Diakoner & ledelse - Diakonforbund.dk

DIA IAKO KON
Oktober 2008 > 45. årg > nr. 5
bladet
Tema:
Diakoni
Uddannelse
Ledelse

2
DiakonBladet
Diakonforbundet Filadelfi a og Diakonhøjskolens Diakonforbund
www.diakonforbund.dk
Eksamensfoto Filadelfi a 1965
For en generation siden betragtede mange diakonuddannelsen
som en lederuddannelse. Mange af 1965-holdets diakoner
blevet institutionsledere – især indenfor ældreområdet.
I vore dage uddannes diakoner til at varetage opgaver indenfor
mange forskellige områder. Udover de traditionelle
pleje- og tilgrænsende fag bliver mange diakoner pædagoger,
men også en række andre fag kombineres med diakonuddannelsen.
> Diakonbladets redaktionsgruppe
Indlæg til Diakonbladet sendes til:
Diakon Bjarne Jørgensen
Herredsvejen 4, Holmstol, 8883 Gjern
Tlf. 8687 5099 E-mail: holmstol@mail.tele.dk
Ansvarshavende redaktør:
Diakon/soc.pæd. Preben Sondrup Andersen
Jyllands Allé 100, 8270 Højbjerg
Tlf. 8614 4042 Mobil: 3023 5780
E-mail: psondrup@stofanet.dk
Diakon/institutleder Conny Pedersen Hjelm
Institut for Diakoni og Sjælesorg, Kolonivej 19,
Filadelfi a, 4293 Dianalund
Tlf. 5827 1252 E-mail: cohj@fi ladelfi a.dk
Diakon/soc.pæd. John Skovhus Nielsen
Ugletoften 7, Højby, 5260 Odense S
Tlf. 6595 9046 E-mail: jsn@fyens.dk
Vi minder om Diakoniens Dag den førte søndag i februar.
Idéer, materiale m.v. kan hentes på www.diakoniensdag.dk
Diakon Rita Lund Mathiasen
Brunevang 86, 2., 2610 Rødovre
Tlf. 5826 1147 E-mail: frk.lund@privat.dk
> Diakonforbundet Filadelfi a
Forbundet:
Forbundssekretær Bjarne Jørgensen
Herredsvejen 4 – Holmstol, 8883 Gjern
Tlf. 8687 5099 E-mail: bjarne@diakonforbund.dk
Formand: Diakon Frede Follmann
Miehesgade 43, 9510 Arden
Tlf. p: 98561679 / a: 98562555 E-mail: frf@blaakors.dk
Kasserer: Diakon Joan Justesen
Visdal 6, 7870 Roslev
Tlf. 9773 1643 E-mail: visdal6@gmail.com
> Diakonhøjskolens Diakonforbund
Diakonsekretær:
Lisbeth Andreassen
Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg
Tlf. 8627 4122 E-mail: la@diakonhoejskolen.dk
Formand: Diakon/soc.pæd. Johannes Lund Frederiksen
Sønderskovvej 11, Nordenskov, 6800 Varde
Tlf. 7529 8582 E-mail: lundfr@ofi r.dk
Kasserer: Preben Sondrup Andersen
Den daglige administration varetages af forretningsfører
John Karup, Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg.
Tlf. 8627 4122 . E-mail:jk@diakonhojskolen.dk
På det diakonale – som på alle andre områder – stilles der
stadig større krav til ledere.
Mange selvejende institutioners bestyrelser efterspørger
ledere, som er forankrede i kristne værdier, men ender med
at ansætte folk, som på ærlig og redelig vis ikke kan gå længere
end til at love loyalitet. Der er ingen grund til at klandre
disse ledere. De allerfl este er fagligt dygtige og arbejder på
grundlag af en fi n etik. Men ledelse baseret på kristne værdier
fi nder man naturligvis hos mennesker af kristen overbevisning.
Aktuelt arbejder fl ere af vore uddannelsessteder med forskellige
former for opkvalifi cering – også på ledelsesområdet.
I dette nr. deler en række diakonale ledere ud af deres viden
og erfaringer med ledelse indenfor diakonalt arbejde.
bj.
Generalsekretær Kirsten R. Laursen – tlf 3646 6666 – De Samvirkende Menighedsplejer
er formand for udvalget for Diakoniens Dag. Bag udvalget står Dansk Diakoni Råd.
Diakonforbundet Filadelfi a står for et arrangement på Diakoniens Dag. Mere herom senere.
bj.
> Adresseændring
Indtastes på www.diakonforbund.dk eller sendes til
Diakon Bent Christoffersen
Mandolinvej 7, 8900 Randers
Tlf. 8641 1638 E-mail: bent-christoffersen@webspeed.dk
> Deadline
Redaktionelt stof: Sendes til redaktionen senest
den 1. i den foregående måned, gerne via e-mail
eller på diskette.
Annoncer: Senest 7 dage før deadline på bladet
til WERKs Grafi ske Hus a|s, E-mail: diakon@werk.dk
Priser for stillings- og forretningsannoncer: Kr. 6,75 pr. mm.
Kontakt gerne redaktionen for tilbud på særlige opgaver.
Termin: I 2008 udkommer Diakonbladet i februar, april,
juni, august, oktober og december.
Artikler/indlæg i Diakonbladet udtrykker ikke nødvendigvis
redaktionens holdning.
Redaktionen forbeholder sig ret til at udelade eller forkorte
tilsendte indlæg.
Fotos returneres efter brug med tak fra Diakonbladets
redaktionsgruppe.
Produktion: Werks Grafi ske Hus A/S, Højbjerg
Tlf. 8627 5499 Email: werk@werk.dk
Næste blad udkommer i december.
Deadline: 1. november
Oktober 2008

Ledelse i diakonalt arbejde
af forstander Jens Aage Bjørkøe
Omkring ungdomsoprøret i 1968 og de “politiske 70’ere”,
som fulgte, gennemlevede Kofoeds Skole – som mange andre
institutioner – en dramatisk og stormfuld periode, der
i mange år kom til at påvirke ledelsesudfordringerne markant.
Jeg tiltrådte midt i denne vanskelige situation.
I begyndelsen af 80’erne gennemførte vi en omfattende reform.
Vi “genopfandt” kordegn Kofoeds oprindelige metode
med “Hjælp til Selvhjælp”. Baggrunden for reformen var
ikke mindst en nærmest kaotisk situationen på skolen præget
af druk, vold og vandalisme.
Kofoeds Skoles vigtigste fi nansieringskilde er Velfærdsministeriet
– tidl. Socialministeriet. Vi har en fast plads på
fi nansloven, og derfor har jeg nu i mange år været i ganske
nær kontakt med de offentlige systemer og deres skiftende
holdninger og nye modeord i forhold til ledelsesbegrebet.
Godgørenhed eller social velfærd
I Danmark er der tradition for samarbejde mellem det frivillige
og det offentlige hjælpesystem. Men efterhånden som
det offentlige system udbyggedes, opstod den almindelige
holdning hos politikere, myndigheder og fagfolk, at social
hjælp egentlig udelukkende burde være en offentlig opgave.
De etablerede institutioner med kontrakt med det offentlige
fi k således i løbet af 60’erne og 70’erne signaler om, at
deres tid var ved at rinde ud. Tendensen var, at betingelsen
for overlevelse var fuld integration i det offentlige system.
Hvis de ville leve, måtte de blive en del af systemet.
De frivillige organisationer havde herefter følgende muligheder:
Opgive egen identitet, blive offentlige institutioner og
lade sig fuldstændig inkor porere i dette system.
Miste det offentlige tilskud og sandsynligvis lukke.
Miste det offentlige tilskud. Lukke den udgiftskræ vende
apparatdel – og begynde forfra på gadeplan, som i den
første tid.
Fra bagsmæk til fortrop
Også Kofoeds Skole kunne mærke denne udvikling. I 1976
kom skolen på Finansloven og i 1984 indgik vi driftsoverenskomst
med Socialministeriet. Vi var nu nærmest at betragte
som en statsinstitution. Vores selvejende status blev i
virkeligheden betragtet som en overgangsform. Når vi påberåbte
os vor egen særlige identitet som frivillig organisation,
blev det ikke taget helt alvorligt. Vi var lidt irriterende
at høre på, men det gik vel an, hvis ellers vi fulgte de statslige
standarder uden for meget vrøvl.
Oktober 2008
DiakonBladet 3
Men at det ville ende med assimilation i det nye enstrengede
offentlige system – det lå ligesom i luften.
I løbet af 80’erne svingede pendulet til den modsatte side.
Det blev klart for planlæggerne, at det nok ikke var femårsplaner,
der skabte den bedste dynamik og udvikling i samfundet.
At centrale monopoler nok kunne sikre ensartethed,
men næppe kreativitet, kvalitet og valgfrihed.
Det frivillige sociale arbejde kom ind i varmen igen; ikke
blot som tålte partnere, arvet fra fortiden, men nu set som
det nødvendige korrektiv og den igangsættende udfordring
for de store offentlige systemer.
Vi sad nu ikke mere på udviklingens bagsmæk, men var
blevet den nødvendige fornyelses fortrop.
Tre faser i synsvinklen på det frivillige
Man kan således i nyere tid identifi cere tre udviklingsetaper
i relation til, hvordan de offentlige partnere ser vor og andre
aktørers rolle:
1) 1960 – 1970érne: Det frivillige element er historie. Selvejende
institutioner indgår driftsoverenskomster, “opsluges”
totalt og bliver en del af systemet.
2) 1980 – 1990’erne: Et nødvendigt alternativ: Udfordrere.
Selvstændige aktører på mikro- og græsrodsniveau.
Generator for fornyelse og forsøg. Forandringsagenter.
Man accepteres som det nødvendige civilsamfundselement,
der skal understøttes og fremmes. Projekt- og puljefi
nansiering.
3) 2000 – Aktuelt er der to hovedtendenser:
Den ene er New Public Management (resultatkontrakter,
administrativ centralisering, dokumentation, benchmarking
[effektivitetsmåling i forhold til en bestemt
standard, red.], evaluering, pris og kvalitet etc.), som indeholder
klare elementer af “assimilation”.
Den anden tendens er knyttet til inddragelsen af “andre
aktører” gennem markedsmekanismen. Vores rolle ses da
mere som et supplement: udfordrere og konkurrenter til en
monopolverden. Vi fungerer som (forretnings)part nere og
medspillere. Serviceleverandører, der på markedsvilkår udfordrer
de store offentlige systemer. Professionel konkurrence
på pris og kvalitet. Man drages ind i systemet, som
ønsket og nødvendig valgmulighed, integreret, men ikke assimileret.
Kontraktfi nansiering, salg af pladser og ydelser.
Faserne erstatter ikke hinanden som et enten-eller, men glider
ind over hinanden.

