Rapport om frisorkemikalier og graviditet - Bispebjerg Hospital

bispebjerghospital.dk

Rapport om frisorkemikalier og graviditet - Bispebjerg Hospital

Rapport nr. 1 / 2013

RAPPORT OM

REPRODUKTIONSSKADER

VED ARBEJDE MED

FRISØRKEMIKALIER?

Af

Lilli Kirkeskov ledende overlæge PhD,

Jens Peter Bonde professor, overlæge dr. med,

Niels Ebbehøj overlæge dr. med,

Peter Jacobsen overlæge.

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling,

Bispebjerg Hospital, Region Hovedstaden


Indhold

Baggrund Side 03

Frisørprodukter Side 04

Toksikologi Side 06

Udsættelse for kemiske stoffer i

frisørfaget Side 08

Epidemiologiske studier Side 09

Risikovurdering Side 11

Referencer Side 12

Bilag Side 13

Rapporten er udarbejdet i 2012

på baggrund af henvendelse fra Arbejdstilsynet

RAPPORT OM REPRODUKTIONSSKADER VED

ARBEJDE MED FRISØRKEMIKALIER?

ISBN 978-87-996042-0-3

Kontakt:

Niels Ebbehøj, overlæge

Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling

Bispebjerg Hospital

2400 København NV

Telefon: 35 31 60 60

Email: arbejdsmedicin@bbh.regionh.dk

Side 2

Baggrund

Spørgsmålet om frisørkemikalier kan påvirke frugtbarhed og/

eller reproduktion er aktualiseret af tilsyneladende forskellige

risikovurderinger fra danske myndigheder: Miljøstyrelsen,

som regulerer kemikalier i forbrugerprodukter, fraråder

gravide at farve hår under graviditeten, mens Arbejdstilsynet

hidtil har anset, at frisørarbejde kan udføres af gravide uden

risiko for negativt graviditetsudfald, når visse sikkerhedsforanstaltninger

overholdes.

Dette notat er udarbejdet på opdrag af Arbejdstilsynet for at

give et overblik over den aktuelle viden om risikoen for reproduktionsskader

forårsaget af kemiske påvirkninger i frisørers

arbejdsmiljø.

Vurderingen er sket ud fra følgende vinkler:

1. Reproduktionstoksikologiske data vedrørende kemiske

stoffer i frisørprodukter.

2. Data om frisørers udsættelse for kemiske produkter.

3. Undersøgelser af erhvervsgrupper med kontakt til frisørkemi

kalier (epidemiologiske studier).

Det er tilstræbt at give et overblik over reproduktionstoksikologiske

data for frisørkemikalier, ikke at gennemføre en detal­

Side 3

jeret evaluering af de mange forskellige stoffer, der forekommer

i produkterne.

Udsættelsens karakter og omfang er også inddraget. Viden på

dette område er dog begrænset og mangelfuld.

Den epidemiologiske dokumentation repræsenterer viden om

skadevirkninger på mennesker under almindelige forhold. På

dette område er tilstræbt en fuldstændig dækning af de seneste

ca. 15 års studier af frisørers reproduktionsforhold.

De forskellige former for dokumentation har hver for sig svagheder

og styrker herunder mht. relevans og fejlkilder. I sammenfatningen

er den indhentede viden sammenfattet, herunder

med de nødvendige forbehold.


Frisørprodukter

Kemiske produkter i frisørsalonen inddeles af Brancheforeningen

SPT i 12 grupper efter deres anvendelse (1).

A. Hårshampoo:

● Detergenter/ tensider (nonion, anion, kation og amfotere)

● Viskositetsmidler (ex.polyethylenglykol og propylenglykol)

● Konditioneringsmidler (silikoneforbindelser, cellulosederivater,

fedtsyreestere)

● UV­filtre og opaliserende stoffer, konsistensmidler, par­

fume, farvestoffer

● Konserveringsmidler, max. 1% (ex. parabener)

B. Hårfarve, oxiderende (permanente):

● Farve (ex. p­ og o­phenylendiamin, p­toluendiamin, p­ og

o­aminophenol, p­aminodiphenylamin)

● Koblere (ex. m­phenylendiamin, m­aminophenol, 1­naphol,

2,4­diaminophenoxyethanol)

● Alkali (ex. ammoniak, ethanolamin)

● Opløsningsmidler (propylenglykol, benzylalkohhol, etha­

nol, isopropanol)

● Konsistensmidler, detergenter, antioxydanter, parfume,

kompleksdannere, mv.

