August 2012 - Brabrand Kirkes

brabrandkirke.dk

August 2012 - Brabrand Kirkes

Sognebladet

xxx.

xxx

Tema •

Brabrand-Aarslev Nr. 3 · Juni · Juli · August 2012

Nyt tilbud til alle

Som et tilbud til alle i Brabrand-

Aarslev oprettes nu Kirkens

Kultur Klub, der skal være en

måde, hvor alle interesserede kan

få fælles oplevelser ved et benytte

nogle af byens kulturtilbud.

Tema: Paradokser Side 3-10

Lørdagshøjskolen

I efteråret gennemføres igen en

lørdagshøjskole med 3 foredrag

om et fælles emne, denne gang

Grundtvig. 2 af foredragene holdes

i Brabrand Sognegård, og 1 i

Aaby Sognegård.

En spændende gåtur

Menighedsrådet i Aarslev indbyder

til en spændende vandring

den 21. august gennem Aarslevs

historie, fulgt af grill og hygge i

det fri.

Se side 14-15 Se side 17 Læs bagsiden


2 • Praktiske oplysninger

Når et barn skal døbes

Forældrene henvender sig til kirkekontoret, hvor dåbstids -

punktet aftales. De skal oplyse navn på barnet samt navne

og adresser på mindst 2 faddere. Når dåben har fundet

sted, udstedes der en fødsels- og dåbsattest.

Når et barn skal navngives

Forældrene henvender sig til kirkekontoret, oplyser navnet

på barnet og får straks en fødsels- og navneattest.

Når to skal giftes

I god tid før vielsen henvender parret sig på kirke kontoret.

Her medbringes prøvelsesattest (der udstedes af

Borgerservice), dåbs attester samt navne og adresser på 2

vidner (oftest fædrene).

Når der er dødsfald i familien

Anmeldelse sker senest 2 dage efter dødsfaldet til begravelsesmyndigheden,

d.v.s. sognepræst eller kirkekontor.

Dette sker dog almindeligvis gennem et bedemandsfirma,

som sørger for de nødvendige aftaler med præst og graver

m.v. Der er mulighed for begravelseskaffe i sognegården.

Præster Kirketjenere, besøgstjeneste og sognecafé

Kirkekontor

Organist

Esben Andersen

- Kirkebogsførende og provst

Nordentoftsvej 1, 8220 Brabrand.

Privat 8626 0023, provstikontoret 8625 1861

eller kirkekontoret 8626 0645

esan@km.dk

Kirsten Stejner

Ørvadsvej 7A,

8220 Brabrand.

Tlf. 8626 3015.

stejner@stofanet.dk

Inger Birgitte Bruhn

Engdalsvej 1,

8220 Brabrand

Tlf. 8626 5520 eller 8616 4076

ibbruhn@gmail.com

Kordegn Carl Erik Villumsen

Sognegården, Engdalsvej 1,

mandag-fredag kl. 9-13,

torsdag endvidere kl. 15-17.

Tlf. 8626 0645, fax 8626 3810.

cev@km.dk

Michael Østergaard Jensen

Tlf. 8626 1755, ikke mandag.

organist@brabrandkirke.dk

Se også aktuelle adresser på side 19.

Forsidebilledet

Susanne Sørensen

Bedst tirsdag-fredag kl. 9-10.

Tlf. 8626 2204 (Privat 2869 6315).

Lene Kure

Besøgstjeneste og sognecafé

Telefon 8626 2204

Børne- og ungdomskorleder

Kirkegårdskontor

Paradoks: Står man i kø, når man er nr. 1?

Foto: Niels Holm-Nielsen

Kirkesanger, Aarslev

Jytte Kusk

Tlf. 2044 2585

jytte.kusk@gmail.com

Kirkegårdsleder Anders Christensen

Engdalsvej 4,

mandag-torsdag kl. 12-13.

Tlf. 8626 2120, fax 8626 3810.

brabrandkirkegaard@forum.dk

Lea Iversen

Tlf. 4035 2023

liversen@hotmail.com


Paradoksernes verden

Af Esben Andersen

Vi sætter i dette Sogneblad fokus

på noget, der fylder mere af vores

tilværelse, end vi normalt vil være

ved – fordi vi hager os til forestillingen

om, at verden og livet er

logisk. Men er virkeligheden ikke,

at både verden og vore egne liv er

fyldt med paradokser og præges

af dem?

Einstein fastslog med sin relativitetsteori

i 1915, at alt er relativt.

Men dermed er jo relativiteten

absolut! Eller tænk på det basale

paradoks, at livet er farligt. Alt liv

indebærer risiko, og man kan dø

af det, men samtidig er det vigtigt

at turde leve og udfolde sine

muligheder, for at jeg ikke en

dag skal erkende, at jeg overlevede,

men fik aldrig levet…

Hvad er et paradoks?

Ordet kommer af græsk para

= ”ved siden af” og ”doksa” =

mening. Og vi bruger det i flere

betydninger såsom 1) en påstand

eller forklaring, som strider mod

almindelig fornuft, 2) et forhold

eller udsagn, som virker selvmodsigende

eller strider mod

almindelig logik, 3) noget, som er

absurd, men dog kan være sandt

og virkeligt og 4) en tilsyneladende

logisk forklaring, der ender i

en selvmodsigelse.

De findes overalt

Overalt kan vi finde paradokser.

Som det menneskelige vilkår, at

frihed ført ud i sin konsekvens

ender i sin egen modsætning –

ufrihed. Så skal vi fortsat stræbe

efter frihed, eller afbalancere den

med nogle andre værdier, for at

den kan opleves som frihed? (Se

artiklen s. 7.)

Værdi i paradokser

I tilværelsens paradokser kan findes

masser af mening og værdi,

hvis vi vil gå ind i dem. Som det

paradoks, at modgang, skuffelse

Hvem løser paradokset?

De to store trekanter består hver af 4 figurer. Når figurerne

fra øverste trekant flyttes rundt, fylder de pludselig

(nederste trekant) et felt mindre. Hvorfor det?

Send løsningen på paradokset pr. brev til

Sognebladet, Engdalsvej 1, 8220 Brabrand, eller pr.

mail til sogneblad@brabrandkirke.dk senest 30. juni

2012. Blandt de indkomne, rigtige besvarelser trækkes

der lod om en vingave.

Tema •

eller sorg også kan blive kilder til

glæde - måske endda større, stærkere

og mere virkelig glæde, end

man før har oplevet (Se artiklen

side 9).

Kristendommen

Kristendommen er fuld af paradokser.

Som hvordan det kan

være sandt, at Gud både er tre

personer og én, eller at Jesus var

sandt menneske, men også Gud?

Eller Jesu opstandelse – stod han

selv op eller blev han oprejst?

Uanset hvilket af de to spor, man

følger, giver det logiske problemer.

Eller hvordan kan det lade

sig gøre, at Gud er almægtig og

alkærlig, men verden alligevel er

som den er? (Se artiklen s. 10)

Givende udfordring

Det er jo netop dét, der gør både

verden, livet og kristendommen

spændende: At alt ikke er åbent

og gennemskueligt for vore øjne

og logik, men vi skal arbejde

med livets gåder og os selv for at

finde mening og værdi i det. Så

god tur ind i bare et par hjørner

af paradoksernes verden!

3


4 • Tema

Det moderne, paradoksale liv

Lars Qvortrup, professor

ved Institut for Læring og Filosofi,

Aalborg Universitet

Hvad er et paradoks?

Et paradoks er et udsagn, der

ophæver sig selv. Hvis jeg siger,

at ”alle mennesker lyver”, er

det et paradoks, fordi udsagnet

ophæver sig selv. For hvad med

mig selv? Jeg er jo selv ét af ”alle

mennesker”. Så når jeg siger, at

”alle mennesker lyver”, så må

jeg også selv lyve. Men i så fald

er udsagnet løgn, og så ophæver

det sig selv. Alternativet er,

at jeg ikke lyver, når jeg siger at

alle mennesker lyver. Men i så

fald modsiger jeg udsagnet, og

så er det usandt. Uanset hvordan

man vender og drejer sådan et

udsagn, ophæver det sig selv.