4
DiakonBladet
Strategi og organisation
af forstander Jens Aage Bjørkøe
Man kan tale om nogle lag i en organisation og dens udvikling.
Først en lille tegning for at illustrere det koncentriske
i modellen:
1. Fundamentet - basisidentitet
Grundlag, mission: Filosofi , værdigrundlag, basisprincipper,
vedtægter, historie, tradition. Defi nition af kerneydelsen.
Generatoren for det hele. “Hvorfor er vi her egentlig?”
2. Idé, vision, innovation – teori, form
Overordnet strategisk ledelse – retningspejlinger- identitet
og omverden – åben, løs – paradigmetolkning evt. – skift.
“I hvilken retning bevæger vi os – og mod hvilke langsigtede
mål?”
3. Strategi, plan - form
Strategisk ledelse, – udvikling, interessentrespons – stram
og præcis, prioritering, mål, udviklings-, tids- og handlingsrammer,
paradigmeudfyldelse. “Hvordan organiserer vi udviklingen
i de store linier?”
4. Overordnet ledelse:
Virkelighed – formelt og reelt
Organisation, organisering: Overordnet operationel ledelse,
– system, administration – tilrettelæggelse, koordinering og
systemer f.eks. omkring ressourcer, rammer, indsatser, resultater,
dokumentation etc. “Hvordan tilrettelægger og koordinerer
vi det hele i den nærmere fremtid?”
5. Direkte ledelse - real
Operationel ledelse, – personaleledelse, inspiration og koordination,
kvalitetssikring etc. At opnå resultater gennem andre.
Håndtering og udfyldelse af en række mål og resultater,
ressourcer, systemer, rammer etc. “Hvordan får vi energi og
resultater, pris og kvalitet i det daglige arbejde?”
6. Den egentlige virkelighed - real
Udførelsen, afslutning. Den personlige faktor: Aktøren –
handlingen, drift, “levering”, vedligeholdelse, administration,
afslutninger. Realisering. Handling er forvandling.
“Hvordan gør vi en forskel helt konkret i forhold til det, vi
egentlig er her for?”
Strategisk ledelse (punkterne 1-3) og operationel ledelse
(punkterne 5 og 6) er således to ret forskellige
opgaver med punkt 4 som overgangsfase.
Ledelse i den allerkorteste form
“Ledelse er at opnå resultater gennem andre,” så præcist
endte vi med at defi nere emnet på en række ledelsesseminarer.
Vi var i tvivl, om der skulle stå “sammen med andre”,
men endte med at henvise den del til ledelsens ”hvordan”,
som er afhængig af tid og sted og de konkrete udfordringer,
altså situations-bestemt.
Ledelse har tre elementer: “At, Hvad og Hvordan”, som alle
skal være til stede og iagttages:
A. Ledelsens “at”
Viljen til at ville, ledelsens “momentum” og kraft, ledelsens
væsen, – den personorienterede dimension, evt. den naturlige
leder – almindeligvis som person-profi l. I tilknytning
hertil ofte indre styring: dedikation. Evt. også dens begrundelse,
selve ledelsens “hvorfor”, udpeget, valgt, delegeret –
ydre styring.
En leder uden “at” bør betænke sig på, om han eller hun
er på sin rette plads.
Parti fra
Kofoeds
Skole
Oktober 2008

B. Ledelsens “hvad”
At ville noget, ledelsens “hvad” og “hvorhen”. Mission. Retning,
mål, vision, strategi – indholdet. “Sagen og målet”.
En leder uden “hvad” er som regel en farlig autoritær størrelse.
C. Ledelsens “hvordan”
At ville noget på en bestemt måde, at få nogen til at udføre
det, ledelsens “hvordan”, dens form og metode, organisering,
personaleledelse – processen. “Vejen dertil”.
En leder med kun “hvordan” er ofte yderst populær en
tid, men falder så igennem.
En leder uden “hvordan” kommer før eller siden i vanskeligheder
. Og under alle omstændigheder vil denne stil påføre
institutionen og organisationen tab af energi, arbejdsglæde
og resultater i det lange løb.
Ledelsesteori refererer hyppigt kun til “hvordan”, men ikke
til “at” og “hvad”. Feks.: Teorien om blå og grøn ledelse og
anerkendende ledelse. Også nødvendige ledelsesmetoder
som nærhedsprincippet og det mindste middels princip.
Endvidere helt essentielt er “Situationsbestemt ledelse”.
Du skal tilpasse din ledelsesform til situationen, og de medarbejdere
du arbejder sammen med. Synlig ledelse forstået
som værdibaseret ledelse refererer til opgaven, “hvad” (jf.
punkt B). (men den synlige leder kendetegnes naturligvis
ved sin personlighed. Der må således også skeles til “at” og
“hvordan” – jf. punkterne A og C).
Den synlige leder har “fi ngeren på pulsen” kendt som
“Walking around-ledelse”.
Gartnermetaforen er central: En leder skal både kunne udføre
kunsten at gøde og beskære.
Værdibaseret ledelse i en lærende organisation
Jo mere principiel og overordnet, men alligevel sikker og
kvalifi ceret, det er muligt at gøre styringen og ledelsen af organisationen,
desto større frihed, selvstændigt råderum og
kompetence kan der gives til den enkelte del og medarbejder
i arbejdet.
Den ledelses form, som kan knyttes hertil, er den såkaldte
værdibaserede og situations be stemte ledelse.
Du skal være i stand til ændre din ledelsesform – evt. differentiere
den i mødet med den enkelte medarbejder og den
aktuelle ledelsesmæssige udfordring. Afhængig af vurderingen
af den konkrete situation og medarbejder, er ledelsen
nogle gange mere aktiv: Støttende og styrende, f.eks. når
med arbejderen er mindre sikker, eller nye metoder skal fi ndes
og udvikles; men ofte kan ledelsen med bedre resultat
udøves gennem den mindre ressource-krævende og indgribende
konsultative ledelsesform, hvor lederen i højere grad
blot følger situationen og er til rådighed, når særlige problemer
opstår.
Oktober 2008
(Vektor: udtrykker såvel mængde som retning i et ord, red.)
DiakonBladet 5
Dermed fremmes den optimale dynamik og kvalitet i alle organisationens
led, og mulighederne for at udvikle arbejdspladsen
til en såkaldt lærende organisation er til stede.
Etik i arbejdet
Ledelse indebærer altid etiske udfordringer alene af den
grund, at man i et eller andet omfang har magt over ressourcer
og andre menneskers situation. Så det er både en
eksistentiel udfordring og en yderst praktisk. Det overordnede
etiske princip, som gælder, må efter min mening være
“Den gyldne regel”: “Gør mod andre, som du vil, at de skal
gøre mod dig”. Denne sætning gjorde kordegn Kofoed til
skolens etiske motto.
Næstekærligheden og de øvrige kristne kernebegreber er
selvfølgelig også ofte i spil og yderst vigtige, men efter min
opfattelse hører de hjemme i en anden sfære: den eksistentielle
og personlige. Det er Helligåndens værk, hvis veje vi
ikke kender og kun usikkert erkender. Kærligheden gør sig
lykkeligvis også gældende i vore relationer på arbejde og i en
institutions liv, men de kan ikke programsættes og gøres til
norm i “systemet” og det organiserede liv. Vi arbejder i kald
og stand – ikke i en form for foreløbigt gudsrige. At hævde at
vores indsats i særlig grad skulle være gennemsyret af kærlighed
– eller kærlighed sat i system – er efter min mening
en form for hybris, hvilket desværre ofte er dokumenteret af
erfaringen og historien.

