Padlen nr. 467 - Lyngby Kanoklub

lyngbykanoklub.dk

Padlen nr. 467 - Lyngby Kanoklub

PADLEN

Medlemsblad for Lyngby Kanoklub

467 - maj 2008

Sommersæson for døren • Arbejdsweekend på grunden St. Bededag

Kristi Himmelfartstur til Krakow am See • Kajakkursus

Heppe – gruppetur til Italien


Bestyrelse

Formand

Thomas Gjerlufsen

Fuglevadsvej 50A

2800 Kgs. Lyngby

4587 4600

Næstformand

John Bahr

Grønnevej 26

2830 Virum

2015 7765

Idrætsformand

Niels Andersen

Egebjerghuse 15

2750 Ballerup

4466 6510

Tur- og Motionsformand

Klaus Loose Jensen

Lottenborgvej 17, 1.

2800 Kgs. Lyngby

4587 0113

Sekretær

Aase Lundqvist

Lottenborgvej 17, 1.

2800 Kgs. Lyngby

4587 0113

Medlemskasserer

Jane Hinge

Mortonsvej 5

2800 Kgs. Lyngby

4588 2058

Kasserer

Morten Kjær Jensen

Løvgårdsvej 9, 1.

2830 Virum

4583 4598

Webmaster

Steen Bruun

Lyngby Hovedgade 57 B, 4.

2800 Kgs. Lyngby

4588 4064

Revisor

Henrik Aakjær

Solvænget 25

2800 Kgs. Lyngby

4588 6169

Revisorsuppleant

Heine Jepsen

Hvidegårdsparken 97

2800 Kgs. Lyngby

4588 9235

1. Suppleant

Henrik Madsen

Bondehavevej 10D, st. mf

2880 Bagsværd

4032 2798

2.Suppleant

Aksel F. Andersen

Byagervej 121, 1.mf.

3460 Birkerød

2190 6289

Redaktør

Thomas Leander Thomsen

Høsterkøbvej 63a 1th

2970 Hørsholm

27117510

Indlæg bedes sendt til:

tholetho@gmail.com

Se også vores hjemmeside:

www.lyngby-kanoklub


Indhold

Side

Aktivitetskalender 4

Sommersæson for døren 5

Arbejdsweekend på grunden St. Bededag 6

Kristi Himmelfartstur til Krakow am See. 8

Kajakkursus 15

Heppe – gruppetur til Italien 17

Smidighed! 18

Lukning af bådehallen !! 19

Milano = Bye bye Beijing! 20

Mød Dem! 21

Har I Hørt 21

Specialforretning for kajakker og kanoer


Aktivitetskalender

Hver tirsdag kl. 18.00 – 20.00 Motionshold for øvede

Hver torsdag kl. 18.30 – 20.00 og

hver søndag kl. 10.00 – 13.00 Åbent motionshold

Hver tirsdag kl. 16.00 - 17.00 og

Hver torsdag kl. 16.00 – 17.00 Træning for børn og unge

Torsdag 5. juni. –søndag d. 8.juni Klubtur til Københavns Havn

Lør. d. 14.juni - søn. d. 15. juni Kajakkursus. 9 til 16 begge dage

Lør. d. 28. juni.- søn. d. 29. juni Kajakkursus. 9 til 16 begge dage

Mandag d. 23. juni Skt. Hans aftensgrill kl. 18.30

Tors. d. 31. juni. – søn. d. 10. juni Sommertur til Spreewald Vol 2

Onsdag aftener om sommeren Grillaften kl. 18.30


Sommersæson

for døren

Velkommen til en ny og dejlig

sommersæson i Lyngby Kanoklub.

Jeg håber, at vi får en lige så dejlig

sæson, som alle de tidligere.

For nye medlemmer kan jeg oplyse,

at kantinen hver onsdag byder på

grill-aften. Det vil sige, at kantinen står

for at tilberede et salat bord, hvor man

selv kan vælge hvilke grøntsager, man

vil sætte sammen, og hvor meget man

vil spise. Dertil har Thomas gjort forskellige

slags kød klar, som man griller

selv. Der er desuden bagte kartofler,

flute, smør, dressing til.

Nogle dage er der overraskelser,

så som en rejemad. Der er næsten altid

en irish Coffee eller isdessert bagefter.

Alting til en favorabel pris.

Salget begynder kl.18.30 fra

kantinen, så vær der i god tid, og stil

dig i kø.

Når man har spist, kan man sætte

sit service i opvaskemaskinen. Hvis

der ikke er plads, kan man selvfølgelig

vaske det op i hånden.

Det er der desværre mange, der

ikke er så gode til, men de må jo være

vant til, at der er andre, der gør det for

dem. Det er der ikke her. Bortset fra, at

nogen skal jo gøre det.

Lyngby Kanoklub glæder sig til at

se dig.

Kantinebestyrer Marianne


Arbejdsweekend på

grunden St. Bededag

Endnu en rekord i TMU regi:

Største tilslutning i mange år!

Den årlige forårsklargøring af klubbens

grund ved Furesøen blev et tilløbsstykke

uden lige i år. Der skulle ryddes

op i almindelighed, males toiletskur

og så skulle hele holdet lige teste, om

stedet egner sig lige så godt til hygge

og trivsel som i de foregående år.

Vi var to, der sejlede derud allerede

fredag aften og nød lidt andebryst

til det smukke forårsaftenlys over det

stille vand. Det blev koldt om natten, vi

var nede på frysepunktet og glade for

vores lange undertøj.

