Afdelingen for Litteraturvidenskab og Moderne Kultur - Københavns ...

ku.dk

Afdelingen for Litteraturvidenskab og Moderne Kultur - Københavns ...

K A N D I D A T U N D E R S Ø G E L S E

Afdeling for Litteraturvidenskab og Moderne Kultur, Institut for Kunstog

Kulturvidenskab, KU

rapport udarbejdet af

Anne Østbygaard (stud.mag.)

Mette Hornbek Hansen (stud.mag.)

august 2004

foråret 2004


I n d h o l d

Kandidatundersøgelsens formål ............................................................4

O. Baggrund .............................................................................................4

De indledende runder, populationen og metode .................................................................4

Svarprocenter................................................................................................................................5

Kønsfordeling...............................................................................................................................5

Dissidenterne.........................................................................................................5

Kandidatalder ...............................................................................................................................6

Geografi .........................................................................................................................................6

Uddannelsesretning.....................................................................................................................6

I. Aktuel arbejdssituation ......................................................................6

Ledighed.........................................................................................................................................7

Beskæftigelse.................................................................................................................................7

Uddannelsesretning, beskæftigelse og ledighed...................................................................7

Kandidatår, beskæftigelse og ledighed...................................................................................7

Køn og arbejdssituation.............................................................................................................8

Beskæftigelse og arbejdstid.......................................................................................................8

Arbejdstid og kandidatår ...........................................................................................................9

Hovedbeskæftigelse/stillingsbetegnelse ..............................................................................10

Primære arbejdsopgaver...........................................................................................................16

Kandidatår og primære arbejdsopgaver ...............................................................................17

Virksomhedstype, arbejdsplads..............................................................................................18

Uddannelsesretning og virksomhedstype ............................................................................19

Kandidatår og virksomhedstype.............................................................................................20

Ansættelsesvilkår .......................................................................................................................21

Selvstændigt erhvervsdrivende...............................................................................................22

Freelanceansatte og stillingsbetegnelse................................................................................22

Projektansatte og stillingsbetegnelse....................................................................................23

Offentlige / private sektor......................................................................................................24

Job og akademisk uddannelse.................................................................................................25

Krav om akademisk uddannelse og uddannelsesretning..................................................26

Kompetencer fra uddannelsen................................................................................................27

Manglende kompetencer ..........................................................................................................28

Virksomheder .............................................................................................................................28

Geografisk forhold mellem bopæl og arbejdsplads...........................................................32

II. Ulønnet arbejde ................................................................................ 33

III. Fagforening og A-kasse .................................................................. 34

IV. Uddannelse....................................................................................... 34

Praktik ..........................................................................................................................................35

Studierelevant arbejde ..............................................................................................................36

Specialevalg og jobovervejelser .............................................................................................38

2


Uddannelse og aktuel arbejdssituation.................................................................................39

Videre- og efteruddannelse .....................................................................................................39

V. Ansættelse ........................................................................................ 41

Første ansættelse........................................................................................................................41

Nuværende ansættelse ..............................................................................................................41

VI. Arbejdsløshedsperioder .................................................................. 42

Fuldtidsledighed.........................................................................................................................42

Supplerende dagpenge ..............................................................................................................43

Første job ....................................................................................................................................43

Første fuldtidsjob......................................................................................................................43

Uddannelse og fuldtidsledighed.............................................................................................44

Kandidatår og fuldtidsledighed..............................................................................................44

VII. Kandidaternes yderligere kommentarer ...................................... 45

Kritik af en uddannelse, der retter sig mod universitetsverdenen....Fejl! Bogmærke er

ikke defineret.

Kritik – især i forhold til arbejdslivet............................Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Kritik, som især retter sig mod formidlingsdelen .............................................................45

Tiltag, kandidaterne mener, ville imødegå problemerne .................................................45

Relativt konkrete forslag til kursusforløb...........................................................................46

Uddannelsen og bevidsthed om arbejdslivet efter uddannelsen....................................47

Kendskab til uddannelsen........................................................................................................48

Specifikke kommentarer til uddannelsens indhold og retning.......................................49

Angående praktik.......................................................................................................................51

Angående studiejobs .................................................................................................................52

OPSUMMERING ......................................................................................................................52

Positive udmeldinger/ros til uddannelsen ..........................................................................52

Kritik af spørgeskemaet...........................................................................................................54

Barsel og fuldtidsarbejde efter og ved siden af studierne...............................................55

At sende erfaringsmateriale videre........................................................................................55

TENTATIVT RESUMÉ................................................................................ 57

Undersøgelsens resultater: Ledighed....................................................................................57

Stillingsbetegnelser ...................................................................................................................58

Kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet........................................................................58

Vejen til ansættelse ...................................................................................................................58

bilag A: spørgeskemaet........................................................................ 60

bilag B: følgebreve................................................................................ 61

bilag C .................................................................................................... 62

bilag D.................................................................................................... 63

bilag E .................................................................................................... 65

bilag F .................................................................................................... 66

Oversigt over tabeller........................................................................... 68

Oversigt over diagrammer .................................................................... 69

3


Kandidatundersøgelsens formål

Kandidatundersøgelsen for afdeling for Litteraturvidenskab og Moderne Kultur, Institut for

Kunst- og Kulturvidenskab, KU blev søsat i foråret/sommeren 2004 med det formål, at få et

øjebliksbillede af, hvad de seneste tolv års kandidater fra stedet beskæftiger sig med i dag. Målet

var en undersøgelse af beskæftigelsesområder, arbejdsløshedsprocenter og -perioder,

ansættelsesforhold, relevansen af praktik og studierelevant arbejde og uddannelseskompetencer.

Derudover skulle kandidaterne også gives en den mulighed at komme med yderligere

kommentarer, som vedkommende ville mene, var vigtige at nævne i forbindelse med relationen

mellem uddannelse og arbejdssituation. Undersøgelsen skulle give et vue over og tage pulsen på,

hvordan uddannelsernes struktur og indhold står i forhold til en anvendelighed på

arbejdsmarkedet.

O. Baggrund

De indledende runder, populationen og metode

Undersøgelsen blev iværksat som en postenquete. Et ni sider langt spørgeskema – se bilag A – blev

i foråret 2004 udsendt til 430 Litteraturvidenskabs- og Moderne Kultur-kandidater fra perioden

1991 til 2003. De 430 personer (populationen) udgør samtlige kandidater fra perioden – med det

væsentlige forbehold, at det ikke er alle kandidater fra andet halvår af 2003, der er kommet med.

Udeladelsen skyldes, at fakultetskontorets statusopgørelser kun foregår en gang om året – før

efterårets semesterstart. Det vil sige, at de personer, som er kommet med som kandidater fra

anden halvdel af 2003, er dem, der selv aktivt har været medvirkende til at få status af at være

udmeldte. Har kandidaten ikke haft brug for eller ønsket at få et eksamensudskrift fra

eksamenskontoret, figurerer han eller hun ikke som udmeldt og har ergo ikke kunnet være en del

af den population, vi har trukket på i denne undersøgelse. Man skal altså forestille sig, at 2003 har

budt på mere end 80 nyudklækkede kandidater, hvoraf vi ”kun” har fået 69 med i undersøgelsen.

2004 vil med 100 officielle specialestuderende i foråret formentligt byde på et endnu højere tal. Til

sammenligning producerede instituttet 17 kandidater i 1996 (men året før er der 28 kandidater).

Fra 1999 er tallet oppe på 53, hvorefter det falder lidt igen, for så at komme helt op på de tal, vi

kender i dag 1 .

En del af kandidaterne havde tidligere deltaget i en lignende undersøgelse – dog af langt mindre

omfang – og følgebrevet blev derfor differentieret i forhold til de to grupper – se bilag B.

Spørgeskemaet blev udsendt af to omgange. Følgebrevet til anden omgang ses ligeledes i bilag B.

Kandidaterne havde fået hver deres ID-nummer, og kun de kandidater, der ikke besvarede

skemaet, fik tilsendt skemaet i anden omgang. Udgangspunktet for ID-nr-listerne var lister med

cpr-nr., navn, adresse, uddannelsesretning og kandidatår på den enkelte kandidat. To adskilte

processer har sikret kandidaten anonymitet: Når instituttet modtog det returnerede skema, blev

ID-nummeret på forsiden af skemaet noteret. Først ved indtastningen af besvarelsen af

spørgeskemaet i den dertil oprettede database blev der åbnet for spørgeskemaet – de persondata,

ID-numrene dækkede over, var ikke tilgængelige under denne procedure. Al databehandling blev

1 Hvis man søger på KU i tal, viser registreringen et kandidatantal på i alt 323 fra

perioden 1996-2003. Omkring 80 kandidater er fra 1992-1995, og de resterende op til vores

antal på 430 er endnu ikke registrerede kandidater fra 2003

5


foretaget ved hjælp af programmer og database udarbejdet og administreret af datamatiker

Thomas Kjær Pedersen.

Svarprocenter

De 430 kandidater fordelte sig på 251 litterater og 193 personer fra moderne kultur og

kulturformidling (herefter mk’ere). 309 kandidater ud af i alt 430 svarede på spørgeskemaet.

Nærmere bestemt 164 litterater og 145 mk’ere besvarede spørgeskemaet, svarende til 65 % af

litteraterne og 75 % af mk’erne. Der er en tendens til, at kandidaten er mere tilbøjelig til at svare,

des nyere vedkommendes kandidatår er. De tidlige årgange er så små, at det er svært at bygge

statistik på dem – kandidater fra 1993 har en svarprocent på 57 og en population på 14, hvorimod

kandidater fra 2003 har en svarandel på 84 % og en population på 69. Svarprocenterne fra

kandidaterne fra årene 2000-2001-2002 er henholdsvis 73, 71 og 72 %. At de senere år har givet flere

mk’ere i forhold til starten af 90’erne, hvor litteraterne dominerede, kan være en forklaring på, at

mk’ernes svarprocent ser bedre ud en litteraternes – fordi mk’ernes kandidatår er af nyere dato

end litteraternes.

309 besvarelser ud af 430 giver en svarprocent på lige under de 72 %. Syv kandidaters breve kom

tilbage med adressat ukendt, og elleve respondenter bor i udlandet – udover de respondenter, der

har co-adresser i DK og derfor ligeledes har været svære at nå. Hvis man tager højde for de

kandidater, det ikke har været muligt at nå frem til, ligger svarprocenten på ca. 75. Det vil sige, at

tre ud af fire, der reelt har modtaget brevet, har svaret på det. Hertil iberegnet besvarelser, der er

indkommet efter, de databaseudtræk, som undersøgelsen baserer sig på, blev lavet, og som derfor

ikke er en del af nedenstående data.

Kønsfordeling

I alt 219 kvinder og 90 mænd returnerede spørgeskemaet i udfyldt stand. Lidt flere kvinder og lidt

færre mænd end den oprindelige population lagde op til. Mænd har en svarprocent på 67, hvor

den – udregnet på baggrund af den oprindelige population – forventeligt skulle have været 70 %.

Andre steder findes tilsvarende udsving. Men det er svært – og statistisk ukorrekt – at drage

konklusioner på så små tal – og det undlader vi derfor at gøre. Dog vil vi vove at påstå, at

kvinderne har en tendens til at foretrække moderne kultur og kulturformidling. Mere end

halvdelen af kvinderne, men kun ca. 35 % af mændene, er kandidater fra moderne kultur.

Dissidenterne 2

Gruppen af dissidenter har efter alt at dømme samme profil som de kandidater, der har returneret

et udfyldt spørgeskema. Både hvad angår alder, køn, studieretning og til dels – jf. ovenstående –

kandidatår. Hvis vi, der står bag undersøgelsen og gennem arbejde og studier har et bredt

kendskab til kandidaterne, skal give et bud, er det, at der ikke er nogen væsentlig forskel på de to

gruppers ledighedsprocenter. Manglen på besvarelse kan tilsyneladende lige så godt skyldes

arbejdsrelateret travlhed, som det kan skyldes et blufærdigt ønske om ikke at blotte en eventuel

arbejdsløshed. Tilsvarende synes andelen af kandidater, der er gået videre i forskningsverdenen, at

være den samme.

Den følgende rapportering af undersøgelsens resultater skal derfor ses i lyset af, at vi vurderer, at

den ikke er ude af trit med den virkelighed, der tegner sig for hele den oprindelige population.

2 Den andel af populationen, som ikke har besvaret spørgeskemaet

6


Kandidatalder

Alle 309 kandidater må siges at være i den arbejdsdygtige alder. En enkelt kandidat er fra 1944,

dvs. pt. ca. 60 år gammel, og 90 % af kandidaterne er mellem 29 og 44 år. Gennemsnitligt er

dimensionsalderen 30,74 år. Langt over halvdelen af kandidaterne har dog afsluttet deres

uddannelse i en alder af 27-30 år, og antallet topper mellem 28 og 29 år. Imidlertid er enkelte

kandidater op til 58 år i kandidatåret, og gennemsnittet forskydes derfor til næsten 31 år. I den

anden ende af skalaen er der kun ganske få kandidater. 14 personer er 26 år gamle i kandidatåret. 3

blot 25 og en enkelt er 24.

Geografi

75 % af kandidaterne er bosat inden for Storkøbenhavns grænser. Næsten hver tiende kandidat bor

i Københavns indre by. Mere end hver tiende bor på Frederiksberg. Ca. halvdelen på Vesterbro,

Nørrebro, Østerbro eller det centrale Amager. 15 % er bosat enten i det resterende Storkøbenhavn

herunder det øvrige Amager. Elleve personer – mindst – er bosat i udlandet, dvs. ca 4 % af

kandidaterne. Kun otte personer har bosat sig på Fyn eller i Jylland.

Uddannelsesretning

I den efterfølgende præsentation af resultater vil valg af uddannelsesmæssig retning være baseret

på et valg mellem Litteraturvidenskaben og Moderne Kultur & Kulturformidling. Bag disse tal

gemmer der sig mindst seks forskellige kandidatordninger: Langt de fleste har en cand.mag.-grad i

Moderne Kultur & Kulturformidling – 135 ud af 309 kandidater har valgt Moderne Kultur-graden

– herunder også integrationsuddannelsen i Moderne Kultur. 108 kandidater har titlen cand.mag. i

Litteraturvidenskab, 39 er cand.phil.’er i selv samme, 13 er mag.art.lit.vid’er, 7 er cand.phil.’er i

Moderne Kultur og de sidste 7 fordeler sig på andre litteraturvidenskabelige ordninger. Det vil

sige 167 litterater og 142 fra Moderne Kultur.

I. Aktuel arbejdssituation

Den aktuelle arbejdssituation dækker – jævnfør det primære formål med undersøgelsen – over

kandidaternes arbejdssituation her og nu, dvs. forår/sommer 2004. Kapitlet er undersøgelsens mest

omfangsrige og detaljerede, men har alligevel sine begrænsninger: Kandidaternes fulde

arbejdshistorie afspejles ikke her, og det betyder, at der naturligvis går nogle nuancer tabt.

Desuden er der uheldigvis sket den beklagelige fejl i spørgeskemaet, at de kandidater, der har

svaret ”ledig”, ”på orlov uden stilling at vende tilbage til” eller ”i ulønnet arbejde”, er blevet bedt

om at gå videre til det efterfølgende afsnit, sshvilket betyder tab af svar på spørgsmål om

eksempelvis brug af kompetencer fra uddannelsen i forbindelse med arbejde (37 personer, dvs. 12

%, figurerer under denne kategori). En fuldtidsledig kan jo meget vel tidligere have haft et arbejde,

der gør vedkommende i stand til at svare på spørgsmål om anvendelse af relevante kompetencer i

en arbejdssituation – aktuel eller uaktuel.

Tallene i parentes vil i det følgende være det antal af kandidater, som procentsatsen er udregnet

fra. De fleste steder er procenterne rundet op til nærmeste decimal. Andre steder er afrundingerne

sket med princippet om, at 0,5 rundes op til 1. Alt herunder er rundet ned til 0. Skulle man ønske

7


at få de præcise decimaler, hvor disse ikke er angivet, kan man blot dividere tallet i parentes op i

den samlede population – eventuelt fratrukket de kandidater, der ikke har svaret på det enkelte

spørgsmål.

Ledighed

Ud af de 37 kandidater uden lønnet ansættelse er 5,5 % (17) fuldtidsledige, 3,6 % (11) er på orlov

uden en stilling at vende tilbage til og 2,9 % (9) er i ulønnet arbejde. Dvs. at ud af en

ledighedsprocent på 12 % – helt præcist 11,97 % – er det reelt 8,4 %, der kan betragtes som

værende jobsøgende. Og ud af de 8,4 % er næsten 3 % beskæftigede – dog uden løn.

Beskæftigelse

Ud af de 271 kandidater med lønnet ansættelse er 84 % (259) af dem i arbejde. Vel at mærke enten

på fuldtid eller på deltid. Heraf arbejder næsten 8 % (24) både lønnet og ulønnet. Hertil kommer

3,6 % (11), som p.t. er på orlov fra deres stilling. Beskæftigelsesprocenten – inklusive kandidater på

barselsorlov, forældreorlov osv. – er, blot for at opstille tallene helt udførligt, 88 %.

Uddannelsesretning, beskæftigelse og ledighed

Af de 271 kandidater med lønnet ansættelse er 51 % (139) litterater, mens 49 % (125) er fra

Moderne Kultur. I forhold til repræsentationen i den samlede population – som fordeler sig på 54

% litterater og 46 % mk’ere – har mk’erne en, om end lille, synligt højere beskæftigelsesprocent end

litteraterne:

Beskæftigelsen for litterater: 84 %

Beskæftigelsen for mk’ere: 88 %

Mht. ledigheden er fordelingen naturligvis den samme med modsat fortegn:

Ledighed for litterater: 16 %

Ledighed for mk’ere: 12 %

Ud af den samlede population tegner litteraterne sig for 54 % af ledigheden med 20 kandidater uden

lønnet ansættelse, mens mk’erne udgør 46 % med 17 kandidater.

Kandidatår, beskæftigelse og ledighed

Hvis man retter opmærksomheden mod fordelingen af kandidater i de pågældende 12 år (1991-

2003), viser der sig at være meget svingende antal fra de enkelte år, med overvægt af kandidater

fra årene 1999-2003. Derfor har vi, for at gøre tallene lettere aflæselige, opdelt populationen i tre

kategorier: 1991-1995, 1996-1999 og 2000-2003 3 .

