Mariager Kirke og Sogn

mariagerkirke.dk

Mariager Kirke og Sogn

Mariager

kirke

og sogn

29. årg. nr. 4

Oktober - November

December 2007


Gudstjenester på Fjordvang

Fredag den 26. oktober kl. 10.00 K. E. Lægsgaard

Fredag den 30. november kl. 10.00 A. Breinegaard

Julegudstjeneste i Mariager kirke K. E. Lægsgaard efter aftale

Alle »ude i byen« er hjerteligt velkomne til at være fælles med de gamle

på Fjordvang ved disse gudstjenester. Kom kl. 9,30 og få en kop kirkekaffe

med.

Alle beboere på Fjordvang bliver efter aftale med personalet adviseret om

gudstjenesten. Der indbydes til kirkekaffe før gudstjenesten kl. 9.30.

Birgittaforeningen holder årsmøde

mandag den 22. oktober kl. 19.00 i Sognegården

Indsamlinger i kirken:

Dåbsbibler 1.100,00 kr. - Folkekirkens Nødhjælp 185,00 kr.

Indholdsfortegnelse

Danmarks gode kristendom - Knud Erik Lægsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Menighedsrådet arbejder - Peter Toubøl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Kirkegårdens ukrudt - Peter Toubøl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Koncert med Dissing - Kleive - Reiersrud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Oversigt over Højskoleaftener . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Kontrasternes rige - Færøerne - Ronald Risvig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Gudstjenesteliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Organistens sider - Mikael Ustrup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Indlæg til kirkebladet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Pilgrimsvandring i Mariager - Helga Iversen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Invitation til Færøaften - MenighedsrådetRonald Risvig . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Sommerens vildbuket - Britt Lægsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Sommersalme - Claus Præstholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Præstetanker - Oliver Stilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

Diverse annoncer/meddelelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Siden sidst og adresseliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Sådan spørger konfirmanderne altid på et

tidspunkt i konfirmandundervisningsforløbet.

»Hvis vi var vokset op et andet sted på

kloden eller i en indvandrerfamilie, så

havde vi sikkert haft en anden religion.«

»Hvorfor kan hinduernes eller buddhisternes

eller muslimernes eller Jehovas vidners

eller gendøbernes religioner ikke

være lige så gode som vores?«

- Netop sådan spurgte en af de unge.

Det korte svar lyder: Det er, fordi kristendommen

er den skinbarlige sandhed om

Gud og os, bragt af Jesus Kristus selv direkte

fra Guds rige.

Det længere svar får vi bud på i teksterne,

jeg læste i kirken 12. søndag efter trinitatis.

Teksterne står i vores bibel. Den kalder vi

somme tider et helligskrift.

3

Danmarks

gode

kristendom!

Den bedste

religion!

Hvad er det, der gør

kristendommen bedre

og anderledes end alle

andre religioner i verden?

Confessio Augustana

For omkring 500 år siden udarbejdedes i

den tyske by Augsburg nogle bekendelsesskrifter

for den protestantiske tro. Confessio

Augustana, kalder man disse bekendelsesskrifter.

Bekendelsesskrifterne er til revision i øjeblikket.

De blev til for at lægge afstand

mellem den sande tro og kætterier, mellem

den gode kristendom og den onde kristendom.

I et af bekendelsesskrifterne fordømmes

muslimer, jøder, gendøbere og andre kættere,

som man tog afstand fra. Man betragtede

altså muslimernes og jødernes tro

som en afart af kristentroen på linie med

Jehovas vidner og gendøbere, og hvad

denne fordømmelse førte til for jøderne

under Anden Verdenskrig og for muslimerne

i dag, ved vi alt for godt.


Det, der gør

kristendom til

det gode og

sande

I en stridens tid - i den

evangelisk-lutherske

kirkes barndom, hvor

det var nødvendigt at

afgrænse sig fra de andre

- fordømte man

dem. Netop i disse

dage prøver vore biskopper

og teologiske

professorer i religionsfrihedens

navn at afgrænse

sig uden at fordømme,

blot ved at

pointere, hvad vi selv tror på. Men det er

lettere sagt end gjort, når man taler om

den kristne tro, har biskopperne erfaret.

Det er netop det, at det er svært at afgrænse,

der gør den bedre end og anderledes

end alle andre religioner, der naturligvis

skal have lov at blomstre frit i vort

samfund.

Bogstaver slår ihjel

»Gud har gjort os duelige til en ny pagt,

ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven

slår ihjel, men Ånden gør levende,«

sagde Paulus i teksten, jeg læste fra alteret.

»For bogstaven slår ihjel, men Ånden

gør levende.«

Det var det, Grundtvig pointerede: Det levende

ord - ikke de døde bogstaver og

læresætninger - gør virkelige mennesker

og sande kristne.

Det er den første årsag til, at kristendommen

er bedre end og anderledes end alle

andre religioner. Det er årsagen til, at sand

kristendom aldrig kan blive fundamentalistisk.

Den kan ikke skrives i læresætninger.

Bibelen kan give hovedpine

Nogle af landmændene på Endelave fortalte,

at en af mine forgængere i embedet,

pastor Jensen, mest havde brugt Bibelen til

at banke konfirmanderne oven i hovedet

4

med, når de ikke hørte ordentligt efter.

Men er der en ting, vi kristne ikke kan, så

er det at banke hinanden oven i hovedet

med skriftsteder. Ord i Bibelen er ikke

mere hellige og uforanderlige end ord i

Familiejournalen, såfremt de ikke levendegøres

af Ånden. Bibelteksten som sådan siger

ikke, hvad Gud siger, men hvad mennesker

på et bestemt tidspunkt har hørt

Gud sige og i tidens sprog ved Åndens

hjælp givet videre.

Bogstaver slår ihjel, men Ånden gør levende.

Enhver tid og enhver kultur må ved

Åndens hjælp høre, hvad Gud vil, og fortælle

det videre i dagens sprog og billeder.

Ikke evigtgyldige

sandheder - og dog

Det er ikke en evigtgyldig guddommelig

sandhed, at jorden er flad som en pandekage

med en fast himmelhvælving ovenover,

og det bliver ikke sandt, selv om det

står i Bibelen, om man så brænder hundrede

kætterdømte astronomer. Det er

ikke evigtgyldigt sandt, at skabelsen varede

6 dage. Det er ikke sandt, at homoseksuelle

er større syndere end heteroseksuelle.

Alt dette var sandheder tolket udfra

tiden og kulturen, så godt det lod sig gøre

på et bestemt tidspunkt i historien. - -

Jamen, er der da ikke noget, der for den

kristne er sandt godt, og noget der for den

kristne er løgn og synd? - -

Det er synd at adskille

Ordet synd har samme sproglige rod som

ordet sund. F. eks. Øre-sund.

Sund betyder noget vand, der skiller to

stykker land. Synd betyder noget, der skiller

mennesker fra mennesker og mennesker

fra Gud. Synd er, at det er synd for

nogen. Synder kan ikke skrives i et evigtgyldigt

lastekatalog, men må bedømmes

af hvert enkelt menneske med ansvar over

for Gud og medmennesket. Valget er dit,

når der skal vælges mellem godt og ondt.

Mellem det, der skiller mennesker, og det,

der skiller mennesker og Gud.

Da mennesket blev gennet ud af Paradiset,

fik det ikke blot evnen til at skelne

mellem godt og ondt, men også kravet om

at vælge det gode. Småbørn lever stadig i

Paradiset, men den voksne lever med evnen

og kravet.

Det umisteligt sande

Jamen er der da så ikke noget, der for den

kristne er evigtgyldigt sandt?

Det, der er sandt er, at Gud, som Faderen,

Sønnen og Helligånden, er kærlighed. Ved

denne kærlighed er tilgivelsen vundet og

døden overvundet. Synden og døden sættes

ud af kraft ved Guds vilje. Det er umistelige

kristne sandheder.

Vi lever midt i livet med ansvaret for vore

valg, om vi skiller os fra Gud og mennesker

ved at vælge det onde, men vi gør

det i tilgivelsens tegn.

Vi lever stadig midt i livet med døden som

vor skæbne, men vi gør det efter påskedag

i opstandelsens tegn - det er kristentro.

Hokus Pokus

»Lad os se noget hokus pokus,« sagde de

til Jesus, »så vil vi tro på dig.«

Vores bibel er fyldt med beretninger om

mirakuløse tegn.

»Da sagde nogle af de skriftkloge og farisæerne

til ham: Mester vi vil se dig gøre et

5

tegn, - du har helbredt mange andre steder,

så lad os se et tegn, så vil vi tro på

dig.« - Men han svarede dem: »En ond og

utro slægt kræver tegn, men den skal ikke

få andet tegn end profeten Jonas’ tegn.

For som Jonas var i bugen på havdyret i

tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen

være i jordens skød i tre dage

og tre nætter.«

Jonas var tre dage i hvalfiskens mave og

blev kastet op på stranden. - Historien var

god, og derfor kan de fleste børn huske

den, men er den nu også sand?

En mand i maven på en hval i tre dage.

Hvis ikke den var umulig, var den jo ikke

et mirakel.

Jonas i hvalfisken

- sandt eller falsk?