Det var smukt vejr, da vi vågnede.

Vi spiste brunch i solen, og op ad

formiddagen begyndte tropperne at

ankomme. Aksel, Anna og Helge over

land med provianten og det tunge grej.

Blandt andet et dejligt køkkenbord med

vask i rustfrit stål, den store grillrist,

maling og værktøj til enhver tænkelig


opgave.

Kim Bjørn, Betina, Smeden og Ann

kom i deres både, og ved middagstid

kom der gang i de forskellige gøremål.

Der var jo hænder nok, så der blev

også samlet rigtig meget brænde,

og der var gang i bålet i god tid til,

at Aksel kunne lave de indledende

manøvrer ved det nye udekøkkenbord.

Stien ned til grunden var temmelig

smattet, men Helge fik det lyse indfald,

at man burde lægge gangplanker

over sølet. I øvrigt havde han og Anna

da en stak trykimprægnerede brædder

derhjemme, som ville egne sig til

formålet. Dem fik vi hentet og lagt ud,

så man nu kan komme tørskoet ned til

grunden eller op på lokummet. En del

andre medlemmer kiggede forbi i løbet

af dagen, vi har vel været tyve stykker,

da vi var flest. Vejret var smukt hele

dagen, men ikke særlig varmt.

Så blev der grillet pølser, kylling

og cullottesteg, bagt kartofler og lavet

salat i de velkendte rigelige mængder.

Peter kom også forbi i sin kajak, så han

blev godt beværtet og fandt tilsyneladende

selskabet så hyggeligt, at han

kom til at sejle hjem til klubben i mørke.

Vi andre spiste længe, og senere fik vi

den gode kaffe, mens Anna hentede

sin guitar og sangbog.

Bålet buldrede, og for nogle af os

gik der fællessang i den til klokken var

fire, og vores trofaste kok begyndte at

vise umærkelige tegn på træthed. Han

kom til at sove på forsæderne af Annas

bil med et tyndt tæppe over sig. Den

kolde nat og det bulede underlag blev

en hård prøvelse for den gode Aksel,

men til gengæld ikke særlig lang, han

står jo tidligt op.

Efter morgenmad og oprydning sej-

lede vi fire kanoer tilbage til klubben i

flot solskin. På strækket fra Frederiksdal

til Nybro, i det klare vand, så vi masser

af fisk. Også store aborrer og halvstore

gedder.

Det var godt at komme på vandet

og tage hul på sæsonen,og herfra kan

vi erklære grunden for åbnet i fin form.

Vi ses derude i løbet af sommeren.

Thomas d. II.


Kristi Himmelfartstur til

Krakow am See.

En beretning om stor

overbærenhed

Årets første udlandstur gik fra tyske

Krakow am See over Güstrow til

Wasserwanderplatz Bützow, og deltagerantallet

var det højeste i en del år.

Der var fuldt hus på begge klubbens to

trailere, i klubbussen, i den nye formand

Klaus Looses Sportsvan og i

Keld og Ingers personbil, der i sidste

øjeblik blev foretrukket fremfor redaktørens

fornemme vintagevogn.

Tolv voksne og fem børn mødtes til

morgenbord hos Klaus og Aase på

Lottenborgvej kl.otte. De ti både var

pakket på trailerne aftenen før, så

vi havde god tid til at hygge, inden

vi fandt på plads i bilerne. Nogle af

ungerne havde DVD med og så film på

bussens bagsæde på vej til Gedser. Vi

andre kunne fryde os over de nyudsprungne

bøges saftspændte blade og

rapsmarkerne, der stod i fuldt flor langs

vejene sydpå.

Efter en hyggelig overfart med


frokost og shopping kørte vi i land

i Rostock, hvor vi lige rundede en

Bordershop, inden vi satte kursen mod

Krakow. Man kunne se, at foråret

hernede, få hundrede kilometer hjemmefra,

var lidt længere fremme. Der var

rigtig sommervarme i luften, og bøgen

var så godt som fuldt udsprungen.Formanden

styrede os med GPS usvigelig

sikkert til campingpladsen, hvor Søren

Köhler med sit gode tysk og velkendte

glæde ved at formidle fik besnakket

Campingfatter til at lade os slå lejr helt

ned til søen i stedet forat ligge på de to

pladser, der hjemmefra var reserveret

længere oppe på pladsen.Det var først

på eftermiddagen, vi gik i gang med

at læsse bådene af, og med de mange

hænder tog det ingen tid at komme på

plads ved søbredden.

Så var det tid til at proviantere

madvarer i den lille by. Typisk for det

tidligere østtyskland var her mange forladte

og forfaldne bygninger i bybilledet,

mens hovedgaden var nyrenoveret

hele vejen igennem og lignede ren

Korsbæk-idyl.

Tilbage i lejren fik vi hevet borde

og stole og Trangia-sæt frem. Klaus,

Fick og Keld kørte bilerne til endemålet

i Bützow, og børnene gik i gang med

at udforske området. Især blev vandmiljøet

gransket nøje, og vandkvaliteten

var fin. Sebastian fangede en

lille ørred og en flot krebs, der kun lever

i sundt og rent vand. Ørreden blev

sat fri igen, men krebsen blev kogt, og

børnene spiste den med stor fryd.

Vi andre fik tændt op i primusserne

og gik i gang med at varme aftensmaden,

så middagen kunne stå på

bordet til chaufførerne, når de kom

tilbage.