C. Oxidationsmidler til hårfarve/afblegning

(bejdse) anvendes med oxyderende hårfarve:

● Hydrogenperoxid max. 12%

● Emulgatorer, fugtighedsgivere (glycerin), kompleksdanner,

stabilisator, pH justering (syre).

D. Hårfarve, toning og skylning

(ikke permanente):

● Farvestoffer (ex. 4­amino­2­nitrophenol, aminoantrakinon)

● Ethanol, max 50%

● Opløsningsmidler, max. 10% (ex. Propylenglykol,

methoxyisopropanol)

● Emulgator, kationiske detergenter, konditioneringsmidler,

konsistensmidler, parfume.

● Drivgas (hvis aerosolform)

● Konserveringsmidler (ex. parabener)

E. Hårfarve, indlægningsmidler sammen med

vandondulation:

● Farvestoffer (uspecificerede)

● Alkoholer, max 80%

● Acetone

● Silikoneolie, polymerer (ex. PVA), detergenter

● Konserveringsmidler, max. 1%

F. Permanentvæske:

● Ammonium thioglycolat, diammonium dithioglycolat

● Cystein

● Alkali

● Konsistensmidler, detergenter, parfume, kompleksdannere

G. Fiksering til permanentvæske:

● Hydrogenperoxid

● Detergenter

● Konsistensmidler, parfume, kompleksdannere, farve m.v.

● Konserveringsmidler, max. 0,2% (ex. parabener)

H. Hårbalsam:

● Olie, voks, silikone, fedtalkohol, max. 15%

● Alkohol, max. 10%

● Detergenter, katione og amfotere, konsistensmidler,

parfume, kompleksdannere, farve m.v.

● Konserveringsmiddel, max 1% (ex. parabener)

I. Gele, skum:

● Polymerer (ex. PVA, PVP)

● Alkohol, max 50%

● Silikoneforbindelser

● Fugtighedsmidler, detergenter, konsistensmidler, parfume,

farver

● Konserveringsmidler, max 1,5%

J. Vandondulation:

● Polymer, max 5% (ex. PVA)

● Ethanol, isopropyl alkohol

● Acetone

● Parfume, farve, katione detergenter, silikoneforbindelser,

UV­filtre, drivmidler til aerosol m.v.

● Konserveringsmiddel, max. 2% (ex. parabener)

K. Hårlak:

● Polymerer, max. 8,5% (ex. PVA)

● Alkohol, max 95%

● Opløsningsmidler, max. 25% (ex. Acetone)

● Blødgørere, parfume m.v.

● Konserveringsmidler, max. 1% (ex. Parabener).

L. Lysningspulver/afblegningspulver, anvendes

oftest sammen hydrogenperoxid (bejdse):

● Persulfater (ammonium/Na/K), max. 70%

● Fyldstoffer (ex. silikat, carbonat)

● Konsistensmidler, detergenter, ammoniumforbindelser

m.v.

Disse grupper har forskellige egenskaber, men mange stoffer

går igen i forskellige produkttyper. Udvælgelsen af

stoffer til toksikologisk gennemgang er baseret på denne

informationskilde (1), en tidligere rapport om frisørarbejde

(2), en opstilling af de mest an vendte hårfarver (3) samt de

produkt karakteristika som er fremgået af Micromedex® produktdatabaser

(4).

Side 4 Side 5


Toksikologi

De udvalgte kemikalier er vurderet i forhold til reproduktionsskadende

effekt med toksikologiske oplysninger fra Micromedex®

systemet af databaser: Reprorisk® (Databaserne:

Reprotext, Reprotox, Shephards, Teris) og Poisindex® (5,6).

Styrken i disse databaser er, at informationerne er evalueret

af ekspertpaneler og opdateres løbende.

Ammoniumforbindelser

Anvendes bl.a. i permanente hårfarver. Ammonium omsættes

i kroppen, metaboliseringskapaciteten er normalt stor. Reproduktionstoksikologiske

data er sparsomme, men der er ikke

mistanke om effekter på reproduktion, med mindre moderen

er forgiftet (ingen specifik reproduktionstoksisk effekt). Ammoniumhydroxyd

er en base, ætsende.

