dommerbetænkningen - Region Nordjylland

rn.dk

dommerbetænkningen - Region Nordjylland

INDBUDT PROJEKTKONKURRENCE

NYT AALBORG

UNIVERSITETSHOSPITAL

DOMMERBETÆNKNING - MARTS 2012


INDHOLD

INDLEDNING

KONKURRENCEFAKTA

GENERELLE BEMÆRKNINGER

UDPEGET TIL VIDERE FORHANDLING

FORSLAG 1//23072

FORSLAG 4//55919

ØVRIGE FORSLAG

FORSLAG 2//13865

FORSLAG 3//71641

FORSLAG 5//80158

FORSLAG 6//36379

I

2

3

5

13

14

24

34

36

44

52

60


2 INDLEDNING

Region Nordjylland udskrev i slutningen af september 2011 en projektkonkurrence

om et Nyt Aalborg Universitetshospital blandt seks udvalgte konsortier.

Den udskrevne konkurrence om et Nyt Aalborg Universitetshospital er særdeles

kompleks og baserer sig på et omfattende programmateriale med mange

krav og ønsker fra detalje til helhed.

Sigtet med projektkonkurrencen er at få belyst mulighederne for at opføre et

134.500 m 2 nyt hospitalskompleks på et areal i Aalborg Øst. Konkurrencen

omfatter desuden forslag til et universitetsbyggeri på 17.000 m 2 til Aalborg Universitets

Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND). Universitetsbyggeriet skal

sammenbygges med universitetshospitalet i en eller to koblingszoner, der integrerer

hospital og universitet. Endelig omfatter konkurrencen udarbejdelse af

en hovedstrukturplan for det samlede konkurrenceområde på 92 ha.

Nyt Aalborg Universitetshospital placeres sammen med en række øvrige regionale

sundhedsfunktioner i Aalborg Øst i umiddelbar nærhed af blandt andet

University College Nordjylland, NOVI forskerpark og Aalborg Universitets

Campus.

Konkurrenceområdet udgør Aalborgs bygrænse mod øst og er beliggende i et

sammensat og karakteristisk landskab. Det nye universitetshospital skal placeres

med hovedtyngden i den sydlige del af konkurrenceområdet, og der skal

sikres gode udviklingsmuligheder i den resterende del af konkurrenceområdet.

Etableringen af den planlagte Egnsplanvej og udbygningen af det omkringliggende

vejsystem i øvrigt vil medvirke til sikring af en god infrastruktur bundet

op til det eksisterende motorvejssystem.

Resultatet af projektkonkurrencen er, at to af de seks konsortier er udpeget

som vindere af projektkonkurrencen. De to vindere vil blive inviteret til at deltage

i en forhandlingsproces med henblik på at udpege det projekt, som skal gennemføres.

Forhandlingsprocessen gennemføres i perioden marts til juni 2012.

I det følgende præsenteres resultatet af projektkonkurrencen med gennemgang

af de seks projekter og bedømmelseskomitéens bemærkninger.

Signeret

DOMMERKOMITEN

27.februar 2012


KONKURRENCEUDSKRIVERE- OG FORM

Konkurrencen er udskrevet af Region Nordjylland,

Niels Bohrsvej 30, 9220 Aalborg Øst.

Det samlede konkurrenceforløb gennemføres som

en projektkonkurrence med efterfølgende forhandling

i henhold til udbudsdirektivet, EU-direktiv

2004/18/EF.

KONKURRENCEOPGAVE

Udarbejdelse af forslag til kvalitetsfondsprojektet,

Nyt Aalborg Universitetssygehus på 134.500 m 2

og til et universitetsbyggeri til Det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet, Aalborg Universitet (SUND) på

17.000 m 2 samt forslag til hovedstrukturplan for det

samlede konkurrenceområde på 92 ha.

KONKURRENCEPERIODE

21. september 2011– 13. januar 2012.

INDBUDTE DELTAGERE

BDP

Underådgivere:


Friis & Moltke//Henning Larsen//RAMBØLL//COWI

Underådgivere:

SLA

KONKURRENCEFAKTA


Aarhus Arkitekterne//Schmidt Hammer Lassen Architects//Creo

Arkitekter//Oluf Jørgensen Rådgiven-

ørvirksomhed//NNE

Pharmaplan//Royal Haskoning

Underådgivere:




Underådgivere:



Lohfert & Lohfert//Langebæk Logistik


Arkitema//Narud Stokke Wiig Arkitekter og Planlæg-


Brødsgaard

Underådgivere:

Ove Arup & Partners International


Underådgivere:

ÅF Infrastructure//Hansen, Carlsen & Frølund//


syko//Anne

Kathrine Frandsen

3

KONKURRENCEFAKTA


4 BEDØMMELSESKOMITÉ

Ulla Astman Regionsrådsformand

Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand

Per Larsen Regionsrådets 2. næstformand

Finn Jakobsen Regionsrådsmedlem

Rikke Karlsson Regionsrådsmedlem


Mogens Nørgaard Regionsrådsmedlem

Per Christiansen Regionsdirektør

Jens Ole Skov Direktør Aalborg Sygehus

Merete Kjeldgaard Bioanalytiker (Medarbejderrepræsentant)

Finn Kjærsdam Rektor Aalborg Universitet

Connie Barfod Vicedirektør Bygningsstyrelsen

KONKURRENCEFAKTA

FAGDOMMERE

Jens Winther Sundhedsdirektør

Niels Uhrenfeldt Projektchef Nyt Aalborg Universitetshospital


Peder Baltzer Nielsen Stadsarkitekt Aalborg Kommune

Claus Bjarrum Arkitektfagdommer

Mikkel Beedholm Arkitektfagdommer

Bo Søgaard Ingeniørfagdommer

RÅDGIVERE FOR BEDØMMELSESKOMITEEN


Direktør Ralf Bo Petersen, A/S Hifab Bygherreombud


Projektafdelingen Nyt Aalborg Universitetshospital

Endvidere har der undervejs ad hoc været inddraget forskellige eksperter og brugerrepræsentanter til at

understøtte bedømmelseskomitéens arbejde vedr. blandt andet arbejdsmiljøforhold og klinisk funktionalitet.

BEDØMMELSESKOMITÉENS SEKRETÆRER

Jurist Poul Møller, Projektafdelingen Nyt Aalborg Universitetshospital

AC fuldmægtig Mette Kirkegaard Bejder, Projektafdelingen Nyt Aalborg Universitetshospital

BEDØMMELSESKRITERIER

Funktionalitet

Arkitektur og design


Honorarøkonomi

BEDØMMELSESPERIODE

17. januar 2012 - 27. februar 2012

VEDERLAG

-


KONKURRENCERESULTAT

Forslag 1 og 4 er udpeget som de to forslag, der går videre til forhandlingsfasen

OFFENTLIGGØRELSE AF KONKURRENCENS RESULTAT

14. marts 2012


GENERELLE BEMÆRKNINGER

Projektkonkurrencen for Nyt Aalborg Universitetshospital

har et ambitiøst mål for det samlede konkurrenceområde.

Det er således konkurrencens

formål:

at etablere projektet til et Nyt Aalborg Universitetshospital

på en sådan måde, at ønsker og

krav til bl.a. funktion, logistik og robusthed er

indfriet i et stærkt arkitektonisk koncept, som

vil fremstå med en klar identitet og være synligt

markeret i området.

at opnå størst mulig synergi mellem SUND og

universitetshospitalet ved at etablere et ”hængsel”

mellem fakultetet og universitetshospitalet,

hvor begge institutioner bidrager med faciliteter,

som kan understøtte samarbejdet på tværs af

institutionerne.

at skabe attraktive, inspirerende og fremtidssikrede

forsknings-, studie- og læringsmiljøer i

SUND.

at understøtte en fortsat udbygning og videreudvikling

af samarbejdet med det øvrige Aalborg

Universitet og virksomhederne i området.

De seks konkurrerende konsortier har ydet en stor

indsats for at håndtere opgavens mange hensyn og

efterkomme programmets krav og ønsker. De indkomne

forslag blev alle fundet fyldestgørende udført

og blev derfor alle optaget til bedømmelse. For

så vidt angår forslag 3 har bedømmelseskomitéen

på baggrund af en vurdering fra regionens eksterne

juridiske rådgiver taget til efterretning, at forslag 3

formentlig ikke overholder programmets krav til kvalitetsfondsprojektets

placering på grunden og derfor

af hensyn til ligebehandling af forslagsstillerne

må afvises som ukonditionsmæssigt. Af hensyn

til forslagsstilleres mulighed for at anfægte denne

vurdering, er afvisningen sket uden brud på anonymiteten.

I forbindelse med at forslagsstillerne har

indbragt afvisningen for Klagenævnet for Udbud, er

det aftalt med forslagsstillerne, at forslaget indgår

i bedømmelsen indtil nævnets afgørelse foreligger.

Bedømmelseskomitéen har derfor behandlet og

vurderet forslaget på lige fod med de øvrige forslag,

idet nævnets afgørelse om konditionsmæssighed

bliver taget til efterretning af bedømmelseskomitéen,

når afgørelsen foreligger.

Forslagene er vurderet udfra deres evne til at imødekomme

de krav og ønsker, som er beskrevet i

konkurrenceprogrammet med hensyn til:

funktionalitet som omfatter, hvorledes byggeriets

fysiske rammer sikrer programmets mål om

5

GENERELLE BEMÆRKNINGER


6 bl.a. optimale transportveje, hensigtsmæssige

arbejdsgange og størrelser på de enkelte enheder.

arkitektur og design er vurderet ud fra bygningernes

fremtræden og udformning og det samlede

hovedgreb i hovedstrukturplanen, samt

hvorledes tekniske løsninger og bæredygtighed

varetages.

totaløkonomi som omfatter størrelsen af den

oplyste anlægsramme for konkurrenceforslaget,

herunder vurdering af sandsynligheden for, at

konkurrenceforslaget kan realiseres inden for

den oplyste anlægsramme. Endvidere omfattes

forhold omkring realisering og drift.

honorarøkonomi som omfatter en vurdering af

de gennemsnitlige timesatser for medarbejderkategorier

samt den angivne honorarprocent.

GENERELLE BEMÆRKNINGER

De seks projekter er forskellige med hensyn til hovedstrukturplanen

og udformningen af de enkelte

byggerier. Projekterne giver dermed en bred belysning

af opgavens problemstillinger og en god belysning

af områdets fremtidige udviklingsmuligheder

og disponering af byggerierne for Nyt Aalborg Universitetshospital

samt SUND.

HOVEDSTRUKTURPLANEN

Alle forslag har taget udgangspunkt i at styrke den


kombinerer en klar landskabelig strategi med en rationel

og robust, overordnet disponering af grunden,

som fremtidssikrer det nye bebyggelsesudlæg samt

skaber en fornuftig infrastruktur og landskabsbehandling

med markante træk.

