Gasteknik nr. 4, september 2004 [PDF]

Foto: Christian Friis 

20 år med 

dansk naturgas 

1. oktober er det 20 år siden, 

Dronning Margrethe åbnede 

for hanerne til naturgassen fra 

den danske del af Nordsøen på 

behandlingsanlægget i Nybro 

ved Varde. Og i juni var det 25 

år siden den første naturgaslov 

blev vedtaget. Daværende 

energiminister, EU-kommissær 

Poul Nielson sætter i dette 

nr. af Gasteknik denne beslutning 

i perspektiv. 

Side 4 

Nr. 4 • september 2004 • 93. årgang 

- det danske tidsskrift for gasinformation og -debat 

Energimærkning af 

gaskedler 

DGC har stået i spidsen for en ny etablering 

af en ny mærkningsordning 

sammen med fabrikanter, gasselskaber 

og Energistyrelsen. 

Side 6-7 

Glas i Gastanken 

Gasmuseet i Hobro har i år atter haft 

liv i glasværkstedet i den gamle gastank, 

hvor to unge glaskunstnere har 

huseret. 

Side 24

Formlen for sikkerhed 

i gasinstallationer = 

DUNGS 

+fh fh 

+ + + 

• Max. tilgangstryk 500 mbar 

• Hurtig eller langsom åben 

• Mængdeindstilling 

• Et- eller to-trins 

• Spænding 24-230 volt 50-60 Hz 

• Dimension 3/8” - DN 200 

fh-teknik a/s 

Ingeniør- og handelsfirma 

Toldbodgade 81 

8900 Randers 

• Til gas og luft 

• Trykområde 0,2-6000 mbar 

• Spænding 12-250 Volt 

• Kapsling IP 54 og 65 

• CE godkendte 

• Betjeningsvenlige 

• Funktionssikre 

• Vedligeholdelsesfri 

Tlf. 86 43 75 11 

Fax 86 43 71 26 

E-mail: fh@fh-teknik.dk 

www.fh-teknik.dk 

) DUNGS 

) + 

Magnetventiler Pressostater Tryktransmittere 

• Trykområde 0-3000 Pa 

• Udgangssignal: 

Lineær karakteristik 0-10V 

• Forsyningsspænding: 

24V AC/DC 

• Kapsling: IP 54 

• Leveres incl. monteringssæt 

fh teknik 

. .

INDHOLD LEDER 

Leder: 

Højeffektive kedler 3 

Synspunkt: Naturgassen 

i Danmark 4 

Succeshistorien i 

dansk energipolitik 5 

Energimærkning af 

gasfyrede villakedler 6 

Er A kedler bedre 

end B kedler? 8 

Lov om registrering 

af ledningsejere 12 

Nydanskere 

i energibranchen 14 

Reduktion af formaldehyd 

fra gasmotorer 16 

Kampagne for 

sparepumper 17 

Energistudietur til 

nye EU-lande 18 

Samarbejde skal hindre 

korrosion på gasrør 21 

Varmeanlæg overvåges 

via internet 22 

Med sikkerhed som 

omdrejningspunkt 23 

Fra gas til glas 24 

Temadag Gasmåling 28 

Temadag Kraftvarme 29 

IGU - i en agurketid 30 

Medlem af 

Nr. 4 • 2004 • ISSN 0106-4355 

Sponsorer for Gasteknik: 

Innovativ energiudnyttelse 

( s o m v i i n g e n i ø r e r s i g e r ) 

Højeffektive 

kedler 

De fleste forbrugere er fortrolige med energimærkningen af hårde hvidevarer som 

f.eks. køleskabe, vaskemaskiner og opvaskemaskiner. 

Det iøjnefaldende mærkat afslører med grønne, gule og røde energipile og bogstaverne 

A-G, om apparatets energiforbrug er højt eller lavt. 

Undersøgelser peger på, at ordningen har flyttet markedet i retning af mere energieffektive 

apparater. 

En energimærkning tilskynder også fabrikanterne til fortsat produktforbedring. 

DGF hilser det derfor velkomment, at en tilsvarende ordning nu introduceres for 

gaskedler. 

Gasselskaberne, DGC, kedelleverandørerne og myndighederne står bag det nye 

energimærke. 

Energimærket giver forbrugeren mulighed for at sammenligne de forskellige kedlers 

energiforbrug. 

På tilsvarende måde som for energimærket for elapparater har kedler med det laveste 

energiforbrug et A og kedler med det højeste energiforbrug G. 

Ud over information vedr. energiforbrug indeholder mærket informationer omkring 

kedlens emission af kvælstofilte, kedlens årlige elforbrug og antallet af 

vandhaner, kedlen kan forsyne med varmt vand samtidig. 

Samlet et godt grundlag for valg af kedel. 

De energimærkede kedler kan ses på en liste på DGCs hjemmeside www.dgc.dk. 

Mere om ordningen kan læses i artikler i dette nummer af Gasteknik 

Energimærket er en frivillig ordning, men DGF vil gerne opfordre til, at alle kedelleverandører 

bakker op omkring initiativet. 

Det danske energimærke for kedler kan også vise sig at blive et forbillede for en 

fælleseuropæisk ordning på området. Mærket er vel modtaget i EU-kommissionen 

og indgår i overvejelserne om et EU-energimærke. 

Vi håber i DGF, at ordningen bliver en succes og fører til en voksende bestand af 

velfungerende og højeffektive kedler. 

Frede Hansen 

formand 

3

Det er mærkeligt, at der allerede 

er gået så lang tid. Unge 

mennesker kender i dag ikke 

meget til tiden før naturgassen, 

for slet ikke at tale om 

hele det drama, der ledsagede 

ilandføringen og distributionen 

rundt i landet af gassen. 

Det er interessant at se tilbage 

først og fremmest på, hvorfor 

det blev betragtet som en national 

prioritet og ikke mindst, 

hvordan prioriteringerne skiftede 

over tid. 

Udgangspunktet var olieafhængigheden, 

altså forsyningssikkerheden. 

Men 

sammen med dette var betalingsbalanceproblemet 

et godt 

argument for at udnytte en 

indenlandsk energikilde. Det 

var den første oliekrise i 1973, 

der af gode grunde definerede 

de problemer, dansk energipolitik 

skulle søge løsninger 

på op gennem 70erne, kulminerende 

med lov om varmeforsyning 

og anlægsbeslutningen 

for gasprojektet i 1979. 

Med ”take or pay” kontrakten 

med Shell, Chevron og 

Texaco samt Mærsk Olie og 

Gas var der en reel deadline 

i 1984, hvor transmissionsnettet 

og distributionen rundt 

omkring i landet skulle være 

færdigt. 

Kul erstattede gas 

Rigtigheden af at satse på 

gassen blev bekræftet af den 

anden oliekrise, der igen sendte 

prisen på en tønde olie op i 

et niveau, der gjorde næsten 

enhver investering i alternativer 

rentabel. Det betød også, 

at gigantiske investeringer i 

udvidelsen af kulbaseret kraftvarme 

fra de store kraftværker 

så rigtige ud. Store dele af det, 

der oprindeligt havde været 

antaget at skulle udgøre naturgassens 

bedste markedsområder 

blev flyttet ind under kraftvarme, 

mens naturgassen så 

at sige flyttede længere ud på 

landet. Meget af dramaet – om 

end bestemt ikke det hele – 

omkring gasprojektet skyldes 

objektivt set dette forhold. 

Varmeplanlægningen viste 

sig at være den helt afgørende 

faktor, der sikrede en vis rationalitet 

og en fornuftig samfundsøkonomi 

i det hele. Der 

var masser af sager, der kunne 

gå galt, og meget få, der gjorde 

det. Tilslutningspligten og 

ministerens magt til i sidste 

ende at kunne beslutte vedrørende 

varmeplanen i en kommune 

gav en realitet og en 

alvor i de års hæsblæsende 

arbejde med at skabe en langsigtet 

løsning på et af landets 

største problemer. 

Rigtig løsning 

Der var ingen tvivl om, at 

det var en rigtig løsning at lade 

kommunerne eje de regionale 

selskaber, også selvom 

der var mange friktioner i forholdet 

til Dansk Naturgas A/S. 

Den kommunale verden viste 

sig fra sin dynamiske og fremadskuende 

side i håndteringen 

af såvel introduktionen af naturgas 

som i hele varmeplanlægningen. 

Et enkelt regionalt 

selskab var måske lige lovligt 

dynamisk. 

For såvel gasprojektet som 

de store fjernvarmeudbygninger 

skabte det relative fald i 

olieprisen senere i 80erne betydelig 

nervøsitet med hensyn 

til rentabiliteten. Det forjættede 

”0-år”, hvor lånene ville 

være tilbagebetalt, fortonede 

sig i en tåge af diskussion om 

forudsætningerne for regnestykkerne. 

Den planøkonomiske 

grundforudsætning om, at 

SYNSPUNK T 

Naturgassen i Danmark 

I anledning af 25-året for vedtagelsen 

af naturgasloven har Gasteknik 

bedt daværende energiminister Poul 

Nielson gøre status. 

AF POUL NIELSON, DANMARKS MEDLEM AF 

EUROPAKOMMISSIONEN, ENERGIMINISTER 1979-82. 

gassen (og reelt også fjernvarmen) 

ikke måtte være dyrere 

for forbrugeren end villaolien, 

var god at have på plads som 

en politisk kendsgerning. År 

efter år åd man sig ind på gælden, 

og op gennem 90erne så 

det mere og mere ud til, at de 

lange regnestykker havde haft 

betydelig robusthed. 

Begrundelse skiftede 

Det mest tankevækkende 

har ikke været, at vi altså havde 

ret. Det var snarere skiftet 

i begrundelsen for projektets 

samfundsmæssige værdi 

og nødvendighed, der fortjener 

nærmere opmærksomhed. 

Miljøaspektet, herunder den 

bedre virkning i forhold til 

CO 2-udledningen, som anvendelsen 

af naturgas indebærer 

sammenlignet med kul, blev 

gradvist mere og mere det dominerende 

argument for naturgassen. 

Endog i et sådant 

omfang, at det klassiske – og 

snusfornuftige og ansvarlige 

– argument om satsning på 

en bred vifte af forskellige 

brændsler af hensyn til forsyningssikkerhed 

og økonomi 

gradvist så ud til helt at være 

gået i glemmebogen. 

Det var ikke nogen ringe bedrift, 

at Danmark ændrede sin 

situation væk fra en nærmest 

total afhængighed af olie til 

det, vi har i dag. 

Mange har glemt, at vi lukkede 

den sidste kraftværksblok 

baseret på indenlandsk 

brændsel (brunkul) lige netop 

samtidig med, at den første 

oliekrise ramte os. Og på det 

tidspunkt var det planen, at 

nye kraftværksenheder skulle 

baseres på olie. 

Decentrale værker 

En anden lære af historien 

om naturgassen i Danmark 

er, at det kan være svært helt 

og fuldt at optimere samspillet 

mellem politik og tekniskøkonomiske 

forhold. Men vi 

kan hævde at have optimeret, 

også selvom vi ikke har gjort 

det helt og fuldt. Historien om 

de decentrale kraftvarmeværker 

illustrerer dette. Det lykkedes 

kun efter ganske hård 

politisk pædagogik at få accepteret 

konverteringen af varmeværker 

til kraftvarmeværker 

og at få skabt regler om 

de såkaldte barmarksprojekter 

i mindre bysamfund. Men 

her viste det sig, at når nogle 

politikere havde fået indkodet 

den opfattelse, at når denne 

slags energiløsninger var gode, 

så måtte de være det grænseløst. 

Balancen i det samlede 

system, når vi også skulle 

sikre god plads til vindkraft 

m.v. blev ganske krævende. 

Omvendt viser selv samme 

sag, at politik ikke bare er et 

eller andet negativt og problemskabende, 

udtrykt med 

bemærkningen om, at ”der er 

gået politik i det”, men at det 

også kan være det moment af 

vilje og dynamik, der skal til 

for, at noget nyt overhovedet 

kan lade sig gøre. Balancen er 

det interessante. 

Løft til erhvervsliv 

Industrien tog alt i alt godt 

mod naturgassen. Det manglede 

også bare. Det kunne være 

interessant at se en gennemgang 

af de industrielle 

aktiviteter, hvor nye og bedre 

processer blev muliggjort af 

naturgassen. Der er heller ikke 

megen tvivl om, at VVS-branchen 

fik et løft såvel kvantitativt 

som kvalitativt i forbindelse 

ned indførelsen af naturgas 

i Danmark. 

4 Gasteknik 4/2004

Gasteknik 4/2004 

GASHISTORIE 

Succeshistorien i dansk energipolitik 

I 2003 udgjorde naturgas fra 

den danske del af Nordsøen 

næsten 23% af det samlede 

danske energiforbrug og mere 

end 25% af den samlede danske 

energiproduktion. Godt 

35% af den danske naturgas 

blev eksporteret, primært til 

Sverige. 

Dermed må den beslutning, 

som blev truffet i Folketinget 

30. maj 1979 og stadfæstet til 

lov 8. juni samme år, betegnes 

som en succeshistorie i dansk 

energipolitik. 

Godt fem år senere, 1. oktober 

1984, blev den første danske 

naturgas ført i land på den 

jyske Vestkyst, hvor et stort 

gasbehandlingsanlæg stod 

færdigt i Nybro ved Varde til 

at gøre naturgassen klar til de 

danske forbrugere. 

Godt 325.000 danske husstande 

har i de mellemliggende 

år udskiftet deres oliefyr 

med et tilsvarende naturgasfyr 

– og endnu flere får indirekte 

deres opvarmning – og en stor 

del af deres elforsyning – fra 

naturgasfyrede kraftvarme- og 

fjernvarmeværker. 

Naturgassen har ikke alene 

mindsket afhængigheden af 

olien, som i stedet kan eksporteres. 

Den har også medvirket 

til en væsentlig mindre forurening 

med både svovl og med 

udslip af CO 2 til atmosfæren. 

Siden 1990 er den danske udledning 

af CO 2 faldet fra 60,9 

til 51,6 mio. tons, når der 

korrigeres for klimaudsving 

og netto-eksport af elektricitet. 

I denne periode er naturgasforbruget 

tilsvarende øget 

næsten 150%, mens forbruget 

af de stærkt forurenende 

kul er halveret. Olieforbruget 

er kun faldet nogle få procent, 

væsentligst på grund af øget 

forbrug i transportsektoren. I 

samme periode er produktionen 

af vedvarende energi godt 

og vel fordoblet og udgjorde 

sidste år knapt 10% af den 

samlede energiproduktion. 

Hindrede atomkraft 

Indirekte har naturgassen 

betydet at Danmark er sluppet 

for atomkraft-anlæg, selv om 

det ikke var hensigten, da den 

første naturlov blev vedtaget i 

forlængelse af den første energipolitiske 

redegørelse, ER79. 

Her var det faktisk forudsat, 

at atomkraft skulle indføres på 

et senere tidspunkt til at sikre 

den fremtidige elforsyning, 

mens gassen skulle sikre varmeforsyningen. 

I lyset af den 

første energikrise i 1973 var 

det nemlig forsyningssikkerheden, 

der var i fokus. 

Forinden havde det 

A.P. Møller-ledede Dansk 

Undergrunds Consortium gjort 

fund af naturgas i Nordsøen, 

som selskabet i 1977 skønnede 

kunne dække 15-20% af 

Danmarks energiforbrug. Og 

året efter vurderede man at 

det var realistisk at indlede en 

produktion. 

I 1980 udsatte Folketinget 

beslutningen om at indføre 

atomkraft og fem år senere 

var den stemt helt ud af energiplanlægningen. 

Den var ikke 

længere nødvendig. 

Monopoltiden slut 

Allerede et par år før de danske 

gashaner blev åbnet, blev 

de første danske forbrugere 

koblet på det tyske naturgasnet 

i Syd- og Sønderjylland, 

hvor kommunerne i området 

til dette formål etablerede det 

første regionale naturgasselskab, 

Naturgas Syd. 

Siden fulgte Naturgas Midt- 

Nord, Naturgas Fyn, Naturgas 

1. oktober er det 20 år siden, den første 

danske naturgas blev ført i land 

fra Nordsøen. Vi giver her et overblik 

over 20 års succes-historie i dansk 

energipolitik. 

AF JENS UTOFT, GASTEKNIK 

Sjælland og Hovedstadens 

Naturgasselskab (HNG), som 

alle fik til opgave at udbygge 

forsyningsnettet i hver deres 

område og samtidigt fik monopol 

på salget. To af disse 

selskaber, Naturgas Syd og 

Naturgas Sjælland, er indenfor 

de seneste år overtaget 

af det statsejede DONG, der 

hidtil har formidlet al salg og 

eksport af naturgas fra DUCfelterne 

i Nordsøen. Med den 

seneste aftale om forlængelsen 

af A.P. Møllers koncession 

sidste efterår skal parterne i 

DUC fremover selv stå for en 

del af dette salg. 

Ligeledes har de tilbageværende 

forsyningsselskaber mistet 

deres monopol. Større erhvervskunder 

kunne allerede 

1. august sidste år frit vælge 

leverandør og fra 1. januar i 

år har det samme været tilfældet 

for alle øvrige forbrugere. 

Det er sket samtidigt med at 

de regionale forsyningsnet er 

udskilt i selvstændige selskaber, 

som skal betjene alle leverandører 

på ens vilkår. Også 

det overordnede transmissionsnet 

på knapt 900 km er tilsvarende 

skilt ud fra DONG i 

et selvstændigt, statsejet selskab, 

Gastra. 

Udbygning færdig 

Liberaliseringen, der til dels 

er opfyldelsen af et krav fra 

EU, kommer efter at udbygningen 

af naturgasforsyningen 

i Danmark stort set er afsluttet. 

Siden 2001 har forbruget 

været næsten uændret. Men 

først om en halv snes år har 

selskaberne afviklet den gæld, 

der blev stiftet til etablering 

af nettet. For private forbru- 

gere udgør betaling for brug 

af nettet næsten halvdelen af 

den samlede udgift til naturgas 

– energiafgifter og moms 

en stor del af resten. 

Der kan dog fortsat ventes 

investeringer i det overordnede 

forsyningsnet. DONG og 

DUC har således netop etableret 

en gasledning fra de danske 

Nordsø-felter til Holland 

for at øge afsætningsmulighederne. 

