DANSK BIOTEKS 25 års jubilæumsskrift

25 år med 

Dansk Biotek

Produceret af DANSK BIOTEK 

Maj 2012 

Trykt i 2.000 eksemplarer 

Publiceret på www.danskbiotek.dk 

Redaktion: Randi Krogsgaard, DANSK BIOTEK 

Tekst: Marianne Barfod 

Fotos: iStock, Biopix m. fl 

Grafik og lay-out: Michelle Farrington 

Tryk: CoolGray 

Løssalgspris: 125,00 kr. + porto 

ISBN 978-87-995240-0-6

Biotekindustrien 

er vigtig for fremtidens Danmark 

DANSK BIOTEK, foreningen af 

bioteknologiske industrier, har 

25 års jubilæum! Vi startede 

foreningen i 1987, da nogle 

få store virksomheder havde 

anvendt de moderne genteknologiske 

metoder i forskningen i 

nogle år, og da vi netop havde 

fået de første erfaringer med 

myndighedernes noget langsommelige 

produktionsgodkendelser. 

De bioteknologiske virksomheder 

i Danmark ønskede at sikre sig 

indflydelse på de love og regler, 

som denne nye spændende 

teknologi medførte – ikke mindst 

fordi ekspertisen på området 

især lå i virksomhederne og på 

universiteterne. 

De første år var vigtige for industriens udvikling i 

Danmark, og det lykkedes at opbygge en god dialog 

mellem myndigheder og virksomheder – ikke mindst 

på grund af DANSK BIOTEK. Vi har fra DANSK 

BIOTEKs spæde start haft den filosofi, at foreningen 

ikke skulle være en ukritisk lobbyorganisation, men 

tværtimod levere reel og kritisk information til politikere, 

presse, NGO’er og befolkningen som helhed. 

Den strategi har vist sig at bære frugt. 

Frem til 2002, hvor medlemstallet steg til 24, havde 

DANSK BIOTEK 8-10 medlemmer, dog med noget 

variende navne, idet der skete en del omgrupperinger 

i industrien i denne periode! I dag er medlemstallet 

steget til 90. Denne stigning i medlemstallet 

afspejler den enorme udvikling, der er sket inden 

Søren Carlsen 

Formand for DANSK BIOTEK 

for anvendelse af bioteknologi, 

både på det medicinske og på 

det bioindustrielle/miljømæssige 

område. Siden år 2000 er en ny 

underskov af virksomheder vokset 

frem i Danmark, samtidig med at 

de store lokomotiver har klaret 

sig fremragende i den internationale 

konkurrence. Således udgør 

medicinaleksporten i dag hele 

ca. 10% af den samlede danske 

eksport og er nu blevet Danmarks 

klart største eksportsektor. Tilsvarende 

er de danske virksomheder, 

som arbejder med enzymer til 

den tekniske industri og til fødevareindustrien 

verdens største og 

mest innovative! 

Vi har i DANSK BIOTEKs levetid oplevet den store 

optur omkring år 2000, hvor et stort antal nye 

biotekvirksomheder opstod på basis af universitetsforskning 

eller som spinn-offs fra de store virksomheder. 

Med virksomhederne fulgte forhåbninger 

og drømme om store gevinster. I kølvandet af dette 

fulgte en mere nøgtern periode, hvor man måtte 

erkende, at biotekprojekter godt nok ofte har et 

kæmpe potentiale, men også kræver megen tålmodighed, 

kapital og risikovillighed. 

I dag har den danske biotekindustri fundet et mere 

naturligt leje, nogle virksomheder er lukket, andre 

er opstået på basis af nye koncepter, og DANSK 

BIOTEKs medlemsskare er stadig stigende! For selv 

om projekter lukker, og vi har en finansiel krise ikke 

mindst i Europa, opstår der nye projektideer, og nye 

Jubilæumsskrift 1987-2012 3

4 

DANSK BIOTEK har 

ca. 90 medlemmer, 

som repræsenterer 

lægemiddelindustrien 

og industriel biotek samt 

investeringsfonde og moderselskaber 

til biotekvirksomheder. Derudover har 

DANSK BIOTEK flere associerede medlemmer, som 

alle yder et væsentligt bidrag til biotekindustrien. 

finansieringsmuligheder har set dagens lys. Finansiering 

og rammebetingelser er imidlertid vedblivende 

et område, hvor vi stadig arbejder på at få politikerne 

til at se perspektiverne i forbedrede betingelser. 

Dansk biotekindustri har leveret gevinster til nogle 

og tab til andre. Det er vores opfattelse, at vi stadig 

har den bedste periode foran os baseret på de 

projekter, der er allerede findes i virksomhederne, 

og de projekter, som er på vej. En styrkelse af de 

bedste grupper inden for universitetsforskningen vil 

fortsat være central for dannelse af nye projekter og 

udvikling af industrien. 

Der er heldigvis mange trends, som støtter industriens 

langsigtede udvikling, f.eks. det stigende antal 

ældres behov for bedre medicinsk behandling, det 

øgede fokus på grønne og energirigtige løsninger 

samt det faktum, at de store virksomheders fremtidige 

produktudvikling i øget omfang er afhængig 

af de små innovative virksomheders udviklingsprojekter. 

I dette jubilæumsskrift fortæller vi – via nøglespillere 

på området – historien om den danske biotekindustri 

de sidste 25 år. Og vi peger på de udfordringer, 

industrien har i dag. Dansk biotekindustri er kommet 

for at blive og vil fortsat være et fantastisk spændende 

udviklingsområde. I DANSK BIOTEK er vi 

stolte over, at den danske biotekindustri er en af de 

få sektorer, der hører til de bedste i verden. 


Formand for DANSK BIOTEK

Indholdsfortegnelse 

DANSK BIOTEKs formål ................................ 6 

DANSK BIOTEK fra 1987-2012 

Interview med Søren Carlsen ........................... 7 

Roepigernes overmand 

Interview med Leif Kjærgaard ....................... 17 

Danmark er vores base 

Interview med Børge Diderichsen ................. 21 

Op på den brændende platform 

Interview med Birgitte Thygesen ................... 25 

Enzymer skaber arbejdspladser 

Interview med Steen Riisgaard ...................... 29 

Kun for investorer med stærke nerver 

Interview med Asger Aamund ....................... 34 

Pure Danish 

Interview med Henrik Ørum .......................... 38 

Ideerne skal ud og arbejde 

Interview med Ulla Brockenhuus-Schack ....... 42 

Brændstof nok til at løfte en raket 

Interview med Martin Bonde ........................ 46 

Styrken i dag er mangfoldigheden 

Interview med Poul R. Rasmussen ................. 50 

Fra forskning til forandring 

Interview med Lene Lange ............................ 53 

Vi har en forpligtelse 

Interview med Peter Høngaard Andersen ..... 59 

Klinisk forskning bør oporioriteres 

Interview med Alejandra Mørk ..................... 62 

På vej mod fremtiden 

Søren Carlsen tegner perspektiverne 

for den danske biotekindustri ....................... 67 

Tak til... ......................................................... 71 

DANSK BIOTEKs medlemmer 2012 ........... 72 

DANSK BIOTEKs bestyrelse i 2012 ............ 73 


6 

DANSK BIOTEKs formål 

Er at fremme mulighederne for bioteknologisk forskning, udvikling 

og produktion i Danmark og varetage virksomhedernes fællesinteresse 

i den forbindelse, såvel nationalt som internationalt. 

Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark 

Medlemmer, 1987: 

Alfred Benzon 

Chr. Hansens Laboratorium 

Danisco Bioteknologi 

De Danske Spritfabrikker 

De Danske Sukkerfabrikker 

De Forenede Bryggerier 

Dumex 

H. Lundbeck 

Løvens Kemiske Fabrik 

Nordisk Droge 

Nordisk Gentofte 

Novo Industri

DANSK BIOTEK fra 1987-2012 

Interview med Søren Carlsen 

I 1987 gik en række bioteknologiske industrier sammen 

om at danne en forening, der kunne varetage 

deres fælles interesser – ikke mindst overfor myndigheder 

og lovgivere i Danmark. Formålet med den 

nystiftede forening var først og fremmest at sikre 

indflydelse på de regler og love, der var på vej som 

følge af, at en helt ny teknologi, genteknologien, i 

fuldt spring var på vej ind til udvikling og produktion 

af bioteknologiske produkter. 

Foreningens navn blev ’Foreningen af Bioteknologiske 

Industrier i Danmark’ (Se foreningens første 

medlemmer på side 6). 

En af initiativtagerne, var direktør Søren Carlsen, 

dengang Nordisk Gentofte, nu en del af Novo 

Nordisk. Søren Carlsen blev formand for foreningen 

i 1994. 

Han fortæller her om foreningens liv og virke gennem 

de seneste 25 år. 

’Vi var en gruppe virksomheder, især Novo Industri, 

Nordisk Gentofte og De Danske Sukkerfabrikker, der 

alle arbejdede med bioteknologiske processer på 

forskellige måder. Vi havde repræsentanter fra både 

de farmaceutiske virksomheder, dele af fødevareindustrien 

og den biokemiske industri, og vi havde 

alle en stor, fælles interesse i at medvirke til, at de 

danske myndigheder fik adgang til kompetent rådgivning 

i udfærdigelsen af regler og love for brug af 

genteknologi, som netop stod for at blive det store, 

nye tigerspring i branchen. 

Op til slutningen af 1970’erne var bioteknologi ikke 

et emne, der optog særlig mange, og det var ikke 

et område, der tiltrak sig stor offentlig opmærksomhed, 

men da genteknologien kom frem i slutningen 

af 1970’erne, kom der andre boller på suppen. 

Amerikanske forskere havde i en kortere periode 

på eget initiativ stoppet deres forsøg – det berømte 

’Asilomar moratorium’* – indtil de såkaldte National 

Institute of Health (NIH) guidelines blev formuleret. 

De danske politikere og myndigheder så på denne 

banebrydende teknologi med en vis frygtsom 

skepsis, og det førte efter lange forhandlinger til, at 

den danske særlov om genteknologi blev vedtaget i 

1986 som den første i verden. 

* På en kongres i byen Asilomar besluttede forskerne selv at indstille visse typer genteknologiske forsøg og refererede til 

dette som Asilomar Moratoriet. 

Søren Carlsen er Managing Partner i Novo Ventures og Novo Seeds 

Søren Carlsen var brygmester på Carlsberg fra 1976-1979 og blev herefter forskningskemiker i Novo Nordisk 

i 1979 og var fra 1986 Vice President Biotechnology. Efter at have etableret Novozymes Biotech, Inc., i Davis, 

Californien blev Søren Carlsen i 1994 udnævnt til Corporate Vice President og Chief Science Officer for Novo 

Nordisks Enzymforretning. I 2000 etablerede han Novo Ventures som Managing Partner og i 2007 Novo 

Seeds. Han har flere bestyrelsesposter i danske og internationale biotekvirksomheder og har været bestyrelsesmedlem 

i DANSK BIOTEK siden starten i 1987 – og fra 1994 som bestyrelsesformand. 


8 

Vi ønskede i industrien at medvirke til, at den 

danske lovgivning ikke kom til at stille den danske 

industri ringere end vore udenlandske konkurrenter, 

og vi har i foreningens 25 år haft held til at varetage 

vore medlemmers interesser på adskillige områder. 

Det har fra starten været filosofien, at vi ikke ville 

være en ukritisk lobbyorganisation, men tværtimod 

sikre en balanceret debat på et kvalificeret grundlag. 

Vi afholdt derfor talrige møder med politikere og 

borgere, udgav et par publikationer (bl.a. om genteknologisk 

regulering i andre lande) og var dermed 

drivkraften til, at vi ganske vist fik en lov, vi mente 

ikke var strengt nødvendig, men på den anden side 

en ganske fornuftig lov, der var til at leve med. Et af 

vores problemer i starten var, at langt den overvejende 

ekspertise om genteknologi fandtes i virksomhederne 

og på universiteterne, hvorimod myndighederne, 

som skulle rådgive lovgiverne, havde en 

begrænset viden. Sådan er det heldigvis ikke mere! 

Genteknologien var startskuddet 

Da foreningen blev dannet i 1987, var det væsentligste 

for os at skabe klarhed omkring genteknologi. 

Genteknologi kom fra Stanford University i Californien 

i 1973. Dér havde man udviklet teknologien, så 

man kunne tage et gen fra én organisme, anbringe 

det i en anden og få denne organisme til at producere 

det produkt, som det fremmede gen kodede 

for. 

I Danmark kom genteknologi ind på universiteterne 

fra slutningen af 1970’erne, og mellem 1980-1983 

begyndte de største virksomheder, bl.a. Nordisk 

Gentofte, Novo Industri og De Danske Sukkerfabrikker 

at arbejde med denne nye teknologi. (Disse virk- 

somheder indgår i dag i Novo Nordisk, Novozymes 

og Danisco/Dupont). 

Inden for lægemidler var strategien for Novo Industri 

og Nordisk Gentofte først at finde en ny måde at 

fremstille humane produkter, som f.eks. insulin, 

væksthormon og human blødermedicin på. I midten 

af 1980’erne kom nye sygdomme som AIDS bl.a. fra 

blodtransfusioner, og genteknologien blev afgørende 

for at begrænse udbredelsen af denne frygtede 

sygdom, idet man kunne undgå at bruge humant 

materiale som udgangspunkt for lægemidlet. 

Novo Industri arbejdede også med at finde nye 

enzymer til vaskemidler, som kunne give en mere 

effektiv vask ved lave temperaturer og med brug af 

færre kemikalier. 

Danisco arbejdede i denne periode med teknologien 

for at finde ud af, om den kunne anvendes i forbindelse 

med sukkerroer. Ambitionen var at gensplejse 

sig frem til nye, mere robuste og specialiserede arter 

og reducere brugen af pesticider. 

Omkring 1985 var de første virksomheder i Danmark 

tæt på at kunne få gensplejsede produkter på 

markedet – men disse produkter – og ikke mindst 

produktionsmåden – skulle godkendes af myndighederne, 

og det var ikke ukompliceret. 

Godkendelserne faldt i tre kategorier: 

• Produktionsgodkendelser overvejende i forhold til 

(det eksterne) miljø 

• Arbejdsmiljø for laboranter og teknikere 

• Produktgodkendelser.

Milepæle i biotek – internationalt og i Danmark 

1973 De basale genteknologiske metoder udvikles især på Stanford University 

1976 Første udgave af NIH (National Institute of Health) guidelines 

1977 Første gensplejsede humane proteiner 

1978 NIH guidelines for biologiske indesluttede organismer 

1982 Gensplejset insulin godkendes i USA 

1984 DNA sekvensen af HIV-virus bestemmes 

1985 De første ansøgninger om produktion v.h.a. gensplejsede mikroorganismer indsendes i Danmark 

1986 Verdens første særlov om genteknologi vedtages i Danmark 

Den første genteknologiske produktion i Danmark (humant væksthormon) 

1987 DANSK BIOTEK – FBID dannes 

1988 Første gensplejsede industrielle enzym markedsføres: 

Lipolase til vaskemaskiner fra Novo Nordisk (NovoZymes) 

1990 Første genterapiforsøg 

1994 Første gensplejsede tomat 

2000 Det humane genom kortlægges 

2000-2012 Medlemstallet i DANSK BIOTEK er steget fra 10 i 2000 til 90 i 2012 

Danmark er nr. 3 i Europa m.h.t. projekter i klinik og nr. 1 i verden pr. capita 

Eksporten af lægemidler er steget 500% (fra 1995-2012) og udgør ca. 10% af 

Danmarks eksport 

Novozymes, Danisco/Dupont og Chr. Hansen er verdens nr. 1, 2 og 3 inden for 

industrielle enzymer 

Danmark lever op til Barcelonamålene: 

1% af BNP går til offentlig forbrug og 2% til privat forbrug 

Novo Nordisk er blevet Skandinaviens største virksomhed (markedsværdi) 

Frygten for skaberværket 

I DANSK BIOTEK var vores opgave at hjælpe til at få 

etableret en lovgivning baseret på viden snarere end 

”frygten for det nye” – vel vidende, at vi på den ene 

side kunne se fantastiske muligheder i teknologien 

til gavn for samfundet, men på den anden side også 

måtte tilslutte os et forsigtighedsprincip for områder, 

hvor viden endnu var begrænset. 

Non Governmental Organisations (NGO’er), bl.a. 

NOAH, fremførte argumenter om, at gensplejsede 

organismer kunne oversvømme verden med uover- 


10 

skuelige konsekvenser til følge. Argumentationen 

byggede på en frygt for, at man med gensplejsning 

kunne starte en hidtil uset påvirkning af naturen og 

miljøet med den risiko, at ukontrolleret vækst blandt 

planter og dyr kunne sættes i gang. 

Helt grundlæggende var mange dengang utrygge 

og frygtede, at man med genteknologi gik for langt 

og pillede ved skaberværket, hvorved uanede og 

ukontrollable kræfter ville blive sluppet fri. I industrien 

havde vi svært ved at følge denne argumentation. 

I Novo og Nordisk arbejdede vi med svækkede 

bakteriestammer, som oven i købet skulle levere produkter, 

der i processen ville svække den oprindelige 

stamme yderligere. Men vi var meget opmærksomme 

på problematikken. Derfor gjorde vi os umage 

med at informere både borgere og myndigheder 

om, hvad genteknologi egentlig indebar. 

Medlemstal fra 1988-2012 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

1988 

1989 

1990 

1991 

1992 

1993 

1994 

1995 

1996 

1997 

1998 

1999 

I Novo og Nordisk fik vi hurtigt en god dialog med 

myndighederne, men der var meget, som skulle 

forklares – og på dette tidspunkt var der endnu ikke 

nogen klar lovgivning på området, selv om vi havde 

miljøloven, som vi egentlig mente var tilstrækkelig. 

Det blev bl.a. begyndelsen til foreningen, så man 

samlet i industrien kunne fastholde en god dialog 

med myndighederne, og indflydelse på den lovgivning, 

som skulle laves. 

NGO’erne pressede også på for at få regler, og derfor 

besluttede myndighederne, at der skulle laves en 

særlov for genteknologi i Danmark. 

Indesluttede anlæg 

Vi var naturligvis meget omhyggelige med vores 

anlæg til fremstillingen af gensplejsede produkter. 

I Nordisk Gentofte arbejdede vi med produktion af 

væksthormon baseret på en svækket kolibakteriestamme. 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010 

2011 

2012

Foreningens tre faser 

1987-1993 var præget af dialog med myndigheder og opinionsdannere om, hvordan lovgivning 

skulle udmøntes i forhold omkring produktion, godkendelser, arbejdsmiljø, udsætning 

i miljøet, etc. 

1993-2000 arbejdede DANSK BIOTEK stadig med kontakt til myndighederne for at sikre en konsekvent 

sagsbehandling. De første små biotekvirksomheder kom med i foreningen som blev til mere 

end blot en kontakt til myndigheder, presse og opinionsdannere. Foreningen fik med de nye 

medlemmer nye interesser at varetage. 

2000-2012 medlemstallet eksploderer. De nye biotekvirksomheder sætter deres præg, og der opstår 

en stærkt stigende interesse for forskningspolitiske forhold. Hvordan kan rammebetingelserne 

styrkes, hvordan kan man skabe et dynamisk miljø mellem universiteter og virksomheder, 

hvorledes udvikles fremtidige arbejdspladser og eksport. 

Finanskrisen sætter nye dagsordner. Netværk, møder og nyhedsbreve får stigende betydning. 

Anlægget til produktion af humant væksthormon 

(til børn med vækstproblemer) skabt på kolibakterier 

var en såkaldt fysisk indesluttet produktion – et lukket 

anlæg – hvorfra ingen levende mikroorganismer 

slap ud og enhver bakterie ville blive slået ihjel ved 

høj varme. 

Produktionsanlæggene blev afprøvet grundigt, og 

vi testede, om man kunne finde noget som helst 

biologisk spor fra produktionen i miljøet, bl.a. i 

spildevandet. 

Herudover var kolibakterierne biologisk indesluttede 

(svækkede) hvilket forhindrer, at mikroorganismerne 

kan etablere sig noget sted, selv om de alligevel 

skulle slippe ud. De vil helt enkelt gå til grunde uden 

for anlægget. Men det var ikke alle, der var overbeviste 

om dette. 

Nabomøder 

I 1985 holdt Nordisk Gentofte et møde med virksomhedens 

nærmeste naboer for at forklare, hvad 

produktionen af væksthormon ved hjælp af genteknologi 

indebar. Og ikke mindst hvordan et anlæg, 

der arbejdede med fysisk indeslutning fungerer – og 

effektivt forhindrer udslip. 

Det var meget vigtigt for os at gøre det klart, at der 

ingen risiko var forbundet med disse produktionsanlæg, 

men vi vidste, at det ikke ville være så nemt at 

overbevise alle andre om det. Blandt de fremmødte 

naboer var der ganske rigtigt en vis skepsis – og ikke 


12 

Lovgivning 

Lov om miljø og genteknologi (lov nr. 288 af 4. juni 1986). 

Danmark fik som det første land en særskilt lov om miljø og genteknologi. Den blev vedtaget den 4. juni 

1986 med det formål at sikre miljø, natur og sundhed, herunder ernæringshensyn i forbindelse med anvendelse 

af genteknologi. Loven skulle anvendes på forskning, udvikling og produktion. 

Kravet om regulering i af det bioteknologiske område kom i første omgang fra forskerne selv. En række 

amerikanske forskere, der som de første arbejdede med gensplejsning, blev bekymrede for perspektiver 

i og sikkerheden omkring den genteknologiske forskning og vedtog på en konference i 1975 i Asilomar 

i Californien et moratorium for forsøg med gensplejsning, indtil der var udarbejdet sæt retningslinjer for 

sådant arbejde. Dette resulterede i udarbejdelsen af de såkaldte National Insitute of Health retningslinjer, som 

dannede baggrund for udformningen af regler og retningslinjer i et stort antal lande verden over. Den danske 

lov baserede sig i nogen grad på disse retningslinjer, men brugte også OECDs anbefalinger til regulering af 

forskning og produktion på det genteknologiske område. 

alle var parate til at acceptere, at denne produktion, 

baseret på svækkede kolibakterier, ikke rummede 

risici. 