Den slags paradokser har

mennesker altid beskæftiget sig

med. De klassiske grækere snakkede

om det, og op igennem

den europæiske historie har det

været en yndet genstand for hjernegymnastik.

Tænk at der findes

udsagn, som ophæver sig selv –

det er da fascinerende!

Men paradokset har også været

gjort til genstand for seriøse overvejelser,

for i virkeligheden er det

et anslag mod de grundlæggende

ideer om menneskelig tænkning.

Kan vi sige noget, der er endegyldig

sandt, eller kan vi ikke? I

begyndelsen af det 20. århundrede

fik diskussionen nyt liv: To

verdenskendte matematikere og

logikere, Whitehead og Russell,

prøvede i deres matematiske

”bibel”, Principia Mathematica,

at sno sig uden om paradokset.

Men i 1931 skrev den tysk-engelske

matematiker Kurt Gödel det

såkaldte ”ufuldstændighedsteorem”,

hvor han beviste, at påstanden

om, at man ikke kan fremføre

endegyldige sandheder, er

matematisk gyldig: En matematisk

sætning, der indeholder sig selv i

det, den vil bevise, vil altid være

ufuldstændig. Problemet er med

andre ord, at udsagn kan blive

paradoksale, hvis de henviser til

sig selv.

Konsekvensen var skræmmende:

Der er grænser for menneskelig

viden. Vi kan vide ”noget”.

Men vi kan aldrig vide alting, for

vores viden om verden er altid

afhængig af ”måden” vi ved det

på. Noget ser rødt ud, fordi det

bliver set på gennem røde briller.

”Joh”, vil nogle så indvende: ”Det

kan da ikke betyde, at det så

ikke har en sand farve uafhængigt

af måden, vi ser på det på”.

Men svaret lyder: ”Hvordan ved

du det? Hvis du har set det på en

anden måde, hvilke briller har

du så brugt?” For når mennesker

ser verden, ser de altid gennem

deres egne øjne, som er en del af

verden.

Det moderne menneske

Alt dette lyder som spidsfindigheder.

Men for det moderne

menneske er paradokset blevet

et livsvilkår. Vi påstår – og vi er

overbeviste om – at vi kan alt.

Men til trods for det ødelægger

vi hele tiden grundlaget for vores

påståede almagt. Vi skaber en

umådelig velstand og rigdom,

men samtidig destruerer vi naturens

globale balance. Vi påstår

– og vi er overbeviste om – at vi

ved alt, eller i hvert fald at vi er

på vej til at vide alt. Men til trods

for det erfarer vi hele tiden, at jo

mere, vi ved, des mere ved vi, at

vi ikke ved.

Vi retter et Hubble teleskop

mod universets fjerneste grænser,

men i stedet for at finde

det endelige svar på universets

skabelse, rejser der sig uendeligt

mange, nye spørgsmål. Vi

udforsker universets masse og

opdager, at det meste af denne

masse udgøres af såkaldt ”sort

stof”, som vi endnu ikke aner det

mindste om. Samfundsforskerne

arbejder med økonomiske lovmæssigheder,

men netop da

man troede, at man havde

modeller, der kunne forudsige

alting, demonstrerede de globale

finanskriser, at vi ikke har styr

på ret meget. Hvorfor? Fordi de

grundantagelser, som modellerne

bygger på, nemlig at mennesker

handler rationelt, ikke er gyldige.

Hele tiden ser man med andre

ord, at vi som mennesker – som

forskere – ikke kan holde os

uden for det, vi forsker i.

Men også for helt almindelige

mennesker har paradokset gyldighed:

I gamle dage havde vi kun

en begrænset viden om fx det

foster, som den gravide kvinde

bar. I dag kan vi lave tredimensionale

fosterscanninger, så vi

ved næsten alting og derfor tvinges

til at tage stilling til næsten

alting: ”Den lille skygge ved nakken,

er det en nakkefold? Er der

en risiko for Downs syndrom?”

Pointen er, at den megen viden

ikke har gjort os mere sikre, men

mere usikre. Tilsvarende kan

vi næsten alting: Vi kan holde

liv i syge mennesker til ud over

enhver grænse, hvilket tvinger os

til selv at tage stilling til fortsat

behandling. For sygdom fremstår

i dag ikke som en skæbne,

der kommer udefra, men som et

behandlingsmæssigt svigt, som

vi selv er skyld i. Tilsvarende

gælder det for det globale, men-


neskelige ansvar, at vi ikke længere

kan gøre os ansvarsfri. Før

i tiden kunne vi med god grund

behandle andre mennesker som

”fremmede”, men i dag – i en

globaliseret verden – er de en

del af os selv. Også buddet om

næstekærlighed er derfor blevet

ramt af paradoksets forbandelse.

Paradoksmennesket

Det moderne menneske tror, det

kan alt, og samtidig demonstrerer

det dagligt, at netop denne uhyre

magt er den største trussel mod

menneskeheden. Vi er afmægtige,

ikke fordi vi står over for en

ydre magt, som vi ikke kan klare,

men fordi vi står over for vores

egen, uhyre magt. Det moderne

menneske tror, det ved alt, og

samtidig demonstrerer det dagligt

sin egen uvidenhed, fordi denne

viden er et produkt af menneskers

egen videnskab: Denne

viden er menneskeskabt. Både

i sin umådelige kunnen og i sin

umådelige viden er det moderne

menneske et paradoksmenneske.

Paradokset er blevet vores dagligdags

vilkår.

Hvorfor? Fordi det moderne

menneske tror at det har universel

viden og skaberkraft, men

hele tiden glemmer, at det selv er

en del af det univers, det udforsker

og handler i. For der er én

ting, som det moderne menneske

ikke kan: Det kan ikke stille sig

uden for grænserne for sin egen

viden og kunnen.

Konsekvensen er, at vi kan

næsten alt – undtagen én ting:

Vi kan ikke skabe mening, for

mening forudsætter at verden

hænger sammen. En meningsfuld

verden, dvs. en verden

af mening, er en verden, der

fungerer i overensstemmelse

med ét princip, som ikke hele

Tema •

tiden dementerer sig selv. Så når

moderne mennesker beder om

hjælp, beder de ikke om hjælp til

at skabe noget – liv, helbredelse,

velstand. Nej, så beder det om

hjælp til at skabe mening: ”Hjælp

os med at gøre mening mulig”,

lyder bønnen.

Paradoksgud

Men er der nogen, der kan

hjælpe os med at gøre mening

mulig, dvs. med at overvinde

paradoksets skæbne, dvs. stille

sig uden for grænserne for menneskers

viden og kunnen? Ja, det

er der én, der kan, og denne ene

er Gud. Gud er den eller det, der

står uden for menneskers verden.

I gamle dage troede vi, at dette

”udenfor” skulle forstås meget

bogstaveligt, nemlig at når Gud

var i himlen, betød det at han var

over jorden eller hinsides tiden,

og at man kunne kigge efter

Hvad er meningen?

5


6 • Tema

ham, når man overskred sine

grænser: ”Så du Gud?” spurgte

man derfor de første astronauter,

der fløj uden for jordens atmosfære.

”Mødte du Gud?” spurgte

man de mennesker, der havde

været midlertidigt døde, men var

blevet genoplivet. Derfor kender

vi alle sammen de halvt spøgefulde,

halvt alvorlige fortællinger

om, at når man dør, bevæger

man sig op ad trappen til man

står foran porten, som Sankt

Peter vogter. Og inde bag denne

dør er Guds rige.

Men i dag er det ikke disse

bogstavelige grænser, der er på

spil, og den slags billeder siger

ikke moderne mennesker noget.

Vi ved godt, at der ikke oppe i

himlen, bag skyerne eller horisonten,

findes et andet rige, hvor

Gud råder. Det har moderne

videnskab for længst dementeret.

Vi ved godt, at verden ikke blev

skabt for 6000 år siden, og at

tiden før var ”Guds tid”. Nej, for

det moderne menneske er det

en anden slags grænse, der er på

spil: Det er grænsen for mening.