Samtidigt undersøges muligheden 

for at forlænge det svenske 

naturgasnet med dansk naturgas 

videre fra Göteborg til 

Oslo og Stockholm, og senere 

koble den norske naturgasledning 

i Nordsøen sammen med 

de danske i en skandinavisk 

ringforbindelse. Ligeledes er 

der planer om en naturgasledning 

fra Danmark og Sverige 

til Tyskland. 

Gas nok til 60 år 

Dermed lægges der op til 

en mere langsigtet energiforsyningspolitik, 

der rækker ud 

over den periode, hvor gassen 

fra de danske felter i Nordsøen 

må forventes at slippe op. En 

sammenkobling med ikke alene 

de norske, men også de 

enorme russiske gasfelter kan 

sikre danske forbrugere tilstrækkelige 

forsyninger langt 

ud i fremtiden – forhåbentligt 

til konkurrencedygtige priser. 

Med den nuværende udvikling 

i forbruget og de 

kendte reserver skønner Det 

Internationale Energiagentur 

at der er naturgas nok til de 

næste 60 år. Og i løbet af 10 

år er det planen at naturgassen 

skal dække omkring 30% af 

energiforbruget i EU. 

Talmaterialet i denne artikel 

er bl.a. baseret på ”Hovedtal 

fra Energistyrelsens foreløbige 

opgørelse af energiproduktion, 

energiforbrug og 

CO2-emissioner for 2003” 

5

Dansk Gasteknisk Center 

(DGC) har i samarbejde med 

gasselskaberne, Energistyrelsen 

og kedelleverandørerne 

udviklet og implementeret 

en dansk ordning for energimærkning 

af gasfyrede villakedler. 

Energimærkningsordningen 

er aftalt til idriftsættelse i efteråret 

2004. 

Formålet med en energimærkningsordning 

er at skabe 

grundlag for energi- og miljøbesparelser 

samt at give naturgaskunderne 

mulighed for at 

sammenligne de enkelte naturgaskedlers 

effektivitet. 

Energimærket har et layout 

og design som for forbrugerne 

er velkendt og identisk med 

det energimærke som i mange 

år har været anvendt til elforbrugende 

apparater i hårde 

hvidevare branchen. Det forventes 

derfor, at forbrugerne i 

løbet af meget kort tid vil benytte 

sig af denne nye energimærkningsordning 

når der 

skal vælges ny gaskedel. 

Hvordan får en kedel 

et energimærke? 

For at en kedel kan få energimærket, 

skal gaskedlen gennemgå 

en række målinger, enten 

hos DGC eller et andet 

MINDRE ANL ÆG 

Energimærkning 

af gasfyrede villakedler 

Den frivillige danske ordning træder i kraft her i 

efteråret og ventes at danne forbillede for en kommende 

mærkningsordning i hele EU. 

AF PER PERSSON, HNG I/S OG 

KARSTEN VINKLER FREDERIKSEN, DGC 

akkrediteret laboratorium i 

EU. Dette betyder at alle kedler 

bliver testet af en uafhængig 

instans. 

Selve beregningen samt et 

sæt ”spilleregler” for korrekt 

afprøvning og gennemførelse 

af målinger på gaskedler 

sikrer, at den enkelte gaskedel 

udstyres med det rigtige 

energimærke uanset, hvor i 

Europa gaskedlen er afprøvet. 

Da energimærkningsordningen 

indtil videre kun er en 

ren dansk ordning er det kun 

DGC som kan udstede selve 

energimærket, mens målinger 

og afprøvninger altså sagtens 

kan udføres på andre laboratorier. 

Markedsføring og 

forbrugerinformation 

Alle gaskedler, der er med 

i ordningen, skal leveres med 

energimærket og den danske 

leverandør af kedlen er ansvarlig 

for trykning af energimærket, 

og at mærket vedlægges 

den danske brugervejledning 

for kedlen. 

Kedelleverandørerne kan 

frit markedsføre egne produkter 

via hjemmesider, brochurer, 

kampagner, etc. 

Gasselskaberne vil sikre, 

at alle kedler i udstillinger 

er korrekt mærket i 

overensstemmelse med det 

opnåede energimærke og at 

alt markedsføringsmateriale, 

inklusive elektroniske medier, 

der handler om specifikke gaskedler, 

vil indeholde korrekt 

energimærkning. 

Markedskontrol 

For at sikre at energimærket 

for gasfyrede villakedler 

ikke bliver misbrugt, vil anvendelsen 

af mærket løbende 

blive overvåget. DGC har det 


overordnede ansvar for denne 

overvågning. 

Markedsovervågningen vil 

bestå af følgende aktiviteter: 

• Kontrol af kedler på udstillinger 

• Stikprøvekontrol af information 

fra kedelleverandører 

• Stikprøvekontrol ved inspektion 

af nyinstallerede kedler 

• Kontrol af laboratorietest 

De enkelte felter i 

energimærket 

Pile fra A til G 

Kedlerne vurderes på en 

skala fra A til G, hvor kedler 

med et ”A” har det laveste 

energiforbrug. 

I feltet ser man kedlens årlige 

energiforbrug i forhold til 

nedenstående energiproduktion. 

• Kedlens årlige gasforbrug til 

produktion af 20.000 kWh 

opvarmning 

• Kedlens årlige gasforbrug til 

produktion af 2.000 kWh 

varmt vand 

• Kedlens årlige elforbrug 

Årligt elforbrug 

Ligesom det årlige gasforbrug 

beregnes kedlens årlige 

elforbrug ud fra en årlig produktion 

af 20.000 kWh opvarmning 

og 2000 kWh varmt 

vand. 

Årsnyttevirkning 

Årsnyttevirkningen angiver 

kedlens energiudnyttelse hvor 

indflydelsen fra årsvariationen 

i varmebehov indgår. Ligesom 

det årlige energi- og elforbrug 

beregnes årsnyttevirkningen 

ud fra en årlig produktion af 

20.000 kWh opvarmning og 

2.000 kWh varmt vand. 

Miljøbelastning (NO x) 

Miljøbelastningen (NOx) 


angiver kedlens årlige emission 

af NOx i kg/år sammen 

med en vurdering af, hvordan 

kedlens NOx-emission ligger 

på en skala fra A til G. Kedler 

med vurderingen A har en lav 

emission af NOx. NOx-emissionen 

beregnes også ud fra 

en årlig produktion af 20.000 

kWh opvarmning og 2000 

kWh varmt vand. Vurderingen 


af kedlens NOx-emission gives 

i henhold til ovenstående 

skala. 

Antallet af vandhaner der 

kan forsynes med varmt 

vand samtidig 

For at give kunden en ide 

om, hvor meget varmt vand 

kedel og beholder kan levere, 

angives et antal vandhaner. I 

Antal vandhaner Svarer ca. til 

1 Bruser 

2 Bruser og håndvask 

3 Badekar eller to brusere 

4 To brusere og håndvask 

5 badekar og bruser 

nedenstående figur er angivet, 

hvad der forstås ved et givent 

antal vandhaner. 

Mere information på 

hjemmesiden 

Ud over information om 

kedelleverandøren er der 

på energimærket et logo for 

henholdsvis gasselskaberne, 

DGC og Energistyrelsen. 

Gasselskaberne har ikke et 

fælles logo og det er derfor, 

i denne fase, valgt at anvende 

en gasflamme. 

DGC og gasselskaberne arbejder 

på at udvikle den danske 

energimærkningsordning 

til en europæisk standard og 

der er allerede konstateret 

mange positive tilkendegivelser 

fra forskellige europæiske 

organisationer og tilhørende 

samarbejdspartnere. 

Ønsker du yderligere informationer 

om energimærkningsordningen 

kan du med 

fordel klikke dig ind på DGCs 

hjemmeside under http://www. 

dgc.dk/privat/energimaerke. 

To temadage 

Den nye energimærksningsordning 

præsenteres ved to temadage 

hos DGC, henholdsvis 

21. september i Hørsholm 

og 24. september på DGCs afdeling 

i Aalborg. Temadagene 

henvender sig til medarbejdere 

i gasselskaberne, energicentre, 

vvs-firmaer, typehusfirmaer, 

ejendomsmæglere o.l. 

Tilmelding kan ske via DGCs 

hjemmeside, www.dgc.dk. 

Energimærkningsordningen 

blev præsenteret ved et møde 

hos DGC 22. juni og efterfølgende 

fejret med et glas 

champagne - her præsenteret 

af projektleder Karsten 

Vinkler Frederiksen, DGC 

7

Er A kedler bedre end B kedler? 

Som økonom i HNG har jeg 

oplevet mange diskussioner 

blandt teknikere om forskellige 

gaskedlers relative fortræffeligheder. 

Hvornår kan 

det betale sig at installere en 

kondenserende kedel frem for 

en konventionel kedel? Hvor 

præcis er en energimærkeordning? 

Noget tyder på, at der går 

et holdningsskel ned gennem 

Fyn. I øst har vi været tilbageholdende 

med at anbefale kondenserende 

kedler til mindre 

huse, da besparelserne ikke altid 

opvejer merinvesteringen 

og de ekstra omkostninger til 

service og reservedele, mens 

man i vest mere har fokuseret 

på de ”rene” energibesparelser. 

HNGs anbefaling har de 

seneste år bevæget sig fra, at 

kondenserende kedler kan være 

relevante i huse med et forbrug 

over 2.500 m 3 pr. år til i 

dag over 1.800 m 3 pr. år. 

Undersøgelser af 

kedler og forbrug 

HNG har således flere gange 

undersøgt energiforbruget 

hos vore kunder med kondenserende 

kedler sammenlignet 

med kunder med konventionelle 

kedler. Hver gang med 

det noget forbavsende resultat, 

at vi ikke kunne finde kundekategorier, 

hvor kondenserende 

kedler udviste et mindre 

forbrug pr. m² boligareal end 

konventionelle kedler! 

I 2002 gennemførte forsker 

Søren Leth-Pedersen, 

Amtskommunernes og Kommunernes 

Forskningsinstitut 

(AKF) en stor undersøgelse, 

hvor han kombinerede data 

fra HNG og NESA med husstandsoplysninger 

i Danmarks 

Statistik og analyserede, hvad 

der bestemmer kundernes 

energiforbrug: 

• Husets alder og størrelse 

er naturligvis af stor betydning 

• Husstandens disponible indkomst 

er helt afgørende (tjener 

man det dobbelte, stiger 

forbruget med 38%). 

• Ældste beboers alder er også 

af stor betydning - jo ældre, 

desto større varmeforbrug 

• Husstandens størrelse er i 

praksis uden betydning. 

• Mange forældres historier 

om teenagebørnenes effekt 

på energiforbruget er en 

skrøne! 

På www.hng.dk kan man 

sammenligne egne tal med 

HNGs øvrige kunders forbrug 

og med AKF-undersøgelsens 

resultater. 

SKIFT TIL Gennem- 

str. kedel 

SKIFT FRA 

Gennem- 

str. kedel 


Er kondenserende kedler bedre end 

konventionelle kedler? Denne artikel, 

gennemgår undersøgelser af det faktiske 

forbrug ved kedeludskiftning 

AF OLE ALBÆK PEDERSEN, 

DIREKTØR HNG MIDT-NORD SALG A/S 

9,1% 

(1.077) 

Kombikedel 11,8% 

(1.066) 

Atmosfærisk 

gaskedel 

Kondenserende 

kedel 

Gasblæse- 

luftbrænder 

15,9% 

(1.470) 

0,5% 

(108) 

11,4% 

(2.368) 

AKF undersøgte for HNG 

om der var forskelle i forbruget 

mellem de forskellige 

kedeltyper, når man korrigerer 

for huset og husstandens 

egenskaber. AKF viste, at der 

ved kondenserende kedler: 

• er en besparelse på kun 1% 

frem for konventionelle 

kedler, 

• en 4% besparelse frem for 

gasblæseluftbrændere, 

• og 11% besparelse frem for 

atmosfæriske gaskedler. 

Kan det virkelig være 

rigtigt? 

HNGs og AKFs undersøgelser 

omfatter et stort antal 

forbrugere, langt ud over hvad 

der skal til for at sikre signifikans. 

Imidlertid viser laboratorietest 

af kedlerne og fabrikanternes 

annoncer mv. helt 

Kombikedel Atmosfærisk 

gaskedel 

6,5% 

(48) 

9,4% 

(118) 

18,7% 

(49) 

7,7% 

(26) 

andre besparelser, end dem, 

som vi hidtil har været i stand 

til at genfinde hos vore kunder. 

Et er teknik, noget andet 

er kundernes adfærd. Er det 

så simpelt, at når kunder har 

”investeret” i et dyrt ”energirigtigt” 

fyr, så har de fået 

”syndsforladelse” til at ”grise” 

med energiforbruget? Tager 

komforteffekten en stor del 

af besparelsen? Er de avancerede 

energirigtige gaskedler i 

dag så følsomme for indstilling, 

sammenhængen til det 

vandbårne system, vejret mv., 

at mange kunder slet ikke opnår 

de teoretiske besparelser i 

praksis? 

Når vi har præsenteret vore 

undersøgelser for kedelfirmaer, 

VVSere og energisparemyndigheder 

mv., har 

reaktionen været, at de kan 

ikke være rigtige: 

”HNGs tal må være præget 

af gamle, knap så heldige modeller!” 

”De helt nye kondenserende 

Kondenserende 

kedel 

17,3% 

(483) 

Gasblæse- 

luftbrænder 

8 Gasteknik 4/2004 

-1,0% 

(7) 

9,0% 

(82) 

7,0% 

(7) 

16,4% 

(111) 

6,9% 

(5) 

11,3% 

(175) 

19,6 % 

(248) 

25,0% 

(1.062) 

8,7% 

(232) 

18,5% 

(1.135) 

- 

(0) 

20,9% 

(1) 

- 

- 

(0) 

(0) 

7,2% 

(81) 

Tabel 1. Den gennemsnitlige besparelse 1996-2001 ved udskiftning af gasinstallation afhængig 

af installationstype før og efter (antal skift i parentes).

kedler giver i hvert fald helt 

andre og store besparelser!” 

”Vi kender nogen, som har 

opnået enorme besparelser.” 

Ny undersøgelse af 

besparelser 

Det er vigtigt for HNG Midt- 

Nord Salg A/S, at den rådgivning, 

som vi tilbyder nye kunder 

og eksisterende kunder er 

korrekt. Vi vil hellere overopfylde 

end at love noget, som 

kunderne ikke oplever i virkeligheden. 

Kundernes oplevelse 

er ikke kun den tekniske 

virkelighed, men også resultatet 

af deres bevidste eller ubevidste 

ændringer i adfærd efter 

skiftet. Vi må være opmærksomme 

på komfortfaktoren. 

Kunderne skelner ikke mellem, 

om det er et resultat af 

udskiftningen eller af en samtidig 

ændring i deres adfærd. 

Cand. oecon. Lars Rønn har 

i foråret 2004 for HNG gennemgåetkedeludskiftningerne 

i perioden 1996-2001. Det 

drejer sig om i alt 9.635 udskiftninger, 

hvor HNG har oplysninger 

om forbruget før og 

efter med samme forbruger på 

adressen. Der er korrigeret for 

graddage, og er der flere observationer 

før og efter skiftet, 

er der anvendt et gennemsnit 

af disse for at begrænse usikkerheden. 

(Se Tabel 1) 

Faktiske besparelser 

Udskiftes en gennemstrømningskedel 

med en ny tilsvarende, 

så sparer kunden i gennemsnit 

9%. Vælges i stedet 

en kondenserende kedel, spa- 



År efter skift 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år 

Skift til 

Konventionel kedel 11,0% 11,3% 11,8% 11,7% 11,3% 

Kondens. kedel 19,0% 19,0% 18,6% 19,8% 20,0% 

Tabel 2. Den gennemsnitlige besparelse i% i årene efter udskiftningen 

res 17%. Når kunden går fra 

blæsebrændere frem for gennemstrømningskedler 

giver 

det overraskende kun ekstra 

besparelse på 1-2%, mens 

et tilsvarende skift fra de atmosfæriske 

gaskedler giver 

en ekstra besparelse på 7%. 

Besparelsesmønsteret er karakteristisk 

for alle årene hver 

for sig. 

Solstrålehistorier fortælles 

ofte om kunder med enorme 

besparelser. Jeg har set kampagner, 

som lover op til 40% 

besparelser! Er disse ikke rigtige? 

Jo, tallene fra vore kunder 

viser, at nogle kunder har 

endog meget store besparelser, 

men der er meget stor spredning 

i resultaterne, og 40% 

forekommer ganske rigtigt 

hos enkelte kunder, men det er 

ikke noget, som nogen med rimelighed 

kan stille kunderne i 

udsigt. Der er flere kunder, der 

får et merforbrug. 

Figur 1 viser fordelingen 

af besparelser (merforbrug) 

hos vore kunder, som er gået 

fra henholdsvis gasblæseluftbrænder 

til ny gennemstrømningskedel 

eller kondenserende 

kedel i årene 1998-2001. 

Det kan bemærkes, at der også 

er en ikke helt ubetydelig 

del af kunderne, som oplever 

et merforbrug efter udskiftningen! 

Risikoen for dette er 

markant lavere ved kondenserede 

kedler end ved konventionelle 

kedler. 

Når kunden oplever en besparelse 

det første år efter skiftet, 

holder den så ved over tiden? 

Svaret er klart JA. Tabel 

2 viser udviklingen i den gennemsnitlige 

besparelse i årene 

efter udskiftningen. Der er 

Skifteår 1996 1997 1998 1999 2000 2001 

Skift til 

Konven. 

kedel 16,9% 12,9% 11,8% 11,1% 8,2% 5,4% 

Kondens. 

kedel 22,8% 21,7% 21,0% 19,4% 17,6% 17,0% 

Figur 1. Fordeling af merforbrug/besparelser 

efter 

skift fra gasblæseluftbrænder 

fulgt knap 3.000 konventionelle 

kedler og 1.400 kondenserende 

kedler. Besparelserne 

er konstante over tiden! HNG 

har i tidligere ikke kunnet 

påvise, at der er et stigende 

forbrug med alderen for 

de efterhånden mange gamle 

gennemstrømningskedler. 

Er nye kedler bedre? 

