DØDNINGES†IEN Status og forslag til genetablering - Det Grønne Hus

DØDNINGES†IEN 

og andre historiske stier 

i det åbne land omkring Køge 

Status og forslag til genetablering 

Rapport fra projektgruppen ’Stier i det åbne land’: 

Niels Rolskov (tovholder og initiativtager), Tessebølle, Birthe 

Frølund, Højelse, Torben Krejberg, Højelse, Malene Erkmann, 

Tessebølle, Ulrik Christoffersen, Tessebølle og 

Torben Møller-Sørensen, Højelse 

Sekretariat og konsulent: Henrik Lerdorf, Det Grønne Hus 

August 2008

Indholdsfortegnelse 

Forord 3 

Indledning 4 

Skolestien mellem Ejbyvej og Havdrupvej 5 

Skolestien mellem Baunebjergvej og Ejbyvej 7 

Kirke- og skolestien mellem Højelse og Bulveled/ Assendrup 9 

Kirkestien mellem Ølby og Højelse ’Dødningestien’ 12 

Margrethestien 15 

Skolestien mellem Tessebølle og Ankerstræde 16 

Lokalstien Tessebølle - Lillevang – Vallø Storskov 18 

Bilag 1: Kort og fotos, skolestien Ejbyvej - Havdrupvej 17 

Bilag 2: Kort og fotos, skolestien Baunebjergvej - Ejbyvej 18 

Bilag 3: Kort og fotos, kirke- og skolestien Højelse – Bulveled/ 

Assendrup 21 

Bilag 4: Kort og fotos, kirkestien Ølby – Højelse ’Dødningestien’ 24 

Bilag 5: Kort og fotos, skolestien Tessebølle - Ankerstræde 27 

Bilag 6: Kort og fotos, lokalstien Tessebølle – Lillevang - Storskoven 30 

Bilag 7: Regionale rekreative stier (Regionplan 2005) 34 

Bilag 8: Lovgrundlaget 35 

Bilag 9: Oversigt over Ejerforhold 38 

Bilag 10: Eksempel på frivillig deklaration af offentlig sti 40 

Bilag 11: Budgetoversigt 42

Forord 

Rapport fra projektgruppen: 

STIER I DET ÅBNE LAND 

Projekt ”Stier i Det Åbne Land” startede som den lille sten i skoen der blev ved med at gnave 

igennem årene – følelsen af at vi, lokalbefolkningen i Køgeområdet, blev afskåret fra flere og 

flere oplevelser i det åbne land voksede fra en stille fornemmelse til et massivt behov for 

handling. Hvis ikke kommende generationer skulle fuldstændig overlades til at fornemme natur 

og dyreliv fra trafikerede asfaltstriber var det ved at være sidste udkald - derfor blev 

ansøgningen til agenda 21 formuleret sidste sensommer og heldigvis modtaget positivt af 

udvalget. 

Gennem forankringen i det lokale miljø via landsbylaugene i Højelse og Tessebølle er det 

lykkedes at danne en inspirerende arbejdsgruppe som har sprudlet af ideer og engagement. 

Projektgruppen har formået at samle et væld af spændende kilder og kortmateriale, som 

danner den historiske ramme om projektet. Samtidig har gruppen taget initiativ til den første 

kontakt til de berørte lodsejere, hvoraf mange har tilkendegivet at de er positive overfor 

ideerne. Tak til alle i gruppen og til de lodsejere som har taget sig tid til at sætte sig ind i 

projektet selvom de ikke umiddelbart ser oplagte muligheder på deres ejendom. 

Der er nu, efter vores egen mening, skabt et solidt fundament for genetablering af en række af 

de historiske stier og nye mindre forbindelses-stier i de to områder. Det er derfor vigtigt at 

kommunen og andre nu byder ind med midler til at gennemføre genetableringsprojekterne. 

Projektgruppen stiller sig gerne til rådighed som følgegruppe for de kommende projekter men 

selve gennemførelsen må lægges i mere officielle rammer. Ideen om ’Margrethestien’ opstod 

spontant under arbejdet, stien vil kunne danne den nordlige del af en nord/ syd sti der kan 

danne pendant til den øst/ vestlige Køge Å sti. 

Projektgruppen håber denne rapport også vil kunne inspirere andre grupper i Køge Kommune 

til lignende projekter i deres lokalområder, sporene ligger lige derude! 

Som sagt en stor tak til de mange lodsejere vi har været i kontakt med, lokalarkiverne i 

Højelse og Herfølge som har givet uvurderlige bidrag, Charlotte Helsted i Lejre kommune har 

øst af sin erfaring med Køge Å stien, embedsmændene i Teknisk Forvaltning der har været en 

stabil støtte, ETK og Produktionshøjskolen Klemmenstrupgård der har bidraget med erfaringer 

og prisideer. 

3

Indledning 



Starten på projekt ’Stier i det åbne land’ var en ansøgning til Agenda 21 puljen i Køge 

Kommune september 2007. 

I ansøgningen blev i formålet beskrevet således: 

”Projektet skal skabe grundlag for genetablering af nedlagte/ overpløjede historiske skolestier, 

kirkestier og markveje i det åbne land. Herunder: 

• Registrere stier/ veje via kortmateriale. 

• Registrere ejendomsforholdene. Udarbejde forslag til genetablering – eventuelt med 

mindre justeringer af linjeføringerne. 

• Registreringen kan også inkludere nærliggende fortidsminder og mulige forbindelser til 

disse. 

• Gennemføre samtaler med de nuværende jordejere for at sondere mulighederne for 

frivillige ordninger, mageskifter etc. 

• Udarbejde samlet indstilling til Køge kommune for finansiering af genetablering af en 

række stier.” 

Der blev ansøgt om kr. 40.000 til sekretariatsbistand m.m. 

8. november 2007 bevilgede Køge Kommunes Agenda 21-pulje kr. 10.000 til projektet. 

Efterfølgende besluttede tovholder Niels Rolskov i samråd med Henrik Lerdorf (Det Grønne 

Hus) at afgrænse første fase af projektet til områderne der ligger i forbindelse med Højelse og 

Tessebølle bylav. 

De to bylav indvilligede efterfølgende i at deltage i arbejdet. Kontaktpersoner i Køge Kommune 

og Danmarks Naturfredningsforening (DN-Køge) er løbende blevet orienteret om arbejdet. 