3 denne opdeling vil blive anvendt gennem hele undersøgelsen

8


150,0%

100,0%

kandidatår, beskæftigelse og ledighed

50,0%

0,0%

1991-1995 1996-1999 2000-2003

beskæftigelse 98,1% 95,6% 80,4%

ledighed 1,9% 4,4% 19,6%

beskæftigelse

ledighed

Diagram 1: fordeling, kandidatår

Af kandidaterne fra 1991-1995 (i alt 54 kandidater) er 98 % (53) i lønnet ansættelse, mens 2 % (1)

arbejder ulønnet. I det samlede billede udgør kandidater fra 1991-1995 17,5 % af kandidater. Af

kandidaterne fra 1996-1999 (i alt 90 kandidater) er 95,6 % (86) i lønnet ansættelse, mens 4,4 % (4) er

enten ledige (2), på orlov uden en stilling at vende tilbage til (1) eller i ulønnet arbejde (1). Endelig

er fordelingen af kandidater fra 2000-2003 (i alt 164 kandidater), at 80,4 % (131) er i lønnet

ansættelse, mens 19,6 % (32) er enten ledige (15), på orlov uden en stilling at vende tilbage til (10)

eller i ulønnet arbejde (7). Én kandidat i denne gruppe har forsømt at besvare spørgsmålet om

beskæftigelse og indgår derfor ikke i statistikken.

Helt i overensstemmelse med ledighedstal for en række andre uddannelser kan man registrere en

tydeligt højere ledighedsprocent hos de senest uddannede: De nyuddannede (2000-2003) tegner sig

for 86,5 % af den samlede ledighed.

Køn og arbejdssituation

Kandidaternes kønsfordeling er som nævnt 219 kvinder og 90 mænd. Heraf har 86 % af kvinderne

(189) og 91 % af mændene (82) lønnet ansættelse, mens 14 % af kvinderne (30) og 8 % af mændene

(7) er ledige. Én mand har forsømt at besvare spørgsmålet om beskæftigelse og figurerer derfor

ikke i statistikken. Dermed er kvindernes ledighedsprocent ca. 6 procentpoint højere end

mændenes. Den højere ledighedsprocent for kvinder kan hænge sammen med, at ledigheden

stiger, des nyere uddannelsen er, Moderne Kultur har produceret flest kandidater de senere år, og

antallet af kvinder på Moderne Kultur er langt højere end antallet af mænd. M.a.o. moderne kultur

er boomet indenfor de seneste par år, Moderne Kultur har en stærk overvægt at kvinder, og derfor

nødvendigvis også en højere ledighedsprocent for kvinder, da andelen af nyuddannede kvinder er

højest.

Beskæftigelse og arbejdstid

Til spørgsmålet om arbejdstid og -vilkår (tidsmæssige) har det været muligt at afgive flere svar.

Derfor kan besvarelserne ikke anvendes kvantitativt, men kun til at afdække tendenser i

kandidaternes ansættelsesforhold. 138 har svaret, at de arbejder fuldtid. Dvs. at ud af de 271

9


kandidater, som er i lønnet ansættelse 4 , svarer det til 51 %. Hertil kommer den andel, som har

tidsbegrænset ansættelse på fuldtid (51 pers.), hvilket er 19 %. Alt i alt har 70 % p.t.

fuldtidsansættelse. 10 % (28) arbejder deltid, hvortil må lægges 10 % (27), som har tidsbegrænset

ansættelse på deltid. I alt 20 % har altså deltidsansættelse. 18 % (48) arbejder freelance, og endelig

har 6 % (17) ”andet ansættelsesforhold”. Disse kategoriseringer overstiger 100 % af kandidaterne

med lønnet ansættelse pga. muligheden for flere svar fra samme kandidat. ”Andet

ansættelsesforhold” dækker over følgende:

selvstændigt erhvervsdrivende 7

job med løntilskud 2

honoreret nævnsarbejde 1

fast arbejde, fuldtid + fuldtidsprojektarbejde 1

MBA uddannelse 1

fire jobs, i alt fuldtid 1

under uddannelse på det Kgl. Danske Kunstakademi 1

offentlig jobtræning 1

tidsbegrænset kontrakt, svingende tid 1

Sæsonansat 1

Tabel 1: "andet ansættelsesforhold"

Arbejdstid og kandidatår

Inddelt i vores tre kategorier ser fordelingen af den samlede beskæftigelse grupperet i forhold til

kandidatår ud som følger:

%/samlede

beskæftigelse

35,00%

30,00%

25,00%

20,00%

15,00%

10,00%

5,00%

0,00%

beskæftigelse: arbejdstid

1991-1995 1996-1999 2000-2003

kandidatår

fuldtid*

deltid*

freelance

andet

*) serierne ’fuldtid’ og ’deltid’ inkluderer kategorierne ’tidsbegrænset ansættelse på fuldtid’ og

’tidsbegrænset ansættelse på deltid’.

Diagram 2: arbejdstid, samlet resultat

Indenfor de enkelte kandidatår (kategorier) fordeler beskæftigelsen sig som følger:

4 Det samlede antal kandidater med lønnet ansættelse (besvarelser fra kategorierne ”I

arbejde”, ”I både lønnet og ulønnet arbejde” og ”På orlov fra stilling”) vil fremover

være grundlaget for udregninger med disse tal. Dette markeres med parentesen (LA).

10


%/kandidatårenes

beskæftigelse

80,00%

70,00%

60,00%

50,00%

40,00%

30,00%

20,00%

10,00%

0,00%

beskæftigelse: arbejdstid

1991-1995 1996-1999 2000-2003

kandidatår

fuldtid*

deltid*

freelance

andet

Diagram 3: arbejdstid, fordelt på kandidatår

Her kan fordelingen af arbejdstid aflæses uafhængigt af, hvor stor en andel af populationen, den

enkelte kandidatgruppe udgør. Altså er der reelt flest kandidater fra 2000-2003 i

fuldtidsansættelse, men procentuelt er det samme kandidatgruppe, som har den laveste

fuldtidsbeskæftigelse. Der er altså en større andel af de nyest uddannede kandidaterne (2000-

2003), som enten arbejder deltid freelance eller under andre forhold end i de to øvrige grupper.

Imod 2000-2003-gruppens 50 % fuldtidsbeskæftigelse ligger de ældre årgange på ml. 70-80 %.

Hovedbeskæftigelse/stillingsbetegnelse

For at nuancere billedet af, hvilke slags job, kandidaterne er ansat i, har vi valgt at lade

kandidaterne udfylde et fritekstfelt med oplysning om hovedbeskæftigelse/stillingsbetegnelse. Ud

af dette har vi indsamlet 271 forskellige titler, hvilket hurtigt viser sig at være et uoverskueligt

antal at drage konklusioner på baggrund af. Derfor har vi valgt at splitte titlerne op i tre

hovedkategorier: undervisning, medierelaterede jobs og ikke branchebestemte jobs.

Disse tre kategorier er inddelt i underkategorier, som specificerer beskæftigelsesområderne

nærmere. De resterende titler – som ikke kunne placeres i nogen af de andre kategorier – har fået

betegnelsen uden for kategori. Hertil kommer selvstændigt erhvervsdrivende eller ikke udfyldte

poster.

11


1. Undervisning

akademisk forsker/underviser antal

Ph.d.-stipendiat 14

Amanuensis 6

Adjunkt 10

Lektor 7

Forskningskoordinator 1

Ekstern lektor 7

Forskningsassistent 1

I ALT 46

underviser, øvrig videregående udd. antal

Seminarielærer 2

Seminarielektor 3

Seminarieadjunkt 1

Lærer på Forfatterskolen 1

I ALT 7

Tabel 2: stillingsbetegnelse 1.

underviser, ungdomsuddannelse antal

Gymnasielærer 3

Handelslærer 1

I ALT 4

underviser, grundskole antal

Lærer (folkeskole-/friskole-) 6

I ALT 6

underviser, øvrig uddannelse antal

Højskolelærer 1

Underviser/vejleder 10

Aftenskolelærer 1

Voksenunderviser 4

I ALT 16

Undersøgelsen viser, at 17 % (46) af kandidaterne i lønnet ansættelse har gjort karriere inden for

universitetsverdenen. Heraf er 32 litterater (12 % af kandidaterne i LA (Lønnet ansatte)) og 14

mk’ere (5 % af kandidaterne i LA (Lønnet Ansatte)) Litteraterne udgør 70 % af de kandidater, som

er ansat i akademiske forsknings- eller undervisningsstillinger.

udd

akademisk

forsker/underviser antal

LV Ph.d.-stipendiat 9

LV Amanuensis 4

LV Adjunkt 9

LV Lektor 6

LV Forskningskoordinator 1

LV Ekstern lektor 2

Tabel 3: stillingsbetegnelse: akademisk, fordeling LV/MK

LV Forskningsassistent 1

MK Ph.d.-stipendiat 5

MK Amanuensis 2

MK Adjunkt 1

MK Lektor 1

MK Ekstern lektor 5

I ALT 46

På undervisningsområdet er endvidere 3 % (7) af kandidaterne i lønnet ansættelse ansat på øvrige

videregående uddannelsesinstitutioner, 1,5 % (4) i ungdomsuddannelsessektoren, 2,2 % (6)

underviser i grundskolen og 6 % (16) er ansat som undervisere i den øvrige uddannelsessektor

(højskoler, aftenskoler, voksenuddannelse etc.) . I alt er 29 % (79) ud af de 271 kandidater i lønnet

ansættelse ansat i en undervisnings- eller forskerstilling.

12


2. Medierelaterede jobs

Redaktør antal

Forlagsredaktør 10

Redaktør 8

Redaktionel medarbejder 1

Webredaktør 3

I ALT 22

skribent, kritiker, anmelder antal

Skribent, kritiker, anmelder 6

I ALT 6

Journalist antal

Journalist 12

I ALT 12

radio/tv antal

Programmedarbejder, tv 2

Programmedarbejder 3

Radiovært og programmedarbejder 1

Radioproducer 1

Tabel 4: stillingsbetegnelse 2.

Tv-tilrettelægger 1

I ALT 8

Oversætter

Oversætter 4

I ALT 4

udøvende kunstner

antal

Forfatter 5

Instruktør ved Den Kongelige Ballet 1

Lyddesigner 1

I ALT 7

ansat i udstillingsvirksomhed antal

Galleriassistent 1

Kunstfaglig medarbejder, kurator 1

I ALT 2

I kategori 2, ’Medierelaterede jobs’, har vi valgt at samle alle de titler, som kan placeres i kunst- og

kulturmedier (herunder radio/tv/aviser). I alt er 23 % (61) af kandidaterne i lønnet ansættelse ansat

i medierelaterede jobs. Heraf er 8 % (22) ansat som redaktører, 2,2 % (6) er skribenter, kritikere

eller anmeldere, 4,4 % (12) er journalister, 3 % (8) arbejder inden for radio/tv, 1,5 % (4) er

oversættere, 2,6 % (7) er udøvende kunstnere (forfattere, instruktør, lyddesigner) og 0,7 % (2) er

ansat i en udstillings-virksomhed.

Mht. sidstnævnte er dataene ikke dækkende, eftersom personer, som er ansat i lederstillinger i

udstillingsvirksomheder ikke indgår, fordi de figurerer i kategorien ’leder’. Hvis man medtager

disse kandidater, ser resultatet ud som følger:

udstillingsvirksomhed antal

Galleriassistent 1

Kunstfaglig medarbejder, kurator 1

Afdelingsleder og museumsinspektør 1

Tabel 5: ansatte i udstillingsvirksomhed

Museumsinspektør 2

Udstillingschef 1

I ALT 6

Altså er reelt 6 kandidater ansat i en udstillingsvirksomhed, hvilket udgør 2,21 % af alle i lønnet

ansættelse.

13


3. Ikke-branchebestemte jobs

Leder antal

Afdelingsleder og museumsinspektør 1

Sekretariatsleder 1

Kulturchef 1

Bureaukoordinator, reklamebureau 1

Interviewerchef 1

Daglig leder 1

Afdelingschef i bank 1

Kommunikationschef 1

HR-chef 1

Skoleleder 1

Afdelingsleder 2

Inspektør 1

Museumsinspektør 2

Leder 2

Uddannelsesleder 1

Pressechef 1

Udstillingschef 1

Sekretariatsleder 1

Chefkonsulent 1

Administrerende direktør 1

I ALT 23

projektarbejde antal

Projektleder 11

Projektkoordinator 3

Projektmedarbejder 5

I ALT 19

Tabel 6: stillingsbetegnelse 3.

konsulent/rådgiver/vejleder antal

Konsulent/rådgiver 20

Vejdleder/coach 2

I ALT 22

information/kommunikation antal

Informationsmedarbejder 6

Kommunikationsmedarbejder 9

I ALT 15

marketing/PR

PR-medarbejder 5

Tekstforfatter 4

I ALT 9

IT antal

IT-erhverv 9

I ALT 9

administration antal

Fuldmægtig 4

Administrativ koordinator 5

Administrator 3

Sekretær 4

Assistent 4

Speditør 1

Sagsbehandler 2

I ALT 23

I denne kategori er kandidaterne udelukkende inddelt efter stillingsbetegnelse, og kategorien

repræsenterer derfor et uvist antal forskellige virksomheder, hvor disse stillinger forefindes. I

denne kategori kan følgende resultater udledes: 8,5 % (23) af kandidaterne (LA) er ansat i en

lederstilling, 7 % (19) arbejder projektorienteret, enten som projektledere, -koordinatorer eller -

medarbejdere; 8 % (22) er ansat som konsulenter eller vejledere; 5,5 % (15) er ansat som

informations- eller kommunikations-medarbejdere; 3,3 % (9) er ansat inden for marketing eller PR;

yderligere 3,3 % (9) er ansat i IT-relaterede stillinger, og endelig er 8,5 % (23) ansat i administrative

stillinger. I alt er 44,3 % (120) af kandidaterne (LA) ansat i disse ”ikke branchebestemte jobs”.

14


Selvstændige, uden for kategori og ikke udfyldte poster

selvstændig antal

Selvstændig/freelance 1

Selvstændig 1

I ALT 2

uden for kategori antal

Kvalitetsingeniør 1

Foreign Rights manager 1

Mange bi- ingen hovedbeskæftigelse 1

Honoreret nævnsarbejde 1

Ansat af kommunen til at passe mit handicappede barn (§28) 1

Studerende 1

Associate, executive search, research 1

Trendforsker 1

I ALT 8

ikke udfyldt antal

1

I ALT 1

Tabel 7: stillingsbetegnelse: selvstændige, uden for kategori, ikke udfyldt

I denne sidste kategori figurerer data på de resterende kandidater. Heraf har 2 oplyst, at de som

hovedbeskæftigelse er selvstændigt erhvervsdrivende, men til spørgsmålet om ansættelsesvilkår har 22

kandidater svaret, at de er selvstændige. Til dette spørgsmål er det muligt at angive flere svar, hvilket

enten kunne indikere, at de 20 resterende kandidater ikke betragter deres selvstændige virksomhed som

deres primære beskæftigelse (men derimod enten deres sekundære eller én ud af to

hovedbeskæftigelser) eller, at en selvstændig anser selvstændig-kategorien som underordnet i forhold til

indholdet af deres beskæftigelse. 3 % (8) kandidater har angivet en stillingsbetegnelse, som ikke

umiddelbart lader sig placere i nogen af de øvrige kategorier, derfor er de, mangfoldigheden til trods,

placeret samlet under overskriften ”uden for kategori”. 1 (0,4 %) kandidat har forsømt at udfylde

fritekstfeltet. Samlet set ser billedet ud som følger:

hovedbeskæftigelse/stillingsbetegnelse: fordeling

0,37%

44,28%

2,95%

0,74%

29,15%

22,51%

undervisning

medier

ikke-branche

selvstændige

uden for kategori

ikke udfyldt

Diagram 4: fordeling, stillingsbetegnelser

15


Inden for de tre hovedkategorier ser fordelingen således ud:

Undervisning

20,3% akademisk

7,6%

5,1%

8,9%

15,2% 4,3%

8,7%

17,4%

19,2%

7,5%

7,5%

12,5%

58,2%

Medierelaterede jobs

15,2%

26,1%

øvrig videregående

ungdomsudd.

grundskole

øvrig udd.

Diagram 5: stillingsbetegnelser, fordeling på kategorier

Disse diagrammer viser underkategoriernes fordeling indenfor den enkelte hovedkategori. De

dominerende stillingsbetegnelser inden for hver kategori er altså:

Undervisning: akademisk undervisning/forskning

Medierelaterede jobs: journalistik

Ikke branchebestemte: ligelig kombination af ledelse og administration.

Det skal dog bemærkes, at disse ”dominerende stillingsbetegnelser” kun er udtryk for et lille

flertal inden for de kategorier, som vi netop i denne undersøgelse har valgt at inddele stillingsbetegnelserne

i.

13,0%

ikke branchebestemte jobs

19,2%

18,3%

15,8%

leder

redaktør

skribent

journalist

radio/tv

oversætter

kunstner

udstilling

projekt

konsulent

info/komm.

marketing/PR

IT

administration

16


Primære arbejdsopgaver

Ved dette spørgsmål bad vi kandidaterne om at afkrydse deres to primære arbejdsopgaver.

Resultatet er ikke præcist, eftersom ikke alle kandidater satte præcis to krydser. Derfor kan

resultaterne bedst anvendes i forhold til hinanden. Vi har derfor i nedenstående diagram opstillet

kandidaternes svar i forhold til hinanden, så hver arbejdsopgave ”beregnes” procentuelt i forhold

til alle afgivne svar. De 271 kandidater (LA) afgav i alt 466 svar.