6
DiakonBladet
Etiske leveregler for ledelse
Vi har udarbejdet et sæt såkaldte etiske leveregler for ledelsesadfærd,
som hele ledelsesgruppen på Kofeds Skole er forpligtet
til at efterleve både i ord og handling. Eller som det er
sagt: “Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger”.
1. Værdi- og holdningsstyring. Ved beslutninger tages
udgangspunkt i Kofoeds Skoles idégrundlag, formål,
metode og historie.
2. Holisme. Det holistiske princip realiseres. Beslutninger
skal tages under hensyn til skolens helhed.
3. Omtænksomhed. Der skal udøves omtænksomhed før
beslutninger tages og ved deres gennemførelse: På personplanet:
“Stil spørgsmålet til dig selv: Hvem andre er
impliceret i dette spørgsmål/emne, bør de inddrages?”
På sagsplanet: Stil spørgsmålet til dig selv: “Hvilke konsekvenser
har dette for andre steder på skolen eller for
skolens helhed, har jeg taget tilstrækkeligt hensyn til resten
af helheden?”
4. Medinddragelse. I en afbalancering af beslutningsdygtighed
og medinddragelse skal de særligt berørte kolleger
så vidt muligt være deltagere i processen forud for
en beslutning.
5. Nærhedsprincippet. Nærhedsprincippet skal realiseres.
Beslutninger skal så vidt muligt tages af dem, som
skal gennemføre dem, eller så tæt herpå som muligt.
6. Omkostningsbevidsthed. Ved beslutninger overvejes
omkostninger og resultat både hvad angår sags – og
procesdelen.
7. Begrundelse. Beslutninger skal begrundes.
8. Ansvar. En leder har personligt ansvar for de beslutninger,
han/hun tager.
9. Forpligtelse. En leder er forpligtet til at bakke op om
overordnede beslutninger. (Hvis alle ledelsesniveauer
respekterer de 8 første leveregler vil denne opbakning
sjældent give problemer.)
10. Den lærende organisation. I alle beslutninger gennemføres
der erfaringsopsamling, analyse, refl eksion og evaluering
som basis for fremtidig handling.
11. Situationsbestemt og synlig ledelse. Ledelsesfunktionen
gennemføres i overensstemmelse med principperne
for situationsbestemt og synlig ledelse.
12. Respekt for og hensyn til andre. Undgå så vidt muligt
at skabe taber-vinder situationer, som giver frustrationer,
krænkelser og tab af engagement.
13. Konfl ikter. Sørg for at konfl ikter bliver behandlet og så
vidt muligt løst. Overvej din egen rolle i konfl ikten og
vær åben i forhold til dit eventuelle ansvar for dens opståen.
14. Direkte dialog. Dersom du krænkes af andre så henvend
dig så vidt muligt direkte og før en dialog om problemet.
15. Åbenhed og tillid. Giv rum og tid til at lytte og føre dialog
med andre, også med dem som er uenige eller utilfredse.
Jens Aage Bjørkøe (62), cand. theol.
fra Københavns Universitet 1973, frivillig
medarbejder i Kirkens Korshær fra
1967, Korshærspræst, stifter og leder af
Mariatjenesten på Vesterbro 1974-79,
underviser på Institut for Systematisk
Teologi v. Københavns Universitet (socialetik)
1979-80. Fra 1979 og fortsat
forstander for Kofoeds Skole.
Jens Aage Bjørkøe defi nerer diakoni som “socialt arbejde
på kristent grundlag”. Han har faktisk altid været leder.
I Mariatjenesten for 40-50 frivillige medarbejdere, som var
engagerede og for manges vedkommende spændende og særegne,
skriver Bjørkøe. På Kofoeds Skole er han i dag leder for
knapt 200 mennesker.
Under Bjørkøes ledelse har Skolen udviklet sig til en international
organisation med omkring 80 skoler og samarbejdsprojekter
i otte lande.
Det berømte 68`er oprør gik ikke stille af på Kofoeds Skole.
Bjørkøe fortæller, at begrebet “ledelse” på det tidspunkt nærmest
var forbudt og erstattet med et krav til lederen om at
“koordinere samarbejdet”. “Det tog jeg dog ikke så alvorligt”,
anfører Bjørkøe, og fortsætter lakonisk, at “siden er musikken
jo begyndt af spille ganske anderledes”. Bjørkøe har en række
udgivelser om socialetiske emner bag sig og har i 1997 erhvervet
en doktorgrad fra Warszawas Universitet (udgivet som
bogen: Vejen fra Hjertet, Kofoeds Skoles Forlag 2008).
Kofoeds Skole eksporterer sine socialpædagogiske
principper gennem et samarbejde med 17 forskellige
skoler i en række østeuropæiske lande. Her et
logo fra Tjekkiet.
Oktober 2008