Projektgruppen har holdt en række møder og besigtigelser, blandt andet: fysisk gennemgang 

af alle de udvalgte stier og besøg hos den erfarne stiplanlægger Charlotte Helsted, Lejre 

Kommune. 

Projektet har valgt at arbejde med følgende historiske stier: 

• Skolestien mellem Havdrupvej og Ejbyvej 

• Skolestien mellem Ejbyvej – Baunebjergvej 

• Kirke- og skolestien mellem Højelse og Bulveled/ Assendrup 

• Kirkestien mellem Ølby og Højelse ’Dødningestien’ 

• Skolestien mellem Ankerstræde og Tessebølle 

• Lokalstien mellem Tessebølle (Lillevang) og Storskoven 

Herudover ønsker projektgruppen at søsætte ideen om ’Margrethestien’, som er betegnelsen 

for et samlet stiforløb via skole- og kirkestier i Højelseområdet frem til Køge Å stien ved 

vestenden af Køge ås. 

4



Skolestien mellem Ejbyvej og Havdrupvej 

Baggrund/ historie 

Stien har med sikkerhed eksisteret siden omkring år 1900, og sandsynligvis også før. 

Stien er altid blevet kaldt skolestien og er blevet brugt til både skolesti og kirkesti. Børnene fra 

Vilkestrup brugte den som skolesti. Først til den helt gamle skole i Højelse landsby (nedlagt 

1905), som lå mellem gadekæret og kirken, og siden til den gamle Højelse Skole på Ejbyvej. 

(Kilde: Birgit Rosenberg Højelse Lokalarkiv). 

At de lokale brugte stien bekræfter denne lille historie fortalt af Birgit Rosenberg og Ellis 

Jensen: 

Fru Balslev, præstefruen i Ejby kom på cykel ad stien. Hun havde et barn bag på cyklen. Ved 

mergelgraven, der ligger midt på stien væltede hun. Begge var tæt på at falde i. Senere blev 

fru Balslev myrdet ved ’Kirsebærhuset’ (nu misligholdt og forfaldent) mellem Køge og Ejby. 

Det skete den 30. juni 1947. Hun var på vej hjem fra biografen. Det var torden og regnvejr. 

Ved Kirsebærhuset blev hun overfaldet af Emil Frederiksen og slæbt ind på marken. Da hun 

genkendte ham, kvalte han hende. 

Nuværende tilstand 

Stien bærer præg af begrænset brug de senere år. Den er stadig farbar til fods, vanskeligt på 

cykel. Stien er markeret på Køge kommunes stikort fra 90’erne. 

At stien indgår i det kommunale stinet vidner en driftsaftale med ETK, som omfatter en årlig 

græsslåning. 

5

Ejerforhold 

2a, Havdrupvej 7B, Ebbe Nielsen 

2ap, Havdrupvej 9, Kim Petersen 

1b, Østerled 0, Lars Preben Buck 

2f, Havdrupvej 9, Kim Petersen 

9d, Ejbyvej 10 A, Leif Tage Jørgensen 

10a, Østerled 0, Lars Preben Buck 

10n, Østerled 0, Lars Preben Buck 

10l, Ejbyvej 12 C, Højelse Dyreklinik aps. 

Forslag til ændringer 



Stien er på et relativt sent tidspunkt forsvundet fra de topografiske kort – dette må 

genoprettes. Forløbet er tydeligt på matrikelkortet. 

Stien skal have en ”afhøvling” et nyt gruslag og tromling – området omkring mergelgraven 

midt på forløbet skal beskæres. 

Skiltning i hver ende med henholdsvis ”Sti mod Ejbyvej” ”Sti mod Havdrupvej” 

Budget 

Skolestien mellem Ejbyvej og 

Havdrupvej (1040m) 

Genetableringsomkostninger Antal Enheder Enhedspris I alt 

Afhøvling af rabatter ved bredde på 2,25 1040 m 6,10 

m. 

6.344,00 

Nyt gruslag og komprimering 1040 m 65,00 67.600,00 

Beskæring ved mergelgraven 40 m 145,00 5.800,00 

Skilte dobbeltsidet i lav galge 2 stk 2096,00 4.192,00 

I alt genetablering 

Vedligeholdelse per år 

83.936,00 

Gruslag og komprimering efter behov, kr. 1040 m 2,25 

7,65 per behandling hvert 3. - 4. år 

2.340,00 

Græsslåning af rabat 2 gange i 1 m. bredde 1040 m 5,40 5.616,00 

I alt vedligehold 7.956,00 

6



Skolestien mellem Baunebjergvej og Ejbyvej 


Stien har med sikkerhed eksisteret siden omkring år 1900, og sandsynligvis også før. 

Iflg. Birgit Rosenberg Højelse Lokalarkiv: 

Fra gammel tid har der været sammenhæng i brugen af denne sti med ”skolestien Havdrupvej 

– Ejbyvej”. Ud over børnene fra Vilkestrup blev denne sti også benyttet af børnene fra krattet 

(Kratvej) og Ejbyvej. Denne sti har også været benyttet som både skole- og kirkesti. 

I 1905 blev skolen i Højelse lukket og to nye skoler i St. Salby og på Ejbyvej blev taget i brug. 

I 1915 blev begge skoler udbygget med forskolen (1.- 3. klasse) da antallet af skolesøgende 

børn var steget. Begge skoler var i øvrigt bygget identisk til mindste detalje. 

Skolerne fungerede frem til 1963, hvor de blev slået sammen til den nuværende Højelse skole 

på Baunebjergvej. 

Birgit Rosenberg og hendes mand udgjorde i en årrække lærer-parret på gammel Højelse 

Skole på Ejbyvej og de fulgte med til den nuværende Højelse Skole. 

Birgit og Chr. Rosenberg boede på gammel Højelse Skole på Ejbyvej fra 1953-1964. 

Stierne blev brugt flittigt af de lokale. Det var en genvej frem for at køre via Ll. Skensved. Når 

Birgit skulle besøge sine forældre i Tessebølle benyttede hun altid stien. 


Stien bærer præg af daglig brug og er anvendelig såvel til fods som på cykel. Stien er 

markeret på Køge kommunes stikort fra 90’erne, men stien er udeladt på de seneste 

topografiske kort der er til rådighed på kommunens hjemmeside. 

