Den svenske indvandring til Bornholm - Bornholms Historiske ...

historisk.samfund.bornholm.dk

Den svenske indvandring til Bornholm - Bornholms Historiske ...

tis t. staredal,sdadhås.

24

t{tcH. wtLLERst.r:v


DEN SVENSKE INDVANDRING TIL BORNHOLM

AI R:rch. Wilbrshl

I klaaveirkan m:n fra Skånes østkvst skimre Bornholms konturer. Afstanden

er ikke mere end 30-a0 km, og i mågsve,r kån et trænet romandskab

gøre turen på fcm tilseks tirner. Forbindclserne mellem SkåneogBornholm

har altid - hvad enten SLåne var dansk eller svensk - værer livlige. Herfrr

kom i 1800-talle6 første halvdel fiskere og håndværkere samt handelsfolk

på mere eller mindre langvarige besøg til øen. En del slog sig ned mere varigr.

Således anførerde utrykte folketællingdister i 184s, at der i Rønneboede

11 m€nd og 4 kvinder, alle født iSvcrige. Da folkctællingerne blev afholdt

den 1. februar, kan manskønne, at deremen er talc om svenskere, dcr

har ovenintret eller taget nere varigt ophold i Rønne. Dct sidste gælder i

hvert fald for bødkerenlohn Frederik Holmgren, som havde giftet sig med

en Kofoed og med hende avlet fire børn. Han var ikke dcn eneste svenske

bødker i Rønne, idet der foruden h:m fandtes fne andre - alle ugi{t - samt

desuden firc svenske hånd"erkerc. Ydedigere registrcrede folketællingen

cn fisker og en sømand.

Forbindelsesvejen til det fjerntliggcnde København h:r omkring århundredes

midte næppe været særlig benytter.I 1857 oprettedes en fåst rute mcllem

hovedstaden og øen, men den blcv snan efteropgivet' og først med det

i 1866 sdftede dampskibsselskab indledtes en fasr rutcfart, hvorefter Born'

holm blev besejlet en gang om ugcn, senere to. Men det vigtigste forbindelsesl€d

til orn"erdenen vedblev nok ar vareseiladsen tilSkine, da rutebåden

fra 1870, hvor der blev etablerer to ugendige turc, på den ene også anløb

Ystad og Trelleborg.

De {olk, der kom {ra skåne, håndværkere og fiskere, fik i løbet af

lSaoerne selskab af en ny kategori indvandrere, som ned tiden skulle blive

atdeles dominerende: arbejdere ogtjenestefolk fra de skånske og blekingskc

landdisrrikter. Von kendskab tildennc indvandring i lS50erneog 1860€rnc

er ringe, men man ved, at der fåndtcs svenske arbejdere vcd alunfabrikat;onen

i rs4oerner, og år der ved folkctællingen i 1850 fandtes en lille koloni

af mere fastboendc svenskete, henimod et par hundrede, lvoraf d e to trediedele

var mænd og følgelig en trediedel kvinder. Så vidt man kan skønne på

grundlag afsvenske oplysninger, øgedes indvrndringen iløber af 18sO-erne


RICH. IOI LLSRSLEV

og l860erDc - der virdlfældetmcd indvandrernc fra Blekinge: mcndetvar

sandsynligvis først i dumingen rf 1860erne, åI denne indvandring af ar

bejdsfolk, tjenatckarlc og piger rigtigt tog fart for at kulminere i l87oerne

oB 1880erne, og forst nu er der mulighed for at give mere eksakte oplysninserom

indvandrcrrallet. Dissc oplysninger erb*cret på en undcrsøgelse af

dc i det sjællandske tandsarkiv bevarede opholdsbogs- og rnmeldelsesprorokoller

- de vil bl;vc nærmere omtalt i det følgende - og på dette grundlag

kan man skønne, at mellem den L juli 1875 os dulningen åf 1880 indvåndredcmindsrca.

a.000 svenskere ril oen.

Godt a.000 svensk€ indvendrerc iløbetafca. srrår lyder næppe af meset

;dig, men i realircren v.rdcrtrle om en iforhold tilBornholms indbygger

ral massi! indvandring. øen tahc ncml;s; 1880 ikkc mere end godt 35.000

indbyggcrc, og da indvandrerne ganske overvejende v:t mænd og kvinder i

den mest produktive alder mellem 20 og 30 år, var dct et tilskud tiløcns befolkning,