Baser

Stærke baser som metasilikat, ammonium­, natrium­ og kaliumhydroxyd

anvendes i midler til udretning af krøller og

hårfjerningsmidler. Det er uvist om denne anvendelse og

foregår i DK. Stofferne er ætsende, men ikke reproduktionstoksiske.

Borater

Natriumperborat har været brugt i permanentvæske. Arbejde

med borater har i et enkelt studie været associeret med nedsat

antal spermier. Ingen påvirkning af fertilitet i rotter, men efter

langtids dosering med store doser (70g/kg/dag) påvirkning

af testes og ovarier i hunde og rotter.

Brintoverilte

Hydrogen peroxid bruges som reagens i hårfarveprodukter.

Det er en irritant, som har haft effekter i genetiske testsystemer,

men ikke i hele organismer. Embryotoksisk effekt er set

ved eksponering af kyllingefostre i eksponeringskamre, relevansen

er tvivlsom. Er ikke reproduktionstoksisk i intakte dyr

uden samtidig toksisk effekt på moderen. Der er ikke fundet

epidemiologiske studier.

Stoffet omsættes normalt i kroppen.

Detergenter, non- og anioniske

Overfladeaktive stoffer, findes bl.a. i shampoo. Der er ikke

fundet studier der tyder på reprotoksiske effekter af disse detergenter/tensider.

Detergenter, kationiske

Findes bl.a. i balsam. Få ældre dyreeksperimenter har vist fosterdød

og øget resorption efter maternelt toksiske doser. Ingen

nyere studier, eller humane data.

Ethanol

Opløsningsmiddel i hårfarver, balsam, vandondulationsmidler

m.v.. Indtagelse af alkohol under graviditeten kan medføre

misdannelser og udviklingsforstyrrelser. En nedre grænse for

effekterne kendes ikke. Ethanol optages ikke i væsentligt omfang

ved inhalation og via intakt hud er beskeden.

Isopropanol

Opløsningsmiddel, anvendelse jf. ovenfor. Maternelt toksiske

doser har i forsøg været reproduktionstoksiske, usikker relevans

for human risiko. Der er ikke relevante epidemiologiske

studier.

Opløsningsmidler; andre

Nedenstående stoffer har været omtalt som opløsningsmidler

i forskellige frisørprodukter. Det er uvist, i hvilket omfang de

anvendes, specielt er det uvist om EGME og PGME overhovedet

bruges.

Benzylalkohol har i et studie med injektion i kyllingefostres

blommesæk været teratogent. I øvrigt ikke holdepunkter for

en reproduktionsskadende effekt.

Acetone har eksperimentelt medført forkortet menstruationscyklus

hos kvinder. Udsættelse for flere forskellige opløsningsmidler,

inklusive acetone, har været associeret med misdannelser

i centralnervesystemet i epidemiologiske studier.

Dyreeksperimenter har ikke tydet på en specifik reproduktionstoksisk

effekt af acetone.

Propylenglykol har i eksperimentelle studier med excessive

orale doser eller parenteral administration været reproduktionstoksisk.

Ingen andre data.

Butandioler (butylenglykol) kan muligvis medføre nedsat

intrauterin vækst ved store doser til moderdyret. Har dog og

være brugt som kosttilskud til drægtige søer, øger kuldstørrelse.

Humane data mangler.

Polyethylenglykols generelle toksiske effekter er knyttet

til lavmolekylære PEG­forbindelser (PEG­200 – PEG­400).

Reproduktionstoksiske efter oral administration til forsøgsdyr.

Ingen humane data.

Ethylenglykolmethylether (EGME) er reprotoksisk i forsøgsdyr

og Propylenglykolmethylether (PGME) har været reproduktionstoksisk

i enkelte dyreforsøg. Begge stoffer er flygtige.

Det er uvist om stofferne bruges i frisørprodukter. Ingen humane

data.

Para-phenylendiamin (PPD)

P­phenylenediamin er et oxiderende (permanent) farvestof,

som er kendt for type 4 allergi. Det er kun er sparsomt belyst

reproduktionstoksikologisk, men var ikke teratogent i rotter

ved maternelt toksiske doser.

Toluen-2,5-diamin

Farvestof, som ved injektion ikke var teratogent i mus. Ældre

undersøgelse af eksponerede mænd gav ikke holdepunkter for

reproduktionstoksiske effekter. Stoffer er allergent.