At stien indgår i det kommunale stinet vidner en driftsaftale med ETK, som omfatter en årlig 

græsslåning. 

7

Rekreativ værdi 



Stien bruges stadigt til lokal trafik og vil udover kunne bidrage til en værdifuld rundtur for 

egnens borgere. Stien indgå også i det samlede stiforløb ”Margrethestien”. 

Ejerforhold 

7b, Ejbyvej 13, Erik Grønlund Petersen 

7c, Ejbyvej 11, Ejner Clausen 

7d, Ejbyvej 9, Gert Sønderskov Mikkelsen 

7e, Baunebjergvej 7, Henrik Lundager Hansen 


Stien er på et relativt sent tidspunkt forsvundet fra de topografiske kort. Dette må 

genoprettes. Ligeledes skal stien opdateres på kommunens stikort. Forløbet er tydeligt på 

matrikelkortet. 

Stien bør have en afhøvling, et nyt gruslag og tromling. 

Skiltning i hver ende med henholdsvis ”Sti mod Højelse” og ”Sti mod Skensved”. 

Budget 

Skolestien mellem Baunebjergvej og 

Ejbyvej (330m) 


Afhøvling af rabatter ved bredde på 2,25 m. 270 m 6,10 1.647,00 





27.289,00 


7,65/m per behandling hvert 3. - 4. år 

742,50 



8

Kirke- og skolestien mellem Højelse og 

Bulveled/ Assendrup 




Stien har eksisteret så langt tilbage det har været muligt at finde kort (ca. 1850). Stien er 

frem til i dag benyttet af lokalbefolkningen til passage mellem Højelse og Bulveled/ Assendrup 

ved Ejbyvej. 

Iflg. Verner Poulsen, ejer af Ærtebjerggård fra 1947 til 1999: 

Stien er altid blevet kaldt kirkestien. Pastor Kalf, som var præst ved Højelse Kirke da Ellen og 

Verner flyttede ind på gården, har fortalt at ”kirkestien” var anlagt som skolesti for børnene i 

Assendrup og Bulveled/ Højelse Mølle. Den gang lå skolen mellem gadekæret og kirken, der 

hvor den ”nye” del af kirkegården nu ligger. 

I Ellen og Vernes tid er kirkestien primært brugt som markvej, men til tider også af posten når 

han skulle fra Højelse til Tjørnebjerggård. Posten måtte ofte trække cyklen grundet stiens 

beskaffenhed. Den var ofte opkørt af de gamle vogne med jernhjul, som landbruget brugte 

den gang. 

Stien har også været brugt af spejdere og andre. Spejderne brugte høloftet på Ærtebjerggård 

til at sove på - selvfølgeligt efter behørig aftale med Verner. 

Der ud over har stien været benyttet af nuværende Højelse Skole i forbindelse med den årlige 

idræts- og motionsdag til løb og gang. Det var mere sikkert benytte stien frem for offentlig 

vej. 

9


Stien forløber i 5 afgrænsede dele: 



Afsnit A (225m): Adgangsvejen til området bag Kirkegården. Asfalteret fin vej. 

Afsnit B (175m): Privat fællesvej, blandt andet til Ærtebjerggård. Grusvej med fin 

fremkommelig. 

Afsnit C (650m): Markspor/ overgroet grussti. Fremkommelig til fods men vanskeligt på cykel, 

sporet er 3 steder spærret af hegnstråd pga. anvendelse af markerne på begge sider til 

græsning. 

Afsnit D (35m): Oppløjet og opfyldt område. Ca. 35 meter af stien er nedlagt af lodsejeren. 

Området anvendes til oplagring af jordfyld. 

Afsnit E (365m): Privat fællesvej til Tjørnebjerggård. Fin fremkommelig grusvej. 


Udover sin værdi som historisk bindeled mellem Højelse og Bulveled/ Assendrup er der en 

fantastisk udsigt til Højelse Kirke fra stien. Stien vil være et godt alternativ for beboerne, der i 

dag må benytte stærkt trafikerede veje til rekreativt brug. På landbrugsarealerne langs stien 

og langs hegn er der råvildt, hare og et varieret fugleliv. 

Ejerforhold 

Afsnit A 

Afsnit B 

Afsnit C 

Afsnit D 

Afsnit E 

7a, Baunebjegvej 7, Henrik Lundager 

27, Højelsevej 10A, Højelse menighedsråd 

3a, Ærtebjergvej 2, Rene Christensen 

2b, Ærtebjergvej 1. Lissi Elkjær 

3d, Ærtebjergvej 1. Lissi Elkjær 

7a, Baunebjegvej 7, Henrik Lundager 

4a, Tjørnebjergvej 2, Lasse Johan Jürs 

4b, Tjørnebjergvej 2, Lasse Johan Jürs 



4c, Tjørnebjergvej 2, Lasse Johan Jürs 


Område C og D genetableres som grussti egnet til færdsel til fods og på cykel. 

Afsnit C afgrænses med færiste, sluser eller evt. låger. 

Parallel spor til ridning kan overvejes. Muligvis konflikt med sluser, låger eller færiste. 

Stien skiltes ved starten i Højelse og Bulveled samt med orienteringsskilte hvor stien ændrer 

retning og karakter. 

10

Budget 




Bulveled/ Assendrup (1450m) 




Færiste, sluser eller låger / udgår 2 stk 0,00 




56.874,00 



1.541,25 



11

Kirkestien mellem Ølby og Højelse 

’Dødningestien’ 

B 

A 

C 




Stien har langt tilbage i historien været brugt som kirkesti. Når en borger fra landsbyen Ølby 

skulle begraves, blev kisten båret til Højelse kirke. På grund af afstanden var det nødvendigt 

med pause undervejs, deraf navnet ”Dødningehuset” og ”Dødningestien”. 

Har også været brugt som gang- og cykelsti helt op til sløjfningen omkring 1970. 

Stien har haft forskellige forløb, tidligere med udmunding i den nuværende Lyngvej 

umiddelbart vest for Ølby landsby, senere med udmunding i Ølbyvej ved den nuværende 

adgangsvej til Dødningehuset. 

Dødningehuset havde indtil sløjfningen adresse på Brydegårdsvej (den vestlige del af stien 

mod Højelse). 

