JYSK KVÆGRÅDGIVNING fortsat

Nr. 2 APRIL 2006 

24. ÅRGANG 

Tlf. 76 34 17 00 - Fax 76 34 17 01 

e-mail: khl@khl.dk - www.khl.dk 

- VÆRDI - VIDEN - VILJE –

2 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Side: 

FORMANDENS BETRAGTNINGER ---------------- 3 

BESTYRELSENS BETRAGTNINGER -------------- 4 

NYT FRA SEKRETARIATET ------------------------- 5 

NYT FRA EDB-AFDELINGEN------------------------ 14 

PERSONALENYT --------------------------------------- 15 

NYT FRA ØKONOMIAFDELINGEN---------------- 16 

MILJØ OG VVM ---------------------------------------- 28 

NYT FRA PLANTAVLSAFDELINGEN------------- 29 

NYT FRA SVINEBRUGSAFDELINGEN ----------- 30 

NYT FRA KVÆGBRUGSAFDELINGEN ----------- 34 

NYT FRA SENIORGRUPPEN ------------------------ 46 

MAIL ADRESSER OG DIREKTE TLF.NR.-------- 49 

OVERSIGT OVER BESTYRELSEN ----------------- 51

FORMANDENS BETRAGTNINGER 

EFTER GENERALFORSAMLINGEN 

Tak for den gode deltagelse på KHL's generalforsamling, og for den 

interesse I, som medlemmer og brugere af rådgivningen, viser. 

Jeg havde en god fornemmelse i maven, da aftenen var omme. 

Det er meget vigtigt for os i bestyrelsen, at alle aspekter kommer 

frem. Det er med til at lægge grundlaget for de kommende års strategi. 

Som jeg omtalte på generalforsamlingen, er vi stolte over udviklingen 

på vores medlemsantal. Og at den store efterspørgsel på rådgivningen 

fra vores center skulle give overskriften: ”KHL går på medlemshugst”, 

er direkte misvisende. 

Vi går ikke på hugst Både nye medlemmer og regnskabskunder kommer 

af sig selv. Selvfølgelig gør vi da alt for at gøre vores hoser 

grønne. 

Fugleinfluenzaen sammen med boykotten i Mellemøsten vil trække 

sorte skyer hen over mange landbrug. Jeg føler med de mange landmænd, 

som bliver berørt af noget, som de ikke selv er herre over. 

Jeg synes, at der gøres mange anstrengelser for at normalisere 

forholdet til mellemøsten. 

Men debatten herhjemme har fået fugleinfluenza. Debatten er kørt ud 

i hver sin grøft. Lad os få den op midt på vejen igen. 

Så lad os samles om ordet respekt. 

God forår. 

Asger Christensen 

3

4 

BESTYRELSENS BETRAGTNINGER 

EN AFGRØDE RINDER UD 

Dagene bliver lysere, det rinder mod forår. Den hårde frost er endelig ved at have 

sluppet sit tag, og man kan nu rigtig mærke forårssolens magt, og fornemme 

hvert eneste streg nålen stiger på termometret. 

Sådan nogle dage er jo dejlige, og det kan jo næsten helt få en til at glemme alt 

om, EU-reform, krydsoverensstemmmelse, N-prognose, BI-indeks osv. 

Men noget der nu alligevel var træls, var at en hæderkronet gammel dansk 

virksomhed, Danisco (som før hed De danske Sukkerfabrikker) kunne tillade sig 

at lukke Sukkerfabrikken i Assens. Hvordan kunne de gøre det? 

Generationer af landmænd, ikke mindst her på Koldingegnen, har dyrket sukkerroer 

til den gamle sukkerfabrik, godt nok via saftstationen i Kolding, og har nydt 

godt af denne spændende afgrøde. Ja, og vi må jo så også tilstå at det har været 

en økonomisk attraktiv afgrøde, ikke mindst i tiden hvor vi har været med i det 

europæiske fællesmarked! 

Efter dyrkningsåret 2006 er det slut. Vi er så en del der har solgt vores sukkerkvote, 

til dyrkere på Lolland og Falster, hvor de to sidste sukkerfabrikker i koncernen 

er placeret. Andre har valgt at se tiden an og tager dyrkningsåret 2006 

med som det sidste. 

Men afviklingsperioden har altså været for kort. Det er ikke rimeligt at vi landmænd 

samt vore rådgivere, kun får 9 dage til at sætte sig ind i de komplicerede 

afviklingsregler, får fundet en henholdsvis køber/ sælger, overført og solgt/ købt 

vores sukkerkontrakt. 

OK, når noget skal gå stærkt, kan det også gå stærkt. Enkelte kan dog sidde 

tilbage med en handel eller ingen handel, man ikke er tilfreds med, fordi forløbet 

var præget af hast og panik. Det var ikke nødvendigt og slet ikke rimeligt! 

En epoke en snart slut, det har været en spændende afgrøde - men, skal vi være 

helt ærlige, så var det jo også en lidt besværlig afgrøde, og den passede jo heller 

ikke altid helt ind i vore rationelle sædskifteplaner - ja, og nu falder sukkerprisen 

jo også! 

Nis Jørgen Steffensen

SEKRETARIATET 

KØB FAGLIGE BØGER HOS 

KOLDING HERREDS LANDBRUGSFORENING 

Dyrkning af grovfoder, Sundhed og sygdom hos svin, Ledelse i 

landbruget, Malkekvæghold, landbrugsfaglige håndbøger... Kort sagt: 

Hvordan, hvor meget, hvornår og hvorfor. 

Landbrugsforlagets opdaterede fagbøger sælges nu direkte fra 

Kolding Herreds Landbrugsforening, hvor der også er opstillet en reol 

med udstilling af bøgerne. Det giver mulighed for at gennemse 

bøgerne og blive fagligt inspireret. 

Kontakt: 

Kolding Herreds Landbrugsforening, Grethe Ovesen, tlf. 7634 1700 

Landbrugsforlaget, Pernille Ryge Koch, tlf. 8740 5537 

5

SEKRETARIAT fortsat .............................................................. 

6 

SYGE SELVSTÆNDIGE 

Det høres stadig, at landbrugere har den opfattelse, at der ikke kan 

udbetales sygedagpenge fra kommunen under sygdom. Det er ikke helt 

rigtigt! 

Udgangspunktet er, at alle selvstændige kan få sygedagpenge efter to 

ugers sygdom. Men der er dog visse forhold, som det er værd at gøre 

opmærksom på i den forbindelse. Derfor denne artikel: 

Indkomsten: 

Logisk nok kan der kun udbetales dagpenge, når sygdommen medfører et 

indkomsttab for den selvstændige. Beløbet, som kommunen udbetaler 

under sygdom, kan højst udgøre 3.332 kr. pr. uge. Beregningen foretages 

af kommunen på baggrund af seneste årsopgørelse. Hvis der ikke har 

været indkomst i bedriften, kan der ifølge gældende lov heller ikke 

kompenseres for den tabte indtjening. Nogen kan så tilføje, at der kan 

være et indtægtstab i form af køb af vikar, men udgangspunktet for 

beregningen er altså selvangivelsen! 

Betingelser: 

For at kunne få dagpenge under sygdom skal der være drevet selvstændig 

virksomhed i 6 måneder indenfor de seneste 12 måneder og især i 

måneden op til sygeperioden. Det ugentlige timetal i virksomheden skal 

være mindst halvdelen af 37 timer – i gennemsnit. 

Frivillig forsikring: 

Selvstændige har mulighed for at tegne en forsikring, som betyder, at der 

kan udbetales sygedagpenge fra 1. eller 3. sygedag. Denne forsikring kan 

tegnes med yderligere ét formål: At få udbetalt dagpenge under sygdom til 

trods for, at der ikke kan udbetales dagpenge, fordi virksomheden giver 

underskud eller er nystartet. 

Tilmeldingen til denne forsikring kan gøres via www.BAC.bm.dk. Her står 

yderligere information om forsikringen. Blandt andet, at den først træder i 

kraft ½ år efter tilmelding. Vi vil gerne hjælpe med at tilsende papirer, hvis 

du ikke har adgang til Internet. Ring eventuelt til Kasten Klit eller din 

økonomikonsulent. Her vil du også kunne få svar, hvis du er usikker på, 

om dine sygedagpenge er beregnet korrekt. 

Nedsatte dagpenge: 

Udbetaling af det fulde dagpengebeløb sker ikke, hvis du kan arbejde i 

bedriften – også selvom det kun er ganske få timer. Kommunen vil i løbet 

af sygeperioden ofte spørge til omfanget af dit arbejde. Viser det sig, at du 

er i arbejdstøjet og udfører mindre opgaver, vil dagpengene blive nedsat til 

halv sats.


Opfølgning: 

Loven strammes. Det er konstateret, at langvarige sygemeldinger giver 

besvær med at vende tilbage til arbejdet. Kommunerne har fået pålagt at 

følge sygemeldte tæt, og det mærker alle borgere. Der vil være møder, 

telefonsamtaler og krav om lægeundersøgelser. Ofte får borgeren en uge 

til at besvare spørgsmål. Nogen kan finde dette noget mistænkeliggørende. 

Dertil er kun at sige, at de kommunale sagsbehandlere har meget stramme 

regler for, hvorledes de skal arbejde, og borgerne falder ”ud af systemet”, 

hvis ikke der samarbejdes. 

Tid: 

Ifølge loven kan der højst udbetales sygedagpenge i 52 uger, eller til det 

tidspunkt, hvor der ikke er udsigt til bedring af tilstanden. Perioden kan 

forlænges, hvis der skal arbejdsprøves eller revalideres Det samme gælder, 

hvis den sygemeldte venter på behandling, venter på afklaring vedrørende 

arbejdsskade, søger pension eller i specielle situationer, som kan være 

uhelbredelig sygdom med kortvarigt forløb. 