Den ny bebyggelse placeres fortrinsvis på de højest

beliggende områder i den sydlige og vestlige del af

grunden, mens rekreative arealer, vej og parkeringsanlæg

især placeres mod øst på de lavere liggende

områder. Det skaber et karakteristisk landskabeligt

afsæt for byudviklingen og for de ny bebyggelser.

Desuden styrker det sammenhængen mellem den

eksisterende bolig- og universitetsbebyggelse vest

for området. Dette ses tydeligt i forslag 1, 2, 4 og 6.

Disse er de mest komprimerede bebyggelser med

korte afstande og centrale adgangsveje, mens forslag

3s disponering af bebyggelsen mod nord synes

at begrænse sammenhængen indenfor området og

bebyggelsesmulighederne på langt sigt.

Forslag 1 og 6 placerer byggeriet på skrænten mellem

grundens højere og lavere dele og med universitetsbebyggelsens

stokke og blokbygninger vinkelret

på skrænten. Den højere del udlægges til univer-

sitetsformål, mens parkeringsarealer og rekreative

områder ligger lavt og afslutter bebyggelsen mod

Hadsund Landevej. Forslag 3, 4 og 5 udlægger

store rekreative områder langs Selma Lagerløfs Vej

mellem bebyggelsen og den eksisterende bebyggelse.

Områderne gives park- eller skovkarakter og

vil blive præggivende i de nye bebyggelser. I forslag

2 danner bebyggelsen et skarpt retlinet forløb

på langs af skrænten og med parkeringsarealer og


bebyggelse.

Alle forslag prioriterer sammenhængen til bebyggelserne

vest for området højt, både gennem landskabelige

forløb samt ved anlæg af veje og stier.

pleks

med store krav til tilgængelighed og enkle orienteringsmuligheder.

Udover at være arbejdsplads

for mange mennesker vil bebyggelsen skulle håndtere

mange gæster og besøgende. Desuden er kravet

til den tekniske logistik, ambulancetransporter,

ning

mv. særdeles omfattende. Forslagene viser

gode initiativer i forhold til, hvorledes en fremtidig

letbane vil have betydning for områdets udvikling.

Letbanens potentielle muligheder for at skabe en

stærk sammenhæng til den eksisterende bebyggelse

vest for området er tydeligt belyst i forslag 1, 2,

3 og 4, hvor banen føres frem til hovedindgangene

for SUND og for universitetshospitalet.

Behandlingen af parkeringsforholdene for medarbejdere,

patienter og gæster er generelt godt

håndteret med parkering i grønne lommer og på


er dog mindre vellykkede med krydsning af færdselsveje

eller stor afstand til indgange.

Infrastruktur og adgangsveje på hospitalsområdet

er bearbejdet i alle forslagene, men vil skulle videreudvikles

for at sikre optimal differentiering, herunder

at reducere eventuelle miljøgener på omgivelserne.

Ønskerne til udvidelse, elasticitet og etapevis udbygning

af bebyggelserne har skabt adskillige udfordringer

for deltagerne og begrunder i stor udstrækning

forslagenes hoveddisponering. Forslag

1, 2 og 5 er baseret på lineære udviklingsprincipper

og kan udvides lineært i længdeaksen. Forslag 4

og 6 er disponeret ud fra et centralprincip og kan -


- udvides i periferien. Bygningerne er længebygninger,

der danner enten stokke, uformede bygninger


eller karréer. Bedømmelseskomitéen prioriterer ønskerne

til planens, bebyggelsernes og de enkelte


disse forhold bedst er tilgodeset i forslag 1 og 4.

KVALITETSFONDSPROJEKTET OG SUND

Forslagene er præget af grundige studier af de krav

og ønsker, som er formuleret i konkurrenceprogrammet.

Det fremgår tydeligt, at de konkurrerende har

været optaget af, på den ene side, at imødekomme

busthed

og på den anden side, at leve op til ønsket

om at skabe identitetsfuldt byggeri og et godt miljø.

Forslagene til byggeriernes hoveddisponering er

meget forskellige. De falder i tre grupper. Forslag 1,

2 og 5 arbejder med en lineær hoveddisposition omkring

et nord-sydgående gangforløb. Fra gangforløbet

er der direkte adgang eller elevatorforbindelse

til hospitalets forskellige behandlings- og sengeafsnit.

Der er differentieret så ambulante patienter eller

besøgende færdes i én etage, og sengeliggende

patienter og personale færdes i en anden etage.

Fra gangstrøget er der udsigt til landskabet mod øst

eller vest.

Forslag 3 danner en sammenhængende bygningsstruktur

med sengeafsnittene på de øvre etager beliggende

ovenover et sammenhængende gangforløb

- eller ”Ramblaen” - for oppegående patienter,

medarbejdere og pårørende.

Forslag 4 og 6 tager udgangspunkt i organisering af

byggerierne omkring et centrum. Forslag 4 er disponeret

omkring et fælles centralt torv, hvorfra der

for ambulante patienter og pårørende er adgang til

alle behandlingsafsnit i terræn og for besøgende til

sengeafsnittene ovenpå. På 1. sal færdes alene de

sengeliggende patienter og personalet. Forslag 6

forbinder bygningerne i et atrium og disponerer bebyggelsen

omkring et gennemgående parkforløb.

Medarbejdere og patienter færdes dels i det centrale

atrium, dels i kælderen under anlægget.

Bedømmelseskomitéen har vurderet de forskellige


den enkleste måde forener kravet til funktionalitet

og effektiv logistik med hensynet til et godt miljø for

alle hospitalets medarbejdere og patienter. Både

torvedannelsen i forslag 4 og gangstrøget i forslag

1 er markante rumligheder med enkle orienteringsmuligheder

og korte afstande til de vigtigste funktioner.

Herudover synes disse forslags rumlige organisering

også at kunne byde på kvaliteter, der vil

være inspirerende for både patienter, medarbejdere

og pårørende.

hæng

– et ”hængsel” - mellem universitetshospita-


tilknytning til hospitalets centrale atrium, mens forslag

1 og 3 etablerer en markant pladsdannelse

med letbanestation med indgange til både universitet

og hospital. Her er der tørskoet forbindelse via

kælderniveau eller på 1. sal.

lant.

Forslagsstillerne har fokuseret på at etablere

effektive behandlingsafsnit og ambulatorier med

samtidig hensyntagen til de arbejdsmiljømæssige

forhold. I nogle af de forslag, som har meget dybe

behandlingsbygninger, er kravet til funktionalitet,

nærhed og god logistik dog ikke tilfredsstillende afvejet

med hensynet til velbelyste arbejdsrum med

godt indeklima. Bedømmelseskommitéen har prioriteret

de forslag som effektivt understøtter hospitalets

behandlingsfunktion og skaber et spændende

og attraktivt miljø med en vægtning af gode patient-

og personaleforhold. Dette gælder særligt forslag 1

og 4.

Alle forslagene lever stort set op til den ønskede organisering

og fordeling af sengestuerne. De mange

1-sengsstuer har været en udfordring for deltager-

timeringer

af gangarealerne, størrelse på stuerne

og på placering af toiletter. Bedømmelseskomitéen


hinanden i gangarealerne og at adgang til stuer og

toiletter foregår på en enkel måde. Umiddelbart synes

en løsning med toiletterne placeret rygvendt at

være den mest optimale.

Logistikken er afgørende for en effektiv drift af hospitalet.

Flere forslag arbejder med lange transportveje

med adskillige vertikale løft, som besværliggør

transporterne og komplicerer anvendelse af automatiske

systemer. Forslag 2 synes at have etableret

et effektivt system, selv om servicebygningens


skulle optimeres.

I alle forslagene er hospitalsbygningerne stort set

opbyggede, så de består af to forskellige bygningstypologier

– én for sengeafsnittene og én for behandlingsafsnittene

om end de tilstræbes opbygget

ud fra de samme konstruktive principper. I forslag

2 anvendes yderligere én bygningstypologi for den

7

GENERELLE BEMÆRKNINGER


8 langsgående gangforbindelse, så der i alt opereres

med 3 forskellige typologier. Det er typologierne,

som artikuleres arkitektonisk og som – sammen

med landskabsrelationen – er væsentlige for byggeriernes

arkitektoniske udtryk. Det betyder, at

forslagene opererer med et arkitektonisk udtryk for

behandlingsbygningerne – ofte som ”tunge baser”,

der danner fundamentet for de ovenpå stående


facetteret udtryk.

GENERELLE BEMÆRKNINGER

Udover det arkitektoniske udtryk er anvendelse af

forskellige typologier udtryk for, at forskellige funktioner

er optimeret bygningsmæssigt. I forhold til


arbejde med forskellige typologier, der hver for sig

er optimerede i forhold til den funktion, de rummer.

Der er naturligvis risiko for, at de forskellige typologier

også skaber indbyrdes bindinger og afhængigheder,

som er uhensigtsmæssige, hvis f.eks. kun

én af bygningerne skal udvides eller indskrænkes.

Dette taler for en udstrakt grad af standardisering

og gentagelse, bl.a. som i forslag 1 og 3 hvor ambulatorie-

og sengebygninger har samme husdybde

og er opbygget efter samme konstruktive principper.

Forslagene anviser mange interessante eksempler

på facadeudformning, og der er stor opmærksomhed

på de facademæssige konsekvenser i forhold

til øget fokus på energioptimering, herunder på bæredygtighed.

Flere forslag opererer med dynamiske


som regel metal- eller pladebeklædte facader med

store glaspartier, beton mv., og mange bevægelige

dele, skodder, lamelpersienner mv. Ikke alle facader

er lige afklarede visuelt og teknisk, og det store

omfang af bevægelige dele frygtes at give anledning

til uønsket meget vedligeholdelse.

TEKNIK

Projekternes redegørelse for og projektmæssige dokumentation

af tekniske valg er af meget varierende

kvalitet og omfang. Det er bedømmelseskomitéens

vurdering, at konstruktive og installationstekniske

kvaliteter vil kunne tilgodeses i alle projekter, dog

med varierende pladsmæssige udfordringer.

Projekternes differentierede fokus på intern transport

og forsyningsmæssig logistik har givet løsninger

af varierende kvalitet. I enkelte projekter skal

elevatorkapaciteten forøges og hensyntagen til


rammer, ligesom der er peget på behov for forbed-

ring af vareforsyning og distribution

ter

med nogenlunde enslydende redegørelser ved

udnyttelse af kendt byggeteknik. Alternative energikilder,

varmelagring mv. præsenteres som ad-on

muligheder.

Det kan generelt konkluderes, at det overordnede

projektniveau, som er lagt til grund for projekterne,

giver rammerne for bygningsmæssige og tekniske

løsninger, som for alle projekters vedkommende

skal bearbejdes og detaljeres til en helhed. Med

valget af vinderforslagene vurderer bedømmelseskomitéen,

at der er peget på to projekter, hvis tekniske

og logistiske grundlag er dokumenteret i en

grad, der muliggør direkte dialog og samarbejde om

videreudvikling af projekterne.

