Måbjerg bliver et grønt energicenter › side 4 Forsyning er mere end ...

vestforsyning.dk

Måbjerg bliver et grønt energicenter › side 4 Forsyning er mere end ...

PROFILMAGASIN DECEMBER 2011

Måbjerg bliver et grønt energicenter side 4

Forsyning er mere end bare teknik side 10

9 veje til go´ energi side 16


ENHVER JORDOMREJSE STARTER

MED DET FøRSTE SKRIDT

Muligheden for at komme på verdenskortet er til stede.

I maj-nummeret af magasinet skrev jeg, at bestyrelsen i samråd

med Vestforsynings ejer, Holstebro Kommune, havde

besluttet en ny vækststrategi, som betød, at Vestforsyning

skulle investere mere i miljø, klima og lokale arbejdspladser.

Den netop indgåede konsortieaftale med DONG Energy

styrker mulighederne for at realisere målene i vækststrategien

langt hurtigere end forventet.

Konsortieaftalen indebærer, at der er dannet et nyt selskab

Maabjerg Energy Concept I/S, hvor DONG Energy ejer 50%,

og et lokalt konsortium bestående af Vestforsyning, Struer

Forsyning og nomi ejer de andre 50%.

parterne har tilsammen skudt 40 mio. kr. ind som kapital,

og disse midler skal bruges til at etablere et samlet beslutningsoplæg

inden udgangen af 2012, om at realisere et lokalt

udviklet koncept kaldet Maabjerg Energy Concept.

Konceptet er unikt og handler i simpel form om at udnytte

lokale råvarer såsom halm og rester fra andre etårige afgrøder,

og omsætte dem til energi, vel at mærke på en optimal

måde, ved at samordne produktionen af biogas, kraftvarme

og bioethanol. Se artiklen om konceptet her i magasinet.

lykkes det, vil der skabes op mod 1000 arbejdspladser, og

Måbjerg vil blive omdannet til et grønt energicenter med

store muligheder for videreudvikling og eksport af viden

og teknologi.

Se alle numre af Vestforsynings profilmagasin på vestforsyning.dk

For Holstebro og Struer betyder det meget flotte klimaregnskaber,

og en kollektiv energiforsyning der er fuldstændig

uafhængig af fossile brændsler allerede i 2016, hvor anlæggene

går i drift.

parterne er allerede gået i gang med at organisere det store

undersøgelsesarbejde, hvor der, ud over egne eksperter, er

inddraget eksperter fra både Danmark, Sverige og Tyskland.

Det forventes, at der i de næste 15 måneder konstant vil

arbejde, hvad der svarer til 40 eksperter på fuld tid på opgaven

– i praksis vil flere personer selvfølgelig være involveret.

Det skal understreges, at energiløsningen først og fremmest

er udviklet for at fastholde rimeligt lave varmepriser og skabe

en uafhængighed af importeret affald, som der er mangel på i

Danmark. Men de store fordele for klimaet og beskæftigelsen

er nu alligevel en meget velkommen sidegevinst.

God læselyst.

Venlig hilsen

Jørgen Udby

Adm. direktør

UDGIVER

Vestforsyning A/S . Nupark 51 . 7500 Holstebro . tlf. 9612 7300

Vestforsyning@vestforsyning.dk . www.vestforsyning.dk

ANSVARSHAVENDE

Jørgen Udby . Vestforsyning A/S

REDAKTION

Thomas Maxe, MaxEffekt

OplAG OG UDGIVElSER

profilmagasinet fra Vestforsyning udkommer i 27.700 eksemplarer to gange årligt. . Der tages forbehold for trykfejl.

lAYOUT

Jette lægaard, grafisk værksted

FOTO

pressefotograf, Jens Bach

TRYK

johansen grafisk


MED VESTFORSYNNG

pÅ TV-REpORTAGE

Vi tog med på job, da tv-inspektionsvognen

kørte til Mejrup for at

kigge ned i kloakrørene

7

KUlSYRE OG BRINT KAN

BlIVE TIl BIOGAS

Vestforsyning har søgt patent

på en simpel, men genial idé,

der øger både kvalitet og kvantitet

på biogasproduktionen

Måbjerg bliver et grønt energicenter side 4

Med Vestforsyning på TV-reportage side 7

Forsyning er mere end bare teknik side 10

Kursus for håndværkere side 13

Kig ind i det nye vandværk side 13

Kulsyre og brint kan blive til biogas side 14

9 veje til go´ energi side 16

Ny energirådgiver side 17

Europas hurtigste tankstation for brintbiler side 18

1000 besøgende til Holstebro Åben side 20

Fjernaflæsning er win win og win side 22

Vestjyder vil have en plads i solen side 24

Bedre styr på budgettet side 26

Trådene bliver taget ned side 27

Flere får varmen med fjernvarme side 28

Beskyt dig mod frostsprængning side 30

Sådan aflæser du side 31

14 18

EUROpAS HURTIGSTE

TANKSTATION FOR

BRINTBIlER

Danmarks første 700 bar

brinttankstation er åbnet

i Holstebro. på tre minutter

har bilen brændstof

nok til en tur tværs over

Danmark

3


Måbjerg bliver et grønt

energicenter

DONG

ENERGY´S øN-

SKE OM AT Sæl-

GE MÅBJERGVæR-

KET SATTE EKSTRA

FART I plANERNE

FOR BIOETHANOl,

BRINT OG BIOMASSE.

Det gav genlyd, da Vestforsyning og Struer

Forsyning i 2010 offentliggjorde, at man nu endelig

gik i gang med at bygge ’Verdens største bioenergianlæg’,

Maabjerg BioEnergy. Men endnu inden anlægget

var bygget helt færdigt, var der igen store nyheder fra lille

Måbjerg. Det skete 26. august 2011, da et konsortium bestående

af Vestforsyning, Struer Forsyning, affaldsselskabet

nomi og DONG Energy offentliggjorde, at man nu går i gang

med planerne om at skabe et grønt energicenter i Måbjerg.

Centralt i planen er etableringen af en bioethanolfabrik.

Allerede i dag består 5,75 procent af benzin af bioethanol,

som tilsættes for at skåne miljøet. Andelen skal være højere

i fremtiden, og med en årlig produktion på 50 – 70 millioner

liter bioethanol vil Maabjerg Energy Concept kunne bidrage

med cirka en tredjedel af Danmarks forventede behov i 2020.

Oveni de store mængder brændstof til bilerne vil centret

producere klimavenlig fjernvarme til Holstebro og Struer, og

restprodukterne vil mere end fordoble produktionen af biogas

hos Maabjerg BioEnergy. Samlet set vil Maabjerg Energy

Concept give en så drastisk reduktion af CO 2 -udledningen,

at klimaregnskaberne i Holstebro og Struer – i hvert fald på

papiret – kan komme til at vise en negativ udledning.

1000 ARBEJDSplADSER

Da nyheden slap ud, valgte Dagbladet Holstebro at rydde

forsiden og fokusere på en anden, meget positiv sidegevinst

ved konceptet: Samfundsøkonomisk kan det bidrage med

helt op til 1000 arbejdspladser, mange af dem i landbruget

og en hel del i transportbranchen, når der skal råvarer ind

til anlægget.

4

Adm. direktør i Vestforsyning, Jørgen Udby, er

udpeget som formand i konsortiet,

der i første omgang har

afsat 16 måneder til det, der

på projekt- engelsk kaldes ’feasibility study’.

Det kan oversættes til ’realitetstjek’ og har til formål at undersøge,

om alle ambitioner kan realiseres fuldt ud, og hvad

det i givet fald vil kræve teknologisk og økonomisk. Målet er

at skabe det bedst mulige grundlag for en beslutning om, hvor

vidt man skal gå videre og starte på det egentlige byggeri.

I udlandet bliver bioethanol typisk produceret af korn eller

majs, men det er naturligvis ikke holdbart at hælde fødevarer

i benzintanken, når der er sultne mennesker i verden. Derfor

vil Maabjerg Energy Concept udvinde bioethanol af halm i

det første fuldskala-anlæg for 2. generations bioethanol.

"Hidtidige projektforslag for 2. generations bioethanol er

typisk faldet til jorden, fordi produktionen af 2. generations

bioethanol i Danmark ikke er rentabelt uden betydelig økonomisk

støtte. Men fordi vi allerede har et bioenergianlæg og

et biomassefyret kraftvarmeværk i passende størrelser, kan

vi allerede nu se synergieffekter, som forbedrer økonomien

væsentligt i projektet," siger Jørgen Udby.

MÅBJERGVæRKET VAR TIl SAlG

Det er ikke helt nyt, at Vestforsyning og de nære samarbejdspartnere,

Struer Forsyning og nomi, gerne vil producere

bioethanol. Men det er lidt af en fjer i hatten, at det statsejede

DONG Energy eret med i konsortiet. Og netop DONG

Energy har indirekte æren for, at planerne blev skudt i gang

tidligere end ellers planlagt, fortæller Jørgen Udby:

”Vi har egentlig altid gået og puslet med ideen. Men vi blev

presset lidt, da DONG Energy i 2010 satte Måbjergværket

til salg. Så skulle vi til at se på, hvad Måbjergværket er værd

i forhold til forsyningen i Holstebro og Struer.”

Konklusionen var klar: Det ville være for risikabelt at videreføre

Måbjergværket som et traditionelt affaldsfyret kraftvarmeværk

. Dels er affaldsmængden faldende, dels spøger

planerne om at bygge et stort affaldsforbrændingsanlæg i

Kjellerup, som vil støvsuge markedet for brændsel. Allerede

i dag bruger Måbjergværket affald fra london. Derfor blev

der sat skub i overvejelserne om Måbjergværkets fremtid.


Op AF SKUFFEN

Det ville også være at spille hasard med varmeforbrugerne,

hvis Måbjergværket endte i hænderne på udenlandske investorer,

så derfor kom de gamle drømme op fra skrivebordsskufferne

i Vestforsyning.

”Vores chefkonsulent, poul lyhne, og jeg har gennem tiderne

arbejdet med mange elementer af det, der nu er blevet til

Maabjerg Energy Concept. For eksempel har vi allerede fået

sat gang i produktionen af brint og biogas. Vi havde også

været ved at se på, om man kunne etablere ’den fjerde linje’

Måbjergværket, hvor en af produktionslinjerne kunne

bruges til afbrænding af fiber fra biomasse,” siger Jørgen

Udby og fortsætter:

”Det har med vilje ligget som ’skuffeprojekter’, fordi vi ville

koncentrere os om at få Maabjerg BioEnergy sat i drift. Først

derefter ville vi arbejde videre med de øvrige planer. Men det

blev så altså fremrykket på grund af planerne om at sælge

Måbjergværket.”

Diskussionen om bioethanol har været aktuel et stykke tid i

den almindelige debat om energi og klima. Og da Vestforsyning

begyndte at tænke det ind i de gamle udviklingsplaner,

viste det sig faktisk, at bioethanol er det, der kan binde det

hele sammen. Sideløbende blev en lokal bioethanolgruppe

nedsat, og eksperter i Danmark og Sverige gik i gang med

et indledende analysearbejde for at se nærmere på mulighederne.

