det billeder i gang i hovedet på læserne, der

får lyst til at læse videre i historien om dårlige agurker i butikkerne.

Undersøgende journalistik

I den undersøgende eller dybdeborende reportage går journalisten dybere

ned i sin historie og underbygger den med flere kilder, fx historisk eller

videnskabeligt materiale, dokumenter el. lign. Desuden foretager han et stort

analysearbejde og en grundig kildekritik. Det er en tidkrævende form for

journalistik, og den udføres derfor ofte af to eller flere journalister. Genren

bruges ofte til kritisk at belyse problemer af væsentlig interesse for læserne

eller til at afsløre ulovlige forhold eller forhold, der kan angribes rent

moralsk. Undersøgende journalistik, som afslører forhold, får ofte karakter

af at være en kampagne. I de tilfælde kan den omfatte mange artikler af

forskellig art, fx interviews og referater. En kampagne har ikke kun til

formål at informere læserne, men skal også påvirke fx politikere.

Egne noter til genren:

Nonfiktion

Sagprosa – henviser til virkeligheden

Fra himmel til helvede

CSCs nordmand, Kurt-Asle Arvesen, overspurtet på målstregen

B.T. 21. juli 2005, 1 sektion, side 13

9. klasse 2011 - 2012

Da han var så tæt på målstregen, at han kunne smage sejren, fornemmede Kurt-Asle Arvesen en skygge.

Skyggen blev legemliggjort, og pludselig var italienske Paolo Savoldelli forbi nordmanden og kunne løfte

armene i vejret som vinder af 17. etape i Tour de France.

»Det gik fra himmel til helvede i afslutningen,« sagde CSCs skuffede nordmand efter den godt 240 km

lange etape, som en godt og hårdt arbejdende Arvesen i samråd med Bjarne Riis og Kim Andersen på

forhånd havde udvalgt til at forsøge en sejr.

I den spændingsmættede finale i målbyen Revel lagde nordmanden dog for hurtigt ud, hvilket kostede

sejren. Og måske også et par ekstra nuller i den kontrakt, som han endnu ikke har forhandlet på plads med

Bjarne Riis. Arvesens kontrakt med CSC udløber ved årsskiftet. »Det er klart, at med en sejr havde jeg stået

i en anden situation. Så kunne vi have holdt et møde med Bjarne med det samme og skrevet et par nuller

bag i den nye kontrakt. Andenpladsen giver vel forhåbentlig alligevel lidt tillid i forhold til holdet,« sagde

Arvesen, som har været sat i forbindelse med det franske hold Credit Agricole under denne Tour.

»Kurt får allerede en løn, som gør, at han skal vinde lidt en gang imellem,« sagde team-chef Bjarne Riis

efter etapen, som Kim Andersen taktisk styrede fra ledsagerbilen.

»Det er ikke en eventuel sejr, som har den store betydning for, om Kurt får kontrakt, eller hvor meget han

får. Han havde da gerne fået lidt mere, hvis han havde vundet, men det er ikke noget, jeg snakker om her,«

sagde en skuffet Bjarne Riis......

Side 26 JV


17 – Feature

Nonfiktion

Sagprosa – henviser til virkeligheden

Kendetegn: Eksempel:

Feature er en spændende genre at skrive i, fordi den især bygger på sansninger og

oplevelser. Featuren minder lidt om reportagen, fordi den ofte har én eller anden

form for ’nyhedskrog’ og samtidig er malende i sine beskrivelser af, hvad der

foregår. Men til forskel fra reportagen er featuren ikke altid bundet op på en aktuel

begivenhed eller hændelse, men tager i højere grad et emne op på den måde, at den

forsøger at tage temperaturen på et eller andet område, f.eks: "Hvordan er det at

vokse op på Vesterbro i København?" eller "Hvordan er det at være patient på et

hospital i provinsen?"

Journalistens opgave er at give læseren den samme oplevelse, som han selv eller

hans hovedperson har haft. I featuren viser journalisten, hvad der sker - han

fortæller ikke om det. Eller som journalisterne siger det: ’Dont’ tell it, show it’.

Featuren skrives i nutid.