På Lokalarkivet i Højelse findes en båndoptagelse fra 1965, med en samtale mellem Niels Peter 

Nielsen, Dalkærgård, Ølsemaglevej 92, Højelse og dennes bror Ole Nielsen vedrørende 

”Dødningehuset”. 

De beretter at man ikke måtte køre de døde fra Ølby. Man bar dem til Højelse Kirke. Bærerne 

blev trætte på halvvejen og holdt hvil ved ”Dødningehuset”. Man havde skamler med til at 

sætte kisten på. I laden var der dækket bord. Her spiste og drak bærerne og fik fornyede 

kræfter til at bære kisten resten at turen til Højelse Kirke. Iflg. Verner Poulsen, tidligere 

Ærtebjerggård har der ikke været båret døde fra Ølby til Højelse Kirke i den tid han har boet i 

Højelse (fra 1947 til 1999). 

12




Stien løber fra Højelse ad Brydegårdsvej (privat fællesvej, grusvej). Fra Brydegården og frem 

til Dødningehuset er den senest anvendte trace blevet pløjet op. Af matrikelkortet fremgår det 

at matriklen (12c) indeholder 1440 m2 vejareal og stien er tydelig markeret på matrikelkortet. 

Fra Dødningehuset til Ølbyvej findes privat fællesvej (grus). 


Udover sin værdi som historisk bindeled mellem Højelse og Ølby er der en fantastisk udsigt til 

Køge fra stien. Stien vil være et godt alternativ for beboerne, der i dag må benytte stærkt 

trafikerede veje til rekreativt brug. På landbrugsarealerne langs stien og langs hegn er der 

råvildt, hare og et varieret fugleliv. 

Ejerforhold 

Seneste trace 

12c, Ølbyvej 155, Karl Henrik Jørgensen 

13a, Højelsevej 15, Helle Betina Döpping 

13c, Højelsevej 23, Aage Lundager 

13d, Ølsemaglevej 95, ?? 

13f, Brydegårdsvej 1, Leif Lind 

23a, Ølbyvej 167, Linda Aggerholm Bagger 

1a, Lyngvej 30, Lars Preben Buck 

Tidligere trace 

2a, Lyngvej 38, Jørgen Falck Larsen 

2g, Ølbyvej 155, Karl Henrik Jørgensen 




13d, Ølsemaglevej 95, ejer? 


17ch, Ølbyvej 155, Karl Henrik Jørgensen 

Alternativ føring via den gamle smedje (Gårdbutikken) 

13e, Brydegårdsvej 2, Bent Carl Simmonsen 


Der kan med fordel realiseres en eller flere af disse forløb, 

Alternativ A (1715m) 

Etablering af trampesti langs vestskellet af matrikel 12c og videre langs nordskellet af 2a, 2g 

og 17ch (sydsiden af vandløbet) frem til Lyngvej. Denne sti har eksisteret omkring år 1900. 

Etableres som trampesti der kan benyttes af gående. 

Alternativ B (1750m) 

Alternativt kunne linjeføringen ændres til østsiden af 13c, 13e, som er en privat fællesvej til 

den gamle smedje (nu gårdbutik), og herfra som trampesti langs nordskellet af 2a, 2g og 17ch 

frem til Lyngvej. Efter samtaler med lodsejerne er der mest stemning for denne løsning. 

Alternativ C (1340m) 

Genetablering af den seneste trace fra Brydegården til Dødningehuset (ca. 200m) som grussti 

der kan benyttes af gående og cyklende. Stiens forløb omkring Dødningehuset skal udformes 

så der tages mest muligt hensyn til privatlivet på ejendommen. 

13

Budget 






Genetableringsomkostninger 

Antal Enheder Enhedspris I alt 

Evt. erstatning til lodsejere for trampesti. 4760 m 

4m bredde. 

2 20,00 

95.200,00 

Fræsning, såning og komprimering af 1,5m 1190 m 18,00 

bred trampesti 

21.420,00 

Beskæring langs levende hegn og vandløb 400 m 75,00 30.000,00 

Gangbro over vandløbet . Pris lbm. Pr stk. 12 lbm 547,00 6.564,00 




159.472,00 

Græsslåning 2 gange 1190 m 6,50 7.735,00 








4m bredde. 

2 20,00 

96.000,00 



21.600,00 


Gangbro over vandløbet pris lbm. Pr stk. 12 lbm 547,00 6.564,00 




160.452,00 








Afretning af stiens trace over marken 470 m 6,10 2.867,00 





37.609,00 



1.057,50 

Græsslåning af rabatter 2 gange i 1 m. 470 m 5,40 

bredde 

2.538,00 


14

Margrethestien 



Ideen om et samlet stiforløb fra Kommunegrænsen mod Solrød i nord til til mødet med Køge Å 

stien ved vestenden af Køge ås opstod naturligt efterhånden som projektet fik skabt et 

overblik over de historiske stier i Højelseområdet – med en renovering af de eksisterende stier 

og genetablering af ”hullet” i Dødningestien vil der for et relativt begrænset beløb kunne 

skabes et fantastisk sammenhængende stiforløb med store rekreative og kulturelle værdier. 

Etablering af en sti langs Skensved Å kunne skabe kontakten helt til Kirke Skensved. 

Navnet ”Margrethestien” lå lige for da Højelse jo har været hjemsted for dyrkelse af Danmarks 

eneste kvindelige helgen! 

Det samlede forløb fra Køge Ås til Skensved Å og videre ud mod øst langs Skensved Å til Køge 

Bugt er endvidere næsten identisk med stiplanen i Regionplan 2005 (Retningsliniekort 6.3.2/ 

Regionale rekreative stier). Se bilag 7. 


Etableringsomkostninger 

Oversigtstavler (svarende til Køge Å stien) 2 stk 3500,00 7.000,00 

Markeringspæle langs stien 30 stk 500,00 15.000,00 

Udarbejdelse af turfolder 10 timer 670,00 6.700,00 

Turfolder 500 stk 10,00 5.000,00 

I alt etableringsomkostninger 33.700,00 

Den hellige Margrethe af Højelse er 

Danmarks eneste kvindelige helgen. 

Hendes mand Herlog dræbte hende 

25/10 1176 (hendes helgendag), 

klyngede hendes lig op på en bjælke 

hjemme i huset i Ølsehave (Ølsie = 

Højelse), hvorpå han sagde, at hun havde 

hængt sig selv. Selvmordere måtte ikke 

begraves i indviet jord (på kirkegårde), så 

Margrethe blev kulet ned på åben strand. 