Diakoner & ledelse
af Ullrich Zeitler, uddannelsesleder
& Jens Maibom Pedersen, forstander
Det diakonale arbejde i Danmark er kendetegnet ved, at det
ofte udføres i et samarbejde mellem et stort antal frivillige
medarbejdere og en stab af professionelle ansatte, der har en
række fælles udgangspunkter. Begge “grupper” har opgaven
for øje og lysten til og engagementet i arbejdet, og langt hen
ad vejen har de også det kristne værdigrundlag til fælles.
Men der er og bør naturligvis også være forskelle. Disse
forskelle handler almindeligvis om faglighed, handleplaner,
strategi, overblik, ansvarsområder, økonomi, ledelse etc.
og er begrundet i, at den professionelle ansatte har et uddannelsesmæssigt
fortrin til at løse disse opgaver. Derfor må
man også forvente, at den professionelle diakon, i kraft af
sin uddannelse og relevant efteruddannelse, er klædt på til
at varetage en sådan opgaveportefølje med hvad dertil hører
af ledelsesopgaver og ledelsesfunktioner.
Og er den uddannede diakon så dét – i dagens Danmark
anno 2008?
Der er ingen tvivl om, at udfordringerne til morgendagens
diakonale ledere bliver større og større. Samfundets stigende
krav til dokumentation, evaluering og projektarbejde
samt en generel større arbejdsmarkedsmæssig kompleksitet
fordrer mere og mere af lederen. Nye arbejdsområder, ønsket
om øget tværprofessionalitet og fordringer om en større
og større professionalisme stiller nye krav til uddannelsen
af de diakonale ledere.
På Diakonhøjskolen i Århus tog vi, for nogle få år siden,
konsekvensen heraf, omlagde dele af undervisningen og
startede på at opgradere diakonuddannelsen til en professionsbacheloruddannelse.
For uddannelse bliver afgørende
for fremtidens diakonale ledere.
Diakonens kernekompetencer
De sidste nyuddannede diakoner havde, som en del af deres
afsluttende revy, bl.a. lavet en lille fi lm, hvor de spurgte tilfældige
forbipasserende i Århus om: Hvad er en diakon?
Det kom der mange sjove og mærkelige svar ud af, og fælles
for dem var, at ingen af dem var rigtige! Begrebet “diakon”
er ikke særlig tydeligt i danskernes bevidsthed, og derfor
ligger der en stor opgave i, at synliggøre de særlige kompetencer
diakoner har i et forsøg på at forklare, hvad en diakon
er.
Ifølge en ny tysk undersøgelse af socialdiakoners arbejde
(Merz 2007) falder diakonens særlige kompetencer indenfor
tre områder: (1) administration og retspleje, (2) rådgivning,
dannelse og terapi, og (3) kirke og religion. Den særlige
diakonale kompetence ligger i at være i stand til at håndtere
alle tre områder på én gang. Dette kaldes også for “dia-
Oktober 2008
DiakonBladet 7
konal kongruens”. Det er ikke nok at udvikle viden, færdigheder
og kompetencer indenfor de nævnte områder – det
afgørende er at evne at tænke alle tre områder sammen i den
pædagogiske hverdag.
Nu er Tyskland jo ikke Danmark, men der er en række
afgørende ligheder mellem vore hjemlige diakoners arbejde
og de tyske kollegers, så resultaterne kan sagtens bruges i en
dansk kontekst. Derfor forsøger vi også, i den pædagogiske
diakonuddannelse på Diakonhøjskolen, at sammentænke
de tre områder i fælles undervisningsforløb. Samfundsfag,
pædagogik og diakoni befrugter således hinanden i fælles
moduler, hvad enten hovedfokus er småbørnspædagogik,
socialt udsatte eller udvikling af det sociale arbejde. Herved
opnås ikke alene sammenhæng på tværs af fagområder,
men også faglig synergi der kan vise sig afgørende, når diakonen
skal ud på arbejdsmarkedet.
Dét at lære at arbejde på tværs af forskellige områder udvikler
en helt afgørende lederkompetence, for den moderne
leder skal på en gang både have overblik, handle på baggrund
af forskellige strukturer og kunne håndtere vanskelige
problemstillinger på en ansvarlig (diakonal) måde. Diakonuddannelsen
har derfor et undervisningsmodul, der
forsøger at tage højde herfor. Det hedder “udvikling af socialt
arbejde” og har særligt fokus på organisation & ledelse,
projektstyring, dokumentation & evaluering samt pædagogisk
udviklingsarbejde. Modulet er i sit afsæt tværfagligt
og har som en af sine særlige styrker dét, at det integrerer et
betydeligt element af diakonal tænkning i organisations- og
ledelsesperspektivet. Derudover præsenteres de kommende
diakoner for aktuelle sociologiske teorier og udfordres i at
udvikle forskellige studiemetoder.
Diakoner er oplagte ledere
Når en sådan teoretisk ballast i studietiden indrammes af et
forpligtende højskolefællesskab og kombineres med et personligt
engagement og en kristen grundholdning, så er der
skabt et godt udgangspunkt for fremtidens ledere af de diakonale
institutioner.
Men det er næppe nok. Det er nemlig først i praksis, at
diakonerne skal stå deres prøve som ledere – og derfor er
der også brug for specialiserede lederkurser, der følger op
på tidens nye udfordringer og forsøger at perspektivere lederrollen.
En række diakonale organisationer har helt forståeligt
udtrykt ønsket om, at der udvikles sådanne kurser,
hvor moderne organisations- og ledelsesteori udfordres af
den diakonale tænkning og omvendt. Ledelse handler nemlig
bl.a. om at koordinere handlinger på en hensigtsmæssig
måde og samtidig være synlig i hele organisationen. På den

8
DiakonBladet
moderne arbejdsplads deltager alle i at forvalte ledelsesopgaven,
og lederens funktion bliver, at sikre at dette sker, at
alle er med til at løse institutionens opgaver og arbejder for
et fælles mål og på grundlag af fælles værdier.
Netop diakoner kendetegnes ofte ved, at have et fælles
værdigrundlag. Generalsekretær i KFUMs Sociale Arbejde,
Lars Rahbek, siger det således: “Diakoner er afklarede
i forhold til deres etiske og værdimæssige fundament. De
skal ikke lede efter begrundelsen for det, de laver; den er på
plads.” (Ulrikkeholm 2008). Det er dét afsæt, det etiske og
værdimæssige fundament, der gør diakoner til oplagte lederaspiranter
i de diakonale organisationer. For dét har de til
fælles med organisationerne selv!
Videncenter for diakoni og pædagogik
Når der skal arbejdes med ledelses- og organisationsudvikling
i en diakonal kontekst, er det vigtigt, at der skabes rammer,
hvor praktikere og teoretikere kan mødes og udfordre
hinanden. Sådanne møder foregår i såvel uddannelses- og
efteruddannelsesregi som i forsknings- og udviklingsarbejde.
Derfor har Diakonhøjskolen taget initiativ til oprettelse
af “Videncenter for Diakoni og Pædagogik”, der har til
formål at indsamle, bearbejde, udvikle og formidle viden
og dokumentation om diakoni i teori og praksis med særlig
fokus på det pædagogiske/socialpædagogiske område. I
tilknytning til arbejdet er der nedsat en baggrundsgruppe
med repræsentanter fra de største diakonale organisationer,
Århus Universitet, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole,
Professionshøjskolen VIA m.fl . På den måde håber vi, at
Ullrich Zeitler er født 1954 i Tyskland.
Han afsluttede sine studier i fi losofi og
historie på Århus Universitet i 1984
og har derefter taget en ph.d. i fi losofi .
UZ har i en årrække undervist på Århus
Universitet, ligesom han har forsket
i transport og fi losofi ved Aarhus og Ålborg
Universitet.
UZ var fra år 2001 ansat i det daværende Århus Amt som
projektleder på “Udviklingsinitiativet for sygeplejeuddannelsen
i Århus Amt” indtil han i 2007 kom til Diakonhøjskolen,
hvor han er udviklingsleder og centrumsfi gur i Diakonhøjskolens
“Videncenter for Diakoni og Pædagogik” (se Diakonbladet
2/2008).
UZ er aktiv som foredragsholder om diakoni, moral og
etik. Han fokuserer især på “mobiliteten” – jf. ovennævnte
forskning – og spørgsmålsstiller vor tids tendens til at kræve
fl eksibilitet og hurtige forandringer. UZ påpeger, at denne
udvikling ikke er omkostningsfri, samt at den udfordrer
de mellemmenneskelige relationer og vores etik. UZ påpeger
endvidere K.E. Løgstrups store betydning for vores omsorgstænkning
– og trækker nogle nye og overraskende perspektiver
frem om Løgstrup og metafysik.
UZ har udgivet “Grundlagen der Verkehrsethik” på Logos
Forlag i Berlin.
UZ er gift og har tre voksne børn. Familien er i færd med
at fl ytte fra Grenå til Århus.
initiativet kan få den nødvendige tyngde og således bidrage
til udvikle den diakonale uddannelse.
Og der er nok at gå i gang med. Derfor udbydes der det
kommende år en række kurser, hvor samspillet mellem
samfund, pædagogik og diakoni står centralt – og hvor et
af de afgørende omdrejningspunkter er ledelse i diakonale
organisationer.
Når der i uddannelsesverden tales om livslang læring,
skyldes det, at tidens krav til ansatte ændrer sig lynhurtigt.
Det vi lærte i går, det er allerede forældet i morgen – og intet
tyder på, at denne tendens vil ændre sig. Tværtimod!
Derfor vil fremtidens diakonale ledere, som alle andre,
skulle uddanne sig hele livet, for herigennem at blive ajourført
med sidste nye viden til videre inspiration i det diakonale
arbejde.
På Diakonhøjskolen tænker vi, at fremtidens diakonale
lederuddannelse skal blive til i et tæt samarbejde med den
øvrige uddannelsesverden og de diakonale organisationer,
for kun herved sikrer vi den nødvendige bredde og den
nødvendig dybde i uddannelsen.
Fremtidens diakonale lederuddannelse starter allerede i
uddannelsen af fremtidens diakoner, og den fortsætter i videncenterarbejdet,
i praksis og den aldrig afsluttede samtale
og debat om diakoniens opgave og udfordring. Og heri vil
Diakonhøjskolen gerne være med…
Merz, Rainer: Diakonische Professionalität. 2007.
Ulrikkeholm, Bent: Diakonhøjskolen set udefra
– en interviewundersøgelse. 2008.
Jens Maibom Pedersen (49) er uddannet
teolog fra Århus Universitet og har
i 18 år været højskolelærer på Silkeborg
Højskole, hvor han bl.a. har undervist i
kristendoms- religions- og samfundsfag.
JMP er en kendt og skattet foredragsholder,
ligesom han udfylder en lang række
tillidsposter: Han sidder bl.a. i hovedbestyrelsen
for FDF, Samtaleforum for Unge og Kirke, Jysk Børneforsorg,
Dansk Diakoniråd m.fl .
JPM tiltrådte for et år siden forstanderstillingen på Diakonhøjskolen,
hvilket placerer ham i spidsen for den meget
spændende proces, som skal give kommende diakoner uddannet
på Diakonhøjskolen muligheden for at erhverve sig
titlen professionsbachelor.
Diakonuddannelsen er vigtigere end nogensinde, siger Jens
Maibom. Den stigende polarisering og de stadig større krav
til at leve “det perfekte liv” kræver mennesker, som vil bringe
det kristne menneskesyn i spil og dermed insistere på nødvendigheden
af fællesskab og hensyn til næsten. Der er brug
for fagfolk, der vil møde mennesker, som de er, og fortælle, at
lykken ikke kun er dér, hvor alting lykkes, siger den dynamiske
diakonskoleforstander.
JMP er gift med seminarielektor Inger Maibom. Parret har
fi re børn i alderen 11-22.
Oktober 2008