Inspireret af skønlitteraturen

Feature betyder egentlig "at fremvise" og er den mest litterære af de journalistiske

genrer. Den er meget inspireret af impressionismen i litteraturen, og i ren form

fortæller den ligesom Herman Bang i scene på scene, så sammenhæng og

konklusion overlades til læseren. Feature stiller store krav til journalistens

skriveevne og også og især til journalistens evne til at observere, fordi den netop

bygger på sansninger og oplevelser, men også på genskabelsen af scener, som

andre har oplevet. Og selv om journalisten anvender mange fortælleformer fra

litteraturen, f.eks. dialog, ledefigurer, synsvinkelskift og andet, så skal alt, hvad

featuren indeholder, fremgå af den journalistiske research.

Intet må digtes til!

Egne noter til genren:

Jyllands-Posten: Protest over larmende rigmænd i St. Tropez

Jyllands-Posten, 23/8-00

Af: Jørgen Ullerup, Jyllands-Postens korrespondent

Paris

9. klasse 2011 - 2012

De er stinkende rige. Og de larmer. Så meget, at det er en blevet en daglig pine for deres omgivelser.

Et af jetsettets mest yndede legepladser ved Middelhavet, St. Tropez, var forleden hjemsted for en

sjælden demonstration. 200 vrede borgere blokerede en rundkørsel for at protestere mod den

efterhånden meget livlige helikoptertrafik over deres hoveder. Når en filmstjerne, en rocksanger, en

topmodel, en oliesheik eller en lottomillionær ankommer til en af kæmpevillaerne omkring den

maleriske by, sker det stadig oftere direkte med helikopter for at undgå bilkøerne og paparazzifotograferne.

Og når de samme rige skal en tur på stranden - f.eks. til de kendtes mødested La Voile

Rouge på Pampelonne-stranden - tager de sjældent cyklen eller scooteren som de fleste andre, nej, de

beder piloten om at starte helikopteren. "Hvad med min middagslur?" stod der på et skilt, som var sat

fast på en purk i en klapvogn midt i demonstrationen mod den omfattende larm.

Risiko for styrt

St. Tropez' almindelige borgere kræver, at myndigheder anlægger en helikopterstation langt væk fra

beboede områder. En tidligere station blev lukket for to år siden på grund af støjen. Og de kræver, at

myndighederne indskærper det regelsæt, som blev vedtaget i 1995. Heraf fremgår, at antallet af

daglige overflyvninger med helikopter begrænses til 20. Samtidig advarer de om, at de mange

helikoptere øger risikoen for et styrt i et tæt bebygget område. Ejeren af La Voile Rouge, Paul

Tomaselli, er gentagne gange blevet meldt til politiet, fordi han tillader de kendte at lande ved

restauranten, hvad enten de er oliesheiker eller hedder Bono, Johnny Hallyday eller Naomi Campbell.

Side 27 JV


18 – læserbrev

Nonfiktion

Sagprosa – henviser til virkeligheden

Kendetegn: Eksempel:

Læserbreve skrives ikke af journalisterne, men af avisens læsere.

De kan handle om alt muligt, lige fra vigtige samfundsproblemer til personlige

irritationer. Nogle læserbreve er både oplysende og fulde af gode argumenter, andre

blot udtryk for helt personlige følelser. I den form kaldes læserbrevet ofte blot for et

hvæserbrev. På de store aviser kommer der så mange læserbreve ind hver dag, at der

kun er plads til ca. 10 % af dem.

Læserbreve i avisen

Læserbreve redigeres lige som alt andet stof i avisen. Debatsiderne er ikke bare

opslagstavler, som står til læsernes disposition. Derfor kan man tit se beklagelser over

censur eller manglende ytringsfrihed fra læsere, som ikke har fået deres indlæg

optaget. Men censur og redigering er ikke det samme. Generelt kan man sige, at

debatsiderne redigeres efter stort set de samme kriterier som nyhedssiderne. For de

fleste debatredaktører vil det desuden være et plus, at læserbrevet er uenigt med avisen

på et eller andet område.

De læserbreve, der luges fra, er af forskellig art. Nogle er i strid med straffeloven,

fordi de er racistiske eller injurierende. Andre er skrevet af professionelle debattører,

f.eks. fra de politiske partier eller interesseorganisationerne. Og nogle er simpelthen

for private eller handler måske om uinteressante småting. Debatindlæg kaldes den del

af læserbrevene, der er bestilt af redaktøren for at belyse et problem eller for at vække

til debat blandt læserne. Den slags læserbreve får gerne en lidt anden opsætning og

kommer ofte til at minde om kommentarerne.

