Nr. 5 december 2006 - Skødstrup Skole

Skoleblad for Skødstrup Skole - Nr. 5 december 2006 - 1. årgang
- 1 -
Læs i dette nummer:
• Tema om alsidige, kreative
arbejdsformer
• Landbrugsskolen på Kaløvig
• Udeliv i SFO
• Temauger i klyngerne
• Lusene er over os
• Erhverspraktik
• Genbesøg fra Tyskland

Rosen
Redaktion:
Anne Littauer - skoleleder
redaktør og ansvarshavende
Karin Øxenholt -
pædagogisk leder
Torben Langballe -
lærer
Trine M. Mikkelsen -
sekretær
Magnus Pind Bjerre -
elevrådsformand
Katrine Balle Hvidberg -
elev
Foto: Trine M. Mikkelsen
Og Nicholas Swiatecki (s. 9)
Layout: Trine M. Mikkelsen
og Magnus Pind Bjerre
Tegner: Emil Søby Nielsen, 7.a
Næste deadline: 23./2.-07
Indlæg kan sendes til:
ali@aaks.aarhus.dk
Bladet er trykt
ved Lasertryk.
Oplag: ca. 625
Forside: Rebecca, Suphansa og
Kemeng 0.b
Bladet udkommer 4 gange om
året.
Rosen søger elev der er god
til at bruge Publisher og har
tid og lyst til at være med til at
lave skolebladet efter nytår!
Henv. på kontoret.
Rettelser til forrige nummer:
Faglige
Færdigheder
- alsidige, kreative
arbejdsformer
I sidste nummer af Rosen bragte
vi en oversigt over de seneste
ændringer af folkeskoleloven.
Ændringerne peger overvejende
i retning af mere måling og større
dokumentation af elevernes
faglige færdigheder. Hvordan det
skal gøres bedst, uden at blive
på bekostning af andre værdier,
optager lige nu skolerne landet
over. Sådan er det også her på
skolen.
Måling og dokumentation kan
skærpe vores opmærksomhed
på, hvad god undervisning er,
men den skaber ikke god undervisning
i sig selv. Samtidig med
at vi arbejder på at sætte os ind i
Arkivfoto; Tilde og Ida Marie
- 2 -
alt det nye, fortsætter vi derfor
arbejdet med at styrke elevernes
faglige færdigheder gennem alsidige
og kreative arbejdsformer.
På lærer-/pædagogniveau afspejles
det bl.a. i, at vi på efterårets
pædagogiske aftner, har
haft fokus på ”Den røde tråd i
skolens projektarbejde”,
”Justering af skolens pædagogiske
principper” og ”Læsning i
alle fag”.
Hvordan alsidigheden og kreativiteten
kommer til udtryk i hverdagen,
giver vi eksempler på i
dette nummer af skolebladet.
Af Karin Øxenholt

Hvorfor er koens mælk hvid ?
Det spørgsmål fik vi aldrig svaret
på, da vi var på besøg på Kalø
Økologiske Landbrugsskole.
Til gengæld fik vi mange andre
gode og uhyre relevante oplysninger.
Vi er i den forbindelse skolens 9.
klasseårgang, der alle har været
på et 2-dages ophold på landbrugsskolen.
Et ophold fyldt med
god undervisning i biologi, fortræffelig
forplejning og dejligt
socialt samvær.
Desværre fik vi ikke lejlighed til
at malke en ko, men det var også
den eneste skuffelse, vi fik i
9.c
Vi fik kompetent undervisning af
landbrugsskolens lærere i forplantning,
økologi og koen.
Derudover blev vi stillet over for
flere praktiske udfordringer, der
jo også hører landbruget til:
Traktorkørsel, kendskab til dieselmotorer
og svejsning af eget
navn.
En tur i stalden for at se, høre og
lugte kalve, kvier og køer blev
der også tid til. Den dejlige søde
lugt af ensilage blandet med
kraftfoder og frisk hø var en fornøjelse.
Hvor der kommer noget
ind, kommer der jo også noget
ud, så der blev da
også rynket på næsen
en gang eller to –
jo vi var rigtig kommet
på landet.
