Sammen - Samvirkende Menighedsplejer

menighedsplejer.dk

Sammen - Samvirkende Menighedsplejer

Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde

September [03] 2011

Tema: Menighedspleje og fremtidsvisioner

- Menigheden og de psykisk syge side 6

- Nye veje i Samvirkende Menighedsplejers

landsarbejde side 14

- Landet rundt om Netværk

for børnefamilier side 18

Sammen1

OM MENIGHEDSPLEJE


2

SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER

Valby Tingsted 7, 2500 Valby

Telefon 36 46 66 66

Fax 36 13 06 20

Giro nr. 9541 - 700 - 1797

smp@menighedsplejer.dk

www.menighedsplejer.dk

FÆLLESKONTORETS TELEFONÅBNINGSTID

Mandag - torsdag kl. 10-15

Fredag kl. 10-12 36 46 66 66

FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET

Fhv. kontorchef Ole Foldberg

GENERALSEKRETÆR

Kirsten R. Laursen 36 13 06 21

kl@menighedsplejer.dk

FORRETNINGSFØRER

Marcus Ottsen 36 13 06 34

mo@menighedsplejer.dk

ADMINISTRATION

Eva Nørregaard 36 13 06 22

Susanne Jørgensen 36 13 06 23

Anne Marie Kær Hornung 36 13 06 35

Lone Sørensen 36 13 06 46

Joan Bencke Olsen 36 13 06 38

Uffe Grønbæk Laugesen 36 13 06 37

UDVIKLINGSKONSULENTER

NORDJYLLAND:

Birgitte Viftrup Mortensen 20 35 14 16

bvm@menighedsplejer.dk

SYDJYLLAND:

Jens Houlind Bilberg 97 32 45 21

jb@menighedsplejer.dk

Gl. Kongevej 59, 6920 Videbæk

SJÆLLAND/KØBENHAVN, BORNHOLM,

LOLLAND-FALSTER OG FYN:

Bitten Petersen 36 13 06 26

bp@menighedsplejer.dk

Betina Køster 36 13 06 41

bk@ menighedsplejer.dk

Nina Baun 36 13 06 39

nb@menighedsplejer.dk

Karen Hegelund-Jensen 36 13 06 42

khj@menighedsplejer.dk

Valby Tingsted 7, 2500 Valby

AFLASTNINGSTJENESTE

Nina Baun 36 13 06 39

BESØGSTJENESTE

Helle Engelsborg Olsen 36 13 06 40

heo@menighedsplejer.dk

Paul-Erik B. Maertens 36 13 06 42

p-e@menighedsplejer.dk

Træffetid: tirsdag kl. 10.00-13.00

INFORMATION

Kirsten R. Laursen 36 13 06 21

Bjørn Andersen

andersen.st.th@get2net.dk

indhold

Aktuel kommentar 3

v/Erik Ladegaard

Menighedsplejen og

kirkernes prioritering 4

v/Jens Christian Nielsen

Menighedsplejens tilbud

til de psykisk syge 6

v/Lotte Martin Jensen

...med mere 8

(annonceringer)

Gemmesider 9-12

- Ord til eftertanke

- Fremtidsvisioner i

menighedsplejerne

Nyt om navne 13

Nye veje i landsarbejdet 14

v/Kirsten R. Laursen

Folkekirkens Feriehjælp 2011 16

Landet rundt 18

Om Frans af Assisi bagsiden

HJEMMESIDE

KirkeWeb, info@kirkeweb.dk

RECEPTION OG

FONDEN „DE STILLE STUER“

Merethe Jægergaard 36 46 66 66

SERVICEMEDARBEJDER

Vagn Nielsen

FRIVILLIGE

Jerry Marteinsson, Ole Peter Buch, Palle

Højland, Anne Olesen, Anja Trolle-Hansen,

Lisbeth Schnoor, Bjørn Andersen,

besøgshunden Molly

KIRKENS GENBRUG/SMP GENBRUG

Marcus Ottsen 36 13 06 34

KIRKENS GENBRUG-SAMARBEJDET

MELLEM SMP OG DANMISSION:

Kurt Bierbum,

Genbrugskonsulent Øst 22 91 52 12

Bjørn Clausen,

Genbrugskonsulent Vest 40 96 96 95

FORSIDENS FOTO

Denne lille pige fra Holstebro var på ferie

med Folkekirkens Feriehjælp ved Rødhus

Klit i uge 26. Også hendes mor og

lille-søster var med, se dem på s. 17.

Foto: Kirsten R. Laursen


Organiseret menighedspleje

i alle sogne ...!

20 års erfaring med Københavns kirkeliv

går ikke upåagtet hen... Først deltog jeg i

Sions Kirkes menighedsliv. Menighedsplejen

ved kirken stiftede værestedet ”Fristedet”.

Det blev et omdrejningspunkt i det

frivillige arbejde: Frivillige og brugere blev

knyttet tættere til kirkens arbejde og kirkens

budskab. Nogle oplevede, at tærsklen

til gudstjenesten blev lavere, fordi de

gik ind ad ”værestedsdøren”. Andre fik via

deres engagement medejerskab til menigheden.

Sionskirken blev ”min” menighed.

Senere blev jeg en del af menigheden i Ryesgade

lidt længere inde på Østerbro. Også

her fik frivillige og brugere i menighedsarbejdet

nemmere ved at finde vej til gudstjenesten,

samt medejerskab til menigheden.

Menigheden blev ”deres” – og de inviterede

mange med ind i denne ”ejerkreds”.

I Ryesgade så jeg menighedslivet fra præstesiden:

Nogle blev frivillige og fik medejerskab

til menigheden gennem menighedsrådsarbejdet,

mens andre oplevede

det samme gennem menighedsplejen. Men

jeg lagde også mærke til, at det var to forskellige

typer frivillige. Og at det var vigtigt

for begge typer at sidde på et mandat. Begge

typer frivillige måtte igennem valg, og de

kunne begge væltes i forbindelse med valg.

Senere blev jeg præst i Holstebro i Vestjylland.

Her som så mange andre steder

i provinsen lever de kirkelige foreninger

stadig i bedste velgående. Alligevel valgte

menighedsrådet at stifte en menighedspleje.

Det kirkelige arbejde havde brug for

en selvstændig foreningsaktivitet med egne

vedtægter og generalforsamling. Tanken

var, at kirkelig-socialt arbejde tiltrækker

andre typer af frivillige end det primært

administrative og økonomiske arbejde i

menighedsrådet. Og efter 13 år i et jysk bysogn

– hvor mange aktiviteter er sat i søen,

og hvor der er kommet et bysamarbejde

mellem sognenes organiserede menighedsplejer

– er jeg overbevist om, at den orga-

niserede menighedspleje er vejen frem for

det sognebaserede diakonale arbejde.

