You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Louisiana</strong><br />
undervisning<br />
undervisningsmateriaLe for <strong>3.</strong>-<strong>6.</strong> kLasse<br />
© <strong>Louisiana</strong> Undervisning 2009. Redaktion: Elisabeth Bodin. Tekst: Line Ali Chayder. Layout: Henrik Obel.<br />
<strong>Louisiana</strong> Museum for Moderne Kunst, Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk. www.louisiana.dk<br />
Målgruppe: <strong>3.</strong>-<strong>6.</strong> <strong>klasse</strong>.
THE WORLD IS YOURS<br />
betyder Verden er din. Udstillingen<br />
handler om verden og<br />
dig! Den viser ny kunst fra<br />
hele verden. Samtidskunst<br />
kan se ud på mange forskellige<br />
måder. Nogle kunstnere<br />
arbejder med dufte og lyde,<br />
andre spejle eller lyspærer. Et<br />
værk bruger din krop som remote<br />
control. Et andet værk<br />
spænder tråde ud i rummet<br />
som et stort edderkoppespind.<br />
Værkerne taler meget direkte til din krop. Du kan spejle<br />
dig i nogle værker. Du kan lugte dig frem til andre. Et sted<br />
fryser du, når du møder en frost-dækket BMW. Et andet<br />
sted gør en video dig næsten svimmel.<br />
GaRDaR EIDE EInaRSSOn<br />
f. 1976<br />
The World Is Yours, Verden er dIn, 2005<br />
Træ, stål og elektriske pærer / 60 x 775 x 24 cm<br />
Ellipse foundation – Contemporary Art Collection, Portugal<br />
Hollywood eller Humlebæk? Kunst eller reklame? Udstillingens<br />
titel er skrevet med lyspærer på taget af <strong>Louisiana</strong>s<br />
gamle villa. Værket er af den norske kunstner Gardar<br />
Eide Einarsson.<br />
Einarsson arbejder med sætninger, han finder i film eller<br />
bøger. Einarsson ”låner” sætningerne og sætter dem ind<br />
i nye sammenhænge. Citatet “The World is Yours” stammer<br />
fra den amerikanske film scarface. Einarsson anbringer<br />
det på museets tag som et stort reklameslogan.<br />
scarface handler om gangsteren Tony Montana. Han er<br />
en brutal narkohandler. Montana tager ikke hensyn til andre<br />
mennesker. Hans motto er ”Verden er din”. Montana<br />
mener, han har ret til at handle, som han vil, hvis bare det<br />
tjener hans egne interesser. Han starter som fattig flygtning,<br />
men ender på samfundets top.<br />
Einarsson flytter citatet fra filmens til kunstens verden.<br />
Einarssons kunst er idé-kunst. Han bruger slogans, der<br />
minder om reklamer, til at fange din opmærksomhed.<br />
Og han provokerer dig til at tænke videre over ordenes<br />
betydning.<br />
Einarsson er inspireret af graffiti. Han bruger aldrig farver,<br />
kun sort og hvidt. Værkerne ser enkle ud, men kan tolkes<br />
på mange måder.<br />
arbejdsspørgsmål:<br />
• Hvad betyder det for din oplevelse af værket, at<br />
teksten er på engelsk – og ikke norsk eller dansk?<br />
• Find selv tekstbidder fra film, litteratur eller politik,<br />
der kan bruges som idekunst. Hvor vil du præsentere<br />
dine tekstbidder?<br />
• Har Montana ret: Er verden et stort eksperimentarium,<br />
hvor man kan opføre sig, som man vil? Hvorfor?<br />
Hvorfor ikke?<br />
Du kan helt sikkert genkende mange ting fra din egen<br />
hverdag. Billeder af tøj og ting. En video fra en McDonald’s-restaurant.<br />
Et supermarked. Eller avisudklip.<br />
Samtidskunst handler ikke alene om den nære verden.<br />
Kunstnerne er også optaget af de udfordringer, verden<br />
omkring os står over for - fordomme, ulighed, magt og<br />
politik.<br />
Værkerne stiller spørgsmål til dig. De inviterer dig til at<br />
tænke videre. Og der er ikke bare ét svar.<br />
Udstillingens titel er optimistisk. Den inviterer dig til at gå<br />
om bord i kunsten, være med og del af den.<br />