For det moderne menneske er

Gud den, der står uden for den

menneskelige menings grænser

og netop derved kan gøre

mening mulig.

Leverer alt

i binderi

Bolettes

Blomster

Gratis udbringning

til kirkerne

i Brabrand/Aarslev.

Værksted ved faglært blomsterdekoratørŁ

Ann Tind Østrup

Tlf. 8628 2909

Hovedgaden 70

8220 Brabrand

Grænsegængeren Jesus Kristus

Ligger dette fjernt fra den kristne

tankegang? Nej, tværtimod: Det

står i centrum for kristendommen,

for kristendommen har altid været

optaget af grænser for mening og

for at krydse disse grænser.

Tænk blot på fortællingen om

den såkaldte ”ægteskabsbryderske”,

den kvinde der havde været

i seng med en anden mand end

sin ægtemand, og som derfor

ifølge den tids lov – som Moses

havde givet – skulle stenes. ”Skal

hun så ikke stenes”, spurgte

farisæerne Jesus. Hans svar lød:

”Den af jer, der er syndfri, lad

ham være den første, der kaster

sten på hende.” Og med dette

svar snakkede han netop om

grænser og paradokser: Hvem er

syndfri? Det er alene Gud, det vil

sige ham der står uden for det

menneskeliges grænse. Alle andre

er ramt af paradokset, fordi de

også selv er syndige.

Men hvad svarede farisæerne?

De svarede: ”Du vidner om dig

selv, dit vidnesbyrd er ikke gyl-

digt”. Det, de påstod, var, at hvis

Gud står uden for det menneskeliges

grænser, så gælder det,

han siger, ikke for os. Så hvor

er Gud? Står han uden for men-

neskets grænser? I så fald er han

fremmed for mennesker. Eller

står han inden for menneskets

grænser? I så fald er han ikke

anderledes end os og må adlyde

de samme love, som vi adlyder.

Men Jesu svar lød: ”Om jeg også

vidner om mig selv, er mit vidnesbyrd

dog gyldigt, for jeg ved,

hvorfra jeg kom, og hvorhen jeg

Kurt Gödel (th) fotograferet 1931 sammen med Albert Einstein.

går. Men I ved ikke, hvorfra jeg

kommer, eller hvorhen jeg går.”

Jesu svar handler om at krydse

grænser. På den ene side er

Jesus Marias søn, dvs. et menneske

som os andre. Og derfor

har det, han siger, gyldighed for

os. På den anden side er Jesus

også Kristus, dvs. Guds søn,

hvorfor han befinder sig hinsides

grænsen. Netop derfor er

det, han siger, ubegrænset sandt.

Med denne ”grænsegænger” eller

”dobbeltgænger” adskiller den

kristne Gud sig fra andre guder,

fordi de befinder sig ”uden for”.

Netop derfor giver den kristne

Gud svar på det moderne menneskes

paradoks: Det han siger

og gør har gyldighed for os,

samtidig med at det frigør sig

fra det menneskeliges begrænsninger.

Netop derfor gør Gud

mening mulig.


Frihedens paradoks

Af Esben Andersen

I over 500 år har frihed for den

enkelte været en rød tråd i den

vestlige verdens udvikling. Det

begyndte med først renæssancen

og reformationen, så den franske

revolution og den amerikanske

uafhængighedserklæring og er

fortsat i den politiske udvikling

lige siden.

Ét for ét er de snærende bånd

af absolutte autoriteter og sandheder,

der bandt mennesker i

samfund, stat og kirke - blevet

nedbrudt for i stedet at sætte det

enkelte menneske fri til selv at

leve, tænke, tale og handle. Og

i 2012 rider vi videre på frigørelsens

virkninger fra ungdomsoprøret,

samtidig med at borgeren

efter indflydelse fra amerikansk

kultur er forvandlet til bruger.

Ender i sin modsætning

At det over 500 år har ført til, at

du og jeg har så frie muligheder,

som vi har, og at samfundets

institutioner først og sidst står til

vores tjeneste, modsat dengang,

skal vi glæde os over.

Men total frihed, frihed ført ud

i sin yderste konsekvens, ender

i sin egen modsætning! For hvis

jeg i alt, hvad jeg tænker, siger,

gør og er, er fuldstændig fri og

ubundet af andre mennesker,

normer eller traditioner, er jeg

blevet ren turist og fremmed som

en ”ø” i verden. Og har jeg ikke

relation til nogen, hvad betydning

har så mine valg? Så opleves

friheden som ufrihed og som

ensomhed.

Rod og mål

Frihed må derfor ikke kun blive

frihed ”fra”, men også ”til”, og

den må afbalanceres med nogle

andre værdier som fællesskab og

ansvar. For den dybeste frihed

ligger i at vide, hvem jeg selv er

og ville stå ved, hvem og hvad

jeg er bundet til og identificerer

mig med – og derudfra handle

frit og udfolde mine muligheder,

så det også får betydning og skaber

betydning for andre.

Er vi gået for vidt

Spørgsmålet er, om vi allerede

er gået for vidt i at stræbe efter

ubunden frihed. Er det derfor, så

mange vantrives i det moderne

velfærdssamfund og er ensomme,

deprimerede, drikker for meget,

Silkeborgvej 242,

8230 Åbyhøj,

Tlf. 86 15 00 00

Tema •

spiser for meget eller spiller for

meget - for at slå tiden ihjel og

fordi man ikke kan se nogen

mening i livet eller sammenhæng

med andre?

Genopfinde fællesskabet

Hvis det er sagen, må vi prøve

at genopdage fællesskabet uden

at genindføre tidligere ufriheder.

Det er ikke tilfældigt, tror jeg, at

kirken i vor tid har fået en stadig

større rolle i at skabe fællesskaber,

samværsgrupper af mange

slags og bygge bro og relation

mellem mennesker fx gennem

besøgstjeneste. Og her har kristendommen

så meget at byde

på, både i at finde min identitet

som menneske, forstå min frihed

og hvad friheden er til.

Er frihed helt uden liner ønskværdig?

www.nogetfornogetinordea.dk

7


8 • Tema

Viden/visdom – et paradoks!

Af Ingelise Skole Christensen

Danmark er et videnssamfund.

Det taler vi meget om: Vore børn

skal have mere undervisning i

boglige fag og mindre i de kreative

fag, sådan som jeg oplevede

det, da jeg gik i skole: fag som

tegning, formning, sang (også

morgensang) og religion.

Vi har ikke længere udenadslære

og remser, ingen salmevers,

der skal fremsiges, ingen indoktrinering

(læs: læreren skal undervise

objektivt, ikke fortælle om

egen holdning) og så har man fri

adgang til internettet, hvor man

får et væld af både objektive og

subjektive informationer. Så vi

ved meget – vi har en såkaldt

google-viden om alt og intet – og

navnlig hos vore børn/børnebørn

giver det udslag i viden om de

forunderligste ting, som man

indimellem kan undre sig over

værdien af.

Vi ved meget og vi har også

alle sammen smadder travlt:

Forældregenerationen arbejder

hårdt for bl.a. at omsætte deres

viden til velfærd for familien og

selvfølgelig også for at indfri

egne ambitioner, børnene går i

skole og i SFO og til fodbold,

dans, karate m.m. (ofte med forældre

som chauffører) og selv

seniorerne har fart på med frivilligt

arbejde, pasning af børnebørn,

have, helbred, udlandsrejser

og ældresagen.

Vi drukner os i viden – og

viden skaber forvirring og til tider

passivitet. Man kan føle sig totalt

lammet med al for megen viden,

for hvad skal man stille op med

den, hvis ikke den omsættes til

handling?

Visdom er noget helt andet

Den kloge/vise kan skelne mellem

det væsentlige og det uvæsentlige,

har mod til at sortere

og til at lade livet komme tæt på

og ikke bare stå på sidelinien og

gøre sig klog på andre. Den vise

tager sig tid til eftertanke – og tid

er blevet den store mangelvare

i vores liv og måske derfor er

søgen efter visdom ikke i særlig

høj kurs.

