Skovvangskolens historie

Skovvangskolens historie
Jeg er blevet opfordret til at lave en artikel om Skovvangskolens tilblivelse, den
oprindelige udseende og indvielsen af skolen.
Skovvangskolens tilblivelse
For at forstå skolens placering i området er det nødvendigt at redegøre for Århus bys
udvikling. Det var jo nemlig sådan, at A. Klixbüll i 1918 udarbejdede en plan for
bebyggelsen af markjordene i nord og vest for byen, samtidig med at Ringgade
systemet mellem Skanderborgvej og Grenåvej blev lavet.
Det medførte, at der i 1920 erne startede et villabyggeri nord for Trøjborg. Man
udstykkede således Skovvangsvej, Marienlund og første del af Polarkvarteret( Hans
Egedesvej, Fr. Nansensvej og Mylius Erichsensvej) + Kristiansbjerg og
Fuglekvarteret.
I forlængelse af denne udstykning fik man- naturligt nok- brug for en skole, som
kunne modtage børnene fra det nye område. Endvidere trængte Finsensgades skole til
aflastning på grund af det børnerige Trøjborg.
Byrådet vedtog derfor at udskrive en arkitektkonkurrence. Vinderne blev arkitekterne
Alf. Mortensen og Salling Mortensen, som den 14/1 1935 påbegyndte arbejdet.
Arbejdet varede i ca. 2 år og skolen stod færdig den 2/4 1937.
Skolens udseende, set med samtidens øjne.
Skolens størrelse
Det der især slog samtiden, var skolens størrelse. Alt var lavet efter den store tabel.
Skolen havde nemlig 36 klasselokaler og kunne således med lethed rumme 1.600
"små århusianere". Endvidere havde den et udenomsareal på 44.600m 2 med egne
boldbaner, skolehaver og en skolegård i overstørrelse.

Faglokaler
Generelt om faglokalerne kan det siges, at Skovvangskolen dengang var den skole,
der havde flest faglokaler i Århus. En nyskabelse var det, at skolen havde sit eget
tegnelokale.
Desuden bør det nævnes, at hjemkundskab-, fysik-, biologi- , geografi- , og
sløjdlokalerne kunne sidestilles med laboratorierne på universitetet i kvalitet og
formåen.
Endelig som det sidste skal det nævnes, at
skolen havde 2 gymnastiksale. Det fine
ved dem var deres smarte bruseanlæg, hvor
børnene i løbet af nul komma fem kunne
blive vasket! Endvidere var der ruder i
siden, der kunne hæves på en gang.
Børnene kunne på den måde- efter tysk
mønster- hurtigt gå fra gymnastiksalene ud
på plænen. Den ene sal var ydermere
udstyret med et filmoperatørrum.
Andre seværdigheder
Foruden ovennævnte vakte følgende stor beundring:
1. Skolen havde læsestuer til børnene og eget bibliotek til betjening af lokalområdet.
2. En skadestue var der også! Det specielle var, at byrådet ved indvielsen endnu
ikke havde bevilget lægeinstitutionens oprettelse.
3. Aulaen, der blev meget rosende omtalt for sin størrelse og sit udseende. Her var
der plads til 2.000 mennesker; dvs. Århus N. havde nu sit første
forsamlingslokale.
4. Cykelstalden (det nuværende søjlerum) kunne rumme mere end 450 cykler.
5. Skolen havde allerede som noget nyt indført seks forskellige bordhøjder.

Skolen blev betragtet som værende utrolig praktisk og velfungerende og dannede
således mønster for en tilsvarende skole i Københavns omegn.

Indvielsen
Skovvangskolen blev indviet den 2- 4, 1937 kl. 14.30.
Det at indvie en skole dengang var en meget stor højtidelighed. Alle autoriteter var
derfor repræsenteret. Til stede var borgmester H. P. Christensen, fhv. borgmester
Jakob Jensen, politimester Hoeck, alle byens præster, samtlige overlærere, indenbys-
og udenbys skoleautoriteter og medlemmer af det gamle- og det nye byråd. Det var
endelig også tanken at undervisningsminister Jørgen Jørgensen skulle have været til
stede. Han meldte dog afbud i 11. Time, og sendte i stedet skolekonsulent Kålund
Jørgensen, der repræsenterede ham. Formanden for skoleudvalget, Valdemar

