8. nov 2012 - Kommunikation med Særlige Patientgruppper Handouts

Torsdag den 8. november
v. Britt Riber
►Anerkendende Anerkendende kommunikation
Positivt menneskesyn
Autentisk
►Ægte gte anerkendelse
Ønskede, nskede, realistiske mål m
►Første rste skridt
Husk de små sm fremskridt
►Kontraktforhandling
Kontraktforhandling – de svære sv re samtaler
►Har Har svært sv rt ved at fastholde
opmærksomheden
opm rksomheden
►Virker Virker ikke til at høre h re efter
►Distraheres Distraheres let
►Er Er glemsom
►Laver Laver tankeløse tankel se fejl/sjusker
►Færdigg rdiggør r ikke opgaver
►Har Har svært sv rt ved at organisere opgaver og
aktiviteter
►Undg Undgår r opgaver som kræver kr ver mental
vedholdenhed
Mister ting
►Opsamling Opsamling fra sidst
►Kommunikation Kommunikation med særlige s rlige patienter
►Interaktion Interaktion med ængstelige ngstelige patienter
Opmærksomhedsvanskeligheder,
Opm rksomhedsvanskeligheder,
hyperaktivitet og impulsivitet
ADHD mindst 6/9 symptomer
3 ADHD typer
►Har Har uro i hænder/f h nder/fødder dder – sidder/ligger
uroligt
►Har Har svært sv rt ved at blive siddende
►Snakker Snakker meget
►Svarer Svarer ofte før f r spørgsm sp rgsmålet let er afsluttet
►Afbryder Afbryder og overskrider andres grænser gr nser
►Har Har svært sv rt ved at vente på p tur
►Løber/klatrer ber/klatrer hvor det er upassende
►Har Har støjende st jende adfærd adf rd

►Forudsigelighed
Forudsigelighed
Hvad skal der ske i dag – plan for hele
behandling
Løbende bende informere om næste n ste skridt
Løbende bende forberede på p skift og uforudsete
hændelser ndelser
►Klare Klare og faste rammer
Klarhed omkring regler og rammer for samvær samv r
og ophold på p FK. Kontraktforhandling om hvad
man må m og ikke må m
Ros og anerkendelse for hensigtsmæssig hensigtsm ssig adfærd adf rd
– for overholdelse af aftalte rammer
Kort guidning ved overtrædelse overtr delse af rammer.
?
►Adaptiv Adaptiv angst:
En adaptiv angstreaktion advarer os om, at
der er (realistisk) fare på p færde rde og gør g r
kroppen klar til at handle - kæmpe mpe eller flygte.
►Patologisk Patologisk angst:
Ikke realistiske og overdrevne angstreaktioner,
som hæmmer h mmer og indskrænker indskr nker menneskers
hverdag
Adaptiv angst Patologisk angst
►Hyppige Hyppige pauser
Når r behandlingen kræver kr ver længere l ngere perioder
uden pause er det vigtigt at forberede
patienten
Lav klare aftaler om, hvornår hvorn r pausen
indtræffer indtr ffer
Resumér Resum r op (evt. tæl t l ned: ””Nu Nu mangler mangler jeg jeg
(kun) (kun) 2 2 ting, ting, såå s er er der der pause) pause)
►Afsk Afskærmning rmning
Reducer forstyrrende elementer (visuelle og
auditive)
►Faste Faste mødetidspunkter
m detidspunkter
►Jeres Jeres erfaringer med ængstelige ngstelige patienter
►Kontinuums Kontinuums forståelse forst else af angst
►Angstens Angstens natur
►Angstens Angstens komponenter
►Angstens Angstens symptomer
►Vedligeholdende Vedligeholdende faktorer
►Beskyttende Beskyttende faktorer
Angstens intensitet
Forventet angstforløb
angstforl
Tid i en angstprovokerende situation
Egentligt angstforløb
angstforl

Adfærd Adf rd
Tanker
Kropslige reaktioner
Følelser lelser
►De De normale kognitive funktioner ændres ndres
Nedsat Nedsat koncentrationsevne
Manglende Manglende overblik
Påvirkning virkning fra nære n re omgivelser øges ges
Indl Indlæring ring og hukommelse hæmmes h mmes
Reduceret Reduceret evne til problemløsning
probleml sning
►Fysiologiske
Fysiologiske ændringer ndringer
Puls Puls og blodtryk stiger
Hurtig, Hurtig, overfladisk vejrtrækning
vejrtr kning
Øget get kulde/varme fornemmelse
Stemme Stemme og kropsdele ryster
Kvalme Kvalme og diarre
►Observation
Observation
Utilsigtede Utilsigtede signaler om at verden/den
pågældende ldende situation er farlig og at
patienten derfor har brug for hjælp hj lp fra
omgivelserne for at klare sig
►Overbeskyttelse
Overbeskyttelse
Omgivelser Omgivelser beskytter patienten mod
hændelser ndelser som vedkommende er
bange for