Grunden til, at Jonas blev smidt over bord

fra et skib, var, at han havde nægtet at

gøre det, som Gud ville have ham til. Han

skulle som profet gå til den store by Ninive

og fortælle dem, at Guds vrede ville

ramme denne ugudelige by, og alle ville

blive udslettet.

Jonas ville ikke gå, og derfor pressede Gud

ham. Til sidst var han mør. Han blev kastet

op på stranden og gik til byen.

Ill. af

Esben Hanefelt

Kristensen i

»Bibelen

- udvalgte

fortællinger«.

(Udsnit).


Kirkeblade… Foto Peter Toubøl

6

Da han havde fortalt dem om Guds dom

over byen, fortrød Gud sin vrede og tilgav

byen, og nu blev Jonas først rigtig sur.

»Se, det er det eneste hokuspokustegn I

får«, sagde Jesus.

»Jeg bliver korsfæstet, jeg går i døden, ja,

til helvede, jeg kommer tilbage som Jonas

efter tre dage, men for at fortælle jer det

evangelium, det glade budskab, at Gud

ikke er vred, men i sin kærlighed tilgiver

og vinder evigt liv til hver eneste ugudelig

by og hvert ugudeligt menneske.«

- at åbne øret

for Åndens tale -

»Selvfølgelig kan Jesus gøre et mirakel,

hokus pokus, ellers var han jo ikke engang

i division med Batman og Harry Potter.«

Sådan siger dagens konfirmander. »Det er

jo ham, der har lavet reglerne, så er det

også ham, der kan overtræde dem.«

Sommetider havde Jesus brug for et mirakel,

så vi bedre kunne fatte. Han helbredte

den døve og stumme. Det var et tegn til

os: - - - dine øjne og øren skal åbnes for

det mest utrolige - troens sans. For en

sandhed af den anden verden. Åndens

verden eller Guds. Bogstaverne slår ihjel,

men Ånden gør levende og vil fortælle dig

sandheden i netop din tid på dit sted i dit

sprog.

Bibelen - ingen facitliste

Der er ingen skrevet facitliste. Ingen fundamental

sandhed. Kun kærligheden, dit

valg af det gode og Guds tilgivelse. Det er

det, der gør kristendommen anderledes og

bedre og aldrig fundamentalistisk.

7

Hver tid skal tale tidens sprog

med tidens ord som sandhed;

Guds sandhed er i ordet

til os til tro

på Jesus som er Kristus.

Hver tid skal sætte billed’ på

sin egen sete sandhed;

Guds sandhed er i mødet

med mig til tro

på Jesus som er Kristus.

Hver tid er tid for sine ting,

der trænger vore tanker;

Guds sandhed er i trangen

hos os til tro

på Jesus som er Kristus.

En tid til offer, en til magt

en tid til ambitioner;

Guds sandhed er afmægtig

i tidens tro

når Jesus ej er Kristus.

Guds ord gør op med tidens tegn

i tidens sprog og toner;

Guds sandhed bryder grænser

for tid til tro

på Jesus som er Kristus.

Guds ord kan tåle tidens trend,

Guds rige er iblandt os;

Hans sandhed er langmodig

som skænker tro

på Jesus som er Kristus.

Knud Erik Lægsgaard


MENIGHEDSRÅDET

ARBEJDER

Budget 2008

Budgettet har været til behandling i provstiudvalget.

På et budgetsamrådsmøde

15. august fik vi besked om at spare

195.000,- kr. Vi holdt derfor møde med

provstiudvalget den 18. september for at

få en nærmere drøftelse omkring budgettet.

Følg med på kirkens hjemmeside.

Foto: Ronald Risvig.

Kirkeklokken

Onsdag den 12. september

blev den gamle

kirkeklokke hejst ned

for at blive repareret.

Orgel

Kontrakt, bankgaranti

og det første afdrag på

1,7 mill. er ordnet. Nu

er orgelbyggeren ved

at lægge sidste hånd

på de endelige byggetegninger.Orgeludvalget

er i løbende dialog

om en masse detaljer.

Sommerfesten

En »stædig præst« holdt fast i, at festen

skulle afholdes i præstegårdshaven, så i

stedet for at søge ly i Sognegården

»kæmpede« musikere, hjælpere og del-

Fotos: Peter Toubøl.

tagere imod de danske vejrguder. Ved

hjælp af frakker og tæpper holdt vi os nogenlunde

varme, og ved hjælp af tøjklemmer

holdt noderne sig nogenlunde fast til

stativerne, så det endte med, at alle

havde en rigtig fornøjelig eftermiddag

med Gitte og De Gode (Gamle!) Mænds

musik og sang, Britts historie og Knud

Eriks »nysende« afslutningsdigt af Kaj

Munk.

Klosterbygningen

Slots- og Ejendomsstyrelsen har indstillet

til Finansministeriet at Mariager Kirke

skal have lov til at købe bygningen. Vi afventer

nærmere.

Menighedsrådsmøder

23. oktober og 27. november kl. 18.00

i Sognegården.

Se www. mariagerkirke.dk

Peter Ulrich Toubøl

Kirkegårdens ukrudt!

Der er ukrudt på kirkegården - der er

uklippede hække, og der ligger nedfaldne

blade - og det har der altid været, og det

vil der med garanti også være i

fremtiden!

Kirkegårdens areal er på ca. 21.000 kvm.

og fyldt med store træer, som taber

containervis af blade. Der er kilometervis

af hække, som skal klippes 2 gange om

året på 3 sider.

Og så er der ukrudt - masser af ukrudt,

som er svær at bekæmpe i fugtige perioder

og i år med milde vintre - men især

hvis man først er kommet bagefter p.g.a.

udskiftning af hele kirkegårdens personale,

som det er sket på Mariager Kirkegård.

Det tager tid at oplære nye folk, det

tager tid for det nye mandskab at få et

grundigt kendskab til så stor en kirkegård

og til at få indarbejdet hensigtsmæssige

rutiner.

Nyt personale

Vores nuværende kirkegårdsleder, Kirsten

Nygaard, startede i maj 2006, og

hendes første opgave var at få ansat en

ny medhjælp. Et halvt år efter valgte vores

faste medhjælper, Christian Lundorff,

at søge nye udfordringer, og samtidig

9

blev Hans Jørgen Andersen syg. To nye

blev ansat i foråret 2007, men allerede i

løbet af sommeren er de blevet erstattet

af først Gert Jensen, Vive, og senere af

Christina Beck Jensen, Oue. I den mellemliggende

periode måtte Kirstens søn

på 21 år træde til som sommerferieafløser.

Vilkårene for vores nye kirkegårdsleder

har derfor været særdeles turbulente, og

megen tid er gået med at sætte det nye

personale ind i arbejdet, idet ingen af

dem har haft erfaring i kirkegårdsdrift.

Mange opgaver

Vi håber imidlertid, at vores nye medarbejdere

bliver så tilfredse med arbejdet

på vores kirkegård, at de bliver i mange

år og derved kan opnå den nødvendige

rutine og få overblik til at yde den optimale

indsats.

Der er trods alt flere end 500 gravsteder,

som skal vedligeholdes, ca. 250, som

skal have udplantet blomster, og 350 som

skal grandækkes. Derudover skal alle de

tomme gravsteder også holdes fri for

ukrudt og blade. Ja, og så er der alle begravelserne,

rivningen af gange, plantning

af blomster, græsslåning, visne bu-


Christina Beck Jensen, 25 år, bor i Oue, er uddannet

skov- og landskabsfagtekniker hos Thy

Statsskovdistrikt. Ansat fra august.

ketter, der skal fjernes, pasning af præstegårdshaven

osv.

Så der er meget, der skal passes, og derfor

vil alle steder ikke være lige velpassede

på samme tid og til alle tider. Vi

håber, gravstedsejerne og pårørende vil

have forståelse for dette og så sammen

med os glæde sig over, at personalet vil

gøre sit yderste til, at de får indhentet det

forsømte, så kirkegården i løbet af et års

tid igen kan vende tilbage til tidligere tiders

betegnelse ved det årlige syn: »særdeles

velholdt«.

Klager!

I den sidste tid har kirkegårdspersonalet

og menighedsrådet modtaget nogle få

Hans Jørgen Andersen er efter længere tids

sygdom vendt tilbage i 15 timers arbejdsprøvning.

Gert Jensen, 52 år, bor i Vive, har arbejdet

som kommunalarbejder for Hobro og Hadsund

kommuner i mange år. Ansat fra juni.

klager. Nogle af disse blev overbragt i en

særdeles ubehagelig tone til nogle af de

helt nyansatte medarbejdere. Menighedsrådet

skal derfor henstille, at spørgsmål

eller problemer vedr. gravstedspasningen

bliver overbragt direkte til kirkegårdslederen.

Hvis man så stadig ikke er tilfreds, er

man velkommen til at henvende sig til kirkeværgen

eller evt. til formanden. Men

Den signede dag

Koncert med Dissing -

Kleive - Reiersrud

Torsdag d. 22. november kl. 19.30

Mariager Kirke

Poul Dissing sang, Iver Kleive orgel, Knut

Reiersrud guitar.

Mariager Kirke har sikret publikum en af

de helt store oplevelser, når Povl Dissing

i koncerten: »Den signede dag« fortolker

Grundtvigs velkendte salmer og sange

sammen med de store norske musikere:

Organisten Iver Kleive og guitaristen Knut

Reiersrud.