Diakoni og lededelse
af direktør for Filadelfi a Flemming Christensen og Institutleder Conny Hjelm
Diakoni og ledelse…hvorfor?
Den helt overordnede grund til at sætte særligt fokus på emnet:
Diakoni og Ledelse har sin baggrund i at ledelse gennem
de seneste 20 år mere og mere er blevet et selvstændigt
fag med specifi kke kompetencer.
For diakoner var der før i tiden næsten automatik i, at hvis
man var uddannet diakon, var man også derved egnet til
at være leder, f.eks. af plejehjem. I dag er det sådan, at fordi
man er diakon er man ikke af den grund nødvendigvis egnet
til at blive leder, men hvis man har evner for det, kan det
læres. Men det skal også læres.
Og det er der fl ere grunde til.
Hvorfor er det vigtigt at sætte fokus på
ledelse i diakonale sammenhænge?
For det første for diakonens egen skyld. Uden kvalifi kationer
ender man let med et nederlag, og det har ingen brug
for.
For det andet, så vil kirkelige diakonale organisationer
ikke kunne stille sig udenfor de generelle kompetencekrav
i samfundet.
For det tredje, skal man altid for medarbejdernes skyld
sikre god ledelse.
For det fjerde, kan man kun fastholde sin kirkelige-diakonale
profi l, hvis man kan tiltrække kvalifi cerede diakoner.
Det er vigtigt at huske, at ledelsen altid er afgørende for
hvilken kultur der eksisterer på arbejdspladsen.
Hvis kirkelige organisationer bliver nødt til at gå på kompromis
ved lederansættelserne, – ved f.eks. at vælge en leder
der ikke er kvalifi ceret, men godt nok står inde for værdigrundlaget,
risikerer man, at man af faglige grunde mister sin
institutions berettigelse. Hvis man på den anden side i sin
nød for egnede lederemner vælger en der ikke ejer værdigrundlaget
risikerer man at udhule institutions idegrundlag,
og på den måde også miste sin særlige berettigelse.
Der er altså ingen vej uden om
bevidst satsning på uddannelse.
Det er vigtigt bevidst at satse på ledere, der både har kendskab
til ledelse og til diakoni. Og her deler man blot vilkår
med alle andre i samfundet, – det er nødvendigt med bevidst
satsning, hvis man vil noget.
Nu gør lederen det imidlertid ikke alene. Det er nødvendigt
at medarbejderne også i overvejende grad ejer værdier.
Der kræves også uddannelse al den stund, at danskerne
godt nok et langt stykke er positive overfor kristne værdier,
men det ændrer ikke ved den kendsgerning – med en lidt
Oktober 2008
DiakonBladet 9
slidt fl oskel: “At der efterhånden ikke længere er nogen huller
i danskernes uvidenhed om kristendom”.
Ofte erklærer man ved ansættelse at man er loyal overfor
de kristne/diakonale værdier i organisationen, – det mener
jeg imidlertid er for svagt et fundament at bygge på. Det er
ikke nok, at medarbejdere er positive og ikke direkte negative
overfor organisationens værdier. Jeg mener, at hvis man
vil være ansat på en diakonal institution, er det organisationens
ansvar at sikre, at medarbejderne også kommer til at
eje værdierne, fordi de på praksisplanet primært er dem der
møder beboerne eller brugerne.
Man må med andre ord gøre sig klart, at den tid hvor man
kunne tage det som en selvfølge, at når folk søgte arbejde på
en diakonal institution, så var det fordi de havde fælles værdier
med institutionen er forbi. Dette kan ikke længere forudsættes.
Derfor må den diakonale efteruddannelse medtænkes langt
mere konkret end hidtil.
Første kompetencegivende
efteruddannelse i Diakoni og ledelse
Med udgangspunkt i ovenstående betragtninger har Institut
for Diakoni og Sjælesorg taget initiativ til at etablere en
kompetencegivende efteruddannelse i Diakoni og ledelse.
Dette sker i samarbejde med Forvaltningshøjskolen i København,
som har mange års erfaring i lederuddannelse.
Der har ikke til dato eksisteret en sådan kompetencegivende
efteruddannelse, der bevidst kobler diakoniens værdier
set ind i et ledelsesperspektiv, og hvor ledelsesaspektet
betones i forhold til det diakonale arbejde. Forvaltningshøjskolen
har i samarbejde med Instituttet ønsket at etablere et
sådan helt nyt tilbud og er derfor gået i gang med det nødvendige
udviklingsarbejde. Det er planlagt til at kunne udbydes
fra 2009.
Efteruddannelsen bliver kompetencegivende svarende til
niveauet for Diplomuddannelse i ledelse. Det vil bestå af to
moduler Personlig lederskab og Ledelse og værdier i frivillige
diakonale organisationer, som tages sammenhængende.
Desuden et 2 dages kursus, hvor diakoniens værdimæssige
og faglige baggrund præsenteres egenhændig. For nuværende
fi ndes ikke noget tilsvarende andet sted.
Uddannelsen har til formål at give deltagerne teoretisk og
praktisk viden med henblik på selvstændigt at kunne analysere,
refl ektere og håndtere de særlige vilkår for ledelse i
den tredje sektor (frivillige, NGO, non-profi t organisatio-