Pedersen, havde stået for arrangementet, og blev ved den lejlighed hængt ud af
samtidens aviser, fordi han havde glemt borgmesteren i programmet. For en skole af
det format skulle naturligvis overdrages til borgmesteren, der stod som repræsentant
for de betalende borgere. Denne brøler fik man dog rettet i det egentlige program.
Indledningsvist startede festlighederne med at Christiansgades pigekor, under ledelse
af hr. Sven Vagner, sang: "Den danske sang er en ung blond pige."
Sangen blev af samtiden bedømt som klangskøn og rytmefast.
Herefter talte skoleudvalgets formand, Valdemar Poulsen.
Han redegjorde for byens udvikling i de sidste 10 år og nævnte, at man havde
overholdt byggeprisen på 1 mill. kr. Herudover blev der dog en stor efterregning på
skolemateriale og møblement. Skolen blev herefter overdraget til borgmester H. P.
Christensen. Denne takkede og sagde: "Tiden må vise, om det er den rette vej, man
er inde på." Han udtrykte herefter en masse smukke ønsker for skolens arbejde i
fremtiden og overdrog skolen til det endnu ikke nedsatte skoleudvalg.
Herefter sang pigekoret W. A. Mozarts: "Forårssang". Da det var slut, talte
skolekonsulent Kålund Jørgensen. Han kom med en interessant redegørelse om den
danske skole gennem 100 år og nævnte, at han var glad for en skole, der fulgte de
krav, som realiteterne stillede. Til slut kaldte han Skovvangskolen for "solskolen"
(på grund af alt det glas, der var brugt), og håbede at skolen ville være lige så åben
ud mod samfundet.
Sidste taler i rækken var daværende skoledirektør Sejrholt. Han talte bl.a. om to
kildevæld, som eleverne skulle øse af. Det ene var realitetsundervisning, som skulle
gøre eleverne til nyttige samfundsborgere. Det andet var det, at "blive menneske".
Herved forstod han, at man skulle opdrage eleverne, så de fik idealer.
Efter dette sang pigekoret Thomas Laubs: " Hvad solskin er for det sorte muld."

Deltagerne begav sig derefter til den østlige gymnastiksal, hvor man indtog en
forfriskning, og festlighederne var forbi.

Dyr at holde varm
Som et kuriosum kan det nævnes, at en journalist lavede et interview med den
forhenværende borgmester, Jakob Jensen, omkring skolen. Denne nævnte, at han var
blevet kaldt et ødeland, da han opførte 4 skoler. Disse skoler var meget billige
sammenlignet med Skovvangskolen. Som eksempel nævnte han, at Finsensgade
havde et kulforbrug på 1 halv tons kul om dagen, og at Skovvangskolen til
sammenligning var oppe på et forbrug på 3 tons om dagen.
Ting der bør nævnes
Som endnu en speciel ting ved vores skole, bør det nævnes, at det er den eneste
Århus skole, der er taget med i Traps Danmark. Det er den, fordi den er bygget i
rendyrket funkis stil.
Derudover må det ikke glemmes, at skolen dengang var opdelt i to afdelinger. Der
gik dengang en mur tværs igennem gården. Drengene skulle opholde sig i den ene
gård og pigerne i den anden. Den opdeling, man havde i gården, gjaldt også inde på
skolen. Man havde nemlig dengang rene drenge- og pigeklasser. Ovennævnte
deling gjaldt også for lærerne. Så ved indvielsen var det nuværende lærerværelse delt
i to. Kvinderne for sig og mændene for sig.
Dengang boede pedellen på skolen. Hans lejlighed lå, hvor læseklinikken og
mælkedamen har til huse i dag.