Til mødet var der også mødt nogle uafhængige forskere 

op med dyb indsigt i teknologien. For at tydeliggøre, 

at der virkelig ikke var noget at frygte, tilbød 

professor Søren Molin fra DTU på stedet at drikke et 

glas vand med disse gensplejsede kolibakterier. 

Det imponerede imidlertid ikke alle blandt publikum. 

Fra salen lød en stemme: 

”Det kan man overhovedet ikke 

regne med, manden er jo ekspert”. 

Dette udsagn resulterede i både klapsalver og 

hovedrysten og giver et godt billede af tidens debat.

Men folk vænnede sig jo efterhånden til tanken og 

accepterede, at man kunne fremstille medicin til 

mennesker ved hjælp af gensplejsning, og efterhånden 

gik diskussionerne med myndighederne over til 

at handle om arbejdsmiljøet, anlæggenes indretning 

og indretning af laboratorierne. 

Verdens første særlov 

om genteknologi 

Da vi havde fået loven i 1986 – og vi syntes jo nok, 

at den var lidt bureaukratisk – havde vi faktisk 

samtidig opnået en måde, hvor vi mere konsistent 

kunne få godkendt vores produktion. Så vi blev 

faktisk glade for denne lov, fordi vi fik en central 

myndighed som efterhånden opbyggede ekspertise 

til at godkende projekterne. Det var ikke forfra hver 

gang. 

Det stærke talerør 

I årene efter at den første lovgivning om genteknologisk 

arbejde kom på plads, blev foreningen 

branchens talerør i forhold til myndighederne. 

I foreningens første år var DANSK BIOTEKs virke 

meget præget af at holde en tæt kontakt til myndigheder. 

En anden opgave var at informere bredt 

om teknologiens muligheder, og at skabe en større 

vidensbase at træffe beslutninger ud fra. De store 

’gamle’ virksomheder tegnede foreningen (selv om 

der var en del fusioner og restrukturereringer), men 

efterhånden skød nye, unge dynamiske foretagender 

op med en ny innovativ kraft, og vi fik en ny 

medlemsskare i foreningen med helt andre behov 

end de store veletablerede ’gamle’ virksomheder. 

Det skyldtes ikke mindst en længe ventet opdagelse. 

Kortlægningen af det humane genom 

I år 2000, blev det humane genom endelig kortlagt. 

En bedrift af historiske dimensioner. Den betød bl.a., 

at mange investorer kastede sig over biotek, nogen 

troede nærmest, at man fra den ene dag til den 

anden kunne finde en masse nye lægemidler – en 

slags bioteknologiens gold rush. 

Det kunne man jo ikke leve op til, men i tiåret er der 

skabt mange vigtige landvindinger. 

Da man fik bestemt det humane arvemateriale, kunne 

vi endelig se en flig af hvad der er bestemmende 

for, hvad et menneske er og bliver til – og dette har i 

stigende omfang fået tillagt betydning for et individs 

udvikling af sygdomme, i modsætning til tidligere, 

hvor man tillagde miljøet den altafgørende betydning. 

Miljøet er naturligvis stadig vigtigt, men det 

enkelte individ har meget forskellige forudsætninger 

for at få visse sygdomme som f.eks. cancer. 

Arvematerialet ligger kodet i DNA: 

I hver enkelt celle ligger det totale 

arvemateriale fra et menneske – 

summen af det genetiske materiale. 

Den nye æra startede i 1953, da forskerne Francis 

Crick og James Watson som de første forstod DNA 

strukturen og opdagede, at rækkefølgen af baser i 

DNA er bestemmende for informationen i arvemassen. 

Ligesom rækkefølgen af bogstaver i en sætning 

bestemmer, hvad der står i sætningen, er rækkefølgen 

af baser (sekvensen) helt afgørende for raskhed 


14 

eller sygdom, for øjenfarve, højde og drøjde osv., 

osv. Det var et kæmpe gennembrud. 

I 80’erne og 90’erne begyndte man at arbejde med 

at kortlægge og finde ud af, hvordan man kunne 

læse sekvenserne. Og år 2000 kunne man for første 

gang læse samtlige sekvenser. Dermed havde vi 

’nøglen’ til ’alle’ sygdomme. 

Nye skud på stammen 

Det startede en eufori og symbolikken i, at det skete 

i netop år 2000, blev for mange et udtryk for det 

næsten magiske i denne opdagelse. Opdagelsen af 

det humane genom blev startskuddet til et nyt rush 

for bioteknologi, og i de kommende år blev lægemiddeludvikling 

et af de store investeringsobjekter. 

Mange nye biotekvirksomheder skød op i de år, og 

forventningerne var store. 

Fra 2000 – 2012 er der kommet en stigende forståelse 

af, hvor kompliceret biologien omkring DNA og 

det humane genom er. Selvom man nu kender ’bogstaverne’ 

eller sekvenserne, så blev det klart, at det 

er et værdifuldt redskab, men ikke mere. Opskriften 

på at fremstille nye lægemidler lå ikke pludselig på 

den flade hånd. Det tager stadigvæk tid– og koster 

mange penge. 

For foreningen betød det, at der fra omkring 2000- 

2002 opstod en række spændende biotekvirksomheder 

i Danmark – og vi oplevede et boom i antallet 

af nystartede biotekvirksomheder. I DANSK BIOTEK 

tilpassede vi vores strategi til de ny tider. Vi kom ind 

i en fase, hvor foreningen var præget af små, forskningstunge 

entreprenører med helt andre behov end 

de ’gamle’ virksomheder. 

Andre agendaer 

Jeg synes, at foreningen har været i stand til at spille 

bredt, og at vi formåede at skifte karakter. De nye 

små virksomheder bragte nye agendaer og temaer 

ind i foreningen. Perspektiverne blev nogle andre og 

nu arbejder vi især med: 

• Hvordan får vi styrket forskning på universiteterne 

og hvorledes kanaliseres forskningen fra 

universiteterne ud til virksomhederne? 

• Hvordan får vi skabt et dynamisk entreprenørmiljø 

til gavn for både de små nye og de store etablerede 

biotekvirksomheder? 

• Hvordan får vi gjort rammebetingelserne bedre 

og får tilpasset skattevilkårene i Danmark, så de 

ikke modvirker vækst og skader finansiering og 

kapitaltilførsel? 

• Hvordan får vi politikerne til at indse, at der 

skal satses på biotek i fremtidens danske samfund 

således, at de mange arbejdspladser kan bevares 

og udbygges og således at vores vigtigste eksportbranche 

fortsat udvikles? 

De emner kom på vores dagsorden – og det er de 

stadigvæk. 

Til sidst vil jeg fremhæve at DANSK BIOTEK i stigende 

omfang fungerer som et forening, hvor man kan 

udvikle og styrke sit netværk og få ny viden gennem 

vores arrangementer som vi får megen ros for.

De danske biotekvirksomheder 

Danmark har en lang og stærk tradition for forskning 

og udvikling inden for bioteknologi. Det skyldes 

i første omgang udviklingen af landbrug og fødevareproduktion, 

senere kom de kemiske og farmaceutiske 

virksomheder til. 

Produktion af osteløbe 

Cand. pharm. Christian D.A. Hansen var blandt de 

første, der i 1873 på et videnskabeligt grundlag 

begyndte at arbejde systematisk med at producere 

ensartet og holdbar osteløbe ved hjælp af enzymer. 

Dette blev grundlaget for den nuværende virksomhed 

Chr. Hansen. 

Ølbrygning 

J.C. Jacobsen på Carlsberg ønskede, at basere 

ølbrygning på videnskabelige metoder og etablerede 

tidligt et forskningscenter i tilknytning til bryggeriet. 

Dette var medvirkende årsag til Danmarks meget 

stærke position inden for biokemi. 

Insulinproduktion 

Danmarks insulinproduktion startede i 1920’erne. 

Nobelprisen førte i 1922 August Krogh og hans 

hustru Marie Krogh til USA, hvor August Krogh 

holdt en række foredrag. Under ægteparrets USAophold 

blev det kendt, at en gruppe i Toronto havde 

isoleret hormonet insulin fra bugspytkirtlen, med 

hvilket man i flere tilfælde havde afhjulpet patienter 

i diabetisk koma. Marie Krogh havde selv sukkersyge 

så ægteparret besluttede at tage til Toronto. Krogh 

fik ‘eneret til at fremstille insulin i Skandinavien’ og 

startede sammen med læge H.C. Hagedorn, specialist 

i diabetes og Marie Kroghs læge, produktion af 

det første insulinpræparat. Dette førte til, at Nordisk 

Insulinlaboratorium blev stiftet i 1923. 

Hagedorn og farmaceuten Thorvald Pedersen, 

medarbejder på projektet, blev uenige og deres 

veje skiltes. Thorvald Pedersen grundlagde herefter 

Novo Terapeutisk Laboratorium i 1925 sammen med 

broderen Harald Pedersen. Indtil 1989, hvor Novo 

Nordisk blev til via en fusion af de to insulinproducerende 

virksomheder, konkurrerede de intenst 

med det resultat, at de udviklede og solgte verdens 

bedste insulinprodukter til diabetikere. 

Flere fyrtårne 

I samme periode, dvs. omkring århundredeskiftet, 

blev flere andre store danske farmaceutiske, kemiske 

og bioteknologiske virksomheder grundlagt, herunder 

De danske Sukkerfabrikker, Løvens Kemiske 

Fabrik, H. Lundbeck, m.fl. Og i mange af landbrugets 

følgeindustrier opstod der ny teknologi, som 

var karakteristisk for det, man kan betragte som 

DANSK BIOTEKs modningsperiode fra slutning af 

det nittende århundrede indtil 1950. Fra 1970’erne 

begyndte det for alvor at gå stærkt for udviklingen i 

de danske biotekvirksomheder. 


16 

Bioteknologisk produktion 

Lægemidler 

Siden mennesket første gang fremstillede brød, ost 

og vin ved hjælp af gæring, har bioteknologi eksisteret. 

Den moderne bioteknologi, der i dag anvendes 

indenfor landbrugs-, fødevare-, miljø- og medicinalindustrien, 

opstod i 1970’erne, da den nye rekombinante 

DNA-teknik (gensplejsning) blev udviklet. 

Ved hjælp af gensplejsning kan man fremstille 

proteiner, som f.eks. human insulin, antistoffer mod 

cancer og industrielle enzymer, i celler, som bliver 

dyrket under kontrollerede betingelser. Genet som 

koder for det protein, f.eks. insulin, man ønsker at 

producere, bliver indsat i en mikroorganisme (f.eks. 

en gærcelle) eller en pattedyrscelle, som så bliver 

opformeret i store tanke. Herefter oprenses proteinerne 

så de kan bruges som lægemidler eller til 

andre formål. Siden det første genteknologisk fremstillede 

lægemiddel (human insulin) blev godkendt 

af myndighederne i USA er der skabt mere end 200 

nye lægemidler og vacciner ved hjælp af bioteknologi, 

herunder lægemidler til at behandle sukkersyge, 

kræft, HIV/aids og autoimmune sygdomme. 

Enzymer og bioethanol 

Enzymer til at skabe miljøvenlige produkter bliver 

ligeledes fremstillet ved hjælp af genteknologi. 

Herved bruger man mindre energi og færre kemikalier 

i industrien og i husholdningerne. Eksempelvis 

indeholder de fleste moderne vaskemidler enzymer, 

hvilket muliggør vask ved lave temperaturer. 

En af de mest spændende industrielle anvendelser 

af bioteknologi er fremstilling af bioethanol som 

supplement til benzin. Ved at behandle affaldsprodukter, 

f.eks. halm og majsstængler i den såkaldte 

2. generations proces, kan disse produkter nedbrydes 

enzymatisk og forgæres til alkohol. Herved 

opnås et CO 2 neutralt brændstof. 

Landbrug 

Landbruget, forbrugerne og miljøet har gavn af 

agrobioteknologi, der giver øget udbytte, reduceret 

brug af pesticider, forbedret jord- og vandkvalitet og 

sundere fødevarer.

Roepigernes overmand 

Interview med Leif Kjærgaard 

Historien om hvordan De 

Danske Sukkerfabrikker udviklede 

en dansk sukkerroe, som 

kunne forbedre miljøet – og 

afløse de mange roepiger – og 

om hvorfor den første gensplejsede 

sukkerroe aldrig er 

blevet anvendt i Danmark. 

Leif Kjærgaard fortæller: 

’Det begyndte i slutningen af 

1970’erne med et samarbejde 

mellem De Danske Sukkerfabrikker 

og De Danske Spritfabrikker 

om at fremstille sprit af halm. Det 

foregik i et enormt procesanlæg 

på Lolland. Her havde man en 

gammeldags kemisk proces, der kunne nedbryde 

den stride halm og få sprit ud af det. Men det gik 

ikke særlig godt, udbyttet stod langt fra mål med 

anstrengelserne. 

Den administrerende vicedirektør i sukkerfabrikkerne 

Henning Brüniche-Olsen og forskningsdirektør Rud 

Frik Madsen, De Danske Spritfabrikker – begge de 

Leif Kjærgaard 

Konsulent, Food og Biotech 

herrer var dr. techn. – kom derfor 

frem til, at udvinding af sprit fra 

halm kun kunne laves ved hjælp 

af mikroorganismer og enzymer. 

Og her kom jeg så ind i billedet, 

fordi jeg er kemiingeniør og 

licentiat (Ph.D.) i produktion af 

enzymer. 

Det lykkedes os faktisk at få 

lavet sprit af halmen ved hjælp 

af bioteknologi. På det tidspunkt 

var der overskud af halm, men så 

kom der en lidt mindre energikrise 

i begyndelsen af 80’erne, og 

prisen på halm steg, fordi halmen 

kunne bruges i halmfyr. Nogenlunde 

samtidig faldt priserne på sprit, så i sidste 

ende kunne det ikke svare sig. 

Vi fik aldrig økonomi i det projekt, men det havde 

givet os viden om, hvordan man arbejder med enzymer 

og til dels om genteknologi. 

Den viden satte os i gang med det næste projekt. 

Leif Kjærgaard, tidligere forskningsdirektør i Danisco 

Leif Kjærgaard er i dag trådt tilbage som forskningsdirektør i Danisco – i dag DuPont. Efter 7 år på DTU blev 

Leif Kjærgaard i 1979 ansat i De Danske Sukkerfabrikker for at starte arbejde med bioteknologi der. I perioden 

op til fusionen med Spritfabrikkerne og det gamle Danisco (fortrínsvis Grindstedværket) blev bl. a. den 

RoundUp tolerante sukkerroe udviklet. Efter fusionen var Leif Kjærgaard i en periode ansvarlig for Daniscos 

frøaktiviteter og kom derefter til Grindsted Products og har været involveret i alle udviklinger og akkvisitioner 

som Cultor, Genencor og Rhodia Food Systems – hele tiden med ansvaret for forskning og udvikling. Efter 

pensionering med udgangen af 2008 har Leif Kjærgaard beskæftiget sig med konsulent- og bestyrelsesarbejde 

i Food og Biotech i ind- og udland. 


18 

Den transgene roe 

Sukkerfabrikkerne havde også en lille frøforædlings 

virksomhed i Maribo på Lolland. Den solgte frø til 

hele verden, især frø til sukkeroer og raps. 

I mange år havde man ledt efter miljøvenlige 

kemikalier, der kunne fjerne ukrudtet omkring roer, 

uden også at fjerne roerne, men det var aldrig rigtig 

lykkes. Brüniche-Olsen var meget interesseret i, om 

vi kunne skabe en roetype, der var modstandsdygtig 

over for visse genstridige sygdomme, som angreb 

roerne over hele verden, sekundært skabe en roe, 

der tålte mere miljøvenlige ukrudtsmidler, så man 

dels kunne spare de mange roehakkere, når der 

skulle renses for ukrudt rundt om roerne og dels 

skabe et bedre miljø. Men han troede ikke, at frøforædling 

alene kunne skabe sådan en roe, han mente 

derimod, at genteknologi var vejen frem. Vi skulle 

skabe en genmodificeret roe. 

Jeg havde faktisk ikke faglig nok forstand til at vurdere, 

om det var en farbar vej, men vi startede den 

første bioteknologiske planteforædling i Danmark. 

Danisco var stort set de første i Danmark, som arbejdede 

inden for det felt. 

I 1983 lavede vi et genteknologisk laboratorium i 

København, det var nogenlunde hurtigt efter, at 

genteknologien var blevet noget, vi kunne arbejde 

med her i Danmark. 

Has på ukrudtet 

Frøforældingsstationen i Maribo havde udviklet frø 

fra de bedste roer, som kun satte én spire pr. frø. 

Det var et meget væsentligt skridt på vejen, fordi 

det allerede sparer det store udtyndingsarbejde, som 

de mange roepiger stod for. Men ukrudtet skulle vi 

også ha’ has på. 

Leif Kjærgaard fik originaltegningen til denne stribe af Roald Als, da diskussionen om den genmodificerede 

roe var på sit højeste.

Nu så vi meget på, hvad man havde gjort i forbindelse 

med udviklingen af genmodificerede majs og 

sojabønner i USA, som jo havde samme behov for 

at sikre, at planterne kunne vokse op uden at blive 

kvalt i ukrudt, og uden behovet for en hær af hænder 

til at luge ukrudt. Derfor etablerede vi i 1987 et 

samarbejde med Monsanto i USA. Vi skulle udvikle 

en genmodificeret roe, der kunne vokse, selvom der 

blev sprøjtet med deres ukrudtsmiddel. 

Det var vigtigt for os, at et ukrudtsmiddel er fornuftigt 

– sådan at det nedbrydes i planten og i jorden. 

Sammen med Monsanto skabte vi en plante, der var 

resistent mod et stof, der ellers hæmmer enzymerne 

i planten, så den dør. Monsantos ukrudtsmiddel var 

’Round Up’ – eller glyphosat! 

De første forsøg 

I 1990 kunne vi lave de første markforsøg, syv år 

efter vi var startet. Monsanto havde patentet på 

ukrudtsmidlet. Vi havde frøene til én roespire – og 

den genmodificerede roe. 

I 1986 var lovforslaget i Danmark om genteknologien 

vedtaget. Det var det første i verden, og nu blev 

vilkårene anderledes. Hvis vi ville lave markforsøg 

skulle Folketinget godkende det. Vi sendte ansøgningen 

til markforsøg med roen i 1989. Behandlingen 

tog sin tid, så først i 1990 kom de første 

markforsøg med genmodificerede roer i Danmark. 

Det blev nogle elendige små roer, men vi var på vej. 

Men så skete der noget, der vendte stemningen i 

Danmark. 

Stemningsskift 

Monsanto kom i 1996 sejlende til Danmark med 

genmodificerede sojabønner og nærmest over night 

vendte stemningen fuldstændig i Danmark og i resten 

af Europa. Befolkningen blev skræmt, over hvad 

er jeg ikke helt klar over. Men gensplejsede planter 

blev betragtede som farlige på en eller anden måde. 

Vi havde indtil da ikke haft nogen problemer. Vi 

havde en fornuftig dialog med NOAH, men nu var 

befolkningen opskræmt. Der var jo også politik i det 

– det var en sammenkobling af plantefrø til fødevarer 

og kemikalier, som kunne give en eller anden 

indflydelse i 3. verdens lande. 

Det værste for os var sådan set, at vi aldrig fik klare 

svar på, hvad ’folk’ var i mod, og der var mange 

ikke-videnskabelige argumenter, som var vanskelige 

for os at håndtere. Det er naturligvis væsentligt, at 

man kan diskutere tingene, men man skal være i 

stand til at sige, hvad det er, man er bange for, så 

det kan adresseres. 

Frygt for vælgerne 

Vi fik skabt den gensplejsede 

roe – 

og den fik nogen- 


20 

lunde de genskaber, vi ønskede, men vi nåede aldrig 

frem til at sælge frøene. Lovgivningen i Danmark 

og EU var for problematisk til, at vi kunne sælge 

gensplejset, genmodificerede roefrø – og det var 

naturligvis en skam på mange måder. 

I dag mener jeg, den dyrkes i USA. I Danmark, tror 

jeg, man bruger en roetype, der passer til de gamle 

ukrudtsmidler. Det er jo ærgerligt, at Europa har sat 

sig helt uden for dette område og ikke ønsker at 

bruge transgene planter pga. af politikernes frygt for 

deres vælgere. Der er masser af lande i verden, der 

bruger gensplejsede planter med fine resultater. 

Ude af spillet 

Den ekspertise vi opbyggede om gensplejsning og 

forædling solgte Danisco faktisk til en stor international 

frøvirksomhed for en pæn sum penge, og 

desuden gik der viden videre til Monsanto. Omkring 

år 2000 stoppede Danisco al plantebioteknologi, 

og så skete der stort set ikke mere kommercielt på 

det område. De transgene planter er ude af spillet i 

Danmark og Europa i nogle år endnu. Forskningen 

er gået tilbage til universiteterne. 

Jeg har stadig svært ved at forstå, at danskerne ikke 

må få genmodificerede fødevarer. Det kan vel ikke 

være så meget værre for danskere, end det er for 

mennesker andre steder i verden eller i resten af 

Europa. Det er unødvendigt, at vi har særlige regler 

for området i Danmark. Vi skal da bare have de 

samme regler som i resten af verden. 

Bioteknologi er ikke farligere for mennesker i 

Danmark end andre steder, men det mener danske 

politikere somme tider. 

I Danmark betragtes functional food, ernæringsforbedrede 

fødevarer, også som farlige for mennesker. 

Det er jo en interessant dansk holdning. Danskerne 

er vist genetisk ligesom alle andre – vi kan nok tåle 

lige så meget, hvis vi får lige vilkår. 

