Mar-Apr - NYSYNET.DK

ABILD
NYT
11. ÅRGANG MARTS-APRIL 2011 NR. 3-4
FORÅR I DANMARK 2011

2
Formålet med ”Abild Nyt”
- at du får lyst til at søge Gud
- at du får lyst til at læse i Bibelen
Jesus har sagt:
”Således elskede Gud verden, at Han gav sin Søn, den enbårne,
For at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.”
(Johs. 3:16)
Guds Ord
”Positiv tale mætter som et godt måltid
mad. Tungen er et magtfuldt instrument i
dødens eller livets tjeneste…”
(Ordsprogenes Bog 18:20-21)
E.V.: Da Moses Hansen og hans hold på otte var i Israel i november 2010,
skete det, at en fremtrædende mand i en kendt humanitær organisation i landet
i spøg sagde til sin kone, at hun ikke skulle planlægge hans 50-års fødselsdag,
for han ville dø ved en bilulykke forinden! Hans negative ord gik i
opfyldelse!
Moses Hansen skriver i den forbindelse, idet han citerer Ordsproget ovenfor:
”Positiv tale derimod er ikke bare at hælde vand ud af ørerne… Positiv tale
er, når vi taler som Guds Ord taler, hvilket vil sige, at vi ser det mulige i det
umulige, de skjulte skatte i mørket, lys i mørket; at vi ser os selv, som Gud
ser os; at vi taler håb midt i håbløshed og tro midt i vantro… Det er sådan
Gud taler, for Han er større end en hvilken som helst forhindring, som mennesker
eller dæmoner kan lægge på vores vej. Ordet siger, at positiv tale
mætter som et godt måltid, og det gør det, fordi Guds Ord mætter, fylder,
har tyngde og vægt...
Når vi taler Guds Ord ind i livets mange forkvaklede og håbløse situationer,
følger der en mættelse - en vished - en tryghed - en tro på, at Han står ved
sit Ord og fører din og min sag igennem!
Da jeg søgte på ”Google” efter
”Forår i Danmark”,
fandt jeg disse to skønne malerier!
Billedet til venstre hedder dog
”Japansk Forår” og er malet af Susanne
Bondrop. Billedet til højre er
malet af Anne-Marie Jensen. (E.V.).

Et tidsbillede fra
Færøerne…
V E J E N
resumé af indledning til
Árni Helmsdals
artikel...
Salme 1 i Bibelen er et kerneord med hensyn til at vandre på Herrens vej…
Begrebet ”Vej” har altid fyldt meget i mit liv. Min far stod for opbygningen af
den færøske infrastruktur. Han var meget optaget af, at de forskellige bebyggelser
fik en så god vej til omverdenen som muligt. Vi børn var tit med ham,
når han besøgte forskellige vejarbejder... Fra jeg var 13-14 år arbejdede jeg
hver sommer som vejarbejder med at bygge vejen fra Tórshavn og nordpå.
Et bestemt stykke af vejen ved bygden Nordadalur og Nordaraskard (”d” =
det færøske bogstav med skråstreg!) forbinder jeg med 6-dages krigen i Israel
i 1967! - Under vejarbejdet fulgte vi via en transistorradio levende med i
hvordan det gik. Der var heller ikke nogen tvivl om, hvem vi holdt med. Når
jeg nu kører den vej, mindes jeg, at 6-dages krigen udspandt sig fra den pæl
dér til den pæl dér…! Det var så langt, vi nåede på de 6 dage! ...
Tæt på det sted, døde min farfar ”ude”, som vi siger. Det var før vejen kom,
og han gik ret ofte over fjeldet mellem Tórshavn og hjembygden Leynar.
Som regel gik det godt; men ikke denne gang. Han faldt og slog sig så slemt,
at han døde derude i fjeldet. Det var i 1955. Mange mennesker var ude at
lede efter ham den sommerdag, men han havde ligget så længe, at han var
død af sine kvæstelser… Det skete før vejen kom...
Da min far var 2-3 år gammel i 1919, fik han tarmslyng, som var meget farligt
den gang. Otte mand stillede op og bar ham på skift over fjeldet til Tórshavn i
en til lejligheden snedkereret trækasse… De har på deres tur passeret ”6dages-krigen”,
og også det sted, hvor min farfar døde ca. 35 år senere…
Han kom hjem fra sygehuset med et pænt stort operationsar. Hans forældre
fik taget et billede af ham efterfølgende og lavet et kort, som de 8 mand fik
med en takkehilsen. Jeg har senere fået et af disse kort fra en af de 8’s efterkommere…
Mange år senere mødte min far og jeg min fætter og nogle andre
mænd, som var på vej gennem fjeldet med en barnekiste, som de havde
været i Tórshavn efter. Den skulle bruges næste dag til en begravelse i det
område, hvor min far havde boet som barn, da han fik tarmslyng. Nogle
drenge havde været oppe og klatre i klipperne, og en af dem var faldet ned
og blevet dræbt...
”Vejen” er den ældste betegnelse for de mennesker, der kom til tro på Jesus
Kristus (Ap.G. 9:2). De ”holdt sig til Vejen”, dvs. fulgte Jesus, der jo sagde
3