der var særdelcs mærkbrn. Endnu mcrc overnskendc virker den

ne størrelsc.f godr 4.000 indvandrcre pås,/l år, nir den sammenligncs med

dcn bomholmskc udvandring tilAmerika og andre oversøiske lande. Bornlrolm

indtog samnren rncd Lolhnd-Falster en særstilling, nårdet drejedesig

om udvandring til Amerika. lnret sred i lander vrr udvandringen så inrens i

forhold dl folkemængden som fra dnse to øer ellcr øgrupper. Mcllem 1860

og leoo bl€v dcr rcgisrreret godt s.000 bornholmske udvandrerer. Sa:tdcae

tal over {or de sodr 4.000 svenskcrc mellem 1875 og 1880, og man får en op

fanelse af, hvor vældig denne indvandring hrr vrret. Ganske vist var der

forskcl på indvandrcr- og udvrndrergruppen for så vidt som en heldel afde

svcnskc indvandrerc vrr sæsonrrbcjdre, som eltcr et sommerhalvårs op

hold på Bornholm vendte dlbrge til Sverige, hvorimod den bornholmske

r.rdvandring til Arncrikahelt overvcjcnde bestod affolk, der havdc tænktsig

at forlade øen for besmndig. På den anden side vrr der også mange svenske

indv:ndrerc, som vrrigt togophold på Bornholm.

Hvor mange dct vat, tår man første gang oplysning om i 1901, på et tidy

punkt hvor indvandringcn vrr på reurr. Folkcrr:llingen i 1901 registrerede

2.600 bofastc pcrsoner, som var født iSverige, hvilkct var ensberydcnde

nrcd, ar 6.1'1, rføcns befolknin g r rr svenskfødtc. Formodenrlig var procen

tcn højere ; 1890, men de godt 6'%, i 1901 cr alligevel uden sidestykke i dct

øvrigc Danmrrk. Dc svcnske udvand.ere sloe sig med r;den i smdig støte

udstrækning ned i København og kulmincrcde her i 1890 med 4.13 pct. Dissc

4.ri pcr. cr isis sclv en påfaldendc hojandcl, mcn dogen ffedjedel mindre

end forBornholm. Øcn havde cn heh speciel tihrækningskraft.

10


DEN SVENSKE INDVANDTTINGTIL BORNHOLM

For rer at kunne bedønme de omtalte godr 6 pct. svenskfødte på Bornholm

omkring århundredskiftet må mrn gøresig klart, at antaller afsvenske

undersåfter var betydcligt højere. Børn af ægteskaber, hvor nandcn var

svensk - hvad enten han var svensk eller dansk gif( - blcv nemlig betragrer

som svenskere, inddl de havde nået myndighedsalderen. På den anden side

var der en del svcnskere, der havde opnået at {å dansk indfødsret, men deres

åntal varfør århundskifret meget beskedent, og antallct afsvenskere var dcrfor

betydeligt højcre end de godt6pct., sorn blevregistreret som svenskfødt€

i 1901.

Frals9oerneblev indvandringenr;l Bornholmsrærktformindskerosvrr

før 1914 en saga blon. Der svenske indusrrielle opsving og ikke mindst dcn

sydsvenske sukkerroeproduktions udvidelse {ra omkring 1890 skrbre nye

arbejdspladser til lønninger, som bornholmerne ;kke hunne konkurrere

Som mtydet var den svenske udvandrins ril Bornholm en dclafcn størrc

udvandring t;l Danmark, og dennc igen en beskedcn del af den vrldise

svenske udvåndring, som i anden halvdel

'f 1800+åller og ibegyndclscn af

19oo-tallcr fandt srcd ril Amerika. Udvandringen tilDanmatk vardog langt

ha ubetydelig i sammenligning med den amerjkanskc, hvis man begrænser

sig ril ar berrågte d€r sydligste Sverigcs landskabcrog len, thiher{ra var udvandrinsen

til Danmark i en del år støre end den rikvarcnde til Amerikr.

Det er denne sidstc, som frem for ah hrr beskæfr;ger økonomer og histori

kcre. Kun i de scncsre år er den svcnske udvandr;ng ril Europa, herunder i

særdeleshed til Danrnark, blevet genstrnd fornærmerc undcroøgclsct.

En væsendig baggrund for dennc udrandring, hvad enten målet vir Arncrikr

cller Danmark, var dcn stærkc bcfolkningsfotøgclse i Sverise i tsoo-raller.