Resorcinol

Farvestof, som hverken dyreeksperimenter eller begrænsede

humane data tyder på er reproduktionstoksisk

4-amino-2-hydroxytoluen (amino-kresol)

Anvendes ved hårfarvning. Ældre evaluering indicerede ikke

teratogen, mutagen eller carcinogen effekt.

Para-aminophenol

Anvendes til hårfarvning. Der er ikke fundet data, som tyder

på specifik reproduktionstoksisk effekt.

Persulfat

Persulfater udgør størstedelen af lysnings­/afblegningspulver.

Forbindelserne synes ikke at være undersøgt for reproduktionstoksiske

effekter.

Thioglykolater

Findes i permanentvæske. Natrium thioglykolat har i maternelt

toksiske doser medført nedsat vækst af fostret. Der er ikke

fundet andre relevante studier.

Silikoneforbindelser

Kan findes i vandondulationsvæsker, hårlak og balsam. Der er

ikke fundet holdepunkter for reproduktionstoksiske effekter

af silikoneforbindelser.

Polyvinylacetat (PVA)

Kan findes i vandondulationsvæsker og hårlak. I et ældre rotteforsøg

med langtidsfodring af hanrotter med PVA udviste

hanligt afkom ændringer i adfærd; i øvrigt er der ikke holdepunkter

for en reproduktionstoksisk effekt.

Polyvinylpyrrolidon (PVP)

Kan findes i vandondulationsvæsker og hårlak. Der er ikke

fundet data, som indicerer reproduktions toksisk effekt af

PVP. Pyrrolidon har i meget store doser været reproduktions­

Side 6 Side 7

toksiske, men det er usikkert om doserne var specifikt

toksiske for fostret eller om moderdyret var påvirket.

Parabener

Parabener bruges som konserveringsmidler i flere frisørkemikalier.

De er mistænkt for at være hormonforstyrrende, men

der usikkerhed om deres reproduktionstoksiske potentiale.

Ved injection, hvor stofferne ikke omsættes, har de været svagt

østrogene (butylparaben mindre end 1:100.000 af 17 betaøstra

diol). Parabener omsættes til hydroxybenzosyre efter

indtagelse og hudoptagelse, denne forbindelse har ikke væsentlig

østrogen aktivitet.

Forsøg med oral eksponering af forsøgsdyr har ikke tydet på

reproduktionstoksiske effekter. I modsætning til administration

ved subcutan injektion.

Di(2-ethylhexyl) phthalat (DEHP)

DEHP har østrogen, antiandrogen, teratogent og føtotoksisk

virk ning i høje doser. Det har toksisk effekt på testis, specielt

i unge dyr. DEHP blev forbudt af EU i 2004, det er uvist i hvilket

omfang det er indgået i frisørprodukter.

Phthalater, andre

Phthalater under et mistænkes for at være reproduktionsskadende

herunder hormonforstyrrende. Forholdene mht.

eksponeringsveje og sikre eksponeringsniveauer er uafklaret.

Phthalater har haft udbredt anvendelse, herunder i frisørprodukter,

men det er uvist om og evt. hvorledes frisørers udsættelse

for disse forbindelser adskil ler sig fra andre dele af

befolkningen.


Udsættelse for kemiske stoffer

i frisørfaget

Optagelse af kemiske stoffer ved frisørarbejde kan ske gennem

huden via frisørens hænder, når håret vaskes og farves og ved

indånding af luftbårne kemiske forbindelser. Udsættelsen er

almindeligvis størst under blanding og påførsel af kemikalier

i håret. Udsættelsen varierer mellem sekunder for hårspray

til minutter ved påførsel af hårfarver eller permanentvæsker,

men det kan foregå mange gange i løbet af en arbejdsdag.

IARC har foretaget en opsummering af foreliggende luftbårne

målinger fra forskellige studier, se vedhæftede bilag og (7).

Der er foretaget luftbårne målinger i 10 spanske frisørsaloner

(8). Der fandtes TVOC’er i konc mellem 48­238 mg/m3. Det

drejer sig om udsættelse for lavere koncentrationer af en sum

af mange forskellige kemiske stoffer, herunder butyl acetat

(4 mg/m3), ethanol (3 mg/m3), limonen (1 mg/m3), dekametylsylopentsasiloksan

(15 mg/m3) og toluen (0,3 mg/m3).

Benzen forekom i koncentrationer på 10­15 mikrog/m3 og

diethyl­phtalat i koncentrationer på 0,5 mg/m3. Der anvendtes

ikke udsugning under arbejdet.

