26.07.2013 Views

Lederens beretningt 2008. - Vester Skerninge Friskole

Lederens beretningt 2008. - Vester Skerninge Friskole

Lederens beretningt 2008. - Vester Skerninge Friskole

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Skolelederens årsberetning til generalforsamlingen 11.03.2008.

Vi har nu været igennem det 143. år som fri skole – med frihed til selv som forældre at tage ansvar

for vore børns undervisning og dannelse. Vi skal huske, at det stadig i bund og grund er

udgangspunktet for vores fællesskab. Vi har gjort et bevidst tilvalg – og på den led er det faktisk et

privilegium, at vi er omgivet af andre skolemuligheder.

Tilliden fra statens side - til at forældre selv kan tage det ansvar på sig - kan man påstå, er skrumpet

en del ind de senere år, hvor der er trukket endnu flere former for kontrol og tilsyn ned over de frie

skoler – pudsigt nok i takt med at andelen af elever i frie grundskoler generelt har været støt

stigende. Jeg hører dog ikke til dem der i dagligdagen ifalder det store tudekor overfor den

indskrænkede frihed. Det sætter jeg min lid til at bl.a. friskoleforeningen klarer i de store

sammenhænge.

I dagligdagen er det vigtigt, at vi hele tiden har øje for frihedens muligheder for at formulere og

praktisere vores værdier om læring, dannelse og fællesskab. I en verden der er mere foranderlig og

turbolent end nogensinde, er det på en måde betryggende, at vi hver eneste dag er nødt til at

formulere vores eksistensberettigelse – er nødt til at være helt oppe på beatet. Det er aldrig kedeligt,

og der er svært i den situation at falde i søvn. Til syvende og sidst er vi jo sådan set kun en lille

butik, der godt nok sælger noget så vigtigt som læring og dannelse, men som hele tiden må tage os i

agt for at kvaliteten er i top og at sidste salgsdag ikke overskrides.

Jeg vil i det følgende prøve at give et kort rids af, hvordan vi - set her fra - mener at have forvaltet

friheden og ansvaret gennem det sidste år:Hvad er der sket af væsentlige ting, hvad har vi været

optaget af og hvad har vi især arbejdet med:

Sammenhæng - fra Bh.klasse til 9. klasse

Det har naturligvis fyldt meget, at vi er i gang med at klistre en overbygning på skolen.

Alle var enige om, at elevgruppen i OB skulle være af en vis størrelse, for at aldersgruppen kunne få

det nødvendige sociale spillerum og mangfoldighed og nogen at spejle sig i, og vi må konstatere, at

v har fået al den tilstrømning, som vi overhovedet kunne drømme om. Oven i købet har vi oplevet,

at mødet mellem os der var her og de nye elever og forældre har været en berigelse for alle parter.

Herudover har de nye medarbejdere med deres personligheder og fagligheder været en berigelse i

det kollegiale og faglige fællesskab. Så selvom vi har mistet den lille 7-klasse-skoles fordele, har vi

alt i alt fået tilført en masse god dynamik – større mangfoldighed.

Og nu lader vi ikke mere andre om at gøre grundskoleforløbet færdigt. Det er et stort ansvar, vi nu

selv påtager os, og det tror jeg på sigt er både sundt og nødvendigt for hele skolen, ligesom det ikke

kan undgå at skabe både faglig og trivselsmæssig sammenhæng fra Bh.klasse til 9.klasse.

Da vi samlede alle overbygningseleverne ved skolestart, fortalte vi dem om vores syn på vores

opgave: At støtte dem på den dannelsesrejsen mellem barn og voksen. En rejse som nogen af dem

var godt i gang med og som andre først lige havde påbegyndt: Vi vil støtte på rejsen med passende

ansvar og pligter, indflydelse, med at kridte spillebanen af, med grænser, modspil og udfordringer –

også holdningsmæssige, men først og fremmest ser vi det som vores pligt at sørge for at alle kan

føle sig taget alvorligt som dem de er. Det er således vores ambition, at overbygningen bliver den

ultimative træningsbane til ungdoms- og voksenlivet.