Min påstand er, at man også ude i landsognene

– evt. som et samarbejdsprojekt mellem

flere sogne – vil have glæde af at organisere

det diakonale arbejde i selvstændige

menighedsplejer. Også her vil man nemlig

nikke til, at menighedsrådsarbejde og menighedsplejearbejde

er to lige vigtige og

meget forskellige arbejdsgrene, der appellerer

til to forskellige typer frivillige.

I 2001 udgav biskopperne rapporten ”Diakoni

– en integreret dimension i folkekirkens

liv”. Et af rapportens vigtigste resultater var

sidestillingen af diakoni og forkyndelse som

lige vigtige dele af folkekirkens arbejde. I

forlængelse heraf må det være naturligt, at

menighedsråds- og menighedsplejearbejdet

har hver sit folkelige mandat. Mine erfaringer

bekræfter, at det styrker menighedsplejens

arbejde, at den har et selvstændigt

mandat, og ikke bare er et udvalg under

menighedsrådet.

Nu har Samvirkende Menighedsplejer som

bekendt valgt (næsten) at sidestille ”Samarbejdsaftaler”

med ”foreningsstrukturen”.

Dermed kan menighedsrådene også stemme

ved generalforsamlingen. Og det er bestemt

en styrke for landsarbejdet. Men jeg

tror, at det lokale arbejde er bedst tjent

med at være organiseret i en foreningsstruktur

med selvstændige vedtægter. Ikke

først og fremmest fordi det kan være en

økonomisk fordel, men netop fordi arbejdet

og ”ildsjælene” er bedst tjent med

at arbejde på baggrund af et selvstændigt

mandat. Følelsen af medejerskab er større

og stærkere, når det er en selvstændig menighedspleje

med egne vedtægter.

Så visionen for det sognebaserede diakonale

arbejde må være, at der etableres

selvstændige menighedsplejer i alle danske

by- og landsogne.

Sognepræst og næstformand i Samvirkende

Menighedsplejer Erik Ladegaard, Holstebro.

3

Aktuel kommentar


Der er i kirkens

tradition en tillid

så stærk som

tyrkertroen på,

at samtale er

stærkere end

enetale


Sammen er så

meget større end Selv

4

- så vi må være Næn om hinanden

af Jens Chr. Nielsen,

sognepræst i Nysted og Vantore på

Lolland, formand for Nysted og Omegns

Menighedspleje

”Selv” er et af de udtryk fra det daglige

sprog i Smålandene – Lolland og Falster

med tilliggende øer, som man lægger

mærke til. Det betyder alene eller ene.

Sommetider har det en sørgmodig eller

beklagende tone. Sommetider er det en

konstatering af tingenes tilstand og livets

vilkår. Noget, som der ikke er noget at

gøre ved eller ændre på. Om en kvinde,

der er blevet enke, kan det hedde, at hun

er blevet – selv.

Kirkeligt – og bestemt ikke bare her! – kan

vi også sidde på hver vort sted og i hver

vort sogn og føle, at vi er blevet – ”selv”.

Det kan blive småt for enhver – og det er

det blevet for os. Det kan være svært, at

få noget til at lykkes – og sådan er det gået

hos os. Det dur ikke hos os. Det bliver ikke

til noget hos os. Vi er blevet ”selv” – og ved

at blive sære eller opgivende.

Sådan kan Selv grave sig ind i sindet og

sidde og suge af den kraft, der er tilbage,

og gnave på det mod, der måtte være til

overs. Og når Evangeliet kommer stort

og frydefuldt – fuld af nåde og sandhed, så

Hans herlighed ses, og kornet spirer i jorden,

og hjerterne burde brænde, så sidder

Selv der med sit mismod og vil ikke lade

sig rokke.

Men sådan skal det ikke være! Vi skal gå

hårdt til Selv. Og i kirkens tradition har

vi mange remedier og en hel del medicin,

som har vist sin virkning, når mennesker,

menigheder og kirker blev angrebet af Selv.

Samtale

Der er i kirkens tradition en tillid så stærk

som tyrkertroen på, at samtale er stærkere

end enetale. I ubrudt tradition fra Vorherre

Jesus til i dag er det stadfæstet, at dialog,

aktiv lytten og respektfuld meningsudveksling

stærkest kommunikerer det budskab,

der sætter hjerter i bevægelse – og brand.

Det var erfaringen fra Emmaus, det er erfaringen

hver gang vi i dag under hinanden

tid og samtale – mand og mand imellem, i

studiekredsen eller i sjælesorgen.

Samråd

Der er i kirkens historie en ubrudt erfaring

af, at uden samråd går det ikke. Det

gælder så langt tilbage som til apostelmødet

i Jerusalem; det gælder over de store

kirkemøder og helt frem til den tålmodige

ordveksling ved et menighedsrådsmøde,

der ender med en beslutning, vi kan gå ind

for sammen - eller i det mindste tage i forståelse

for hinandens begrundelser.


Samvirke

Der er i kirkens tradition en dyb overbevisning

om, at samvirke udtrykker fælles

ansvarlighed, men også åbner for den enkeltes

erfaringer og kunnen på en særlig

måde. Fælles tiltag er jævnligt mere end

summen af de enkelte deltageres kræfter

og evner. Det kan lyde overfromt, men jeg

tager chancen: Hvor der arbejdes i samme

retning, hvor det fælles er en større målsætning

end det private, er det erfaringen,

at der føjer sig en kommunikerende og

håbefuld kraft til. Jo mere man slider sammen,

jo mindre synes det, at vi selv bærer.

Sådan er Helligånden.

Vendes væk fra os selv

Vi skal høre Evangeliet til håb og trøst. Vi

skal stadigt lade os drage ind i vor dåbs indvielse

til hverdagsliv og hengivelse: ”..hvad

vi for intet fik af Gud, for intet glad at give”.

Vi skal søge Herrens bord for at næres af

de gaver, der vil forme krop og tanke til

omsorg og ansvar. Som reformatorerne

Johan Hus og Martin Luther siger det om

vor broder til den, der har modtaget nadveren:

”..gør mod ham, som her dig sker!”

(Salmebogen 461,9). Vi vendes væk fra os

selv. Sammen er så meget større end Selv.

Næn om hinanden

Et andet af Smålandenes ord, som den udefrakommende

får lyst til at tage til sig, er

ordet ”næn”. Vi andetsteds fra genkender

det i ”nænsom”. Næn betyder noget af det

samme. Det har med varsomhed, respekt

og påpasselighed at gøre. Man skal være

næn om hinanden i et ægteskab og ikke

lade det udvikle sig til, at den ene sætter sig

på den anden. Når ordet omsorg sommetider

får slidte træk, så er det godt, at næn

findes! Den, der er næn om en anden eller

andre, optræder både rummeligt i forhold

til forskellighed og er nær ved den eller de,

der har en håndsrækning behov eller længes

efter at læsse af.