Der er ikke noget nyt i det, jeg

siger og heller ikke noget nyt i

det, vi som samfund stiler efter:

allerede Max Weber (1864-1920)

var opmærksom på det: ”Vi er

blevet fagmennesker uden ånd”,

siger han ”og nydelsesmennesker

uden hjerte” – og Albert Einstein

sagde i 1954: ”Visdom er ikke

resultatet af en uddannelse, men

et livslangt forsøg på at opnå

den (visdommen)” og endelig

T.S.Eliot: ”Hvor er den visdom, vi

har mistet i viden?”

Måske skulle vi i højere grad

give slip – give os tid – og holde

op med at tro at vi selv, i kraft af

vores relative viden, kan komme

lige akkurat derhen, hvor vi tror,

der er godt at være?

T.S. Eliot

Jeg bad om rigdom, så jeg kunne

blive lykkelig,

jeg fik fattigdom, for at jeg kunne

blive vis …

Jeg bad om magt, så jeg kunne

modtage menneskers hyldest,

jeg fik svaghed, så jeg kunne

behøve Gud…

Jeg bad om alt for at kunne glæde

mig ved livet,

Han gav mig livet, så jeg kunne

glæde mig ved alt …

Jeg fik ingenting af det, jeg havde

bedt om –

men alt, hvad jeg havde håbet på.

Næsten mod min egen vilje blev

mine uudtalte bønner besvaret.

Af alle mennesker er jeg den rigest

velsignede.

(Refleksion af en ukendt.)

8220 Brabrand 8220 Brabrand tlf. 86 26 10 66

tlf. 86 26 10 66


Hvordan kan det være?

Af Kirsten Stejner

For mange år siden, længe før

jeg blev præst, så jeg i fjernsynet

en ældre præst blive interviewet.

Han havde mistet sin kone. Hun

var død af kræft. Han blev spurgt

til, hvordan sygdomsforløbet havde

været, og hvordan det havde

været at leve med den vished, at

hun skulle dø. – Han sagde, at

det havde været et meget smukt

forløb. Jeg studsede og tænkte:

hvordan kan det have været det?

Han tilføjede, at de havde levet

meget intenst, de havde fået talt

om meget, som de ellers ikke

ville have fået talt om. De havde

haft nogle dybe samtaler og havde

oplevet styrken deri. De havde

genoplevet glæder og begivenheder

fra deres liv sammen.

Senere i livet har jeg lagt

mærke til, at det er fælles for

mange alvorligt syge, at de lever

meget intenst. De fortæller selv,

at de i større grad end tidligere

lægger mærke til fuglenes sang,

til blomsterne, til børnenes leg

osv. Vi kan ikke lade være med

at spørge: Hvordan kan det

være? I stedet for at begræde den

alvorlige situation, i stedet for at

grave sig ned og melde sig ud af

samfundet, får mange en livslyst,

en lyst til at leve i nuet og være

nærværende.

I Kristeligt Dagblad fortælles

der lørdag d. 21.april om John

Madsen, der lige har udgivet

bogen Danser med døden – at

leve med en døende. Det er

knap et år siden, han mistede

sin kone gennem 30 år. Det er

en bog, der beskriver afmagten,

uvisheden, sorgen og frustrationen.

Men det er også en bog,

der skildrer kærlighedens styrke

og det nærmest umenneskelige

overskud, som har det med at

dukke op, når livet er allermest

uretfærdigt.

Igen og igen fortælles der om,

hvor stor livsgnisten er. Livsviljen

er stor og livsglæden spirer og

gror selv hos en døende, der lige

til det sidste holder fast i håbet.

Hvordan kan det være? - spørger

vi. Det virker paradoksalt.

Der findes mange forskellige svar

på det spørgsmål. Som kristne

Tema •

Syngende sydlig blåhals

må vi sige, at det er vor tro, at

livet er stærkere end døden. Vi er

skabt i Guds billede, og dermed

er vi børn af livets Gud. Det blev

understreget for alvor, da Gud

vakte Jesus til live påskemorgen.

Livet sejrede over døden, og

derfor har døden ikke det sidste

ord at skulle have sagt. Nok skal

vi dø fysisk, men vi tror på livet

herefter både for os selv og vore

pårørende. Livets Gud slipper

os ikke hverken i liv eller død.

Vi tror på, at der er et liv efter

døden, hjemme hos Vor Gud og

Fader, og vi tror på, at der er liv

her på jorden også for de efterladte.

Det virker paradoksalt, men

det er det, vi oplever og det, vi

tror på, ligesom vi tror på, at det

er livets Gud, der giver os livsgnisten

og livsviljen.

Konfirmationer 2013

5. maj: Brabrand Kirke

(A-klassen),

samt Sdr. Aarslev Kirke.

12. maj: Brabrand Kirke

(B- og C-klassen).

9


10 • Tema

Om lidelsens paradoks

Hvorfor kan man se skriften på væggen,

når man står med ryggen mod muren?

Af Inger Birgitte Bruhn

Vi kender følelsen af desperation

og afmagt. De store spørgsmål

overmander os. Hvordan kan man

tro på en god og almægtig Gud,

når der findes så meget ondt i verden?

Vi behøver kun tænde fjernsynet

eller åbne radioen, så vælder

katastroferne ud.

Forklaringer

Spørgsmål kræver svar. Også de

store. En del af katastroferne kan

vi forklare. Krig og undertrykkelse.

Usund levevis. Forurening.

Rovdrift på naturen. Som mennesker

har vi fået ansvar betroet

og så må vi selv svare for følgerne,

men dermed er alt jo ikke

sagt. For der er også de tilfældige

og meningsløse katastrofer.

Tsunamier. Børn, der rammes af

alvorlig lidelse og død. Hvorfor

griber Gud ikke ind? Hvorfor

retter han ikke op på vores fejltagelser,

hvis vi ikke selv kan

overskue konsekvenserne af det

vi gør? Vi forstår det ikke.

Spørgsmål som disse har altid

optaget mennesker. Og måderne

at løse problemet på er mange.

Man kan se det ondes eksistens

som nødvendig for at kunne

skønne på det gode. Eller man

kan se det onde, som Guds straf.

… genvejen til dit lokalområde!

Eller man kan nedskrive Guds

almægtighed, så der bliver plads

til en mod-magt, djævelen, som

Gud endnu ikke har bekæmpet.

Men ingen af disse svar er

tilfredsstillende. De rejser nye

spørgsmål. Og det eneste gyldige

svar er, at der intet svar findes. Et

paradoks i sig selv.

Ikke færdige svar, men nye

nuancer til forståelsen af vort liv.

Lidelsen i Bibelen

Når man læser i Bibelen støder

man ofte på lidelse som tema.

Vel og mærke ikke en teoretisk

lidelse, men en særdeles virkelighedsnær

lidelse, der vidner om, at

den, som taler, selv er personligt

involveret i den, hvad enten det

er Gud eller mennesker, som lider.

Smerten er ikke til at tage fejl af.

Gud deler liv og skæbne

Og her er vi måske fremme ved

det særlige ved kristendommen:

Lidelsen har en central plads,

som hænger sammen med kri-

brabrandfællesråd.dk

kontakt: info@brabrandfaellesraad.dk - tlf. 86 26 21 02

- meld dig ind og få indflydelse i dit lokalområde

stendommens lige så særprægede

Gudsbegreb. I de fleste religioner

er guden den, der kræver ofre.

I kristendommen ofrer Gud sig

selv. I andre religioner er guden

den, der ophøjet bestemmer over

menneskeskæbner. I kristendommen

deler Gud menneskers

skæbne, også lidelsen. Og derfor

er der ikke tale om lidelsens problem,

men lidelsens paradoks:

For hvordan kan man anklage

Gud for lidelsens eksistens, når

han selv stønner under den?

En solidarisk Gud

Betyder det så, at kristendommen

forherliger lidelsen? Men Bibelen

beretter jo netop om Gud, i skikkelse

af Jesus, som én, der alle

steder bekæmper lidelsen ved

at gøre syge raske, genindsætte

udstødte i fællesskaber og give

liv til døde. Eller sagt med andre

ord: Når Jesus på forskellig vis

genopretter, er det af medlidenhed

med de mennesker. Han

lider med dem. Og det er lige

præcis denne med-lidenhed, som

åbner muligheden for os for at

se andet og mere i lidelsen end

håbløshed og forladthed. I lidelsen

kan man også finde Gud og

dermed styrke, håb og kærlighed.

