26.07.2013 Views

Kort fortalt - Horne-varde.dk!

Kort fortalt - Horne-varde.dk!

Kort fortalt - Horne-varde.dk!

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

130 år i tekst og billeder fra <strong>Horne</strong>s Historie<br />

En lang rejse gennem 130 års Historie i<br />

<strong>Horne</strong> Sogn. – <strong>Kort</strong> <strong>fortalt</strong><br />

<strong>Horne</strong> Sognearkiv skriver i ny og næ historier fra en svunden tid i <strong>Horne</strong>.<br />

Hvis vi skulle skrive hele <strong>Horne</strong>s historie detaljeret ville det fylde en hel bog, men med denne<br />

korte beskrivelse kommer man alligevel gennem tiden på en historisk forståelig måde.<br />

Denne beskrivelse kan også virke som en appetitvækker, sådan at forstå, at dem som ikke<br />

rigtig kender historiens udvikling kling kunne få interesse for kulturhistorie. Alle de små Sogne er<br />

fyldt med historier fra det virkelige liv, og <strong>Horne</strong> Sogn er ingen udtagelse.<br />

Os som arbejder på Arkivet vil gerne dele nogle af disse historier med jer.<br />

Dette gøres blandt andet på denne må måde, de, men også ved, at I besøger Arkivet.<br />

Os på Arkivet er kommet så langt med forståelsen af vor Sogns Historie, at vi næsten er<br />

blevet bidt af det, og vi synes det er spændende når vi gennemgår og registrerer arkivalier.<br />

Når jeg skriver denne lille foromtale mtale er det også fordi at nogle fra tid til anden spørger.<br />

Hvad laver i på Arkivet?<br />

Svaret er. Vi gemmer og opbevarer mange historiske oplysninger fra vor Sogn, og formidler<br />

det efter bedste evne.<br />

Men PS.<br />

<strong>Horne</strong> Sognearkiv har rigtig mange gode historier, som vi godt kunne få lyst til at fortælle.<br />

Og gør det måske også.<br />

Men derfor dette. – Den korte version<br />

Og go` fornøjelse med læsningen.<br />

Med ed Hilsen fra <strong>Horne</strong> Sognearkiv<br />

Kolonial, Isenkram og <strong>Horne</strong> Kro 1914<br />

1


130 år i tekst og billeder fra <strong>Horne</strong>s Historie<br />

HORNE SOGN – ET BONDESAMFUND<br />

130 år er fra ca. 1883 og frem til i dag. Andelsbevægelsen og Foreningskulturen var begyndt<br />

før den tid. Derfor vil de 130 åår<br />

r omtale Landsbyen <strong>Horne</strong>, som dengang kun var en by med.<br />

Den 1. Andelsmejeri, Mølle, Kirke, Sko Skole, Kro og nogle ganske få huse.<br />

Det var et Landsbysamfund bysamfund som blev båret frem af Andelsbevægelsen, Foreningskulturen og<br />

evner til at stå sammen om et fællesskab fællesskab, der udviklede sognet <strong>Horne</strong> til et godt sted at bo.<br />

<strong>Horne</strong>s første Andelsmejeri fra 1883<br />

<strong>Horne</strong> 1890<br />

2


130 år i tekst og billeder fra <strong>Horne</strong>s Historie<br />

Så er vi fremme i perioden 1910 – 1920<br />

Man havde i 1909 bygget et nyt og moderne Andelsmejeri<br />

<strong>Horne</strong> <strong>Horne</strong>lund Andelsmejeri ca. 1915<br />

<strong>Horne</strong>s første Brugsforening ca. 1920<br />

Andelsbevægelsens grundprincipper betød at man i små samfund kunne opnå mange ting i<br />

fællesskab, skab, et fællesskab som også betød sammenhold, der gav grobund både for land og by.<br />

Hele landbruget var omdrejningspunkt for sognets velstand. En velstand som også var<br />

nøjsomhed.<br />

3


130 år i tekst og billeder fra <strong>Horne</strong>s Historie<br />

Foreningskulturen var også godt begyndt, og man så forening foreninger er som kunne tilbyde aktiviteter<br />

i Skytteforeningen, ngen, Gymnastikforeningen og i Bol<strong>dk</strong>lubben.<br />

Første Verdenskrig er ikke omtalt omtalt, eller som noget vi var en del af i <strong>Horne</strong>.<br />

Unavngivet person fra <strong>Horne</strong> (Asp) her som ”Jens Jens Vejmand Vejmand”<br />

Her i tiden var vejene ikke af go` beskaffenhed, men mange marksten blev hugget til skærver.<br />

Her har man foreviget en ung mand i færd med at udføre dette meget omstændelige arbejde arbejde.<br />

Denne ungersvend har arbejdspladsen i orden, både med værktøj og sågar et læ telt.<br />