4
om sig selv: ”Jeg er vejen, sandheden og livet”!
Der er mange gode ”vejhistorier” i Bibelen, hvilket hænger sammen med, at
folk måtte gå til fods for at komme frem. Jesus selv har nok gået de 10.000
skridt om dagen...
Engang gik han også langs Galilæas Sø, hvor han så to fiskere, to brødre,
der var i færd med at kaste deres garn i søen. Jesus siger til dem: ”Kom og
følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere”.
Vi læser, at disse to straks lod garnene være og fulgte ham. (Markus 1:16-
18). Det er netop det, vort kristenliv går ud på: at følge Ham, der er
”Vejen”. Så kommer vi også til at ”vandre” i forudberedte gerninger…
(Artiklen kan læses i sin helhed på www.kfodense.dk ved at klikke på
”Menighedsblad”, og siderne 3-6 inklusive). E.V.
En lille maskine
i kamp mod
ilden på Karmels Bjerg
Den 6. December, 2010:
Johny Noer:
*
Skovbranden
på
Karmels Bjerg
i Israel
Efter fem dages glødende skovbrandshelvede er ilden nu slukket, og en mild
og lægende regn falder over Karmelbjerget nord og syd for Haifa. Tusindvis
af evakuerede jøder vender hjem til deres bosteder for at se, hvad ilden har
sparet. Blandt dem er Haggai og Beatrice og deres tre drenge. De ved dog
allerede, at de i En Hod kun vil finde en rygende tomt; deres hus med alle
deres ejendele er gået op i flammer.
Under katastrofen har vi været i løbende kontakt med Haggai, som fortalte
os, at familien har overnattet på et nødhjælpscenter. Videre fortalte han os
bevæget: ”Pludselig blev tyve af dem, der havde mistet alt, kaldt ind i et afsides
rum, hvor en blond kvinde fra ’en udenlandsk organisation’, som blev
kaldt ’Blessing’ (velsignelse) gav hver af de tyve mænd en kuvert med 1000
NIS (1600 kr.) Hun lignede en af jeres tro, og hun sagde til mig, at hun kendte
jer.”
På søndag, d. 12. December, tager Gisèle og jeg op til det nordlige Israel for
at møde vore hjemløse venner. Vi ønsker ikke at komme tomhændede — så

hvis nogen af jer har på hjerte at hjælpe en jødisk familie efter katastrofen, vil
vi gerne overbringe en sådan ’velsignelseskuvert’ fra kristne venner…
For 14 år siden, da vores konvoj var i fare for at blive deporteret ved Bet
Oren Junction, kom Haggai os til hjælp. I fire år gav han os ’husly’ på en privat
plads ved Givat Olga… Ved vores morgenandagt i dag sagde Benjamin:
”Det Haggai gjorde dengang for at hjælpe os, så Herren!” - og han nævnede
det ord fra Ny Testamente, hvor Jesus siger til en israelit ’i hvem, der ikke
var svig’: ”Jeg så dig under figentræet.” (Johs. 1:47-49)…
Overbringelsen af Velsignelseskuverten!
Det var strålende solskin, da vi søndag morgen drog afsted mod det nordlige
Israel for at overdrage gaven på 18.000 Shekel (30.000 kr.), som danske
venner på få dage efter storbranden på Karmel havde indsamlet til den hjemløse
jødiske familie: Haggai og Beatrice og deres tre drenge. På rejsen mod
nord opstod der hagl- regn– og sandstorme. Desuden var de mange rullende
bundter kugletidsler, der fra ørkenen fejede ind over autobanen, til stor gene
for trafikken. Det var som om ’vrede i luften’ forstærkedes eftersom vi nærmede
os brandtomterne på Karmel…
Da vi på evakueringsstedet overrakte gaven til Haggai og Beatrice, blev der
en bevæget stilhed. ”’Atten’ betyder ’Liv’ på hebraisk!” udbrød Haggai, idet
han fortalte os, at synagogelæsningen fra Bibelen i den uge, som fulgte efter
branden, var fra 1. Kongebog, kap. 18, begyndende med vers 18! Her bliver
hele Israel kaldt sammen på Karmels Bjerg for at se ’Herrens ild fra himlen’!
Gisèle og jeg kom da i tanke om en video, vi har set, om en jøde, som overlevede
Holocaust, fordi summen af nummeret tatoveret på hans arm var 18!
Hundrede huse i Israel er nedbrændt, heraf 14 i En Hod, - også Haggais og
Beatrices hus. ”Vi er meget taknemlige for den store gave,” sagde Haggai.
”Den ’flytter’ virkelig noget! Men mest værdsætter vi, at det er danske venner,
som har hjulpet os i denne nød!” - De er nu med andre hjemløse indlogeret
en kort tid på et hotel få km fra En Hod. ”Det er som et nyt kapitel”,
sagde Haggai og Beatrice, som planlægger at besøge os et par dage før
jul… Under branden var familiens trofaste gamle hund sporløst forsvundet.
Men dagen efter blev den fundet lyslevende på brandtomten. ”I tre dage ville
den ikke forlade stedet!” fortæller Haggai. ”Til sidst måtte vi bære den ud i
bilen!” (Den 13. December 2010).
En ”Super Tanker” Tanker”
i aktion Skovbranden på Karmels Bjerg
5