For mig

Og det er også en del af lidelsens

paradoks: at der hvor Gud ikke

er til at få øje på, der er han allerstærkest

til stede. Men, for der er

et men, det er ikke noget, man

kan trække ned over hovedet på

andre som et princip. Det er en

erfaring og et håb den enkelte

selv kun kan gøre sig.

Står man med ryggen mod

muren og ser skriften på væggen

står der således kun et ord:

Passion. Der på en gang betyder

lidelse og lidenskabelig kærlighed.


Gudstjenester

Juni 2012 Brabrand Kirke Sdr. Aarslev Kirke

Søndag d. 3. (Trinitatis) Dåbsbefalingen kl. 11.00 Stejner kl. 9.00 Stejner

Onsdag d. 6. kl. 14.30 Stejner

ældregudstjeneste

Søndag d. 10. (1.s.e.trin.) Den rige bonde kl. 11.00 Andersen kl. 9.00 Andersen

Søndag d. 17. (2.s.e.trin.) Prisen for efterfølgelse kl. 11.00 Bruhn kl. 9.00 Bruhn

Spire- og Ungdomskoret medvirker

Søndag d. 24. (3.s.e.trin.) Lignelsen om den fortabte søn kl. 11.00 Bruhn kl. 9.00 Bruhn

Juli 2012 Brabrand Kirke Sdr. Aarslev Kirke

Søndag d. 1. (4.s.e.trin.) Om fjendekærlighed kl. 11.00 Andersen kl. 9.00 Andersen

Søndag d. 8. (5.s.e.trin.) Peters bekendelse kl. 11.00 Stejner kl. 9.00 Stejner

Søndag d. 15. (6.s.e.trin.) Den rige unge mand kl. 11.00 Stejner kl. 9.00 Stejner

Søndag d. 22. (7.s.e.trin.) Om at være discipel kl. 11.00 Stejner kl. 9.00 Stejner

Søndag d.29. (8.s.e.trin.) At bygge på klippe eller sand kl. 11.00 Bruhn kl. 9.00 Bruhn

August 2012 Brabrand Kirke Sdr. Aarslev Kirke

Søndag d. 5. (9.s.e.trin.) Lignelsen om enken og kl. 11.00 Bruhn kl. 9.00 Bruhn

den uretfærdige dommer

Søndag d. 12. (10.s.e.trin.) Veråb over Israel kl. 11.00 Andersen kl. 9.00 Andersen

Søndag d. 19. (11.s.e.trin.) Synderindens tro kl. 11.00 Stejner kl. 9.00 Stejner

Let frokost i sognegården

Søndag d. 26. (12.s.e.trin.) Om at bære frugt Kl. 14.00 kl. 9.00 Bruhn

Friluftsgudstjeneste

på arealet neden for

kirkegårdsdiget

Alle 3 præster

Ved gudstjenesterne kl. 9.00 i Sdr. Aarslev Kirke vil der i sommermånederne blive eksperimenteret med en lidt

kortere form.

Ved alle højmesser kl. 11.00 i Brabrand Kirke er der under prædikenen efter behov tilbud om børnepasning for

alle mindre børn, der ønsker at være med.

Kaffe i våbenhus. I Brabrand fra kl. 10.30 før gudstjenesten. I Aarslev efter gudstjenesten.

Engsøgård Plejeboliger,

flg. onsdage kl. 14.30

6. juni AFLyST - men

ældregudstjeneste

i Brabrand Kirke

20. juni Inger Birgitte Bruhn

4. juli Esben Andersen

altergang

18. juli Kirsten Stejner

1. august Inger Birgitte Bruhn

15. aug. Esben Andersen

29. aug. Kirsten Stejner

Plejehjemmet Møllegården,

flg. onsdage kl. 14.15

13. juni Esben Andersen

altergang

11. juli Kirsten Stejner

8. aug. Inger Birgitte Bruhn

Brabrand Lokalcenter,

flg. tirsdage kl. 14.00

26. juni Kirsten Stejner

altergang

31. juli Inger Birgitte Bruhn

28. aug. Esben Andersen

Indsamling i kirkerne

Juni: Folkekirkens

Ungdomskor

August: Gadepræsten i Århus

• 11


12 • Menighedsrådene

Menighedsrådsvalget 2012

Hvordan foregår det hos os?

Af Leif Kerstens

Der skal som bekendt til efteråret

være valg til menighedsrådene.

Selv om de er demokratisk

valgt, foregår valget ikke helt på

samme måde som f.eks. kommunal-

eller folketingsvalg, men kan

bestå af 3 led: Et orienterings-,

et opstillingsmøde og måske en

afstemning.

Orienteringsmødet

Alle indbydes til et møde, hvor

der orienteres om sognenes aktiviteter.

Hos os afholdes det mandag

den 17. september 2012 fra kl.

19 i Brabrand Sognegård. Når det

er slut, holdes der samme aften

opstillingsmøder i Sognegården,

ét for hvert af Brabrand og

Aarslev sogn.

Opstillingsmøderne

Alle kan deltage i opstillingsmøderne,

som hos os finder sted

mandag den 17. september 2012

efter orienteringsmødet, forment-

lig ca. fra kl.20.15. Mødernes formål

er for hvert sogn at opstille

en liste af kandidater til de menighedsråd,

som skal fungere i en

firårsperiode fra 2. december 2012

til november 2016.

I Brabrand sogn skal der vælges

10 medlemmer + suppleanter

og i Aarslev sogn 5 medlemmer +

suppleanter.

Normalt vil der nu på møderne

blive opstillet lister med kandidater

nok til, at de kommende

menighedsråd kan fungere. Disse

lister indleveres til valgbestyrelsen.

Hvis der derefter ikke til valgbestyrelsen

senest 2. oktober indsendes

yderligere lister, er kandidaterne

på de nævnte lister valgt.

D.v.s., at der ikke bliver afstemning

senere. Det kaldes fredsvalg,

og det har der været i Aarslev og

Brabrand de seneste valgperioder.

Afstemning – måske aflyst

Hvis der efter opstillingsmødet

indsendes yderligere lister til

valgbestyrelsen, skal der tirsdag

den 13. november 2012 være

afstemning, som vi kender det fra

andre valg.

Men hvis der ikke er indkommet

andre kandidatlister til hvert

sogn end opstillingsmødets, er

valget allerede afgjort, og der bliver

ikke afstemning.

Din indflydelse 17. september

Du skal derfor være opmærksom

på, at du skal deltage i opstillingsmødet

(og måske orienteringsmødet)

den 17. september, hvis du

vil have indflydelse på valget.

Nye kandidater

Inden menighedsrådsvalget søges

der nye, også gerne yngre, kandidater

til menighedsrådene.

Menighedsrådene har en proces

i gang. Der vil i august komme

annoncer, som den herunder,

på forsiden af Lokalavisen.

Derfor ser de nuværende

menighedsråd frem til valget med

optimisme.

Der er snart valg til menighedsrådene

Nye ideer og nye input!

Hvor er din UNGE stemme?

I unge skal selvfølgelig være med til at udvikle kirkens liv

i jeres sogn.

Ring eller send en SMS til 20 66 16 42 eller se mere på

hjemmesiden www.aavp.dk/menighedsraadsvalg og få

mere at vide om, hvordan I opstiller til jeres lokale

menighedsråd.

I kan også scanne koden herunder og se, hvad I kan

gøre for jeres lokale kirke.

Med venlig hilsen,

Aarhus Vestre Provstis menighedsråd

DIN kirke - et godt sted at komme!

VALG

Der er snart valg til

samtlige menighedsråd

i Danmark.