Arbejdet med at slå sten til skærver var en langvarig proces, og tog mange dage fra tidlig<br />

morgen til sent aften, derfor var denne læ telt telt/skærm meget rart at ha` når man skulle søge ly<br />

for regn, blæst og sol, også når man spiste den medbragte madpakke madpakke.<br />

Her ses et parti fra <strong>Horne</strong> fra 1920 hvor vejen godt kunne trænge til nogle skærver.<br />

1920 - 1930<br />

I de gamle beretninger kan man se se, at Foreningskulturen var inde i en Guldalder periode.<br />

4


130 år i tekst og billeder fra <strong>Horne</strong>s Historie<br />

De e sociale forhold var alligevel noget man i de laveste samfundslag kunne mærke, her var der<br />

tale om fattigdom, og som man rundt om i sognene havde Fattiggårde, var der også en sådan i<br />

<strong>Horne</strong>. Hindsig Fattiggård var et sted som husede mennesker mennesker, , Fattiglemmer, der ikke kunne<br />

klare sig selv, og det var især gamle mennesker som boede der.<br />

I 1928 Indvies De Gamles Hjem i <strong>Horne</strong> og Fattiggården en var en saga blot.<br />

De Gamles Hjem bygget i 1928<br />

Landbruget var og blev omdrejningspunktet for velstanden i Sognet, og forbedringer af<br />

jor<strong>dk</strong>valiteten var af stor betydning for udbyttet, og man var konstant i gang med disse<br />

forbedringer. Her var man i fuld gang med mergling af den vestjyske sandjord sandjord.<br />

I <strong>Horne</strong> havde man store forekomster af Mergel i Hindsig, og fra Hindsig Mergelgrav blev<br />

der gravet mergel og kørt ud til bønderne, alt dette foregik med hån<strong>dk</strong>raft og hestevogn.<br />

Der nydes en velfortjent bajer i en pause. Det var hårdt arbejde at være Mergelgraver.<br />

5


130 år i tekst og billeder fra <strong>Horne</strong>s Historie<br />

1930 – 1940<br />

Sognet havde udviklet sig så meget, at der nu var over 50 næringsdrivende i <strong>Horne</strong>. Man kan<br />

ud over Kolonial, Smed, Tømrer, Murer, Mekanikker, Maler og Elektriker, nævne historiske<br />

forretninger som, Saddelmager, Skomager, Karetmager, Skrædder, Telefoncentral og<br />

Bø<strong>dk</strong>er, og senere da nylon strømper til damer blev moderne, var der koner der maskede<br />

strømper op, så de sarte nylonstrømper kunne holde lidt længere.<br />

Fælles for alle disse store og små virksomheder var at indehaveren kunne leve af det.<br />

Pengene kom stor set fra omsætningen i landbruget, og derfor hørte man også tit denne<br />

sætning.<br />

Når det går godt for landmanden, så går det godt for alle. Og så var det ikke engang løwn.<br />

I 1938 indviede man <strong>Horne</strong> Idrætspark med klubhus, et moderne idrætsanlæg som blev<br />

tumleplads for hånd og fodboldspillere i sognet. Hele anlægget var blevet til ved frivillig<br />

arbejdskraft, og blev sognets stolthed.<br />

<strong>Horne</strong> 1938<br />

<strong>Horne</strong>s gamle Skole som ses til højre for Kirken virkede frem til 1903 hvor den ny Skole<br />

bagers i billedet, blev bygget.<br />

1940 - 1950<br />

De 5 første år af dette årti var hæmmet af 2. verdenskrig. Danmark var jo ikke i krig, men vi<br />

var besat af Tyskerne. Denne besættelse ville jo betyde, at vi ville blive indlemmet i det Tyske<br />

rige hvis Tyskerne vandt krigen.<br />

Langt de fleste i Sognet var derfor neutrale, omgikkes de Tyske soldater med høflighed, og<br />

livet gik videre i en dagligdag, hvor alle passede hver sit, men som krigen skred frem var man<br />

ved at være godt træt af den opstramning tyskerne indtog. Man havde inddraget hele Skolen<br />

til Lazaret og Kommandocentral, eller i hvert fald bolig til tyske befalingsmænd.<br />

Til Lazarettet kom der sårede soldater fra et stort område, og historien fortæller at nogle af<br />

de hårdest sårede ikke overlevede, og blev begravet på Kirkegården i <strong>Horne</strong>.<br />

6


130 år i tekst og billeder fra <strong>Horne</strong>s Historie<br />

Om det er en Krønike eller virkelighed vides ikke, men der siges at man kun brugte én kiste<br />

ved begravelsen. Kisten var forsynet med løst bund, som blev trukket til side over graven, og<br />

kisten kunne derefter genbruges.<br />

For at opretholde undervisningen blev der åbnet private hjem til skolegang.<br />

