Dansk kvæg nyt nr 19 2008

vfl.dk

Dansk kvæg nyt nr 19 2008

nr. 20 » 31. oktober 2008

Lånekrise i landbruget

Finanskrisen har gjort det svært at låne

penge – ikke mindst fordi bankerne mangler

penge at låne ud af. For nogle kvægbrugere

kan det vise sig at være en fordel, for

andre en ulempe.

Den verdensomspændende finanskrise får stor betydning

for dansk kvægbrug, der i en årrække har

reddet på toppen af en kraftig investeringsbølge.

Nettoinvesteringerne pr. årsko var i 2007 dobbelt så

store som i 2005, der ellers var et rekordår, hvor der

aldrig havde været investeret så meget. Men den

store investeringsiver kan hurtigt få en brat ende.

Helt aktuelt er rentestigningerne på banklån

og den forventede rentestigning på tilpasningslån

den mest håndgribelige konsekvens. Mælkeproducenter

med lav gæld og med en stor andel af fastforrentet

finansiering vil naturligvis slippe billigere

end mælkeproducenter med høj gæld og en stor

andel af variabelforrentet finansiering.

Nye producenter i knibe

Det er særligt nyetablerede mælkeproducenter, og

mælkeproducenter, der har været i kraftig vækst

de seneste år, der kommer i farezonen i den kommende

tid. Det vurderes, at ca. 11 pct. af de danske

mælkeproducenter er i denne gruppe.

Der er også en gruppe af mælkeproducenter,

der i længere tid har leveret dårlige resultater,

men har kunnet finansiere det løbende driftsunderskud

med lån i de stigende jordpriser. Størrelsen

af denne gruppe kan diskuteres, men den

dækker nok mindst 8 pct. af de danske mælkeproducenter.

Denne gruppe er i den grad også i

farezonen.

Hold igen med udvidelser

Økonom hos Dansk Kvæg Michael Friis Pedersen

har længe været skeptisk over for investeringsniveauet

i dansk kvægbrug – ikke mindst fordi kvotesystemet

udløber den 1. marts 2015. Det har gjort

det svært at finde rentabilitet i udvidelser af kvægbrug.

Bliver kvoteprisen f.eks. 2 kr. her til november,

svarer det til, at man skal afskrive 33 øre om året pr.

kg mælk frem til kvotesystemets ophør. Det alene

bør afstedkomme – også uden en finanskrise – en

vis tilbageholdenhed med kvægbrugsudvidelser.

”Havde der ikke været finanskrise, kunne mange

urentable investeringer formenligt godt være

blevet finansieret. Finanssektorens fokus har hidtil

været mere på sikkerhed og likviditet end på rentabilitet.

Havde man som landmand en stor egenkapital,

kunne man med stor sandsynlighed låne. Det

var groft sagt banken uvedkommende, hvordan

man brugte pengene,” siger Michael Friis Pedersen

og fortsætter:

”Landbrugsinvesteringer skal i de kommende

år kunne bære sig selv og ikke være baseret på

den stigende værdi af landbrugsaktiverne, som

det i nogen grad har været tilfældet de seneste år.”

Får man afslag på et lån, skal man ifølge Michael

Friis Pedersen ikke ærgre sig så meget. I

mange tilfælde ville banken gøre landmanden

en bjørnetjeneste ved at bevilge lånet til en

urentabel investering.

Planlægger man store investeringer, er det også

tilrådeligt at starte med en strategiproces og en

grundig belysning af de økonomiske alternativer.

Derved undgår man f.eks. en omkostningsfuld miljøsagsbehandling

af et staldprojekt, der aldrig bliver

en god investering alligevel, mener Dansk Kvægs

økonom. Selv investeringer, der havde været gode

Tema:

Finanskrise

rentable investeringer under tidligere forudsætninger,

er det muligvis ikke længere. En investering, der

hænger sammen under en lav rente, hænger ikke

nødvendigvis sammen, hvis renten stiger.

Hvad udad tabes, skal indad vindes

Meget taler derfor for mere fokus på bedriftens interne

forbedringspotentiale frem for bedriftens udvidelsesmuligheder.

Det er vigtigt, løbende at fokusere

på de ‘lavt hængende frugter’ på bedriftens

løbende drift. Men det er desværre også meget

almindeligt, at man i perioder med kraftig vækst

mister denne fokus for en tid. Der er altid plads til

forbedringer, og der er ofte en række driftsmæssige

tiltag, der kan skabe likviditet på den korte

bane og en bedre rentabilitet på den lange bane,

påpeger Michael Friis Pedersen:

”Er du f.eks. tilfreds med dit celletal, og er du

sikker på, du ikke kan forbedre det med små investeringer?