I Aarhus Vestre Provsti

gælder det flg. sogne:

Borum • Brabrand

Fårup-Sabro • Gellerup

Harlev-Framlev • Hasle

Helligånds • Kasted

Lyngby • Møllevangs

Skjoldhøj • Tilst • Aaby

Sdr. Aarslev


Et nyt 3-års-projekt

Brabrand deltager i ”Lokal Kirkeudvikling”

Aktivitet på 1. netværkskonference. Foto: Niels Thure Krarup

Sammen med bl.a. 4 andre sogne

i Aarhus Vest deltager Brabrand

i et nyt, landsdækkende 3-års-

projekt, som kaldes ”Lokal

Kirkeudvikling”, og er iværksat af

organisationen ”Kirkefondet”.

Formålet med projektet ”Lokal

Kirkeudvikling” er at udvikle den

lokale folkekirke i stedet for at

afvikle den.

Arbejdsgruppen fra Brabrand var

med på netværkskonferencen.

Foto: Niels Thure Krarup

Der er nedsat en arbejdsgruppe

i hvert sogn. Hvert halve

år holdes en konference for de

arbejdsgrupper, som er tilknyttet

et af projektets netværk.

Arbejdsgruppen i et sogn

består af repræsentanter for kirkeinteresserede,

frivillige medarbejdere,

personale og menighedsrådene.

Gruppen skal så

formidle ideer og aktiviteter fra

netværkskonferencerne og fra de

Præster

Menighedsrådene

ORGANISATIONSPLAN

andre sogne til inspiration for det

lokale folkekirkearbejde.

Projektet begyndte med en

netværkskonference i april,

hvorfra billederne stammer. Det

slutter i 2015. Arbejdsgruppen

modtager gerne kommentarer og

ideer til kirkekontoret, tlf.8626

0645 eller pr. brev Engdalsvej 1,

8220 Brabrand eller på mail til

arbejdsgruppens tovholder, stejner@stofanet.dk.

LK

Menighedsråd Forretningsudvalg

Kontaktpersoner

Kirkegårdsleder Kirketjenere Kordegn

Kirkegårdsmedarbejder Mindesamvær

Faste udvalg

Kirke- og

kirkegårdsudvalg

Præstegårdsudvalg

Sognegårdsudvalg

Valgudvalg

Frie udvalg

Aktivitetsudvalg

Børne- og ungeudvalg

Børnekorudvalg

Diakoniudvalg

Korudvalg

Kunstudvalg

Oplevelsesudvalg

Organist/Koncertudvalg

Serviceudvalg

Sognebladsudvalg

Sogneudflugt

Frie grupper

Brabrand Sangkor

K-klub

Seniorfamilien

Sognebasar

Sogneindsamling

Åben familie

Kirkesanger Børnekorleder Organist

Der sker rigtig meget

Der er livlig aktivitet i

Brabrand-Aarslev sogne.

Medlemmerne af menighedsrådene

sørger sammen med

Børnekor Kirkekor

mange frivillige og vort personale

for, at udvalgene fungerer

og gennemfører de planlagte

aktiviteter. Planen her viser,

hvordan vi organiserer os.

• 13


14 • Kultur

Kirkens Kultur Klub

- et nyt tilbud

3K • KirKens Kultur Klub

Kunne vi i Brabrand-Aarslev blive

bedre til at udnytte tidens og

byens kulturtilbud - på en måde,

så vi både får fælles oplevelser og

diskussion ud af det og samtidig

styrker vores lokalsamfund?

Det tror menighedsrådene,

at vi kan, og derfor tilbydes du

nu ”3K” - Kirkens Kultur Klub

i Brabrand. Her betaler du 100

kr. årligt for at være medlem, og

får så mindst 10 konkrete teaterforestillinger,

koncerter og film

tilbudt pr. SMS og e-mail med et

link til selv at kunne købe billetter.

Du skal så inden 24 timer

beslutte dig og maile til os, om

du deltager i arrangementet, og

får så nærmere info om deltagere

fra 3K, om evt. fælles transport,

introduktion eller eftersnak og

hygge.

Kulturtilbud i byen

Det bliver især kulturtilbud ”i

byen”, men også filmaftener med

debat i Sognegården. Var 3K star-

Muligt kulturtilbud:

Scene fra ”Brevet”

tet, da denne artikel blev skrevet,

ville vi have tilbudt teaterstykket

”Luft Havn” – et udfordrende

teaterstykke om hævn og tilgivelse,

som blev opført af Teater

Katapult i de nye lokaler på

Godsbanen 10.-14. april. Sådan

Kulturklubben kan også byde på symfonimusik. Foto Nikolaj Lund: Tubaist fra Aarhus Symfoniorkester


vil nogle tilbud komme med

kort varsel, også fordi små teatre

har korte spilleperioder, men af

efterårets program kan vi give

følgende eksempler:

Torsdag 20/9 i Sognegården:

Susanne Biers film ”Hævnen” +

debat

Mandag 8/10 Musikhuset Aarhus:

”Slut” – et livsstykke af en forestilling

om alder v. folketeatret.dk

Torsdag 8/11 Stiklingen, Aarhus

Teater: ”Solens børn” af Maksim

Gorkij – skuespillerskolens præsentationsforestilling

Mandag 7/1 Musikhuset Aarhus,

Lille Sal: ”Brevet” – en prisvindende

enmandskomedie

Muligt kulturtilbud: ”Cohen teaterkoncert”.

Januar 2013 i Aarhus Teater:

Teaterkoncert med sange af

Leonard Cohen

Vi regner med, at der i klubben

bliver en lille gruppe, som

finder og udvælger tilbud, men

alle kan komme med forslag.

Vil du være medlem

Så kontakt provst Esben

Andersen på e-mail: esan@km.dk

eller tlf. 8625 1861 / 2066 1642

for indmeldelse.

Indledningsmøde

Tirsdag den 19. juni er der

opstartmøde for klubben kl.

19-20 i Sognegården, lokale K1.

Mødet er kortvarigt, uforpligtende

og gratis. Alle interesserede er

velkomne.

Koncert med Mosekongens Hofkapel

Torsdag d. 7. juni kl. 19.30 er der koncert i Brabrand Kirke med ensemblet

Mosekongens Hofkapel. Ensemblet blev dannet i 2001 i Aarhus, og

består af 15 dygtige amatørmusikere, der opfører musik fra perioden

omkring år 1470-1650, og, så vidt det er muligt, spiller på renæssanceinstrumenter:

Krumhorn, zink, gambe, blokfløjte, dulcian og basun.

Ensemblet ledes af musiker og dirigent Jens Bauer, der har studeret

basun- og blokfløjtespil i Dredsen, med henblik på opførelse af tidlig

musik.

Der er gratis adgang til koncerten.

Kultur

Ny distributionsleder

Fra og med dette nummer af

Sognebladet er Kjeld Hedelund

Jørgensen indtrådt som distributionsleder

i steder for

Kirsten Lundsgaard, som har

ønsket afløsning. Sognebladet

takker Kirsten for en mangeårig,

flot indsats.

Ny hjemmesideredaktør

Preben Østergaard er indtrådt

i det betydningsfulde job som

redaktør af vor hjemmeside.

Tak til Hanne Nickelsen, som

de senere år har løst opgaven

på fortræffelig vis.

Sogneindsamling

Ved Sogneindsamlingen i

marts indkom der 40.529 kr.,

hvilket er et meget flot resultat

i betragtning af de nuværende,

almindelige økonomiske vilkår.

Året før indkom der 43.549 kr.

Nye menighedsrådsmedlem

Efter at have været suppleant

er Else Marie Høy nu indtrådt

i Brabrand menighedsråd

som afløser for Søren Holm-

Rasmussen, der desværre døde

i april efter lang tids sygdom.

• 15


16 • Arrangementer

Brabrand-spejdere

på kæmpelejr i år

Danmarkshistoriens største spejderlejr

bliver en realitet d. 21.-

29. juli, hvor 35.000 spejdere fra

alle de forskellige spejderkorps

forener kræfterne og bygger en

hel by op med rafter og telte ved

Holstebro. Ud over de danske

Kirkefondet i Århus Stift i samarbejde

med menighederne i

Skjoldhøj, Brabrand og Tilst inviterer

til pilgrimsvandring, en dagstur

i den danske forsommer.