6
E.V.: Den anden aften kom jeg i tanke om Sheldons berømte bog (titlen
ovenfor), som jeg - under min uddannelse - fik foræret af en afdelingssygeplejerske
i julen 1950. Med hensyn til trykning af det eksemplar, jeg har, står
der nederst på titelbladet: ”København. Forlagt af V. Pio’s Boghandel, 1899”.
(Hvis man kan finde bogen antikvarisk i dag, anbefales den hermed varmt!).
Fra bogen et resumé om forfatteren:
C. M. Sheldon,
forfatter til
”I Jesu Fodspor”
”Charles Monroe Sheldon (1847-1946) blev født i Wellsville i New York.
Hans far var præst, og familien flyttede hyppigt, indtil den i 1869 slog sig ned
i en bjælkehytte i Dakota-området, hvor de boede i flere år. Sheldon gik i
skole på Philips Academy, Brown University, og Andover Theological Seminary.
Han tog teologisk embedseksamen i 1886 og blev ansat som præst i
”The Congregational Church” i Waterbury, Vermont, hvor han dog kun blev i
to år, da han ønskede at betjene en menighed helt fra starten. Det ønske fik
han opfyldt, da han i 1889 tiltrådte som præst i den nystiftede Congregational
Church i Topeka i Kansas...
Sheldon havde flair for usædvanlige projekter. Kort efter sin ankomst til Topeka,
midt i den økonomiske krise, ville han ved selvsyn undersøge de arbejdsløses
situation. Han tog noget gammelt tøj på og gik fra sted til sted i
byen for at søge arbejde, men forgæves... Ved samme lejlighed opdagede
han, at en koloni af tidligere slaver, som var meget fattige, fandtes lige i nærheden
af hans kirke. Han fik derefter sine bysbørn involveret i at hjælpe disse
ulykkelige mennesker. Anstrengelserne kronedes med held og resulterede
i den allerførste børnehave for ”African American Children” vest for Mississippi-floden,
og ”The Village Improvement Society”, der hjalp beboerne
med at forbedre deres hjem. Der blev også fundet arbejdspladser til mange
af de arbejdsløse. Alt i alt må det siges, at Sheldon med sine visioner var
langt forud for sin tid...
Efter det første år i Topeka, lagde Sheldon mærke til, at skønt søndagsformiddagsgudstjenesten
var velbesøgt, kom der kun få til aftengudstjenesten!
Det måtte der gøres noget ved! Han fik da ideen til sine ”prædiken-historier”,
der gik ud på at fortælle en spændende historie om formiddagen og lade den
ende på det mest spændende sted! - Fortsættelsen ville følge om aftenen! -
Og folk kom virkelig om aftenen for at få fortsættelsen! Historierne havde
som titel ”I hans fodspor”, der handlede om en gruppe engagerede kristne:

en redaktør, en fabriksejer, en jernbanebestyrer, en lovende sangerinde, en
rig ung arving, o.s.v., o.s.v., der alle besluttede at de ville stille sig selv det
spørgsmål, hver gang, de måtte træffe svære beslutninger:
”Hvad ville Jesus gøre?”
Det skulle vise sig, at deres liv blev totalt forvandlet! - I efteråret 1896 udkom
så alle disse historier som føljeton i et kristent landsdækkende magasin. Den
blev et stort hit. Året efter udkom den i bogform, hvor den blev en bestseller!
*
Sheldon viede resten af sit liv (ca. 49 år) til forskellige reform-projekter, der
omfattede fængsler, skoler, politiet, m.m.
Grundet sin store popularitet som forfatter og reformator, blev han også efterspurgt
udenfor USA’s grænser. Han propaganderede især for sine to
overbevisninger: forbud mod alkohol og verdensfred. Han var erklæret pacifist,
hvilket han også frimodigt skiltede med under 2. Verdenskrig, hvor han
på store motorvejs-skilte opfordrede nationen til nedrustning...
Han blev en af verdens mest læste forfattere, og selv nu - efter mere end
hundrede år (siges det) - sælges hans bog i tusindvis af eksemplarer… Sheldons
indflydelse må derfor siges at være uformindsket.” (E.V.)
Perler fra Markus 2:1-12,
hvor JESUS
helbreder en lam...
”Nogle dage senere gik Jesus igen ind i Kapernaum. Og da det rygtedes, at
han var hjemme, strømmede der så mange folk sammen, at der ikke mere
var plads, ikke engang uden for døren; og han talte ordet til dem. Og de
kommer til ham med en lam, der blev båret af fire mand. Og da de ikke kunne
få ham bragt helt hen til ham for folkeskaren, fjernede de taget over det
sted, hvor han var; og da de havde brudt hul, firede de sengen ned, hvorpå
den lamme lå. Og da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: ”Søn! Dine
synder forlades dig.” Men nogle af de skriftkloge sad der og tænkte i
deres hjerter: ”Hvor kan denne mand sige sådant noget? Han taler gudsbespotteligt.
Hvem kan forlade synder uden én, nemlig Gud?” Men Jesus
mærkede straks i sin ånd, at de tænkte således ved sig selv, og han
sagde til dem: ”Hvorfor tænker I dette i jeres hjerter? Hvad er lettest, at
sige til den lamme: ’Dine synder forlades dig,’ eller at sige: ’Stå op, og tag
din seng og gå?’ Men for at I skal vide, at Menneskesønnen har magt på
jorden til at forlade synder” - så siger han til den lamme: ”Jeg siger dig: stå
op, tag din seng og gå hjem!” Og han stod op og tog straks sengen og gik
bort i alles påsyn, så de alle blev ude af sig selv af forundring og priste Gud
og sagde: ”Aldrig har vi set mage.” (E.V.).
7