TOTALØKONOMI

Redegørelse for totaløkonomi er udarbejdet i særskilte

rapporter, der har været vedlagt de seks

forslag. Disse rapporter gennemgår, på meget varierende

grundlag og med stor kvalitetsmæssig forskel,

totaløkonomien.

Den økonomiske ramme for byggeriet fremgår af

programmet som kr. 18.000,-/m 2 for de 134.500 m 2 ,

hertil kommer modnings- og terrænarbejder i størrelsesordenen

kr. 206 mio. ekskl. moms. De enkelte

redegørelser varierer noget i opstilling og i gennem-


intervallet kr. 15.700 – 18.250,-/m 2 inkl. den oplyste,

budgetmæssige usikkerhed. Det fremgår generelt,

at budgetterne er etableret på grundlag af m 2 -erfaringspriser,

som i bedste fald er suppleret med

+/- reguleringer afhængig af de enkelte projekters

kvaliteter.

Vanskeligere er det at gennemskue grundlagene for

driftsbudgetterne, som varierer betydeligt, om end

projekterne med hensyn til volumen og arealer er

meget ens. Det er bedømmelseskomitéens vurdering,

at de driftsmæssige oplysninger er behæftet

med så stor usikkerhed, at de reelt ikke kan benyttes

i evalueringen af projekterne.

Udover forslagsstillernes egne opgørelser er brutto-/nettoforholdene

stikprøvevist kontrolleret. Konklusionen

er, at projekterne generelt forholder sig

loyalt til og opfylder programkravene. I en videre

bearbejdning forventes forslagene yderligere at

skulle optimeres med hensyn til bl.a. indplacering af

funktions- og birum, tilpasning af gangbredder mv.


Bedømmelseskomitéen har vurderet projekternes

konkrete redegørelser i det samlede bæredygtighedsspektrum,

som er opstillet i programbeskrivelsen.

Flere forhold er gennemgående ens besvaret

og med relativt marginal betydning for den samlede

bæredygtighed. Disse er ikke kommenteret generelt,

hvorimod forhold som energi- og driftsmæssige

forhold, økonomiske budgetter og bygningsmæssig


parametre for vurdering af projekternes bæredygtighed.

artede

og vanskeligt sammenlignelige, men dog i

alt væsentligt fuldgyldige tilgange til beskrivelse af

bæredygtighedselementerne, har bedømmelseskomitéen

valgt ikke at fremhæve enkelte, men ladet

kommentarerne til de enkelte projekter herunder stå

alene.

HONORARØKONOMI

Den angivne honorarøkonomi i form af honorarprocent

og timepriser er højere end forventet, og afspejler

efter bedømmelseskomitéens vurdering ikke

honorarniveauet i tilsvarende og sammenlignelige

projekter. Projekterne har et stort omfang, og gen-


honorartilbuddene.

Det forventes, at der ved en efterfølgende forhandling

og nærmere drøftelse vil kunne ske en konkretisering

af projekteringsarbejdet, således at de tilbudte

honorarer vil kunne reduceres.

De tilbudte honorarprocenter ligger i intervallet godt

10% til knap 13%. Med hensyn til de tilbudte gennemsnitlige

timesatser for medarbejderkategorier

ligger disse i et interval fra ca. 800 kr. til ca. 1.000

kr.

BEDØMMELSENS KONKLUSION

På baggrund af en samlet vurdering af projekternes

funktionelle, arkitektoniske og designmæssige

samt økonomiske forhold har bedømmelseskomitéen

enstemmigt valgt at pege på forslag 1 og 4 som

konkurrencens vindere. Begge forslag er præget af

enkle, kvalitetsfulde helhedsgreb på alle niveauer

og er robuste fra helhed til detalje.

Udfra de samlede bedømmelseskriterier vurderes,

at begge forslag i høj grad vil kunne føre til, at både

Nyt Aalborg Universitetshospital, SUND og øvrige

universitets- og virksomhedsbyggerier indenfor området,

vil blive markante bebyggelser af høj kvalitet.

Bedømmelseskomitéen indstiller derfor, at forslag 1

og 4 inviteres til det efterfølgende udbud med forhandling

med henblik på valg af det endelige forslag.

9

GENERELLE BEMÆRKNINGER


10

GENERELLE BEMÆRKNINGER

FORSLAG 1

FORSLAG 3

FORSLAG 2


FORSLAG 5

FORSLAG 4

FORSLAG 6

11

GENERELLE BEMÆRKNINGER


VINDERFORSLAG

UDPEGET TIL

VIDERE FORHANDLING


14

FORSLAG 1//23072

FORSLAG 1//23072

KONSORTIUM CURAVITA

ARKITEMA//NARUD STOKKE WIIG ARKITEKTER OG PLAN-

LÆGGERE//GRONTMIJ CARL BRO//HOSPITALITET//AART//

MOE & BRØDSGAARD

UNDERÅDGIVERE

OVE ARUP & PARTNERS INTERNATIONAL


HOVEDSTRUKTURPLANEN

Forslagets hovedstrukturplan tager afsæt i land-


hovedtræk - en samlet campusbebyggelse i forlængelse

af universitetsstrukturen og en lineær stokbebyggelse,

som formidler overgang mellem byen og

det åbne land. De to bebyggelser kulminerer i en

fælles pladsdannelse, hvorfra der er hovedindgang

til både SUND og hospitalet. Pladsen bliver det nye

byområdes tyngdepunkt, og også bus og letbane

får stoppesteder her. Universitetsbebyggelsen er en

fortsættelse af den eksisterende campusbebyggelse,

mens hospitalets stokbebyggelse øst herfor følger

landskabets naturlige retninger og hældninger.

Hovedparten af hospitalbebyggelsen ligger i områdets

sydlige- og østlige del med yderligere udvidelsesmuligheder

mod syd og mod nord. Universitetets

nye campusbebyggelse er primært placeret vest for

hospitalsbyggeriet, og i områdets allernordligste del

er der skabt mulighed for yderligere bebyggelser.

Dispositionen skaber en dramatisk grænse mel-


stokbebyggelser både markerer bygrænsen samtidig

med, at de skaber udsigtskiler til det åbne land.

Det understreges yderligere ved, at den østlige del

af området alene er udlagt til landskabelige formål

bl.a. med nye skovplantninger og regnvandsbassiner

samt med parkeringsarealer for hospitalet.

nen

er klar og overbevisende enkel med store kvaliteter

i de skitserede by- og landskabsrum.

ringsarealer

beliggende øst for bebyggelsen forekommer

velfungerende, og der er god forbindelse

også fra øst til hospitalets centrale adgang for besøgende

og ambulante patienter. Adgangsvejene


akutte patienter samt helikoptertilgængeligheden

bør revurderes og gøres mere entydige.

I forhold til de centrale hovedindgange og ankomstområder

er det vigtigt, at tilgængelighedsforholdene

videreudvikles, så terrasseringen forenkler og styrker

adgangsforholdene til hospitalet.

NYT AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL

Hospitalsbebyggelsen er disponeret over et nordsydgående

”Strøg”, som giver adgang til alle hospitalets

funktioner. Funktionerne er placeret i de

handlingsafsnittene

for akutte eller indskrevne pa-

tienter og øverst rummer sengeafsnittene. I den

mellemste etage er placeret kontorer for hospitalets

medarbejdere.

Strøget er hospitalets centrale fordelings- og distributionsareal.

Det er smukt formet, og de ambulante

torier,

hvis ekspeditionsfunktioner ligger fremskudt

langs Strøget. For pårørende til sengeliggende patienter

er de lodrette elevatorkerner langs Strøget

gode orienteringspunkter for adgangen til senge-



sted via Strøget, men på 1. sal og uden generende

indblik.

Alt i alt synes den lineære opbygning af hospitalet

omkring Strøget at forene en effektiv logistik med

enkle orienteringsmuligheder og store rumlige kvali-


beskyttede gårdhaver til landskabet mod øst.

Ambulatorie- og behandlingsafsnittene i de nederste

tre etager forekommer velstuderede og viser et

effektivt arbejdsmiljø med rumlige og lysmæssige

kvaliteter. Medarbejderkontorernes placering i mellemetagen

giver nem adgang til både behandlings-

og sengeafsnit.

Sengeafsnittene er grupperet i forhold til programkravene,

og der er lagt vægt på gode dagslysforhold

og udsigtsmuligheder. Bedømmelseskomitéen


sigter,

hvilket styrker de miljømæssige kvaliteter og

forbedrer orienteringsmulighederne. Imidlertid bør

gangbredderne bearbejdes, så senge på enkel vis

kan passere hinanden.

Herudover synes forslaget ikke fuldt ud at imødekomme

behovene for personalefaciliteter i sengeafsnittene.

Bedømmelseskomitéen har noteret, at FAM-sengene

er placeret sammen med den øvrige sengemasse

uden direkte sammenhæng med de øvrige funktioner

i FAM. Den foreslåede model for FAM synes

derfor ikke i tilstrækkelig grad at tilgodese konkurrenceprogrammets

ønske om, at visitations-/observations-/diagnostik-

og behandlingssenge placeres

i eller med nærhed til den fælles akutmodtagelse.

Hospitalets logistik er gennemarbejdet, men der


15

FORSLAG 1//23072


16 Servicebygningens placering medfører uhensigtsmæssige

vertikale løft og lange transportveje, hvilket

komplicerer etablering af automatiske transporter.

Desuden bør elevatorkapaciteten revurderes

bl.a. for at sikre god differentiering mellem patienter,

personale, besøgende og gods.

FORSLAG 1//23072

Hospitalsbyggeriet fremtræder smukt og karakterfuldt

i sin materialeanvendelse og formgivning. De

viste interiører og facader virker gennemarbejdede

både i forhold til at give et kvalitetspræget indtryk og

ved anvendelse af materialer med stor taktilitet. Det

synes, som om forslagsstillerne har været opmærk-


at pege på materialer som ældes naturligt og med

ynde, både på facaderne, i Strøgets torvedannelser

og i sengeafsnittene. Behandlingsetagerne danner

bygningernes ”fundament” og udføres i beton med

store enkle glaspartier, mens de ovenover liggende

sengebygninger næsten opløser sig selv i en let

struktur af persienner og glasprismer. Bedømmel-


gives, sympatisk - og som et tegn på kvaliteten af

de hospitalsfaglige behandlinger, der udføres her. I

en viderebearbejdning af forslaget må der være fokus

på at videreudvikle materialiteterne, så de også

anlægs- og driftsteknisk er økonomisk optimale.

Forslaget anviser en ny terrasseret pladsdannelse

for hele bydelen. Det er her hovedadgangen til hospitalet

og til SUND etableres. Pladsen tænkes at

være bydelens aktive sted, bl.a. fordi både fakultetets

og hospitalets kantiner, auditorium mv. ligger

ud til pladsen, hvor der etableres udendørs serveringsmuligheder.