Erfaringer: 

Min erfaring er, at de nye lovregler virkelig er krævende både for 

sagsbehandlerne og for borgerne. Der kan være stress fra begge sider, og 

det kan være ødelæggende for det gode samarbejde, som skal til for at 

komme videre under sygdom. Jeg har allerede haft den første samtale med 

en landmand, som ikke fik udfyldt papirerne og ”røg ud” af 

dagpengeafdelingen. Klagen til Statsamtet støttede kommunen – for det er 

lovens krav, at borgeren samarbejder for at opnå ydelsen. 

Jeg står meget gerne bi med samtaler, hjælp og til møder under 

sygemelding. 

Af: Socialkonsulent Solvejg Høj. 

Tlf: 97 35 46 46. 

E mail: soh@post.tele.dk 

7


Hej 

8 

FRA EN LEGATANSØGER 

Dette er afslutningen på mit 8 mdr. ophold i Australien. Hvilket har været 

en kanon oplevelse og har givet rigtig mange minder med i rygsækken. 

Den 12. september 2005 sagde jeg farvel til min værtsfamilie, hvilket var 

mærkeligt/trist at rejse fra det sted som havde været mit hjem de sidste 6 

mdr. og ikke mindst at skulle sige farvel til min værtsfamilie og de 

mennesker jeg havde haft en hverdag sammen med. 

Men jeg var også spændt, for der begyndte rejsen rundt i Australien for 

alvor, vi skulle ud og se/opleve noget mere af Australien med et areal på 

7.686.850 km². De 4 verdens hjørner er vidt forskellige Det ene sted er 

der knas tørt, jorden er rød og man kan se så langt som øjet rækker og 

andre steder er det bakket og grønt. Det et fantastisk land fyldt med 

oplevelser og ud fordringer. 

Jeg fløj fra Brisbane til Melbourne (syd), hvor jeg mødtes med en af mine 

veninder, jeg har rejst rundt med. Her startede vi rejsen rundt i Australien, 

vi tog på en guidet bustur op gennem Australien. Det var vildt fedt, her 

oplevede vi det virkelige Australien. OUTBACKEN, IN THE MIDDEL OF 

NOW WHERE. Der var flere hundrede kilometer mellem byerne, når jeg 

skriver byer så tænker i nok på byer med 500-1000 indbygger, men nej 

det var byer med 17 indbygger. Jorden er rød og flad og man kan se så 

langt som øjet rækker. 

Vi endte ved Alice Spring (Centrum af Australien). Ved Ayers Rock der er 

en af Australiens største attraktioner, det er en kæmpe rød sten ca. 10 km 

i omkreds, og pænt høj når den skal bestiges, i nogen og 30 graders 

varme, det var en udfordring og oplevelse. 

Turen fortsatte videre til Darwin den nordligste del. Her var vi på safari tur 

i Kakadue nationalpark med 4WD. Sov i swags under åben himmel og 

lavede mad over bål. Jeg tror ikke, vi var specielt rene selvom vi badede i 

Billabongs (lavninger i sten klipper), vandet var dejlig varmt. 

Turen fortsatte ned af østkysten, hvor vi havde et par dage på en 

kvægfarm. Vi var med til det daglige arbejde så som mosturing af kvæg 

(drive dem til hest). Og meget mere!!! 

Endestedet for vores tur rundt i Australien var Sydney (syd på østkysten), 

hvor vi lagde et besøg forbi Operahuset og Habour Bridge.


Herfra fortsatte turen videre til New Zealand med 1 mdrs. rejse rundt. Jeg 

må sige at naturen er anderledes i forhold til Australien, det hele er mere 

grønt og bakket, og vejret minder lidt om det danske. Vi rejste rundt med 

Kiwi Experiens, en bus der kørte nord og syd øen rundt med unge rejsende 

back packer. Vi oplevede en masse spændende ting og lavede mange 

forskellige aktiviteter, fx var vi ude at gå glaissier (kæmpe store isbjerge), 

det var utrolig spændende, da vi måtte hugge os vej igennem da nogle af 

isklipperne var skvattet sammen. 

Vi har også været ude at riverrafte, det er hvor man sejler i en gummi båd 

på en flod og driver med strømmen. Her handler det om at padle og holde 

ved på de rigtige tidspunkter, hvis man ikke vil have en dukkert. 

Det var lige lidt af hvad jeg har lavet de sidste 2 mdr. 

Jeg kunne skrive meget mere hvis jeg skulle fortælle det hele, men jeg vil 

stoppe her. 

Det at arbejde i et andet land og rejse er en oplevelse for livet. Det har 

givet mig rigtig mange minder med i rygsækken. Ikke mindst har det været 

en udfordring at komme til et land med et andet sprog, leve i en anden 

kultur og møde nye mennesker. 

At arbejde i Australien har været spændende. Det er anderledes pga. 

vejrforhold og klima. De er heller ikke så langt fremme med det hele. 

Det har været utrolig dejligt med solskins vejr langt de fleste dage. Og 

kigge ud over bjergene og nyde det herlige solskins vejr. 

Jeg har fået afprøvet og overskredet nogle grænser, hvilket jeg nok ikke 

havde gjort, hvis jeg ikke havde taget af sted. 

Jeg har nu været hjemme siden 16. november 2005. Det er dejligt at være 

hjemme igen ved familie og venner. Nu passer jeg grise, hjemme ved mine 

forældre, det næste år indtil modul 2 januar 2007. 

Med venlig hilsen 

Birgitte Østergaard 

9


10 

Kolding Herreds Landbrugsforening arrangerer tur 

"Down under" 

i perioden 11. november - 29. november 2006. 

Turen går fra København til Bangkok, hvor der er overnatning, derefter til 

New Zealand hvor vi lander i Auckland. Efter lidt rundtur omkring Auckland 

fortsættes turen sydover. 

Vi skal besøge Longlands Dairy Farm, hvor vi hører noget om vilkårene for 

mælkeproducenter. 

Turen går videre med en masse naturoplevelser (vulkansk aktivitet, 

landbrugsland, skov, gejsere og meget, meget mere). 

Huka Falls er nogle imponerende vandfald, som vi ser sammen med den 

største sø, Lake Taupo. 

Efter 5 dage på nordøen sejler vi til sydøen, hvor vi igen oplever noget af 

den flotteste natur i New Zealand. 

Så går turen til gletsjere, regnskov og historiske mineområder. Vi kommer til 

Doubtful Sound, som er en fantastisk naturoplevelse med meget frodig 

vækst og en masse dyreliv. 

Derefter køres til et landbrugsområde, og der sker indkvartering i området (i 

smågrupper) hos private landmænd. 

Turen slutter i Dunedin, hvor der bliver lejlighed til at se albatrosser og 

pingviner på ganske tæt hold. 

Efter en meget udbytterig tur flyver vi Dunedin - Auckland - Bangkok - 

København, hvor vi ankommer den 29. november om morgenen. 

Udførlig dag til dag program kan fås ved henvendelse til KHL. 

På hele turen er der dansk turleder. 

Turen er tilrettelagt i samarbejde mellem KHL og My Planet (Dansk Australsk 

New Zealandsk Venskabsforening). 

Alle – også ikke medlemmer – er velkomne. 

Der afholdes orienteringsmøde den 26. april – se nærmere næste side. 

Pris: kr. 29.900 - hvor der tages forbehold for prisændringer. 

Kolding Herreds Landbrugsforening


O R I E N T E R I N G S M Ø D E 

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 

Onsdag, den 26. april kl. 19.30 

afholdes orienteringsmøde 

angående turen til New Zealand 

på KHL, Niels Bohrs Vej 2, Kolding. 

Alle er velkomne. 

Tilmelding nødvendig på: 

tlf. 76341700 eller e-mail: khl@khl.dk 

11


12 

Kontrol af vandløbsbræmmer 

Som opfølgning på den nye bekendtgørelse, ”Bekendtgørelse om kontrol med 

krydsoverensstemmelse i forbindelse med direkte støtte til landbrugere”, der 

trådte i kraft den 1. januar 2005, vil der i den kommende tid kunne ske en besigtigelse 

af vandløbene for at kontrollere, at vandløbsbræmmerne overholdes. 

Besigtigelsen vil ske af en medarbejder fra Egtved Kommunes Teknik og Miljøforvaltning. 

I bekendtgørelsens krav 1.16 står der, at dyrkning, jordbehandling, plantning, terrænændring, 

anbringelse af hegn og opførelse af bygværker må i landzone ikke 

foretages i en bræmme på 2 meter langs naturlige eller i regionalplanen højt målsatte 

vandløb og søer. Dog må hegn til græssende dyr sættes i en afstand af 1 

meter fra vandløbet (se illustration). 

Hvorfra måles bræmmen: 

Bræmmen starter, der hvor vandløbsbrinken bliver plan med marken. Herfra skal 

der måles 2 meter ind i marken, ved græsning dog kun 1 meter til hegn. Afgrænsningen 

af bræmmen kan ske ved at to stokke lægges som vist på tegningen. 

Min. 1 m bræmme 

ved hegn/græsning 

Min. 2 m bræmme 

ved dyrkning 

2 meter bræmmer langs vandløbene har følgende effekter: 

• Sikre brinkerne mod udskridning samt, at de kan tilbageholde mere end 90 % 

af det sand og jord, der afstrømmer fra markerne. 

• Mindsket udvaskning af fosfor, der hovedsageligt er bundet til partikler. 

• Bedre vandføring og hermed bedre afvanding af lavtliggende marker. 

• Mindre vedligehold og dermed færre udgifter. Mindre behov for færdsel med 

maskiner til oprensning langs vandløbene, med gene for landmanden til følge. 

• Mindsket udvaskning af kvælstof til vandløbene. 

• Positiv effekt på dyr og planter og den biologiske mangfoldighed. 

• Spredningskorridorer for områdets dyreliv. 