Hvad med din udskiftningsprocent? Når

kvier har den pris, de har (haft), er det måske værd

at overveje, om man ikke skal forsøge at sænke udskiftningen.”

Michael Friis Pedersen understreger, at evnen til

at reagere korrekt på svingende priser er uhyre vigtigt

– det er især vigtigt at sikre sig den fornødne

fleksibilitet, uden at det binder store mængder kapital

– især mens finanskrisen raser.

/Torsten Lind Søndergaard

Velkommen til de gamle dyder » Sundhedstjek nærmer sig » Fuld damp på salmonellasaneringen »

Dansk Kvægs ekspert i mælkekvoter Michael Friis Pedersen har skrevet fire artikler

under teamet ‘Ulven kommer’, med budskabet om, at det kan betale sig at vente med at

investere til kvoteprisen er enten faldet eller helt faldet bort i 2015. Gå ind på landscentrets

hjemmeside /under Landbrugsinfo /under kvæg /under Mælkekvoter. Alternativt skriv

hele adressen: http://www.lr.dk/kvaeg/informationsserier/kvaegforsk/1894.htm

I forbindelse med kampagnen Kvægbrug i bevægelse

er der oprettet en hjemmeside, hvor du blandt andet kan

hente artikler og baggrundsstof om økonomi, strategi og

ledelse. Find siden på:

www.landscentret.dk/kvaegbrugibevaegelse


Susanne Clausen

Afdelingsleder

Dansk Kvæg

Refinansiering

af flexlån

En finansmand sagde forleden,

at aktørerne på finansmarkederne

for tiden er som

ænder: ”rolige på overfladen,

men under vandet padlende

vildt og voldsomt for at navigere

i de rørte vande.”

Vi må erkende, at INGEN i

disse tider ved hvilken vej, det

hele går. Det er en meget alvorlig

situation, vi er i, og det

må og skal vi handle ud fra.

Derfor skal vi stoppe med

gætteriet om, hvor meget renten

stiger på de nye flexlån,

når de skal lægges om i december.

Vi skal i stedet bruge

energien på at vurdere, hvor

meget hver enkelt kan klare af

rentestigning. Kan man ikke

holde til renter, der er højere

end det, man kan fastlåse rentetilpasningen

til, så spiller

man højt spil, hvis man ikke

fastlåser renten. På den anden

side kan man sagtens komme

til at fortryde en fastlåsning,

hvis ikke renten stiger så meget

som frygtet.

Der er ingen tvivl om, at

dansk kvægbrug i de kommende

år kommer til at sætte

mere fokus på optimeringen

af den løbende drift – og mindre

fokus på vækst.

Den gode nyhed er, at der

for langt de fleste kvægbrugere

er noget at hente på driften.

Det viser alle de beregninger,

der bliver lavet her i huset. I

den kommende tid bliver det

landmænd med tjek på fagligheden

og gode evner som

købmand, der klarer sig bedst

igennem krisen.


På en måde kan man sige, at de voldsomt stigende

jordpriser for en periode i nogen udstrækning har fortrængt

gode, gamle dyder som beslutningstagning baseret

på rentabilitet. Men nu skal vi til det igen.

Velkommen til de gamle dyder

Den verdensomspændende finanskrise

betyder nye boller på suppen for kvægbrugere,

der står for at skulle låne store beløb

til udvidelser eller etablering. Nu skal

tæring sættes efter næring.

tema Den internationale finanskrise er fundamentalt

ved at ændre lånevilkårene for danske

kvægbrugere. Bankerne mangler generelt likviditet,

og det har fået de før så udlånsvillige

banker til at rationere mere med pengene. Renterne

på udlån er steget såvel som mange andre

input i mælkeproduktionen. Det medfører,

at rentabilitet og likviditet i låntagernes projekter

er kommet under stort pres. I dag er det så

at sige ikke længere nok, at man har en masse

jord at stille som sikring for et stort lån. Der skal

være overskud på den løbende drift – også under

de lidt kedelige prisforhold som erhvervet

er under pt.

“Vores kreditpolitik har ikke ændret sig, og

hos Nordea har vi ikke problemer med at skaffe

kapital. Men konjunkturudsigterne gør, at vi

ikke kan sætte den samme lid til ejendomsprisstigninger

som tidligere, og derfor lægger vi

selvfølgelig mere vægt på driftsresultaterne,”

siger Torben Lunding Madsen, cand. oecon.

