Norsk skovkat

samples.pubhub.dk

Norsk skovkat

ISBN 978-87-7857-631-6

ISBN 87-7857-631-8

9 788778 576316

Den Norske Skovkat har i de senere år opnået stor popularitet pga. sit livsglade

temperament, sin størrelse og dejligt robuste udseende.

Læs om kattens spændende historie i de kolde, forblæste norske fjelde.

Men få også en masse praktiske tips om hvordan du får en endnu bedre hverdag

med din skovkat.

Bogen er skrevet af en erfaren opdrætter af Norsk Skovkat.

I samme serie udkommer bl.a. British Shorthair, Hellig Birma, Maine Coon.

Felis Danica • Norsk Skovkat Atelier

Felis Danica

Norsk Skovkat

Racekatte i Danmark


Felis Danica

Norsk skovkat

Atelier


© 2003 For la get Ate li er,

Udgivet som e-bog 2013

ISBN 87-7857-631-6

Bogen er forfattet af Norsk Skovkattering, Danmark

En stor tak til Norsk Skovkattering, Danmarks medlemmer

som har bidraget med billeder til bogen.

Hjemmesideadresse www.norskskovkat.dk

BOGEN MÅ IKKE KOPIERES


INDHOLD

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Skovkattens rødder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Før du køber skovkat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Skovkattens adfærd og personlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Skovkattens omgængelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Skovkattens udseende og farver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Fra killing til voksen kat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Når skovkatten stifter familie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Opdragelse af en skovkat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Aktivering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Skovkattens pasning og pleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

På udstilling med en skovkat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

Klubben for skovkatteejere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Fup og fakta om skovkatten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

Skovkattens fætre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53

Felis Danica, FIFe, Racekatteklubber og Specialklubber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

Henvisninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58


6

Mange er faldet for den store robuste kat

med den flotte pels.

En skovkat giver mange sjove og skønne

oplevelser til sin familie.

INDLEDNING

At den Norske Skovkat, siden sit indtog i

Danmark midt i 70’erne, har opnået en

utrolig popularitet er ingen tilfældighed.

Den har erobret utrolig mange hjem og

hjerter med sit livsglade og deltagende temperament,

sin størrelse og sit dejlige robuste

udseende. Populariteten genspejler sig

blandt andet i antallet af registrerede katte

under Felis Danica. Her er skovkatten i antal

en af de mest avlede racer.

Med denne bog vil vi forsøge at give en

beskrivelse af den Norske Skovkat. Vi vil

fortælle historien om, hvordan den er blevet

til den kat vi kender i dag, og hvilke overvejelser

du bør gøre dig, hvis du tænker på at

anskaffe en Norsk Skovkat. Har skovkatten

allerede indtaget dit hjem, håber vi, at bogen

kan give dig nogle sjove fakta om katten og

tip til, hvordan du får det endnu bedre sammen

med din eller dine skovkatte.


SKOVKATTENS RØDDER

Højt oppe i de norske fjelde blæser der

en kold vind, som går gennem marv og

ben. Støvregnen gør samtidig alting vådt,

koldt og klamt. Bag et stort fjeldstykke, der

giver en lille smule læ for den kolde regn,

ligger en stor sammenrullet pelsklump.

Støvregnen samler sig efterhånden til dråber

på den vandskyende pels, og når dråberne

bliver store nok, løber regnen roligt hen over

pelsen og forsvinder ned i det fugtige underlag.

Klumpen rejser sig, og det viser sig at

være en stor flot Norsk Skovkattehan. Han

strækker benene, krummer ryggen og skutter

sig lidt i det kolde og våde vejr. Maven

knurrer allerede, men foran ham ligger nogle

timers koncentreret jagt, inden den værste

sult er stillet. Måske er han heldig at få

kløerne i en mus eller et uopmærksomt

egern, ellers må han til elven og forsøge at

fange en laks i det kolde vand.

Det kunne være indledningen til et

spændende eventyr, men det var sådan den

Norske Skovkats verden for blot et halvt

århundrede siden så ud. Skovkatten er i

modsætning til nogle af de øvrige katteracer

samt de fleste hunderacer, ikke skabt ved

hjælp af menneskets målrettede avl, men

udelukkende ved hjælp af naturens hårde og

til tider ubarmhjertige udvælgelse, hvor kun

de stærkeste individer overlever.