Eventuelle overtrædelser vil i grove tilfælde og i gentagelsestilfælde blive indberettet 

til Direktoratet for FødevareErhverv i henhold til Bekendtgørelse nr. 1519 

af 22. december 2004, ”Bekendtgørelse om kontrol med krydsoverensstemmelse 

i forbindelse med direkte støtte til landbrugere” (Enkeltbetalingsordningen), 

pkt. 1.16 

Hvis du ikke overholder 2 meter bræmmen, kan den samlede støtte blive nedsat 

med 1 – 5 % første gang, 15 – 20 % anden gang og op til 100 % tredje gang. 

Ønskes yderligere oplysninger om 2 meter bræmmer, og om hvordan bræmmen 

skal opmåles, så kontakt Egtved Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen, Brian 

Petersen på tlf. 76641131.


Bemærk: Landbrugskonference i Kolding 

om rammerne for fremtidens landbrug 

Kolding Teater, torsdag, den 15. juni 2006 

Vi vil lade en række politikere og fagpersoner fra 

Landbruget, EU, Staten og kommunerne give deres bud på 

landbrugets fremtidige rammer. 

Vi stiller spørgsmålene: 

• Hvilke rammer skal landbruget og landdistrikterne 

udvikle sig i, og hvor ser du landbrugets rolle i 

fremtiden? 

• Hvordan forventes/ønskes landmandens 

miljøindsats, erhvervsudvikling og lovgivning på 

området koordineret? 

• Hvordan styrkes og tilpasses landmandens frivillige 

indsats den nationale og internationale strategi på 

miljøområdet? 

Program og videre information annonceres i nærmeste 

fremtid. 

Asger Christensen 

13

14 

EDB 

KHL’s NYE HJEMMESIDE 

Kolding Herreds landbrugsforening har pr. 1. marts 2006 fået en ny 

hjemmeside, adressen er den samme som før: 

www.khl.dk. 

Klik dig ind på den og se dig lidt omkring….. 

Blandt de nye ting kan nævnes: 

Nyheder fra LandbrugsInfo 

Nyheder fra LandbrugsAvisen 

EDB - tilbud, der jævnligt bliver opdateret 

Vejret 

Og meget mere… 

Robert Bliddal 

IT-Konsulent 

Direkte tlf. 76 34 17 07 

mail: rob@khl.dk

PERSONALENYT 

PERSONALENYT - REGNSKABSKONTORET 

Regnskabsassistent Anne Marie Olsen har valgt at søge nye udfordringer 

uden for KHL. KHL siger tak for den arbejdsindsats hun har 

ydet og ønsker held og lykke fremover. 

- o - o - o - o - o - 

Regnskabskontoret har pr. 15. marts 2006 

ansat regnskabs-assistent Birgitte van 

Zeeland. Hun er 31 år. Hun kommer fra 

Kolding Skatteforvaltning, hvor hun er 

uddannet skatterevisor. 

Regnskabskontoret har pr. 1. april 2006 ansat regnskabsassistent 

Ebbe Lauge Krogsgaard. Han er 45 år. Han kommer fra en lignende 

stilling hos LandbrugsRådgivning Østjylland i Vejle. 

- o - o - o - o - o - 

Niels Peter Madsen 

15

16 

Program: 

ØKONOMI 

REGNSKABS- OG ØKONOMIMØDE 

Onsdag, den 24. maj 2006 kl. 19.00 – 21.30 

Mødet afholdes på KHL, Niels Bohrs Vej 2, Kolding 

1. Velkomst ved formanden Svend Skov Poulsen. 

2. Orientering om regnskabskontorets arbejdsopgaver. 

v/ Chefkonsulent Niels Peter Madsen 

3. Årets resultater for de enkelte produktionsgrene. 

v/ Sektionsleder Claus Bech Jensen 

4. Fra Vision til virkelighed – Strategisk udvikling af mælkeproduktion 

på Wissingsminde og etablering af landbrug i Letland. 

v/ gdr. Simon Simonsen, Wissingsminde, Skanderup. 

Af hensyn til kaffe skal der ske tilmelding 

på tlf. 76341700 senest den 22. maj 

KHL's Regnskabsudvalg

ØKONOMI fortsat .................................................................... 

Kursus: Momsopgørelsen i Ø90 Online 

Der holdes kursus i momsopgørelsen i Ø90 Online onsdag, den 

26. april 2006 kl. 19.00 på KHL, Niels Bohrs Vej 2, Kolding. 

Aftenen er for alle som selv laver momsopgørelsen eller har 

besluttet at gøre det fra 2006 og frem i Ø90 Online. Aftenen 

vil indeholde undervisning og øvelser i programmet på Pc’er. 

Det bliver muligt at lave momsopgørelsen for 1. kvartal 2006 

for egen virksomhed. 

Aftens indhold: 

o Gennemgang af momsopgørelsen, 

fx: 

Opgave valg 

Arbejdsgang/billede rækkefølge 

Billede indhold og funktioner 

Efterpostering af moms på 

tilgodehavende og gæld 

Afstemning med tidligere 

perioder 

Tjek og lås af opgaver 

Udskrift 

o Spørgsmål og erfaringsudveksling 

Undervisere: Marie Kock Pedersen, KHL 

Jørgen Nielsen, KHL 

Tilmelding: senest torsdag, den 20. april 2006 på 

tlf. 76 34 17 00. 

Prisen er 250 kr. pr. virksomhed. 

Kurset er gratis ved abonnement på Ø90 Support/hotline. 

17


18 

Børsovervågning via AgroMarkets 

Stigende udsving i markedsværdien af landbrugets produkter og råvarer, 

gør det mere og mere aktuelt for den moderne landmand, at have 

indsigt i markedsværdien for relevante råvarer og produkter samt finansielle 

trends specielt vedrørende kurser, valuta og renteniveauer. 

Denne udvikling skal være uvildig. AgroMarkets er et godt værktøj til 

belysning af trends. AgroMarkets koster 1.000 kr. pr. år. i licensafgift, 

og bestilles via hjemmesiden www.agromarkets.dk 

For at få det fulde udbytte af programmet afholder KHL et kursus, 

hvor du vil få en unik viden om det at læse og fortolke kurverne samt 

lære om Teknisk Analyse. 

Af underviserne kan blandt andet nævnes Sved Jørgen Jensen fra 

Henton Group, som er landkendt for sin meget store viden og erfaring 

på området. Det skal også nævnes, at Svend Jørgen Jensen, Henton 

Group løbende skriver markedskommentar til AgroMarkets. 

Niels Peter Madsen


AgroMarkets 

Kursusleder: Anders Funch 

Pris: 1.250 kr. pr dag pr. landmand – 

i alt 3.750 kr. for 3 dage 

Tilmelding: Senest mandag, den 24. april 2006 

Max. antal: 25 personer 

1. kursusdag: Mandag, den 1. maj 2006 

Program: 

09.00-09.15 Kaffe og velkomst 

09.15-10.00 Introduktion til AgroMarkets 

10.00-12.00 Teknisk analyse 

ved John Jensen, LandboNord 

Glidende gennemsnit 

RSI + divergens 

ROC + MACD 

Støtte- og modstandslinier 

Øvelser 

12.00-12-45 Frokost 

12.45- 13.15 Opgave løsning 

13.30-14.00 Råvaremarkederne 

ved John Jensen, LandboNord 

Anvendelse af analyser på 

råvaremarkedet 

Gennemgang af dagsrapporter 

Anvendelse af Markedsorientering 

14.00-14.15 Kaffepause 

14.15-15.00 Råvaremarkedet fortsat 

Anvendelse af analyser på 

råvaremarkedet 

Gennemgang af dagsrapporter 

Anvendelse af Markedsorientering 

15.00-15.30 Opfølgning på dagen relateret til 

hjemmesiden 

15.30-15.35 Tak for i dag 

19

ØKONOMI fortsat …………………………………………………. 

20 

2. kursusdag: Tirsdag, den 9. maj 2006 

Program: 


09.15-10.00 Opsamling fra dag 1, samt gennemgang af 

www.agromarkets.dk 

10.00-12.00 Finansovervågning 

ved Jens Chr. Petersen og Hans Fink 

Pedersen, Landskontoret for Driftsøkonomi 

Opbygning af finansmodulet 

Daglig kommentar 

Strategier / anbefalinger 

12.00-12.45 Frokost 




Renter – obligationer 

Valuta 

Fundamental-/teknisk analyse 

Finanskalenderen 

Værktøjskassen 

Hvilke kilder baseres analyser på? 

14.00-14.15 Kaffe 




15.00-15.30 Opfølgning på dagens emne relateret til 

hjemmesiden 

15.30-15.35 Tak for i dag


3. kursusdag: Tirsdag, den 30. maj 2006 

Program: 


09.15-10.00 Opsamling fra dag 1 og 2 

10.00-12.00 Konjunkturer og markedscykler 

ved Svend Jørgen Jensen, Henton 

12.00-12.45 Frokost 

12.45-14.00 Renteanalyser med tekniske analyse 

ved Svend Jørgen Jensen, Henton 

Hvilke kilder baserer Sv. J. sine analy- 

ser på? 

14.00-14.15 Kaffe 

14.15-15.00 Renteanalyser med teknisk analyse 

Ved Svend Jørgen Jensen 

15.00-15.30 Dannelse af Erfa-grupper efter mødet 

15.30-15.35 Tak for denne gang 

21


22 

Det bliver i familien 

- et rådgivningstilbud som gør livet lettere at håndtere. 

Ægtepagt og testamente er familieanliggender, som er rarest at diskutere 

med en du kender og har tillid til. 

Vi kender dig og din familie – og ved, hvordan I sikrer jer bedst. Vi 

kan undersøge, om du og din familie er bedst muligt sikret i jeres ægteskab 

eller samliv, ved skilsmisse og ved død. 

Kan noget gøres anderledes og bedre – og det kan det næsten altid – 

kan vi yde rådgivning og oprettelse af juridiske dokumenter som testamenter, 

ægtepagter, børnetestamenter, overenskomster m.v. 