► Være re rollemodel:
Signaler at den pågældende p ldende situation ikke er farlig
Rolig og afslappet forholdemåde
forholdem de
► Vis forståelse: forst else:
Generaliser og normaliser patientens følelser f lelser
►Jeg Jeg oplever oplever tit tit at at patienter patienter kan kan væære v re nervøøse nerv se
►Ofte Ofte er er forventninger forventninger væærre v rre end end virkeligheden
virkeligheden
►Mange Mange patienter patienter bliver bliver overrasket overrasket over over hvor hvor meget meget de de kan kan
nnåår r de de giver giver sig sig selv selv chancen chancen
Krydsmodal spejling
►Jeg Jeg læægger l gger mæærke m rke til til at at du du knytter knytter dine dine hæænder. h nder. Er Er du du
nervøøs? nerv s?
►Du Du virker virker lidt lidt urolig. urolig. Er Er der der noget noget af af det det jeg jeg har har sagt sagt der der
bekymrer bekymrer dig dig ? ?
Buet spejling
►St Støtte tte til gradvis eksponering:
at patienten gradvist udsætter uds tter sig for det,
vedkommende er bange for.
Patienten får f r dermed oplevelsen af, at angsten
topper og aftager over tid (jf. angstens natur)
samt får f r afkræftet afkr ftet katastrofetanker om den
pågældende ldende situation.
OBS: vigtigt at tilpasse eksponeringen til
patientens niveau, så s patienten kan forblive
længe nge nok i situationen og dermed få f
ovenstående ovenst ende gode erfaring
►Giv Giv tydelig, konkret ros og
opmærksomhed opm rksomhed til modig adfærd. adf rd.
Minimer opmærksomhed opm rksomhed på p ængstelig ngstelig
adfærd adf rd
P: ””Nej, Nej, hvor hvor var var jeg jeg bange, bange, da da du du
skulle skulle til til at at bore bore –– det det gjorde gjorde ogsåå ogs lidt lidt
ondt”” ondt
B: ””Hvor Hvor var var det det flot, flot, at at du du klarede klarede det, det,
og og vi vi fik fik lavet lavet det det hul, hul, selvom selvom du du var var
bange bange og og det det gjorde gjorde lidt lidt ondt ondt –– nu nu er er
det det slut slut med med at at have have ondt ondt i i den den
tand”” tand
►Fremme Fremme patientens mestrings-følelse
mestrings lelse
Anerkend at patienten er her – stadig er her
Anerkend at patienten ser sin frygt i øjnene jnene
Anerkend hvor langt patienten kom – også ogs ved
meget små sm fremskridt
Benyt skalaspørgsm
skalasp rgsmål
►Find Find de små sm succeser. Gør G r forskelle tydelige
►Synligg Synliggør r fremskridt. Før F r og efter
►St Støtte tte til uafhængighed: uafh ngighed: hjælpe hj lpe patienten
til at lære l re strategier til selv at cope med
sin angst
Vejrtræknings
Vejrtr kningsøvelser, velser, afspændings
afsp ndingsøvelser, velser,
afledning, mindfulness, mindfulness,
realistisk tænkning t nkning
(øvelse velse om alternative tanker)
Undgå Undg overdreven beroligelse. Kan give
patienten en oplevelse af, at situationen
kun er sikker, fordi tandlægen tandl gen siger det -
medmindre de beroligende udtalelser har
fokus på p patientens egen mestring
►At At sætte s tte problemstillingen udenfor patienten, så s
den bliver mere overkommelig og håndterbar h ndterbar at
tale om
►Ikke Ikke patienten der er problemet, men problemet
der er problemet – Michael White
►Patienten Patienten har ofte en dominerende historie om
nederlag
►Patienten Patienten ER IKKE problemet, men er for tiden
PÅVIRKET VIRKET af problemet
►Patienten Patienten motiveres til og have et ønske nske om at
smide ”plage plageånden nden” ud af sit liv
►Behandleren Behandleren alliere sig med patienten mod
”plage plageånden nden”

►Med Med børn b rn kan metaforer og
forestillingsbilleder med fordel anvendes i
eksternaliseringen.
eksternaliseringen.
► P: ”Jeg Jeg vil vil ikke ikke til til tandlææge, tandl ge, jeg jeg er er bange bange
for for det”” det
► T: T: ””Hvad Hvad er er det det for for et et lille lille dyr, dyr, der der sidder sidder
ppåå din din skulder skulder og og hvisker hvisker i i dit dit øøre, re, såå s du du
bliver bliver bange bange for for at at komme komme til til tandlææge? tandl ge?””
► P: ””Det Det er er en en drage”” drage
► T: ””Hvad Hvad siger siger dragen dragen til til dig?”” dig?
””Hvad Hvad fåår f r dragen dragen dig dig til til at at gøøre, g re, nåår n r din din
mor mor siger, siger, du du skal skal til til tandlææge? tandl ge?””
På gensyn til psykologi-konferencerne
psykologi konferencerne
i uge 47 og 48
Næste ste forelæsning forel sning 29. november
►Med Med voksne og unge kan der med fordel
anvendes en mere diskret form – at sætte s tte de
beskrivende udtryk i bestemt (navne)form
( navne)form. .
P: ”Jeg Jeg nervøøs, nerv s, nåår n r jeg jeg skal skal til til tandlææge tandl ge””
T: ””Hvordan Hvordan pååvirker p virker nervøøsiteten nerv siteten dig?”” dig?
P: P:”Jeg Jeg kan kan ikke ikke at at tage tage mig mig sammen sammen til til at at
bbøørste rste tæænder t nder”
T: T:””Hvad Hvad handler handler ””ikke ikke tage tage sig sig sammen”” sammen
om?”” om?
P: P:”Dovenskab Dovenskab”