Det har været en stor udfordring for overbygnings-lærerne, som er gået til det med stor pionerånd,

gejst og ansvarlighed. Det er spændende at trampe nye stier, at skabe ny kultur og nye traditioner, at

definere og rammesætte mange ting fra bunden af. Det er spændende og livgivende at færdes i nyt

land og brænde for de helt særlige muligheder, det giver, men det er selvfølgelig også hårdt og

krævende med en fare for at man brænder ud! Overbygnings-lærerne har håndteret vilkårene og

mulighederne fantastisk flot!

Vi har hele hele tiden været optaget af, at den nye overbygning er en naturlig og berigende del af

hele skolefællesskabet.

I efteråret havde medarbejderne sammen med bestyrelsen en pædagogisk lørdag, hvor vi dels

besøgte Ringe friskole for at høre om deres erfaringer med at etablere overbygningsskole for 5 år

siden og dels havde besøg af pædagogisk konsulent Anette Vilhelmsem, der guidede os igennem en

debat om tendenser og trends i ungdomskulturen. For både bestyrelse og medarbejdere blev det en

udbytterig og spændende dag.

Vi har i løbet af det sidste år pustet nyt liv i venneordningen, der nu fungerer sådan at 5. kl. får deres

”små venner” i Bh.klassen, som de følger hele vejen op til de går i hhv 9. og 4. kl. Det bruges til at

kitte skolen sammen i forskellige sammenhænge – den store fælles lejrskole og julegudstjenesten er

eksempler fra det sidste år - og er tydeligvis noget både små og store kan lide og har noget ud af.

Fysiske rammer

Gennem året er der arbejdet med legeplads, asfalt, fliser, multibane, cykel-P, gyngestativ, skur,

rutsjebane, parkering med syrenhæk mm. Endelig har vi fået cirkustelt m. 25 medlemmer i teltlauget

som en sjov, ny indgang til skolefællesskabet.

Indvendig har vi netop lydisoleret to lokaler - Bh og 1.kl.- hvor vi sammen med arbejdstilsynet

vurderede at akustikken var for rungende. Det hjalp! Og her gik vi og troede, at det var børnene der

larmede.!

Farveladen har egentlig ikke problemer med deres fysiske rammer som de er nu, når blot sal,

køkken og sløjd ikke er blokeret af andre. Men Farveladen er proppen i den ombygnings- og

tilbygningsproces, der bliver de kommende års store byggeudfordring – når der skal kikkes

nærmere på faciliteter i forhold til lærerværelse (som er lidt overbefolket!), kontor, møde-

/gruppearbejdsrum, skolekøkken/madordning?/kostpolitilk, større sal mm.

Det er derfor netop besluttet – efter en lang og grundig proces i byggeudvalg, medarbejderflok og

bestyrelse - at udvide Farvlade-faciliteterne med et spændende 8-kantet nybyggeri mod øst.

Byggeriet forventes færdigt inden næste vinter.

Organisatorisk

Skolen er gennem de sidste 2 år blevet en større organisation - fra 18 årsværk og 135 elever i 2005

til 23 årsværk og 191 elever i 2007 – og det skaber naturligvis forandringer på mange områder.

Når der sker forandringer i den ene ende medfører det uundgåeligt forandringser i resten af systemet

på et eller andet niveau. Derfor har team-organiseringen (indskoling, mellemtrin og overbygning)

været en god og hensigtsmæssig samarbejdsindretning, som giver langt bedre mulighed for

målrettet kommunikation og udvikling for de enkelte afdelinger. Hver anden uge er der lærermøde

og hver anden uge er der team-møder. Alle er glade for den struktur.

Pædagogisk/fagligt/trivselsmæssigt: En proces med genoplivning og udvikling af elevrådet er sat i

gang, vi har kastet os ud i undervisningsmiljøvurderinger, som er netbaserede og sammenlignelige

fra år til år, og vi er i gang med en arbejdsmiljøvurdering med kortlægning af såvel det fysiske som

det psykiske arbejdsmiljø for samtlige medarbejdere. Først på året fik vi vores antimobbepolitik på

plads efter grundig proces blandt parterne.