Den underjordiske forbindelse

- Selvom der aldrig er en lige linje fra kirkens

liv og praksis til samfundet og den sociale

og politiske del af verden, så er der

ofte en underjordisk forbindelse. At Sammen

er større end Selv er ikke alene en erfaring,

der har skabt andelsmejerier i fortiden.

Det rummer også en inspiration, som

varsler, at godt er i vente i den fremtid, der

skal tilbyde et ordentligt liv både for maskinarbejdere

og fabrikanter, både for bønder

og for arbejdere på sukkerfabrikken.

Et samfund uden erfaringen af, hvad det vil

sige at være næn om hinanden, mister kurs

og fryser til.

Sammen er jo så meget større end Selv!

Jens Chr. Nielsen var generalsekretær

i Samvirkende Menighedsplejer 1987-1994.

Fælles tiltag er

jævnligt mere

end summen

af de enkelte

deltageres

kræfter og

evner


5


Menigheden

og de psykisk syge

6

af sogne- og hospitalspræst

Lotte Martin Jensen

Måske en lidt misvisende overskrift. Langt

hen ad vejen er billedet vel mere noget i

retning af menigheden uden de psykisk

syge? Men rent statistisk findes der ikke en

eneste menighed, hvor ingen af medlemmerne

lider af en psykisk sygdom. Hånden

på hjertet så ved vi det vel også godt?

Men hvad gør vi ved det? Hvad gør vi for at

møde de mennesker og de særlige behov,

de har – hvis vi da gør noget?

Hvordan bliver de

en del af menigheden?

Jo, jeg ved da godt, at psykisk syge kan deltage

i gudstjenesten og kirkekaffen, ældremøderne

og den årlige udflugt på lige fod

Den medmenneskelige nærhed ved et besøg

i hjemmet kan blive til stor glæde for en

psykisk syg.

Foto: Rune Hansen

med alle andre. I TEORIEN! For hvis vi tør

lukke øjnene op, vil vi se, at sådan forholder

det sig langt fra altid i praksis. Hvis man

har problemer med at være tæt på andre

mennesker eller for den sags skyld bare at

sidde stille, fordi ens sygdom eller medicinen

får en til at karte rundt på stolen, så er

højmessen ikke et reelt tilbud…..!

Forbløffende mange er bange for at køre

med bus. Hvis man hører stemmer, kan det

være mere end almindelig svært at koncen-

trere sig om at høre et foredrag, og kun få

deprimerede formår at deltage i noget som

helst af egen drift. Derfor skylder vi de

mennesker at komme op med noget bedre!

Besøgstjeneste

Noget af det, vi faktisk kan byde ind med,

er en besøgstjeneste. En særlig én altså.

Når der er tale om besøg hos alvorligt syge

mennesker, må de besøgende naturligvis

håndplukkes og klædes på, som det f.eks.

også sker med folk, der kommer ud via

aflastningstjenester og vågetjenester. Ligesom

en erfaren og veluddannet koordinator

må med ind over for at sikre et forløb,

alle parter kan være trygge ved.

Nu vil en og anden måske indvende, at det

klarer kommunen da, enten gennem støtte

i hjemmet eller botilbud. MEN NEJ - DET

GØR KOMMUNEN NETOP IKKE!

For det første sker der noget, der minder

om en massakre på de kommunale tilbud

i disse år, og for det andet, kan vi noget

andet! I Viborg, hvor jeg er præst, er vi så

heldige, at de, der koordinerer menighedsplejens

aflastningstjeneste, også har øje

for psykiatrien og i begrænset omfang kan

hjælpe os med besøgsvenner, der er særligt

kvalificerede på det psykiatriske plan.

En yngre kvinde, der får besøg, beskriver

forskellen mellem besøgsvennen og de

kommunale bostøtter sådan her:

Jeg kan ringe til eller sms’e til min besøgsven,

når jeg har behov for det, og så kommer hun

– måske endda samme dag.

Vores samtaler er mere afslappede og ligeværdige,

fordi det ikke er i behandlingsøjemed.

Vi kan tale om tro – der er en anden åbenhed.

For mig er det både en fordel og ulempe, at

hun har en fortid som medarbejder i psykiatrien.

Fordelen er, at hun ikke bliver bange,

når jeg har det rigtig dårligt. Ulempen er, at


hun hurtigt tænker, at det her har noget med

sygdommen at gøre.

En reel mulighed

Mit ærinde med at skrive denne artikel er

at fortælle, at dette arbejde ikke bare er

noget, vi bør foretage os, men også noget,

der kan lade sig gøre i praksis. Jo, det kræver

noget ekstra af os – måske bliver flere

sogne nødt til at gå sammen, hvis det skal

Elektronisk nyhedsbrev

Modtagelse af elektronisk Nyhedsbrev:

Nyhedsbrevet e-Sammen udsendes 10-12

gange pr. år og indeholder nyt om møder

og kurser, opfordring til indsamlinger og

nyudgivelser. Desuden er der en nyhedsstafet,

hvor medlemmerne på skift fortæller

om arbejdet, og der er nyt om bevillinger

og nye arbejdsområder i SMP. Tilmeld dig e-

Sammen ved at gå ind på forsiden af www.

menighedsplejer.dk. Det er gratis at modtage

nyhedsbrevet, som altid kan afmeldes.

være realistisk at finde de rigtige besøgsvenner

til den enkelte vært og eventuelt

lønne en koordinator. Men det er vel heller

ikke så farligt?

Lotte Martin Jensen er sognepræst i Houlkær

Sogn og tilknyttet Psykiatrisk Hospital i Viborg.

Endvidere er hun formand for Viborg Stifts Udvalg

for Diakoni.

Personligt

støttemedlemskab

Støt Samvirkende Menighedsplejer

og gør brug af SMP’s tilbud:

For 300 kr. pr. år modtager man

bladet Sammen, inviteres til årsmødet

samt inviteres til møder og

kurser til rabatpris – og så støtter

man en god sag. Henvendelse på tlf.

36 46 66 66.

Foto: Rune Hansen

7


8

...med mere

Kursusidé til Kirkehøjskole fra Samvirkende Menighedsplejer:

Livsanskuelse for frivillige ældre

med vilje til at gøre en forskel

Vil jeres sogn gerne i gang med frivilligt arbejde inden for menighedspleje

og diakoni? Eller vil I udvikle noget nyt i samarbejde med andre sogne?

Har I lidt erfaring med frivilligt arbejde, og har I mod på mere – og lyst til

at arbejde mere systematisk med diakoni?

Kunne I tænke jer at sætte ord på, lade sognets ældre få et spændende kursus,

samt lære dem mere om frivilligt arbejde og diakoni?

