Skovsrodvej - Naturstyrelsen

SKOVSRODVEJ 20 

UDVIDELSE AF HUSDYR- 

PRODUKTIONEN 

Skovsrodvej 20, 8680 Ry, 

Ry Kommune 

TI LÆG 

TIL REGIONPLAN 2005 OG 

VVM-REDEGØRELSE 

Silkeborg 

Gjern 

Them Ry 

ÅRHUS AMT 

ÅRHUS AMT 

NATUR OG MILJØ 

SEPTEMBER 2006 

Purhus 

Langå 

Hammel 

Galten 

Maria 

Randers 

Hørning 

Skanderborg 

Hads 

N 

Hinnerup

Udgiver: Århus Amt 

Lyseng Allé 1 

8270 Højbjerg 

Udgivelsesår: 2006 

Titel: SKOVSRODVEJ 20 

Udvidelse af husdyrproduktionen 

Ry Kommune 

Regionplantillæg 

og VVM-redegørelse til 

Regionplan 2005 

Redaktion: Natur og Miljø 

Irene Bjerrum Paulsen 

Foto: Århus Amt 

Layout: Kirsten Lavtsen 

ISBN: Elektronisk udgave: 87-7906-401-9 

Oplag: Udskrives fra nettet 

Sideantal: 39 + bilag 

Grundmateriale: T0-kort: © Udtegnet på grundlag af 

tekniske kortdata. Kortets informationer 

må ikke afdigitaliseres eller anvendes 

kommercielt 

Øvrige kort: 

© Kort- og Matrikelstyrelsen 

Denne rapport fi ndes kun som digital udgave. 

Den kan ses på Natur og Miljøs 

hjemmeside www.aaa.dk/nm

)RUVODJ WLO 

5HJLRQSODQWLOO J RJ 990 UHGHJ¡UHOVH 

WLO 5HJLRQSODQ IRU 

8GYLGHOVH DI KXVG\USURGXNWLRQHQ Sn 6NRYVURGYHM 

5\ .RPPXQH 

,QGKROGVIRUWHJQHOVH 

VLGH 

,QGOHGQLQJ 2 

5HJLRQSODQWLOO J RJ 990 UHGHJ¡UHOVH WLO 5HJLRQSODQ 

Retningslinie 3 

Redegørelse 3 

Resumé af VVM-redegørelsen 6 

990 UHGHJ¡UHOVH 

1. Beskrivelse af produktionsanlægget 

1.1 Placering og udformning 7 

1.2. Husdyrproduktion 8 

1.3 Arealer 10 

1.4 Husdyrgødning 11 

1.5 Forbrug 12 

1.6 Næringsstofregnskab 13 

1.7 Øvrige afkast og transport 15 

1.8 Renere teknologi 17 

2. Alternative løsninger og 0-alternativ 

2.1 Alternative løsninger 18 

2.2 0-alternativ 18 

3. Beskrivelse af omgivelserne og påvirkning af disse 

3.1 Nabobebyggelse og trafik 18 

3.2 Grundvand 19 

3.3 Overfladevand 21 

3.4 Naturområder 26 

3.5 Bilag IV arter 31 

3.6 Landskabelige forhold og nybyggeri 33 

3.7 Øvrige forhold 36 

4. Afværgeforanstaltninger 36 

5. Eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingerne 36 

6. Sammenfattende vurdering 

6.1 Amtsrådets forslag 36 

6.2 Fravalgte alternativer 36 

%LODJ 1. Oversigtskort 

2. Bedriftens bygningsanlæg 

3. Bedriftens udbringningsarealer og regionplanens udpegninger 

4. Udpegningsgrundlag for de internationale naturbeskyttelsesområder 

5. Resume af bemærkninger i første offentlighedsfase 

6. Forslag til miljøgodkendelse 

Natur og Miljø - Lyseng Allé 1 - 8270 Højbjerg - Tlf. 8944 6666 - Fax 8944 6982 - E-mail nm@ag.aaa.dk 

Selvvalg 8944 + lokalnr. – Ekspeditionstid: Mandag-torsdag 9-15, fredag 9-13

,QGOHGQLQJ 

- 2 - 

Århus Amt offentliggør hermed sit forslag til regionplantillæ g med tilhørende 

VVM-redegørelse for udvidelsen af husdyrproduktionen på ejendommen 

Skovsrodvej 20, 8680 Ry. Gården ligger i Ry Kommune. Husdyrproduktionen på 

ejendommen Skovsrodvej 20 ønskes godkendt til 403 DE (dyreenheder). På 

ejendommen er i dag kvier og goldkøer. Den lovlige produktion jf. 

screeningsafgørelse fra 10. juni 2004, er 249 DE, svarende til 212 malkekøer. 

Stalden til disse køer er bygget. Der ønskes udvidet til 335 køer og 50 kalve (0-2 

md.), i alt 404 DE. I forbindelse med udvidelsen ønskes der opført en ny stald til 

malkecenter og goldko-afdeling. 

Regionplantillæ gget og VVM-redegørelsen er udarbejdet i henhold til Miljø- og 

Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 om supplerende regler i 

medfør af lov om planlæ gning (samlebekendtgørelsen) og tilhørende bekendtgørelse 

nr. 605 af 15. juli 2002 om æ ndring af bekendtgørelse om supplerende regler i 

medfør af lov om planlæ gning. 

'HW KLGWLGLJH VDJVIRUO¡E 

Århus Amt offentliggjorde i perioden 31. august til 28. september 2005 

"Debatoplæ g for udvidelse af kvæ gbesæ tningen på Skovsrodvej 20, 8680 Ry, Ry 

Kommune”. Amtet modtog fem bemæ rkning. Se resumé af bemæ rkningerne i bilag 

5. 

990 UHGHJ¡UHOVHQ 

Da husdyrproduktionen på Skovsrodvej 20 bliver større end 250 DE, er der 

udarbejdet en sæ rlig vurdering af husdyrholdets virkninger på miljøet - en VVMredegørelse. 

Heri er redegjort for konsekvenserne af at udvide husdyrholdet på 

bedriften og for påvirkningen af miljøet i bred forstand, herunder grundvand, 

overfladevand, landskab og natur samt konsekvenserne for de omkringboende. 

0LOM¡JRGNHQGHOVH 

Husdyrbrug med mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 

om sæ rligt forurenende virksomheder. Det indebæ rer, at kommunen skal udarbejde 

en miljøgodkendelse af husdyrproduktionen. Udarbejdelse af miljøgodkendelsen og 

VVM-redegørelsen er koordineret mellem kommunen og amtet, så der kan foretages 

en offentlig høring af de to forslag samtidig. Forslaget til miljøgodkendelse ses i 

bilag 6. Ry Kommune kan miljøgodkende husdyrproduktionen på Skovsrodvej 20 

under forudsæ tning af, at det foregår i overensstemmelse med regionplantillæ ggets 

retningslinier og VVM-redegørelsen. 

'HW YLGHUH IRUO¡E 

Efter offentlighedsfasen skal forslaget behandles af Århus Amts udvalg for Miljø og 

Trafik igen. Udvalget vil træ ffe beslutning om hvorvidt regionplanforslaget kan 

endelig vedtages, og dermed om den ansøgte husdyrproduktion bliver mulig

- 3 - 

5HJLRQSODQWLOO J RJ 990 UHGHJ¡UHOVH WLO 5HJLRQSODQ IRU 

XGYLGHOVH DI KXVG\USURGXNWLRQHQ Sn 6NRYVURGYHM 5\ .RPPXQH 

5HWQLQJVOLQLH 

I Regionplan 2005 for Århus Amt suppleres Retningslinien 7.2 Anlæ g, der påvirker 

miljøet i væ sentlig grad (VVM) med et nyt stykke: 

På ejendommen Skovsrodvej 20, 8680 Ry, matr.nr. 4 l m.fl. Tørrings By, Tulstrup i 

Ry Kommune kan kvæ gbesæ tningen udvides op til 404 DE. I forbindelse med 

udvidelsen kan der opføres en ny staldbygning i tilknytning til den eksisterende stald 

fra 2004. 

Vurderingerne af, at produktionsudvidelsen kan gennemføres inden for ovenstående 

retningslinie, er baseret på følgende forudsæ tninger for produktionen: 

• Deposition af kvæ lstof på A-målsatte naturområder ved Bolets banke må 

ikke stige som følge af udvidelsen 

• Overdrev ved Risbakke skal afgræ sses i sommerhalvåret 

• Mindst10 m bræ mme mellem udbringningsareal og Skæ ggeskov Bæ k 

• Fosfor-balance på alle arealer 

• Kvæ lstof overskuddet må ikke overstige overskuddet ved den lovlige drift, 

på 8.500 kg N/år 

5HGHJ¡UHOVH 

Retningslinien er fastlagt som en tilføjelse til Regionplan 2005 for Århus Amt. Den 

er udarbejdet med hjemmel i planlovens § 6, stk. 3 nr. 4. Den tilknyttede VVMredegørelse 

er udarbejdet efter de regler, der i henhold til planlovens § 6, stk. 8, er 

fastsat i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 

(samlebekendtgørelsen) og tilhørende æ ndringsbekendtgørelse nr. 605 af 15. juli 

2002. 

Projektet og dets virkning er beskrevet i VVM-redegørelsen. 

Der opstilles en forudsæ tning om, at depositionen på A-målsatte overdrev ved 

Bolets banke ikke må øges som følge af udvidelsen. På de A-målsatte naturområder 

findes en ræ kke for naturtyperne karakteristiske svampe- og plantearter, som er 

kvæ lstoffølsomme. På denne baggrund er tålegræ nserne for naturtyperne vurderet til 

at væ re overskredet allerede ved baggrundsbelastningen. En øget 

ammoniakdeposition fra projektet i kumulation med baggrundsbelastningen vil 

derfor kunne påvirke overdrevene negativt. 

Ammoniakdepositionen fra stald er reduceret ved at der installeres automatiske 

skrabere på spalterne, og fast, dræ net gulv i gold-ko afdelingen, således 

ammoniakemssionen ved den ansøgte drift bliver ca. 3.500 kg N/år. Omregnet til 

deposition på naturområderne, betyder det at depositionen ikke øges i forhold til 

nudriften på de A-målsatte områder.

- 4 - 

På overdrevet ved Risbakke vil der ske en mindre mer-deposition som følge af 

udvidelsen, men det opvejes af den naturpleje som afgræ sning af området vil give. 

Derfor er der opstillet en forudsæ tning om afgræ sning i sommerhalvåret. Opdræ t af 

malkekøer sker på bedriftens anden gård. Disse kvier vil blive sat på græ s, blandt 

andet på dette overdrev. 

Forudsæ tningen om 10 m bræ mme mellem dyrket mark og vandløb skal sikre, at der 

ikke sker en overfladisk afstrømning af gylle til vandløbet. Dette er smådyr i 

vandløbet meget 

Forudsæ tningerne vedrørende overskuddet af kvæ lstof og fosfor er opstillet, fordi 

det skal sikres at der ikke ske et tab af fosfor til de næ rliggende søer og at der ikke 

sker et øget tab af kvæ lstof til det internationale naturbeskyttelses område i Randers 

Fjord. I VVM-redegørelsen er det sandsynliggjort, at kvæ lstofoverskuddet ikke stige 

og at der kan opnås fosforbalance. Dette sker ved at æ ndre i sæ dskiftet, således der 

kommer en større andel med majs, og at vårbyg erstattes med grønbyg med 

græ sudlæ g. 

I VVM-redegørelsen er det således sandsynliggjort at forudsæ tningerne kan 

overholdes, ved at installere automatiske spalteskrabere i den eksisterende ko-stald, 

ganggulvet i den ny gold-ko afdeling bygges med faste, dræ nede gulve med en 

gummibelæ gning. Sæ dskiftet omlæ gges så der kommer et væ sentligt større areal 

med majs, og vårbyg udgår helt af sæ dskiftet. I stedet dyrkes grønbyg med 


Overholdelse af forudsæ tningerne vil kunne dokumenteres via en årlig en beregning 

af fosfor- og kvæ lstofoverskuddet på markerne, som indsendes til 

kontrolmyndigheden. Forudsæ tningerne kan fx kontrolleres som et løbende 

gennemsnit over tre år. Ammoniakbegræ nsende foranstaltninger i stalden kan 

kontrolleres ved virksomhedsbesøg. 

Det forventes, at forudsæ tningen fastlæ gges via vilkår i den miljøgodkendelse, som 

Ry Kommune udarbejder til godkendelse af produktionen i henhold til 

miljøbeskyttelsesloven. 

Væ sentlige udvidelser af husdyrholdet, der kan sidestilles med nyanlæ g, forudsæ tter 

tilvejebringelse af nye regionplanretningslinier og nye VVM-undersøgelser i henhold til 

samlebekendtgørelsen. 

Såfremt projektets forudsæ tninger æ ndres, skal dette forelæ gges Århus Amt, så amtet 

får lejlighed til at tage stilling til, om æ ndringen skal screenes for VVM-pligt. I tilfæ lde 

af, at æ ndringen kan væ re til skade for miljøet, kræ ver den godkendelse gennem et nyt 

regionplantillæ g med tilhørende VVM-redegørelse jf. samlebekendtgørelsen.

- 5 - 

Århus Amts regionplanretningslinier og målsæ tninger om det åbne land (jordbrug, natur 

og landskab) er beskrevet i kapitel 2 i Regionplan 2005, og retningslinier og 

målsæ tninger for vandressourcen (grundvand og overfladevand) er beskrevet i kapitel 3.

- 6 - 

5HVXPp DI 990 UHGHJ¡UHOVHQ 

Ejerne af Skovsrodvej 20 ønsker et husdyrhold på 404 DE svarende til 335 malkekøer 

og 50 kalve (0-2 md.) på ejendommen. Der opføres nye stalde, i tilknytning til den 

eksisterende stald fra 2004, i forbindelse med udvidelsen. 

Skovsrodvej 20 ligger nord for Tørring, i Ry Kommune. Til bedriften hører der 124,5 ha 

udbringningsareal for husdyrgødning, heraf ejes 102,9 ha, efter arealoverførsel fra 

Tørringård. Desuden er der indgået gylleaftale på 151,0 ha. Det betyder, at der 

udbringes gødning fra 1,7 på ejede og forpagtede arealer og 1,4 DE/ha på aftalearealer, 

på økologiske aftalearealer dog kun 0,7 DE/ha fra dette projekt. Den næ rmeste 

nabobeboelse ligger 340 m nord for den nye stald. Det er vurderet, at udvidelsen ikke 

vil væ re til gene for naboerne. 

Alle udbringningsarealer ligger i et område, der i amtets regionplan er udpeget som 

jordbrugsområde. 

Hovedparten af udbringningsarealerne ligger i et område, der er udpeget som område 

med drikkevandsinteresser (OD). To mindre arealer ligger inden for nitratfølsomme 

områder. 2,5 ha i OSD, som er registeret som nitratfølsomt og 2,2 ha inden for 300 m af 

en vandboring, som kun indvinder ganske lidt vand. I begge tilfæ lde vurderes, at det 

gennemsnitlige kvæ lstofoverskud på udbringningsarealerne falder og da arealerne er 

relativt små, vil det ikke få negativ indflydelse på grundvandet. 

Udbringningsarealerne afvander via Knudsø og Gudenå-systemet til Randers Fjord. Et 

enkelt sted er udbringningsarealer tæ t på et vandløb. Her forudsæ ttes en bræ mme på 

mindst 10 m. For at beskytte vandmiljøet i øvrigt forudsæ ttes fosforbalance på 

udbringningsarealerne og at kvæ lstofoverskuddet ikke øges. 

De næ rmeste naturområder, er vurderet ikke at blive påvirket af den øgede ammoniak 

fordampningen fra stald og lager, når ammoniakfordampningen begræ nses ved at 

installere spalteskrabere i ko-stalden og dræ net gulv i gold-ko stalden. 

Ejendommen ligger inden for en fredning, som omfatter arealer nord for Knudsø. 

Fredningsnæ vnet har vurderet, at den nye stald ikke kræ ver dispensation fra fredningen. 

Området er desuden udlagt i regionplanen med landskabelige interesser. Via en 

visualisering af det nye byggeri, set fra udsigtspunktet Risbakke nord for ejendommen, 

ses at den nye stald ikke vil æ ndre udsynet fra Risbakke væ sentligt.

990 UHGHJ¡UHOVH 

%HVNULYHOVH DI SURGXNWLRQVDQO JJHW 

- 7 - 

3ODFHULQJ RJ XGIRUPQLQJ DI DQO JJHW 

Ejendommen Skovsrodvej 20 (matr. nr. 4 L mfl. Tørring by, Tulstrup) ligger godt 400 

meter nord for landsbyen Tørring. Området er i regionsplanen for Århus amt udlagt som 

jordbrugsområde. 

Skovsrodvej 20 drives sammen med ejendommen Tørringgård, Tulstrupvej 35, 8680 

Ry. 