Torben Lunding Madsen, cand. oecon. agro., Nordea.

agro., Nordea og understreger, at det ikke er

det samme som, at kassen helt er smækket i –

for det er den bestemt ikke:

“Kommer en dygtig landmand med et sundt

og gennemarbejdet projekt med en god risikovurdering,

så er det stadig muligt at låne penge

– selvfølgelig. Vi kan som bank jo godt se ud

over en regnvejrsdag.”

Tæring efter næring

Men da ingen i finansverdenen kan sige noget

om, hvor lang tid det finansielle uvejr varer ved,

så er der et paradigmeskift på vej – nemlig en

tilbagevenden til de gamle dyder som sund

fornuft og det at sætte tæring efter næring.

“På en måde kan man sige, at de voldsomt

stigende jordpriser for en periode i nogen udstrækning

har fortrængt gode, gamle dyder

som beslutningstagning baseret på rentabilitet.

Men nu skal vi til det igen,” siger Torben

Lunding Madsen, der opfordrer gårdejere til

at gøre sig nogle generelle overvejelser, inden

de ansøger om et lån: Hvad vil jeg og min familie

med vores liv, hvor vil vi hen, og hvilken

strategi for bedriften passer til vores ønsker for

fremtiden?

“Jo grundigere landmandens overvejelser

er, og jo bedre bedriftens følsomhed over for

svingende priser og usikkerhedsmomenter er

belyst, jo bedre kan vi bakke op om projektet,”

siger Torben Lunding Madsen.

Rammer nye landmænd

Der findes dog en gruppe landmænd, for hvem

krisen rammer ekstra hårdt, og det er de nye

håbefulde landmænd, der med en begrænset

egenkapital ønsker at låne 20-30 millioner kroner

til en ny bedrift. For dem ser verden i dag

anderledes ud. De får nemlig sværere ved at

låne penge i den kommende tid, hvor pengeinstitutternes

risikoappetit er mindsket.

”Selvom vi som bank sætter selvejet højt, så

sætter strukturudviklingen finansieringsmodellerne

under pres, og de nye landmænd må

overveje andre ejerskabs- og finansieringsmodeller

end den traditionelle. Det kunne f.eks.

være at indgå i et interessentskab (I/S) eller lignende,”

siger Torben Lunding Madsen fra Nordea.

/Torsten Lind Søndergaard


Torben Lunding Madsen

Landbrugsøkonom, Nordea

Beslutning om

Sundhedstjek nærmer sig

Ministerrådet er i fuld gang med at behandle

Sundhedstjekket, så man d. 17.- 18. november bl.a.

kan beslutte kvotepolitikken frem til udgangen af

2015. Sundhedstjekket er ikke en egentlig reform

af EU’s landbrugspolitik– nærmere en justering

af de eksisterende ordninger. Kommissionen

præsenterede i foråret 2008 et udspil, som udgør

kernen i efterårets forhandlinger i Ministerrådet.

Udfasningen af mælkekvotesystemet frem til 2015

påkalder sig størst bevågenhed fra dansk mejeribrug.

Mælkekvoterne udløber i 2015, og derfor

skal mælkesektoren forberedes på et marked

uden kvoter. I et forsøg på at udfase mælkekvotesystemet

har Kommissionen foreslået fem årlige

kvoteforhøjelser på 1 pct. i årene 2009-2013. Dette

Dansk mejeribrug slår traditionen tro dørene op

for branchefolk og andre mælkeinteresserede,

når Landsmejeriudstillingen afvikles den 11. – 13.

november i Herning. Mælkeproducenter er også

hjertelig velkomne til at opleve, hvad mejerierne

formår at få ud af råvarerne på verdens største

mejeriudstilling med mere end 1.500 forskellige

produkter.

Som et særligt tilbud rettet mod landmænd

stiller Mejeriforeningen op med to dyrlæger,

som arbejder med hhv. mælkekvalitet og sygdomsbekæmpelse.

Her får man mulighed for en

Krav til handyrpræmie ændret

Der er nu krav om, at de veterinære regler

for registrering skal være opfyldt i holdeperioden

Med øjeblikkelig virkning har EU netop offentliggjort

en ændring for tildeling af handyrpræmier.

Ændringen betyder, at EU-dommen fra

2007 ikke træder i kraft. Det bliver således alligevel

ikke et krav, at de veterinære mærknings- og

registreringskrav skal være opfyldt i hele dyrets

levetid for at opnå præmie. Et krav som ville betyde,

at præmien kunne bortfalde, hvis der var

var allerede en mindre liberalisering end de seks

gange 2 pct., som Kommissionens konsekvensanalyse

fra januar 2008 anbefalede.