Vil I gerne oprette et spændende, lærende netværk for frivillige i jeres sogn

eller provsti – og samtidig lægge et fundament til mere frivilligt arbejde?

Vil I gerne prioritere ældres indsats for og sammen med andre ældre?

Trods kursets fokus på seniorer er der ingen nedre aldersgrænse

for at være med!

Kurset kan blandt andet indeholde:

• Diakoni

• Livstydninger

• Identitet

• Etiske positioner

• Staten, individet og menigheden

• At leve, at lære og at handle til gavn

Desuden introducerer kurset til forskellige meningsgivende former

for frivilligt socialt arbejde.

Ring på tlf. 36 46 66 66 og hør nærmere. Bestil kursusfolder, og tilrettelæg sognets

eller provstiets eget kursus i samarbejde med Samvirkende Menighedsplejer.

Temadag

under planlægning

Samvirkende Menighedsplejer

planlægger sammen med blandt andre

Stiftsudvalget for Diakoni

i Aarhus Stift og Diakonhøjskolen

i Aarhus en temadag om diakonale

indsatser for unge familier,

der har det svært.

Datoen er fastsat til

fredag d. 18. november 2011,

og stedet bliver Diakonhøjskolen.

Sæt kryds i kalenderen allerede nu,

og hold øje med

www.menighedsplejer.dk

for nærmere information om

mødetid, program og tilmelding.

Når kræften rammer

Temadag for frivillige og

professionelle, for pårørende

og naboer samt for enhver

interesseret i Kettinge

præstegårds mødelokaler,

Præstegårdsstræde 6,

Kettinge, Lolland,

lørdag den 8. oktober 2011

kl. 10.00-15.30.

Læs nærmere om program

og tilmelding på

www.menighedsplejer.dk

under ”Kom til kursus”.


Håb skaber fasthed

og handlekraft

Ord til eftertanke

Guds indgriben til frelse

Jeg satte alt mit håb til Herren,

og han bøjede sig ned til mig

og hørte mit råb om hjælp;

han trak mig op af undergangens grav,

op af slam og dynd;

han satte min fod på klippen,

så jeg stod fast.

Han lagde mig en ny sang i munden,

en lovsang til vor Gud.

Mange skal se det og frygte,

og de skal stole på Herren.

Lykkelig den mand,

der tager sin tilflugt til Herren

og ikke vender sig til løgneguder.

Store ting har du gjort;

Herre, min Gud, dine underfulde handlinger

og planer er til gavn for os:

ingen står mål med dig!

Salmernes Bog 40, vers 2-6

I håbet er vi frelst

Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også

vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes

forløsning.

Til det håb er vi frelst! Men et håb, der er opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på

det, man kan se? Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed. Og

også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi

skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden går selv i forbøn for os med uudsigelige sukke, og

han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter

Guds vilje.

Paulus i Romerbrevet kap. 8, vers 22-27

Håbet gør dig ung

Du er så ung som din tro, så gammel som din tvivl,

Så ung som dit håb, så gammel som din håbløshed.

General MacArthur

Livet i Guds hænder

- Gem din fortid under Guds barmhjertighed

- Lev din nutid under Guds kærlighed

- og gå ind i fremtiden under Guds forsyn.

Augustin (354-430)

9


10

Himmel og jord

Dybder af uendelighed

- det er, hvad vi fyldes af

når vi betragter Himlen

og tænker: universet.

Dybder af godhed

- det er, hvad vi fyldes af,

når vi hører ordet Himlen

og tænker: Gud.

Vi plejer at bede,

at din vilje må ske ”som i himlen

således også på jorden”,

men ofte må vi spørge:

hvor er forbindelsen?

Vi kan beskrive jordens tilstand

menneskers vilkår

og universets dybder

med større og større indsigt.

Og vi har ord om håb og ord om tro

og længsel efter kærlighed

på jorden som i himlen.

Men hvor er forbindelsen?

Det er den, vi igen og igen må bede dig om,

du Gud, der er i himmel og på jord,

og som valgte jorden som dit hjem.

Du har med Jesus Kristus vist,

at det, vi længes efter, og det, vi lever i,

kan forbindes.

Puf nu til os

og giv os mod

til at skabe ordentlige vilkår for andre på

jorden

end os selv.

Skub til os med din Ånd,

så glæden over Dig

og længslen efter Dit

får os ud over os selv.

Inger Hjuler Bergeon

Lad jer forvandle

Enhver diakonal handling står i en sammenhæng af tro og håb. Den er udtryk for den kærlighed,

som har sin kilde i Gud. På den måde får den diakonale handling en transcendental

og fornuftsoverskridende dimension, som kun Gud kender konsekvenserne af. I den gamle

klostertradition blev troen på, at det virkelig er sådan, udtrykt gennem formlen ”ora et

labore” (bed og arbejd). Det er ikke to aktiviteter, som skal udøves adskilt fra hinanden.

Tværtimod sker de i en vekselvirkning, således at bønnen bringer arbejdets hverdag frem

for Guds ansigt, mens arbejdet bringer bønnens erfaring af Gud ind i hverdagens virkelighed.

Her mener jeg at se konturerne af en diakonal spiritualitet. Af en tro, som stræber efter at

få et glimt af en dybere sammenhæng mellem tro og tjeneste, i tillid til, at Gud giver fremtid

og håb. I økumenisk sprogbrug bliver begrebet ”transformation” stadig oftere brugt som

udtryk for det, vi gerne vil skal ske, og som går meget dybere end erindringer af forskellig

art om, hvad mennesker kan magte at realisere. For kristne knytter forventningen om

forvandling til Skaberens aktive omsorg for alt, som har fået givet liv, til Frelseren, der

ligesom hvedekornet blev lagt i jorden, således at død kunne vendes til liv, til Trøsteren,

som venligt giver del i sin livgivende ånd til oprejsning, tro og tjeneste.

Kjell Nordstokke, 2003

Håbet om medmenneskelighed

Det ord – om at elske sin fjende som bror

og gøre mod ham alt det bedste,

som vi i vort inderste håber og tror

vil komme til os fra vor næste –

Er lagt i vort hjerte som kærlighedsbud,

men sjældent vi magter at leve det ud.

At komme som menneske mennesker nær

kan være det skridt på vor vandring,

der giver den gråtriste hverdag et værd

og skaber et håb om forandring,

hvor kærlige stemmer med livsglæde i

vil klinge i verden som lys melodi.

Gudrun Ring Wive


Fremtidsvisioner

i menighedsplejerne

af udviklingskonsulent

Karen Hegelund-Jensen

På årsmødet 2011 blev fremtidsvisionerne

for Samvirkende Menighedsplejer (SMP)

behandlet i 10 små fremtidsværksteder.