Der er mange forskellige særejeordninger som sammen med testamente 

kan være med til at opfylde jeres ønsker om at sikre familien 

og virksomheden bedst muligt. 

Hvordan deler I formuen, hvis I skal skilles? Hvad skal der ske med 

børnene, hvis I dør? Hvem skal arve? Har din efterladte ægtefælle 

mulighed for at videreføre virksomheden efter din død? Kan ratepension 

holdes udenfor bodeling? Kender du svarene? 

KHL er medlem af Dansk Landbrugsrådgivning og det betyder, at vi 

kan trække på en specialviden på familiejuraområdet og trække på en 

omfattende og opdateret database med regler og dokumenter, som er 

særligt tilpasset til landbofamilier. 

Rent praktisk kontakter du din økonomirådgiver eller meget gerne undertegnede. 

Vi finder et tidspunkt her på kontoret eller hjemme hos 

jer, hvor vi i sammen kan finde frem til, hvad der skal laves for at I er 

sikret bedst muligt. 

Bent Rasmussen 

økonomikonsulent


INVESTERINGSSELSKABER 

Undgå hævning i virksomheden ved køb af aktier 

Vi møder ofte landmænd, der ønsker at købe aktier for midler der 

indgår i virksomhedsordningen. Da aktier ikke må placeres i virksomhedsordningen, 

vil køb for virksomhedens penge blive anset for en 

hævning. Hvis der ikke er plads i hæverækkefølgen kan det medføre 

endelig beskatning af tidligere opsparede overskud, hvilket ofte er 

uønsket. Hidtil har det, stort set, kun været muligt at anvende overskydende 

likviditet til køb af obligationer. 

I den situation er der kommet en ny mulighed. En særlig type af investeringsforeninger, 

kaldet investeringsselskaber, må gerne indgå i 

virksomhedsskatteordningen. Investeringsselskaberne kan indeholde 

både aktier og obligationer. 

Dermed er det muligt i hvert fald indirekte at bruge ledig likviditet i 

virksomhedsordningen til køb af aktier. De fleste investeringsforeninger 

udbyder en eller flere afdelinger, der opfylder betingelserne for at 

kunne indgå i virksomhedsordningen. De enkelte udbydere kan oplyse, 

hvilke afdelinger det drejer sig om, f. eks. på investeringsforeningens 

hjemmeside. 

Det er vigtigt at være meget opmærksom på at få købt en afdeling, 

der opfylder betingelserne, da der ellers er tale om en hævning i virksomheden, 

som ofte er det man vil undgå. 

Investeringsselskaber beskattes efter lagerprincippet, dvs. hvert års 

kursstigning (eller fald) tæller med i årets indkomst, uanset om stigningen 

(eller faldet) er realiseret. 

Hvis der er plads til hævningen i virksomheden vil det ofte være 

bedre at placere købte aktier uden for virksomhedsordningen. Det vil 

ofte give en mindre beskatning. 

Karsten Skov Nielsen 

23


24 

STATUS PÅ SUKKERROER 

Ingen grund til panik 

Til orientering: 

Hvis man tegner en cirkel på 40 km om Nakskov og Nykøbing Falster 

sukkerfabrikker, og her ses der bort fra Langland, så kan alle de sukkerroer, 

der skal dyrkes i Danmark, dyrkes indenfor den afstand ved 

kun at komme med sukkerroer hver tredje år på arealerne. Dvs., at 

der stadigvæk er mange på Øerne, der også gerne vil dyrke sukkerroer 

fremover. Der er som bekendt fragttilskud op til de 80 km. 

For landmænd øst for Storebælt er det stadigvæk interessant at 

dyrke sukkerroer. Hvis man ikke får solgt sin kvote, inden 

sukkerroerne skal sås i år 2007, har man stadigvæk muligheden for 

at bortforpagte sin sukkerkvote, men bemærk, at ved en 

bortforpagtning i 2007 gælder bortforpagtning for 2 år altså 2008 

med. 

Hvad er forpagtningsprisen? 

Forslag: 

På Lolland / Falster dyrker de ca. 11,7 tons polsukker pr. ha. 

2006 2007 2008 2009/ 

2014 

DB 1 16.300 14.432 13.198 12.166 

Fragt mv. -3.200 -3.200 -3.200 -3.200 

Alternativ DB -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 

----------- ----------- ----------- ------------ 

Merindtj. kr. ha 7.100 5.232 3.998 2.966 

Merindtj. pr. tons 

sukker 

607 447 342 254 

Forpagterpris f.eks. 

50% pr. tons sukker 

300 220 170 125 

De fynboer og jyder, der har forpagtet jord af andre landmænd, hvor 

forpagtningen også omfattede sukkerkvote, bør regulere 

forpagtningsafgiften. Vores forslag er, at der reguleres pr. tons 

polsukker.


Forslag til reduktion af forpagtningspris på Fyn og Jylland hvor der i 

gennemsnit avles 9,9 tons polsukker pr. ha. 

2006 2007 2008 2009/ 

2014 

DB 1 13.200 11.600 10.500 9.700 

Fragt m.v. -3.000 -3.000 -3.000 -3.000 

Alternativ DB -5.000 -5.000 -5.000 -5.000 

----------- ----------- ------------ ------------ 

Forskel 

Pris pr. tons polsuk- 

5.200 3.600 2.500 1.700 

ker ("fortjeneste") 

520 360 250 170 

Her skal man huske den årlige reduktion på 10 til 16%, som forpagter 

normalt har taget tabet på. Angående fragt fra 2007 og frem har 

vi sat 3.000 kr. på. Det betyder, at hvis Assens Sukkerfabrik havde 

fortsat, havde fragten ligget på det niveau. Det nemmeste er at aftale 

en ny pris for de forpagtningskontrakter der er i gang, så er man fri 

for at regulere hvert år. Det kan man gøre ud fra fortjenesten pr. tons 

polsukker eller ud fra den pris bortforpagteren har fået for 

sukkerkvoten ved salg. Det er op til en forhandling. For de nye 

forpagtningskontrakter aftales en pris uden sukkekvote. 

Hvis forpagter modtager tillægsstøtte, bør den gå videre til bortforpagter, 

derefter modregnes kun den del, man taber ved ikke at dyrke 

roer i forpagtningsafgiften. Ved ophør afleveres tillægsstøtten via betalingsrettigheder 

eller ved en kontant afregning. 

Hvad skal sukkekvoten koste? 

Nutidsværdien (renteniveau 5%) af den merindtjening man har ved at 

avle 11,7 tons sukker pr. ha fra 2006 til og med 2014 (efter 45% 

skat) er 1.400 kr. pr. tons polsukker, Hvis I ønsker at sælge efter den 

8. marts, men før såning, bør prisen ligger på 1.400 kr. Salgspris efter 

sæsonen 2006 bør ligge på 1.150 kr., da I har tjent omkring 250 

kr. pr. tons polsukker efter skat ved at dyrke dem selv i år 2006. 

25


Skattefri eller indkomst? 

Tilbage i 90erne var der mulighed for yderligere køb af sukkerkvote. 

Der er efterfølgende kørt en sag på om der ved salg var skattefrihed 

eller der var fradrag for køb. Den 23. august 2005 afsiger Østre 

Landsret sin dom, som lyder på, at ved køb er der ikke fradrag og 

gevinst ved salg er skattefrit. 

KHL bemærkninger: 

Dommen fra Østre Landsret kører udelukkende på en leveringsret. 

Har man solgt inden den 8. marts, har man ligeledes solgt en præmierettighed 

og en leveringsret. Den situation er ikke 100% lig med 

dommen fra Østre Landsret, hvorimod et salg efter den 8. marts kun 

er et salg af leveringsret og dermed lig med dommen fra Østre Landsret. 

Men vi er stadigvæk af den opfattelse, at man ikke kan skelne imellem 

præmierrettigheder og leveringsret i en salgssituation og derfor 

må et salg før den 8. marts stadigvæk være skattefri efter vores opfattelse 

med den begrundelse, at senere tildeling af præmierettigheder 

bliver beskattet på det tidspunkt de udbetales. Hvis skatteforvaltningen 

rejser en sag, er vores holdning, at den skal afprøves videre 

i systemet. 

Husk, når I sælger kvoten skal der tillægges moms. Der er altid moms 

på salg af leveringsrettigheder. 

26 

Thorbjørn Pedersen


BETALER DU DET RIGTIGE ADMINISTRATIONSBIDRAG 

TIL KREDITFORENINGEN? 

Der er stor konkurrence mellem kreditforeningerne på administrationsbidragene, 

og derfor kunne det være nu, I skulle rette lidt opmærksomhed 

på dette. Administrationsbidraget er indeholdt i den rente, I 

betaler til kreditforeningen og det kan populært siges, at det er dette 

bidrag kreditforeningerne lever af. 

Vi oplever store udsving, i det I som kunder betaler, og det varierer 

fra 0,30% ved de allerbilligste og op til 0,80% for de, der betaler 

mest. De fleste ligger dog mellem 0,45% og 0,65%. Administrationsbidraget 

betales af den resterende restgæld på et givent lån og 

behøver ikke være ens på de forskellige lån, hvis I har flere lån. 

For de der mener, at de betaler for meget eller kommer med et godt 

regnskab, kunne det være nu, I skulle kontakte kreditforeningen og få 

en snak om størrelsen af jeres administrationsbidrag. Administrationsbidraget 

kan beregnes ud fra årsopgørelse for lånene eller ved at 

kontakte kreditforeningen. 

Såfremt I har spørgsmål til dette, eller hvor meget I burde betale, er I 

altid velkommen til at kontakte os. 

Anders S. Funch 

27

28 

MILJØ OG VVM 

LANDBOTURISME – EN VOKSENDE BRANCHE 

Hvordan kan landbrugsejendomme overleve, når der ikke længere er muligheder 

for at udvide og effektivisere – det er kun kreativiteten, der sætter grænser? 