Som noget nyt prøver vi at

have to startsteder. De, der vil

være med mødes enten kl. 9.00

spejdere forventes der spejdere

fra de europæiske spejderkorps,

men også fra lande, som de

enkelte korps har samarbejdet

med udenfor Europas grænser.

Fra Brabrand deltager

Rønnebærrene, som er Grønne

Pilgrimsvandring Brabrand - Tilst - Skjoldhøj

Lørdag den 16. juni 2012

Hovedgadens

GENBRUG

Brabrand Hovedgade 41

- et besøg værd!

Vedr. afhentning:

tlf. 86 26 21 13 eller

tlf. 86 26 02 09

ved Skjoldhøj Kirke eller kl.

10.00 ved Brabrand Kirke. Der er

parkeringsplads ved kirkerne. I

Brabrand Kirke begynder vi med

morgensang og introduktion.

Ude på ruten vil der blive et

par pauser, hvor vi skal høre

fortælling, spise vores medbragte

mad og holde andagt. Vi skal

også besøge Tilst Kirke, og ud på

eftermiddagen bliver der serveret

en lille forfriskning.

Sidst på eftermiddagen er der

en afsluttende andagt i Skjoldhøj

Kirke. Ved en af andagterne er

der altergang. Vi regner med at

være færdige ca. 16.00, hvis man

pigespejdere, klan Griff og

en gruppe ledere fra KFUMspejderne

og Valhalla Gruppe fra

Det danske spejderkorps.

Bitten Vad Nedergaard fra

Rønnebærrene fortæller: Vi glæder

os helt vildt og har forberedt

os på lejren ved bl.a at træne

vores pioneringsfærdigheder, så

vi kan bygge en praktisk lejrplads

op. Der er en masse spændende

aktiviteter og en kæmpe gudstjeneste

og gigantlejrbål. Vi får

også besøg af vores borgmester

Jacob Bundsgaard og prinsesse

Benedikte, der er protektor for

pigespejderne. Det er en stor

oplevelse at være så mange spejdere

samlet og få mulighed for at

knytte nye venskaber på tværs af

landsdele, korps og kulturer.

slutter ved Skjoldhøj kirke eller

kl. 17.00 hvis man ender vandringen

ved Brabrand Kirke.

Prisen er 30 kr. inkl. forfriskning

om eftermiddagen. Betaling

ved formiddagens ankomst til

Brabrand Kirke.

Tilmelding til e-mailadressen:

torn@km.dk senest lørdag den

9. juni med angivelse af navn(e),

mobilnr., mailadresse og startsted.

Husk: Madpakke til frokost,

drikkevarer til turen, en lille

rygsæk til at have det i og godt

fodtøj (turen er på ca. 16 km).

Oplysninger fås også hos Anna

Jørgensen, tlf. 8626 1264.


Arrangementer

Lørdagshøjskole efterår 2012

I samarbejde med vore nabosogne,

Aaby samt Harlev-Framlev,

arrangerer Brabrand-Aarslev

Menighedsråd igen i år en lørdagshøjskole,

hvor 3 udvalgte

foredragsholdere belyser et fælles

tema fra hver sin vinkel.

De 3 lørdage begynder kl.

10.00. Efter foredragets første del

serveres der kaffe/the og rundstykke

med pålæg. Derpå fortsætter

foredraget, og der bliver tid til

en spørgerunde, inden arrangementet

slutter kl. 13.00.

Temaet i år hedder Grundtvig

Lørdag den 29. september beretter

Kim Arne Pedersen, der er

valgmenighedspræst i Odder, om

Grundtvig som kirkereformator

og præst i Brabrand Sognegård.

Lørdag den 27. oktober har

vor egen sognepræst og provst,

Esben Andersen, indlæg i Aaby

Sognegård om Grundtvig som

samfundsborger.

Lørdag den 24. november kommer

lektor ved Pastoralseminariet

i Aarhus, Ulla Morre Bidstrup, på

besøg i Brabrand Sognegård med

emnet Grundtvig som digter, og

vi skal i fællesskab synge noget

fra hans digtning.

Deltagelse alle 3 lørdage koster

250 kr. incl. kaffe og rundstykke.

Brochure med oplysninger om

tilmelding er fremlagt i Sognegården.

LK

Grundtvig på Vartovs talerstol. Hans foredrag blev overvåget af politiagenter,

hvad han godt vidste.

Sorg- og livsmodsgruppe

Har du mistet et kært og nærtstående menneske,

er dette tilbud måske noget for dig.

Vi har oplevet, hvordan samtale med andre i lignende

situation kan hjælpe os igennem den svære

periode, som en svær afsked medfører.

Ring og hør nærmere på tlf. 2625 1459,

Ingelise Skole Christensen, pastor emer

eller på 2694 2639 – Birte Hayes, afspænd. pæd.

N.F.S. Grundtvig 1783-1872.

Grundtvig tegnet 20. december

1841 af P.C. Skovgaard.

Stillegudstjeneste

Vi holder sommerferie, men mødes efter sommeren

i kirken den første onsdag i måneden kl. 16.30-

17.00 for at være sammen om Guds ord på en lidt

anderledes måde. Vi samles i kirkens kor, lytter og

synger, men er også stille sammen i eftertanke og

bøn – også mulighed for forbøn.

Dato: 12. sept. (p.g.a sogneudflugt d. 5/9),

3. okt. 7. nov. og 5. dec.

v/Ingelise Skole Christensen og Birte Hayes

• 17


18 • Arrangementer

Besøgstjenesten kalder!

Er du gammel eller ung

er du let eller tung

vi til en besøgsven trænge

lad os ikke vente længe.

Mange en god ven behøver

alle kan du’

blot man vil og prøver!

Ja, vi mangler besøgsvenner, så

er du frisk til at besøge et medmenneske

og jage ensomheden

på flugt, hører vi gerne fra dig.

Kontakt venligst Kirketjener Lene

Kure tlf. 8626 2204 eller

sognepræst Kirsten Stejner

tlf. 8626 3015.

Rejse til Israel

med deltagere fra Århus Vestre

Provsti d. 19.-26. oktober 2012

Det kan endnu nås at melde

sig til turen. Sidste frist er d. 1.

juli 2012, til sognepræst Kirsten

Stejner, tlf. 8626 3015.

Seniorfamilien

Seniorfamiliens medlemmer

mødes en gang om måneden,

oftest i Sognegården kl. 18 til

spisning og efterfølgende

program.

Lørdag den 2. juni

Sommerhustur

Fredag den 31. august kl. 18.00

Sæsonstart, programlægning.

Kontaktpersoner:

Elly og Bent Pedersen

tlf. 9890 3585

Karla og Henry Gosvig

tlf. 8626 2113.

Mandecaféen

Sommertur torsdag den 7. juni.

Kl. 9.00 afgang fra sognegården i

egne biler til Friland i Feldballe.

kl. 10.00 orientering om ”Friland”

i fælleshuset Ravnen med kaffe

og kage, kl. 10.30 rundvisning

i Friland, kl. 13.00 frokost på

”Holmgård”, Ø. Bakkevej 19,

Agri, 8420 Knebel.

Pris: 125 kr. pr. kuvert.

Kl. 15.30 er vi hjemme igen.

Tilmelding på listen i sognegården

senest d. 30. maj.

Torsdag den 2. august

kl. 10.00 i sognegården

Vi begynder igen efter sommerpausen

med kaffe og hyggesnak,

hvorefter Jørgen Sørensen viser

lysbilleder og fortæller om rejse

til de Vestindiske Øer.

Torsdag den 6. september

kl. 16.00–17.30

Guidet rundvisning i Bogtårnet

på Aarhus Universitet.

Mødested indenfor i hovedindgangen

ved universitetet.

Deltagerne sørger selv for

transport. Bus nr. 12 kører fra

Hovedgaden til Universitetet.

Tilmelding nødvendig på liste

ophængt i sognegården. Sidste

frist tirsdag den 4. sept. kl. 12.00.

Kontaktperson: Henning Juul

Knudsen; tlf: 8626 1665.

Har du lyst til at synge i kor?

Der er igen plads til nye sangere

i både Spire-, Børne- og

Ungdomskoret ved vore kirker.