SløRET løFTES

I foråret 2011 var Jørgen Udby en af talerne på et klima- og

energiseminar i Nordvestjysk lederforum. Her kunne han

for første gang afsløre lidt om, hvordan Måbjerg kunne blive

et grønt energicenter.

”Det var første gang, jeg viste skitserne til nogen uden for

den snævre kreds af lokale samarbejdspartnere. Jeg fik lejlighed

til at fortælle EU-kommissær Connie Hedegaard

og DONG Energys udviklingschef Charles Nielsen om

ideen, og efterfølgende har Charles bragt tankerne videre

internt i DONG Energy,” fortæller Jørgen Udby.

Efter klimaseminaret blev der skabt kontakt til ledelsen

i DONG Energy, som i juni 2011 kom til Holstebro for

at høre mere om de ambitiøse planer.

”på det møde gik der for alvor hul på bylden. Vi præsenterede

de foreløbige resultater fra eksperterne, og vi fik sat

lidt mere kød på planerne. Samtidig benyttede vi lejligheden

til at give repræsentanterne fra DONG Energy en rundvisning

på Maabjerg BioEnergy, og de virkede imponerede over,

hvad vi havde formået at sætte i gang. De fremhævede også

vores gode forbindelser til landbruget som et

stort plus,” husker Jørgen Udby.

STøTTE FRA EU

Hen over sommeren fik parterne

travlt. De skulle lægge en plan, og

det blev aftalt, at DONG Energy

skulle stå for 50 procent

af konsortiet, mens de lokale

parter tegner sig for

resten.Og i slutningen

af august kunne sløret

endelig løftes for

offentligheden.

5


Men her stoppede travlheden ikke, tværtimod, forsikrer

Jørgen Udby:

”En af de første opgaver skulle gå stærkt, for 7. september

var der sidste frist for at indsende støtteansøgninger til EU,

nærmere bestemt EU’s udviklingsprogram EUDp, og puljen

til energiforskning ForskEl.”

Samtidig er der taget hul på myndighedsarbejdet, som er

meget omfattende. Der skal blandt meget andet udarbejdes

VVM-redegørelser, lokalplaner, kommuneplan og varmeplan.

”Når vi har fået mere viden, skal vi i dialog med politikerne

om rammebetingelserne. Det første skridt er sådan set taget,

idet der fra politisk side er stillet krav om, at der skal

tilsættes bioethanol til benzin. Det skulle gerne blive til krav

om, at ethanolen skal være 2. generation – lige som vores

produktion på basis af halm - i modsætning til første generations

bioethanol, der er produceret direkte af fødevarer.

Og så kommer vi måske også til at tale om afgifter, men det

ved vi alt sammen mere om til foråret, når vi er parat til at

gå i dialog med politikerne,” siger Jørgen Udby.

Værd at vide om Maabjerg Energy Concept

er et konsortium bestående af Vestforsyning,

Struer Forsyning, nomi og

DONG Energy vil opføre 2. generations

bioethanolfabrik, et brintanlæg og

et affaldsanlæg i Måbjerg.

Samtidig skal produktionen hos Maabjerg

BioEnergy øges kraftigt, ligesom

Måbjergværket skal ombygges.

6

– vil årligt producere 50-70 millioner

liter bioethanol, ca. 44 millioner kubikmeter

biogas samt fjernvarme til

20.000 husstande og el svarende til

forbruget i flere tusinde husstande. Et

mindre biprodukt bliver ren CO 2 , som

vil kunne sælges til industrien, eksempelvis

sodavandsfabrikker.

MOTORVEJ – JA,TAK!

En af de varme kartofler i nordvestjysk politik har været

planerne om en motorvej mellem Herning og Holstebro. Kan

vi være sikre på, at det bliver til noget? Og vil motorvejen gå

helt op til Holstebro Nord, hvor Maabjerg Energy Concept

skal ligge? Det håber Jørgen Udby i hvert fald.

”Man bliver nødt til at se på, hvordan det her projekt skal

lykkes vejmæssigt. Som det ser ud lige nu, vil der ankomme

en lastbil hver 13. minut med halm til bioethanolanlægget,

og der vil køre lige så mange ud igen. Når vi skal hente halm

hjem fra en radius af 60-70 km væk fra Måbjerg, er det helt

åbenlyst, at Herning-motorvejen bør føres ud til Holstebro

Nord, hvis vi skal håndtere så mange transporter,” siger

Jørgen Udby og minder om, at der i forvejen ligger planer

om at forsyne Maabjerg BioEnergy med 300-400.000 tons

gylle om året, hvoraf en stor andel bliver kørt til og fra

anlægget på lastbiler.

– vil årligt forarbejde ca. 300.000 -

400.000 tons halm til bioethanol, biogas

og energiproduktion. Det svarer

til ca. 6-8 procent af landbrugsjorden i

en radius på 60 km fra Måbjerg. Dertil

kommer 500.000 tons biomasse (primært

gylle), som i forvejen skal behandles

i Maabjerg BioEnergy.

læs meget mere på www.maabjergenergyconcept.dk


Med Vestforsyning på

TV-reportage

VI TOG MED pÅ JOB, DA TV-INSpEKTIONSVOGNEN KøRTE TIl MEJRUp

FOR AT KIGGE NED I KlOAKRøRENE

Ifølge Vejdirektoratet kører der dagligt 10.700 biler på landevejen

mod Viborg. Normalt må man køre 50 km/t gennem

Mejrup Kirkeby, men denne solbeskinnede efterårsdag er

der lidt klumper i trafikken. I den ene side af vejen er et af

Vestforsynings køretøjer placeret med de gule advarselsblink

tændt, og trafikanterne på vej mod Holstebro må smyge sig

udenom.

Det er sådan, de fleste af os møder Vestforsyning og arbejdsmændene

i orange tøj, som balancerer faretruende

tæt på biler, busser og lastbiler, der klemmer sig forbi deres

arbejdsplads. Men i dag er vi stoppet op for at se lidt

nærmere på, hvad de mon laver.

Det er tv-operatørerne leif pedersen og Kim laugesen,

som er på arbejde i Mejrup denne dag. De skal

inspicere et cirka 30 meter langt stykke af spildevandsledningen

og guide Maabjerg Maskinstation,

som er ankommet for at beskære nogle trærødder,

der blokerer for spildevandet.

”TV-inspektion sparer os for rigtig meget gravearbejde.

Førhen arbejdede man jo mere eller

mindre i blinde,” fortæller leif pedersen.

KAMERA MED SKÅNEæRMER

Han har sat sig til rette i operatørrummet,

mens kollegaen er ved at gøre kameraet klar

til at blive sænket ned i kloakken på en lille

rullevogn på størrelse med et skateboard.

”Vi skal lige have det sendt et par meter

ind i røret, og så skal vi have sat ’skånere’

på, så ledningen ikke bliver revet i stykker,

når den skurrer mod de skarpe kanter.

Det er jo nogle ret dyre sager,” siger

leif pedersen og peger på det

gule kabel, som har ledninger

både til fjernstyring af den lille

kameravogn og samtidig indeholder signalet, som sender

tv-billeder tilbage til vognen.

Mens klargøringen fortsætter kommer en af naboerne hen

for at hilse på.

”Det er utroligt med de træer. For nogle år siden var der

tilgroet, at selv det mindste stykke toiletpapir kunne stoppe

hullet fuldstændig til. Så det er godt, at de kommer og skærer

rødderne,” siger han.

Også i frisørsalonen følger de interesseret med i arbejdet.

Frisøren stikker hovedet ud og spørger, om nogen lige

skal have et par lyse striber i håret, når de nu alligevel er

her. Men det må blive en anden gang, for nu er kameraet

på vej gennem røret.

”Her har vi vist været før,” siger leif pedersen og

peger på tv-skærmen i operatørrummet. Han justerer

på fjernbetjeningen til kameraet under jorden og får

et kig over til siden mod en stikledning.

”Vi registrerer alt, hvad vi ser, med den nøjagtige

position, og så kan tegnestuen hente data ind senere,

så Vestforsyning har opdaterede oplysninger

om spildevandsnettet,” forklarer leif pedersen og

sender kameraet længere frem i røret.

FUlD KRAFT BAK!

Vognen triller frem og gør et lille bump hen

over en klump, som ligner toiletpapir. Rotter

er der til gengæld ingen af. Og havde der været

nogen, ville de sky dyr højst sandsynlig flygte

væk fra kameraet.

”Nu er vi omkring 20 meter inde, og her kan

vi se problemet,” forklarer leif pedersen, inden

han stikker hovedet ud af vognen

og peger hen mod de formastelige

træer. Det synes, som om træernes

7


ødder kan finde selv de allermindste sprækker i jagten på

næring, og nogle af rødderne har altså fundet vej ind i spildevandsledningen.

Derfor bliver de beskåret med cirka to

års mellemrum.

pludselig bliver der travlt i tv-vognen. Maskinstationen eret

i gang med beskæringen, og på tv-skærmen ser man pludselig

et monstrum komme imod kameraet. Det er apparatet til

beskæring, som er en kraftig, roterende skive, der er forsynet

med motorcykelkæder. Den kommer nærmere og nærmere.

”Holdt, stop!” råber folkene fra Vestforsyning, mens det lille

kamera bakker på fuld kraft under jorden.

Efter en kort koordinering af indsatsen fortsætter beskæringen

helt problemfrit, og efter kort tid ser det indvendige

af spildevandsledningen ud som ny.

FAST MAKKERpAR

Det betyder også, at leif pedersen og Kim laugesen snart

kan fortsætte til næste opgave. Enten en planlagt rutineopgave

som her i Mejrup eller måske til en af de mere akutte

opgaver, som de af og til kører ud til, for eksempel for at

søge efter fejl eller for at lede efter årsagen til en forstoppet

kloakledning.

8

De to har været fast makkerpar, siden Vestforsyning flyttede

ud i Nupark for snart ti år siden. Men de bruger nu ikke

meget af deres tid i kontorbygningen.

”Vi har stilleplads i Nupark, så der møder vi klokken syv om

morgenen. Men ellers kører vi ude omkring hele dagen,” fortæller

leif pedersen, som viser rundt i tv-inspektionsvognen,

der er arbejdsplads for de to. Her har de både arbejdsplads

og ’kantine’, for det ville tage for lang tid at køre hjem i

frokostpausen.

”Reglerne er sådan, at vi ikke må sidde bag rattet og spise,

for det er trods alt spildevand, vi arbejder med. Men vi har

både rent vand, sæbe og håndsprit med i bilen, så vi kan vaske

os, og så kan vi sidde i operatørrummet og spise frokost,”

siger leif pedersen.

pASSER pÅ SIG SElV

Kim laugesen bekræfter, at makkerparret er gode til at passe

på sig selv. Det skal man være, når man arbejder med de

bakterier, som uundgåeligt findes i spildevandsnettet, fortæller

han:

”Vi er jo nogle gamle rotter efterhånden, så vi bliver ikke

sådan lige syge, men i starten kunne man godt få lidt ma-


veonde engang imellem. Forleden var der også en af vores

kolleger, som var uheldig at få sprøjtet noget spildevand ud

over sig, så han var syg i en uge bagefter.”