Pladsen er det sted, hvor bus og

letbane standser og patienthotellet vil også blive lokaliseret

her. Udover pladsen er der en underjordisk

forbindelse mellem hospital og SUND. I en videre

bearbejdning af forslaget bør der arbejdes med en

fysisk forbindelse over jord mellem SUND og hospitalet.

I den forbindelse bør der arbejdes med en

reduktion af kælderarealet.


plads i bydelen sympatisk, men er skeptiske overfor,

om der vil blive den fornødne aktivitet, og om

pladsen og den underjordiske forbindelse er et tilstrækkelig

kraftigt bindeled mellem de to institutioner.

TEKNISKE LØSNINGER

Projektet baseres på præfabrikerede betonløsnin-


variationer, hvor andre materialer og løsninger skal

benyttes.


tage. Forslagsstillerne foreslår, at de udlagte teknikarealer

optimeres i det videre forløb, hvor også

etagehøjder synes at skulle analyseres.

Ventilationen er behovsstyret i alle hospitalets funktioner,

hvor endeligt valg af ventilation vil ske i samarbejde

med bygherre.

Forsyninger og horisontal logistik samles i et enkelt,

men løbende afbrudt tunnelsystem, hvis udlæg og

tilknytning til servicebyen ønskes bearbejdet med

henblik på forbedret logistik

Fjernvarmen, grundvandskøling og nedsivning

af regnvand er faktorer i den forsyningsmæssige

bæredygtighed, hvor facader argumenteres som

genanvendelige i en life-cycle-cost-betragtning.

Forslagsstillerne beregner projektet til en høj BRE-

EAM-score.

Det konstruktive og installationstekniske design

muliggør repetition ved udvidelse mellem og i for-

-


åbne arealer og bygningsdybder, der i vid udstrækning

muliggør dagslysorientering.

TOTALØKONOMI


den energieffektive udformning af bygninger og

tekniske anlæg som argument for teknisk bæredygtighed.

Dette forhold resulterer bl.a. i et bygningsmæssigt

energibehov, jf. Be10-beregning, tæt på

energirammen for lavenergi-byggeri 2015 og en

vurderet meget positive BREEAM karakter. Heri ligger

også positiv opfyldelse af krav til arbejdsmiljø.

Anvisning af muligt suppleringsbyggeri på terræn

og intern funktionsændring vurderes med rimelighed

at kunne gennemføres med hospitalet i drift.

Der er fremlagt et gennemarbejdet anlægsbudget,

som resulterer i en samlet vurdering af, at selve

bygningsanlægget, på trods af en bekostelig facadekonstruktion,

kan gennemføres under rammebe-

2 . Ligeledes baseret på en

relativ detaljeret budgettering vurderes de løbende

drifts- og forbrugsomkostninger relativt høje. Begge

dele skal analyseres nærmere.


17

FORSLAG 1//23072


18

FORSLAG 1//23072

HONORARØKONOMI

Forslaget har den tredje højeste tilbudte honorarprocent.

Med hensyn til de tilbudte gennemsnitlige

timesatser for medarbejderkategorier har forslaget

den næstlaveste gennemsnitlige timesats for hovedstrukturplan

og byggeprogram samt den laveste

gennemsnitlige timesats for ekstraydelser (projektering

og udførelse).

universitet campus - udvidelse

KONKLUSION

Udfra en samlet vurdering af forslaget på baggrund

af de opstillede bedømmelseskriterier, er det bedømmelseskomitéens

opfattelse, at forslaget er et

overbevisende svar på den stillede opgave og et

godt grundlag for en viderebearbejdning.

I forlængelse heraf indstiller bedømmelseskomitéen

enstemmigt, at forslaget inviteres til det efterfølgende

udbud med forhandling med henblik på Region

Nordjyllands valg af det endelige forslag.

selma lagerlöfsvej

sund - udvidelse


sund letbane

koblingszone

ankomst vest strøget

ankomst øst

sti

parkering

19

FORSLAG 1//23072


20

FORSLAG 1//23072


21

FORSLAG 1//23072


22

FORSLAG 1//23072

hovedindgang

hovedindgang


23

FORSLAG 1//23072


24

FORSLAG 4//55919

FORSLAG 4//55919

KONSORTIUM INDIGO

AARHUS ARKITEKTERNE//SCHMIDT HAMMER LASSEN AR-

CHITECTS//CREO ARKITEKTER//OLUF JØRGENSEN RÅDGI-

VENDE INGENIØRFIRMA//BRIX & KAMP RÅDGIVENDE INGE-

NIØRVIRKSOMHED//NNE PHARMAPLAN//ROYAL HASKONING

UNDERÅDGIVERE

NORCONSULT//IMPLEMENT//ARKITEKTFIRMAET BJØRK &

MAIGÅRD//ARKITEKT KIRSTINE JENSENS TEGNESTUE


HOVEDSTRUKTURPLANEN

Forslaget tegner en hovedstrukturplan, hvor kvalitetsfondsprojektet

placeres på den sydlige del af

konkurrenceområdet og udgør tyngdepunktet for

den samlede hovedstrukturplan.

Hovedstrukturplanens hovedgreb er at betragte

som den vestlige side af konkurrenceområdet, med

-


tilgangsside i kvalitetsfondsprojektet.


som den elektive side. Her ligger parkeringspladser,

endestation for en letbane og hovedindgangen i et

mere åbent englandskab.

-

get

bygningsstruktur af gårdhuse, der ligger med

ryggen ind mod et centraltorv. Denne bebyggelsesstruktur

danner den videre typologi for udbygning

mod nord, som en del af SUND og den fremtidige

hospitals- og universitetsudvidelse.

Forslaget virker robust og pragmatisk i sin tilgang

til - i princippet - at lave en lille by. Lokalt kan kva-


bygningstype uden nævneværdigt at kompromittere

grundidéen. Samtidig er der en meget realistisk tilgang

til hele hovedstrukturen.

NYT AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL

Forslaget foreslår en struktur omkring ét punkt for

hospitalet. Hospitalet er organiseret om et centralt

panoptisk fællestorv, der fra den østvendte parkeringsplads

giver adgang til alle behandlingsenheder

og knytter SUND til sig i et integreret bygningsanlæg.

De enkelte behandlingsbygninger giver på ankomsttorvets

niveau adgang for alle ambulante og

elektive patienter. Ovenover i de samme bygningsvolumener

placeres de internt kliniske funktioner.

hederne

med hvert sin centrale elevatorkerne, der

fører direkte ned i det centrale ankomsttorv.

Forslaget fremstår i sin plandisposition meget afklaret

og kompakt med en umiddelbar overskuelighed

i det centralt placerede ankomsttorv. Organiseringen

rundt om det panoptiske torv giver patienter og

pårørende en let forståelse for hospitalets disponering,

og dermed hvor man skal hen. Strukturen er i


Ankomsttorvet har en god størrelse og virker indbydende.

Det bør overvejes om personalekantinen

kan indgå mindre eksponeret eller bearbejdet, så

denne ikke bliver hovedmotivet fra den udenfor liggende

ankomstplads. Samtidig skal de skitserede

vindeltrapper vurderes ud fra en patientsikkerhedsmæssig

synsvinkel. Hospitalets facader har, som i


etager, hvor de kliniske tungere behandlingsbygninger

er beliggende, hvorefter de øvrige etager gøres


beton og tegl i basen, som skifter til lodret stående

terracotta-lameller, for til sidst at skifte til lyse vandrette

lameller.

SUND er meget tæt integreret i byggeriet, men det

udestår dog, hvordan det bedre kan tilkobles centraltorvets

stueetageniveau, så det ikke kun sker via

etage 2.

Programmets nærhedskrav er løst godt, og der vil

derfor i en videre bearbejdning kun være behov for

mindre justeringer. Plandispositionen sikrer en god

og intuitiv adskillelse af patienttransport, ambulante

patienter og besøgende, uden at disse skal krydse

hinanden. Der er et logisk og klart indgangsmotiv

med to centrale transportkerner internt i byggeriet.

Forslaget synes ikke fuldt ud at imødekomme behovene

for personale- og birumsfaciliteter i sengeafsnittene

og operationsfunktionen.

TEKNISKE LØSNINGER

Råhuset opføres som pladsstøbte, bjælkefrie beton-

ger

med få indvendige bærende søjler eller vægge.

De monolitisk pladsstøbte konstruktioner i behandlingsbygningerne

fremhæves som svingningsdæmpende

med henblik på billeddiagnostikken.

Projektet argumenterer præcist for sikring af indeklimatisk

kvalitet ved behovsstyret ventilation og effektiv

udvendig solafskærmning, der imødekommer

årstidernes varierende krav. Solafskærmningen

ønskes præciseret mht. serviceringsmulighed og

driftsvilkår.

Hospitalet indeholder et forgrenet net af teknikcentraler

fra kælder over enkeltstående etagecentraler

i FAM, operationsafdeling, billeddiagnostik og laboratoriefunktion

til en samlet tekniketage for sengebygningerne.

Det anføres, at føringsveje udlægges

25

FORSLAG 4//55919


26 med stor kapacitet af hensyn til fremtidig elasticitet,

hvilket ønskes videre bearbejdet.

FORSLAG 4//55919

Servicebyen er placeret med henblik på den samlede

udbygning af hospitalet, men relativt langt fra

selve kvalitetsfondsprojektet. Logistikken med hensyn

til vare- og persontransport er tilgodeset med


transport.

Projektets tekniske bæredygtighed argumenteres

ved bygningernes effektive energiadministration,

beskedent energitab gennem klimaskærm og udstrakt

genbrug af overskudsenergi. Uden at have

forankret løsningerne i projektet oplistes en række

mulige bæredygtighedstiltag som dobbeltfacader

strakt

brug af LED-belysning.

Udvidelser er forberedt som påbygning mod øst og

vest i behandlingsbygningernes kamstruktur samt

ved påbygning af ekstra etager på alle bygninger.

nikcentraler

åbner desuden mulighed for etagevise

ombygninger

TOTALØKONOMI

Uanset de arkitektoniske og rumlige ambitioner i

adgangstorvet samt anvendelse af den økonomisk

relativt bekostelige fremgangsmåde med pladsstøbning

af konstruktionerne vurderer forslagsstillerne

det muligt at opføre bygningerne til en pris på

ca. kr. 15.700,-/m 2 . Det er væsentligt for bygherre,

at forslagsstillerne begrunder og dokumenterer

denne økonomisk lave ramme i den forestående

konkurrencefase.

Målrettet anvendelse af almene bygningsteknolo-

gier optimerer bygningernes energitab og sikrer høj

varmegenvinding. Projektet anviser og er forberedt

for yderligere energimæssige tiltag og optimeringer.

Det åbne råhussystem og de generelt dagslysorienterede

rumligheder i projektet muliggør god in-


ved terrænbaseret tilbygning til basens kamstruktur,

hvorimod muligheden for påbygning ovenpå

bygningerne ikke præsenteres overbevisende med

henblik på gennemførelse i et hospital i drift, lige

som de forberedende arbejder i underliggende

tetsfondsmidler.