Denne vårgånske v;sr ikke størrc end den danske itilsvarendc tidsrum,

og udvandringcn lra Dånmark vu langt mindre. Forklaringen er nok den,

at evnen ril at opsuge denne befolkningsforøgelse, dels ; byerhvervenc dcls i

landbruget, var langt større i Danmark end i Srerigc, i hverr fald før 1900. I

5v€r;geskabre befolkningsvæksten i påfaldendcomfangcthastigtvokscndc

jordbrugsproletariat. Allerede i tsll udrahc EsaiasTegn6r - den fejrcdcdistcr

og nyndige biskop i V:xi6: "Landet overfyldtcs af backstugor, bcboct

åfen slæsr, som ikke harnogen anden formueend dercs arbejdskraft, og sctv

om denne kån crnærc dem i godc år, hvor arbejdsforrjcncsre ikke savncs, så

indtræffer ved hvc m;svæksr arbejdsløshed og elendighed ... Sverigc trues

affremkomsren af ct proleBriaq hv;lkcr ikke hidril har cksisteret" 6.

De her omtalte backstugor bærer dcrcs navn, fordi de undeniden var

1l


RICH, '!VILLERSLEV

mcrc ellcrmindre indgraveti skrænter ellcr båkker, og disse backstugusntare

udgjorde en del af det hasrigt voksende landbrugsproletariar, som for

uden dem besrod af torpare og inhyseshjon. skat man orersæne disse benævnclser

tildansk, så svarertorparen nærmesI r;l en dansk husnand, back

stugusirtaren tilen landarbejdcr og inhyseshjon dlindsidder. Bedststillet r{

dissc landbrugets undcrklasser var rorparen, men hans stilling lar langr

mcrc usikker end den danske husrnands. Hvor denne som regel selv ejede

iordcn eller i dct mindstc havde dcn i anefcste, havde den svcnske torpare

kun brug*et til jorden, som tilhøne en gård. Brugsreaen måne han bctale

med ct vist antal dagværk om ugen, og bvad han ydede herudover fik han

betålins for - cn betaling, der som oftest var traditionsbestcmt og derfor

ikkc fulgte mcd ; den almindeligc prisstigning. Og hans stilling som jord

dyrker vrr højsr usikkcr. Brugsretten var som regel besrænser !il erforholdsvis

kort åremåI, og hrn havde ah;d den trusel hængende over hovedet, at

bonden inddrog jorden under gårdens drift. Backstugusntaren havde ikke

F,I

FiE. t. Ba.kn,sa. Dt nensrq.,.ler kon [/a lnddnttikt.m.,aø ø2n-osddtre afk ig

folh, dJ hoilke ikk. fÅ ha'd. bolis i ba.kr,Eo/. Na!,ct shid.',at hr'.m oal hdsn etitn

bdl h e, hvotu e d d c t rdr n'list at re d Kan aad de lea df bn nq t il e ninin rn. Ba.kt t, -

so/na 4 et ld'veb'k fænoncros;I'ntrer beh erd nd"se ltatbtihhet l.ndprct.talMte\

b tndlø5e faiqd.B- (tuBni,B: R. Mejbott, 1 8u. Ft. Ekkihg.boken, 1e4a).

12


DENSVENSKE INDVANDRING TIL BORNHOLM

jord bortset fra en kålhave. Han levede af ar arbejde for bønderne, når der

var behov for ham. Inhyseshjon boede til leje enten under torparens eller

bondens tag og var lige så lidr som backstugusnraren sikret regelmæssigt :rbejde?.

Der var hertale om {olk, der levede underforhold, som materieltvar langt

dårligere end rilfældet var med danske landrrbejdere oghusmænd, hvis vilkår

eLlers vat elendige nok. Det var folk, som utræaeligr ded med stenrydning

for 1r sikre sis iord ril detdaglige brød. De"ældige srenmure, der;ndh€gne.

iordloddem€ i det nordlige Skåne, i Blekinge og Småland er deres

værk. De strækker sig mil efter mil og står som er momument over deres

utrolige flid og rælse vilkår. L:d os her giveordettilF. Casse, en dansk ing€niør,

som i 1870erne købte et Bods i småland, J6nkitping leD: ,Vore rorpare

levede - bele fanillen - så godt som udelukkende af tørr brød og rugmelsgrød

med lidtmælk eller sirupsvand tilog kartofler med saft til. Fedt eller

smør, flæsk eller kød fik den simple mrnd så godt som aldrig, kun salte

sild v:r der råd til, men de dap gerne op noget e{terjul, og det høne ikke til

de store sjældenheder, åt kartoflerne, når avlen havde været dårlig, slap op

hen ad foråreq og så var der ikke noget som helst andet tilbage end det af

havre og rug bagte brød, en dags tørrc, runde Lager med hul i midten, der

bevaredes ved arhæoges på stænger under lofret istuen"3.

D€. st.ekresis i 1860em€ os l870erne og formodentlig også i det følgende

årtiet fattigdomsbæLe gennem Sydsverige, som begyndte i det nordvesrlige

Småland og endre i Blekinge, hvor armoden var dybest. Her henregnedes

over en trediedel af befolkniogen i landdistrikterne omkJing 1870 til år være

så fattige, arskarten ent€n mårte eftergives eller debiteres for senere at afkortes'.