Formen for fremtidsværkstederne blev til

efter interview af generalsekretær Kirsten

R. Laursen og 3 af de tilknyttede konsulenter,

både indenfor ældreområdet v/Nina

Baun, besøgstjeneste v/Helle Engelsborg

Olsen og indenfor børn og ungearbejdet v/

Bitten Petersen, specielt med fokus på feriefamilieprojektet

og udløberne heraf.

Disse første interviews resulterede i en

interviewguide og udpegning af relevante

sogne/menighedsplejer – 12 i alt, som ved

et besøg af en medarbejder fra SMP ville

kunne sige noget om, hvad menighedsplejerne

ser som deres rolle, arbejdsopgaver,

og endelig hvilke tanker og visioner de havde

gjort sig om fremtiden.

Interviewundersøgelsen indbefatter 2 sogne,

en menighedspleje bestående af 7 sogne

samt en menighedspleje bestående af 23

sogne i Jylland, 1 sogn på Fyn, 3 landsogne

på Sjælland og øerne og 4 sogne i hoved-

stadsområdet. De udvalgte sogne udtrykte

glæde over at blive interviewet og ville bruge

det fremadrettet i deres diakonale arbejde.

Resultaterne af disse interviews gav

et fingerpeg om, hvad der er meningsfyldt i

det diakonale arbejde i menighedsplejerne,

og hvad man ser som pejlepunkter i det videre

arbejde.

Menighedsplejernes visioner

om fremtiden kan

kun realiseres ved mange

aktive frivilliges indsats.

Her ses nogle af de frivillige

rejseledere fra Jylland

til møde under årets

ferieophold for børnefamilier

ved Rødhus Klit. Foto:

Kirsten R Laursen

Disse pejlepunkter dannede

rammen om temaerne

for fremtidsværkstederne

på årsmødet i april 2011.

Grupperne arbejdede med følgende temaer:

Bestyrelses/menighedsplejearbejde,

børne-familiearbejde, aflastningstjeneste,

besøgstjeneste, ældrearbejde, tværkulturelt

arbejde, bisiddertjeneste og endelig

genbrug.

Overordnede visioner

Årsmødets resultater af arbejdet i grupperne,

sammen med interviewene ude i

sognene, giver et meget entydigt billede

af, hvad der rører sig i menighedsplejerne.

Det gennemgående tema er arbejdet med

frivillige. Det er blevet tydeligt, at der er

flere lag i arbejdet med frivillige - hvervningsdelen

- pleje af frivillige - diskussioner

om frivillighed - hvordan udbygge frivillige

netværk.

For vedvarende at kunne trække på en frivillig

indsats må man anerkende de frivilliges

arbejdsindsats, uddanne frivillige, skabe

Resultaterne af

disse interviews

gav et fingerpeg

om, hvad der er

meningsfyldt i

det diakonale

arbejde


11


12

Fremtidsværkstederne ved SMP’s årsmøde i april. Fotograf: Christian Smedegaard

I forgrunden workshoppen ledet af Helle Engelsborg Olsen

identitet via frivillige opgaver, ligesom det

er vigtigt at skabe et fællesskab med hinanden

og kirken. Et eksempel er Kirkens

Genbrug.

Både årsmødegrupperne og de enkelte

interviewede ude i sognene ser på vilkårene

i det diakonale arbejde. De ser den

stigende fattigdom som et problem, der

nødvendiggør, at man må engagere sig i

Fattigdomsbekæmpelse. Det kan bl.a. ske

ved øget sognesamarbejde med mulighed

for at løfte større opgaver i et samspil med

kommuner og andre organisationer.

Arbejdet med Feriefamilier er noget af det,

der er meget meningsgivende ude i de enkelte

sogne. Der ønskes en udbygning af

netværksarbejdet f.eks. ved fællesspisninger

under mange forskellige former. Som

Øvrigt børnearbejde ser man et behov for

oprettelse af sorggrupper for børn med

professionel leder/medarbejder.

3 af grupperne arbejdede med Ældre. Her

var fokus på at minimere ensomhed. På

dette velafprøvede område er der stor idérigdom

og mange erfaringer at trække på.

Man vil gerne have flere ture/arrangementer/kulturelle

tilbud/bespisning/hygge for

ældre og enlige, specielt for ”svage”, ferie

for dem på førtidspension. 40-65 år; oprette

Alderdomshjem (med sygeafdeling);

have bisiddere for ældre; transport – at

kunne hente de ældre, minibus, besøgstjeneste,

besøgsteams for besøgsværter

og besøgsvenner; omsorg, opstarte sorggruppe;

omfordele noget af julehjælpen til

andre grupper også; gudstjeneste på plejehjem;

pc- hjælp; e-boks.

Tværkulturelt er der visioner om at starte

et ungdomsklubhus for gadens unge uanset

tro og kultur, hjælpe flygtninge, fokus på

ældre af anden etnisk herkomst.

Alt i alt stammer materialet fra minimum

100 mennesker, som enten er blevet interviewet,

eller har deltaget i et af fremtidsværkstederne,

hvilket er med til at validere

resultaterne og er med til at sige noget om,

hvad der rører sig ude i vore sogne. Det

skaber samtidig en glæde over, at der er en

tro på, at det arbejde, som føres ud i livet

i dagligdagen, nytter, og at der er lyst til at

bidrage med noget i lokalsamfundet også

på frivilligt plan.

De mere detaljerede resultater af Fremtidsværkstederne

på årsmødet kan ses på

www.menighedsplejer.dk under Årsmøde.


Nyt om navne

Ny udviklingskonsulent

Fra d. 1. juni 2011 er

cand. scient. soc. KarenHegelund-Jensen,

55 år, ansat som

udviklingskonsulent i

SMP. Karen er foreløbigt

ansat i 1 år, 25

Karen Hegelund-

Jensen

timer pr. uge.

Hendes arbejdsområder

er udvikling af

menighedspleje på

Grønland, det er udvikling af sognediakonale

initiativer for udsatte børnefamilier, og

endelig er det generel støtte til danske sogne

i opbygning af sognediakonalt arbejde.

Karen vil fortrinsvis arbejde øst for Lillebælt,

men kan dog ind imellem også påtage

sig opgaver i Jylland. Hun og hendes familie

er bosiddende i Avedøre.

Ny koordinator

og udviklingskonsulent

Fra d. 1. august 2011 er cand.mag. Birgitte

Viftrup Mortensen,

37 år, ansat som koordinator

i Aalborg

Menighedspleje og

ud viklingskonsulent

primært i Aalborg

Stift. Læs nærmere

Birgitte Viftrup

Mortensen

om den nye stilling og

samarbejdet mellem

Aalborg Menigheds-

pleje og SMP på s. 14-15.