Disse tre kunstnere har fundet sammen

igen, og Mariager Kirke er en af de få,

som bliver besøgt på deres korte koncertturné

i 2007.

10 11

husk, man kommer meget længere med

venlighed og ros, end med sure opstød,

bysladder og urimelige krav.

Peter Ulrich Toubøl.

PS: Da fotografen d. 1/9 skulle finde noget

ukrudt måtte han finde det på et privatpasset

gravsted!

- En fantastisk trio, der fungerer

utrolig godt i kirkerummet

Grundtvig, der selv stod for fornyelse inden

for folkekirken, ville ganske givet

have frydet sig over dette initiativ, der

bygger bro mellem 1800-tallets salmebog

og nutidens forventninger til spektakulære

musikoplevelser. Koncerten bygger

på cd-en »Den signede dag« og fortolker

Grundtvigs glade og hjertelige univers.

Knut Reiersrud, hvis hjerte banker for

blues- og folkgenren, er et multitalent på

guitar. Han har udgivet mange »solo«-cder

og er en meget efterspurgt sessionmusiker

pga. sin alsidige spillestil. I

Norge betragtes han som deres største

blues-guitarist.

Ved koncerten bidrager de to norske musikere

desuden med egne kompositioner

fra deres kritikerroste udgivelser: »Blå koral«

og »Himmelskib« fra hhv. 1991 og

1996, hvor de kombinerer europæisk orgelmusik,

norske religiøse folketoner og


lues til et særegent musikalsk udtryk. Vi

kommer sikkert også til at høre numre fra

deres nyeste udgivelse »Nåde over

nåde« fra 2006.

Billetter kan købes fra 3. oktober på

kirkens hjemmeside eller i Mariager

Boghandel. 140,- kr.

Unummererede kirkebænke.

Døren åbnes kl. 19.00.

Anmelderne skrev bl.a.:

En bevægende koncert… koncerten foregik

i en intens stemning med så smuk

Højskoleaftener

12

musik og sang, at mange faktisk sad og

græd af bevægelse.

/ Dagbladet Ringsted

I al sin glans nu stråler Dissing…

/ Kalundborg Folkeblad

Guitarist Knut Reiersrud spillede indimellem

så guddommeligt guitar (både el- og

akustisk), at man næsten skulle tro, at

Vorherre havde en finger med i spillet.

Måske havde Han også pillet ved Iver

Kleive’s orgel. Musikken lød i hvert fald

himmelsk.

/ JP Kultur

Kig ind i

GENBRUG

i museumsgården

Spændende tøj i mange str.

Ting og sager

Åben 10-16. Lørd. 10-12

Tirsdag den 30. oktober

Bjarne Lenau Henriksen, København: Ensomhedens mange ansigter

Tirsdag den 20. november

Knud Vilby, København: Hvad gør vi ved sproget, og hvad gør sproget ved

os?

Tirsdag den 15. januar

Johannes Møllehave, København: Dansk lyrik - med særligt henblik på

Halfdan Rasmussen

Tirsdag den 26. februar

Peter Maltha og Finn Lykke Schmidt, Rønde og Århus: På rejse i de

fantasifulde kalkmaleriers univers

Tirsdag den 1. april

Rasmus Lyberth, Grønland: Koncert i kirken og dernæst »nachspiel«

i Sognegården.

KONTRASTERNES RIGE

Mit første møde med Færøerne skete

med syv timers forsinkelse. Det var i slutningen

af januar måned 1981, hvor jeg

ankom til flyvepladsen på øen Vágar sidst

på eftermiddagen.

Tågen havde i flere timer ligget tæt om

den lille flyveplads, der blev anlagt af

englænderne under 2. verdenskrig. Af

oplagte strategiske grunde, rent kommunikationsmæssigt,

havde englænderne

besat de atten øer i det nordatlantiske,

der ligger over 1400 km og næsten halvandet

døgns sejlads fra Danmark.

Med fly nås øerne på to timer, hvis det

altså er muligt at lande på dette stormomsuste

»frimærke«, midt i det ofte frådende

store hav. Her ligger resterne af et

langt større plateau af vulkanske bjergarter,

der blev dannet for cirka 50-60 mil. år

siden. Omkring Færøerne mødes den

varme golfstrøm med den kølige polarstrøm,

og havet fryser derfor aldrig til.

Øerne passeres uafladeligt af vandrende

lavtryk, der kommer fra sydvest og klimaet

skifter konstant. På en enkelt dag

kan alle fire årstider opleves. Regn og

tåge er der meget af, men også dage

som i maj og juni i år, flere uger med tørt

vejr og høj sol.

Færøerne er i konstant vekslen og det

har præget sig ind menneskernes liv heroppe.

Havde de irske munke, der kom

13

Foto: Anne Thayssen.

hertil omkring år 650, lige suttet på fingeren

og holdt den op i luften, havde de

måske forsat et andet sted hen med deres

får. Det gjorde de heldigvis ikke.

Navnet Færøerne er bl.a. nævnt på et

landkort, hvor de kaldes »Farei« (gælisk -

»De fjerne øer«). At øerne også tydes

som »Fårøerne«, skyldes, at det oldnordiske

ord for får er »fær«.

Da jeg ankom i 1981, hyret som professionel

fodboldtræner for Fuglefjord IFs 1.

divisionshold, kendte jeg intet til disse

fantastiske øer, hvor naturens skiften og

menneskets afhængighed af vejr og vind

bliver et tydeligt billede på menneskets

mange sjælelige tilstande og det grundvilkår,

at i yderste konsekvens er mennesket

ikke herre over livet. Der er stærkere

og større kræfter på færde.

Måske er det den fascination, der ligger

heri, der har gjort, at jeg i år for femte

gang siden min første entré, tog turen op

over det store hav til de øer, der med William

Heinesens ord er som et »Sandskorn

på et balgulv«, der rummer en hel

verden.

Dengang for 26 år siden, blev jeg hentet

af Petur, klubbens formand. Efter en kort

køretur sejlede vi fra Vágar til Vestmanna

og forsatte køreturen over Stremoy videre

til Eysturoy over Nordatlantens længste

bro - cirka 200 m! Vi kørte gennem den


mørke aften, hvor bilernes lyskegler snoede

sig op og ned ad fjeldvæggene, og

små bygder lå som lysøer og lyste op

sammen med den sparsomme sne.

Den 6. august i år, klokken seks lokal tid,

ankom jeg om bord på det færøske skib

Norröna til verdens nok mindste hovedstad

Tórshavn, i dag med cirka 19.000

indbyggere. Tórshavn er opkaldt efter den

nordiske gud Thor og var oprindeligt oprettet

som et Alting på Tinganes omkring

år 900. Færøerne har således en demokratisk

tradition, der kan føres cirka 1100

år tilbage, sandsynligvis verdens ældste.

Først i sidste halvdel af 1700 tallet kan

Tórshavn regnes for en egentligt bygd.

Færøerne var blevet norsk len og den

norske konge etablerede handelsmonopol

i 1271, og det forsatte, da Færøerne

kom under den danske krone. I 1876 blev

monopolhandlen ophævet, og det satte

skred i udviklingen. I 1909 blev Tórshavn

købstad, og i 1927 var den første egentlige

havn en realitet.

14

Foto: Anne Thayssen.

Når de øer, der tilsammen er på størrelse

med Lolland, nærmer sig, skal man stå

tidligt ud af sin køje og nyde mødet med

den færøske himmel og det vidunderlige

lys, der indeholder utallige blå nuancer.

Det opleves ikke mindst i sommerhalvåret,

hvor de lyse nætter først slutter hen

i september. Og her i de »blå farvers

rige« kan man følge, hvordan først Suderuroy

og senere Lítla Dímun, den eneste

ubeboede ø i det Færøske rige, og Store

Dímun dukker frem som paddehatte i det

mægtige hav - omsluttet af dis og tåge,

som det mesterligt er gengivet af Sven

Havsteen-Mikkelsen i »Færinge Saga«

(udgivet 1981).

I disse fortællinger er vi 1400 år tilbage i

tiden, hvor de små både sejlede til og fra

øerne for første gang, og vi har haft gode

muligheder for at få sjælen med på rejsen

fra Hanstholm. For selv om Norröna er et

tip top moderne skib, er det den »rigtige«

måde at ankomme på - glidende ind i læ

af Nólsoy, der som en kæmpedæmning

ligger og giver læ for havets stærke kræfter.

At se Tinganes med de røde huse

ligge der, hvor de har ligget i århundrede,

og hvor havnefolket i tidligere tider håbefuldt

har stået og spejdet efter skibe - når

det ikke lige var sørøvere - der bragte nyt.

Samme sted som Jørgen-Frants Jacobsen

lader Barbara stå og kigge efter Hr.

Poul Aggersøe, den nye præst på Vágar,

som ikke aner, at han om få timer er fortabt

i de øjne, der er lige så dybe og

utæmmelige som havet, der omgiver

dem. Bagved rejser byen sig op ad fjeldet.

Som på etager ligger husene

sprængt ind i klippen, og midt i den

gråblå morgendis kommer der i øst, ud

over Nólsoy, en sprække af solopgangen.