Muligheden for alternative udbygningsmuligheder

ønskes anvist.

HONORARØKONOMI

Forslaget har den højeste tilbudte honorarprocent.

Med hensyn til de tilbudte gennemsnitlige timesatser

for medarbejderkategorier har forslaget

ligeledes den højeste gennemsnitlige timesat for

såvel hovedstrukturplan og byggeprogram som

ekstraydelser (projektering og udførelse).

KONKLUSION

Det er bedømmelseskomitéens vurdering, at forslaget

anslår en stærk arkitektonisk bearbejdet

idé. Forslaget angiver nogle velafstemte løsninger

fremadrettet mellem strukturplan og kvalitetsfondsprojektet,

og samtidig løser det på overbevisende

måde de grundlæggende krav til sammenspillet

mellem funktionalitet og et rart hospital at være i.

I forlængelse heraf og ud fra en samlet vurdering

af forslaget på baggrund af de opstillede bedømmelseskriterier,

er det en enstemmig bedømmelseskomité,

der indstiller at forslaget inviteres til det

efterfølgende udbud med forhandling med henblik

Region Nordjyllands valg af det endelige forslag.


27

FORSLAG 4//55919


28

FORSLAG 4//55919


29

FORSLAG 4//55919


30

FORSLAG 4//55919


31

FORSLAG 4//55919


32

FORSLAG 4//55919


33

FORSLAG 4//55919


ØVRIGE FORSLAG


36

FORSLAG 2//13865

FORSLAG 2//13865

LINK ARKITEKTUR

UNDERÅDGIVERE

ÅF INFRASTRUCTURE//HANSEN, CARLSEN & FRØLUND//

D.A.I. ARKITEKTER OG INGENIØRER//HVIDT ARKITEKTER//

MØLLER & GRØNBORG ARKITEKTER OG PLANLÆGGERE//

NOSYKO//ANNE KATHRINE FRANDSEN


HOVEDSTRUKTURPLANEN

Forslaget er udlagt som en campusstruktur med

en nord-sydgående akse, henholdsvis en åben

Rambla nord for kvalitetsfondsprojektet og en indre

Rambla i to niveauer for hospitalet.

Bebyggelsen placeres på højderyggen i konkurrenceområdet

så langt mod vest som muligt for at

skabe kontakt til Aalborg Universitet. Den vestlige

side gives en tæt bevokset struktur med parkeringslunde

for hovedindgangen. Mod øst foreslås

et mere åbent landskab i sammenhæng med den

mere åbne ådal. Udbygningstakten forholder sig,

som i kvalitetsfondsprojektet, til Ramblaen som den

gennemgående forbindelsesgade og bymæssige

identitetsskabende element.

Campus-idéen angiver en præcis og modernistisk

udbygningstakt for hovedstrukturplanen. SUND placeres

nord for ankomstpladsen, som en del af den

udvendige Rambla og ligger dermed i lige linje med

samarbejdende hospitalsfunktioner.

Strukturplanen skitserer, at placeringen af onkologi

og ambulatoriefunktion fra Medicinerhuset ligger

nord for SUND og dermed langt fra de ambulatoriefunktioner,

der er skitseret i kvalitetsfondsprojektet.

NYT AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL

-


konkurrenceprogrammet.

Forslaget tilhører kategorien af forslag, der er disponeret

efter en kamstruktur, der er organiseret om

en central nord-syd gående akse. Kamstrukturen

udlægges om en campusstruktur for helhedsplanen.

Den nord-sydgående akse, kaldet den indre

Rambla, knytter de forskellige behandlingshuse til

sig som perler på en snor. Ramblaen er i to horisontale

niveauer opdelt efter et nedre internt klinisk


elektive og ambulante patienter, samt pårørende og

personale.

Ramblaen binder hovedankomsten i nord på den

vestlige side sammen med FAM i syd. Langs Ram-

bygningerne

fra hver sin side i hele aksens forløb,

som pauser for udblik og ventearealer. Oven på

Ramblaen placeres ligeledes et langsgående mellemled

i to etager, der indeholder administration og

teknikrum.

Øverst placeres sengestuerne i korsform med udsigt

til omgivelserne, og med centrale fordelingstorve

som omdrejningspunkt for patienter og plejepersonale.

Forslaget anviser at hospitalet gives et markant ikonisk

præg, der giver den store campus bebyggelse

en signalværdi, som stedsangiver byggeriet for omgivelserne

og giver hospitalet en identitet, der kan

ses på afstand. Derfor placeres patienthotellet, som

en tårnlignende bygning ud mod ankomstpladsen,

som et landmark. Selvom dette motiv kunne være

rigtigt, er det dog først fuldendt i 2. etape, og da

det samtidig ikke kan være så højt som foreslået,

svækker dette, samt den alternative foreslåede placering

på sengestueenhederne, forslagets eget hovedgreb

og intention.

Ramblaen er et fælles langstrakt centralrum der


horisontale to-deling med let adgang til de kliniske

funktioner. Det er samtidig et meget stort rum, der

ikke bringer hospitalets skala ned i forhold til den

enkelte og dermed skaber en indlevelse i patientens

og pårørendes skrøbelige sindsstemning.

De kliniske behandlingshuse og servicebyen i basen

er udlagt som brede bygninger med Sedum

og træbevoksning. Selvom det måtte være muligt

at plante træer af en vis størrelse, er det tvivlsomt,

hvor interessant det reelt er at se ud på så store



af en del afkast og andre tekniske installationer og


De tunge kliniske behandlingsenheder placeres i de

to nederste etager som en base i en mørk rødlig natursten.

Oven på placeres de to administrations- og

tekniketager i glas og træ og til sidst sengestueenhederne

i et lyst materiale. Kompositionen er klar

som plandisposition, men er forholdsvis fersk i forhold

til en varm og imødekommende atmosfære.

Funktionaliteten er principielt løst med hensyn til

nærhedskriterierne for de enkelte behandlingsen-


sammenhænge og arbejdsgange. Der er dog forholdsvis

lange afstande i det dag-ambulante rambla-niveau

til ambulatorierne lagt i den sydlige ende

af Ramblaen, herunder f.eks. ambulant røntgen

i billeddiagnostikken. Endvidere opdeles operationsafsnittene

i tre enheder, hvoraf det ene er adskilt

fra de øvrige, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

37

FORSLAG 2//13865


38 FAMs observationsafsnit virker stramt og lidt tilbageskuende

i sit layout. De lange gange med sengestuerne

kan være svære at overvåge, især med

urolige patienter. Der mangler umiddelbart tilstrækkelige

personalefaciliteter.

FORSLAG 2//13865

nings-

og uddannelsesfacilliteterne, patient- og personalefaciliteter,

decentrale servicefunktioner og laboratoriefunktionen

at være væsentligt mindre end

arealet angivet i programmet.

Overordnet er det et væsentligt strukturelt problem,

at basens bygningsdybder giver mange opholdsrum

og arbejdspladser uden eller med begrænset

dagslys.

TEKNISKE LØSNINGER

Det bærende søjle-pladesystem etableres med

stålsøjler og betondæk. Projektet redegør ikke for

de konstruktive udfordringer i sengeetagernes markante

bygningsfremspring mod øst, lige som der

savnes redegørelse for afbæring af sengeetager

over Ramblaen. Der kunne ønskes en mere eksplicit

angivelse af facadeopbygning, herunder princip

for solafskærmning.

Diagrammatisk er der redegjort for opbygning og

funktionalitet af tekniske anlæg, som er fulgt op

med realistiske føringsveje, hvor dog kældrenes

teknikarealer og distribution til operationsafdeling

og FAM skønnes utilstrækkelig. Indsugning og afkast

via jordkanaler er ubeskrevet.

Servicebygningen er placeret mod øst med relativ


og transportegnet samtidig med, at etageplanerne


skønnes utilstrækkelig.

Som udgangspunkt argumenteres den tekniske

bæredygtighed med energieffektive og termisk

balancerede bygningsvolumener a la Passivhausteknologien,

effektiv energigenvinding og optimeret

udnyttelse af solvarmen. I tilknytning hertil anbefales

elementer af naturlig ventilation samt udnyttelse

af solenergi til el- og varmeproduktion og genbrug

af regnvand til toiletskyl og vanding.

Udvidelsesmuligheder anvises ved tilbygning af

behandlingsbygningerne mod øst og vest samt påbygning

i højden, hvilket yderligere vil udfordre konstruktionerne

omkring de udkragede sengeetager.

TOTALØKONOMI

Den tekniske bæredygtighed argumenteres med

grundlag i positiv energiadministration i en energieffektiv

klimaskærm, termisk tunge konstruktioner og

effektiv varmegenvinding inspireret af Passivhaustankegangen.

De relativt dybe bygninger i basen har begrænset

mulighed for alternativ funktionalitet, hvorimod det

vurderes, at sengeetagerne har elasticitet til ombygning.

Ud over suppleringsbyggeri på terræn

anvises påbygning ovenpå sengeblokkene som en

mulighed, - en fremgangsmåde som vurderes problematisk

med et hospital i drift og under hensyntagen

til de konstruktive forberedelser, der skal forberedes

i de udkragende bygningskroppe.

Hverken det fremlagte anlægsbudget, budget for

drift eller skøn over forbrug underbygges af analyser

eller redegørelser, hvor analyse af omkostningerne

ved de udfordrende konstruktioner kunne

have været ønskelig. Muligvis er dette årsagen til,

at projektet resulterer i en m 2 -pris på kr. 18.250,-,

hvorved budgettet overstiger den bevillingsmæssige

ramme

HONORARØKONOMI

Forslaget har den næsthøjeste tilbudte honorarprocent.

Med hensyn til de tilbudte gennemsnitlige

timesatser for medarbejderkategorier har forslaget

den laveste gennemsnitlige timesats for hovedstrukturplan

og byggeprogram samt den næstlaveste

gennemsnitlige timesats for ekstraydelser (projektering

og udførelse).