Men i dag er detet godt. Trafikanterne er kørt langsomt

og forsigtigt forbi tv-vognen, og arbejdet under jorden er

et efter planen uden uheld. Så nu kan de roligt trække og

slippe i Mejrup igen.

Flere billeder

o

pa nettet

Se hele pressefotograf

Jens Bachs fotoserie på

www.vestforsyning.dk.

Klik på SpIlDEVAND

Kør forsigtigt

Medarbejderne fra Vestforsyning er ofte faretruende

tæt på den kørende trafik, når de arbejder.

Det gælder ikke mindst tv-inspektionsvognen,

som tit må parkere midt ude på vejen, hvor kloakdækslerne

er.

Så vidt muligt bliver bilen parkeret med snuden

mod færdselsretningen, så mandskabet er i beskyttelse

bag den store varevogn, hvis nogen

skulle køre ind i dem.

TV-vognen har et stort lysskilt på taget, der kan

guide bilisterne uden om vognen, men det sker

af og til, at bilisterne overser skiltningen og kører

indenom afspærringen.

Når de ’orange mænd’ fra Vestforsyning er

arbejde, er det for at hjælpe forbrugerne. Hvis

man gerne vil sige tak for hjælpen, er der et meget

enkelt råd: Sæt farten ned og kør forsigtigt, når

du passerer arbejdsområdet.

9


Forsyninger mere end

bare teknik

SøREN HOlM pEDERSEN ER NY pROJEKTUD-

VIKlINGSCHEF I VESTFORSYNING. HAN ARBEJ-

DER BlANDT ANDET MED DEN KOMMENDE

BIOETHANOlFABRIK

Brintproduktion, brinttankstation, bioenergianlæg, forsøg

med solceller, opstilling af vindmøller. Der mangler ikke gode

idéer i Vestforsyning, men som vi altid siger her i Vestjylland:

Kan det nu betale sig?

Det er netop det spørgsmål, som Søren Holm pedersen skal

være med til at stille. Han er ansat i en nyoprettet stilling

som projektudviklingschef.

Til forskel fra flere af sine kolleger har han dog ingen teknisk

uddannelse bag sig. Han har nemlig læst statskundskab, som

er en mere almen akademisk baggrund.

”Vestforsyning har en masse driftsfolk. Det skal der også

være, men min rolle er projektudvikling, hvor de tekniske

løsninger skal omsættes til forretningsmodeller,” forklarer

Søren Holm pedersen.

”Jeg har beskæftiget mig mest netop med forretnings- og

projektudvikling. Men jeg har dog en vis flair for at forstå

teknik, men her er jo også nogle gode folk, som kan forklare

mig om tingene,” tilføjer han.

Selv om han er nyansat, er Vestforsyning ikke helt fremmed

for Søren Holm pedersen. Han var indtil for nylig ansat i

rådgivningsvirksomheden COWI, hvor han udarbejdede

en omfattende foranalyserapport, som bl.a. ligger til grund

for dannelsen af et konsortium bestående af Vestforsyning,

Struer Forsyning, nomi og DONG Energy. parterne har

dannet Maabjerg Energy Concept, som bl.a. vil opføre en

bioethanolfabrik i Måbjerg, som beskrevet andetsteds her

i magasinet. Og netop bioethanolen optager Søren Holm

pedersens tid lige nu.

KlEM BAllERNE SAMMEN

”Vi fokuserer lige nu på logistikken for bioethanolfabrikken.

Det er noget af et puslespil, for vi forventer at skulle

modtage 322.000 tons halm årligt. Normalt kan en lastbil

transportere 24 bigballer – i alt 12 tons, så det betyder, at

vi skal have en bil på rampen hvert 13. minut for at holde

bioethanol-produktionen kørende. Samtidig vil vi få brug for

10

en kæmpe lagerkapacitet. Det er ikke holdbart, så derfor er

der brug for teknologisk innovation,” siger han og fortsætter:

”Vi skal – om jeg så må sige – finde ud af at klemme ballerne

mere sammen, så de optager mindre plads. Det vil give

mindre vejtransport, og det vil faktisk også være en stor

miljøgevinst for Maabjerg Energy Concept, men jo også for

alle andre halmtransporter.”

TIDEN ARBEJDER FOR OS

Den nye projektudviklingschef beskriver forsyningsbranchen

som værende præget af politik. For eksempel har vand, fjernvarme

og el hver sin lov, og lovgivningen kan være meget

kompleks. Men han var nu alligevel ikke i tvivl om, at han

gerne ville arbejde for Vestforsyning.

”Det spændende for mig er at være med til at finde en basis

for energiforsyning baseret på andet end fossilt brændstof,

som samtidig er tidssvarende og økonomisk forsvarligt. Der

kan man sige, at tiden arbejder for os, for naturgassen er ved

at slippe op, og de fossile brændsler bliver i det hele taget

dyrere og dyrere,” siger han.

Arbejdet for et renere klima er ganske vist et ædelt formål,

men der skal også være plads til fornuften, mener Søren

Holm pedersen.

”COp15-klimakonferencen var lidt af et skræmmebillede

for mig, for nu skulle vi pludselig holde op med at køre i bil

og spise kød og alt muligt, og det er jo slet ikke realistisk,”

siger han og fortsætter:

”Alle råber på vedvarende energi, men lige nu er problemet,

at den ikke kan lagres. Det er noget af det, som bioethanol

kan hjælpe med.”

KUNDERNE SKAl SpARE

Udviklingen af nye projekter kommer på sigt til at handle om

andet og mere end det nye energikoncept. Der skal blandt

andet arbejdes med at gøre det nemmere for kunderne at

spare på energien.

”98 procent af alle forbrugere aflæser kun deres forbrugsmålere

den ene gang om året, hvor de skal gøre det. Det

må jo være udtryk for, at de er tilfredse, men når vi så –

ved lov – får pålagt at sørge for, at kunderne skal opnå en

netto-energibesparelse på to procent om året, så har vi lidt


af en udfordring. Så er det, at vi skal finde ud af, hvordan

man så gør det. Skal vi for eksempel få kunderne til selv at

producere energi, eksempelvis med solceller? Eller kan vi

optimere fjernvarmeforsyningen? Eller er det noget med at

kigge på termostaterne?” siger Søren Holm pedersen, som

erkender, at det for Vestforsyning er ’lidt specielt at skulle

være med til at sænke sin egen omsætning’.

”projektudvikling har traditionelt været meget teknisk præget,

men her ser vi på den økonomiske side for at finde ud

af, hvordan vi kan gøre det interessant for kunderne og for

politikerne at spare på energien,” siger han.

Og der mangler ikke gode idéer, forsikrer Søren Holm pedersen:

”Vestforsyning har mange teknikere, som går ude hos kunderne

hele tiden. De har rigtig god føling med, hvad kunderne

efterspørger, og de kommer hele tiden hjem med rigtig gode

forslag, som vi vil arbejde videre med.”

Et led i vækststrategien

TRE SKARpE TIl ADM. DIREKTøR JøRGEN UDBY OM VESTFORSYNINGS VæKSTSTRATEGI:

1

2

3

Hvorfor har Vestforsyning ansat en projektudviklingschef?

”Søren er ansat som led i en opmanding, der skal skaffe ressourcer og kompetencer til at realisere Vestforsynings vækststrategi.

På sigt bliver der to-tre mand i projektudviklingsafdelingen.”

Hvad går vækststrategien ud på?

”Kort fortalt, så handler det om at få kapitalen til at arbejde lokalt i stedet for at placere den i døde papirer. Vi vil både forbedre

forsyningen og skabe arbejdspladser ved at udvikle aktiviteter inden for kerneområderne miljø og klima.”

Er der penge i projektudvikling?

”Ja, for hovedformålet er hele tiden at forbedre forsyningen i form af mere klimavenlig energiproduktion og med en bedre forsyningssikkerhed.

Samtidig har vi opbygget stor viden gennem de seneste 10 år, som vi har nyttiggjort ved at realisere planer for

brint og biogas. Den viden kan vi måske kommercialisere – altså sælge vores ’know-how’ til andre forsyningsselskaber.”

11


52-ÅRIGE SøREN HOlM pEDERSEN ER UDDANNET CAND. SCIENT. pOl.

HAN ER FøDT I SKAGEN, MEN BOR I DAG I HERNING-BYDElEN GJEllERUp.

Som nyuddannet var han i 1985 ’spindoktor’ for De Konservative, som dengang

var et af de største partier i Folketinget.

Året efter blev han ansat i Dansk Arbejdsgiverforening, og i perioden 1988 – 1998 var han vicedirektør i

Textilindustrien med base i Herning. I den periode var han med til at udvikle økonomiske modeller for

outsourcing til gavn for medlemmerne, som i 1990’erne i stort omfang flyttede arbejdspladser til østeuropa.

I de sidste fem år af ansættelsen var Søren Holm pedersen samtidig chef for modemessen i

København, selv om han – efter eget udsagn – ikke har særligt meget sans for mode. Her

brugte han krudtet på at reorganisere den lettere falmede modemesse hen i retning af

den succes, som messen er i dag.

Fra 1998 og indtil amternes nedlæggelse i 2005 var Søren Holm pedersen chef for

Ringkøbing Amts Erhvervsudviklingsselskab med lobbykontor i Bruxelles, EURA.

Her var én af hovedopgaverne at skaffe projektmidler til virksomhedernes internationalisering

med stærkt fokus på de nye EU-medlemslande i øst- og

Centraleuropa. . Vestforsynings adm. direktør Jørgen Udby var dengang

bestyrelsesmedlem i EURA, hvorved de to lærte hinanden at kende.

Fra 2005 var Søren Holm pedersen ansat hos rådgivningsvirksomheden

COWI. Her stod han blandt andet for et stort projekt i Aarhus’ kinesiske

venskabsby Harbin, som ønskede at få input til en effektivisering

af energisektoren i mere klimavenlig retning. Hans sidste opgave

blev at udarbejde en foranalyse for Maabjerg Energy

Concept. Efter at have afleveret rapporten blev

han opfordret til at søge den nyoprettede

stilling som projektudviklingschef i Vestforsyning.

12

.

Bla bog


KORT NYT

Kursus for

håndværkere

En stor andel af de lokale håndværkere er tilmeldt Vestforsynings

ordning for tilskud til energirenovering. Når man får

udført arbejdet ved hjælp fra en af dem, er det muligt at få

fratrukket en rabat på regningen som tak for hjælpen. Denne

”energi-rabat” afhænger af energibesparelsens størrelse.

En del af Vestforsynings samarbejde med håndværkerne

handler også om kompetenceudvikling. Et eksempel her

var, da knap 30 tømrermestre, murermestre og isolatører i

oktober deltog i et fyraftenskursus med fokus på sidst nyt

om energiruder.