Den eksisterende bygningsmasse på Skovsrodvej 20 består i dag af i alt ca. 1360 m 2 i 

gamle staldbygninger og gylletank, en ny stald fra 2005 på 2411 m2, en gylletank fra 

2005 på 722 m 2 samt et stuehus på 139 m 2 (ifølge BBR). Planen er, at de æ ldste 

staldbygninger skal fjernes – se i øvrigt bilag 2 (beliggenhedsplan). 

Kostalden fra 2005 er indrettet med naturlig ventilation, med gardiner og spaltegulv 

med rundskyl af gyllen. På spalterne er der spalteskrabere. 

I forbindelse med udvidelsen til 403 DE, vil der blive opført en ny malkestald med 

opsamlingsplads og separations- behandlings- og kæ lvningsafdeling. 

Den nye bygning opføres umiddelbart nord for den eksisterende

- 8 - 

Den nye stald opføres 15 meter nord for den eksisterende stald i samme farver og 

materialer som denne. Den endelige indretning af den nye stald er ikke fastlagt endnu, 

men bygningen er planlagt til i alt 2.661 m 2 . Den indrettes med sengebåse og fast gulv 

med gummibelæ gning og skabere i gangen ved dyr i behandling og dybstrøelse i 

kæ lvningsafdelingen. Hele bygningen ventileres naturligt. 

Desuden laves et siloanlæ g med 2 plansiloer på 15x60 meter i alt 1.800 m 2 . Disse 

placeres syd for den nuvæ rende sengestald, – se bilag 2 

De eksisterende og den planlagte staldbygning og siloanlæ g overholder 

afstandskravene: 

Afstand fra staldanlæ g til: Eksisteren- Nye stalde Husdyrgød- Krav i f.t. lugt 

de stalde 

ningsbekendtg 91DE/212DE/4 

ørelsens krav 03DE 

Beboelse på samme ejendom 79 m 132 m 15 m 

Nabobeboelse mod nord 401 m 340 m 100 m 53/71/90 m 

Byzone, ved Ry ca. 1700 m ca. 1700 m 100 m 169/226/285 m 

Samlet bebyggelse i det åbne 

land, Tørring 

395 m 440 m 300 m 95/127/160 m 

Vandløb, sø eller vandhul 364 m 330 m 15 m 

Naboskel og privat fæ llesvej >150 m >150 m 30 m 

Internationalt 

naturbeskyttelsesområde 

ca. 4,5 km ca. 4,5 km - - 

* Husdyrgødningsbekendtgørelsen (bek. nr. bek. nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæ ssigt dyrehold, 

husdyrgødning, ensilage m.v.) fastsæ tter disse krav for husdyrbrug med kvæ g op til 250 DE. Afstande for 

husdyrbrug med kvæ g med mere end 250 DE skal fastsæ ttes i miljøgodkendelsen 

+XVG\USURGXNWLRQHQ 

Den fremtidige produktion bliver på 335 køer og 50 kalve i alderen 0-2 måneder – 

svarende til 403 DE på Skovsrodvej 20. Opdræ ttet (2-24 md.) opstaldes på Tørringgård, 

hvilket ligger uden for dette projekt. 

Køerne går henholdsvis i den eksisterende sengestald og i det nye malkecenter, som 

også indrettes til behandlings- og kæ lvningsafdeling samt til goldkøer. 

Når kalvene er 2 måneder, og ikke læ ngere skal have mæ lk fra koen, flyttes de over på 

ejendommen Tørringgård, hvor de går i ca. 2 år indtil kvierne er ca. 3 uger før kæ lvning, 

hvor de flyttes tilbage til Skovsrodvej 20.

Sengestald med spalter og skraber 

- 9 - 

6WDOGV\VWHPHU 

Den eksisterende stald er en 

sengestald med spaltegulv og 

rundskyl og med 

spalteskrabere, så disse altid er 

rene og tørre. 

I det nye malkecenter indrettes en malkestald, formentlig en 2 x 24 parallelstald. Foran 

denne anlæ gges en opsamlingsplads med plads til 200 køer. Opsamlingspladsen får fast 

gulv og skrabes/skylles efter malkning. Malkecenteret forbindes med sengestalden via 

en 3 meter bred spaltebelagt drivgang. 

Både eksisterende sengestald og det nye malkecenter ventileres naturligt med gardiner i 

siden og en åben kip i taget. I malkestalden vil der desuden komme et mekanisk 

ventilations- og varmeanlæ g til at holde malkestalden frostfri. 

Behandlings- og goldko afdelingen indrettes med sengebåse, og fast gulv med 

gummibelæ gning og skrabere i gangen. Behandlingsafdelingen bruges til kortvarige 

behandlinger af køerne, inden de lukkes tilbage til sengestalden. 

I goldko afdelingen går køerne ca. 7 uger inden kæ lvning, idet de ikke skal malkes og 

derfor skal fodres anderledes. Kæ lvningsafdelingen indrettes med dybstrøelse i hele 

arealet. Her går køerne ca. 1 uge i forbindelse med kæ lvningen. 

Kalvene i alderen 0-2 måneder vil blive opstaldet næ r det nye malkecenter i udendørs 

vogne med strøede bokse. Den endelige placering er endnu ikke bestemt, men det bliver 

i umiddelbar næ rhed af bygningen. 

Dyreart Antal dyr Antal DE 

Faktisk nudrift Goldkøer 25 

29,5 

Kvier 6-24 mdr. 160 

57,1 

Lovlig nudrift Køer 212 249,4 

Ansøgt drift Køer 

335 

394,1 

Småkalve 0-2 

mdr. 

50 

9,0

- 10 - 

$UHDOHU 

I tabellen nedenfor er anført dels de samlede arealer ejede arealer og dels 

udspredningsarealerne for husdyrgødning. For de samlede ejede arealer er det nudriften, 

der er anført. 

Samlet areal 

(ha), nudrift 

Ejet på ejendommen 32,56 29,47 

Ejet andre ejendomme 109,72 31,68 

Forpagtet/lejet 63,35 63,35 

Heraf til udbringning af 

husdyrgødning (ha) på denne ejendom, 

ansøgt drift 

Gylleaftaler 152,5 151,0, heraf 28,8 ha økologiske 

Total 358,13 275,5 

/DQGEUXJVORYHQV DUHDONUDY 

Efter landbrugsloven kræ ves en vis mæ ngde ejet jord til en ejendom med husdyr. 

Landbrugslovens krav til ejet jord er 153,6 ha for en besæ tning på 403,1 DE. 

Heraf kan 1/3 opfyldes via tinglyste aftaler om overførsel af 

husdyrgødning/forpagtninger og/eller på enden ejet jord. 

Ejerkravet opfyldes ved at overføre 73,43 ha ejet jord fra Tørringgaard til Skovsrodvej 

20. Derefter ejes 102,9 ha udspredningsareal til Skovsrodvej 20. De resterende 50,7 ha 

(33 %) opfyldes som rullende tinglyste aftaler over 5 år på en forpagtet mark på 17,5 ha 

og på aftalearealerne hos Ib Oudal Rasmussen på 34,9 ha. 

Tilsammen giver det 52,4 ha og ejerkravet er dermed opfyldt. 

+DUPRQLNUDYHW 

For en besæ tning på 403,1 DE er harmonikravet 237,2 ha, ved udbringning af 

husdyrgødning fra 1,7 DE/ha. På aftalearealer må højst udspredes 1,4 DE/ha og på 

økologiske aftalearealer højst ca. 0,7 DE/ha fra konventionelle brug. 

Harmonikravet opfyldes således: 

Ejet og forpagtet jord til udspredning af husdyrgødning er 124,5 * 1,7 DE/ha = 211,7 

DE. 

Konventionelle aftalearealer er 122,6 ha * 1,4 DE/ha = 171,6 DE 

Ø kologiske aftalearealer er 28,4 ha * 0,7 DE/ha = 19,9 DE 

I alt rådes over 275,5 ha til udspredning af 403,2 DE og harmonikravet er opfyldt. 

Udspredningsarealerne ligger i næ rheden af ejendommen med ca. 2 km i lige linie til det 

fjerneste areal. Jordtypen i pløjelaget er for de fleste ejede marker sandblandet lerjord 

(jb 5 og 6). Enkelte marker er dog lerblandet sandjord. Underjorden er opdelt i lerjord 

mod øst og sandjord mod vest; skellet følger cirka en nord-sydgående linie.

- 11 - 

Arealerne lige omkring ejendommen er relativt flade; lidt læ ngere væ k fra ejendommen 

er de mere kuperede. De fleste arealer afvander til Knud Sø. Markerne ved Alling 

afvander til Gudenå og Rosvig. Der findes ingen samlede optegnelser over dræ ning i 

området. 

+XVG\UJ¡GQLQJ 

Gødningsproduktionen på Skovsrodvej 20 er beregnet som faktisk nudrift, lovlig nudrift 

og fremtidig produktion. Resultaterne ses i nedenstående tabel 

Dybstr 

øelse 

m3/år 

Gylle 

+ vand 

m3/år Dybstrø 

else 

m3 

Opbevaringskapacitet Opbevaringstid 

Gylletan 

ke 

m3 

Kanaler 

m3 

Dybst. 

mdr. 

Gylle 

mdr. 

Faktisk 

nudrift 

0 1495 200 700 (1) 1000 - 13,6 

Lovlig 0 5052 200 700 (1) 1000 - 9,5 

nudrift 

2300(2) 

Ansøgt 191 8930 200 700(1) 1200 12 mdr. 9,3 

drift 

5000(2) 

1200(3) 

(1) Eksisterende gamle gylletank på Skovsrodvej 20 

(2) Kapacitet som anvendes i ny gylletank på 5000 m 3 beliggende på Tørringgård 

(3) Kapacitet som anvendes i eks. gamle tanke beliggende på Tørringgård 

8GEULQJQLQJVPHWRGHU 

I dag: 

Gyllen udbringes med en 25 tons traktortrukket gyllevogn med slangeudlæ gger. I 

græ smarkerne nedfæ lles gyllen. Der er intet dybstrøelse. 

Fremtid: 

Gyllen vil også i fremtiden blive udbragt med en 25 tons traktortrukket gyllevogn. I 

majs og græ s vil gyllen primæ rt blive nedfæ ldet. Dybstrøelsen fra 

behandlings/kæ lvningsafdeling køres direkte ud på marken og nedpløjes. 

8GEULQJQLQJVWLGHU 

Langt hovedparten af gylle bliver udkørt i perioden marts og april, men på 

græ smarkerne vil der dog blive kørt gylle ud efter hvert slet indtil ca. medio august. 

8KHOG 

Der er ingen pumpe i gylletanken, idet der suges direkte fra gylletank til vogn – det vil 

sige, at der er ingen overløb fra vogn. Ligeledes er der ingen pumpe i gylletanken som 

kan startes ved et uheld. Fra omrørekanalen i stalden pumpes gyllen via et underjordisk 

rør over i gylletanken. På gyllepumpen ved stalden er der et ur, således at pumpen max. 

arbejder 1 time. Ved eventuelt overfyldning af gylletank, vil skaden derved begræ nses 

til ca. 175 kbm. Overløbet vil løbe ud på jorden omkring tanken. Der er ingen dræ n 

omkring tanken

)RUEUXJ 

- 12 - 

Årligt forbrug enhed Nuvæ rende 

forbrug 

Fremtidigt forbrug 

Foder (Indkøbt 

kraftfoder) 

kg 0 910.000 

Handelsgødning kg 41.000 41.000 

El kwh 6.308 110.000 

Vand kbm 713 11.000 

Kemikalier Se 

nedenfor* 

- - 

Bræ ndstof liter diesel 3.000 15.000 

*Sprøjtning af markerne foretages af maskinstation i samråd med planteavlskonsulent. Derfor er der 

ingen mæ ngdeangivelse af kemikaliemæ ngde 

)RGHU 

I dag anvendes ikke kraftfoder på ejendommen, men når der kommer malkekøer skal 

der bruges indkøbt foder. Det vil blive opbevaret i laden. 

+DQGHOVJ¡GQLQJ 

Arealerne som gødes med handelsgødning vil blive uforandret, derfor vil forbruget af 

handelsgødning ikke stige. Det øgede gødningsforbrug vil blive dæ kket af 

husdyrgødningen. 

(O 

Elforbruget vil stige, idet der, ud over el til belysning, også vil blive brugt meget el til 

malkning og mæ lkekøling samt pumpning af gylle. 

9DQG 

I dag anvendes kun vand til drikkevand for dyrene. I fremtiden vil der blive et 

vandforbrug til drikkevand samt vask af malkeanlæ g og malkestald. 

%U QGVWRI 

I dag anvendes bræ ndstof til transport af foder, dyr og gødning. I fremtiden vil der blive 

forbrugt diesel til det samme samt til blanding af foder.

- 13 - 

1 ULQJVVWRIUHJQVNDE 

$PPRQLDNIRUGDPSQLQJ 

Stalden er med sengebåse og spalter med rundskyl. Der er skraber på spalterne og 

fordampningen af ammoniak er dermed reduceret i forhold til standardstalden uden 

skraber. Der regnes med 6 % fordampning, jf. BAT-byggeblad. 

Fordampningen fra lager er standard sat til 2 %, ligesom fordampningen fra marken 

standard er sat til 4,25 % pga. nedfæ ldning af gyllen. Beregningen er sket i regneark fra 

amterne, version 2.4. Her er også beregnet ammoniakdeposition i overensstemmelse 

med “Manual til vurdering af ammoniakeffekter i forbindelse med VVM-vurderinger og 

kapitel 5 godkendelser af intensive husdyrbrug, trin 3” af Jesper Bak, DMU. 

Der er ingen dyr på græ s. 

Årlig 

ammoniakfordampning 

Faktisk nudrift 

(91 DE) 

Lovlig nudrift 

(249 DE) 

Ansøgt drift 

(403,1 DE) 

Stald 771 kg N 2.281 kg N 2.690 kg N 

Lager 182 kg N 533 kg N 836 kg N 

Udbringningsarealer, alle 758 kg N 2.218 kg N 2.742 kg N 

Total 1.711 kg N 5.032 kg N 6.268 kg N 

1 ULQJVVWRIUHJQVNDE Sn PDUNHQ 

Overskuddet af kvæ lstof og fosfor ved faktisk nudrift, lovlig nudrift + ansøgt drift ab 

lager er beregnet i Amtsregnearket, version 2.4. 

Fosformæ ngden til køerne er korrigeret til 4,3 g P/FE i alle beregninger. 

Mæ ngderne af kvæ lstof tilført med handelsgødning er beregnet ud fra samme sæ dskifte 

som anvendt under bortførsel med afgrøderne og Plantedirektoratets normer. For faktisk 

nudrift er der overensstemmelse med den gennemsnitlige tilførsel i gødningsregnskabet. 

Mæ ngderne af fosfor i handelsgødning er hentet fra gødningsplan og korrigeret til antal 

hektar for faktisk nudrift og lovlig nudrift. For ansøgt drift er anført den mæ ngde fosfor, 

der forventes brugt som startgødning på majsarealet. 

Mæ ngderne der fjernes med afgrøder er beregnet i faktisk nudrift og lovlig nudrift efter 

det sæ dskifte, der lå til grund ved screeningen. I ansøgt drift er sammensat det 

forventede sæ dskifte.

- 14 - 

Kvæ lstof N, kg Fosfor P, kg 

Faktisk 

nu-drift 

91 DE 

Lovlig 

nudrift 

249 DE 

Ansøgt 

drift 

403,1 

DE 

Faktisk 

nu-drift 

91 DE 

Lovlig 

nudrift 

249 DE 

Ansøgt 

drift 

403,1 

DE 

Produceret ab lager 8.919 26.100 42.674 1.601 4.186 6.766 

Reduceret 

ammoniakfordampnin 

g 

Tilført med 

handelsgødning 

- - 1.073 

1.848 5.806 5.600 257 634 130 

Deposition, fra 

kommunetabel, 18 

kg/ha (DMU) 

869 2.136 2.241 0 0 0 

N-fiksering 1.258 2.809 2.573 - - - 

Fjernes med 

afgrøderne 

-8.314 -20.000 -22.261 -1.385 -3.325 -3.780 

Afsat til gylleaftaler - -4.036 -20.777 0 -647 -3.116 

Ammoniakfordampni 

ng fra egne arealer 

-773 -938 -976 

Denitrifikation fra 

egne arealer 

2YHUVNXG WLO 

MRUGSXOMH 

XGYDVNQLQJ 

-3.837 -3.975 

Ejede og forpagtede 

arealer, ha 

48,3 118,65 124,14 48,3 118,65 124,14 

Overskud pr. ha 79 68 50 9,8 7,1 0 

Andel af afsat til 

gylleaftaler, som er 

ikke-udnyttet, 30 % 

Fordampning fra 

aftalearealer 

Denitrifikation fra 

husdyrgødning på 

aftalearealer 

Mer-optagelse på 

lang sigt, pag. 

tilførsel af 

husdyrgødning 

2YHUVNXG LQNO 

RYHUVNXG IUD 

DIWDOHDUHDOHU 

- 1.211 6.233 - - - 

- -343 -1.766 - - - 

- -246 -1.350 - - - 

- -161 -826

- 15 - 

For fosfor er der balance imellem tilførsel og bortførsel med afgrøderne på de ejede 

arealer. Hvis fosfortallet (Pt) falder under 2,5 kan det bliv nødvendigt at tilføre mere 

fosfor for at kunne opretholde planteproduktionen. 