Personbårne målinger på 18 frisører under 6 timers arbejde

med mørke oxidative hårfarver indeholdende 2% 14C­paraphenylendiamin

(PPD) viste koncentrationer mellem


Fostervæksthæmning og lav fødselsvægt

Der foreligger 8 epidemiologiske undersøgelser, som belyser

risikoen for for tidlig fødsel, lav fødselsvægt og fostervægthæmning

(17,18,19,Halliday­Bell 2009, Rylander 2005, Ronda

2010, Axmon 2009, 20). Der er i en række af disse studier

fundet en let forøget risiko for både preterm fødsel, nedsat

fødselsvægt og fostervæksthæmning under graviditeten, men

fundene er ikke genfundet i andre studier. En svensk forskergruppe

rapporterede i 2002 øget risiko for nedsat fødselsvægt

og fostervægthæmning i en stor undersøgelse af svenske frisører

med den almindelige befolkning som reference, og baseret

på uafhængige registerbaserede oplysninger om fødselsvægt

og gestationsvarighed. Det er bemærkelsesværdigt, at den

samme forskergruppe i en ny undersøgelse publiceret i 2009

ikke reproducerer disse fund, når den almindelige befolkningsreference

erstattes af søstre til frisørerne, hvor genetiske

forhold i en vis udstrækning samt eksponeringer i barndommen

kontrolleres effektivt. Heller ikke disse graviditetsudfald

er på en konsistent måde relateret til bestemte eksponeringer

i frisørfaget.

Misdannelser

Strukturelle misdannelser er relativt sjældne, hvorfor store

undersøgelsesgrupper er nødvendige. Der er 2 modstridende

undersøgelser af misdannelser generelt blandt frisører – en

ældre svensk undersøgelse, hvor der fandtes en markant øget

risiko for misdannelse (af forskellig karakter) (18), og en dansk

undersøgelser i mor­barn­kohorten fra 2006, hvor dette fund

ikke reproduceres (19). Risikoen for specifikke misdannelser

kan dog ikke belyses i disse studier. Ved en dansk undersø­

gelse af kryptorkisme og hypospadi fandtes dog indikationer

på en let øget risiko for hypospadi men ikke kryptorkisme ved

erhvervsmæssig udsættelse for hormonforstyrrende stoffer,

herunder blandt frisører (21).

Reviews

Der foreligger 2 systematiske reviews vedrørende risikoen

for negativt graviditetsudfald blandt frisører – en hollandsk

publikation fra 1993, som i høj grad var med til at sætte fokus

på potentielle reproduktionsproblemer blandt kvindelige

frisører (20) og dels et nyt review publiceret i 2010 (22). Der

er god overensstemmelse mellem konklusionerne i det tidlige

og det senere review: Der ikke er konsistente epidemiologiske

holdepunkter for infertilitet og negativt graviditetsudfald ved

frisørarbejde.

Sammenfatning

Der er ikke i 14 epidemiologiske undersøgelser, som direkte

adresserer risiko for infertilitet og negativt graviditetsudfald

blandt frisører gennem de seneste 15 år fundet konsistente

holdepunkter for en øget risiko. Modstridende undersøgelsesresultater

kan i en vis udstrækning forklares med valg af referencegruppe.

Ved den seneste danske undersøgelse, som er en

prospektiv undersøgelse baseret på den store landsdækkende

mor­barn­kohorte, er der ikke fundet risiko for infertilitet eller

negativ graviditetsudfald blandt kvindelige frisører. Det

er foreslået, at hormonforstyrrende stoffer som parabener og

phtalater øger risikoen for specifikke misdannelser som kryptorkisme

og hypospadi. Der er indtil videre kun ubekræftede

og svage holdepunkter herfor.

Risikovurdering

Frisørprodukter indeholder et meget stort antal kemiske stoffer

og det er ikke muligt at give en udtømmende vurdering af

samtlige. De epidemiologiske studier af ansatte i frisørfaget

giver imidlertid en overordnet indikation vedrørende reproduktionsskader

i gruppen af udsatte.

Frisørkemikalier omfatter en række lokalirriterende, evt. ætsende

stoffer og stoffer der er tilbøjelige til at fremkalde allergi

med reaktioner fra hud og evt. luftveje. I reproduktionssammenhæng

er der ikke indicier for at disse stoffer udgør et

problem.