'Till Amerika resar den, som ingen ncjd lider", hedder d€r i Smålendn

posren for 1881'0. Og sandsynligvis var det - i hven {ald til hen imod århundredskiftet

- sønner og dørre af bønder, som udgjorde hovedkontingentet

af de svensLere, der rejste til Amerika. Derinod var der ganske ovcrvcjende

sønner ogdøtre aftorpare, backstugusittareog inhyseshjon, som reiste

til Bornholm. "De havde set. , som det hedder ien beretning nedskrevetså

sentsom i 1948

"hvorledes far og mor havde slidr sig op i hårdt arbeide, til

de snan ikke orkede længere, og de vidste, at fattigsæd og nogle kroner til

jul vardet eneste, son ventede dem på alderens dase. Måske var der ranken

om muligv; ar kunn€ hjælpede g:mle lidt i deres alderdom, som sjorde, ir

man med så stor iversøgre at komme hjemmefra"'1. Fornange afdisse faaig€

tegned€ Bornhoim sig som det 'forjattede land*. Det var de "fattiges

13


RICH, \UILLERSLEV

Svenskcrne var ikkc de enesre, som i stærkt stigende tal invaderede Dannark

fra 1860ernes anden halvdel.Til dem sluttedcsig etikkeringe antaltyskere,

navnlig slesvigere, som efter 1864 i betydelige tal fodod deres hjemsravn

til fordel for Danmark. Den danske regering såmed blandede følelser

på dennc srigende invas;on. Posirivt rnåtte man bedømme den, eftersonder

var rale o billig og mange steder tilrængt arbejdskraft, ncgativt fordider

hyppigt varraLeom faaigfolk, der kunne truemed:t blive en stor belastning

fbr dct komrnunale fattigvæsen. Denne ambivalente holdning er baggrunden

for den den 1s. maj 1875 udstedte lov om tilsyn med fremmede m.m.lnden

loven blev udstedt, var den tilhøring på det lokaleplan.

Kommcmarern€ fra amtmanden på Bornholm simt h€rredsfogeden i

Nexø er bevaret. Den første udtahe, at den påtænkte lov var nødvendig,

,hvor indvandringen af svenske og i den senere tid også tyske arbejdere af

en mere tvivlsom nrtur truermed at blive fordzrveligfor retssikkerheden."

By- og herredsfogeden i Neksø var ikke mindrc kategorisk i sine meninger.

Det var

'ønskeligt, rt de udenlendske arbejdssøgende undergives en konttol,

der kan ;ndeholde nogen kontrol mod, at landet overfyldes af andre

Loven om tilsyn med fremmede m.m. varsom indvandrerlov betragtet et

absolut liberalt aktstykke. Det stod enhver udenlandsk arbeidssøgende frit

,r indvandre dl Daomark og søgc arbeide, dog forudsat at han, såfrernt der

ikke v:r sikrer ham irbejde påforhånd, kunne drsponere over så manse penge,

at de strakte tilotte dages rarveligt ophold. Hvis ikkeblev han afvist. Var

deae ikke rilfeldet, blev han mod tremvnning al legnimationspapirer rcgistreret

af politet og mod betaling af25 øre forcyner med en opholdsbog. Lesitimarionsp.pirerne

skulLe værc af officiel an, fot srenskernes vedkommende

ialmindelighed en præsreattest, hrilker visenere skal komme tilb:ge

til. Opholdsbogen gialdt som en slags pas, idet en opholdsbog ikke skulle

fornyes ved gentagcn indvandring til landet. Opholdsbogen fungercde

imidlertid frem for alt som et kontrolmiddel, idct den skullc påtegnes afar

bejdsgiverne, og ydedigere var den udenlandske arbejder forpligter til at anmelde

sig hos pohier os få bogen påtegnet, hver sang hans arbejde førte

ham fra et politidistrikt til er indet. De re$r.ede årbejdere såvelsom de:rbejdere,

der:nmeldtc s;g hos politiet, når de rcjste fra er politidistrikt til ct

andet, skulle bogføres i særlige protokollerropholdsbogprotokoller og anrneldelsesprotokoller.

De mere detaillerede regler {or føringen afdisse prorokoller

overlodes det den enkelte oolidmestcr at besremme".