Egne noter til genren:

Ekstra Bladet: Træt af ecstasy

Ekstra Bladet, 25/8-00.

Af: Malene Kjærsgaard, Frederiksdalsvej 217, Virum

9. klasse 2011 - 2012

Nu er jeg snart meget træt af at høre om ecstasy. Hver dag er der et par sider i aviserne om det, og

man kan være sikker på, at man også hører om det i nyhederne i tv. Folk er da fuldstændig

hysteriske! Der sker præcis det samme, som da folk gik helt i panik over salmonellabakterien.

Selvfølgelig skal man da passe på de to ting, men man behøver altså ikke at overdrive. Jeg tager

ikke selv e-piller, når jeg skal i byen, men jeg er da fuldstændig ligeglad med, at folk gør det. Det

er da op til dem selv, ligesom det er op til en alkoholiker, at han/hun drikker hver dag. Nu er der

også kommet et lovforslag om, at unge ikke må drikke og ryge til gymnasiefester. Det medfører

da bare, at de unge smugler de rusmidler ind til festerne, og hvad er lettest at smugle? Ti øl eller ti

piller? Tænk lige over det.

Side 28 JV


19 – Dagbog

Kendetegn: Eksempel:

Hvis du selv skriver dagbog, er dagbogen ikke-fiktion. Men i skriftlig

fremstilling er det som regel fiktion:

Du skal forestille dig, at du er en anden person, hvis dagbog du skal skrive;

det står altid nævnt i opgaven, hvem denne person er. Du skal bruge alle de

oplysninger, du får om personen, og leve dig ind i denne person, så dagbogen

virker så overbevisende og realistisk som muligt. Der skal være sammenhæng

mellem de oplysninger, du får om personen, og den dagbog, du skriver i

personens navn.

Brug igen hele sanseapparatet: syns-, høre-, lugte-, smags- og følesans. Husk

dato for hvert dagbogsblad; der kan godt gå en uge mellem to blade, selvom

det hedder dagbog.

Det særlige ved en dagbog er, at man forestiller sig, at det kun er den, der

skriver i den, der læser den - derfor kan man skrive nogle meget personlige og

fx hemmelige ting i en dagbog. H.C. Andersen skrev dagbog i hele sit liv, og

de fleste af hans dagbøger findes stadig.

Egne noter til genren:

Nonfiktion

Sagprosa – henviser til virkeligheden

Eksempler på dagbog skrevet ud fra romanen 7.a

Kære dagbog (første dag)

9. klasse 2011 - 2012

Jeg ligger nu i den lune sofa, og har besluttet mig for at overnatte her oppe. Jeg er dejlig træt og udmattet.

Sikke en lang dag med mystiske oplevelser. Huset har jeg besøgt i dag, det er dejligt rent og intet mangler!

Alt er stort set som det skal, men alligevel føler jeg noget underligt ved det her hus… Jeg ved ikke hvad

der er, jeg kan ikke forklare det, syntes bare det føltes som om der er nogen her. Der er også det med den

gamle dame som gav mig nøglen. Er der mon hendes hus? Hun virkede gammel og lidt underlig. Jeg er

spændt på at se hvad børnene siger til det, jeg kan allerede se orenteringsløbet for mig. De skal ud og løbe

igennem den store skov, få masser af frisk luft og gode oplevelser... Det skal nok gå godt….

Kære Dagbog (anden dag)

I nat skete der noget mystisk. Jeg ventede længe før jeg blev nødt til at ringe til Finn, det lød ikke som om

han troede på det jeg sagde men jeg drømte altså noget… noget om kælderen, jeg drømte at jeg gik derned

og pludselig kom et blegt ansigt tilsyne i et kar med vand. Meget mystisk, det føltes sonm om det virkelig

skete. Jeg fandt også en seddel i en lille negerfigur. På sedlen stod der en masse navne som var ombord på

et skib, Pemba hed det. Jeg er sikker på at det her betyder noget, der er noget galt med en af eleverne.

Fra: www.emu.dk

Side 29 JV


20 – Interview

Nonfiktion

Sagprosa – henviser til virkeligheden

Kendetegn: Eksempel:

Baggrunden for interviewgenrens udvikling går tilbage til New York-avisernes

journalistik i første halvdel af 1800-tallet.

