Videnskabsteori og pædagogiske grundsyn
Videnskabsteori og pædagogiske grundsyn
Videnskabsteori og pædagogiske grundsyn
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
© Maria-Christina Secher Schmidt<br />
• Ontol<strong>og</strong>i er læren om verdens beskaffenhed,<br />
• mens epistemol<strong>og</strong>i er benævnelsen for læren om<br />
vores erkendelse, dens natur <strong>og</strong> grænser.<br />
De forskellige antagelser om verdens beskaffenhed<br />
kommer til at øve indflydelse på den måde vi<br />
producerer viden, <strong>og</strong>så selvom vi ikke er os det<br />
bevidst
• For at få indsigt i hvilke konsekvenser det har for<br />
vores dagligdag <strong>og</strong> arbejde, at vi tænker <strong>og</strong><br />
handler som vi gør<br />
• For at skærpe blikket for hvilke alternativer der<br />
er.<br />
© Maria-Christina Secher Schmidt
© Maria-Christina Secher Schmidt<br />
Forskellige opfattelser af:<br />
• Forklaring<br />
• Rationalitet<br />
• Objektivitet
• Hvad er viden - hvordan skaber vi viden?<br />
• Findes der objektiv viden?<br />
• Hvad styrer mennesket - fornuft eller<br />
følelse?<br />
• Hvordan er relationen mellem individ <strong>og</strong><br />
samfund - hvad påvirker hvad?<br />
• Eksisterer verden i sig selv – eller er den<br />
n<strong>og</strong>et vi konstruerer?<br />
© Maria-Christina Secher Schmidt
• Interessen ligger i det tilstedeværende, det positive<br />
forekommende<br />
• Der findes sand <strong>og</strong> objektiv viden<br />
(naturvidenskabelig ideal)<br />
• Sandhed kan etableres gennem observation <strong>og</strong><br />
l<strong>og</strong>iske tankerækker<br />
• Gennem kvalitative metoder studeres det sociale<br />
som objekter (repræsentativt ideal)<br />
• Erkendelsesinteressen ligger i at kunne styre <strong>og</strong><br />
forudsige hændelser<br />
• Videnskab <strong>og</strong> politik kan (<strong>og</strong> bør) holdes adskilt<br />
© Maria-Christina Secher Schmidt
• Tekstfortolkning, lever sig ind i intentionen<br />
• Erkendelse sker ved at man sætter sine for-domme<br />
på spil (åndsvidenskabeligt ideal)<br />
• Den hermeneutiske cirkel: del <strong>og</strong> helhed er<br />
gensidig afhængig. (For-forståelse, dial<strong>og</strong> & ny<br />
forståelse)<br />
• Gennem kvalitative metoder bliver forståelse<br />
mulig<br />
• Sandhed er en fusion af forståelseshorisonter<br />
• Erkendelsesinteressen ligger i at kunne anvise<br />
hvad der er (praktisk) fornuftigt<br />
© Maria-Christina Secher Schmidt
• Det virkelige (<strong>og</strong> virkende) er ikke den subjektive<br />
bevidsthed eller erfaring<br />
• Subjektet er styret af ubevidste strukturer som<br />
determinerer <strong>og</strong> begrænser menneskelig handling<br />
• Subjekter har derfor ikke en fri vilje<br />
• Metoden er at påvise at hændelser kan analyseres<br />
som re-præsentationer af samme system, eks. at<br />
anskueliggøre ubevidste gentagelsesmønstre<br />
• Erkendelsesinteressen er drevet af at ville kunne<br />
forklare <strong>og</strong> kritisere begivenheder<br />
© Maria-Christina Secher Schmidt
• Verden (<strong>og</strong> viden) er ikke bare, den eksisterer ikke<br />
uafhængigt af det erfarende subjekt. Tværtimod er<br />
den er socialt konstrueret – menneskeskabt <strong>og</strong><br />
relationel<br />
• Samfundet skabes gennem spr<strong>og</strong>et (<strong>og</strong> handlinger)<br />
• Viden er ikke objektiv i naturvidenskabelig<br />
forstand, men skabt på baggrund af værdier <strong>og</strong><br />
interesser<br />
• Metoden er at de-konstruere diskurser <strong>og</strong><br />
praksisformer<br />
• Erkendelsesinteressen er drevet af ville synliggøre<br />
at det kunne være anderledes<br />
© Maria-Christina Secher Schmidt
• Teorierne vægter struktur/aktør-tilgange<br />
forskelligt<br />
• De er uenige om hvorvidt viden er<br />
objektiv/subjektiv forankret<br />
• De har divergerende syn på viden-skabernes<br />
funktion <strong>og</strong> forpligtigelse<br />
© Maria-Christina Secher Schmidt
© Maria-Christina Secher Schmidt<br />
Hvad betyder det for måden vi er<br />
sammen med børn <strong>og</strong> det vi gerne vil<br />
lære dem?<br />
Hvad siger din sidemand?