Flere af disse opholds- og anmcldelsesprotokoller er bevaret fot Born-

l4


DEN SVENSKE INDVANDRING TIL !ORNHOLM

holm og forefindes på landsarkivet i Købenbavn. De bornholmske protokoller

er mere udførlige og giver flere detaillerede oplysninger orn den enkelte

indvandrer, end tilfældet er ialmindclighcd. De er en megetrærdifuld

kilde til belysning af den svenske indvandring, idet de foruden oplysning

om køn, alder, fødested og undertiden opholdxted - dvsdet sted, hvorlegitimationspapirerne

er udsredt - også anførerudlacndingens profession og arbejdsted

og ofte ydedigere hans rejser iog uden for Bornholm.

Hvis Bornholm - som Ystad Allehanda udrykte sig - var det forjæaede

land - så var dene i særlig grad forbeholdt mændene. Rundt resner 7s% af

de af politiet reghtrede indvandrere var mænd, og det hører til sjældenhe

deroe i andre bevarede opholdsbogjourneler rt møde en så krrltis mandlig

dominans. Dette er dog ikke ensbetydende med, at det mandlige flertal på

øen var af samme overvældende størrelse, idet mangc:f mændene varsasonarbejdere,

som kun dlbragc sommcren på Bornholm. Men at mændene

også v:r i flertal i hven fald i landdistrikterne, herpå tydcr en undeaøgelse

over kønsrelåtionen i øster herreds landdistrikter på grundlag af folketæl

fidserne. I følge d€nne tegnede mændene sig mellem 1880 og 1901 for ca.

60% åfsåmtlige svenslfødte idettc herred.

Det store flertalaf indvandrerne var folk ideres bedstealdermellem 2o og

30 år. Sorn regel var kv;nderne noget yngre end ncndene. En beregning

over gennemsnitsrlderen for de afbyfogeden i Svanckc m€llem 1875 os l88e

registrede giver som resulur at d€nne for mændene våriered€ m€llem 22 og

3l år, for kvinderne mellem 2 | og 29 år. Her er tåle om gennemsnnsalderen,

og der var neturligvis oftc store variationer, navnlig er det ikke sjældent at

træffe mandsperconer, der med tidens målestok var ganske ald€rsstesn€.

Mcn også unge knøse, derikke var konfirmerct, opræderrfog ril. Der var

tilfældet med .gossen. Johln Carlsson, Hbgseritd (Malmøhus len), som i

1888 bad om at få udleveret en opholdsbog i Svanek€ og som legitimadon

kun kunnefremviseenanbefalingfrasinarbejdsgiver.Denfonienerå

gives: "Gossen Johan Carlsson, Hiigser


,

./

,.t

RICH. \r/ILLERSLEV

.r',a 7z-.)*'- 6*- z-; -A,?,r,/ -/r*).rØ,.u

o".

,/2

4t^7i"ts.z

/ L a.*-*-)/72.7ki"- .V /-,-./'11,.,. /,/.

t/4,.-. 4 N/. e4tVe .u+ /.^.44" xtu tur - .1/1 -"2.../'

/"t-

.^

^) lkh^.

J.,h:t,*

";t

a4./.n/,- kf* *i ** .

7(^ /*t*-*)..,/ /t;ål ).2+"tt-;1+7zS,

tf n *.1 .tt,,/;* *) s*-V*7-'2 *i,2,

/L^

/.^ l"ttut^ /tr?, lat )^ t,,-tu*- / t ^.1

"u/i 'r"'./,^ /n *-/, t; .4, *'-.r*z.*a- l

t0 ø.-,n )-i h f

ø"-u"t,/:""t .* %F "-*"-^.

L7-"2 ,,*;"...; ^ -&"yo'o, o^r+

%4^

tr/a,ut*y'nz

(,s.z,.sr**

,..


DEN SVENSKE INDVANDRING TIL BORNHOLM

Det hel! dominerende flerrål af indvindrerne kom fra landdisrikterne. Af

de 1.030, som nellem 187s og 1910 blev registrer€i i Svaneke var kun 50 -

cå.6% - fødriprovinsbyef, de 94% åhså på låndet. Og de kom hovedsagelig

kun fra tre len: Mrlmøhus-, Kristiansstads- og Blekinge len. Hvorledes de

ov€nfor onrahe i Svaneke registrede fordelte sig på fødesteder fremgår af

følgende oversigt:

Malmøhuslen .................. 12,60/"

Kristiansstads len - . . . . .

Blekingelen ..... .....

....--...

..........

5',6oh

27,8o/"

Småland 06nL6ping, Kronoberg- og Kalmarlen) .... . . . . . ... 1,7yo

Andre len . . . . . . . . . . . 0,4%

Ander (ikke opsivet etc.) 6,97"

lalt 100%

Som det ses, kom 91% af indvandrerne fra de tre oven*vnte len, Malmøhus-,

Kristiansstads- og Blekinge len, men med Kristiansstads len som helt

dominerende, idet det bidrog med halvdelen af den såmlede indvandrins.