Takket være vores evige madmor


Aksel var der rigelige mængder af

gårsdagens vildsvineragout, som han

havde serveret i klubben tirsdag aften,

da vi var færdige med at pakke trailerne.

Et udsøgt måltid tør man tilføje,

ganske som sædvanlig. Tak Aksel!

Der kom en anelse støvregn i luften

i løbet af aftenen, men tøj og tæpper

kom frem, og børnene sad ved deres

eget bord med petroleumslampe og

malebøger, mens de voksne søgte at

holde kulden fra livet med nærende,

varme drikke. Det blev ikke så sent,

før vi gik til køjs for at være friske til at

drage af torsdag morgen.

Vi stod op til halvkoldt vejr med en

smule støvregn og vekslende skydække.

Det var ”Vaterstag”- fars dag,

som mændene fejrer med selvfølelse,

munter sang og rigelige mængder

alkohol. De stedlige Netto-reklamer

falbød da også både transportable

fadølsanlæg og patronbælter med små

flasker bitter.

Da vi efter morgenmaden lagde

fra land, kom en stor flok feststemte

herrer ned til den lille havn, hvor de gik

ombord på en tømmerflåde. Et herligt

syn var de i kjole og hvidt, højt humør

og ditto hatte.

Syngende og vinkende overhalede

de os, mens vejret blev bedre og solen

begyndte at varme.

Indehaveren af campingpladsen

10

mente, at den del af ruten, der kom i

forlængelse af de to første søer, ville

blive svær at sejle på.

Det var imidlertid den eneste vej

over vand til byen Güstrow, og så

svært kunne det vel alligevel ikke

være? Han var sikkert lidt pivet ham

campingfætteren, en kano stikker jo

ikke så dybt og desuden…. så bare

derudover…. her kommer vi.

De første både nåede frem til en

lille dæmning med et fald på lidt over

en halv meter, og Kim, der mestrer sin

kano sikrere end de fleste, mente ikke,

den ville være nogen større udfordring.

”I skal bare styre mod midten og sætte

fuld knald på.”

Det skulle Fick ikke lade sig sige to

gange, så han satte Sebastian i land,

tog tilløb i den ”opretstående øgle”,

og brillerede med en uforglemmelig

manøvre. Da stævnen akkurat havde

passeret dæmningen, kastede han sig

på maven frem i båden, der gjorde

turen legende let og ret elegant. Keine

Hexerei.

Vores nye formand er jo ikke kendt

som pessimist og var vel i øvrigt opsat

på at foregå med et godt eksempel

overfor de lidt mere skeptiske delage-

re, så glad og fro, og et stort smil på sit

milde ansigt, satte han sig godt tilrette

på spejlet og gjorde klar til en sand

kraftpræstation. Med stor entusiasme


fik han sat skub i fartøjet, men måske

skulle han have taget lidt længere

tilløb, det er jo let at være bagklog.

I hvert fald bremsede båden halvvejs

ovre og gav sig til at krænge mod

højre, og med sit høje tyngdepunkt

måtte formanden lige en tur i baljen

med hat og briller og det hele. Der

komen stor bøljeindenbords, desværre

også i kameraet.

Nu han alligevel var i vandet og

heldigvis ikke var kommet til skade,

kunne han lige så godt blive, hvor

han var og gøre lidt nytte, så han

bugserede de resterende både over.

Gåpåmodet ovenfor dæmningen

var dalet en smule, men vandet var

heldigvis ikke særlig koldt, så han blev

stående og hjalp os andre sikkert igennem.

Godt gået, formand.

Det var smukt vand, vi nu var

kommet ud på, og humøret var højt

de næste hundrede meters penge,

men efter det første sving var floden

blokeret af et væltet træ, og det var

stort og tog modet fra mange af os,

men ikke fra de to tømrersvende Peter

og Henning, der til tonerne af ”I am a

lumberjack” fandt bøjlesavene frem og

banede vej for os alle.

Klart vand, bløde sving, medstrøm

og glade børn med fiskenettene ude.

Nu kørte det bare. Vandet blev godt

nok lidt lavere, men Fick og Sebastian

dannede fortrop og udpegede sten og

andre forhindringer. Det bumpede og

skrabede efterhånden noget i bådene,

men vi gik ud fra, at det var en overgang.

Det blev dog værre, jo længere

vi kom, og så gik Fick på grund. Han

råbte bagud, at vi ikke kunne komme

videre, så vi måtte alle sammen ud

af kanoerne for at holde dem fra at

påsejle Fick bagfra. Samme Fick viste

tendens til en mild grad af temperament,

da han råbte på hjælp til at

trække ”øglen” fri, for alle var optaget

af at holde deres egne både stille i den

kraftige strøm.

Nå, lidt efter lidt fik vi alle bådene

lagt sikkert halvvejs oppe på land, og

et sødt midaldrende ægtepar stoppede

på deres cykler og spurgte som det

selvfølgeligste, om der var noget,

de kunne gøre for os. Vi kunne da

låne deres cykler og checke vandet

længere dernedeaf. Peter og Inger

kørte en tur nedad, men da de kom

tilbage, måtte vi se i øjnene, at den

ikke gik længere, det blev kun mere

lavvandet og stenet, og desuden lå der

tre vandmøller forude.