En af skolens lærere
fortalte om det hele
undervejs, og til sidst
sluttede eleverne
med en tur i høet –
uden at det har fået
konsekvenser af nogen
slags !
- 3 -
Vi glæder os allerede til at tilbyde
skolens kommende 9.klasser
samme oplevelse i det nye skoleår.
I øvrigt har vi siden fundet ud af,
at det er nogle bestemte proteiner,
der giver mælken den hvide
farve.
På vegne af 9.c Torben

Så er der fløjtet for udeliv i SFO!
Hvis man, siden skolen startede
igen efter sommerferien, har været
et smut forbi klyngerne eller
banerne efter skoletid, har der
ikke været noget at tage fejl af:
Der har bare været fuld gang i
lege og aktiviteter i SFO’en.
Vi har meget længe haft ønske
om, at gøre det mere spændende
og attraktivt at være ude, og
på den måde give børnene lyst
til at komme ud.
Desværre har de gode intentioner
ikke altid stået mål med dagligdagens
virkelighed, men en ny
form for organisering af udelivet,
med 3 ”udepædagoger” fast stationeret
i den dejlige, friske luft,
masser af fantasifulde ideer,
samt en vedholdende indsats fra
Bo med rollespil, har bevirket, at
rigtig mange børn har gjort
udeområderne til deres ”stue”.
Om det så har været for at spille
bold, bekæmpe fæle orker, snitte
flotte ting i træ (og måske en
enkelt finger i ny og næ), eller
lave spændende mad over bålet.
Ja, alle tænkelige (og enkelte
utænkelige) aktiviteter har trukket
børn af huse i de sidste 4
måneder. Kig blot på disse billeder,
og se hvordan børnene hygger
sig, uanset vind og vejr.
De seneste uger har stået i racerbilernes
tegn, inspireret af
den igangværende udstilling på
AROS, som en del af børnene
også har været inde at se. Og
godt nok er det svært at hamle
- 4 -
op med Michael Schumacher’s
Ferrari og Tom Kristensens vinderbil
fra Le Mans, men det er
nu heller ikke tosset at prøve at
sætte hastighedsrekord i 100 m.
mooncarræs, og prøve at komme
i børnenes rekordbog, eller
at male sit eget maleri ved hjælp
af fjernstyrede biler! Det hele
sluttede så af med en rigtig
kunstudstilling med fernisering
og hele pivtøjet, og med uddeling
af diplomer til mooncarræserne.
Hvis det står til os, så bliver det
ikke sidste gang, at I kommer til
at lægge børn til sådanne fantasifulde
indfald!
Linda, Jonna og Carsten, SFO.

Robin Hood i klynge 300
Igen i år afholder vi i klyngen et
dramatema, der denne gang
bygger på historien om Robin
Hood. Det er efterhånden blevet
en tradition, at vi hvert år omdanner
klyngen til en summende
arbejdsplads med 2 afsluttende
forestillinger for forældre og søskende
som det endelige mål for
alle.
Temaet opbygges omkring
et skuespil med sange
og dans, der skrives
eller omskrives af nogle af
lærerne. I forvejen har
eleverne skullet tage stilling
til, hvilken arbejdsgruppe
de kunne tænke
sig at arbejde i. Forestillingen
i år bød på 4 forskellige
arbejdsgrupper:
En dramagruppe for børnene
fra 2. eller 3. klasse.
Børnene i denne gruppe
spiller hovedrollerne på
scenen. Disse børn har
skullet lære deres til tider lange
replikker udenad, og nogle har
fået roller, der kræver, at de skal
synge solosang på scenen.
En statistgruppe, hvor børnene
har mindre roller på scenen, men
ikke nødvendigvis replikker. Derudover
deltager de i danse og
stomp, og samtidig indgår de
også i koret.
En kulisse-, kostume- og rekvisit
gruppe. Denne gruppes store
opgave har været de fysiske
rammer omkring stykket. I dette
tema har gruppen ud fra ideer til
scenen lavet bagtæpper til scenen
i form af et byområde fra
middelalderen og et skovområ-
de. I sløjdlokalet er der blevet
fremstillet buer, pile, sværd, daggerter
og en gabestok, og derudover
er der blevet syet kostumer
og dragter på livet løs.