Birgitte er foreløbigt ansat for 3 år. Hun

skal bruge 15 af sine ugentlige 30 timer

på at lede Aflastningstjenesten i Aalborg,

med et virkefelt i de 23 sogne i Aalborg

Menighedspleje. De resterende 15 timer

skal anvendes på generel støtte til sognene

i opbygning af sognediakonalt arbejde. Virkeområdet

er især Aalborg Stift. Henvendelser

fra Aarhus og Viborg Stift vil Birgitte

også tage op i samarbejde med sine kolleger

fra Valby. Birgitte bor med sin familie i

Øster Hornum.

Ny forretningsfører

Fra d. 15. august

2011 er cand.merc.

Marcus Ottsen, 45

år, ansat på fuld tid

som SMP’s nye forretningsfører.

Han skal primært

tage sig af de man-

Marcus Ottsen geartederegnskabsmæssige forhold i

SMP samt i de forskellige institutioner m.v.,

som SMP administrerer. Herunder hører

også administration af boligdriften i en

del af disse institutioner. Marcus er leder

af regnskabsafdelingen, som foruden ham

selv omfatter 4 medarbejdere. Desuden er

han stedfortræder for generalsekretæren.

Marcus kommer fra en ansættelse som

chefkonsulent i Rambøll Management, og

han og hans familie bor på Nørrebro.

Næsten ny sekretær

Vi fik aldrig vist et

billede af merkonom

og kommunom

Susanne Jørgensen,

Susanne Jørgensen

45 år, der blev ansat

som ny administrationssekretær

i SMP

fra d. 1 marts 2011.

Billedet af Susanne

er med denne gang.

Velkommen til alle nye medarbejdere. Det

er min klare forventning, at deres indsats

må blive til gavn for SMP og for alle de

mennesker, der får støtte som følge af arbejdet

i vores organisation. Jeg håber, alle

de nyansatte vil blive glade for, at de har

valgt ansættelse her.

Kirsten R. Laursen, generalsekretær

13


Nye veje i Samvirkende

Menighedsplejers

landsarbejde

14

Af generalsekretær Kirsten R. Laursen

Baggrund

I Sammen nr. 1/2011 blev der fortalt om

Samvirkende Menighedsplejers (SMP’s)

landsarbejde og udviklingen i medlemstilvæksten

1990-2010. Vi vurderer nu, at den

konsulenttjeneste, der har været i gang i

SMP’s landsarbejde siden 1999, må suppleres

og til en grad erstattes af noget andet.

Konsulenttjenesten har medvirket til, at

sogne landet over (p.t. ca. 375 sogne) er

blevet medlemmer af SMP, og tallet stiger

støt. Dermed er jorden gødet til, at SMP

kan så nye frø i arbejdet.

Formål og indhold generelt

Med den nye virksomhed vil SMP i højere

grad prioritere at skaffe midler til arbejdet

lokalt. Vi vil gå direkte med ind i koordinerende

funktioner, hvor forudsætningerne

og samarbejdsviljen er til stede. Målet er

at fremme sognenes konkrete samvirke

om sognediakonien. Det skal være naturligt

at opleve de samarbejdende sogne som

lokale dele af SMP og at opleve SMP’s medarbejdere

som vigtige lokale medspillere i

udførelsen af helt konkrete opgaver.

Afhængigt af organisationens økonomiske

formåen vil SMP i en årrække gå direkte

ind og arbejde med i bestemte egne af landet,

hvor et større antal sogne i fællesskab

arbejder med en sognediakonal opgave.

Formålet er til enhver tid at støtte koordinationen

af bestemte indsatser til gavn for

mennesker, der er udsatte eller i en vanskelig

livssituation.

Denne nyskabelse er interessant, fordi

sogne i Folkekirken og SMP her får et

konkret samarbejde, med en deling af de


Smilene var fremme hos Aalborg Menighedsplejes

formand, Jens Chr. Meldgaard,

og hos SMP’s generalsekretær, Kirsten R.

Laursen, ved underskrivningen af samarbejdsaftalen.

Foto: Gitte Arendt Dideriksen.

økonomiske forpligtelser mellem kirkekasserne

og SMP’s indsamlede midler. Samme

medarbejder udfører – i tilknytning til denne

koordinerende funktion – også konsulentopgaver

for SMP, primært i det stift,

hvor det koordinerende arbejde foregår.

Denne del af arbejdet betales af SMP. Dog

håber vi her på støtte fra stiftet.

Ny indsats i Aalborg

Menighedspleje

og Aalborg Stift

Til vores glæde er det første initiativ i dette

nye landsarbejde nu sat i gang, og initiativ

nr. to er stærkt på vej. Fra d. 1. august 2011

har SMP ansat en medarbejder (Birgitte

Viftrup Mortensen, se s. 13 ), der skal have

sit virkeområde i Aalborg Menighedspleje

og Aalborg Stift. Der er indgået en samarbejdsaftale

mellem Aalborg Menighedspleje

og SMP (bestående af 23 sogne) om,

at sognene bag Aalborg Menighedspleje og

SMP går sammen om finansieringen af koordineringen

af Aalborg Menighedsplejes

aflastningstjeneste. Denne aflastningstjeneste

har allerede bestået i 10 år, men får

nye udviklingsmuligheder, eftersom medarbejderen

de næste tre år kan anvende 15

timers ugentlig arbejdstid på koordineringen

af aflastningstjenesten. Den består i

at finde og understøtte frivillige, der tager

ud og aflaster pårørende til alvorligt syge

i eget hjem, og at matche de frivillige med

dem, der skal have hjælp.

Udover de 15 timers samarbejde med

Aalborg Menighedspleje finansierer SMP

yderligere 15 timers virke af samme medarbejder

i en konsulentfunktion, der skal

omfatte en opsøgende virksomhed i hele

Aalborg Stift. Dette angår SMP´s sognediakonale

arbejdsområder generelt. Det gælder

støtte til ensomme, ældre og syge samt

til udsatte børnefamilier. Endvidere gælder

det tværkulturelle indsatser. Foruden den

opsøgende virksomhed tager medarbejderen

henvendelser fra Aalborg Stift op. I

et begrænset omfang kan medarbejderen

tage imod henvendelser også fra Viborg og

Aarhus Stift, dog i et samarbejde med øvrige

ansatte i SMP.

Kolding Provsti

og Haderslev Stift

på tegnebrættet

Vi er meget langt med en lignende aftale

med sogne i Kolding Provsti om et samarbejde

mellem disse sogne og SMP om

en koordinator, ansat 15 timer pr. uge, til

besøgstjeneste og aflastningstjeneste til

provstiet. Samarbejdet, som vi håber bliver

en 5-årig aftale, omfatter også her et

økonomisk samarbejde mellem sognene og

SMP. Denne opgave skal forenes med 15

timers konsulentvirksomhed, finansieret

af SMP, i Haderslev Stift. Vi regner med at

kunne fortælle mere herom i næste nr. af

Sammen.