Naturens hårde udvælgelse har været

med til at give den Norske Skovkat sine

karakteristika. Skovkatten har nemlig fået

høje tykke ben, så den kan færdes i et snedækket

landskab, lange hår mellem tæerne

(kaldet snesko) så den undgår at sneen

klumper sammen mellem tæerne og at få

forfrysninger i trædepuderne. En kraftig

vandskyende pels på kroppen, som giver

perfekt beskyttelse mod kulde og regn er

også vigtig for en naturkat. Endelig har den

fået den lange buskede hale der, når katten

ruller sig sammen for at sove, holdes tæt til

kroppen og ansigtet, og dermed giver katten

mulighed for at holde varmen selv i et

meget koldt klima.

Skovkatten er skabt af naturen til at kunne

klare sig i et koldt klima.

Skovkattens vinterpels giver god beskyttelse

mod kulde og sne.

7


En af de første skovkatte i Danmark med

flotte lange snesko.

8

I familie med vildkatten?

Nogle mennesker mener, at den Norske

Skovkat er beslægtet med den europæiske

vildkat. Grunden til at de mener det er, at

den ikke kun i udseende men også på nogle

punkter adfærdsmæssigt ligner vildkatten.

F.eks. har normale tamkatte fem såkaldte

nakkestriber i sit pelsmønster, mens vildkatten

kun har fire. Den Norske Skovkat ses

både med fire og med fem nakkestriber i

mønstret. Det samme gør sig gældende med

poteaftrykket. Hvor tamkatten har næsten

cirkelrunde poteaftryk, har vildkatten mere

aflange aftryk. Også her kan man hos skovkatten

finde katte med aflange poteaftryk,

mens andre skovkatte har runde aftryk.

Endelig kunne skovkattens toiletvaner tyde

på, at den er nært beslægtet med vildkatten.

Nogle skovkatte er nemlig lige som deres

fætter vildkatten, ikke særlig flinke til at

dække deres afføring til efter at de har

besørget, medens tamkatten tildækker sine

efterladenskaber endog særdeles grundigt.

Om dette har noget på sig, eller blot er et

udtryk for at skovkattefolkene ønsker en

kat, som er så tæt på naturen som muligt, får

vi nok aldrig svar på, men der er ingen tvivl

om, at skovkatten er en naturskabt race,

som udmærket kan klare sig selv, men som

sikkert af bekvemmelighedsmæssige årsager

har indvilget i at leve sammen med os mennesker.

Skibskat og rottefanger

Inden ideen om katteudstillinger og katteracer

var født, gjorde rotteplagen, at menneskene

tog skovkatten til sig. Det var en stor

kat, der kunne dræbe en rotte med et enkelt

slag og en kat med så stor en selvtillid, at den

turde gøre det. Imidlertid herskede der den

udbredte misforståelse, som man stadig kan

støde på den dag i dag, at en sulten kat fanger

flest mus og rotter, og man undlod derfor

at fodre kattene. Det betød, at kun de

største, de stærkeste og dem med den største

selvtillid overlevede, mens de andre bukkede

under af sult. I 1800-tallet stak skovkatten til

søs. Skibene der bl.a. sejlede til Amerika, var

meget hårdt plaget af rotter. Kaptajnerne

blev derfor pålagt at sørge for, at der altid

var flere effektive skibskatte om bord. Disse

katte skulle være så store, stærke og modige

som overhovedet muligt. Derfor blev skovkatten

en meget eftertragtet skibskat. Især de

røde, mente man, var meget aggressive og

derfor gode til at bekæmpe de mindst lige så

aggressive rotter. Når skibene nåede USA

rømmede nogle af søfolkene, og det samme

gjorde en del af skibskattene. Derfor mener

nogle, at det er rømmede Norske Skovkatte,

der har været med til at skabe Maine Coon

katten i Amerika. Det kan også være derfor,

at Maine Coonen ind imellem omtales som

den Amerikanske Skovkat. Der er dog helt

klart tale om to forskellige racer, og Maine

Coonen kan du finde beskrevet i en anden

bog i denne serie om racekatte.

En flot rød skovkat


Skovkattens historie

I 1900-tallet begyndte imidlertid især kvinderne

fra det bedre borgerskab, at interessere

sig for racekatte. I 1934 afholdt nordmændene

en katteudstilling, hvor en erfaren

dommer fra Tyskland dømte. Han var vist

nok ikke videre imponeret over de udstillede

angorakatte og perserkatte, men var derimod

meget imponeret over den Norske

Skovkat, som han mødte uden for udstillingslokalet.