En væ sentlig del af husdyrgødningen afsæ ttes til aftalearealer, hvor fosfortallet ikke 

kendes. På aftalearealer regnes med høst af 18 kg P/ha på sandjord og 23 kg P/ha på 

lerjord. Aftalearealerne er jb4 og jb5. Der er ca. 50 % af hver. Dermed høstes der 3.116 

kg P/år på aftalearealerne. Dermed afsæ ttes ikke mere fosfor til aftalearealer, end der 

forventes fjernet med afgrøderne. 

Sammensæ tningen af sæ dskiftet er æ ndret som følge af projektet. Fremover vil der væ re 

en større areal med majs. Vårbyg udgår helt af sæ dskiftet, og erstattes af grønbyg med 


Mer-optagelse af kvæ lstof på aftale-arealer er et udtryk for at, på marker der gødes med 

husdyrgødning i mange år, vil der væ re en mer-høst i forhold til handelsgødede arealer. 

Denne effekt er ikke regnet med på de ejede arealer, fordi det her forudsæ ttes at effekten 

er indregnet i den estimerede fjernelse af kvæ lstof ved høst. 

‘YULJH DINDVW RJ WUDQVSRUW 

2OLH 

Spildolien opsamles i beholdere på ejendommen og bortskaffes til oliefirma. 

Olietankene opbevares i maskinhus. 

0HGLFLQUHVWHU 

Intet, men vil i givet fald blive bortskaffet til dyrlæ ge 

.HPLNDOLHDIIDOG 

Intet (sprøjter ikke selv) 

3ODVWDIIDOG 

Opsamles i kontainer og bortskaffes til renovationsfirma 

$IIDOG VSLOGHYDQG RJ UHJQYDQG 

Mæ lkerums spildevand: 

Vaskevand fra malkestald og tankrum ledes til gyllen 

Kølevand fra forkøling af mæ lk opsamles og bruges til drikkevand for køerne. 

Afløb fra bad og toilet: 

Afløb fra personalerum i ny malkecenter ledes til ny 3-kammertank og derfra til 

nedsivning 

5HJQYDQG 

Ledes til eksisterende dræ n. 

'¡GH G\U 

Bortskaffes til Daka. De døde dyr placeres på presenning og overdæ kkes. Dyrene 

placeres ved gylletanken.

- 16 - 

7UDQVSRUW 

Antallet af transporter er estimeret ud fra den mæ ngde som skal transporteres og 

størrelsen af køretøjerne som transportere produktet. Beregningen vil dog væ re behæ ftet 

med nogen usikkerhed, da det kan variere en del. 

Nuvæ rende 

drift 

Ansøgt drift 

Afhentning af mæ lk 0 182 

Køer til og fra ejendommen 60 60 

Ø vrige, bl.a. døde dyr 12 50 

Gylle 60 390 

Foder 150 510 

Transporter kan opdeles i den daglige transport samt den sæ sonbetingede transport. 

Den daglige transport begræ nser sig til afhentning af mæ lk, samt transport med 

grovfoder og halm inden for gården. 

De sæ sonbetingede transporter består i fyldning af siloerne samt frakørsel af gødning 

(gylle og dybstrøelsesgødning). 

I forbindelse med ensileringen, der normalt foregår i juni-august måned (græ s) samt 

september/oktober måned (majs) vil der væ re kraftig trafik til og fra siloanlæ gget med 

traktortrukne vogne eller lastbiler – også uden for tidsrummet 6.00-18.00. Ensileringen 

tager normalt ca. 5 dage årligt. 

Gyllen transporteres i traktortrukne gyllevogne. Også her vil der i en periode på ca. 2 

uger væ re kraftig trafik om foråret. Dybstrøelsen køres bort med traktortrukket vogn. 

Denne transport vil normalt begræ nses til ca. 1 dag i forbindelse med hver udkørsel. 

6W¡M 

Støjen kommer primæ rt fra transportstøj og stationæ r støj fra vacumpumper, 

kompressorer og køleanlæ g. 

Dagligt: 

Vacumpumpe med en daglig driftstid på 6 timer i tidsrummet 4.15-7.00 og 15.30-18.30. 

Vacumpumpen placeres inde i bygningen, hvilket begræ nser støjen. 

Blanding af fuldfoder foregår med traktor og læ ssemaskine. Sker på forplads ved 

siloerne dagligt i tidsrummet 7.00-9.00 

Sæ sonmæ ssig transportstøj: 

Ved ensilering og ved udkørsel af gylle. Denne støj vil normalt forekomme 14 dage i 

marts-april måned og 5 dage i september-oktober. I disse perioder vil der væ re støj også 

uden for tidsrummet 6.00-18.00.

- 17 - 

/XJW 

Lugten er beregnet ud fra det tvæ ramtslige regneark. 

Lugt emmission i alt 

(LE/s) 

Geneafstand i 

områdetype I (m) 

Geneafstand i 

områdetype II (m) 

Geneafstand i 

områdetype III (m) 

Faktisk nudrift 

Lovlig nudrift 

2840 5088 8144 

169 226 285 

95 127 160 

53 71 90 

Ansøgt drift 

Den fremtidige lugtafgivelse fra ejendommen er beregnet til ca. 8200 LE/s som max. 

om foråret. Dette fremkommer primæ rt fra sengestalden og ved omrøring og udkørsel af 

gyllen (foråret). Det vil primæ rt væ re i marts april måned. 

6W¡Y 

Det er begræ nset hvad der er af støv på en kvæ gejendom. Støv vil kun kunne 

forekomme i forbindelse med strøning af sengene og boksene samt eventuelt lidt ved 

blanding af foder. Sengene vil blive strøet 1 gang dagligt med snittet halm som oplagres 

i laden. Dybstrøelsen i kæ lvningsafdelingen strøes 2 gange ugentlig. Det vil foregå med 

en traktor med frontlæ sser. 

)OXHU 

Fluer kan forekomme overalt på en kvæ gejendom, men stammer primæ rt fra 

dybstrøelsen (isæ r ved kalvene) og fra dybstrøelsesgødningen som ligger i oplag. Fluer 

vil blive bekæ mpet med snyltehvepse som der er gode erfaringer med i den eksisterende 

produktion. 

5HQHUH WHNQRORJL 

Der anvendes varmegenvinding i forbindelse med mæ lkekøling. Varmen anvendes til 

varmt vand i malkestalden samt opvarmning af kontorer mm. Mæ lken køles med vand 

og vandet genbruges til drikkevand for køerne. Vaskevandet fra malkeanlæ gget bruges 

til vask af gulvene i malkestalden. 

Naturlig ventilation i hele stalden, hvilket sparer meget energi frem for mekanisk 

ventilation.

- 18 - 

$OWHUQDWLYH O¡VQLQJHU RJ ±DOWHUQDWLYHW 

$OWHUQDWLY SODFHULQJ 

Alternativet var at placere hele staldanlæ gget med sengestald og malkecenter på 

vestsiden af Skovsrodvej. Dette blev der ikke givet tilladelse til fra amtets og 

naturklagenæ vnets side, da der blev ansøgt om at udvide til 249 DE. Derfor blev 

anlæ gget placeret som det ligger i dag, efter anvisning i forbindelse med tilladelse til 

ko-stalden. Malkecenteret skal ligge i forbindelse med stalden af logistikmæ ssige 

grunde. For ikke at komme næ rmere byen, placeres dette bag stalden nord for denne. 

Der er ikke foretaget beregninger i forbindelse med en alternativ placering. 

DOWHUQDWLY 

Hvis besæ tningen ikke kan udvides, er malkecenteret en nødvendighed alligevel, i 

forbindelse med ko-stalden. 

Hvis der ikke laves et nyt malkecenter i forbindelse med stalden, vil den nuvæ rende 

produktion på Tørringgård fortsæ tte. Det vil sige en produktion næ r naboer med de 

gener det eventuelt kan indebæ re. Ved at flytte malkekøerne op til den nye stald 

formindskes disse gener. 

Ø konomisk og produktionsmæ ssigt vil en kostald uden tilhørende malkefaciliteter ikke 

væ re brugbar. 

%HVNULYHOVH DI RPJLYHOVHUQH RJ YXUGHULQJ DI SnYLUNQLQJHQ DI GLVVH 

Den udvidede produktion vil med sine aktiviteter gribe ind i en ræ kke bestående forhold 

i omgivelserne. Projektet overholder bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven, 

naturbeskyttelsesloven og landbrugsloven. 

1DEREHE\JJHOVH RJ WUDILN 

Lugt fra staldanlæ gget vil primæ rt komme fra staldene, fra gyllebeholderne og ved 

påfyldning af gyllevogne. I afsnit 1.1 er afstande til naboer, byer m.m. angivet. 

Stalden ligger ca. 350 m syd for den næ rmeste beboelse og ca. 400 m nord for 

landsbyen Tørring og opfylder dermed afstandskravene i 

Husdyrgødningsbekendtgørelsen. 

Der er over 5 km til næ rmeste internationale naturbeskyttelsesområde. 

I afsnit 1.7 er antallet af transporter gjort op. Det fremgår, at alle former for transporter 

vil stige. Ved den ansøgte drift vil der væ re transport af foder 2 gange pr. uge. 

Transporter med gylle vil også stige, men vil væ re koncentreret primæ rt til en periode 

på ca. 2 uger om foråret. Transporter i forbindelse med afhentning af mæ lk vil stige, 

dog vil afhentning af mæ lk på Tørringgård, i Tørring ophøre.

- 19 - 

9XUGHULQJ L IRUKROG WLO QDEREHE\JJHOVH RJ WUDILN Det vurderes, at udbringningen af 

gylle vil medføre lugtgener, som må betegnes som almindeligt forekommende i et 

landbrugsområde. Ved at flytte malkekøerne fra Tørringgård til Skovsrodvej 20, vil 

transporter med mæ lk flyttes fra Tørring til nord for Tørring. På den baggrund vurderes 

at det ikke at give anledning til væ sentlige gener for omkringboende 

*UXQGYDQG 

Amtsrådet har i Regionplan 2005 vedtaget, at grundvandet skal beskyttes mod 

forurening, og at den decentrale vandforsyningsstruktur så vidt muligt skal bevares. 

Dette er bl.a. udmøntet i en kortlæ gning af amtets grundvandsressourcer med inddeling 

af amtet i områder med sæ rlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med almene 

drikkevandsinteresser (OD) og områder med begræ nsede drikkevandsinteresser (OBD). 

I områderne med sæ rlige drikkevandsinteresser skal drikkevandet ifølge 

regionplanretningslinierne i sæ rlig grad beskyttes mod forurening, og etablering af 

grundvandstruende aktiviteter skal undgås. I områder med almene drikkevandsinteresser 

skal grundvandet beskyttes mod forurening. 

Der er i Regionplan 2005 tillige foretaget en udpegning af nitratfølsomme 

vandindvindings-områder, hvor grundvandet kan væ re sæ rligt truet. Det fremgår af 

retningslinierne, at der i disse områder skal udvises sæ rlig opmæ rksomhed overfor 

risikoen for forurening af grundvandet med nitrat ved etablering af nye eller større 

udvidelser af intensive husdyrbrug. 

Ifølge bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæ g (nr. 871 af 

21.9.2001) er drikkevandskvalitetskravet for nitrat i vand højst 50 mg/l. Ifølge 

vejledningen til cirkulæ ret om regionplanlæ gning for VVM-pligtige husdyrbrug er 

målsæ tningen for nitratfølsomme OSD-områder, at nitratindholdet holdes under 25 mg/l 

i grundvandet. Hvis VVM-redegørelsen godtgør, at dette krav ikke kan overholdes, kan 

regionplantillæ gget ikke vedtages endeligt. 

Selv om grundvandet overholder disse kvalitetskrav til drikkevand og dermed er egnet 

til drikkevandsformål, kan grundvand med nitratindhold på 25-50 mg/l væ re 

problematisk for vand- og naturområder. Grundvandet indgår i vandets kredsløb, og har 

dermed stor indflydelse på kvaliteten af overfladevandet i vandløb, søer og kystvande. I 

upåvirkede naturområder har overfladevandet typisk et nitratindhold på 0-5 mg/l. 

Grundvandets kvalitet skal derfor vurderes konkret i forhold til det aktuelle områdes 

natur-, overfladevands- og drikkevandsinteresser. 

Intensivt husdyrbrug med udspredning af husdyrgødning på markerne kan give 

anledning til kvæ lstofudvaskning, der bevirker en uacceptabel påvirkning af 

grundvandet. I den forbindelse er der pt. fastsat et generelt krav om en maksimal 

udspredning af husdyrgødning fra 1,4 DE pr. ha pr. år, 1,7 for kvæ gbrug. I en VVM-sag 

kan der stilles skæ rpede krav til udspredning af husdyrgødning med henblik på, at en 

fastsat maksimal udvaskning af nitrat ikke overskrides, således at sårbare og vigtige 

grundvandsmagasiner beskyttes.

- 20 - 

%HGULIWHQV XGEULQJQLQJVDUHDOHU RSGHOW L GHORPUnGHU 

Udspredningsarealerne for til produktionen på Skovsrodvej 20 ligger i et område nord 

for Knudsø ved Ry, og er inddelt i tre del-områder: 1- Arealet ligger mod nordøst 2- 2,4 

ha ligger inden for 300 m zonen til Tulstrup Kro Vandvæ rk, 3- den resterende del af 

udspredningsarealerne ligger uden for OSD og NFO. 

*HRORJL RJ K\GURJHRORJL IRU DOOH RPUnGHU 

Området er et kuperet moræ nelandskab dannet under sidste istid. Overfladejorden består 

af lige dele sand og moræ neler. Boringer i området viser, at der er et tyndt lag af 

moræ neler i overfladen (0-7 m), hvorunder der er i størrelsesordnen 2 - 50 m aflejringer 

af smeltevandssand. Herunder er der tertiæ re aflejringer af sand, silt og ler, som 

sandsynligvis er opskudte flager, da der er beskrevet kvartæ re lag af moræ neler og 

smeltevandssand under de tertiæ re aflejringer (f.eks. DGU nr. 88.940). Koten for de 

tertiæ re aflejringer er meget varierende inden for korte afstande. 

Det primæ re grundvandsmagasin udgøres af smeltevandssand og tertiæ rt sand. 

Grundvandsstrømmen er mod syd, sydvest og vest mod Gudenåsystemet. Magasinet er 

frit. 

'HORPUnGH 

Delområde 1, på 2,5 ha, ligger mod nordøst, i forhold til Skovsrodvej 20, i kanten af et 

sæ rligt drikkevandsområde (OSD) og er registreret som nitratfølsomt (NFO). 

Den næ rmeste vandindvinding til almene forsyningsformål er Thorsminde-Flensted 

Marks Vandvæ rk (till. 10.000 m 3 /år), der ligger ca. 1,3 km nord for 

udspredningsarealet. Vandvæ rket indvinder nitratfrit vand og sulfatindholdet er ca. 80 

mg/l. Grundvandspotentialet er lokalt fladt, men generelt er strømningsretningen mod 

sydvest, det vil sige ud af OSD. 

Generelt vurderes der at væ re en ringe naturlig beskyttelse af det primæ re 

grundvandvandsmagasin. 

På baggrund af områdets geologiske opbygning vurderes det, at undergrunden ikke yder 

en naturlig beskyttelse af grundvandet. Da der er tale om et beskedent areal i OSD og 

næ rmeste almene vandforsyningsanlæ g ligger ca. 1,3 km fra udspredningsarealet i 

opstrøms retning vurderes det, at der ikke at ske en væ sentlig påvirkning. 

'HORPUnGH 

Delområde 2 er 2,4 ha inden for 300 m zonen omkring Tulstrup Kro Vandvæ rk. 

Afstanden mellem boringen og udspredningsarealerne er ca. 180 m. 

Udspredningsarealerne ligger på strømningsmæ ssig højde med boringen. 

Tulstrup Kro Vandvæ rk har en kommunal tilladelse. Den seneste indberetning er fra 

2004 og er på 410 m 3 . Den forrige indberetning er fra 1995 og er på 205 m 3 .

- 21 - 

På baggrund af de meget beskedne mæ ngder vand, der indvindes til Tulstrup Kro, og da 

udspredningsarealerne ikke ligger direkte opstrøms for indvindingsboringen vurderes 

det, at der ikke sker en væ sentlig påvirkning af vandkvaliteten. 

'HORPUnGH 

Delområde 3 omfatter det resterende udspredningsareal, som alle ligger uden for det 

nitratfølsomme område (NFO). Området afgræ nses mod syd og vest af Knudsø, Birksø, 

Gudenå og Julsø og mod nordøst af et nitratfølsomt OSD område. 

Foruden de ovenfor næ vnte vandvæ rker er der følgende almene vandforsyningsanlæ g i 

området: 

Søvejens Vandvæ rk (till. 2.100 m 3 /år). Ligger ca. 400 m nordvest for det næ rmeste 

udspredningsareal. Vandet er nitratfrit og sulfatindholdet er 40- 45 mg/l. 