Velkommen til THE WORLD IS YOURS, og værsgo:<br />
Verden er din!<br />
The World Is Yours, 2005<br />
Verden er din<br />
foto: Paulo Seabra. Ellipse foundation – Contemporary<br />
Art Collection, Portugal
EmILY JacIR<br />
f. 1970<br />
seXeT seMIT, 2000-02<br />
Aviser (Village Voice) på hylde og indrammede avisartikler<br />
Variable mål / Courtesy Alexander og Bonin, New York<br />
hvad nu, hvis du pludselig ikke kunne vende tilbage<br />
til dit hjem? hvordan ville du fortælle verden om dine<br />
problemer?<br />
Kontaktannoncerne er skrevet af kvinder og mænd. De<br />
er født i Palæstina, men bor nu i USA. Palæstinenserne<br />
vil gerne tilbage til deres hjemland. I dag er Palæstina en<br />
del af Israel. Derfor vil de giftes med jøder fra Israel, så de<br />
kan få lov til at bo i deres land igen.<br />
”Palæstinensisk semit søger jødisk soul mate. elsker du<br />
mælk og honning? Jeg er parat til at starte en stor familie<br />
i Israel. Jeg har stadig nøglerne til mit hus.”<br />
Kunstneren Emily Jacir har bedt palæstinenserne skrive<br />
annoncerne. Almindelige kontaktannoncer handler om<br />
kærlighed. Jacirs annoncer er politiske. Kan israelere og<br />
palæstinensere elske hinanden?<br />
Da Israel blev oprettet i 1948, måtte mange<br />
palæstinensere flygte. Selv om de er født i Palæstina, kan<br />
de ikke vende tilbage til deres gamle land. Til gengæld<br />
giver den israelske lov alle jøder – og folk, der gifter sig<br />
med jøder – ret til at bo i Israel.<br />
seXeT seMIT blev trykt i en rigtig avis i USA.<br />
Kontaktannoncerne overraskede mange. Nogle troede,<br />
annoncerne var et led i et kommende terrorangreb. I<br />
Jacirs annoncer taler almindelige mennesker.<br />
Emily Jacir er født i Palæstina, men hun har amerikansk<br />
pas. Derfor kan hun rejse frit. Jacirs værker fortæller<br />
historier om de palæstinensere, der er tvunget til at flygte<br />
fra deres land.<br />
seXeT seMIT, 2000-02<br />
foto: O.K. Books, O.K.<br />
Center for Contemporary Art<br />
Upper Austria
SHILpa GUpTa<br />
f. 1976,<br />
sYngende skY, 2008<br />
Mikrofoner, sang og lyd, 9 min. (loop) / 440 x 150 x 120 cm<br />
Courtesy Shilpa Gupta, Le Laboratoire de Paris Production. Yvon Lambert Paris, New York<br />
Mørke mikrofoner danner en skyform, der ligner haletudseæg.<br />
fra ”skyen” siver forskellige lyde ud. Du kan høre<br />
stempler, sangstumper og ord. Ordene handler om hudfarve,<br />
landegrænser og religion. Den syngende sky taler<br />
til både dine øjne og ører. Skyen ”suger” dig nærmere ind<br />
i skyggernes spind.<br />
Hvad styrer vores tanker om andre? Den indiske Shilpa<br />
Gupta er interesseret i vores fordomme eller ”automatiske<br />
tanker”. I de tanker og følelser, der popper op af sig<br />
selv, når vi møder mennesker, som er anderledes. Det kan<br />
være fordomme over for folk med en anden hudfarve, et<br />
andet køn eller en anden religion. Måske styrer fordomme<br />
måden, vi opfører os på, uden at vi selv er klar over<br />
det? Måske er Guptas mørke sky et billede på de mange<br />
skjulte tanker og følelser, som vi rummer?<br />
Shilpa Gupta mener, at racisme skyldes frygt. Racisme<br />
syngende sky, 2008<br />
Installationsfoto fra Le Laboratoire, Paris<br />
foto: Marc Domage<br />
Courtesy Le Laboratoire, Paris, Yvon Lambert, Paris<br />
findes over hele verden, også i den indiske by Mumbai,<br />
hvor Gupta bor. I 2008 blev Mumbai udsat for et terrorangreb.<br />
Gupta mener, at flere mennesker nu deler verden<br />
op i ”os” og ”dem”, ven og fjende.<br />
arbejdsspørgsmål:<br />
• Lyt til den syngende sky. Hvilke billeder skaber<br />
lydene på din indre nethinde?<br />
• Har du fordomme? Over for hvad og hvorfor?