Men ikke nok med arindvandringen til Bornholm var koncentr€ret til disse

tre len, inden for lenene udmærkede enkehe henedersigsom hovedrekrutrerinsscentre

for indvandringen. Det var i Malmøhus lentilfældetmed Herresrad

os Fårs hereder, som tilsammen regnede slg {or e% af indvandringen.

I Krjsrian$rads len gjaldt det Albo, Jårrestad og Inselsrad heneder,

som rilsammen bidrog med heleaS% og iBlekinge, Lisrer ogBråkneherreder,

fra hvilke enfemtedel af ;ndvandrerne korn. Yderl;gere var indvandringen

;nden for disse herreder ; påfaldcnde grad bundet til visse sogne eller

"fdrsamlinger". Således bidrogBorrby og O. Hoby fofsåmlinseri Ingelstad

hetred (Krisriansstads len) tilsamrnen med over 9%. Os Mjållby i Lisrer

herred (Blekinge len), hvor der fandtes en gannel rradition forudvandring

til Bornholm, med næsten 12%. Forklaringen eller i det mindste en del af

forklaringen på udvandrernes lokale bundethed til bestemte lokaliteter -

skal vi senere kornme tilbagc til.

En del af indvadreme var sasonarbejdere, andre havde i sinde mere blivende

slå sis ned på Bornholm. Muligheden forat bedømme hvor mange,

der var afhverkategori, er meget små. Etfingerpeg i så henseende er måske

arten af de præsreartesrer, de mødte med for at få udleveret en opholdsbog.

Forholdet var nemlig de$e, ar præsrerne slorr set udsredte m former for

17


RICH. V/ILLERSLE!

præsteattesr€r, dels en flyreattcst (flyttDingsbetyg), dels en rbejdsanat

(arbersbetyd, De første, åliså flytteattesrerne, blevnormalt udstedt til de arbeidere,

som meldre sig ud afmenigheden, idet de havde isinde merevarigt

at tage ophold uden for sognets grænser. Arbeidsattest blev derimod normalt

udsredttil dearbejdere, som for en kortere tid - f.eks. en sommersæson

- rejste bort fra {orsanlingen for derefter at vendetilbage. crænscn rnellem

de to grupper var imidlenid flydende. Der var nok mange sæsonarbejdere,

som på ttods af at de kun håvde arbejdsarresr dos bosatte sig på Bornholm

og sikkert også en del med flyneanest, der optrådte som sæsonarbejdere.

Men at nan ikke i hven fald ikke ahid - satte sig ud over de officielle direkriv€r,

herom vidner, atikkeheltfå arbejderemed arbejdsrnest skrev efter en

flytteattest, når de havde besluttet sig tit atblive påBornholm. Skrivernepå

politikonroret derjournaLiserede de arbejdere, son skulle have opholdsbog,

v:r mere eller mindre nøjeregnende med at notere hvilken an præsteanest,

der var tale om. Mest samvittighedsfuld i så henseende v:r polirikontoret i

Neksø, og her var mellem 1875 og 188s i de €nkehe år en rediedel til to trediedele

af samtlige indvandrere forsynet med flyaeattest, resten enten med

årbejdsattsr dlerarden form for præsteattest. De her gengivne ul tyder på,

at sæsonarbejdernes antalharværet gansk ston. Detdrejersig bl.a. om hav

ne- og Eglværksarbejdere og adskillige stenhuggere, folk der ofte var på

vandrinsfrastcd iil sted påøeo på jagt efrerarbejde.

For ikke få afdisse sæsonrbejdere var en sommersæson på Bornholm en

tilbagevendende begivenhed år efter år. Den mest vedholdende, som op

holdsbøgerne giver oplysning om, vrr Mårten Lundsren, født i Borrby i

Kristjansståds len i 1828. Han modtog sin opholdsbog i Håsle den 20. juli

197s i ea aldeftf 47 lt,og der er muligt og alderen mget i betragtning endda

sandsyoligt, at hans sæsonrejsertil Bornholm var begyndt forinden. Men så

meget stårfast, arhan fra t877 dI1881 hver sommersæson arbejdede enren i

Neksø eller Klemensker. Herefter taber vi Mårten Lundgren afsyne, men

hrn duki


DEN SVENSKE INDVANDRINC TIL BORNHOLM

trerer til ganske b€stemte om dder. De rrbejdssøgende kunne inden afrejsen

konmkreerellerflerekommissionskontoreriYsmd,somigenstodifo

delse med {æstekontorer i Rønne. Dene havde formentligyderligeresærlige

undengenter rundt omkring i sognene og benyaede annoncer i Ystad Allehanda

for ar hvene arbejdere. En af annoncerne fra l860erne foniener ai

gengives, idet den opfordrede dreng€ påov€r 12 årtil at henvende sig til fæstemanden

i Rønne. I følge den danske fæstelovgivningvardet forbudt unge

mennesker under 18 år åt bortfæste sig sorn tyende uden forældrenes billi

gelse, rnen en lignende bestem melse fandtes ikk€ iSverige, og ved en eventuel

ressag kunne fæstemanden formodentlig klare frisagpådet grundlag.