Hvert år kommer alle fabrikaterne 

med nye og bedre modeller, 

som klarer laboratorietestene 

stadig bedre. 

Er det også kundernes oplevelser? 

Svaret er NEJ. Der 

er en markant tendens til, at 

de besparelser, som vore kunder 

faktisk oplever, er faldet 

over tiden. Den, der skiftede i 

1996 fik større besparelser end 

den, der skiftede i 1997 og så 

videre. 

Er kedlerne blevet dårligere 

til at klare det virkelige liv ude 

i hjemmene? Var det de dårligste 

mandagsmodeller, som 

blev udskiftet først, mens vi 

nu udskifter kedler, som faktisk 

er temmelig velfungerende? 

Bliver vore kunder lokket 

til at udskifte kedler, som 

faktisk burde leve lykkeligt 

videre? 

Der er set kampagner, som 

anbefaler udskiftning af 10 år 

gamle kedler! Det burde og er 

heldigvis ekstrem undtagelse, 

hvor energibesparelserne og 

vedligehold kan finansiere en 

sådan udskiftning! 

Tabel 3 (øverst) viser udviklingen 

i besparelser for gennemstrømningskedler 

og kondenserende 

kedler over tiden 

efter skift fra gennemstrømningskedler, 

kombikedler og 

Tabel 3. Udviklingen i den gennemsnitlige besparelse i % i årene 

1996-2001 > > > 

9

Er A-kedler 

bedre end 

B-kedler...? 

gasblæsebrændere. Mønsteret 

er det samme, når vi alene kigger 

på skift fra gasblæsebrænderløsninger, 

hvor vi umiddelbart 

ville forvente et konstant 

udgangspunkt blandt de gamle 

brænderløsninger uden den 

store effekt af mandagsmodeller. 

Faktiske tal eller 

laboratorietests? 

Når kunderne søgte rådgivning 

i HNGs udstilling om 

valget af kedel, kunne vi indtil 

den nye energimærkningsordning 

rådgive på basis af kedlens 

målte årsnyttevirkning. 

Tallene viser, at der er større 

besparelser ved kondenserende 

kedler end traditionelle 

gennemstrømningskedler, 

men vi har inden for de to 

grupper undersøgt, om der er 

nogen sammenhæng mellem 

DGCs målte årsnyttevirkning 

på kedlerne og de besparelser, 

STRÅLE- 

VARM E 

der dur! 

- på gas eller vand 

CELSIUS 360 STRÅLEVARMEANLÆG 

• Ensartet temperatur i hele rummet. 

• Højt komfortniveau. 

• Stor energibesparelse. 

• Den ideelle løsning til større 

lokaler med loftshøjder fra INDUSTRIVARME 

3 til 25 meter. 

• Vi er specialister i strålevarme på 

gas og vand, med mange års erfaring. 

VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11 

www.helge-frandsen-as.dk 

Tidligere årsforbrug 

(m3) 

Skift til 

som vore kunder rent faktisk 

oplever. 

En kedel med 1% højere 

årsnyttevirkning burde resultere 

i 1% højere besparelse, 

men vore test på kundernes 

oplevelser viser ingen sammenhæng. 

Korrelationen er 0, 

hvor den burde være tæt på 1. 

Hvad kan det skyldes? 

Er problemet, at usikkerheden 

på laboratoriemålingerne 

er omkring 2%, samtidig med 

at hovedparten af dagens kedler 

faktisk ligger i et ganske 

tæt felt? Eller er det sådan, 

at laboratoriemålingerne kun 

fortæller meget lidt om, hvordan 

kedlerne vil fungere ude i 

hjemmene? 

Det bliver spændende om 

nogle år at teste, om de forbrugere, 

som efter den nye 

mærkningsordning har valgt 

en A kedel rent faktisk har haft 

et mindre energiforbrug end 

dem, der valgte en B kedel og 

så videre. 

Kondenserende kedel 

kræver stort forbrug 

Det ses (Tabel 4), at det er 

husstandene, som i forvejen 

har et relativt højt forbrug, 

som ikke blot i m³ men også 

procentvis opnår den største 

besparelse ved udskiftningen. 

Det rigtige valg for den enkelte 

forbruger afhænger givetvis 

af den konkrete installation, 

som vvs-installatøren 

må vurdere, men i bagklogskabens 

klare lys, ville jeg 

nok som økonom være tæt på 


500-1000 1000- 

1500 

1500-2.000 2000-2500 2500-3000 3000-3500 3500-4000 

Konv. kedel 8,1% 6,2% 8,0% 11,5% 13,6% 13,8% 12,1% 

Kond. kedel 9,1% 13,2% 13,9% 18,8% 19,9% 21,3% 22,2% 

Merbesparelse 

v. kond. kedel 1,0% 7,0% 5,9% 7,3% 6,3% 7,5% 10,1% 

Tabel 4 Gennemsnitsbesparelser i % som funktion af husstandens tidligere årsforbrug. (villaer 

med et boligareal mellem 100 og 200 m 2) 

et årsforbrug på 1.800-2.000 

m³ pr. år, før jeg vil anbefale 

kondenserende kedler til mine 

venner. 

Udgangspunktet for denne 

vurdering er en typisk merinvestering 

på 3.000 kr. til en 

kondenserende kedel og merudgifter 

til service og reservedele 

på 360 kr. pr år. 

Nye huse 

sparer mindre 

Tabel 5 viser tilsvarende besparelserne 

pr. m² boligareal 

ved skift til henholdsvis traditionellegennemstrømningskedler 

og kondenserende kedler. 

Tabellen viser at, der er 

en nogenlunde fast forskel på 

8% i besparelsen ved kondenserende 

kedel uanset størrelse, 

mens der generelt er en 

tendens til, at de største huse 

opnår totalt set en lidt mindre 

relativ besparelse end de mindre 

huse. 

Mønsteret er også det samme, 

når der underopdeles efter 

bebyggelsesåret; dog opnår 

huse bygget efter 1979 generelt 

meget mindre besparelser 

end de ældre huse. 

Konklusion 

Jeg mener, at vi efter HNGs 

undersøgelse har belæg for 

• At kunderne kan forvente 

en besparelse på ca. 10% 

ved udskiftning af gammelt 

gasfyr med ny konventionel 

kedel og 18% ved skift til 

kondenserende kedel. 

• At kunderne generelt ikke 

Boligareal m 2 Under 100 101-150 151-200 Over 200 

Skift til 

Kondenserende 18,0% 18,8% 18,0% 16,0% 

Konventionel 10,8% 10,8% 9,8% 7,5% 

Tabel 5. Gennemsnitlige besparelser i % afhængig af husets 

størrelse 

bør stilles store ekstra besparelser 

i udsigt derudover, 

hvis skiftet sker fra gasblæseluftbrændere. 

• At kunder med atmosfæriske 

gaskedler kan forvente 

ekstra besparelser på 6-7% 

ved udskiftning til moderne 

anlæg. 

• At de opnåede besparelser 

ved udskiftningen varer 

ved. 

• At kondenserende anlæg 

som hovedregel økonomisk 

set kun er rentable, hvis 

forbruget overstiger 1.800- 

2.000 m³. 

• At undgå, at der udskiftes 

velfungerede gasanlæg, 

hvor besparelserne på energiforbruget 

aldrig vil kunne 

begrunde den førtidige udskiftning. 

• At være ekstra opmærksomme 

på, om de såkaldte tekniske 

forbedringer på gaskedlerne 

rent faktisk resulterer 

i ekstra besparelser ude hos 

kunderne. 

• At være opmærksomme på, 

om gradueringen i energimærkningen 

rent faktisk udtrykker 

forskelle i energiforbruget, 

som forbrugerne 

efterfølgende kan konstatere. 



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

11

Læserne af Gasteknik vil 

vide, at der igennem flere år 

har været arbejdet på det såkaldte 

FLIS – projekt Fælles 

Ledningsejer Informations 

Service. Dette projekt kan stadig 

benyttes i hele Århus amt 

- http://www.flis.dk. 

Da der imidlertid ikke kunne 

skaffes midler til at indsamle 

data for hele landet, blev der 

rettet henvendelse til staten for 

at få dem til at fremme projektet, 

og dette er nu sket. 

Ved lov nr. 119 af 24. februar 

2004 har Folketinget vedtaget 

lov om registrering af ledningsejere. 

Hidtil umuligt 

Jeg har flere gange i artikler 

i Gasteknik skrevet om 

graveskader på gasledninger 

i Danmark. Det viser sig, at i 

imellem 1/3 og 1/2 af alle graveskader, 

er der ikke indhentet 

ledningsoplysninger, inden 

der blev gravet. Dette på trods 

af, at ledningsejere gratis udleverer 

disse oplysninger efter 

henvendelse. 

En af årsagerne til de manglende 

forespørgsler er givetvis, 

at det ikke er særligt nemt 

at finde frem til alle de ledningsejere, 

der skal spørges. 

Ja, det er faktisk umuligt med 

sikkerhed at finde dem alle. 

Derefter skal hver enkelt ledningsejer 

kontaktes via brev, 

e-mail eller lignende. 

Det er her FLIS og nu LERprojektet 

kommer ind. 

Lovens formål 

Gennem etablering af et 

landsdækkende ledningsejerregister 

forventes det, at antallet 

af graveskader på nedgravede 

ledninger reduceres. 

Ved hjælp af registeret lettes 

entreprenørers og andres 

undersøgelser forud for gravearbejdet. 

Brugen af systemet 

Når der skal indhentes ledningsoplysninger, 

vil dette 

ske helt som i det nuværende 

FLIS-projekt, d.v.s. ved indtegning 

af det ønskede graveområde 

på et kort på skærmen, 

og systemet kan herefter 

finde frem til alle de ledningsejere, 

der har indberettet, at 

de har ledninger i det valgte 

område. 

Da der efter loven er en indberetningspligt 

for lednings- 

GASTR ANSPORT 

Lov om registrering af ledningsejere 

Folketinget har sikret etablering af 

landsdækkende ledningsregister, som 

alle entreprenører har pligt til at 

anvende inden de begynder at grave 

- men kun hvis det er i vejene! 

AF JOHN THORN, HNG I/S 

ejerne (§ 6.) kan en spørger 

være sikker på, at systemet 

finder alle de relevante ledningsejere. 

Registeret kommer kun til at 

indeholde administrative oplysninger 

som fx navn, adresse, 

m.v. og altså ikke de detaljerede 

oplysninger om, hvor 

ledningerne reelt ligger. Disse 

oplysninger vil som hidtil blive 

fremsendt efterfølgende fra 

de enkelte ledningsejere. 

Det forventes imidlertid, 

at systemet meget enkelt kan 

fremsende forespørgslen via 

e-mail til alle de fremfundne 

ledningsejere. Det skal i den 

forbindelse bemærkes, at der 

stilles krav om, at ledningsejerne 

har en e-mailadresse. 

Det er der mange mindre ledningsejere, 

fx vandværker, der 

endnu ikke har. 

Da ledningsejerne kun vil 

modtage forespørgsler inden 

for det indberettede område, 

er det meget vigtigt, at dette 

område bliver indberettet 

korrekt og herunder fx bliver 

ændret, når der sker en udvidelse 

af et forsyningsområde. 

Indberetninger om ændringer 

af forsyningsområde 

forventes som hovedregel at 

ske via Internettet. Som udgangspunkt 

påtager registret 

sig ikke noget ansvar for en 

forkert eller manglende indberetning 

fra en ledningsejer. 

Pligt til at spørge i 

ledningsejerregistret 

Efter § 9 skal enhver, der 

erhvervsmæssigt udfører gravearbejder 

på et offentligt vejareal 

eller arealer udlagt til 

privat fællesvej, inden arbejdet 

påbegyndes, foretage en 

forespørgsel i ledningsejerregistret 

om, hvilke ledningsejere 

der ejer ledninger i graveområdet. 

I § 9 stk. 2 slås det endvidere 

fast, at virksomheder eller 

privatpersoner kan foretage 

tilsvarende forespørgsler. 

FULS er uforstående over 

for, at der efter loven kun er 

pligt til at forespørge i vejarealer, 

og ikke er en pligt til 

at forespørge i alle arealer. 

Mange af de største og vigtigste 

ledninger fx naturgastransmissions- 

og fordelingsledninger 

er ikke beliggende i 

vejarealer, og er dermed ikke 

omfattet af pligten til at spørge 

i registret. 


Vi har forsøgt at få dette ændret 

ved lovbehandlingen, og 

havde i den forbindelse foretræde 

for folketingsudvalget. 

Oppositionen støttede os, men 

ministeren ville ikke ændre 

det. Vi må så blot håbe, at dem 

der skal grave, benytter registret 

alligevel. 

Betaling for brugen 

af systemet 

Staten betaler de 5-6 mio. 

kr., det forventes at koste at 

etablere registret, men driften 

skal finansieres gennem brugerbetaling. 

Efter § 11 stk. 

2 kan dette gebyr maksimalt 

udgøre 30.000 kr. pr. år pr. 

bruger. Der er endnu ikke udarbejdet 

en endelig bekendtgørelse 

for dette, men efter 

et oplæg til Bekendtgørelse 

om fastsættelse og betaling af 

gebyrer for benyttelse af statens 

lednings-ejerregister, skal 

denne betaling ske efter hvor 

mange m 2, der spørges på i løbet 

af året. 

FULS har derimod her foreslået, 

at der i stedet sker en 

betaling pr. gang der forespørges. 

Mange forespørgsler vedrører 

mindre gravearbejder, 

men bl.a. ved forundersøgelser 

til planlægning af fx nye 

gasledninger fra én by til en 

anden, skal der spørges på 

store arealer, og her viser det 

sig, at det med det foreslåede 

afregningssystem nemt kan 

komme til at koste 30.000 kr. 

for en enkelt henvendelse! 

Erhvervs- og boligstyrelsen 

har derfor ved et møde erklæret 

sig enig i, at der skal findes 

en løsning, der tilskynder til 

størst mulig brug af systemet. 

Tidsplan 

Loven er trådt i kraft den 

1. marts 2004 og senest den 


1. marts 2005 skal ledningsejerne 

indberette deres forsyningsområder. 

Den 1. september 

2005 træder pligten til at 

forespørge i registeret i kraft. 

Systemet er således endnu 

ikke færdigudviklet og klar 

til brug. 

Jeg ser frem til, at dette register 

vil nedbringe antallet af 

graveskader til gavn for både 

gasselskaberne og vores kunder. 

Bemærkninger til lovforslaget, 

udvalgsbehandlingen og 

betænkningen mv. kan ses på 

http://www.ft.dk/?/samling/20031/MENU/00000002. 

htm 

og den vedtagne lov på 

http://www.retsinfo.dk/delfin/html/A2004/0011930.htm 

GASTR ANSPORT 

Gasselskaber i fælles 

front mod graveskader 

Hvert år sker der graveskader på gas- og olieledninger for et anseeligt 

kronebeløb. Mange af disse skader kunne undgås – og 

mange penge spares – hvis de ansvarlige for gravearbejdet huskede 

at søge oplysninger om, hvor ledningerne er placeret, inden 

gravearbejdet blev påbegyndt. 

For at reducere antallet af 

graveskader indleder de danske 

gasselskaber, DONG, 

NGF, HNG/MN, KE og 

Gastra, nu en fælles informationskampagne. 

Via egne hjemmesider, 

forskellige kanaler 

og medier, vil selskaberne gøre 

opmærksom på problemet 

og minde entreprenører, maskinførere 

mv. om nødvendigheden 

af at søge ledningsoplysninger 

og vide, hvilke 

sikkerheds- og afstandskrav, 

der gælder i forbindelse med 

gravearbejde. 

Det er ikke kun naturgasselskaberne, 

der har interesse i at 

reducere antallet af graveskader. 

For entreprenørerne betyder 

graveskader ofte ekstra 

udgifter og forsinkelser, lige- 

som uheldene er til gene for 

forbrugerne og kan være til 

fare for maskinføreren og omgivelserne. 

Naturgasselskaberne tror 

derfor på, at både entreprenører, 

maskinførere og offentligheden 

vil være modtagelige 

for kampagnebudskaberne – 

og på, at kommunikationsindsatsen 

vil medvirke til at overholde 

afstandskravene samt 

nedbringe antallet af graveskader. 

Initiativet fra gasselskaberne 

er kommet op via det fælles 

fagudvalg for gastransport, 

der repræsenterer medlemmer 

fra arbejdstilsynet, alle gasselskaberne 

samt Sydkraft fra 

Sverige, fordi der nu og fremover 

er særlig stor aktivitet 

med nedgravning af kabler, 

kabelkanaler for telekabler 

m.m., samt stor anlægsaktivitet 

generelt. 

Erfaringer viser, at antallet 

af beskadigelser og overgravninger 

er stigende og at 

afstandskravene ikke overholdes, 

så hvis ikke der sker 

væsentlige opstamninger på 

området, truer et kaos i den 

danske undergrund. 

Yderligere information vedrørende 

kampagnen fås ved 

henvendelse til Bent Houborg 

Andersen, DONG, på telefon 

7997 3436. 

Gasselskaberne har til brug 

for kampagnen mod graveskader 

fået udarbejdet denne 

illustration for at overbevise 

entreprenørerne om at bruge 

det nye, landsdækkende ledningsejerregister. 

13

Mange ledige med anden etnisk 

baggrund end dansk oplever 

stadig store problemer 

med at finde beskæftigelse på 

det danske arbejdsmarked. 

Tillige forventer mange indenfor 

forsyningsbranchen, at 

det i fremtiden vil blive sværere 

at rekruttere yngre mennesker 

indenfor det ufaglærte 

område. 

Ud fra disse forudsætninger 

har Miljø, Energi- 

og Forsyningsarbejdernes 

Fagforening (MEFF) i samarbejde 

med tre forsyningsvirksomheder: 

Energi E2, 

Frederiksberg Forsyning og 

HNG besluttet at gennemføre 

et projekt, som kan medvirke 

til at skabe en ny model for, 

hvordan man får ledige, med 

anden etnisk baggrund end 

dansk, integreret på det danske 

arbejdsmarked, samt hvordan 

man får skabt et grundlag 

for, at virksomhederne fortsat 

kan rekruttere kvalificeret 

arbejdskraft på det ufaglærte 

område. 