SISSEL TOLaaS<br />
f. 1961,<br />
FrYgT 1/8, <strong>Louisiana</strong> 2009. FrYgTen for lugt – lugten af FrYgT, 2006<br />
Duft, variable mål / Courtesy kunstneren<br />
Hvordan lugter angstens kolde sved? Kan du lugte, når<br />
andre er bange?<br />
Kunstværket består af sved. Sved indsamlet af otte<br />
mænd fra hele verden. Mændene lider af angst. De<br />
opsøgte det, de var bange for. Med en ”støvsuger” til<br />
armhulerne indsamlede de deres angstsved. Svedlugten<br />
er malet på væggen i otte baner. farverne viser<br />
forskelle i mændenes svedlugt. Resultatet er en slags<br />
duftportrætter. Hvis du gnider på væggen, frigøres<br />
svedlugten – og blander sig måske med din.<br />
Norske Sissel Tolaas er en af verdens få duftkunstnere.<br />
Tolaas værker taler ikke til synssansen. Hun arbejder<br />
med billeder, der skabes via din næse! Tolaas undersøger<br />
duftes evne til at påvirke vores følelser. Hun udforsker<br />
duft-racisme: den måde, dufte påvirker os på, uden vi<br />
selv er klar over det. fx kan hun gå til fest indhyllet i<br />
en parfume af mandesved for at lægge mærke til folks<br />
reaktioner!<br />
I Vesten skal man helst ikke lugte af sved. Her forbinder vi<br />
svedlugt med hårdt fysisk arbejde. Men for mennesker i<br />
andre dele af verden er svedlugt en vigtig del af de lugte,<br />
der knytter sig til dig. Vesten bruger milliarder af kroner<br />
på deodoranter hvert år. Tolaas mener, at vi er besatte af<br />
duftkontrol. Derfor ender vi måske som ”duft-blinde”, så<br />
vi ikke længere kan mærke vores egen krops duft.<br />
arbejdsspørgsmål:<br />
• Lav en liste over de fem dufte, du ville savne mest,<br />
hvis du mistede lugtesansen.<br />
• Hvor længe kan du holde ud at springe badet over?<br />
Er du enig i Tolaas i, at vi ikke længere kan mærke<br />
vores egne kropslugte?<br />
• I hvilken grad bruger du lugtesansen til at aflæse<br />
andre mennesker?<br />
FrYgT 1/8, <strong>Louisiana</strong> 2009<br />
FrYgTen for lugt – lugten af FrYgT, 2006<br />
foto: MIT List Visual Arts Center
SImOn EvanS<br />
f. 1972,<br />
AlT hVAd Jeg eJer, 2008<br />
Kuglepen, papir, tape og slettelak / 153 x 102 cm<br />
Collection of Mary and Harold Zlot, San francisco<br />
Bluser, bukser, sko, hatte, kopper, pander, gryder og<br />
bøger. Over 1000 ting ordnet på lige rækker. Alt er<br />
fotograferet og nummereret. Resultatet ligner en synstest.<br />
Ved hver genstand står små kommentarer. Under en<br />
sort hue kan du læse: “Tough voice makes my head look<br />
smaller”. Ved hvidløget står: “friendships with vampires”.<br />
I Alt hvad jeg ejer viser den engelske kunstner Simon<br />
Evans dig hele sine verden. Tingene fortæller historier om<br />
ham selv. Alle ting har lige stor betydning. Alt hvad jeg<br />
ejer er en collage. Materialerne er lim, tape og rettelak.<br />
Evans sammensætter billeder og ord til en slags dagbogs-plakat.<br />
Han noterer sine tings betydning og de<br />
følelser, han forbinder med dem. Evans ”låner” systemer,<br />
vi allerede kender fra landkort eller undervisningsplancher.<br />
Han bruger systemerne til at kortlægge sin<br />
egen verden og invitere dig til at tænke over din.<br />
arbejdsspørgsmål:<br />
• Hvilket system kan du se i måden, Evans har ordnet sine<br />
ting på?<br />
• Gå på opdagelse i Evans’ værk. Hvad gør teksterne ved<br />
måden, vi forstår de enkelte genstande på?<br />
• Lav en liste over fem hverdagsting, der fortæller, hvem<br />