Alt dette er blevet dokumenteret
af en PR-gruppe. Børnene i denne
gruppe har lavet plakater om
Spøgelsesfest i klynge 500
Det var en rigtig god fest.
Der var spøgelsestog inde i stillestuen
og stop-dans i tredje.
I fællesarealet var der grøn kage
og tryllesaft med øjne og edderkopper
i.
Man kunne blive malet i hovedet
af Jane, Søs, Louise og Andreas
og spået af Glen
Af Maja, Søs og Marie
- 5 -
forestillingen til klyngen, filmet og
interviewet i de andre arbejdsgrupper,
taget digitalbilleder
samt brugt nogle af billederne til
at lave ”efterlysninger” og artikler
til ”Nottingham avisen”.
Under selve forestillingen deltager
de børn, som arbejdede i
PR- og kulissegruppen som kor
sammen med statisterne.
I skrivende stund er vi ved
at lægge sidste hånd på
værket. Klynge 400 og 500
er blevet inviteret til generalprøve,
og projektet er
ved at gå ind i den sidste
hektiske fase inden forestillingen
for forældre og
søskende. Det har været
nogle travle, hårde og vidunderlige
uger. Børnene i
klyngen lærer i forløbet at
samarbejde med hinanden
om et stort fælles mål, og i
dette arbejde kan ingen
undværes. Alle er lige meget
værd, og alle bidrager med
det de kan, og vi glæder os alle
meget til højdepunktet: de 2
skuespil for forældre og søskende.
På vegne af PR-gruppen, JD

Aborigines - hvem er det?
Hvor ligger Australien? Hvor
mange mennesker bor der? Aborigines
- hvem er det? Hvad er
et næbdyr? Hvordan er vejret?
Hvad spiser man? osv. osv. Et
lille uddrag af de mange spørgsmål
som bliver stillet og forsøgt
besvaret, af børn og voksne i
klynge 400, som i 4 uger arbejder
med tema under overskriften
Australien. Der bliver malet tradi-
Grease
Alle 6. klasserne har i oktober
arbejdet med musicalen Grease.
De tre klasser var i gang i ugerne
op til efterårsferien med alt lige
fra kulisser, lys og lyd til musik,
sang og skuespil. Nu er det anden
gang, at 6. klasserne i oktober
måned opfører en musical,
og traditionen fortsætter sikkert
til næste år, så de kommende 6.
klasser har noget at se frem til.
Der er stor enighed blandt eleverne
om, at det kræver meget
at samarbejde så mange om et
fælles projekt, men det var rigtig
sjovt, vi lærte meget om samarbejde.
”Det bedste ved det hele var, at
vi lærte hinanden meget bedre at
kende. Udover det var det
sjovt…og så slap vi også for de
almindelige fag hi,hi…”
tionelle prikmalerier, danset historier,
lavet oplevelseskasser,
skrevet bøger, lavet plancher,
spillet didgeridoo (lavet af elektrikerrør),
spillet teater og meget
mere på de fire værksteder.
Når vi har tema, er det en lidt
anderledes måde, man går i skole
på end til hverdag. Man er
sammen på tværs af alder og
- Amalie, hvad var det bedste
ved Grease?
”Jeg havde det rigtig sjovt. Jeg
havde en rolle i skuespillet, og
- 6 -
skal bl.a derfor lære at samarbejde
under helt nye forudsætninger.
Vi arbejder meget projektorienteret
og kreativiteten er vægtet
højt, så vi får også en masse
spændende og flotte produkter,
som børnene er meget stolte af.
I er alle meget velkomne til at
komme ned og beundre de mange
flotte ting.
Pædagoger og lærere i klynge
400
det var rigtig sjovt at lave og godt
at vise det frem”.
Af Sofie og Vibeke, 6.b

Elevplaner
Alle elever i folkeskolen skal i
løbet af dette skoleår have en
skriftlig elevplan. For eleverne på
Skødstrup Skole sker det første
gang i forbindelse med forårets
skole-/hjemsamtaler.