Første skoleår sluttet
(31- 3, 1938)
paa Skovvangskolen
235 nye Elever og 8 lærere flere i det nye Skoleaar
Fra festlighederne i Formiddags- Overlæreren paa Talerstolen.
I Formiddags Kl. 9 sluttede Skovvangskolen sit
Første Skoleaar. Der var kun faa Elever, der forlod
Skolen, men naturligvis blev den historiske Be-
givenhed, at Skolens første Aar var lykkeligt
afsluttet, festligholdt med en lille Tale af Over-
lærer Blom Salamonsen. Allerede i Morgen
begynder det nye Skoleaar, som staar i Udvid-
elsens Tegn. Der kommer 6 nye Førsteklasser,
og desuden overføres 2 ældre Pigeklasser fra
den stærkt overbelastede Finsensgade Skole.
Skolen faar paa den Maade 235 nye Elever,
Saaledes at der nu i alt bliver smaa Tusinde
Elever paa Skolen. Imidlertid er der jo Plads
Til 1600 Børn, saa der er Mulighed for
en række Udvidelser endnu. Samtidig med
de 8 nye Klasser kommer der 8 nye Lærere
paa Skolen.

Hvem får den sundeste mad på Århusskolerne?
I 1937 var der opstået en del utilfredshed med den almindelige frokostbespisning,
især maden med gulerod og kartofler havde været genstand for mishagsytringer, på
skolerne i Århus ( man fik mad på skolerne dengang).
I december 1937 gav skoleudvalget op og gik over til varm mad på skolerne igen.
Beslutningen fik et grinagtigt efterspil: Udvalgsformand Chr. Nielsen havde glemt,
at byens nye skole, Skovvangskolen, på grund af manglende faciliteter slet ikke
kunne servere varm mad. Da dertil kom, at adskillige skolefolk, læger og tandlæger
fortsat ønskede at eksperimentere med kold mad, blev udgangen en konkurrence
mellem Skovvangskolen og Finsensgades skole. Den løb fra 7. januar til 24. marts
1938, og den endte uafgjort. På Skovvangskolen tog "Oslodrengene" gennemsnitlig
934 g på, og de voksede 1,12 cm, for pigerne var tallene 995 g og 1,03cm.
"Varmmadsdrengene" på Finsensgade øgede deres vægt med 765 g og voksede 1,40
cm, pigernes tal var 884 g og 1,19 cm. Tørkosten gav altså mere drøjde, den varme
mad mere højde.
Hvor spiste eleverne dengang?
Det foregik nede på den nuværende sløjdgang, nærmere bestemt hvor motorlokalet
lå og, hvor
vi nu er ved
at indrette
et naturfags
lokale.
Oslofrokost på Skovvangskolen i januar 1938- under kappestriden med Finsens-
Gades skole.
Skovvangskolen under 2. Verdenskrig.

Tunnelhistorien.
Da jeg som ung historielærer i 1970 erne gik rundt på skolen, verserede en historie
om Blom Salamonsen, der var jøde. Den gik i korthed ud på, at tyskerne en dag
uanmeldt var dukket op på skolen for at arrestere ham. Han var forlods blevet
adviseret og nåede at flygte ud af sidedøren ved inspektørens kontor. Han var
herefter gået ned af trapperne mod sløjdgangen og ud her, hvorefter han blev hjulpet
til Sverige af gode venner.
Denne beretning bygger på en nu afdød kollega Ester Olsens udtalelser og på Blom
Salamonsens søns beskrivelse.
En anden beretning gik på, at Blom Salamonsen var forsvundet ad skolens
hemmelige gange over til kommunehospitalet og op der. Et faktum er det dog, at
gangene har været brugt af modstandsbevægelsen ( kilde Meyer og Arne Jensen)
Gangene har jeg fundet og været nede i sammen med elever, og de eksisterer. Der er
mange gange, og man kan komme op de mest mærkelige steder på skolen.
Journalister har været dernede og er gået langt ind i dem. De måtte dog stoppe, da de
kom til et sted, hvor de skulle halvanden meter ned. Det turde de ikke uden
rappelling udstyr. Så vidt jeg er orienteret har varmeforsyningen mellem
Skovvangskolen og kommunehospitalet været koblet sammen med henblik på, at
skolen kunne træde til som hjælp i en eventuel krisesituation( en art
nødhjælpslazaret). Efter at Blom Salamonsen var flygtet fortsatte skolens daglige
drift ind til tyske overtog soldater skolen, og eleverne og lærerne måtte se sig om
efter andre undervisningslokaler. Man løste problemet på mange og utraditionelle
måder. Jf. vedlagte kilder:
En beretning om Skovvangskolen under anden verdenskrig:
Henning kirkegaard gik på Skovvangskolen fra 1942- 44. Han var 9 år, da krigen
startede. Før han kom på Skovvangskolen, havde han gået på 3 andre skoler, som
alle var blevet "taget" af tyskerne.
I 1942 var der mange flere elever på Skovvangskolen end der er nu. Der var en del
elever, som var blevet overflyttet fra andre skoler, der var blevet "taget" af tyskerne.
På grund af det høje elevtal var der ofte pladsmangel på skolen. Der var ikke et fast
skema for hver klasse, og eleverne havde faktisk ingen faste lærere. Henning fortalte,
at man ikke vidste, hvornår man skulle møde fra dag til dag. Man vidste heller ikke,
om man skulle være på skolen. For at eleverne ikke helt skulle miste interessen for
skolen, arrangerede lærerne forskellige udflugter til forskellige virksomheder og
seværdigheder i Århus. Elverne kunne for eksempel få besked om at møde på
Mejeriet Enigheden kl. 10 den følgende dag. Denne form for undervisning var
speciel for Skovvangskolen.
Der blev foretaget en omlægning af undervisningen på grund af krigen. Eleverne
måtte ikke lære engelsk. Til gengæld fik de lov til at synge meget. Det var mest
danske sange, der blev sunget, for ligesom på den måde at fastslå, at de var danskere.