Efter sidste års tur i Spreewald

er redaktøren blevet stor fan af tysk

mentalitet i almindelighed og hjælpsomhed

i særdeleshed. Det søde par

ville da gerne køre os hen til bilerne,

kein problem, så fruen blev hos os

11


mens manden hentede sin totalt fede

Mercedes coupe. Inger lavede kaffe

og fandt kager frem, så vi kunne byde

på noget i ventetiden.

Vi havde kun to sæt hjul i bådene,

og det blev lidt af en prøvelse at køre

terrænløb med lastede kanoer en kilometers

penge og mest op ad bakke,

men ved fælles hjælp lykkedes det

selvfølgelig også.

De søde tyskere tilbød, at vi kunne

sætte bådene i vandet og sejle over til

deres sommerhus for at overnatte. Efter

lidt diskussion blev vi dog enige om, at

der ikke var så mange kræfter tilbage,

så vi takkede pænt nej og fik deres

adresse inden de tog af sted. Der er

stor enighed om, at de skal have en

kærlig hilsen og stor tak, og så er det

jo fint, at der er noget der hedder

Interflora. De søde mennesker brugte

adskillige timer på at hjælpe os.

På den lille hyggelige parkeringsplads

i skovbrynet slog vi lejr og gik i

gang med at lave mad, mens ungerne

fik lov at lave bål. Inden det blev mørkt

kom ægteparret fra campingpladsen

i bil med deres tre dejlige tibetanske

Mastiff-hunde. De smilede en del, og

manden blev budt på en øl, mens

han forsikrede os om, at det var helt

tilfældigt, at de var kørt denne vej

forbi…

Det blev en dejlig aften med hygge,

1

irish coffee og nattergalesang, og om

morgenen læssede vi bådene og kørte

til en kanal lidt længere fremme på

ruten. På kortet kunne man se nogle

små hak på siden af kanalen, og hvad

kunne det så lige være for noget småtteri?

Ja det måtte tiden jo vise.

Kanalen er skabt af mennesker, og

skråningerne ned til den var 90 grader

stejle og lige lidt for høje til, at vi kunne

se landskabet omkring os, men vi

storhyggede os nu alligevel. Så er der

nogen der siger:”Hvad er det, prøv at

hør engang, det bruser…”

Det var såmænd en dæmning eller

sluse, men ikke som i Spreewald, hvor

vi mageligt lod os sænke ned til næste

etape. Her skulle der bæres over. Det

var lidt af en prøvelse, bredderne var

som sagt stejle, men det gik nu fint nok

ved fælles hjælp.

Om aftenen skulle de fleste have

deres både på land for at kunne

komme til deres forskellige udstyr,

men fire af bådene blev på vandet for

natten. Peter skulle også prøve, det lød

da egentlig fedt nok. Hans søn Thomas

vejer jo imidlertid ikke nær så meget

som han selv, så de havde haft en del

slagside, mens de sov.

Lørdag formiddag var vi klar til

afgang ved 11-tiden, og kort tid efter

lå vi foran den næste sluse, og her var

der ingen, der havde mod på ”fuld


knald på og sigt efter midten.”

Vi fik brug for overbærenhed i mere

end én forstand. Jeg tror, der var fire

eller flere sluser undervejs til Güstrov.

Ved én af dem blev vi enige om at

spise frokost. Vi fik frisk drikkevand hos

en af de lokale, og Kim lærte de begejstrede

unger akrobatik. Vi var godt

smadrede, da vi lagde til i en hyggelig

kanal midt i den lille provinsby, hvor

vi provianterede og lånte toiletter. Der

var bred enighed om, at ”hvid mands

vase” er en fin opfindelse.

På vej ud af byen kom vi forbi en

lille kolonihaveforening. Folk kiggede

undrende på vores flydende combicamps,

men hilste og vinkede og kom

med den skønne oplysning, at der ikke

var flere sluser på det sidste stræk.

Vi fandt ind i den sø, hvor turen

skulle slutte. Der blæste en frisk vind,

og de fladbundede Pinaraer demonstrerede

deres utrolige evne til at sejle

sidelæns. Efter en lang dagssejlads var

det et sejt træk for flere af os, men snart

fandt vi den lille hyggelige Wasserwanderplatz,

hvor vi kom på land og

blev modtaget med smil og venlighed

af indehaverne Uwe og Nicole og

deres store godmodige Labrador

”Dicke”.

Det var dejligt at komme i bad og

få rent tøj på. Og selvfølgelig insisterede

Uwe på at køre chaufførerne ind

til bilerne. Og selvfølgelig ville han ikke

have noget for det. Vi spurgte, hvor

langt der var til byen, for vi skulle jo

slutte turen med en fællesmiddag.

Nicole fortalte, at den nærmeste

nabo var en god og billig restaurant,

hvor vi kunne komme som vi var. Hun

arbejdede der såmænd selv i ny og

næ. Hun kunne da lige smutte over og

bede dem dække op, hvor mange var

vi, og hvornår ville vi spise?

Da vi kom derover havde værten

dækket et flot langbord til os, vi havde

faktisk en hel fløj for os selv. Vi bestilte

drikkevarer og fik besked på først at

finde ud af, hvad børnene ville have,

de fik hurtigt deres mad og ræsede

ud på legepladsen, mens vi andre fik

vores mad i ro og mag.