Afsluttende

Vort håb er, at SMP’s nye veje til at bidrage

til det sognediakonale arbejde helt konkret

vil kunne fremme de deltagende kirkers

diakonale indsats for mennesker i en svær

livssituation. Hvis denne måde at arbejde

på fører gode resultater med sig, kan man

forvente, at der i årene fremover kan indgås

lignende samarbejdsaftaler mellem

SMP og sammenslutninger af sogne, der

ønsker at fremme det diakonale samvirke.

Ring på tlf. 36 13 06 21 og hør nærmere,

hvis I er interesserede.

Formålet er til

enhver tid at

støtte koordinationen

af bestemte

indsatser

til gavn for mennesker,

der er

udsatte eller i

en vanskelig

livssituation


15


En ”gammeldansk”

familie, mor og

søn, fra Avedøre på

ferie i Marielyst.

Foto: Karen Hegelund-

Jensen

16

På ferie ved danske stra

Folkekirkens F

Sommer på Marielyst

af Karen Hegelund-Jensen, der deltog som

frivillig fra Avedøre Kirkes Menighedspleje

Stor var glæden, da 3 feriefamilier og 2

rejseledere fra Avedøre sogn lørdag d. 25.

juni kunne stige ombord på bussen med

destination Marielyst på Falsters østkyst.

Der var feriestemning og forventning, både

blandt børn og voksne. Nogle havde tidligere

været med og kunne fortælle om tidligere

oplevelser, for andre var det første

gang og meget spændende.

Vores huse lå tæt ved stranden. Aftalen var

hjemmefra, at Astrid og jeg (rejselederne)

sørgede for aftensmaden. Der var hjemmefra

indkøbt 2 grill og mad til en grillaften.

Det var en god måde at lande på, og børnene

lærte hurtigt hinanden at kende og

lavede aktiviteter sammen resten af ugen.

Rollespilsakademiet kom og havde et meget

spændende arrangement, hvor både

børn og voksne kunne leve deres ridder-

og prinsessedrømme ud i livet. Udover det

havde vi sammen med familierne ved et formøde

planlagt, hvad vi skulle lave sammen

af arrangementer i løbet af ugen.

Den ene dag sendte vi drengene til Middelaldermarked

sammen med Astrid og fædrene,

og tøserne, en mor og jeg (Karen) fik

en shoppe-/osetur i Nykøbing Falster med

pizza og is og masser af tøsesnak. Vi nåede

at komme både til bowling med efterfølgende

grill, og til alles store glæde nåede

vi også at komme ud at køre med Segway i

Golf and Fun-parken og spille minigolf, slå

til baseball, slå golfbolde ud til greenen og

meget meget mere.

Vi havde en del fælles aktiviteter, hvor vi gik

til stranden, grillede og lavede varm kakao

med marshmallows (skumfiduser), alt i alt

havde vi en rigtig dejlig uge.

Læs hele Karens beretning på www.menighedsplejer.dk

under Folkekirkens Feriehjælp.

En ”nydansk” familie, mor og datter,

fra Holstebro, på ferie ved Rødhus Klit.

Storesøster ses på bladets forside.

Foto: Kirsten R. Laursen


nde sydøst og nordvest.

eriehjælp 2011

Glade feriedage ved

Rødhus Klit

af generalsekretær Kirsten R. Laursen

Fredag d. 1. juli besøgte jeg nogle af de jyske

feriefamilier og de frivillige rejseledere ved

Rødhus Klit i Nordjylland. Rejselederne var

samlet, og de fortalte om en ferieuge, der

var forløbet fint for sognene og familierne

– bortset fra, at en dreng var blevet bidt af

en hugorm og havde været på Aalborg Sygehus.

Ingrid, rejseleder fra Ribe, sendte en

hilsen med mig til SMP’s feriekoordinator

Bitten Petersen med tak for god støtte.

Emma og Maja, rejselederne fra Hjørring,

arrangerede både mit møde med de frivillige

og besøg hos flere familier. Vejret var

ikke det allerbedste den dag, og derfor

morede mange børn og voksne sig i stedets

indendørs badeland. De øvrige dage

havde mange af sognene været på udflugter

med familierne, bl.a. til Zoologisk Have i

Aalborg.

Jeg besøgte også den del af hytteområdet,

der var befolket af ikke mindre end 15 familier

fra 3 sogne i Holstebro. Holstebrosognene

havde arrangeret mange fælles

udendørs aktiviteter for alle familierne i

løbet af ugen, bl.a. havde de lavet grill-mad.

Tove, rejseleder fra Holstebro, fortalte, at

alle havde følt sig som én stor familie på 80

medlemmer.

Den dag, jeg var der, skulle der være flere

festlige indslag blandt deltagerne om aftenen,

fordi det var den sidste dag, inden

ferieopholdet var slut. Overalt mødte jeg

børn i fuld aktivitet og børn og voksne med

glade ansigter. Der deltog familier af meget

forskellig etnisk afstamning. Stor tak til Arbejdsmarkedets

Feriefond, hvis mange midler

der gjorde det muligt at glæde hen ved

1.000 mennesker denne sommer.

Til Danmarks præster:

Folkekirkens Feriehjælp er et tilbud for

børnefamilier på kontanthjælp eller tilsvarende.

Ferierne muliggøres med tilskud

og bestilling af feriehuse fra SMP.

Interesserede kan ringe på tlf. 36 46

66 66. Se også www.menighedsplejer.

dk Sognene har selv kontakten til de

tilmeldte familier og sørger for både

planlægningen og afviklingen af ferien.

Det nytter således ikke at henvise familierne

til at søge feriestøtte direkte

fra SMP, da vi i mange tilfælde ikke har

mulighed for at hjælpe på denne måde.

17


Landet Rundt

Børnene fra bl.a.

Hjørring legede godt

sammen på ferien,

og de skal ses igen

i Hjørring

Foto: Kirsten R. Laursen

18

Mange af de sogne, der har familier med

på ferierne med Folkekirkens Feriehjælp,

har planer om opfølgning på samværet.

Man vil gerne mødes igen i løbet af året.

Nogle steder er man i fuld gang.

Her er samlet nogle eksempler på,

hvad man kan gøre.

Hyltebjerg Kirke, Vanløse:

Deltagelse i Familieklubben

I Hyltebjerg Kirke har man det tilbud til

de hjemvendte familier, at de kan deltage i

Familieklubben. Familieklubben er for eneforsørgere

med børn.

Den sidste torsdag i hver måned er der

fællesspisning i krypten. Frivillige laver lækker

og sund mad, som serveres kl. 17.30.