Laven Vandvæ rk (till. 34.000 m 3 /år). Ligger ca. 1,3 km nordvest for 

udspredningsarealerne. Vandvæ rket har nitratfrit vand og sulfatindholdet er steget fra 

ca. 70 mg/l til ca. 90 mg/l fra 1997 til 2004. 

Grundvandets strømningsretning er mod syd, sydvest og vest mod Knudsø, Birksø, 

Gudenå og Julsø. 

På baggrund af områdets geologiske opbygning vurderes grundvandet at have en ringe 

naturlig beskyttelse mod nitrat. Grundvandets strømningsretning er mod søerne og 

Gudenåen. De eksisterende almene vandforsyningsanlæ g, der alle ligger opstrøms for 

udbringningsarealerne, vurderes ikke at blive påvirket i væ sentlig grad som følge af 

projektet. 

Som det fremgår af afsnit 1.5 vil det gennemsnitlige kvæ lstofoverskud på markerne 

falde fra 62 kg/ha ved den lovlige drift til 47 kg/ha ved den ansøgte drift. Dermed vil 

risikoen for udvaskning af nitrat falde på alle arealer. 

9XUGHULQJ L IRUKROG WLO JUXQGYDQG Da det gennemsnitlige overskud af kvæ lstof falder 

på alle arealer, vil risikoen for udvaskning af nitrat til grundvandet også falde. Dermed 

vurderes det, at udvidelsen af husdyrproduktionen vil væ re i overensstemmelse med 

regionplanens retningslinier og målsæ tninger for grundvandsressourcen. 

2YHUIODGHYDQG 

I Regionplan 2005 for Århus Amt har Amtsrådet vedtaget, at vandkvaliteten i vandløb, 

søer og kystvande skal væ re så tæ t på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er 

praktisk muligt. Alle vandområder er tildelt en af følgende målsæ tninger: 

$ 6N USHW PnOV WQLQJ Vandområder, som ikke må påvirkes af menneskelige aktiviteter. Målsæ tningen 

for disse områder er, at dyre- og plantelivet eller de fysiske forhold slet ikke må væ re påvirkede af 

menneskelige aktiviteter, herunder spildevandsudledning, fysiske påvirkninger, forurening fra dyrkning af 

jorden eller fra lokale forureningskilder gennem luften. For kystvande er denne naturtilstand ikke 

opnåelig, da den generelle forureningspåvirkning af Kattegat har betydning i alle kystvande i Århus Amt. 

Skæ rpet målsæ tning for kystvande betyder derfor, at der ikke må ske en påvirkning fra lokale

- 22 - 

forureningskilder, der kan hindre opfyldelse af målsæ tningen. Alle fjorde og kystvande samt mange søer 

og vandløb, der ligger i internationale naturbeskyttelsesområder, har skæ rpet målsæ tning. Skæ rpet 

målsæ tning anvendes dog også i enkelte vandområder, som ikke ligger i internationale 

naturbeskyttelsesområder. 

% *HQHUHO PnOV WQLQJ Vandområder, som højst må væ re svagt påvirket af menneskelige aktiviteter, 

som kan reguleres gennem regionplanen. Målsæ tningen for disse områder er, at aktiviteter, som kan 

reguleres gennem regionplanen - først og fremmest krav vedrørende spildevandsudledning - højst må 

medføre en svag påvirkning af plante- og dyrelivet, og at den hygiejniske vandkvalitet skal væ re så god, 

at anvendelsen af vandområderne ikke indebæ rer sundhedsrisiko. 

& /HPSHW PnOV WQLQJ Vandområder, som tillades væ sentligt påvirket af næ rmere angivne, 

menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Disse områder tillades væ sentligt 

påvirkede af spildevandsudledninger eller af fysiske aktiviteter i området. Det forudsæ ttes dog, at 

påvirkningerne begræ nses til de aktiviteter, der har udløst den lempede målsæ tning. 

9DQGO¡E 

Ved karakterisering af vandløb arbejder man dels med målsæ tningerne og dels med de 

konstaterede forureningsgrader. Vandløbenes forureningstilstand bedømmes på en skala 

fra I til IV, hvor I er det helt uforurenede vandløb, og IV er det meget forurenede 

vandløb. 

$OOLQJ % N 

Arealerne syd og vest for Alling er beliggende i oplandet til Alling Bæ k. Alling Bæ k er 

i Århus Amts Vandkvalitetsplan B3-målsat med et krav til forureningsgrad på II-III. 

Ved en besigtigelse i 2003 var tilstanden grad II. Målsæ tningen var dermed opfyldt. 

Det vurderes, at da udspredningsarealerne er beliggende i en afstand på minimum 130 

meter fra Alling Bæ k, vil der ikke væ re risiko for overfladisk afstrømning til vandløbet, 

selv om faldet flere steder er mere end 12 grader umiddelbart sydvest for 

udspredningsarealerne. 

9DQGO¡E IUD 7¡UULQJ YHVW 

Vandløb fra Tørring Vest er i Århus Amts Vandkvalitetsplan B0- målsat med et krav til 

forureningsgrad på II. Vandløbet har ved de seneste besigtigelser i 2003 og 1999 væ ret 

udtørret. 

Det vurderes, at da der er en afstand på minimum 80 meter fra udspredningsarealerne til 

den åbne del af vandløbet, vil risikoen for overfladisk afstrømning til vandløbet væ re 

lille, selv om faldet ligger mellem 6 – 12 grader. 

9DQGO¡E IUD 7¡UULQJ ¡VW 

Vandløb fra Tørring øst er beliggende i en lille slugt med godt fald på mere end 12 

grader ned til Knud Sø. Vandløbet er i Århus Amts Vandkvalitetsplan B0- målsat med 

et krav til forureningsgrad på II. Ved et tilsyn i 2003 var vandløbet udtørret, og i 1999 

var tilstanden grad II-III. Målsæ tningen var således ikke opfyldt. 

Det vurderes, at da afstanden fra udspredningsarealerne til vandløbet er mere 40 meter, 

vil der ikke væ re risiko for overfladisk afstrømning til bæ kken. 

%RPKROGW % N 

Vandløbet er beliggende øst for Laven, hvor et af udspredningsarealerne er beliggende i 

oplandet til vandløbet. Bæ kken har et efter danske forhold meget stor fald, men er 

beliggende med en afstand på ca. 25 meter til udspredningsarealet.

- 23 - 

Bomholdt Bæ k er B0-målsat med et krav til forureningsgrad på II. Ved den seneste 

besigtigelse i 1993 var det ikke muligt at vurdere tilstanden på grund af for få 

vandløbsdyr. Der vurderes ikke at væ re væ sentlig risiko for overfladisk afstrømning til 

Bomholdt Bæ k. 

6N JJHVNRY % N 

Udspredningsarealerne er hovedsageligt beliggende i den nordlige og øvre del langs 

Skæ ggeskov Bæ k, hvor vandløbet er B0-målsat. Her er kravet til forureningsgrad II, og 

den sidste vurdering af tilstanden var grad II-III i 2003. Målsæ tningen var dermed ikke 

opfyldt. Det vurderes, at da udspredningsarealerne på den nordlige side af ådalen er 

beliggende i en afstand på mellem 65 og 200 meter fra Skæ ggeskov Bæ k, er der ikke 

risiko for overfladisk tilstrømning til vandløbet, selv om faldet visse steder er mere end 

12 grader. 

Den sydlige del af vandløbet ligger et 

mindre udspredningsareal direkte ned til 

Skæ ggeskov Bæ k. Da der på 

udspredningsarealet er et mindre fald ned 

mod vandløbet vurderes det, at der i 

forbindelse med regnskyl kan væ re risiko 

for overfladisk afstrømning til vandløbet. 

Da Skæ ggeskov Bæ k i den nedre del er 

A- målsat, og her er hjemsted for en 

ræ kke rentvandskræ vende smådyr og en 

spredt bestand af ørred, bør der ikke 

udbringes gylle i en afstand på 10 meter 

på dette areal langs Skæ ggeskov Bæ k. 

Skæ ggeskov Bæ ks, sydlige del, i Skæ ggeskov 

Skov. 

)RUXGV WQLQJ En forudsæ tning for regionplantillæ gget er, at der etableres en bræ mme 

på mindst 10 m fra den dyrkede mark til kronekanten af den sydlige del af Skæ ggeskov 

Bæ k. 

9XUGHULQJ L IRUKROG WLO YDQGO¡E Kun et udbringningsareal støder direkte op til et 

vandløb. For at sikre, at der ikke ske overfladisk afstrømning fra arealet til Skæ ggeskov 

Bæ k, er der opstillet en forudsæ tning om at der skal etableres en bræ mme på mindst 10 

m, fra marken til vandløbets kronekant. Når dette overholdes vurderes det, at udvidelsen 

af husdyrproduktionen vil væ re i overensstemmelse med regionplanens retningslinier og 

målsæ tninger for vandløb i området.

- 24 - 

6¡HU 

Hovedparten af udbringningsarealerne for husdyrgødning ligger i oplandet til Knud Sø 

og en mindre del i området vest for Alling ligger i oplandet til søerne i Gudenåens 

hovedløb. Knud Sø har afløb til Gudenåsystemet og dermed også Randers Fjord. 

Randers Fjord (H14) og dele af Borresø i Gudenåens hovedløb (H181) er EFhabitatområde. 

.QXG 6¡ 

Knud Sø ligger i Ry kommune i en øst/vest vendt tunneldal dannet under sidste istid. 

Som i den øvrige del af det midtjyske søhøjland er jordbunden i søens opland 

hovedsageligt lermoræ ne. De næ rmeste omgivelser er skovklæ dte bakker med spredt 

bebyggelse af helårshuse og fritidshuse, og på sydsiden findes et større villakvarter og 

en campingplads i udkanten af selve Ry. 

Søen blev tidligere forurenet af spildevand fra mindre byer og isæ r Ry. Denne 

forurening ophørte efter afskæ ring af spildevand i begyndelsen af 1970'erne. Knud Sø 

modtager dog stadig forurenende stoffer (isæ r fosfor) fra spredt bebyggelse, 

regnvandsbetingede spildevandsudledninger og landbrugsaktivitet i oplandet. 

Hovedtilløbet er Knud Å, der løber til søen fra øst (fra Ravn Sø). Søens afløb til Birksø 

findes i den sydvestlige ende. Herfra strømmer vandet ud i Gudenåens hovedløb. 

Knud Sø har en forholdsvis god miljøtilstand med et fosforindhold på 0,018 mg P/l og 

en sigtdybde på 3,9 meter (sommergns. I 2004). Søen tilføres dog stadig for meget 

fosfor og kravene i regionplan 2005 om en maksimal tilførsel af fosfor fra 

spildevandsanlæ g på 23 kg P/år og 0 kg fra spredt bebyggelse er ikke overholdt. Derfor 

er søens B-målsæ tning ikke overholdt. Søens målsæ tning forventes opfyldt indenfor en 

kort årræ kke, når spildevandskvoterne er overholdt. Det forudsæ tter dog, at 

fosfortilførslen fra landbrugsarealer ikke stiger. 

6¡HUQH L *XGHQnHQV KRYHGO¡E 

Julsø, Borre Sø og Brassø har en B-målsæ tning (generel målsæ tning) i Århus Amts 

vandkvalitetsplan 2005. Borre Sø har endvidere en badevandsmålsæ tning og dele af 

søen er omfattet af EF habitatdirektivet (H181). Søen er af typen 3150 (Næ ringsrige 

søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks). 

Der er opstillet fosforkvoter for spildevandsanlæ g i oplandet til søerne, men ikke til 

spredt bebyggelse, da fosforbelastningen herfra er meget lille i forhold til belastningen 

fra Gudenåen. Fosfortilførslen fra oplandet skal nedbringes til henholdsvis 19,6 tons 

P/år til Julsø og 18,5 tons P/år til Borre Sø. Søerne gennemstrømmes af Gudenåen, og 

miljøtilstanden i søerne er derfor hovedsageligt styret af tilførslerne af fosfor herfra. 

Søerne tilføres årligt 35-40 tons fosfor, hvoraf en væ sentlig andel skyldes 

fosforfrigivelse i de opstrømsliggende søer. 

Miljøstilstanden i søerne er forbedret gennem de seneste årstider, men på grund af 

fosforfrigivelsen er der endnu ikke opnået fuld effekt af de fosforbegræ nsende tiltag i 

oplandet. Søerne har et højt fosforindhold, mange blågrønalger om sommeren og lever 

ikke op til kravene om et alsidigt dyre- og planteliv. Målsæ tningen i

- 25 - 

vandkvalitetsplanen er samlet set ikke opfyldt. Dette vil først opnås, når de 

opstrømsliggende søer er kommet i ligevæ gt med fosfortilførslerne og begynder at 

tilbageholde væ sentlige fosformæ ngder. 

3nYLUNQLQJ DI V¡HUQH 

Projektet vil som helhed medføre et fald i kvæ lstofoverskuddet (i forhold til den lovlige 

drift) fra 8.131 kg N/år til 8.066 kg N/år svarende til 65 kg N/ha/år., jf. tabel i afsnit 1.5. 

Fosforoverskuddet i projektet vil falde fra 842 kg P/år til 0 i ansøgt drift, hvorved 

risikoen mindskes for udvaskning til Knud Sø, som er meget sårbar overfor fosfor. Der 

vil ikke væ re nogen påvirkning med fosfor af søerne i Gudenåsystemet eller Randers 

Fjord i projektet. 

Det ansøgte projekt med de forelagte beregninger af tilført og fraført kvæ lstof og fosfor 

beregnet i afsnit 1.5, vil ikke medføre en forvæ rring af miljøtilstanden i søerne. 

Mere end halvdelen af stigningen i produktionen af kvæ lstof og fosfor bliver imidlertid 

udbragt på arealer med gylleaftaler. Der bringes ikke mere fosfor ud på disse arealer end 

der gennemsnitligt fjernes fra landsbrugsarealer i Danmark. For kvæ lstof bliver den 

ikke-udnyttede del af kvæ lstoffet i husdyrgødningen regnet med i ansøgers 

næ ringsstofregnskab. Dermed bliver det samlede overskud og den potentielle risiko for 

udvaskning af kvæ lstof ikke højere end ved den lovlige drift, jf. afsnit 1.5. 

)RUXGV WQLQJ Fosforoverskuddet på ejendommens marker skal væ re 0 

9XUGHULQJ L IRUKROG WLO V¡HU Udbringningsarealerne afvander til Knudsø, som er 

sårbar overfor enhver ekstra tilførsel af fosfor. Derfor er der opstillet en forudsæ tning 

om, at fosforoverskuddet på ejendommen ikke må overstige 0. Dermed vil der ikke 

kunne ske en udsivning af fosfor fra arealerne. Når der ikke kommer ekstra fosfor til 

Knudsø, vil andre søer i Gudenå-systemet heller ikke blive yderligere belastet. På denne 

baggrund, at udvidelsen af husdyrproduktionen vil væ re i overensstemmelse med 

regionplanens retningslinier og målsæ tninger for søer i området. 

5DQGHUV )MRUG 

Den ydre del af Randers Fjord og 

Hevring Bugt er udpeget som 

internationalt 

naturbeskyttelsesområde. 

Udpegningen er indeholdt i 

Habitatområde nr. 14 – Ålborg Bugt, 

Randers Fjord og Mariager Fjord, 

EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15 – 

Randers og Mariager Fjorde og 

Ålborg Bugt, sydlig del samt 

Ramsarområde nr. 11 – Dele af 

Randers og Mariager Fjorde og havet 

udfor.

- 26 - 

I relation til denne sag omfatter udpegningsgrundlaget fra EF-Habitatdirektivets bilag II 

arterne: Havlampret, Flodlampret, Stavsild og Spæ ttet Sæ l og naturtyperne: 1110 - 

Sandbanker med lavvandet vedvarende dæ kke af havvand, 1130 – Flodmundinger, 1140 

– Mudder- og sandflader blottet ved ebbe og 1160 – Større lavvandede bugter og vige. 

Relevant udpegningsgrundlag fra EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I er Pibe- og 

Sangsvane, Klyde, Hjejle, Fjord-, Hav- og Dvæ rgterne. Desuden er kystområdet i 

Hevring Bugt vigtigt fourageringsområde for en ræ kke vandfugle i vinterperioden. Det 

gæ lder Gravand, Bjergand, Ederfugl, Sortand, Fløjlsand, Hvinand og Stor Skallesluger. 

Sidst men ikke mindst er området vigtigt rasteområde for en betydelig del af 

verdensbestanden af Lysbuget knortegås. 

I forbindelse med administrationen af bekg. 477 om afgræ nsning og administration af 

internationale naturbeskyttelsesområder skal amtet sikre, at der ikke gives tilladelser, 

der kan hindre opfyldelsen af bevaringsmålsæ tningerne for de arter og naturtyper, der 

indgår i udpegningsgrundlaget. 

Den indre del af Randers Fjord og Grund Fjord er udlagt med en generel målsæ tning i 

Århus Amts Regionplan 2005. Den generelle målsæ tning skal sikre et kun svagt 

påvirket plante- og dyreliv. Målsæ tningen er ikke opfyldt på grund af for stor 

næ ringsstoftilførsel og et stæ rkt påvirket dyre- og planteliv. 