Krigen blev berørt i undervisningen, men Henning mindes ikke, at de ligefrem
diskuterede krigen i skoletimerne. Undervisningen var lidt anderledes dengang. Der
blev undervist i hovedfag som dansk, regning, tysk og religion. Valgfag kendte man
ikke. Der var aldrig sidespring i undervisningen. Pensummet blev fulgt til punkt og
prikke.
Det skete til tider, at der var luftalarm, det var dog ikke ofte. Søjlerummet blev brugt
som beskyttelsesrum. Det var dengang ikke rent og pænt som nu, for det tjente til
daglig som cykelkælder og opbevaringssted for stole og borde. En dag da Hennings
klasse var på vej til en tysk time, begyndte luftalarmen. Det var Gestapos
hovedkvarter (Universitetet), som skulle bombes. En kammerat og Henning var
nogle af de første, som ankom til søjlerummet. De gik helt bagud i lokalet, hvor de
fandt en nødudgang. De løb derfra ned til universitet, og så det nærmest blive jævnet
med jorden.
Det tyske kriminalpoliti kom på skolen et par gange, for at lede efter nogle lærere.
Disse lærere har sikkert været sabotører, eller de har uddelt illegale blade, sagde
Henning, men han ved det ikke med sikkerhed, for det blev aldrig omtalt, hvem der
var sabotører. Engang blev en af lærerne gjort opmærksom på, at det tyske
kriminalpoliti var på vej til skolen for at arrestere ham. De andre forsøgte at holde
tyskerne hen med snak, mens den forfulgte lærer flygtede. Der går rygter om at
læreren er flygtet gennem tunnelen, der går fra skolen til kommunehospitalet.
Henning har forsøgt at finde denne tunnel, men det er aldrig lykkedes ham.
Man brugte ikke skoleuniform under krigen. Eleverne havde det mærkeligste tøj på.
Mange gik klædt i tøj, der var syet om. Grunden dertil var, at der intet tøj var at købe
i forretningerne. Næsten alt var rationeret. Der var aldrig nogen, der kom med
bemærkninger om andres påklædning, for alle vidste, at der ikke kunne købes tøj.
Kun en enkelt gang blev skolebygningen beskadiget under krigen, mener Henning.
Det var under 4 juli katastrofen nede i havnen (ammunitionsskib sprænges i luften).
Der blæste en del ruder ud af "glashuset", som Henning dengang kaldte skolen. Det
var ret usædvanligt, at en skole havde mange vinduer dengang. Ellers har skolen ikke
lidt overlast under anden verdenskrig.
Hvis du vil vide noget om modstandsbevægelsen under krigen er Tage Skov Hansens
bog: "De nøgne Træer" sagen. Her er der fine beskrivelser af området og af
Klintegården.