30,00%

25,00%

20,00%

15,00%

10,00%

5,00%

0,00%

undervisning

administration

formidling

planlægning

forskning

projektledelse

primære arbejdsopgaver

salg&marketing

information

andet

primære arbejdsopgaver

Diagram 6: primære arbejdsopgaver, fordeling

Det er i denne statistik bemærkelsesværdigt, at ’formidling’ er den store topscorer med godt 26 %

af svarene. Og netop dette tal vil være med til at underbygge den kritik af uddannelsernes

formidlingsdel, som vi vil vende tilbage til i det afsluttende kapitel. Besvarelserne fordelte sig

således:

undervisning 81 17,4 %

administration 53 11,4 %

formidling 122 26,2 %

planlægning 34 7,3 %

forskning 34 7,3 %

projektledelse 62 13,3 %

salg & marketing 25 5,4 %

information 38 8,2 %

andet 17 3,7 %

I ALT afgivne svar 466 100,00 %

Tabel 8: primære arbejdsopgaver

17


Kandidatår og primære arbejdsopgaver

Ved at sammenligne kandidatår og primære arbejdsopgaver kan man danne sig et overblik over,

om arbejdsopgaverne er under indflydelse af, hvornår uddannelsen er afsluttet.

antal svar

70

60

50

40

30

20

10

0

Primære arbejdsopgaver (antal)

1991-1995 1996-1999 2000-2003

undervisning

administration

formidling

planlægning

forskning

projektledelse

salg & marketing

information

andet

Diagram 7: primære arbejdsopgaver fordelt på kandidatår

Dette diagram viser dels det antal svar, som hver kandidatgruppe har afgivet ud af det samlede

resultat, men det lader sig også aflæse, hvordan svarene fordeler sig mellem arbejdsopgaverne

inden for den enkelte kandidatgruppe. Her viser det sig, at det kun er i de to senest uddannede

grupper, at formidling er ”topscorer”; navnlig i 2000-2003-gruppen er formidling den absolut

hyppigst forekommende primære arbejdsopgave. Eftersom der er overvægt af kandidater fra 2000-

2003 er det dog en selvfølge, at der er afgivet flest svar fra denne gruppe, og eftersom tallene er

små, er det svært at aflæse pålidelige resultater i øvrige sammenligninger mellem

kandidatgrupperne. Det bør dog lige nævnes, at projektledelse fra og med kandidater fra 1996 er

blandt de hyppigst forekommende primære arbejdsopgaver, mens det i 1991-1995-gruppen er

blandt de sjældnest forekommende. Det kan skyldes kandidaternes alder og anciennitet på

arbejdsmarkedet, som i højere grad fritager dem fra tidsbegrænsede ansættelsesforhold, hvilket

projektarbejde jo ofte kan være.

18


Virksomhedstype, arbejdsplads

Kandidaternes svar på dette spørgsmål fordeler sig således på følgende virksomhedstyper:

25,00%

20,00%

15,00%

10,00%

5,00%

0,00%

biblioteksvaesen

offentlig servicevirksomhed

reklamevirksomhed

Diagram 8: virksomhedstyper, samlet resultat

Resultatet indikerer, at listen over virksomhedstyper var for kort/ikke alsidig nok, eftersom en stor

del af kandidaterne (55) har sat kryds i ”anden”. Næst efter ”anden” (20,3 %) figurerer ”højere

uddannelse” (18,1 %) som hyppigst den forekommende virksomhedstype, hvilket hænger godt

sammen med den store andel af kandidater med karriere inden for universitetsverdenen. Herefter

kommer ”medier” (8,9 %), hvilket ligeledes taler sammen med vores kategorier for inddeling af

stillingsbetegnelser. De øvrige resultater ligger hver på at have mellem 1-7 % af det samlede antal

besvarelser. ”Anden” virksomhedstype dækker over følgende kategorier/betegnelser:

Almennyttigt boligselskab 1

A-kasse, fagforbund 2

Analyseinstitut 2

Auktionsvirksomhed 1

Fond 2

Forening 3

Forfattervirksomhed 1

Forskningsafdeling/-institut 4

Freelancer 1

Grundskole 6

Humanitær organisation 2

Højere uddannelse + medier 1

Ingeniørfirma 2

Medier og distribution 2

Medier + forlag + konsulentvirksomhed 1

Medieovervågning 1

Tabel 9: anden virksomhedstype

museumsvirksomhed

it-virksomhed

konsulentvirksomhed

virksomhedstyper

ungdomsuddannelse

interesseorganisationer

voksenuddanelse i oevrigt

anden kulturinstitution

forlag

offentlig forvaltning

medier

hoejere uddannelse

anden

antal svar

Nationalt menneskerettighedsinstitut 1

Oversættelsesfirma 1

PR, reklame og formidling 5

Rejsebranchen 1

Revisionsvirksomhed 1

Rådgivning/assistance/evaluering 2

Service, detail, industri 6

Selvstændig 1

Speditørfirma 1

Stipendium fra Statens Kunstfond 1

Sundhedsvæsenet 1

Voksenuddannelse i øvrigt +

vikar/rekrutteringsbureau 1

Ikke angivet 1

I ALT 55

19


Disse virksomheder afspejler en stor mangfoldighed i kandidaternes ansættelsesområder, som

desværre er vanskelig at inkludere kvantitativt i undersøgelsen, men antallet af svar uden for

kategori er dog også en konsekvens af, at man kun har kunnet angive ét svar på spørgsmålet, og

derfor optræder der også kombinationer af to eller flere af skemaets muligheder.

Uddannelsesretning og virksomhedstype

Det ovenstående diagram over virksomhedstyper kan differentieres, når der spørges til hvor

kandidater fra hhv. Litteraturvidenskab og Moderne Kultur bliver ansat:

25%

20%

15%

10%

5%

0%

litterater: virksomhedstyper

biblioteksvaesen

offentlig servicevirksomhed

reklamevirksomhed

museumsvirksomhed

it-virksomhed

konsulentvirksomhed

ungdomsuddannelse

interesseorganisationer

voksenuddannelse i øvrigt

anden kulturinstitution

forlag

offentlig forvaltning

medier

højere uddannelse

andet

antal svar

Diagram 9: virksomhedstyper, litterater

I forhold til det samlede billede 5 er der enkelte afvigelser i billedet af litteraternes fordeling på

virksomhedstyper. ”museumsvirksomhed” og ”anden kulturinstitution” er repræsenteret

betydeligt mindre hos litteraterne, hvilket tilsyneladende skyldes fagområdet. Her er ”højere

uddannelse” ubetinget den hyppigst forekommende virksomhedstype – 21 % af litteraterne er

beskæftiget inden for dette område.

5 diagrammet er opstillet i samme orden som diagrammet over det samlede resultat, hvor

dataene er sorteret stigende fra venstre mod højre.

20


25,00%

20,00%

15,00%

10,00%

5,00%

0,00%

mk'ere: virksomhedstyper

biblioteksvaesen

offentlig servicevirksomhed

reklamevirksomhed

museumsvirksomhed

it-virksomhed

konsulentvirksomhed

ungdomsuddannelse

interesseorganisationer

voksenuddannelse i øvrigt

anden kulturinstitution

forlag

offentlig forvaltning

medier

højere uddannelse

anden

antal svar

Diagram 10: virksomhedstyper, mk'ere

Hos mk-kandidaterne forholder det sig selvfølgelig modsat med forekomsten ”museumsvirksomhed”

og ”anden kulturinstitution”. Her er 6,4 % (mod litteraternes 0,7 %) ansat inden for

museumsvirksomhed og 10,4 % i anden kulturinstitution (mod 3,5 % af litteraternes). ”Anden”

virksomhedstype figurerer her som den ubetinget største post, men ”højere uddannelse” kommer,

som i det samlede billede, stadig på andenpladsen. Den store andel af ”anden” hos mk’erne er dog

ikke udtryk for, at de er ophavsmænd til betydeligt flere af fritekstfelterne end litteraterne – hos

mk’erne har 28 svaret ”anden” mod 27 hos litteraterne.

Ud over disse besvarelser, som kan opdeles i hhv. litteraters og mk’eres ansættelsessteder, er der

en kandidat, som har forsømt at angive uddannelsesretning. Denne kandidat har angivet ”forlag”

som ansættelsessted.

Kandidatår og virksomhedstype

Hvis man retter blikket mod fordelingen af besvarelserne i vores tre kandidatgrupper baseret på

kandidatår, er der især én ting, der springer i øjnene: 2000-2003-gruppen er ophavsmænd til

størstedelen af ”anden”-besvarelserne, og samtidig udgør de for denne gruppe en betydeligt større

del i forhold til de øvrige virksomhedstyper end i de to andre grupper. Det kan skyldes, at der især

for de nyuddannede har været behov for at søge mod virksomheder, som man ikke traditionelt

forbinder med fagområdet. Dog kan antallet også dække over, at der i denne gruppe er afgivet

flere besvarelser pr. person, fordi de nyuddannede i større udstrækning har mere end ét job.

21


35

30

25

20

15

10

5

0

kandidatår + virksomhedstype

1991-1995 1996-1999 2000-2003 ikke udfyldt

biblioteksvaesen

offentlig servicevirksomhed

reklamevirksomhed

museumsvirksomhed

it-virksomhed

konsulentvirksomhed

ungdomsuddannelse

interesseorganisationer

voksenuddannelse i øvrigt

anden kulturinstitution

forlag

offentlig forvaltning

medier

højere uddannelse

anden

Diagram 11: virksomhedstyper fordelt på kandidatår

En anden observation er antallet af ansættelser i ”anden kulturinstitution”,

”konsulentvirksomhed” og ”reklamevirksomhed”, som ogfor 2000-2003-gruppen udgør en

større andel end hos de øvrige (og gennemsnittet). I 1996-99-gruppen er derimod antallet af

ansættelser i ”offentlig forvaltning” specielt højt. Hos alle grupper er ”højere uddannelse” fortsat

den hyppigst forekommende virksomhedstype.

Ansættelsesvilkår

I forhold til dette punkt skal det indledningsvist nævnes, at der i spørgeskemaet er mulighed for at

angive flere svar, og derfor er resultaterne ikke udtryk for antallet af personer med de respektive

ansættelsesvilkår, men antallet af ansættelser. Prognosen er som følger:

ansættelsesvilkår antal %

Fastansat 151 50,0 %

Projektansat 65 21,5 %

Aktivering 9 3,0 %

Freelance 35 11,6 %

Timeløn 20 6,6 %

Selvstændig 22 7,3 %

Tabel 10: ansættelsesvilkår, samlet resultat

22


Ud af 302 ansættelser er 50 % (151) fastansættelser, hvilket i sammenligning med prognosen over

arbejdstid stort set matcher de 51 % fuldtidsansatte. Dog er sidstnævnte tal baseret på 138

besvarelser, hvilket antyder, at også en del af de deltidsansatte er fastansatte.

Selvstændigt erhvervsdrivende

Af de 22 kandidater, som er selvstændigt erhvervsdrivende er 41 % (9) litterater og 59 % (13)

mk’ere. Virksomhedstyperne er hovedsageligt af kulturel karakter eller inden for

kommunikations- og formidlingsområdet: Galleri, kunstskole, danseskole, tekstfirma, 2x PR-

/kommunikationsvirksomhed, oversættelses-/konsulentvirksomhed, virksomhed der sælger

foredrag og artikler, importvirksomhed (mode og design), virksomhed der beskæftiger sig med

kulturel indføring af udlændinge, kompetenceudviklingsvirksomhed, softwareudvikling, diverse

freelancevirksomhed (forfatter-virksomhed, foredrag, journalistik, kritiker, kurator, ). Tre

besvarelser er ikke nærmere specificeret mht. virksomhedstype.

Freelanceansatte og stillingsbetegnelse

Denne kombination af data gør det muligt at danne sig et billede af, hvilken form for

freelancebeskæftigelse, kandidaterne har. Til dette formål inddeles besvarelserne i de samme tre

hovedkategorier, som blev anvendt i afsnittet om stillingsbetegnelser: undervisning,

medierelaterede jobs og ikke-branche-bestemte jobs. Prognosen ser således ud:

UNDERVISNING antal %(i alt)

akademisk forsker/underviser 1

underviser, øvrig uddannelse 2

I alt 3 9 %

MEDIERELATEREDE JOBS

redaktør 6

skribent, kritiker, anmelder 4

journalist 6

radio/tv 4

oversætter 2

udøvende kunstner 3

I alt 25 71 %

IKKE-BRANCHEBESTEMTE JOBS

projektarbejde 1

marketing/PR 3

I alt 4 11 %

SELVSTÆNDIGE + UDEN FOR KATEGORI

uden for kategori 1

ikke udfyldt 2

I alt 3 9 %

Tabel 11: stillingsbetegnelser, freelanceansatte

23


Altså er 71 % af de freelanceansatte beskæftiget i medierelaterede jobs. Ud af de 61 personer som

samlet er ansat i medierelaterede jobs udgør de 25 freelanceansatte 41 %. En betydeligt større andel

end i de øvrige to hovedkategorier, hvor freelancerne er stærkt i undertal (kun 3 ud af 79

undervisere er freelancere, og kun 4 ud af 120 kandidater indenfor ikke-branchebestemte jobs er

freelancere).

Projektansatte og stillingsbetegnelse

Vi anvender endnu engang opdelingen af stillingsbetegnelser i de tre hovedkategorier:

UNDERVISNING antal % (i alt)

akademisk forsker/underviser 24

underviser, grundskole 1

underviser, øvrig uddannelse 3

I alt 28 43 %

MEDIERELATEREDE JOBS

redaktør 2

journalist 2

radio/tv 1

udøvende kunstner 1

I alt 6 9 %

IKKE-BRANCHEBESTEMTE JOBS

leder 2

projektarbejde 6

konsulent/rådgiver/vejleder 4

information/kommunikation 2

marketing/PR 4

IT 3

administration 6

I alt 27 41,5 %

SELVSTÆNDIGE + UDEN FOR KATEGORI

uden for kategori 1

ikke udfyldt 3

I alt 4 6 %

Tabel 12: stillingsbetegnelser, projektansatte

De projektansattes fordeling på kategorierne giver nærmest det stikmodsatte billede af

freelancernes. Her er det undervisningskategorien, som tæller de fleste kandidater med 43 % af de

projektansatte, hvilket stemmer godt overens med de mange tidsbegrænsede stillinger inden for

universitetsverdenen. Kategorien for ikke-branchebestemte jobs følger dog trop med sin andel på

41,5 %. Af alle kandidaterne i de tre hovedkategorier udgør de projektansatte 35,4 % i

undervisningskategorien, 22,5 % af de ikke branchebestemte jobs og 9,8 % af de medierelaterede

jobs.

24


Ud af de 28 projektansatte i undervisningskategorien er 24 akademiske stillinger (13 Ph.d.stipendiater,

5 amanuenser, 4 adjunkter, 1 ekstern lektor og 1 forskningsassistent). Af alle

akademiske stillinger (46) udgør de projektansatte altså 52,2 %.

Offentlige / private sektor

Fordelingen af ansættelser i den offentlige og den private sektor er nogenlunde ligelig:

antal %

offentlige sektor 131 48 %

private sektor 140 52 %

Tabel 13: sektorer, fordeling

Hvis man retter blikket mod fordelingen i forhold til kandidatår, viser det sig, at der i 2000-2003gruppen

er flere ansatte i den private sektor end i den offentlige. Her er fordelingen: offentlige: 44

%; private: 56 %. I de to øvrige kandidatgrupper er der en svag overvægt af ansættelser i den

offentlige sektor.

80

70

60

50

40

30

20

10

0

sektor + kandidatår

1991-1995 1996-1999 2000-2003 ikke udfyldt

Mht. fordelingen på uddannelsesretning er prognosen følgende:

LV % af 147 MK % af 123

offentlige sektor 74 50,3 % 57 46,3 %

private sektor 73 49,7 % 66 53,7 %

Tabel 14: sektorer, fordeling LV /MK

offentlige sektor

private sektor

Diagram 12: sektor, fordeling på kandidatår

Altså er der ikke en signifikant forskel mellem fordelingen af hhv. litterater og mk’ere i den

offentlige og den private sektor, dog er der synligt flest litterater i den offentlige og flest mk’ere i

den private, men som hovedregel ligger fordelingen for begge gruppers vedkommende tæt på

50/50.

25


Job og akademisk uddannelse

Kandidaterne blev bedt om at vurdere arbejdsgiverens krav om akademisk uddannelse på en

femtrins skala:

vurdering antal svar %

meget høj grad 89 32,8 %

høj grad 70 25,8 %

nogen grad 69 25,5 %

mindre grad 17 6,3 %

slet ikke 22 8,1 %

ikke besvaret 4 1,5 %

Tabel 15: arbejdsgiverens krav om akademisk uddannelse

Ud af de 271 kandidater med lønnet ansættelse vurderer altså knap 59 %, at deres arbejdsgiver i

meget høj eller høj grad stiller krav om en akademisk uddannelse. Knap 32 % vurderer, at kravet i

nogen eller mindre grad stilles, mens 8,1 % vurderer, at de er ansat i en stilling, hvor der slet ikke

kræves en akademisk uddannelse. Ligeledes blev kandidaterne bedt om at vurdere i hvor høj grad,

de efter egen mening fandt en akademisk uddannelse nødvendig for at kunne bestride stillingen:

vurdering antal svar %

meget høj grad 82 30,3 %

høj grad 89 32,8 %

nogen grad 64 23,6 %

mindre grad 17 6,3 %

slet ikke 16 5,9 %

ikke besvaret 3 1,1 %

Tabel 16: nødvendighed af akademisk uddannelse ift. job

Her vurderer kun godt 30 %, at en akademisk uddannelse i meget høj grad er nødvendig, mens

knap 33 % vurderer, at arbejdsgiveren i meget høj grad stiller krav om uddannelsen. Til gengæld

er andelen af kandidater, der samlet set vurderer at en akademisk uddannelse i meget høj eller høj

grad er nødvendig for at bestride den stilling, de er ansat i, højere: godt 63 % mod de knap 59 % i

vurderingen af arbejdsgiverens krav. 29,9 % vurderer at uddannelsen i nogen eller mindre grad er

nødvendig, mens 5,9 % vurderer, at de er ansat i en stilling, hvor en akademisk uddannelse slet

ikke er nødvendig.

26


Krav om akademisk uddannelse og uddannelsesretning

Hvis man kigger på kandidaternes vurderinger i forhold til deres uddannelsesretning, viser det

sig, sat der er en større andel af litteraterne end mk’erne, som vurderer, at arbejdsgiveren i meget

høj grad stiller krav om akademisk uddannelse. Det lader sig forklare af det større antal af

litterater som er ansat i en akademisk forsker- eller underviserstilling (32 litterater mod 14 mk’ere).

Derimod er der en større andel af mk’erne, som vurderer, at arbejdsgiveren i høj eller nogen grad

stiller kravet.