Randers Fjord er sårbar overfor øget kvæ lstoftilførsel, men projektet vil ikke kunne 

påvirke miljøforholdene i Randers Fjord, fordi kvæ lstofoverskuddet ikke stiger ved 

udvidelsen. 

)RUXGV WQLQJ Kvæ lstofoverskuddet må ikke stige i forhold til den nuvæ rende 

produktion, på 8.500 kg N/år. 

9XUGHULQJ L IRUKROG WLO 5DQGHUV )MRUG Fordi forudsæ tningen om at 

kvæ lstofoverskuddet ikke må stige, vil udvaskningen til det omgivende vandmiljø, 

herunder Randers Fjord ikke stige. Samtidig reduceres risikoen for tab af fosfor, af 

hensyn til søerne, hvilket også kommer til gavn i Randers Fjord. På den baggrund 

vurderes det, at udvidelsen af husdyrproduktionen vil væ re i overensstemmelse med 

Århus Amts Regionplanens retningslinier og målsæ tninger for kystområdet. 

1DWXURPUnGHU 

Ifølge Regionplan 2005 for Århus Amt skal levesteder for vilde dyr og planter bevares 

og om muligt forbedres i de områder, der er udpeget som naturområder og mulige 

naturområder. Heder, overdrev, enge, strandenge og moser, der er omfattet af 

naturbeskyttelseslovens § 3 skal bevares, og naturindholdet skal øges gennem naturpleje 

og naturgenopretning. 

† RPUnGHU 

Naturbeskyttelseslovens § 3 indebæ rer umiddelbart, at tilstanden af de omfattede arealer 

ikke må æ ndres. Ændringen kan væ re direkte i form af f.eks. opdyrkning, tilplantning 

eller opfyldning, eller den kan væ re indirekte ved æ ndret drift eller foranstaltninger på

- 27 - 

de tilstødende arealer. Flere former for driftsæ ndringer på naboarealer kan påvirke 

tilstanden på tilstødende beskyttede naturarealer, i denne sammenhæ ng specielt forøget 

kvæ lstofbelastning af de beskyttede naturarealer med ammoniakfordampning, 

overfladeafstrømning og udsivning fra udbringningsarealer som følge af æ ndret praksis 

for gødskning, og/eller deposition af ammoniak, der fordamper fra punktkilder (stalde, 

gyllebeholder og evt. markstakke). 

Ammoniak er et næ ringsstof for planterne, og da det er en luftart, kan det transporteres 

over store afstande. Hvis det transporteres til naturligt næ ringsfattige naturtyper, vil de 

plantearter, der er tilpasset et lavt indhold af næ ringsstoffer, blive udkonkurreret af mere 

næ ringsstofkræ vende plantearter med det resultat, at mangfoldigheden i den 

pågæ ldende naturtype reduceres, eller naturområder forsvinder. I forvejen er de naturligt 

næ ringsfattige naturtyper generelt truede her i landet, fordi baggrundsbelastningen af 

kvæ lstof mange steder allerede i dag er betydeligt over, hvad de kan tåle. 

Naturarealer er i amtets Regionplan målsat ud fra hvor væ rdifuldt arealet kan blive. Når 

et areal er besigtiget, bliver det desuden væ rdisat ud fra den aktuelle status efter samme 

skala. 

$ PnOV WQLQJ Der vil normalt kun blive givet tilladelse til indgreb, som understøtter kvaliteten af den 

naturtype, der findes på arealet. Amtsrådet vil i nødvendigt omfang medvirke til at sikre naturtypen 

gennem plejeforanstaltninger. 

% PnOV WQLQJ Der vil kun i sæ rlige tilfæ lde kunne gives tilladelse til mindre indgreb efter en konkret 

vurdering af indgrebets betydning for naturen. 

& PnOV WQLQJ Der vil i sæ rlige tilfæ lde kunne gives tilladelse til indgreb efter en konkret vurdering. 

Baggrundsbelastningen i Ry Kommune er af Danmarks Miljøundersøgelser beregnet til 

18,0 kg N/ha. Baggrundsbelastningen øges i beregningerne efter naturtypens ruhed, dvs. 

ved f.eks. en ruhed på 0,8 m er baggrundsbelastningen ansat til 25,3 kg N/ha. 

Nedenstående naturområder er vurderet. I beregningen af ammoniakdepositionen er 

indregnet at ansøger installerer spalteskrabere i ko-stalden og fast, dræ net gulv i gold-ko 

stalden. Beregningen er foretaget i det tvæ ramtslige regnark. 

Forøgelse, Forøgelse Deposition, Tålegræ nse 

nu-> ansøgt lovlig->ansøgt ansøgt 

Overdrev på Bolets Banke 

(k633-03-ov) 

0,2 0 21,9 10-20 

Overdrev ved Bolets Banke 

(k633-05-ov) 

0,1 0 18,2 10-20 

Mose nord for Knudsø 

(k622-01-mo) 

0,1 0 25,4 10-20 

Hede syd for Risbakke 

(k632-01-he) 

2,3 0,4 24,7 10-20 

Risbakke (k632-01-ov) 1,9 0,5 20,6 10-20 

Mose nordøst for 

0,3 0,1 22,0 Ikke N- 

ejendommen (k642-07-mo) 

følsom 

Eng syd for ejendommen 

(k632-03-en) 

1,6 0,6 20,1 15-25

- 28 - 

%ROHWV %DQNHU N RY N RY 

Sydvest for Skovsrodvej 20 ligger to sammenhæ ngende overdrev, Bolets Banker, som 

er A-målsat. De ligger i forlæ ngelse af hinanden ca. 1.200 m sydvest for Skovsrodvej 

20, i nordsyd gående retning, på en vest-vendt skråning. Den nord lige del afgræ sses 

ekstensivt, og der er en begyndende tilgroning. Den sydlige del afgræ sses af kvæ g. På 

luftfoto ses stier på skråningerne. 

Naturområdet er A-målsat i amtets Naturkvalitetsplan 2005. En A-målsæ tning 

indebæ rer, at der normalt kun gives tilladelse til indgreb, der understøtter 

naturtypekvaliteten 

A-målsat overdrev ved Bolets Banke 

Der har væ ret en grundig besigtigelse af området i forhold til overdrevssvampe, og der 

er fundet 29 arter af vokshatte og 17 arter af rødblade, hvilket giver overdrevet en 

international betydning som overdrev. Blandt de mange svampearter, er en stor 

diversitet af udpræ gede overdrevsarter, heraf er 15 rødlistede, 5 truede, 8 sårbare og 2 

sjæ ldne og 16 arter optræ der på den nationale gulliste (1997). 

Svampene vokser primæ rt de steder, hvor der ikke har væ ret gødet, dvs. på 

skråningerne. Eksisterende bevoksning af tjørn og rose er vurderet, at væ re til gavn for 

svampene, idet der skabes mulighed for flere mikrohabitater. 

Der er ikke foretaget en botanisk undersøgelse, men på baggrund af svampene er det 

sandsynligt, at der findes en rig blomsterflora.

- 29 - 

Tålegræ nsen vurderes at væ re ca. 10 kg N/ha. Fordi der installeres spalteskrabere og 

fast, dræ net gulv i gold-ko-stalden vil deposition ikke øges fra som følge af udvidelsen. 

Dermed vil overdrevet ved Bolets Banke ikke blive påvirket af udvidelsen. 

+HGH V\G IRU 5LVEDNNH N KH 

Ø st for Skovsrodvej 20 ligger en B-målsat hede, syd for Risbakke og umiddelbart op til 

den vestlige del af Skæ ggeskov. Heden er ikke besigtiget af amtet. På luftfoto ses at 

heden er helt lysåben i 2004, og med en glidende overgang til skoven. Visse partier ser 

ud til at bestå af hedelyng. Ansøger har oplyst at heden i dag afgræ sses af heste. 

Tålegræ nsen for en sådan hede ligger på 10-20 kg N/ha. 

Depositionen fra projektet øges fra 23,8 til 24,3, hvilket vil sige en forøgelse på 0,5 kg 

N/ha. Dermed er tålegræ nsen overskredet allerede før dette projekts belastning 

indregnes. En øget belastning på 0,5 kg N/ha/år vurderes ikke sig selv at kunne påvirke 

heden. Og da heden er af en begræ nset størrelse og afgræ sses findes der ikke grundlag 

for at inddrage den kumulative effekt. 

5LVEDNNH N RY 

Knap 400 m nordøst for Skovsrodvej 20 ligger overdrevet Risbakke, som er et fredet 

område. På luftfoto fremgår det at overdrevet er helt lysåbent og det plejes, formentlig 

med afgræ sning 

Overdrevet er delvis besigtiget i 1998, i forbindelse med en overtræ delse af § 3, under 

den tidligere ejer, beskyttelsen, hvor en del af den sydlige del af overdrevet blev 

oppløjet. Overdrevet er præ get af gødskning, dog er den del af overdrevet som er fredet 

tilsyneladende mindre gødsket. 

På baggrund af luftfoto vurderes den nordlige del af overdrevet at væ re mere artsrigt. 

Der sås bl.a. anemone, mark frytle, knold-ranunkel, håret høgeurt, alm. kongepen, vårgæ 

slingeblomst og rødknæ . På de mere gødskede arealer sås vorterod, lav ranunkel, 

alm. hønsetarm og alm. syre. Det fremgår af sagen fra 1998, at ansøger har købt 

arealerne. 

Tålegræ nse for overdrev er 10-20 kg N/ha, på de dele af overdrevet der er præ get af 

gødskning vurderes tålegræ nsen at ligge på 15-20 kg N/ha/år, mens tålegræ nsen på de 

øvrige dele formentlig ligger omkring 15 kg N/ha/år. 

Depositionen er beregnet til 19,9 -20,3, en forøgelse på 0,5 kg N/ha, som bevirker at 

tålegræ nsen lige overskredet. 

Da overdrevet har en betydelig størrelse, vurderes det at en forøgelse på 0,5 kg N/ha/år i 

kumulation med forøgelsen fra den tidligere screening er af størrelse, som vurderes at 

påvirke naturområdet i væ sentlig grad. Afgræ sning af området vil dog kunne opveje den 

negative effekt af mer-depositionen.

- 30 - 

N PR 

På nordsiden af Knudsø, ca. 1200 m syd for Skovsrodvej 20 ligger en A-målsat mose. 

Mosen er ikke besigtiget af amtet. Ud fra luftfoto ses at mosen består af træ er, 

formentlig en blanding af pil og rødel. Ud mod søen findes et bæ lte af mere urteagtig 

planter, formentlig tagrør eller rørgræ s. På kort tilbage fra 1842-99 er området også 

registreret som mose. 

Tålegræ nsen er afhæ ngig af om der er tale om en elle-mose eller en pile-sump. En ellemose 

har en tålegræ nse på 10-20 kg N/ha/år, mens en pilesump ikke vurderes at væ re 

følsom overfor kvæ lstofpåvirkning 

Deposition fra projektet er på 25,4 kg, som ikke øges ved udvidelsen. Dermed vil ikke 

ske en påvirkning af mosen, som følge af projektet 

+HGHU YHG %ROHW EDQNHU N KH RJ N KH 

Hederne er B-målsat i amtets Naturkvalitetsplan. De ligger syd for overdrevene Bolet 

banker, ca. 1300 m syd sydvest for Skovsrodvej 20. 

På luftfoto fra 1995 til 2004 se en vis tilgroning, der er dog stadig åbne områder, isæ r 

midt på arealet. Visse steder er hederne stæ rkt kuperet, og med udsigt over Knudsø. 

Området er besigtiget i 1994, hvor der allerede den gang blev konstateret en vis 

tilgroning med gyvel, brombæ r og eg i nogle områder. Andre steder nedslidt på grund af 

fæ rdsel. Den vestlige del blev dengang afgræ sset af får. Af karakteristiske arter blev 

blandt andet registreret alm. kongepen, liden blåklokke, gul snerre, hedelyng, håret 

høgeurt, lyng snerre, pille star og, revling. 

Tålegræ nsen vurderes at ligge på 10-20 kg N/ha/år. Depostionen er beregnet til ca. 18 

kg N/ha/år, både før og efter udvidelsen. På den baggrund vurderes projektet ikke at 

påvirke heden. 

2YHUGUHY YHG %ROHW EDQNHU N RY 

Overdrevet ligger på en øst/vestgående skråning i den sydlige del af Bolets banker, ca. 

1.150 m syd sydvest for Skovsrodvej 20. Overdrevet er B-målsat i amtets 

Naturkvalitetsplan. På luftfoto fra 2004, ses at overdrevet er fuldstæ ndig åbent. På den 

baggrund vurderes, at overdrevet må blive slået eller afgræ sset. 

Tålegræ nsen for overdrev er 10-20 kg. Depositionen er beregnet til 18,1, som ikke øges 

som følge af projektet. Dermed vurderes, at der ikke ske en væ sentlig påvirkning, som 

følge af projektet 

2YHUGUHY V\G IRU 7¡UULQJ N RY N RY 

Umiddelbart syd for Tørring ned til Knudsø, i nord-syd gående retning ligger to 

overdrev, som begge er B-målsat i amtets Naturkvalitetsplan. 

På luftfoto fra 2004 er overdrevene helt lysåbne, og de må derfor blive plejet med enten 

afgræ sning eller slæ t. Tålegræ nsen ligger på 10-20 kg. Der vil ikke ske en merdeposition 

som følge af udvidelsen, overdrevene vurderes derfor ikke at blive påvirket 

af projektet.

- 31 - 

/DQJPRVH N PR 

1300 m nordøst for Skovsrodvej 20 ligger en mose, som er B-målsat i amtets 

naturkvalitetsplan. Mosen er ikke besigtiget af amtet. På luftfoto fremgår det, at 

størsteparten af mosen er en skovsump, formentlig domineret af pil, som normalt 

vurderes ikke at væ re kvæ lstoffølsomt. 

I randen og centralt i mosen er mere lysåben partier, her vurderes tålegræ nsen at ligger i 

intervallet 15-25 kg N/ha/år. 

Det er beregnet at deposition ikke vil stige som følge af projektet. Desuden er 

naturtypen vurderet til ikke at væ re sæ rlig kvæ lstoffølsom. 

Naturområdet er B-målsat i amtets Naturkvalitetsplan 2005. En B-målsæ tning 

indebæ rer, at der kun i sæ rlige tilfæ lde gives tilladelse til mindre indgreb efter en 

konkret vurdering af indgrebets betydning for naturen. 

)RUXGV WQLQJHU 

Kvæ lstofdeposition på A-målsatte naturområder ved Bolet Banke må ikke i sig selv 

medføre en væ sentlig effekt og må ikke stige som følge af udvidelsen. 

Overdrevet ved Risbakke skal afgræ sses i sommerhalvåret 

9XUGHULQJ L IRUKROG WLO † RPUnGHU Det vurderes, at når kvæ lstofemissionen fra 

staldene reduceres med spalteskrabere i ko-stalden og fast, dræ net gulv i gold-ko stalden 

vil ingen naturområder, registreret efter naturbeskyttelseslovens § 3, vil blive væ sentligt 

påvirket af den ansøgte drift. Dermed opfyldes Regionplanens retningsliner for 

naturområder. 

%LODJ ,9 DUWHU 

Gennemgangen af forekomsten af bilag IV-arter og trusler mod disse i området er 

baseret på en kombination af amtets kendskab og de foreliggende beskrivelser af 

udbredelse på http://www2.skovognatur.dk/natura2000/. 

3DGGHU 

De padder, der kan forekomme i området iflg. NATURA 2000-hjemmesiden er: 

Spidssnudet frø og Stor vandsalamander. 

Århus Amt har ikke foretaget undersøgelser af forekomsten af de 2 paddearter i de 

vandhuller, der ligger indenfor udspredningsarealerne. 

Spidssnudet frø lever primæ rt i større sammenhæ ngende naturområder, der er 

næ ringsfattige. Da der tæ t på udspredningsarealerne findes naturområder, kan det ikke 

udelukkes, at spidssnudet frø forekommer indenfor visse dele af området. Spidssnudet 

frø er følsom overfor eutrofiering.

- 32 - 

Stor vandsalamander lever primæ rt i vandhuller beliggende i skov, men kan også findes 

i vandhuller på dyrkede marker. Det kan derfor ikke udelukkes, at Stor vandsalamander 

findes i området. Stor vandsalamander er meget følsom overfor eutrofiering. 

Amtet har den 27. august 1997 meddelt tilladelse til etablering af et vandhul (k632-01vh) 

beliggende indenfor et af udspredningsarealerne. Af aftalen vedrørende vandhullet 

fremgår, at de driftsmæ ssige vilkår, som er gæ ldende til og med 31.december 2008, og 

som kun omfattes af denne aftale at ”arealet rundt om vandhullet, i en afstand på 

minimum 10 meter friholdes i perioden for jordbehandling, gødskning og sprøjtning”. 

Det er Århus Amts opfattelse, at der også efter 31.december 2008 bør opretholdes en 10 

meter gødningsfri zone rundt om vandhullet for at sikre en god vandkvalitet. 