Skolens genåbning efter krigen 1945.
Skolens genåbning blev markeret med en fest, der af samtiden blev beskrevet som
den bedste i Århus.
Festlighederne startede med at forældre, lærere samledes i skolegården kl. 8.00.
Herfra begav man sig med et hornorkester i spidsen til flagstangen, som stod foran
hovedindgangen. Flaget blev hejst af lærerrådsformand L. Laursen og Blom
Salamonsen til tonerne af " Der er ingenting der maner". Da flaget var hejst, holdt
Blom Salamonsen en kort tale, i hvilken han påpegede, at flaget var et symbol på, at
friheden og kristendommen var vendt tilbage til det danske folk og de danske skoler.
Herefter sang man : "I Danmark er jeg født" og gik ind i aulaen. Aulaen var smykket
med blomster og fra balkonerne vajede Nordens fem flag ud over talerstolen.
Lærerrådets formand bød nu overlæreren velkommen tilbage (Blom Salamonsen
havde sidste del af krigen opholdt sig i Sverige). Han takkede bevæget og sluttede
højtideligheden med en beretning om Leonore Christine. Hun sad som bekendt
fængslet og var udsat for en række ydmygelser. På trods heraf bevarede hun dog sin
værdighed. På samme måde opfattede Blom Salamonsen danskernes situation under
krigen.
Han håbede dog, at man på trods af krigens rædsler kunne vende tilbage til normale
tilstande og skabe et rent og stærkt liv uden had og bitterhed.
Til slut rettede han en tak til skolens fire viceskoleinspektører og det øvrige
personale, som havde trukket læsset i hans fravær.
Efterkrigsproblemer

Med skolens genåbning var man ikke med et slag vendt tilbage til normale tilstande.
Man havde endnu mange år frem en række problemer at slås med. Et af problemerne
var, at der overalt i Europa var mangel på mad. Red Barnet foranstaltede derfor
indsamlinger. Ved den lejlighed lykkedes det Skovvangskolens lærere, forældre og
børn at fremskaffe 7.307 måltider til sultende børn i Europa, og det selvom man ikke
havde for meget selv. Som eksempel herpå kan det nævnes, at man i hvert fald var
ilde stedt med hensyn til varme ( kulforsyning), hvad et samtidigt avisudklip
fortæller.
Aarhus Stiftstidende Torsdag 24. Januar 1946.
Det maa ikke være morsomt at være tvunget
til at sidde paa de smaa Haler den lange
Skoledag igennem naar Temperaturen som
Det fremgaar af Paaklædningen paa disse
Billeder fra Skovvangskolen, kræver at man
trækker Kavajen op om Ørerne.
I Aabne Breve fra Læserne fortalte " Lis' Mor"
I poetiske Vers om, hvor koldt det kan være
Bag Skoleruden, naar Kyndelmisse slaar sin
Knude, og Fotografens Billeder afsvækker
Ikke hendes Klagesang.
Fra Skovvangskolen
Mel.: Det er hvidt derude.
Det er koldt bag Rude.
Kyndelmisse slaar sin Knude
Overmaade hvas og haard.
Koldt foruden, koldt forinden,
Skovvangskolen højt i vinden
10 smaa Varmegrader faar.

Det er tyst bag Rude,
Kun smaa sagte Pip fra Strube
Høres fra forfrosne smaa,
Ingen Sang for fulde Lunger,
Ingen Leg af glade Unger,
Før de kan fra Skole gaa.
Det er koldt herinde.
Hver en Dreng og lille Kvinde
Søger i sin Frakke Læ.
Læreren i sin Pels og Vanter
holder ud, endskønt de skranter,
Skeler til forfrosne Kræ.
Inderlig vi længes
Efter Kul, når Vinter strænges,
Og Nordosten gaar over til Nord.
- Giv os blot lidt kul til Kedlen,
Ellers kommer vi med Sedlen:
Lis er syg.
Fra hendes Mor.
Skolen gled herefter ind i et mere normalt leje og Blom Salamonsen ledte skolen
frem til 1957, hvorefter Aksel Pedersen trådte til. Den bedste måde at få noget, at
vide om de følgende år er at lade ham selv udtale sig, og det gøres bedst med hans
egne ord, som er hentet fra festskriftet ved skolens 50 års jubilæum.