10
DiakonBladet
ner), herunder også værdimæssige aspekter. I uddannelsen
er det vigtigt at teori og praksis kobles, således at uddannelsens
indhold kan omsættes direkte på den enkelte institution
eller arbejdsplads.
Efteruddannelses vil i hovedtræk indeholde temaer som
Den tredje sektor – frivillige organisationer mellem stat,
marked og civilsamfund
Ledelse med mening i krydsfeltet mellem frivilligt
socialt arbejde, offentlig kontraktliggørelse og
privat markedsgørelse
Ledelse, legitimering og dekobling i krydsfeltet
mellem intern forankring og ekstern forandring
Ledelse og dokumentation, evaluering og evidens
i frivillige organisationer
Ledelse og etik og værdier i frivillige organisationer
Professionel ledelse og styring af frivillige medarbejdere
– strategiske og operationelle dilemmaer
Uddannelse i diakoni er højaktuel …
Efterspørgslen efter uddannelse i diakoni både på grundniveau,
som efteruddannelse, lederuddannelse og masteruddannelse
vokser. Denne efterspørgsel vokser ud af et behov
hos ledere og ansatte for at kunne bruge diakonien på en relevant
måde ind i den faglige hverdag. Der er i de diakonale
organisationer brug for diakoner og andre ansatte, som er
fagligt bevidste, når det gælder diakonien og som har ejer-
Flemming Christensen (58) er født og
opvokset i Østjylland. Faderen var fabrikant.
FC er cand. theol fra Århus Universitet
1977 og samme år ansat som
sognepræst i Hornstrup og Nørremark
kirker ved Vejle. I perioden 1994 til 2005
var FC borgmester i Vejle, hvor han blev
kendt som SF`eren der kunne samarbejde
både til højre og venstre. I 2006 blev
FC administrerende direktør for paraplyorganisationen Filadelfi
a, som i vore dage danner rammen om en række institutioner
indenfor sundhed, socialvæsen og uddannelse. Her
har FC hurtigt gjort sig respekteret som en handlingens og
løsningernes mand. Han er dybt involveret i det på Filadelfi a
planlagte 38 mio. kroners nye hospice, hvortil Realdania har
doneret 8 mio. Ligesom FC – til manges forskrækkelse – løste
den gordiske knude omkring driften af Filadelfi as kirke.
FC har haft sæde i hovedbestyrelsen for Kommunernes
Landsforening. Han sidder i bestyrelsen for Danske Diakonhjem
og er aktiv i en række andre sammenhænge.
“Det er tænkeligt, at min kristne baggrund gør det lettere
for mig at tænke anderledes”, citeres FC – der er kendt for sin
pragmatisme og utraditionelle løsninger - for at have sagt.
FC har en del til overs for diakoniuddannelsen og trækker
gerne i præstekjolen for at prædike til diakonindvielse.
FC er gift med Ruth C. som er gymnasielærer og i øvrigt
også politisk aktiv. Parret har fi re voksne børn.
skab til dens særlige faglighed. Ellers bliver det let til føleri,
som ingen tager alvorlig nu til dags.
Denne nye uddannelse vokser også ud af en efterspørgsel fra
køberne og brugerne af de diakonale tilbud. Diakonien er i
medvind og derfor er det ekstra vigtigt, at diakoner og andre
kan beskrive, omsætte og videregive det, som diakonien
bærer med i kraft af sine værdier og grundlag.
Og her er det stadig vigtigt at huske, at ledelsen altid er afgørende
for hvilken kultur der eksisterer på arbejdspladsen.
Kontakt gerne Institut for Diakoni og Sjælesorg på
info@diakoni.dk for yderligere information
om pris, varighed og indhold.
Conny Hjelm (48) er født og opvokset i
Thy og hører til dem, som mener, at det
danske sprog har fl ere varianter.
Læreruddannet på Winthers Seminarium
i Silkeborg. Lærer for danske
børn i Etiopien, 1989-1991, og i foråret
1992 på Agapes Diakonale Center i Farsø.
Fra august 1992 underviser på Institut
for Diakoni og Sjælesorg samt sekretær for Diakonforbundet.
Fra 2001 leder af Instituttet.
CH har taget pastoralklinisk Efteruddannelse i Danmark
og Norge, supervisionsuddannelse fra The Kempler Institute
og mediationsuddannelse ved Hans Boserup og Tina Monberg.
CH kom til Institut for Diakoni og Sjælesorg i en periode
med en meget svag elevtilgang. Med sit dynamiske engagement
har CH udviklet og stabiliseret Filadelfi as diakoniuddannelse
såvel på elev som på økonomisiden.
CH har en omfattende foredrags- undervisnings- og supervisionsvirksomhed
over hele landet med vægten på konfl
iktløsning, sjælesorg og medmenneskelige relationer i det
hele taget.
CH bor på Vesterbro i København og er gift med den tidligere
formand for Diakonhøjskolens Diakonforbund, diakon/
misbrugskonsulent Svend Aage Hjelm.
… og den, der søger, fi nder …
Værdierne i livet
har vor Herre givet,
derfor – af alle kræfter –
leder vi derefter.
Oktober 2008

Diakoni og ledelse
af Emil Tang, direktør Danske Diakonhjem
Da Danske Diakonhjem blev stiftet den 7. august 1958, stod
der i formålsparagraffen: “med diakoner som ledere”. Det
var ret naturligt, da det var en kreds af diakoner fra lederejede
plejehjem samt Diakonhøjskolen og Kolonien Filadelfi
a, der stod bag stiftelsen af organisationen.
Datidens lederes kompetencer indenfor ledelse var hovedsageligt
erhvervet via mesterlæren, og de var ikke i besiddelse
af nævneværdige teoretisk funderede ledelsesværktøjer.
De indgik i det daglige arbejde og levede derigennem deres
diakoni ud. Ledelse indgik i hverdagen som i en patriarkalsk
familie, hvor alle kendte hinandens plads i fællesskabet.
I begyndelsen af 1990-erne måtte Danske Diakonhjems bestyrelse
forholde sig til, at kun få diakoner søgte lederjobs,
og det førte til en ændring af Danske Diakonhjems vedtægter,
så der nu står: “Ved ansættelse af en leder skal bestyrelsen
ansætte en diakon eller anden person med tilsvarende
kvalifi kationer”. Disse kvalifi kationer går på de diakonale
holdninger og kompetencer.
Vi går ikke på kompromis med de ledelsesmæssige kompetencer,
det ville være den sikre død for Danske Diakonhjem,
men vi kræver at vore ledere kan stå inde for en holdning
til omsorg, som er vort varemærke.
Danske Diakonhjems bestyrelse har fl ere gange drøftet ledelse,
lederuddannelse, lederrekruttering, lederkompetencer
og diakoni. Det har bl.a. medført at man i 1990-erne
besluttede at oprette kurser i samarbejde med Diakonhøjskolen
og Institut for Diakoni og Sjælesorg, hvor indholdet
var indføring i diakonien for de af vore ledere, der ikke havde
en diakonuddannelse. Samtidig stod det klart at ledelse i
en foranderlig verden krævede meget af vore ledere, derfor
udviklede Danske Diakonhjem egne kurser i ledelsesudvikling
i samarbejde med Trinity/ Zalto, hvilket var et bevidst
valg, idet denne organisation var holdningsbaseret, og netop
det holdningsbaserede er en vigtig del af Danske Diakonhjems
arbejde.
Samtidig med Danske Diakonhjems lederudvikling opfordres
vore ledere til at søge kompetence-givende lederuddannelser,
eksempelvis Diplomuddannelser, Professionsbacheloruddannelse
i offentlig administration, Forvaltningshøjskolens
uddannelse o.lign. Det er vigtigt at Danske Diakonhjems
ledere på denne måde er forrest i udviklingen af
det arbejdsområde, de i det daglige repræsenterer. God ledelse
er lig med opgradering af viden og dermed vejen til
Oktober 2008
Danske Diakonhjems hovedkontor i Vejle
DiakonBladet 11
kvalitet. Tidens store udfordring er at skabe en attraktiv arbejdsplads
for dygtige medarbejdere, som vil arbejde for
Danske Diakonhjems holdning til omsorg. Derved sikrer vi
“det gode hjem”, som bliver det attraktive sted, hvor borgerne
gerne vil bo.
Diakonuddannelserne som vi kender dem i dag er ikke og
skal ikke være lederuddannelser. De skal i stedet medvirke
til at uddanne og defi nere diakoniens faglighed og kompetence.
Men da der i mange kirkelige organisationer er behov
for og ønske om at kunne ansætte kvalifi cerede ledere
med en diakonal profi l, har der været drøftelser med såvel
Diakonhøjskolen som Institut for Diakoni og Sjælesorg om
eventuelt at etablere et kompetencegivende modul i Ledelse
og diakoni på diplomniveau, ligesom muligheden for at
etablere et ikke kompetencegivende kursus i diakoni for basispersonale
er drøftet.
Da behovet for ovennævnte uddannelser og kurser er omfattende,
må det forventes, at der er tilstrækkeligt med studerende
til at afholde uddannelses- og kursusforløb begge
steder.
I forbindelse med nogle af de sager, der har været fremme i
pressen angående bl.a. ældreområdet, har såvel arbejdsmarkedets
parter, kommuner og faglige organisationer samt
Velfærdsministeriet fokuseret på, at en måde at løse nogle
af problemerne på, er at styrke lederuddannelserne. Det
har bl.a. betydet, at offentlige arbejdsgivere og organisationerne
som led i forhandlingerne er i gang med at udvikle
et nyt lederuddannelsessystem på diplomniveau som et
led i det fælleskommunale kvalitetsprojekt. Også Servicestyrelsen
yder tilskud til den tværfaglige lederuddannelse, som
sætter fokus på kvalitet og dokumentation af sociale ydelser,
samspillet mellem brugere og medarbejdere og samarbejdet
mellem myndighed og leverandør.