Da det ikke kan udelukkes, at både Spidssnudet frø og Stor vandsalamander findes i 

nogle af vandhullerne i området, samt at den øvrige flora og fauna i vandhullerne er 

meget følsom overfor eutrofiering, anbefales det for de øvrige vandhuller, der ligger 

inden for eller græ nser op til udspredningsarealerne, at der bør væ re en gødningsfri zone 

på minimum 10 meter for at sikre vandkvaliteten i de sårbare vandhuller og småsøer. 

Der findes ikke umiddelbart registrerede vandhuller inden for udbringningsarealerne. 

3DWWHG\U 

Flagermus: 

Ifølge NATURA2000-hjemmesiden er der mulighed for forekomst af følgende 

flagermus, der er optaget på bilag IV: Vand flagermus, Trold flagermus, Dvæ rg 

flagermus, Langøret flagermus, Syd flagermus, Brun flagermus, Brandts flagermus og 

Dam flagermus. Århus Amt har ikke nogle registreringer af forekomster af flagermus. 

Fæ lles for flagermusene er, at de trues, såfremt deres levesteder, sovesteder eller 

fourageringsområder forsvinder eller forringes. Endvidere kan mangel på 

overvintringspladser væ re et alvorligt problem. 

Det vurderes, at den ønskede landbrugsbedrift ikke har nogen effekt på flagermusene, 

da hverken levesteder, sovesteder, fourageringsområder eller overvintringspladser 

påvirkes af den nutidige eller fremtidige bedrift. 

2GGHU 

I forbindelse med Århus Amts undersøgelser af forekomst af Odder er arten bl.a. 

registreret ved Gudenå nedstrøms Birksø, Knud Å og Knud Sø. Odderen er endvidere 

registreret i forbindelse med DMUs NOVANA undersøgelser i 2004 til 2005 ved 

Knudbro 

Odderen kræ ver forholdsvis rent vand og forekomst af byttefisk. Gudenå, Knud Å og 

Knud Sø har generelt en god vandkvalitet, og vandkvaliteten kan dermed ikke virke 

begræ nsende for odderbestanden i denne del af Gudenå systemet. 

De primæ re trusler mod odderen i Danmark er utilsigtet fangst i ruser og utilstræ kkelig 

faunapassage ved trafikerede veje. Disse forhold har ikke noget med landbrugsbedriften 

at gøre. Da udspredningsarealerne er beliggende i stor afstand til både Gudenå og Knud

- 33 - 

Sø, vurderes udvidelsen af husdyrbruget ikke at have negativ betydning for 

odderbestanden i området. 

9XUGHULQJ L IRUKROG WLO ELODJ ,9 DUWHU Det vurderes, at der kan forekomme 

spidssnudet frø og stor vandsalamander i området, hvor ejendommen ligger, dog findes 

der ikke vandhuller inden for udbringningsarealerne. Flagermus og odder vurderes ikke 

at kunne blive påvirket af udvidelsen. 

/DQGVNDEHOLJH IRUKROG RJ Q\E\JJHUL 

I forbindelse med udvidelsen vil den nye stald blive opført i tilknytning til den 

eksisterende stald fra 2004. Det forventes, at staldene forbindes med en gang. Dermed 

kræ ves der ikke landzonetilladelse til byggeriet. 

Ingen af naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer overskrides ved den 

ønskede placering af den nye stald. 

)UHGQLQJ 

Arealet, hvor bygningerne ønskes opført, er omfattet af fredning, jf. 

Overfredningsnæ vnets kendelse af 30. december 1980 om fredning af arealer nord for 

Knudsø. 

Langt størstedelen af ejendommen ligger inden for fredningen. Kun den allersydligste 

del næ rmest Tørring er undtaget fredning, idet landsbyen Tørring er undtaget. 

Fredningens formål er at bevare arealerne i deres nuvæ rende tilstand. Der må derfor 

som udgangspunkt bl.a. ikke opføres ny bebyggelse. 

Ifølge kendelsens § 5b er fredningen dog ikke til hinder for, at der på en 

landbrugsejendom opføres ny bebyggelse, herunder ved tilbygning, eller foretages 

ombygning af eksisterende bebyggelse, når følgende 3 betingelser er opfyldt: 

1. at bebyggelsen er erhvervsmæ ssigt nødvendig for den pågæ ldende ejendoms 

drift som landbrugsejendom, 

2. at bebyggelsen opføres i umiddelbar tilknytning til de eksisterende bygninger på 

ejendommen eller er et læ skur for kreaturer, og 

3. at bygningshøjden ikke overstiger 12,5 m for avls- og driftsbygninger, dog 15 m 

for visse siloer, eller ikke overstiger 8,5 m for andre bygninger. 

Hvis ikke disse betingelser er opfyldt, kræ ver byggeriet tilladelse fra Fredningsnæ vnet. 

En tilladelse kan dog kun næ gtes, hvis: 

1. helhedsindtrykket vil blive æ ndret i væ sentlig grad og i uheldig retning, og der 

samtidig kan påpeges anden mulighed for placering og/eller ydre udformning, 

der funktionelt og uden væ sentlig merbekostning kan modsvare det af ejeren 

ønskede, 

2. det ønskede ikke tjener rimelige landbrugsøkonomiske formål, eller 

3. bygningshøjden overstiger de ovennæ vnte mål.

- 34 - 

Fredningsnæ vnet har ved en besigtigelse 5. april 2005 besluttet at byggeriet ikke kræ ves 

dispensation fra fredningen, fordi det er landbrugsbyggeri og det holder sig under 8,5 m 

i højden. 

/DQGVNDEHOLJH LQWHUHVVHU 

Landskabet omkring landsbyen Tørring nord for Knudsø er karakteriseret af et 

højtliggende moræ neplateau. Området præ ges af en ræ kke langstrakte og parallelt 

forløbende israndsbakker, der er dannet i sidste istid. 

Ejendommen Skovsrodvej 20 ligger ca. 400 m nord for Tørring. Gården ligger nord for 

Ry, 1,7 km i luftlinje og knap 4 km ad vej. Gården ligger på en jæ vn 

smeltevandsterrasse som mod syd går ned i en dyb dal som danner Knudsø. 

Fra ejendommen er der mod syd et fladt dyrket areal ned mod Tørring. Knudsø kan ikke 

ses fra ejendommen da den ligger dybt i en dal, men i horisonten ses de skovklæ dte 

bakker syd for Knudsø. 

Mod vest er der på samme måde et fladt landskab med dyrkede arealer i små marker. I 

horisonten mod øst ses igen de skovklæ dte bakker med himmelbjergtårnets markante 

silhuet. Bakkerne er stejle og gennemskåret af mange markante dalsystemer 

Mod øst stiger landskabet jæ vnt, men er dog stadig dyrket landbrugsareal i relativt små 

” skæ ve” marker. Stigningen er jæ vn og i baggrunden ses et vidtstrakt skovområde med 

nåletræ er, hvoraf det næ rmeste er Skæ ggeskov. 

Mod nord finder man det mest iøjnefaldende område omkring ejendommen. De første 

ca. 3-400 meter er det landbrugsareal samt veje, men ca. 400 meter fra ejendommen 

findes det kuperede randmoræ nelandskab med Risbakke, Sølvknold, Tippethøj og 

Kræ mmerhøj. Alle er bakker i den samme bakkekam, og de ligger med en højde på 95- 

108 meter over havet. Bakkerne er græ sbevokset, dog med små spredte grupper af træ er 

buske. 

Fra Risbakke er der mod syd og øst en udsigt ned over den flade smeltevandsterrasse 

hvorpå ejendommen ligger. Herfra kan man også mod syd skimte Knudsø og 

Landsbyerne Tørring og Tulstrup. 

Landsbyerne ligger på kanten mellem den flade smeltevandsterrasse og skråningerne 

ned imod Knudsø. Tørring består af en samling på ca. æ ldre 30 huse og et par gårde, 

hvoraf den mest markante er Tørringgård. Husene ligger omkring landevejen hvilket gør 

landsbyen forholdsvis lang, set på afstand.

Den eksisterende stald set fra Risbakke 

- 35 - 

Visualisering af den nye stald, set fra Risbakke 

Skovsrodvej 20 set fra syd ved Tørring med Risbakke i baggrunden

- 36 - 

9XUGHULQJ DI ODQGVNDEHOLJH IRUKROG 

Visualiseringen foretaget fra Risbakke, viser at den nye staldbygning kommer til at 

ligge foran den eksisterende stald, på en måde så helhedsindtrykket ikke æ ndres 

væ sentligt i forhold til det eksisterende. Set fra Tørring, vil den nye stald stort set væ re 

skjult bag stuehus og den eksisterende staldbygning. Desuden vil der blive plantet 

læ hegn, som med tiden vil dæ kke for bygningerne. 

Samlet set vurderes det således, at projektet ikke vil påvirke landskabet væ sentligt. 

‘YULJH IRUKROG 

Århus Amt vurderer, at husdyrproduktionen på Skovsrodvej 20 ikke vil få væ sentlig 

indvirkning på omgivelserne i øvrigt, herunder på de klimatiske forhold, den 

arkitektoniske og arkæ ologiske kulturarv, offentlighedens adgang til landskabet eller de 

som følge af miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske forhold. 

$IY UJHIRUDQVWDOWQLQJHU 

Afvæ rgeforanstaltninger er beskrevet i kapitel 3 og kan opsummeres således: 

• Deposition af kvæ lstof på A-målsatte naturområder ved Bolets banke må 

ikke stige som følge af udvidelsen 

• Overdrev ved Risbakke skal afgræ sses i sommerhalvåret 

• Mindst10 m bræ mme mellem udbringningsareal og Skæ ggeskov Bæ k 

• Fosfor-balance på alle arealer 

• Kvæ lstof overskuddet må ikke overstige overskuddet ved den lovlige drift, 

på 8.500 kg N/år 

(YHQWXHOOH PDQJOHU YHG RSO\VQLQJHUQH RJ YXUGHULQJHUQH 

VVM-redegørelsen og vurderingerne er baseret på de oplysninger, der er modtaget fra 

ansøger, og på amtets egne oplysninger om områdets natur- og miljøforhold og dets 

sårbarhed. Det er amtets vurdering, at der ikke er væ sentlige mangler i oplysningerne, 

og at alle væ sentlige miljøpåvirkninger indgår i vurderingen. 

6DPPHQIDWWHQGH YXUGHULQJ 

$PWVUnGHWV IRUVODJ 

9XUGHULQJ Den ansøgte udvidelse af kvæ g-besæ tningen på Skovsrodvej 20 vil kunne 

ske i overensstemmelse med regionplanens retningslinier for grundvand, overfladevand, 

landskab og natur, under forudsæ tning af, at de stillede forudsæ tninger efterkommes. 

)UDYDOJWH DOWHUQDWLYHU 

Alternativet til den ansøgte produktion vil væ re at bibeholde produktionen på 249 DE. I 

dette tilfæ lde vil der ikke kunne opstilles forudsæ tninger vedrørende produktionen. .

- 37 - 

%LODJ 1. Oversigtskort 

2. Bedriftens bygningsanlæ g 

3. Bedriftens udbringningsarealer og regionplanens udpegninger 

4. Udpegningsgrundlag for de internationale naturbeskyttelsesområder 

5. Resume af bemæ rkninger i første offentlighedsfase 

6. Forslag til miljøgodkendelse

BILAG 1 

Skovsrodvej 20 

Mål 1:50.000

BILAG 2

Signaturforklaring 

Udspredningsarealer 

Ejet 

Forpagtet 

Aftaleareal 

1DWXURPUnGHU † 

eng 

hede 

mose 

overdrev 

vandhuller 

Nitratfølsomme vandindvindingsområder 2005 

Nitratfølsomme boringer udenfor OSD 

Nitratfølsomme områder 

Uafklaret 

S m edebæk 

Mølledal Bæk 

Kærsmølle Bæk 

Smedebæk 

Bomholt Bæk 

Alling Bæk 

Gudenå 

Alling Bæk 

Bomholt Bæk 

Maskenkol Bæk 

Vedr.: 


8680 Ry 

Dato: 24. maj 2006 

Jr. nr. 8-50-737-5-05 

Sagsbeh.: ibp 

Mål:1:24.495 


Skæggeskov Bæk 

Knudhule Bæk 

Knudhule Bæk 

Århus Amt 

Natur & Miljø 

Afdeling: 

Landbrug 

Skæ ggeskov Bæ k 

K nudå 

© Kort og matrikelstyrelsen 

© Kortet må alene anv. iflg. aftale med kortejer 

Skæggeskov Bæk

Fuglebeskyttelsesområde nr. 15 Bilag 4 

SPA 15 Randers og Mariager Fjorde og Ålborg 

Bugt, sydlige del 

Vejlednin 

g 

Pibesvane T F2, F4 

Sangsvane T F2, F4 

Klyde Y F1 

Hjejle T F2,F5 

Fjordterne Y F1 

Havterne Y F1 

Dværgterne Y F3 

Skarv T F4 

Knopsvane T F4 

Lysbuget knortegås T F4 

Gravand T F4 

Bjergand T F4 

Ederfugl T F4 

Sortand T F4 

Fløjlsand T F4,F7 

Hvinand T F4 

Stor skallesluger T F4 

Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. Fuglebeskyttelsesområder 

er med til at opretholde og sikre levestederne. I Danmark er områderne især vigtige for mange 

vandfugle. Fuglebeskyttelsesområder er en del af NATURA 2000. 

Udpegningsgrundlaget omfatter de arter, for hvilke det skal sikres, at de kan overleve og 

formere sig i deres udbredelsesområde. 

For at en art kan indgå i udpegningsgrundlaget skal arten være angivet på EFfuglebeskyttelsesdirektivet 

bilag 1, jf. artikel 4, stk. 1 eller regelmæssigt forekomme i antal af 

international eller national betydning, jf. artikel 4, stk.2. 

For de arter der opfylder betingelser efter artikel 4, stk. 1 og/eller stk. 2 er det angivet i hvilke 

perioder af artens livscyklus denne forekommer i de udpegede beskyttelsesområder: 

Y: Ynglende art. 

T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. 

Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. 

Det er desuden angivet hvilke kriterier, der ligger til grund for vurderingen af, om arten opfylder 

ovennævnte betingelser: 

• F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler 

regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale 

bestand. 

• F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del 

af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal 

arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende 

antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at 

bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller 

mere af den nationale bestand. 

• F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten 

bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende 

arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade. 

• F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende 

antal, dvs. at den i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand 

inden for trækvejen af fuglearten.

• F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder 

med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt 

forekommer mindst 20.000 vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger. 


bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark. 


bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i 

isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende. 

EF-habitatområde nr. 14 

14 

Ålborg Bugt, Randers 

Fjord og Mariager Fjo 

rd 

1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 

1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 

1103 Stavsild (Alosa fallax) 

1355 Odder (Lutra lutra) 

1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 

1903 Mygblomst (Liparis loeselii) 

1110 

Sandbanker med lavvandet vedvarende 

dække af havvand 

1130 Flodmundinger 

1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 

1150 *Kystlaguner og strandsøer 

1160 Større lavvandede bugter og vige 

1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 

1310 

Vegetation af kveller eller andre enårige 

strandplanter, der koloniserer mudder og sand 

1330 Strandenge 

2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 

2120 Hvide klitter og vandremiler 

2130 

2140 

2180 

*Stabile kystklitter med urteagtig vegetation 

(grå klit og grønsværklit ) 

*Kystklitter med dværgbuskvegetation 

(klithede) 

Kystklitter med selvsåede bestande af 

hjemmehørende træarter 

2190 Fugtige klitlavninger 

2250 *Kystklitter med enebær 

3150 

Næringsrige søer og vandhuller med 

flydeplanter eller store vandaks 

4030 Tørre dværgbusksamfund (heder)

5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 

6120 

6210 

6230 

*Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation 

på kalkholdigt sand 

Overdrev og krat på mere eller mindre 

kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 

*Artsrige overdrev eller græsheder på mere 

eller mindre sur bund 

7230 Rigkær 

9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 

9130 Bøgeskove på muldbund 

9160 

Egeskove og blandskove på mere eller mindre 

rig jordbund 

9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 

91E0 

181 Silkeborgskovene 1166 

*Elle- og askeskove ved vandløb, søer og 

væld 

Stor vandsalamander (Triturus cristatus 

cristatus) 

1355 Odder (Lutra lutra) 

3110 

Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller 

(lobeliesøer) 

3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 

3150 

3270 

7140 

Næringsrige søer og vandhuller med 

flydeplanter eller store vandaks 

Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige 

planter 

Hængesæk og andre kærsamfund dannet 

flydende i vand 

9120 Bøgeskove på morbund med kristtorn 

9130 Bøgeskove på muldbund 

91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 

91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 

Strengt beskyttede dyrearter - bilag IV 

Nedenfor findes en liste over alle de dyrearter, som tilhører eller inden for de sidste hundrede år 

har tilhørt den danske fauna, og som findes på bilag IV i EF-habitatdirektivet. 