8
”DEN SIDSTE PROFETI”
(Hvad venter der mon vores klode ??)
Ny bog af Anders Ova
E.V.: I julegave fik jeg bogen, ”DEN SIDSTE PROFETI” skrevet af Anders
Ova. Den er udgivet på Forlaget Ova i 2010, og titlen henviser til 1. Thess.
5:3. Om forfatteren fortælles det: ”Født 1942 i Telemark i Norge. Frikirkepræst
i Svendborg fra 1972. Har siden sommeren 1991 været lærer på Mariager
Højskole med ansvar for bibellinjen og kunstlinjen. Siden 2008 en omfattende
rejse– og foredragstjeneste.” Om bogens forside og illustrationer: at
de er ”udført af den danske kunstner Arnt Uhre” (som blev introduceret i
”Abild-Nyt” januar-februar 2009 - se genoptryk side 12 og 13 i nuværende
blad). Om ham skriver Anders Ova: ”Sammen planlægger vi for tiden en udgivelse
af en kommentar til Johannes’ Åbenbaring med et fyldigt billedmateriale.”
- Fra bogens indledning det følgende afsnit:
VERDENSHERSKEREN
Verden bombarderes nu med, hvad Bibelen kalder ”fødselsveer”. Gud forsøger
at få vores opmærksomhed, men da verden ikke forstår endetidsscenarierne,
søger Gud at vække kirken. (Hermed menes der den kristne menighed.
E.V.) Vi er vidner til et finansielt kaos, vulkanudbrud, jordskælv, tornadoer,
tsunamier, oliekatastrofer - alt i en usædvanlig størrelsesorden… I øjeblikket
er både euroen og dollaren på vej mod bunden, og verden vil erklære
sig villig til at underlægge sig en verdensregering og en verdensøkonomi,
blot den økonomiske krise kan løses.
Menneskeheden er nu åben for en magtfuld, karismatisk person, der kan sige
til verden, at han kan ordne det hele. Bibelen kalder ham for Antikrist.
Han vil blive udrustet fra afgrunden til at udføre mirakler, tegn og undere, og
han vil trække kaniner op af hatten. Denne person vil i en global målestok
kunne løse verdens politiske og økonomiske problemer. Han vil, ligesom
Rahm Emmanuel og Henry Kissinger, sige: at man skal ”aldrig gå af vejen
for en god krise.” Hans evne til at løse verdens kriser vil føre ham til tops.
Han er den verdenshersker, menneskeheden vil tage imod med åbne arme.
Om denne person udtalte Paul-Henri Spaak, formanden for udarbejdelsen af
Romtraktaten: ”Vi ønsker ikke et andet udvalg, vi har allerede for mange.
Hvad vi ønsker er en mand af format, betydelig nok til at øve troskab mod
alle mennesker og løfte os op af det økonomiske morads, som vi er ved at
synke ned i. Send os en mand, om han er Gud eller Djævelen, vil vi modtage
ham.”
Med ord som disse blev EU grundlagt.”
”Når de siger:
”Fred og ingen
fare!” da…”
(1. Thess. 5:3).
Derefter kommer Anders Ova i sin indledning ind på TIDSFAKTOREN, hvor

han skriver: ”Det, som profeterne modtog fra Gud i en fjern fortid, bevægede
sig med uforstyrret præcision mod en kommende fremtid for til sidst at ramme
vores letsindige og uopmærksomme tid som et eksplosivt missil. Hvis du
slår følge med mig gennem de kommende sider, skal vi se med hvilken profetisk
nøjagtighed, de politiske, økonomiske og religiøse begivenheder bevæger
sig mod kirkens bortrykkelse og den store trængsels endetidsdomme.
Det bliver klart, at afgørelsens time nærmer sig både for kirken, Israel og verden...”
På side 32 dette citat:
Ramon Bennett skriver i sin bog, ”Muren” om verdens mægtigste nationer,
der ”presser Israel til at give efter for den arabiske og muslimske verden
ved at opgive det land, de vandt, mens de forsvarede sig selv mod angrebet
fra de arabiske naboer.
International lov giver Israel ret til at beholde det land, de har vundet, eftersom
det blev vundet i en selvforsvarskrig og praktisk talt betalt med tusinder
af israelske soldaters liv. Alligevel bliver Israel tvunget politisk til at opgive,
hvad de har vundet militært ved at forsvare sig selv.
De enorme landområder, som bliver kontrolleret af Israels arabiske naboer,
udgør 14 millioner kvadratkilometer, hvilket udgør 10 procent af en etnisk
gruppe i verden. Israel derimod eksisterer på den minimale mængde af
20.324 kvadratkilometer.
Selv dårer burde være i stand til at kunne regne ud, at det ikke er mangel på
landområder, der driver araberne til at kræve tabt land tilbage...”
Anders Ova siger endvidere på side 33:
”Israel er Guds ejendom - det land, han udvalgte for sig selv… Gud selv advarer
dem mod at sælge landet uigenkaldeligt (3. Mos. 25:23).
Israel har ingen autoritet til at købslå med Guds land eller sælge det for en
værdiløs papirkontrakt med ordene ”fred og sikkerhed” påskrevet. Verden
kommer snart til at erfare, at de aftaler, der indgås mellem Israel og nabostaterne
intet er værd i hans øjne, der sidder på ejendomsskødet...”
(Med ”fred og Sikkerhed”, som man ofte hører i nyhederne, henviser Anders
Ova til 1. Thess. 5:3 (gl. overs. ”Fred og ingen fare!”). I sin bog nævner han
også ofte ”Den Diplomatiske Kvartet” = EU, FN, USA og Rusland). E.V.
Tre
malerier
af
Anders
Ova
9