50,0%

40,0%

30,0%

20,0%

10,0%

0,0%

vurdering af arbejdsgiverens krav om akademisk uddannelse

meget høj høj grad nogen grad mindre grad slet ikke ikke besvaret

LV 38,6% 22,8% 22,1% 6,9% 8,3% 1,4%

MK 26,4% 29,6% 28,8% 5,6% 8,0% 1,6%

LV

MK

Diagram 13: arbejdsgiverens krav..., fordeling LV/MK

Mht. kandidaternes egen vurdering af nødvendigheden af en akademisk uddannelse for at kunne

bestride den stilling, de er ansat i, er billedet nogenlunde det samme:

40,0%

30,0%

20,0%

10,0%

0,0%

nødvendighed af akademisk uddannelse (egen vurdering)

meget høj høj grad nogen grad mindre grad slet ikke ikke besvaret

LV 35,2% 31,0% 18,6% 8,3% 5,5% 1,4%

MK 24,8% 35,2% 28,8% 4,0% 6,4% 0,8%

LV

MK

Diagram 14: nødvendighed..., fordeling LV/MK

27


Dog er andelen af kandidater fra begge uddannelsesretninger, der vurderer uddannelsen som ’i

meget høj grad’ nødvendig, en smule lavere end andelen, der vurderede, at kravet ’i meget høj

grad’ stilles. Til gengæld er andelen, der vurderer uddannelsen som ’i høj grad’ nødvendig, i begge

uddannelses-retningers tilfælde en del højere.

Kompetencer fra uddannelsen

Vi bad kandidaterne om at afkrydse de tre kompetencer, de havde tilegnet sig på uddannelsen, som de

har haft mest brug for i deres arbejdsliv. For en liste over valgmulighederne – se spørgeskemaet i bilag

A, I 9. Resultaterne af dette afsnit i spørgeskemaet er upræcise, eftersom man umuligt kan forvente at

309 personer sætter 3 krydser hver, hverken færre eller flere. Nogle kandidater har sat færre end tre

krydser, andre har sat betydeligt flere. En anden ting, som i høj grad komplicerer disse resultater er, at

30 % (81) af de 271 kandidater i lønnet ansættelse har afgivet et eller flere af samme svar til dette

spørgsmål og det følgende, hvor de spørges, hvilke tre kompetencer fra deres uddannelse, de har manglet

mest i deres arbejdsliv. Det forhold tyder på, at kandidaterne kan have misforstået spørgsmålet og

ganske rigtigt har svaret på hvilke kompetencer, de har haft mest brug for i deres job, men ikke på

baggrund af, de kompetencer de har tilegnet sig gennem uddannelsen, men på baggrund af behovet i sig

selv. Dette skyldes formodentlig, at spørgsmålet 6 var formuleret på en måde, så det kan opfattes som, at

det er ”listen” og ikke kompetencerne, der stammer fra uddannelsen. Det vil sige, at de kandidater, som

har misforstået spørgsmålet, læser ”listen” som om den blot er udformet af uddannelsesinstitutionen –

spørgeskemaets afsender – og ikke som noget de selv har skullet erhverve sig under deres uddannelse.

Resultaterne af kompetenceundersøgelsen (”mest brug for”) er som følger:

kompetence antal svar %

mundtlig 78 9,3 %

skriftlig 173 21,3 %

pædagogisk 26 3,1 %

samarbejde 39 4,6 %

sprog 39 4,6 %

selvledelse 191 22,7 %

analytisk 157 18,7 %

historisk 55 6,6 %

teoretisk 49 5,8 %

kulturpolitisk 17 2 %

andet 16 1,9 %

Tabel 17: kompetencer, mest brug for

På trods af resultaternes problematiske natur, bør det dog fremhæves, at navnlig skriftlig

formidlingskompetence, selvledelseskompetence og analytisk kompetence af flertallet angives som

de kompetencer fra uddannelsen, de har haft mest brug for.

I ”andet” kategorien bør det fra fritekstfelternes data nævnes, at kandidaterne især fremhæver den

tværæstetiske kompetence, evnen til at arbejde systematisk, evnen til at overskue store/nye

stofområder, tværfaglighed og generel analytisk kompetence. Se bilag C for liste over

fritekstfelternes indhold.

6 ”Afkryds de 3 kompetencer på listen fra din uddannelse i Litteraturvidenskab eller

Moderne Kultur & Kulturformidling, som du på baggrund af dine erfaringer fra

arbejdsmarkedet efter afsluttet kandidatuddannelse har haft mest brug for.”

28


Manglende kompetencer

I spørgsmålet til, hvilke kompetencer man har manglet mest fra uddannelsen i forhold til

arbejdslivet, bad vi også kandidaterne om at sætte tre krydser på førnævnte liste. Resultaterne

fordeler sig som følger:

kompetence antal svar %

mundtlig 144 20,3 %

skriftlig 62 8,7 %

pædagogiske 155 21,8 %

samarbejde 138 19,4 %

sprog 34 4,8 %

selvledelse 26 3,7 %

analytisk 12 1,7 %

historisk 19 2,7 %

teoretisk 9 1,3 %

kulturpolitisk 48 6,8 %

andet 63 8,9 %

Tabel 18: kompetencer, manglet mest

Her viser det sig at være mundtlig formidlingskompetence, pædagogiske kompetencer og

samarbejdskompetence, som flertallet – i alt 61,5 % – har manglet. I forhold til kandidaternes

primære arbejdsopgaver, hvor formidling, projektledelse og undervisning jo var de hyppigst

forekommende, synes det logisk, at netop de kompetencer, der lægger sig op ad ovennævnte

arbejdsområder nævnes. At kandidaterne har manglet kompetencerne er beklageligt og skaber stof

til eftertanke. Dette behandles i kapitel VII.

En forholdsvis stor andel af kandidaterne – 9 % – har svaret ”andet” ledsaget af et fritekstfelt. Her

bør fremhæves, at kandidaterne især nævner: indsigt i erhvervslivet, diverse administrative og

ledelsesmæssige kompetencer, evnen til at sælge uddannelsen og dens anvendelighed i forhold til

erhvervslivet, realitetssans, større praktisk erfaring og større sammenhæng mellem uddannelse og

erhvervsliv. Fire kandidater har dog benyttet fritekstfeltet til at oplyse, at de ikke har manglet

nogen kompetencer. Se bilag D for listen over fritekstfelternes indhold.

Virksomheder

Vi bad kandidaterne om at oplyse navnet på den virksomhed, de er ansat i og samtidig besvare om

de ville give os tilladelse til at anvende virksomhedsnavnet i nærværende publikation. 243 af de

271 kandidater med lønnet ansættelse har oplyst hvilken virksomhed, de er ansat i. 185 af disse har

givet os tilladelse til at publicere virksomhedsnavnet. Denne liste vil bidrage med et 1:1 billede af,

hvilke virksomheder kandidaterne (eksempelvist) er ansat i:

antal

svar virksomhed

2 2+1

1 Aarhus Universitet

1 AC Nielsen A/S

1 Action Nordic A/S

29


1 Al Hikma skolen (friskole)

1 Amtsgymnasiet i Roskilde

1 Amtsrådsforeningen

1 Angstforeningen

1 AOF Metropol, KKA

1 Arken - museum for moderne kunst

1 Ballerup-Seminariet

1 Bibliotekerne i Søllerød

1 Boligselskabet AKB, København

1 Center for Børnelitteratur, DPU

1 Congin (www.congin.com)

2 COWI

1 CVU Fyn

1 Danmarks Biblioteksskole, Kbh

1 Danmarks Designskole

1 Danmarks Evaluerings Institut

2 Danmarks Pædagogiske Universitet

8 Danmarks Radio

1 Danseskolen Atelier Flamenco, Kbh V

1 Dansk Design Center

1 Dansk Flygtningehjælp

1 Dansk institut for internationale studier, afd for holocaust- og folkedrabsstudier

2 Dansk Magisterforening

1 Dansk Musiker Forbund

1 Dansk Statistik

1 Danske Ambassade, Berlin

1 Danske Bank

1 Den pædagogiske grundudd. (p.g.u)

1 Denmarks International Study Program

1 Desgruppen A/S, Herning

1 Det Frie Gymnasium

1 Det Kgl. Teater

1 Direktoratet for Fødevareerhverv

1 Eyepie technologies

1 DPU

1 DSB

1 DTU

1 Egen virksomhed + Københavns Kommune

1 ejer af: A: Chameleon - adopting to danish living B: Human Excellence

1 European Institute for Risk Management A/S

1 Euroscript Deutschland

1 FOF + Tempteam

1 Folkeuniversitetet i Kbh

1 Foreningen Kulturhavn

1 Forfatterskolen

1 Forlaget Carlsen

1 Forlaget Iggy Aps, Euroman, Kvinfo.

1 Forskningsstyrelsen/Statens Humanistiske Forskningsråd

1 Frederiksberg Kommune

2 Frederiksborg Amt

30


1 Frøbelseminariet

1 Galleri Faurschou

1 GBforlagene i Gyldendalkoncernen

1 Gentofte Kommune

1 Grundtvigs Højskole

3 Gyldendal

1 Gyldendals Bogklubber

1 Gymnasial voksenuddannelse (VUF, voksenuddannelse center, Frederiksberg)

1 H:S

1 Handelshøjskolen / CBS

1 Handelsskolen i Ballerup

1 Have PR & Kommunikation

1 HCA2005 Fonden, Ensemble United Berlin, Gregor Seyffert Compagnie

1 HKKF

1 IKEA

1 Institut for gruppeanalyse

1 institut for menneskerettigheder

1 Instituttet for blinde og svagtsynede

1 Integrationsministeriet

1 IT og Telestyrelsen

1 JKL

1 JP / Politikens hus

1 Justitsministeriet

1 Karneval i København

1 Kraftwerket - Københavns kommunes kultur og fritidsforvaltning

1 KU og RUC

1 Kunstindustrimuseet

1 Kunstmuseet Køge Skitsesamling

1 Kunstmuseet Trapholt

1 Københavns Amt

2 Københavns Kommunes Beskæftigelsesindsats

1 Københavns medieskole Rampen

1 Københavns Sprogcenter

1 Københavns Tekniske Skole

24 Københavns Universitet

1 LOF

1 Lyngby-Taarbæk Teaterforening

1 Malmö Högskola

1 Mammen & Drescher

1 Marginal A/S

1 Mediebureauet Aps

1 Metro Service a/s

1 Morgenavisen Jyllandsposten, Tidsskriftet Kunstuff, Danish Crafts og Danmarks Designskole

1 Museet for samtidskunst

1 Museumsbygningen Kunstauktioner A/S

1 Mødrehjælpen

1 N. Zahles gymnasieskole

1 NIKK - Nordisk Institut for Kvinde- og Kønsforskning

1 Novo Nordisk engineering A/S

1 Novo Nordisk IT

31


1 Nyman & Messerschmidt

1 Nørre gymnasium, IGA, KUA, Folkeuniversitet

1 Observer Danmark

2 Politikens Hus

1 Politikens lokalaviser, Det grønne område

1 Powerretouche.com

1 Prins Henriks Skole + freelance FOF i Lyngby + Folkeuniversitetet i København

1 Private fonde

1 Projekt Rababerlandet

1 Right Kjaer & Kjerulf

1 Rigshospitalet - IT-afdelingen

1 Roskilde Kommune – kulturafdeling

1 Royal Copenhagen

1 Russell Reynolds Associates

1 Selvstændig (Benn Q. Holm)

1 Signfactory

1 Skovbo Kommune

1 Slots- og ejendomsstyrelsen, Kronborg Slot

1 Socialforskningsinstituttet

1 Sos. international A/S

1 Sprogcenter København

1 Statens Museum for Kunst

1 Studieskolen / egen virksomhed: BOUET

1 SUPERTANKER

4 Syddansk Universitet

1 The Disability Foundation

1 Tingbjerg skole

1 Told og Skat

1 Torshavn Gymnasium

1 TV3

1 Uddannelses-, udviklings- og forskningsafdelingen (UUF) under Psykiatrien i Storstrøms Amt

1 Undervisningscentret for indvandrere, Københavns Kommune

1 Vilstrup Univero

1 VUC – Storstrøm

1 VUC Nordsjælland

1 Weekendavisen/Det Berlingske Hus

1 Zahles gymnasieskole

1 Zahles Seminarium, Familie Journalen, Politiken

1 Ørestadsselskabet

Tabel 19: oversigt over virksomheder

32


Geografisk forhold mellem bopæl og arbejdsplads

Som undersøgelsen af kandidaternes bopælsgeografi viser, er der en stor overvægt af kandidater

bosiddende i København. Hvis man retter blikket mod forholdet mellem bopæl og arbejdsplads er

det også hovedstadsområdet, der dominerer billedet:

bopæl arbejdsplads antal %

Storkøbenhavn Storkøbenhavn. 207 76,4 %

Storkøbenhavn Øvrige Sjælland/øerne 13 4,8 %

Storkøbenhavn Fyn 4 1,5 %

Storkøbenhavn Jylland 2 0,7 %

Storkøbenhavn Sverige 1 0,4 %

Øvrige Sjælland/øerne Storkøbenhavn 15 5,5 %

Udland Storkøbenhavn 1 0,4 %

Fyn Storkøbenhavn 1 0,4 %

Øvrige Sjælland/øerne Øvrige Sjælland/øerne 5 1,9 %

Jylland Jylland 6 2,2 %

Udland Udland 10 3,7 %

Ikke besvaret 6 2,2 %

Tabel 20: geografi, bopæl-arbejdsplads

76 % både bor og arbejder i Storkøbenhavn. I alt har 83 % arbejde i Storkøbenhavn, mens 7,4 % til

gengæld har bopæl i Storkøbenhavn, men arbejdsplads i resten af landet eller Sverige (Malmö).

Kun 3,3 % (9) kandidater har været nødt til at flytte for at for job, mens de resterende 96,9 % (262)

svarer, at de ikke har været under indflydelse af geografi for at opnå ansættelse.

33


II. Ulønnet arbejde

11 % – 34 ud af 309 mulige – har ulønnet arbejde. 25 af disse 34 har både lønnet og ulønnet arbejde.

Heraf 9 litterater og 14 mk’ere. De resterende ni har kun ulønnet arbejde og fordeler sig på fire

litterater og fem moderne kultur personer. Og heraf er 1 kandidat fra 1994, mens de resterende 8 er

fra 1999-2003. Dette kan måske skyldes, at det primært er nyere uddannede kandidater – som

endnu ikke har fået foden inden for på arbejdsmarkedet – der arbejder ulønnet. Fordelt på vores

tidligere anvendte kategorier udgøres det ulønnede arbejde af stillingsbetegnelserne:

UNDERVISNING antal % (i alt)

adjunkt 1

amanuensis 1

ph.d. 1

I alt 3 8,8 %

MEDIERELATEREDE JOBS

Redaktør 4

Journalist 2

Skribent 2

Anmelder 2

tv-tilrettelægger 1

Radioproducer 1

researcher/formidler 2

Oversætter 1

Instruktør 1

Forfatter 2

Gallerist 1

Kurator 1

I alt 20 58,8 %

Tabel 21: stillingsbetegnelser, ulønnet arbejde

IKKE-BRANCHEBESTEMTE

JOBS antal % (i alt)

projektleder 2

PR-medarbejder 1

kommunikationsmedarbejder 1

redaktionssekretær 1

salg 1

administrator 1

I alt 7 20,6 %

SELVSTÆNDIGE + UDEN

FOR KATEGORI

selvstændigt erhvervsdrivende 1

uden for kategori 2

ikke besvaret 1

I alt 4 11,8 %

Kandidater med ulønnet arbejde vurderer graden af nødvendigheden af en akademisk uddannelse

i forbindelse med deres ulønnede arbejde til at være henholdsvis meget høj: 7, høj 11, i nogen grad

13, i mindre grad 1 og slet ikke vigtigt vurderes det af 2 respondenter.

34


50,0%

40,0%

30,0%

20,0%

10,0%

0,0%

Ulønnet arbejde + akademisk uddannelse

(nødvendighed)

meget

høj

grad

høj

grad

nogen

grad

mindre

grad

slet

ikke

Vurdering

Diagram 15: nødvendighed af akademisk uddannelse, ulønnet arbejde

Sammenligner man det med de samme respondenters svar på nødvendigheden af en akademisk

uddannelse, når det gælder deres lønnede arbejde, viser der sig en marginal tendens til at vurdere

det mere nødvendigt med en akademisk uddannelse i forhold til det ulønnede arbejde end for det

lønnede (men med så små tal kan forskellen ikke siges at være signifikant – antallet af besvarelser

er 11 til 7, der hvor vurderingen ikke er den samme for både lønnet og ulønnet arbejde).

III. Fagforening og A-kasse

80 % af alle kandidaterne er medlemmer af en fagforening. Dansk Magisterforening tegner sig for

de 63 af de 80 %. Det vil sige, at fire ud af fem fagforeningsmedlemmer har valgt at være medlem

af Dansk Magisterforening. De sidste 17 % (56 kandidater) dækker over en række andre

fagforenings-medlemskaber. Herunder Dansk Journalistforbund (12 kandidater) og

Gymnasielærernes Lærerforening (8 stk).

95 % af alle kandidaterne er medlemmer af en A-kasse. Tre ud af fire af disse medlemmer har valgt

et medlemskab af Magistrenes A-kasse. Akademikernes A-kasse (25 kandidater), A-kassen for

Journalistik (13 kandidater) m.fl. tegner sig for de sidste medlemmer.

IV. Uddannelse

I dette kapitel vil vi undersøge sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsliv hos

kandidaterne. Vi vil dels rette blikket mod faktorer, som evt. kan have haft indflydelse på

kandidaternes muligheder på arbejdsmarkedet, og dels kandidaternes behov for efter-

/videreuddannelse.