Et bedre miljø 

Genteknologien er jo også på mange områder vejen 

til bedre miljø – og det får man ikke ved at afvikle 

biotek. Vi har afviklet kommerciel plantebioteknologi 

i Danmark, det er sket, så det kan ikke genoptages 

de første mange år. 

Danmark kan være med 

Alligevel synes jeg, at Danmark er et godt land at 

være i for de tilbageværende store og små bioteknologiske 

virksomheder. 

Så længe der er ordentlig forskning i et land, er det 

attraktivt for virksomhederne at være her. Hvis vi vil 

undgå, at de store virksomheder flytter deres forskning 

ud af landet, skal vi sørge for, at vores universiteter 

laver ordentlig forskning og ikke mindst samarbejder 

med andre universiteter, også i udlandet. 

Sats på excellence 

Hvis satser på excellence, så kommer alt det andet 

bagefter. 

I Forskningspolitisk Råd lavede vi for ca. tre år siden 

en rapport, der sammenlignede antallet af publicerede 

artikler i forskellige lande – og det faldt ikke 

godt ud for Danmark. Det, der er tæller, er at være 

de bedste. Hvis vi er det, kan vi tiltrække – penge, 

forskere og virksomheder – hvis ikke, så kommer vi 

ingen steder.

Danmark er vores base 

Interview med Børge Diderichsen 

Novo Nordisk’ forskningsbase 

ligger i Danmark, men virksomheden 

har forskningscentreflere 

andre steder i verden. 

Hvorfor bevarer Novo Nordisk 

Danmark som base i en tid, hvor 

meget kan gøres billigere og 

ligeså effektivt i andre dele af 

verden? 

- Hver gang en udvidelse af 

forskningen kommer på tale, 

vurderer vi om det giver bedst 

mening at placere den i Danmark 

eller andre steder som f.eks. USA 

eller Kina., siger Børge Diderichsen. 

- Men vi øger fortsat antallet af forskere og forskningsaktiviteter 

i Danmark. Vi har også besluttet at 

bygge et nyt hovedsæde i Bagsværd, som skal stå 

færdigt i 2013. Det er altsåt fortsat attraktivt for os 

at have aktiviteter i Danmark på trods af det høje 

løn- og skatteniveau. 

Et andeteksempel herpå er 

udbygningen af vores fabrik i 

Kalundborg. Her er fordelen 

også, at vi har samlet produktionsaktiviteterne 

ét sted i et 

område, hvor der bor veluddannede 

medarbejdere. Samtidig er 

der væsentlige stordriftsfordele. 

Dansk ekspertise 

- Hvad forskningen angår, så 

har vi her i Danmark adgang til 

betydelig ekspertise inden for 

diabetes og proteinkemi både på 

Børge Diderichsen 

hospitalerne og universiteterne. 

Vice Precident Novo Nordisk 

Samtidigt er vi interesserede i 

at tiltrække forskere fra andre 

lande og kulturer. Det skaber 

diversitet og øger kreativiteten i virksomheden. 

Ansøgerne væltede ind 

For Novo Nordisk R&D er det generelt ikke et problem 

at tiltrække dygtige medarbejdere fra andre 

lande til Danmark, til trods for, at sprog, skattetryk 

og til dels det kulturelle og sociale miljø kan være en 

Børge Diderichsen, Professor, Ph.D., Vice President, Novo Nordisk, Denmark 

Børge Diderichsen har siden 1981 beskæftiget sig med genteknologi, bioteknologi og biofarmaceutiske produkter. 

Han udviklede som én af de første forskere anvendelsen af genteknologi i Danmark. Børge Diderichsen 

har gennem årene bidraget flittigt til den offentlige debat om bioteknologi og været involveret i diskussioner 

om forskning, uddannelse og innovation i Danmark og internationalt. Han har været og er medlem af 

adskillige forskningsråd og organisationer både i Danmark og i udlandet og har opbygget særlige relationer 

til Kina. 


22 

barriere, og selv om nogle rammebetingelser såsom 

skat og internationale skoler kunne være bedre. 

- F.eks. etablerede vi for nyligt en gruppe på ca. 50 

forskere og laboranter til at arbejde fokuseret med 

’oral delivery’ for at muliggøre, at insulin og andre 

peptider kan indtages som tabletter gennem munden 

– og ikke som i dag kun ved injektion. Den nød 

har ingen hidtil kunnet knække! Efter nøje overvejelse 

besluttede vi derfor at placere denne forskningsenhed 

i Danmark og ikke i udlandet. Det har flere 

årsager – ikke mindst er det en kæmpe fordel, at 

forskergruppen direkte kan indgå i det tværfaglige 

forskermiljø i Novo Nordisk i Danmark. 

Da den nye forskergruppe skulle etableres, væltede 

det ind med ansøgninger fra hele verden fra højt 

kvalificerede forskere, som var villige til at flytte hertil 

pga. den faglige udfordring. Børge Diderichsen 

mener, at det her spiller en stor rolle, at Danmark 

Index 

500 

450 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Udviklingen i dansk medicinal eksport 

Samlet dansk eksport Dansk lægemiddeleksport 

kan tilbyde en højere livskvalitet end så mange andre 

lande og at der er et højt niveau af sikkerhed, tryghed 

og ordnede forhold. 

- Novo Nordisk er efterhånden blevet kendt internationalt 

som et verdensfirma i stabil vækst. Vi har 

succes! 

Det tiltrækker talenter, der ønsker gode karrieremuligheder. 

Desuden betyder det meget, at Novo 

Nordisk er kendt for ”the triple bottom line”, dvs. at 

vi udover at levere flotte finansielle resultater, udviser 

social og miljømæssig ansvarlighed, 

På Novo Nordisk gør vi endvidere meget for, at de 

ansatte kan etablere en god balance mellem arbejde 

og privatliv, og at vi bliver anset for at være en respekteret 

virksomhed, der tager sig af sine medarbejdere, 

siger Børge Diderichsen. 

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

KIlde: Danmarks Statistik, marts 2012

Global forskning 

- Novo Nordisk lægger en del forskning uden 

for Danmark. Vi har således en forskningsenhed i 

Beijing, som vi sidste år besluttede at udvide til det 

dobbelte. Og mange opgaver inden for f.eks. statistik 

lægges i vort forskningsservicecenter i Bangalore 

i Indien, siger Børge Diderichsen. 

Novo Nordisk etablerede for et par år siden en 

forskningsenhed i Seattle i USA. Den fokuserer på 

auto-immune og inflammatoriske sygdomme, der er 

et nyt satsningsområde for Novo Nordisk, samt nu 

endvidere type 1 diabetes. 

- Vi har her chancen for at bygge noget helt nyt 

op. Dette terapiområde har mindre brug for det 

tværfaglige miljø i Novo Nordisk i Danmark. I USA 

er Seattle et af de områder, hvor forskning inden for 

inflammatoriske sygdomme er stærkest. 

- Når vi har slået en stilling op kan vi typisk vælge 

mellem 100 velkvalificerede forskere i Seattle. Derfor 

kan vi regne med at ansætte nogle af de absolut 

bedste. Samtidig får vi i Seattle adgang til en videnplatform, 

som kan blive nyttig for hele vor internationale 

organisation, siger Børge Diderichsen. 

Fortsat forskning i Danmark 

Hvad skal danske politikere gøre for at bevare et 

dynamisk forskningsmiljø? 

- Det er essentielt, at universiteterne og hospitalerne 

har excellente og dynamiske forskningsmiljøer, der 

uddanner gode kandidater, som kan stille kreative 

spørgsmål og har den viden og de kompetencer, 

der skal til for at skabe grundvidenskabelige eller 

teknologiske gennembrud. Heldigvis har vi en del af 

disse fremragende forskningsmiløjer i Danmark, men 

de findes bestemt også i andre lande. 

- Jeg vil også gerne fremhæve, at Novo Nordisk Fonden 

er med til at opbygge meget stærke forskningscentre 

inden for de natur- og sundhedsvidenskab 

i Danmark og dermed understøtter dansk kompetenceopbygning 

samtidig med, at der uddannes 

fremragende forskere som også Novo Nordisk kan få 

glæde af, siger Børge Diderichsen. 

Lægemiddelinnovation i perspektiv 

Danmarks produktion af lægemidler målt pr. 

indbygger er en af de største i verden. Den danske 

lægemiddeleksport er steget konstant i en årrække 

– og i 2011 slog den alle rekorder, da den rundede 

58 milliarder kroner og hermed udgjorde 9,5% af 

den samlede eksport. Siden 2001 er denne andel 

steget med 43%. Novo Nordisk er det største medicinalfirma 

i Danmark og det mest værdifulde selskab 

i Norden. Firmaets samlede og afledte aktiviteter 

svarer til 5,0% af Danmarks BNP. 

Novo Nordisk udvikler lægemidler til behandling af 

diabetes, men er også engageret i forebyggende 

arbejde inden for dette sygdomsområde. 

- Her udnytter vi blandt andet den store viden om 

diabetes, som skabes på Steno Diabetes Center (der 

delvist finansieres af Novo Gruppen), til at sikre rådgivning 

bl.a. om livsstilsrelateret adfærd, der fører til 

diabetes, siger Børge Diderichsen. 

- Det er yderst kostbart at udvikle nye lægemidler. 

F.eks. har 3.000 mennesker på Novo Nordisk i 


24 

mange år arbejdet på at dokumentere effektivitet og 

sikkerhed ved Degludec, en ny ultra-langtidsvirkende 

insulinanalog. Materialet, der for nyligt blev indsendt 

til både de amerikanske og europæiske myndigheder, 

ville fylde 1600 m, hvis det var blevet trykt i A4 

format. Det er derfor vigtigt, at myndigheder og 

kunder anerkender, at det er nødvendigt at betale 

for innovation og de dermed forbedrede behandlings- 

og forebyggelsesmuligheder. I modsat fald kan 

udvikling af nye mere effektive og sikre lægemidler 

gå i stå. 

Antal mennesker med diabetes i millioner 

300 


2000 

1500 

1000 

500 

0 

2000 2030 

- Derfor er det en vigtig udfordring at dokumentere, 

at de samfundsmæssige udgifter ved at udskrive et 

nyt lægemiddel opvejes af fordelene ved forbedret 

behandling, forøget livskvalitet og færre komplikationer. 

Dette er netop tilfældet for Novo Nordisks 

nyeste diabetes lægemiddel, Victoza ® , som har allerede 

sat sit tydelige spor i eksportstatistikken. For at 

den danske forskende lægemiddelindustri (der også 

omfatter f.eks. H. Lundbeck, LEO Pharma og ALK 

ABELLÓ) fortsat skal være en vækstmotor for det 

danske samfund, er det vigtigt, at de danske myndigheder 

skaber gode vilkår i Danmark for afprøvning, 

godkendelse og salg af innovative, effektive og 

sikre lægemidler. 

Der forventes at være 370 millioner mennesker med diabetes i 2030 

USA Kina Europa Resten af verden 

KIlde: WHO, januar 2003

Op på den brændende platform 

Interview med Birgitte Thygesen 

Har Danmark savnet en 

erhvervspolitisk dialog de 

seneste 15 år – og forsømt at 

se fremtiden i øjnene? Det 

mener Birgitte Thygesen, hun 

efterlyser en diskussion af og 

satsning på, hvad vi skal leve 

af i fremtiden. 

Med en baggrund i Copenhagen 

Capacity har Birgitte Thygesen 

været med til at præsentere Danmark, 

og især området omkring 

København og Sydsverige for 

udenlandske investorer inden for 

biotek og farmaindustrien. Hun 

kender området og historien, og 

sidder nu selv som leder i den farmaceutiske industri 

og håber, at Danmark i tide kan indløse omstigningsbillet 

til ny vækst, og det haster, vurderer hun. 

- Jeg ser frem til, at vi kan revitalisere diskussionen 

af, hvad Danmarks styrker og ressourcer er. Vi skal 

prøve at skabe en brændende platform 

Birgitte Thygesen, Direktør, Biogen Idec 

- Lige nu er der nye økonomier, 

der buldrer af sted i Indien, Kina, 

Rusland og Brasilien. I de lande 

vokser middelklassen, levealderen 

stiger og behovet for lægemidler 

og hospitaler vokser. Det skal vi 

være parate til at udnytte. Vi skal 

sørge for, at det vi er gode til 

fortsat bliver udviklet. Og vi skal 

holde på de kompetencegivende 

industrier vi har, siger Birgitte 

Thygesen. 

Birgitte Thygesen 

Fra tiden i Copenhagen Capacity 

Direktør, Biogen Idec 

ved hun, hvor vigtigt det er, at 

man arbejder bevidst og strategisk 

for at tiltrække nye virksomheder 

til et område. Selv endte hun i 2001 i en 

lederstol hos en af de virksomheder, hun havde fået 

til at placere nordisk salgskontor og produktionsvirksomhed 

i Danmark. Biogen Idec beskæftiger i dag 

omkring 300 i Danmark og har i 2011 gennemført 

en rekruttering af 120 nye medarbejdere til produktion 

af sklerosemedicin. 

Birgitte Thygesen har siden 1992 været involveret i arbejdet for at fremme dansk biotek, og hun var med til 

at udarbejde strategien for Copenhagen Capacitys satsning på biotek. Her blev hun i 1994 business development 

director og leder af biotekindsatsen som omfattede markedsføring af regionen over for udenlandske 

virksomheder og bistand til etablering af nye biotekvirksomheder. Siden 2001 har hun været Director, Administration 

& Govt. Relations i Biogen Idec (Denmark) Manufacturing i Hillerød, og været engageret i dialogen 

om rammevirkårene for industrien og aktiv i American Chamber of Commerce. 

Jubilæumsskrift 1987-2012 25

26 

Biogen Idec. producerer i Hillerød. 

Fokus på biotek 

Birgitte Thygesen arbejdede i Copenhagen Capacity 

med at udvikle strategier for hvordan Region Hovedstaden 

kunne tiltrække udenlandske virksomheder 

til regionen. Hun var med til at udvikle strategier 

for erhvervsdelen, og et af de områder var netop 

bioteknologi. 

- I Danmark havde man en styrkeposition inden for 

farmavirksomheder, og derfor var vi meget interesseret 

i mulighederne inden for bioteknologi og 

farmavirksomheder. Vi så også på medical devices, 

altså udstyr til hospitaler, mm.. Vi havde fokus på 

biotek – og set bagud skulle vi nok også have haft 

mere fokus på medicoteknologi. 

- Jeg var med i biotekteamet i Copenhagen Capacity, 

og vi arbejdede for at tiltrække både iværksættere 

og etablerede virksomheder inden for biotek. Vi 

havde fokus på at kortlægge, hvad Danmark havde 

at tilbyde til biotekvirksomheder, der kunne ønske at 

komme hertil.

Gang i udviklingen 

- Omkring 1999-2000 var udviklingen inden for 

dette område, at der var mange, der havde lyst til at 

starte ny virksomhed og der var mange, der var parate 

til at satse. Der var også flere offentlige midler 

og puljer til rådighed. I dag har man ikke længere 

det investeringsafsæt, som var den gang. Copenhagen 

Capacity havde stærke relationer til erhvervslivet, 

og i det lys ville vi inspirere til etablering af nye 

virksomheder og andre til at komme til regionen. 

Tog det hele med 

- Når vi præsenterede området for potentielle 

iværksættere og virksomheder, tog vi det hele med. 

Vi præsenterede: infrastrukturen, hospitalerne, 

universiteterne, alle farmavirksomhederne – vi fremlagde 

data om de kompetencer, som er i området 

København og Sydsverige. Vi fremlagde det som en 

helhed, der signalerede, at vi havde fokus på biotek- 

og farmaindustrien. 

- Jeg blev i 1999 kontaktet af det amerikanske firma 

Biogen med en forespørgsel om, hvorvidt det ville 

være en god idé for dem at lægge et nordisk salgskontor 

i hovedstadsregionen. 

- I Copenhagen Capacity præsenterede vi virksomheden 

for Medicon Valley, vi nævnte den veluddannede 

arbejdsstyrke, det fleksible arbejdsmarked, den 

tætte beliggenhed til lufthavnen, den gode infrastruktur 

i Danmark, og kompetencerne inden for og 

satsningen på bioteknologi i USA og Danmark.. 

Biogen Idec lagde deres nordiske salgskontor i 

København. Efter den præsentation blev Birgitte 

Thygesen via Invest in Denmark i marts 2000 spurgt, 

om hun kunne finde egnede byggegrunde til et 

produktionsanlæg for Biogen, og igen brugte hun 

kompetencerne i Medicon Valley som grundlag for 

præsentationen. 

Det endte med at Biogen også valgte at placere sit 

internationale produktionsanlæg i Hillerød nord for 

København. 

- Og mange danskere, der var involveret i forarbejdet 

sagde: Birgitte, Hvorfor tror vi på, at man 

som udenlandsk virksomhed vil lægge produktion i 

Danmark? 

Hvorfor? 

- Det kan man fordi: 

- Vi har en veluddannet arbejdsstyrke på alle 

niveauer, og det er vigtigt for lægemiddelvirksomheder. 

Der var i det hele taget et generelt højt uddannelsesniveau 

her. Amerikansk og dansk kultur har 

et værdifællesskab – desuden havde vi jo markeret 

meget tydeligt, at vi ville have bioteknologiske virksomheder 

til at komme her. Det var nogle af de væsentlige 

grunde til, at Biogen Idec valgte Danmark 

som hjemsted for både deres nordiske salgskontor 

og deres internationale produktionssite, siger Birgitte 

og fortsætter: 

Hvor blev støtten af 

- Vi brugte alle disse argumenter og fakta om 

området, ikke mindst værdien af Medicon Valley, og 

vi fik nye virksomheder og arbejdspladser ud af det. 

Derfor har det længe været mit ønske, at man fra 

statslig side skulle engagere sig mere i at skabe gode 

rammevilkår, som kan understøtte Medicon Valley. 


28 

Det ville være godt, hvis der var mere øje på at understøtte 

og bevare industrien for fremtiden ved at 

skabe udviklingsrammerne og styrke grundlaget for 

stigning i eksporten af lægemidler. 

Forsømte muligheder 

- Når man vil fremme opstarten af nye lægemiddelvirksomheder 

og eksporten af lægemidler, er det 

også et væsentligt signal, at ens eget sundhedssystem 

anvender de mest moderne lægemidler og 

udstyr. Man er nødt til at tænke i større sammenhænge 

– og jeg synes, man politisk kunne være 

mere opmærksom på mulighederne på satsningsområder 

som energi, klima og lægemiddelindustrien 

som drivkræfter for eksport i fremtiden. Hvis vi 

fortsat vil have velfærd og sundhed, er vi nødt til at 

være mere fokuserede på vores eksport, for ellers 

får vi ikke penge tilbage til landet. Jeg håber på en 

ny erhvervspolitisk diskussion om, hvad vi skal leve 

af – og et af de områder, hvor vi forhåbentlig kan 

skabe grundlag for yderligere eksport, er lægemiddelområdet. 

Den brændende platform 

- Vi skal fastholde produktionen af lægemidler og 

bioteknologiske produkter her i landet for at være 

strategisk stærke i fremtiden. Forskning og produktion 

hænger tættere sammen, end vi ofte antager. 

Derfor er det kritisk, at rammerne for produktion er 

til stede her i landet. Interaktionen mellem forskning 

og udviklingen og produktionen er vigtig for at 

forny og genere kompetencer på området. 

Meget at byde på 

- Det er ærgerligt, at vi i nogle år ikke har haft 

tilstrækkelig fokus på, hvad vi skal leve af her i Danmark, 

og vi har trods alt en del at byde på: 

• En generelt veluddannet arbejdsstyrke, en god 

og stabil infrastruktur, et fleksibelt arbejdsmarked, 

hvor man kan justere sin arbejdsstyrke 

• Der er høje lønninger i Danmark og skattesystemet 

er en meget stor udfordring med øget 

global konkurrence. Derfor må vi i Danmark blive 

mere produktive og endnu bedre til det det, vi er 

bedst til, og derved sikre os en konkurrencemæssig 

fordel. 

- Det er en god idé i at erhvervspolitikken har fokus 

på lægemiddelindustrien og satser på den i fremtiden, 

så vi får en endnu større pool af kompetencer 

inden for området – og jeg håber, at den globale 

konkurrence og krise kan være med til at skabe den 

brændende platform, som åbner for investeringer 

også i biotek- og farmaindustrien og for ny vækst i 

samfundet, siger Birgitte Thygesen.

Enzymer skaber arbejdspladser 

Interview med Steen Riisgaard 

Novozymes har 47 procent 

af det globale marked for 

enzymer – og sammen med 

Danisco/Dupont og Chr. Hansen 

repræsenterer de tre virksomheder 

verdenseliten inden for 

udvikling og brug af enzymer. 

Steen Riisgaard har arbejdet 

med produktion og udvikling af 

enzymer i 32 år, som koncernchef 

i Novo Nordisk og nu som administrerende 

direktør for Novozymes. 

Han fortæller om enzymer før og 

nu og i fremtiden: 

’En af grundene til at Danmark 

har en solid platform for at arbejde med og udvikle 

brugen af enzymer, har været landbruget, som er 

udviklet til at være i top, når det gælder forædling 

af landbrugsprodukter, inden for industri, mejeri, 

slagteri, bryggeri og ingrediensforretning. Der er en 

klynge af virksomheder, som stort set samtidig, i begyndelsen 

af år 1900, er dykket ned i biologien og 

biokemien omkring enzymer. Gennem en årrække 

er der udviklet enestående kompetencer i Danmark 

inden for dette område. 

Steen Riisgaard 

Adm. direktør, Novozymes 

Steen Riisgaard, biolog og adm. direktør i Novozymes 

Derfor har Danmark en total 

styrkeposition på enzymområdet, 

og den bygger bl.a. på at 

hjælpe landbruget til mere effektiv 

produktion og til at hjælpe miljøet 

mest muligt. Man kan sige, at det 

udgør en cirkel, hvor biotek samarbejder 

med landbruget om at 

løse og løfte landbrugets problemer, 

og omvendt har vi i biotekindustrien 

brug for landbrugets 

produkter til at levere biomasse til 

energi og kemikalier. 

