POLITIK - Radikale Venstre

INDHOLD
„Det mener jeg“
2
Retspolitik
3
Gymnasiereform
4
Unge og politik
5
Portræt af
Johs. Poulsen
6
Batmand
7
Kommunal struktur
8–10
Læger og bijob
11
RUs side
12
Debat
13
Landet Rundt
14–15
Valgretsalderen
16
REDAKTION: Johannes Sørensen
(ansvarshavende), Hans-Jacob
Randskov, Lars Nielsen og
Birgit Voigt.
ABONNEMENT: Kr. 100 (14 numre).
Gratis for Det Radikale Venstres
medlemmer.
LAYOUT: Helle Bøye Christensen.
TRYK: Skive Folkeblad.
OPLAG: 8.000.
ISSN: 0107-279X
Det Radikale Venstre
Christiansborg
1240 København K
tlf. 33 37 47 47 • fax 33 13 72 51
girokontonr. 200 32 01
www.radikale.dk
radikale@radikale.dk
redaktion: redaktion@radikale.dk
DET MENER JEG • Af landsformand Søren Bald, Det Radikale Venstre • DET MENER JEG • DET MENER JEG
Udenrigspolitik
forankret i
utroværdighed
DANMARKS ROLLE SOM krigsførende stat
har igen sat fokus på fodnoterne fra 80’erne.
De var et „ondsindet anslag mod rigets sikkerhed
og vores alliancepartnere“. Kort fortalt er
den historie dog, at Schlüters regering i fem år
valgte at leve med fodnoterne, hvor en parlamentarisk
ansvarlig regering ellers vælger
enten at holde kæft eller udskrive valg!
Schlüter og Uffe Ellemann gjorde ingen af
delene! Denne genopgravning af et proteinløst
politisk kødben fra 80’erne er og bliver historiefordrejning
bestemt til den aktuelle lejlighed.
En fodnote forbliver dog under alle omstændigheder
en fodnote! Hvad med dem, der laver
overskrifterne om og drejer modsat af, hvad de
blinker? Som siger et, men gør noget andet?
Den danske offentlighed blev holdt hen – og
for nar - med mantraer à la „forankret i FN“.
Da det kom til stykket, gik Fogh enegang med
lederen af „Partiet for nationale mindestuer“.
Om det konservative regeringsparti selv valgte
– eller der blev valgt for dem – er svært at
afgøre. Måske skulle vi radikale i landets
interesse overveje at agere støtteparti for de
konservative?
AT FOLKETINGETS FLERTAL og Det Radikale
Venstre ikke altid har haft samme opfattelse
af værdien af NATO-medlemskabet er en
kendt ting. Til gengæld har opfattelsen af FN
været den samme. Her havde det internationale
samfund et forum for dialog og handling,
når kriser truede med at blive til brændpunkter.
Her stod de statsbærende partier sammen.
Nu er den linje brudt. Vi er i dag både krigsførende,
besættelsesmagt og medansvarlige for,
at der er truffet beslutninger i Det Ovale Værelse
og ikke i Sikkerhedsrådet!
Det er tilmed sket uden debat med offentligheden.
Premierminister Blair derimod tog mange
holmgange med parlamentet – ikke mindst
sine egne partimedlemmer. Det var en kurs
forankret i offentlig debat!
Fogh og Møller hældte vand ud af FN-ørerne,
men pludselig var der en alternativ overskrift
langt fra den fælles europæiske kurs og traditionel
dansk FN-forankring. Slutresultatet blev
„aktivisme forankret i tavshed og det Hvide
Hus“. Konsekvensen er bl. a. en øget risiko for,
at Danmark kan blive et internationalt terrormål.
Her er ikke tale om fodnoter for fred og
nedrustning. Her er tale om en krigskurs, der
vender væk fra Europa på et tidspunkt, hvor
det havde været ekstra vigtigt at søge europæisk
samling om FN-sporet, selv om et par
europæiske stater unægtelig gjorde mere for
sig selv end for den fælles sag! Ingen nævnt –
ingen glemt!
DANMARK SKULLE ENTYDIGT have fastholdt
Europa-sporet. Nu er vi havnet i det
irakiske sandspor. Fogh satte en ny overskrift,
men den svarede ikke til den, der var fælles
dansk arvegods, og som var regeringens
offentligt udtalte FN-kurs.
Det er godt, at Saddam Hussein er væk,
men det er den fælles danske kurs forankret i
Europa også. Og det er skidt! Vi fik ikke fodnoter,
men en anden overskrift. Det alternative
flertal satte en helt ny kurs, og det er Foghs
ansvar. Bag hans facade lå skjult et andet spor
end det officielle FN-spor. Det hedder utroværdighed.