35


Praktik

39,8 % (123 ud af 309 mulige) af kandidaterne har været i praktik under uddannelsen. 59,9 % (185)

har ikke været i praktik, og 1 kandidat (0,3 %) har ikke besvaret dette spørgsmål. Ud af de 271

kandidater med lønnet ansættelse har 38 % (104) været i praktik, mens 61 % (166) ikke har (1 har

ikke besvaret spørgsmålet). Af de 37 kandidater uden lønnet ansættelse har 51 % (19) været i

praktik, mens 49 % (18) ikke har. Hvis man retter blikket mod kandidatgrupperne (fordelt i tre

grupper efter kandidatår) ser fordelingen således ud:

%/309 (alle respondenter)

35,00%

30,00%

25,00%

20,00%

15,00%

10,00%

5,00%

0,00%

Praktik + kandidatår

1991-1995 1996-1999 2000-2003 ikke udfyldt

JA

NEJ

ikke besvaret

Diagram 16: praktikophold, fordelt på kandidatår

Der er altså et markant flertal af kandidater fra 2000-2003-gruppen af de kandidater, som har været

i praktik. Derimod udgør kandidaterne fra 1991-1995-gruppen kun 1,29 % af den andel, der har

været praktik. Der er altså en signifikant større udbredelse af praktikophold i 2000-2003-gruppen,

og det er kun hos denne gruppe, der er flere, som har været i praktik end ikke. Praktikophold har

været inkluderet som en mulighed i studieordninger helt tilbage til 1985, og fortsat er praktikken

jo ikke en obligatorisk del af ordningerne. Resultatet tyder derfor på, at praktikophold blot er

blevet mere populære i de senere år, og evt. at der er kommet mere fokus på muligheden for

praktik.

Der viser sig også at være en signifikant forskel på litterater og mk’ere, hvad mængden af

praktikophold angår. Mens flertallet af mk’erne – 66 % – har været i praktik, har kun 18 % af

litteraterne.

praktik LV % af 166 MK % af 142 andet

JA 29 17,5 % 93 65,5 % 1

NEJ 137 82,5 % 48 33,8 %

ikke besvaret 1 0,7 %

Tabel 22: praktikophold, fordeling LV/MK

36


Mht. praktiksteder viser det sig, at ud af de 123 kandidater har næsten 51 % været i praktik hos en

medieinstitution eller en offentlig kulturinstitution. 11 % har været i praktik et andet sted end de

muligheder, listen foreslår. Fritekstfelterne fra ”andet”-svarene findes i bilag E.

praktiksted antal svar %

medieinstitution 33 26,8 %

offentlig kulturinstitution 30 24,4 %

forlag 17 13,8 %

udstillingsvirksomhed 18 14,6 %

PR/kommunikations- ell. informationsafd. 6 4,9 %

analyseinstitut 2 1,6 %

teaterinstitution* 4 3,3 %

andet 13 10,6 %

*) kategorien er dannet i efterbehandlingen

ud fra svar under "andet"

Tabel 23: praktiksteder, samlet

Til spørgsmålet om, hvorvidt praktikopholdet har været en fordel i forhold til at få job efter endt

uddannelse, vurderer 63 %, at det i meget høj eller høj grad har været dem en fordel:

vurdering antal svar % af 123

meget høj grad 54 43,9 %

høj grad 23 18,7 %

nogen grad 27 22,0 %

mindre grad 8 6,5 %

slet ikke 10 8,1 %

ikke besvaret 1 0,8 %

Tabel 24: praktik - fordel ift. job?

I den forbindelse viser kandidaternes ”yderligere kommentarer” også, at mange fremhæver

praktikopholdet som en vigtig del af uddannelsen, der bør sættes endnu mere fokus på. – Se

kapitel VII.

Studierelevant arbejde

Størstedelen af kandidaterne har haft studierelevant arbejde under uddannelsen – i alt 63,7 %

(197), hvor af 30,4 % (94) har haft et enkelt studierelevant job og 33,3 % (103) har haft flere. 34,3 %

(106) af kandidaterne har ikke haft studierelevant arbejde under uddannelsen, og 2 % (6) har ikke

besvaret spørgsmålet. Af de 271 kandidater med lønnet ansættelse har 64,2 % (174) haft et eller

flere studierelevante jobs under uddannelsen, mens 34 % (92) ikke har. 1,9 % (5) kandidater har

ikke bevaret spørgsmålet. Af de 37 kandidater uden lønnet ansættelse har 70,3 % (26) haft et eller

flere studierelevante jobs, mens 27 % (10) ikke har. 2,7 % (1) kandidat har ikke besvaret

spørgsmålet. Fordelingen af kandidater med studierelevant i forhold til kandidatgrupperne er som

følger:

37


% / 309

25,00%

20,00%

15,00%

10,00%

5,00%

0,00%

studierelevant arbejde + uddannelse

1991-1995 1996-1999 2000-2003 ikke udfyldt

et

flere

nej

ikke besvaret

Diagram 17: studierelevant arbejde, fordeling på kandidatår

Også studierelevant arbejde synes altså at være mere udbredt blandt de yngre kandidatgrupper

end hos de ældre. Dog gør det sig gældende for alle grupper, at der samlet set er flere kandidater,

som har haft enten et eller flere studierelevante jobs, end der er kandidater, som ikke har haft job.

Blandt mk’erne synes studierelevant arbejde at være mere udbredt end hos litteraterne. 72,5 % af

kandidaterne fra moderne kultur har haft et eller flere jobs mod litteraternes 56 %. – Et tegn på,

dels hvordan litteraterne er mere forskningsrettede end de ”udadvendte” mk’ere, og dels at der er

flere nyuddannede mk’ere end litterater.

studierelevant arbejde LV % / 166 MK % / 142 andet

Et 48 28,9 % 46 32,4 %

Flere 45 27,1 % 57 40,1 % 1

Nej 68 41,0 % 38 26,8 %

ikke besvaret 5 3,0 % 1 0,7 %

Tabel 25: studierelevant arbejde, fordeling LV/MK

Nedenfor er opstillet en oversigt over kandidaternes ansættelsessteder. Diagrammets værdier

angiver antal svar afgivet. Det var til dette spørgsmål muligt at angive flere svar, eftersom en del af

kandidaterne svarede på baggrund af flere forskellige studierelevante jobs. Derfor er resultaterne

opstillet ud fra antal ansættelsessteder. Indholdet af fritekstfelterne under ”andet” findes i bilag F.

38


studierelevant arbejde + ansættelsessteder

2

12

17

12

9

16

38

30

40

54

48

medieinstitution

offentlig kulturinstitution

forlag

udstillingsvirksomhed

PR/kommunikations- ell.

informationsafd.

analyseinstitut

universitet*

ministerie*

undervisning*

skribent/journalist/redaktør*

andet

*) kategorien er dannet i efterbehandlingen ud fra svar under "andet".

Diagram 18: ansættelsessteder, studierelevant arbejde

Som diagrammet afspejler, har hovedparten haft studiejob hos en medieinstitution, en offentlig

kulturinstitution, et forlag eller en udstillingsvirksomhed.

69,6 % af de kandidater, der har haft studierelevant arbejde under uddannelsen, vurderer, at dette

i meget høj eller høj grad har været en fordel i forhold til at få job efter endt uddannelse. Kun 3,6 %

vurderer, at det slet ikke har været en fordel.

vurdering antal svar %

meget høj grad 102 51,8 %

høj grad 35 17,8 %

nogen grad 36 18,3 %

mindre grad 12 6,1 %

slet ikke 7 3,6 %

ikke besvaret 5 2,5 %

Tabel 26: studierelevant arbejde - fordel ift. job?

Specialevalg og jobovervejelser

Kandidaterne blev spurgt, om de tænkte jobovervejelser ind i deres valg af specialeemne. Til dette

svarede 87,4 % (270) af de 309, at de valgte primært efter interesse, 10,7 % (33) svarede, at de valgte

ud fra en ligelig kombination af interesse og jobovervejelser, og 1 % (3) at de valgte primært på

baggrund af jobovervejelser. 3 kandidater forsømte at besvare dette spørgsmål. Mht. de

kandidater, som har svaret, at de valgte ud fra en ligelig kombination af interesse og

39


jobovervejelser eller primært på baggrund af jobovervejelser, synes deres profiler (i forhold til

stillingsbetegnelse) at være repræsentative for den samlede population. Der er altså m.a.o. ikke

noget specifikt mønster at spore imellem baggrunden for deres specialevalg og deres aktuelle

arbejdssituation.

Uddannelse og aktuel arbejdssituation

De 271 kandidater med lønnet ansættelse blev bedt om at vurdere, i hvor høj grad deres

uddannelse har været et godt/relevant grundlag for deres aktuelle arbejdssituation:

vurdering antal svar %

meget høj grad 62 22,9 %

høj grad 76 28,0 %

nogen grad 83 30,6 %

mindre grad 33 12,2 %

slet ikke 7 2,6 %

ikke besvaret 10 3,7 %

Tabel 27: uddannelse < > aktuel arbejdssituation

Godt halvdelen – 50,9 % - vurderer, at uddannelsen i meget høj eller høj grad har været et

godt/relevant grundlag, mens 30,6 % (83) kandidaters vurdering er ”i nogen grad”. Mindretallets –

14,8 % - vurdering er ”i mindre grad” eller ”slet ikke”. 49,7 % af litteraterne (72 ud af 145) og 52,8

% af mk’erne (66 ud af 125) vurderer deres uddannelse som i meget høj eller høj grad et

godt/relevant grundlag for deres aktuelle arbejdssituation.

Videre- og efteruddannelse

59,2 % (183) af kandidaterne har uddannet sig yderligere efter endt kandidatuddannelse.14,2 % (44

ud af 309) heraf har taget eller er i gang med at tage en fuld uddannelse. Heraf 22 Ph.d.-studier, 1

kandidatuddannelse, 2 BA’er, 4 suppleringsuddannelser, 5 masteruddannelser, 1 uddannelse på

Kunstakademiet, 2 merkonomuddannelser, 1 HD, 1 uddannelse til psykoterapeut, 1

voksenvejleder-uddannelse, 1 meritlæreruddannelse og MBA på Reklameskolen.

24,9 % (77) af kandidaterne har taget en længerevarende videre- eller efteruddannelse. Heraf kan

nævnes 15 kurser/uddannelser fra Dansk Journalisthøjskole, 12 kurser/uddannelser i

projektledelse, 18 kurser/suppleringsuddannelser fra universiteter/åbent universitet, 6x

pædagogikum, 10 IT-kurser/-uddannelser, 2 design/grafiske medier uddannelser, 4

kommunikations-/informationskurser/-uddannelser, 5 fremmedsprogslæreruddannelser, 3

kurser/uddannelser i virksomhedslære/ administration.

De resterende kandidaters videre-/efteruddannelse bestod af kortere kurser af op til 6 måneders

varighed.

45,3 % (149) af kandidaterne overvejer p.t. at videre-/efteruddanne sig, 36,3 % (112) ønsker p.t. ikke

at videre-/efteruddanne sig. Hele 18,5 % (57) af kandidaterne har forsømt at besvare dette

spørgsmål, hvilket kan skyldes, at de har overset spørgsmålet, fordi det er mindre tydeligt placeret

i spørgeskemaet.

40


Fordelt på kandidatgrupperne (kandidatår) ser resultaterne ud som følger:

% af 309

30,00%

25,00%

20,00%

15,00%

10,00%

5,00%

0,00%

overvejelser om videre-/efteruddannelse

1991-1995 1996-1999 2000-2003 ikke udfyldt

ja

nej

ikke besvaret

Diagram 19: overvejelser om videre-/efteruddannelse, fordeling på kandidatår

Der er flest nyuddannede kandidater, som ønsker at videre-/efteruddanne sig: 50,6 % af 2000-2003gruppen,

43,3 % af 1996-1999-gruppen og 33,3 % af 1991-1995-gruppen ønsker at uddanne sig

yderligere, mens hhv. 29,3 % (2000-2003), 42,2 % (1996-1999) og 46,3 % (1991-1995) ikke har planer

om videre uddannelse. De resterende procentdele af grupperne har ikke besvaret spørgsmålet.

Mht. konklusioner omkring spørgsmålet om videre-/efteruddannelse, kan man ikke umiddelbart

sætte lighedstegn mellem behovet for yderligere uddannelse og kandidatens tilfredshed med sin

akademiske uddannelse – som én af kandidaterne skrev i spørgeskemaets margen:

”Efteruddannelse er jo en naturlig del af et langt arbejdsliv.”

41


V. Ansættelse

Dette korte kapitel omhandler, hvordan kandidaterne opnåede ansættelse i hhv. nuværende

stilling og første stilling efter endt uddannelse. Disse spørgsmål blev kun stillet til de 271

kandidater, som har lønnet ansættelse, hvilket var fejlagtigt i forhold til spørgsmålet om første

ansættelse, eftersom de 37 ledige muligvis også ville have kunnet besvare dette.

Første ansættelse

Den hyppigste ansættelsesvej for første ansættelse viser sig at være gennem netværk:

Første ansættelse, via antal svar %

stillingsannonce i trykt medie 57 21,0 %

stillingsannonce på internettet 15 5,5 %

uopfordret ansøgning 30 11,1 %

arbejdsformidlingen 4 1,5 %

praktikophold under studiet 9 3,3 %

studierelevant arbejde under studiet 29 10,7 %

netværk 86 31,7 %

andet 31 11,4 %

ikke besvaret 10 3,7 %

Tabel 28: ansættelsesvej, første job

Hvis man lægger ”via praktikophold…” og ”via studierelevant arbejde…” til dette, er resultatet, at

45,8 % har opnået deres første ansættelse gennem kontakter. Samlet set har 28,1 % opnået

ansættelse gennem en stillingsannonce 7 . 11,1 % har opnået ansættelse gennem uopfordret

ansøgning og 11,4 % ad andre veje. Fritekstfelterne under ”andet” dækker over: 4x kombinationer

af to af listens svarmuligheder (kun et svar muligt) 8 , 2x gennem frivilligt arbejde, 4x headhunting,

5x egen virksomhed eller forening (medstifter), 2x via ikke-studierelevant job, 4x vikarbureau, 2x

arbejdsløshedskursus/jobservice, 2x gennem universitetet, Ph.d.-ansøgning, praktikophold på

efteruddannelse, faglige korrespondancer, projektansøgning til fond, gennem specialeskrivning.

Nuværende ansættelse

For 87 (32,1 %) af de 271 kandidater er nuværende ansættelse lig med deres første, så dem vil vi

ikke behandle yderligere her. Hvad resten angår, har 35,9 % (66) af de 184 opnået deres nuværende

ansættelse via en stillingsannonce, 24,5 % (45) gennem kontakter (heraf ingen gennem

praktikophold under studiet og kun 3 gennem studiejob), 13,6 % (25) via uopfordret ansøgning og

20,7 % (38) ad andre veje. Fritekstfelterne under ”andet” har følgende indhold: 8x headhunting, 5x

intern rekruttering, 5x (vikar-)bureau/jobtræning, 5x selvstændig, opsøgende arbejde, frivilligt

arbejde, forskningsrådsbevilling, fondsansøgning og kontakt til studieleder.

7

i trykt medie, på internettet eller via arbejdsformidlingen

8

1 stillingsannonce i trykt medie + uopfordret, 2 netværk + studierelevant arb., 1

netværk + uopfordret.

42


Nuværende ansættelse via antal svar % af 184

stillingsannonce i trykt medie 43 23,4 %

stillingsannonce på internettet 21 11,4 %

uopfordret ansøgning 25 13,6 %

arbejdsformidlingen 2 1,1 %

praktikophold under studiet 0 0,0 %

studierelevant arbejde under studiet 3 1,6 %

netværk 42 22,8 %

andet 38 20,7 %

nuværende job = første job 87 X

ikke besvaret 10 5,4 %

Tabel 29: ansættelsesvej, nuværende job

Netværk og kontakter er altså ikke, som ved første ansættelse, den hyppigste ansættelsesvej, men

derimod har flertallet fået job ad mere traditionelle ansøgningsveje.

VI. Arbejdsløshedsperioder

I modsætning til kapitlet om den aktuelle arbejdssituation er spørgsmålet om arbejdsløshedsperioder

dækkende for kandidaternes arbejdshistorie.

Fuldtidsledighed

Til spørgsmålet om antal fuldtidsledige måneder siden endt kandidateksamen svarer mere end 24

% (74) af kandidaterne, at de slet ikke har oplevet fuldtidsledighed. 27 % (83) af kandidaterne har

haft op til et halvt års fuldtidsledighed.. Og 25 % har haft mellem 6 måneder og et års ledighed. De

sidste 19 % (58) dækker over kandidater med op til 96,5 måneders fuldtidsledighed.

Rekordindehaveren – med de 96,5 måneders ledighed – har været fuldtidsledig siden sit

kandidatår. 17 kandidater har ikke besvaret spørgsmålet og er trukket fra beregningsgrundlaget

30,0%

25,0%

20,0%

15,0%

10,0%

5,0%

0,0%

0 mdr. op til 6

mdr.

Fuldtidsledighed

op til 12

mdr.

op til intet svar

96,5 mdr.

fuldtidsledighed

Diagram 20: fuldtidsledighed, samlet resultat

43


Supplerende dagpenge

Når det gælder spørgsmålet om antal måneder med supplerende dagpenge, har mere end 20 % af

kandidaterne ikke svaret – og to personer har svaret ”ved ikke”. Det betyder, at tallene bliver så

usikre, at vi har valgt ikke at lave krydstabeller ud fra dem.

Af de personer, som har svaret, svarer 31,4 % (97), at de ikke har haft måneder med deltidsarbejde

og supplerende dagpenge. Herefter spreder kandidaterne sig ud på især at have haft mellem et

halvt og et helt års deltidsarbejde med supplerende dagpenge.

35,0%

30,0%

25,0%

20,0%

15,0%

10,0%

5,0%

0,0%

Deltidsarbejde + supplerende dagpenge

0 mdr. op til

6 mdr.

op til

12

mdr.

op til

96

mdr.

ved

ikke

intet

svar

deltidsarbejde +

supplerende dagpenge

Diagram 21: supplerende dagpenge, samlet resultat

Første job

Ud af de 266 kandidater, der har svaret på, hvor mange måneder, der gik før de fik deres første

job, har 91 svaret, at de har haft nul måneders ledighed inden første job. Det giver en andel på 34

%. Dvs. at mere end 33 %, der har svaret, har fået job med det samme. I løbet af det første år fik 87

% af alle kandidaterne, der har svaret, deres første job. I hvor høj grad dette billede hænger

sammen med orlovsperioder, er der ikke blevet spurgt til. En del kandidater angiver selv orlov

som begrundelse for deres periode med ledighed inden første job.