Vores opgave er at hjælpe vores 

kunder med at producere mere 

med mindre. 

Det omfatter brug af enzymer, udnyttelse af råvarer, 

produktion af energi og minimering af affald; samt, 

at vi udnytter fornybare råvarer i stedet for olie. 

For 25 år siden 

Da vi for 25 år siden begyndte at gensplejse organismer 

i indesluttede anlæg, blev det et enormt spring i 

produktionen af enzymer. 

Steen Riisgaard har mere end 30 års erfaring inden for industrielle enzymer og er stolt af at arbejde i 

Novozymes, som er verdensførende inden for bioinnovation. Steen Riisgaard er formand for bestyrelsen i 

WWF (World Wildlife Fund), Danmark, næstformand I bestyrelserne for Egmont International Holding 

og Rockwool International, og er medlem af CAT Science Park and ALK ABELLÓs bestyrelser. 


30 

I gamle dage fandt vi ofte enzymet, men kunne ikke 

altid få mikroorganismerne til at producere på den 

rigtige måde eller i tilstrækkelig mængde. 

Der findes masser af mikroorganismer i naturen, og 

Novozymes har verdens største samling af mikroorganismer. 

Den samling bruger vi stadig, når vi skal finde 

mikroorganismer, der kan lave et nyt enzym. 

Det har altid været sådan, at medarbejderne tog 

enzymer med hjem alle vegne fra, når de var ude at 

rejse. Det var nærmest en ordre til medarbejderne i 

enzymdivisionen, at de skulle have planter og jord 

med hjem fra deres rejser. 

Vaskepulversejren 

Det første enzym, vi producerede ved hjælp af gensplejsning, 

var et fedtspaltende enzym, lipolase, som 

blev anvendt i vaskepulver. Det var en sensation, som 

alle i branchen havde ledt efter i mange år, og vi var 

de første, der producerede dette enzym til vaskepulver. 

De danske myndigheder dengang var meget usikre 

på, hvordan de skulle håndtere gensplejsning, og lovgivningen 

var ikke på plads, derfor var sags-behandlingen 

meget langsommelig, selvom OECD havde 

FAKTA: 

Verdens største enzymvirksomheder 

er danske, og Danmark har en lang 

tradition for at udnytte biomasse 

til energi. Danmark har derfor et 

stærkt udgangspunkt på håndtering 

og udnyttelse af biomasse. 

udstukket klare retningslinjer. Vi havde jo travlt, fordi 

en japansk kunde, som ikke havde meget tid at give 

af, ønskede produktet leveret i februar 1989, så da 

vi ikke kunne få godkendt fremstillingsprocessen 

i Danmark hurtigt nok, ansøgte vi om tilladelse i 

Japan. Her havde de mere erfaring, og vi fik godkendelsen 

efter de samme strikse regler som OECD 

havde udstukket, men på kun 12 uger. 

Dengang havde vi et produktionsanlæg – i Japan, 

og i december 1988 havde vores folk lavet tilstrækkeligt 

af produktet, hvorefter de sendte det hjem til 

Danmark, hvor vi i juleferien granulerede 40 tons 

enzym til den japanske kunde og sendte det tilbage 

til Japan. Kunden vidste, hvor vanskelig opgaven var 

og anerkendte i høj grad vores indsats. 

Det er en af vores krigshistorier her i Novozymes, 

og dem, der var med, synes det er en af de bedste 

juleferier, de har haft. 

Siden er de danske myndigheder jo blevet meget 

bedre til at vurdere ansøgninger; de er stadig strikse, 

og det skal de være. I dag er alt gensplejset, og det 

har åbnet døre for utroligt mange anvendelser af 

enzymer. Paletten er blevet meget stor. 

FAKTA: 

Novozymes er med i projektet ’Biorefining Alliance’, som samler 

danske virksomheder, offentlige partnere og organisationer med 

verdensklasse viden og teknologi inden for bioraffinering. Bio- 

Refining Alliance vil sammen med staten bidrage til at give dansk 

erhvervsliv og forskning en langvarig førerposition i den internationale 

vækstbølge, som forventes for bioraffinering i de kommende 

årtier.

Bedre brød – mindre spild 

Et andet eksempel på at enzymer bidrager til bedre 

udnyttelse af råvarerne er, at vi i dag kan lave et 

enzym, som sikrer, at brød holder sig friskt længere, 

uden at blive tørt. Det kunne vi ikke lave i gamle 

dage, altså uden gensplejsning. 

Den mikroorganisme, vi bruger til det, stammer fra 

en islandsk gejser. Og effekten af at bruge dette enzym 

ser vi jo i brødets livscyklus, eller rettere i faldet 

i mængden af returns, altså brød der sendes retur, 

fordi det er blevet tørt. Ved hjælp af dette enzym 

er returns reduceret med 20-25 procent, og da det 

anvendes i USA, er det meget store mængder brød, 

der ikke går til spilde. 

Det er et flot eksempel på, at bioteknologi hjælper 

med at udnytte råvarer. 

Fornybare råvarer 

Når fremtiden banker på, og er blevet nutid, er det 

mit ønske, at Danmark er med helt i front, når det 

gælder om at udnytte fornybare råvarer til fremstilling 

af energi. Olien i denne verden slipper op før 

eller siden; det er ikke en energikilde, vi kan regne 

med i årene fremover. Og den bliver i hvert fald ikke 

billigere igen. Derfor skal vi satse på at skabe energi 

af fornybare kilder. Dvs. råvarer der vokser op igen; 

det kan være majs, majsstængler, træ, halm, sukkerrør 

og meget andet. 

Her er bioethanol det stærkeste eksempel på, at det 

virkelig kan lade sig gøre at producere energi på fornybare 

råvarer. Det er et af de største områder nu. 

Og det er her, Danmark skal sørge for at være med 

– lige nu. 

500.000 arbejdspladser 

Sukker kan fremstilles af stivelse/cellulose fra biomasse. 

Dette sukker kan så forgæres til bioethanol. 

I USA begyndte man for 10 år siden at give tilskud 

pr. gallon benzin tilsat bioethanol, sådan at afgiften 

på bioethanol var mindre end afgiften på benzin. 

Samtidig beskyttede man lokalt fremstillet bioethanol 

mod importeret med en toldmur. 

Nu er bioethanol billigere end benzin i USA, og USA 

eksporterer biotehanol til Brasilien. På 10 år har 

man i USA skabt en profitabel industri baseret på 

overskudsprodukter fra majsafgrøder, og tilskuddene 

til produktion af bioethanol bliver nu fjernet. I USA 

kører alle deltagere i bilvæddeløbet Nascar Race på 

biotehanol. 

Nu anvendes alt overskud fra majsafgrøderne til 

bioethanol, og det har skabt 500.000 arbejdspladser 

i midten af USA, hvor nye job absolut ikke kommer 

nemt – tværtimod. Mængden af bioethanol udgør 

BioRefining Alliances strategi 

kan give Danmark: 

• Yderligere 10 millioner ton biomasse fra 

jordbruget til flere fødevarer, samt biobrændstof 

og biomaterialer som f.eks. acrylsyre – 

sidstnævnte benyttes bl.a. i globalt udbredte 

bioplastmaterialer som bleer, hygiejneprodukter 

og maling. 

• Baseret på de seneste års udvikling, vil det 

kunne generere en milliardomsætning. 

• Mange nye arbejdspladser, herunder i udkantsområderne. 


32 

10 procent af benzinforbruget i USA – og da benzinforbruget 

i USA udgør en betragtelig mængde 

af forbruget på verdensplan, er det en mærkbar 

nedgang i forbruget af fossilt brændstof. 

Det lægger op til, at Novozymes i samarbejde med 

vores partnere over hele verden nu arbejder med 

2. generation af biotehanol, og vi er helt klar til at 

rulle ud med produktion af bioethanol, fremstillet af 

hvedehalm, majsstængler og træflis. Vi har enzymer, 

der kan nedbryde disse råvarer til sukker som er 

platformen for bioethanol. 

Sukker – den ny olie 

Vores partner M&G er ved at bygge en fabrik i Italien 

til produktion af bioethanol baseret på cellulose, i 

USA samarbejder vi om en fire- fem bioethanolfabrikker 

samt fabrikker i Brasilien. Også i Kina er der 

flere bioethanol fabrikker på vej. 

4.000 arbejdspladser i Danmark 

I USA har man udbygget produktionsapparat på kun 

10 år. 

I løbet af de næste to år bliver der rundt om i verden, 

f.eks. i Kina, bygget anlæg, som kan nedbryde 

stivelsen i halm og cellulose fra andre kilder til sukker. 

DONG Energy har verdens største anlæg, Inbicon i 

Kalundborg, til at anvende hvedehalm til produktion 

af 2. generation bioethanol. I tilknytning til det 

kunne vi bruge anlægget til at udvikle sukkerplatformen 

med anvendelse af dansk biomasse. Det er 

væsentligt, at Danmark satser på disse teknologier 

– også uddannelsesmæssigt. 

Ved at udnytte biomasse, så vil landbrugssektoren 

kunne blive leverandør af energi og der kunne skabes 

op til 4000 gode jobs. 

Vi er dygtige her 

I Danmark har vi et fantastisk udgangspunkt og 

rigtig mange dygtige folk, og der er mange virksomheder, 

som kan dele disse ekspertiser og resultater 

inden for bioteknologi. De muligheder, vi har for at 

omdanne affaldsprodukter fra landbruget til alle de 

produkter, vi i dag får fra olie – brændstof, kemikalier 

og plastic. 

Danmark skulle interessere sig rigtig meget for dette 

område – rigtig meget! 

Samlet er Danmarks tre store 

enzymproducerende virksomheder 

verdensførende: 

Andele af det globale marked: 

Chr. Hansen 9% 

Danisco* 21% 

*Nu ejet af Dupont 

Andre 23% 

Novozymes 47% 

KIlde: Novozymes, estimate 2006

Alle levende organismer indeholder enzymer 

Enzymer findes i mennesker, dyr, planter og mikroorganismer 

og er naturens eget værktøj som katalyserer 

vigtige, biologiske processer. 

Den industrielle bioteknologi har kopieret naturens 

måde at arbejde på ved at bruge enzymer ved produktion. 

Enzymer nedbrydes biologisk efter brug. 

Svampe og bakterier, som producerer enzymer med 

brugbare egenskaber bliver gemt i store biblioteker. 

Generne som koder for enzymer fra de naturlige 

mikroorganismer flyttes over i nogle ufarlige hurtigt 

voksende mikroorganismer, som herefter dyrkes i 

store tanke, hvor de får vand og næring i form af 

soja, sukker og kartoffelmel. I denne suppe vokser 

mikroorganismerne og frigiver enzymerne. Gæringsprocessen 

tager kun få dage. Enzymerne filtreres fra 

gæringsmassen og er herefter klar brug. 

Mange industrier bruger enzymer i stort omfangt 

som erstatning for kemikalier, hvilket har betydning 

for miljøet i form af reduceret energi- og vandforbrug 

og mindre affald. 

Hvor bruges enzymer? 

Råvareudnyttelsen i fødevareindustrien bliver 

væsentligt forbedret ved brug af enzymer, der kan 

erstatte mange kemikalier. Ved hjælp af enzymer 

kan den naturlige stivelse i majs- og kartoffelmel 

ændres til sødestoffer. 

I vaskemiddelindustrien er de fleste vaskemidler tilsat 

enzymer, som fjerner pletter af fedt, is, æg, blod og 

græs. Enzymerne, der virker ved lave temperaturer, 

har gjort blegemidler og andre barske kemikalier 

overflødige. 

I papirindustrien reducerer enzymer i blegeprocessen 

klorforbruget med ca. en tredjedel. 

Brug af enzymer i læder og tekstilindustrien nedsætter 

forbruget af sulfider ved garvning af læder med 

40%. I tekstilbranchen erstatter enzymer de stærke 

syrer i forberedelsen til farvning. 

I svineproduktion kan foder tilsat enzymer frigive en 

langt større del af den naturlige fosfor til dyrene. På 

den måde behøver man ikke tilsætte ekstra fosfor til 

foderet hvilket i høj grad gavner miljøet. 


34 

Kun for investorer med stærke nerver 

Interview med Asger Aamund 

Asger Aamunds selskab Neurosearch 

var det første biotekselskab 

i den ny biotekgeneration 

i Danmark. Siden har Asger 

Aamund opnået status som 

branchens grand old man. Her 

fortæller han om, hvordan det 

startede for hans vedkommende 

– og ikke mindst hvad der 

skal til for, at biotek i Danmark 

kan fortsætte som vækstgenerator. 

Hvornår begyndte biotek for dig? 

- Det gjorde det i 1980’erne med 

dannelsen af Neurosearch, som 

var mit første biotekselskab – og 

det var heldigt, at vi fik startet der. Bankerne var 

på vej ind i det her ny venture-område, og vi var 

lige klar på det tidspunkt, da der var et vindue for 

Neurosearch. Det var en forskergruppe fra Ferrosan 

som startede Neurosearch. Ideen var at sælge den 

knowhow, man opbyggede. 

Stærke nerver 

- Bioteknologi var nyt i Danmark dengang, men 

Asger Aamund 

Direktør, A.J. Aamund 

Neurosearch blev modtaget med 

stor begejstring både i miljøet 

og i pressen, for alle kunne se de 

helt nye perspektiver for udviklingen, 

og der var stor interesse 

for, hvad vi kunne levere. Men 

det var et nyt område og i vores 

børsprospekt skrev vi, at det 

absolut kun var for investorer 

med stærke nerver. Alligevel blev 

vores emission overtegnet i løbet 

af ingen tid. 

Vi blev ikke mødt med nogen 

skepsis eller bekymring for, hvad 

det hele kunne føre til. Vi var 

en slags minifarma, som ikke 

fremstillede hokuspokusmedicin, 

vi arbejdede med CNS, dvs. lægemidler til centralnervesystemet, 

bl.a. mod depression. 

Ingen anekdoter 

- Det er muligt, at nogen ser os som en slags pionerer, 

og det var en spændende tid, men jeg har ingen 

anekdoter fra vores arbejde og fra tiden; det var 

sådan set mest hårdt arbejde. 

Asger Aamund er formand for Bavarian Nordic og direktør for A.J. Aamund 

Efter en række ledelsesposter i danske industrivirksomheder var Asger Aamund medstifter, hovedaktionær 

og bestyrelsesformand for Neurosearch og grundlagde senere Bavarian Nordic. Han har i en periode været 

formand for Bankinvest Biotechnology Advisory Board.

Grundlæggende er ideen for mange mindre biotekvirksomheder 

at finde og bringe et projektet frem 

til det tidspunkt, hvor det kan sælges og kan gøres 

færdigt af en kapitalstærk køber. Det er ofte efter 

fase I forsøg, at det er på tide at finde solide investorer 

eller købere til projektet. Og det er, som alle ved, 

en lang og kostbar affære med adskillige ubekendte 

faktorer. Og derfor skal vi have helt styr på finansieringen 

Ingen opbakning 

- Hvis det skal lykkes at finansiere fremtidig vækst 

for biotek i Danmark, skal vi have langt stærkere 

forbindelse mellem universiteterne, virksomheder 

og politikerne. Som det er nu, er der alt for dårlig 

opbakning, som er lig med for ringe finansiering. Vi 

ligger lidt lavt på hele området. 

Vi skal bruge en skattereform, så vi kan tiltrække 

dygtige forskere. Vi kan ikke konkurrere på området, 

virksomhederne er for svagt finansieret, og nu er 

der oven i købet indført en iværksætterskat, som 

brandbeskatter iværksættere. 

- De skiftende regeringer har ikke støttet branchen. 

Man har ikke indset værdien og nødvendigheden af 

at skaffe ordentlig finansiering til området. 

Savner stærk fond 

- Vi savner en stor, stærk biotekfond. Vi mangler 

viljen til at skaffe kapital. Jeg har altid ment, at 

vi skulle låne 40 milliarder i ti år fra Den Sociale 

Pensionsfond. Renterne derfra skulle bruges til solide 

investeringer i nye vækstvirksomheder. 

4000 vækstvirksomheder – nu! 

- I Danmark har vi brug for 3-4000 vækstvirksomheder, 

hvis vi vil bevare den nuværende velstand, 

som er grundlaget for vores velfærd. Vi skal bruge 

virksomheder, der skaber høj værdi pr. medarbejder. 

Det skal være virksomheder inden for it, biotek og 

højteknologiske virksomheder med internationale 

ekspansionsmuligheder. 

Vi har 10 år 

- Det skal op at stå nu og i løbet af de næste 10 år. 

Danmark kan stadig nå at være med, men hvis det 

ikke sker, bliver vi koblet af og kan ikke længere nå 

at indhente den udvikling, som drives frem overalt i 

verden i de kommende år. 

Elitære rugekasser 

- USA er førende på biotekområdet, især i Californien, 

fordi de store eliteuniversiteter er en slags rugekasser 

for forskningen, samarbejder med de store 

virksomheder og skaber grobund for opstart af nye 

små, som ender med at blive store. Det er forudsætningen 

for den velstand i samfundet, som er basis 

for velfærd – vi er alle sammen med i konkurrencen 

om velstand; og det kræver elitære forskningsmiljøer 

at være med, så følger resten. 

Vi mangler stærke eliteuniversiteter 

For småt 

- I Danmark tænker vi for småt. Derfor var Medicon 

Valley Alliance netop så godt tænkt. Ideen var, at 

universiteterne i Sydsverige i samspil med universiteterne 

omkring København sammen med hospitaler, 

medico-industrien og farmavirksomheder skulle 

spille sammen og være platform for udvikling. Men 


36 

det er faldet helt sammen, bl.a. pga. af skatteforholdene. 

Der er jo ingen, der vil emigrere hertil, og de 

bedste forlader ofte landet. Derfor får vi ikke et permanent, 

stærkt forskningsmiljø. De bedste rejser ud, 

de bliver ikke her. Og det er nu, der skal ske noget! 

Alle ved, at der venter en revolution på områderne: 

bioteknologi og informationsteknologi. Det vil skabe 

stor velstand til de lande, der vil være med. Danmark 

kan godt nå at være med. 

- Når man smelter biotek sammen med informationsteknologi, 

vil vi se helt nye måder at udvikle og 

styre processer på, det vil være på alle områder, bl.a. 

Millioner Euro 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

landbrug og fremstilling af lægemidler. Det er ikke 

for sent endnu for Danmark, men hvis vi skal med 

på den vogn, kræver det en bred reform-alliance i 

Folketinget. 

Den gyldne trekant 

- Og så skal de tre grundlæggende elementer være 

på plads 

• Skatteforholdene skal tilpasses EU-gennemsnit 

• Universiteterne skal være selvstændige 

• Branchen skal tilføres kapital 

Total finansiering af dansk biotek 1999-2010 

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 

Opfølgning og andre tilbud IPO Venture finansiering 

KIlde: Ernst & Young Transaction Advisory Services, Biocentury, Bioworld, VentureSource and news via News Analyser

Danmark er ikke verdens navle 

- Hvis vi skal være med, skal vi op i et meget højere 

gear. Der er ingen grænser for, at man kan blive ved 

med at udvikle nye og innovative lægemidler. Der 

er masser af gode eksempler på det, herhjemme er 

Neurosearch 

Bavarian Nordic 

VELOXIS 

Pharmaceticals* 

TopoTarget 

Pharmexa/Affitech 

Genmab 478 

Curalogic 

Exiqon 

Zealand Pharma 

Bioporto 

Provenue i alt 

Danske biotekselskaber – emisssioner 2004-2011 

2004 

mio kr. 

200 

678 

Vi kan ikke fortsætte med kun 

at tænke på Danmark 

som omdrejningspunktet 

2005 

mio kr. 

306 

417 


365 

216 

10 

1.573 

2006 

mio kr. 

845 

397 

237 

500 

127 

10 

2.116 

2007 

mio kr. 

2.033 

774 

474 

332 

67 

340 

390 

50 

4.460 

Novo Nordisk et af dem. Og der kan vi godt være 

med, men Danmark skal høre op med at tænke på 

sig selv som kun Danmark, som en regional stat. Vi 

er som minimum del af den europæiske økonomi – 

det er vores umiddelbare afsæt. 

2008 

mio kr. 

* (tidligere LifeCycle Pharma) Kilde: DANSK BIOTEK 

59 

81 

408 

56 

91 

695 

2009 

mio kr. 

639 

133 

27 

15 

814 

2010 

mio kr. 

522 

475 

153 

Jubilæumsskrift 1987-2012 37 

20 

373 

1.543 

2011 

mio kr. 

698 

19 

717 

Total 

mio kr. 

3.721 

1.891 

2.348 

1.383 

907 

903 

556 

429 

373 

85 

12.596

38 

Pure Danish 

Interview med Henrik Ørum 

Dansk forskning blev løftet ud 

fra universitetet, da professor 

Jesper Wengel i 1997 gjorde en 

opfindelse – en helt ny kemi 

– som efterfølgende førte til 

dannelsen af flere danske biotekvirksomheder. 

En af dem er 

Santaris Pharma 

- Biotek er en svær industri, den er 

kapitalkrævende og vi skaber ikke 

produkterne fra dag til dag. Der er 

et årelangt perspektiv i biotek – det 

er en vanskelig forretningsmodel. 

Så det er ikke underligt, at det 

ikke er gået for alle. Hvis man ser 

tilbage, så er der i de seneste to 

årtier skabt et stort antal biotekvirksomheder i Danmark. 

Mange af disse har desværre ikke formået at 

indfri forventningerne, men der er også nogle, der 

har, siger Henrik Ørum. 

Henrik Ørum 

Forskningsdirektør, 


- For 25 år siden var vi alle begyndere i branchen, og 

vi vidste ikke helt, hvad udfordringen var. Vi var i en 

ny industri, som var drevet af en vis 

optimistisk naivitet – og det er der 

faktisk kommet flere nye virksomheder 

ud af. Vores udfordring er jo, 

at fra vi tror, vi kan – til vi beviseligt 

har produktet – går der lang tid. 