du er. Knyt dine egne kommentarer til tingene.<br />
• Evans’ Dagbogs-tegninger på udstillingen er også<br />
collager. find dem og få inspiration til dit eget<br />
Dagbogsblad.<br />
Alt hvad jeg ejer, 2008<br />
foto: Jason Mandella<br />
Fædreland, 2008-09<br />
foto: Jason Mandella
aERnOUT mIk<br />
f. 1962,<br />
PulVerIsereT, 2003<br />
Videoinstallation (farve)<br />
<strong>Louisiana</strong> Museum for Moderne Kunst<br />
Hvad er meningen? I et supermarked nulrer kvinder og<br />
mænd varer til småstykker. Der er ingen kontakt mellem<br />
dem. De arbejder koncentreret. Kontrasten er stor mellem<br />
supermarkedets orden og personernes uforståelige<br />
handling. Arbejdet fortsætter i en uendelighed.<br />
Tre kameraer bevæger sig i rummet. De viser personernes<br />
handlinger. Der er ingen lyd, men kameraernes glidende<br />
bevægelser påvirker din krop. filmen kører i et loop. Der<br />
er ingen begyndelse eller afslutning. Tiden strækkes og<br />
føles næsten ophævet.<br />
Pulveriseret foregår på et velkendt sted: i et supermarked.<br />
Her bryder stedet sammen. Titlen beskriver, hvad der<br />
sker i filmen. Men hvad er det egentlig, personerne<br />
pulveriserer? Ikke kun varer, men også hvad der virker<br />
fornuftigt nedbrydes.<br />
Videoen er lavet af den hollandske kunstner Aernout<br />
Mik. Værket er inspireret af avisfotos fra Argentina, hvor<br />
folk tømmer varehuse under en opstand. Men Mik har<br />
også tænkt på amerikanske indianeres potlach-tradition.<br />
Potlach er en slags ”prale-måltid”, hvor det ikke drejer sig<br />
om at spise, men om at imponere. Ved et potlach-måltid<br />
ødelægger værten mad og værdifulde ting. Målet er at<br />
vise gæsterne sin rigdom og magt.<br />
Pulveriseret er en såkaldt performance, en slags<br />
teaterstykke. Mik har instrueret skuespillerne.<br />
Performancen fandt sted på et museum i Amsterdam.<br />
”Lagerrummet” er i virkeligheden et kunstmuseum.<br />
arbejdsspørgsmål:<br />
• Beskriv, hvad du ser i filmen. Hvad tror du, at varerne<br />
og personernes handlinger symboliserer?<br />
• Hvordan vil du tolke værket i forhold til potlach-<br />
måltidet?<br />
• Kender du selv til måltider, hvor mennesker<br />
ødelægger – eller spiser – dyre ting for at prale?<br />
Pulveriseret 2003 (stills)
SUpERfLEx:<br />
JakOb fEnGER f. 1968, RaSmUS nIELSEn f. 1969, bJøRnSTJERnE REUTER cHRISTIanSEn f. 1969,<br />
oVersVøMMeT McdonAld´s, 2008<br />
film (farve, lyd) 21 min<br />
Lousiana Museum for Moderne Kunst<br />
En McDonald’s-restaurant bliver langsomt oversvømmet.<br />
80.000 liter vand siver ind i restauranten og får alt til at<br />
sejle. Papbægre, møbler og burgere flyder i rummet som<br />
badedyr. Du hører den skvulpende lyd af vandet, mens<br />
kameraet tager dig med på en tur under vandoverfladen.<br />
Burgerbaren bliver forvandlet til et akvarium. Er det<br />
kendte brand McDonald’s udsat for en naturkatastrofe?<br />
De fleste kender McDonald’s. McDonald’s er et af verdens<br />
stærkeste brands. En McDonald’s-restaurant ser ens ud<br />
over hele verden. Ligesom supermarkedet er McDonald’s<br />
et sted, vi deler med alle mennesker på kloden.<br />
Restauranten i filmen er en kopi. Den er skabt ud fra hukommelsen<br />
og bygget i naturlig størrelse.<br />
oversvømmet Mcdonald’s er produceret af den danske<br />
gruppe Superflex. Superflex er et ”kunstfirma”. firmaet<br />
består af Rasmus Nielsen, Jakob fenger og Bjørnstjerne<br />