Turisme på landet er en voksende branche i Danmark, og der er et stort 

potentiale for at gå nye veje og skabe indtjening. I fremtiden vil mange turister 

søge aktivitet og rekreativ udfoldelse, og derfor har landbruget gode muligheder 

for at deltage i udviklingen af den danske turisme. 

Den 2. januar 2006 trådte den nye bekendtgørelse om tilskud i kraft til fremme 

af tilpasning og udvikling af landdistrikterne, og som foruden de normale rammer 

for art. 33 projekter, afsætter 6 mio. kr. rettet mod projekter vedrørende 

tiloversblevne bygninger til turisme i landdistrikterne. 

Der afsættes yderligere 5 mio. kr. i EU-midler til andre turismeprojekter, og 

medfinansieres af Økonomi- og Erhvervsministe-riet med 2 mio. kr. 

Landboturismen kan f.eks. foregå i ferielejligheder/huse, der er indrettet i gamle 

landbrugsbygninger, som ikke længere er tidssvarende til anvendelse i 

landbrugsproduktionen. Mange vil også søge den gode mad direkte fra de lokale 

gårde og nyde landidyllen, hvilket kan skabe muligheder for gårdbutikker, 

kursuscentre m.v., der både på virksomheds- og områdeniveau kan give nogle 

økonomiske gevinster. Det er kun kreativiteten, der sætter grænsen for udvikling 

af landdistrikterne. 

Ansøgningsfrist for støtteordningen: 

Ansøgninger til disse projekter skal indsendes til amterne hurtigst muligt, idet 

projekterne skal være gennemført, således at tilskuddene kan udbetales i EUregnskabsåret 

2006, der slutter den 15. oktober 2006. Anmodning om 

udbetaling skal indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv senest den 15. 

september 2006. 

For yderligere information kontakt: Jysk Svinerådgivning, Miljøafdeling

PLANTEPRODUKTION 

29

30 

JYSK SVINERÅDGIVNING 

Jysk Svinerådgivning 

inviterer til medlemsmøder 

i Varde, Grindsted og Kolding. 

Møderne er placeret om aftenen så flest mulige får 

chancen for at deltage. På møderne vil vi informere 

om e-kontrolresultater herunder præsentere Hitlisten 

for hhv. søer og slagtesvin, status på fodersituationen, 

erfaringer fra bedriftsrådgivningen (krydsoverensstemmelse 

mm.) og div. aktuelle emner. På alle tre 

møder har vi allieret os med basisforeningernes driftsøkonomikonsulenter, 

der vil fokusere på bundlinieøkonomi 

mm. 

Møderne afholdes: 

Mandag den 24. april, 

Landbocentret Varde kl. 19.30 

Mandag den 1. maj, 

Landbrugscentret Kolding kl. 19.30 

Tirsdag den 2. maj, 

Grindsted Landboskole kl. 19.30 

Deltagelse i møderne er gratis, men af praktiske 

hensyn bedes tilmelding ske senest dagen før til 

telefon 76341720.

JYSK SVINERÅDGIVNING fortsat .......................................... 

FODRER DU DINE GRISE OPTIMALT? 

Skal du bruge normtal eller egne tal for fodereffektivitet til 

gødningsåret 2007? 

Kun via et dokumenteret lavt foderforbrug pr. kg tilvækst kan der 

blive mulighed for supplerende indkøb af handelsgødning. 

For at kunne bruge egne tal for fodereffektivitet til gødningsåret 

2007 kræves en troværdig E-rapport. E-rapporten skal minimum 

dække en periode på 12 måneder inden for perioden 15. september 

2005 til 15. oktober 2006. 

Er du ikke allerede i gang med at udarbejde en E-rapport, så bør du 

hurtigst muligt komme i gang. Har du behov for hjælp til udarbejdelse 

af en E-rapport kontakt da venligt Jysk Svinerådgivning. 

Dorte Bertelsen, 

svinekonsulent, 


31


32 

BLIV BEDRE – BRUG HITLISTEN 

Bliv inspireret til bedre produktionsresultater. Benyt dig af Jysk 

Svinerådgivnings Hitliste for sohold og slagtesvin. 

Udsnit, sohold: 

Fravæn. 

pr. 

årsso 

4. kvartal 2005 

Levf.pr 

kuld 

Dødf. 

pr. 

kuld 

Frav. 

pr. 

kuld 

% 

døde 

før 

frav. 

% 

1.lægs 

Kuld 

pr. 

årsso 

Gennemsnit 25,8 13,2 1,7 11,4 13,5 22,3 2,26 

Bedste 

25% 28,7 14,0 1,5 12,4 11,8 23,4 2,32 

30,9 13,2 1,1 13,0 1,8 11 2,38 

29,9 14,0 1,5 12,6 10,0 55 2,37 

29,8 13,5 1,8 12,5 8,0 24 2,40 

29,5 14,3 1,4 12,3 14,0 22 2,39 

29,3 14,3 1,5 13,0 9,3 40 2,26 

29,1 14,7 1,3 12,5 15,4 9 2,31 

28,8 13,8 1,3 13,0 6,0 22 2,22 

Som en gratis ydelse tilbyder Jysk Svinerådgivning, at vi hvis du 

indsender en diskette med sikkerhedskopi eller mailer data til os, 

tager resultaterne med i områdegennemsnittet, og ikke mindst med 

på HITLISTEN, hvor du kan sammenligne dig med de øvrige 

besætninger, der har beregnet e-kontrol de seneste 3 mdr. Benyt dig 

af muligheden og brug jysksvin@jysksvin.dk . 

Det sidste år har Jysk Svinerådgivning i stigende omfang besøgt 

svineproducenter med eget EDB (Agrosoft eller Bedriftsløsningen). 

Ved besøgene vurderes kvaliteten af de indtastede data, og formålet 

er, at rette afstemningsfejl der tit forvirrer både ejer, ansatte, bank og 

konsulenterne.


Datafejl der medfører afvigelse på 2 grise pr. årsso, 3% døde 

smågrise, fejl v. foderafstemning eller +/-0,3 FEsv/kg tilvækst ved 

slagtesvinene, forekommer jævnligt i de rapporter vi ser på 

besætningsbesøgene. 

Ved at hjælpe med rettelser og ændringer i skærmbillederne har vi 

erfaret, at mange med sikker hånd, kan fortsætte med selv at klare 

de daglige indtastninger. 

Skulle der i en kortere eller længere periode være mangel på 

tid/mandskab, bistår Jysk Svinerådgivning gerne med Farmsekretær 

til kun 395 kr./time. 

chefkonsulent Bjarke Lassesen, 


33

34 

JYSK KVÆGRÅDGIVNING 

Tilbud til kødkvægfolket 

”Fra fødsel til slagt på rekordtid” 

Vil du sætte fokus på sommerfoder, tilvækst, økonomi og 

kødkvalitet? Vil du lære af andre eller lære andre kødkvægfolk 

hvordan du gør? 

Hvis du kan svare ja til ovenstående så meld dig til, at deltage i en 

ERFA-gruppe igennem sommeren. 

Vi afholder korte koncentrerede møder sidste fredag i hver måned 

igennem sommeren, med undtagelse i juli måned. ERFA-mødet 

afholdes fra 14.00 til 15.30 hos en af deltagerne. Start i april og 

sidste møde i oktober. 

Tilmelding seneste tirsdag den 18. april til Jysk Kvægrådgivning tlf. 

76602100, 79722222 el. 79717171 

Min. 8 deltagere for at en gruppe startes op. 

Pris: 200 kr. pr. møde ekskl. moms. 

Koordinator: Chefkonsulent Erik Andersen, Jysk Kvægrådgivning

JYSK KVÆGRÅDGIVNING fortsat …........................................... 

“ER DU OGSÅ TRÆT AF FLUER?” 

Så gør noget! Der er flere metoder til en effektiv bekæmpelse af fluer 

som vil blive nævnt i det følgende: 

En effektiv bekæmpelse med snyltehvepse opnås ved .... 

At udsætte tidligt på fluesæsonen (som regel midt i april) 

At udsætte hvor fluerne udvikles - eksempelvis i kanten af 

dybstrøelsesbokse 

At udsætte hvepse løbende - hver 2. eller 3. uge fra midt april 

til midt oktober. 

At udsætte 3-4 dage efter udmugning 

At hvepsene udsættes tidligt om morgenen eller sent om 

aftenen for ellers vil de flyve væk. 

At udsætte omkring 200 hvepse pr. m 3 dybstrøelse 

At kombinere med eksempelvis smøremidler 

Vær opmærksom på at det skal være snyltehvepsearten Spalangia 

cameroni for at få en optimal effekt af at udsætte snyltehvepse 

(Kilde: Henrik Skovgård, Statens Skadedyrslaboratorium). 

Rovfluer 

Etablerer sig i flydelaget i gyllekanalen. Jo mere tørt jo mindre 

effektiv er rovfluerne. 

Der behøves ikke at udsættes rovfluer løbende, da de etablerer sig og 

reproducer sig selv. Dog med den vigtige undtagelse at de jo ryger 

med ud ved fjernelse af flydelaget under spalterne. 

Fysisk bekæmpelse 

Hyppig udmugning (juli-august hver uge) 

Tildækning af mødding med presenning/plastik. 

Rengøring 

Mekanisk bekæmpelse 

Fælder (klisterplader, klistersnore, m.fl.) - kræver hyppig 

udskiftning (virker mod stuefluer) 

Lys (ultraviolet lys med indbygget grill) - (virker primært mod 

stikfluer) 

35


Biologisk bekæmpelse 

Rovfluer (virker mod stue- og stikfluer) 

Snyltehvepse (virker mod stue- og stikfluer) 

Biller og mider 

Svampe og bakterier 

Kemisk bekæmpelse 

Larvicider (virker mod stue- og stikfluer) 

Vær opmærksom på at der går ca. 1 mdr. før effekten af 

larvicider kan ses. 

Vigtigt at opløse i rigeligt vand. 

Udsprøjtes hver 2.-3. uge - Ved udmugning udsprøjtes efter 

3-4 dage. 