Projektets indhold 

De tre deltagende virksomheder 

har aftalt at fordele i alt 

16 projektdeltagere imellem 

REK RUT TERING 

Nydanskere i energibranchen 

Tre forsyningsselskaber har i samarbejde 

med fagforening haft succes 

med et projekt, der kombinerer kurser 

og praktik for at kvalificere deltagerne 

til ansættelse i branchen. 

AF LARS BO PEDERSEN, HNG I/S 

sig. HNG tager imod 4 projektdeltagere. 

Projektets indhold bygger på 

udvikling at et sammenhængende 

forløb, hvor deltagerne 

gennemfører i alt et halvt års 

uddannelse - vekslende mellem 

undervisning og praktik i 

virksomhederne. Herefter følger 

3 måneders jobtræning i 

virksomhederne og yderligere 

3 måneders ordinær beskæftigelse 

i virksomhederne. 

Den almene undervisning 

vil bl.a. omfatte supplerende 

danskundervisning, kommunikation, 

arbejdspladskultur, 

edb, fysik, kemi og matematik. 

Herudover skal deltagerne 

gennemføre en række specialkurser, 

rettet imod arbejdet i 

forsyningsbranchen. Her kan 

f.eks. nævnes brand- og førstehjælpskurser, 

svejsning af 

plastrør, krancertifikat og lagerstyring. 

Projekt-finansiering 

Uddannelsesperioden og 

jobtræningsperioden - i alt 

ca. 9 måneder - gennemføres 

med løntilskud fra Arbejdsformidlingen 

og Den Europæiske 

Socialfond. 

I perioden med ordinær an- 

WGB og WGB-K er to kondenserende 

gaskedler som opfylder den kvalitetsbevidste 

forbrugers strenge krav til funktion, 

økonomi og design. 

Begge har elektronisk, modulerende cirkulationspumpe 

som tilpasser sig husets behov, så 

strømforbruget minimeres. 

Dét har blandt andet medført, at de er 

kåret som bedste kedler i en tysk, 

uafhængig varetest. 

Vejrkompensatoren er naturligvis indbygget 

som standard. 

www.baxi.dk · 6880 Tarm 

Danmarks største kedelfabrikant med 75 års erfaring 


sættelse - i alt 3 måneder - afholder 

virksomhederne lønudgiften. 

Projektets forløb 

Efter annoncering og informationsmøder 

blev de 16 projektdeltagere 

udvalgt blandt 

de, som ansøgte om at deltage 

i projektet. Det var et krav til 

deltagerne, at de skulle være 

mindst 25 år, have kørekort 

samt at de kunne tale og skrive 

dansk svarende til 9. klasses 

niveau. Herunder blev der, 

som ved enhver ansættelse, 

lagt vægt på de menneskelige 

egenskaber, og at ansøgerne 

viste interesse for forsyningsbranchen. 

De 3 deltagende virksomheder 

har sammen med fagforening,uddannelsesinstitutioner 

og arbejdsformidling 

planlagt og koordineret uddannelsesforløbet, 

og på hver 

virksomhed er der udpeget 

og uddannet et antal mentorer, 

hvis opgave er at stå 

for den praktiske oplæring af 

nydanskerne, samt at funge- 


REK RUT TERING 

4 af de 16 deltagere i integrationsprojektet for nydanskere er i praktik hos HNG I/S. Det er fra venstre 

Tekin Cakaloglu, Mustafa Köse, Fadi Abou Jamous og Amir Ghorbani Fard. Foto: Per Daugaard 

re som formidlere af kultur 

og samfundsforståelse imellem 

projektdeltagerne og deres 

kolleger i virksomhederne. 

Projektet er nu inde i den 

sidste fase og afsluttes til oktober. 

De fleste 

gennemfører 

14 ud af de oprindelige 16 

deltagere gennemfører projektet, 

og hos HNG har alle 4 

gennemført i flot stil, både 

hvad angår de forskellige kurser 

og hvad angår det praktiske 

arbejde i virksomheden. 

For HNG har der været to 

gode grunde til at deltage i det 

beskrevne projekt: 

- det er positivt, hvis virksomheden 

kan være med til 

at skabe en model, som kan 

medvirke til løsning af ledighedsproblemet 

for nydanskere. 

- HNG står overfor et generationsskifte 

i store dele af 

virksomheden og kan ved 

deltagelse i projektet få adgang 

til at rekruttere vel- 

uddannet og gennemprøvet 

personale. 

Positiv oplevelse 

Det har på mange måder 

været en god oplevelse at være 

med i projektet. Et væsentligt 

bidrag til den gode oplevelse 

er kommet fra dem, som projektet 

handler om, nydanskerne, 

der fra første dag har vist 

engagement og en målrettet 

indsats, der går på at kvalificere 

sig til et job. 

Herudover er der etableret 

et værdifuldt netværk igennem 

det samarbejde der har været 

imellem fagforeningen, virksomheder, 

arbejdsformidling 

og uddannelsesinstitutioner. 

Selvfølgelig har der også 

været problemer, der skulle 

løses og fordomme, der skulle 

overvindes, men i det samlede 

billede af projektforløbet 

er det absolut de positive ting 

der har overvægt. 

Klar til job i branchen 

Det ultimative succeskriterium 

for projektet og deltagerne 

er selvfølgelig, at nydanskerne 

opnår ansættelse efter projektforløbet, 

men det har fra første 

færd været klart for alle, at der 

ikke var nogen garantier for at 

de tre deltagende virksomheder 

kunne ansætte alle projektdeltagere 

efterfølgende. 

Efter en status for virksomhedernes 

aktuelle behov for 

personale udestår således en 

sidste opgave for projektets 

ledelse. Nemlig at få udsendt 

et signal til andre virksomheder 

om, at der nu og her 

findes et antal veluddannede 

og topmotiverede medarbejdere, 

som søger job i forsyningsbranchen, 

og at den her 

anvendte integrations- og rekrutteringsmodel 

absolut kan 

anbefales til områder, hvor der 

er mangel på arbejdskraft. 

15

Et projekt, der er afsluttet i 

foråret 2004, har haft til formål 

at undersøge mulighederne 

for at fjerne formaldehyd 

fra gasmotorrøggas ved hjælp 

af udvaskning. 

Projektet har udviklet og 

afprøvet en udvaskningsproces, 

der i et vasketårn udvasker 

og omdanner formaldehyd. 

Røggassen ledes gennem 

vasketårnet, hvor det optages 

i procesvandet og derefter 

omdannes kemisk til CO 2 

og vand. 

Udvaskning, også kaldet absorption, 

er kendt fra andre 

kemitekniske processer, men 

har DGC bekendt ikke været 

afprøvet i forbindelse med udvaskning 

af formaldehyd fra 

gasmotorrøggas, hvor formaldehyd 

er eneste forbindelse, 

der ønskes fjernet. 

Tidligt i projektforløbet blev 

mulighederne for at omdanne 

det optagne formaldehyd undersøgt, 

da løbende omdannelse 

af formaldehyd er en 

nødvendighed for at udvaskningsprocessen 

er økonomisk 

attraktiv. Var dette ikke muligt, 

ville processen medføre 

en betydelig mængde procesvand, 

der efterfølgende skulle 

bortskaffes. 

Direkte i kloakken 

DGC har gennemført en detaljeret 

undersøgelse af den 

nødvendige omdannelse af 

formaldehyd i procesvandet. 

Den bedst egnede metode er 

oxidation ved hjælp af en proces, 

der kaldes Fentons reagens. 

Metoden går ud på at 

oxidere formaldehyd med hydrogenperoxid 

i surt miljø 

med en jernkilde som katalysator. 

Oxidationen kan da 

udføres direkte i vasketårnet 

og medfører, at procesvandet 

med tilladelse kan ledes direkte 

til kloakken. 

Test på 1 MW-alæg 

Efter at vandkemien var fastlagt 

blev vasketårnet designet 

og bygget i samarbejde med 

Reeco Stroem A/S, og opstillet 

ved Eremitageparkens kraftvarmeværk 

(1 MW e NESA 

anlæg). 

Et vasketårn til svarende til 

en 1 MW e gasmotor er ca. 

5 meter højt med et grundareal 

på 2 m 2. Dertil kommer 

plads til pumper og styring. 

Anlægget kan forholdsvis let 

kobles ind på en eksisterende 

rørstreng fra motor til skorsten. 

Effektiv metode 

I perioden nov. - dec. 2003 

udførtes en række pilotforsøg, 

for at afprøve proces og anlæg. 

Resultaterne af udvasknings- 

STØRRE ANL ÆG 

Reduktion af formaldehydemission 

fra gasmotorrøggas 

Et fuldskalaforsøg har dokumenteret 

muligheden for at udvaske formaldehyd 

fra gasmotorrøggas, og dermed 

nedbringe emissionen af formaldehyd 

fra naturgasfyrede gasmotoranlæg. 

AF MICHAEL ØRTENBLAD, DGC A/S 

forsøgene viste, at processen 

reducerede formaldehydindholdet 

i røggassen med 66%. 

Det optagne formaldehyd omdannedes 

både løbende under 

forsøget og i en efterreaktionstank. 

Omdannelseseffektivitet 

en var ca. 95 % under forsøget 

og efter 24 timer var 99,9 % af 

det optagne formaldehyd omdannet 

til CO 2 og vand. 

Ovenstående resultater viser, 

at formaldehydemission 

fra gasmotoranlæg kan nedbringes 

effektivt ved absorption. 

Processen fungerer, og 

væskekemien oxiderer løbende 

formaldehyd under processen. 

For at processen kan finde 

industriel anvendelse, skal den 

optimeres, således at effektiviteten 

når op på en rensningsgrad 

på 85 – 95%. 

Økonomisk set er absorption 

en billig løsning med lave 

investeringsomkostninger 

og driftsomkostninger på niveau 

med en række katalytiske 

anlæg. En sidegevinst 

ved processen er (såfremt varmen 

kan udnyttes) en varmegevinst 

i forbindelse med en 

eventuel varmeveksling med 

procesvandet, der under forsøgene 

nåede en temperatur 

på 55 °C. 

Samarbejdspartnere 

Projektet blev finansieret af 

Elkraft Systems PSO pulje, 

Reeco Stroem A/S og de danske 

gasselskaber. 

NESA stillede velvilligt anlæg 

til rådighed for pilotforsøg 

og Enmaco Motorer A/S 

var rådgiver undervejs i projektet 

vedrørende gasmotordelen. 

DGC ønsker at takke 

alle involverede parter for et 

godt samarbejde gennem hele 

projektet. 

Som opfølgning på projektet 

har gasselskaberne bedt 

DGC om at undersøge muligheden 

for at få optimeret processen, 

således at den kan anvendes 

industrielt. 

Generel principskitse af 

et vasketårn. Kilde: Reeco 

Stroem A/S. 


Udvaskningsanlægget opstillet 

ved Eremitageparkens 

KV-anlæg. Pilen viser vasketårnet. 


STØRRE ANL ÆG 

Vil sikre gennembrud for miljøvenlige pumper 

Elsparefonden har samlet pumpeproducenter,VVS-grossister 

og VVS-installatører om 

en frivillig aftale, der skal sikre 

et gennembrud for en ny type 

elbesparende cirkulationspumper 

til private husejere. 

Målet er at reducere CO 2-udledningen 

ved at øge sparepumpernes 

markedsandel fra 

20 til 70 % i løbet af tre år. 

Den nye generation af effektive 

cirkulationspumper 

bruger mindre el og forårsager 

derved mindre CO 2-udledning 

end de pumper, som i dag sidder 

i langt de fleste centralvarmeanlæg 

hos landets husejere. 

Elsparefonden har derfor i løbet 

af foråret været i dialog 

med hele VVS-branchen for 

at samle opbakning til en fælles 

kampagne for den nye sparepumpe. 

Resultatet er en banebrydende, 

frivillig aftale, hvorhele 

VVS-branchen – pumpeproducenter, 

grossister og 

installatører – har forpligtet 

sig til at efterleve aftalen, som 

skal sikre et gennembrud for 

den nye pumpeteknologi og 

i løbet af tre år hæve sparepumpens 

markedsandel fra 20 

til 70 procent. Det vil føre til 

en samlet elbesparelse på 390 

GWh i pumpernes levetid. 

Økonomi- og erhvervsministeren 

glæder sig over aftalen: 

- Det er glædeligt, at en hel 

branche går sammen om at udbrede 

ny, miljøvenlig teknologi. 

Det viser, at miljøhensyn 

og kommercielle initiativer 

kan gå hånd i hånd. Aftalen 

er et eksempel på det frugtbare 

offentligt-private samarbejde, 

som regeringens handlingsplan 

lagde op til tidligere 

på året, siger den konservative 

økonomi- og erhvervsminister 

Bendt Bendtsen. 

Kampagne i efteråret 

Som et led i aftalen søsætter 

Elsparefonden her i efteråret 

en kampagne, som skal fortælle 

husejerne om fordelene ved 

de nye pumper. Målet er at 

opnå samme effekt på pumpeområdet, 

som fonden opnåede 

med A-køleskabet: At bevidstgøre 

forbrugerne, så de efterspørger 

den nye, miljøvenlige 

teknologi. 

- Aftalen er perspektivrig, 

fordi hele branchen er med, 

og fordi Elsparefonden som 

uvildig myndighed lancerer en 

kampagne målrettet husejerne 

for at skabe den nødvendige efterspørgsel. 

Alle parter – også 

husejerne – vinder ved at tage 

den nye teknologi til sig, siger 

BR ANCHENY T 

direktør Søren Smedegaard, 

der er formand for Foreningen 

af Danske Pumpeproducenter. 

Den tæller Smedegaard, Wilo 

og Grundfos. 

COBALCH Accessories ApS 

Bregnerødvej 132 

3460 Birkerød 

Tel.: 4582 0533 

Fax: 4582 0118 

cobalch@cobalch.com 

www.cobalch.com 

Tekniq og DS Håndværk & 

Industri har med aftalen forpligtet 

sig til at øge medlemmernes 

viden om sparepumperne. 

Sikkerhed skal have 

første prioritet. 

Vi leverer den nyeste 

teknologi indenfor 

lækagesporing og 

peresonbeskyttelse 

til gassektoren 

17

Artiklens forfatter har i maj 

2004 været på studietur med 

en række nordiske ”Energister”. 

Deltagerskaren omfattede 

folk ansat i energiforsyningsselskaber 

(el og gas), 

rådgivende ingeniører, energiplanlæggere 

og energirådgivere. 

Der deltog også ansatte 

i forsknings-/udviklingsvirksomheder 

inden for el- og 

gasbranchen. Deltagerne var 

primært fra det sydsvenske 

område, dog var der en enkel 

deltager fra Stockholm og undertegnede 

fra Danmark. 

Følgende steder blev besøgt: 

• Brunkulsleje v. Nocten/ 

Boxbus i det tidligere DDR 

• Brunkulsleje i Bogatynia 

(Polen) 

• Brunkulsbaseret kraftværk 

under renovering (Turow 

Power Station, Bogatynia, 

Polen) 

• Nyopført Combined Cycle 

gasfyret kraftvarmeenhed i 

Zielona Gora (Polen) 

ENERGIFORSYNING 

Energistudietur til nye EU-lande 

• Nyere Simple Cycle gasfyret 

gasturbine på kommunalt 

kraftvarmeanlæg i Gorzow 

Wielkopolski (Polen) 

Udover ovenstående aflagde 

deltagerne også et kort visit i 

det nye EU-land Tjekkiet samt 

besøgte en BMW montagefabrik 

i Berlin/Spandau. 

Brunkul 

Som nævnt blev to forskellige 

(åbne) brunkulslejer besøgt. 

Brunkul spiller fortsat 

en væsentlig rolle i denne del 

af Europa, og dette forventes 

at gøre sig gældende 20-30 år 

endnu. Det skyldes forventningen 

om et væsentligt øget 

kraftbehov i de kommende år 

samt ønsket om ikke at skulle 

indkøbe udenlandsk brændsel. 

For begge de besøgte brunkulslejer 

ligger kraftvær- 

Brunkul spiller fortsat en betydelig 

rolle i energiforsyningen i Østeuropa. 

Der er dog stor aktivitet mht. anlægsrenoveringer, 

installation af ny teknologi 

samt øget anvendelse af naturgas. 

AF JAN DE WIT, DANSK GASTEKNISK CENTER A/S 

ket, der aftager brunkulene, i 

umiddelbar nærhed. 

Stort gravearbejde 

Selve bruddene er både fascinerende 

og chokerende. 

Der er tale om ganske store 

arealer, hvor alt bliver endevendt. 

I det ene brud fandtes 

1-2 meter brunkulslag på henholdsvis 

30 og 80 meters dybde. 

I det andet brud har man 

gravet ned til 300 meter. 

Der gennemføres omfattendegrundvandssænkninger/lerjordsafspærringer, 

før brydning 

er mulig. I gennemsnit 

flyttes ca. 8-10 ton jord og 5 

ton vand for at få udgravet 1 

ton brunkul med en brændværdi 

på 8 MJ/kg og et vandindhold 

på ca. 50%. Til sammenligning 

har naturgas en 

brændværdi på ca. 50 MJ/kg. 

Maskinerne, der flytter jorden, 

er imponerende store, de 

største inden for ”entreprenørbranchen”. 

Svenske ”Vattenfall” har investeret 

i det ene af de besøgte 

brud. Der er her opsat 

fine plancher, som fortalte om 

brydningen samt efterfølgende 

bestræbelser for retablering 

af områderne, f.eks. beplantning/anlæggelse 

af søer. 

På Figur 1 ses et billede fra 

det ene af bruddene, flere billeder 

mv. kan ses i /1/. 

Brunkulskraftværk 

”Turow Power Plant” 

Dette kraftværk er ganske 

stort med oprindeligt i alt 10 

blokke og en samlet el-effekt 

på i alt 2000 MWe. Værket 

ligger i Bogatynia (Polen) i 

umiddelbar nærhed af et meget 

stor brunkulsbrud. 

Det blev for nogle år siden 

besluttet trinvist at ombygge 

en række af blokkene til såkaldt 

Cirkulerende Fluid Bed 

(CFB) forbrænding, idet denne 

forbrændingsteknologi egner 

sig godt til ”besværlige 

brændsler”. Det finsk/amerikanske 

firma Foster/Wheeler 

fik i samarbejde med ABB 

Alstom Power (Switzerland) 

ordren på denne ombygning. 