12
DiakonBladet
Det er alt sammen udmærkede tiltag, som vil medvirke til at
ruste lederne til deres opgaver i en foranderlig verden, hvor
der fokuseres meget på hvad der kan måles, vejes og dokumenteres.
Men skal holdningsbaserede organisationer, hvis
formål er at se det enkelte menneske som unikt og værdi-
Emil Tang (52) er født og opvokset på landet i Vestjylland, og har taget realeksamen på kursus samtidig med, at han
hjalp til i forældrenes landbrug. Et par ældre diakoner i familien var genstand for ET.s beundring. Dette – sammenlagt
med 2½ år som ufaglært medhjælper på plejehjem i Tarm – fi k ham sporet ind på at blive diakon.
Uddannelsen blev gennemført på Filadelfi a (1980), hvor ET også traf sin Bodil, som ligeledes er diakon og plejehjemsassistent.
Efter et par ansættelser på Silkeborgegnen har ET i 24 år været leder af Danske Diakonhjems plejecenter i Byldeup
Bov, i hvilken periode han i 17 år var medarbejderrepræsentant i organisationens hovedbestyrelse. I 2007 blev ET direktør for Danske
Diakonhjem og familien fl yttede til Vejle.
ET har i mange år været aktiv i lokalt skolebestyrelses- og idrætsarbejde, samt drevet juniorklub for børn og unge på hjemadressen – en
gammel præstegård, som familien satte i stand. Endvidere har ET været menighedsrådsformand.
Hustruen arbejder som diakon/plejehjemsass. Parret har tre voksne børn.
Læserindlæg – svar til Kurt Johansson
Kære Kurt Johansson
Tak fordi du i Diakonbladet 4/2008 har taget dig tid til at diskutere
mine betragtninger om kvalitet i diakonalt arbejde.
Du nævner et par forudsætninger som jeg kunne have belyst,
inden jeg går over til de 10 punkter – eller teser, om man
vil – som er mit egentlige anliggende med artiklen.
Du gør opmærksom på, at jeg ikke nævner diakoniens
grundlæggende egenart. Heri kan du have ret. Det ville jeg
også have gjort i andre sammenhænge, men her valgte jeg
at forholde mig til diakoniens praksis frem for dens væsen,
som jeg forudsatte bekendt blandt Diakonbladets læsere.
Du giver selv et par bud på denne egenart: at den ikke er teoretisk,
at den er kristen i og med at diakonen er kristen og
at dens væsentligste gerninger udøves i det små og usete. At
fremhæve at for diakoner at diakoni er Kristuscentreret turde
være unødvendigt, for ellers ville den ikke være diakoni.
At fremhæve at diakoni er praktisk frem for teoretisk turde
være unødvendigt for ellers ville den ikke være diakoni. I teserne
kredser jeg da også hele tiden om den praktikken og
ikke om diakoniens grundlag eller teoretiske selvforståelse.
Til gengæld er jeg mere usikker på dit argument om at diakonien
udføres i det små og usete uden nærvær af kvalitetsmålere.
Netop fordi diakonien udfolder sig i mødet, ofte det
fuldt, overleve i fremtiden, er det vigtigt at der også arbejdes
med en løbende diakonifaglig kompetenceudvikling, og her
vil et samarbejde med Diakonhøjskolen og Institut for Diakoni
og Sjælesorg være naturligt.
stille, personlige møde mellem diakon og borger er det afgørende,
at diakonen har en række værdisætninger eller normer
for sit eget arbejde. At den udøves i det små betyder jo
netop ikke, at den ikke har stor betydning for de personer,
der er involveret i mødet. At den foregår i det usete betyder
for mig at dette møde kan være ufatteligt rigt og givende –
men også at der i det stille og usete kan ske misforståelser,
fejltagelser eller endda overgreb uden at diakonen får mulighed
for at få analyseret sin praksis. Derfor disse teser, som
måske kan anvendes til selvevaluering.
”Er diakoni altid lig med små gerninger og usete handlinger”
Her blot dette: Måske er det en fejltolkning, hvis diakoni
kun i sand kristen ydmyghed hører til i det usete rum.
Det levner i hvert fald ikke megen plads for den protesterende,
profetiske eller politiske diakoni eller hvilket prædikat,
vi nu hæfter på.
F.eks. nytter det ikke at give en mand viden eller fi skeredskaber,
hvis vi stiltiende accepterer, at turist- eller industrielle
virksomheder pumper urenset spildevand ud i hans
fangstområde, eller at klima-forandringerne påvirker fi skenes
ynglemuligheder.
Men det var bare en tanke.
Venlig hilsen Svend Aage Hjelm
Oktober 2008

Nyt fra Diakonhøjskolen
Et splinternyt semester er skudt i gang...
...med et rekordhøjt antal studerende på den pædagogiske
diakonuddannelse.
25 studerende er begyndt på pædagoglinjen og 3 studerende
på årskurset, som i hovedparten af undervisningstimerne
samlæses med pædagoglinjen.
Derudover har vi også fået en tilgang på én studerende
på 4. semester.
Så det var med stor glæde, spændt forventning og sensommerstemning
i luften, at Diakonhøjskolen bød velkommen
til i alt 29 nye studerende.
Alle nye blev søndag den 17. august inviteret på lækker
grillmad på skolens terrasse, hvor de studerende fra skolens
4. semester sammen med skolens forstander og personale
hyggede om dem.
I løbet af den første uge havde 4. semester ligeledes arrangeret
et varieret introduktionsprogram for de nye studerende.
Der var bl.a. fælles morgenmad, gudstjeneste i den lokale
kirke, Frederikskirken, forskellige ryste sammen aktiviteter,
fest, rundvisning og cafébesøg i Århus city og ikke mindst
højskolecaféaften med alle skolens øvrige studerende.
Oktober 2008
DiakonBladet 13
Diakonhøjskolen bliver
fl ittigt brugt som kursussted
I løbet af august måned har der både været det årlige seniortræf
på Diakonhøjskolen, voluntørkursus i Impact for
32 unge, Teologi for Lægfolk med 36 nye kursister på 1. årgang,
besøg af Indre Mission fra Voel, regionsrådsmøde i Y’s
Men og højskoleuge for KFUMs Sociale Arbejde. Diakonhøjskolen
har således summet af aktivitet og dynamik. Hver
en krog er blevet udnyttet.
I KFUMs Sociale Arbejdes højskoleuge deltog der ligeledes
et rekordhøjt antal deltagere, 45 i alt, af frivillige og brugere
fra KFUMs Sociale Arbejdes caféer og væresteder rundt
om fra hele landet.
Diakonhøjskolen havde sammen med KFUMs Sociale
Arbejde sammensat et sjovt og udfordrende program, hvor
deltagerne skulle arbejde med sig selv teoretisk, fysisk, kreativt
og socialt.
Hovedtemaerne var bl.a. omsorgens mange ansigter, sang
og musik, idræt for sjov og form & farver. Der var også arrangeret
en udfl ugtsdag, hvor deltagerne tog på tur i det
midtjyske og besøgte ferskvandscentret, AQUA, i Silkeborg.
Anita W. Petersen, Ledelses- og studiesekretær

14
DiakonBladet
Nordisk diakonimøde i Stockholm
af diakonsekretær Lisbeth Andreassen
Hvert andet år har der siden 2001 været afholdt nordisk
diakonimøde. Her mødes diakoner fra de 5 nordiske lande
for at inspirere hinanden, og værtskabet er gået på skift
mellem Island, Norge, Sverige, Finland og Danmark. Aftalen
er at der må komme 20 deltagere fra hvert af de 5 nordiske
lande.
Mødet blev afholdt i dagene 28.-31. august i Stockholm, og
der deltog knap 40 mennesker. Fra Danmark deltog vi 10
fordelt på diakoner fra Filadelfi a, Diakonissestiftelsen samt
Solveig Kühne og diakonsekretær Lisbeth Andreassen fra
Diakonhøjskolen.
Dagene var en blanding af foredrag, studiebesøg og mulighed
for netværk. Temaet for dagene var klimaforandringer.
Der var et foredrag af generalsekretæren for Svenske Røde
kors om deres rolle ved naturkatastrofer. Om lørdagen var
der to foredrag. Det første var med nuværende præst og tidligere
miljøminister i Norge, Helen Björnöy, som holdt foredrag
under overskriften “fi ndes der håb for kloden – hvordan
kan kirken formidle livsmod og fremtidstro?” og det
sidste foredrag var med Henrik Grape som talte om kirkernes
rolle i klimaspørgsmål.
Det var tre forskellige vinkler og alligevel med et vist ens
præg over foredragene, da de alle var fortalere for at skåne
naturen, nedsætte Co2 udslippet, at prisen for global opvarmning
er at vandet stiger, økosystemer går i stykker og at
der kommer fl ere storme, skovbrande og hedebølger.
Og hvor er det så diakonien kommer ind i billedet? Ifølge
præsten Henrik Grape handler det om at vi står sammen
om problemerne, tager medansvar og ikke fortsætter den
individualistiske livsstil. Det er så nemt at tænke, “at de andre
jo nok fi nder en løsning på problemet”. Henrik Grape
henviste til klimateologien, som bla. handler om at tage
ansvaret for skabelsen på sig. “At elske Gud er at tage ansvar
for hans Skabelse; for naturen”. Klimateologien handler
også om en solidaritet mellem folk på jorden, en retfærdig
fordeling af jordens ressourcer, og at vi som kristne må
have fokus på en holdbar verden. Hans konklusion var, at vi
som kristne må glædes over livet, lære at nøjes og sørge for
at have livsstilsdiskussioner indenfor kirken, da kirken bør
være med til at gøre en forskel i klimadebatten.
Udover foredragene var der god tid til at lære hinanden at
kende på tværs af landene. Det blev meget tydeligt for Solveig
og jeg, at der er stor forskel på, hvordan man tænker
diakonien i de nordiske lande. I de andre nordiske lande arbejder
diakoner indenfor kirken. Solveig Kühne arbejder,
som så mange andre diakoner uddannet på Diakonhøjskolen,
i en almindelig kommunal børnehave, hvilket mange
stillede sig meget uforstående overfor. Flere kommenterede,
at det var noget underligt noget og hvordan det hang sammen.
Svaret måtte jo naturligvis være, at diakonien så absolut
har en stor berettigelse uden for kirken og ikke kun for
folk, der kommer i kirken.
Næste diakonimøde er hos os på Diakonhøjskolen om to år
i 2010. Vi ser det som et vigtigt tema for de dage at vise og
fortælle, hvordan diakoner også arbejder; altså at det også
giver rigtig god mening at diakoner er ansat uden for kirkens
egne mure.
Oktober 2008