10
Hvad er sande værdier?? af Moses Hansen
Ovenfor: et udpluk af Moses-familien i julen 2010 på PH: datteren Kristina med sin norske
mand Dan og deres 5 børn. Den yngste, Mathias, ses også på fotoet til højre, der blev taget
sidste år i N.Z. De øvrige 5 børnebørn (plus en ny på vej) befandt sig julen 2010 i Australien...
”Valgkampen ruller, ordene flyver, mudderet kastes og løfterne strøs til højre
og venstre. Der tales om værdier. Lad mig gøre det helt klart, hvad der i
Guds øjne har størst værdi: et menneskes sjæl! (Markus 8:36). - Jeg vil gerne
sætte fokus på den mest forsvarsløse, hjælpeløse lille værdifulde sjæl i
verden: det ufødte barn, som vi kalder et foster. ”Jamen, jeg troede da ikke,
det var et menneske, før det blev født?” Ja, det er det, de fleste af vore politikere
og andre såkaldte kloge hoveder vil, vi skal tro. Men allerede i moders
liv er det et lille menneske med ånd, sjæl og krop - alt sammen skabt af Gud.
I Salme 139:13-17 udbryder salmisten:
”Gud, du har skabt mine indre organer og knyttet dem sammen i min mors
mave. Tak, Gud! Du har skabt mig som en forunderlig helhed - det er en
frygtindgydende tanke, der viser dit utrolige skaberværk! Du vidste hele tiden,
hvor jeg var - selv da mine knogler blev formet og sat sammen i livmoderens
hemmelige dyb. Før jeg blev født - mens jeg endnu var et foster - vidste
du om mig; mine livsdage var fastsat, endnu inden de var begyndt.”
Politikerne klager over, at vi er for mange ældre og for få unge. Men den tilstand
er de selv skyld i. Siden abortloven i 1973 har vi i humanismens navn
dræbt ca. 670.000 af de mest forsvarsløse og hjælpeløse små mennesker i
mødrenes maver. Havde de fået lov at leve, ville titusinder af dem have tjent
det danske samfund i dag… Gud, tilgiv os vore syndige handlinger mod dine
de mindste - børnene i mødrenes maver!” (”Regnbuen”, den 03.01.11).
*
Moses fik derefter flere henvendelser, bl.a. fra ”Dorte”, der fortalte, hun som
16-årig havde fået foretaget en abort uden sine forældres vidende. Det skete
i et land, hvor hun ikke behøvede deres tilladelse, og hun skriver: ”Siden den
dag døjede jeg med depressioner og havde det rigtig dårligt. Jeg kan huske,
at jeg altid sad ved siden af radiatoren i køkkenet, fordi jeg frøs. Min mor
prøvede at snakke med mig, men kunne slet ikke nå ind til mig og fik næsten
aldrig svar.” - Moses skriver: ”Dorte” levede et liv i mørke med heavy metal