Interviewet er et meget centralt element i journalistens hverdag, fordi det er gennem samtaler

med kilder, at journalisten indhenter sin viden. Kun en meget beskeden del af de mange tusinde

researchinterview, der dagligt gennemføres af journalister, ender som egentlige interview i

aviserne. Derfor er det vigtigt at skelne mellem interviewet som en selvstændig genre og

researchinterviewet, der indgår som stof i mange af de andre journalistiske genrer.

Interviewet som genre

Når interviewet er en selvstændig genre, kan det være fx være et personinterview, som skal give

et portræt af en personlighed. Eller et sagsinterview, som skal finde ud af, hvordan noget

forholder sig. Interviewene i avisen kan optræde i mange forskellige skikkelser. Nogle gange

kan interviewet fylde en hel side, andre gange fremstår det som en enkelt spalte eller endda som

'5 skarpe', afhængigt af væsentligheden i emne eller person. Derfor vil forberedelsen af

interviewet også afhænge af, hvordan interviewet skal bruges i avisen. Som udgangspunkt

planlægges interviewet som en samtale med kilden om et emne. Afhængigt af hvor rutineret

eller professionel kilden er, skal kilden sættes ind i, hvad journalisten vil med interviewet.

Uprofessionelle kilder, dvs. almindelige mennesker, kan enten være bange for, hvad journalisten

vil bringe i avisen, eller tænker slet ikke over, at det faktisk bliver bragt i avisen.

Professionelle kilder som fx politikere er meget bevidste om mediernes magt og fortæller derfor

kun, hvad de vil have i avisen, med mindre journalisten forsikrer om intentionen med historien

og hvilken vinkel, historien skrives i. Forberedelsen til interviewet kan derfor være alt fra en løs

vinkel, der skal prøves af undervejs i interviewet, til det stramme interview, hvor kilden skal

svare på konkrete spørgsmål.

Egne noter til genren:

SommerXperimentet: Døgnet: Fem bløde

Politiken 18. juli 2005, 1. sektion, side 13

9. klasse 2011 - 2012

ARNE RIIS. Vicepolitikommissær og vagthavende på Politigården i Sønderborg

søndag 17. juli fra kl. 06.00 til 14.00.

Hvor tit spiser du citronhalvmåne?

»Aldrig. Jeg kan godt holde kampvægten uden«.

Hvad spørger din borddame altid om, når hun hører, at du er politimand?

»Ofte er det spørgsmål af færdselsmæssig karakter: Hvad koster det at gøre det og det?

Man kan også blive spurgt, om man har været bange«.

Har du nogensinde været bange i tjenesten?

»Det er ikke, for at jeg skal gøre mig til en stor mand, men egentlig angst har jeg aldrig

været. Jeg har været med til rockerslagsmål, og jeg har også fået klø engang en

pinselørdag i 1970'erne, men jeg har aldrig fået rigtig tæsk«.

Kører du nogensinde over for rødt lys?

»Ikke bevidst da. Men klapfejl kan vel også ske for mig som for alle andre«.

Hvad begår du ellers af lovovertrædelser?

»Jeg forsøger at overholde loven. Men en enkelt pakke cigaretter for meget med over

grænsen kan jeg ikke udelukke at have haft«.

Side 30 JV


21 – Kronik

Nonfiktion

Sagprosa – henviser til virkeligheden

Kendetegn: Eksempel:

En kronik er en længere artikel, ofte af en ganske bestemt længde, som ikke er skrevet af

avisens faste medarbejdere.

I modsætning til kommentaren behøver kronikken ikke at handle om noget aktuelt, og den

behøver heller ikke at slutte med en bestemt mening. Kronikken undersøger sit emne fra

forskellige sider og inviterer læseren til at tænke med. Kronikken udspringer oprindeligt fra

essayet og forsøger ofte det samme, nemlig at belyse forskellige sider af et problem eller en

hændelse uden at påstå, at dette er den fulde sandhed.

Traditionelt er kronikken en genre, der behandler brede, gerne kulturelle, emner på en sådan

måde, at også de mennesker, som ikke til hverdag beskæftiger sig med området, kan forstå

hvad det drejer sig om. Kronikken har i mange år været et slags forbillede for stileskrivning i

skolen, både for sit almene indhold og for sin sprogbehandling.

En kronik starter ofte med at præsentere et problem som en påstand, eller beskrive et forhold

eller en konkret oplevelse. Derefter sættes forskellige opfattelser over for hinanden.

Udgangen er ofte åben og spørgende eller en invitation til et større perspektiv, som læseren

kan tænke videre over.