Mange afindvandrerne tog imidlenid tilBornholn på lykke og fromme i

dllid ril, at muligheder nok skulle vise sig. De, der vår tå8et til Rønne med

rutedamperen på egen Lånd - således som Pelle og gamle far Lase i Pelle

Erobreren - blev ofte stående på havnebryggen, Lvortil bønderog andre val

fartede for at rage folkenc ; øjesyn. Landboerne gik så rundr og vurderede

deresfysisL sryrke, tog dem på armene for m ere håndgribeligr at sikre sig, at

muskulaturen var i orden. De mest muskuløse blev førsr afsar, de dårligsr

udrustede ril sidsr. Folkenes åndclig habitus var der ræppe nogen der bekymrede

sig om, og vores vidcn herom ersærdeles ringe. Dog oplyses iopholdsbosen

for Neksø en enkeltgang, at der var fem indvandrere, som ikke

,10

/z;'Z"A al n daNbirg fdrestir!, ar lijtd

/6 6"ftu di*.*1t '. d=aa tbest,!

lii. *, N, /,lE t tåa^---L+'

^--z-,-

Itilt knød.u*trr\'. nd.na+tnqkap, r nt,t.'i.

a! bqå E. E. NdJwrd øth tt fu,lt ttudborttrlitl ftnræn,

nrdd hlbMn på eg&dn

Fis- J. tusrebetls lot pisen

Joha,na P.^zlattn.

iir nfrtt)in-

19


RICH, Ii/ILLERSLEV

kunne skrjve. Men der var sikkert adskillige andre. Så sent som efter år

hundredskifret skal en brosrenshugger ved navn Valdemar Andersen, født

af svenske foræIdre, være blever valg dl sekretær i fagforeningen i Altinge-

Sandvig, fordi hgn beherskede skrivekunsten. De fleste medlemmer var

nemtig srenskere, der ikkevardenne opgave voksen,s.

De fleste svenskere kom formodendig ned rutebåden fra ystad tjl Rønne.

Men rejsen var e{ter datidens forhold kostbarfor en landarbejder fra skåne

eller Blekinse. Overfarten kostede i 1s78 3 kr., og den gennensnitlige dag

løn for en daglejer {ra Kristianssrads len lå på mellem 1,1s og 1,36 Lrone!,;å

rejsen siugte mellem to og tre daglønninger. Detvar billigere at få en fisker

eller en skipper rit ar sætte sig over, og i følge radirionen kom ikke få ad

Der er i opholdsbøgerne kun få els€mpter på, ar en svensker fra Born_

holm direkre agtede sig tjl Amerika via København; det udelukker ikke, at

en del på Bornholm h.r rjent ril Anerjkåbillerten, nen de har nok lagt vejen

Fie. a. Fdftiliel pexeBo" fia Mdtøk r/ Karhhant. K.n i | 886 tit Alinee.

2D


DENSVENSKE INDVANDRING TIL BORNHOLM

om over hiemstedet for at tage ifsked med familie eller venner. Og endnu

flere har sandsynligvis rænLr sis Bornholm som er springbræt ril Amerikå.

Det sælderde såkaldte "stormsvenskere", som med fiskerbåde kon ril øen,

menundenejs blev så søsyge, at de opgav tankenom amdkarejsenl'.

Som nævnt var sæsonarbejdeme i vidt onfang beskæftiget som havne-,

teglværks- og delvis sienarbejdere. Men hvorledes med dem, der mere varigt

rog ophold på øen? Svåret ligger gemt i de u!rykte folketælliryslister, men

en gennemgang afdisse for hele Bornholn, er så om{artende en opgave,:t

den næppe bliver gennemført foreløbig. Takket være andres studier i disse

lister kan derimidlenid idetfølgende gives en oversigt over svenskemes er

hvewsfordeling i anden hålvdel å{ 1800-tdlet i to områder, et landdistrikt og

et bysamfund. Landdistriktet er Øster herred, og bysmfundet er Ållinge-

Sandvig. For overskuelighedens skyld er resuleterne sanmenfattet i ro tabeller.