Knud-Erik Moselund fra Scanglas var kommet for at indvie

håndværkerne i nye fagtermer og hjælp til at vælge det helt

rigtige energiglas ved udskiftning og renovering af boliger.

Blandt nyhederne er, at man i dag faktisk kan få glas, som

lukker mere varme fra solen ind, end der bliver lukket ud

igen, med et energi-overskud på helt op til 60 kilowatt. Og

derfor bør man nu fokusere mere på den såkaldte E-ref

værdi for en energirude frem for kun at fokusere på den

lavest mulige U-værdi.

Afdelingsleder for Vestforsynings energi- og miljørådgivning,

lars Chr. Kongerslev, er godt tilfreds med arrangementet:

”Det er en god mulighed for at udbrede ny viden. Og samtidig

får vi selvfølgelig lejlighed til en generel drøftelse af tilskudsordningen

med håndværkerne, når vi er samlet.”

Efter feedback fra håndværkerne har Vestforsyning blandt

andet indført en elektronisk blanket, som håndværkerne med

fordel kan anvende ved indberetning af energibesparelser til

Vestforsyning.

Flere håndværkere har i øvrigt udtrykt ønske om, at de kan

tage tilskudsordningen med til kunderne uden for Holstebro

Kommune. lars Chr. Kongerslev tolker det som et udtryk

for, at ordningen er god, men understreger samtidig, at der

ikke er aktuelle planer om at gå uden for kommunegrænsen.

Læs mere om tilskud til energiforbedringer

www.vestforsyning.dk.

Kig ind i det

nye vandværk

SE VIDEO-DOKUMENTAR OM NIBSBJERG

VANDCENTER pÅ HJEMMESIDEN

For et år siden blev Nibsbjerg Vandcenter indviet på Idomvej

i Holstebro. Det nye vandværk, som bl.a. afløser det 105 år

gamle vandværk i Helgolandsgade, er efter en stille og rolig

indkøringsperiode oppe på normal drift.

Den flotte bygning tiltrak besøgende i forbindelse med åbent

hus ved Nibsbjerg Vandcenters indvielse, men interessen er

stadig stor for anlægget. Derfor har Vestforsyning fået fremstillet

en kort dokumentarfilm, der giver en kort introduktion

til Nibsbjerg Vandcenter og et lille indblik i vandets vej, fra

det begynder som regndråber og til det - via grundvandet -

ender som drikkevand.

Filmen vil blive vist for nogle af Vestforsynings gæster, blandt

andet nogle af områdets skoleelever. Man kan dog også se

filmen hjemme foran computeren ved at besøge Vestforsynings

hjemmeside www.vestforsyning.dk – klik på ”Vand”

for at finde filmen.

13


Kulsyre og brint

KaN bliVE Til biOgas

VESTFORSYNING HAR SøGT pATENT pÅ EN

SIMpEl, MEN GENIAl IDé, DER øGE BÅDE KVAlITET

OG KVANTITET pÅ BIOGASpRODUK-

TIONEN

Nogle af kollegerne har i godmodigt drilleri kaldt ham ’professor’.

Og en del af dem må opgive at følge med, når han

fortæller om det store potentiale i brint og biogas. Men fælles

for alle i energibranchen – også langt væk fra Holstebro - er,

at man har stor respekt for den viden og tekniske indsigt,

som Vestforsynings chefkonsulent poul lyhne besidder. Når

han siger, at en idé er genial, så er der noget om snakken.

Storsmilende og med en smittende entusiasme tilbyder han

at forklare om det seneste projekt, der handler om at udnytte

brint i produktionen af biogas på Maabjerg BioEnergy.

I hvert fald noget af historien.

14

Fra CO 2 til biogas

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men

det kan altså lade sig gøre at konvertere CO til 2

biogas og vand. Det kræver ingen hokus-pokus.

Tværtimod, som det ofte er med geniale opfindelser,

er det i grunden meget simpelt: Der er

tale om en kemisk reaktion mellem to stoffer: CO2 og brint.

• Kulsyre eller kuldioxid har den kemiske formel

CO , fordi det består af et kulstof-molekyle og

2

to ilt-molekyler.

• Brint er en gasart med den kemiske formel H 2 ,

altså to brint-molekyler.

• Ved at blande CO 2 og H 2 kan man danne to nye

stoffer: Biogassen metan (CH 4 ) og restproduktet,

som er ganske almindeligt vand (H 2 O).

• Når man ikke bare har gjort det tidligere, skyldes

det, at det kræver store energimængder

at fremstille brint. Men her kan Vestforsyning

trække på foreløbig tre års praktiske erfaringer.

Og indtil videre ser det lovende ud.

• læs mere om brint på hjemmesiden. Besøg

www.vestforsyning.dk og søg på ordet "brint".

”Jeg ville forfærdelig gerne fortælle alt om projektet, men vi

er i gang med en patentansøgning. Og så er reglerne sådan,

at jeg faktisk ikke må sige noget om detaljerne,” forklarer

han og undskylder på forhånd.

CO 2 SKAl VæK

De store linjer kan såmænd også være komplicerede nok.

Men det hele begynder ved planerne om at etablere en

bioethanolfabrik på grunden ved siden af Maabjerg BioEnergy.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at produktion af bioethanol

danner en hel del CO 2 . Det er egentlig ikke noget, der forurener,

for det kommer jo fra planterne. Men vi vil alligevel

gerne have det ud af processen," forklarer poul lyhne.

CO 2 kan grundlæggende fjernes på to måder: Enten kan man

trække den ud ved at opløse den i en særlig væske, hvorfra

den kan frigives igen. Det giver en helt kemisk ren CO 2 , som

eksempelvis kan anvendes i industrien. Den anden metode

handler om, at man kan blande CO 2 med brint og omdanne

det til metan og vand. Metan har også en mere populær

betegnelse: Biogas.

"Det kræver normalt meget store energimængder og oven i

købet tilsætning af tungmetaller, hvis man skal omdanne CO 2

til metan og vand. Men vi har opdaget, hvordan man kan gøre

det i en biogas-reaktor," siger poul lyhne og beklager igen,

at han endnu ikke må fortælle helt præcis hvordan.

FORSKNINGSSAMARBEJDE

Opgaven med at ansøge om patent på brint-til-biogas-løsningen

foregår i tæt samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet,

DTU, som Vestforsyning har et rigtig godt forhold til.

"Jeg har samarbejdet med DTU i 25 år, blandt andet om,

hvordan man håndterer og doserer forskellige materialer. I

disse år er der mange udenlandske studerende på DTU, og

en af dem er en kineser, som har været særligt optaget af

processen med at gå fra CO 2 og brint til biogas, så han har

været en af hovedkræfterne i det her med opbakning fra det

kinesiske universitet, han kommer fra," fortæller poul lyhne,

som er imponeret over de studerendes arbejde.

"Det er meget inspirerende at arbejde sammen med studerende.

Og vi har hele tiden sagt til os selv, at 'det her kan


ikke passe. Det MÅ kunne lade sig gøre!' Og nu ser det ud

til, at vi har fundet løsningen."

NATURGASSENS AFløSER

Fremstillingen af bioethanol vil føre til, at biogasproduktionen

på Maabjerg BioEnergy vil stige til mere end det dobbelte, og

så skal selskabet ud for at sælge gassen på et større marked.

For at gøre det bliver man nødt til at rense biogassen. I dag

koster det halvanden krone pr. kubikmeter at rense biogassen,

men en ny energipolitisk aftale giver lov til at føre metan

ind i naturgasnettet, og så begynder det at se fornuftigt ud.

Ved at bruge naturgasnettet som lager afhjælper den nye

løsning et af de alvorlige hovedbrud

i energibranchen: Hvordan

lagrer man vedvarende

energi i de perioder,

hvor produktionen

overstiger behovet?

Og hvor

skal energien

komme fra,

når vindmøllerne

står

stille? Her kan oplagret biogas delvist fungere som buffer.

Det kalder man også balancekraft.

"Naturgassen slipper snart op, og biogas kan erstatte en del

af det, så det er helt oplagt at anvende naturgasnettet, når

det nu engang ligger der. Og det er der da heldigvis også

enighed om," konstaterer poul lyhne.

Frem til april 2012 arbejdes der på at beregne, hvordan

man bedst kan rense biogassen, og – ikke mindst – hvad

det vil koste. Derefter bliver der etableret et forsøgsanlæg,

som bliver en vigtig forløber for etableringen af det grønne

energicenter Maabjerg Energy Concept, hvor både bioethanol

og biogas indgår. Du kan læse mere om energikonceptet

i interviewet med adm. direktør Jørgen Udby på en af de

første sider her i magasinet.

15


9 veje til go’ energi

1. Radiatortermostat

Virker den? Er den indstillet rigtigt? Skift evt. til en model,

som automatisk sænker temperaturen om natten. De nyeste

typer termostater kan i dag fås med trådløs styring via berøringsfølsom

farveskærm.

2. Cirkulationspumpe

En ny pumpe koster ca. 1300 kroner plus udgift til installation.

Men der kan være helt op til 500-900 kroner sparet

på den årlige el- og varmeregning i forhold til en gammel

pumpe. Det er altså en investering, som meget hurtigt kan

være tjent hjem.

3. Skift vinduer og yderdøre

Du kan ofte spare meget på varmeregningen, og så opnår

du et væsentligt bedre indeklima i din bolig i form af mindre

kulde og træk samt mindre dug på ruderne.

4. Isolering

Sørg for, at huset er pakket

godt ind. En professionel kan hjælpe

dig med hulmursisolering, men mange

vælger selv at lægge ekstra isolering på loftet eller de indvendige

vægge. Husk at tænke på dampspærre og ventilation,

når du pakker huset ind.

5. Dampspærre

Kontrollér, om dampspærren er tæt, for ellers virker den ikke,

og så kan fugten trænge igennem. Hvis du selv har været i

gang med at isolere, eller måske har overtaget huset fra en

gør-det-selv-mand, kan dampspærren være monteret forkert.

Dampspærren kan med fordel placeres således, at man

16

ikke kommer til at bore huller i denne, når man

hænger lamper op. Der skal også være helt

tæt omkring elinstallationer, lampeudtag m.v.

6. Mekanisk ventilation

I forbindelse med en efterisolering vil

det være godt – måske endda nødvendigt

– at opsætte mekanisk ventilation.

Den fugtige luft skal jo ud et sted, ellers

får du problemer med mug, svamp

og måske endda allergi. Mange, som har

et monteret mekanisk ventilation, siger,

at indeklimaet er blevet så meget bedre, at

de kun fortryder, at de ikke gjorde det tidligere.

Der spares på varmeregningen, da varmen genbruges ved

varmegenvinding. Dog vil der være et øget elforbrug til drift

af ventilatorer.

7. Varmtvandsbeholder

Hvis din varmtvandsbeholder er mere end 20 år gammel,

er det meget sandsynligt, at den er moden til udskiftning.