Arter markeret med + regnes for uddøde i Danmark. De er dog taget med, da det er muligt, at 

de genfindes eller genindvandrer. 

Arter mærket med * kendes kun fra Danmark som sjældne strejfgæster. Det gælder en lang 

række hvalarter og alle havskildpadder.

PATTEDYR / MAMMALIA 

SMÅFLAGERMUS / MICROCHIROPTERA 

Vandflagermus (Myotis daubentoni) 

Damflagermus (Myotis dasycneme) 

Skægflagermus (Myotis mystacinus) 

Brandts Flagermus (Myotis brandtii) 

Frynseflagermus (Myotis nattereri) 

Bechsteins Flagermus (Myotis bechsteini) 

Skimmelflagermus (Vespertilio murinus) 

Sydflagermus (Eptesicus serotinus) 

Nordflagermus (Eptesicus nilssoni) 

Brunflagermus (Nyctalus noctula) 

Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) 

Langøret Flagermus (Plecotus auritus) 

Dværgflagermus (Pipistrellus pipistrellus) 

Troldflagermus (Pipistrellus nathusii) 

GNAVERE / RODENTIA 

Hasselmus (Muscardinus avellanarius) 

Birkemus (Sicista betulina) 

ROVDYR / CARNIVORA 

Odder (Lutra lutra) 

HVALER / CETACEA 

Marsvin (Phocoena phocoena) 

Hvidnæse (Lagenorhynchus albirostris) 

Hvidskæving (Lagenorhynchus acutus) 

Grindehval (Globicephala melas) 

Spækhugger (Orcinus orca) 

Halvspækhugger (Pseudorca crassidens)* 

Rissos delfin (Grampus griseus)* 

Øresvin (Tursiops truncatus)* 

Almindelig delfin (Delphinus delphis)* 

Hvidhval (Delphinapterus leucas)* 

Døgling (Hyperoodon ampullatus)* 

Almindelig næbhval (Mesoplodon bidens)* 

Kaskelot (Physeter macrocephalus) 

Vågehval (Balaenoptera acutorostrata) 

Brydeshval (Balaenoptera brydei) 

Blåhval (Balaenoptera musculus)* 

Finhval (Balaenoptera physalus)* 

Sejhval (Balaenoptera borealis)* 

Pukkelhval (Megaptera novaeangliae)* 

KRYBDYR / REPTILIA 

SKILDPADDER / TESTUDINATA 

Læderskildpadde (Dermochelys coriacea) 

Uægte karette (Caretta caretta)* 

Bastardskildpadde (Lepidochelys kempii)* 

Sumpskildpadder / Emydidae 

Europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis) 

ØGLER / SAURIA 

Markfirben (Lacerta agilis) 

SLANGER / OPHIDIA 

Glatsnog (Coronella austriaca) + 

Æskulapsnog (Elaphe longissima) + 

PADDER / AMPHIBIA 

HALEPADDER / CAUDATA 

Stor vandsalamander (Triturus cristatus) 

SPRINGPADDER / ANURA 

Klokkefrø (Bombina bombina)Løgfrøer / 

Pelobatidae 

Løgfrø (Pelobates fuscus) 

Løvfrøer / Hylidae 

Løvfrø (Hyla arborea) 

Spidssnudet frø (Rana arvalis) 

Springfrø (Rana dalmatina) 

Strandtudse (Bufo calamita) 

Grønbroget tudse (Bufo viridis) 

FISK / PISCES 

LAKSEFISK / SALMONIFORMES 

Snæbel (Coregonus oxyrhynchus), opstigende 

(anadrome) populationer i visse dele af Nordsøen 

INSEKTER / INSECTA 

BILLER / COLEOPTERA 

Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) 

Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus) 

Eremit (Osmoderma eremita) 

SOMMERFUGLE / LEPIDOPTERA 

Sortplettet blåfugl (Maculinea arion) 

GULDSMEDE / ODONATA 

Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis)Libeller / 

Libellulidae 

Åkande-kærguldsmed (Leucorrhinia caudalis) + 

Østlig kærguldsmed (Leucorrhinia albifrons) + 

Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) 

Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) 

BLØDDYR / MOLLUSCA 

MUSLINGER / BIVALVIA 

Tykskallet malermusling (Unio crassus)

ÅRHUS AMT J.nr. 8-50-737-5-05 

Natur og Miljø Den 24. maj 2006 

N&M Landbrug Irene Bjerrum Paulsen 

NOTAT 

Resumé af bemærkninger i 1. offentlighedsfase 

Enslydende bemærkning fra fire hold naboer: 

Der udtrykkes bekymring for udvidelsen på Skovsrodvej 20, dels på grund af nærhed til by, 

og dels op grund af landskabsfredningen Knudsø. 

Det påpeges at der i dag er store lugtgener og stor flueplage, ved den nuværende produktion 

på bedriftens anden ejendom, som ligger i Tørring. I forhold til fredningen ønskes at en visuel 

fremstilling skal indgår i beslutningsgrundlaget. 

Danmarks Naturfredningsforening, Ry 

Udtrykker bekymring for landskabsfredningen, nærhed til bymæssige bebyggelse, nedsivning 

af kvælstof til grundvand, udvaskning af kvælstof og fosfor til søer og vandløb, øget 

ammoniak deposition på omkring liggende naturområder. Det anføres, at alle disse punkter 

bør belyses i VVM-redegørelsen. 

Ansøgers kommentar til bemærkninger: 

Udvidelsen på Skovsrodvej 20 skal ses som en del af en proces, der gennemføres blandt andet 

for at aflaste staldene på Tørringgård. Ved at flytte køer og småkalve til Skovsrodvej 20 

forventes, at støj i forbindelse med malkeanlæg og tankbiler mindskes væsentligt. Da fluerne i 

høj grad er knyttet til småkalvene forventes, at også gener af fluer vil mindskes væsentligt. 

Skovsrodvej 20 ligger mere end de lovbefalede 300 m væk fra nabobebyggelse, og det nye 

staldanlæg ligger nord for de øvrige bygninger på Skovsrodvej 20, dermed væk fra Tørring. 

Den nye bygninger bliver bygget i samme materialer som den eksisterende stald, og der vil 

blive beplantet omkring hele gårdanlægget. 

Århus Amts kommentar til bemærkningerne: 

Alle de emner, der er nævnt i bemærkningerne, er behandlet i VVM-redegørelsen. I forhold til 

kvælstofoverskud, fosforoverskud, ammoniakfordampning og nærhed til vandløb er der 

opstillet forudsætninger i regionplantillægget, som skal sikre at regionplanens retningslinjer 

overholdes, og at den omkringliggende natur og miljø ikke vil blive påvirket af udvidelsen. 

I forhold til fredningen, har fredningsnævnet vurderet sagen. De vurderer at det ansøgte 

byggeri ikke er i strid med fredningen. 

I forhold til landskabelige interesser, er der tegnet en visualisering af den ansøgte stald, og det 

er vurderet, at den ikke væsentligt vil ændre udsigten fra Rishøj, som den i dag. 

I forhold til naboer er alle afstandskrav i Husdyrgødningsbekendtgørelsen overholdt, og det 

vurderes at være tilstrækkeligt.

Teknisk Udvalg 

Bilag 6 

Dato: Journalnummer: Løbenummer: Sagsbehandler: 

29. juni 2006 0203-0839 Peter Frieboe, Ry Kommune 

Lene Thorgaard, MiljøCenter 

Horsens I/S 

Godkendelse af kvægfarm i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. 

Dato: _______2006 

Virksomhedens art og 

Listebetegnelse: Anlæg for husdyrproduktion for mere end 250 dyreenheder 

(I 101(a)) 

Virksomhedens ejere: Flemming og Steen Weigelt Rasmussen 

Virksomhedens adresse: Skovsrodvej 20, 8680 Ry 

Virksomhedens CVR nr.: 21 28 83 81 / 26 59 50 10 

Ejendommens matr. nr.: matr. nr. 4l m.fl. Tørring By, Tulstrup. 

Ejendommens ejer: Steen Weigelt Rasmussen 

Skovsrodvej 20, 8680 Ry 

Tilsynsmyndighed: Ry Kommune

MILJØGODKENDELSE 

Vedr. miljøgodkendelse af udvidelse af kvægfarm, beliggende Skovsrodvej 20, 8680 Ry, på ejendommen 

matr. nr. 4l m.fl. Tørring By, Tulstrup, tilhørende Steen Weigelt Rasmussen. 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 

Virksomheden er omfattet af liste over godkendelsespligtige virksomheder, som skal godkendes 

efter Miljøbeskyttelsesloven kap. 5, listepunkt I 101(a), jf. bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 

2004 om godkendelse af listevirksomhed. 

SAMMENDRAG 

Dansk LandbrugsRådgivning har på vegne af Flemming og Steen Weigelt Rasmussen i juni 2005 

ansøgt om VVM-vurdering og miljøgodkendelse til udvidelse af eksisterende kvægfarm fra 249,4 

til 403,1 dyreenheder på ejendommen Skovsrodvej 20, 8680 Ry. 

Århus Amt har den _______2006 vedtaget tillæg til Regionplan 2005. Amtet har stillet vilkår, der 

indgår i denne godkendelse. 

VURDERING 

MiljøCenter Horsens I/S vurderer på baggrund af forudsætningerne beskrevet i ”Grundlaget for 

godkendelsen”, at virksomheden efter udvidelsen fortsat kan drives det pågældende sted uden væsentlige 

gener for omgivelserne i overensstemmelse med Miljøbeskyttelseslovens regler. 

VILKÅR 

Ry Kommune godkender hermed kvægproduktionen efter Miljøbeskyttelseslovens § 33. Godkendelsen 

gives på følgende vilkår: 

DRIFT 

1. Godkendelsen omfatter 335 malkekøer (tung race) samt 50 småkalve (0-2 mdr.), svarende til i 

alt 403,1 dyreenheder. 

2. Virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med de ved sagens behandling 

fremkomne oplysninger, jf. afsnittet ”Grundlaget for miljøgodkendelsen”, i det omfang, at de 

ikke er ændret i afgørelsen. 

3. Ejendommene og deres omgivelser skal renholdes således, at der ikke forekommer væsentlige 

gener uden for ejendommenes skel i form af røg, ildelugt eller uhygiejniske forhold. 

4. Indretning og drift af stalde, opbevaringsanlæg og afløbssystemer samt udbringning af husdyrgødning 

skal være i overensstemmelse med reglerne i den til enhver tid gældende husdyrgødningsbekendtgørelse 

p.t. bekendtgørelse nr. 604 af den 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt 

dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (kopi er vedlagt). 

5. Virksomheden må ikke udvides eller ændres på en sådan måde, der efter Ry Kommunes skøn 

indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt. 

Side 2 

29. juni 2006

6. Ændringer i ejerforhold (eller hvem der er ansvarlig for driften) skal meddeles tilsynsmyndigheden. 

7. Til dokumentation for at produktionen ligger indenfor godkendelsens rammer skal der, hvis 

Ry Kommune kræver det, indsendes kopier af relevante dele af afsluttede årsskatteregnskaber 

med kvitteringer og/eller afregninger fra slagteri inkl. eksportafregninger. 

STØJ 

8. Virksomhedens støjbelastning, målt udendørs som det ækvivalente, konstante, korrigerede 

støjniveau i dB(A) målt ved nærmeste nabobeboelse må ikke overstige følgende grænseværdier: 

Mandag-fredag 07.00 – 18.00 55 dB(A) 

lørdag 07.00 – 14.00 55 dB(A) 

mandag-fredag 18.00 – 22.00 45 dB(A) 

lørdag 14.00 – 22.00 45 dB(A) 

søn- og helligdage 07.00 – 22.00 45 dB(A) 

alle dage 22.00 – 07.00 40 dB(A) 

Støjens spidsværdier må ikke overstige 55 dB(A) om natten. 

9. Transport mellem de to ejendomme bør så vidt muligt foregå mellem kl. 07.00 – 18.00. 

10. Virksomheden skal – såfremt Ry Kommune finder det nødvendigt – dog højst èn gang årligt - 

dokumentere, at støjniveauet er overholdt. 

LUFT 

11. Virksomheden må ikke give anledning til væsentlige lugt- og støvgener udenfor virksomhedens 

areal. Det er Ry Kommunes vurdering om lugt- eller støvgener er væsentlige. 

12. Til imødegåelse af lugtgener skal afkast til ventilationsanlæg og staldafsnit vedligeholdes og 

rengøres i fornødent omfang. Nye afkast skal være ført over tag. 

SPILDEVAND 

13. Påfyldning og rengøring af marksprøjte (ind eller udvendig) skal ske på befæstet plads med 

afløb til godkendt beholder eller i marken såfremt der anvendes marksprøjte med integreret 

skylle- og rengøringssystem. 

14. Ensilage i markstakke skal etableres på arealer, hvor der ikke er fare for afstrømning af saft. 

15. Overfladevand fra omkringliggende befæstede arealer samt dræn- og tagvand fra bygningerne 

må ikke give anledning til gener i vandløb. Vandet må ikke indeholde andre stoffer end hvad 

der er normalt forekommende i overflade- og drænvand. 

GØDNINGSHÅNDTERING 

16. Udbringning af gylle skal ske efter god nabopraksis og med hensyntagen til vindens retning 

og meteorologiske forhold. 

Side 3 

29. juni 2006

17. Dybstrøelse lagt i markstak eller på møddingsplads skal overdækkes med kompostdug eller 

lufttæt materiale. 

18. Det skal sikres at der altid findes et effektivt flydelag i gyllebeholder samt dykket indløb, sikret 

mod tilbageløb. Der skal løbende og regelmæssigt én gang om måneden føres optegnelser i 

en logbog om tilstanden og tætheden af flydelaget. Logbogen føres i overensstemmelse med 

Skov- og Naturstyrelsens anvisninger. 

19. Der skal etableres timer på pumpe til overpumpning til gylletank, så pumpen kører maximalt 

30 minutter ad gangen. 

20. Der skal til enhver tid over for Ry Kommune kunne fremlægges sædskifte- og gødningsplaner, 

som kan dokumentere, at gødningen udbringes miljømæssigt forsvarligt. Ligeledes skal 

der kunne fremsendes dokumentation for tilstrækkelig opbevaringskapacitet af husdyrgødning. 

21. Deposition af kvælstof på A-målsatte naturområder ved Bolets banke må ikke stige som følge 

af udvidelsen. 

22. Overdrev ved Risbakke skal afgræsses i sommerhalvåret. 

23. Der udlægges en dyrkningsfri bræmme på minimum 10 meter på udbringningsarealer langs 

Skæggeskov Bæk for at beskytte vandløbet mod tilførsler af næringsstoffer fra markerne som 

følge af udvaskning og erosion. 

24. Til dokumentation af fosforbalancen skal der udarbejdes årlige regnskaber for tilførsel og fraførsel 

af fosfor på udbringningsarealerne. Der skal være fosforbalance på alle udbringningsarealer. 

25. Til dokumentation af kvælstofbalancen skal der udarbejdes årlige regnskaber for tilførsel og 

fraførsel af kvælstof på udbringningsarealerne. Produktionens samlede kvælstofoverskud må 

ikke overstige 8.500 kg N pr. år. 

AFFALD 

26. Opbevaring af farligt affald skal ske forsvarligt og i henhold til gældende regler, fx under tag 

med fast bund med opkant uden mulighed for afløb og med opsamlingskapacitet til en mængde, 

svarende til rumfanget af den største benyttede beholder/tromle, eller indendørs på tæt befæstet 

areal. Ved spild eller uheld må flydende affald ikke kunne løbe i afløbssystemet eller 

forårsage forurening af jorden eller grundvand. 

27. Der må maksimalt være et oplag af farligt affald i form af spildolie på 400 liter. 

28. Bortskaffelse af farligt affald skal ske efter Ry Kommunes regulativ for farligt affald. 

29. Øvrigt erhvervsaffald og husholdningsaffald skal bortskaffes efter Ry Kommunes regulativer. 

Side 4 

29. juni 2006

30. Døde dyr skal afleveres til destruktionsanstalt. Opbevaring skal ske i lukkede containere, som 

skal tømmes mindst 1 gang om ugen. Større dyr skal opbevares under kappe. I tidsrummet 

mellem afhentninger må opbevaringen ikke give anledning til uhygiejniske forhold. 

31. Afbrænding af affald må ikke finde sted. 

ØVRIGT 

32. Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med de af 

Statens Skadedyrlaboratorium foreskrevne retningslinier for fluebekæmpelse (kopi er vedlagt). 

33. Sprøjtebevis/-certifikat skal være opnået af den person som foretager sprøjtningen på de for 

driften nødvendige arealer, jf. bekendtgørelse nr. 360 af 24. maj 1993 om undervisning af erhvervsmæssige 

brugere af bekæmpelsesmidler. 

34. Bekæmpelsesmidler som klassificeres som giftige og meget giftige skal opbevares i aflåst 

giftrum. 

VED EVENTUEL OPHØR AF DRIFTEN 

35. Såfremt driften af virksomheden varigt ophører, skal der træffes de nødvendige foranstaltninger 

for at bringe stedet tilbage til tilfredsstillende tilstand efter Ry kommunes skøn. 