Der er altid hovedret og dessert med

efterfølgende kaffe. Alle er velkomne fra

kl. 17.00, hvor der vil være kreativt værksted

for børn. Der er forskellige emner og

forskellige materialer til at lave sjove ting,

som man kan tage med hjem, hvis man har

lyst til det. Mens børnene leger eller maler,

tegner, klipper, klistrer, kan de voksne

slappe af og hygge sig sammen. Disse aftener

er gratis, og man kan bare møde op

uden tilmelding

Udover de faste torsdage er der udflugter

for familieklubben: I sommerferien er der

en tur i Zoologisk Have. I efterårsferien

er der f. eks. en museumstur eller skovtur

med bus. Om foråret er der en anden

form for udflugt, tivoli, cirkus eller andet.

Det er gratis at deltage, men der vil være

en tilmeldingsfrist for de enkelte arrangementer.

Læs nærmere om tilbuddene på

www.hyltebjergkirke.dk.

Rødby og Omegns Menighedspleje:

Nyt netværk

for enlige forsørgere

Birthe Maahr, kontaktpersonen for ferieprojektet

i Rødby og Omegns Menighedspleje,

fortæller, at man her i alle årene,

siden man kom med i Folkekirkens Feriehjælp,

har haft et evalueringsmøde i august

sammen med de deltagende familier.

I efteråret 2011 har man planlagt et nyt

initiativ. En fast dag om måneden skal de

enlige forsørgere og deres børn, både fe-


Familierne fra Avedøre har besluttet fremover at mødes en gang om måneden. Foto: Karen Hegelund-Jensen

riedeltagere og andre, mødes. Her skal

forældrene først deltage i information og

indlæg om forskellige emner, der er aktuelle

for dem i den ofte problemfyldte situation,

de befinder sig i. Imens skal deres

børn hen i gymnastiksalen og udfolde sig

under ledelse af en instruktør. Til slut er

der arrangeret spisning for alle.

Ifølge Birthe Maahr er der et meget stort

behov for at gøre noget for udsatte enlige

forsørgere i hendes nærområde. Der er

mange, der har det svært. Derfor er hun

glad for opbakningen både til ferieprojektet

og det nyeste initiativ fra sognene bag

Rødby og Omegns Menighedspleje. Hun

håber på, at Samvirkende Menighedsplejer

kan skaffe en feriekvote for tre familier

mere i 2012.

Avedøre Kirkes Menighedspleje:

Grill-eftermiddag m.m.

efter ferien

Karen Hegelund-Jensen fortæller (s.16-

17) om indkøbet af 2 grill til madlavning

til feriefamilierne under ferien i Marielyst.

Hensigten med at købe dem var også, at

grill’ene skulle genbruges ved et gensynsmøde

ved Avedøre Kirke en eftermiddag i

august. Denne aftale var noget, som familierne

glædede sig til. Her skulle udveksles

ferieminder. Derefter er det meningen, at

familierne vil mødes i kirken til et fælles

arrangement én gang om måneden, så der

kan skabes nogle gode netværk.

Bistrup sogn, Hjørring:

Vægt på det tværkulturelle

samvær

De deltagende familier mødes med kontaktpersoner

og frivillige inden ferien og

får både grundig information om ferien og

mulighed for at møde dem, de skal være

sammen med, fortæller kontaktperson og

rejseleder Emma Stenbjerg. Efter ferien

mødes alle som regel i et privat hjem og

ser hinandens feriebilleder.

Sognet lægger ligesom en del andre af de

deltagende sogne vægt på, at Folkekirkens

Feriehjælp er for børnefamilier uden skelen

til deres kulturelle og religiøse baggrund.

De tre deltagende familier i år var fra Danmark,

Congo og Afghanistan. Nogle af disse

familier er kristne, andre muslimer. Der

er et folkekirkeligt tværkulturelt arbejde

i gang i Hjørring, bl.a. med en lektiecafé,

og her er Emma Stenbjerg også involveret.

Det er lykkedes i år at overtale alle de deltagende

familier fra ferien til at mødes igen

i denne tværkulturelle sammenhæng, hvor

det at vise respekt for hinandens kulturer

er noget meget vigtigt.

19


ID-Nr.: 46375

20

SORTERET

MAGASINPOST

Hvad kan nutidens kirke

lære af Frans af Assisi?

Frans af Assisi citeres ofte for ordene:

”Forkynd altid evangeliet – og i nødsfald:

gør det med ord!” Det kan ikke påvises, at

han skulle have sagt lige netop sådan, men

ordene passer godt sammen med ham.

Vi hører til en kirke, som altid har lagt vægt

på ordet, men vi er også ved at opdage, at

der er noget, der let kan overdøve det, vi

siger. Men ordet bliver troværdigt, når det

svarer til livet.

Frans af Assisi var i høj grad praktiker.

Evangeliet var for ham ikke blot noget, der

skulle siges, men noget, der skulle gøres.

Derfor var det, han gav så betingelsesløst

afkald på at eje. For Jesus havde sagt: Vil

du være min discipel, så sælg alt, hvad du

ejer og giv det til de fattige, og kom så og

følg mig.

Ejendomsløsheden gav ham nogle nye indsigter.

Det, som findes i verden, hvad enten

det er andre mennesker, dyrene eller naturen,

er ikke redskaber for mine ambitioner.

Men jeg er tjener for kærligheden. Jeg er

sammen med de andre og det andet i verden

fælles om at være skabt af Gud, og fæl-

Samvirkende Menighedsplejer

Valby Tingsted 7, 2500 Valby. Tlf. 36 46 66 66 Fax. 36 13 06 20,

www.menighedsplejer.dk

Giro nr. 9541 - 7001797, Sydbank reg. nr. 8075, kontonr. 2018699

Redaktion:

Generalsekretær Kirsten R. Laursen (ansv.)

Bjørn Andersen (lay-out)

Tryk BORDING A/S

ISSN - Nr.: 1396 – 88803

les om at skulle lovprise Gud. Det, der er i

verden, får ikke værdi ved, at det bliver en

del af min formue, men det er alt sammen

på forhånd udtryk for Guds godhed.

Verden blev ikke formue, men familie, sådan

som det udtrykkes i hans kendte solsang:

”Lovet være du, Herre, med alle dine

Skabninger, især Herre Broder Sol, som

skaber Dag, og du oplyser os ved ham ...”

Hans nye liv begyndte med, at han så Kristi

ansigt i den stinkende spedalskes vansirede

ansigt, og det glemte han aldrig. At tjene

Gud kunne ikke begrænses til ord, men

måtte altid ske i praksis. Hans dybe forbundethed

med Gud i bøn var en anden

side af ansvarligheden for medskabningen.

Vi er sammen med medmennesket og naturen

skabt af Gud, derfor skal vi ikke være

hinandens ejere eller herrer, men hinandens

søskende med ansvar for hinanden.

Sognepræst Gunnar Bach Pedersen,

Vesterbro Bykirke(Enghave-Bavnehøj),

medlem af

Samvirkende Menighedsplejers Fællesudvalg

More magazines by this user
Similar magazines