Senest har Europaparlamentets landbrugsudvalg

anbefalet, at mælkekvoterne kun bør udvides

med 1 pct. i 2009/2010 og 2010/2011. Ministerrådet

er dog ikke forpligtet til at følge Europaparlamentets

synspunkter kun til at høre det.

Uambitiøse forslag

”Europaparlamentets forslag er skuffende set fra

en dansk vinkel og uambitiøst i forhold til Kommissionens

oprindelige konsekvensanalyse,”

mener erhvervspolitisk chef i Mejeriforeningen,

Kirsten Holm Svendsen.

Bluetongue og mælkekvalitet på Landsmejeriudstilling

Mejeriforeningens dyrlæger stiller

op til kaffe og dialog på tomandshånd

torsdag den 13. november.

fejl i registreringen, som ansøger ikke selv var

ansvarlig for.

Veterinære krav skal fortsat være opfyldt

En betingelse for at få præmie vil fortsat være, at

de veterinære krav er opfyldt. Det er imidlertid

tilføjet, at registreringskravet anses for opfyldt,

når oplysningerne er indberettet til den kompetente

myndighed den første dag i holdeperioden

(for tyre herhjemme er det to måneder

inden slagtning/levende eksport).

Rettidig indberetning gælder også ved af-

”Desuden har Europaparlamentets forslag en

alt for kort tidshorisont med to år. Stabilitet og

forudsigelighed er afgørende af hensyn til den

langsigtede planlægning,” siger Kirsten Holm

Svendsen og tilføjer:

“Foreløbig ser det dog ud til, at et flertal i Ministerrådet

vil følge Kommissionens forslag med

1 pct. over fem år. Selv om det måske ikke er helt,

hvad vi kunne ønske os, er det dog langt bedre

end Europaparlamentets anbefaling.”

Sundhedstjekket rummer desuden en lang

række andre forslag, der alle er til endelig forhandling

mellem EU’s landbrugsministre den

17-18. november 2008. De endelige tiltag vil blive

igangsat i 2009 og 2010. /Lars Winther

uhøjtidelig snak om kvalitetsrådgivningen, sikker

malkning og hygiejne, bluetongue, Salmonella

Dublin, Operation Paratuberkulose og andre

kvægsygdomsprogrammer. De to dyrlæger

vil være på standen ‘MedlemsService’ mellem kl.

10 og 12, hvor man blot henvender sig direkte.

Landsmejeriudstillingen er endvidere en del

af Food Pharma Tech, som er en fagmesse for fødevareindustri

og den farmaceutiske industri.

Her vil landmænd også kunne møde relevante

leverandører, eksempelvis når det gælder

rengøring.

Adgangskort kan printes ud gratis på www.

foodpharmatech.dk under ‘besøgende’, eller besøgende

kan foretage anmeldelse på selve udstillingen

– også gratis.

/Lars Winther

melding af dyrene ved slagtning/levende eksport.

Det er derfor endnu vigtigere end tidligere,

at de veterinære frister overholdes.

Ændringen har virkning for handyrpræmier,

der er eller vil blive ansøgt om fra og med den 1.

januar 2008.

FødevareErhverv under Fødevareministeriet

er ved at undersøge hvilke administrative tilpasninger,

der evt. bliver behov for. Dette ventes

ikke at forsinke forskudsudbetalingen til december.

/K.B. Lind Pedersen

2 | dansk kvæg nyt nr. 20/08 dansk kvæg nyt nr. 20/08 | 3


Fuld damp på salmonellasaneringen

Dannelsen af netværksgrupper på landsplan

er i gang. Grupperne skal støtte

besætningsejere i saneringsprocessen for

salmonella. Og der er stadig mulighed for

at springe på.

I øjeblikket afholdes i Jylland en række møder

for ejere af malkekvægsbesætninger i salmonel-

Geografisk fordeling af smittede besætninger (Kort

over smittede besætninger)

Kortet viser mælkeleverandører i Salmonella Dublinniveau

2 og 3. I alt 674 ejendomme (pr. 30. september 2008).

Lær at behandle

akutte klovproblemer

Stadig ledige pladser på kursus i klovbehandling

– til spotpris.

Der er stadig ledige pladser på kurset i behandling

af akutte klovproblemer i uge 47. Kurset henvender

sig til landmænd og kommende klovbeskærere.

Der er tale om et kursus af en uges varighed

med start den 17. november. På kurset lærer

man om forebyggelse af klovproblemer, herunder

også om klovenes opbygning og klovsygdomme.

Deltagerne lærer desuden at finde og behandle

akut opståede klovproblemer. Kurset afholdes på

Det Grønne Uddannelsescenter Lægaard ved Holstebro.

Da kurset er et AMU-kursus er prisen på

hele kurset kun 550 kr.