Italiensk, lettisk, tysk, engelsk, meget

færøsk og dansk var lydkulissen, da jeg

sad på det overdækkede soldæk og skiftevis

(gen)læste Barbara - blundede og

kiggede ud over havet, hvor der flere steder

stod boreplatforme, og da Shetlandsøerne

gled forbi - så vidste jeg, at der

»kun« var cirka 12 timers sejlads igen.

De irske munke og andre tidlige søfarere,

der ankom til Færøerne, tænkte nok ikke

over, at her var tiden deres egen. Om

bord på Norröna kan man »falde ned« og

for en tid lægge det gamle land bag sig.

Naturligvis er der bar, cafeteria, restaurant

og andre muligheder for adspredelse

- men muligheden for i stedet at samle

sig vil det være synd at lade gå fra sig.

Og så er der jo det, at det er godt at

nærme sig langsomt til målet! - dette lille

land med godt 48.000 indbyggere, hvor

fiskeindustri og landbrug under skiftende

former altid har spillet hovedrollen, og

hvor forholdet til Danmark altid er til debat.

Løsrivelse eller ikke - helt eller delvist?

Senest er den færøske kirke blevet

selvstændig, og egentlig stemte færingerne

sig fri af Danmark i 1946, men resultatet

blev underkendt. I dag er såvel

det færøske Lagting - som befolkningen

på de fuglerige øer med de stejle fuglefjelde,

der rejser sig flere hundrede meter

op - delt i cirka to lige store lejre. Den

ene for selvstændighed, den anden for et

stærkt tilhørsforhold til Danmark.

Imens ændrer infrastrukturen sig radikalt.

Med veje overalt på de 17 beboede øer,

to undersøiske tunneler og flere andre,

der gør, at mellem Tórshavn i syd til den

andenstørste by Klaksvik på nordøerne

og flyvepladsen i vest på Vágur, kan man

nå hinanden inden for en til halvanden

time, også når vejret er hårdt. Her, hvor

bygder tidligere i ugevis kunne være isolerede,

er der skrevet stor litteratur af

bl.a. William Heinesen (1900-91), Jørgen-Frantz

Jacobsen (1900-38) og Rói

Pattursson (f. 1947), Den første og den

sidste modtog Nordisk Råds Litteraturpris

i henholdsvis1965 og 1987. Og der er

skabt formidabel billedkunst, med Sámal

Joensen Mikines (1906-79) og Tróndur

Pattursson (f. 1944) som de fremmeste.

Og blandt det færøske folk er der stadig

den dag i dag mange dygtige billedkunstnere,

musikere og forfattere, der bærer

deres land i sig og formidler spændingen

mellem natur og kultur, historie og tradition

på en yderst begavet og poetisk

måde.

Når det er bedst, kan de i en enkelt vanddråbe

samle et helt hav - hele livet.

Mariager den 25. august 2007

Ronald Risvig

Foto: Anne Thayssen.


Gudstjenester

Måned Dato Kl. Dag/tekst Prædikant/Andet

SEPT. 30. 10.00 17. s. e. trin. Luk. 14,1-11 KEL

OKT. 9. 9.00 18. s. e. trin. Matt. 22,34-46 AB

14. 9.00 19. s. e. trin. Mark. 2,1-12 AB

21. 19.30 20. s. e. trin. Matt. 22,1-14 KEL

28. 10.00 21. s. e. trin. Johs. 4,46-53 KEL

NOV. 4. 10.00 Alle helgen. Matt. 5,1-12 KEL

7. 19.30 Koncert MU - Faurés Requiem

11. 10.00 23. s. e. trin. Matt. 22,15-22 KEL

18. 9.00 24. s. e. trin. Matt. 9,18-26 AB

22. 19.30 Koncert MU - Poul Dissing m.fl.

25. 10.00 Sidste s. i året. Matt. 25.31-46 KEL

DEC. 2.+ 19,30 1. s. i advent. Luk. 4,16-30 KEL

5. 19.30 Koncert MU - Julekoncert

9. 10.00 2. s. i advent. Matt. 25,1-13 KEL

16. 10.00 3. s. i advent. Luk. 1,67-80 RR

19. 21.00 Koncert MU - Julekoncert

23. 10.00 4. s. i advent. Johs. 3,25-36 KEL

24. 11.00 Juleaften. Luk. 2,1-14 KEL

24. 14.30 Juleaften. Luk. 2,1-14 KEL

24. 16.00 Juleaften. Luk. 2,1-14 KEL

25. 10.00 Juledag. Johs. 1,1-14 KEL

26. 10.00 St. Stefans dag. Matt. 10,32-42 RR

30. 10.00 S. m. jul og nytår. Matt. 2,13-23 AB

31. 23.00 Nytårsnat. Ikke valgt KEL

Ved +-gudstjenesten står vi op under salmesangen og sidder ned under tekstlæsningerne.

Gudstjenester på Fjordvang - Se side 2!

16

Gabriel Faurés: Requiem

»er det mest mentalhygiejniske værk, der nogen sinde er skrevet«

Citat: Lise Nørgaard

Onsdag d. 7. november kl. 19.30 opføres Gabriel Faurés requiem i Mariager Kirke.

14 dage forinden - onsdag d. 24. oktober - fortæller kirkens organist i ord, billede og

lyd om requiets historie med speciel fokus på Faurés requiem. Foredraget finder sted i

Mariager Sognegård. Der er gratis adgang til både foredrag og koncert.

Requiet har altid fascineret -

- måske fordi det er en dødsmesse, og

der næsten altid ligger en definitiv

skæbne bag. Tænkt blot på Mozarts

requiem. Hans sidste værk og et værk,

der på forunderlig vis skulle komme til at

markere hans egen død.

Andre komponister skriver deres requier

på baggrund af dødsfald i deres omgangskreds.

Det gælder f.eks. Brahms,

Verdi og måske Fauré.

I dag kender vi bedst de store requier af

de store komponister, men requiet har en

lang historie i den romerske kirkes liturgi.

På den måde er requiets historie og

kirkens historie.

Mange af de »store requier« er i virkeligheden

komplet uegnet til opførelser i kirker.

17

I Berlioz’s requiem f.eks. foreskriver komponisten

et kor på 7-800 korister, men

mener, at det godt kunne opføres med

beskedne 400 korister. Orkestret skal

være på 190 mand og indeholder bl.a. 16

pauker.

Dette er måske det mest ultimative bevis

på, at requiet er stort både i tekst og

form, men også et eksempel på, at requiet

rykker ud af kirken og ind i koncertrummet.

Kun den klassiske romerske

messes 5 ordinarieled er mere anvendt i

kunstmusikken end requieteksten.

Missa pro defunctis

Ordet requiem er i virkelighed det første

ord i teksten til Missa pro defunctis (messen

for de afdøde).

I løbet af 900-tallet blev det skik, at denne

messe afholdtes på Alle helgens dag, og

requiem bliver herefter synonymt med

den musikalske udformning af de messeled,

der hører til denne messe (gudstjeneste).

Gabriel Fauré skriver sit requiem i 1887-88

muligvis under indtryk af forældrenes død.

Tidligere tiders betoning af dommedag i Dies

Irae-satsen er næsten forsvundet, og tilbage

står et enkelt og helt igennem smukt requiem.

Man kunne være dristig og tolke det som et

vidunderligt paradisbillede - et billede, som

kunne bringe trøst til de levende.

Requiem aeternam dona eis. Domine.

Herre, giv dem den evige hvile.


Aarhus Kammerkor blev stiftet i 1980 af Erik Bjørn Lund, som har været korets dirigent siden.

Koret er et professionelt arbejdende amatørkor. Alle sangerne er amatører, som synger for fornøjelsens

skyld, men på et højt musikalsk niveau.

Gabriel Fauré

Som så mange andre komponister var

Fauré organist. Først som assistent i de

store parisiske kirker, men fra 1896 som

hovedorganist i Madelainekirken.

Fauré var i berøring med alle samtidens

store komponister bl.a. Wagner, som han

beundrede meget, men Fauré blev som

en af de få ikke musikalsk påvirket af

Wagner, men forfulgte sin egen impressionistiske

stil.

Som lærer i komposition ved Paris’ konservatorium

var højden nået for Fauré.

Han trækker sig tilbage i 1920 og dør i

1924 af lungebetændelse, sandsynligvis

forårsaget af sin vedvarende heftige rygning.

Faurés requiem

Hvad er mere naturligt end at opføre et

requiem ved en stor komponists død?

Da Fauré døde 4. november 1924, blev

Påskemusik opføres til påske - julemusik til jul.

Requier har siden 900-tallet ofte været opført omkring

Alle Helgen.

Faurés requiem opføres

onsdag den 7. november kl. 19.30

i Mariager Kirke

af Århus Kammerkor under ledelse af Erik Bjørn Lund og

med Claus Pedersen ved orglet.

Der er gratis adgang til koncerten.

hans Requiem opført ved bisættelsen til

minde om denne særegne og beskedne

franske kunstner.

Han fik altså både lov til i levende live at

høre sit requiem, men også at det opførtes

ved hans begravelse.

Mozart hørte aldrig sit eget requiem og

blev begravet uden nogen former for musikalsk

højtidelighed.