39

FORSLAG 2//13865


40

FORSLAG 2//13865

Cykel- og gangsti

Operation - Stationær

Team 5

Team 2

Zen

Zen

Team 6

Team 4

Team 3

Team 1

Operation - Stationær

Heliport

Intensiv

Intensiv

Intensiv

Intensiv

Fødeafsnit

Operation - Dagkirugi

Haverum med skovkarakter

Team 4

Team 3

Operation - Stationær Team 2

Infektion

stue

Billeddiagnostik

Traumemodtagelse

Haverum med skovkarakter

Grupper af mindre

skovtræer

Ambulance ankomst

Intermediær

Udvekslingsgårdhave

Blødt kuperet terræn

Intermediær

Blødt kuperet terræn

Pårørende Vente

Pårørende Vente

Rec. Billeddiagnostik

Ophold

Rec. Intensiv

Vent patient

med pårørende

Ophold / vente

Multirum

Stillerum

Ophold

Ankomst

Akutmodtagelsen

Vente

Grupper af mindre

blomstrende træer

Korttidsparkering

Trappe op

Patient Bibliotek

Udvekslingsgårdhave

Haverum med engkarakter

’’Engen’’

Blødt kuperet terræn

Haverum med engkarakter

Laboratorier

Udvekslingsgårdhave

Haverum med engkarakter

Patient Lounge Terrasse ved bibliotek

Billeddiagnostik - Nuklearmedicin

Billeddiagnostik - Nuklearmedicin

Billeddiagnostik - Ultralyd

Betjeningsgang Røntgen

LT-Center

Fælles Akutmodtagelse (FAM)

Observation

Observation

Grupper af mindre

blomstrende træer

Vente

Fælles Akutmodtagelse (FAM) Fælles Akutmodtagelse (FAM)

Ambulancer

H

Team 1

AMK - Central

Vente

Rec.

Rec.

Vente

Vente

Rec.

Ophold

Videnscenter

Hængslet til Universitetet

Vente

Rec.

Forbindelse til

Sund og psykiatri

Konference

Ophold

Rulletrappe

op fra plan 2

Ophold

Rulletrappe

op til plan 2

Modtagelse

Ophold

Auditorium

Vente

Vente

Vente

Vente

Vent ud

Vent ind

Indgang

Akut - Selvhenvendelse de

Laboratorier

Laboratorier

Bibliotek

Færdighedslaboratorier

Ophold

Laboratorier / studierum

Forskning / uddannelse

Ophold

Færdighedslaboratorier

Forskning / uddannelse

Laboratorier

Laboratorier / studierum

Patologi

Drop off og korttidsparkering Karantæne


Udsigts-

MR-Center

Biomed. lab / dyrestald

Zen

gårdhave

Vagtlæger

Rekreativt stisystem

Nærrekreativt landskab

”Engen”

Rekreativ sti


Nærrekreativt landskab

”Engen”

Plan 1 1:1500


KONKLUSION

Det er bedømmelseskomitéens vurdering, at forsla-


gode kvaliteter og et ikonisk let opfatteligt anslag.

Projektets svaghed er dog, at det er for unuanceret

i sit koncept, hvilket sker på bekostning af en rumlig

disponering, der giver indlevelse og forståelse for

et godt arbejdsmiljø og et nærværende sted for patienter

og deres pårørende.

Den lange ubrudte Rambla er et elegant motiv, men

det er bedømmelseskomitéens opfattelse, at Ramblaen

er for overvældende og vil føles upersonlig.

Dagslyset i Ramblaen er mere eller mindre indirekte.

Ovenlyset er højtsiddende og skærmes af sengestuerne

og sidelyset fra havefacaderne er i skygge

fra udhæng af administrations- og tekniketagen.

Ramblaen er umiddelbart en smuk tanke, men er et

introvert rum og perspektivistisk et meget langt rum.

Administrationsetagens monotone stræk af kontorenheder,

der følger Ramblaen, virker ikke nutidig

i sin skabelse af indbydende moderne arbejdsmiljøer

med kontakt fag- og personalegrupper imellem.

Det bevirker også, at selvom SUND principielt lig-


SUND og hospitalet.

Projektet er meget stringent, præcist og gennembearbejdet

og i sit koncept indeholdende mange

ningskompleks,

der løser kravet for et hospital, at

det både skal udstråle kompetence og samtidig indlevelse.

Med baggrund i denne samlede vurdering af projektet,

har bedømmelseskomitéen derfor fravalgt at

indstille forslaget til at gå videre i forhandlingsforløbet.

41

FORSLAG 2//13865


42

FORSLAG 2//13865

akut børneafdeling sengeposter hotel

forbindelsen

længdesnit 1:1500


43

FORSLAG 2//13865


44

FORSLAG 3//71641

FORSLAG 3//71641

FRIIS & MOLTKE//HENNING LARSEN//RAMBØLL//COWI

UNDERÅDGIVERE

SLA


HOVEDSTRUKTURPLANEN

Forslaget tager afsæt i det vækstpotentiale, som

genereres i samspillet mellem de ny byggerier og

den nye letbane. Der opereres derfor med at videreføre

universitetets ”bybånd” til skæring med den

nord-sydgående Rambla, som er den offentlige rygrad

og den overdækkede gangforbindelse i det ny

hospitalsområde.

Den centrale gade i bybåndet ligger, hvor Bertil

Olins vej og busgaden er placeret i dag, og bliver et

-


en markant pladsdannelse med stoppested for letbanen

og adgang til hospitalet mod syd og SUND

mod nord.

Forslagets andet afsæt er en reetablering og synlig-


at lægge bebyggelsen på kanten af morænebakken

for at disponere de højeste dele af bakken til skovplantning

og til lavere bebyggelse. Herved skabes

et stort indre skov/parkrum omkring Postgården,

som hospitalets bygninger er orienteret imod, og

desuden orienteres de højere dele af bebyggelsen

mod det store uberørte landskab øst for området.

Hospitalets struktur består af to forskellige bygningstyper.

De specialiserede behandlingsbygninger

ligger delvist i terræn og delvist gravet ind i

skrænten. Oven over behandlingsbygningerne rej-

de

bygninger i fem etager.

Bedømmelseskomitéen har sympati for ønsket om

en tæt sammenhæng mellem det nye hospitalsområde

og universitetsområdet mod vest, og har da

også bemærket den særdeles markante formgivning

af pladsen med det cirkulære atrium. Der er

imidlertid tvivl om denne ny pladsdannelse vil få den

dynamik og intensitet, som forslagsstillerne lægger

op til. Dels er den ikke placeret centralt i forhold

til hospitalets naturlige midtpunkt – særligt efter

en fremtidig udvidelse – og dels kan det frygtes, at

den kommer til at virke adskillende på relationen til

SUND – fremfor at samle. Forslaget etablerer sammenhæng

mellem hospital og SUND på 1. etages

niveau. Det vurderes at være positivt, men det har

den uheldige konsekvens, at hovedparten af hospitalets

besøgende og patienter er nødt til at bevæge

sig én etage op fra den centrale pladsdannelse for

at færdes på den langsgående Rambla, som ligger

i dette niveau. Desuden betyder SUNDs og laboratoriernes

placering, at der bliver langt til mange af

hospitalets funktioner.

Parkeringsarealerne er beliggende øst for de ny

byggerier langs Hadsund Landevej. Der er adgang

for selvhjulpne og pårørende mod nord ved letbanestationen

og for akutte patienter mod syd, hvor der

også er tilkørsel til servicebyen. Servicebyen ligger

godt i forhold til de lodrette transporter, idet der er

direkte adgang til fordelingsgangene under terræn.

Men placeringen langt mod syd er uhensigtsmæssig

i forhold til lange horisontale transporter.

NYT AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL

Ramblaen er det centrale element i hospitalets bygningsstruktur.

Den er beliggende ovenpå de specialiserede

behandlingsbygninger og direkte under de


strækker sig i hele hospitalets udstrækning fra hovedindgangen

i nord, hvor hovedadgangen med

afdeling

og observationssenge. Langs Ramblaen

er placeret kontorer mv. med udsigt til parkområdet

omkring Postgården. Patienternes udsigt vil være

hen over behandlingsbygningernes begrønnede

tage og parkeringspladserne til landskabet.

Bedømmelseskomitéen er i tvivl om forslagets lokaliseringsprincipper.

På den ene side er Ramblaen

den centrale fordeling i anlægget – den muliggør

enkle oversigtsmuligheder, men giver lange gangafstande.

På den anden side anviser forslaget, at

alle ambulatoriefunktioner ligger placeret i et 5-etagers

hus ved hovedindgangen. Disse to forhold

synes at være i modstrid med hinanden, idet stort

latoriebygningen,

som derfor får en meget intensiv

udnyttelse. Ramblaen vil derimod blive ekstensivt

udnyttet, og det stort anlagte gangsystem vil næppe

blive brugt af andre end medarbejdere, besøgende

og de få patienter, som er oppegående inden hjemsendelse.

Det sidste forhold forstærkes yderligere

af, at der bliver overordentlig lange gangafstande

fra hovedindgangen til f.eks. børneafdelingen – omkring

4-500 m, hvilket ikke forekommer rimeligt.

Forslaget er optaget af at beskrive hospitalets

”helende miljøer”. Det sker i form af en række generelle

overvejelser om menneskelige relationer til

uderummet, sociale relationer, privathed og personlige

rum samt om lys, lyd og luft. I forlængelse heraf

skitseres hospitalets ydre fremtræden og det overordnede

materialevalg. Bedømmelseskomitéen er

positiv overfor de små vignetter, der har fokus på

patientens situation, men kunne godt have ønsket

45

FORSLAG 3//71641


46 sig en bedre dokumentation af de anlægs- og driftsmæssige

forhold som følge af facadeopbygningens

kompleksitet med mange bevægelige dele. Be-

ler

dokumentation for de meget store begrønnede

arealer på behandlingsbygningernes tage, som vil

få stor betydning for hospitalets fremtræden.

FORSLAG 3//71641

Forslagets grundlæggende problem er de lange

gangafstande. I FAM integreres den akutte del af billeddiagnostikken,

mens den øvrige del af billediagnostikken

placeres langt herfra. Operationsfunktionen

er placeret som en central kerne på niveau 1

over en meget lang afstand fra nord til syd. Der er

nærhed til FAM, Billeddiagnostikken og fødeafsnit,

dog således at den sydlige del af operationsfunktionen

har lang afstand til billeddiagnostikken og den

nordlige del har langt til FAM. En stor del af operationsfunktionen

får, for særligt den nordlige del,

lange afstande til intensiv, hvilket er problematisk.

Placeringen af intensiv opfylder krav om nærhed til

FAM og til dels billeddiagnostikken, dvs. den akutte

del, herudover er der lang afstand til den øvrige billeddiagnostik.

Adgangen til operationsfunktionen

er først igennem sengeafdelingerne og herfra via

elevator til operationsfunktionen, hvilket vurderes at

være uhensigtsmæssigt.

Billediagnostikken lever ikke op til kravet om en

sammenhængende funktion, idet funktionen er opsplittet

i to for hhv. det akutte og det elektive.

Forskning og uddannelse er umiddelbart placeret

med meget lang afstand til det øvrige hospital. Der

er dog et antal mindre decentrale forskningsfaciliteter

– patientundersøgelse og undervisning (på niveau

1) og testlaboratorier – test af behandlinger,

udstyr mv. langs Ramblaen (på niveau 1).

TEKNISKE LØSNINGER

Med valg af betonelementer i facadelinier og gennemgående,

præfabrikerede betonhuldæk sikres


reduceret omfang af kritiske bygningssammenskæringer.