Bestemmelsen om at indføre
elevplaner har givet anledning til
stor debat, for selvom grundlaget
for elevplanen, den løbende evaluering
af elevens udbytte af undervisningen,
ikke er ny, rejser
der sig mange spørgsmål, når
der skal tages stilling til den
praktiske udførelse af opgaven;
f.eks.:
• Hvilken indflydelse skal elevplanen
have på afviklingen af
skole-hjemsamtalerne?
• Kan og skal man vægte alle
fag lige meget?
• Skal elevplanen have samme
udformning på alle klassetrin?
• Hvordan giver vi elevplanen
en dækkende og overskuelig
udformning?
• Hvordan lever vi op til de nye
krav, samtidig med at vi bevarer
det mest værdifulde af det,
vi gør i forvejen?
• Hvilke arbejdsgange skal koordineres/ændres/afskaffes,
for at give tilstrækkelig tid til
den nye opgave?
• Etc.
Formålet med elevplanen er:
• At styrke grundlaget for undervisningens
planlægning og
tilrettelæggelse
• At styrke den løbende evaluering
af elevens udbytte af undervisningen
• At styrke samarbejdet mellem
skole og hjem
Elevplanen skal indgå i den regelmæssige
underretning af eleven
og forældrene om elevens
udbytte af skolegangen, og den
skal være med til at kvalificere
samtalen om, hvordan der kan
støttes op om undervisningen af
eleven fra både skolens og forældrenes
side.
Elevplanen skal indeholde oplysninger
om resultater af den løbende
evaluering og de nationale
test i alle fag, dog kun i det
Lusene er over os!
Efteråret er højsæson for lus,
men hvis vi alle gør en ekstra
indsats og kigger vores børn efter
for lus, har vi en større chance
for hurtigt at få bugt med lusene
igen. At undersøge barnet for
lus tager tid for den enkelte forælder,
men lusekæmning kan
gøres til en hyggestund med TV,
eller bruges til at få en god snak
om dagens oplevelser, og så
sparer den børnene for det ubehag,
det er at have lus.
Forskning viser, at de fleste lus i
Danmark er modstandsdygtige
over for de lusemidler, der er på
markedet. Hvis man finder lus,
anbefales tættekammen derfor
som et effektivt, billigt og uskadeligt
våben mod lusene. Tætte-
kamme kan købes på apoteket, i
Matas og i dagligvarebutikker –
hav altid mindst én tættekam i
huset.
Skolesundhedstjenesten har lavet
en pjece, hvor du kan se,
hvordan du opdager lusene og
kommer af med dem igen. Pjecen
kan fås hos klasselæreren
eller sundhedsplejersken, eller
den kan hentes på Sundhedsplejens
hjemmeside
www.sundhedsplejen-aarhus.dk.
Af Sundhedsplejen Århus
- 7 -
omfang, at oplysningerne har
betydning for lærernes, elevens
og forældrenes arbejde med at
følge op på og forbedre elevens
udbytte af undervisningen.
Elevplanen kan desuden indeholde
oplysninger om aftaler om
hvordan, forældrene i øvrigt kan
støtte op om elevens skolegang,
samt oplysninger om forhold, der
har med elevens adfærd i skolen
at gøre (fra: Bekendtgørelse om
elevplaner i folkeskolen).
Hvordan elevplanen skal udarbejdes,
præsenteres og udformes,
beslutter man på den enkelte
skole. På Skødstrup skole
har vi nedsat et udvalg, der i
samarbejde med ledelsen udarbejder
forslag til, hvordan arbejdet
skal gribes an. Udvalget har
netop deltaget i to kommunale
kurser og vil i løbet af december/
januar fremlægge en plan for,
hvordan vi gradvis kan iværksætte
og udvikle vores model
over en flerårig periode.
Af Karin Øxenholt
Fakta
Lus lever kun ved menneskers
hovedbund og ikke i omgivelserne.