Første fuldtidsjob

Ud af de 236 kandidater, der har svaret på, hvor mange måneder, der gik før de fik deres første

fuldtidsbeskæftigelse, har 56 svaret, at de gik direkte ud til et fuldtidsarbejde. Det vil sige, at 24 %

af dem, der har svaret, ikke har oplevet ledighed eller deltidsarbejde før deres første fuldtidsjob. 51

% har haft op til et halvt år før deres første fuldtidsbeskæftigelse. 71 % har fået fuldtidsarbejde

efter et år. 90 % i løbet af to år. 96 % inden for tre år. Og de resterende syv kandidater har fået

fuldtidsarbejde inden for 4-11 år. En enkelt kandidat har endnu ikke opnået fuldtidsbeskæftigelse.

44


Uddannelse og fuldtidsledighed

Hvad angår fordelingen mellem litterater og mk’ere, er tallene nogenlunde ligelige, dog med

undtagelse af antallet af kandidater, som har været fuldtidsledige i op til 12 måneder. Her er der

betydeligt flere litterater. Dette kan formodentlig skyldes det større antal af nyuddannede mk’ere,

som jo endnu ikke har måttet opleve 12 måneders sammenlagt fuldtidsledighed.

50

40

30

20

10

0

0 mdr. op til 6

mdr.

Fuldtidsledighed + uddannelsesretning

op til 12

mdr.

op til 60

mdr.

op til 96,5

mdr.

intet svar

LV

MK

andet

Diagram 22: fuldtidsledighed, fordeling LV/MK

Kandidatår og fuldtidsledighed

Kandidater fra starten af 90’erne har alle oplevet perioder med arbejdsløshed. Eksempelvis har

kandidater fra 1992 alle oplevet fra et til halvandet års fuldtidsledighed (6 kandidater) eller to års

eller mere (2 kandidater). Fra 1993 begynder de første kandidater uden fuldtidsledighed i perioden

op til i dag at dukke op. Det mest interessante i forbindelse med fuldtidsledighedsperioder og

kandidatår er, at 2002 og 2003 byder på, at henholdsvis hver tredje og tæt på hver tredje kandidat

ikke har oplevet fuldtidsarbejdsløshed.

45


VII. Kandidaternes yderligere kommentarer

154 ud af de 309, der har returneret et udfyldt spørgeskema, har valgt at udfylde spørgeskemaets

afsluttende felt ”yderligere kommentarer” 9 . Det svarer til, at lidt over halvdelen af kandidaterne

har skrevet i dette felt. I forhold til den oprindelige population er det lidt mere end hver tredje

kandidat.

Det mest iøjnefaldende – ved en første gennemgang af kommentarerne – er, at der er en massiv

kritik af manglen på en forbindelse imellem på den ene side uddannelsen og på den anden side

erhvervslivet, arbejdsmarkedet og livet efter uddannelsen. Her skal selvfølgelig tages højde for at

uddannelserne i litteraturvidenskab og moderne kultur og kulurformidling har ændret sig

markant i de seneste år netop på dette område og at mange af kommentarerne altså gælder

tidligere studieordninger. Det samlede billede er broget – der er positive såvel som negative

ytringer, men, hvis man skal udråbe en fællesnævner – eller blot noget der meget ofte går igen i

kommentarerne – må det være, at kandidaten ikke mener at være blevet klædt på til

arbejdsmarkedet. Eller at uddannelsesstedet ikke har taget hånd om det ellers så afgørende

moment ved uddannelsen – det moment, at kandidaterne skal kunne indtage et arbejdsmarked.

Flere kandidater mener, at der ikke tages højde for, hvor mange arbejdsløse kandidater, der

egentlig er tale om.

Kritik, som især retter sig mod formidlingsdelen

En del kandidater retter deres kritik specifikt mod formidlingselementet i deres uddannelse, det

vil sige den del, der stærkt efterfulgt af projektledelse, er topscoreren på diagrammet over, hvad

kandidaternes primære arbejdsopgaver efter endt uddannelse viste sig at blive (diagrammet findes

i kapitel I.).

Tiltag, kandidaterne mener, ville imødegå problemerne

I forlængelse af kritikken, er det interessant at se på, hvor og hvordan en række af kandidaterne

foreslår, at problemerne kan afhjælpes:

Alle burde gå i praktik - specialet burde være rettet mod virkeligheden/erhvervslivet uden for

elfenbenstårnet.

Med ordet "formidling" i studiets titel bør man overveje at vægte denne del højere på uddannelsen. Fx

obligatoriske formidlingsfag og flere af dem /mere dybdegående undervisning (flere timer) samt vægte

formidlingsdelen i fagets profil udadtil.

Kandidater skal lære om projektstyring og projektledelse, da stort set alle nyuddannede bliver projektansat.

Det har for mig været en gave med alle de analyseegenskaber, jeg har erhvervet under uddannelsen, men

en større grad af udadvendthed - vægt på formidling og kontakt til erhvervslivet evt. via foredragsholdere -

9 Spørgsmålet lød: ”Har du yderligere kommentarer til dine erfaringer med relationen

mellem din uddannelse ved Institut (afd.) for Litteraturvidenskab og Moderne Kultur &

Kulturformidling og din arbejdssituation, som du mener, er vigtige at nævne?”

46


ville forbedre uddannelsen og kandidaternes situation. Jeg tror, det er vigtigt at geare faget i en mere

praktisk retning.

Opprioritering af formidlingsdelen på Moderne Kultur og Kulturformidling vil være en fordel.

Jeg mener, at en stor del af den skriftlige og mundtlige formidling på studiet kunne tilrettelægges bedre i

overensstemmelse med de krav der stilles uden for universitetet. Kandidater bør klargøres i forhold til

hvilke kompetencer de kan tilbyde virksomheder. Det kunne ofte være en fordel at skrive speciale med

udg.pkt. i cases, hvilket kunne være med til at give kandidaten et netværk og indsigt i livet uden for studiet.

Både lit.vid og mod.kult. burde gøre mere for at nedbryde barrieren ml. universitet og verden udenfor. Flere

praktikperioder, mere erhvervsrelevante fag og - vigtigst af alt - flere undervisere med erhvervserfaring.

Moderne Kultur bør indeholde en projektleder-dimension - budgetstyring, projektledelse osv. hvis

uddannelsen skal lede op til formidlingsdelen. Mange arbejdsgivere har påpeget modsætningsforholdet ml.

"kulturformidling" og den manglende praktiske viden/kunnen. Uddannelsen rummer desuden alt for lidt

mundtlig formidling.

Den praktiske formidling er stærkt undervurderet i alle dens afskygninger. Der bør fokuseres meget mere

på den praktiske del af formidlingen med obligatoriske kurser inden for både den skriftlige og mundtlige del.

Formidlingsdelen bør opprioriteres og gerne være en del af samtlige eksamener.

Vi har en stærk faglighed, men mangler redskaberne til at gribe ind i erhvervslivet og udfolde denne

faglighed i en tid med få etablerede ledige jobs. Det skal nævnes at overbygningsuddannelsen på mod kult

er mere orienteret mod arbejdsmarkedet end mange andre studier! Det er imidlertid hårdt tiltrængt, at der til

efteråret bliver etableret et iværksætterkursus, specielt rettet mod instituttets studerende.

Relativt konkrete forslag til kursusforløb

Af mere konkrete tiltag foreslås følgende – herunder også en mere generel ønskeliste om

”efteruddannelse på instituttet” fra to-tre af kandidaterne:

Flere formidlingsfag: Flere kommunikationsværktøjer. Flere egentlige projektlederfag. Flere

eksterne undervisere med konkret professionel erhvervserfaring udenfor institut for Litt. og MK.

Projektledelse + økonomistyring ville være relevante redskabsfag i uddannelsen, som ville være

yderst relevante for mange. Mere fokus på projektarbejde. Men grundlæggende er det en god

uddannelse.

Jeg forestiller mig, at det kunne være givtigt, hvis man udbød kursus i f.eks. kulturadministration.

Jeg savner muligheder for efteruddannelse på Institut for Litteraturvidenskab og Moderne Kultur &

Kulturformidling -á la institut i Malmø.

Jeg kunne godt tænke mig, at litteraturvidenskab tilbød "opdateringskurser" fx. i forhold til

litteraturteori. I et travlt arbejdsliv er det svært at følge med i den internationale

47


litteraturvidenskabelige udvikling og et ugekursus ville være skægt. Litt.vid. kunne naturligvis tage

sig betalt for det. Jeg har tre kolleger uddannet fra litteraturvidenskab, og de ville også være

interesserede. Der må være flere, der har det behov.

Et valgfag på OB i projektledelse ville være nyttigt. Det kursus jeg tog i projektledelse (betalt af

AF) gjorde mig i stand til at bruge mine (ellers erhvervslivsfjerne) akademiske kvalifikationer i

praksis.

Jeg mener, at det burde være en mulighed sådan at der evt. blev oprettet et kursus, der var rettet

mod undervisning i gymnasiet.

Hvis man - bl.a. - vil satse på gymnasierne / VUC som arbejdsplads for kandidater med hovedfag i

litt.vid. + et side-/bifag skulle man måske overveje at udbyde nogle sprogmodeller (svarende til

Dansk I+II på Nordisk) så kandidaterne med det samme opnår fuld undervisningskompetence i

dansk.

Ærgeligt, at litteraturvidenskab ikke er kompetencegivende til undervisning indenfor gymnasieregi.

Man kunne med held udbygge samarbejdet med F.eks. designskolen, filmskolen + mer CBS.

Forslag til kursus på mod. kult. og kulturformidling: "introduktion til projekter - idéudvikling, styring,

overblik" eller noget i den dur. Kulturfeltet er i høj grad projektbaseret - hvorfor ikke lade det

afspejle sig i undervisningen?

I skulle overveje at lave et efteruddannelsestilbud i ledelse af kulturinstitutioner! Dvs. DET

FAGLIGE, ØKONOMISKE og KULTURPOLITISKE landskab i en institution + redskaber til at styre

den "indre" organisation/projektledelse.

Man bør gøre mere ud af at give de studerende færdigheder, som de kan bruge i det private

erhvervsliv – da ikke alle ønsker at få job på museer, universitetet. Fx. at skrive

pressemeddelelser/journalistisk vinklede artikler/mundtlig præsentation/kommunikationsstrategier.

Men faktisk er disse færdigheder også efterspurgt af museer!

Uddannelsen og bevidsthed om arbejdslivet efter uddannelsen

De følgende elleve citater spejler ønsket om og nødvendigheden af en større arbejdsrelateret

bevidsthed i løbet af uddannelsen. Det vil sige en større integration af og viden om, at der er et liv

efter uddannelsen at tage højde for. – En bevidstgørelse, som skulle signaleres mere markant fra

institutionens side.

Meget tidligt burde der fra "stedets" side fokuseres mere bevidst på at gøre den studerende bevidst om

sine faglige og personlige styrker i forhold til arbejdsmarkedet. Set i bakspejlet har jeg manglet, mens jeg

har været studerende, at få oparbejdet en bevidsthed og selvtillid omkring mine faglige og personlige

48


kompetencer. Tiden efter universitetet er aldrig blevet italesat af nogen. Det har været noget privat, man

selv kunne ligge og rode med.

Man bør fra universitetets side gøre meget mere ud af at bevidstgøre næsten-kandidater om deres

såkaldte generalist-kvalifikationer som akademiker. Det er dem de fleste af os får job på - ikke vores

specifikke faglighed.

Det er min oplevelse at flere og flere cand.mag.’er nedsætter sig som konsulenter for det private

erhvervsliv. Jeg har ofte tænkt på, at det ville have været en stor fordel at være mere forberedt til også at

have den arbejdssituation med som mulighed på studiet. Dvs. mere indføring/bevidsthed omkring den

praktiske jobmulighed efter studiet.

Jeg ville ønske, at jeg havde fået øjnene op for arbejdsmarkedets realiteter under mit studieforløb - & ikke

som en erfaringsmæssig mavepumper efter.

Det ville være godt med nogle kurser/indblik i hvad erhvervslivet/museerne/medierne forventer og har brug

for i forhold til humanister. Som det er nu, har universitetets abstrakte og finkulturelle boble meget lidt med

fx. kommunikationsbranchen/det private erhvervsliv at gøre.

Der burde fokuseres langt mere på arbejdsmarkedet via information og vejledning af studerende.

Oplyse om vigtigheden af praktik og studierelevant arbejde. Vær klar med udslusningsplaner om

jobtræning/praktik når kandidaterne afslutter. Kommunikations/informationsmedarbejdere er fremtidens

vigtigste arbejdsområder.

Livet udenfor KUA har et enormt erkendelsespotentiale, hvilket man med fordel kunne få øjnene op for.

Man kunne forholdsvis simpelt klæde os på til at tænke mere bredt allerede i løbet af de sidste år. Ikke at

det skal indrettes efter erhvervslivet, men for vores egen skyld.

Bredden og omfanget af job i markedet øges markant hvis man som kandidat søger job på generelle

kompetencer som selvledelse og analytiske evner i stedet for konkrete værktøjer og paratviden indenfor

snævre særområder. De studerende bør hjælpes/støttes i denne erkendelse undervejs i studiet. Det øger

chancen for hurtigt at komme i arbejde

Det er glædeligt at se, at der tilsyneladende er initiativer på uddannelsen, som fokuserer på relationen ml.

litt.vid. udd. og arb.markedet. Dette fokus var i betænkelig grad fraværende "før i tiden" (90erne). Dette er

fremskridt!

Kendskab til uddannelsen

Følgende kommentarer er rettet mod omverdenens/arbejdsmarkedets kendskab til især Moderne

Kultur. Eller – mere præcist – oplevelsen af og problemet i det manglende kendskab til

uddannelsen og deraf et ønske om en mere markant profilering af uddannelsen/uddannelserne:

Generelt er det en stor mangel ved uddannelsen, at den er alt for lidt profileret - ingen aner, hvad en

kandidat i moderne kulturformidling kan. Det er en stor hindring, når man søger fast job! En anden hindring

er at vi er rigtig mange humanister (fra uddannelser med forskelligt indhold og forskellige navne) der

49


konkurrerer om de SAMME meget FÅ faste stillinger (for nyligt søgte jeg job som kulturkonsulent i en

kommune - der var 105 ansøgere!)

Institut for Litteraturvidenskab og Moderne Kultur og Kulturformidling burde blive bedre til at gøre reklame

for sig selv i forhold til erhvervslivet og arbejdsgivere.

Gennem mine tons tunge ansøgningsbunker er jeg stødt på det tilbagevendende spørgsmål: "Hvad kan en

humanist, som erhvervslivet kan bruge?" og "Moderne... hvad for noget, har du læst?" Omverden ved ALT

for lidt om de kandidater, der kommer ud. - Vi sælges ALT for dårligt eller lidt.

Manglende viden i samfundet om hvilke kompetencer man opnår som kandidat i litteratur -

oplysningskampagne?

Mere PR omkring uddannelsen og det private erhvervsliv

Det er interessant, den aktuelle debat taget i betragtning, at man som humanist (sagtens) kan få arbejde i

f.eks. Toldskat. Jeg er ikke den eneste, men måske holdningen er forkert, ikke hos humanisterne, men hos

Dansk Industri og andre. Konkret, så er evnen til at formidle godt helt central for enhver moderne

virksomhed. Evnen til at tilpasse sig skiftende situationer, arbejdsmæssige udfordringer og at interessere

sig levende for forskellige ting skal med her.

Min magisterkonferens i litt.vid. er det ideelle grundlag for netop de freelance opgaver jeg udfører som

oversætter, forlagskonsulent og journalist. Problemet er bare at disse opgaver honoreres så usselt i kroner

og ører at man reelt ikke kan leve af det. Mens det på den anden side er vanskeligt med denne

beskæftigelse at få (supplerende) dagpenge. Jeg er som oftest næsten fuldt beskæftiget, eller i al fald 3/4,

men tjener betydeligt mindre end hvis jeg var ledig. Samfundet har tydeligvis brug for mit arbejde, men vil

ikke honorere det anstændigt.

Specifikke kommentarer til uddannelsens indhold og retning

Denne gruppe citater består af mere snævre kommentarer til uddannelsernes form og indhold:

Vi bliver udkonkurreret af cand. com.’er fra RUC selvom vi er bedre fagligt funderet end dem. Mere praktisk

(skriftlig/mundtlig) formidling hos os ville til en vis grad afhjælpe det.

Min indstilling er, at litteraturvidenskab skal passe på ikke at smide sin status som center for de mest

videnskabelige og markante humanistiske teorier over bord, for at tækkes de mere "uhåndgribelige"

æstetiske fag (teater-kunst etc). Der er blevet lagt sammen med. Litteraturvidenskab er i sin rene form

viden om menneskets tilgang til verden, ikke æstetisk spilfægteri!

Jeg mener i høj grad jeg har fået en god uddannelse på litt.vid. Dog var studiet i min tid præget af en

mangel på ordentlig undervisning i elementære færdigheder som tekstanalyse (især sproglig næranalyse)

samt mundtlig og skriftlig fremstilling. Til gengæld fik vi i rigt mål prøvet evnen til kritisk, selvstændig

tænkning, hvilket har været et uvurderligt gode.

50


Litteraturvidenskab har særdeles meget at byde på - en klar eksistensberettigelse, men: 1. mangler

relevans og tidssvarende eksamensformer - speciale er ude af trit med virkeligheden - jeg havde 1

mundtlig eksamen = for lidt.- feed back + vejledning generelt praktiseredes minimalt!! 2. udnyt den

universitære fordybelse + teoretiske tilgang til at lave opgaver for erhvervsliv eller relaterede

erhvervstypiske opgaver/situationer; brug litteraturteorien, litteratur(historien) og sproget og fokuser evt. på

kompetencer som hurtighed, formidling mm. - Eks.: undervis 4. klasse i strukturalisme på 4 dage.

51


Angående praktik

39,8 % af kandidaterne har jævnfør ovenstående tabeller været i praktik. Praktik har især i løbet af

de senere år vundet indpas. I de yderligere kommentarer fylder kandidaternes positive erfaringer

med og vurdering af praktikopholdet en del:

Mere praktik!

Husk praktikopholdet - for mig har det været guld værd

[…] for mig var praktikopholdet vejen til et job, så praktikordningen er væsentlig.

Jeg kunne have ønsket den praktik, man får i dag - det er en god fornyelse af uddannelsen.

Praktik er vejen frem. Instituttet bør gøre alt hvad de kan for at fremme mulighederne for praktikophold.

Praktik burde være obligatorisk.