Førsr landdisrikterne i Øster herred, hvorden procentvise{ord€ling

forvoksne svenske mænd og kvinder anføres for 1880 og 1901.

Daglejere, erbejdsmænd,

ogtyende

Husmænd og gårdmænd

Håndværkere

Stenarbejdere og stenhuggere

Farriglenmer', aftægt

Iøvrigt

' i 1901 alderdomsunderstørtelse.

1880 1941

Mænd. Ko;nder Mand Køinder

61%

12%

13%

7%

45"/. 431" 140/.

_ 29%

-

,

9y"

14%

1%

5A%

837"

3% 2y"

5y" 2%

lAAok too% 100% laaok

71 128 75

De godt 200voksne mænd og kvinder, som i 1880 merevarigthavde bosat

sig i landdistrikterne, bler {rern for alt beskæftiget som dågl€iere, arbejdsnænd

og tyende, dvs de rekrutterede ersidigr landbn:gets underklaser.

Tilsyneladende vardet i særlig grad tilfeldet med mændene, hvorto trediedel

i 1880 tilhørte denne gruppe mod Lnap Lalvdelen for kvindernes vedkommende.

Men denne forskel er sandsynligvis kun tilsyneladende, idet de

gifte kvilderpå folletællingslisterne an{ønes som husmødre, skønr desik-

2l


RICH. \(I LLERSLEV

kert imangc tilfælde har haft arbejde uden for hjemmet. 12% af de indvand

rede mænd var detlykkedes at erhverve et stykke jord - som regel en stenet

og lyogklædt ager i udmarken, og et lignendeantal 13% - varhåndværkere.

cruppen affartigl€mmer ver ikke ralrig. Svenskerne undgik så vidt mu

ligt offendig understøtteLse, idet anmodning herom meget hyppigt ville

medføre, at de blev sendt tilbagetil Sverige. Antaller af svenskere i l90l beløb

sigligclcdesdl godt erpuhundrede. M:n kan noksige, atgrundtrækket

i erhvensfordelingen er uændret, forsåvidrsom fletallet stadig rekrurerede

landbrugen underklasser, men alligevel dertaleom en ikkeuvæsent-

"ar

lig strukturforskydelse. Hvor i 1880 61% af mændene hørtc til disse klasser,

var de i 1901 reduceret til4l%, og den Dæs$rørste gruppe, son regnede sig

for hele z9%, var nu husmend og gårdmænd. Derimod var antallet af hånd

værkercaftaget- deudsjordenu ikk€ mere end e% - hvorinod stenarbejdere

og srenhuggere var forø get frz 7 t;,1 14"/. .

De oplysninger, der her er givet, kån næppe siges at være repræsentåtive

for Bornholms landdistrikrer i almindelighed. Der er grund dl at antage, at

antallet afhusmænd os gårdej€re var s!øre her i Øster herred end pådet øv

rige Bornholm. Det var navnlig idet lyngLlædte Øster Marie sogn, atsvenskerne

slog sig ned som husmænd og i enkehe lilfælde som gårdmænd. De

var her så hyppige, at en del afområdet i{olkenunde kaldtes

-Ny

Sverig€".

Dct var lykkedes dem gennem hårdt arbejde og store afsavn at realisere det

må1, som forlandbrugets underklasser- for bornholmere som for svenskere

- vardetvigtigste afalt: at besidde et stykkejord. Menderes lodvarset med

vore øjne ikk€ misund€lses"ærdig. "lnde i lyngcn", skrev Martin Andersen

Nexø,

'hvor selvsået birk og asp stod ogfllmredeuroli$ isommerdagen,lå

de øde nybyggerhLrse med nøgne, klinede vægge uden så megetsom en bul

meun i vinduet eller en stump gardin. Markene omkring dem var stenede

som en nyskærvet vej, og seden skres sudsiammerligt til himlen; den var

kun ro dl rre tonner høj og allerede i aks. Folkene herind€ v.r allesammen

svensk tyende, som havdesparetlidt sammen og nu sad her som jordejere."

Også den bornholmske hjemsmvnsforfatter F. Bon har i en novellefraomkring

1890, som netop hedder "Ny Sver;ge", givet en skildring af disse nybyggere:

"Husene erklinet af ler med snåsten imellem. Tagenepå dissenye

hjem tr åf gammd halm eller lyng, foran huset står nogle kålsrokke og en

stump gærde, som aldrig er blwet færdig, og derfor allercde er begyndt at

ramle ned igcn - og allc disse små sultne barneansigter mod den sprunkne

rude, når en vogn ramler forbi. M hmodigt tilføjer han : ,...de begynder at

bryde lyng, kemperfor livetogpå livet, for sjældent seircr han ".

More magazines by this user
Similar magazines