Ikke kun én sandhed

Der findes flere versioner af Faurés requiem.

Førsteopførelsen fandt sted i 1888 under

Faurés ledelse, men allerede året efter

bearbejder han værket, til det vi i dag

kender som kammerudgaven (for et meget

lille orkester og orgel).

Omkring århundredeskiftet bearbejder

han igen værket, så der findes ikke kun

én sandhed om dette værk.

En anden fransk komponist, Maurice Durufle,

skriver sit requiem for orgel og kor,

18 19

men bearbejder det for orkester og kor.

Med Faurés er det ofte omvendt, at kammerudgaven

opføres med orgel alene.

Om det er den ene eller den anden opførelse

er strengt taget helt ligegyldigt;

musikken er helt igennem legitim.

Kor og solister er det egentlig vigtige, og

de er uforandrede gennem de forskellige

versioner.

Umuligt eller muligt

Hvor sjovt det end kunne være, ville det

skabe uoverstigelige logistiske problemer

at få plads til de 16 pauker og resten af

orkestret, hvis Berlioz’s requiem engang

skulle opføres i Mariager Kirke, men Faurés

requiem kan med lethed opføres med

beskedne midler, uden at musikken på

nogen måde lider skade.

Faurés requiem hører indiskutabelt til i

kirkens rum - lige meget hvor mange koncertopførelser

der finder sted af værket i

verdens koncertsale.

Organist Mikael Ustrup

Hvis musik kan afspejle billeder, hvad vil så give mest ro i sjælen? Claude Monet’s impressionistiske

billede til venstre eller Edward Munchs ekspressionistiske billede »Skriget« til

højre.

Kom og hør Faurés requiem - og du vil vide, hvorfor Lise Nørgaard har kaldt værket for »det mest

mentalhygiejniske værk, der er skrevet«.


INDLÆG TIL KIRKEBLADET

Ganske interessant indlæg Hr. M. Ulstrup

havde i Kirkebladet no. 3. Jeg troede

egentlig, at det var Præstens opgave at

irettesætte menighedsmedlemmerne, Hr.

Lægsgaard er da ikke mundlam. Men

måske var det den lidt provokerende, af

forfatteren, ønskede overskrift, der fik Pastoren

til at træde et skridt tilbage.

Jeg finder dog, at Hr. Ulstrup rykker sig

selv vel højt i det bibelske hierarki, ved at

nævne sig selv som nr. 3 efter Vorherre

og præsten. Treenigheden ??.

Og hvem er det egentlig der pisser på

hvem?

Hvis Hr. Ulstrup brugte noget af tiden ved

orglet til, ikke blot at beundre menighedens

hårpragt, men også til at vurdere

menighedens aldersfordeling, (bortset fra

dåb, bryllup og begravelser) vil han

måske opdage, at menigheden er personer,

der fordeler sig fra midaldrende til

ældre (selvom det kan være svært at lave

statistik på det lave antal).

Og så vil/kan/bør han, M. Ulstrup, erkende,

at han sidder der ved sit orgel i

sin hævede ‘treenighed’ sammen med en

flok skolepiger med fistelstemmer og ‘pisser

på menigheden’.

Orgelspilleren har fuldstændig misforstået

sin opgave. Menigheden skal IKKE

følge organisten. Organisten skal understøtte,

hjælpe menigheden gennem salmesangen.

Og så nytter det intet, at der

spilles salmer ingen kender (aldersfordelingen),

anvendes melodier ingen kender

(aldersfordelingen), hvem er egentlig

disk-jokey: Lægsgaard eller Ulstrup? - og

spilles i et toneleje, som kun de før

nævnte skolepiger kan honorere. Og -

næsten - endnu værre, der spilles så

kraftigt, at ingen af menighedsmedlemmerne

kan høre sig selv eller naboen. Og

hver andet eller tredje vers skal absolut

fyldes med en masse krummelurer, der

alene hører hjemme i prøverummet.

Jeg kommer ikke længere til gudstjeneste

i Mariager Kirke. Jeg blev træt af organistens

selvpromovering. Jeg lagde ikke

salmebogen væk. Jeg kylede den væk.

Hr. Ulstrup: Knap gylpen og spil salmer

som vi kender, på en måde så vi kan

synge med. Så vil salmebøgerne blive

brugt igen. Og antallet af kirkegængere

øges.

Og gem alt det ‘overtunede’ til orgelkoncerterne.

Der kommer jeg gerne.

Ole Juul Jensen

Torvet - Mariager.

Svar:

Ind imellem diskuterer vi livligt inden for

kirken, om kirkebladet bliver læst.

Det er da en fornøjelse at konstatere, at

det gør det åbenbart. Jeg har fået mange

positive tilkendegivelser på mit indlæg i

forrige kirkeblad, og så ovenstående

skriftlige indlæg fra hr. Ole Juul Jensen,

som næppe kan kaldes positivt.

Jeg skal kommentere hr. Ole Juul

Jensens indlæg sobert og punktligt.

Om det er præstens opgave at irettesætte

menigheden, ved jeg ganske enkelt

ikke, men jeg er sikker på, at han

ikke har patent på det, hvis der er brug

for det.

Om jeg sætter mig selv højt i det kirkelige

hierarki kan jo diskuteres, men læst med

lidt ironisk forståelse skulle meningen nok

være til at forstå: jeg ved udmærket godt,

at jeg er en lille spillemand, men det forhindrer

mig ikke i at have meninger om

kirkens spørgsmål.

Jeg vurderer skam ivrigt menighedens alder

og sammensætning. Faktisk så ivrigt,

at jeg har lavet statistik på »det lave antal«

siden 1998. Statistikken kan ses på

kirkens hjemmeside, men hovedtrækkene

er, at der uforandret gennem årene til

Knud Erik Lægsgaards gudstjenester er

ca. 85 mennesker i kirke i snit (juleaften

undtaget). Så meget for det lave antal.

Det vil nok vise sig umuligt at lave statistik

over aldersfordelingen, men at det

ligger til den ældre side kommer på ingen

måde bag på mig.

At koristerne synger med fistelstemmer,

skal jeg lade gå videre til koristerne. Det

vil sikkert opmuntre dem. Jeg er ikke helt

klar over om det også gælder Gitte, vores

kirketjener og -sanger, samt øvrige ansatte,

der har passeret den første barndom.

Hvis ikke menigheden skal følge organisten

ved salmesangen, rækker min intelligens

simpelt hen ikke til at få øje på,

hvem menigheden så skulle følge. Sig

selv måske? Jeg holder gerne et par frisøndage,

så menigheden i skøn samdrægtighed

og i en for enhver passende

toneart (og jeg fristes til at tilføje: taktart)

kan være fri for irriterende orgelledsagelse.

Jeg går ud fra, at det vil tilfredsstille

selv den mest kræsne salmesanger.

Hus forbi: det er præsten, der vælger salmerne,

og det har det været, siden vi forlod

Niels Jespersøns graduale for mange

hundrede år siden. Hvad der så i øvrigt

har irriteret organisterne lige siden er, at

det faktisk også er præsten, der bestemmer

melodierne. Sådan er det nu ikke

her. Her er det organisten, der bestemmer

melodierne, og jeg er skam stolt af at

kunne sige, jeg i min tid egenhændigt har

indført to nye melodier i Mariager Kirke:

Otto Mortensens melodi til »At sige verden

ret farvel« og Otto Mortensens melodi

til »Hyggelig, rolig« - og det inden de

begge blev optaget i den nye koralbog fra

2002, så helt galt på den har jeg næppe

været.

Om der spilles kraftigt eller ikke kraftigt,

må jo i sagens natur være en individuel

vurdering. Siden det nuværende orgel

kom ind i kirken i 1971 er 95 % af alle afspillede

vers (og det er mange) blevet afspillet

med præcis den samme registrering

(styrke) - dette gælder for både mig

og min forgænger.

Hvis det var så simpelt, at hvis organisterne

spillede salmer, som alle kendte

på en måde, som alle kunne blive enige

20 21

om, i en toneart og taktart, som selv

samme folk også kunne blive enige om -

og hvis det var sådan, at folk ville

strømme til gudstjenester om ikke for andet,

så af den grund, så virker det besynderligt,

at den logiske sandhed er forbigået

de danske organisters opmærksomhed.

Uden at jeg kender hr. Ole Juul Jensen,

kan jeg roligt sagtens sige, at hver eneste

gang nogle har ytret sig om salmers toneleje,

stiller jeg mig gerne til rådighed

med samt en stemmegaffel for at aflure,

hvor det rigtige toneleje måtte ligge. Desværre

har folk som oftest utrolig travlt

med at fortælle, at de »skam ikke rigtigt

synger«, hvilket gør, at jeg nu efter 25 år

som organist stadig ikke ved, hvad den

entydige menigheds rigtige toneleje er.

Mit bedste bud er, at det er alle andre

steder, end der, hvor jeg spiller, men det

bliver ingen jo klogere af.

Nu er det heldigvis sådan, at man kan gå

i kirke, hvor man vil, så jeg synes hr. Ole

Juul Jensen skulle samle sin salmebog

op og finde en kirke, hvor han kan affinde

sig med organist, tonehøjde, orgelstyrke,

fistelstemmer, salme- og melodivalg -

men hr. Ole Juul Jensen er også velkommen

i Mariager kirke udover til orgelkoncerterne.