Og der er ingen garanti for succes 

ved startlinjen. Man skal ha’ en 

super krystalkugle, hvis man skal se 

så langt ud i fremtiden, og selv da 

skal der nok også en god portion 

held til at få det til at lykkes, siger 

Henrik Ørum. 

I Santaris arbejder man med at 

udvikle nye lægemidler baseret på 

LNA-antisense teknologien, en teknologi 

der åbner helt nye perspektiver for fremstilling 

af lægemidler mod en lang række sygdomme, 

der i dag er svære – eller umulige – at behandle. 

Henrik Ørum, forskningschef og vicedirektør i Santaris 

forklarer: 

Henrik Ørum er forskningsdirektør hos Santaris Pharma, 

som han også har været med til at starte 

Før Santaris var han ansat som CSO hos PNA Diagnostics. Udover Santaris Pharma er han medgrundlægger 

af den diagnostiske virksomhed Exiqon, der blev introduceret på Københavns fondsbørs i 2007 (CSE:EXQ). 

Henrik er MSc og Ph.D. og har gennemført en postdoc. på Københavns Universitet, det Farmaceutiske Fakultet. 

Han er medforfatter på mere end 50 videnskabelige publikationer og bogkapitler og er medopfinder af 

adskillige patenter indenfor human diagnostik og udvikling af lægemidler.

Jesper Wengel, der patenterede LNA, med studenter på Syddansk Universitet. 

- Traditionelle lægemidler er hovedsageligt baseret 

på enten ‘små molekyler’ eller antistoffer som er rettet 

mod sygdomsfremkaldende proteiner. Dette rummer 

visse begrænsninger, eftersom en lang række 

sygdomme enten ikke – eller kun meget svært – kan 

påvirkes ad den vej. Derfor har der i mange år været 

behov for at udvikle lægemidler, som har en anden 

virkningsmekanisme. 

Ned med budbringeren 

- Det er det, vi arbejder med i Santaris. I stedet for 

at angribe proteinet, går vi ind et led tidligere og angriber 

de såkaldte messengerRNAer, som er de molekyler, 

der omsætter informationerne i vores gener 

til proteiner. Ved hjælp af små stykker DNA baseret 

på LNA kemien (kaldet LNA-oligonukleotider), kan vi 

lukke præcis ned for individuelle messengerRNA, der 

danner ’sygdomsfremkaldende proteiner’ og derved 

bremse udviklingen af sygdomme. 

Der er omkring 23.000 forskellige gener i det humane 

genom, der koder for proteiner, hvoraf mange 

tusinde vides at være involveret i udviklingen af forskellige 

sygdomme. Når LNA-antisense teknologien 

er fuldt udviklet, vil vi i princippet kunne adressere 

alle disse sygdomme. Konsekvenserne ville være helt 

enorme, siger Henrik Ørum. 

Dansk opfindelse 

LNA-teknologien blev i 1997, uafhængigt af hinanden, 

patenteret simultant af professor Jesper Wengel 

fra Københavns Universitet og professor Imanishi 

fra Osakas Universitet, Japan. 

I Danmark førte dette til dannelsen af biotekselskabet 

Exiqon som arbejder med diagnostik og research 

og senere til dannelsen af Santaris som arbejder 

med udviklingen af lægemidler baseret på LNAteknologien, 

primært inden for hepatitis, cancer, 


40 

stofskiftesygdomme og sjældne genetiske sygdomme. 

I november 2011 kunne Santaris præsentere 

lovende fase II-resultater vedrørende en LNA-baseret 

behandling af hepatitis C. 

På vej mod revolution 

Antisenseteknologi har, som det ofte er tilfældet 

med ny lægemiddelteknologi, vist sig meget mere 

vanskelig at overføre fra teori til praksis end først antaget. 

Mange har gennem mere end 20 år, og med 

begrænset held, forsøgt at udvikle antisense lægemidler, 

men takket være Jesper Wengels opfindelse 

af LNA-teknologien har Santaris nu patent på den 

teknologi, der forventes at kunne bringe antisense 

i mål. Henrik Ørum vurderer, at når det sker, vil det 

være en revolution for fremstillingen af lægemidler. 


2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

Billigere – bedre – hurtigere 

- Antisenseteknologien er naturligvis ikke løsningen 

på alt, men den vil være et rigtigt godt bud på en 

ny behandlingsform til et stort antal sygdomme der 

i dag er svære at behandle – eller hvor der slet ikke 

findes nogen behandling. 

Farma – biotek Biotek – biotek Gennemsnitsværdi 

LNA-antisense lægemidler har også en specielt berettigelse 

i relation til de såkaldte sjældne genetiske 

sygdomme, der er karakteriseret ved, at der kun er 

ganske få patienter, typisk nogle få tusinde worldwide, 

siger Henrik Ørum. Mod sådanne sygdomme, 

vil den relativt korte og billige udviklingstid for LNAlægemiddelkandidater 

være et væsentligt aktiv i forhold 

til den lange og omkostningstunge udviklingsproces 

for traditionelle lægemiddelkandidater, der 

Danmark ligger som nr. 3 i Europa målt på 

en potentiel ’allianceværdi’ (BioDollars) 

0 0 

England Irland Danmark Holland Tyskland Belgien Sverige Frankrig Schweiz Israel Østrig Italien 

KIlde: Ernst & Young, Windhover Information, MedTRACK, Bioworld og selskabsnyheder via NewsAnalyzer Chart, 2009. 

400 

350 

300 


200 

150 

100 

50 

Millioner Euro

typisk ikke vil være kommercielt bæredygtig. 

Den ’gamle’ model for udviklingen fra ide til fase-I 

varer typisk 4-5 år. Vores udvikling af lægemiddelkandidater 

kan gennemføres fra idé til klinik på 

18-24 måneder. Og tiden er vigtig. Vi har desuden 

en slags ’stordriftsfordel’, idet mange af de centrale 

egenskaber ethvert lægemiddel skal have, er oversættelige 

fra det ene LNA-lægemiddel til det næste. 

I små molekyler kan man ikke på samme måde lære 

fra det ene til det næste. Vi har en langt større grad 

af forudsigelighed. En anden meget væsentligt 

fordel ved at fremstille lægemidler på denne måde 

er, at processen overvejende er ens fra gang til gang, 

siger Henrik Ørum, og tilføjer: 

Hvis man ser på antisense med de briller som den 

farmaceutiske industri har på, tilfredsstiller antisenselægemidler 

i princippet alle de krav, man har til 

et lægemiddel: 

• Vi kan behandle langt flere sygdomme end det er 

muligt at behandle med traditionelle metoder. 

• Vi har en hurtig og billig discoveryfase 

• Vi har en stor grad af forudsigelighed i farmakologiske 

og toksikologiske undersøgelser 

• Vi har samme fremstillingsproces for alle lægemidler. 

Stadig på vej 

Men endnu er LNA-antisense ikke i mål – og der 

venter et stort arbejde forude, før man når dertil. 

- Vi er kommet langt, både med vores egne programmer 

og i de mange programmer, hvor vi arbejder 

sammen med partnere. Vi har samtidig haft held 

til at skabe bred interesse i lægemiddelindustrien for 

det vi arbejder med. Jeg håber og tror, at vi og vores 

partnere vil kunne tage LNA til målstregen i løbet af 

relativt få år. 

Santaris har seks projekter i klinisk udvikling: 

3 i cancer 

2 i stofskiftesygdomme 

1 i virale sygdomme, hepatitis C 

Svaret på alle drømme 

Teorien om antisense, at man kunne bruge syntetisk 

DNA til at lukke for messengerRNA, blev født i 

1978 – og var umiddelbart svaret på alle drømme. 

Siden da har der været arbejdet intenst på, at finde 

vejen til at få det til at virke. Det viste sig at være ret 

vanskeligt – det ser meget nemt ud, men det er det 

ikke. 

LNA i antisense 

Ideen med at benytte oligonukleotider til at 

forhindre syntese af proteiner der er involveret i 

sygdomme er blevet benævnt “antisense terapi”. 

Antisenseeffekten opnås ved, at oligonukleotider 

binder sig til mRNA og derved forhindrer syntesen 

af peptidet. Antisense er for øjeblikket ved at 

vinde frem som en vigtig og konkurrencedygtig 

måde, hvorpå man kan udvikle lægemidler. 


HO 

OH 

O 

O 

Base

42 

Ideerne skal ud og arbejde 

Interview med Ulla Brockenhuus-Schack 

Seed Capital investerer bl.a. 

i udvikling af lægemidler og 

medico-teknologi. Men det er 

blevet svært at rejse kapital til 

nye projekter – og for investorerne 

er spørgsmålet efterhånden: 

tør vi – kan det betale sig. 

For nye projekter og entreprenører 

– inden for især biotek – er 

det blevet mærkbart vanskeligere 

at rejse den nødvendige kapital; 

i modsætning til for omkring 

10- 12 år siden, da biotek var 

alles darling. Nu er midtvejskrisen 

indtrådt. For mange biotekvirksomheder 

er det endnu for 

tidligt at se, om de klarer den, for andre er resultatet 

desværre tydeligt, det gik ikke. Den slags sætter sine 

spor og tidens almindelige afmatning mærkes også 

i branchen. 

Managing partner i SEED Capital Danmark Ulla 

Brockenhuus-Schack stikker en vittighed ud og siger: 

Det var aldrig gået i it! Og med det mener hun, det 

Ulla Brockenhuus-Schack 

Managing Partner SEED Capital 

er blevet for tungt og for dyrt 

at udvikle, især lægemidler, fra 

præklinik til færdigt produkt. Risikoen 

er alt for høj, lønningerne er 

for høje og det tager for lang tid. 

- Det samlede antal patenter og 

spin-outs fra de danske universiteter 

er for lille – det skyldes ikke 

mindst manglende prioritering af 

kommercialiseringsmuligheder i 

forskningsindsatsen. For de forskere, 

der vil gøre karriere tæller 

det mere at publicere; og mange 

er utilbøjelige til at forlade et sikkert 

og velbetalt job, for en usikker 

fremtid som iværksætter, siger 

hun. Ligeledes oplever de iværksættere, der tager 

springet ud i venturefinansieret iværksætteri, at der 

er mangel på kapital, og frustrationerne er store, når 

gode data ikke nødvendigvis kan rejse nye penge til 

at gå videre til næste fase, siger hun og fortsætter: 

- Derfor skal vi skabe bedre balance mellem risk & 

return for dem, der tør være iværksættere. 

Ulla Brockenhuus-Schack, Managing Partner i SEED Capital 

Ulla Brockenhuus-Schack startede sin karriere som medstifter af butikskæden Street Fashion og efter sin MBA 

fra Columbia Business School i 1988 begyndte hun som konsulent I McKinsey & Company. I 1996 kom hun 

til Egmont, hvor hun havde diverse lederstillinger i bl.a. Nordisk Film, hvor hun var med til at stifte IO Interactive, 

der producerede det populære Hitman spil. Derefter var hun med til at stifte en af Danmarks første 

seriøse webbutikker Harburi.com. I 2004 satte hun sig for bordenden i den nystiftede venturefond SEED 

Capital. Udover bestyrelsesposter i et antal af de virksomheder SEED Capital har investeret i, er Ulla bestyrelsesmedlem 

i Mary Fonden, Oticon Fonden og Tivoli.

- Hvis man ville tale om en sko, der trykker for 

aktørerne i denne branche, vil jeg sige, at skoen 

trykker flere steder. Det er blevet svært at tiltrække 

venturekapital til danske Life Science projekter, 

fordi vi ikke i tilstrækkelig grad har vist, at de er 

gode til at tjene penge. Vi er ikke dygtige nok til at 

ryste posen og gå nye veje, og der er et stor behov 

for at re-tænke den traditionelle funding inden for 

biotek. 

- Jeg tror, der er meget man kunne vælge at gøre 

anderledes. Ikke mindst bliver vi nødt til at se på, 

hvordan man kan reducere omkostningerne i hele 

udviklingen. Det er alt for dyrt: 

- Lønningerne er for høje, processerne er for dyre 

og det tager for lang tid. 

Seed Capital blev dannet i 2001 og har arbejdet 

med finansiering af udviklingen af lægemidler og 

medicotekniske-produkter som det ene ben og 

it-projekter som det andet. En af succeserne er det 

danske biotekvirksomhed Survac, som blev opkøbt 

af Merck A/G. 

Gennem nåleøjet 

SEED Capital skyder venturekapital ind, når projekterne 

er vejet og fundet egnede, og det er ikke 

nemt at komme gennem nåleøjet. 

- Vi ser på, om et projekt passer til vores overordnede 

strategi. Et projekt skal helst indeholde et 

solidt forskningsresultat indenfor en indikation med 

god markedsattraktivitet; som minimum noget 

patenterbart. De projekter, vi finder, kommer typisk 

fra universiteterne, fra læger på hospitaler, eller fra 

to-tre uafhængige iværksættere, der er gået sammen, 

siger Ulla Brockenhuus-Schack. 

Lokal tilknytning 

SEED Capital’s arbejdsområde er Danmark og 

Sydsverige, som udgør en naturlig base for både 

danske og svenske investorer. 

- Et andet led i vores investeringsstrategi er, at projekterne 

gerne må have en stærk lokal forankring 

enten i de akademiske miljøer, eller i industrien. Det 

giver god mening for os, at forsætte derfra. Endelig 

ser vi på kapitalbehovet, og hvor langt ansøgerne 

er i projektet. For lægemidlerne ser vi helst, at de 

har proof of concept, hvorefter vi vil forsøge at 

funde dem til fase IIa, hvor vi kan vise, at de virker 

som forudsat. 

For dyr og tung 

En væsentlig forudsætning for at modtage finansiering 

er, at de første resultater viser sig i løbet af en 

overskuelig periode, men det er ofte problematisk 

at nå dertil inden for den finansiering, der er til 

rådighed. 

- Vi kan se, at den traditionelle model for at lave 

lægemidler er for dyr og for tung. Vi investerer i 

den første udvikling af lægemidlet og håber, at 

andre kapitalstærke virksomheder køber projekterne 

og gør dem færdige til markedet. Som tidlig 

investor kan vi tage projekter med lavere kapitalbehov 

under vores vinger. Derfor tør vi også tage 

one-product companies ind. De behøver ikke at 

have en tung pipeline. Tit foregår udviklingsarbejde 

i en slags virtuelle selskaber uden ansatte, hvor der 

sidder en projektleder som en edderkop i midten 


44 

og in-soucer al arbejdskraft i forbindelse med udviklingen. 

- På den måde kan man tage ekspertviden ind og 

ud, når man skal bruge den. Det giver en umiddelbart 

højere timepris, men færre omkostninger, 

og dermed kan man klare udvikling med et lavere 

kapitalbehov, forklarer hun. 

Udstyr og hjælpemidler 

Seed Capital arbejder også med finansieringen af 

såkaldte medicotekniske produkter eller medicinsk 

udstyr. Det er bl.a. apparater og udstyr til klinikker 

og hospitaler samt udstyr og hjælpemidler til patienter, 

som f.eks. sårbehandling. 

Antal bioteknologiske selskaber 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Indtil 1925 

1925-1950 

- Vi kan godt lide at investere i medicotekniske 

projekter; de er ikke så tunge kapitalmæssigt, og 

der kommer super gode ideer fra området. Jeg kan 

f.eks. nævne ’Observe’, et digitalt overvågningssystem 

til måling af urinmængder. Et fantastisk spændende 

produkt, hvor opfinderne nærmest er væltet 

over ende. ’Observe’ kan måle afgivne urinmængder 

hvert minut, og kan spare meget arbejdstid for plejere 

og læger. Et digitalt foot print af målingerne kan 

desuden meget nemmere indarbejdes i en patientjournal.. 

Et andet medicoteknik projekt, som tegner 

godt, er Reapplix – et sårhelings-produkt baseret på 

patienternes eget blod. Et slags biologisk plaster, 

som har vist fremragende egenskaber ved heling 

af fodsår hos diabetikere, siger Ulla Brockenhuus- 

Schack, og tilføjer: 

Antal nye bioteknologiske selskaber etableret i Danmark 

1951-1975 

1976-1985 

1986-1990 

1991-1995 

1996 

1997 

1998 

1999 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010 

2011 

Kilde: DANSK BIOTEK

- Men vi har selvfølgelig stadig fat i traditionelle, 

klassiske biotekvirksomheder, der udvikler lægemidler, 

f.eks. cancermidler. Men vi er meget forsigtige, 

fordi der er så få penge i markedet til projekter, der 

endnu er i den prækliniske fase. Der er ikke kø for 

at funde de projekter – og de er ikke nemme at vurdere. 

Derfor er den hjælp, vi får fra branchen meget 

velkommen. 

- I SEED Capital har vi mange skarpe øjne, der hjælper 

os. Vi møder stor imødekommenhed og venlighed, 

hvor mange specialister gerne deler deres viden 

med os, når det drejer sig om at vurdere tidlige 

projekter. Jeg tror, de gør det af kollegial venlighed 

og faglig nysgerrighed. Det er af stor værdi for os. 

Antal bioteknologiske selskaber 

200 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

1987 

1988 

1989 

1990 

Er SEED Capital nødvendig for at opretholde sunde 

forskningsmiljøer og udvikling i Danmark? 

- Der er nødt til at være træk i skorstenen, hvis der 

skal ske noget – især når man bruger så mange 

penge i Danmark på forskning. Derfor skal der pres 

på, så der kommer spin-outs ud af forskningsmidlerne 

– og det synes jeg ikke sker i tilstrækkeligt 

omfang. 

Der er heller ikke mange nok, der tør risikere job og 

løn for at prøve med et nyt produkt – og der er alt 

for få, der bliver rige af at tage risikoen. Hvis der var 

flere der blev rige af at forsøge, var der flere ville 

forsøge. 

Antal bioteknologiske selskaber i Danmark 

1991 

1992 

1993 

1994 

1995 

1996 

1997 

1998 

1999 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

Kilde: DANSK BIOTEK 


2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010 

2011

46 

Brændstof nok til at løfte en raket 

Interview med Martin Bonde 

EpiTherapeutics er et lille, ungt 

biotekfirma – højt specialiseret 

inden for epigenetik. Det er videnskaben 

der tæller, men det 

er kampen om pengene, der 

tager en god bid af tiden. 

Martin Bonde, CEO i EpiTherapeutics, 

forsker og serieentreprenør, 

har været med til at starte adskillige 

små og mindre biotekselskaber, 

og har som mange af sine 

kolleger i branchen et stort ønske 

om at være med til at udvikle banebrydende 

lægemidler til gavn 

for patienter i hele verden – også 

til gavn for den danske økonomi. 

- Lægemiddeleksporten er den største eksportindtægt 

for Danmark. Farmaeksporten er steget med 

15-20% i de seneste år, det er da superflot! Derfor 

skal vi sørge for at succesen fortsætter. Udfordringen 

er jo, at vi i Danmark ikke er meget for at satse 

elitært. Det er tit for småt og for sent, det vi kommer 

med her i Danmark, siger Martin Bonde. 

Martin Bonde 

Direktør, Epitherapeutics 

Martin Bonde har været i branchen siden 1992 og 

har været direktør i adskillige små biotekvirksomheder 

med alt fra én mand til 45. 

Hurtigt ud af vinduet 

- I EpiTherapeutics startede vi 

også med én mand, det var mig. 

Vi blev stiftet i oktober 2008 af 

en gruppe forskere med professor 

Kristian Helin i spidsen. Seed 

Capital og Novo Seeds investerede 

et mindre beløb, og vi skulle 

forsøge at vise at forskernes idéer 

holder. 

I dag er vi 16 mand i her Danmark, 

og har syv på kontrakt via 

en CRO i Canada. 

Opskriften på succes er – ikke 

uventet – den gode idé og 

kapital. 

Find flyvehøjden 

- Når man vil starte et lille, nyt biotekfirma skal man 

først finde ud af hvad flyvehøjden er for den idé 

man har; kan den blive til noget rent forretningsmæssigt 

– og hvor hurtigt kan man nå til det første 

exit window, det første niveau, hvor man kan sælge 

sit biotekfirma, siger Martin Bonde. Og hvad koster 

det at komme dertil? Det drejer sig naturligvis om at 

være så omkostningseffektiv som muligt. 

Martin Bonde, Ph.D, B.Comm. 

Martin Bonde er direktør i Epitherapeutics og er serieentreprenør. Han har startet og ledet flere bioteknologiske 

selskaber i Danmark og USA. (bl.a. Aros Pharma, NatImmune, Combio, CelTor, Torsana Biosensor).

Fra 0 til 100 på 10-12 år 

For EpiTherapeutics vedkommende var det en forskergruppe 

på Københavns Universitet, der havde en 

idé som førte til dannelsen af EpiTherapeutics – og 

når man starter en ny biotekvirksomhed starter man 

helt fra 0. 

- Og man skal vide, at der ofte er en tidshorisont 

på omkring 10-12 år, før man kan forvente at få et 

lægemiddel på markedet, siger Martin Bonde. 

- Vi skal skaffe brændstof nok til at løfte raketten så 

vi kan komme hen til det første exit window, eller i 

hvert tilfælde vise, at vi er godt på vej, så vi kan rejse 

flere penge. 

- For en biotekvirksomhed handler det om, hvordan 

vi bedst kan udvikle vores idé til en mere håndgribelig 

størrelse, som kan sælges videre og bringe 

penge til investorerne. Men det er jo væsentligt at 

bemærke, at fordi processen typisk strækker sig 

over længere tid, kan omverdenen jo ha’ ændret sig 

undervejs. 

Vi skal være særligt gode 

- Vi forsøger hele tiden at rejse penge ved at overbevise 

om at vi er gode, de bedste faktisk. 