Absolutte sandheder og forkromede løsninger på verdens problemer hører ikke hjemme i

kronikken.

Egne noter til genren:

Vejle Amts Folkeblad: Jeg håber at møde danskere med humor

Vejle Amts Folkeblad 30/5-97.

Af: Erik Braun

9. klasse 2011 - 2012

Dagens kronikør er lærer i Kathmandu - og her har han tænkt over ironien i

Danmark - og dens rolle som skjold mod virkeligheden.

Når unge mennesker rejser udenlands, mødes de af mangfoldige, fremmedartede indtryk,

som de må forholde sig til, men selv i det store fremmede, hvor ukendtheden råder, bliver

det hverdag. Og med denne hverdags opkomst flyttes de forundrede, uforstående briller fra

det nærværende til det gammelkendte, der på afstand tager sig fremmedartet ud og kræver

spørgsmål til baggrund, mentalitet og kultur stillet. Vi unge er ofte vældig store i slaget og

forventningerne og tror, vi alene har set "Iyset", har erkendt de alvorlige sider i tilværelsen

og behovet for øjeblikkelig ind griben. Ved hjemkomsten skriver vi læserbreve, laver

studiekredse, råber højt og finder en flok slagordsdemagoger at identificere os med - og alle

de voksne kigger på i en stille tro på morgendagens bedring og besindelse. Efter en tid

bliver verdenssynet nok også mere nuanceret (eller afslebet/resigneret tilpasset?) og

vildskaben gemmes midlertidigt væk, indtil næste generation tager over.

Sådan siges det i hvert fald at forholde sig. Det med resignationen håber jeg at undgå, men

ellers synes analysen mig troværdig og rimelig........

Side 31 JV


22 – Anmeldelse

Nonfiktion

Sagprosa – henviser til virkeligheden

Kendetegn: Eksempel:

En anmeldelse er en journalists mening om en bog eller en film eller et andet

kulturprodukt.

Anmeldelser bør indeholde et klart referat, så læseren kan bedømme indholdet, og

derefter en mening, der helst skal støttes af gode argumenter. I virkeligheden er de fleste

artikler om sportskampe også anmeldelser, selv om man kalder dem noget andet.

Anmeldelser har forskellige funktioner. De fleste er forbrugervejledninger, der skal

hjælpe folk med at finde ud af, om de skal købe en bog, se en film osv. Her vil

indholdsreferater og fortolkninger fylde ganske meget.

Andre anmeldelser er omtaler af engangsbegivenheder som tv-udsendelser og koncerter.

Her er formålet at give en fortolkning og vurdering, som læseren kan bruge til at måle sin

egen opfattelse med - eller måske bare give et indtryk af, hvad han er gået glip af. Derfor

vil referatet i den type anmeldelser være mindre vigtigt. Nogle anmeldelser er bare

omtaler, der f.eks. fortæller, at en bog af en bestemt art og med et bestemt indhold er

udkommet. Andre er vurderinger, hvor journalistens mening bliver det dominerende.

Og endelig er der de egentlige anmeldelser, hvor journalisten går ind og analyserer og

diskuterer med indholdet. Den slags er de sværeste at lave, fordi man så også skal vide,

hvad man snakker om.

Egne noter til genren:

Fyens Stiftstidende: Rige børn leger bedst 25/8-00. Af: Peter Hoffmann

"The Skulls"

9. klasse 2011 - 2012

*****

Selv om jeg gik ind i biografen med bange anelser, viste "The Skulls" sig at være en ganske

underholdende film. For filmen ligner ellers mest et opkog af "The Firm" og "Djævlens

Advokat". En knægt fra trange kår får pludselig chancen for at lege med hos samfundets

absolutte elite, da han bliver optaget i en hemmelig klub på sit college. Her er penge, magt og

smukke kvinder ikke noget man snakker om, det hører bare med. Det er naturligvis for godt til

at være sandt. For de rige er langt mere kyniske end den gode arbejdersøn forestiller sig. Men

da han opdager det, er det for sent, for the Skulls er omtrent lige så nemme at slippe af med

som en ondsindet omgang fodsvamp.