Nu skete det imidlertid, at der ved graven 

om natten begyndte at vise sig ildglimt. 

Disse tegn blev meldt til biskoppen, 

Margrethes fætter Absalon, som først ikke 

ville tro på rygterne, men da de tog til, lod 

han folk fra domkapitlet undersøge sagen 

nøjere. Rygterne blev bekræftet, og 

Herlog blev forhørt. Det endte med, at 

han tilstod drabet og svindelen. Da drog 

Absalon selv ned til graven med et stort 

følge. Margrethe blev gravet op og renset, 

liget lagt på en båre, og båren blev ført til 

Vor Frue Kirke i Roskilde, hvor liget blev 

gravlagt i et stort gravmæle. Her skete 

der stadig mange undere, så Margrethe 

var hellig! 

15



Skolestien mellem Tessebølle og Ankerstræde 


Stien har været brugt af børn i Ankerstræde til skolen i Tessebølle og generelt af 

lokalbefolkningen. 

Stien har haft lidt forskellige forløb men senest og frem til nedlæggelsen ca. 1960 som vist på 

kortet ”Historisk Køge Kommune ca. 1940”. 

Stien har passeret tæt forbi Tranemosehuset der på trods af det ydmyge navn var områdets 

førende vandmølle og desuden smedje – smedjen var oprindelsen til det stadigt eksisterende 

firma Richard Johansen & søn i Herfølge. 

Lokalhistorisk arkiv i Herfølge har følgende optegnelser om ejendommen: 

1775. Overdrager Jørgen Mouritssen formedelst alderdom og skrøbelighed 

Tranemose Vandmølle til sønnen Mourits Jørgensen 

1864. Contract mellem Vallø Stift og Hans Christian Mouritsen angående jagten, 

hvorfor HCM årligt modtager 1 tdr. 4 skp. Byg. 

1866. Forstbestyrelsen meddeler, at Tranemosegården har 93 favne af den 

nordlige halvdel hegnet mellem Herfølge Præsteskov og ejendommen. 

1892. Købekontrakt mellem Hans Mouritsens enke og Jens Andersen. 

Sælgerinden skal have en aftægt for livstid i det særskilt beliggende markhus. 

Aftægten nærmere beskrevet. 

1892. Jens Andersen overdrager ejendommen til sognef. forp. Kristian Pedersen, 

Ringsbjerg, denne igen til handelsmand Anders Christensen, Svansbjerg. 

Carl Åge Tingby der ejede 17a i ca. 50 år har fortalt til den nuværende ejer Lars Kaae 

Johansen, at stien var nedlagt da han overtog ejendommen, men mente den havde gået 

ovenpå diget der afgrænser Præsteskoven mod syd. 

Bent Jørgensen Tessebølle erindrer at han brugte stien jævnligt som ung. 

16




Fra Storskovvej og til sydsiden af Præsteskoven er stien farbar for gående og cyklister, stien 

kan følges langs sydsiden af Præsteskoven (matrikel 17a) hvorefter der kun er få spor, 

eksempelvis anes fundamentet til broen over bækken ved den nedlagte ejendom 

Tranemosehus. 


Stien vil give en værdifuld variation i mulighederne for indsigt i det åbne land ikke mindst for 

den store lokalbefolkning i Herfølge syd der i dag bruger området til rekreation og motion. 

Stien vil give mulighed for en spændende rundtur omkring Ankerstræde – Sædder - 

Skovfogedhuset (Abildgårdhus) - Tessebølle (se kortet ”Turforslag”). Turen kan mærkes med 

farve og evt. med en turfolder svarende til ”Køge Å stien”. 

Ejerforhold 

18c Slotsgade 3A, Vallø Stift 

16a Storskovvej 5, Anne Marie Frandsen 

17a Storskovvej 7, Lars Kaae Johansen 

22a Vordingborgvej 163, Jens Olsen 

21c Vordingborgvej 165, Hans Flemming Jensen 


Afsnittet langs sydsiden af Præsteskoven kan relativt let genskabes som græs/ grussti farbar 

for gående. 

Fra det sydvestlige hjørne af præsteskoven kunne stien føres over Holmebækken ved det 

skarpe knæk, på samme sted hvor den historisk har været ført over. Herfra kan den føres 

langs bækken på vestsiden og endelig føres ud til Vordingborgvej umiddelbart syd for 

Tranemosegården hvor der stadigt anes en markvej. Her vil den ende umiddelbart overfor den 

historiske vej til Ankerstræde, som senere er flyttet nogle hundrede meter mod syd i 

forbindelse med underføringen ved jernbanen. Stien genetableres som trampesti farbar for 

gående. 

Lars Kaae Johansen er ikke interesseret i en sti over sin parcel hvorfor brug af de nuværende 

stier inde i præsteskoven, som allerede i dag leder til det sydvestlige hjørne, kan være et 

udmærket alternativ. Sidstnævnte alternativ er derfor anvendt i budgettet. 

Budget 

Skolestien mellem Tessebølle og 

Ankerstræde (1000m) 



4m bredde. 

2 20,00 

51.200,00 

Fræsning, såning og komprimering 1,5m 640 m 18,00 


11.520,00 

Beskæring ved skovdiget 20 m 145,00 2.900,00 

Gangbro over Holmebækken pris lbm pr stk 16 lbm 547,00 8.752,00 




80.660,00 



17

Lokalstien Tessebølle - Lillevang – Vallø 

Storskov 




Tidligere dannede den private fællesvej der i dag ender ved Lillevang, adgangsvej til 

Elsbjerggården, da Elsbjeggården senere fik adgang fra Gunderupvej ophørte brugen og 

stykket fra Lillevangs skel og til Elsbjerggård blev nedlagt, stykket på Lillevangs jord blev 

nedlagt for ganske få år siden. 

Som det ses af det historiske kort (ca.1940) gik der tidligere en sti fra knækket på den private 

fællesvej umiddelbart syd for ejendommen og ned til Storskoven. 


Der er ingen synlige tegn efter sløjfningen af den tidligere adgangsvej til Elsbjeggården. Vejen 

anes dog stadig på luftfoto. 