Redaktøren vovede pelsen og

1


estilte stegt gedde, ”Bützower

Hecht”, som viste sig at være fanget

på søen lige uden for vinduet samme

eftermiddag. Det var superlækkert, og

portionen så kolossal, at jeg ikke kunne

spise op, selv om jeg var grædefærdig

af sult. Jeg har revideret min opfattelse

af gedde som spisefisk, herhjemme

regnes den jo ikke for noget.

Søndag morgen havde vi god tid til

at spise morgenmad og pakke, inden

turen gik hjemad. Ungerne havde

fundet ud af at springe af gyngerne

med baglæns salto. De var svært stolte

og skulle især vise Kim, hvor gode de

var blevet.

Det var en dejlig tur, og vi lærte

alle sammen andre medlemmer at

kende, som vi ikke kender så godt fra

vores daglige gang i klubben. Vejret

var pragtfuldt på nær den første times

tid på vandet, hvor det kun var rimeligt,

og det var livgivende med børnenes

glade, positive og begejstrede

sprællerier.

Skulle man uddrage en lille lære af

turen, kunne det være, at besigtigelsesture

ikke bare er fråds med medlemmernes

penge, men en god hjælp til at

finde optimale betingelser for sæsonens

ture.

Den sidste test af vores overbærenhed

kom, da vi havde læsset af og

skulle have bådene på plads i både-

1

hallen. Sikke et cirkus, ikke mindst fordi

vi alle sammen var rigtig godt udmattede.

Det bliver en glædens og en lettelsens

dag, når håndværkerne pakker

deres værktøj for sidste gang og siger:

”færdigt arbejde.”

Fra redaktørens side skal der til slut

lyde et kæmpestort tak for en god tur

sammen med dejlige mennesker, for

rigtig godt samarbejde på ethvert plan,

for stor hygge og højt humør og for de

dejlige ungers glade selskab.

Tak også, og hjertelig velkommen,

til vores nye formand Klaus, der viste

sig mere end værdig til medlemmernes

tillid. Ud over alle grænser ansvarsfuld

og arbejdsom og fuld til randen af

overskud, overblik og overbærenhed.

Tur og motionsudvalget glæder sig

over den store deltagelse og ser frem

til sæsonens øvrige ture.

Redaktøren


Kajakkursus

Vi var 16 forventningsfulde kursister i

weekenden den 17-18. maj 2008, som

havde meldt os til kursus i kajakroning.

Forinden weekendens kursus havde

nogen af os været på intro en aften

ugen inden.

Uanset hvornår man møder op

i Lyngby Kanoklub mødes man af

venlige, imødekommende og glade

medlemmer, som byder én velkommen i

klubben. Klubben oser af god stemning

og et stort engagement i integration af

nye medlemmer.

Lørdag morgen møder vi op kl.

9.00. Kun få af kursisterne kender klubben

eller andre på holdet. Man føler

hurtigt, at man ikke er alene om denne

udfordring. Vi får en god gennemgang

af klubben, kajakroning, får varmet

op – og så i kajakken med os under

trygge individuelle anvisninger.

Vi får lov at øve os i kanalen, og

slutter formiddagen af med øvelser i

makkerredning, bådbytte m.m. Alt også

1


her under kyndig vejledning og stor

ivrighed fra de 4 instruktører.

Klokken 12 bliver vi budt på frokost

– grillmad og hygge på terrassen.

Efterfølgende en kajaktur til ”600

metersbøjen” ved Prinsessestien, så vi

kan se, hvorfra vi skal aflægge svømmeprøve

i løbet af forsommeren.

Dagen slutter med varme drikke og

frugt, og vi får vendt dagens oplevelser

inden vi gå hjem kl. 16.

Søndag morgen kl. 9. mødes vi

igen til en forventningsfuld dag. Formiddagen

byder på ”lidt” blæst, ”små”

bølger, nye øvelser i bibliotekssøen og

introvideo til kajaksporten på konkurrence

niveau.

Vi bliver igen budt på frokost, som

vi spiser indendørs, så vi kan holde

varmen.

Eftermiddagens udfordring er

1

Lyngby Sø rundt 4,5 km. Alle kursister

roede søen rundt.

Dagen slutter med varme drikke

på terrassen, evaluering af kurset og

udlevering af vores rokort.

Så nu skal vi bare hver især have

roet 50 km og bestå svømmeprøven,

så har klubben 16 nye frigivne medlemmer.

Tak for en god og lærerig weekend

til de frivillige instruktører Jette, Liv, Peter,

Kim Bjørn, Lisbeth, Mette, og ikke

mindst kokken Niels.

På gensyn

”kursisten”


Heppe – gruppetur

til Italien

Vi, Jane, John, Thomas og undertegnede

tog af sted kl. 5 tidligt onsdag

d. 14. maj 2008. Humøret var højt,

selvom det var tidligt på dagen.

Turens formål: at være backing

group for Mette Barfod ved EM. i

Milano.

Turen gik gnidningsløst, vi havde jo

også John’s tidligere svigermor Alice

som indpisker til hvilken vej, vi skulle

køre.(GPS).

Der var nogle enkelte punkter på

turen, som gav anledning til at være

uenig med svigermor. Så blev der bare

slukket for hende. Hun skulle i alle

tilfælde ikke bestemme. Vejret var skønt

undervejs ca. 25 grader.

Vi var i Milano kl. ca. 20.15. Vi

kørte lige til det hotel, som Jane mente,

hun havde booket os ind på. Hun

havde dog ikke fået en bekræftelse.