Med tiden vil varmelegemet i beholderen kalke

til – fuldstændig som du kender det fra elkedelen i

køkkenet, når du laver te. Det tykke kalklag er skidt

for dit energiforbrug, så det kan være en god

forretning at skifte beholderen. Det er også

vigtigt at kontrollere temperaturindstillingen

på det varme vand. Temperaturen

må ikke være for høj af hensyn til øget

afkalkning i varmtvandsbeholder samt et øget

energiforbrug.

8. Spot på lyset

Halogenspots er flotte, og rigtig mange

af os har sat dem op derhjemme. Men

hvis det er ved at være længe siden,

så skulle du måske overveje at bytte

dine halogenspots til lED-spots, som

bruger meget mindre strøm. Selv om

det ikke ser ud af meget, så bliver

det til en del penge, når du ser det

over flere år. Og så holder lEDlyskilderne

væsentlig længere tid,

så du undgår bøvl med konstant

at skulle udskifte lyskilderne.


9. Brug pæren

… eller rettere: Sluk pæren og de elforbrugende apparater,

når du ikke bruger dem. Din internet-router, fjernsynet,

dvd’en og den digitale tv-boks behøver ikke stå på stand-by,

når familien sover.

Og sluk for vandet, når du børster tænder: på fuld styrke

løber det kolde vand med 16 liter/minut. Selv hvis du

lader vandet løbe med halv styrke (8 l/min), bliver det til et

stort vandspild, hvis du børster tænder morgen og aften i

2 minutter, som tandlægen anbefaler. på årsplan bliver det

til 11.680 liter (11,7 kubikmeter) – svarende til en halvfyldt

swimmingpool.

Go’ energi på nettet

Her kan du finde gode – uvildige - råd om at spare på både el, vand og varme.

HUSK: Vestforsyning giver tilskud til håndværkerregningen, hvis du investerer i energiforbedringer.

Se mere på www.vestforsyning.dk.

Her kan du også finde kontaktoplysninger, hvis du ønsker et godt (gratis) råd fra en energirådgiver.

Ny energirådgiver

Vestforsyning har fra august 2011 ansat en ny energirådgiver,

Mette Schou-Høj. Hun er uddannet bygningskonstruktør

og skal arbejde med rådgivning hos Vestforsynings kunder.

25-årige Mette Schou-Høj er nyuddannet konstruktør. Hun

er vokset op på Herning-egnen, men kender Holstebro rigtig

godt. Her har hun gået på handelsskole, og før det arbejdede

hun et år på soldaterhjemmet. Det var også i Holstebro, hun

startede på uddannelsen som bygningskonstruktør.

”Allerede på studiet specialiserede jeg mig i energiforbedringer,

så det her er et drømmejob for mig. Oveni er Vestforsyning

en god virksomhed med et godt arbejdsmiljø, og her

er en god omgangstone mellem kollegerne,” fortæller hun.

”Det her er jo noget, der sparer penge, og det er et virkelig

godt budskab at gå ud med. Og jeg kan godt lide at hjælpe

folk med at forstå, hvordan de kommer i gang med energiforbedringer

af deres bolig.”

For Mette Schou-Høj handler energibesparelser ikke kun

om at bygge om. Jagten på besparelser er noget, der sidder

helt inde under huden på hende.

”Jeg er nok den, der går rundt og slukker for alle kontakterne

derhjemme - også routeren til internet, for der er jo ingen

grund til, at den skal stå og bruge strøm om natten. Næh, så

vil jeg hellere rejse for pengene,” siger hun og smiler stort.

Det er gratis for Vestforsynings kunder at få gode råd om

energi – også hvis du ønsker besøg af en energirådgiver i

forbindelse med et byggeprojekt. Se mere på www.vestforsyning.dk

under ”Kundecenter”.

17


EuROpas

hurtigste tankstation

FOR bRiNTbilER

18


FaKTa: brint

• Brint eller hydrogen (h 2 ) er en usynlig og lugtfri gasart, der fremstilles ved simpel

elektrolyse. Det kender alle skoleelever fra fysiktimerne: Vand spaltes i brint og ilt

ved hjælp af elektricitet.

• Ved at fremstille brint kan man lagre overskudsstrøm fra vedvarende energi, typisk

vindmøller. Brint kan lagres i længere tid, end hvis man bruger strømmen til at

oplade batterier – som til gengæld er velegnede til lagring over kortere tid.

• Hvis brint skal kunne erstatte benzin eller diesel i biler, er det vigtigt at komprimere

brint til et højt tryk for at få plads til en tilstrækkelig stor mængde brændstof.

• Ved et tryk på 700 bar tager det kun tre minutter at fylde brintbilens tank. Afhængig

af tankens størrelse kan bilen køre mere end 500 km inden næste opfyldning.

• Verdens første 700 bar tankstation blev indviet i 2003. Der findes nogle stykker i

USA og Canada og nogle i Tyskland og Norge.

• I 2015 skal der være etableret 15 af de nye 700 bar tankstationer i Danmark,

hvorved 75 procent af befolkningen får adgang til en brinttankstation i umiddelbar

nærhed. Nogle af verdens største bilproducenter har vist stor interesse for at

høste erfaringer med brintbiler i Danmark, fordi vi er relativt langt fremme med

udrulning af de nødvendige tankstationer. Det gælder bl.a. Daimler (Mercedes-Benz)

og Hyundai/Kia.

DANMARKS FøRSTE 700 BAR BRINTTANKSTA-

TION ER ÅBNET I HOlSTEBRO. pÅ TRE MINUT-

TER HAR BIlEN BRæNDSTOF NOK TIl EN TUR

TVæRS OVER DANMARK

20. juni blev Europas hurtigste tankstation for brintbiler

indviet på Bisgårdmark i Holstebro. Vestforsyning forsyner

anlægget med brint, som bliver komprimeret til et tryk på

hele 700 bar. Det høje tryk gør det muligt at fylde nok brint

på bilen til, at den kan køre lige så langt på én optankning

som benzin- og dieseldrevne biler.

Selve påfyldningen tager kun tre minutter, og så har bilen

brændstof til at køre flere hundrede kilometer. En prøvekørsel

har allerede vist, at det er muligt at tanke bilen i

Holstebro og køre tværs over Danmark til København på

én optankning.

Bestyrelsesformand Arne lægaard glæder sig over, at Holstebro

er med i allerforreste linje.

”Vi får nogle værdifulde erfaringer med brint, som også kan

bruges til andet og mere end biler. For eksempel kan vi anvende

brint som tilsætningsstof i produktionen af biogas, og

vi kan forædle den færdige biogas, så den vil kunne afsættes

via det eksisterende naturgasnet. Samtidig håber vi, at brint

vil trække forskning og arbejdspladser til Vestjylland, for her

nøjes vi ikke med laboratorieforsøg. Vi bruger teknologien i

fuld skala,” sagde Arne lægaard ved indvielsen.

Bilproducenten Daimler var også til stede ved indvielsen i

Holstebro, hvor man bl.a. kunne se og prøvekøre den nye

Mercedes-Benz F-Cell. En af grundene til den internationale

interesse er, at Danmark indtil videre har fritaget brintbiler

for registreringsafgift.

Brinttankstationen i Holstebro er støttet af Energistyrelsens

EUDp-program.

Se også www.hydrogenlink.net/holstebro

19


1000 besøgende

20


til Holstebro Åben

o

Folg med pa nettet

l

Der var første spadestik på byggeriet af

Maabjerg BioEnergy 16. august 2010. Nu er anlægget

snart færdigt - og til foråret, når du næste gang

sidder med Vestforsynings magasin i hånden, er

Maabjerg BioEnergy i fuld gang med at producere biogas.

Byggeriet vil være afsluttet i januar, og efter et par måneders

prøvedrift forventes anlægget at være oppe på fuld

kraft fra april 2012.

Du kan følge projektet helt til dørs på hjemmesiden

maabjerg-bioenergy.dk, hvor der er masser af video,

billeder og interviews. på hjemmesiden

kan du også tilmelde dig det månedlige

nyhedsbrev.

DET BlEV EN HElT OVERVælDENDE SUCCES, DA MAABJERG BIOENERGY

2.-3. SEpTEMBER INVITEREDE BYEN INDENFOR I FORBINDElSE MED

"HOlSTEBRO ÅBEN". CA. 1000 GæSTER lAGDE VEJEN FORBI BYGGEplADSEN

OG FIK EN RUNDVISNING.

Mange borgere benyttede lejligheden til at spørge ind til planerne for Maabjerg Energy

Concept, som for nylig blev offentliggjort. Bag planen står Vestforsyning, Struer Forsyning,

nomi og DONG Energy, som vil undersøge muligheden for bl.a. at etablere Danmarks første

fuldskala-bioethanolfabrik i tæt samklang med Maabjerg BioEnergy.

En del af gæsterne spurgte interesseret til jobmulighederne, bl.a. fordi Maabjerg Energy Concept

vurderes at kunne bidrage med helt op til 1000 arbejdspladser. Heraf har Maabjerg Bio-

Energy en samfundsøkonomisk betydning, som tegner sig for ca. 300 af de 1000 arbejdspladser.

Der er dog ingen ledige arbejdspladser i øjeblikket. Dels er Maabjerg Energy Concept stadig

på tegnebrættet, dels vil de fleste arbejdspladser være at finde i tilknyttede erhverv.

F.eks. ligger den største beskæftigelsesmæssige gevinst af Maabjerg BioEnergy i landbruget.

Her bliver det muligt at opretholde maksimal produktion uden at gå på kompromis med

stadigt stigende miljøkrav. Det skyldes, at gylle fra dyrene bliver 'renset' hos Maabjerg

BioEnergy, sådan at udledningen af fosfor og kvælstof bliver mindsket

betydeligt. på den måde kan landbruget bevare - eller måske ligefrem

skabe nye arbejdspladser.

Samtidig vil både Maabjerg BioEnergy, og senere Maabjerg

Energy Concept, skabe arbejdspladser i transporterhvervet,

når råvarerne skal transporteres til og fra Måbjerg. Særligt

en bioethanolfabrik vil give en hel del beskæftigelse til

lastbilchauffører, hvis anlægget skal modtage de planlagte

3-400.000 tons halm om året og forarbejde det til 50-70

mio. liter bioethanol.

OBS: Der er meget travlt på byggepladsen her i slutfasen, så af

hensyn til sikkerheden og fremkommeligheden vil det desværre

ikke være muligt for gæster at besøge byggepladsen igen før til

foråret, hvor Maabjerg BioEnergy går i drift.

21


BÅDE KUNDERNE OG VESTFORSYNING KAN

SpARE pENGE, OG SÅ SKABER pROJEKTET

DANSKE ARBEJDSplADSER

Den bedste måde at komme i gang med at spare på energien

– og dermed også spare penge – er at få et godt overblik

over energiforbruget. Det gælder både for den enkelte kunde

og for forsyningsselskabet.

Med fjernaflæsning vil kundernes forbrugsmålere blive aflæst

én gang i timen døgnet rundt, og det vil blive en øjenåbner

for mange, vurderer kundecenterchef Kenneth Tønning.