og dødningehoveder. Hun søgte hjælp hos en psykolog, men uden resultat.
Da ”Dorte” var i 20’erne, fik hun besøg af sin kristne mor, som gerne ville have
hende med til en frikirke. For at glæde sin mor, tog hun med hende. Ved
den lejlighed gav ”Dorte” sit liv til Jesus. - Indtil da havde hun lidt under stor
skyldfølelse på grund af aborten, men siden den dag, forsvandt skyldfølelsen.
- Men så var der problemet med at få fortalt forældrene derom, for hun
ville af med alle løgne og fortielser i sit liv. Det var svært. Hun fortæller mig:
”Den dag, jeg var på vej til mine forældre, kiggede jeg op mod himlen. Der
var mange skyer den dag, men alligevel kom solstråler gennem skyerne forskellige
steder. Da sagde Helligånden til mig: ’Det kan godt være, at alt ser
mørkt og overskyet ud; men bagved skyerne skinner solen, og solens lys er
meget stærkere og vil bryde igennem i din situation.’ - Den aften fortalte jeg
det hele til min far og mor. Alle de løgne, der havde været som skyer over
mit liv, var nødt til at forsvinde. For når sandheden kommer frem, får Jesus
pladsen. Og Jesus er den strålende sol, der spreder skyerne.”
*
Moses kunne efterfølgende sende denne hilsen til ”Dorte”: ”Tak for dit dejlige
vidnesbyrd, ”Dorte”. Gud velsigne dig i dit ægteskab, hvor du nu er blevet en
lykkelig mor. Og du har en skat, der venter i Himlen.” (”Regnbuen” den 5. Januar,
2011. Se også www.pottemagerens-hus.dk ).
Ruth Evensens
kontroversielle abortvideo
bakkes op af to danske
anti-abort-foreninger
*
af journalist
Svend Løbner
”Jeg håber med denne musikvideo at kunne redde menneskeliv.”
Det siger Faderhusets leder Ruth Evensen efter lanceringen af den kontroversielle
musikvideo, der sidestiller abort med folkemord. Videoen er lagt ud
på hendes hjemmeside og blev vist 5000 gange det første døgn. - Måske
hjulpet på vej af et indslag i Aftenshowet på DR1, hvor Evensen virkede fattet
og saglig i modsætning til hendes modpart i diskussionen, feminist og
skuespiller Anne-Grethe Bjarup Riis, der kaldte hende ”fræk”: ”Kvinderne har
foretaget et valg,” sagde hun, ”og du slår dem oven i hovedet. Det er uanstændigt!”
- ”Men jeg viser bare virkeligheden, som er værre end filmen!” var
Ruths svar”...
11

12
Et
Kristus-
Vidnesbyrd
af
kunstneren
Arnt Uhre
E.V.: Søndag eftermiddag d. 21. September 2008, åbnede jeg ”tilfældigt” for
en norsk TV-udsendelse, der viste sig at være dansk! - det var en genudsendelse
af en ”dialog-gudstjeneste” i TV-kirken Fastelavnssøndag d. 3. Februar
2008 mellem den kvindelige præst Anne Birgitte Reiter (Odense) og kunstneren
Arnt Uhre (Århus), hvis malerier smykkede rummet. Han læste selv
bibelteksten om den blinde Bartimæus, som fik sit syn af Jesus. (Markus
10:46-52. ”Prædikenen” formede sig som en dialog mellem præsten og
kunstneren… Google oplyser, at Arnt Uhre er født i 1954 og kendt i ind– og
udland for sine værker. Hans arbejdsområde omfatter maleri, grafik og skulptur...
Her fandt jeg også dialogprædikenen, som jeg printede ud, ca. 4 A4sider.
Essensen af hans vidnesbyrd er som følger:
”Hvis man er en ægte kunstner, søger man vel efter en dybere sammenhæng...
I Paris i 1990 mødte jeg nogle malere, der mediterede over buddhistiske
skrifttegn, og vi malede sammen. Om aftenen mediterede vi. En aften,
hvor de andre var gået, og jeg var helt alene, fik jeg en mægtig lysoplevelse
af Gud. Det var som om væggen åbnede sig, og jeg så ind i et underfuldt lys
af guld og ild og kraft fra en anden verden. Der, hvor lyset ramte, blev alt til
guld og ild, og hvor det ikke ramte, blev det til uendelig tomhed og mørke.
Det var en åbenbaring af to verdener. Gud kan kommunikere med os uden
ord. Trods den buddhistiske sammenhæng, var jeg ikke i tvivl om, hvem jeg
havde mødt... Herren kan møde alle mennesker, som er parate til at møde
Ham... Herren kalder på mange, men mange skynder sig væk...
Jeg havde hidtil været optaget af den nordiske mytologi. Det var jo min kulturarv,
min baggrund... Det mytologiske univers er jo en metafysisk virkelighed...
og jeg undersøgte den usynlige verden... Efter denne oplevelse, malede
jeg, uden at vide det, mit første Kristusbillede. Jeg var jo ramt af det lys,
som gav sig til kende. Billedet blev malet ovenpå et mytologisk billede og
derefter afbrændt... Det er voldsomt at brænde sig igennem til Gud, fordi der
er nogle ting, der må brændes væk. For Gud er ild, og Han må brænde de
slagger væk, der forhindrer os i at se Ham klart. Det er en vedvarende proces,
hvorigennem Gud prøver at rense mennesket...
Et andet billede, jeg har malet, forestiller det forhæng, som dækker mennesket...
et forhæng, der begrænser mennesket til denne verden. Når vi over-