Reuter Christiansen. De har kontor på Nørrebro i København.<br />
Superflex arbejder med spørgsmål om, hvordan<br />
penge og medier former vores opfattelse af verden.<br />
Begge dele bidrager til vores fælles virkelighed, hvad<br />
enten vi vil det eller ej.<br />
oversvømmet Mcdonald’s, 2008 (stills)<br />
oversvømmet Mcdonald´s er en symbolsk film. En reaktion<br />
på de billeder, medierne viser igen og igen. fx af krigen<br />
i Irak eller af klimaforandringer. Billeder, der former<br />
vores forståelse af virkeligheden.<br />
arbejdsspørgsmål:<br />
• Hvordan oplever du stemningen i filmen?<br />
• Hvad er forskellen på Oversvømmet McDonald´s og<br />
mediernes behandling af katastrofer – fx i Hollywoodfilm<br />
eller på Discovery Channel?
maTTHEW DaY JackSOn<br />
f. 1974<br />
her og nu, 2008<br />
Tapet og træpanel / Variable mål<br />
Courtesy Peter Blum Gallery, New York<br />
her og nu, 2008.<br />
Et billede af det vilde vesten badet i gyldent lys. Midt i<br />
billedet bremser en stor, sort firkant udsigten til bjergene<br />
og solnedgangen. En brunstribet tag bryder den sorte<br />
figur. fine orangerøde og blågrønne linjer danner et<br />
mønster i firkantens sorte bund. Mønsteret samler sig til<br />
menneskekroppe.<br />
her og nu består af to forskellige billeder samlet til ét.<br />
Den amerikanske Matthew Day Jackson kombinerer<br />
to billeder fra Amerikas historie. Det ene er en kopi af<br />
landskabsmaleriet udsigt over donner lake, californien<br />
fra 187<strong>3.</strong> Det andet er inspireret af bladet Time Magazines<br />
forside fra 1978. Bladet bringer historien om præsten Jim<br />
Jones’ selvmordskult. Begge historier handler om utopier,<br />
der slog fejl.<br />
udsigt over donner lake, californien er et af de malerier,<br />
der fik amerikanske pionerer til at drage mod vest for at<br />
søge lykken. De ville opleve den amerikanske drøm. Men i<br />
1844 tog en gruppe udvandrere den forkerte vej gennem<br />
dymaxion-familie, 2009 / Privateje, Courtesy Giraud. Pissarro. Segalot<br />
Donnerpasset. Emigranterne blev fanget i sneen. De blev<br />
nødt til at spise deres døde for at få mad. Kun 48 ud af de<br />
87 pionerer overlevede.<br />
Time Magazine fortæller om præsten Jim Jones’ sekt.<br />
Jones ville skabe et nyt paradis i Sydamerikas jungle. Men<br />
drømmen endte i et mareridt. I 1978 fik Jones over 900 af<br />
sine tilhængere til at begå kollektivt selvmord. forsiden<br />
af Time Magazine viser de døde kroppe på jorden og<br />
beholderne med gift.<br />
Matthew Day Jackson er interesseret i historiens store<br />
myter og utopier. Utopier, der beskriver menneskets<br />
drømme om det perfekte samfund. Jackson udforsker,<br />
hvorfor utopierne taler så stærkt til os.<br />
dymaxion-familie er en fremtidsfamilie i skeletform. far,<br />
mor og to børn er placeret i hver sin opretstående kiste.<br />
Kisterne har spejle i sider og loft. figurerne gentages<br />
bagud som i et uendeligt rum. Med dymaxion-familie har<br />
Jackson sammensat en udviklingshistorie. Prøv at stille<br />
dig foran spejlene. Hvordan synes du denne historie kan<br />
tolkes?<br />
arbejdsspørgsmål:<br />
• Hvad kan vi bruge utopier til – og kan de blive til<br />
virkelighed?<br />
• Hvorfor er det vigtigt at undersøge utopiernes<br />
bagsider, som Jackson gør det?<br />
• Hvilke utopier kan du få øje på i vores tid?<br />
• Hvordan kan materialerne i Dymaxion-familie fortælle<br />
en udviklingshistorie?