Bygningerne forberedes såvel konstruktivt

som installationsmæssigt for påbygning i højden til

niveau 7.


er sammenhæng mellem centralerne og etagerne

veldokumenteret, - en dokumentation som dog ikke

centraler

er velordnet under de indre haveanlæg,

men det må antages, at betydelig horisontal distribution

i niveau 1 må foregå over lofter i de enkel-


uhensigtsmæssigt.


hubs på etagerne og dedikerede elevatorsystemer

med god kapacitet.

Den tekniske bæredygtighed argumenteres som

et energioptimeret, kompakt og termisk tungt bygningsanlæg

med effektiv varmegenvinding og udnyttelse

af solvarme. Naturlig og hybridventilation

(kontorer) reducerer energiforbruget, og den konsekvente

brug af præfabrikation sikrer en rationel og

energirigtig byggeperiode.

tet

er veldokumenteret, ligesom til- og påbygningsmuligheden

er velargumenteret.

TOTALØKONOMI

Projektets positive energibalance tilvejebringes ved

kombination af tidens teknologier til lavt energitab

og høj varmegenvinding i kombination med solvarme.

De stringent udformede bygningskroppe opføres effektivt

med optimeret betonelementteknologi, hvor

de bygningsmæssige udfordringer alene koncentreres

om adgangstorvet. Alligevel redegør projektet

for en relativ høj, men nok ikke urealistisk anlægspris

på ca. kr. 18.000,-/m 2 for bygningsanlægget.

Den samlede budgettering af drifts- og forbrugsomkostninger

ligger på et realistisk niveau.


råhussystem sammenholdt med umiddelbare udvi-


HONORARØKONOMI

Forslaget har den næstlaveste tilbudte honorarprocent.

Med hensyn til de tilbudte gennemsnitlige

timesatser for medarbejderkategorier har forslaget

den tredje laveste tilbudte gennemsnitlige timesats

for såvel hovedstrukturplan og byggeprogram som

ekstraydelser (projektering og udførelse).


47

FORSLAG 3//71641


48

FORSLAG 3//71641


KONKLUSION

Placering af den samlede bebyggelse i områdets

nordlige del synes uhensigtsmæssig set i forhold til

områdets udnyttelse på langt sigt.

Forslaget er sympatisk i sin disposition og struktur.

En samlet bebyggelse, omkring det skovplantede

rum, den markante pladsdannelse, Ramblaens forløb

og den enkle bygningsstruktur, der rejser sig

ovenpå de delvist nedgravede behandlingsafsnit, er

gode elementer i et fremtidig hospitals- og bymiljø.

Den koncentrerede ambulatoriebygning i kombination

med Ramblaens lineære lokaliseringsprincip

skaber imidlertid usikkerhed om den overordnede

disposition. Og gangafstandene mellem de forskellige

funktioner bliver urimeligt lange med dårlig logistik

og funktionalitet til følge.

Med baggrund i denne samlede vurdering af projektet

har bedømmelseskomitéen derfor fravalgt at indstille

forslaget til at gå videre i forhandlingsforløbet.

49

FORSLAG 3//71641


50

FORSLAG 3//71641


51

FORSLAG 3//71641


52

FORSLAG 5//80158

FORSLAG 5//80158

BDP

UNDERÅDGIVERE

ARKITEKTFIRMAET TKT


HOVEDSTRUKTURPLANEN

Forslaget anskuer opgaven ud fra en global og en

lokal problemstilling. Ved det globale forstås at nationale

og internationale udviklingstendenser og klinisk

praksis skal afspejles. Ved det lokale forstås et


for omgivelserne.

Forslaget består af en række fritliggende, parallelle

bygningsstokke, som forløber vinkelret på bakkeskrænternes

kurvatur. Stokkene forbindes på tværs

af en infrastruktur af glasbeklædte gangforløb.

Blandt disse danner Ramblaen et sammenhængende

forløb gennem hospitalsbyggeriet og byggeriet til

SUND. Der er adgang til Ramblaen fra syd for såvel

selvhjulpne som akutte patienter. Desuden er der

adgang til anlægget fra midten af Ramblaen og fra

nord. Endelig er der etableret selvstændig adgang

fra vest til SUNDs bygninger.

Hospitalets stokke er opbygget af to etager med behandling.

Ovenpå disse og delvist ovenover Ram-

ne

til SUND er også stokbygninger i to-tre etager,

dog sammenbygget med en glasoverdækning

Byggeriet er placeret omtrent på midten af grunden

og efterlader ubebyggede områder mod vest – på

toppen af bakken og mod øst for bakkens fod langs

Hadsund Landevej. Disse områder rummer parkeringsarealerne

samt vejsystemet, som forsyner bebyggelsen.

Forslaget rummer en omfattende beskrivelse af

grundens landskabelige bearbejdning og etablering

af et rumligt hierarki; bakkeområdet og udsigten,

”de lange haver”, som er friarealerne mellem stokkene,

”dalstrøget” øst for grunden samt de grønne

tage.

gang

til opgaven sympatisk, men projektet synes

kun i mindre grad at dokumentere den ønskede indlevelse

i stedets ånd. Projektet virker postuleret i

forhold til stedet, og der synes ikke tilstræbt nogen

sammenhæng mellem byggeriet i området og de eksisterende

byggerier mod vest. Desuden synes de

gode landskabsintentioner ikke opfyldt til fulde. Parkeringsanlæggene

virker forkert placeret i forhold til


langstrakte haver forekommer – især på forslagets

rumlige afbildninger – temmelig anonyme.

NYT AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL

Indgangene til Ramblaen og hospitalet er markeret

af særlig indgangsbygninger, som er træbeklædte

og formet i et blødt formsprog med afrundede hjørner.

Herfra ledes man ind i hospitalet, hvor man via

Ramblaen kan få adgang til alle hospitalets funktioner.

Mod vest ligger behandlingsafsnittene i to etager

og mod øst ambulatorier i stuen og intensiv afsnit

på 1. sal. Ovenover ligger medarbejderkontorer

og sengeafsnit. Dispositionen virker fornuftig, men

udformningen af behandlingsafsnittene og i en vis

udstrækning også sengeafsnittene - i relativt dybe

bygninger - frygtes at føre til mange indeliggende

arbejdsrum uden dagslys.

Det virker uklart arkitektonisk, at der er placeret

byggerier ovenpå Ramblaen. Derved brydes stokbebyggelsens

klare princip. Og betydningen af ”de

lange haver” og det gennemgående landskabstræk

mellem stokkene bliver svækket.

På trods af Ramblaens gennemgående forløb er

der ikke skabt den ønskede sammenhæng mellem

hospitalet og SUND. Sammenkoblingszonen med

køkken, servicebygning og kantine virker uafklaret


adskille funktionerne end at samle dem. Desuden

anses servicebygningens placering i kælderniveau

under hospitalets øvrige afdelinger for uacceptabelt.

Stokbygningernes underste to etager tænkes udført

med teglskaller, som indstøbes i betonelementer.

Hensigten er at give bygningerne en tung base,

som relaterer sig til grunden og jordformerne. Oven

på basen er sengeafsnittenes facader udført med


på at nedbryde skalaen.

Forslaget mangler overordnet set en tilfredsstillende

redegørelse for indretningen i FAM og opdelingen

mellem de forskellige funktioner (stuer til

traume, akut observation, akut modtagelse, observation/behandlingsafsnit

mv.). Det samme gør sig

gældende for indretningen og opdelingen af funktioner

i operationsafdeling, intensivafdeling og den

billeddiagnostiske funktion.

Indretningen af sengeafsnittene vurderes at være

sempelvis

er depoter, toiletter, skyllerum mv. place-


vurderes at være uhensigtsmæssigt i forhold til driften,

herunder overvågning i vagttid.

53

FORSLAG 5//80158


54 Forskning og uddannelse har ikke nærhed til laboratoriefunktionen

og den billeddiagnostiske funktion.

Der er derudover ikke nærhed mellem laboratorierne,

SUND og koblingszonen.

FORSLAG 5//80158

Derudover vurderes der at være relativ lang afstand

fra hovedindgangen til ambulatorierne.

TEKNISKE LØSNINGER

Forslagsstillerne har ikke lagt sig fast på konstruk-

ges

generelt på bjælkefrie etagedæk for funktionel

degørelse

opført af trækonstruktioner.

gene,

hvor de for behandlingsbygningerne er indarbejdet

på 2. sal. Projektet oplyser at opfylde de installationstekniske

programkrav, som dog hverken

diagrammatisk eller projektmæssigt er indarbejdet,

hvilket forhold også gør sig gældende for så vidt

angår de logistiske løsninger

Servicebyen er placeret under koblingszonen til

SUND, - en fjern beliggenhed uden angiven udvidelsesmulighed.

Forslagets tekniske bæredygtighed baseres på klimaskærmens

isolation, stor termisk masse, genvinding

af energi og effektiv ventilation. Supplerende

elementer kan tilføjes, hvor solceller og solfangere,


fremhæves.

Samlet fremstår den tekniske redegørelse upræcis

og er reelt uden forankring i projektet.

TOTALØKONOMI

Redegørelsen for bæredygtighed argumenterer

lødigt for projektets kvaliteter, men de manglende

eller vanskeligt læsbare, projektmæssige bearbejdninger

heraf giver usikkerhed om opfyldelse

heraf. Som udgangspunkt må det dog antages, at

bygningsanlægget vil kunne etableres med teknisk,

social og økonomisk bæredygtighed på linje med

øvrige projekter.

Forslagsstillerne antager et budget for det bygningsmæssige

anlæg, der fuldt ud udnytter rammen

på kr. 18.000,-/m 2 . Forslagsstillernes vurdering af

omkostninger til hospitalets forbrug er eksorbitant

høje i forhold til øvrige forslagsstillere. Årsagen her-


Projektet angiver tilbygning i terræn til basens kamstrukturer

samt udfyldning på og mellem ”tænderne

i kammen”, dog illustreret vignetmæssigt på en noget

uafklaret måde.

HONORARØKONOMI

Forslaget har sammen med forslag 6 den laveste

tilbudte honorarprocent. Med hensyn til de tilbudte

gennemsnitlige timesatser for medarbejderkategorier

har forslaget den næstdyreste gennemsnitlige

timesats for såvel hovedstrukturplan og byggeprogram

som ekstraydelser (projektering og udførelse).

KONKLUSION

Forslaget er opbygget efter et lineært princip med

en nord-sydgående gangforbindelse, som sammenkæder

funktionerne beliggende i de tværstillede

blokke. Princippet er velvalgt, men den formgivningsmæssige

behandling af projektet virker ikke

arkitektonisk overbevisende.


som bedømmelseskomitéen savner oplysninger om

eller har fundet uhensigtsmæssige.

At dømme efter projektets facaderenderinger kommer

byggeriet til at fremstå temmelig bastant og

uden de kvaliteter i facadeudtryk og rumlighed, som

forslagsstilleren beskriver. Det betyder, at hospitalsbyggeriet

kommer til at virke institutionsagtigt og

skalamæssigt helt ude af takt med omgivelserne.