Stien vil give et unik udsyn mod Vallø fra toppen af bakken midt på arealet, og stien vil give en 

alternativ adgang til Storskoven, hvortil der i dag kun er få adgangsveje. 

Se forslag til rundtur i bilag 6. 

Ejerforhold 

7a, Tessebøllevej 53B, Alf Erling Svend Brag 

18




Etablering af trampesti langs nord- og vestskellet af matrikel 7a. Anlæg af ca. 580m trampesti 

(fræsning, græssåning og komprimering). Anlæg af ca. 30 meter fast underlag over vådt 

område ca. 150m nede af vestsiden. 

Skiltning ved den private fællesvejs udløb i Tessebøllevej og ved starten af trampestien. 

Budget 


Storskov (720m) 



4m bredde. 

2 20,00 

46.400,00 



10.440,00 

Fast underlag ved periodisk oversvømmet 30 m 425,00 

strækning 1,5m bred armering 

12.750,00 

Beskæring langs levende hegn 500 m 60,00 30.000,00 


I alt genetablering 103.782,00 




19

Bilag: 


Bilag 1: Kort og fotos, skolestien Ejbyvej - 

Havdrupvej 

Matrikelkort (Køge Kommune, CB kort 2008) 

Set fra Ejbyvej Set fra Havdrupvej 

17

Bilag 2: Kort og fotos, skolestien 

Baunebjergvej - Ejbyvej 

Matrikelkort (Køge Kommune, CBkort 2008) 

Topografisk (Køge kommune, CBkort 2008) 

Bilag: 


18

Historisk (Køge Kommune, CBkort ca. 1940) 

Historisk (KMS ca. 1900) 

Bilag: 


19

Bilag: 


Skolestien set imod Baunebjergvej Skolestien ved Højelse Gamle skole 

20

Bilag: 


Bilag 3: Kort og fotos, kirke- og skolestien 

Højelse – Bulveled/ Assendrup 


Topografisk (Køge Kommune, CBkort 2008) 

21

Historisk (Køge kommune, CBkort ca. 1940) 


Bilag: 


22

Afsnit A Afsnit B 

Afsnit C Afsnit D 

Afsnit E 

Udsigt mod Højelse Kirke 

Bilag: 


23

Bilag: 


Bilag 4: Kort og fotos, kirkestien Ølby – Højelse 



Topografisk (Køge kommune 2008) 

24

Historisk (Køge kommune ca. 1940) 


Bilag: 


25

Dødningestien mod Ølby 

Dødningestien imod Dødningehuset 

Dødningestien gammel trace mod Ølby syd for 

bækken 

Dødningestien mod Højelse 

Bilag: 


Dødningestien gammel trace mod Ølby 

Udsigt mod Ølby/Køge 

26

Bilag: 


Bilag 5: Kort og fotos, skolestien Tessebølle - 

Ankerstræde 

Matrikelkort (Køge kommune, CBkort 2008) 

Topografisk (Køge Kommune, CBkort 2008) 

27

Historisk kort (Køge Kommune, CBkort kort ca. 1940) 


Bilag: 


28

Turforslag 

Bilag: 


29

Bilag: 


Bilag 6: Kort og fotos, lokalstien Tessebølle – 

Lillevang - Storskoven 


Topografisk (Køge kommune, CBkort 2008) 

30

Historisk (Køge kommune, CBkort ca. 1940) 


Bilag: 


31

Turforslag 

Bilag: 


32

Lillevang – Storskoven ”Sprøjtespor” Udsigt mod Vedskølle/ Vallø 

Bilag: 


Storskoven - Lillevang Storskoven – Lillevang ”den våde plet” 

33

Bilag: 


Bilag 7: Regionale rekreative stier (Regionplan 

2005) 

34

Bilag 8: Lovgrundlaget 

Bilag: 


Grundlaget for offentlighedens færdsel i det åbne land er reguleret af 

en række love og bekendtgørelser. 

Naturbeskyttelsesloven, Kapitel 4. 

Offentlighedens adgang til naturen 

Veje og stier 

§ 26. Adgangen til færdsel ad veje og stier i det åbne land kan, for så vidt 

angår færdsel til fods eller på cykel, af ejeren ved skiltning efter 

bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 kun helt eller delvis forbydes, 

hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, 

hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for 

beskyttelse af plante- og dyreliv. Adgang sker på eget ansvar. 

Stk. 2. Ejeren kan på samme måde forbyde cykling på stier, hvor cykling 

medfører særlige problemer, og færdsel ad private enkeltmandsveje og -stier 

på dage, hvor der holdes jagt, eller hvor færdslen på grund af intensivt 

landbrugsarbejde kan være forbundet med fare. 

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis tilsidesætte et forbud mod 

gående og cyklende færdsel for gennemgående vejes og stiers vedkommende 

og i særlige tilfælde tilsidesætte et forbud mod ridning på gennemgående 

private fællesveje. 

§ 26 a. Nedlæggelse af gennemgående veje og stier, nedlæggelse af veje og 

stier, der i øvrigt fører til de naturtyper, der er omfattet af §§ 22-25, og 

nedlæggelse af veje og stier, der fører til særlige udsigtspunkter, kulturminder 

og lignende, må tidligst ske 4 uger efter, at ejeren har givet skriftlig 

meddelelse herom til kommunalbestyrelsen. 

Stk. 2. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke senest 4 uger efter modtagelsen 

af meddelelsen har truffet afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering 

af vejens eller stiens rekreative betydning, kan nedlæggelsen iværksættes. 

Denne afgørelse gælder dog højst i 6 måneder, men kan i særlige tilfælde 

forlænges. Ved rettidig klage over en afgørelse efter 1. pkt. regnes fristen i 2. 

pkt. fra det tidspunkt, Naturklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen. 

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at vejen eller stien 

ikke må nedlægges, såfremt vejen eller stien har væsentlig rekreativ 

betydning, og såfremt der ikke findes eller etableres tilfredsstillende alternative 

adgangsmuligheder. 

Stk. 4. Hvis nedlæggelsen af vejen eller stien ikke er iværksat senest 3 år 

efter meddelelsen, skal der gives ny meddelelse efter stk. 1, hvis vejen eller 

stien herefter ønskes nedlagt. 

35

Bilag: 


Stk. 5. Stk. 1-4 gælder ikke, hvis ejeren kan godtgøre, at vejen eller stien 

udelukkende er etableret som led i en aftale om fremme af offentlighedens 

adgangsmuligheder. 