Opgaven har givet store 

bygningsmæssige udfordringer, 

idet pladsen er begrænset, 

og værket som helhed skal 

være i drift samtidig med, at 

byggeriet pågår. CFB-enheden 

består af en kedel, hvor 

Figur 1 Brunkulsbrud ved 

”Nocten”. Kraftværket, der 

anvender brunkullet ses i 

baggrunden. 


Figur 2 Turow Power Plant 

brændsel samt forbrændings- 

og ”bæreluft” for sandlaget 

(”bedden”) indblæses. Efter 

kedlen skal overbårent materiale 

(herunder sand) genfanges; 

dette sker i cykloner. 

I selve ”bedlaget” anvendes 

også kalk, der optager 

svovlforbindelser. Til sidst ledes 

røggassen i elektrofiltre 

til rensning for partikler. Der 

planlægges ikke installeret 

yderligere rensning. 

Øget effekt 

Den løsning, som Foster 

Wheeler har valgt, giver en 

ydelse på 260 MWe (tidl. ca. 

200 MWe) for de ombyggede 

blokke. Der indgår en række 

nyudviklinger, f.eks. indbygget 

separator (vand/dampkølet) 

opbygget med rørvægge 

som i ”normale” dampkedelvægge. 

CFB-kedlerne omfatter 

også anvendelse af særlige 

overhedere. Anvendelsen af 

tungt ildfast murværk er hermed 

reduceret. 

I forbindelse med etableringen 

af filtre mv. ledes en 

række blokkes røggas til løb i 

samme skorsten. Dette har betydet, 

at enkelte af de eksisterende 

skorstene er blevet overflødige 

og nu skal nedrives. 

Nedrivningen af disse meget 

høje skorstene har også 

været en udfordring, idet de 

pga. manglende udenomsareal 

ikke kan væltes. Nedrivning 

foregår ved, at materiale smides 

i skorstenen og tages ud/ 

bort forneden. 

Sikrer beskæftigelse 

Det synes ganske åbenlyst, 

at anlægget i sin oprindelige 

udformning næppe har kunnet 

leve op til EU-krav vedr. 

emission (Large Combustion 

Plant Directive /3/). 



En lukning af værket har 

dog ikke været populær af 

hensyn til den fortsatte tilgængelighed 

af brunkul i bruddet 

ved siden af, hensyn til forventet 

stærkt stigende efterspørgsel 

på kraft samt hensyn 

til beskæftigelsen. 

I visse områder i Polen er 

arbejdsløsheden meget høj, 

og dette kunne man måske 

have frygtet i ”enklaven” 

Bogatynia, hvor kraftværket 

er en meget stor arbejdsgiver. 

Miljøforbedringer 

De renoverede blokke forventes 

at give forbedringer af 

både miljø- og virkningsgrad. 

Om anlægget som helhed med 

den beskrevne røgrensning 

kan overholde de gældende 

EU-krav /3/ synes umiddelbart 

lidt tvivlsomt. Her forlyder 

det, at der er opnået en 

aftale med EU om disse forhold. 

De øvrige blokke er også 

delvist renoveret i flere etaper 

henholdsvis i 1998 og i 2000. 

Disse opgraderinger har dog 

været af mere traditionel karakter. 

Mere information om anlægget 

kan fås i /2/. 

Combined cycle med 

eget ”gasfelt” 

I industribyen Zielona Gora 

(ca. 150.000 indbyggere) så 

turens deltagere et nyopført 

Combined Cycle anlæg (gasturbine 

med efterfølgende 

dampturbine). 

Anlægget, der omfatter 100 

km gasrør, nogle km højspændingsledning 

samt selve combined 

cycle enheden, er etableret 

for private midler til en 

samlet pris af 1 mia. DKK. 

efter at man havde sikret sig 

langtidskontrakt på salg af el 

samt køb af gas. Enheden er 

opstillet på en kraftstation, 

hvortil der ikke tidligere har 

været anvendt gas. Man havde 

været ganske heldig, idet der 

var rigeligt med plads på matriklen, 

selv om denne lå i et 

industriområde. 

Anlægget bliver sat i drift i 

løbet af efteråret. 

Opført på rekordtid 

Den samlede byggetid for 

såvel gastransmission som elforbindelse 

og kraftvarmeenhed 

(inklusive bygning), har 

blot været 2 år. Dette er formentlig 

rekord for sådan et 

projekt i Polen. Som noget 

ganske nyt i forhold til tidligere 

tider skulle der forhandles 

med et stort antal lodsejere 

om passage af enten gas- eller 

el-ledning. 

I forbindelse med tilslutning 

til el-systemet var der tidsmæssige 

begrænsninger på 

f.eks. 3 timer for et antal opgaver; 

et element, der bestemt 

også var nyt i Polen. Man 

havde førhen i mindre omfang 

haft sådanne begrænsninger; 

dog havde de måske i højere 

grad karakter af ”hensigtserklæringer”. 

> > > > 

19

Energistudietur 

til nye 

EU-lande... 

Anlægget er meget flot, og 

der er en næsten ”privatbolig-finish” 

over en række af 

lokalerne i tilknytning til anlægget, 

formentlig state of art 

blandt polske (europæiske?) 

anlæg. 

Nyt metangasfelt 

Gasfeltet, der som nævnt 

befinder sig ca. 100 km fra 

værket, er nyåbnet. 

I den vestlige del af Polen 

er der ikke et overordnet naturgastransmissionsnet 

som i 

den østlige del. Man anvender 

derfor disse ”egne” kilder. 

Gassen består hovedsageligt 

af metan (CH 4) og ca. 20% 

kvælstof (N 2). 

På kraftværket var etableret 

en M/R-station med tilhørende 

opvarmning af gassen. 

Gasfelt, gastransmissionsledning 

og M/R-station drives af 

det polske gasselskab. 

Fransk ledelse 

Projektet er ledet af en 

franskmand, givetvis fordi 

Electricite de France (EdF) 

har en betydelig del af aktiekapitalen 

bag det selskab, der 

skal opføre, eje og drive anlægget. 

Man har valgt en gasturbinetype, 

der er meget anvendt 

inden for franske EdF og håber 

derved at kunne undgå 

børnesygdomme samt opnå, 

at servicerutiner er velkendte 

og, reservedelstilgængelighed 

er god. På byggepladsen sås 

også firmaskilte, der indikerede 

nordisk deltagelse, bl.a. af 

finske ”FORTUM”. 

Udstødskedlen er leveret af 

det finsk/amerikanske firma 

Foster/Wheeler (/2/). 

Blandet teknologi 

Turens deltagere besøgte 


En række af turens deltagere på taget af kedelhuset på Turow Power Station. 

umiddelbart efter ovenstående 

en kommunal flerbrændselskraftstation. 

Her optrådte en 

stor blanding af teknologi og 

brændsler. Anlægget bar generelt 

præg af at køre med skrabede 

driftsbudgetter. 

Anlægget leverer såvel 

kraft som fjernvarme til byen 

Gorzow Wielkopolski. Dette 

sker dels fra den nye gasturbineenhed 

(General Electric) 

og dels fra dampturbineblokke 

samt olie- og kulfyrede 

kedler. 

De opstillede dampturbiner 

var delvis af tjekkisk oprindelse, 

dog var der også opstillet 

en meget bedaget svensk 

Ljungstrøm dampturbine. Det 

var naturligvis vanskelligt at 

få reservedele til sidstnævnte; 

dog var den blevet renoveret 

for ca. 15 år siden og indgik 

herefter igen i den daglige 

drift. På anlægget sås også 

russisk kedelteknologi. 

Som på alle øvrige anlæg 

foregik køling ved anvendelse 

af køletårne. På det aktuelle 

anlæg delvis opført i træ! 

Man har på dette anlæg ikke 

langtidskontrakter på køb 

af brændsel samt salg af el og 

varme/damp. Mange urentable 

fabrikker lukkes p.t. i Polen, 

og kundegrundlaget er bl.a. 

derfor usikkert. 

Simple Cycle 

Man er glade for den nye 

gasturbine, som betyder et nyt 

teknologielement i driften. 

Der var forud udført en del 

analyser om, hvorvidt det 

skulle være Combined eller 

Simple Cycle anlæg. Simple 

Cycle blev valgt, men på værket 

lagde man ikke skjul på, at 

dette formentlig var en forkert 

beslutning. Service og vedligehold 

er indtil videre overdraget 

til ekstern leverandør. 

Ved hjælp af et spjæld er 

der mulighed for at by-passe 

røggassen, så den ikke blev 

ledt i udstødskedel. Der er 

etableret ganske korte skorstene 

til hver af disse driftsformer. 

Gasturbinens skorstene 

er markant lavere end anlægget 

øvrige. 

Gasfeltet, der forsyner gasturbinen, 

ligger ca. 30 km fra 

kraftvarmeværket. Gassen består 

også her af metan (CH 4) 

med et vist indhold af ubrændbart 

kvælstof (N 2). 

Nye er velkomne 

Disse ”Energistudieture” 

har nu været arrangeret i en årrække; 

hvert år går turen til et 

nyt område, primært inden for 

Norden/Baltikum. Skulle man 

have interesse i at deltage, er 

man meget velkommen til at 

kontakte artiklens forfatter. 

En lille, men væsentlig, detalje 

er, at turene gennemføres 

på motorcykel. 

Referencer 

/1/ www.vattenfall.de (vedr. 

Vattenfalls engagement i 

tysk kraftværksdrift og brunkulsbrydning). 

/2/ Foster/Wheeler hjemmside 

www.fwc.com 

/3/ EU Large Combustion 

Plant Directive (LCPD 

2001/80/EC). 


Gasselskabernes primære ledningsnet, 

fordelings- og transmissionsnettet 

er designet til 

tryk på mellem 19 – og 80 bar. 

Disse rørledningsnet er bygget 

i stål. 

For at hindre korrosion er 

ledningerne forsynet med en 

isolerende kappe af polyethylen 

samt et katodisk beskyttelsessystem. 

Den katodiske 

beskyttelse sikrer mod korrosionen 

i de små skader, der 

måtte være i den isolerende 

kappe. 

Systemet virker ved en 

strøm, sendt gennem jorden 

til rørledningerne (katoden), 

som på denne måde opbygger 

en elektrisk ladning på rørledningen 

- en elektrisk barriere, 

der hindrer stålet i at etablere 

kemiske forbindelser med negative 

ioner i den omgivende 

jord eller vand. 

Forebyggelse mod korrosion 

sikres ved at etablere et potential 

(en spændingsforskel 

mellem rør og jord), der lever 

op til myndighedskravet 

(GTCP guide med danske tillægsbestemmelser), 

det vil sige 

til et potential, der er mere 

negativt end -850 mV CSE 

(målt med kobber/kobbersulfat 

referenceelektrode). 

Problemer nær 

højspænding 

De danske gasselskaber lever 

fuldt ud op til myndighedskrav, 

men rapporter fra 

udenlandske gasselskaber har 

gennem de seneste år fortalt 

om korrosion på ”nærføringsberørte” 

gasledninger trods 

en velreguleret katodisk beskyttelse. 

Der synes således 

at være god grund til en øget 

opmærksomhed på sådanne 

ledninger, hvor nærføring med 

højspændingsledninger med- 


fører induceret vekselstrøm i 

gasledningerne. 

Et dansk firrma har udviklet 

en ny ”ER”-probe, hvor korrosion 

kan måles under de givne 

betingelser. Det giver mulighed 

for at følge en eventuel 

korrosion og korrelere den til 

lokale påvirkninger. Dette er 

et kolossalt løft til vore undersøgelsesmuligheder 

og kan 

dermed blive nøglen til en 

bedre forståelse af korrosionsmekanismerne. 

Forudsætningen for at afværge 

eller begrænse en mulig 

korrosion er forståelse af mekanismerne, 

der ligger bag. 

Afprøvet to steder 

HNG tog for godt et år siden 

denne nyudviklede probe i anvendelse 

på to udvalgte positioner 

på fordelingsledninger. 

De pågældende steder er der 

registreret vekselspændinger 

i størrelsesordenen 5 - 15 V 

mellem rør og jord, og det viste 

sig, at der, til trods for en 

effektiv katodisk beskyttelse, 

forekom korrosion. 

Det er i dag erkendt at induceret 

vekselstrøm (AC) i velisolerede 

rørledninger kan give 

anledning til AC-korrosion, 

når der opstår små isolationsskader, 

hvor vekselstrømmen 

kan løbe. Konklusionen var 

derfor, at HNG havde påvist 

en AC-korrosions risiko for 

rørledningerne. 

Jævnstrøm fra 

S-bane komplicerer 

HNGs rørledninger er endvidere 

påvirket af vagabonderende 

jævnstrøm (DC) fra 

GASTR ANSPORT 

Gasselskaber i samarbejde om 

at forhindre korrosion på gasrør 

Fagudvalget for Gastransport har 

iværksat undersøgelse af, hvordan 

man forhindrer påvirkninger fra elektriske 

højspændingsledninger og fra 

jævnstrømsledninger. 

AF BENT BAUMGARTEN, PROJEKTLEDER, HNG 

DSBs S-banenet. Herved 

kompliceres forholdet - der 

er tilsyneladende en konflikt 

mellem forebyggelse af korrosion 

fra induceret vekselstrøm 

og fra vagabonderende jævnstrøm, 

idet det har vist sig 

at AC-korrosionen reduceres 

væsentligt ved mindre kraftig 

katodisk beskyttelse (beskyttelsespotential 

mere positivt 

end –850 mV CSE). 

Fælles projekt 

i FAU-GT 

Kombinationen af vagabonderende 

strøm fra DSBs S-bane 

og induceret vekselspænding 

kan have betydning for 

både HNG og Gastra. AC-korrosion 

i alle andre sammenhænge 

kan have betydning for 

samtlige ledningsejere. 

HNG inviterede derfor 

DONG, Gastra, NGF og 

NGMN til at dele de høstede 

erfaringer og deltage i et projekt 

vedr. AC/DC korrosion på 

gasledninger i FAU-GT regi. 

Projektforslaget blev godkendt 

af Fagudvalget i juni i år 

og de aktive deltagere, Gastra, 

NGF, NGMN og HNG er gået 

i gang med at udvælge positioner 

til undersøgelse/måling 

af korrosion ved brug af 

ER-prober. Proberne placeres 

i områder, hvor kombinationen 

af elektriske påvirkninger 

og jordbundsforhold tilsiger 

størst risiko for korrosion. 

Skal optimere 

katodisk beskyttelse 

Med artiklens forfatter som 

projektleder arbejder Dan B. 

Jensen - NGF, Peter Cohn – 

Gastra og Per B. Sørensen – 

NGMN sammen med Balslev 

og MetriCorr på opgaven. 

Det er håbet, at vi med denne 

undersøgelse får afklaret en 

række forhold omkring AC- 

og DC-korrosion og hvorledes 

vi bedst kan begrænse denne. 

En række forhold om ACkorrosion 

er allerede delvis 

afklaret, men undersøgelser 

i forbindelse med vagabonderende 

jævnstrøm udestår. 

Projektet vil som minimum 

be-/afkræfte tidligere undersøgelser 

ved en bedre statistik, 

men det er naturligvis håbet, 

at vi kan tilføje ny og væsentlig 

viden, herunder vedrørende 

• Optimeret regulering af den 

katodiske beskyttelse ved 

AC-påvirkning 

• Risiko for korrosion fra vagabonderende 

strøm. 

• Optimeret regulering af katodisk 

beskyttelse på ledninger 

under samtidig påvirkning 

fra AC- og DC strøm 

Tidsplanen for projektet 

strækker sig frem til udgangen 

af 2005 hvor resultaterne 

vil blive præsenteret i en samlende 

rapport, som Gastekniks 

læsere kan stifte bekendtskab 

med indholdet af. 

DGF-årsmødet 

Efter sidste års afstikker 

til København i samarbejde 

med Svenska Gasföreningen 

er Dansk Gas Forenings 

årsmøde i år tilbage 

i de vante rammer på Hotel 

Nyborg Strand. Det foregår 

11.-12. november og temaet 

er denne gang: ”Liberaliseringen 

- et år efter”. 

21

Den tyske kedelfabrikant Vaillant 

har udviklet et nyt intelligent 

internet kommunikationssystem, 

vrnetDIALOG, som 

firmaet forventer vil give en 

større driftssikkerhed for centralvarmeanlægget 

og en omkostningssænkning 

til service 

og vedligeholdelse ved hjælp 

af den præventive overvågning, 

der indgår i systemet. 

Via fastnettet eller GSMmobilnettet 

forbindes centralvarmeanlægget 

med internettet. 

Alle systemets funktioner 

overvåges direkte på en PC 

hos et gasservicefirma eller 

vvs-installatør. I tilfælde af 

fejl kan denne øjeblikkelig 

diagnosticeres. For forbrugeren 

betyder dette, at reparationer 

bliver udført hurtigt og 

professionelt. 

Det nye system består af en 

kompakt kommunikationsenhed, 

som kan tilsluttes fastnettet 

eller GSM-mobilnettet. 

Alle Vaillant gaskedler fra og 

med byggeår 1999 kan efterfølgende 

udstyres med vrnetDIALOG. 

Dette system 

kommunikerer med de DIAsystemer 

(digitale informations- 

og analysesystemer), der 

er indbyggede i gaskedlerne 

og kan videresende alle lagrede 

informationer. Om nødvendigt 

kan varslingssystemet 

sågar udvides med yderligere 

funktionaliteter som alarmering. 

Online-omsorg 

Ved anvendelsen af varslingssystemet 

vrnetDIALOG 

kan drift af varmesystemet ske 

uden bekymring og i mange 

tilfælde kan f.eks. dyre reparationer 

forebygges på et tidligt 

tidspunkt eller måske helt 

undgås. På de nyeste gaskedler 

overvåges alle vigtige parametre 

i anlægget herunder 

bl.a. også forbrændingskvaliteten, 

der optimeres af en COcensor 

og tryk og vandindhold 

i centralvarmesystemet 

af DIA-systemet og alle måledata 

kan fjernovervåges. 

Vaillants tidlig varslingssystem 

er langt mere end kontrol 

af vandstandsmålere. Det sporer 

alvorlige mangler i centralvarmeanlægget 

og alarmerer 

BR ANCHENY T 

Varmeanlæg overvåges via internet 

Valiant forventer at et nyt intelligent 

kommunikationssystem vil give lavere 

serviceomkosninger og hurtigere 

hjælp, hvis der opstår problemer. 