Lus dør inden for 48 timer, når de
er væk fra hovedbunden. De kan
ikke overleve i omgivelserne. De
spredes ved at kravle fra et hoved
til et andet. Lus er 2-3 mm lange
grålige insekter, som bevæger sig
meget hurtigt. En lus lever i 10
dage, inden den lægger æg. Æggene
udklækkes efter 8 dage. Kun
levende lus smitter.
Kig hinanden efter for lus hver
weekend og start straks behandlingen,
hvis der er lus, så vil skole og
daginstitution starte lusefri hver
mandag!

”Skrive en artikel om ekskursioner?!”
Noget underligt poppede op i
hovedet på mig: våde gummistøvler,
skov, lyden af regn der
silede ned mellem træerne.
Og så: På tur i et kunstmuseum
med guldmalerier, og en lærer
der stod og forklarede os hvornår,
og hvordan det her maleri
var blevet malet.
Derefter befandt jeg mig i Mols
bjerge, på Trehøje, og så en
biolog forklare om istiden for mit
indre blik. Så huskede jeg klasseturne
til Kaløvig, og hvor langt
jeg syntes, der var ned til vandet
fra Kalø slotsruin.
Og så husker jeg oppe i Mols
bjerge da jeg sad og tegnede, og
en hugorm lige kom forbi, og
havde siddet og kigget på mig i
to minutter ved siden af min fod,
uden jeg bemærkede det. Det
hele endte med, jeg tabte kladdehæftet,
og stormede skrigende
væk, mens biologen på turen
forsøgte at berolige mig med
ord, som jeg ikke ænsede for mit
- For elever af elever -
Våde gummistøvler & en skov
eget skrigeri. Det var mit største
chok angående skoleture!!
Hvis jeg skal se tilbage på mine
bedste skoleture, har det nok
været, da jeg var i fem til syv års
alderen. Der var det hele så nyt.
Der havde vi alle de der store
runde barneøjne der observerede
alting! I forhold til nu, var det
hele så nyt og spændende, ikke
fordi vi ikke ser noget nyt, det
gør vi skam, men dengang var
det virkeligt ”WOW”. Har oplevet,
at jeg som seksårig kunne sidde
og stirre på et blad der, vendte
sig i takt med vinden i fem minutter,
og så synes det var helt fantastisk.
Jeg glædede mig næsten
altid til at komme ud af skolen
og se på fx. Kaløvig.
Det, der gør en skoletur god, har
nok noget at gøre med, hvor
man er, hvad man laver, hvad
man lærer, hvordan vejret er
(hvis man er udenfor), hvem
man er sammen med, og hvilket
humør man selv er i.
- 8 -
Men hvis man har sovet nok,
ikke er sløv i betrækket, og tør
komme ud af bikuben, så er det
fedt at være på tur med sine
venner og klasse. Selvom det
nogle gange kan være træls,
hvis det øsregner og man skal
på tur og lave en masse natur
teknik projekter, så tænker jeg
altid bagefter, at så prøvede jeg
også det. Om turen er sjov afhænger
tit af, om man er alene,
eller sammen med nogle. Hvis
du er alene på en tur, kan den
forekomme som et år, og så er
der faktisk næsten ikke noget,
du finder sjovt. Hvis du er social,
eller du er sammen med nogle,
så kan det hele føles meget sjovere,
fordi du har nogle at grine,
snakke, og gå med. Personligt
mener jeg, at det, der gør en tur
bedst, er hvis man er sammen
med nogle mennesker, man klinger
rigtigt godt sammen med,
hvis man er i godt humør, og er
et spændende sted henne. Nogle
gange behøver en tur ikke kun
at være sjov for at være god.
Den kan også være uhyggelig,
lærerig, eller hård. Ture med
andre klasser end sin egen, danner
tit nye venskaber eller godt
sammenhold. Det er også en af
de ting der kan gøre en tur god.
Det er dejligt nogle gange at
komme udenfor sin egen lille
klasse, og opleve noget nyt.
Nu vil jeg bare sige: God tur! :)
Skrevet af AK, 6.c

I erhvervspraktik på universitetet
En uge på universitetet i Århus
sammen med elever fra hele
landet blev en succes, trods mit
skeptiske synspunkt.