- Og på samme måde undersøger vi hele tiden 

muligheden for at lave aftaler om samarbejder med 

farmavirksomheder overalt i verden. Den aftale vi 

fik i 2010 med Abbott, betyder rigtig meget for os i 

relation til at bygge firmaet op, siger Martin Bonde 

og fortsætter: 

- Som lille firma skal vi vise en helt unik forståelse 

af epigenetik og onkologi. Vi skal demonstrere, at 

vi har en større og mere specialiseret viden end de 

store farmaselskaber selv har. 

- Vi bliver nødt til at have en unik styrkeposition og 

vide mere end de store. Vi skal have en større indsigt 

på et bestemt område. Og det er jeg ikke i tvivl om, 

at vi har. 

Andre på samme bane 

- Vi regner med, at der er to amerikanske biotekfirmaer, 

som arbejder med at udvikle lægemidler 

inden for samme område som os, og det er jo også 

et vilkår; man er sjældent alene om den gode idé. Vi 

tror, at vores videnskabelige afsæt er mindst lige så 

godt som deres. Man bliver nødt til at tro på, at det 

bliver til noget – ellers kan man ikke motivere den 

gejst, som er nødvendig for at fuldføre projektet, 

siger Martin Bonde. 

EpiTherapeutics projekt 

I EpiTherapeutics har vi en basal viden om et helt nyt 

område inden for cancerforskningen, og er førende 

inden for dette område. 

EpiTherapeutics arbejder med epigenetik – som er 

kendskabet til hvilke biokemiske mekanismer, der 

lagrer biologisk information, som kan nedarves, 

ligesom DNA kan nedarves. For flere sygdomme 

kender vi de overordnede styremekanismer til, hvordan 

enzymer spiller sammen – hvornår det bliver 

til sygdom, og hvordan man kan påvirke generne i 

cellerne. 


48 

Vi anvender den bedst mulige biologiske indsigt inden 

for udvikling af små molekyler, som kan stoppe 

de enzymer, som i disse sygdomme gør noget ‘forkert’ 

– udvikler kræftceller i bryst og prostata. Vores 

target er det sygdomsfremkaldende enzym, som vi 

vil stoppe med et lille molekyle. 

Professor Kristian Helin, som var en af stifterne, er 

direktør på BRIC (Biotech Research & Innovation 

Center), som i dag har over 200 forskere ansat. Vi 

har ansat seks forskere fra BRIC i Epitherapeutics. De 

er alle Ph.D., og har en tung onkologi og epigenetikbaggrund. 

Vores styrke er, at vi har en helt unik 

forståelse af ’vores’ sygdomsområde. 

Fantastisk afsæt 

- Dansk biotek har et fantastisk afsæt til at blive en 

rigtig stærk og levedygtig industri. Vi har en god 

lang historik på området; vi har de store ’gamle’ 

virksomheder Novo Nordisk, H. Lundbeck, LEO 

Pharma, m.fl. Det er et perfekt udgangspunkt, at 

vi har kombinationen af traditionel farmaindustri 

og robust bioteknologisk forskning på universiteterne. 

Og efterhånden er der også en række erfarne 

biotek-ledere, som kender til det specielle håndværk 

det er at drive et biotekselskab. Så idag har vi de 

relevante kompetencer i Danmark. 

Men der skal mere til for at bevare den position og 

det mulige afsæt til en dynamisk fremtid for dansk 

biotek, mener Martin Bonde. 

Gør som Arnold 

- Der er brug for alt, der lugter af likviditet i biotek. 

Det kunne være offentlige investeringer som man 

ser i Californien. Arnold Schwarzenegger*, af alle, 

en republikansk guvernør, brugte offentlige midler 

til stamcelleforskning. Og det var et meget klogt 

træk. Hvis der ikke er grundforskning et sted, altså 

også her i Danmark, så kommer vi til at mangle det 

brændstof der skal til for at lave de bedste biotekselskaber. 

Vi skal blive bedre 

- I Danmark skal vi være meget bedre til tage projekter 

og ideer fra universiteterne og kommercialisere 

dem. Vi skal blive rigtigt gode til det håndværk der 

skal til for at skabe værdi ud fra forskning. Det er 

en relativt kompliceret proces med mange løse og 

bevægelige dele at starte et biotekselskab. Men så 

meget desto større grund er der til, at vi anstrenger 

os for at styrke vores kompetencer på det område 

– netop da det er vanskeligt, så vil det være meget 

svært at konkurrere med for de økonomier der idag 

buldrer frem, primært Kina og Indien, som idag scorer 

rigtig mange arbejderpladser indenfor biotek. 

* Den amerikanske guvernør Arnold Schwarzenegger bevilligede i oktober 2004 hele $ 3 milliarder til stamcelleforskning. 

Begrundelsen fra Schwarzenegger var, at Californien ikke havde råd til at vente/undlade med at støtte denne meget vigtige forskning for 

fremtidig sygdomsbehandling. Hvis ikke der blev investeret i forskningen, så ville der mangle det nødvendige udgangspunkt for at skabe 

vækst i stamcellebaserede biotekselskaber og dermed skabe velstand i Californien.

Kalkuleret befolkningspopulation i alderen 60+ i USA 

Millioner mennesker 

% total 

befolkning 

Væksten i lægemiddelmarkedet drives fortsat af den aldrende befolkning 

Den amerikanske befolkning 

bliver ældre... 

49,7 

2005 

13 

56,9 

2010 

15 

CAGR*=2,7% 

65,6 

2015 

* Amerikansk befolknings vækst forventes at være 0,8% p.a. 

mellem 2005 og 2025. 

** Det antages at receptpligtige lægemidler er dobbelt så dyre. 

Totalt for det amerikanske marked er det 250 millioner USD. 

KIlde: IMS; U.S. Census Bureau 

- Derfor skal Danmark satse på projekter med en 

relativt høj grad af kompleksitet. Vi skal skabe 

grundforskning, der kan blive til kommercielle 

succeser, som skaffer penge til landet og på sigt 

arbejdspladser. Den berøringsangst, der er for at 

blive kommerciel, må væk fra universiteterne og fra 

politisk tankegang. 

16 

75,5 

2020 

18 

84,7 

2025 

21 

Age 

...og dette er årsagen til den 

uforholdsmæssige andel af det 

totale antal udskrevne recepter 

> 60 

< 60 

Udskrevne receptpligtige midler i 2004 

100% = 

ca. 300 millioner 

mennesker 

% USA 

befolkning 

3,5 mia. 

recepter 

% recepter 

ca. 250 

mia. USD 

% value 

- I Danmark er vores styrkeposition jo, at vi har en 

bestående farmaceutisk industri med mange højt 

uddannede mennesker – og biotekindustrien bør i 

høj grad være et indsatsområde, siger Martin Bonde. 


50 

Styrken i dag er mangfoldigheden 

Interview med Poul R. Rasmussen 

Det er en god idé, at den 

etablerede farmaceutiske 

industri kan overtage bæredygtige 

projekter fra de små 

virksomheder 

LEO Pharma er den ældste lægemiddelvirksomhed 

i Danmark. 

Den blev etableret for mere end 

100 år siden og hed oprindeligt 

Løvens Kemiske Fabrik. I dag er 

den højt specialiseret i fremstillingen 

af lægemidler til behandling 

af hudsygdomme. 

Bestyrelsesformand og tidligere 

forskningschef Poul R. Rasmussen 

ser mange muligheder i 

samspillet med de små og mindre biotekvirksomheder- 

Det er en god idé, at den etablerede farmaceutiske 

industri kan overtage bæredygtige projekter 

fra de små virksomheder, for der er jo ingen af de 

små virksomheder, der på egen hånd kan skaffe de 

mange, mange penge det koster at få et produkt på 

markedet. Desuden er risikoen for at det ikke lykkes 

stor, siger Poul R. Rasmussen. 

Poul R. Rasmussen 

Bestyrelsesformand, LEO Pharma 

Hvad kan industrien gøre for at 

interagere med biotek? 

- Vi kan måske bidrage, så 

universitetsforskerne får tid til at 

finde ud af, hvordan de omsætter 

en idé til et projekt. I den 

proces har de brug for fornuftig 

rådgivning – og hvis man kan 

koble fornuftig rådgivning med 

seed kapital, kan man skabe 

gode miljøer for udvikling af nye 

gode projekter. 

LEO Pharma’s rugekasse 

- Vi forsøgte for 10 år siden at 

skabe sådan en rugekasse, ’LEO 

Incubator’, kaldte vi den. Vi 

påtog os alt det administrative 

besvær for forskerne, og vi tilknyttede rådgivere. 

Vores drejning var, at det skulle ende med noget, 

der var interessant for LEO Pharma, og det begrænsede 

udvalget af brugbare projekter. Det blev kun til 

danske projekter, men det kunne have været flere, 

også ikke-danske. Vi arbejdede med projektet i 3-4 

år, og så lukkede vi det i god ro og orden, fortæller 

Poul R. Rasmussen. 

Poul R. Rasmussen Bestyrelsesformand LEO Pharma 

Poul R. Rasmussen, Ph.D og kemiingeniør, er bestyrelsesformand for LEO Pharma og for bestyrelsen for LEO 

Fonden. Han kom til LEO Pharma i 1974 og blev leder af Den Kemiske Forskningsafdeling i 1984. Syv år 

senere, i 1991, blev han udnævnt til Executive vice President for Forskning og Udvikling, og havde den stilling 

indtil 2007. 

Poul R. Rasmussen er formand for Institutrådet for Seruminstituttet og medlem af direktionen i Bioneer.

I dag har LEO store vortemælkmarker i Australien. 

Lukningen af ’rugekassen’ førte dog ikke til, at LEO 

Pharma opgav at finde nye produkter og samarbejdspartnere 

blandt de mindre biotekvirksomheder 

– tværtimod. 

- Vi fortsatte med at være på udkig efter biotekselskaber, 

som er interessante for vores forretningsmodel. 

På den måde fandt vi Peplin, en australsk 

biotekvirksomhed, hvor forskerne satte sig for at 

finde ud af, hvorfor en bestemt urtemedicin virkede 

på skader på huden. 

Vortemælksmarker i Australien 

- Planten hedder vortemælk på dansk, og de 

australske forskere undersøgte, hvad det aktive stof 

i planten var og opfandt en metode til at udtrække 

og oprense det. De nåede så langt som til at igangsætte 

kliniske fase-III forsøg, men så slap deres kapi- 

tal op. Vi havde haft dem i kikkerten et stykke tid og 

opkøbte firmaet og dermed projektet. Vi ansatte de 

dygtige hoveder, der havde stået for udviklingen af 

produktet. Det var en lykkelig exit for opfinderne af 

dette spændende stof. Vi lancerer snart et produkt 

til behandling af solkeratoser, der er et forstadie til 

hudkræft, som især forårsages af stråler fra solen. 

For de mennesker, der har gjort denne opdagelse, 

er det jo en utrolig god historie. I dag har vi store 

vortemælkmarker i Australien, men da man heldigvis 

kan høste tre gange om året, begrænser det trods 

alt hektarforbruget, fortæller Poul R. Rasmussen. 

For LEO Pharma er det ikke en særlig værdi, at stoffet 

udvindes af en plante, og produktet har intet 

med naturmedicin at gøre. Produktet er skabt af en 

nysgerrig og innovativ tankegang, som kan omsættes 

i et effektivt præparat. 

På skærpet udkig 

- Peplin er jo ikke den eneste biotekvirksomhed, 

der har opnået gode resultater. Vi holder øje med, 

hvad der arbejdes med rundt om i verden. Det har vi 

en hel afdeling til. LEO Pharma er inde i et snævert 

sygdomsområde, så vi må orientere os bredt overalt 

for at finde egnede projekter til vores portefølje. 

Vil de små biotekvirksomheder fremover være vigtige 

for LEO Pharma? 

- Det vil de! Vi har naturligvis vores egne forskningslaboratorier, 

og vi er innovative, men også mere 

strukturerede. De små virksomheder er ikke så bundne, 

og de udgør et væsentlig lagt af boblere, hvorfra 

gode idéer kan boble op til os – og vi kan bidrage 

med kapital, når projekterne kan bære det. 


52 

- De små biotekvirksomheder har tilført både grøde 

og dynamik til miljøet, og ikke mindst demonstreret 

for de kolleger, der sidder på universiteterne, at det 

kan lade sig gøre at føre en idé ud i livet, siger Poul 

R. Rasmussen og tilføjer: 

- Jeg synes ikke som sådan, at de små biotekvirksomheder 

har højnet niveauet i branchen, men de 

har tilføjet en ny dimension. Da jeg kom ind i branchen, 

måtte man selv frembringe og udvikle alle de 

gode ideer. Nu er der i 100-vis af små virksomheder, 

som kommer med ideerne. Det er en helt ny måde 

at drive forretning på. Vores chance for at komme 

i mål med et produkt er blevet større på den led. 

Omvendt er det så blevet så meget mere besværligt 

at få et produkt godkendt. 

Styrken er mangfoldighed 

For Poul Rasmussen er styrken netop, at der er 

mange små dynamisk tænkende og fleksible virksomheder. 

Svagheden 

Er konkurrencen om kapital. 

- Der skal naturligvis være en vis konkurrence, men 

lige nu er det meget svært. Udvikling af lægemidler 

er blevet så kostbar, at der også er en risiko for, at 

de mindre sygdomme ikke tilgodeses i forskningsmiljøerne. 

Risikoen for vores forskning og udvikling 

af lægemidler her i landet er, at man ikke har den 

tidlige kapital, som man f.eks. har i USA, men ellers 

synes jeg, at man har de vilkår, man skal have her i 

Danmark, siger Poul R. Rasmussen. 

Ny vækststrategi i LEO Pharma 

LEO Pharma vedtog i 2009 en ny strategi for selskabet 

og markerer sig i dag som specialist i behandling 

af hudsygdomme. 

- Vores vækststrategi er en strategi, som bringer virksomheden 

videre indenfor det snævre område vi i 

dag koncentrerer os om. Vi lægger nu hovedvægten 

på hudsygdomme, og som en konsekvens af denne 

indsnævring af vores interesseområde er det vigtigt, 

at LEO Pharma er til stede over hele verden 

Tæt kontakt til patienterne 

- Det karakteristiske ved hudsygdomme er, at patienterne 

er meget opmærksomme på deres sygdom. 

Derfor har vi tæt kontakt til patienterne for at 

høre, hvad de ønsker af deres behandling. Input 

fra patienterne er vejledende for, hvad LEO Pharma 

vil udvikle. Det er en kontinuerlig proces, som vi vil 

fastholde. 

Med nye biotekmetoder kan vi udvikle vores produkter 

mere målrettet, f.eks. kan vi arbejde med kunstig 

hud i udviklingen af nye præparater. Vi kan også 

arbejde med bl.a. biomarkører og biologicals, injektioner 

som indvirker på immunsystemet. Der har 

bioteknologien i høj grad spillet ind for udviklingen 

af vores produkter, siger Poul R. Rasmussen.

Fra forskning til forandring 

Interview med Lene Lange 

Offentlig forskning skal sikre, 

at vi er parate til at lave højrisikoforskning, 

for vi har en 

forpligtelse til at tilvejebringe 

morgendagens løsninger og 

perspektiver. Viden skal ud og 

bruges i samfundet. Vi skal 

stimulere samfundet. 

Professor Lene Lange ryster ikke 

på hånden, når hun bliver bedt 

om at definere, hvad forskning 

i Danmark skal bruges til. Forskningen 

skal forandre verden, og 

den offentlige forskning skal gå Lene Lange 

forrest og vise vejen til det nye. Forskningschef, Professor og 

Campusleder, Aalborg Universitet 

- Hvis vi kun tænker ”fra forskning 

til faktura”, ender vi med at 

kopiere de kommercielle virksomheder – det er ikke 

den offentlige forskningsopgave, siger hun. Vi skal Hun forklarer: 

samarbejde, men ikke udfylde samme rolle. 

- Forskning til forandring kan vise os alle, hvad vi 

bruger vores offentlige forskningspenge til. Og vi er 

faktisk ikke så dårligt kørende i 

Danmark. Det skal vi nurse om, 

men vi skal være obs. på, at vi 

er en del af den europæiske 

kontekst, og generelt er Europa 

langsom til at gøre brug af den 

ny viden, vi udvikler, til nye forretninger 

og løsninger for samfundet. 

Det skal vi blive meget 

bedre til. 

Men der er, ifølge Lene Lange, 

også en hel del mere, vi kunne 

blive langt bedre til i Danmark, 

blandt andet at begynde at 

arbejde mere på tværs og gøre 

offentlige midler nemmere 

tilgængelige for forskere og 

projekter. 

- Der er grundlæggende tre mulige finansieringskilder 

for forskning i Danmark. 

Lene Lange er forskningsdirektør og professor i bioteknologi på Aalborg Universitet 

og tillige campusleder på AAU-Kbh. – Aalborg Universitet København 

Lene Lange har via ansættelser på direktørniveau i både industrien og akademiske forskningsinstitutioner 

opnået omfattende erfaring inden for hele den forskningsbaserede værdikæde. Efter 20 år i Novo Nordisk 

og Novozymes blev Lene Lange i 2005 igen ansat i universitetsverdenen, først på Københavns Universitet 

og herefter fra 2008 på Aalborg Universitet som professor i Bioteknologi og forskningsdekan for det Natur-, 

Ingeniør- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet. I 2010 blev Lene Lange forfremmet til Forskningsdirektør på 

Aalborg Universitet. 


54 

• Basismidlerne som gives til at drive universiteterne 

• De statslige fonde som bestiller strategisk forskning, 

inden for områder defineret af staten 

• Erhvervsfondene, Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden, 

Villum Fonden, mfl. som gør, at vi 

kan få vitaminindsprøjtninger til forskningen, 

fordi erhvervsfondene er åbne for brede 

forskningsprojekter. Det er en robusthedsfaktor 

i dansk forskning 

Stærkt tre-ben 

- Jeg synes, at det er problematisk, at det lave niveau 

af basismidler, der er til rådighed som forskningsmidler, 

tvinger forskerne til at søge inden for de 

rammer, de kan få pengene i, selvom der er en lav 

succes rate – det giver ofte en zigzagkurs for forskningen 

og rigtig megen spildt arbejdsindsats. 

- Hvis vi tænker på de tre: 

Basismidlerne til universiteterne, 

de strategiske midler og erhvervsfondene 

som et tre-ben, er det tydeligt, 

hvor stærkt det kunne blive. 

Som eksempel nævner Lene Lange: 

- Ved den sidste regering gik energiforskningen ned. 

Nu er udbuddet til fødevareforskning ved at udløbe. 

Derfor er det godt, at det er muligt at hente andre 

midler – og det optimale ville være, at vi kunne 

samtænke og indtænke, hvordan de store erhvervsfonde 

kan supplere basismidlerne og de strategiske 

forskningsmidler, siger hun. 

Bedre dialog 

Lene Lange opfordrer til, at der kommer en bedre 

dialog mellem fondene og forskningsmiljøerne i 

Danmark, tilgængeligheden bør være større, fremhæver 

hun. 

- Vi må gøre vores forskningsmidler tilgængelige, 

så der ikke bindes så mange kræfter i at lave 

ansøgninger. Jeg opfordrer til, at vi får en bedre 

dialog mellem parterne. For erhvervsfondene ser 

jeg absolut dialog som en fordel. De kan forvente, 

at deres volumen vil stige. Det dejlige er jo, at vi i 

Danmark har private fonde, der er parate til at gi’ 

til en bred vifte af biotek i hele spektret, dvs. både 

til de industrielle projekter og til de farmaceutiske 

– og det er yderligere en grund til, at vi i forskningsverdenen 

bør starte med at tænke ny forskning på 

tværs – hvilken del af biotekverdenen skal samarbejde 

for virkelig at rykke? 

- Og det er jeg overbevist om, at vi kan. Jeg oplever, 

at alle fondene er interesseret i at samarbejde. Der 

har allerede været ét dialogmøde på tværs af hele 

fundinglandskabet, siger Lene Lange og fortsætter: 

Store udfordringer 

- Samarbejder på denne måde vil give en større 

sikkerhed for, at vi får den rigtige forskning i 

Danmark, så vi laver de vigtige opfindelser og de 

store nye erkendelser. De vigtige opfindelser skal 

gøres inden for det, vi globalt beskriver som ’major 

challenges’. 

’Major challenges’ er bl.a.: Hvordan skal vi brødføde 

verdens befolkning, udnytte vores natur-ressourcer 

bedre og udvikle nye midler mod livsstilssygdomme 

og antibiotikaresistens?

Grundforskning i anvendelse 

For Lene Lange er de tre store områder inden for 

biotek: landbrug/fødevarer, farma og industriel biotek 

ikke adskilte områder, men nødvendige partnere, 

der med fordel kunne arbejde tættere sammen for 

at kunne se og tænke nye koncepter. 

- Jeg tror, vi skal være hurtigere til at se nye koncepter, 

men vi går i hver vores verden. Her på Aalborg 

Universitet laver vi en ny uddannelse i bæredygtig 

biologi. Vi vil uddanne forskere, der ser sammenhænge 

mellem forskellige biologiske systemer, og 

slår bro mellem forskellige områder, kemi, nanoteknik, 

ingeniører, etc. Universiteterne skal gå foran 

ved at skabe basal biologisk forståelse (f.eks. inden 

for biologisk produktion) netop ved at se på tværs. 

Lige nu er det folk med ens baggrund, der arbejder 

i laboratorierne. Vi er nødt til at lade os inspirere på 

tværs, siger Lene Lange, og fortsætter: 

Frigør potentialet 

- Jeg er sikker på, at vi vil få hurtigere løsninger i 

tværfaglige teams. 

- Vi skal samtænke for at optimere, hvad vi får ud 

af de penge, vi får fra fondene, i stedet for at rende 

zigzag for at kradse penge ind. Vi skal arbejde på 

tværs af siloerne inden for biotek, særlig indenfor 

energiområdet – for at sikre nye gennembrud på 

det biologiske område. Og vi skal være gode til at 

indtænke bioteknologi samfundsmæssigt. Vi kan få 

hurtigere effekt og brug af ny viden ved at involvere 

både biologi, kemi, ingeniørvidenskab, nanoteknologi 

osv. til at frigøre potentialet. 