Der anvendes en række opløsningsmidler i frisørsaloner,

hovedparten er alkoholer inkl. ethanol og flygtige kulbrinter

er ikke almindeligt, så vidt det har kunne vurderes ud fra den

foreliggende litteratur. Det er uvist om påvisning af stoffer

som toluen og benzen i lave koncentrationer kan tilskrives

frisørkemikalier eller om de evt. stammer fra generelle kilder

i miljøet.

Glykolethere anvendes i frisørkemikalier, men de stoffer, som

er identificeret er kun lidt flygtige og uden et sikkert reproduktionstoksisk

potentiale. Blandt flygtige glykolethere er

stoffer med reproduktionstoksiske effekter, men det er usikkert

om disse anvendes i frisørprodukter. Flere glykolethere

har en betragtelig hudoptagelighed. Der kan være grund til at

sikre sig at specifikt reproduktionstoksiske glycolethere som

fx EGME ikke indgår i produkterne.

Parabener og phthalater er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Risikoen er ikke afklaret. Stofferne er hudoptagelige,

men tungt fordampelige, og udgør derfor hovedsagelig en

potentiel risiko ved hudeksponering. Korrekt brug af egnede

handsker forhindrer eksponering.

De foreliggende epidemiologiske studier giver ikke sikre holdepunkter

for, at arbejde i frisørsaloner øger risikoen for negative

reproduktionsforløb, men forholdet er ikke afklaret.

Side 10 Side 11

Konklusion

Arbejdstilsynets regler om indkapsling, blandebokse, lokal og

generel udsugning samt brug af egnede handsker nedsætter

eksponeringen for kemikalier i frisørsaloner. Overholdes disse

regler er det vores vurdering at eksponeringen vil nedbringes

til et niveau, så arbejdet herefter kan fortsættes under graviditeten

uden øget risiko for negativt graviditetsudfald.


Referencer

1. SPT’s Branchevejledning om kosmetikprodukter for frisører.

Adgang april 2011. http://www.spt.dk/frame.cfm/

cms/id=1057/sprog=1/grp=9/menu=4/

2. Dahl S. Helbredsrisici ved frisørarbejde. Arbejdsmiljøfonden,

København 1990.

3. Søsted H, Basketter DA, Estrada E, Johansen JD,

Patlewicz GY. Ranking of hair dye substances according

to predicted sensitization potency: quantitative

structure­activity relationships. Contact Dermatitis 2004;

51:241­54.

4. Micromedex® Product List. Micromedex Healthcare,

Greenwood Village Colorado. Thomson Reuters (Healthcare)

Inc. http://www.micromedex.dk/hcs/librarian.

Adgang juli 2011.

5. Micromedex® Healthcare Series, Reprorisk® [Internet

database]. Greenwood Village Colorado. Thomson Reuters

(Healthcare) Inc. http://www.micromedex.dk/hcs/

librarian. Adgang april­juli 2011.

6. Micromedex® Healthcare Series Poisindex ® [Internet

database]. Greenwood Village Colorado. Thomson Reuters

(Health care) Inc. http://www.micromedex.dk/hcs/

librarian. Adgang april­juli 2011.

7. Anonymous. Occupational exposures of hairdressers and

barbers and personal use of hair colourants. IARC monographs

99. http://monographs.iarc.fr/ENG/Monographs/

vol99/mono99­17.pdf

8. Ronda E et al. Airborne exposure to chemical substances

in hairdresser salons. Environ Monit Assess 2009; 153:83­

93.

9. Hueber­Becker F et al. Occupational exposure of hairdressers

to 14C­para­phenylendiamine­containing oxidative

hair dyes: A mass balance study. Food Chem Toxicol

2007:160­169.

10. Mounier­Geyssant E et al. Environmental Health

2006;5:23.

11. Lind M­L, Boman A, Sollenberg J et al. Occupational

dermal exposure to permanent hair dyes among hairdressers.

Ann Occup Hyg 2005; 49:473­80.

12. Lee HS, Lin Y. Permeation of hair dye ingredients,

p­phenylendiamin and aminophenol isomers through

trotective gloves. Am Occup Hyg 2009; 53 (3):289­296.

13. Baste V, Moen BE, Riise T, Hollund BE, Oyen N. 2008.

Infertility and spontaneous abortion among female hairdressers:

the Hordaland Health Study. J Occup Environ

Med 50: 1371­1377.