Smøremidler (virker mod stuefluer) 

Det er vigtigt at smøre i striber, da fluerne helst vil sidde på 

kanten. 

Sprøjtemidler (virker mod stue- og stikfluer) 

Sprøjtes direkte på væggen de steder hvor fluerne sidder - 

sprøjtes på om aftenen, da fluerne sidder på dyrene i 

dagtimerne. 

Aerosoler (virker mod stue- og stikfluen) 

Rumsprøjtning som giver en “Her og nu effekt”. Anbefales 

ikke at bruges pga. udvikling af resistens. Såfremt det 

alligevel anvendes, så brug det kun i kortere perioder og 

max. 1 x ugentligt for at modvirke resistens. 

3 nøgleord i bekæmpelsen af fluer 

36 

Find hvor problemet er (hygiejne, foder- og/eller gødningsrester, 

m.m.) 

Det rigtige tidspunkt og metode for indgriben 

Læs og følg anvisningerne til punkt og prikke 

Har du naboer tæt på så tag en snak med dem om, hvordan de 

bekæmper fluer - så undgår du og din familie besøg af deres fluer i 

tilfælde af at de ikke aktivt bekæmper fluer, da fluer faktisk kan flyve 

ret langt med hjælp fra vinden. 

Derfor få dine naboer med i en aktiv bekæmpelse så undgår du 

besøg af deres fluer 

Betina Stadager Cramer, 

kvægrådgiver


SLUT MED PRISKORRIDOREN 

Fra og med den næste kvotebørs vil der ikke være nogen priskorridor 

og mælkekvoter kan igen blive handlet uden fare for at blive sorteret 

fra. 

Dansk Kvægs bestyrelse har besluttet at de ikke vil forlænge 

kvotebørsens priskorridor, som har været gældende på de seneste 

fire børser. Priskorridoren betød at 59 bud blev sorteret fra alt i alt. 

Langt de fleste på novemberbørsen 2005, hvor 49 bud blev sorteret 

fra og betød at prisen blev reduceret med ca. 15 øre/kg som følge af 

priskorridoren. 

Øvrige hovedpunkter i kvotebørsordningen 

- der er ingen købsbegrænsninger 

- der kan købes kvote til en tom bedrift 

- omfordelingen af kvote sker som vist i tabellen 

Børsdatoer 1. feb. 

2006 

Dato for 

1. Apr. 

afståelse/overførsel 2006 

1. maj 

2006 

1. juli 

2006 

15. aug. 

2006 

1. okt. 

2006 

1. nov. 

2006 

1. jan. 

2007 

Ved køb og salg på februarbørsen sker overdragelsen og afståelsen af 

kvoten først fra starten af næste kvoteår. 

Nøgletal fra de seneste 6 kvotebørser 

Seneste 6 kvotebørser Maj Nov. Maj Aug. Nov. Feb. 

2004 2004 2005 2005 2005 2006 

Ligevægtspris (kr./kg 

v.4,36% fedt) 

4,43 3,13 3,69 4,61 4,21 3,74 

Ligevægtsmængde, mio. kg 125 122 38,3 86 30,1 137,6 

Godkendte salg af kvote 400 417 173 424 214 514 

Godkendte køb af kvote 1165 1490 398 722 622 1043 

Betina Stadager Cramer 

Kvægrådgiver 

37


38 

FAKTA FRA DB-KVÆG ÅRSMØDET 

I JYSK KVÆGRÅDGIVNING 

Årsmødet for de landmænd der får udarbejdet DB-kvæg blev afholdt den 

15. marts. Der var 30 – 40 deltagere på mødet, som fik indblik i hvordan 

tallene økonomisk og teknisk påvirker hinanden. 

DB-kvæg opgørelserne viser store forskelle i indtjeningen mellem 

besætningerne. Ved en gennemsnitsydelse på ca. 9.000 kg EKM leveret til 

mejeriet er der en forskel mellem højeste og laveste på 3.387 kr./ko inkl. 

kvier. For en besætning med 100 køer svarer det til en forskel på 338.700 

kr. i DB ved køer inkl. opdræt. Men indtjeningen kommer fra mange 

parametre og af gode resultater der er opnået i 2005, spredt blandt 

deltagerne, kan f.eks. nævnes: 

- Højeste tilvækstværdi 0,40 kr./kg EKM 

- Laveste celletal 111.000 

- Laveste kælvningsalder 24,5 måneder tung race 

- Bedste DB/kg EKM (konv.) 1,26 kr./kg EKM 

- Bedste DB/kg EKM (øko.) 1,45 kr./kg EKM 

De fleste har områder, hvor det virkelig fungerer godt. Hold fast i dette og 

lav tiltag som øger indtjeningen på andre områder. Samtlige parametre 

påvirker DB mere eller mindre, hvilket er synliggjort i nedenstående tabel 

og figurer. Bemærk tallene er baseret på kg EKM leveret til mejeriet. 

Tal fra DB-kvæg: 

Tabel 1 viser forskellene pr. ko inkl. kvier. I mælkeprisen er der en forskel 

på 9 øre/kg EKM, svarende til 802 kr./ko. Mælkekvaliteten har stor 

betydning for afregningen, - især celletal. Også værdistof i mælken betyder 

noget for afregning på mælk. 

I tilvækstværdien er der meget stor forskel, - hvis dødeligheden er høj, er 

det vigtigt at få den bragt ned. Andre ting kan være: Er der lagt en strategi 

for, hvor mange opdræt der skal være på bedriften? Og er der økonomi i at 

have opdræt på bedriften? Hvad skal kælvningsalderen være? 

Den største udgift til mælkeproduktion er foderet. I Jysk Kvægrådgivning 

er foderudgiften på 1,01 kr./kg EKM i gennemsnit. En forskel på 22 øre/kg 

EKM, - svarende til 1.961 kr./ ko inkl. opdræt. Her kan være årsager til at 

man ligger højt eller lavt. 

I opgørelserne er grovfoderet sat til 90 øre/FE, så det er indkøbt foder der 

har betydning for den samlede foderudgift. Hav altid fokus på indkøb af 

foder.


Råvarerne sojaskrå kombineret med rapskager kan normalt købes billigere 

end en kraftfoderblanding. Er der valgt kraftfoder, hvor råvarer kan indgå i 

rationen, er det værd at undersøge priserne her. Rette købstidspunkt har 

betydning, ligesom kvantumsrabatter også har betydning. 

Udgift til dyrlægen er også en stor post. I gennemsnit er den på 9 øre/kg 

EKM, svarende til 777 kr./ko inkl. kvier. Fra laveste til højeste udgift er der 

en forskel på 1.070 kr./ko inkl. kvier. Hvad er dine udgifter til dyrlægen? 

Skal kokomforten forbedres i stalden? Spørgsmålet afleder flere spørgsmål. 

Skal der skrabes oftere i sengebåsene? Er sengebåsene indrettet korrekt? 

Strøs der ofte nok og hvad skal der strøs med? Er fodersammensætningen 

korrekt. Hvordan fodres goldkøerne? De nævnte spørgsmål har alle 

indflydelse på sundheden, - og kan ved forbedring sænke dyrlægeudgiften. 

Tabel 1. Resultater 2005: 

JYSK (23) Lands (160) Lav/høj Forskel kr./ko 

8.914 kg EKM 8.920 kg EKM kr. pr. kg EKM ved 

leveret til leveret til mejeri 

8.914 kg 

mejeri 

EKM 

Mælkeindtægt 19.423 19.323 2,11/2,20 802 

Tilvækstværdi 2.051 2.092 0,16/0,40 2.139 

Indtægt i alt 21.474 21.415 

Indkøbt foder 4.153 4.635 

Grovfoder 4.853 4.491 

0,91/ 

1,13 

1.961 

Dyrlæge 777 789 0,02/0,14 1.070 

Diverse 1.259 1.152 0,09/0,19 891 

Udgift i alt 11.042 11.067 

DB 10.432 10.348 0,88/1,26 3.387 

Sammenhænge – hvad har betydning for DB/kg EKM? 

Figurerne vises de sammenhænge der er til DB/kg EKM. Den indlagte linie 

i figurerne viser tendensen. 

Figur 1. Kvalitetstillæg & DB 

kvalitets tillæg øre/kg 

8 

6 

4 

2 

0,80 0,90 1,00 1,10 1,20 1,30 

db pr. kg EKM 

Højere kvalitetstillæg giver 

bedre DB/kg EKM. 

Stigningen i DB/kg EKM 

stiger mere end stigningen 

er i kvalitetstillæg. 

39


Figur 2. Celletal & DB 

Celletal mejeri 

Figur 3. Fodereffektivitet & DB 

Fodereffektivitet 

90 

89 

88 

87 

86 

85 

84 

83 

82 

81 

80 

Figur 4. Foderomkostning & DB. 

Foderomkost øre pr. FE 

Figur 5. Indkøbt foder & DB. 

Øre/FE indkøbt foder 

40 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

0,80 0,90 1,00 1,10 1,20 1,30 

DB / kg EKM 

0,80 0,90 1,00 1,10 1,20 1,30 

120 

115 

110 

105 

100 

95 

90 

85 

DB / kg EKM 

80 

0,80 0,85 0,90 0,95 1,00 1,05 1,10 1,15 1,20 1,25 1,30 

140 

135 

130 

125 

120 

115 

110 

105 

DB pr. kg EKM 

0,80 0,90 1,00 1,10 1,20 1,30 

DB / kg EKM 

Lavere celletal giver 

højere DB/kg EKM 

Højere fodereffekti- 

vitet giver højere 

DB/kg EKM. 