- Det er det, der samler det hele for mig. Vi skal 

bringe nybrud i grundforskningen frem til anvendelse, 

siger Lene Lange. 

Forkerte succeskriterier 

For Lene Lange er et aktuelt problem, at der i succeskriteriet 

for mange forskere i Europa ikke indgår 

et ønske om at omsætte viden til fremskridt for 

verden. Ambitionerne rækker til at publicere. Og det 

er vigtigt og nødvendigt, men ikke nok, understreger 

hun. 

- Vi skal blive bedre til at trykprøve nyt videnspotentiale 

via opskalering og der skal være innovationsmidler, 

så man kan få midler til at køre videre med at 

udvikle ny viden – også i samarbejde med vækstøkonomilandene. 

Innovation er nu med ’Horizon 

2020’ kommet på dagsordenen i Europa, men det 

skal være mere end ord. Vi er nødt til at tage det 

alvorligt. Danmark skal hæve niveauet, og vi skal 

kombinere offentligt og privat samarbejde til samfundsmæssigt 

anvendelse. Der er brug for ny viden 

inden for biotek alle vegne helt ud i de danske kommuner, 

bl.a. til opfyldelse af klimamål og omsætning 

af biomasse til meget mere end energi. 

Største fjender 

På spørgsmålet: Hvad er det danske forskningsmiljøs 

største fjender? griner Lene Lange. 

- Fjender … ha, ha sjovt udtryk. Det kan jeg godt 

lide. 

- Det er, at vi er for langsomme til at bruge ny viden, 

så værdien fra forskningen ikke bliver synlig for 

almindelige mennesker – og når den ikke er det, 


56 

er der ikke basis for politikerne til at give penge 

til forskningen. Vi skal skynde os at komme med 

synlig og anvendelig viden, så det kan føre til synlige 

midler. Forskning er en investering. Vi skal vise, at 

det kan betale sig. 

Rank 

27 

61 

62 

123 

140 

141 

180 

181 

233 


265 

270 

293 

305 

Flere fjender 

En anden fjende for forskningen er, ifølge Lene 

Lange, hvis Danmark bliver marginaliseret, fordi vi er 

for små eller for langsomme. 

Top 15 danske virksomheder i EUs rangering af 

top 1.000 forsknings- og udviklingsvirksomheder i 2010 

Virksomhed 

Novo Nordisk 

Lundbeck 

Vestas Wind Systems 

Novozymes 

Grundfos 

DanFoss 

DONG Energy 

Danisco/Dupont 

William Demant 

GN Store Nord 

Bang & Olufsen 

LEGO 

Coloplast 

NKT 

KIlde: 2011 EU Industrial R&D Investment Scoreboard 

ICB Sector 

Phamaceuticals 

Phamaceuticals 

Alternative Energy 

Bioteknologi 

Industrial Machinery 

Industrial Machinery 

Oil & Gas Producers 

Food Producers 

Health care equipment & services 

Telecommunications equipment 

Leisure goods 

Leisure goods 

Health care equipment & 

Electrical components & equipment 

R&D Investment 


2010 

1.272.31 

385.28 

358.00 

156.07 

144.40 

141.44 

110.18 

109.50 

76.10 

61.06 

58.74 

57.57 

50.86 

46.51

- Det er især en risiko, hvis vi er for langsomme, så 

risikerer vi, at andre kan blive bedre til at bruge vores 

resultater end vi selv er. Det kan ske, hvis forskningsmidler 

bliver givet for detailstyret, så politikerne helt 

har bestemt hvilke teknologier, der skal forskes i og 

ikke identificerer hvilke opgaver, der skal løses via ny 

viden. 

Saver benene væk 

Som eksempel nævner Lene Lange afbrænding af 

biomasse i stedet for at udnytte den yderligere. 

- Et typisk eksempel er, at der opfordres til at 

brænde biomasse, når man kunne bruge den 

optimeret så vi får højværdiprodukter fra biomassen 

– og så kan vi brænde resten. Så ville vi få brugt det 

værdifulde plantemateriale optimalt, siger hun og 

fortsætter: 

- Det værste er, at man ikke får forsket i, hvordan 

man udnytter planternes potentiale, når man fra 

politisk side har bestemt at biomasse skal brændes. 

Hvis vi brænder det hele, saver vi benene væk under 

bioraffinerings-teknologiernes store potentiale. 

- Det er et eksempel på entydig fokus på én løsning, 

som ødelægger, at man kunne gøre det på en meget 

smartere måde, siger Lene Lange. 

Triumfer fra 25 år 

- Jeg synes, der er mange triumfer at fremhæve fra 

de seneste 25 år. 

- Det er en triumf, at Novozymes og Dong Energy er 

kommet frem som de første i verden med enzymer 

til 2. generation af bioethanol; det var ikke sket 

uden offentlige penge. Det er en succes, at de danske 

virksomheder sammen med offentlige penge var 

risikovillige. 

- For de strategiske forskningsmidler kan man f.eks. 

fremhæve Højteknologifonden (HTF), som har været 

gode til at spotte, hvor deres penge kan gøre gavn, 

f.eks. så HTF tidligt potentialet i en investering i 

micro-RNA som lægemiddel, som bl.a. er vigtig for 

cancermedicin. Det var flot set. 

- I mit område har folk med ypperligt talent investeret 

i forskning indenfor DNA, LNA og PNA – en indsats 

som førte til opstart af flere virksomheder. Det 

er gode eksempler på virksomheder, der er startet på 

basis af universitetsforskning. Yderligere er Danmark 

kommet langt med teknologier for vandrensning 

med mikroorganismer i denne tidsperiode. Og det er 

rart at se, at Kina og Indien har set, at Danmark er 

dygtig til at udvikle og bruge biotek til nye områder 

af industriel bioteknologi. Det er nok det område, 

hvor Danmark er bedst. 

Mod nye 25 år 

På vej mod de næste 25 år giver Lene Lange sit bud 

på, hvordan bioteknologien kan udnyttes og gavne 

Danmark, men også resten af verden, men en del 

forhindringer skal ryddes af vejen, før banen er 

køreklar. 

- Vi er for langsomme til at udnytte vores viden. Det 

er på høje tid, at vi udvider vores samarbejde med 

landbruget, de industrielle bioteknologiske virksomheder 

og universiteterne til nye værdikæder for 

planteafgrøder, siger Lene Lange og fortsætter: 


58 

- Det burde vi have været hurtigere til. Vi har været 

paralyseret af, at vi i Europa ikke har ønsket at bruge 

Genetisk modificerede organismer (GMO). Vi har 

ikke bragt vores viden effektivt i spil. Lige nu arbejder 

landbruget primært med de samme produkter, 

som det gjorde for årtier siden. 

- Biomasse konversion i nye bioraffinaderier, der skal 

producere erstatningerne for, hvad vi i dag får fra 

olieraffinaderierne, kan give afsæt til nye værdikæder 

til landbruget, men vi afvikler potentialet før, det 

er begyndt ved at brænde det – helt bogstaveligt. I 

dette smukke land burde vi lave højværdiprodukter 

både fra landbrugsafgrøder og fra de agroindustrielle 

spildstrømme. Så får vi plads til ikke at dyrke de 

magre blomsterrige jorde og give plads til biodiversitet 

og herlighedsværdi. Vi kunne være trendsættere 

mht. bioraffinering og nye værdikæder fra planter i 

hele verden. Og vi skal også gøre det for de andre; 

bioraffinerings teknologi er en uhyre relevant teknologi 

også for udviklingslandene, så de kan få mere 

værdi ud af de afgrøder de høster. 

- Vi skal komme til at forstå husdyrenes omsættelse 

af foderet så godt, at vi kan udvikle foder som husdyrene 

kan udnytte bedre – så vi kan frigøre arealer 

til at producere mad og til nye højværdiafgrøder. 

Hvis bare vi øgede husdyrenes udnyttelse af foderet 

med 10 procent, kunne vi brødføde flere mennesker. 

Husk, at for øjeblikket går ca. ¾ af al landbrugsjord 

til at producere dyrefoder! 

Viden er bedre end penge 

- Så mit håb er, at offentlig og industriel forskning 

frembringer viden, der er så vigtig, at vi i Danmark 

forbliver en relevant del af verden; og bruger vores 

viden også i den danske ulandsbistand. Viden er 

bedre end penge; en videnbærende bistand kan 

blive relevant også for Danmark, fordi, hvis vi leverer 

forskning, som fører til vækst, kan det senere blive 

til en samarbejds- og handelsplatform, og herved er 

vi i spil som del af en spændende vækstkabale hen 

mod mere bæredygtige løsninger. 

- Vores stærke kort er ny viden der kan give smarte 

og bæredygtige løsninger, som fører til jobs og samfundsmæssig 

værdi, siger professor Lene Lange.

Vi har en forpligtelse 

Interview med Peter Høngaard Andersen 

Hvorfor det er væsentligt, at 

repræsentanter fra den etablerede 

industri engagerer sig i 

universiteternes forskningsmiljøer? 

- Det er det, fordi vi har en forpligtelse 

til at sørge for, at vi har et 

uddannelsessystem, der uddanner 

rigtig gode kandidater. Af hensyn 

til os selv i industrien og af hensyn 

til Danmarks fremtid. 

- H. Lundbeck har hele tiden brug 

for gode kandidater – og derfor 

har vi også rigtig mange studerende 

til at arbejde hos os, fordi 

de tilfører ny og frisk tankegang. 

Desuden giver et flow af unge 

mennesker en god stemning. Som vejleder har jeg 

studerende, der har været involveret i innovationsprojekter 

og til at analysere eksterne samarbejder. 

I H. Lundbeck arbejder vi sammen med alle universiteter 

i Danmark. 

- Omvendt skal vi også, som aftagere af kandidater 

fra universiteterne, give udtryk for, hvad univer- 

Peter Høngaard Andersen 

Vicekoncerndirektør, 

H. Lundbeck 

siteterne skal undervise i, og 

hvad vi forventer af kandidaterne. 

Et universitetsmiljø kan være 

ret selvtilstrækkeligt, så det er 

vigtigt, at tilføre nye synsvinkler 

til miljøet. 

Symbiose 

- Der er p.t. megen fokus på, 

universiteterne skal være langt 

mere åbne og udadrettede. 

Og naturligvis er det nødvendigt 

med et samspil. Den højteknologiske 

industri, som H. Lundbeck 

tilhører, er afhængig af universiteterne, 

omvendt kan vi kan 

støtte universiteterne til at få 

øje på de ideer, de har, og 

bidrage til at få dem modnet 

og kommercialiseret. 

- Men siden vi fik den første forskerlov i 2001, er antallet 

af kommercialiserede patenter faldet – det er 

en uhensigtsmæssig udvikling. Årsagerne kan være 

mange, men det springer i øjnene, at patenterne nu 

ikke længere alene er forskernes ejendom, men skal 

deles med universiteter. 

Peter Høngaard Andersen er vicekoncerndirektør i H. Lundbeck 

Peter Høngaard Andersen var ansat i Novo Nordisk fra 1984 -1999 og kom til H. Lundbeck i 1999, hvor han 

fra 2003-2011 var ansvarlig for Forskningsområdet. Fra 2011 var Peter ansvarlig for External Scientific Affairs 

and Corporate Patents. Han har været involveret i opstart af en række biotekvirksomheder, Acadia Pharmaceuticals, 

Zealand Pharmaceuticals, Glycom og Epitherapeutics. Peter Høngaard Andersen var fra 2005-2012 

formand for bestyrelsen for Biotech Research and Innovation Center (BRIC) ved Københavns Universitet og 

har bestyrelsesposter i bl.a. Epitherapeutics, og the Research Directors Group i EFPIA. 


60 

Ingen incitamenter 

Hvad mangler der for at få opfindelserne ud? 

- For at få flere ideer ud at arbejde, skal man først 

og fremmest sørge for at have absolut topklasseforskning 

– og det har vi på nogen områder – der 

er grupper inden for bl.a. de biomedicinske og 

naturvidenskabelige områder, der er i verdensklasse 

og tilsvarende indenfor software og elektronik. 

- Men vi mangler en bedre støtte og incitamentsstruktur. 

Her i Danmark er det ikke særlig velordnet. 

Forskerne får en 1/3 del af værdien af et kommercialiseret 

patent, og det står efter min mening ikke mål 

med det bøvl, der er ved at modne et projekt. Det er 

ikke umagen værd for forskerne. 

- En anden årsag er, at der er et finansielt gap fra 

ideerne opstår, modnes på universiteterne, og til de 

er flyvefærdige projekter, som kan tiltrække eksterne 

midler. Der mangler helt enkelt penge i systemet. 

Man skal jo gøre sig klart, at biotekområdet skaber 

mange arbejdspladser for højt uddannede, og 

Sundhedsudgifter per capita 

Sundhedsudgifter 

6.500 

6.000 BNP er en afgørende 

5.500 

5.000 

4.500 

faktor for sundhedsudgifterne 

4.000 

3.500 

3.000 

2.500 

2.000 

Portugal Spanien 

BNP per capita 

1.500 

15.000 20.000 25.000 30.000 35.000 40.000 45.000 

Japan* 

USA 

Schweiz 

Frankrig 

Tyskland 

Holland 

Sverige 

Grækenland Italien 

UK 

KIlde: OECD 

der har det offentlige ’missed the boat’. Man har 

forsømt at sørge for midlerne, som man ellers havde 

det i den gamle vækstfond i midten af 1990’erne. 

Den havde penge og var meget risikovillig. 

Offentlig forpligtelse 

- Hvad angår investeringskapital, seed capital, har 

der været en tendens til, at vi i Danmark har kopieret 

systemet fra USA, men der er ikke den samme 

mængde privat kapital til rådighed i Danmark og 

Europa. Derfor synes jeg, at det offentlige har en 

forpligtelse til at bidrage, og til at være en anderledes 

aktiv medspiller. Som udgangspunkt burde det 

offentlige være en aktiv medspiller i højere grad end, 

vi ser nu – gerne via en fondsstruktur. 

Skabte penge 

- Det er vigtigt, at up coming virksomheder forstår, 

hvad kerneværdien i deres projekter er. De skal være 

bevidste om, hvad der skaber værdi i netop deres 

projekt, og bør generelt forsøge at minimere infrastrukturen 

og omkostningerne. Den ekspertise de 

ikke selv har, skal de insource, når de skal bruge den. 

- Som bestyrelsesformand med afsæt i industrien 

ser jeg min opgave som værende medvirkende til at 

sørge for, at en ung virksomhed holder fast i, hvad 

kerneværdien er. Mine input er primært strategiske i 

forhold til, hvad virksomheden skal gøre for at skabe 

det unikke, der adskiller fra andre tilsvarende projekter. 

Det gør jeg med afsæt i min videnskabelige 

baggrund. Jeg vejleder i, hvad de skal skabe for at 

gøre kunderne interesserede, og at de samtidig skal 

fastholde, at der ikke bruges penge på aktiviteter, 

som ikke skaber værdi, som f.eks. opbygning af en 

for stor infrastruktur, der bare dræner kassen.

Anderledes og nyt 

Hvad er din rolle som bestyrelsesformand for Biotech 

Research & Innovation Center på Københavns Universitet? 

- Det er vigtigt, at der er forskning på højt niveau i 

Danmark. Jeg gik ind i BRIC, fordi der for omkring 

10 år siden blev skabt et helt nyt center, som var 

fleksibelt og uden for de eksisterende rammer. 

- Jeg har været bestyrelsesformand for BRIC siden 

2007. Siden da har vi skabt EpiTherapeutics og 

opnået et antal licenser på opfindelser, som er gjort 

i BRIC’s laboratorier. Så det viser, at når der bedrives 

forskning af høj kvalitet, så sker der noget. Desuden 

er der på BRIC en forpligtelse til, at forskningen skal 

kommercialiseres – og så tænker man anderledes. 

For BRIC gælder, at centeret skal hente pengene i fri 

konkurrence. Det er et unikt set up, det ser man ikke 

andre steder i Danmark. Det var lige noget for mig. 

Det var anderledes, at man på universitetet kobler 

det videnskabelige med det forretningsmæssige. Det 

kan jeg godt lide. 

Svært for ikke-danskere 

Hvordan er det at drive en kommerciel forskningsvirksomhed 

i Danmark? 

- Der bliver uddannet rigtig mange velkvalificerede 

kandidater fra universiteterne, og som udgangspunkt 

er det godt for virksomhederne i Danmark. 

Men Danmark er ikke et godt sted at komme til som 

ikke-dansk. Der er skattetrykket, men også stemningen 

overfor fremmede. Og det kan gøre det svært at 

tiltrække kvalificerede personer her i landet. 

- Danmark bør tilpasse skat og afgifter og tilpasse 

reglerne for immigration, så det er attraktivt for 

udlændinge at komme hertil for at arbejde. Hvis ikke 

det sker, bliver det i længden vanskeligt at drive en 

højteknologisk virksomhed som Lundbeck i Danmark. 

Den nye regerings start med flere skatter og 

afgifter er ikke vejen at gå. 

Hvad er det er der gør, at danske farma-virksomheder 

klarer sig godt internationalt? 

- Den væsentligste grund til, at vi ikke har svenskesyge, 

altså at vi ikke har mistet de store forskende 

farmaceutiske virksomheder, er den fondstruktur, vi 

har i Danmark, som i øvrigt står bag rigtig mange 

større danske virksomheder. En fond er en investor 

med en langsigtet investeringsstrategi – det giver en 

højere grad af stabilitet. Derudover har de danske 

virksomheder været i stand til at levere nye, innovative 

produkter. Desuden – og ikke mindst – leverer 

det danske uddannelsessystem gode kandidater til 

industrien. Og endelig, en meget vigtig detalje, i 

Danmark har vi en lang tradition indenfor forskning 

indenfor sygdomme og udvikling af lægemidler, 

og det har været til stor gavn for både biotek- og 

farmaindustrien. Det er en tradition, vi kan være 

stolte af. 

- Vi skal bevare den styrke vi har og sikre, at der er 

incitamenter til nyt ’grønt græs’. Og det sidste er 

desværre svagheden i øjeblikket. 

Hvor vigtigt bliver partnerskaber med biotekvirksomheder 

fremover? 

- For H. Lundbeck bliver partnerskaber med 

biotekvirksomheder endnu vigtigere fremover. 

Det er væsentligt for de store virksomheder, at 

der er ekstern innovation at høste fra de mindre 

biotekvirksomheder. 


62 

Klinisk forskning bør opprioriteres 

Interview med Alejandra Mørk 

Danmark har været blandt 

de bedste lande til kliniske 

studier. Det er vi stadigvæk, 

men antallet af kliniske studier 

på de danske hospitaler er 

faldende. Det er vigtigt, at der 

bliver gjort en indsats for at 

bevare og udvikle Danmarks 

position på dette område. 

De danske farmaceutiske virksomheder 

er blandt de bedste i Europa 

til at bringe deres produkter frem 

til klinisk udvikling. Vi har tidligere 

kunnet tiltrække udenlandske Alejandra Mørk 

virksomheder som f.eks. Genmab Direktør, KLIFO 

på basis af vores kliniske forskning, 

men i dag lander kun en 

mindre del af de kliniske studier på de danske hospitaler. 

Vi har dog stadig mulighed for, med den rette 

indstilling og incitamenter, at styrke vor position 

inden for klinisk udvikling. 

For Alejandra Mørk er det interessant, hvordan 

man kan fastholde, at der forsat er klinisk forskning 

på danske hospitaler, da det er med til at sikre at 

Danmark har dygtige og forskningsaktive læger. 

Det understøtter tidssvarende og 

gode behandlingstilbud for patienterne. 

Danske farmaceutiske 

virksomheder og biotekfirmaer 

lægger dog langt fra alle kliniske 

forsøg i Danmark. Gennem de 

sidste år er der sket en stille siven 

af kliniske studier fra Danmark 

til andre lande. Udviklingen er 

bekymrende, fordi kliniske studier 

på hospitalerne giver hospitaler, 

læger, og sundhedspersonale ny 

viden og nye kompetencer. 

- Danmark har tidligere været et 

rigtig godt land for klinisk forskning. 

Det er det stadigværk, men 

andre lande er efterhånden blevet 

ligeså gode. Hele det kliniske forskningsområde i 

Danmark og i andre lande er totalt velreguleret og 

gennemsigtigt, det er ikke problemet. Jeg tror, at 

nedgangen i antallet af kliniske studier som gennemføres 

i Danmark skyldes et par nye hurdler: 

Vilkårene for hospitalslægernes forskning er blevet 

sværere. Antallet af instanser, der skal involveres er 

stigende. De bureaukratiske processer fra alle sider 

Alejandra Mørk, farmaceut, Ph.D. 

Alejandra Mørk, har arbejdet i lægemiddelbranchen i mere end 20 år primært med lægemiddeludvikling i 

Nycomed. Alejandra Mørk blev i 2003 udnævnt til senior vice president for International Product Development 

i Nycomed og var i denne funktion blandt andet engageret i samarbejdsprojekter med amerikanske 

biotekvirksomheder. Efter Nycomeds erhvervelse af Altana Pharma i 2006 var Alejandra Mørk ansvarlig for 

Portfolio, Project and Alliance Management i R&D. Fra 2008 har Alejandra Mørk været leder af KLIFO – et 

kontraktforskningsfirma. Siden 2011 har Alejandra Mørk været bestyrelsesmedlem i DANSK BIOTEK.

virker som en bremseklods. Lægerne og plejepersonale 

skal have overskud, både tid og et incitament 

– og det har de mindre og mindre idet det ikke 

længere er nødvendigt at drive egen forskning af 

hensyn til karrieren i hospitalsvæsenet, siger hun. 

Danmark for dyrt og for lille 

Alejandra Mørk mener også, at det spiller ind, at 

Danmark ikke er et billigt land at gennemføre kliniske 

studier i – og at befolkningen ikke er særlig stor. 