giver os til Gud, tager Han forhænget væk, og der falder ligesom skæl fra
vores øjne, de skæl, som slangen efterlod, da han førte synden ind i verden.
Når dette forhæng er væk, kan vi se Gud træde frem i lys...
Mine kammeraters reaktion på min oplevelse var stærk. De stod neden for
mit ateliervindue og råbte: ”Vi besøger dig først, når du holder op med at male
HAM!” Jeg havde endnu ikke fundet ud af, hvem ”Han” var. Det skete
først, da jeg havde set Ham i nogle kirker... Jeg havde ganske vist malet
nogle store ansigter, hvis øjne lyste af ild... og det var disse billeder, der fik
mine kammerater til at forlade atelieret. Jeg havde åbenbart ramt det rigtige,
hvilket forundrede mig.
Mine billeder forargede. Kristus forarger!
Til trods for, at Han er vor kulturarv, som vi har bygget vort land på, forarger
Han, og folk er bange for Ham... Jeg har forsøgt at skildre Treenigheden,
der er mysteriet i den kristne tro, for der er tre personer: Faderen, Sønnen og
Helligånden... Ved at se ind i Sønnens store ansigt, ser man Faderens ansigt,
for ”den der ser Sønnen, ser Faderen”... Men for rigtigt at kunne se
Sønnen, må man have Helligåndens øjne... som jeg har malet i samme billede...
Kristus opstår i vore hjerter.. Han sprænger vore grænser og opstår i
vore liv... At leve uden Ham ville være som at trække sig tilbage til gravhulen
og dø…
Jeg ser verden på en anden måde end før, hvor jeg så den gennem øjne,
der ikke kunne se... Det abstrakte maleri er som et slør, der dækker den virkelighed,
som Gud har skabt. Gud har jo skabt former, som vi kan nyde, men
den abstrakte maler kan ikke nyde virkeligheden før sløret tages væk. Først
da kan han se verdens skønhed...
Livet er ikke blevet lettere for mig som kristen, men jeg vil aldrig tilbage til det
gamle liv... Omverdenen står i et modsætningsforhold til en kristen, og det
kan føles som en kamp... Menneskeheden har jo et modsat synspunkt...
Men det er Guds vilje, at hele menneskeheden skal frelses og forløses ved
Kristus, - at de ser Ham, akkurat som den blinde Bartimæus gjorde, da han
fik sit syn!”
13

14
Kristi Lidelsers Samfund” - hvad tror du, det er?”
Betragtninger af Blom Salmonsen i 1945
E.V.: Den opstandne og levende Jesus siger i Åbenbaringsbogen til sin menighed i
Smyrna: ”Vær tro indtil døden, så vil jeg give dig livets sejrskrans.” (Johs. Åb. 2:10). I
det følgende er Blom Salmonsen inde på de lidelser (endog død), der kan blive en
følge af at tro på Jesus og følge Ham. Allerede mange steder i verden er dette i dag
en realitet… Han skriver i sin bog ”… I ET LERKAR”:
”Der er mennesker, der har båret lidelser for Kristus, takkende modtaget
martyrdøden og sunget lovsange imens. Undrende har du nok tænkt, om der
mellem en Kristi efterfølger og Mesteren skulle være en hemmelighed, du for
lidt kender til, i lighed med det, der var mellem Menneskesønnen på jorden
og Faderen i Himlen. Tænk blot på Jesus Skærtorsdag nat i Getsemane,
mens han lå kastet forover på sit ansigt i bøn om, at dødens bæger måtte
tages fra ham. Netop mens han stred sig igennem til lydighed, ”da viste sig
en engel fra Himlen og styrkede ham.”
”Hans ansigt var for dem at se, som en engels ansigt”, fortæller Lukas i Ap.
G. kapitlerne 6 og 7 om fattigforstanderen Stefanus, da han blev stenet. Stefanus
var den første martyr efter Langfredag, og (efter en fantastisk gennemgang
af hele Israels historie), siger han ’fuld af Helligånden’: ”Se, jeg skuer
Himlene åbne og Menneskesønnen stående ved Guds højre hånd.” ... Den
86-årige Polykarp sang på bålet. Og du undrer dig igen: havde Kristus sådan
gennemtrængt de to martyrer, så de kunne sige: ”alt formår jeg i Kristus,
som gør mig stærk.” Vi kalder det ”Kristi Lidelsers samfund” - dette at bære
trængsler for evangeliet. Over dem, der gør dette, lyder den forjættelse: ”Jeg
vil tage bolig i dem.” Paulus kunne derfor sige: ”Denne vor trængsel, som er
stakket og let, virker for os, over al måde, en evig vægt af herlighed.” ...
Vi skal ikke ynke troens børn, undtagen når de klynker over tjenesten. Man
græder ikke over de sande vidner. De er livets grønne træer på de stenede
veje. ”Du i mig, og jeg i dig.” Derved bærer Kristus sine tjenere - og bruger
dem som han vil...
Fra Kristenforfølgelserne i Rom fortælles om kvinden Felicitas, der gravid
førtes til Rom for at blive kastet for de vilde dyr. Da romersk lov forbød at
dræbe en gravid, blev hun sat i fængsel for at afvente martyrdøden. I fødselsstunden
fyldte hun fængslet med sine skrig, og fangevogteren sagde:
”Hvordan tror du, du kan udholde, hvad der venter dig, når du jamrer sådan
ved at føde dit barn?” Men hun svarede: ”Det, jeg nu lider, det lider jeg selv.
Men det, jeg da skal lide, vil Han lide i mig, fordi jeg lider det for Hans skyld.”
”Vi er altså sendebud på Kristi vegne… vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med
Gud. Den, som ikke kendte til synd, har Han gjort til synd for os, for at vi kunne blive
Guds retfærdighed i Ham.” (2. Kor. 5:20-21).