Paranoid historie

Takket være gode skuespillere, et spændende plot og rasende god musik lykkes det at lave en

udmærket film til et ungt publikum. Ud over den hemmelige loge, må personerne også slås

med den spirende kærlighed, frygten for fremtiden og superambitiøse forældre. Hovedtemaet

er dog de hemmelige loger, som findes på amerikanske universiteter. Men billedet af den

magtfulde, hemmelige organisation bliver aldrig helt troværdigt. Logen har indflydelse både

hos politiet, skolens ledelse og på hospitalet, og det virker simpelthen for paranoidt.

Men filmen knækker først for alvor i løbet af de sidste ti minutter. For selv om instruktøren

Rob Cohen er sluppet godt fra historien ved at styre uden om de værste klichéer, så er

slutningen både ulogisk og plat. Det er synd, for resten af filmen fungerer fint.

Side 32 JV


23 – Essay

Nonfiktion

Sagprosa – henviser til virkeligheden

9. klasse 2011 - 2012

Kendetegn: Eksempel:

Om ansvar

Ordet essay stammer fra fransk, ordet betyder: "forøg", "udkast" eller "Øvelse".

Ansvar er en ret stor del af vores hverdag. Alligevel har jeg aldrig rigtig været optaget af, hvad mit

ansvar er her i livet. Især har jeg ikke tænkt synderlig meget over, hvad mit ansvar er i forhold til

Essay - ikke-fiktion

andre mennesker. Før nu. Den seneste tid har været præget af præcis de spørgsmål.

Min rigtig gode veninde har det svært her for tiden. Sådan rigtig svært, mere end de sædvanlige

hjertesorger. Er det mit ansvar, at hun får det godt igen? Nej, det er det vel ikke. Ikke kun mit. Man

En personlig beretning om et emne. Emnet, du skal skrive om, står altid i

kan vel sige, jeg har et medansvar for hendes ve og vel, men i sidste ende er det jo hende selv, som

opgaveformuleringen. Du må meget gerne fortælle konkret om begivenheder, som

står med ansvaret. Og så forældrene. Gennem opvæksten bliver vi tildelt mere og mere ansvar for

du personligt kender til. Men du skal kun medtage begivenheder, der belyser emnet.

os selv, og især her i teenageårene kan man mærke, hvordan det kommer snigende. Jeg skal lige

Du må gerne bruge flere korte personlige beretninger, så du kommer godt rundt om

vænne mig til det. Der er ingen at give skylden, når jeg opfører mig dumt - kun mig selv. Alligevel

emnet. Hvis du ikke kender alle svarene, må du godt nøjes med at stille

har mine forældre stadig en del ansvar for mig - ansvaret for at guide mig bedst muligt gennem

spørgsmålene.

livet, og især gennem de her besværlige teenageår.

Det er sjældent, man er eneansvarlig for en situation eller en person. Spædbørn er en af de få

Sørg for, at du træder tydeligt frem som person i dit essay. Jo mere levende og

undtagelser. Her har forældrene det fulde ansvar, da barnet ikke er i stand til at tage vare på sig selv.

engageret, du skriver, jo bedre. Tag stilling til emnet, og begrund dine synspunkter

Man kan vel sige, at ansvar er aldersbestemt - jo ældre man bliver, jo mere ansvar får man. Altså

så godt, du kan.

indtil man bliver så gammel, at man igen ikke kan tage vare på sig selv. Så er der andre, som tager

over.

Essay er en eksperimenterende måde at skrive på, hvor elevens opgave bliver et Som menneske har man et ansvar over for sine medmennesker. Vi skal behandle hinanden ordent-

forsøg på at indfange et emne i sit eget sprog med henblik på at fremme den ligt og hjælpe, hvis der er brug for det. Sidste uge hjalp jeg en mand, som havde store problemer

sproglige fornemmelse, det personlige engagement og skærpe opmærksomheden. med at gå. Han faldt, og jeg så det som min pligt at række ham en hjælpende hånd og følge ham

sikkert hen til Mc Donalds, da det var derhen han skulle. Hjælpens karakter vil dog være forskellig

alt efter, hvem man hjælper. Med det mener jeg, at der er forskel på manden og så mine nære

veninder.

Jeg føler mig ikke forpligtiget til at gå hen til fremmede på gaden: "Du har det vist ikke godt.

Kan jeg hjælpe dig?" De fleste ville nok bare vende ryggen til mig og gå. Det har noget med vores

kultur at gøre.........

Læs flere essay: www.fyldepennen.dk

Egne noter til genren:

Side 33 JV


9. klasse 2011 - 2012

Side 34 JV

Similar magazines