fORSLaG TIL GRUppEOpGavER<br />
Kunstnere på The World Is Yours skaber ikke traditionelle kunstværker. De vil gerne have dig i tale og gøre dig til del af<br />
værket. Derfor lægger undervisningsmaterialet op til, at I arbejder i grupper på fire. Opgaverne giver jer mulighed for at<br />
træde ind i forskellige situationer og roller.<br />
1. øvelse: fælles værkanalyse<br />
Vælg et af værkerne fra undervisningsmaterialet, og find<br />
det på udstillingen. Nu får I hver jeres egen delopgave.<br />
Den første beskriver værkets form, farve, materiale, lys,<br />
lyd og virkning. Det vil sige alt det, I kan se og mærke i<br />
mødet med værket. Næste i rækken kommer med et bud<br />
på, hvad værket handler om. Den tredje giver værket en<br />
ny titel, altså et navn, der passer til den beskrivelse og<br />
tolkning, I har givet. Den fjerde stiller spørgsmål til værket:<br />
Hvilke spørgsmål rejser det, som I gerne vil have svar på?<br />
I fællesskab kan I bagefter finde et andet værk, I synes<br />
handler om det samme eller det modsatte. Byt roller og<br />
start forfra med beskrivelse, analyse, titel osv.<br />
2. øvelse: hvilken nøgleord?<br />
find fire værker, som I synes er spændende. Skriv deres<br />
titler ned. Nu skal I sortere værkerne efter følgende nøgleord:<br />
kold, varm, mørk, lys, kærlighed, krig og duft, lyd.<br />
Diskutér hvilket værk, der passer bedst til hvert nøgleord.<br />
Dækker nøgleordene de værker, I har valgt? Eller skal I<br />
selv finde på nye? Hvilket værk synes I er det bedste? Og<br />
hvorfor? Præsénter og begrund jeres valg for de andre<br />
grupper. Sammenlign gruppernes valg af nøgleord og<br />
bedste værk.<br />
<strong>3.</strong> øvelse: sammenlign to værker – køb det ene!<br />
forestil jer, at I arbejder som museumsinspektører på<br />
<strong>Louisiana</strong>. To af jer vil købe oversvømmet Mcdonald´s,<br />
mens de andre hellere vil købe Pulveriseret til museets<br />
samling. Argumenter parvis for jeres valg. Hvorfor er<br />
netop jeres værk vigtigt for museets gæster? Hvilke<br />
vigtige spørgsmål rejser værkerne? Hvad er forskellen<br />
på en traditionel Hollywood-film og de to kunstværker?<br />
Optag en lille film med jeres mobiltelefon, hvor I som museumsinspektør<br />
præsenterer jeres nyindkøbte værk for<br />
museets gæster.<br />
4. øvelse: stryg kunsten med og mod hårene<br />
Tag rollen som den gode og den onde – kunstelskeren og<br />
kunstkritikeren. find dét værk på udstillingen, der umiddelbart<br />
gør jer mest nysgerrig. Start med at finde jeres<br />
argumenter! Skriv stikord ned om værket to og to, som<br />
senere kan bruges i jeres fælles diskussion. Den gode<br />
søger at forstå værket, og hvad der kan være på færde i<br />
det. Den onde vælger en mere spørgende, skeptisk rolle<br />
og overvejer, om måden kunstværket fortæller om emnet<br />
på, sætter tankerne i gang.
Change language