Brug havnen

Havnefronten under forandring
Danmarks mange havne er afgørende for transporten
af mennesker og gods både i dag og
historisk set. Havnene fortæller om en væsentlig
side af historien.
Langt tilbage har sejlads været vigtig i et land med
en ekstraordinær lang kystlinje. Den ældste båd, vi
kender, er fra stenalderen. Og da købstæderne op -
stod i den tidlige middelalder blev de fleste lagt ved
kysten, ved åmundinger som Ribe og Århus eller et
sund som København. Efterhånden blev der opført
bolværker og skibsbroer. Rederierhvervet har siden
1500-tallet spillet en væsentlig rolle for landets samlede
økonomi, og den omfattende handel med kolonivarer
prægede ikke mindst Københavns Havn under
den såkaldte florissante eller blomstrende handel i
anden halvdel af 1700-tallet. Under den dybtgående
krise i begyndelsen af 1800-tallet tabte Københavns
handelsflåde terræn, men provinsens skibsfart
voksede ud af hovedstadens skygge, og skipperbyerne
på Fanø og Sydfyn fik deres særlig karakter.
Med industrialiseringen øgedes havnenes betydning
yderligere. Det var fra de danske havne, den om fat -
tende eksport af forarbejdede landbrugsprodukter
udgik til England, og gennem havnene importeredes
råstoffer som kul og jern, der var afgørende for industrialiseringen.
Efter nogle tidligere tilløb var det fra
omkring 1840, at det, vi i dag forstår ved en havn
med havnebassiner og moler, blev almindelig i Danmark.
Ud over pakhuse og oplagspladser, kraner og
jernbaner tiltrak havnene også industrivirksomheder.
4
Fra slutningen af 1800-talleter opstod der ved de
fleste provinshavne, ligesom det tidligere var sket
i København, industrikvarterer med kornmøller og
oliefabrikker, slagterier og kvægstalde, skibsværfter
og maskinværksteder. Selv om man havde fisket
i umindelige tider, var det i samme periode, man
begyndte at bygge særlige fiskerihavne, ligesom
færgefarten fik færgelejer. Samtidig udviklede
ingeniørerne havnene til store gennemplanlagte
tekniske systemer, hvor jernbaner, kraner, korntransportører
og trucks efterhånden overtog transporten
af varerne fra havnearbejderne. Tilsvarende blev
transportenhederne - skibe så vel som gods - større
og større. Det var en proces, der fortsatte gennem
det meste af 1900-tallet.
Havnen blev ikke alene et særligt kvarter, men udgjorde
et fundament for de fleste byers økonomi og
satte indirekte sit præg på andre dele af byen i form
af handelshuse, fabrikker og hoteller. Fra havnen udgik
et rodnet, der forgrenede sig til den øvrige by -
både fysisk i form af stier, gader og jernbaneforbindelser
og i bevidstheden. Havnen var en stor arbejdsplads.
Værftsarbejderne og havnearbejderne hørte
sjældent til den mest forsagte del af indbyggerne.
I dag sejles der ofte med så store skibe, at de ældre
havneafsnit er blevet for små, og trafikken samles
på færre havne med adgang til dybt vand. Bygningen
af nye broer har gjort færgehavne som Halsskov og
Knudshoved overflødige. Store dele af kortdistancetrafikken
er for længst flyttet fra skibe til først