(Uddrag fra: 749 af 21/06 2007. Lov om naturbeskyttelse 

(Naturbeskyttelsesloven)) 

Lov om naturbeskyttelse (naturbeskyttelseslovens (NBL)) §§ 22 - 26 

indeholder regler for offentlighedens ret til færdsel på strande, skove, 

klitfredede arealer, veje og stier. 

Efter NBL § 27 er der mulighed for at udvide eller indskrænke offentlighedens 

adgang. 

Nedlæggelse af veje og stier 

Efter NBL § 26 a, stk. 1, kan en ejer tidligst nedlægge de i stk. 1 beskrevne 

veje og stier 4 uger efter skriftligt at have anmeldt nedlæggelsen til 

kommunalbestyrelsen. 

Kommunalbestyrelsen kan efter NBL § 26 a, stk. 3, modsætte sig 

nedlæggelsen, hvis vejen eller stien har væsentlig rekreativ betydning, og hvis 

der ikke findes eller etableres tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder. 

Anmelderen kan ifølge NBL § 26 a, stk. 2, nedlægge vejen eller stien, hvis 

kommunalbestyrelsen ikke inden 4-ugers-fristens udløb enten har meddelt, at 

den vil se nærmere på sagen eller har meddelt et afslag efter stk. 3. 

Kommunalbestyrelsen kan dog højst udskyde sagen i 6 måneder. 

Undlader kommunalbestyrelsen at besvare en anmeldelse, og anmelderen 

hermed har fået ret til at nedlægge den anmeldte vej eller sti, så vil retten til 

at nedlægge det anmeldte bortfalde efter 3 år, NBL § 26 a, stk. 4. 

Når der skal tages stilling til, om man vil tillade nedlæggelsen af en vej eller 

sti, skal man være opmærksom på, at der i regionplanen/(kommuneplanen 

efter 2008) kan være retningslinjer for bevarelsen af kulturminder eller 

politiske erklæringer herom. 

Gamle kirke- og skolestier er som udgangspunkt bevaringsværdige 

kulturminder. Ved at se på gamle kort, kan man også få et indtryk af vejen, 

eller stiens kulturhistoriske værdi. 

Høj kulturhistorisk værdi vil alt andet lige betyde, at der også knytter sig 

rekreative interesser til bevarelsen af de pågældende veje eller stier. 

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter NBL § 26 a, stk. 2 og 3, skal meddeles 

til de klageberettigede og i visse situationer også offentliggøres, se afsnit 10. 

36

Bilag: 


I sager om nedlæggelse af veje eller stier forekommer der ofte spørgsmål om 

hævd. Kommunalbestyrelsen har ingen kompetencer i disse spørgsmål. Den, 

der mener at have vundet hævd, må anlægge en sag ved domstolene. 

Uddrag fra: LovGuide Miljø, 17. januar, 2008 samt Bekendtgørelse om 

offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen (BEK nr. 1314 af 

20/11/2006) 

Materialet er indsamlet af Kåre Schultz, Køge Kommune, Natur & Miljø. 

37

Bilag 9: Oversigt over Ejerforhold 

Skolesti Havdrupvej - Ejbyvej 

2a, Havdrupvej 7B, Ebbe Nielsen 

2ap, Havdrupvej 9, Kim Petersen 

1b, Østerled 0, Lars Preben Buck 

2f, Havdrupvej 9, Kim Petersen 

9d, Ejbyvej 10 A, Leif Tage Jørgensen 

10a, Østerled 0, Lars Preben Buck 

10n, Østerled 0, Lars Preben Buck 

10l, Ejbyvej 12 C, Højelse Dyreklinik aps. 

Skolesti Ejbyvej - Baunebjergvej 

7b, Ejbyvej 13, Erik Grønlund Petersen 

7c, Ejbyvej 11, Ejner Clausen 

7d, Ejbyvej 9, Gert Sønderskov Mikkelsen 

7e, Baunebjergvej 7, Henrik Lundager Hansen 

Kirkestien Højelse - Bulveled 

Afsnit A: 

Afsnit B: 

Afsnit C: 

Afsnit D: 

Afsnit E: 

7a, Baunebjergvej 7, Henrik Lundager 

27, Højelsevej 10A, Højelse menighedsråd 

3a, Ærtebjergvej 2, Rene Christensen 

2b, Ærtebjergvej 1. Lissi Elkjær 

3d, Ærtebjergvej 1. Lissi Elkjær 

7a, Baunebjergvej 7, Henrik Lundager 





4c, Tjørnebjergvej 2, Lasse Johan Jürs 

Bilag: 


38

Kirkestien Højelse – Ølby (Dødningestien) 

Seneste trace 

Tidligere trace: 




13d, Ølsemaglevej 95,?? 


23a, Ølbyvej 167, Linda Aggerholm Bagger 

1a, Lyngvej 30, Lars Preben Buck 

2a, Lyngvej 38, Jørgen Falck Larsen 

2g, Ølbyvej 155, Karl Henrik Jørgensen 




13d, Ølsemaglevej 95,?? 


17ch, Ølbyvej 155, Karl Henrik Jørgensen 

Alternativ føring via den gamle smedje (Gårdbutikken) 

13e, Brydegårdsvej 2, Bent Carl Simmonsen 

Skolestien Tessebølle – Ankerstræde 

18c, Slotsgade 3A, Vallø Stift 

16a, Storskovvej 5, Anne Marie Frandsen 

17a, Storskovvej 7, Lars Kaae Johansen 

22a. Vordingborgvej 163, Jens Olsen 

Forbindelsesstien Tessebølle/ Lillevang - Storskoven 

7a, Tessebøllevej 53B, Alf Erling Svend Brag 

Bilag: 


39

Bilag: 


Bilag 10: Eksempel på frivillig deklaration af 

offentlig sti 

Deklaration 

Angående etablering af offentlig sti, …………………… i Lejre Kommune 

Som led i realisering af Fjordstien er der mellem ejer af ejendommen, ……og Lejre Kommune 

indgået en overenskomst om etablering af en offentlig cykel- og gangsti på matr. nr. 

…………………….., på nedenstående vilkår. 

Stiens forløb omfatter en strækning fra …………………….. Stien udgør en delstrækning af Fjordstien, jf. 

vedhæftede kortbilag. 