”Universitetsstudier viser faktisk, at energiforbruget typisk

falder med 6-10 procent, hvis forbrugeren regelmæssigt får

et overblik over sit forbrug. Det skyldes ene og alene adfærdsændringer,

hvor man for eksempel bliver lidt bedre til

at huske at slukke lyset og skrue ned for radiatoren, når man

jævnligt bliver mindet om energiforbruget,” fortæller han.

Når forbrugsmålerne i Vestforsynings område bliver fjernaflæst,

bliver det muligt at følge husstandens forbrug helt ned

på timebasis via selvbetjening på Vestforsynings hjemmeside,

Vestforsyning.dk. Og Vestforsyning bliver ikke engang ked af

det, hvis kunderne bruger mindre energi.

”Staten har pålagt alle forsyningsselskaber at motivere danskerne

til at forbruge mindre energi. Derfor er vi underlagt

nogle sparemål, og – kort fortalt – handler det om, at vi skal

ud for at købe nogle kvoter, hvis vi ikke når målet. Derfor er

det en god forretning, hvis kunderne sparer helt af sig selv,”

forklarer Kenneth Tønning.

ET GODT OVERBlIK

Når alle kunder bliver fjernaflæst, vil Vestforsyning samtidig

22

Fjernaflæsning er

wiN & wiN

et rigtig godt øjebliksbillede af hele forsyningsnettet, og

det vil blive meget værdifuldt.

”Foruden, at kunderne kan blive mere opmærksomme på

forbruget, så giver det også Vestforsyning en række fordele.

Vi får f.eks. lækageovervågning, så vi hurtigere kan gribe ind,

og vi bliver i stand til at sektionere forsyningsnettet. Det

vil gøre det mere enkelt at målrette vedligeholdelsen, og

forventningen er da også, at det vil give nogle besparelser,”

siger Kenneth Tønning og minder om, at kunderne i sidste

ende får gevinsten i form af rimelige priser, når Vestforsyning

sparer på omkostningerne.

”Fjernaflæsning vil naturligvis også give nogle administrative

besparelser. Vi behøver jo ikke sende aflæserkort ud sidst

på året, når systemet selv aflæser måleren hver time døgnet

rundt. Og vi vil også kunne frigive de ressourcer, som vi i

dag bruger på at udsende påmindelser til dem, der glemmer

at læse af, ligesom risikoen for fejlaflæsninger også vil blive

minimal,” siger han.

pENGE TIlBAGE?

Det er ikke kun Vestforsyning, som får en bedre økonomistyring.

Det gør kunderne sådan set også.

”Det nye selvbetjeningsunivers på vores hjemmeside,

vestforsyning.dk, har indbygget nogle modeller, som gør, at

vi kan præsentere kunden for en fremskrivning af forbruget.

på den måde kan vi fortælle, hvad det betyder i kroner og

øre, hvis man fortsætter sit nuværende forbrug resten af

året. Det giver et langt bedre økonomisk overblik, så en evt.

efterregning – eller en besked om, at man skal have penge

tilbage - ikke kommer som en stor overraskelse i begyndelsen

af det nye år, og selvfølgelig giver det også et rigtig godt

udgangspunkt for at spare på energien, når man kender sit

forbrugsmønster,” siger kundecenterchefen.


IKKE SÅ DYRT ENDDA

Udskiftningen af de mange forbrugsmålere foregår over en

fire-årig periode. Hele projektet løber op i en samlet udgift

på knap 90 millioner kroner. Mange penge? Jo, måske nok,

men så alligevel ikke. Kenneth Tønning forklarer:

”Vi har foretaget nogle beregninger på Vestforsynings udgifter,

hvis vi nu ikke havde gennemført fjernaflæsningsprojektet.

Så skulle vi under alle omstændigheder have skiftet mange

af forbrugsmålerne, enten fordi de var blevet gamle, eller

fordi de skulle udtages til statistisk kontrol. Den udskiftning

hos de mange tusinde kunder i Holstebro Kommune ville

faktisk have været næsten lige så stor, når man ser det hen

over en årrække,” siger han.

SKABER DANSKE JOB

”Samtidig må man sige, at vi enten har været heldige med

timingen - eller også har vi bare været dygtige til at forhandle

med leverandørerne – i forhold til at få nogle gode priser. Vi

kan mærke, at både teknikleverandører og de håndværkere,

som skal hjælpe os, befinder sig i svære tider, hvor der er

hård konkurrence om opgaverne,” siger Kenneth Tønning

og fortsætter:

”Det er selvfølgelig synd for håndværkerne, at de er ramt

af lavkonjunktur, men for Vestforsyning og dermed for kunderne

må vi konstatere, at omstændighederne har givet os

en besparelse på flere millioner kroner. Så hvis vi kan få en

lav pris og samtidig skabe tiltrængt beskæftigelse for nogle

håndværkere, må man konstatere, at det er et rigtig godt

tidspunkt for alle parter at afvikle et så stort projekt.”

Alle installatøropgaver har været sendt i offentlig licitation

efter alle kunstens regler, hvor det billigste af de indkomne,

godkendte bud har vundet opgaven. Af praktiske hensyn er

forsyningsområdet delt ind i mindre geografiske områder,

hvor installatørerne har kunnet byde på arbejdet med at

skifte forbrugsmålere.

Enkelte områder får besøg af installatører med hjemadresse

i Holstebro Kommune, og de øvrige installatører har meldt

ud, at de forventer at supplere med vestjysk arbejdskraft for

at kunne løse opgaven.

De nye forbrugsmålere, som udgør cirka halvdelen af projektets

budget, er i øvrigt leveret af Aarhus-virksomheden

Kamstrup, så alt i alt bidrager fjernaflæsningen ganske godt

til samfundsøkonomien – selv om det kun er en positiv

sidegevinst.

Hvor og hvornår

• Nr. Felding og Idom har allerede fået fjernaflæste

målere. Det samme har enkelte områder

i Holstebro by, hvor arbejdet med udskiftning

af målere kommer til at løbe i hele projektperioden

frem til år 2014.

• Holstebro by er inddelt i fire hovedområder

• I Vinderup bliver målerne fjernaflæst i løbet af

2012.

• Hogager, Skave, Borbjerg og Hvam får nye

målere i 2013.

• Områder vest for Holstebro får de fleste forsyningsarter

leveret af andre end Vestforsyning.

Enkelte har dog en Vestforsyning-vandmåler,

men de vil i første omgang ikke blive fjernaflæst.

• Yderligere oplysninger kan findes på

www.vestforsyning.dk

De fik opgaven

• Arbejdet med udskiftning af målere har været

sendt i licitation. Enkelte opgaver gik til lokale

virksomheder, mens de øvrige i et vist omfang

har valgt at hyre lokal arbejdskraft til at hjælpe

med arbejdet.

• I Holstebro er opgaverne fordelt mellem Intego,

Eltel, plus El og Elcon/Agerkilde.

• I Vinderup, Hogager, Skave, Borbjerg og Hvam

er det Eltel, som skal løse opgaven.

• Alle håndværkere, som er hyret til at hjælpe

med udskiftning af forbrugsmålere, er udsendt

på vegne af Vestforsyning. Af hensyn til kundernes

tryghed har Vestforsyning forlangt, at alle

håndværkere med kundekontakt skal kunne

kommunikere på dansk, ligesom alle har fået

udstedt et ID-kort med Vestforsynings logo og

foto af den pågældende håndværker.

23


Vestjyder vil have en plads i

sOlEN

ET STIGENDE ANTAl pRIVATKUNDER EFTER-

SpøRGER RÅDGIVNING OM ETABlERING AF

SOlCEllEANlæG, OG MÅSKE ER DEN IDé

SlET IKKE SÅ TOSSET

Syv ud af ti henvendelser fra private boligejere til Vestforsynings

energirådgivere har i den senere tid handlet om

solceller. Det skyldes formentlig især en ændring i skattelovgivningen,

samt muligheden for nettoafregning af solcellestrøm,

som gør det økonomisk attraktivt for privatkunder.

Og samtidig har leverandører og installatører skruet op for

markedsføringen af solenergianlæg, som i dag kan anskaffes

for ca. 150-160.000 kr. inkl. installation.

Og det er måske slet ikke så tosset at sætte solceller

taget, fortæller afdelingsleder for Vestforsynings energi- og

miljørådgivning, lars Chr. Kongerslev:

”Set over en lang horisont kan det godt betale sig. Der er

en del faktorer, som man skal regne ind, men i runde tal, så

vil anlægget kunne være tilbagebetalt i løbet af 13-15 år, og

det skal ses i forhold til, at solcellepanelerne ofte har en

garanteret levetid på 25 år.”

Det er da også først og fremmest økonomien, som kunderne

er optaget af, når de beder om gode, gratis råd fra Vestforsynings

energirådgivere.

”Der er ikke så mange spørgsmål om teknik. Det virker, som

om kunderne har sat sig ind i sagerne og har forstået det

grundlæggende, typisk fordi de har fået noget materiale fra

leverandører eller installatører. Og tilbage er så spørgsmålet,

om det så vil være rentabelt,” beretter lars Chr. Kongerslev.

IKKE HElT ENKElT

Desværre er det spørgsmål ikke helt enkelt at svare ja eller nej på.

”Vi kan først og fremmest fortælle kunderne, hvordan det

24

praktisk foregår i forhold til elmåleren og afregningen af den

strøm, der bliver produceret. Vi er hverken investeringsrådgivere

eller skatteeksperter, men det ser heldigvis ud til, at

banker og revisorer også begynder at interessere sig for

området. Den slags er de meget bedre til," siger han.

Der er dog et par forhold, man selv kan undersøge.

”Det vigtigste er, at man skal kende sit elforbrug. private

solcelleanlæg må have en installeret effekt på op til 6 kWp

pr. bolig. Det svarer til en årlig elproduktion på ca. 5.000

kilowatt-timer (kWh). Men hvis man har et mindre elforbrug,

bør man ikke over-investere i et stort anlæg, for afregningen

foregår som nettoafregning. Det vil sige, at produktion og

forbrug bliver gjort op én gang om året. Solenergianlægget

sparer forbrugeren for ca. 2 kroner pr. kWh, som man ellers

skulle have købt hos sit energiselskab. Men hvis man producerer

mere, end man selv bruger, så får man kun 60 øre pr.

kWh. Derfor kan det bedst betale sig at have et anlæg, der

producerer til eget forbrug,” forklarer lars Chr. Kongerslev.

ER TAGET EGNET?

Derudover skal man også finde ud af, om ejendommen overhovedet

er egnet til solenergi.

”Man skal have vurderet, om taget egner sig til montage

af solpaneler. Og der skal naturligvis helst ikke være høje

bygninger eller træer lige ved siden af, som skygger. Og så

er det ikke helt lige meget, hvordan husets tag vender i forhold

til at optimere produktionen. Der kan også være nogle

rent æstetiske forhold at tage hensyn, når man begynder at

montere panelerne på taget,” siger energirådgiveren, som

anbefaler, at man får en fagmand, f.eks. en installatør, til at

hjælpe med at vurdere, om det er praktisk muligt.