Efter den gratis 40-dages prøveperiode har det vist sig, at daglig frugt i skolen er stærkt

vanedannende, og mere end 90 % af eleverne er nu med i forældrebetalt ordning.

I forlængelse af frugtordningen er en gruppe af lærere og forældre i gang med processen mod at

skabe en kostpolitik for skolen. I processen er der mange emner i spil: Renovering af skolekøkken

med henblik på madordning? Obligatorisk frugtordning? Farveladekost mm.

Kurser/efteruddannelse

Lene Christensen er igang med en 1,5 årig læsevejlederuddannelse. Vi har store forventninger til at

Lene nye kompetencer vil bidrage til endnu større fokus på børnenes læseudvikling.

Herudover har der hele tiden været lærere afsted på korte faglige kurser hele tiden.

Vi har haft det held, at skolen efter fondsansøgning har fået tildelt 80.000 kr. til kompetenceudvikling

blandt medarbejderne. Det har givet os en enestående mulighed for et fælles løft, og i de

”pædagogiske dage” fra 3.-5. april drager alle fastansatte lærere og Farvelade-folk på første kursusdel

om anerkendende pædagogik og læringsstile. Vi har selv tilrettelagt kurset i samarbejde med

Grejs Friskole, og superkompetente folk fra Kempler-instituttet og SIS-akademi skal give os et

fælles fagligt løft. Anden kursusdel foregår 2.-3. oktober

Som noget nyt har vi afsat efteruddannelsespulje i budgettet af en størrelse som muliggør at en

lærer ad gangen fast en dag om ugen kan deltage i Pædagogisk Diplomuddannelse el.lign.

kompetenceudviklende efteruddannelse.

IT er hele tiden under udvikling og et område der aldrig er uden problemer. Vi rykker dog lidt hele

tiden og er glade for Peter Lunds faglighed, stædighed og tålmodighed på området.

Personale: I forrige skoleår blev Merethe og Steffen ansat og i år Kim og Lars. Anette Karlsen er

ansat som vikar for Merethe på barselsorlov. Kirsten de Wulf er ansat i jobtilbud som pædagogisk

støtteperson på fuld tid skoleåret ud.

I farveladen stoppede Mette med det gamle skoleår for at begynde læreruddannelse og Peters

Farvelade-ansættelse er i dette skoleår konverteret til støtteundervisning. Julia og Jeppe er ansat i

stedet i 20 t./uge.

Elevsøgningen har været stor til både nuværende og kommende klasser: Der er således blevet

tilført120 elever ventelisten bare i løbet af de sidste 2 år. Det forholder vi os meget ydmygt til, og

den store søgning kan næsten kun forklares ved, at der bliver sagt noget pænt om os ude i byen af

jer forældre, der er kunder i butikken . Tak for det! Det er selvfølgelig den allerbedste reklame, vi

kan få. I en sådan situation er det fristende at gå med armene over hovedet hele tiden, men vi har

ingen idé om, at vi kan gå på vandet, at vi ikke har mere at lære, eller at vi bare er såå gode. Vi er

klar over at selvfedhed er en meget uhensigtsmæssig og usund ting i en åben og

udviklingsorienteret organisation.

Tradition og fornyelse

Som en naturlig del af den igangværende forandrings- og udviklingsproces opstår der hele tiden nye

ideer. Nogle af dem er så gode, at vi er enige om, at det bør blive til nye traditioner. Samtidig er vi

bevidste om, at vi ikke barekan bliveved med at læsse nye traditioner ovenpå de gamle. De er

hverken realistisk eller rimeligt så længe døgnet kun har 24 timer og skoleåret kun 200 dage. Derfor

er vi indstillet på, at der henad vejen kan blive droppet nogle gamle traditioner for at give plads til

nye!

Økonomi:

Resultatet for 2007 er på kr. 504.000,- mod et budgetteret overskud på kr. 261.000, hvilket må

betegnes som meget tilfredsstillende set i lyset af at skolen med den nye overbygning også i 2007

har været i en etableringsfase med deraf forbundne udgifter til indretning og

undervisningsmaterialer.