AF NILS LYGAARD, 

PRODUCT MANAGER, VAILANT A/S 

omgående kundeservice. 

Et eksempel: Før magnesiumanoden 

mod beskadigelser 

i varmtvandsbeholderen er 

opbrugt og der opstår fare for 

dyre følgeskader (f.eks. tæringer), 

melder vrnetDIALOG 

pålideligt, at der er behov for 

et eftersyn eller en udbytning. 

Denne funktionalitet kan anvendes 

til yderligere specielle 

overvågningsopgaver, som fx. 

flow-kontrol i et vandsystem 

for at advare rettidigt mod 

utætheder og holde følgeskader 

på et så lille niveau som 

muligt. 

Kommunikere, 

ikke ignorere 

Vaillant-opvarmingsanlæg 

er grundlæggende fremstillet 

således, at de kan indstilles til 

forskellige serviceintervaller 

alt efter driftsformen – kontinuerlig 

eller intermitterende 

drift, som f.eks. i sommer- og 

feriehuse. Indstillingen foretages 

af en VVS-installatør 

før anlægget sættes i drift. 

Regelmæssige ”undersøgelser” 

efter et bestemt antal 

driftstimer vil virke forebyggende 

og garanterer et ”sundt” 

centralvarmeanlæg. Med vrnetDIALOG 

kommunikeres 

serviceintervallerne automatisk 

online. 

Kommunikationsboksen 

(30,5 x 22,7 x 5 cm) monteres 

på væggen ved siden af 

anlægget og forbindes med 

såvel centralvarmeanlægget 

som telefonnettet. For tilslutning 

til et GSM-mobilnet tilbydes 

der en speciel udgave 

af boksen, i hvilken der allerede 

er installeret et GSMmodem. 

Dataene fra centralvarmeanlægget 

videreledes i 

fremtiden med anlægskode til 

en server af høj sikkerhed, 

til hvilken også servicefirmaet 

eller vvs-installatøren kan få 

adgang. Anlæggets normaltilstand 

registreres først, hvorefter 

afvigelser problemløst kan 

fastslås. 

Effektiv overvågning 

Overvågning af varmeanlægget 

og fejlanalyser på dette 

sker centralt. Direkte på 

computerskærmen kan man 

ved hjælp af en hydraulikplan 

fastlægge fejl og med det 

samme finde de nødvendige 

reservedele til en eventuel reparation. 

I mange tilfælde vil fejlene 

ikke medføre driftsforstyrrelser, 

idet fejlafhjælpningen 


kan indledes med det samme 

via vrnetDIALOG og måske 

i samarbejde med forbrugeren 

direkte. Justeringer på nyanlæg 

kan foretages online med 

vrnetDIALOG ligesom optimering 

af centralvarmeanlægget 

samt justeringer af varmekurven 

kan ske løbende. 

Systemet giver som anført 

mulighed for fjernovervågning. 

Fejlmeldinger fra systemet 

kan ledes direkte via en 

SMS til mobiltelefonen eller 

sendes pr. e-mail eller fax til 

gasservicefirmaet. Også når 

servicefirmaet allerede er på 

vej til en installation kan de 

informeres om et varmesvigt 

eller en fejlmelding– og kan 

under optimale forhold allerede 

kontrollere anlægget på 

vej derhen. 

Stor sikkerhedspakke 

Ud over kedler og yderligere 

varmeteknologiske anordninger 

kan der også tilsluttes 

talrige andre anlæg. 

Kommunikationsenheden råder 

over ekstra 230-volt og 

24-volt indgange til fjerneovervågning. 

Således opdages 

for eksempel funktionssvigt 

på pumper i rette tid, uden at 

der kommer følgeskader som 

følge af totalt centralvarmesvigt 

eller sprængte rør. 

Med vrnetDIALOG kan der 

tilbydes fuldstændig nye serviceydelser. 

Hvordan denne 

”onlinetjeneste” konkret skal 

se ud, må gasservice-firmaerne 

fastlægge sammen med 

kunden. Vaillant kan dog foreslå 

en ”Komfortpakke”, som 

tilbydes sammen med købet 

af kedlen og som omfatter online-finindstilling, 

justering og 

regelmæssig kontrol (serviceintervaller, 

etc.) samt automatisk 

fejlmelding. 

Se også: www.vaillant.dk 


BR ANCHENY T 

Med sikkerhed som 

omdrejningspunkt 

Sikkerhedsstyrelsen har 

netop taget et stort 

skridt fra øst til vest. Fra 

det nye domicil i Esbjerg 

vil styrelsen fortsat 

arbejde for en høj gassikkerhed 

i Danmark. 

AF ANDERS DUE, 

SIKKERHEDSSTYRELSEN 

1. januar 2004 blev en 

helt ny styrelse oprettet 

under Økonomi- og 

Erhvervsministeriet. 

Sikkerhedsstyrelsen har fået 

ansvaret for sikkerheden ved 

el, gas, fyrværkeri og forbrugerprodukter. 

Styrelsen startede dog ikke 

på bar bund, da opgaverne 

og medarbejderne er samlet 

fra en række statslige 

institutioner, herunder DGP og 

Elektricitetsrådet, som begge 

blev nedlagt ved samme lejlighed. 

Tanken bag sammenlægningen 

er, at man ved at 

samle funktionerne ét sted kan 

opnå en synergieffekt mellem 

de faglige områder. 

Udflytning i etaper 

I forbindelse med oprettelsen 

af den nye styrelse blev 

det besluttet, at den skulle placeres 

i Esbjerg i stedet for i 

Direktør Søren Krøigaard 

hovedstadsområdet. Det er et 

led i regeringens plan om at 

flytte statslige arbejdspladser 

fra hovedstaden for at styrke 

udviklingen i provinsområder. 

- Det er et større projekt 

at samle opgaver og medarbejdere 

fra flere forskellige 

steder, og så oven i købet 

at flytte til den anden ende 

af landet. Derfor er vi glade 

for, at vi nu har en velfungerende 

styrelse, som den 1. 

august kunne slå dørene op i 

det nye domicil i Esbjerg, fortæller 

Søren Krøigaard, direktør 

i Sikkerhedsstyrelsen. 

Selve flytningen foregår i to 

etaper. Omkring halvdelen af 

medarbejderne er netop flyttet 

til Esbjerg, mens resten flytter 

fra København i løbet af sommeren 

2005. Styrelsens nye 

domicil blev indviet af økono- 

mi- og erhvervsminister Bendt 

Bendtsen den 30. august. 

Arbejdet fortsætter 

Sikkerhedsstyrelsen fortsætter 

DGPs arbejde for en 

høj gassikkerhed i Danmark. 

Den eneste opgave, som ikke 

er overført fra DGP til 

Sikkerhedsstyrelsen, er DGPs 

certificeringsaktiviteter. Dette 

er overdraget til Dansk Brand- 

og Sikringsteknisk Institut. 

Men standardiseringsarbejdet, 

administrationen af autorisationsordninger,informationsvirksomheden 

osv. fortsætter 

i Sikkerhedsstyrelsens regi. 

- Vi håber på en endnu større 

gennemslagskraft, når arbejdet 

på gasområdet bliver 

koordineret med indsatsen på 

el-, fyrværkeri- og produktsikkerhedsområdet, 

fordi alt arbejdet 

har sikkerhed som omdrejningspunkt, 

siger Søren 

Krøigaard. 

Mere information 

Du kan læse mere på 

Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside 

www.sik.dk, hvor informationerne 

fra DGPs gamle 

hjemmeside også findes. 

Sikkerhedsstyrelsen kan kontaktes 

på telefon 33 73 20 00 

og e-mail sik@sik.dk. 

Brandmænd forgiftet af gasudslip 

Syv københavnske brandmænd måtte natten til 

torsdag den 19. august indlægges på Rigshospitalet 

til behandling for kulilteforgiftning efter 

en lækage på et gasrør på Hulgårdsvej. 

De syv brandmænd overnattede under en 

vagt på en brandstation i kvarteret ca. 150 meter 

fra brudstedet. Flere af dem følte sig utilpasse 

da de vågnede og med eget måleudstyr 

kunne de konstatere, at der var udsivende bygas 

i bygningen. 

Brandmændene blev efter behandling i dekompressionstanke 

udskrevet uden men. 

Da man i første omgang ikke vidste hvor 

gassen kom fra, orienterede politiet via pressen 

beboerne i området. De blev bedt om at ringe til 

112 eller deres læge hvis de havde symptomer 

med kvalme, hovedpine og svimmelhed. 

Efterfølgende skaffede politiet sig adgang til 

170 boliger i området for at sikre sig, at ingen 

af beboerne var blevet forgiftet. 

Senere kunne Københavns Energi konstatere, 

at gassen er kommet fra brudstedet til brandstationen 

via et defekt indføringsrør til telekabler. 

Bygassen i København og Frederiksberg 

fremstilles af naturgas, der crackes på Sundby 

Gasværk. ut- 

23

IGRC2004 

i Canada 

International Gas Research 

Conference 2004 finder 

sted i Vancouver, Canada 

1.-4. november 2004 hvor 

der forventes ca. 600 deltagere 

(gasteknikere, udviklingsingeniører,mellemledere 

og topledere) fra hele 

verden.. 

Programmet indeholder 

ialt ca. 250 præsentationer. 

Fra Danmark er der fem 

indlæg: to fra DGC, to fra 

DONG og ét fra DtU. 

Konferencen, der har været 

afholdt hvert tredie år 

siden 1980, er den mest anerkendte. 

Den dækker hele 

gaskæden fra udvinding til 

slutanvendelse. 

Program og tilmelding: 

http://www.igrc2004.org 

Projekt om CO 2sequestration 

DGC/gasselskaberne deltager 

i et GERG-projekt 

CO 2-sequestration. Projektet 

omfatter: 

* Gennemgang af teknologier 

til udskillelse, transport 

og afskaffelse/lagring 

af CO 2 

* Kortlægning af nationale 

og internationale F&U 

projekter og pilot/demonstrationsprojekter 

* Beskrivelse af aktørernes 

holdninger og policies 

* Beskrivelse af de drivende 

mekanismer bag ønsket 

om CO 2-sequestration. 

* Opstilling af kriterier for 

vurdering af mulighederne 

for CO 2-sequestration. 

* Vurdering af miljøkonsekvenser 

og økonomi 

* Analyse af geologiske 

aspekter 

* Vurdering af gasindustriens 

rolle og muligheder 

på området 

Projektet udføres af 

Wuppertal Institute for 

Climate Environment Energy, 

Tyskland. Kilde: DGC 

BR ANCHENY T 

Fra gas til glas 

Efter to års pause har 

det i sommer igen været 

muligt at opleve glødende 

varmt glas blive bearbejdet 

af dygtige glaspustere 

på Gasmuseet 

i Hobro, blandt andet 

fordi BP Gas er sponsor 

for det arbejdede glasværksted. 

Glastanken er navnet på 

det arbejdende værksted, som 

Gasmuseet har indrettet i en af 

de store beholdere, som man i 

gamle dage opbevarede gas i. 

Det kølige rum har været 

meget varmt denne sommer, 

hvor to unge glaskunstnere 

igen har pustet liv i Glastanken 

efter to års pause. 

− Sidste år stod værkstedet 

desværre stille af økonomiske 

grunde, men i år kunne vi igen 

fyre op under de ovne, som er 

fundamentet for glaspusteri, 

fortæller Hanne Thomsen, direktør 

for Gasmuseet. 

− Mange af vores besøgende 

synes det er utrolig spændende 

at se glaspustere i aktion. 

Det er fascinerende at se 

processen, hvor glaspusterne 

tager en kedelig og farveløs 

klump glas, bearbejder den 

omhyggeligt, tilsætter farve, 

drejer, former og puster de 

mest utrolige resultater frem. 

Man står og gætter på, om det 

skal blive en vase eller et glas, 

og så bliver det måske en lysestage 

i stedet. 

Gas er fremragende til at opnå de høje temperaturer, så glaskunsteren 

kan arbejde kreativt med former og farver. 

Kunst og kunder 

Det er de to glaspustere 

Marie Retpen og Jette 

Sørensen, der sommeren igennem 

har svedt med at forvandle 

det varme glas til brugsting 

og glaskunst. De har ikke fast 

værksted til hverdag, og placeringen 

på Gasmuseet er derfor 

ideel på flere måder. 

− Vi har arbejdet i længere 

tid på at idéudvikle. En del 

af det, vi fremstiller, er vort 

faste sortiment af glas, vaser, 

skåle osv., men vi skaber også 

unikke genstande, der egner 

sig bedre til pynt og udstilling, 

selvom vi tøver med at 

kalde os kunstnere, fortæller 

Marie Retpen med jysk beskedenhed. 

Uddannet i Sverige 

Begge glaspustere er i 20erne 

og uddannet fra Glasskolen 

i Kosta Boda i Sverige. De har 

erfaring fra både ind- og udland, 

men så længe engagementet 

på Glastanken kører, 

har de bopæl i Hobro. 

− Vi er meget glade for at vi 

kan udfolde os i Glastankens 

fine faciliteter. Vi håber, at vi 

kan være med til at tiltrække 

besøgende til både glaspusteriet 

og museet, fortæller Marie 

Retpen. De to glaspustere kan 

i første omgang opleves på 

gasmuseet indtil september. 

Selvom det er varmt i Glastanken 

på Gasmuseet bliver resultatet 

både smukt og iderigt. 



BR ANCHENY T 

Norsk Naturgassforening stiftet 

11 selskaber var repræsenteret 

ved stiftelsen af Norsk Naturgassforening 

I Bergen den 11. 

maj, hvor Erik Brinchmann 

blev valgt som formand. 

Den nye forening er en brancheforening 

som skal arbejde 

med rammebetingelserne 

for norske naturgasselskaber. 

Medlemmerne er selskaber 

som har deres hovedaktivitet 

indenfor salg af naturgas til 

slutbrugere. 

Der er stor efterspørgsel efter 

naturgas over hele landet 

fordi naturgas har gunstige 

egenskaber forbrændings- og 

miljømæssigt i forhold til andre 

petroleumsprodukter, samt 

at strømpriserne er steget de 

seneste årene så konkurrencedygtige 

alternativer er interessante. 

Indtil videre er naturgas dog 

en meget lidt benyttet energikilde 

i Norge. Kun godt 1% af 

den naturgas, Norge producerer 

bruges på hjemmemarkedet, 

resten eksporteres. 

Distribution af naturgas 

til slutbrugere er hidtil 

kun etableret på Vestlandet, 

hvor Naturgass Vest, Gasnor 

og Lyse Gass har udbygget 

distributionssystemer. Der 

er imidlertid stor interesse 

over hele landet for å gøre 

naturgas tilgængelig, og 

der er en række nye selskaber, 

som arbejder med dette. 

Medlemsvirksomhederne 

i Norsk Naturgassforening 

dækker hele landet og har planer 

for distribution og salg af 

naturgas, som repræsenterer 

en potentiel energimængde på 

op mod 10 TWh pr år. 

Naturgasbranchen i Norge 

er ung og står ovenfor store 

og langsigtede investeringer 

for at bringe naturgassen frem 

til forbrugerne. Det er derfor 

vigtigt med tilrettelagte og 

stabile rammebetingelser for 

branchen. Specielt vigtig er 

det at lovgivningen er tilpasset 

strukturen i branchen og at 

miljøafgifter er forudsigelige 

og reflekterer de faktiske miljøbelastninger 

fra alle energibærere. 

De 11 selskaber bag stiftelsen 

er: Barents Naturgass, Gasnor, 

Haugaland Gass, Lyse Gass, 

Naturgass Grenland, Naturgass 

Helgeland, Naturgass Møre, 

Naturgass Sør, Naturgass 

Trøndelag, Naturgass Vest og 

Naturgass Øst. 

Kilde: 

Norsk Naturgassforening 

Gasfyrede luftvarmeanlæg risikable 

Der er i Danmark ca. 10.000 

til 15.000 gasfyrede luftvarmeanlæg 

til boligopvarmning. 

Mange af disse anlæg er af ældre 

dato. 

Statistikken viser, at der i 

løbet af de seneste 15 år i den 

type anlæg, der kan karakteriseres 

som åbne, enten via en 

gasfyret eller vandbåren kalorifere, 

er registreret 12 ulykker 

eller hændelser. Det må karakteriseres 

som højt, sammenlignet 

med andre typer gasop- 

varmningsanlæg. 

Gasreglementet foreskriver 

ikke obligatoriske vedligehold 

på disse anlæg, men DGP har 

i en servicemeddelelse anført, 

hvilke operationer der bør gennemføres 

ved service og vedligehold 

af luftvarmeanlæg. 

DGC har for gasselskabernes 

Fagudvalg for Gasanvendelse 

og Installationer udarbejdet en 

vejledning om, hvordan dette 

arbejde bør/skal udføres, samt 

hvad man ellers kan gøre af 

tiltag for at forhindre uheld i 

fremtiden. 

Vejledningen beskriver de 

operationer, der er nødvendige, 

når et gasfyret luftvarmeanlæg 

skal vedligeholdes og 

de sikkerhedsmæssige forhold 

skal kontrolleres. Særligt risikoen 

for spredning af forbrændings-produkter 

i boligen og 

dermed risikoen for CO-forgiftning 

er kritisk for denne 

type anlæg. 

Kilde: DGC 

Løsning til reduktion af emissioner fra gasmotorer 

I oktober 2006 træder en ny bekendtgørelse 720 

i kraft om begrænsning af emissioner fra gasmotorer. 

Nye grænseværdier bliver gældende 

for UHC, CO og NOx. Grænseværdierne gælder 

allerede nu for nye motorer. 

Mange af de lidt ældre gasmotorer på danske 

kraftvarmeværker kan ikke umiddelbart overholde 

disse nye grænseværdier. Men det er der 

nu råd for. 

Dansk Gasteknisk Center har nemlig opfundet 

en ny katalysatorproces, RECCAT, som 

kan være et økonomisk og miljømæssigt fornuftigt 

alternativ til en opgradering eller udskiftning 

af en gasmotor, der ikke kan over- 

holde de nye grænseværdier. RECCAT renser 

udstødningen til et niveau, som ligger langt under 

grænseværdierne. 