I uge 43 var jeg mødt op med
300 andre elever på matematisk
institut. Vi skulle alle i erhvervspraktik
på Århus Universitet.
Tanken, der først strejfer en, er
ordet ”nørd”. Men ugen blev en
succes, og på mange måder rig,
med viden, nye venner, gode
undervisnings faciliteter og god
mad.
Den første dag, var noget specielt.
Jeg trådte ind i en kæmpe,
gang og så en lang kø af menne-
sker. Jeg så for alvor, hvor mange
der havde sendt ansøgninger
og kommet ind.
Der var en underlig stemning
blandt folk, da de gik hen og
meldte sig, hvor at man fik udleveret
et skilt med ens navn på.
Da jeg havde været igennem
det, gik jeg langsomt hen mod
min gruppe, mens jeg tænkte på
hvad det nu skulle ske.
Et godt program
Programmet var delt op i fire fag,
alt sammen med ét hovedemne.
I alt var der 6 hold, der bestod af
A, B, C, D, E, F alle sammen
med forskellige hovedfag. Jeg
kom på hold C, hvor det overordnede
tema var naturvidenskab. I
den følgende uge skulle jeg
igennem fagene, molekylær biologi,
matematik, geologi og fysik
og astronomi. Den sidste dag var
alle eleverne samlet, for at overvære
forelæsninger sammen og
se fysik-show. Fysikshowet blev
udført af studerende, der optræder
med dette show rundt i landet.
Hver morgen mødtes man kl. 9
på matematisk institut, hvorefter
at man gik hen på sit hold. Måden
det hele foregik på, når man
var mødt op, var, at en studerende
for det gældende fag på dagen,
hentede holdet og førte det
op til det lokale, man skulle starte
i. En normal dag begyndte kl.
9 og sluttede kl. 5.00
Molekylær biologi havde vi om
mandagen. Det bestod
i, at vi havde tre forelæsninger
på lidt over en time hver.
Derefter var der to forsøg, som
omhandlede forelæsningerne. Et
af dem var ” oprens dit eget
DNA”. Personligt var foredragene
en tand for højt niveau til mig,
men ellers en fin dag.
Torsdag var den sidste rigtige
”skoledag”. Det stod på fysik og
astronomi, en meget spændende
dag efter manges mening, med
masser af oplevelser. Vi så et
godt fysikshow, hvor de bl.a. lavede
en højtaler ud af et bord og
lavede forsøg med flydende
kvælstof.
Universitet i topform
Udefra ligner det en kæmpe bunke
gule mursten, men inden i er
det meget mere. Med gode undervisningsfaciliteter
og en rigtig
- 9 -
god kantine. I næsten hvert lokale
er der behagelige stole at sidde
i, godt lys og meget andet.
Kantinen ved kemisk institut slår
alt, med et kæmpe tagselv bord
med alverdens goder. Jeg besøgte
den hver dag sammen
med tre andre. Man tog det man
ville, og gik hen til kassen, hvor
de regnede sammen, hvad det
kostede. En god frokost fik man
for omkring 25 kr.
Århus Universitet er stort, bygningerne
kan hurtigt virke som
en kæmpe labyrint, og op til flere
gange måtte jeg, sammen med
nogle venner, bruge et kort for at
finde vej, da vi ikke anede hvor
vi befandt os.
Et Lykkeligt Goodbye
Alting der starter har også en
ende. Om fredagen måtte jeg
sige farvel til mine nye venner,
nogle jeg måske aldrig ser igen.
Tiden med dem, havde været
rigtig sjov med gode oplevelser.
De fem dage på universitetet var
meget bedre end forventet, ordet
”nørdet” havde jeg fortrængt, og
erstattet med ”muligheder”.
Inden vi forlod Århus Universitet,
fik vi alle udleveret en vest med
en lille delfin på, som er deres
logo. Delfinen symboliserer intelligens.