Det har været prioriteret højt at få faciliteterne til at matche elevtal og at imødekomme

kvalitetskravene til en veludstyret overbygningsskole på bedst mulig vis. De hermed forbundne

udgifter er afskrevet straks eller under kortest muligt åremål.

Skolens likviditet må stadig betegnes som rigtig god. Den har gennem året været stigende på trods

af, at en stor del har været disponeret til udbygning af legefaciliteter på udearealer, etablering af

cykel-P-plads, pedelskur, multibane, asfaltering mv.

Elevsøgningen til skolen har været god til såvel overbygning som de øvrige klasser. I løbet af blot

de seneste to år er elevventelisten vokset med 120 elever, og der er overtegnede ventelister til alle

kommende børnehaveklasser t.o.m. årgang 2013, hvilket giver positive forventninger til

indtægtsgrundlaget i årene fremover.

Der kan således også i regnskabsårene 2008 og 2009 forventes overskud, når den nye kapacitet er

fuldt udnyttet og etableringsfasen er afsluttet. I 2008 forventes der et overskud på omkring kr.

550.000, og i 2009 forventes et overskud på omkring kr.500.000.

Samarbejde på et værdigrundlag

En af de ting, som vi jævnligt har haft på dagsordenen – helt tilbage fra de pædagogiske dage sidste

år - og hele tiden er optaget af – er hvordan vi holder den konstruktive dialog med jer forældre om

det væsentlige i vores skolefællesskab. Hvordan vi holder tilstrækkelig mange og forskellige

tilgangsmuligheder åbne for jer, således at vi alle kan høste af mangfoldighedens rigdom, og således

at I kan føle jer i højere grad som medejere af et fælles skoleprojekt end som kunder i en butik.

Snakken har egentlig ikke taget udgangspunkt i konkrete sager hos os, men i de undersøgelser, der

siger at forældre generelt føler det rigtig vanskeligt at trænge igennem på en skole med kritik eller

blot undren over forholdene. ”skolen lukker sig om sig selv – indenfor murene har man et enigt og

fastlåst syn på tingene, kommunikationen kører hurtigt af sporet og som forældre føler man sig ene

mod alle” er et forældresynspunkt der høres i den generelle debat .

En af de store udfordringer for os som skole, er at kunne håndtere kritik og undren fra forældre på

en måde, så den grundlæggende tillid bevares imellem os.

Det er nok karakteristisk for lærerprofessionen, at kritik af en lærers undervisning eller en lærers

håndværk meget let af læreren opfattes som en personlig kritik, da lærergerning i høj grad – udover

de rent fag-faglige kompetencer - er baseret på helt personlige egenskaber. Det gør det naturligvis

både ømt øg sårbar, at håndtere kritik..

Omdrejningspunktet for det konstruktive og udviklende samarbejde må være den gode

kommunikation, baseret på vores kerneværdier.

Det er en af de udfordringer, som jeg håber vi får hul på i det kommende år.: Vi har et meget stærkt

værdigrundlag, men mangler at formulere det i en fælles proces mellem skolens parter.

Kerneværdierne for vores undervisnig, samvær og samarbejde er åbenhed, tillid, respekt og

anerkendelse: åbenhed overfor de mange tilgange, dialog hele tiden - uden tabuer, åbenhed overfor

omverdenens hastige forandringer - men med en nagelfasst forankring i skolens grundlæggende

værdier. Åbenheden overfor at kunne høste af mangfoldighedens rigdom. Tillid til at vi selvfølgelig

vil hinanden det bedste, og respekten for det enkelte individ og erkendelsen af at det er

fællesskabet, der er med til at forme os hver især.

En værdiformulerings-proces som måske endda kan give os ny fælles bevidsthed om den frie skoles

muligheder og forpligtigelse. Som de helt sikkert havde det i 1865.

Tak til alle medarbejdere for en fantastisk flot hold-indsats. Tak til betyrelsen for et dynamisk,

engageret og konstruktivt med- og modspil.

Jens Fabricius

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!