Brug havnen

kulturarv.dk

Brug havnen

Havnefronten under forandring

Danmarks mange havne er afgørende for transporten

af mennesker og gods både i dag og

historisk set. Havnene fortæller om en væsentlig

side af historien.

Langt tilbage har sejlads været vigtig i et land med

en ekstraordinær lang kystlinje. Den ældste båd, vi

kender, er fra stenalderen. Og da købstæderne op -

stod i den tidlige middelalder blev de fleste lagt ved

kysten, ved åmundinger som Ribe og Århus eller et

sund som København. Efterhånden blev der opført

bolværker og skibsbroer. Rederierhvervet har siden

1500-tallet spillet en væsentlig rolle for landets samlede

økonomi, og den omfattende handel med kolonivarer

prægede ikke mindst Københavns Havn under

den såkaldte florissante eller blomstrende handel i

anden halvdel af 1700-tallet. Under den dybtgående

krise i begyndelsen af 1800-tallet tabte Københavns

handelsflåde terræn, men provinsens skibsfart

voksede ud af hovedstadens skygge, og skipperbyerne

på Fanø og Sydfyn fik deres særlig karakter.

Med industrialiseringen øgedes havnenes betydning

yderligere. Det var fra de danske havne, den om fat -

tende eksport af forarbejdede landbrugsprodukter

udgik til England, og gennem havnene importeredes

råstoffer som kul og jern, der var afgørende for industrialiseringen.

Efter nogle tidligere tilløb var det fra

omkring 1840, at det, vi i dag forstår ved en havn

med havnebassiner og moler, blev almindelig i Danmark.

Ud over pakhuse og oplagspladser, kraner og

jernbaner tiltrak havnene også industrivirksomheder.

4

Fra slutningen af 1800-talleter opstod der ved de

fleste provinshavne, ligesom det tidligere var sket

i København, industrikvarterer med kornmøller og

oliefabrikker, slagterier og kvægstalde, skibsværfter

og maskinværksteder. Selv om man havde fisket

i umindelige tider, var det i samme periode, man

begyndte at bygge særlige fiskerihavne, ligesom

færgefarten fik færgelejer. Samtidig udviklede

ingeniørerne havnene til store gennemplanlagte

tekniske systemer, hvor jernbaner, kraner, korntransportører

og trucks efterhånden overtog transporten

af varerne fra havnearbejderne. Tilsvarende blev

transportenhederne - skibe så vel som gods - større

og større. Det var en proces, der fortsatte gennem

det meste af 1900-tallet.

Havnen blev ikke alene et særligt kvarter, men udgjorde

et fundament for de fleste byers økonomi og

satte indirekte sit præg på andre dele af byen i form

af handelshuse, fabrikker og hoteller. Fra havnen udgik

et rodnet, der forgrenede sig til den øvrige by -

både fysisk i form af stier, gader og jernbaneforbindelser

og i bevidstheden. Havnen var en stor arbejdsplads.

Værftsarbejderne og havnearbejderne hørte

sjældent til den mest forsagte del af indbyggerne.

I dag sejles der ofte med så store skibe, at de ældre

havneafsnit er blevet for små, og trafikken samles

på færre havne med adgang til dybt vand. Bygningen

af nye broer har gjort færgehavne som Halsskov og

Knudshoved overflødige. Store dele af kortdistancetrafikken

er for længst flyttet fra skibe til først

More magazines by this user
Similar magazines