En julehilsen fra Inge og John
- som til venstre er klædt til fest
i middelalderdragter!
E.V.: I tiden op til jul kan man glæde sig over at høre fra familie, venner og bekendte!
For eks. fik jeg denne spændende jule-mail-hilsen fra et pensioneret lærer-ægtepar,
John & Inge Rasmussen. Jeg plukker lidt - frit citeret - fra det indholdsrige brev til
denne udgave af A.-N.” - i god tid før næste jul!:
”Nogle mennesker er flittige brevskrivere… andre finder glæde i at blogge,
tvitte eller profilere sig på facebook, alt sammen et udtryk for et behov for at
dele, kontakte, eller - rent ud sagt - være ”på” i en verden, hvor de hurtige
bemærkninger finder sted til glæde for ligesindede… og så er der de, der -
som undertegnede - finder glæde i at have sin egen hjemmeside (se nedenfor!
E.V.)… Vi lever ikke isoleret, vi lever ikke i skyggen, men vi lever med
mange omkring os og sindet vendt udad og opad. Vi lever i dialog med verden
omkring os, og vi forsøger at være det, vi tænker, og tænke det, vi tror
på. Hvis vi ikke havde noget at tro på, ville vi sikkert fortvivle, da der er nok
at fortvivle over i vores tid. - En har sagt det på denne måde: ”Hvis du ikke er
ked af det, er det din egen skyld: der er nok at være ked af!”
Derfor er vort omdrejningspunkt det, vi tror på, og det er jo ingen hemmelighed,
at troen på Gud som verdens og vores opretholder er det, der fylder
mest i vores liv. Den tro giver mod og livsglæde og lyst til at leve i det daglige
øjeblik. Og den giver evnen til at være tilstede i nuet uden at miste fodfæstet
eller livsperspektivet.
Det er derfor, vi med stor glæde kan byde alle med til den kommende fødselsdagsfest
(Jesu fødsel!), hvis særpræg bl.a. er dette, at vi ikke behøver at
komme med gaver, men tværtimod kan modtage en livets gave af selve fødselaren!
- I øvrigt har vi, som tror på Ham, den forret, at vi kan bede jer alle
med til den fest … og det gør vi så! - Inge og John.”
www.johnsheartbeat.dk
Selvom Inge og John Rasmussen bor i Jylland, er de næsten
identiske med Odense Kristent Fællesskabs Seniorstævner, som de er
Fotos af Moses Hansen
medarrangører af, på ”Stella Maris” i Svendborg.
15

Jørn Nielsens hilsen fra U.S.A.: ”Du må fødes på ny…”
Et fly-drama, der førte til omvendelse
af Jørn Nielsen
Ian, vores amerikanske svigersøn, fortalte os usentimentalt og nøgternt (han
er advokat), om sin australske svogers dramatiske omvendelse. - Svogeren
Paul, som også er jurist, kæmpede forgæves på at bevare et ægteskab, som
han selv havde ødelagt ved sit syndige og udsvævende liv. Ville Gud kunne
hjælpe ham? Via telefonen søgte han hjælp hos Ian, som kun kunne pege på
Jesus og evangeliet. Paul var desperat. Hans kone Lauren havde fået nok af
ham og var nu i gang med en anden mand, oven i købet Pauls bedste ven! …
Nu sad Paul i flyet på vej væk fra det hele, på vej til Australien. Han sukkede til
Gud om hjælp, - og om et muligt ”tegn”!
Akkurat da brød et af motorerne i brand... Mens flyet i god orden vendte om,
søgte Paul ind på flyets toilet, hvor han grædende overgav sig til Jesus Kristus.
Nu skulle han alligevel ikke til Australien, men blive i staten Arizona, hvor
han havde sin kone og sit hjem. Men hun har nu gjort sig hård og har forlangt
skilsmisse. Men Paul, dette ”umulige tilfælde”, har fundet fred med Gud og for
nylig blev han døbt til den Frelser, han havde overgivet sit liv til. Min svigersøn
overværede dåben i Arizona… Hvorfor skulle jeg høre om dette? Svaret er
indlysende. Bønnens og forbønnens vej kender ingen grænser! Sjæles frelse
er og bliver vor agenda som kristne! Næst efter selv at være blevet frelst af
ufortjent nåde, findes der ingen større glæde end at se andre få del i den samme
nåde! - og jeg beder nu for begge…
(18.12.10 - i DK igen d. 06.02.2011).
Jødernes rådsherre Nikodemus får følgende svar af Jesus, da han opsøger
ham om natten med et livsvigtigt spørgsmål: ”Sandelig, sandelig siger jeg dig:
ingen kan se Guds rige, hvis han ikke bliver født på ny …” (Johs. 3:1-21).
Redaktion og layout: Eva Vosegaard, Storebæltsvænget 182, 5500 Middelfart
Tlf. 64 41 20 31 Mobil: 29 32 82 54 E-mail: E mail: eva.vosegaard@stofanet.dk
eva.vosegaard@stofanet.dk
Danske Bank: Reg.: 3420 Konto: 4694068332
Tryk: ”Friheden”, Nors
t