Det viste sig også, at vi var ikke

booket, så vi måtte ud at lede. Der var

optaget mange steder, eller også var

det for dyrt ifølge Formand Thomas.

Da klokken var ca. 22.30 lykkedes det.

Et nogenlunde billigt dobbeltværelse,

men så var det også med sporvognen,

som var fra anden verdenskrig, lige

under vinduet og så endda med stoppested.

Samtidig kørte der biler, så

man skulle tro, det var en motorvej.

Vejbelægningen var store brosten. Så

kan I vist gætte jer til resten.

Jeg kunne simpelthen ikke sove. Så

efter 2 nætter, ville jeg meget gerne

skifte til et andet sted.

Vi forsøgte, der hvor roerne

boede, og det lykkedes. Det var også

nærmere stadion.

Det var meget meget bedre.

Inden da nåede Jane og jeg at gå

en tur på et marked. Om lørdagen var

der tid til at se på kirker i Milano og

lettere byvandring. Desværre regnede

det.

Men vi fik heppet 2 danske både til

en 1.ste plads. Det var utroligt dejligt.

Turen hjem gik lige så gnidningsløst

som udturen. Desværre regnede det.

Det er aldrig sjovt at køre i regnvejr,

men Jane overtog rattet, da formanden

skulle have en power-nap på bagsædet.

Og det gik bare der ud af. Vi var

vel hjemme klokken ca. 5 morgen. Det

var en dejlig tur.

Tak for en dejlig og hyggelig tur.

Marianne

1


Smidighed!

Jeg var slet ikke klar over, at der er så

mange LKere, der mangler smidighed.

Min første tanke var denne, at når

sæsonen går på hæld, ja så opretter vi

hold, hvor hovedformålet er smidighed.

Og jeg skriver hold, for et hold kan

ikke gøre det med alle de usmidige

medlemmer.

Nu er det ikke de fysiske dele

i menneskekroppen, jeg hentyder

til, men derimod den del, der styrer

fysikken som helhed.

Når man indgår en aftale omkring

et arbejdes udførelse, og man lægger

en tidsplan, ja så er det begge parters

ansvar at overholde dem.

Desværre var bestyrelsen i Lyngby

Kanoklub ikke herre over det stop,

som vores retmæssige ejer af bygningen/lokalerne

vi har til huse i, Lyngby

Taarbæk Kommune, krævede.

Men Lyngby Tårbæk Kommune

stoppede jo ikke bare brandsikringen

af vægtloftet for at øve chikane mod

os medlemmer. Næ, de gjorde det for

at sikre sig, at vi ikke lige pludselig fik

hele vægtloftet ned i hovedet.

Når der så bliver sat et par ingeniører

til at lave beregninger på et

loft med så tunge maskiner og derefter

få det godkendt i teknisk forvaltning, ja

så kan der hurtigt gå et par måneder.

1

Det gjorde der også for os, og da

vi havde indgået en aftale med de

medlemmer, der beredvilligt havde

stillet sig til rådighed for at lave

brandsikringen, om at de bare kunne

køre ”derudaf” bare det var færdigt til

omkring 01.03.08.

Denne dato havde de sagt ja til,

idet de fra 15.03.08 og fremefter

skulle foretage sig noget med deres

familier, og derfor ikke kunne være

disponible efter 01.03.08.

Ja så stod vi med et problem i

bestyrelsen, idet vi ikke kunne overholde

den aftale vi havde indgået med

medlemmerne, at de bare kunne køre

”derudaf”.

Men efter en del overtalelse og

en god gang smidighed lovede de

ansvarsfulde medlemmer at fortsætte

arbejdet, når der fra kommunens side

blev givet grønt lys til at fortsættemed

brandsikringen.

Men men men; hvad vores håndværkere

måtte lægge øre til fra klubmedlemmerne,

da de gik i gang igen, vil

jeg ikke engang beskrive, dog vil jeg

beskrive manglende klubånd!!

Hvad jeg som formand måtte høre,

ja der kan jeg bare trække på skuldrene

og tænke mit og håbe på, at den

type medlemmer aldrig må få et per-


sonligt problem, dog blev jeg en smule

chokeret, idet jeg ikke troede, det stod

så slemt til hos enkelte medlemmer.

Men i skrivende stund kan jeg

oplyse, at den vandrette brandsikring

i bådhallen er færdig, og det er aftalt

med det arbejdende ”folk” at de laver

den lodrette brandsikring til efteråret.

På bestyrelsens vegne.

Thomas

Lukning af

bådehallen !!

Desværre viste Vorherre sig ikke fra

den bedste side 1. maj, idet han

åbnede for sluserne omkring klokken

14.00.

Jeg blev ringet op af et par fortvivlede

medlemmer, der gjorde mig

opmærksom på, at bådhallen var ved

at blive fyldt med vand fra oven.

Først tænkte jeg:”Hvad kan jeg

gøre?”Men jeg foretrak så at se det

med egne øjne. Og vandet, det væltede

ned.

Med god støtte fra Kim og Preben

fik vi det dirigeret derhen, hvor det

var til at overskue. Men heldigvis har

Georg Gearløs ikke levet forgæves, vi

fik lavet afløb, og et permanent et af

slagsen, i tilfælde af gentagelse.

Derefter fik vi kontakt med vores

gamle medlem, Ole Riis, som kom med

en fræser, idet der var groet rødder ind

i afløbene.

Oles kraftige fræser måtte kapitulere

denne dag, men arbejdet blev

genoptaget den 5 maj.