14. Blatter BM, Zielhuis GA. 1993. Menstrual disorders due

to chemical exposure among hairdressers. Occup Med

(Lond) 43: 105­106.

Side 12

15. Hougaard KS, Hannerz H, Bonde JP, Feveile H, Burr H.

2006. The risk of infertility among hairdressers.

Five­year follow­up of female hairdressers in a Danish

national registry. Hum Reprod .

16. Kersemaekers WM, Roeleveld N, Zielhuis GA. 1995.

Reproductive disorders due to chemical exposure among

hairdressers. Scand J Work Environ Health 21: 325­334.

17. Ronda E, Moen BE, Garcia AM, Sanchez­Paya J, Baste V.

2010. Pregnancy outcomes in female hairdressers.

Int Arch Occup Environ Health 83: 945­951.

18. Rylander L, Axmon A, Toren K, Albin M. 2002. Reproductive

outcome among female hairdressers. Occup

Environ Med 59: 517­522.

19. Zhu JL, Vestergaard M, Hjollund NH, Olsen J. 2006.

Pregnancy outcomes among female hairdressers who

participated in the Danish National Birth Cohort. Scand J

Work Environ Health 32: 61­66.

20. Kersemaeker WM 1997. Reproductive disorders among

hairdressers. Epidemiology 8: 396­401.

21. Morales­Suárez MM, Toft GV, Jensen MS, Ramlau­Hansen

C, Kaerlev L, Thulstrup A­M, Llopis­Gonzales A Olsen

J, Bonde JP. Parental occupational exposure to endocrine

disrupting chemical and male genital malformations: a

study in the Danish national birth cohort study. Environmental

Health 2011; 10:3. http:///www.ehjournal.net/

content/10/1/3

22. Peters C, Harling M, Dulon M, Schablon A, Torres CJ,

Nienhaus A. 2010. Fertility disorders and pregnancy

complications in hairdressers ­ a systematic review.

J Occup Med Toxicol 5:24.: 24.

Koniecki D, Wang R, Moody RP, Zhu J. Phthalates in cosmetics

and personal care products: Concentrations and possible

dermal exposure. Environmental Research 2011; 111:329­36.

BILAG

IARC’s monograph 99. Luftbåren eksponering på frisørsaloner

TABLE 1.7. Airborne occupational exposure levels in hairdressing salons

Work task Exposure Concentration in air Remarks Reference

PERMANENTING

Amonium thioglycoate 0.5-10 µg/m 3 Leino (2001)

Glyceryl monothioglycolate 01.8 µg/m 3 Leino (2001)

Ammonia 1.4-3.5 mg/m 3 Leino (2001)

0.5-4.4 mg/m3 Hollund & Moen (1998)

105 mg/m3 2 min Van der Wal et al. (1997)

5-25 mg/m3 Rajan (1992)

0.7-7.2 mg/m3 Hakala et al. (1979)

Hydrogen sulfide 0.14-0-7 mg/3 Hakala et al. (1979)

Organic solvents 45 mg/m3 Peak Leino (2001)

Ethanol 2-36 mg/m3 Almaguer et al. (1992)

2-30 mg/m3 Rajan (1992)

0-3 mg/m3 Breathing zone Gunter et al. (1976)

Isopropanol 0-9 mg/m3 Rajan (1992)

0.4-14.8 mg/m3 Hollund & Moen (1998)

Toluene 0.04-0.11 mg/m3 Hollund & Moen (1998)

Hydrogen peroxide 0.014-0.14 mg/m3 Spot measurement Van der Wal et al. (1997)

Side 13


BILAG IARC’s monograph 99. Luftbåren eksponering på frisørsaloner BILAG IARC’s monograph 99. Luftbåren eksponering på frisørsaloner

TABLE 1.7. (Contd.) TABLE 1.7. (Contd.)

Work task Exposure Concentration in air Remarks Reference

DYING

p-Phenylenediamine (PPD)


UDGIVNE RAPPORTER

Rapport om Reproduktionsskader ved arbejde med Frisørkemikalier, 2013

Rapport om Arbejdsbetinget Eksem, 2013

RAPPORT OM

REPRODUKTIONSSKADER VED

ARBEJDE MED FRISØRKEMIKALIER

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling

Bispebjerg Hospital

2400 København NV

Telefon: 35 31 60 60

Email: arbejdsmedicin@bbh.regionh.dk

ISBN 978-87-996042-0-3

More magazines by this user
Similar magazines