Jeg har snøret skoene og sikret

mig, at gylpen er knappet og er parat til

fortsat at spille salmer gennemtænkt.

Og til de, der ikke lige har kirkebladet for

3. kvartal 2007 ved hånden, kan jeg oplyse,

at jeg havde skrevet en artikel, der

handlede om pli - eller mangel på pli -

ved bryllupper, hvor mit hovedbudskab

var, at hvis gæsterne ved bryllupper ikke

synger med på de salmer, som brudeparret

har valgt - eller taler højlydt under salmesangen,

er de uhøflige primært over

for brudeparret, men hvis brudeparret har

samme attitude, er de uhøflige over for

selve kirken/liturgien herunder præsten

og kirkens øvrige ansatte. Og det meningsløse

bliver aldrig meningsfuldt blot

ved at blive gentaget.

Det var essensen.

Organist Mikael Ustrup


Pilgrimsvandring i Mariager

Hvordan kan man hente inspiration hos

Den Hellige Birgitta, som levede i middelalderen,

og derudfra samtidig »ramme

tidsånden«? Dette spørgsmål danner

baggrund for de pilgrimsarrangementer,

Birgittaforeningen tog initiativ til i august

måned, hvor en gruppe »moderne pilgrimme«

fik mulighed for at gå en kortere

vandring sammen med en erfaren pilgrimsguide.

Mariager Klosters åndelige stifter, Birgitta

af Vadstena, fik ikke uden grund tilnavnet

»Pilgrimmenes pilgrim«. Hun lagde og

navn til følgende pilgrimsbøn, som stadig

bruges.

Herre, vis mig din vej

Og gør mig villig til at vandre den.

Der er generelt en stigende interesse for

pilgrimsvandringer - hvilket fremmødet

ved Birgitta-foreningens pilgrims arrangementer

også tyder på. For at belyse dette

inviterede Birgittaforeningen derfor Ulla

Tobberup til Mariager for at fortælle ud fra

egne erfaringer og personlige ståsted

som »moderne pilgrim«.

Ulla er medstifter af Pilgrimscentrum i Viborg,

som har til formål at fremme og opbygge

pilgrimsvandringer i Danmark. (Se

evt. www.viborgpilgrimscentrum.dk). Hun

er samtidig en erfaren pilgrim, idet hun

har vandret på mange af de gamle pilgrimsstier

i Europa. Hun har så at sige

vandret »i Birgitta’s fodspor«.

På mødet i Sognegården den 22. august

præsenterede hun sig først og fremmest

som pilgrim og fortalte i den forbindelse,

at ordet betød at være »fremmed«, - at

være undervejs, - ligesom ethvert menneske

altid er undervejs på sin vandring

gennem livet.

Hun brugte ordet pilgrim som metafor for

det »søgende menneske«. Pilgrimsvandringer

rummer både et ydre og indre

aspekt, idet vandringen kan forme sig

som en bevægelse over tid hen imod et

»helligt mål« samtidig med, at den rum-

mer potentialet for menneskelig afklaring

og udvikling. Man kan være pilgrim knyttet

til enhver religion og enhver tid.

Ulla fortalte om det at gå helt alene på

Caminoen, og om hvordan hun her en

dag fandt ro og rytme ved at synge Ingemanns

»danske pilgrimssalme« Dejlig er

jorden. Pilgrimsvejene er godt afmærkede

med kors, pile og muslinge-symboler.

Pilgrimsruterne går gerne gennem

smukke, varierende landskaber. Man

vandrer ad de stier der nu findes i forvejen,

(hvilket også gælder ruten fra Mariager

til Viborg).

Naturens skønhed undervejs fik vi fornemmelse

for via de smukke fotos, som

Ulla viste fra sine vandringer.

På spørgsmålet om at vandre med Fodslaw

og gå Pilgrimsvandring, mente Ulla

at det måtte være et spørgsmål om holdninger

og livsanskuelse, og det fik mødets

fodslaw-deltagere så mulighed for

selv at forholde sig til den følgende onsdag.

Her mødtes »Mariager-pilgrimmene« ved

kirken, hvor Vagn Andreasen inden vandringen

fortalte om Sct. Birgitta og hendes

kloster og kirke i Mariager.

Vandringen indledtes med, at Ulla gav

følgende ord med på vejen, (forkortet

gengivelse):

Pilgrimsvandring er:

At vandre gennem livet.

At bryde op - i længsel, håb og tillid.

At sætte sig mål.

At søge lys i mørke.

At lede efter nye veje og muligheder.

At søge sandhed og kærlighed.

At være nysgerrig og fordomsfri.

Det var en usædvanlig smuk aften. Efter

at have været omkring Eremithytten og

Helligkilden vejledte Ulla os videre i stilhed.

At vandre i stilhed sammen med andre,

er for de fleste sikkert uvant. Men da

snakken om »løst og fast« på et tidspunkt

forstummede, gav det rum for noget andet.

Rum for en anden lydhørhed og øget

sansning, og for en uforpligtende frihed

samtidig med at lyden af et halvt hundrede

fodtrin hen ad grusvejen også gav

følelse af fællesskab og gjorde naturen

mere nærværende. Undervejs stoppede

vi op, og Ulla gav os nogle ord med på

vejen om »at vandre sammen« - »være i

fællesskab« - »alene men ikke ensom« -

»være i kærlighed« - og om at «ville livet«.

Dette gav mig en erindring om følgende

ord fra en norsk pilgrimssang af

Erik Bye:

Vi skaptes til at søke,

Vi fødtes til at gå

mot mål som vi kan ane,

men aldri helt forstå, -

og stien må vi alle gå alene.

Vi nåede at opleve aftenstemning på Hohøj,

inden solen helt forsvandt bag

22 23

træerne, og vandringen fortsatte tilbage

mod Mariager.

Aftenen sluttede af med samvær i Birgittas

smukke, gamle klosterbygning, hvor

vi sang denne keltiske »bortsendelsessalme«,

inden vi vandrede hver til sit.

Må din vej gå dig i møde,

og må vinden være din ven.

Må solen varme din kind,

Og må regnen vande mildt din jord.

Indtil vi ses igen,

må Gud holde -

holde dig i sin hånd.

En fredfyldt aften, hvor vi indimellem

havde oplevet små glimt af frihed, stilhed,

åndelighed og fællesskab, som er nogle

af de såkaldte »7 nøgleord for pilgrimsvandrere«.

En tak til alle der deltog.

INVITATION TIL FÆRØAFTEN

Helga Iversen

FORTÆLLING OG BILLEDER OM

FOLK OG FJELDE · KIRKE · KUNST OG KULTUR

VED SOGNEMEDHJÆLPER RONALD RISVIG

Torsdag den 11. oktober kl. 19.30 i Sognegården

Gratis adgang – kaffe og brød kr. 25,00

Aftenen er en optakt til en rejse til Færøerne, som Formiddagshøjskolen ved

Mariager Kirke arrangerer fra den 9.-17. juni 2008 begge dage inkl.

Rejsen bliver med ophold på Højskolen i Thorshavn, hvorfra vi besøger spændende

steder på flere af øerne. Bl.a. bliver det til et besøg i Fuglefjord, hvor vi deltager i en

festgudstjeneste, og senere samme dag besøger vi i mindre grupper private hjem for

at slutte dagen af med en fælles færøsk-dansk aften.

Som introduktion til turen indbyder vi alle interesserede til en Færøaften. Ronald boede

på Færøerne i 1981 og har siden besøgt øerne fem gange. Senest i den forgange

sommer, blandt andet for at forberede næste års tur. Formiddagshøjskolen vil i foråret

2008 handle om Færøerne. Alle er velkomne til såvel efterårets Færøaften som forårets

formiddagshøjskole, også folk, der ikke bor i Mariager sogn.

Færøaftenen deles op i to afdelinger. Første del med fortælling og billeder. Anden del

med praktiske forhold mht. pris - indhold mv. Det fulde program for såvel rejse som formiddags-højskole

er lagt frem i Kirken, på Biblioteket og i Sognegården.

Læs også artiklen på side 13 i dette nummer af kirkebladet: »Kontrasternes Rige«.

Menighedsrådet


Sommerens vildbuket

Jeg vil starte med at understrege én

gang for alle, at jeg ikke vil bruge disse

sider til lange klagejeremiader over den

manglende sommer, den megen regn,

den kolde blæst og den fraværende sol

- så er det sagt!

Denne sommer har stået i cyklingens

tegn - det har været et mere anvendeligt

redskab end kajakkerne! - og det

er faktisk helt utroligt, hvad man kan

opleve på en cykeltur rundt i den udvidede

Mariager(fjord) Kommune -

ikke at vi ikke kunne cykle de steder

før, som vi cykler nu, men det er ligesom

blevet lidt mere »vores«, og derfor

måske lidt mere interessant at udforske.

Vi købte nye gode cykler for nogle år

siden (og har også anskaffet os cykelhjelme,

for hvad er der ved en bedstemor/far

med hul i hovedet!), og den

unge mand, der solgte os cyklerne,

kunne ikke noksom anbefale lave styr

med krumning og smalle sadler! - og vi

hoppede selvfølgelig på den - - De

smalle sadler er for længst skiftet ud -

og har også fået »gelébetræk« på, men

indtil i år har vi »lidt« med de krumme

styr, så håndledene var ømme og ryggen

ditto af at sidde i en dårlig stilling.