GODKENDELSENS VARIGHED 

Når der er forløbet mere end 8 år kan Ry Kommune første gang i henhold til § 41 stk. 5 i Miljøbeskyttelsesloven 

ændre vilkårene til udvidelsen, når det er miljømæssigt begrundet, eller der er udviklet 

renere teknologi. 

Den 8-årige retsbeskyttelse til udvidelsen udløber således i 2015. 

Herefter skal Ry Kommune regelmæssigt og mindst hver 10. år tage godkendelsen op til revurdering 

og om nødvendigt ændre vilkårene ved påbud efter § 41 i Miljøbeskyttelsesloven. 

Denne godkendelse er en samlet godkendelse for hele kvægproduktionen, og erstatter den tidligere 

miljøgodkendelse af 7. februar 2005. 

Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra dato. 

ANKEVEJLEDNING 

Afgørelsen vil blive bekendtgjort i Annoncebladet Ry den ____ 2006. Afgørelsen kan herefter 

påklages til Skov- og Naturstyrelsen. 

Eventuel klage skal stiles til Skov- og Naturstyrelsen og indsendes til Ry Kommune, Knudsvej 34, 

8680 Ry. Klagen skal være Ry Kommune i hænde senest den _____ 2006. 

Eventuel klage skal sendes til Ry kommune af den, der må antages at have en væsentlig individuel 

interesse i sagens udfald samt af klageberettigede foreninger og organisationer jf. Miljøbeskyttelsesloven 

§ 74. 

Side 5 

29. juni 2006

Klagen skal i givet fald stiles til: 

Skov- og Naturstyrelsen 

Haraldsgade 53 

2100 København Ø 

De vil blive underrettet fra Ry Kommune, såfremt godkendelsen påklages. 

Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at 

afgørelsen er meddelt. Fristen regnes fra annonceringsdatoen. 

Denne godkendelse fritager ikke for indhentning af godkendelse efter anden lovgivning. 

Venlig hilsen 

Peder Porse Knud Martin Kjeldsen 

Teknisk Udvalgs formand Teknisk Chef 

KOPI 

- MiljøCenter Horsens I/S, Robert Holms Vej 3, 8700 Horsens 

- Århus Amt, Lyseng Alle 1, 8279 Højbjerg 

- Embedslægeinstitutionen, Østergade 1, 2, 8100 Århus C 

- Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 4, Postboks 1228, 0900 København C 

- Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø 

- Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite v/Olav Møller, Engvej 9, Gl. Rye, 8680 Ry 

- Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle 

- Greenpeace, Bredgade 20, Baghuset 4, 1260 København K. 

- Friluftsrådet – v/Ole Bøgh Winther, F.G.E. Rostrupsvej 16, 8000 Århus C. 

Side 6 

29. juni 2006

GRUNDLAGET FOR GODKENDELSEN 

LOVGRUNDLAG 

Lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 om Miljøbeskyttelse (kap. 5 om forurenende virksomhed) 

Bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed 

Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. 

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 878 af 19. september 2005. 

Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. med senere ændringer 

i bekendtgørelse nr. 161 af 19. marts 2004 (vedr. afstandskrav) og bekendtgørelse nr. 813 af 19. juli 2004 

(vedr. dyreenheder). 

Bekendtgørelse nr. 1006 af 20. oktober 2005 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen). 

Bekendtgørelse nr. 633 af 27. juni 2005 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. 

Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald med senere ændringer. 

Ry Kommunens regulativ for erhvervsaffald. 

Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/97 - Godkendelse af husdyrbrug – 2. udgave. 

Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/84 - Ekstern støj fra virksomheder. 

Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/85 - Begrænsning af lugtgener fra virksomheder. 

Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/90 - Begrænsning af luftforurening fra virksomheder. 

Landbrugets vejledning om erhvervsmæssigt dyrehold mv., 7. udgave, april 2003. 

FMK’s ”Vejledende retningslinier for vurdering og begrænsning af gener fra stalde” fra 2002 

PLANGRUNDLAG 

Ry Kommunes Kommuneplan 2001-2012. 

Regionplan 2005 for Århus Amt. 

SAGSAKTER 

Ansøgning fra LRØ om VVM-vurdering juni 2005. 

Udkast af juni 2006 til Regionplantillæg fra Århus Amt vedr. udvidelse af produktionen til 403,1 dyreenheder. 

Supplerende oplysninger fra LRØ modtaget den 8. juni 2006. 

BELIGGENHED OG EJERFORHOLD 

Virksomheden er beliggende på ejendommen Skovsrodvej 20, 8680 Ry, matr. nr. 4l, Tørring By, Tulstrup. 

Ejendommen er beliggende i landzone. 

Ifølge regionplan for Århus Amt 2005 er virksomheden beliggende i jordbrugsområde. 

Nærmeste nabobeboelse er beliggende ca. 340 meter nord for virksomheden. 

Der er 400 meter til Tørring by, som er en landsby. Ry, som er nærmeste byzone, ligger ca. 1700 meter mod øst. 

Virksomheden ejes og drives af brødrene Flemming og Steen Weigelt Rasmussen, der bor hhv. Tulstrupvej 35, Tørring, 

8680 Ry og Skovsrodvej 20, 8680 Ry. 

Skovsrodvej 20 drives sammen med Tulstrupvej 35, hvor der er opdræt. 

DYREHOLD OG AREAL 

Den eksisterende drift udgør 212 malkekøer (tung race), svarende til 249,4 dyreenheder. 

Fremtidig drift vil være 335 malkekøer (tung race), svarende til 394,1 dyreenheder og 50 småkalve (0-2 mdr.), svarende 

til 9,0 dyreenheder. 

I alt svarende til 403,1 dyreenheder. 

Dyrene går inde hele året. 

I forbindelsen med udvidelsen af dyreholdet vil der blive bygget en malkestald med opsamlingsplads og separations-, 

behandlings- og kælvningsafdeling. 

Den eksisterende kostald, der er bygget i 2005, er en sengestald med spaltegulv og rundskyl med spalteskrabere. 

Side 7 

29. juni 2006

I den nye serviceafdeling indrettes en malkestald. Foran denne anlægges en opsamlingsplads med plads til 200 køer. 

Opsamlingspladsen får fast gulv og skrabes/skylles efter malkning. Malkecentret forbindes med sengestalden via en 3 

meter bred spaltebelagt drivgang. 

Behandlings- og goldkoafdelingen indrettes med sengebåse og fast gulv med gummibelægning og skrabere i gangen. 

Behandlingsafdelingen bruges til kortvarige behandlinger af køerne, inden de lukkes tilbage i sengestalden.. 

I goldkoafdelingen går køerne ca. 7 uger inden kælvning, idet de ikke skal malkes og derfor skal fodres anderledes. 

Kælvningsafdelingen indrettes med dybstrøelse i hele arealet, Her går køerne ca. 1 uge i forbindelse med kælvningen. 

Kalvene i alderen 0-2 måneder vil blive opstaldet nær det nye malkecenter i udendørs vogne med strøede bokse. 

Både den eksisterende sengestald og det nye malkecenter ventileres naturligt med gardiner i siden og åben kip i taget. 

I malkestalden vil der desuden komme mekanisk ventilations- og varmeanlæg til at holde malkestalden frostfri. 

Desuden laves et siloanlæg med 2 plansiloer på 20 x 60 meter, i alt 2400 m 2 . 

Den eksisterende bebyggelse består af stuehus, staldbygninger, foderlade, og maskinhus. Det er planlagt at de ældste 

staldbygninger skal fjernes. 

Virksomheden råder selv over 61,1 ha til udspredning af husdyrgødning. 

Virksomheden har forpagtet 63,4 ha til udspredning. 

Der er indgået gylleaftaler på 151,0 ha. 

Det samlede udspredningsareal udgør 275,5 ha. Det nødvendige areal, for at opfylde harmonikravet, er 237,1 ha. 

DRIFT OG INDRETNING 

Ejendommen omfatter: 

Areal (m 2 ) 

Stuehus 

Lade 500 

Maskinhus 450 

Kostald 2411 

Ny malkestald 2661 

Nye plansiloer 2400 

Møddingsplads 136 

Gyllebeholder (1990) 700 m 3 

Gyllebeholder (2005) 5000 m 3 

MILJØMÆSSIGE FORHOLD 

Støj 

Der vil periodevis være støj fra fodring, foderfremstilling, traktorkørsel, gyllepumpning m.v. 

I videst muligt omfang lægges særligt støjende aktiviteter i dagtimerne. 

Der er stationær støj fra kompressorer og køleanlæg. 

En vacumpumpe placeres inde i bygningen og har en driftstid på 6 timer, i tidsrummene 4.15-7.00 og 15.30-18.30. 

Blanding af fuldfoder sker dagligt i tidsrummet 7-9. Det foregår med traktor og læssemaskine på forplads ved siloer. 

Der er i alle stalde naturlig ventilation. 

Side 8 

29. juni 2006

Trafikstøj: Der afhentes mælk hver anden dag. 

Der er transport af køer til og fra ejendommen 60 gange årligt. 

Der skal køres 510 læs grovfoder til ejendommen om året. 

Der afhentes døde dyr til destruktion ca. 1 gang ugentlig eller efter behov. 

Der skal køres ca. 390 læs gylle/dybstrøelse væk fra ejendommen om året 

Mælketransport, foder, transport af dyr mellem ejendommene og afhentning af døde dyr sker regelmæssigt over hele 

året, mens de øvrige transporter er koncentreret omkring høst og forår. 

Med virksomhedens placering i landområde skønnes de for godkendelsens stillede vilkår sagtens at kunne overholdes. 

Luft 

Der vil være lugtforekomster fra staldventilation og i forbindelse med omrøring af gyllebeholdere og udkørsel af husdyrgødning 

herfra. 

De nye staldbygninger er bygget op med naturlig ventilation, hvor indsugning sker i tagudhæng og udsugning af staldlugt 

og støv sker i kip. 

LandbrugsRådgivning Østjylland I/S har med udgangs punkt i ”Vejledende retningslinier for vurdering af lugt og 

begrænsning af gener fra stalde” udarbejdet at lugtemissionen beregnet ved fuld produktion i staldene på sommerdage 

med max. ventilation: 

Nuværende drift: 

Malkekøer: 

212 x 600 kg x 40 LE/s/1000 kg = 5.088 LE/s 

Fremtidig drift: 

Malkekøer: 

335 x 600 kg x 40 LE/s/1000 kg = 8.040 LE/s 

Småkalve 0-2 mdr.: 

50 x 52 kg x 40 LE/s/1000 kg = 104 LE/s 

I alt = 8.144 LE/s 

Geneafstanden (dvs. den afstand hvor staldlugten kan virke generende) fra Skovsrodvej 20 er vurderet udfra ovenstående 

staldemissioner og beregnet til: 

Nuværende drift Fremtidig drift 

GK I Boligområde i byzone (1 LE/m 3 ) 226 285 

GK II Samlet bebyggelse (3 LE/m 3 ) 127 160 

GK III Boliger udenfor samlet bebyggelse (10 LE/m 3 ) 71 90 

Der er 1700 meter til Ry, der er nærmeste byzone. Dermed overholdes geneafstanden på 285 meter med stor margin. 

Afstanden til Tørring by, som er nærmeste samlede bebyggelse, er 395 meter, hvilket også er uden for geneafstanden 

på 160 meter. 

Indenfor 90 meter vil der kunne forekomme generende staldlugt for beboelser udenfor samlet bebyggelse, men da 

nærmeste beboelse er Skovsrodvej 22, som ligger i en afstand af 340 meter fra ejendommens stalde, er det udenfor 

geneafstand. 

Stuehus opvarmes ved oliefyr/staldvarme og brændeovn. 

Afstandskrav mellem husdyrhold og naboer er overholdt. 

Spildevand 

Alle afløb i stalde ledes til gyllebeholder. 

Spildevand i form af vaskevand fra tankrum og malkestald ledes til gyllebeholder. 

Afløb fra plansiloer ledes til gyllebeholder. 

Kølevand fra forkøling af mælk opsamles og bruges til drikkevand for køerne. 

Side 9 

29. juni 2006

Der foretages ikke sprøjtning, maskinstation forestår al markarbejde. 

Sanitært spildevand fra stuehus ledes via bundfældningstank til godkendt nedsivningsanlæg. 

Sanitært spildevand fra personalerum i ny malkecenter ledes til ny 3-kammertank og derfra til godkendt nedsivning. 

Tagvand ledes til eksisterende dræn. 

Det er MiljøCentrets vurdering at afledning af spildevand foregår i overensstemmelse med gældende regler og på 

miljømæssig forsvarlig måde. 

Vandforsyning 

Virksomhedens vandforsyning sker fra Alling-Tørring Vandværk. 

Der er ingen markboringer. 

Gødning 

Gødning fra ejendommen håndteres som gylle og dybstrøelse. 

Opbevaring af gylle sker i 2 gyllebeholdere på ejendommen Skovsrodvej 20: 700 m 3 fra 1990 og 5000 m 3 fra 2005. 

Derudover benyttes en gylletank på Tulstrupvej 35, hvor der opbevares 1200 m 3 . 

Der er dykket indløb på alle beholdere, og der føres logbøger over flydelag. 

Gylleproduktionen udgør 8560 m 3 på årsbasis inkl. vandtilførsel. 

Samlet opbevaringskapacitet inkl. kanaler er 7020 m 3 svarende til 9,4 måneder. 

Dybstrøelse fra kælvning/behandlingsafdeling køres direkte ud og nedpløjes. Alternativt lægges den i overdækket 

markstak. 

Den årlige produktion af dybstrøelse udgør 260 m 3 . 

Der er ingen pumpe i gylletanken, da der suges direkte fra gylletank til vogn. 

Udbringning af gylle forgår fra 25 tons traktortrukket gyllevogn. I majs og græs vil gyllen primært bliver nedfældet. 

Hovedparten af gylle bliver udkørt i perioden marts og april, men på græsmarker vil der blive kørt gylle ud efter hvert 

slet indtil ca. medio august. 

Der modtages ikke slam eller andre affaldsstoffer til spredning på marker. 

Opbevaring og håndtering af gødning foregår efter MiljøCentrets vurdering på miljømæssig forsvarlig måde. 

Ensilage: 

Ensilage af majs og græs opbevares primært i ensilagesilo, alternativt i overdækkede markstakke. Ensilagen er ikke 

saftgivende. 

Affald 

Døde dyr opbevares på presenning og overdækkes. Dyrene afhentes af DAKA efter behov. 

Farligt affald i form af spildolie opbevares i beholdere i maskinhus, og bortskaffes til oliefirma. 

Plastaffald opsamles i container og bortskaffes til renovationsfirma. 

Det vurderes at affald håndteres miljømæssig forsvarligt. 

Kemikalier og medicin 

Der opbevares ikke sprøjtemidler, da al sprøjtning foretages af maskinstation. 

Medicinrester bortskaffes til dyrlæge. 

Side 10 

29. juni 2006

Olietanke 

Der er en dieseltank på 1200 liter fra 1970 og en fyringsolietank på 1200 liter fra 1968 begge placeret i maskinhus. 

Tankene kan anvendes indtil 31. august 2008. 

Skadedyr 

Fluebekæmpelse i dybstrøelsen foretages ved brug af snyltehvepse. 

Stofbalance: 

Regnskab for kvælstof (N) og fosfor (P) før og efter udvidelsen: 

Kvælstofregnskab (N) Før udvidelsen Efter udvidelsen 

Kategori N (kg/år) N (kg/år) 

Tilført bedriften 38.326 60.794 

Bortført bedriften 30.253 52.728 

Overskud 8.073 8.066 

Fosforregnskab 

Kategori P (kg/år) P (kg/år) 

Tilført bedriften 4.820 6.994 

Bortført bedriften 3.972 6.896 

Overskud 848 98 

Energi- og råvareforbrug 

Ressource Før udvidelsen Efter udvidelsen 

Kvantum/år Kvantum/år 

Elforbrug (kWh) 6.308 110.000 

Vandforbrug (m 3 ) 713 11.000 

Dieselolie (liter) 3.000 15.000 

Indkøbt foder (kg) 0 910.000 

Handelsgødning (kg) 41.000 41.000 

Elforbrug fordeler sig på malkning, mælkekøling,, gødningshåndtering, belysning og husholdning. 

I dag anvendes kun vand til drikkevand for dyrene. I fremtiden vil der blive et vandforbrug til drikkevand samt vask af 

malkeanlæg og malkestald. 

Forbruget af dieselolie omfatter forbrug til transport af foder, blanding af foder, transport af dyr og gødningshåndtering. 

RENERE TEKNOLOGI 

Der anvendes varmegenvinding i forbindelse med mælkekøling. Varmen anvendes til varmt vand i malkestalden samt 

opvarmning af kontorer mm. Mælken køles ved vand og vandet genbruges til drikkevand for køerne. Vaskevandet fra 

malkeanlægget bruges til vask af gulvene i malkestalden. 

Der er naturligt ventilation i hele stalden, hvilket sparer meget energi frem for mekanisk ventilation. 

BILAG 

Bilag 1: Områdekort 

Bilag 2: Oversigtskort 

Side 11 

29. juni 2006

Skovsrodvej - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?