Her havde jeg møde med LTKs

arkitekt, og vi blev enige om en gennemgribende

tv-gennemgang af vores

kloaksystem.

Og nu er det sådan, at vores

kloakker er beliggende på langs

inde i bådehallen, og er der brud på

disse, så de ikke kan repareres med

en ”strømpe”, ja så skal gulvet måske

brydes op.

Hvis det bliver den værst tænkelige

løsning, ja så ser jeg kun en udvej, og

det er, at vi lukker bådhallen af for

resten af sæsonen, før arbejdet går i

gang.

For skal gulvene brydes op, så bliver

det nødvendigt at pakke bådene,

nøjagtig som vi gør, når vi har MBB.

Thomas

1


Milano = Bye bye

Beijing!

Det havde været meget sjovere, hvis

overskriften havde set sådan ud: ”Milano

= Beijing!”

I stedet blev det et meget meget

surt show. Vi var fem medlemmer, der

fulgte Mette og Annes kamp for at

opnå Olympisk Udtagelse i Milano,

men desværre var deres modstandere

en smule stærkere.

Det blev til en samlet 4.-plads i

B-finalen, desværre 4 – 5 pladser for

langt tilbage. Det var hårdt for de to

piger at skulle se det højeste håb i

deres idrætskarrierer forsvinde efter

1 min. og 43 sekunders roning. En roning,

hvor de havde givet alt, hvad de

havde i sig.

Men sådan er sport. Sport kan

være glæde, men den kan også være

følelsesmæssigt hård, og i et sådant

øjeblik er det slet ikke sjovt at være

topatlet!

Men Mette, vi, der var til stede og

har fulgt dig gennem hele din rokarriere,

følte med dig. Det er næppe

nogen trøst, men en indikation af at I

ikke stod alene.

Men for dig er det heller ingen

trøst, hvis jeg skriver, der er OL igen

i 2012, idet jeg tror, du har taget din

endelige beslutning og i løbet af et par

dage hænger din pagaj på hylden.

0

Jeg ved, du har oplevet meget

med din sport. Du har vundet mange

mesterskaber, blandt andre et Verdensmesterskab

i 2006, så reelt var det

eneste, du manglede, deltagelse ved

OL. Men bevar optimismen. Det gjorde

jeg selv, da jeg i min aktive karriere

følte mig forbigået i 1968, men jeg

beholdt troen, og jeg oplevede et OL

som leder i 1984.

Det spor, jeg har betrådt, ser jeg

jo som et godt spor, og jeg kan kun

anbefale, at du følger det samme.Vi

mangler i dag en god mentor/træner

i Lyngby Kanoklub, og jeg er bekendt

med, at du har gennemført diplomtræneruddannelsen.

Og bestået.

Jeg skønner, det er vigtigt at komme

i gang igen så hurtigt som overhovedet

muligt, idet der måske ellers vil opstå et

tomrum i dit liv. Vi kan nok ikke tilbyde

dig f.eks. 8 ugers træningslejr i Florida

med det samme, men fabrikerer du

atleter, der når de højder der gør, at

de har krav på lange træningslejre, er

det jo klart, der skal en træner med!!

Pøj Pøj med fremtiden!

Thomas


Mød Dem!

Mange turkanoer har efter brandsikringen

fået nye pladser, idet dem med de

lave stævne er blevet lagt øverst oppe

i den bådegang, der er blevet brandsikret.

Det har været nødvendigt af hensyn

til bevarelse af turbådspladserne, og vi

håber, de implicerede vil tage det, som

det kommer.

Fremtiden vil nok klare en del af de

problemer, som automatisk vil opstå

i år, så forsøg at se fremad. Du bør

derfor i egen interesse møde op en

onsdag mellem 19.00 – 20.00 og

møde din Turformand og din Medlemskasserer.

Har I Hørt

Men også dem, som ikke mener

de vil være berørte, bør møde op og

se, om deres kano ligger på den vante

plads.

I løbet af cirka 30 dage vil dem,

der står på venteplads til en kano/kajak-plads,blive

kontaktet af Jane, som

så med rund hånd vil uddele ledige

pladser.

For god ordens skyld gør bestyrelsen

opmærksom på, at en bådplads

kun må stå ledig i 60 dage, så har du

en tom bådeplads og venter på ny

båd, så kontakt Jane eller din turformand,

så vi undgår problemer.

Bestyrelsen

At Klaus, tidligere kontingent-kassedreng, forsøger at slette alle elektroniske

spor så grundigt, at han også mente, vores gode nabo, Lyngby Roklub skulle

påføres samme lidelser, som den siddende bestyrelse i LK. Men en megen

vågen kassedame, Jane, fandt ud af, at den ISDN-forbindelse han havde

opsagt hos TDC, tilhørte Lyngby Roklub.

At formanden tvivler på, at naboskabet er som tidligere, han må nok ryste op

med 12 flasker god vin lavet på plastikdruer og med skruelåg for at genoprette

tidligere tiders gensidige velvilje.

At Preben slet ikke kan klare den gamle titel på filmen ”Ud at køre med de

skøre.” Han fastholder, at han var alene i bussen, da et stort træ påkørte ham

bagfra.

1


At Anna og Helge vandt i efteråret, i skarp konkurrence med kendte arkitektfirmaer,

retten til at bygge broen til bådhuset i Sverige. Det færdige resultat

kan beses nu, og når der er tale om kunstværker, er der altid delte meninger.