Fodereffektiviteten 

har meget stor 

betydning for DB 

Lavere foderudgift/FE 

giver højere DB/kg 

EKM 

Lavere udgift på 

indkøbt foder giver 

højere DB/kg EKM


Figur 6. Dyrlæge & DB 

Dyrlæge øre/kg EKM 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0,80 0,90 1,00 1,10 1,20 1,30 

DB / kg EKM 

Strategi for fremtiden: 

Lavere udgift til 

dyrlægen giver 

højere DB/kg EKM 

Find ud af hvor du skal lave dine indsatsområder i din besætning, - 

lav mål for området og lav de tiltag der er nødvendigt for at opnå 

målet. 

Ove Sørensen Føns, 

Kvægrådgiver 

41


42 

ENSILERING 

En ny græssæson venter forude. Artiklen handler om forhold vedr. 

indlægning i stak, dækning af stak, samt komprimering. 

Når der laves aftale med maskinstationen om ensileringsarbejde, er 

det væsentligt at få aftalt hvorledes stakke ønskes lavet, og hvordan 

selve indlægningen, samt transporten skal foregå. 

Dette for at maskinstationen kan lave den bedste planlægning, og at 

du efterfølgende bliver meget tilfreds med det udførte arbejde. Flg. 

væsentlige forhold skal afklares: 

Er der ændringer i forhold til sidste sæson. Siloer, 

tilkørselsforhold etc.? 

Hvilket materiel skal køre i stak? 

Skal der eksempelvis anvendes 1 eller 2 gede? 

Hvordan ønskes stakken afsluttet? Ekstra komprimering, hjælp 

til dækning etc.? 

Ønskes der tilsat ensileringsmiddel? 

Siloanlæg: 

Siloanlægget bør være åbent i begge ender, så vogne kan køre 

igennem, og så bredt, at der er plads til både en vogn og en 

gummiged. Ved at have åbne ender undgås også den dårligere 

ensilagekvalitet der altid vil være i den lukkede ende af siloen. 

Der bør være en stor betonplads foran siloen, så der ikke kommer 

jord i ensilagen under indlægningen. Hæng ny plast over kanten af 

siloen. Hvis siderne har utætheder skal plasten helt til bunden, og 1 

m ind på bunden. 

Markstak: 

Ensilagen kan blive lige så god her som i en plansilo. Men der er flere 

forhold der skal være i orden. Brug altid bundplast! Desværre er det 

kun de færreste der gør det. Men har det først været prøvet, er du 

ikke i tvivl. Risikoen for at der trænger ilt ind i ensilagen er meget 

mindre. Det er også nemmere at få alt ensilagen med ved udtagning. 

Kvaliteten bliver mere ensartet, og uden nævneværdigt spild. Alt for 

ofte ses markstakke i landskabet, som er omgivet af større eller 

mindre stakke af kasseret ensilage.


Det er ressourcespild og til stor irritation ved det daglige arbejde med 

udtagningen. Bundplasten skal holdes fri i ca. 1 m i hver side, så den 

kan rulles sammen med dækplasten. Bunden skal være jævn og fri for 

sten. Stakkens sider må ikke være for stejle, da der så ikke er 

mulighed for at køre på tværs ved komprimeringen. 

Komprimering - det vigtigste element ved ensileringsarbejdet. 

Manglende indlægning i tynde lag på 10 cm, samt ikke konstant 

kørsel i stakken, er de brist vi oftest kan konstatere når der er 

problemer med holdbarheden i en ensilagestak. 

I efteråret blev der lavet et forsøg for at belyse effekten af tryk. 

Vejeplader blev placeret inden afgrøden blev lagt ovenpå. Det kunne 

herefter konstateres at geden trykkede med ca. 1.600 kg ved en 

lagtykkelse på 10 cm, men kun ca. 160 kg når laget var 50 cm tykt. 

Selv om der kan være en vis usikkerhed ved vejningen, belyser det 

meget godt den udjævning af trykket der sker ved tykkere lag. Det 

kan derfor ikke påpeges stærkt nok, at udlægning i tynde lag er et 

krav. 

Derfor skal der være en form for tænder/fingre på gedens skovl. 

Herved drysses/fordeles afgrøden nemmere når skovlen vippes. Ved 

græsafgrøder er tænder som på en jordskovl derfor ikke nok. 

43


De tynde lag øger således pakningsgraden betydeligt. 

En høj pakningsgrad giver: 

- høj stabilitet under udtagning 

- mindre tab efter åbning af stakken 

- god udnyttelse af silokapaciteten 

Tildækning: 

Inden dette arbejde udføres, skal afslutningsvis køres 1-2 timer med 

ged eller stor traktor, i stakken. 

Der skal som hovedregel anvendes 2 lag plast. Der er gode erfaringer 

med at anvende en tynd underlagsfolie, der max må være 0,05 mm 

tyk. Udlægges løst på overfladen for at undgå luftlommer, da ideen er 

at den skal følge de ujævnheder der ikke helt kan undgås. Ved 

anvendelse af denne folie, vil det da være nok med yderligere et lag 

0,15-0,20 mm plast. 

Især ved markstakke, er det påkrævet at afslutte med dæksider, sand 

eller lignende, for at holde plasten stramt på. Når stakken ligger i den 

frie natur, skal der også beskyttes med net, mod skader fra fugle og 

smådyr. 

Markstakkens sider kræver ekstra opmærksomhed. Stakken vil altid 

være mindre komprimeret her. 

Siderne må ikke være mere stejle, end der kan opretholdes et lag jord 

eller sand herpå, i hele opbevaringsperioden. 

44 

Torben Hedegaard, 

Kvægrådgiver


LANDSDÆKKENDE JERSEY-TEAM 

SØGER ERFA-DELTAGERE! 

Det landsdækkende Jersey-team har på det seneste møde drøftet, 

hvordan de danske Jersey-landmænd kan lære endnu mere af hinandens 

erfaringer, både gode og dårlige. Derfor søger vi nu deltagere 

over hele landet til landsdækkende ERFA-grupper kun for Jersey-folk! 

Emne-oplæg til møde-rækken kunne være: 

Goldko-management: fodring, håndtering & opstaldning. Succes 

eller fiasko? 

Kviefodring & pasning: fra 0 til 10.000 kg EKM på 24 måneder! 

Den bedste/billigste/mest optimale foderplan for Jerseykøer og 

(Jersey)mennesker. 

Gule ko-signaler og staldindretning til den moderne Jerseyko 

Økonomi på DB-niveau: Hvad skiller de gule fra de røde & sorte 

Grupperne bliver sammensat af folk fra hele landet, og mødeledelse 

og faglige indlæg vil blive forestået af både lokale kvægrådgivere og 

rådgivere fra det landsdækkende Jersey-team. Der vil – afhængigt af 

dagens emne – blive indhentet ekspertise fra dyrlæger, økonomer og 

planteavlskonsulenter. 

Er du interesseret i at vide mere, eller i at tilmelde dig, så ring til koordinatoren 

for det landsdækkende Jersey-team, Henrik Martinussen, 

Dansk Kvæg, tlf. 8740 5341 eller Jens M. Smidt, Jysk Kvægrådgivning, 

tlf. 7660 2100. 

45

46 

SENIORGRUPPEN under K.H.L. 

SIDEN SIDST 

Tirsdag, den 14. februar blev generalforsamlingen afholdt med 68 

tilstedeværende. 

Med Erling Berg, Jordrup, som kompetent dirigent, blev generalforsamlingen 

gennemført i god "ro og orden". 

Else Damgaard og Henning Munksgaard blev genvalgt. 

Poul Enggaard Jensen valgtes til suppleant. 

Aftenen sluttede på festlig vis med buffet og pakkespil. 

- o – o – o – o – o – 

Foråret så sagte kom og dermed dagen for vort skolebesøg på 

Agerskov Ungdomsskole den 23. marts 2006. 

Agerskov Ungdomsskole er den ældste ungdomsskole i 

Sønderjylland, indviet ved Genforeningen først og fremmest for at 

bevare de danske kulturværdier efter 56 års tysk herredømme (1864- 

1920). 

Der er i dag 107 kostskoleelever, som foruden elementære skolefag 

deltager i gymnastik, svømning og boldspil. Der lægges særlig vægt 

på almindelig dannelse på denne skole, så eleverne omgås hinanden 

på en fornuftig måde. 

46 KHL-seniorer havde en dejlig dag med sang og foredrag. Eleverne 

gav en forrygende gymnastikopvisning, og alle var vi berørte af det 

smukke syn, da de to fanebærere – en ung pige og en ung mand – 

marcherede ind i salen i spidsen for 107 elever med Dannebrog højt 

hævet. 

Vi følte os som æresgæster og blev behandlet som sådanne. 

Hertha Holst-Gydesen

SENIORGRUPPEN under K.H.L. fortsat ................................. 

Vinteren har været lang i år, men nu lysner det: 

FORÅRSGRUK (Piet Hein): 

Der er årstider nok, 

men af alle, der gis, 

vil jeg tildele foråret 

første pris, 

for i dén bli'r jo sommeren til 

som forgår 

og gi'r plads for det dejlige 

efterår, 

som indvarsler vinterens tid, 

som er dén, 

hvor der ikke er længe til forår, 

igen 

Torsdag, den 18. maj 2006 heldags bustur til Brande og omegn. 

Afgang fra KHL kl. 7.45 

Undervejs serveres kaffe og rundstykker. 

Vi kører til Gl. Blåhøj Mjødbryggeri. 

Der fortælles om mjødfremstilling, og vi smager forskellige slags 

mjød. 

Der fremstilles endvidere sennep. Produkterne kan købes på stedet. 

Derefter køres til Søby Brunkulslejre. 

Her spises den medbragte madpakke. 

Øl og vand kan købes på stedet. 

Guidet bustur i området. 

Turen fortsætter til tekstildesigneren Marie Sohl og Thule Jessen, der 

fremstiller metalkasser til højbede (kendt fra Søren Ryges "DR 

Derude") 

Her serveres solæg og snaps samt kaffe og hjemmebagt kage. 

Ægteparrets produkter kan købes. 

Sidste besøg er Uhre Kirke med de flotte mosaikruder. 

Brande Turistkontor vil være guid. 