Hvis du er en sangglad dreng

eller pige, så kom og vær med:

I koret får du undervisning i

at synge. Vi øver hver tirsdag i

Sogne gården, Engdalsvej 1.

Du må gerne komme på besøg

hos os i en kortime eller kontakt

korleder Jytte Kusk, tlf. 2044 2585.

Spirekoret er fra ca. 7 år

Børnekoret fra ca. 3. klasse

Ungdomskoret fra ca. 6. klasse

Vi glæder os til at se dig.

Litteraturstudiekredsen

Vi mødes igen sidste torsdag i

september i Brabrand Sognegård

kl. 14-16. I efterårssæsonen diskuterer

vi følgende bøger:

27. september:

Stephanie Surrugue,

Enegænger.

25.oktober:

Gøran Tunstrøm,

Tyven.

29. november:

Per Olov Enquist,

Livlægens besøg.

I september bestemmer vi,

hvad vi vil læse i vintersæsonen.

Hav gerne forslag med.

Kontaktperson: Bodil Dohm,

tlf. 8626 0278.

Onsdagscafé

13.06. ”Vi besøger Anna

Jørgensen på Helenelyst”

27.06. Struensee: ”Da livlægen

blev diktator og hvad der siden

skete” v/Ove Paulsen

11.07. ”Vi besøger Else Kielsgård

i Harlev”

08.08. Sognepræst Niels Hviid,

Gellerup Kirke, kommer og fortæller.

22.08. ”Historien om mormonerne

og Mormons bog” v/ Hans

Jakob Nielsen

De øvrige onsdage er der almindeligt

samvær og hygge.

Legestue i Sognegården

Hver torsdag kl. 10-12 er der

legestue i Sognegården. Dog

er der en sommerferie, således

at sidste gang inden ferien er

den 21. juni og første gang

efter ferien er den 16. august.

Kontaktpersoner:

Bente Dahlgaard, tlf. 8626 3373

Karla Gosvig, tlf. 8626 2113

Bodil Rosenmeyer, tlf. 8625 2303.

DMS-kredsen (Danmission)

Kontaktperson:

Henry Gosvig tlf. 8626 2113.


Åben familie

Et fællesskab for børnefamilier.

Vi mødes en fredag i måneden,

spiser sammen og har en fælles

aktivitet.

Vi mødes i sognegården kl. 17.30

og slutter ca. kl. 20.00.

24. august: Sommerhygge ved

bålet. Mad, sang og aktivitet i

sognegårdens have, hvor nye

familier kan se og opleve hvad

vi laver.

Kontakt Ulrike Silze og få mere at

vide, tlf. 8626 5585.

Sangaftener i Sognegården

Sangaftenerne fortsætter torsdag

den 6. september kl. 19.30.

Vi synger efter Højskolesangbogen.

Kontaktperson: Karla Gosvig

tlf. 8626 2113.

Aktuelle adresser

De grønne pigespejdere

Bitten Vad Nedergaard

Viborgvej 43, St.th., 8000 Aarhus C

Tlf. 5121 2534

B_vad@hotmail.com

K-klubben

Ole Dines Jensen

Ingersvej 13, 3. th, 8220 Brabrand

Tlf: 6061 3066,

oledines@hotmail.com

KFUM-spejderne

Peter Henriksen, Lykkenshøj 15,

8220 Brabrand, Tlf. 8626 4005

peter.henriksen@kfumscout.dk

www.spejdernet.dk/brabrand

Sogneudflugt

Onsdag d. 5. september 2012

Turen går til Energimuseet ved

Tange Sø, hvor der vises rundt.

Dernæst drikkes der kaffe på

Kongensbro Kro. Dagen sluttes

af i Grønbæk Kirke. Afgang

fra Sognegården: kl. 12.00.

Hjemkomst: kl. 18.00. Pris: 150 kr

pr person. Tilmelding senest fredag

d. 31. august kl. 13.00 til

kirkekontoret, tlf. 8626 0645.

Om Energimuseet

Energimuseet blev stiftet i 1982

som Elmuseet, og skiftede navn i

2011. Det handler om elproduktion

og elforbrug, og dets formål

er med udgangspunkt i energiens

opdagelse og fysik at vise den

tekniske og kulturelle udvikling

af elektricitetens udnyttelse som

energiform og denne udviklings

betydning for samfundets funktioner

og for det enkelte menneskes

dagligdag.

FDF

Gitte Jakobsen

Brabrand Skovvej 23,

8220 Brabrand

Tlf. 8626 0104

GitteJakobsen@fdf.dk

Menighedsrådenes formænd

Brabrand: Leif Kerstens

Tranebærvej 20E, 8220 Brabrand.

Tlf. 8626 2122.

lk@indidacto.dk

Sdr. Aarslev: Niels Holm-Nielsen

Åboulevarden 98, 4.th.,

8000 Aarhus C. Tlf. 8626 0816.

tingst27@post9.tele.dk






Arrangementer


Om Kongensbro Kro


Der har været kro på dette sted


siden 1663, og den er centralt

placeret mellem Århus og Viborg,

Silkeborg og Randers. I dag er


kroen en moderne landvejskro,

kendt for sin gode gastronomi.

Grønbæk Kirke

kaldes for egnens domkirke og

har også en anselig størrelse. Den

stammer sandsynligvis fra 1100-

tallet og har bl.a. spændende

kalkmalerier og en meget spændende

døbefont.

Vore kirkers hjemmesider:

www.brabrandkirke.dk

www.aarslevkirke.dk

Sognebladet

sogneblad@brabrandkirke.dk

59. årgang nr. 3.

Tryk: Fjerritslev Tryk A/S

Deadline for næste nr.:

20. juni 2012

Redaktion: Ingelise Skole

Christensen, Anna Jørgensen,

Jørgen Hansen, Niels Holm-Nielsen,

Leif Kerstens, Inger Birgitte Bruhn,

Kirsten Stejner, Esben Andersen

(ansv.). Distribution ved Kjeld

Hedelund Jørgensen

• 19



Om energimuseet


indbydelse til en spændende gåtur

Aarslev fra stendysse og savværk til ny bydel

Vidste du, at der er en stendysse

i Aarslev – rejst af hvem, hvornår

og hvorfor?

Vi inviterer dig og din familie

til en fælles gåtur gennem

Aarslevs historie ud til den nye

bydel på Aarslev Markvej, og

runder det hele af med grill og

hygge i det fri.

På spadsereturen tager vi nogle

få pauser og hører lidt om historien

både ved stendyssen, sav- og

hammerværket på Ørvadsvej,

hudecentralen på Sandbjergvej og

Aarslevgård. Vi håber, at mange

Aarslev’ere – både fra landsbyen

og de nyere kvarterer på

Tingstedet og Ørvadsvej - vil gå

med og gerne også fortælle på

turen, hvad de ved, husker eller

har hørt.

Var der faktisk et tingsted på

Tingstedet? Kan det virkelig være

rigtigt, at der både var Brugs,

købmand og skole i Aarslev og

hvor lå hvad? Det vil vi få udpeget

fra det bedste udsigtspunkt,

ligesom der i kirken vil blive vist

et udvalg af spændende billeder

fra det gamle Aarslev.

Hvornår? Tirsdag den 21. august

kl. 17-20.

Vi mødes ved yX-tanken på

Silkeborgvej/Aarslev Møllevej kl.

17.00, hvor turen begynder, og

HOVEDGADEN . TLF. 86 26 02 32

slutter med grillmad i Aarslev kl.

19.00 hvor menighedsrådet er

vært. Det er gratis at deltage i

arrangementet, og man kan selv-

Brabrand Fysioterapi

v/ Lars Chr. Schmidt

J. P. Larsens Vej 2

8220 Brabrand

Tlf. 86 26 00 30

Overenskomst med

Sygesikringen

Mulighed for akut behandling

Hjemmebehandling

Brabrand Kirke

følgelig også slutte sig til undervejs

på gåturen.

Med venlig hilsen,

Aarslev menighedsråd

Foto: Niels Holm-Nielsen

More magazines by this user
Similar magazines