Al tænkelig fremtidig lovgivning om emissionsbegrænsninger 

fra gasmotorer forventes også 

at kunne opfyldes med RECCAT. 

Rettighederne til den patentanmeldte katalysatorproces 

er overdraget til RECCAT ApS, 

som er er ejet af Dansk Gasteknisk Center a/s, 

Teknologisk Innovation as og Kampp Holding 

ApS. Dette selskab markedsfører nu produktet 

over for danske kraftvarmeværker. 

Yderligere oplysninger: www.reccat.dk 

Kilde: DGC 

Fremgang i KE 

Det københavnske energiselskab 

Københavns Energi 

fik i 2003, et overskud på 

210 mio. kroner efter skat. 

I 2002 var overskuddet på 

6 mio. kroner. 

Forbedringen skyldes 

ifølge en pressemeddelelse 

især fremgang i tallene fra 

KEs varme-, vand- og afløbsforsyning. 

Her er et underskud 

i 2002 på 343 mio. 

kroner reduceret til et underskud 

på 129 mio. kr. 

I den kommercielle del, 

der omfatter elforsyningen, 

engagementet i Energi E2 

og gasforsyningen, er resultatet 

gået tilbage med 

11. mio. kr. til i alt 338 

mio. kroner. 

Kilde: Københavns Energi 

E2 opjusterer 

ENERGI E2s bestyrelse 

godkendte 20. august regnskabet 

for 1. halvår 2004 

med et overskud på 334 

mio. kr. 

- Med udgangspunkt i 

en fortsat positiv udvikling 

har vi valgt at opjustere 

forventningerne til årsresultatet 

med 100 mio. kr., 

fortæller administrerende 

direktør Torkil Bentzen. 

E2 forventer således et 

resultat på 400 mio. kr. for 

hele 2004. Forventningen 

er baseret på en vurdering 

af, at elprisen den kommende 

vinter bliver højere 

end tidligere antaget – bl.a. 

på grund af mindre vand i 

de nordiske magasiner. 

Resultatet for 1.halvår 

2004 viser en nettoomsætning 

på 3,2 mia. kr. Når 

forventningen til resultatet 

for hele året alligevel kun 

lyder på 400 mio. kr., så 

skyldes det, at 1. halvår 

som regel er mest indbringende. 

I forhold til 2003, 

hvor elprisen i 1. kvartal 

var ekstremt høj, har både 

omsætning og indtjening i 

1. halvår af 2004 været noget 

mindre. Kilde: E2 

25

Mere gas til 

DONG 

DONG overtager Conoco- 

Phillips andele i fire licenser, 

og ConocoPhillips 

overtager en andel i en licens 

fra DONG. 

DONG og ConocoPhillips 

har indgået en handel, 

hvor DONG overtager ConocoPhillips 

andele i de britiske 

licenser P.911, P.912 

og P.967 samt den færøske 

licens F003. Samtidig 

overtager ConocoPhillips 

en del af DONGs andele i 

den norske licens PL273. 

Ved handlen får DONG 

andel i flere gasfund, herunder 

20% af Lagganfundet 

nordvest for Shetlandsøerne, 

hvor en 

vurderingsbrønd netop er 

afsluttet. Alle licenserne 

ligger i et område, hvor 

DONG allerede har væsentlige 

interesser. 

- Området er et af de 

mest lovende i Nordeuropa 

hvad angår mulighederne 

for at finde olie og gas, og 

udover boringen på Laggan 

regner vi i år med at deltage 

i tre efterforsknings- 

og vurderingsboringer i 

dette område,ʼ siger direktør 

Søren Gath Hansen fra 

DONG Efterforskning & 

Produktion. 

- Fundene vil yde et godt 

bidrag til vores fremtidige 

gasproduktion, men vil 

kræve nye behandlingsanlæg 

og rørledninger. Der er 

altså tale om en langsigtet 

investering - fundene skal 

efter de foreliggende planer 

først gå i produktion 

om fem-ti år, siger Søren 

Gath Hansen. 

Når handlerne er godkendt 

af myndighederne, 

vil DONGs andele være: 

UK licens P.911: 20% 

UK licens P.912: 5,66% 

UK licens P.967: 22,5% 

FO licens F003: 30% 

Norsk licens PL273: 10% 

Kilde: DONG 

20. juli strømmede gassen 

for første gang gennem en ny 

offshore rørledning, der forbinder 

DUCs danske Tyra-felt 

med den hollandske platform 

F3, hvorfra gassen føres ind til 

Holland. Rørledningen giver 

A.P. Møller, Shell og Texaco 

mulighed for at sælge gas 

uden om DONG, men giver 

også DONG direkte adgang til 

det hollandske marked. 

Ledningen ejes af DONG 

med 50 pct. og af Shell, Texaco 

og A.P. Møller-Mærsk med 

henholdsvis 23 pct., 7,5 pct. 

og 19,5, pct. Gasledningen giver 

parterne ret til transport af 

gas i røret svarende til deres 

ejerandel. 

BR ANCHENY T 

Gasledning bryder DONG-monopol 

Finansministeriet offentliggjorde 

mandag den 14. juni en 

analyse af privatiseringsalternativer 

for DONG. Analysen 

blev bestilt i januar 2004 og er 

udarbejdet af investeringsbanken 

N M Rothschild & Sons. 

Analysen har haft til formål 

at pege på mulige privatiseringsalternativer. 

Analysen 

gennemgår endvidere fordele 

og ulemper ved de forskellige 

mulige privatiseringsmodeller, 

når disse holdes op mod 

de væsentlige samfundsmæssige 

hensyn, der knytter sig til 

DONGs virksomhed. 

- Analysen giver os et godt 

udgangspunkt for at træffe beslutning 

om statens fremtidige 

ejerskab til DONG, siger finansminister 

Thor Pedersen. 

Dermed bliver det for første 

gang muligt for A.P. Møller 

- Mærsk at sælge naturgas 

udenom DONG, og ifølge 

Dagbladet Børsen vil adgangen 

til de nye europæiske 

markeder formentlig kunne 

øge selskabets gassalg med 

15-20 pct. 

Mærsk har allerede indgået 

en femårig aftale med 

Norsk Hydro, som årligt køber 

0,6 mia. kubikmeter af 

A.P. Møller. Det svarer til ca. 

5% af den årlige produktion i 

den danske del af Nordsøen. 

DONG har etableret et hollandsk 

datterselskab, ”Dong 

Netherlands”, som vil indtage 

det hollandske gasmarked fra 

- Det er regeringens vurdering, 

at en børsintroduktion i 

forbindelse med påbegyndelse 

af et salg til en bred ejerkreds 

vil kunne være en hensigtsmæssig 

privatiseringsmodel. 

Regeringen meddelte efterfølgende, 

at finansministeren 

vil indkalde til politiske 

drøftelser om privatisering af 

DONG. 

- I DONG er vi glade for Finansministeriets 

udmelding, 

og for at der nu er iværksat en 

proces, som vil føre til klarhed 

om DONGs fremtid, siger 

Sven Riskær, formand for 

DONGs bestyrelse. 

- Vi vil medvirke engageret 

og positivt i realiseringen heraf. 

Gennem en børsintroduktion, 

således som der nu lægges 

1. oktober i år. Dong har foreløbigt 

tegnet kontrakt på leverance 

af 500 mio. m3 naturgas 

til et hollandsk energiselskab. 

Med den nye gasledning 

opfyldes EU-Komissionens 

krav om, at parterne i Dansk 

Undergrunds Consortium skal 

sælge mere naturgas uden om 

DONG, der hidtil har haft monopol 

på salg af den danske 

Nordsø-gas. Det skulle øge 

konkurrencen og dermed give 

mulighed for lavere gaspriser. 

Mærsk Olie og Gas har stået 

i spidsen for byggeriet af det 

cirka 100 km lange og 26 tommer 

tykke gasrør, der har kostet 

ejerne cirka én mia. kr. 

Kilde: ing.dk 

Regeringen vil privatisere DONG 

op til, får vi nye muligheder 

for at udvikle os og gennemføre 

vores strategi som et integreret 

energiselskab, siger 

Sven Riskær. 

Ifølge Berlingske Tidende 

er regeringens plan at sælge 

op til 49% af DONGs aktier 

via Fondsbørsen. Den den idé 

modtages ifølge avisen positivt 

af et flertal i Folketinget, 

som er tilfredse med, at staten 

bevarer kontrollen. 

Regeringen er bundet af 

et energiforlig med alle Folketingets 

partier på nær 

Enhedslisten og Dansk Folkeparti. 

Ifølge det må staten ikke 

afgive kontrollen med DONGs 

ledningsnet og lagre. 

Kilder: Finansministeriet og 

DONG Kommunikation 

Stigende globalt energiforbrug 

Det globale energiforbrug steg i 2003 med 2,9 

pct. mod et gennemsnit på 1,9 pct. de seneste 

10 år, fremgår det af BPs globale energistatistik, 

som er udkommet for 53. gang. 

Statistikken indeholder en omfattende kortlægning 

af verdens energiproduktion, -forbrug, 

-transport og reserver for både de fossile brændsler, 

atomkraft og vandkraft. 

Kul er fortsat det brændsel, der udviser den 

største stigning med 6,9 pct. Knap en trediedel 

af verdens kulforbrug ligger i Kina, hvis forbrug 

steg 15 pct. i 2003. 

Det globale naturgasforbrug steg med 2 pct., 

hvilket er noget mindre end sidste års stigning 

på 3,1 pct. Afgørende har været et betydeligt 

fald i naturgasforbruget på 5 pct. i USA. 

Verdens energireserver er stabile. Med den 

nuværende produktion er der kul til 190 år, naturgas 

til knap 70 år og olie til godt 40 år. 

De største naturgasreserver findes i Rusland 

(26,7%), Iran (15,2 %) og Qatar (14,7%. 

Hele talmaterialet kan hentes på: 

http://www.bp.com/statisticalreview2004 

Kilde: DGC 



BR ANCHENY T 

Nye energibestemmelser 

for bygninger undervejs 

- Krav til bruttoenergibehovet 

for nye bygninger 

- årligt energiforbrug for 

typisk énfamiliehus under 

8 m 3 naturgas pr. m 2 

- krav om kondenserende 

gaskedler i nye bygninger 

AF JØRGEN K. NIELSEN, 

SEKRETARIATSCHEF I DANSK 

ENERGI BRANCHEFORENING 

Erhvervs og Boligstyrelsen 

har for nylig udsendt forslag 

til nye energibestemmelser i 

bygningsreglementerne i offentlig 

høring. Forslaget kan 

findes på styrelsens hjemmeside 

www.ebst.dk. 

De nye bestemmelser er led 

i den danske implementering 

af ”Direktiv vedrørende bygningers 

energimæssige ydeevne”, 

som vil træde i kraft 1. 

januar 2006. 

Ud over de nye energibestemmelser 

for nye bygninger 

vil direktivet betyde en opstramning 

af kravet om energimærkning 

af eksisterende 

bygninger ved udlejning 

og salg, samt særlige krav til 

energicheck i en eller anden 

udstrækning af olie- og gasfyrede 

kedel-/varmeanlæg. 

Det forventes, at Energistyrelsen 

i nær fremtid vil udsende 

et udkast til de nye lovbestemmelser. 

Skrappe krav 

Målsætningen med de nye 

energibestemmelser er at reducere 

energiforbruget med 

25-30% i forhold til de nugældende 

bestemmelser. 

De nugældende bestemmelser 

er målrettet bygningens 

varmetab og nettoenergibehovet. 

Fremover vil bestemmelserne 

omfatte bygningens 

bruttobehov for tilført energi 

til dækning af varmetab, 

ventilation, evt. køling, varmt 

brugsvand og belysning mv. 

De nye bestemmelser betyder 

f.eks., at energirammen 

for et typisk énfamiliehus vil 

være et årligt naturgasforbrug 

omkring 8 m 3 naturgas pr. m 2. 

Kun kondenserende 

Der stilles ikke alene krav 

til bygningens samlede energiramme, 

men også til de enkelte 

bygningsdele og de tekniske 

installationer. F.eks. skal 

”kedler til fyring med gas 

have en årsnyttevirkning på 

mindst 95% ved de aktuelle 

forhold”. I praksis betyder det, 

at der kun tillades kondenserende 

gaskedler installeret i 

nye bygninger. 

For oliekedler vil der være 

krav om en mindste nyttevirkning 

på 90% 

Nye udfordringer 

Inden ibrugtagning af en 

ny bygning skal der foretages 

en energimærkning, som dokumenterer, 

at det anmeldte 

energibehov ved byggetilladelsen 

er overholdt. 

I energimærkningen indgår 

blandt andet energidokumentationen 

for det installerede 

anlæg til varme og 

varmtvandsproduktion. For 

et kedelanlæg skal der således 

foreligge oplysninger om den 

aktuelle årsnyttevirkning ved 

det aktuelle energibehov og 

det aktuelle varmeanlæg. 

Det betyder, at der i praksis 

skal foretages en beregning af 

årsnyttevirkningen for kedelanlægget 

i den aktuelle situation 

ud fra foreliggende energigrunddata 

for kedlen. 

Kedelleverandørerne skal således 

kunne levere de nødvendige 

grunddata for deres kedler, 

og der skal foreligge et 

beregningsværktøj, som kan 

behandle disse data sammen 

med energibehov og varmeanlægsparametre 

for den aktuelle 

bygning. 

De første oplæg til beregningsværktøjer 

er udarbejdet 

af By og Byg (se www.by-ogbyg.dk 

/ miljø og energi/ener- 

giforbrug). På kedelområdet 

har DGC assisteret med beregningsgrundlag 

baseret på 

BOILSIM-metoden. 

Flere og flere af kedelleverandørerne 

får efterhånden også 

tilgængelige energigrunddata 

for deres kedler – på 

gassiden ikke mindst for kondenserende 

gaskedler. 

Men der mangler udvikling 

af beregningsprogrammer, der 

kan bruges i praksis ude i marken, 

en tilgængelighed for aktørerne 

til de enkelte kedlers 

energigrunddata og en metode 

til at fastlægge de parametre 

for varmeanlægget, som skal 

indgå i de praktiske beregninger. 

Dertil kommer så en kvalificering 

af de aktører, som i 

praksis skal eftervise årsnyttevirkninger 

på kedelanlæg, 

som del af den obligatoriske 

energimærkning af nye bygninger. 

Så de nye energibestemmelser 

skaber mange nye udfordringer 

for branchen og et behov 

for samarbejde mellem 

de forskellige interesseparter, 

hvis bestemmelserne skal 

kunne følges fra 2006. 

Udfordringerne bliver ikke 

mindre af, at eftervisning af 

kedelanlægs årsnyttevirkning 

også skal foretages på eksisterende 

anlæg i forbindelse med 

energimærkning af bygninger 

ved salg og udlejning og i en 

vis udstrækning også i forbindelse 

med energicheck af kedel-/varmeanlæg. 

Dansk Energi Brancheforening, 

der har de førende leverandører 

af olie- og gaskedler 

som medlemmer, vil tage aktivt 

del i at opnå hensigtsmæssige 

og tilstrækkelige metoder 

til at fastlægge kedelanlægs 

bidrag til energibehovet i bygninger, 

og vi håber, at der kan 

etableres et konstruktivt samarbejde 

mellem de forskellige 

interesseparter i branchen og 

hos myndighederne. 

Ny ansøgning 

om olie- og gasefterforskning 

Energistyrelsen har den 15. 

juni 2004 modtaget en ansøgning 

om tilladelse til efterforskning 

og indvinding 

af olie og gas under den såkaldte 

”Åben Dør procedure”. 

Ansøgningen omfatter 

et område i den østlige del 

af Nordsøen op mod den 

norsk/danske grænse nordvest 

for Hanstholm 

Ansøgerne er CLAM 

Danske B.V., Kerr-McGee 

International ApS og Arco 

Denmark Ltd. 

Åben Dør proceduren giver 

olieselskaberne mulighed 

for – inden for den 

årlige åbningsperiode fra 

2. januar til 30. september 

– løbende at søge om 

tilladelser til efterforskning 

og indvinding af olie 

og gas. Ordningen omfatter 

hele landområdet, de 

indre danske farvande og 

Nordsøen. Dog undtaget 

Centralgraven med tilgrænsende 

områder . 

Kilde: Energistyrelsen. 

DGF-formand 

forlader 

Midt-Nord 

Dansk Gas Forenings formand 

Frede Hansen har opsagt 

sin stilling som adm. 

direktør for Naturgas Midt- 

Nord I/S med udgangen 

af november 2004 efter en 

uoverensstemmelse med 

selskabets bestyrelse. Efter 

aftale er han fritaget for opgaver 

i selskabet i opsigelsesperioden. 

Frede Hansen er 58 år og 

har været leder af Naturgas 

Midt-Nord de seneste 14 

år. Forinden var han direktør 

hos det daværende mejeriselskab 

Kløvermælk. 

Han blev valgt til bestyrelsen 

og som formand 

for Dansk Gas Forening på 

generalforsamlingen i november 

sidste år. ut- 

27

Temadag 

GASMÅLING 

22. september 2004 - Byggecentrum Kursuscenter, Middelfart 

Dansk Gas Forening afholder en temadag om gasmåling, der i år vil sætte fokus på krav til udstyr til 

gasmåling, transmission, distribution, dataudveksling og ashandelsselskabernes rolle. 

Program 

09.00-09.15 Velkomst og indledning 

v/John Mølgaard, formand for Gasselskabernes Fagudvalg for Gasmåling 

09.15-09.45 Legale krav til gasmålingers udstyr efter MID og OIML 

v/Poul Claudi Johansen, DANAK 

09.45-10.15 Krav til gasmåling i forbindelse med CO 2-emissionsopgørelse 

v/Energistyrelsen 

10.15-10.30 Pause 

10.30-11.00 Krav til måling efter Regler for Gastransport v/Christian M. Andersen, Gastra A/S 

11.00-11.30 Markedsmodel og dataudveksling v/Ole Vestergaard, Gastra A/S 

11.30-12.30 Frokost 

12.30-13.00 Forbrugerhåndteringsaftalens krav til måling v/Nils Capion, Fællessekretariatet 

13.00-13.20 Transmission v/Christian M. Andersen, Gastra A/S 

13.20-13.40 Distribution v/John Mølgaard, DONG Distribution 

13.40-13.50 Pause 

13.50-14.10 Gashandelsselskaber v/gashandelsselskab 

14.10-14.30 Krav til fremtidige målesystemer v/Lars Jacobsen, DGC 

14.30-14.40 Pause 

14.40-15.30 Diskussion og opsamling v/John Mølgaard, DONG Distribution 

Konferencen henvender sig til gasleverandører, gashandelsselskaber, store gaskunder, udstyrsleverandører, 

distributionsselskaber og energiselskaber. 