[…] Derudover ville det være en god ide at lade praktikdelen fylde et helt semester og generelt anbefale

instituttets studerende at gå i praktik tidligt i overbygningsforløbet, således at de ikke når at klatre for højt

op i elfenbenstårnet, før de stifter bekendtskab med den såkaldte virkelighed.

Det er tæske svært, og der er milevidt fra universitetet til jobmarkedet, når man ser bort fra praktikperioden.

Men praktik er helt klart den bedste erfaring jeg har gjort mig i min universitets tid. Den fører måske ikke

direkte til job, men hjælper til at få præciseret, hvor meget man i virkeligheden kan med vores uddannelse!

Praktik har været altafgørende for, at jeg fik job efter endt uddannelse.

Praktik er en utroligt vigtig del af uddannelsen - praktik bringer "virkeligheden" ind i studiets teoretiske

fokus.

Er der noget jeg fortryder, så må det være, at jeg ikke gik i praktik - både i forhold til at få arbejdserfaring

og netværk.

Praktikforløb vil være en god idé, ligesom man bør opfordres til at se sit studie i relation til et kommende

arbejdsliv. Tilvalg i organisations/virksomhedslære, virksomhedskommunikation osv. bør være (er nu?)

mulig. [Sagt af uddannelseskonsulent i Dansk Magisterforening].

Praktikken har været af utrolig stor betydning, men jeg har savnet (og senere måtte efteruddanne mig med)

fag der støtter op om det praktiske, fx. projektledelse.

Da jeg mener, at praktik er den vigtigste måde den studerende kan påbegynde opbygningen af et netværk

under sine studier, mener jeg praktik bør sættes op til at fylde ½ årsværk i studieordningen (praktik varer

som oftest ½ år, som de studerende må betale af egen lomme, så længe studieordningen ikke er reguleret

herefter). Dette kunne evt. ske ved at flytte noget af det skriftlige pensum over i praktik rapporten (evt.

suppleret med mundtligt forsvar). På den måde ville praktik også blive bedre integreret i resten af studiet

(man kunne forestille sig forskellige fx. teoretisk krav til rapporten, der gjorde den mere relevant i forhold til

de øvrige krav i studieordningen). Jeg mener desuden, at studiet bør oprette en hjemmeside el. lign. til

brug for formidling af praktik, således at instituttet formår at fastholde de attraktive praktikpladser forskellige

studerende måtte have haft. Hvis en institution eller virksomhed har gode erfaringer med praktikanter fra

52


litteraturvidenskabs instituttet og ønsker arbejdskraft/praktikanter herfra, ville det også være en fordel med

et forum/hjemmeside, hvor de kunne henvende sig. I det hele taget er det ønskværdigt, at instituttet/studiet

begynder at engagere sig i udadrettede aktiviteter og ikke blot overlader det til den enkelte studerende at

løbe forbindelsen til omverdenen i gang.

Vi bør kæmpe INDÆDT mod gratisarbejde af enhver form, hvad enten det er i form af praktik, ulønnet

arbejde eller andet. Det ødelægger mulighederne for betalt arbejde (pga konkurrenceforvridning) og er

socialt uacceptabelt (rige folks børn har råd til at arbejde gratis og få foden indenfor på arbejdsmarkedet)

Det er i øvrigt noget svineri (også "åndens arbejde" bør lønnes).

Angående studiejobs

Til gengæld (i modsætning til praktikken) er der kun ganske få kommentarer direkte forbundet en

erfaring med studiejobs – selvom 64 % har haft et eller flere studierelevante jobs i løbet af deres

uddannelse:

Jeg har i høj grad fået job på mine studiejobs/erfaringer.

Uden studiejob i bogbranchen og på kontor ville jeg nok have været lige lovlig naiv på jobmarkedet.

Jeg har primært fået mit nuværende job i kraft af mit studiejob i firmaet og kun sekundært i kraft af min

uddannelse.

Uddannelsen har været en god ballast, men det er gennem ulønnet arbejde, studiearbejde, praktik og

frivilligt arbejde jeg har opnået at bygge det CV op som førte til min ansættelse.

OPSUMMERING

En kandidat opsummerer meget rammende det billede som tegner sig for de øvrige citater: 1.

Praktikperiode bør være obligatorisk. 2. Større grad af kontakt til institutioner og virksomheder. 3. Større vægt på evner,

der kræves i et job: samarbejde, organisation, formidling og projektledelse. 4. Formidling er altafgørende.

Positive udmeldinger/ros til uddannelsen

De kritiske udmeldinger er i overtal, men der er også en række særdeles positive kommentarer og

udmeldinger:

Jeg har været ovenud tilfreds med de "byggesten" jeg har fået til at forstå kulturelle og kunstneriske

strømninger.

Jeg mener, at en god pointe er, at man virkelig får lov til at fordybe sig, STUDERE på et studium uden

noget hensyn til arbejdssituationen, at blive rigtig KLOG!

Jeg har følt, at jeg har haft en styrke i forhold til kandidater fra andre beslægtede uddannelser pga.: 1) godt

overblik over 20.årh.s kulturteori, 2) indsigt i "nyere" kulturteoretiske strømninger, 3) godt kendskab til

PRIMÆR tekster (teori/filosofi) og 4) respekt omkring udd. i Moderne Kultur. Endvidere har især de mange

små 1/8 emneopgaver om diverse æstetiske fænomener givet en god ballast til at gå direkte og

"afmystificeret" i clinch med diverse æstetiske udtryk.

53


Tak for et FORRYGENDE studium!

Jeg har kunnet bruge min viden fra studiet mht. hurtigt at sætte mig ind i nye ting, overblik og

selvstændighed.

Stor selvstændighed og utraditionel, "utilpasset" tankegang takket være denne isolation/frihed [som og

kan ses som en ulempe ved studiet – jf. samme persons kritik].

De analytiske redskaber i det teoretiske fundament man får med sig fra litt.vid. fås ikke bedre.

Det er min erfaring, at litt.vid. giver den bedste humanistiske uddannelse, man kan få. - Det tager imidlertid

nogle år at omdanne/målrette sine færdigheder herfra til arbejdsmarkedet, fordi man er så lidenskabeligt

orienteret.

Det har været fagligt meget nemt for mig at bestride de jobs, jeg har haft i kraft af de metodiske og

sproglige kompetencer, jeg har udviklet igennem min uddannelse.

Uddannelsen giver nogle meget stærke analytiske kompetencer, som både er værdsatte og efterspurgte.

Jeg mener, at min uddannelse på litt.vid. i meget høj grad har givet mig de faglige og personlige

kompetencer, der i dag gør det muligt for mig at arbejde på en måde, der for mig er særdeles givende og

tilfredsstillende.

Jeg var ikke blevet ansat i mit nuværende job uden min videreuddannelse (cand.it.) - men jeg ville sagtens

kunne have bestredet det uden. Men det er min arbejdsgiver altså ikke klar over!

Uddannelsen har givet mig gode analytiske kompetencer - som er vigtige i mit arbejde.

Generelt har jeg fået en virkelig god uddannelse.

Jeg mener, at uddannelsen har givet mig 110% af de kvalifikationer, jeg nu nyder godt af.

Jeg synes uddannelsen har givet mig virkelig gode kompetencer og en bred viden indenfor kulturområdet.

Jeg mener absolut, jeg har tilegnet mig analytisk og teoretisk kompetence på Moderne Kultur, som jeg med

succes har kunnet bygge videre på. Basis for at blive en god generalist er ok. Tværfagligheden i Moderne

Kultur mener jeg har stor betydning for tilegnelsen af kompetencer til netop at tilegne sig nye fagligheder &

få dem til at spille sammen. Nøgleord - nysgerrighed, åbenhed, fleksibilitet, koordineringsevne.

Evnen til at tænke i helheder og tilrettelægge et forløb fra A-Z, grundighed/omhyggelighed. Ellers er min

uddannelse blot et udtryk for "liability" fagligt.

Uddannelsen har givet mig redskaber til at kunne overskue mange projekter samtidigt, at kunne

"tematisere" et medlemsblad og overskue og iværksætte større konferencer, temadage samt være i stand

til at producere brochurer m.v.

Min jobsituation har alle dage siden kandidat-eksamen været ustabil i forhold til relevant arbejde indenfor

kulturformidling, ikke desto mindre har jeg aldrig et sekund fortrudt mit uddannelsesvalg, der var stærkt

lystbaseret, hvilket jeg mener er den rigtige investering af sit liv.

Jeg synes faktisk godt om, at universitetet giver en uddannelse på et højt niveau, hvor alle ikke

nødvendigvis kan følge med. Det er heller ikke universitetets opgave at være brobygger mellem arbejdsliv

54


og uddannelse, men det er universitetets opgave at give de studerende nogle redskaber til aktivt selv at

være brobyggere - og give dem kompetencer til at forstå det samfund og det hele tiden vekslende

kulturlandskab, så de kan være aktive brobyggere.

Min uddannelse (litt.vid.) og min karriere (ca. 8 år på 4-5 PR-bureauer i USA og DK) har haft relativt lidt

med hinanden at gøre. Dog: uddannelsen gav en meget stor følelse af ansvar for sit eget liv og det har jeg

kunnet bruge. Jeg mener i øvrigt ikke, at jeres institut skal uddanne information- ell. PR-folk, men litterater!

Kritik af spørgeskemaet

Nedenstående udgør de kommentarer, der specifikt retter sig mod en kritik af spørgeskemaets

udformning:

Spørgeskemaet er for litvid.-fagsspecifikt - jeg bruger mine generelle humanistiske kompetencer.

Jobtræning/aktivering er ikke med i skemaet - jeg fik erhvervsrelevante kompetencer derigennem - og

efterfølgende job på baggrund af de kvalifikationer - der er stor forskel på studierelevant job (læsekreds,

kulturjob) og arbejdsrelevant arbejde.

Tror I, som spørgeskemaet antyder, at der er job til alle i kultursektoren? Og tror I, de spændende job er

der?

Jeg tror ikke, at I kan regne med, at man får kompetencerne nævnt i spm 9 via et studie i

litteraturvidenskab. - dette forudsættes i den måde, som spørgsmålet er stillet på, hvorfor spørgsmålet er

svært at forstå i sammenhæng med spørgsmål 10. Og så nævner I ikke den nok allervigtigste kompetence,

som man får via et hum. studie: evnen til at læse og sortere i et kæmpe materiale, hvilket gør, at man bliver

meget hurtig til at sætte sig in i et nyt område - overblikket kommer hurtigt. Det er derfor, at jeg rimelig

ubesværet har kunnet "shoppe" imellem at undervise i kunsthistorie, erhvervsøkonomi, forske i

erhvervsøkonomiske problemstillinger og nu administrerer. Modeordet "omstillingsparathed" må være

humanistens kæmpe styrke.

I spørger slet ikke til udlandsophold, hvilket, jeg mener, er en væsentlig erfaring at have med sig fra

studietiden (på linje med praktik og studierelevant arbejde). Jeg har til ansættelsessamtaler oplevet, at det

havde meget positiv betydning.

Det er uklart hvorvidt "endt uddannelse" er aflevering af speciale eller endt bedømmelse. Husk at man jo

kan få både job og dagpenge med det samme man har afleveret. Min specialebedømmelse tog 6 måneder!

Da dette er en kompetenceundersøgelse viser den INTET om den personlige (selv-) dannelse,

litt.vid.studiet er. Det, om noget, har betydet mest for mig og den brugbarhed, studiet har haft - bl.a. evnen

til og ikke mindst troen på, at man har ballast nok til at holde oplæg for 500 mennesker.

55


Barsel og fuldtidsarbejde efter og ved siden af studierne

Et par af kandidaterne påpeger, hvordan de reelt har været fuldtidsarbejdende, har startet egen

virksomhed eller lignende, i løbet af deres uddannelse. Flere endnu peger på, at deres

ledighedsperioder skyldes barsels- eller forældreorlov. Her er de længere indslag, som er skrevet

under yderligere kommentarer:

Jeg var officielt 10 år om at afslutte studiet, men jeg arbejdede løbende i karrierejobs undervejs - både i

offentlige medie - og uddannelsesinstitutioner og i eget firma.

Jeg har arbejdet fuld tid efter 3 års studier og gjorde først studiet færdigt i 2001, dvs 18 år efter min start på

litt.vid. Derfor har jeg ikke direkte fået arbejde som uddannet cand. phil. Af den grund falder jeg nok ud af

de fleste statistikker...

[Fra afsender uden ID-nr (direktør/producer/musiker i pladeselskabet Crunchy Frog)] Mit tilfælde er nok

ikke så relevant for jeres undersøgelse, da jeg både før under og efter drev samme firma som jeg nu

driver. Uddannelsen har bestemt betydet noget for min ”succes” i arbejdslivet, men på meget abstrakt vis.

Jeg valgte at bruge ca. 2 år inkl. min barselsperiode på frivilligt arbejde inden for en patient-pårørendeorganisation

- dette kvalificerede mig i høj grad til mit første lønnede job som også involverede en del

socialt arbejde - og i øvrigt til mit næste, hvor jeg uddanner pædagoger.

Startede egen virksomhed. De 3 måneders ledighed skyldtes, at iværksætterydelse kun kan gives efter en

arbejdsløshedsperiode på minimum 3 mdr.

At sende erfaringsmateriale videre

Kommentarerne rummer naturligvis et væsentligt erfaringsmateriale. Ikke bare for styrelsen/ledelsen,

der sidder med de politiske redskaber til at udforme uddannelserne, men også mere direkte fra kandidat

til næsten-kandidat. Her er de to kommentarer, der henvender sig direkte til næste generation af

kandidater:

Undlad at være for kræsen m. 1. job, måske er løn og arbejdsforhold ikke på niveau m. din akademiske

uddannelse, men erfaringen er værdifuld. Det er trods alt nemmere at søge job, når man har et!

Det er vigtig at følge lyst og interesse. Så er motivationen stor og det er vigtigt i et omskifteligt jobmarked.

Men – og her kommer det citat, man muligvis har savnet, da man læste rækken af kritiske indslag:

Man skal kun vælge sådan et studie, hvis man bagefter er klar til at tage kampen op. Ellers skal man lade være. Jeg

tror, der er grænser for i hvor høj grad studiet kan ruste kandidaten til virkeligheden. Det må man være klar over, når

man vælger sit studie.

Og i lyset af kritikken af den manglende sammenhæng mellem uddannelse og efterfølgende

arbejdsliv, som en stor del af kandidaterne berører, er det måske også værd at bemærke, at kun et

par håndfulde af dem som ikke arbejdede på at gøre karriere indenfor universitetsverdenen

overhovedet har haft jobovervejelser med inde over deres valg af specialeemne. Kun 3 personer

valgte specialeemne primært efter jobovervejelser

56


En kandidat fra Litteraturvidenskab eller Moderne Kultur & Kulturformidling har dårlige chancer for at

have erhvervet sig økonomiske og juridiske kompetencer igennem sin uddannelse – økonomi og jura

leveres bedre af andre uddannelsesinstitutioner. Og derfor kan det undre, at en del kandidater synes at

finde det urimeligt, at de ikke har erhvervet netop de kompetencer i løbet af uddannelsen. Til gengæld

burde man måske begynde at spidse ører, allerede når kritikken gælder manglen på projektledelse og -

styring. Og kritikken af manglende formidlingskompetencer kan ikke andet end at mane til eftertanke –

titlen Moderne Kultur & Kulturformidling forpligter.

Undersøgelsen lægger derfor op til nogle ”politiske” valg på ledelsesniveau. Hvilke tiltag kan man

gribe til for at imødegå uddannelsens efter alt at dømme ikke tilfredsstillende formidlingsdel? Og

hvad kan man gøre, for at imødegå kritikken af Litteraturvidenskab som en ensidig

forskeruddannelse?

Det arbejdsmarked, som kandidaten er blevet mødt af de senere år, har generelt været præget af

lavkonjunktur. Det, som man måske glemmer, er til gengæld, at med en femdobling af antallet af

kandidater pr. år fra starten af 90’erne til i dag, må der nødvendigvis være kommet en del flere jobs.

Antallet af jobs er uden tvivl steget. Men som tallene fra nærværende undersøgelse og mange af de

yderligere kommentarer afspejler det, har ansættelsesstederne også indtaget et langt bredere spektrum –

til stor ærgrelse for en del af kandidaterne. Nærværende undersøgelses positive resultat – at ”kun” ca.

37 kandidater er jobsøgende/ledige 10 – skal derfor ses i lyset af, at mange af de beskæftigede kandidater

ikke er tilfredse med den sammenhæng, der har været mellem deres uddannelse og uddannelsens

anvendelighed på et arbejdsmarked.

10 Set i sammenligning med A-kassernes statistik, som ligger på 20-21 % pr. sommer 2004

57


TENTATIVT RESUMÉ

Kandidatundersøgelsen på Litteraturvidenskab og Moderne Kultur & Kulturformidling blev

iværksat med det formål at give et billede af, hvor kandidaterne fra 1992-2003 befinder sig på

arbejdsmarkedet. Herunder var ønsket at undersøge, hvordan relationen mellem kandidaternes

respektive uddannelser og arbejdsmarkedet ser ud.

Der var tale om 430 kandidater i alt. 72 % (309) af dem besvarede det spørgeskema, de fik tilsendt.

Dissidenterne – dem, vi med relativt stor sikkerhed ved, har modtaget spørgeskemaet og alligevel ikke

har svaret – er en gruppe, der tilnærmelsesvist ligner de øvrige kandidater. Alt i alt er vurderingen, at

gruppen af respondenter er repræsentative for hele den oprindelige population.

Undersøgelsens resultater: Ledighed

17 personer ud af de 309 er fuldtidsledige. Det svarer til en fuldtidsledighedsprocent på 5,5 %.

Herudover har næsten 3 % ikke arbejde udover ulønnet, og vi konkluderer derfor, at ledigheden

må siges at være på 8,4 %. Yderligere er 3,6 % på orlov uden en stilling at vende tilbage til.

Derudover har ca. 60 % af kandidaterne efter endt uddannelse haft perioder, hvor de har haft

deltidsarbejde eller været på supplerende dagpenge. Størstedelen af disse i alt fra et halvt til et helt

år.

Hver fjerde kandidat har slet ikke oplevet fuldtidsledighed. Over halvdelen af dem har i alt haft

højst et halvt års fuldtidsledighed. 84 % af kandidaterne har højst haft et års fuldtidsledighed i alt

efter endt uddannelse. Mest interessant er det måske, at ca. hver tredje kandidat fra 2002 og 2003

ikke har oplevet fuldtidsledighed.