Skrevet af Kristian Høgenhaug

"Alt i alt havde vi en fantastisk uge, som vi aldrig vil glemme. Selvom ikke alle havde en positiv indstilling fra
starten, skal jeg lige sige, at det fik de. Folk har spurgt, hvorfor vi skulle have besøg af en udvekslingsklasse,
om det ikke var federe bare at være på en klassetur. Men det tror jeg ikke, at vi ville have fået så meget ud
af. Vi fik meget ud af programmet, og det var sjovt at have nogle boende. Alle har talt meget engelsk. Selvom
alle ikke er lige gode til det, har de forbedret sig, det kan man høre i engelsktimerne. Nogle har fået venner
for livet og skal ses igen til sommer. Stort set holder alle kontakten med hinanden.
Vi var ikke ens, vi var forskellige, og havde forskellige interesser, men alligevel lærte vi meget af hinanden
og ikke mindst om en anden kultur".
Skrevet af Michala, 9.b
Genbesøg fra Tyskland
- 10 -

Rouladen lavet af:
• 150 gram marcipan
• 1 1/4 dl piskefløde
• 75 gram flormelis
• 3 æg
• 2 æggehvider
• 85 gram mel
• Smør til at smøre formen
Creme lavet af:
• 200 gram blød nougat
• 1 1/3 dl piskefløde
• 50 gram hakkede mandler
Arkivfoto; Lucia optoget december 2005
Fransk julekage
’bûche de noël’
1: Roulade
Alle ingredienser - undtagen de
2 æggehvider - kommes i en
skål og piskes sammen. Æggehviderne
piskes stive og vendes i
dejen. Lav en firkantet form af
stanniol. Læg den på bageplade
og pensl den virkelig godt med
smør. Kom dejen i formen og
bag ca. 20 min. ved 195 grader.
- 11 -
2: Creme
Nougat og piskefløde kommes i
en gryde - koges sammen i ca.
15 min. Kom de hakkede mandler
i. Afkøl cremen. Den kolde
creme smøres på rouladen, som
rulles sammen og overtrækkes
med chokolade.
Amusez-vous bien!
Opskrift venligst udlånt af
Inger Kornerup
Glemt tøj
Følgende steder på skolens område findes
der beholdere til glemt tøj:
• Klynge 300
• Klynge 400
• Klynge 500
• Blok 5
• Forgangen ved idrætshallen
Disse beholdere bliver tømt op til hver
ferie. Derefter opbevares tøjet i yderligere
3 uger inden det sendes til genbrug.

Farvel til Sonja - goddag til Helle
Kalender
21.12.06 Juleafslutning/Juleferie 08.00-11.45
02.01.07 Skolen starter igen
08.01.07 Indskrivning af kommende 0. klasser 16.00-19.00
09.01.07 Indskrivning af kommende 0. klasser 16.00-19.00
23.01.07 Skolebestyrelsesmøde
26.01.07 Standpunktskarakterer til 9.klasse
02.02.07 Skolefestuge starter
07.02.07 Skoleforestilling 6.- 9. klasse 19.00-23.00
08.02.07 Skoleforestilling 0.- 5. klasse 18.30-22.00
09.02.07 Vinterferie
Uge 8 Forprøver for 9. klasse
26.02.07 Skolebestyrelsesmøde
09.03.07 Karakterer til 8. klasse
15.03.07 Discofest i SFO
26.03.07 Skolebestyrelsesmøde
Sonja Iversen har været ansat i
Skødstrup Skoles kantine siden
november 1978. Fra december
1982 har Sonja været leder af
kantinen. Efter 28 år på Skødstrup
Skole har Sonja valgt at
fratræde med udgangen af december.
I løbet af de mange år
har der været en enorm udvikling
på kantineområdet, hvor vi i dag
som maxikantine leverer mad til
eleverne på tre andre skoler. Tak
til Sonja for de mange år hvor du
- 12 -
med dit venlige og imødekommende
væsen, har ledet Skødstrup
Skoles kantine.
Efter i en årrække at have ledet
skoleforvaltningens kantine tiltræder
Helle Casper Sørensen
4. december som ny kantineleder
på Skødstrup Skole. Velkommen
til Helle, som Sonja har tre
uger til at introducere i kantinens
arbejde.
Af John Vogt