Han opfordrede nordmændene

til at gøre noget ved denne særlige kat og få

den godkendt som racekat.

Herefter startede et stort arbejde med

besøg på de norske ødegårde for at finde

typiske Norske Skovkatte. Under et af disse

besøg kom de til familien Nylund. Her var

der for nylig født et kuld skovkattekillinger,

som var fine i typen. Der var specielt én som

skilte sig ud, en sortmakreltabby/hvid hankat

som hed Truls. Den første standard for

Norske Skovkatte blev skrevet med ham

som model.

Nu er det ikke bare lige sådan at få en kat

godkendt som en ny katterace, så først i

1976 lykkedes det at få skovkatten godkendt

i den internationale organisation FIFé. Billeder

af Truls blev medbragt på FIFés generalforsamling

i Paris i 1976 af den norske delegation,

og alle var meget imponeret over

den store flotte hankat. I første omgang blev

den Norske Skovkat godkendt uden såkaldt

certifikatstatus. Denne kom dog allerede

året efter. Fra 1977 har skovkatten været

udstillet på lige fod med alle andre godkendte

katteracer, og har kunnet kæmpe om

certifikater og andre kåringer.

Skovkatten kommer til Danmark

Den første skovkat i Danmark der blev godkendt

på en dansk udstilling havde det

imponerende navn Norwegian Woods April

Dream, i daglig tale dog kaldet Sidser. Vibeke

Poulsen fortæller, at hun fik Sidser på følgende

måde: "Engang i foråret 1975 var vi

en tur i Legoland og skulle der mødes med

vores farmor. Hun var bosiddende i Norge,

underviste i musik og havde arrangeret en

tur til Legoland med sit børnekor. Min

mand, vores 2 drenge og jeg sad på første

"parket" og skulle høre på – og da koret

stemte i med "Alley Cat" af Bent Fabricius-

Bjerre, kom der en norsk jente, Oddny ned

til os på første række og overrakte os den

yndigste lille hunkilling.

Det var Sidser".

Vibeke Poulsen med stamnavnet Dovregubben

der importerede hende er en af pionererne

i Danmark sammen med Dortemarie

Kaplers med stamnavnet Guldfakse. Der

opdrættes i øjeblikket ikke skovkatte under

disse 2 stamnavne.

Skovkatten blev meget hurtigt populær i

Danmark, og der blev importeret mange

katte, de mest kendte af disse er 3 hanner,

der var næsten lige gamle. De hed IC Røde

Peer, GIC & EP Torvmyra’s Grand Soltario

og EC Colosseums Gustav Graah, DM.

Kattene lever ikke mere, men har haft

stor indflydelse på de skovkatte vi har i dag.

Pan’s Truls. Foto: Tom B Jensen.

9


10

En stor robust hankat er klatret til tops på

taget af et vikingehus.

FØR DU KØBER SKOVKAT

Den Norske Skovkat er en af de største

katteracer. Ud over at være en stor kat,

er det samtidig en meget robust og muskuløs

kat. Denne robusthed og disse muskler

er skovkatten helt overbevist om, at den har

fået, fordi de skal bruges til noget. Derfor vil

katten blive meget glad for et kradsetræ

eller klatremiljø, så den har mulighed for at

løbe, springe, lege og ikke mindst klatre.

Ligesom alle andre pelsklædte dyr, fælder

skovkatten også, men med en ugentlig soignering

kan du undgå en del løse kattehår i

møblerne. Skovkattens størrelse gør at den

kan virke lidt klodset og ikke så elegant som

de orientalske racer.

Højt aktivitetsniveau

Aktivitetsniveauet for en skovkat ligger lige

som størrelsen også i den høje ende af skalaen.

Specielt killingerne vil gerne have at der

skal ske noget og er selv meget opfindsomme,

når det gælder om at finde på sjove lege.

Du må derfor ikke forvente, at din killing

roligt ligger spindende på skødet af dig, hver

gang du sætter dig i sofaen, men behøver

den en lille lur er det et godt sted at ligge.

Hvis du har set to katte ligge mageligt med

et veltilfreds smil på læben, pote i pote, eller

set to katte tumle glade rundt på gulvet, vil

du ikke være i tvivl om, hvor meget glæde

katte kan have af hinanden. Specielt unge

katte men også en del ældre katte har meget

stor glæde af en artsfælle, som de kan lege

med, og i det hele taget dele tilværelsen med.

Skovkatten er god til at finde på sjove lege

– syntes den selv.

More magazines by this user
Similar magazines