Nærværende overenskomst er indgået på grundlag af en forhandlet erstatning mellem ejeren og 

vej- og stimyndigheden. 

De nødvendige tilladelser i henhold til Naturbeskyttelsesloven, Skovloven og Vandløbsloven skal 

foreligge inden stiens realisering. 

Benyttelse 

For almenhedens benyttelse af stien gælder: 

at færdsel på stien kun er tilladt til fods og på cykel 

at færdsel til og med hest ikke er tilladt 

at færdsel på stien kan ske hele døgnet 

at færdsel sker på eget ansvar 

at hunde skal føres i snor hele året 

at færdsel uden for stien ikke er tilladt 

Stien gennem området kan ikke afspærres på grund af jagt eller lignende. Ejeren kan i forbindelse 

med jagt opsætte orienterende skiltning ved stien om jagten. Stien kan ikke afspærres ved 

intensivt skovarbejde med mindre, det sker efter godkendelse af og i samarbejde med Lejre 

Kommune. Ejeren har ret til færdsel med motorkøretøjer på Fjordstien i forbindelse med 

ejendommens drift. 

Anlæg 

Vej- og stimyndigheden er berettiget til at foretage de anlægsarbejder, som er nødvendige for 

stiens gennemførelse og drift. 

Stien gennem …………….. anlægges som en 2 meter bred grussti frem til …. …… 

40

Vedligeholdelse 

Vej- og stimyndigheden foretager: 

Bilag: 


- den vedligeholdelse, der er nødvendig for, at grusstien kan benyttes til offentlig færdsel til fods og 

på cykel. 

- beskæring af bevoksning langs stien i det omfang lavthængende eller døde grene er til gene for 

færdslen. Beskæring skal ske på forstlig forsvarlig måde. 

- den nødvendige slåning af rabatter langs stien til at sikre god fremkommelighed. 

- renholdelse af stiarealet for så vidt angår genstande, der er beliggende nærmere end 5 meter fra 

stien, og som hidrører fra den offentlige benyttelse. Ejeren kan få dette arbejde iværksat, såfremt 

der skønnes behov herfor. 

Ejer eller personer, der er bemyndiget af ejer, er ansvarlig for at udbedre større skader på 

stiarealerne, der eventuelt skulle opstå i forbindelse med driften af tilstødende arealer. Udbedringen 

skal iværksættes snarest muligt efter skaden er sket. 

Tilsyn 

Vej- og stimyndigheden eller personer, der er bemyndiget hertil, har i forbindelse med anlægtilsyns- 

og vedligeholdelsesarbejder ret til at færdes på strækningen med motorkøretøjer, der med 

rimelighed kan fremføres på stiarealet. 

Afmærkning 

Vej- og stimyndigheden er berettiget til opsætning af orienterende informationstavler. På ejerens 

anmodning er vej- og stimyndigheden forpligtet til at opsætte ordensreglement og foretage 

foranstaltninger til forebyggelse af uvedkommende motorkørsel og ridning. 

Uberettiget færdsel anmeldes til politiet som overtrædelse af færdselsloven. 

Tinglysning og påtaleret 

Deklaration tinglyses på ejendommen som bindende for nuværende og kommende ejere, idet der 

med hensyn til de øvrige på ejendommen hvilende servitutter og pantegæld henvises til 

ejendommens blad i tingbogen på matr. nr. …….. forud for andre rettigheder. 

Udgifter til tinglysning udredes af vej- og stimyndigheden. 

Påtaleretten tilkommer vej- og stimyndigheden. 

Ejer Lejre Kommune 

________________________ _________________________ 

41

Bilag 11: Budgetoversigt 

Bilag: 


Skolestien mellem Ejbyvej og 

Havdrupvej (1040m) 


Afhøvling af rabatter ved bredde på 2,25 m. 1040 m 6,10 

Nyt gruslag og komprimering 1040 m 65,00 

6.344,00 

67.600,00 

Beskæring ved mergelgraven 40 m 145,00 5.800,00 




83.936,00 



2.340,00 



Skolestien mellem Baunebjergvej og 

Ejbyvej (330m) 







27.289,00 


7,65/m per behandling hvert 3. - 4. år 

742,50 




Bulveled/ Assendrup (1450m) 




Færiste, sluser eller låger / udgår 2 stk 0,00 




56.874,00 



1.541,25 



42

Bilag: 







Evt. erstatning til lodsejere for trampesti. 4m 4760 m 

bredde. 

2 20,00 

95.200,00 



21.420,00 


Gangbro over vandløbet . Pris lbm. Pr stk. 12 lbm 547,00 6.564,00 




159.472,00 









bredde. 

2 20,00 

96.000,00 



21.600,00 


Gangbro over vandløbet pris lbm. Pr stk. 12 lbm 547,00 6.564,00 




160.452,00 








Afretning af stiens trace over marken 470 m 6,10 2.867,00 





37.609,00 



1.057,50 

Græsslåning af rabatter 2 gange i 1 m. 

470 m 5,40 

bredde 

2.538,00 


43

Bilag: 



Etableringsomkostninger 

Oversigtstavler (svarende til Køge Å stien) 2 stk 3500,00 7.000,00 

Markeringspæle langs stien 30 stk 500,00 15.000,00 

Udarbejdelse af turfolder 10 timer 670,00 6.700,00 

Turfolder 500 stk 10,00 5.000,00 

I alt etableringsomkostninger 33.700,00 

Skolestien mellem Tessebølle og 

Ankerstræde (1000m) 



bredde. 

2 20,00 

51.200,00 



11.520,00 

Beskæring ved skovdiget 20 m 145,00 2.900,00 

Gangbro over Holmebækken pris lbm pr stk 16 lbm 547,00 8.752,00 




80.660,00 




Storskov (720m) 



bredde. 

2 20,00 

46.400,00 



10.440,00 

Fast underlag ved periodisk oversvømmet 30 m 425,00 

strækning 1,5m bred armering 

12.750,00 

Beskæring langs levende hegn 500 m 60,00 30.000,00 


I alt genetablering 103.782,00 




I alt alle stier genetablering (uden 

Margrethesti og ved Dødningesti alternativ 

B) 

512.993,00 

I alt alle stier vedligehold per år 26.966,75 

44

DØDNINGES†IEN Status og forslag til genetablering - Det Grønne Hus

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?