Pris og tilmelding 

Pris kr. 1.850,- ekskl. moms, inkluderer forplejning, og kompendium. 

Tilmelding bør ske hurtigst muligt, dog senest den 1.09.2004. 

Leder: Funktionschef John Mølgaard, DONG Distribution, e-mail jom@dong.dk, tlf. 7997 3450. 

For yderligere information og tilmelding kontakt venligst Dansk Gas Forening, Anne Jacobsen, 

e-mail aja@dgc.dk, tlf. 4516 9615, fax 4516 9601. Tilmelding on-line på DGF’s hjemmeside www.gasteknik.dk. 

Følgende tilmelder sig 

L ÆR OM GAS 

Temadag GASMÅLING 

22. september 2004 på Byggecentrum Kursuscenter 

Navn(e): ______________________________ Dansk Gas Forening 

______________________________ Att.: Anne Jacobsen 

Virksomhed: ______________________________ Dr. Neergaards Vej 5B 

Adresse: ______________________________ + + + 0031 + + + 

Postnr./by: ______________________________ 2970 Hørsholm 


L ÆR OM GAS 

Temadag KRAFTVARME 

20. oktober 2004 Byggecentrum Kursuscenter, Middelfart 

Dansk Gas Forening afholder en temadag om kraftvarme. I år sættes fokus på nye 

højeffektive gasmotorer, industrielle gasturbiner samt gashandel på markedsvilkår. 

Seneste myndighedsregler og nyeste forsknings- og demonstrationsresultater 

præsenteres også, se nedenstående programoplæg. 

Program 

09.30-10.00 Registrering og kaffe 

10.00-10.10 Velkomst og introduktion v/Jan de Wit, DGC 

- Status mv. - Udfordringer/forpligtelser 

10.10-10.30 Gas på markedsvilkår v/Decentral Energihandel (Erik Nørregaard, FDKV) 

- Muligheder/erfaringer/udfordringer 

10.30-11.00 Erfaringer med ny motor i Tørring v/Rolls Royce Marine A/S 

- Hvordan er installationen af seneste motor gået? 

- Er noget ændret i forhold til hidtidige installationer? 

11.00-11.30 Erfaringer med de industrielle gasturbiner v/Poul Erik Madsen, Arla Foods 

- Hvordan går det teknisk og økonomisk? - Omtale af større service, opgradering mv. 

- Kommende udfordringer (fx miljøregler, el på markedsvilkår, CO 2-certifikater) 

11.30-12.00 CO 2-certifikater v/Asger Myken, DONG 

- Hvordan virker de? - Hvad er planerne på sigt? 

12.00-13.00 Frokost 

13.00-13.40 Miljøforhold v/DGC 

- Miljøregler, målinger v/Henrik Andersen 

- Branchebilag v/Per Gravers Kristensen 

- Aldehyd, resultater fra bl.a. branchens testprogram v/Per Gravers Kristensen 

13.40-14.10 Forgasning v/Bjørn Teislev, Babcock & Wilcox Vølund 

- Hvordan kører det? - Garanti, drift og vedligehold mv. 

14.10-14.30 Kaffepause 

14.30-15.00 Megabio, Mårbjerg, Skive v/Peter Kjeldberg, Novempark 

- Hvordan skal det bygges, drives og finansieres? 

15.00-15.30 Fremtid v/Jan de Wit, DGC 

- Mikroturbiner - Brændselsceller - Mikrokraftvarme - Køling 

15.30-15.45 Evaluering og afslutning v/Jan de Wit, DGC 

Konferencen henvender sig til ejere af kraftvarmeværker, bestyrelsesmedlemmer for værkerne, driftspersonale, leverandører, 

servicefirmaer, rådgivende ingeniører, sælgere og teknikere i energiselskaber. 

Pris og tilmelding: Pris 1.850 kr. ekskl. moms, inkluderer forplejning, og kompendium. 

Tilmelding bør ske hurtigst muligt, dog senest den 1.10.2004. 

Leder: Projektleder Jan de Wit, DGC, e-mail jdw@dgc.dk, tlf. 4516 9600. 

For yderligere information og tilmelding kontakt venligst Dansk Gas Forening, Anne Jacobsen, e-mail aja@dgc.dk, 

tlf. 4516 9615, fax 4516 9601. Tilmelding on-line på DGF’s hjemmeside www.gasteknik.dk. 

Følgende tilmelder sig 

Temadag KRAFTVARME 

20. oktober 2004 på Byggecentrum Kursuscenter 

Navn(e): ____________________________________ Dansk Gas Forening 


____________________________________ Att.: Anne Jacobsen 

Virksomhed: ____________________________________ Dr. Neergaards Vej 5B 

Adresse: ____________________________________ + + + 0031 + + + 

Postnr./by: ____________________________________ 2970 Hørsholm 

29

NY T FR A IGU 

IGU - midt i en agurketid 

Som tidligere annonceret 

har IGU Sekretariatet overtaget 

sekretariatsopgaverne for 

Intergas Marketing (IGM). 

IGM, som indtil nytår havde 

dansk præsident, er udsprunget 

af IGU for et halvt århundrede 

siden, så da det mangeårige 

sekretariat hos Gaz 

de France i Paris ønskede at 

stoppe var det nærliggende 

at knytte det nærmere til IGU 

igen. Opgaven går ud på at rationalisere 

arbejdet i IGM og 

ikke mindst at knytte de to 

organisationer nærmere sammen 

på rationel vis. IGMs 

vedtægter er under revision, 

og udover de 14 europæiske 

medlemslande, som p.t. befolker 

IGM, vil det fremover 

også blive muligt for individuelle 

selskaber m.v. at blive 

medlem. 

IGMs næste Session, første 

gang med vores sekretariatsbistand, 

finder sted i Berlin i 

begyndelsen af oktober. 

Årets IGU Council 

eller Rådsmøde 

Efter flere år med meget 

eksotiske mødesteder, såsom 

Argentina, Japan, Korea og 

Malaysia finder årets rådsmøde 

i år i september sted i mere 

vante omgivelser for os nordboer, 

nemlig i Oslo. Det betyder 

nu ikke, at det ikke bliver 

spændende. Det tegner til 

at blive et tilløbsstykke, ikke 

mindst med repræsentation 

fra mange af de nye medlemmer, 

og repræsentanter fra den 

”specialistgruppe”, som omtales 

nedenfor, såsom forfatteren 

og centerlederen Daniel 

Yergin fra USA og den tidligere 

britiske energiminister, 

Tim Eggar, er specielt inviteret. 

Mødestedet bliver et af de 

rigtig norske klassiske hoteller 

på Holmenkollen med udsigt 

over den norske hovedstad. 

Det er sikkert lige så eksotisk 

for kineserne, som for 

os når vi næste år igen søger 

langt væk og holder rådsmøde 

i Tianjin City i Kina. 

Wise Persons Group 

Da jeg for et par år siden 

med den daværende IGU 

ledelse drøftede revision af 

IGUs grundlov drøftede vi også 

muligheden for at danne en 

lille gruppe af vise mænd, som 

med deres ballast og erfaring 

udenfor organisationen kunne 

give Præsidentskabet friske 

input med henblik på at gøre 

møder og aktiviteter i IGU 

højaktuelle. Ideen fik en blandet 

modtagelse, og det blev 

derfor bestemt at det nuværende 

hollandske Præsidentskab 

som et eksperiment kunne forsøge 

sig, og kun hvis det viste 

sig at blive en succes, ville vi 

tage det med i ”grundloven”. 

Vi har planlagt at Oslo-mødet 

bliver startskuddet for det, 

der efter flere forslag nu kaldes 

”Wise Persons Group”, 

som udover de to ovennævnte 

notabiliteter består af fru van 

der Linde, som er professor 

og leder af et par kendte energiinstitutter 

i Holland og hr. 

Sakamoto, som er præsident 

for Arabian Oil Company. 

Vi imødeser derfor med 

spænding, hvad der kommer 

ud af dette eksperiment. 

Det nye IGU magasin 

Efter succesen med 70 års 

jubilæumsbogen: ”Seven 

decades with IGU” fik vi i 

sekretariatet blod på tanden, 

og derfor fødtes i marts i år 

et farvestrålende nyt halvårs 

IGU magasin, som åbenbart 

også har annoncørernes gunst. 

De fleste af læserne har forhåbentlig 

fået eller set 1. udgaven. 

Sommerferien har sat sit præg på 

de internationale aktiviteter. Der har 

været ret stille i IGU Sekretariatet, 

selvom vi er ved at forberede en 

række af efterårets begivenheder. 

AF PETER K. STORM, GENERALSEKRETÆR IGU/IGM 

Nr. 2 er - når dette læses 

- lige på trapperne, klar til 

rådsmødet i Oslo og det skulle 

gerne være nået ud til alle inden 

udgangen af september. 

Grundideen er, at der ikke blot 

indeholder nyheder om IGU 

og beslægtede organisationer, 

herunder rapporter fra de ni 

stående IGU Komiteer, men 

også en række artikler om gassen, 

dens muligheder og dens 

fremtid, ofte begået af uafhængige 

eksperter. 

Derfor har magasinet også 

fået en udbredelse udover 

IGUs egne rækker til interesserede 

organisationer og myndigheder. 

Hvis du ikke har set magasinet 

og er interesseret eller 

gerne vil på vores adresseliste, 

så henvend dig til IGU 

Sekretariatet hos DONG. 

Æresmedlem 

i Dansk Gas 

Forening, 

Aksel Hauge 

Pedersen, 

fylder 60 år 

den 4. oktober 

2004. 

Aksel Hauge Pedersen har 

været aktiv i gasprojektet siden 

dets barndom. 

Han har spillet en hovedrolle 

i opbygningen af markedet 

med sin indsats på det 

gastekniske område. 

Han har undervist sælgere 

og teknikere i naturgassens 

muligheder og fortrin, og været 

foregangsmand og samlingspunkt 

for det gastekniske 

samarbejde i Norden 


International Gas 

Research Conference 

Til sidst vil jeg godt minde 

om den IGRC konference, 

som med IGU som en hovedsponsorerne 

finder sted i 

Vancouver, Canada i begyndelsen 

af november. (se mere 

på www.irgc2004.org) 

I spidsen for programmet 

står i øvrigt Peter Hinstrup fra 

Dansk Gasteknisk Center, så 

programmet er vel ikke så ringe 

endda. 

Jeg ved godt, at det er 

mindre end en håndfuld af 

GASTEKNIKs læsere, der har 

tid, lyst eller mulighed for at 

deltage, men forskning og udvikling 

i gasindustrien har det 

trangt i disse dereguleringstider, 

og jeg betragter det som 

en IGUs væsentlige opgaver 

at modvirke den tendens. 

Enhver interesse, bidrag eller 

sponsorat ikke bare til konferencen 

i Vancouver, for det 

er snart for sent, men også til 

evt. kommende IGRC konferencer 

er af værdi. 

Aksel Hauge Pedersen fylder 60 

gjort en kolossal indsats for 

Dansk Gas Forening i en 

lang, lang årrække. 

Han har været menigt 

medlem af bestyrelsen, han 

har været formand og sekretær 

i flere omgange. 

Og han har i mange år påtaget 

sig ansvaret for, at foreningen 

altid kan afholde et 

velfungerende årsmøde. 


været ansat i DONG siden 1. 

januar 1994. Han arbejder i 

dag med avancerede energiteknologier, 

bl.a. brint og 

brændselsceller. 

Aksel Hauge Pedersen 

blev udnævnt til æresmedlem 

i DGF på livstid på generalforsamlingen 

i 2003. 


BESTYRELSE: 

Formand: 

Frede Hansen 

Tlf.: 86 65 87 26 

Sekretær: 

Peter I. Hinstrup 

Dansk Gasteknisk Center a/s 

Tlf.: 45 16 96 00 

E-post: pih@dgc.dk 

Øvrige medlemmer: 

Ole Nygaard Olsen 

HNG I/S 

Flemming Hansen 

fh-teknik a/s 

Thorkild B. Harsløf 

Mogens Balslev 

Kurt Bligaard Pedersen 

DONG A/S 

Erik F. Hyldahl 

IGA A/S 

Andreas Bech Jensen 

Aalborg Gasforsyning 

Povl Asserhøj 

Gastra A/S 


DANSK GAS FORENING 

LEDEL SE GASTEK NIK KONFERENCER FØDSEL SDAGE 

Bjarne Spiegelhauer 


Sekretariat: 

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s 

Dr. Neergaards Vej 5B 

2970 Hørsholm 

Tlf.: 45 16 96 00 

Fax: 45 16 96 01 

E-post: aja@dgc.dk 

Kasserer: 

Carsten W. Hansen 


Tlf.: 45 16 96 00 

E-post: cwh@dgc.dk 

REDAKTIONSUDVALGET: 

Formand: 

Jan K. Jensen 


Tlf.: 45 16 96 00 

E-post: jkj@dgc.dk 

Ole Sundman 

DONG A/S 

Jørgen K. Nielsen 

Dansk Gas Brancheforening 

Bjarne Nyborg Larsen 

Primagaz A/S 

Lars Bo Pedersen 

HNG I/S 

Søren H. Sørensen 

Naturgas Midt-Nord I/S 

Nils Lygaard 

Vaillant A/S 

REDAKTION: 

Journalist Jens Utoft 

Profi Kommunikation 

Åbakke 3, 7800 Skive 

Tlf.: 97 51 45 95 

Fax: 97 51 33 95 

E-post: gasteknik@profi.dk 

ANNONCESALG: 

Salgskonsulenterne 

Tlf.: 56 87 06 90 

Fax: 56 87 00 92 

E-post: salgskon@post10.tele.dk 

ABONNEMENT: 

Henvendelse til sekretariatet. 

Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms 

Grafisk tilrettelæggelse: 

Profi Kommunikation 

Tryk: 

Centraltrykkeriet Skive A/S 

Miljøcertificeret ISO 14001 

Oplag: 

Distribueret 1.479 

1. juli 2002 - 30. juni 2003 iflg. 

Fagpressens Medie Kontrol 

Dansk Gas Forening på internettet: 

www.gasteknik.dk 

• ansøgning om medlemsskab 

• tilmelding til konferencer 

• links til gasbranchen 

• tidligere numre af Gasteknik 

KURSUSUDVALGET: 

Formand: 

Bjarne Spiegelhauer, 


Aksel Hauge Pedersen, DONG 

Per Jensen, Midt-Nord 

Per Persson, HNG I-S 

Henning Søegaard Nielsen, 

Max Weishaupt A/S 

Udvalget arrangerer ERFA-konferencer 

på fagområderne: 

• Energisparerådgivning 

store anlæg 

• Kraftvarme 

• Mindre gasfyrede anlæg 

• Gasledninger PE og Stål, 

MR-Stationer og Gasmåling 

• gå-hjem-møder efter behov 

Forslag eller ideer til andre faglige 

arrangementer er velkomne. 

Kontakt da venligst sekretæren 

Anne Jacobsen, 


tlf. 4516 9615, aja@dgc.dk. 

KOMMENDE KONFERENCER: 

• Gasmåling, temadag 

22. september 

Byggecentrum, Middelfart 

Leder: John Mølgaard, DONG 

• Kraftvarme, temadag 

20. oktober 2004 

Byggecentrum, Middelfart 

Leder: Jan de Wit, DGC 

• Dansk Gas Forenings årsmøde 

11.-12. november 2004 

Hotel Nyborg Strand 

Næste nr. af 

udkommer 

i uge 45 

Artikler, indlæg og 

andet materiale til 

dette nr. skal være 

redaktionen i hænde 

senest 

mandag 

18. oktober 

2004 

60 år 

1. september 2004 

Ole Munch Andersen 

Langebjergvej 4 

3330 Gørløse 


Knud Løve 

Søndergårdsvej 23 

4320 Lejre 


Jes Houmann Nielsen 

Oktobervej 29 

8210 Århus V 


Jens Erik Thygesen 

Nordre Pakhusvej 13 

3600 Frederikssund 


Per Morten Brandborg 

Kærrøjel 18 

2670 Greve 


Frank Allan Olsen 

Enghavegårdsvej 59, Nr. Herlev 

3400 Hillerød 


Aksel Hauge Pedersen 

Kildetoften 11, Uvelse 

3550 Slangerup 

50 år 


Dennis Mangaard 

Månevej 21 

3550 Slangerup 


Søren C. Jensen 

Hjarbækvej 18, Hjarbæk 

8831 Løgstrup 


Birthe Bak Lützhøft 

Ingstrupvej 46, Rødding 

8830 Tjele 


Finn Sørensen 

Skovløbervangen 43 

3500 Værløse 


Carsten Mørup 

Marbækvej 9 

4050 Skibby 

NYE MEDLE M MER 

Susanne Mortensen 

Gas & Vand koordinator 

Frederiksberg Forsyning 

Plovmarksvej 16 

2605 Brøndby 

31

ISSN 0106-4355 

Afsender: Dansk Gas Forening 

Dr. Neergaards Vej 5B 

2970 Hørsholm 

Returneres ved varig adresseændring 

Vi rykker ud, når der er brug for os. 

24 timer i døgnet. Året rundt. 

Fuldt udviklet og gennemprøvet teknik gør det ikke alene, 

når krævende kunder over hele landet skal tilfredsstilles. 

For at opnå den højeste grad af kundetilfredshed 

må produktkvaliteten kunne genkendes i servicekvaliteten. 

København/Nordsjælland 4327 6300 

Sydsjælland 5575 0215 

Fyn 6612 1070 

B 

Brændere og opvarmningssystemer 

Magasinpost 

Sønderjylland 7452 2117 

Midtjylland 8681 0500 

Nordjylland 9815 6911

Gasteknik nr. 4, september 2004 [PDF] - Dansk Gas Forening

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Gasteknik nr. 4, september 2004 [PDF] - Dansk Gas Forening

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?