Og langt mere end et tilfældigt TVportræt
skader det Danmarks samlede internationale
muligheder.
På et kritisk tidspunkt tog Fogh nemlig forbehold
over for både FN og Europa. Det gør vi
ikke!
FOTO: MICHAEL TOFT SCHMIDT
Retspolitikken skrider
Af Lars Nielsen
Under Radikale protester
lader regeringen civile
agenter agere som stats
betalte kriminelle, samtidig
med at dommernes og forsvarernes
indsigt i bevismateriale
bliver markant
indskrænket. Dommerne
og advokaterne advarer,
men regeringen sidder
ekspertudtalelserne
overhørigt
REGERINGENS SÅKALDTE
„rockerlov“ indeholder så markante
skred i retspolitikken, at
det fremover vil være svært at
hævde, at Danmark er et retssamfund.
Det frygter den radikale
retsordfører Elisabeth
Arnold:
„Erfaringer viser, at det er vanskeligt
at styre civile agenter. Man
kan ikke være sikker på, at de
civile agenter, man hyrer, holder
deres aftaler. Politiet igangsætter
kriminalitet, og dermed får man en
sammenblanding af politi og kriminalitet,
som er dybt betænkelig. Der
er stor risiko for, at tilliden til politiets
arbejde dermed kan blive flosset.
ELISABETH ARNOLD finder det
betænkeligt, at regeringen fremsætter
forslag på trods af de markante
advarsler fra dommerne, advokaterne
og politifolk. Regeringen henviser
til udviklingen i rockerkriminaliteten,
men til gengæld henviser
Elisabeth Arnold til en rapport fra
Rigspolitiet, som fremhæver, at de
nuværende love allerede har virket.
Politiets rapport konkluderer, at
antallet af fængslede rockere er
steget, at rockerne føler sig under
pres fra alle dele af samfundet og
dermed, at den intensiverede
indsats i stigende omfang giver
resultat. Rapporten kan læses på
hjemmesiden www.politiet.dk.
„Der er derfor ingen objektiv
grund til, at regeringen fremsætter
forslaget. Regeringen fremsætter
kun forslaget om civile agenter,
fordi det er en gammel konservativ
mærkesag, men det sker på
bekostning af et markant skred i
retspolitikken. Det er ikke betryggende
for et retssamfund“, siger
Elisabeth Arnold.
REGERINGENS NYE lovforslag
indeholder også en indskrænkning
af dommernes og forsvarernes
indsigt i bevismaterialet til visse
sager. Elisabeth Arnold er også
stærkt bekymret over denne
udvikling:
„Dommerne og forsvarene kan
blive forholdt oplysninger, som de
egentlig burde have i forbindelse
med behandlingen af sagen. Den
anklagede har ingen mulighed for
at forsvare sig. Det er en klar
krænkelse af retssikkerheden for
den tiltalte. Man kan jo risikere, at
der i et opgør mellem to rockerbander
bliver udsendt falske spor,
som kan medføre, at andre bliver
fældet og måske dømt“.
Elisabeth Arnold henviser til
professor Lars Bo Langsted, som i
Jyllands-Posten den 31. marts 2003
langer kraftigt ud mod denne udvikling.
Han forudser, at der kan
opstå sager, hvor der indgår anonyme
vidner og hemmelige dokumenter,
som end ikke dommeren
og forsvaren får at se. På den baggrund
konkluderer professoren:
„Kafka var en håbløs amatør.“
Det er ikke kun rockerloven,
som får Elisabeth Arnold til hæve
stemmen. Også i behandlingerne
af asylansøgninger mener hun, at
regeringen er gået for vidt. Flygtningenævnets
afgørelser svinger
meget afhængigt af, hvem der er
dommer:
„Det tyder på, at der ikke er
lighed for loven, hvor alle behandles
efter ensartede principper. Det
synes jeg er betænkelig ud fra et
retssikkerhedsmæssigt synspunkt.
Selv når der foreligger helt tydelige
skævheder får det ikke regeringen
til at ryste på hånden eller
blot at vise en smule betænkelighed.
Det er noget af det værste,
der kan ske i et retssamfund, at
man tillader rum til vilkårlighed.
Lighed for loven skal gælde for
alle!“
ENDELIG MENER Elisabeth
Arnold, at regeringen burde være
mere optaget af at lytte til kritikken
af statsministerens opgør
med smagsdommere:
„Naturligvis har regeringen ret
til at bruge sit flertal med Dansk
Folkeparti. Men det er betænkeligt,
at de mange bekymringer hos
blandt andet dommerne og jurister
ikke gør indtryk.
’Det værste der
kan ske i et
retssamfund,
er at man tillader
rum til
vilkårlighed
’Ekspert: „Kafka
var en håbløs
amatør“
3