95 % af kandidaterne er medlemmer af en A-kasse. Det vil sige, at A-kassens og vores

beregningsgrundlag for ledighedsprocenterne er nogenlunde den samme. Det er

beregningsmetoden derimod ikke. I nærværende undersøgelse tæller en kandidat på supplerende

dagpenge ikke med i ledighedsstatistikken. A-kassen derimod adderer kandidater på supplerende

dagpenge og får derudaf et antal fuldtidsledige. Det kan være en del af forklaringen på, hvorfor Akassens

ledigheds-statistik er på 20 %, hvorimod vores kun er på 8,4 %.

Magistrenes A-kasse er uden nogen nævneværdig konkurrence kandidaternes mest valgte Akasse.

Når det gælder medlemskab af en fagforening er det Magistrenes Fagforening, der fylder

mest. 63 ud de 80 % af kandidaterne, der er medlemmer af en fagforening, er medlemmer af

Magistrenes Fagforening.

Kandidaterne fordeler sig overordnet på to cirka lige store uddannelsesgrupper: Dem fra

Litteraturvidenskab og dem fra Moderne Kultur og Kulturformidling. Op til midt 90’erne oversteg

antallet af kandidater pr. år, der tog kandidateksamen, ikke de 25. I det nye årtusind var tallet

mindst dobbelt så stort. I dag er der mere tale om en tredobling af kandidateksamener pr. år.

Der er en svag tendens til, at flere af mk’erne er i arbejde. Til gengæld tegner de nyest uddannede

sig for 86,5 % af arbejdsløsheden. Kun 50 % af de nyuddannede er i fuldtidsarbejde, hvorimod 70-

80 % af de ældre kandidatgrupper er det.

58


Stillingsbetegnelser

Litteraterne retter sig i højere grad end mk’erne mod forsknings- og undervisningsverdenen. Til

gengæld står mk’erne noget stærkere, når det gælder museumsvirksomhed og kulturinstitutioner.

De stillinger, kandidaterne bestrider, fordeler sig på tre overordnede kategorier: Undervisning,

medierelaterede jobs – herunder først og fremmest journalistik og formidling – og ikkebranchebestemte

jobs domineret af administration og projektledelse. Formidling er topscoreren i

kandidaternes definitioner af deres primære arbejdsopgaver.

Især blandt de nyere kandidater, findes der stillingsbetegnelser, som ligger udenfor det

traditionelle fagområde. Og mere end 7 % af kandidaterne – især mk’erne – er selvstændige. Flest

kandidater er ansatte i det private. Ratioen er 51-49 % mellem det private og det offentlige. Først

og fremmest de nyuddannede tegner sig for en ansættelse indenfor det private.

Kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet

De kompetencer, kandidaterne har haft mest brug for fra deres uddannelse, er analytisk evne,

selvledelseskompetence og skriftlig formidlingskompetence.

De kompetencer, flest kandidater er enige om, at de har manglet fra deres uddannelse, er

pædagogiske kompetencer, samarbejdskompetence og mundtlig formidlingskompetence.

Under de yderligere kommentarer uddybes kritikken af manglende kompetencer. Kritikken er

først og fremmest rettet mod en manglende kompetence indenfor formidling. En signifikant del af

kandidaterne er utilfredse med uddannelsernes formidlingsdel. Yderligere en del kandidater

påpeger fraværet af egentlige kompetencer indenfor projektledelse og –styring. Derudover er der

kandidater, der har savnet økonomi og jura i uddannelsen.

Af yderligere kritik må først og fremmest nævnes en lang række kandidaters kritik af en

manglende bevidsthed om eller, fra universitetets side, åbenhed over for relationer til

arbejdsmarkedet og livet efter endt uddannelse.

Vejen til ansættelse

En række kandidater fremhæver praktikopholdet som en yderst positiv erfaring. 40 % af

kandidaterne har haft praktikophold. Mk’erne i langt højere grad end litteraterne. Endnu flere

kandidater – 63 % – har haft et eller flere studierelevante jobs under deres uddannelse. Mere end

halvdelen af disse vurderer, at deres studierelevante arbejde i meget høj grad eller i høj grad har

været en fordel for dem i forhold til at få job efter endt uddannelse.

Flest kandidater har angivet netværk som vejen til deres første ansættelse. Anden ansættelse opnås

derimod gennem mere traditionelle veje såsom stillingsannoncer.

Næsten 60 % af kandidaterne har efter- eller videreuddannet sig efter endt uddannelse. Ph.d.studierne

udgør den største enkeltgruppe af videreuddannelser. Herefter kommer forskellige

masteruddannelser, journalistik, uddannelse i projektledelse etc. og en lang række kurser af

kortere tids varighed.

59


Mere end halvdelen af kandidaterne vurderer, at deres uddannelse fra Litteraturvidenskab og

Moderne Kultur & Kulturformidling i meget høj grad eller høj grad har været et godt/relevant

grundlag for deres aktuelle arbejdssituation. Næsten hver tredje vurderer, at deres uddannelse i

nogen grad har været et godt grundlag. Ca. 15 % vurderer, at det i mindre grad eller slet ikke har

været et godt grundlag.

60


ilag A: spørgeskemaet

61


ilag B: følgebreve

62


Fritekstfelter, kompetencespørgsmålet ”mest brug for”, besvarelse: ”andet”:

Tværæstetisk kompetence

Evne til at sætte mig ind i komplekst stofområde

Web

Det er komplet umuligt at udvælge 3, da jeg ikke ville være i stand til at udføre mit arbejde uden at

benytte alle disse kompetencer samtidigt.

(Natur)videnskabelig skoling + dannelse!

Det hele.. men mener også har manglet det hele

Evne til at arbejde systematisk, samt evne til at sætte mig ind i nye stofområder

Samarbejde på tværs af fag- og landegrænser

Evnen til omstilling

Kreativ kompetencer

Analytisk kompetence - men ikke i forhold til litterære værker eller andre snævert kulturelle

produkter

Informationssøgning

Generel analytisk kompetence

IT-kompetencer

Evnen til at overskue store sammenhænge, strukturere, se behov f. nye tiltag og koordinere

Tekstsortering/-beherskelse

bilag C

63


Fritekstfelter, kompetencespørgsmålet ”manglet mest”, besvarelse: ”andet”:

bilag D

Har ikke manglet nogen kompetencer - det er tværtimod arbejdsmarkedet, der mangler behovet for

disse kompetencer. Men dermed ikke sagt, at de ikke skal være der.

Især EDB-kompetence

Jeg mangler ikke nogen kompetencer

Mere fokus på, hvad uddannelsen kan anvendes til på arbejdsmarkedet evt. via flere erhvervsrettede

fag

Tempo i arbejdet (hurtig leverance med kvalitet), relevans af litteraturvidenskaben for et arbejdsliv

(inddragelse af verden i videnskaben)

Økonomi, marketing, IT- og webværktøjer, viden om arbejdsmarkedet, virksomhedskultur etc.

(Kultur)ledelseskompetence

Projektledelse

Eks. virksomhedsøkonomi, markedsføring o.l. - men næppe relevant fra dette studium

Indsigt i kulturen når den er underlagt de private markedskræfter f.eks. marketing, økonomi, budget,

forhandling

Mener ikke, at der har manglet nogen kompetencer i uddannelsen

Projektledelse, projektstyring

Intet

Viden om pressearbejde/medietræning

En mere sammenhængende og solid viden indenfor eet felt. Med hensyn til min viden indenfor

litteratur og litteraturhistorie har jeg haft mange huller, som det har været besværligt at læse op til

samti

Praktisk erfaring

Selvledelseskompetencen kunne have været italesat af uddannelsen

Erhvervsmæssige muligheder, kompetencer

Mere videnskabsteori

Realitetssans

Kompetence til at "sælge sig selv"

Alt, der vedrører overgangen fra studie- til erhvervslivet.

Fundraising, sponsoring, økonomi i det hele taget.

Der er meget stor forskel på det sprog der tales på instituttet og det der tales ude i den kulturelle

virkelighed - altså på det akademiske og det journalistiske sprog

Overgangsredskaber til at bestride stilling i det private erhvervsliv

Iværksætter-kompetencer

Bred (natur-)videnskabelig kompetence!

Det hele... men mener også har fået det hele

Journalistiske værktøjer omkring skriftlig formidling, beslutningskompetence

Evnen til præcist at redegøre for, hvad min uddannelse rent job-mæssigt sætter mig i stand til!

Økonomisk/organisatorisk indsigt, marketingsredskaber i forbindelse med udarbejdelse af strategier

Som stort set selvstuderende kan jeg ikke besvare dette.

Praktisk erfaring med at arbejde med kultur + formidling

Indsigt i arbejdsmarkedets struktur + krav

Kreativitet

Praktisk formidling

I forhold til arbejdsmarkedets behov, kunne det være optimal med suppleringskurser efter endt

magistergrad (økonomi m.m.) men det er jo ikke institutpolitisk interessant?!

Projektledelse - som jo er en analytisk disciplin

En realistisk, konstruktiv tilgang til erhvervslivet

64


Kommunikationsteori

Cases studies ift den "virkelige" verden

IT-kompetencer, projektstyringsredskaber

Administrative kompetencer

Dansk grammatik

Basal indføring i tekstanalytiske grundbegreber til beskrivelse af metrik, billedsprog, dramastruktur

m.m.

Virksomhedskultur og -politik, HR erfaring

Økonomisk kompetence

I forhold til mine behov er der ikke alvorlige uddannelsesbestemte "huller"

Konkret indsigt i erhvervslivets ønsker

Forhandlingskompetence ift. arbejdsgiver

Teoretisk kompetence, men ikke inden for kulturelle fænomener

Budgetstyring, projektledelse (har jeg manglet i mit forrige job, men jeg ville ikke forvente at få det fra

litt.vid. Ellers fin balance, og ingen af de ovennævnte har jeg manglet mere end andre)

Akademisk begåen sig - hvordan er man "anderledes"

Jeg mangler ikke noget

Kommunikation & Organisationsteori

Realitetssans

Praktisk formidling, kreativ udvikling, praktik

Praktik/realistisk indblik i arbejdsmarkedets mangel på jobmuligheder og hvad man så kan gøre

Research

Businessknowledge, økonomi, praktisk erfaring

Kompetencer en arbejdsgiver kan forholde sig til

Erhvervsorganisatoriske emner (fra f.eks. cand.merc.)

Mere praktik inden for formidling

65


Fritekstfelter, ”praktiksteder”, besvarelse: “andet”:

Praktiksted

kulturministeriet

PLS Rambøll Management

Privat virksomhed

Nordisk kulturinstiut

Generalkonsulat, New York

Egen galleri-virksomhed

Tre steder i alt: Dokumentarfilmproduktionsselskab, museum og højskole

Politisk forening som konsulent

Teater

Velgørenheds Organisation

Privat kulturinstitution i London

Politikens kulturredaktion

Performanceteater i San Francisco, USA

magasin/blad

Danseteater

teatre

Kvadrat Boligtekstiler, Esbjerg

medicinalvirksomhed

bilag E

66


Fritekstfelter, studierelevant arbejde “ansættelsessted”, besvarelse: “andet”:

bilag F

Studierelevant arbejde - ansættelsessted

Oversætter af tegneserier + redaktør på et par bøger

sekretær for forfatter/kunstner (fundraising, pr osv.)

Danmarks evaluerings institut

Folkeoplysningsforbund

ikke angivet

Lærervikar, arrangør af lyrikfestival

Universitet / administration

undervisningsministeriet, PLS Rambøll, KL

oplysningsforbund

Offentlig administration

undervisningsministeriet

arbejdsgiverorganisation

DR, Politiken, Information

Universitetet

Turisme

Administrativ assistent for international billedkunstner

Arrangør af konferencer

Gymnasieskolen

Offentlig institution

Forskningsassistent

Forskningsprojekt, Center for urbanitet & æstetik, KU

Freelance journalist

Nordisk kultur inst./nordisk kulturfon/europæisk kunstnerråd

Undervisning - dansk for indvandrere

Underviser på en højskole, på diverse sprogskoler, på Politiskolen

Politisk forening

Malmö Högskola = Universitet

DR P1 Radioteateret

Studievejleder på litt.vid.

Boghandel

Underviser i litteraturlæserkreds (FOF)

Museum

Ministerium

Selvstændige undervisningsopgaver

Voksenuddannelse

Privat kulturinstiution (museum)

Interesseorganisation

A-kasse

div. freelanceopgaver - måske ikke studierelevant, men af afgørende betydning for mine kompetencer

pt

Ansvarshavende redaktør af fagblad

Privat fond

Bladredaktion

Universitetet (administration og uddannelsesplanlægning)

Undervisningsassistent, tolk.

67


Produktionsselskab, underviser i folkeskole

Folkeoplysning

Private virksomheder/organisation NGO

sprogskole

Undervisningsinstitutioner, diverse

frivilligt arbejde i tidsskrifter etc.

Dans Industri, Dansk Røde Kors

Kunstakademiets bibliotek

voksenundervisning

Amnesty International, Ungdommens Røde Kors

private virksomheder og forening

skrev freelance for kunstblade og -aviser

interesseorganisationer

kunstakademiets arkitektskole

Universitetet (tutor, studievejleder)

for litt.vid.

Institut for Sociologi

voksenundervisning

turismebranchen

medredaktør af institutbladet KULTURO (ulønnet)

Højskole

litteraturgruppe

Forretningsfører for kor, projektleder for nyhedsbrev

Anmelder på Børn & Bøger

Boghandel

Institut for Nordisk fil. KU

højskolelærer

underviste på universitetet + freelanceskribent for dagblade m.m.

Boghandel

NGO

Institut for menneskerettigheder

undervisning, FOF

selvstændig konsulentvirksomhed

KU

IT-firma

voksenundervisning

F.O.F

Undervisningsinstitution

hos en politiker

Aftenskole, ungdomsskole – undervisning

Ungdomsskole, undervisning

Daghøjskole

68


Oversigt over tabeller

Tabel 1: "andet ansættelsesforhold"................................................................................................................... 9

Tabel 2: stillingsbetegnelse 1............................................................................................................................ 11

Tabel 3: stillingsbetegnelse: akademisk, fordeling LV/MK................................................................................. 11

Tabel 4: stillingsbetegnelse 2............................................................................................................................ 12

Tabel 5: ansatte i udstillingsvirksomhed........................................................................................................... 12

Tabel 6: stillingsbetegnelse 3............................................................................................................................ 13

Tabel 7: stillingsbetegnelse: selvstændige, uden for kategori, ikke udfyldt....................................................... 14

Tabel 8: primære arbejdsopgaver ..................................................................................................................... 16

Tabel 9: anden virksomhedstype ...................................................................................................................... 18

Tabel 10: ansættelsesvilkår, samlet resultat...................................................................................................... 21

Tabel 11: stillingsbetegnelser, freelanceansatte................................................................................................ 22

Tabel 12: stillingsbetegnelser, projektansatte ................................................................................................... 23

Tabel 13: sektorer, fordeling ............................................................................................................................. 24

Tabel 14: sektorer, fordeling LV /MK ................................................................................................................. 24

Tabel 15: arbejdsgiverens krav om akademisk uddannelse............................................................................... 25

Tabel 16: nødvendighed af akademisk uddannelse ift. job ................................................................................ 25

Tabel 17: kompetencer, mest brug for............................................................................................................... 27

Tabel 18: kompetencer, manglet mest............................................................................................................... 28

Tabel 19: oversigt over virksomheder ............................................................................................................... 31

Tabel 20: geografi, bopæl-arbejdsplads ............................................................................................................ 32

Tabel 21: stillingsbetegnelser, ulønnet arbejde ................................................................................................. 33

Tabel 22: praktikophold, fordeling LV/MK ......................................................................................................... 35

Tabel 23: praktiksteder, samlet ......................................................................................................................... 36

Tabel 24: praktik - fordel ift. job? ...................................................................................................................... 36

Tabel 25: studierelevant arbejde, fordeling LV/MK ............................................................................................ 37

Tabel 26: studierelevant arbejde - fordel ift. job? .............................................................................................. 38

Tabel 27: uddannelse < > aktuel arbejdssituation.............................................................................................. 39

Tabel 28: ansættelsesvej, første job.................................................................................................................. 41

Tabel 29: ansættelsesvej, nuværende job ......................................................................................................... 42

69


Oversigt over diagrammer

Diagram 1: fordeling, kandidatår......................................................................................................................... 8

Diagram 2: arbejdstid, samlet resultat................................................................................................................. 9

Diagram 3: arbejdstid, fordelt på kandidatår ..................................................................................................... 10

Diagram 4: fordeling, stillingsbetegnelser......................................................................................................... 14

Diagram 5: stillingsbetegnelser, fordeling på kategorier ................................................................................... 15

Diagram 6: primære arbejdsopgaver, fordeling ................................................................................................. 16

Diagram 7: primære arbejdsopgaver fordelt på kandidatår................................................................................ 17

Diagram 8: virksomhedstyper, samlet resultat .................................................................................................. 18

Diagram 9: virksomhedstyper, litterater ............................................................................................................ 19

Diagram 10: virksomhedstyper, mk'ere............................................................................................................. 20

Diagram 11: virksomhedstyper fordelt på kandidatår........................................................................................ 21

Diagram 12: sektor, fordeling på kandidatår...................................................................................................... 24

Diagram 13: arbejdsgiverens krav..., fordeling LV/MK ....................................................................................... 26

Diagram 14: nødvendighed..., fordeling LV/MK ................................................................................................. 26

Diagram 15: nødvendighed af akademisk uddannelse, ulønnet arbejde ............................................................ 34

Diagram 16: praktikophold, fordelt på kandidatår.............................................................................................. 35

Diagram 17: studierelevant arbejde, fordeling på kandidatår............................................................................. 37

Diagram 18: ansættelsessteder, studierelevant arbejde .................................................................................... 38

Diagram 19: overvejelser om videre-/efteruddannelse, fordeling på kandidatår................................................. 40

Diagram 20: fuldtidsledighed, samlet resultat ................................................................................................... 42

Diagram 21: supplerende dagpenge, samlet resultat......................................................................................... 43

Diagram 22: fuldtidsledighed, fordeling LV/MK ................................................................................................. 44

70

More magazines by this user
Similar magazines