Padlens udsendte var med ved ferniseringen, stabelafløbningen eller hvad

sådan noget nu hedder, og vi mener at Helge og Anna har ramt helt rigtigt.

At Camilla Holm fra Dansk Arbejder Idræt nu har sluttet projektet ”Motion for

Livet” med den sidste test den 18 maj. Der var en mindre fremgang at spore

hos enkelte medlemmer, men Camilla måtte konstatere, at der skal noget

mere til, hvis projektet skal blive til en varig succes. Så opfordringen er,

Motioner,Motioner, Motioner noget mer’.

At Jane har ekskluderet 65 medlemmer og sendt samtlige navne til Ribers Kredit

Information sammen med de skyldige beløb. Vi venter nu spændt på at se,

om de er dygtigere til at hive pengene hjem, end vi har været. Hvor mange

inkassosager vi skal i gang med nu, er ikke til at overskue, idet mange indbetaler

det skyldige frivilligt.

At hytten nu er blevet kittet og malet, så alt fremstår som nyt, men, for der er et

men, Ole har sikret, at den ikke er salgsklar, idet han har undladt at male den

ene gavl.

At en del medlemmer ser en smule skævt til Ole og endnu mere skævt til bestyrelsen,

idet onde tunger påstår, at Lyngby Kanoklub har betalt hans tur til

Indien. Hvordan sådanne rygter opstår, er en gåde for almindeligt tænkende

medlemmer.

Punkt 1.: Ole er ikke udtaget af hverken Dansk Kano og Kajak Forbund eller

Lyngby Kanoklub til en træningslejr i Indien.

Punkt 2.: Ole har endnu ikke besluttet om han vil ro på eliteplan.

Punkt 3.: Han er godt nok den, der bruger mest tid i Lyngby Kanoklub, men

til tider kniber det med balancen. Helt gal med balancen var det ved hans

fødselsdag, der måtte han pænt blive på land.

At redaktionen udlover en præmie til den, der er hurtigst med et billede af Ole

på en 200 meter sprint i enerkano. Måske kan dette blive årets foto og kaste

en rejse af sig til Indien, som åbenbart er Oles pt foretrukne feriedestination.

At hvis du ikke vender hjem med klubbens kano- og kajakker,inden det bliver

mørkt, skal det meldes ind til bestyrelsen inden du drager af sted. I uge 20

var BG Bank 3 væk i 3 dage, og en tyverianmeldelse til politiet var næsten

afsendt.


At nødudgangen på vægtloftet ikke må åbnes, medmindre der er tale om brand-

eller røgudvikling (og med røgudvikling menes ikke kropslige uddunstninger.)

At ham/hende, der glemte at lægge 2 turkanoer på plads søndag den 4. maj

om aftenen men lod dem ligge ude på broen, snart er indkredset, bestyrelsen

mangler kun lige de sidste oplysninger fra Big Brother. Vedkommende vil

blive idømt karantæne, hvis ikke årsagen til denne forglemmelse er helt fantastisk.

At det første hold kursister snart er flyvefærdige eller nærmere frigivne. Dette

til trods for, at Idrætslederen havde købt så meget mad, at kursisterne efter

indtagelsen må have haft svært ved at bevæge sig.

Selv svømmeprøven er afsluttet, så de slipper for at svømme i det cirka 18

grader varme vand, som næste hold kommer til.

At Lasse har udvist stor hjælpsomhed ved nedtagelse af telte på rostadion efter

baglænsroerne. Så stor at Madsen mente, han måtte nedstamme fra noget

cirkusfamilie.

At redaktionen vil overtale kantinebestyrer Marianne til at diske op med noget

mandag den 23. juni. For dem, der står lidt uvidende over for denne dato,

kan vi oplyse, at det er den dag på året, hvor der er flest kano- og kajakker

på vandet, idet alle skal over og se Sankt Hans bålet og fyrværkeriet

i Folkeparken.Redaktionen sætter samtidig spørgsmålstegn ved, om der

kommer nogle kendte og giver et lille musikalsk nummer under spisningen. I,

der kan huske et par år tilbage, mindes vel stadig den dejlige optræden med

“Kim Larsen” og de 6–8 numre, han fyrede af.

At har man lyst til en stille pilsner, sidder man ikke ved det runde eller lange

bord foran klublokalet, men sætter sig i Petanque-gården.

Indtagelse af alkohol er et forkert signal at sende til de forbipasserende pågangbroen.

Bestyrelsen har besluttet, at har man de lyster, må det kun foregå

om onsdagen til grillaftenerne, eller når der er officielle arrangementer i LK

Husk at sætte flaskerne i skabet under kaffemaskinen.


Retur ved vedvarende adresseændring

Deadline for stof til næste udgave af Padlen

Redaktionen er glad for at få indlæg fra medlemmerne. Padlen er jo frem for

alt medlemmernes blad.

Stof til julinummeret skal være redaktionen i hænde senest fredag d. 27./6.

LYNGBY KANOKLUB

Adresse: Rustenborgvej 19, 2800 Kgs. Lyngby

E-mail: lk99@tiscali.dk

Hjemmeside: www.lyngby-kanoklub.dk

Telefoner: Medlemmer: 45 87 24 36

Bestyrelse og telefax: 45 88 24 05

Girokonti: 102-2237, Lyngby Kanoklub

6-000-5249, kontingentindbetalinger

More magazines by this user
Similar magazines