• 1. Runde: Diskuter i grupper på 4 hvad I mener er<br />
på spil i Oles situation – <strong>og</strong> hvad der bør gøres<br />
• 2. Runde: Påtag jer den udleverede rolle <strong>og</strong> deltag<br />
i personalemødet<br />
• 3. Runde: Analyser de divergerende positioner<br />
som I har været vidne til. Redegør for<br />
sammenhængen mellem de forskellige<br />
problemidentifikationer <strong>og</strong> de pædag<strong>og</strong>iske<br />
handlestrategier<br />
© Maria-Christina Secher Schmidt
© Maria-Christina Secher Schmidt<br />
Individet formes af<br />
samfundet<br />
objekt<br />
Individet påvirkes gennem<br />
straf <strong>og</strong> belønning<br />
Hvad børnene<br />
skal lære er<br />
defineret af<br />
magthaverne<br />
Eksempelvis Behaviorisme (Skinner), Det nye højre (Bertel Haarder,<br />
Margaret Thatcher)
© Maria-Christina Secher Schmidt<br />
Individet indvirker på det<br />
sociale <strong>og</strong> fysiske miljø<br />
subjekt<br />
Individet realiserer indre<br />
kræfter<br />
Eksempelvis Rousseau, Dewey, Steiner, Neill, Freinet<br />
Refleksiv individualisme: Giddens, Ziehe<br />
Den vigtigste er<br />
børnenes<br />
selvrealisering<br />
& emotionelle<br />
udvikling
© Maria-Christina Secher Schmidt<br />
Individet påvirkes <strong>og</strong><br />
ændres af omgivelserne<br />
objekt<br />
subjekt<br />
Individet påvirker <strong>og</strong><br />
ændrer selv omgivelserne<br />
Børn skal lære at<br />
forholde sig<br />
kritisk & aktivt<br />
til den verden de<br />
er en del af<br />
Eksempelvis: Frigørende pædag<strong>og</strong>ik (Freire), (Kritisk erfaringspædag<strong>og</strong>ik<br />
(Negt, Illeris)) Virksomhedsteori (Vygotsky), Kritisk psykol<strong>og</strong>i (Lave,<br />
Højholt, Drejer), Prakseol<strong>og</strong>i (Mathiesen, Bourdieu)
Pædag<strong>og</strong>isk<br />
teori<br />
Videnskabs<br />
ideal<br />
Menneskesyn<br />
Samfundssyn<br />
Dannelsesideal<br />
Arbejdsform/<br />
lærerrolle<br />
Pædag<strong>og</strong>isk<br />
mål<br />
© Maria-Christina Secher Schmidt<br />
Indlæringspæd./<br />
pæd.realisem<br />
Naturvidenskab<br />
Mensk. er produkt af<br />
sine omgivelser<br />
Konsensus-opfattelse<br />
Hierarkisk<br />
Material dannelse<br />
Deduktivt via<br />
klasseundervisning<br />
Skulptøren<br />
Tilpasning: bestemte <strong>og</strong><br />
målbare kundskaber,<br />
paratviden <strong>og</strong> kanon<br />
Vækstpæd./pæd.humanis<br />
me<br />
Åndsvidenskab<br />
Mensk. er et frit<br />
vælgende subjekt<br />
Harmoniopfattelse<br />
Individualistisk<br />
Formal dannelse<br />
Induktivt via<br />
individualiseret<br />
emnearbejde<br />
Coacher<br />
Udfoldelse: harmoni,<br />
glæde, selvstændighed,<br />
kreativitet<br />
Dialektisk pæd./kritisk pæd.<br />
Samfundsvidenskab<br />
Mensk. er et samfundsskabt<br />
objekt <strong>og</strong> et<br />
samfundsskabende subjekt<br />
Konfliktopfattelse mellem<br />
samfundsklassernes<br />
forskellige interesser<br />
Kategorial dannelse<br />
Det eksemplariske via<br />
problemorienterede,<br />
deltagerstyrende<br />
projektarbejde i grupper<br />
Med- <strong>og</strong> modspiller<br />
Frigørelse: indsigt i<br />
samfundsmæssig<br />
virkelighed for at kunne<br />
udfordre eksisterende<br />
(magt)strukturer
• Diskuter hvilket syn I har på hvordan viden<br />
bliver produceret <strong>og</strong> med hvilket formål<br />
(erkendelsesinteressen)<br />
• Hvilke faktorer har størst indflydelse på det<br />
der sker i klasserummet – <strong>og</strong> hvordan (jf.<br />
figur 4.3 i Imsen s. 113)<br />
© Maria-Christina Secher Schmidt
• Diskuter hvorvidt mennesket er ondt/godt,<br />
passivt/aktivt af natur, om udvikling sigter mod<br />
faste mål eller ej, om samfundsopbygningen skal<br />
rettes mod individet eller kollektivet (jf. Imsen s.<br />
90-92)<br />
• Tag udgangspunkt i de tanker I har om et planlagt<br />
(eller praktiseret) undervisningsforløb. Hvilket<br />
pædag<strong>og</strong>isk <strong>grundsyn</strong> sigter I mod? Hvilke<br />
konkrete tegn tror I man kan observere i klassen,<br />
når det lykkes jer at praktisere jeres idealer?<br />
© Maria-Christina Secher Schmidt
• Bisgaard, N. J. (red.) 1998: Pædag<strong>og</strong>iske teorier<br />
• Hansen, M. mfl. 1997: Psykol<strong>og</strong>isk -pædag<strong>og</strong>isk ordb<strong>og</strong><br />
• Hiim, H. & E. Hippe 1993: Læring gennem oplevelse, forståelse<br />
<strong>og</strong> handling. En studiehåndb<strong>og</strong> i didaktik (især kap. 1)<br />
• Jacobsen, B. mfl. 1999: <strong>Videnskabsteori</strong><br />
• Lübcke, P. (red.) 1994: Politikkens filosofi leksikon<br />
• Olsen, P. B. & K. Pedersen 1997: Problemorienteret<br />
projektarbejde – en værktøjsb<strong>og</strong> (især kap. 9)<br />
…<strong>og</strong> på det kongelige bibliotek er der 596 titler hvor<br />
ordet videnskabsteori indgår<br />
© Maria-Christina Secher Schmidt
Change language