(Jeg ved jo godt at »profferne« nærmest

ligger for at mindske luftmodstanden,

men jeg skal jo bare nyde det,

jeg kører forbi, og det gør jeg altså

bedst i opret stilling.) - Summa summarum

- cyklerne blev kørt til cykelsmeden

med besked om, at NU skulle

vi have »bedstemorstyr« - med det re-

sultat, at vi i opret stand nu kan nyde

grøftekantens mangfoldighed, markernes

omskiftelige flora og dyrelivets

vekslen - uden at få ømme håndled og

smertende rygge.

Farverige grøftekanter

Én af vore foretrukne ture er ud ad

Havndalvej mod Kastbjerg - indover

Enslev mod Sem og tilbage gennem

Skrødstrupskoven. Grøftekanterne (og

markerne) her har i sommerens løb

haft en mangfoldighed af blomster.

Cikorie er en af dem - høgeurt en anden

- gederams en tredje - syren en

fjerde - samt en hel masse andre - og vi

har set dem i alle stadier.

Cikorie (den mest og stærkest »blå«

blomst, jeg kender - se omstående

foto) er en af mine yndlingsblomster -

jeg kan aldrig se mig mæt på den

»evighedsblå« farve - og den holder sig

langt hen og er altid god i en vildbuket.

Høgeurten kan få en mark og grøftekant

til lyse så gult, at det næsten kan

blænde -.

Syren (se foto side 27) er rødbrun og

jordfarvet - og klæder høgeurten godt,

også når den bliver brun og »vissen«.

Gederamsen er en ganske særlig

blomst vist ganske forkætret, fordi

den altid vokser på rydninger, hvor der

er fældet - eller på grunde, der er på

vej til blive byggemodne. Når jeg synes,

den er ganske særlig, så er det

derams udsender et lynglilla skær, der

lyser så langt, langt væk, så man tror,

noget helt særligt er på færde, når man

nærmer sig en sådan rydning. Jeg husker,

at jeg i nogle år kørte en bestemt

strækning, hvor der var en stor skovrydning

ganske tæt bevokset med gederams,

og hvor det lynglilla skær lyste

så stærkt, at man følte sig hensat til

en anden verden.

Gederamsen er at finde i store mængder

på Havndalvej på vej mod Kastbjerg

netop på de store skovrydninger,

der findes dér efter vinterstormen for

snart 3 år siden. Én ting er at nyde synet

af det lilla skær - en anden ting er

at opleve, når gederamsen sender sine

millioner af frø af sted ud i verden, for

selv om den netop i skovlysninger formerer

sig kraftigt ved knopskydning af

rødderne, så skal jeg love for, at den

også forsøger at mangfoldiggøre sig ad

den luftbårne vej. Vi oplevede det nærmest

som et snefog, da vi drejede ind

mod Skrødstup og passerede rydningen

- de småbitte »vatklumper« satte

sig i tøjet, krøb om bag brillerne og

kildrede i næsen. - På min cykel havde

siddet et lille fint spindelvæv, som, da

vi kom hjem, var smukt dekoreret af

hvide fnug - ikke underligt at gederamsen

er så mangfoldig.

Bonde

Nu er det så blevet et andet landskab,

vi kører tur i - høstlandskabet. Selv om

det jo holdt hårdt for de stakkels bønder,

så fik de jo alligevel høsten i hus,

omend udbyttet vist var meget forskelligt

i de forskellige landsdele.

Lige så meget jeg nyder at køre i et

forårslandskab og se de lysegrønne

marker med den spirende sæd - lige så

meget nyder jeg nu synet af de stubbede

marker. - Jeg føler en slags til-

24 25

fredshed over, at nu er ringen igen

sluttet - arbejdet er gjort færdigt. Bonden

i mig kigger ud over markerne,

nikker og læner sig tilfreds og glad tilbage.

- Men hvilen varer jo ikke længe,

for den næste mark er pløjet - og den

næste igen allerede tilsået med vintersæd,

mens den tredje står med det

grønne skær, der allerede nu varsler

næste års vækst - og arbejde.

Stankelben og andet kravl

Dette blads udmærkede fotograf kom

med omstående nærbillede af et stankelben,

der netop var ved at lægge sine

æg i græsplænen, og det fik mig naturligvis

til at tænke på stærene i Alstup

krat. - Vort stærepar - som jeg fortalte

om i sidste nummer af dette blad -

fostrede en pæn børneflok, og nu håber

jeg bare, at de vender tilbage næste

år og befolker flere af vores huse - for

stankelbenene har haft voldsom travlt

med at lægge æggene, som så til foråret

fordi, en mark med udsprungne ge- Foto: Peter Toubøl


liver til lækre larver, der spises med

fornøjelse af stærene. Der er jo det forunderlige

ved stærene, at de har muskler,

der kan lukke næbbet op nede under

jorden, dreje rundt og vupti

snuppe en laber larve!

Et andet billede, som vores fotograf på

en enestående måde havde fået knipset,

er billedet af en klæg (er vi blevet enige

om, at det er!), der er ved at suge livet

af en stakkels blomsterflue.

Klægen, som mange vist kalder en

bremse (og det er den ikke), er en

væmmelig fyr, der kan bide eller stikke

noget så grumt. Jeg må have noget

sødt blod, for de er altid efter mig - og

det lykkes dem ofte lige at få

stukket/bidt hul, før jeg opdager dem -

og det kan give reminiscenser i lang tid

- - En gang oplevede jeg, at stikket

voksede og voksede, og til sidst var

mit ben nærmest uformeligt - jeg målte

diameteren på hævelsen, som viste sig

at være 41 cm!

Foto: Peter Toubøl.

26

Nattero(d)

En del morgener bliver vi vækket meget

tidligt i Præstegården af solsorteskræp

og småfugles hvinen. Det er lige

i dagbrækningen, så selv om jeg ofte er

stået op for at se, hvad der skræmmer

dem, er det lige mørkt nok til at se noget

rigtigt. Vi har talt om, at det jo

kunne være en kat eller - værre - en

mår, i hvert fald er det et dyr, der bor

her i nærheden, for det sker næsten

hver morgen.

Så forleden morgen var det særlig

slemt - og denne gang var det lige uden

for vort soveværelsesvindue, som står

rimelig meget åbent med et myggenet

foran. Jeg lister hen for at se - og jeg

ser - og hører! - nogle aldeles vrede og

bange fugle, der skriger og skriger, alt

mens de flyver rundt og rundt om det

store birketræ, der står lige ved vinduet.

Først kan jeg ikke se andet end de flyvende

fugle, men så får jeg pludselig

øje på en stor ugle, der sidder i stoisk

ro på en tyk gren, mens fuglene flyver

ind over den igen og igen for at genere

den eller jage den på flugt.

Det er et inferno af skrigende fugle, så

hvis vi skal gøre os håb om at få sovet,

er vi nødt til at jage uglen væk, men inden

jeg når dertil, letter den selv og

flyver roligt og majestætisk op til sit

eget sted i skoven, for det her gider

den altså ikke være med til mere - og

fuglene følger den godt »til dørs« - så

vi igen kan få nattero - - -

Godt og farverigt efterår!

Britt Lægsgaard

Grøftekantsblomster ved Houvej sommeren 2007

Foto: Peter Toubøl


Med inspiration i Luk. 14,16-24 – Es. 25,6-9 – 2. Kor. 3,14 – 1. Kor. 8,1-2 – 1. Kor.

13,11-12 – Åb. 22,4 – Mark. 15. 33-39 – 2. Mos. 26,31 – 2. Mos. 3,2-6 – Luk.

24,13-35), og med en inspiration fra en gudstjeneste i Mariager kirke, mens det

endnu var sommer, skriver Claus Præstholm om forfesten ved alterbordet, hvor

Jesus møder os.

Sommersalme

Når sommernatten sløret grå før gry

fortætter sig til dug på englevinger

og skjuler alt bag morgentågens sky,

så ingen ser, hvad Himmeriget bringer,

da sluger solen selv vor dødedis,

og stråler højlydt bud om Paradis,

hvor der er dækket op til afbudsfesten.

Og hvem der før fór vild, er hædersgæsten.

For vi, der søger sandhed i et spejl,

vil altid ende med en større gåde.

Som børns forståelse er fuld af fejl,

er vores kundskab indbildsk uden måde.

Det er vort lod at kende stykkevis,

Guds ansigt ser vi først i Paradis,

hvor vi skal fuldt og utilsløret sande.

Og bære Herrens navn på vores pande.

Det allerhelligste er ikke kendt,

men gemt bag stof og guldbelagt akacie.

Så længe Herrens plan er ufuldendt

går skellet ved kerubernes staffage.

På Golgata er luften tordenkvalm,

og middagshimlen murrer mørk som malm;

men snart skal templets gamle forhæng flænge.

Og åbenbarelsen i Kristus fænge.

Og ganske vist er meget endnu skjult,

men Gud er kommet ud af tornebusken.

På bjerget venter bordet solskinsgult

på os, der tåger om i regnens rusken;

men der er forfest ved Hans alterbord,

hvor Jesus møder os i brød og ord.