- Danmark bliver også ofte opfattet som værende 

for dyrt i omkostninger og honorarer, og så spiller 

vores ringe størrelse også ind. Basisomkostningerne 

ved at starte kliniske studier er stort set de samme 

overalt i Europa – og derfor kan det være mere 

attraktivt at vælge et land, hvor befolkningsgrundlaget 

er større end her. Til sammenligning har Tyskland 

83 millioner indbyggere – og dermed et langt 

højere antal hospitaler og et større patientgrundlag 

at vælge imellem, når man ønsker at gennemføre 

kliniske studier. 

Konsekvensen er, at der anmeldes 

stadig færre kliniske studier i Danmark 

– en udvikling, der nemt kommer til 

at tegne en negativ spiral. 

- Når man vælger hvilke lande man vil gennemføre 

et klinisk studie i, vurderer man alle faktorer. En væsentlig 

af disse faktorer er, hvor der er dygtige læger 

– og deres dygtighed afhænger af, hvor forskningsaktive 

de er, understreger Alejandra Mørk. 

Jo mere – jo dygtigere 

- De kliniske studier, som biotek- og farmaselskaber- 

ne sætter op, bliver indirekte en del af forskningen 

på sygehusene. Når der er færre studier på hospitalerne, 

bliver antallet af forskningshospitaler med 

erfarne forskende hospitalslæger mindre. Derfor har 

forskningsmiljøerne i Danmark en stærk interesse 

i, at der gennemføres klinisk forskning på hospitalerne, 

siger Alejandra Mørk. 

Reel forskning 

Hun afviser, at der er kvalitetsforskel på kommercielle 

kliniske studier og anden forskning. 

- Det er en uheldig udvikling, at hospitalerne 

ofte afstår fra at medvirke til kliniske studier pga. 

bureaukrati og tidspres. Kliniske studier er reel og 

meget interessant forskning, som både læger og 

sygeplejersker lærer rigtig meget af, og derfor vil de 

grundlæggende meget gerne være med til kliniske 

studier. Dertil kommer, at de via de kliniske studier 

får adgang til at styrke deres internationale netværk. 

Når et studie starter og slutter, inviteres de medvirkende 

læger som hovedregel til et internationalt 

møde med kolleger, hvor problemstillinger og resultater 

af behandlinger diskuteres, siger hun. 

Alejandra Mørk peger også på andre grunde til det 

faldende antal kliniske studier: 

Appel til de store 

- Mange biotekvirksomheder vil gerne være internationale. 

De ser derfor hellere ud i verden, når de 

skal placere deres kliniske studier, selv om de ligeså 

godt kunne lægge deres studier her i Danmark. 

Hvis biotekvirksomhederne er interesseret i et godt 

forskningsmiljø i Danmark, må de yde deres eget bidrag 

ved at lægge deres kliniske studier i Danmark. 


64 

Tid (år) 

Omkostninger 

mio. USD 

Antal 

lægemiddelkandidater 

Kilde: Ernst & Young. 

Sandsynlighed for succes, udviklingstid og omkostninger 

Target discovery 

Forskning Udvikling Markedsføring 

Target validation 

3-7 år 

150-600 mio. USD 

100 50 23 11 8 4 3 2 

Det, der tidligere gjorde, at vi var gode i Danmark, 

gælder stort set stadig. 

Danmark er et lille land med påfaldende store farmaceutiske 

virksomheder. Vi må også appellere til de 

største farmavirksomheder om, at de lægger en del 

af deres kliniske forskning her i Danmark, understreger 

hun. 

Lead discovery 

Lead validation 

Præklinisk 

Kliniske forsøg 

Fase I Fase II Fase III 

1 år 5-8 år 

350-800 mio. USD 

0,5-2 år 

Børn og gamle 

Alejandra Mørk mener, at der stadig med fordel kan 

gennemføres kliniske studier i Danmark. Løbet er 

ikke kørt, men Danmark burde opdyrke nicher for at 

markere sine kompetencer. 

- Vi kunne måske gøre os gældende inden for specialområder. 

Det kunne f.eks. være området, kliniske 

studier i børn. Et særdeles interessant område for 

dansk forskning. Tilsvarende kunne ældre være et 

spændende område, siger hun – og tilføjer: 

Regulativ godkendelse 

Kommercialisering

Lægemiddeludvikling 

Udvikling af nye lægemidler en en langvarig og 

omkostningstung process. Som hovedregel tager det 

omkring 10 år at udvikle et nyt lægemiddel, omkostningerne 

kan nå op omkring 800 millioner USD og 

kun 2 ud af 100 nye potentielle lægemidler ender 

med at blive markedsført. 

Lægemiddeludvikling starter med at identificere 

biologiske systemer, f.eks. proteiner, der kan være 

relevante mål for nye lægemidler, samt forskning i 

sådanne biologiske systemers relevans som behandlingsmål. 

Herefter indledes den prækliniske forskning & 

udvikling, der omfatter kontrolleret afprøvning af 

potentielle lægemidler i in vitro modeler i laboratoriet 

og in vivo modeller på dyr. 

På baggrund af resultaterne fra den prækliniske 

forskning, indledes kliniske undersøgelser af det 

potentielle lægemiddels virkning I den menneskelige 

organisme og specifikt på den sygdom lægemidlet 

retter sig imod. Resultaterne fra de kliniske undersøgelser 

bruges som dokumentation i forbindelse 

med ansøgning om markedsføringstilladelse af nye 

lægemidler. 

Klinisk forskning omfatter både den lægemiddelorienterede, 

forskerinitierede kliniske forskning 

og industribetalte kontrollerede afprøvning af nye 

lægemidler på mennesker. Den kliniske afprøvning 

gennemføres i 3 faser. 

I første fase af den kliniske forskning afprøves det 

potentielle lægemiddel på 10-100 raske forsøgspersoner. 

Dette for at afgøre, hvordan lægemidlet virker 

på mennesker, om der er evt. Bivirkninger, og hvor 

sikkert lægemidlet er at bruge. 

I fase 2 afprøves lægemidlet på mindre grupper af 

patienter med den sygdom, det potentielle lægemiddel 

retter sig imod for at afklare lægemidlets effekt 

på den pågældende sygdom. Derudover testes 

stadig for bivirkninger i kroppen. 

I fase 3 bliver lægemidlet afprøvet på større grupper 

af patienter (1.000 til 4.000) i forskellige behandlingscentre. 

Her tester man typisk det nye lægemiddel 

ved at sammenligne det med et eller flere 

eksisterende lægemidler. 

Efter fase 3 forsøg er lægemidlet klar til at opnå 

markedsføringsgodkendelse. 


66 

- Der er en lægegruppe på Gentofte Sygehus, der 

i øjeblikket arbejder på at udvikle studiepraksis for, 

hvordan man samarbejder med børn og forældre. 

Det er meget interessant. Og jeg tror ikke, at man 

skal være nervøs for, at forældre ikke vil lade deres 

børn indgå i kliniske studier. Der er jo mange fordele 

ved at indgå i et studie: Man kommer først i køen, 

man får tilbudt grundige undersøgelser – og måske 

får man en medicin, der virker bedre end den, man 

hidtil har fået. 

Jo mere – jo dygtigere 

For Alejandra Mørk er der ingen tvivl om, at det er 

en fordel for det danske samfund at gennemføre 

mange kliniske studier. 

- Visse hospitaler f.eks. i USA og England er anerkendt 

i hele verden, fordi de er de bedste inden for 

deres område. Og det er de netop, fordi de forsker 

United 

Kingdom 

Tyskland 

Danmark 

Frankrig 

Schweiz 

Phase I Phase II Phase III 

Kilde: Ernst & Young Transaction Advisory Services, MedTRACK og firmahjemmesider 

og deres forskningsresultater betragtes som betydningsfulde. 

- De danske sygehuse har dedikerede forskningssygeplejersker, 

som er erfarne og dygtige og som ved, 

hvad det handler om, de kender procedurerne. De 

er derfor meget væsentlige for, at man kan gennemføre 

kliniske studier i Danmark. 

Politikerne i Danmark burde sikre, at der drives 

forskning på vores hospitaler. Forudsætningen er 

afbureaukratisering og en incitamentsstruktur, så 

læger og sygeplejersker får lyst til at forske. Egen 

forskning medvirker til at dygtiggøre læger og sygeplejersker, 

det understøtter det internationale samarbejde 

mellem lægerne, og det fastholder respekten 

for danske læger og sygehuse som verdenselite i 

lægemiddeludvikling. 

Dansk biotekindustri i top 3 i Europa i 2010: 

Antal projekter i klinisk udvikling 

0 50 100 150 200 250

På vej mod fremtiden 

Søren Carlsen tegner perspektiverne for den danske biotekindustri 

I Danmark har vi mange styrker inden for 

bioteknologisk forskning og udvikling. 

Danmark er et af de stærkeste lande i Europa 

på området: Vi har en stor, flot eksport af 

lægemidler, og vi er førende i verden inden for 

tekniske biotekprodukter, fra især Novozymes, 

Danisco/Dupont og Chr. Hansen. 

Medicinske og farmaceutiske produkter fra danske 

biotek- og farmavirksomheder udgør nu 10 procent 

af den danske eksport, og er dermed det stærkeste 

eksporterhverv i Danmark. Alene i 2011 har der 

været en vækst på 15 procent. 

3,0% 

2,5% 

2,0% 

1,5% 

1,0% 

0,5% 

0 

Offentlig Privat 

KIlde: Danmarks statistik, April 2012 

Forskning og udvikling i % af BNP 

Eksporten af medicinske og bioindustrielle produkter 

har klaret sig langt bedre end Danmarks eksport 

generelt, således, at det i dag er Danmarks vigtigste 

eksportområde (se figur side 22). En anden måde 

hvorpå man man få en fornemmelse af vores kapacitet 

er, at Danmark er nr. 3 i Europa med hensyn til 

antal projekter i de kliniske udviklingsfaser 1-2-3. 

Danmark er nr. 1 i verden målt på antal kliniske 

studier pr. capita. 

Og hvorfor er vi så gode til biotek i Danmark? 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 


68 

1. Vi har mere end 100 års historie og erfaringsgrundlag 

inden for bioteknologi, fordi der tidligt 

blev startet virksomheder, som arbejdede med 

bioteknologi. En del af disse virksomheder er 

blandt de bedste i verden inden for deres felt. 

2. Vi har gode forskningsmiljøer på universiteterne 

3. Vi har efterhånden fået skabt et dynamisk miljø 

og netværk omkring nøglespillerne: universiteterne, 

de små biotekvirksomheder og de store 

biotek/ farmavirksomheder. 

Vi har meget stærke, forskningstunge virksomheder 

her i landet – og det er noget, vi skal arbejde hårdt 

for at bevare – det er et af DANSK BIOTEKs fremmeste 

mål. 

På den måde har DANSK BIOTEKs grundlæggende 

mål ikke forandret sig, siden foreningen blev dannet 

i 1987. 

Ikke godt nok 

Vores væsentligste mål er at styrke og beskytte de 

forskningsmæssige miljøer, der gør det muligt at 

have en markant og betydende biotekindustri i Danmark, 

således at nye, mindre virksomheder kommer 

til; og de store, etablerede virksomheder bevarer 

en vigtig forskningsbase i Danmark. Udviklingen af 

dette dynamiske miljø er afgørende for, at vi ikke får 

”svenske tilstande”, hvor de store farmavirksomheder 

stort set har flyttet al forskning og produktion 

ud af landet. 

Det er en stor udfordring at nå dette mål, især er 

de små virksomheder finansielt pressede, dels pga. 

den generelle finansielle situation i Europa, dels fordi 

danske politikere ofte modarbejder den udvikling, 

som selvsamme politikere hævder at fremme. Det 

sker bl.a. via en erhvervsfjendtlig skattepolitik, som 

f.eks. iværksætterskatten. 

På trods af spændende forskning halter de små virksomheder 

bagud hvad angår forretningsudvikling og 

international eksponering til investorer og partnere. 

Vi har ikke som i USA og Storbritannien haft en 

stærk underskov af biotekvirksomheder i mere end 

30 år, hvilket betyder, at der er forholdsvis få erfarne 

entreprenører som har ”prøvet det flere gange”. 

Det skal dog her siges, at vi er godt i gang med at få 

opbygget et netværk af sådanne erfarne folk, og at 

situationen på dette område er langt bedre end for 

10 år siden. 

Medierne og offentligheden mangler ofte forståelse 

for, at det tager lang tid fra den grundlæggende 

forskning, til man står med et færdigt produkt, især 

inden for lægemiddeludvikling. Når medierne i disse 

år afsiger dødsdomme over biotekbranchen, er vi 

nødt til at sige, det er alt for tidligt at komme med 

denne vurdering - og at de grundlæggende trends 

internationalt er positive. 

Det skal retfærdigvis siges, at nogle selskaber ikke er 

uden skyld i investorernes skuffelse, idet de har lovet 

for meget uden i tilstrækkelig grad at gøre opmærksom 

på de risici, der altid er knyttet til udviklingsprojekter. 

Især perioden efter sekventeringen af det 

humane genom i år 2000 må siges at være en tid, 

hvor begejstringen ofte løb stærkere end realitetssansen.

En stor udfordring for branchen som helhed er, at 

det er meget kapitalkrævende at udvikle bioteknologiske 

produkter, især lægemidler, fordi der skal 

drives en omfattende forskning, inkl. kliniske studier. 

Desuden er der en høj risiko for at projekterne ikke 

bliver til noget. En stor procentdel af de projekter, 

der startes, må afblæses undervejs. 

Ideelt set bør man have et pænt antal samtidige 

projekter for at øge chancen for at komme i mål 

med i hvert fald ét af dem, men det har de færreste 

små virksomheder råd til – derfor hører man om små 

biotekvirksomheder, der må lukke, fordi projektet 

ikke kunne bæres igennem. Det er yderst alvorligt 

for en lille virksomhed at lukke det førende projekt 

– og den høje risiko gør det vanskeligt for private at 

investere. 

Derfor er det så vigtigt for industrien, at rammebetingelserne 

gør det muligt for virksomhederne at 

arbejde med flere projekter samtidigt eller at kunne 

tåle forsinkelser i udviklingsarbejdet. Hvis forholdene 

er for vanskelige, kommer de små i branchen måske 

aldrig frem til målet med deres projekt. 

En del investorer er forsvundet som f.eks. Bankinvest 

og Scandinavian Life Science – men andre er kommet 

til såsom Novo Seeds, Sunstone og Seed Capital 

– så alt i alt er der en rimelig finansieringsmulighed 

for de nye selskaber; selvom man kunne ønske, at 

f.eks. pensionsselskaberne kunne være mere opmærksomme 

på industriens muligheder. 

Det er derfor vigtigt, at vores mærkesager i forhold 

til politikerne følges til dørs. Vi er blevet hørt i en 

række sammenhænge omkring rammebetingel- 

serne; f.eks. er vores ”gamle” forslag om fremskudt 

skattefradrag for forskning blevet hørt (selvom 

beløbsgrænsen er for lille). Den forrige regering 

nåede – på vores opfordring – at skabe en pulje af 

risikovillig kapital som Vækstfonden forvalter. Til 

gengæld er den meget skadelige iværksætterskat 

indtil videre bevaret. Dette til trods for, at provenuet 

formodentlig er negativt, fordi iværksætterskatten 

forhindrer, at der skabes nye arbejdspladser. Vi har 

endvidere netop fået et udspil fra regeringen som 

halverer støtten til innovationsmiljøerne. Vores verdensmesterskab 

i høj skat betyder endvidere, at det 

er vanskeligt at holde fast på de dygtigste forskere 

og iværksættere. 

Ny innovativ kraft 

Men der er internationalt en generel positiv trend 

i branchen, som er meget vigtig. De små virksomheder 

i biotek har fået en ny rolle. De leverer 

innovation til de store virksomheder. De nye, unge 

dynamiske foretagender stiller op med ny innovativ 

kraft. Mere end 50 procent af alle nye produkter, 

som de store farmavirksomheder bringer på markedet, 

kommer således fra de små biotekvirksomheder 

(se side 70). 

De små biotekvirksomheders rolle som innovatører 

for de store er også vigtig, fordi de kan hjælpe på 

det faktum. at omkostningerne pr. nyt godkendt 

lægemiddel er stærkt stigende. Dette skyldes en 

række faktorer, især øgede krav fra myndighederne, 

de store virksomheders innovationsproblemer samt 

det faktum at de fleste ”lavt hængende frugter” er 

plukkede (f.eks. biologiske substitutionsprodukter ). 

De små har de originale ideer og starter forskningen 

– indtil de etablerede farmavirksomheder kommer 


70 

og tilfører de store, nødvendige ressourcer til projekterne, 

når de er i den sene kliniske fase. Det er en 

udvikling, vi er meget glade for i foreningen, for den 

passer fint til Danmarks styrkeposition. 

De store virksomheders produkter 

kommer i øget omfang 

fra bioteksektoren 

in-house 

udvikling 

Fra eksterne 

kilder: 

• Licenseret 

• M&A 

• JV 

Procent af lægemiddelsalg, der er udviklet in-house 

versus eksterne kilder/købt. 

550 mia. USD 

47% 

53% 

2009 

Kilde: Evaluate pharma 

595 mia. USD 

44% 

56% 

2011 

615 mia. USD 

43% 

57% 

2013E 

I DANSK BIOTEK er vi meget interesseret i, at de 

store virksomheder bevarer deres forskning i Danmark. 

Vi har brug for stærke forskningsmiljøer både 

på universiteterne og i de store og de små biotekvirksomheder, 

som kan interagere med hinanden. 

Hvis dette samspil fungerer, kan de store forskningsvirksomheder 

bevare deres forskning i Danmark – 

hvis ikke – flytter de formentlig ud. 

Det ser heldigvis ud til, at de fleste politikere har 

forstået Danmarks særlige muligheder inden for 

bioteknologien – vi har her nicheområder, hvor vi er 

blandt de bedste i verden. Samtidig med den gryende 

politiske forståelse for vores muligheder inden 

for sundhed og miljø, ser vi en øget donation til universiteternes 

bedste forskningsmiljøer fra flere af de 

store private fonde. Den stigende professionalisme 

i industrien betyder, at vi efterhånden, som rammebetingelserne 

forhåbentlig yderligere forbedres, vil 

få styrket feltet – ikke bare til gavn for dansk biotek 

men til gavn for hele fremtidens Danmark.

Tak for interviews til: 

Asger Aamund 

Peter Høngaard Andersen 

Martin Bonde 

Ulla Brockenhuus-Schack 

Børge Diderichsen 

Leif Kjærgaard 

Lene Lange 

Alejandra Mørk 

Poul R. Rasmussen 

Steen Riisgaard 

Birgitte Thygesen 

Henrik Ørum 

Tak til sponsorer 

ALK ABELLÓ 

Biogen Idec 


H. Lundbeck 

HØIBERG 

Inspicos 

LEO Pharma 

Novo Nordisk 

Novozymes 

World Courier 


72 

DANSK BIOTEKs medlemmer 2012 

Lægemidler 

Acesion Pharma 

aCROnordic 

Action Pharma 

Adenium Biotech 

Affitech 

ALK ABELLÓ 

Alkalon 

Aros Pharma 

Astion Pharma 

Azanta 

Bavarian Nordic 

Biogen Idec Manufacturing 

Bioneer 

Bridge BioResearch 

Cardoz 

CiToxLab 

CMC Biologics 

Concit Pharma 

CytoVac 

Dansk Teknologisk Institut 

Egalet 

Encorium Scandinavia 

Encron Accunova 

EntomoPharm 

EpiTherapeutics 

Evolva Biotech 

Exiqon 

ExpreS2ion Biotechnologies 

Genmab 

Genzyme 

Gubra 

H. Lundbeck 

Harrison Clinical Research Scandinavia 

INAGEN 

KLIFO 

LEO Pharma 

MARKEN 

Meabco 

NeuroSearch 

Niels Clauson-Kaas 

Novo Nordisk 

Nuevolution 

Orphazyme 

Pharmacosmos CRO 


Sentinext Therapeutics 

Sophion Bioscience 

Symphogen 

Taconic Europe 

Thrombologic 

TopoTarget 

Unisense FertiliTech 

Unizyme Laboratories 

Veloxis Pharmaceuticals 

ViroGates 

Zealand Pharma 

Zymenex 

Industriel biotek 

Asiros 

Biogasol 


Fluxome Sciences 

Novozymes 

Pcovery 

Terranol 

Investorer 

CAT Manangement 

Lundbeckfond Ventures 

Novo 

Sunstone Capital 

SEED Capital 

SLS Invest 

Associerede 

medlemmer 

Accura Advokataktieselskab 

BioAdvice 

COBIS 

Copenhagen Capacity 

Danmarks Tekniske Universitet 

Danske Bank 

Ernst & Young 

HORTEN 

Høiberg 

Inspicos 

Jusmedico 

LBKPATENT 

MAQS Law Firm 

MTIC 

Nyborg & Rørdam 

Patrade 

Plougmann & Vingtoft 

Research & Innovation 

Rønne og Lundgren 

Tectra 

Visiopharm 

World Courier

DANSK BIOTEKs bestyrelse i 2012 


(Formand) 

Managing Partner 

Novo Ventures og Novo Seeds 

Alejandra Mørk 

CEO, KLIFO 

Peter Wulff 

Managing Director 

Sentinext Therapeutics 

Lars Christian Hansen 

(observatør) 

Regional President 

Novozymes 

Europe 

Martin Bonde 

CEO 

EpiTherapeutics 

Peter Nordkild 

CEO 

Adenium Biotech og 

ARTS Biologics 

Søren Møller 

Investment Director 

Novo Seeds 


Copenhagen Bio Science Park 

Ole Maaløes Vej 3 

2200 København N 

e-mail: office@danskbiotek.dk 

tlf: +45 2889 5854 

www.danskbiotek.dk 

ISBN 978-87-995240-0-6

DANSK BIOTEKS 25 års jubilæumsskrift

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?