Dagen slutter på Hotel Dalgas i Brande med middag. 

Pris for hele turen: Kr. 400,00 ekskl. drikkevarer. 

Max. 53 personer. 

Tilmelding senest mandag, den 8. maj til: 

Oluf Helmersen, tlf. 75577023 – mobil 50926519 

eller Inga Nielsen, tlf. 75558086 

47

SENIORGRUPPEN under K.H.L. fortsat ................................. 

Onsdag, den 7. juni kl. 17.30 fra KHL aftentur med bus til Fredericia 

Furniture A/S (Fredericia Møbelfabrik) med rundvisning ved direktør 

Thomas Graversen. 

Fredericia Furniture er en familieejet virksomhed, som fremstiller 

kvalitetsmøbler nært forbundet med navne som f.eks. 

møbelarkitekterne Børge Mogensen og Nanna Ditzel. 

Varighed ca. 2 timer. 

Efter besøget i Fredericia køres en lille tur omkring den smukke 

Fænøsundpark og aftenkaffen indtages på Hindsgavl slot. 

Pris: Kr. 125,00 pr. person. 

Max. 50 personer. 

Tilmelding senest onsdag, den 31. maj 2006 til: 

Else Damgaard, tlf. 75562816 eller 

Henning Munksgaard, tlf. 75520953 

48


e-mail adresser + direkte telefonnr. : 

Centerleder Mogens Westen MBW@KHL.DK 

SEKRETARIATET: 

Grethe Ovesen GBO@KHL.DK 7634 1704 

Hanne Petersen HAP@KHL.DK 7634 1705 

Britt R. Sørensen BRS@KHL.DK 7634 1708 

Berit N. Skou BNS@KHL.DK 

IT: 

Robert Bliddal ROB@KHL.DK 7634 1707 

PLANTEAVLSKONTORET: 

Morten Knutsson MOK@KHL.DK 7634 1711 

Tine Lund TIL@KHL.DK 7634 1712 

Finn Nørgaard FIN@KHL.DK 7634 1713 

Lene Sørensen LES@KHL.DK 7634 1714 

Lars Schmidt LAS@KHL.DK 7634 1715 

Aksel Ravn ABR@KHL.DK 7634 1716 

Ditte Clausen DIC@KHL.DK 7634 1792 

Poul Krabbe Friis PKF@KHL.DK 7634 1793 

SVINEAVLSKONTORET: 

Henning Vibjerg HEV@JYSKSVIN.DK 7634 1721 

Jes Klausen JEK@JYSKSVIN.DK 7634 1722 

Kaj Østergård KAJ@JYSKSVIN.DK 7634 1723 

Inge Fuhrholt IHF@JYSKSVIN.DK 7634 1725 

Eva Vogler EVV@JYSKSVIN.DK 7634 1726 

Karin Jacobsen KJA@JYSKSVIN.DK 7634 1727 

Bjarke Lassesen BJL@JYSKSVIN.DK 7634 1728 

Henriette Lemvig Ulnitz HLU@JYSKSVIN.DK 7634 1729 

Dorte Bertelsen DIB@JYSKSVIN.DK 7634 1731 

Ulla Windinge ULW@JYSKSVIN:DK 4084 3309 

KVÆGBRUGSKONTORET: 

Erik Andersen ERA@JLBR.DK 

Ove Føns OSF@JLBR.DK 

EJENDOMSKONTORET: 

Søren Hviid SNH@KHL.DK 

Jette Mortensen JEM@KHL.DK 

SOCIALKONSULENT: 

Solvejg Høj, Dalbrinken 7, 

6900 Skjern 

soh@post.tele.dk 97354646 

bil:40368788 

49

50 


e-mail adresser + direkte telefonnr. 

på regnskabsafdelingen 

REGNSKABSKONTORET: 

Karsten Skov Nielsen KSN@KHL.DK 7634 1741 

Ove Juul OVJ@KHL.DK 7634 1743 

Karsten Klit KCK@KHL.DK 7634 1744 

Bent Rasmussen BER@KHL.DK 7634 1745 

Niels Peter Madsen NPM@KHL.DK 7634 1749 

Thorbjørn Pedersen THP@KHL.DK 7634 1782 

DRIFTSØKONOMIAFDELINGEN: 

Anders S. Funch ASF@KHL.DK 7634 1781 

Jørgen Thorø JFT@KHL.DK 7634 1742 

Claus Bech Jensen CBJ@KHL.DK 7634 1748 

REGNSKABSKONTORET: 

Else Merete Svendsen EMS@KHL.DK 7634 1751 

Jørgen Nielsen JRN@KHL.DK 7634 1752 

Sanne Bech Rasmussen SBR@KHL.DK 7634 1753 

Annette Bang-Jensen ABJ@KHL.DK 7634 1754 

Mette Jensen MJJ@KHL.DK 7634 1756 

Carl-Martin Hansen CMH@KHL.DK 7634 1757 

Anette Andersen AKA@KHL.DK 7634 1759 

Charlotte Krogh Pontoppidan CKP@KHL:DK 7634 1760 

Inger Lise Sagan ILS@KHL.DK 7634 1761 

Ebbe L. Krogsgaard ELK@KHL.DK 7634 1762 

Inga Bendsen INB@KHL.DK 7634 1763 

Birte Viuff BIV@KHL.DK 7634 1764 

Dorte Lindmann DOL@KHL.DK 7634 1766 

Margrethe Knudsen MBK@KHL.DK 7634 1767 

Bodil Kjeldsen BOK@KHL.DK 7634 1768 

Anette Hamann AHH@KHL.DK 7634 1775 

Ingrid Christensen INC@KHL.DK 7634 1771 

Kirsten Petersen KIP@KHL.DK 7634 1773 

Ellen M. Kiel EMK@KHL.DK 7634 1774 

Mette Tychsen MET@KHL.DK 7634 1777 

Anette Thomsen ANT@KHL.DK 7634 1769 

Marie Kock Pedersen MKP@KHL.DK 7634 1765 

Anette Slivsgård ANS@KHL.DK 7634 1778 

Ulla Føns ULF@KHL.DK 7634 1776 

Birgitte van Zeeland BVZ@KHL.DK 7634 1779

Oversigt over bestyrelse ved Kolding Herreds Landbrugsforening 

Fax nr. Biltlf. Tlf. 

Formand: 

Asger Christensen, Nørupgård, Fynslundvej 59, 6064 Jordrup 

e-mail: acis@post.tele.dk 75558192 20208169 75558169 r 

Næstformand: 

Hans Gert Jacobsen, Lindegård, Stilundvej 4. 6621 Gesten 

e-mail: famjacobsen@hotmail.com 21699264 75557172 r 

Øvrige bestyrelse: 

Lone Bendixen, Toftedal, Gl. Skartved 48, 6091 Bjert 

e-mail: loga.bendixen@post.tele.dk 62624358 61558951 75577242 

Lars Frandsen, Sandkærhuse, Nygårdsvej 3, 6580 Vamdrup 

e-mail: sandkaerhuse@mail.tele.dk 40921142 75598466 d p k 

Jens Hansen, Kærgård, Hovedgaden 41, 6064 Jordrup 

e-mail: jenhans@rd.dk 75556114 21422627 75556259 r 

Søren C. Hansen, Herslevgård, Herslev Kirkevej 67, 7000 Fredericia 

e-mail: clemmentin@get2net.dk 75560449 40166188 75560188 s p 

Thomas Hansen, Højgård, Højgårdsvej 6, Ågård, 6040 Egtved 

e-mail: hojgaardth@hotmail.com 40523816 75553816 s 

Svend Skov Poulsen, Brakker Nygaard, Sletmadevej 18a, 6040 Egtved 

e-mail: spdg@post7.tele.dk 75553189 20923147 75553147 R p 

Nis Jørgen Steffensen, Østergård, Vargårdevej 55, 6094 Hejls 

e-mail: njs@post9.tele.dk 75575125 20451410 75575125 P 

Olav Uth, Rødbækgård, Dons Landevej 121, 6000 Kolding 

e-mail: ok.uth@mail.tele.dk 51642317 75568641 d 

Lisbeth Aamand, Elkjærgård, Egelandvej 53, 6040 Egtved 

e-mail: elkjaergaard@mail.tele.dk 75863918 22662082 75863218 v 

Stort bogstav: Formand for det pågældende udvalg. 

r: regnskabsudvalg 

p: planteavlsudvalg 

s: svinebrugsudvalg 

k: kvægbrugsudvalg 

v: vikarordningen 

d: deltidsudvalg 

Udvalg for "Åbent Landbrug" har følgende sammensætning: 

Olav Uth, Rødbæksgård, Dons Landevej 121, 6000 Kolding, formand 75 56 86 41 

Mikkel Sørensen, Follerupvej 35, 7000 Fredericia 75 56 02 22 

Kaare Vind Thomsen, Vejstruprød Landevej 5, 6093 Sjølund 75 57 57 92 

Asger Christensen, Nørupgård, Fynslundvej 59, 6064 Jordrup 75 55 81 69 

Birgit Thomsen, Spillinggård, Egtved Holt 4, 6050 Egtved 75 55 17 60 

Torben Mikkelsen, Riglandsegvej 2, 6580 Vamdrup 75 59 85 87 

Thomas Hansen, Højgård, Højgårdsvej 6, Ågård, 6040 Egtved 75 55 38 16 

Eva Brokholm, Vejstruprød Landevej 5, 6093 Sjølund 75 57 57 92 

Lene Rifbjerg Erichsen, Parcelvej 7, 6580 Vamdrup 40 61 34 20 

Lone Bendixen, Toftedal, Gl. Skartved 48, 6091 Bjert 75 57 72 42 

Nis Jørgen Steffensen, Østergård, Vargårdevej 55, 6094 Hejls 75 57 51 25 

51

JYSK KVÆGRÅDGIVNING fortsat - Kolding Herreds ...

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

JYSK KVÆGRÅDGIVNING fortsat - Kolding Herreds ...

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?