Som i så mange andre forhold i livet kan der også være en

tæt sammenhæng mellem pris og kvalitet.


”Det er meget vigtigt at se på garantiperioden for solpanelerne.

De gode af dem, som også er lidt dyrere, har

en garanteret levetid på op til 25 år. Man skal i hvert fald

være helt sikker på, at de mindst kan holde i hele tilbagebetalingstiden.

Og så skal man huske på, at der er en

vigtig komponent, den såkaldte vekselretter (på engelsk

inverter), som ændrer jævnstrøm fra solpanelerne til den

vekselstrøm, vi får ud af stikkontakten. Vekselretteren vil

efter al sandsynlighed skulle udskiftes efter ca. 12

år, så det skal man huske at afsætte penge til

i sit budget,” siger lars Chr. Kongerslev.

FÅ STYR pÅ SKATTEN

Når solceller kan blive en god investering,

er det ikke mindst skattereglerne,

som hjælper. Og det kan

altså godt give lidt hovedbrud.

”Det, der kan gøre det kompliceret,

er, hvis man vælger at benytte en virksomhedsskatteordning,

hvor man reelt

etablerer sit eget mini-forsyningsselskab. Det

kan give nogle attraktive afskrivningsmuligheder, men

skattemæssigt er det forståeligt nok også mere kompliceret.

Det her område er forholdsvis nyt for alle, også for medarbejderne

i SKAT, men informationen bliver hele tiden bedre.

Jeg vil dog klart anbefale, at man under alle omstændigheder

får økonomisk rådgivning i banken og/eller hos en revisor,

Det vigtigste er,

at man skal kende

sit elforbrug...

FaKTa: Er et solcelleanlæg rentabelt?

inden man investerer i solenergi,” understreger

lars Chr. Kongerslev.

Og så skal man i øvrigt også huske, at Vestforsyning giver

et lille økonomisk tilskud, når man etablerer solcelleanlæg.

Opstiller man f.eks. 40 kvadratmeter solpaneler, giver det et

tilskud på knap 2.000 kroner. Det er jo også værd at tage med!

År Sparet el Vedligehold/ adm. Rente Skatteeffekt I alt Investeret beløb

0 -160.000

1 12.000 -750 -8.000 16.706 19.956 -140.045

2 12.239 -750 -7.002 12.643 17.129 -122.915

3 12.482 -750 -6.146 9.558 15.144 -107.772

4 12.730 -750 -5.389 7.203 13.794 -93.977

5 12.983 -750 -4.699 5.393 12.927 -81.050

6 13.241 -750 -4.053 3.990 12.428 -68.622

7 13.504 -750 -3.431 2.889 12.211 -56.410

8 13.772 -750 -2.821 2.011 12.212 -44.198

9 14.046 -750 -2.210 1.297 12.383 -31.814

10 14.325 -750 -1.591 4.038 16.022 -15.792

11 14.610 -750 -790 -275 12.795 -2.996

12-30 339.933 -14.250 -150 -9.940 315.593 312.597

485,.865 -22.500 -46.280 55.511

Nutidsværdi 187.424

Eksemplet viser, at familien efter ca. 11 år har tjent investeringen i solcelleanlægget hjem, og afkastet i år 12-30 er derefter rent overkud.

Over 30 år har familien tjent 312.597 kr., efter det oprindelige lån er tilbagebetalt.Ved en inflation på 2% svarer 312.597 kr til 187,424 kr.

i nutidsværdi. Kilde: Statsaut. Revisor Krøyer Pedersen A/S.

25


NY FORBRUGERWEB GIVER VESTFORSYNINGS

KUNDER BEDRE OVERBlIK OVER FORBRUGET

OG DERMED OGSÅ øKONOMIEN

Her i efteråret er teknikerne ved at afvikle de sidste tests,

inden Vestforsyning lancerer sit nye selvbetjeningsunivers på

www.vestforsyning.dk. De nye muligheder skal efter planen

være klar til brug, når du sidder og læser dette blad.

Kundecenterchef Kenneth Tønning glæder sig meget til at stille

de nye selvbetjeningsmuligheder til rådighed for kunderne.

”I forsyningsbranchen og blandt it-folk har vi længe været

gode til at tale om kilowatt-timer, men for kunderne bliver

det først rigtig værdifuldt, når vi kan hjælpe med at omregne

forbruget til noget, alle kan forholde sig til: Kroner og øre,”

siger han.

I det nye selvbetjeningsunivers klikker man blot på ”forbrugsoversigt”.

Så kommer en oversigt frem på skærmen

over husstandens forbrug. Det mest interessante er, at der

i bunden af skærmen er en status på, hvordan man ligger i

forhold til acontobetalingen.

”Systemet foretager en fremskrivning, hvor vi kan fortælle

kunden helt konkret: ’Hvis du fortsætter dit nuværende

forbrugsmønster resten af året, så får du en efterregning

på så-og-så-mange kroner og øre’, eller måske kan man

forvente at få penge tilbage. Og det smarte er, at prognosen

tager udgangspunkt i forskellige modeller afhængig af de

forskellige forsyningsarter. For eksempel har man jo et ret

uens forbrug af fjernvarme hen over året,” forklarer

Kenneth Tønning.

De kunder, som allerede nu har fået installeret

fjernaflæste målere, vil få yderligere muligheder

på Vestforsynings hjemmeside.

”Fjernaflæste målere registrerer forbruget én

gang i timen døgnet rundt, så man kan faktisk

få ret detaljerede oplysninger om sit forbrug.

Det kan være en rigtig god indgangsvinkel til at se

26

Bedre styr på

budgettet

på, hvordan man kan spare på sit forbrug gennem adfærdsændringer,

for eksempel ved at skrue ned for radiatoren om

natten,” siger kundecenterchefen.

Har man været vant til at føre manuel kontrol med sit forbrug,

kan man stadig få glæde af selvbetjening på nettet.

Som noget nyt kan man skrotte sin gamle papir-kontrolbog

og i stedet føre tallene direkte ind i systemet og senere se

oversigten. Systemet har også en oversigt over betalinger,

som man kender det fra sin netbank. Og der er mulighed

for at få sendt kvittering for måleraflæsninger på e-mail eller

printe dem ud.

For at få adgang til selvbetjening, skal man bruge sit kundenummer

og nummeret på en af husstandens forbrugsmålere.

Oplysningerne står på regningerne. Senere vil det også blive

muligt at få adgang ved hjælp af NemID.

vestforsyning.dk

skal jeg selv aflæse?

De første forbrugere er allerede blevet udstyret

med fjernaflæste målere. Men selv om du måske

har fået nye forbrugsmålere, kan du stadig modtage

postkortet med besked om manuel aflæsning,

præcis lige som du gjorde sidste år. Det skyldes, at

der kan gå lidt tid, inden netværket i dit nabolag er

klar til at levere data til Vestforsyning.

Den enkle regel er: Hvis du modtager et postkort

med besked om, at du skal aflæse dine

målere og selv indberette aflæsningen, så

er det lige præcis dét, du skal gøre.

Hvis du har fået nye forbrugsmålere

og ikke har modtaget et postkort

med besked om aflæsning,

er det, fordi dine målere selv

afleverer data til Vestforsyning.

Det vil du også få besked om,

hvis du logger på selvbetjening på

www.vestforsyning.dk og klikker

på ”Aflæsning”.


Trådene bliver taget ned

DEN lUFTBÅRNE ElFORSYNING ER VED AT

VæRE FORTID I HOlSTEBRO BY

Her i efteråret får nogle af villavejene langs Thorsvej i Holstebro

ny gadebelysning. Det betyder samtidig, at elledningerne

i kvarteret bliver taget ned fra lygtepælene og erstattet af

elkabler, som bliver gravet ned i jorden.

Faktisk er det et af de sidste steder i Holstebro by, hvor der

har været luftbåren elforsyning, og selv om det ser idyllisk

ud, når fuglene sidder på række på trådene, så er der god

fornuft i at tage trådene ned. Det forklarer afdelingsleder i

Vestforsyning Belysning, Helle Søkilde:

”Det handler især om forsyningssikkerhed, som er meget

højt prioriteret hos Vestforsyning. Flere af mine kolleger,

som har været her i mange år, kan huske, hvordan man

tidligere brugte rigtig mange ressourcer på at køre ud for

at tilse og reparere trådene. De er mere udsat for fejl, det

er besværligt at komme til sikringerne, og det kan samtidig

være meget farligt, hvis en elledning falder ned, for eksempel

hvis en lygtepæl vælter.”

Selv om trådene i skrivende stund er ved at blive taget ned

på ægirsvej og Vølundsvej, vil man dog stadig kunne se tråde i

nogle af Holstebros lygtepæle. For selv om byens elforsyning

nu er ved at være gravet ned, så er der stadig områder, hvor

strømmen til gadebelysningen fortsat er luftbåren.

”Det er ikke noget, vi sådan lige farer ud og skifter for enhver

pris, men det kommer stille og roligt hen ad vejen. Generelt

er vedligeholdelse som en snebold, man ruller foran sig: Jo

længere tid, du ruller, jo større bliver snebolden. Sådan er

det også med gadebelysning, for når armaturer og master

bliver meget gamle, kan det blive dyrt at holde dem vedlige,”

siger Helle Søkilde.

Vestforsyning skifter årligt cirka 500 armaturer og 250 master.

på ægirsvej og Vølundsvej var armaturerne og masterne

meget gamle, så de har fortjent at blive afløst. Og beboerne

vil helt sikkert lægge mærke til ændringen.

”De nye armaturer giver et markant bedre lys, som også er

fuldt koncentreret ned mod vejbanen. Nogle af de gamle

armaturer kan desværre godt sprede lyset lidt ud til siderne

eller sågar opad, hvor det ikke gør så meget gavn. Samtidig

har vi i dag ret præcise beregningsmodeller for gadebelysning,

så vi undgår de mørke pletter i gadebilledet. Derfor vil

man typisk også opleve, at der er flere master end tidligere,

når vi er færdige med at modernisere et ældre område,”

fortæller Helle Søkilde.

Beboerne behøver i øvrigt ikke være bange for at stikke

spaden i jorden, når der skal sættes kartofler, selv om elledningerne

er kommet i jorden.

”Nej, slet ikke. De nye elledninger bliver gravet ned i 70

centimeters dybde – vel at mærke på offentligt areal - så man

kan roligt grave i haven,” forsikrer Helle Søkilde.

27


Flere får varmen med

fjernvarme

VESTFORSYNING UDVIDER SIT DæKNINGS-

OMRÅDE OG SKAl NU FORSYNE Bl.A. SYGE-

HUSET MED FJERNVARME

For første gang siden 1994 er der gennemført en større

kampagne for udbredelse af fjernvarme i Holstebro Kommune.

Tidligere handlede det i høj grad om at få byttet den

individuelle opvarmning, f.eks. oliefyr, ud med fjernvarme,

men denne gang handler det om at flytte kunder fra naturgas

til fjernvarme.