Navnestof
Fødselsdage
Oktober 2008
Diakonhøjskolens Diakonforbund Diakonforbundet Filadelfi a
90 år 28.12.1918
Karl Frederik Kristensen
Augustenborggade 25 J.
8000 Århus C
85 år 14.12.1923
Christian Andersen
Topager 1, Baldersbr.
2640 Hedehusene
80 år 09.11.1928
Erik Larsen
Gludsmindevej 56
7100 Vejle
70 år 14.12.1938
Bent Thygesen
Vindelevgård 69
7830 Vinderup
70 år 02.11.1938
Richart Kristensen
1. tv
Grønningen 39.
7200 Grindsted
65 år 03.11.1943
Jørgen Busk
Vesterkær 1, Skjoldelev
8471 Sabro
12. th.
65 år 03.12.1943
Bjarne Bilenberg Sørensen
Østervang 3-5
8800 Viborg
Fødselsdage
65 år 26.11.1943
Georg Thomasen
Bogfi nkevej 33
9352 Dybvad
60 år 24.12.1948
Doris Lykke Rasmussen
Røddinglundvej 12
7480 Vildbjerg
60 år 14.11.1948
Else Sandvad
Elstedvej 33, Terp
8520 Lystrup
60 år 13.11.1948
Inge Lise Holm
Vestergade 156
5300 Kerteminde
60 år 04.12.1948
Jørgen Larsen
Skrænten 4, Mogenstrup
4700 Næstved
60 år 08.11.1948
Kirsten Sørensen
Havgårdsvej 9
2900 Hellerup
60 år 01.11.1948
Lis Knudsen Stidsen
Postvej 69, Foldby
8382 Hinnerup
Kalender
8. november Diakonidag i Holstebro
4. december adventsfest på Instituttet
16. december julemarked på Christiania
se aktivitetskalenderen på
www.diakonfordbund.dk
Fødselsdage
60 år 25.11.1948
Niels Nørby
P. G. Ramms Allé 23. st.tv.
2000 Frederiksberg
60 år 03.12.1948
Petrea B. Andersen
Ved Diget 5
7430 Ikast
60 år 24.11.1948
Verner Holsegaard
Toresvej 15, Rimsø
8500 Grenå
60 år 01.11.1948
Verner Madsen
Egeparken 9
7430 Ikast
50 år 06.12.1958
Birthe Kayerød Nielsen
Jernaldervænget 40
8220 Brabrand
50 år 23.12.1958
Jack Brandholt
Skæring Hedevej 90
8250 Egå
50 år 08.12.1958
Kirsten Halgård
Kristensen
Borgmestervej 61
8700 Horsens
Adresseændringer
Carsten Møller Andersen
Vejlby Ringvej 32, A.
8200 Århus N
Frederikke Binderup
Laumann
Valmuevej 12, A
9500 Hobro
Lars Thurlow
Kleischmann
Lombardigade 16,
2300 København S
DiakonBladet 15
1. th.
Marianne Christine
Ladefoged
Nederbyvej 1
7280 Sønder Felding
Susanne Boel
Finderupsvej 5, C.
6900 Skjern
1. th.
Den 30. august fejrede
Kristelig Handicapforening
25 års jubilæum og indvielse af et nyt afsnit
på Østbækhjemmet i Ølgod.
Diakonbladet ønsker hjerteligt til lykke!
Vi minder om, at det af pladsmæssige grunde ikke altid
er muligt at bringe samtlige tilsendte indlæg i bladet.
Savner du noget – så kig på hjemmesiden. red.

Afsender: Diakonforbundet Filadelfi a og Diakonhøjskolens Diakonforbund, Mandolinvej 7, 8900 Randers
Som omtalt andets steds i dette nr. er det nu lykkedes Instituttet at etablere en kompetencegivende
efteruddannelse i diakoni og ledelse. Dette sker i samarbejde med Forvaltningshøjskolen
i København, som har mange års erfaring i lederuddannelse.
En kompetencegivende efteruddannelse, der bevidst kobler diakoniens værdier set ind i et ledelsesperspektiv,
er ikke tidligere set her i landet. Forvaltningshøjskolen og Instituttet er i øjeblikket
i færd med detailplanlægningen og regner med at kunne udbyde uddannelsen fra 2009.
Efteruddannelsen bliver kompetencegivende svarende til niveauet for diplomuddannelse i ledelse.
Den vil bestå af to moduler: Personlig lederskab og ledelse og værdier i frivillige, diakonale
organisationer. Desuden et 2 dages kursus, som særskilt præsenterer diakoniens værdimæssige
og faglige baggrund.
Uddannelsen har til formål at give deltagerne teoretisk og praktisk viden mhp. selvstændigt at
kunne analysere, refl ektere og håndtere de særlige vilkår for ledelse – herunder holdnings- og
værdimæssige aspekter – i den såkaldte tredje sektor (frivillige, NGO`ere og andre non-profi t organisationer).
Denne uddannelse lægger vægt på koblingen af teori og praksis, således at uddannelsens
indhold kan omsættes direkte på den enkelte institution eller arbejdsplads.
Efteruddannelsen vil i hovedtræk indeholde temaer som:
Den tredje sektor – frivillige organisationer mellem stat, marked og civilsamfund
Ledelse med mening i krydsfeltet mellem frivilligt socialt arbejde, offentlig kontraktliggørelse
og privat markedsgørelse
Ledelse, legitimering og dekobling i krydsfeltet mellem intern- og ekstern forankring
Ledelse og dokumentation, evaluering og evidens i frivillige organisationer
Ledelse, etik og værdier i frivillige organisationer
Professionel ledelse og styring af frivillige medarbejdere – strategiske og operationelle dilemmaer
Uddannelse i diakoni er højaktuel …
Efterspørgslen efter uddannelse i diakoni både på grundniveau, som efteruddannelse, lederuddannelse
og masteruddannelse vokser. I de diakonale organisationer og institutioner er der brug
for diakoner og andre ansatte, som er fagligt bevidste, når det gælder diakonien og har ejerskab
til dens særlige faglighed. Ellers bliver det let til føleri, som ingen tager alvorligt.
Også blandt brugerne og køberne af de diakonale tilbud mødes en voksende bevidsthed om
og efterspørgsel af det, som vi under et kalder diakoniens faglighed. Diakonien er i medvind, og
derfor er det ekstra vigtigt, at diakoner og andre kan beskrive, omsætte og videregive det, som
diakonien bærer med i kraft af sine værdier og sit grundlag.
Her er det vigtigt at huske, at ledelsen altid er afgørende for, hvilken kultur der eksisterer på arbejdspladsen.
Kontakt gerne Institut for Diakoni og Sjælesorg på info@diakoni.dk for yderligere information
om pris, varighed og indhold.
Flemming Christensen, direktør Filadelfi a
Conny Hjelm, Institutleder