Selv nutidslangt fra Emmaus er gæsten

jo Herren selv, der møder os i næsten.

28

Claus Præstholm 2007

Præstetanker af Oliver Stilling

Åh, jeg skulle have været præst

Det var det, jeg skulle have været

Præsternes greatest hit

The preacher to end all preachers

Jeg ville have stået dér på prædikestolen

Den perfekte kristne funktionær

være hjemme og på arbejde samtidig

Jeg ville kigge ned på menigheden

adskilt af amen og døbefont i granit

Og jeg ville give den hele armen

med afsæt i Prædikerens bog

Og jeg ville kræse om sognebørnene

Og opmuntre med passager

fra Johannes-evangeliet

Sandelig, sandelig og visselig

Jeg ville have fuldt drøn

på orglet under andagten

og måske endda et lille kor

Jeg ville lytte og vejlede

om syndsforladelse og hurtige aflad

Og jeg ville tale dybfølt og længe

om Helligånden og Hans enbårne søn

Og i et væk konfirmere sognets unge

i deres overvældende tro på Gud

Og folk ville komme vrimlende

for at blive gift under stor ståhej

Jeg ville være omgærdet med respekt

og måske med mystik

Menighedsrådet ville elske mig

en fandens kristen karl

Jeg ville hjælpe dem alle sammen

Jeg ville have prøvet det samme

fra spiritus til skilsmisse

fra stress til skizofreni

og jeg ville være medfølende

og jeg ville ikke tøve

med at kritisere deres opførsel i al slags vejr

på alle tidspunkter af døgnet

Og en gang i mellem

måske én søndag om måneden

ville jeg være gloomy og nedstirrende

og sort og skumlende og misantropisk

Den dag ville jeg råbe og sprutte

om Lazarus’ lidelser

og Jesu pinsler på Golgata

og jeg ville nævne Skærsilden

bare sådan en passant

Jeg ville også have en præstebolig

lige klos op ad kirken

med store rum og rummelig have

hvor jeg kunne gå og tænke

Jeg ville selv styre min tid

og hente børnene klokken 15

Jeg ville få en betydelig hyre

og en lækker krave

I mit næste liv ville jeg måske blive præst

og dog

Jeg ville måske få lige lovlig meget at lave

Jeg ville jo sådan set aldrig rigtig ha’ tid til mig selv

Embedet ville følge mig overalt

Folk ville spørge mig til råds i Brugsen

Og passe mig op på gaden

De ville kime mig ned og banke på døren med

uløselige problemer

Og de ville spørge, hvad jeg egentlig lavede

Og jeg ville kun have fri seks søndage om året

Det er det grænseløse arbejde

evig og altid på

Varmeregningen ville være gevaldig

Og friværdi – det ville være hus forbi

Nej, jeg tror, jeg venter

(Mange tak, Dan Turéll.)

Digtet er venligst udlånt af dagbladet Information.


Allehelgensgudstjeneste

Søndag den 4. november kl.10 er der Allehelgensgudstjeneste.

Ved denne gudstjeneste tænder vi lys for og læser navnene på dem, der døde i Mariager

Sogn i det forløbne år.

Kom og vær med sammen med de pårørende til denne stærke traditionsrige gudstjeneste.

!

Onsdagstræf i præstegården

Ligesom de to sidste år vil jeg igen lave et onsdagstræf i præstegården.

Der er ønske om, at vi gør bogen af Bent Falk færdig.

»Kærlighedens pris« er udgivet på forlaget Anis København 2005.

Når bogen er færdigbehandlet, vil vi fortsætte med fra gang til gang at tage aktuelle

kristne og etiske problemstillinger op.

Vi mødes onsdagene: 3/10, 24/10, 31/10, 21/11 og 28/11 kl. 16,30 i præstegården.

Knud Erik Lægsgaard

Juleindsamlinger

Der indsamles, som vi plejer, til sognets fattigste ved adventsgudstjenesterne.

Du kan også indbetale dit bidrag mærket »julekurv« på kirkens

konto i Østjydsk Bank, reg.nr. 7230 konto nr. 1331079.

Kirkebil

Er du gangbesværet, bruger kørestol eller bare bange for de toppede brosten

eller glatføre, så ring til Assens Taxi, Ole Holm Nielsen,

tlf. 98 58 38 49. Kørslen er gratis for alle i sognet.

Nytårsnat-gudstjeneste

Efter nytårsgudstjenesten serverer menighedsrådet et glas champagne, mens vi

ser på raketter over Mariager.

Tak til Kirkepladsens blomster

Endnu en sommerfest, hvor vi var heldige at få blomster at pynte med fra Kirkepladsens

blomster. Afskårne blomster i forskellige farver, smukke var de, og fint i

passende vaser, så de var lige til at sætte på bordene.

Så hermed skal på kirkens vegne lyde en hjertelig tak for velvilligheden til dette

formål.

Gitte

Siden sidst

Døbte

Natasja Andersen

Freja Ninne Andersen

Line Roest Aalund Madsen

Viktor Scavenius Harnfeldt

Viede

Inger Elisabeth Jørgensen & Kristian Amby

Jeanette Høgh Leth & Lars Bo Neldorf Sørensen

Inger Hansen & Christian Peder Pilgaard

Monica Lind Hansen & Christian Bjørn Zeuthen Bruun

Mette Mollerup & Carsten Boel

Lise Larsen & Jesper Jensen

Jane Jensen & Kenneth Kloster Qvist

Lise Søndergaard Jensen & Troels Priess Ellestrup

Majbrit Kjærby Hartmann & Kim Greger Christiansen

Line Sønderby Christensen & Rasmus Bo Hansen

Velsignede

Marianne Thaagaard Pedersen & Palle Lauridsen

Merete Christel Overgaard & Anders Lindhard Svendsen

Charlotte Juncher Kallehave Sørensen & Jens-Anders Frøkjær Hyldahl

Ann Jensen & René Almer Mortensen

Begravede

Svend Bugge

Poul Erik Madsen

Arne Vinther Christensen

Hans Kristian Andersen

Marius Poulsen (Falslev Sogn)

Johanne Kirstine Marie Katrine Rasmussen

født Nielsen

Annette Gjerding Hansen født Gregersen

Kasserer

Kirkens

hjemmeside

Sognegården

www.mariagerkirke.dk

Kirkegade 6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

30 31

Wilma Johanne Schrøder Petersen

Bastian Lindstrøm

Magnus Leth Riishuus

Peter Bak Kristensen

Henning Ove Schjødte

Karl Andreas Brattegjærde

Ella Marie Jakobsen

Andreas Vilhelm Christensen

Mariane Sofie Ahm Pedersen født Nielsen

Esther Bruun Nielsen

Gertrud Ane Jensen

Olga Margrethe Pedersen

Nyfødt barn

Adresseliste

Sognepræst Knud Erik Lægsgaard, Fuglsangsgade 3 . . . . . . . . . . . . . . .

Træffes bedst tirsdag-fredag kl. 11-12 eller efter aftale.

Tlf. 98 54 11 53

kel@mariagerkirke.dk

Kirkegårdsleder Kirsten Nygaard, Kirkebakken 6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tlf. 98 54 15 35

kirsten@mariagerkirke.dk

Kirketjener Gitte Kløcker Christensen, Havnegade 18 C, 9550 Mariager Tlf. 98 55 06 07

Tlf. 24 24 40 97

gitte@mariagerkirke.dk

Organist Mikael Ustrup, Digtervænget 55, 9550 Mariager . . . . . . . . . Tlf. 98 54 19 98

mikael@mariagerkirke.dk

Sogne-

Arbejde Tlf. 98 54 15 42

medhjælper Ronald Risvig, Kirkebakken 6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tlf. 98 54 15 42

Tlf. 23 32 96 13

Menighedsråds-

ronald@mariagerkirke.dk

formand Peter Ulrich Toubøl, Bjerregårdsvej 4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tlf. 98 54 15 59

mhr@mariagerkirke.dk

Kirkeværge Jørgen Kruse, Vestparken 28 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tlf. 98 54 11 60

Kirkesekretær Elsebet Hesselberg. I arbejdstiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tlf. 98 54 11 53

elsebet@mariagerkirke.dk

Lene Smidt, Vellinggårdsvej 2A, 8970 Havndal . . . . . . . . . . Tlf. 96 68 63 22

Tlf. 98 54 11 65


Requiem aeternam dona eis. Domine.

Herre, giv dem den evige hvile.

Koncert med

Dissing

Kleive - Reiersrud

Torsdag d. 22 /11

Mariager Kirke 19.30

Gabriel Faurés REQUIEM

Århus Kammerkor

dirigent Erik Bjørn Lund

Claus Pedersen, orgel

Onsdag d. 7. nov. kl. 19.30

Gratis adgang

Billetter 140,- kr.

Mariager Boghandel

www.mariagerkirke.dk

Den signede dag - nyfortolkning af Grundtvig

»Mariager kirke og sogn« udgives af menighedsrådet. Ansvarsh. redaktør er pastor Knud Erik Lægsgaard, tlf. 98 541153.

Lay-out, dtp og tryk: Damsgaard Tryk, tlf. 98 5413 60

More magazines by this user
Similar magazines