Som led i en langsigtet strategi for Vestforsyning Varme har

udvalgte områder, der hidtil er blevet forsynet med naturgas,

et et godt tilbud fra Vestforsyning om at konvertere til

fjernvarme. Det er bl.a. gennemført i området med virksomheder

og boliger på Gartnerivej i Holstebro, på Halgård Skole

i Tvis og så et særligt projekt omkring Regionshospitalet i

Holstebro.

Vestforsynings varmechef, Erik Andersen, er tilfreds med de

foreløbige resultater.

”Vi er blevet taget særdeles godt imod. Ud af potentialet i

de tre områder, vil 95 procent af varmebehovet fremover

være dækket af fjernvarme,” konstaterer han.

NY STORKUNDE

Aftalen om fjernvarme til sygehuset er i skrivende stund i

en høringsfase, men det ligger fast, at der er givet håndslag

mellem Region Midtjylland og Vestforsyning om, at sygehuset

fremover skal have fjernvarme i rørene.

Hidtil har sygehuset ellers drevet sin egen kedelcentral. Det

har været praktisk, fordi man brugte damp til sterilisering af

instrumenter, og fordi det store køkken brugte damp. Men

sådan er det ikke længere, og dampkedlen er ikke den mest

energieffektive måde at producere varme, så en omlægning

var under alle omstændigheder på vej.

28

Vestforsyning kommer til at forsyne i alt 65.000 etage-kvadratmeter

på sygehuset. Det svarer til varmebehovet i cirka

700 parcelhuse. Oveni kommer varmeleverancer til Halgård

Skole i Tvis og de nye kunder på Gartnerivej, så det vil kunne

mærkes på Vestforsyning Varmes omsætning.

GODT FOR AllE KUNDER

De nye kunder bør få en varm modtagelse af de gamle

kunder. For alle vil få gavn af det.

”Det vil få en positiv indvirkning på driften – populært sagt

stordriftsfordele – når vi får en større andel af varmebehovet

konverteret til fjernvarme. Vi kan også få en bedre udnyttelse

af varmeproduktionen på Måbjergværket i sommerhalvåret,

hvor der hidtil har været en vis spildvarme, der eret tabt,”

forklarer varmechef Erik Andersen.

Højere volumen på fjernvarmeproduktionen kan også give

et bedre økonomisk grundlag for indsatsen for at erstatte

fossile brændsler med vedvarende energiformer. Det er rigtig

godt for klimaet, og med en årlig CO 2 -reduktion på mere

end 1500 tons er de tre fjernvarmeprojekter da også et

stort hak i skæftet på Holstebro Kommunes klimastrategi.

NATURGASSEN SlIppER Op

Hele indsatsen bunder i strategiske beslutninger fra Vestforsynings

bestyrelse. Her gav man grønt lys til en markedsføring

af fjernvarmen, efter at daværende klima- og energiminister

Connie Hedegaard skrev til kommunerne og opfordrede

dem til at gøre en indsats for at udbrede fjernvarme, blandt

andet fordi Danmarks naturgasressourcer slipper op inden

for overskuelig fremtid. Og naturligvis også fordi naturgas

er et fossilt brændsel, selv om CO 2 -regnskabet trods alt er

bedre end kul og olie.

Varmeforsyningen er et område, der er gennemreguleret af

love og bekendtgørelser, så det er ikke bare sådan lige at give

et tilbud til nye kunder. For at få lov til at udvide fjernvarmedækningen,

skal Vestforsyning udarbejde et projektforslag,

som skal sendes i offentlig høring. Den proces tager i snit fire

måneder, hvor man blandt andet skal vurdere, om tilbuddet

hænger sammen.


”projektforslaget bliver vurderet på tre kriterier: Det skal

være forsvarligt både i forhold til samfundsøkonomien, selskabsøkonomien

og forbrugerøkonomien. Det betyder bl.a.,

at hverken Vestforsyning eller ’fru Jensen’ må tabe penge på,

at vi får nye kunder. Og det gør vi heller ikke. Der bliver et

lille provenu, så vi får alle sammen glæde af det,” forsikrer

Erik Andersen.

FJERNVARME GIVER JOB

I området ved Gartnerivej har Vestforsyning efter en licitation

indgået aftale med OlS A/S Entreprenør fra lemvig,

som skal udføre gravearbejdet. Det begyndte i november, og

så krydser alle fingre for en mild vinter, så flest muligt kan

nå at få fjernvarme, inden frosten sætter ind. Oven i gravearbejdet

vil der blive nogle opgaver til vvs-installatører, når

fjernvarmen skal tilsluttes.

MERE FJERNVARME – MINDRE CO 2

Klimaet bliver den helt store vinder, når Vestforsyning er

færdig med de tre fjernvarmeprojekter på hhv. sygehuset,

Halgård Skole og Gartnerivej. Tilsammen betyder konverteringen

en årlig reduktion i CO 2 -udledning på 1.538,4 tons.

Sygehuset, som hidtil har haft sin egen kedelcentral baseret

på naturgas, har alene et varmebehov svarende til ca. 700

parcelhuse.

Når der alligevel skal graves i området, benytter vandforsyningen

lejligheden til at få foretaget en tiltrængt udskiftning

af vandledninger i nærheden. Det mindsker generne for beboerne,

når der kun skal graves én gang.

Myndighedsbehandlingen for sygehusprojektet er ikke afsluttet

endnu, medens fjernvarmeforsyningen af Halgård Skole

er sket.

Næste skridt bliver udsendelse af tilbud til virksomhederne i

området omkring Bülowsvej i det sydlige Holstebro. Her kan

man, hvis alt går godt, begynde at grave fjernvarmeledninger

ned til foråret.

projekterne er et led i strategiplanen for Vestforsyning Varme.

Den kan man læse på www.vestforsyning.dk ved at klikke på

”Varme” i menuen.

De nye fjernvarmekunder vil give en mere effektiv udnyttelse

af ressourcerne på Måbjergværket, hvor der i sommerhalvåret

normalt er en lille overproduktion af varme, som hidtil

er lukket ud til fuglene.

Konverteringen til fjernvarme vil desuden give beskæftigelse

til de lokale vvs-installatører.


BEsKyt dig Mod

frostsprængning

30

ANSVARET FOR AT UNDGÅ FROSTSKADER OG EFTERFølGENDE VAND-

SpIlD lIGGER HOS KUNDERNE, SÅ FOREBYGGElSE KAN SpARE MANGE

pENGE

Vestforsyning Vand har opsat cirka 17.000 vandmålere ude hos kunderne, og desværre sidder

nogle af vandmålerne lidt udsat i vinterhalvåret, for eksempel i sommerhusområder eller i

uopvarmede udhuse eller garager. Det kan give en grim overraskelse, når frost bliver afløst

af tøvejr, fortæller afdelingsleder i Intern Service, Erik Sandal. Han har et rigtig godt råd til

kunderne:

”Det er nu her, inden frosten sætter ind, at man skal ud at kigge til sin vandmåler. Find ud af,

hvor den er – og hvis den er placeret udsat, skal man have sikret den. For hvis det ikke er

gjort godt nok, risikerer man, at vandinstallationerne fryser, og så fosser vandet ud, når det

bliver tøvejr igen,” fortæller han.

Og det kan blive en dyr fornøjelse, for det fremgår tydeligt af vandregulativet, at kunderne

selv hæfter for vandspild som følge af frostskader.

”Det kan blive en stor udgift, for ud over vandspildet vil det være nødvendigt at skifte vandmåleren,

ligesom installationerne kan være ødelagt, og man kan have fået en vandskade”,

forklarer Erik Sandal.

pAS pÅ I VINTERFERIEN

Han tilføjer, at frostsprængninger ikke kun rammer sommerhuse.

”Det kan også ramme et parcelhus eller en virksomhed. Det går som regel okay, så længe

huset er beboet, og installationerne løbende bliver tilført lidt varme ved, at man bruger af

vandet. Men hvis man så tager på en uges vinterferie, vil nogle desværre opleve, at vandet er

frosset, når de kommer hjem igen,” fortæller Erik Sandal.

Han understreger, at det ikke ligefrem er raketvidenskab at frostsikre måleren, hvis den sidder

udsat for eksempel i udhus eller målerbrønd.

”Et lille stykke flamingo på det rigtige sted kan gøre underværker, så man skal ikke gøre det

sværere, end det er. Og har man ikke andet isoleringsmateriale, er en gammel trøje bedre

end ingenting,” lyder det fra Erik Sandal.

Vestforsyning har skrevet direkte til udvalgte kunder, hvor man med sikkerhed ved, at det er

en god ide at tjekke frostsikringen. Men alle andre kan også have glæde af at kigge til vandinstallationerne,

inden Kong Vinter ankommer.

Der er hjælp at hente i pjecen ”Undgå frostsprængninger”. Den kan hentes i kundecentret

eller læses online på Vestforsynings hjemmeside www.vestforsyning.dk. Klik på ”publikationer

for at finde pjecen.


sådan aflæser du!

er tiden inde til den årlige selvaflæsning, og du vil i begyndelsen af december modtage et aflæsningskort fra os

Morten Mallesen

Mallemortensens vej 8

7500 Holstebro

SÅDAN GøR DU

Via nettet:

Gå ind på www.vestforsyning.dk og vælg ”Årsaflæsning”.

Via tast-selv-telefonen:

Ring på telefon 80 81 10 81 og følg anvisningen.

Her står din kode, som du skal bruge,

hvis du afleverer dine aflæsninger via telefonen

Via posten:

Indsend aflæsningskortet til Vestforsyning – HUSK frimærke.

Her står dit kundenummer, som du skal bruge,

når du afleverer dine aflæsninger via nettet eller telefonen

123456

kopi kopi ko

Her skrives det aflæste tal

Aflæs dine målere og aflever dine aflæsningsoplysninger senest den 15. december.

Bemærk:

Er der påført komma (,) på dit aflæsningskort, skal du også

indberette de efterfølgende decimaler.

Er der fjernvarmemåler på dit aflæsningskort, skal du foretage

tre aflæsninger på samme måler:

Kilowatttimer (kWh)

Kubikmeter (m 3 ) – husk alle tal inkl. de to decimaler

Timer (h)

Er du i tvivl om, hvorledes du aflæser dine målere, er du velkommen

til at kontakte vores kundeservice på tlf. 96127460.

Vind gavecheck på 500 kr.

– via indberetning på nettet eller telefonen

Indberetter du dine aflæsninger via vores hjemmeside eller vores tast-selvtelefon,

deltager du i konkurrencen om 10 gavechecks á 500 kr. Betingelsen

for at deltage er, at vi modtager din aflæsning senest 15. december 2011.

Husstande med fjernaflæste målere deltager automatisk i konkurrencen.

31


Det kan gøres

nemmere

Vi giVer tilskuD

til energi-

forbeDringer

Gælder alle husstande i Holstebro Kommune

med et årligt forbrug under 100.000 kWh.

Læs mere på www.vestforsyning.dk

More magazines by this user
Similar magazines