Tilmelding og yderligere oplysninger hos Lisa

Kallesøe Bach på tlf. 9912 2236.

Dansk Kvæg Nyt udgives af Dansk Kvæg, Landscentret, Udkærsvej 15, 8200 Århus N, tlf +45 8740 5000, Fax +45 8740 5010 Redaktion Gitte Grønbæk (ansv.), gig@landscentret.dk, Torsten Lind Søndergaard, tls@landscentret.dk

(redaktør), Lars Winther, lwi@mejeri.dk, Kirsten Marstal, kfm@landscentret.dk, Trine Barrett, trb@landscentret.dk, K.B. Lind Pedersen, klp@danishmeat.dk Layout og produktion Inger Camilla Fabricius icf@landscentret.dk Grafik

Christian E. Christensen, cec@landscentret.dk Foto Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Tryk GP-TRYK, Grenaa Annoncesalg Trine Barrett, Dansk Kvæg, tlf 8740 5253, trb@landscentret.dk Abonnement og adresseændringer

Hanne Juul, tlf. 8731 2119, han@mejeri.dk Oplag 7. 800 hver 14. dag Indholdet af Dansk Kvæg Nyt må gengives med kildeangivelse Indlagte reklameindstik afspejler ikke nødvendigvis Dansk Kvægs holdning til de annoncerede

produkter ISSN 1902-021X

4 | dansk kvæg nyt nr. 20/08

laniveau 2. På møderne bliver der bl.a. oprettet

netværksgrupper for de besætningsejere, som

ønsker at komme i gang med at sanere. Netværksgrupper,

hvor man inspirerer og hjælper

hinanden i saneringsprocessen, har vist sig at

være en effektiv vej til hurtig sanering.

Længst muligt ad frivillighedens vej

Møderne og dannelsen af netværksgrupperne er

et led i den saneringskampagne, som skal sikre

et salmonellafrit kvægbrug i 2014. For at nå

dette mål skal antallet af niveau 2 besætninger

falde støt. Indtil udgangen af 2009 er saneringskampagnen

baseret på frivillighed.

”Vi håber jo at kunne nedbringe antallet af

smittede besætninger mest muligt ad frivillighedens

vej, så vi eksempelvis undgår prisdifferentiering

på kød og mælk,” siger dyrlæge Peder

Raundal, Dansk Kvæg.

Her foregår møderne:

Målet er i første omgang, at andelen af malkekvægsbesætninger

i niveau 2 skal være under

8 pct. med udgangen af 2009. Lige nu er der

cirka 14 pct. i niveau 2. I 2012 vil myndighederne

vurdere, om branchen selv har været i stand til

at nedbringe smitten – eller om der er behov for

lovindgreb.

”Derfor er det nødvendigt, at så mange som

muligt kommer i gang med at sanere allerede

nu.

Vi kan heldigvis se på salmonellakurverne, at

udviklingen går i den rigtige retning i øjeblikket.

Derfor tror jeg på, at vi kan nå målet,” lyder det

fra Peter Raundal.

Alle besætningsejere i salmonella niveau 2 er

blevet indbudt til informationsmøderne. Er du

endnu ikke tilmeldt, så gør det hurtigst muligt.

Det kan stadig nås. Tilmeld dig ved at ringe til

Hanne Klejs, Dansk Kvæg på 8731 2132.

/Kirsten Marstal

Syd- og Sønderjylland 4/11 Agerskov Kro

Midtvestjylland 5/11 Hotel Aulum

Sydvestjylland 6/11 Hotel Arnborg, Varde

Midtjylland 12/11 Golfhotellet, Viborg

Nordjylland 13/11 Hotel Søparken, Aabybro

Ny test for

paratuberkulose

Ny og mere sikker testmetode placerer

dyrene lidt anderledes i grupperne.

Blodprøver, som skal testes for paratuberkulose,

er siden den 13. oktober blevet undersøgt med en

ny test. Den nye test er mere sikker end den hidtil

anvendte, forklarer dyrlæge Peter Raundal, Dansk

Kvæg. Skiftet har imidlertid betydet, at en del køer

har fået et så anderledes testresultat, at de har

skiftet status i forhold til tidligere. Det skyldes, ifølge

Peter Raundal, at køerne bliver placeret mere

korrekt i de respektive infektionsgrupper.

De sædvanlige anbefalinger vedrørende opdeling

ved kælvning, håndtering af den nyfødte kalv

samt mælkefodring gælder stadig. Er en ko ved

den nye test eksempelvis blevet udpeget som gul,

skal den håndteres som gul. /Kirsten Marstal

More magazines by this user
Similar magazines