Med baggrund i denne samlede vurdering af projektet,

har bedømmelseskomitéen derfor fravalgt at

indstille forslaget til at gå videre i forhandlingsforløbet.


55

FORSLAG 5//80158


56

FORSLAG 5//80158


57

FORSLAG 5//80158


58

FORSLAG 5//80158


59

FORSLAG 5//80158


60

FORSLAG 6//36379

FORSLAG 6//36379

ARKITEKTFIRMAET C. F. MØLLER A/S

UNDERÅDGIVERE

CUBO ARKITEKTER//ARKITEKTFIRMAET NORD//ALECTIA//

SØREN JENSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA//NIRAS//

LOHFERT & LOHFERT//LANGEBÆK LOGISTIK


HOVEDSTRUKTURPLANEN

Forslaget er det eneste af de seks forslag, der entydigt

drager landskabet ind i midten af hovedstrukturplanen

som afsæt for kvalitetsfondsprojektet.

Hovedstrukturplanen trækker konkurrenceområdets

landskabelige biotoper, skovklædte bakker,

vådområder, enge m.m., ind i midten af strukturplanen

som et gennemgående landskabstræk nordsyd.

På tværs af denne landskabelige sammenbinding

bindes bysiden mod vest sammen med den


et centralt torv, hvorfra kvalitetsfondsprojektet udspringer

og den videre etapeudvidelse udgår fra.

SUND placeres med hovedindgang ud til den fælles

ankomstplads for hospitalet på vestsiden, hvilket vil

gæld

er SUND igen en ny bygningstype, og selvom

der er en tilknytning til den centralt placerede forskningsbygning,

er SUND alligevel afskåret hospitalet

som et sideskud på hovedstrukturen.

Hovedstrukturplanen, som etapeudvidelsen skitserer,

forsætter langs det grønne naturbælte, og

binder de næste bygninger sammen med en udløber

af kvalitetsfondsprojektet. Funktionelt er denne

bebyggelsesstruktur for de næste bygninger noget

afskåret fra hospitalet og 2. etape, og bebyggelsen

har heller ikke den samme rumdannende effekt om

naturen, da bygningerne ikke er modstillet nogen

bebyggelse overfor.

NYT AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL

Med afsæt i Evidens Baseret Design og ønsket om

at skabe en reference med afsæt i helende arkitektur

foreslås det, at alle behandlings- og sengestueenheder

organiseres omkring et fælles grønt

bælte, der trækkes ind i hospitalets midte - en indre

sansepark. Omkring dette haverum organiserer en


en indre rundgang med udblik til det indre haverum.

På ydersiden af rundgangen ligger de enkelte behandlingsbygninger.


ankomsttorv i to niveauer, der binder den offentlige



-


øst mod vest gøres til en naturlig del af et fælles ankomsttorv.

Behandlingsbygningerne placeres som


sig på 8-tallet med egne indre gårdrum. Ovenpå i

den nordlige del af hospitalet placeres administrationen

og sengestuer i en langsgående bygningskrop.

Hospitalets helhedskoncept er smukt tænkt og som

sådan et af de forslag, der konkret prøver at vise

vejen for, at evidens baseret design og helbredende

arkitektur ikke blot er et af tidens buzzwords.

Projektets arkitektoniske udsagn, som vist i facadetegninger

og perspektiver, gengiver et varmt og dynamisk

skyggespil ind mod parkrummet skabt ved



bygning. Lamellerne giver de svungne gangforløb

et elegant plastisk præg, der åbner og lukker for kig

til parken, alt efter hvor man står eller kigger ud.

Denne lette elegance fortaber sig dog en del i hospitalets

ydre udtryk, der foreslås i tegl med de


motiv med skråt stillede facadelukninger. Denne

ydre facadebearbejdning virker ikke i tråd med det

sanselige og helende udtryk i hospitalets indre og

giver udefra ingen anelser om det indre naturtræk,

men giver tværtom et statisk institutionelt præg som

ankomst motiv.

Bygningstyperne, der danner hospitalsbebyggelsen,

er disponeret som forskellige typer af karrévolumener,

hvilket sammen med den mere moderne,

måske coorporate-agtigt udseende ankomstbygning,

virker slørende for helhedsgrebet. Det er ikke

muligt ud fra funktion eller form at forstå, hvorfor

bebyggelsen er af så forskelligartet karakter, og deres

indbyrdes sammenstilling giver ingen specielle

rumlige oplevelser, der kan forklare deres forskelligartethed.

Forslagets funktionelle organisering af behand-

-

står

andre steder uafklaret og unødigt kompliceret.

Nærhedsprincippet for de enkelte behandlingshuse

er principielt placeret korrekt, men generelt er det

foreslåede cirkulations-loop et alvorligt problem for

gerne

og dermed patientbehandlingen og færden

i hospitalet som et hele. FAMs placering opfylder

nærhedskravet til børne- og ungeafdelingen, operationsafdelingen

og laboratorier, men transportvejene

til billeddiagnostik går enten gennem det store

åbne ankomstrum, via kælder eller via børne- og

61

FORSLAG 6//36379


62 ungeafdelingen. Dette vil enten kræve en afskærmning

af ankomsttorvet, eller at børne- og ungeafdelingen

bliver en transitbygning. Under alle omstændigheder

er transportvejen uhensigtsmæssig lang.

Operationsbygningen opfylder nærhedskravet til

FAM, intensiv og fødeafsnit, men igen er kontakten

til billediagnostik uafklaret. Intensiv er placeret, så

det opfylder nærhedskravene, men er adskilt verti-


kontoretage imellem. Billeddiagnostik opfylder ikke

nærhedskrav til operationsafdeling og intensiv, som

det fremgår af ovenstående.

FORSLAG 6//36379

Sengeafsnittene er ikke tilgængelige med elevator

fra de øst-liggende behandlingsenheder, der igen

enhederne

er generelt underdimensioneret med

hensyn til elevatorer og personalefaciliteter.

Robustheden i projektet tolkes ikke at være gen-

lingsbygningerne

og sengetueetagerne en for lille

grad af standardisering, der hæmmer den daglige


TEKNISKE LØSNINGER

Projektet opererer med varierende konstruktive løsninger

afhængig af de arkitektoniske udfordringer:

normaletager, interne broforbindelser og balkonsystemer.

Basiskonstruktion er efterspændte, pladsstøbte

betondæk på et søjlesystem argumenteret


synes bygningerne velegnede til en simpel elementproces,

hvorfor der kunne være argumenteret

bedre for den valgte konstruktion.


den ekstra-høje plan 3 over behandlingsafsnit.

Som udgangspunkt synes udlægget af centraler

og føringsveje velordnet, om end den horisontale

hovedføringsvej i loftet over vagtværelserne kan

forbedres. Endeligt valg af bl.a. ventilationsprincipper

træffes på senere projektstadier i samarbejde

med bygherre. Servicebygningen er lagt mod sydvest.

Med indbygning i bakkelandskabet sikres ikke

den ønskede niveaufrihed med kælderens tunnelsystem.

De tekniske principper, der karakteriserer projektets

holdbare

løsninger og den energieffektive klimaskærm.

Med afsæt i Passivhaus-konceptet foreslås

særlig opmærksomhed på energirigtige komponenter

i procesanlæg og i hospitalets indkøb af instru-

menter samtidig med, at genvindingsstrategien skal

slås

udlejet til solcellepark.


gennemgående konstruktive princip og gode dagslysforhold

i de relativt smalle bygningskroppe. Udbygning

ses som naturlig repetition af behandlingsbygningernes

karéstruktur.

TOTALØKONOMI

Forslagsstillerne har budgetteret bygningsanlægget

til ca. kr. 17.800,-/m 2

af rammebudgettet er det interessant, at der er

valgt et relativt bekosteligt råhus. Ingen tvivl om, at

princippet med efterspændte betonkonstruktioner

muliggør løsninger, som traditionel råhusteknologi

ikke formår, men det bør i en bæredygtigheds tankegang

vurderes, om andre løsninger kan benyttes

i udvalgte områder af byggeriet.

Den gennemgående afsøgning efter energibesparende

og –optimerende fremgangsmåder a la

Passivhaus-tankegangen, som forslagsstillerne

opstiller for opgaven, sikrer en energiramme som

lavenergibyggeri 2015.


muligheder for suppleringsbyggeri på terræn opfyldes

muligheder for bygningsmæssig elasticitet og

udbygning.

HONORARØKONOMI

Forslaget har sammen med forslag 5 den laveste

tilbudte honorarprocent. Med hensyn til de tilbudte

gennemsnitlige timesatser for medarbejderkategorier

har forslaget den tredjehøjeste gennemsnitlige

timesats for såvel hovedstrukturplan og byggeprogram

som ekstraydelser (projektering og udførelse).

KONKLUSION

Det er bedømmelseskomitéens vurdering, at trods

det sympatiske træk med et gennemgående indre

sanseligt landskabsrum, er det samtidig forslagets

akilleshæl. Det, at man på den ene side bevæger

sig i periferien af de kliniske enheder med den ønskede

udsigt til parkrummet og samtidig ønsker en

høj grad af nærhed mellem de kliniske enheder, kan

reelt ikke opfyldes. Den beskrevne 8-tals cirkulation

rundt om den indre park giver lange uhensigtsmæssige

transportveje og skaber også en utilsigtet

blanding af ambulante og elektive patienter samt

pårørende. Brugen af parken i forhold til det store

anslag er relativ lille. Enten er patienterne dagsambulante

og benytter ambulatoriebygningen nord


for haven, eller også er de sengeliggende patienter

og kan ikke siges at kunne benytte haverummet eller

se det.

Bedømmelseskomitéen mener ikke, at bebyggelsesdispositionen

omkring det indre parkrum grundlæggende

tilvejebringer og opfylder de arbejdsmiljømæssige

kvaliteter, der fordres af en moderne

arbejdsplads, og især et hospital, hvor patientbe-


Bedømmelseskomitéen mener ikke, at hospitalets

bygningsmæssige udtryk identitetsmæssigt tilvejebringer

det ønskede helhedsindtryk svarende til

det konceptuelle klare oplæg, og derved heller ikke

styrker de organisatoriske svagheder.

Bedømmelseskomitéen vurderer på baggrund af de

i konkurrencen givne vurderingskriterier, at helheds-


fra en klinisk og arkitektonisk synsvinkel desværre

uforløst.

Med baggrund i denne samlede vurdering af projektet,

har bedømmelseskomitéen derfor fravalgt at

indstille forslaget til at gå videre i forhandlingsforløbet.

63

FORSLAG 6//36379


64

FORSLAG 6//36379


65

FORSLAG 6//36379


66

FORSLAG 6//36379


67

FORSLAG 6//36379


AALBORG D. 27.FEBRUAR 2012


DOMMERBETÆNKNINGEN

More magazines by this user
Similar magazines