Måden vi drev krig mod tyskerne på, var gennem Modstandsbevægelsen, en bevægelse som<br />

arbejdede i det skjulte. Her i <strong>Horne</strong> havde vi også en gruppe, en gruppe som man godt viste,<br />

hvem var, men ingen sagde noget. Det kunne betyde den visse død, hvis de blev opdaget, for<br />

arbejdet modstandsgruppen udførte, var sabotage, våbentransport, og andre alvorlige<br />

drillerier som kunne skade tyskerne, altså livsfarlige missioner. <strong>Horne</strong> Gruppen bestod af 10<br />

– 20 mand.<br />

Billedet er taget fra Møllen lige efter krigen, og med Mejeriet i forgrunden, mens man skråt<br />

bagved ser Skolen, som var Lazaret under krigen.<br />

Lige efter krigen var det knap med mange dagligvarer, og der blev indført<br />

rationeringsmærker, og mange husker kaffemærker, sukkermærker og flere andre<br />

rationeringsmærker. Disse mærker blev indført så det modvirkede at der blev hamstret, eller<br />

blev købt i overflod. Denne ordning forsatte til ind i 50erne.<br />

Dette billede af den gamle Kro er fra sidst i 40erne<br />

Den gamle Kro, eller Afholdshotel nedbrændte i 1950.<br />

7


130 år i tekst og billeder fra <strong>Horne</strong>s Historie<br />

<strong>Horne</strong> Kros historie kan føres tilbage til 1798 1798. I Kroens historie kan man læse læse, at en kreds af<br />

<strong>Horne</strong> borgere i begyndelsen af 1900 tallet fik kroen omdannet til en Afholdshotel, og navnet<br />

<strong>Horne</strong> Afholdshotel kom til at virke helt frem til slutningen af 1960erne, hvor man igen fik<br />

spiritusbevilling, og navnet <strong>Horne</strong> rne Kro kom tilbage.<br />

1950 - 1960<br />

Landbruget er i dette årti i gang med en modernisering<br />

modernisering. . At bruge heste som trækkraft blev så<br />

godt som i alle landbrug udskifter med en traktor, og den lille grå Ferguson var at se mange<br />

steder.<br />

Det var denne lille grå Ferguson, som blev populær i 50erne<br />

Det var en rigtig god årti for landbruget, men med moderniseringen kom også<br />

rationaliseringen, og det betød at man måtte sige farvel til mælkekuskene sidst i 50erne.<br />

Her kører en mælkekusk lkekusk, syd for <strong>Horne</strong> ved Kirkevad, med returmælk<br />

Mælke kuskene fyldte meget i bybilledet, de var en institution institution. Mælkekusken<br />

Mælkekuskene havde faktisk<br />

flere funktioner, for ud over at køre mælk til mejeriet havde de tit returvarer med tilbage, det<br />

kunne være sødmælk, smør, foderstoffer eller varer fra brugsen.<br />

8


130 år i tekst og billeder fra <strong>Horne</strong>s Historie<br />

<strong>Horne</strong> by bestod nu af ca. 100 huse, og der var ca. 300 landbrug, men tiden var i forandring,<br />

Foreningskulturen havde det rigtig godt i denne tid, hvor der var mange unge mennesker i<br />

Sognet. På rigtig mange gårde var der både 1 -2 karle og én pige, disse unge mennesker fulgte<br />

foreningslivet i sognet, og var et god aktiv.<br />

Det var her sidst i 50erne <strong>Horne</strong> Idrætsforening startede Cup stævnerne i håndbold. Disse<br />

håndboldstævner var og blev det helt store tilløbsstykke. Mere end 200 karle og piger var<br />

samlet til håndbold, som var et social sammentræf, og alle havde det sjovt. Det foregik over en<br />

hel søndag, og så var der bal på Kroen om aftenen.<br />

1960 - 1970<br />

I 1960erne overgik udviklingen næsten alt fantasien, man var på vej til at vende op og ned på<br />

næsten alt i landsbyerne, og <strong>Horne</strong> var ingen undtagelse.<br />

Malkemaskine Fabrikken Strangko var flyttet fra Virum til <strong>Horne</strong>. Fabrikanten Poul Strange<br />

Hansen så en mulighed i, at arbejdskraften var billigere her, end i Virum, og han fik ret.<br />

Fabrikken blev en arbejdsplads for ca. 100 mand. Det var i stor udstrækning landmænd der<br />

gerne ville tjene lidt ekstra til det husmandsbrug som kun var på 20 – 25 tdr. land. Disse<br />

landbrug var blevet for små til at gi` den indtægt som var nødvendige for at man kunne købe<br />

de forbrugsgoder som tiden nu krævede. En ekstra indtjening på Strangko gav råd til Bil,<br />

Fjernsyn, Køle/Fryseskab og Oliefyr mm.<br />

I første omgang blev det til Fritidslandbrug, senere blev de største landbrug endnu større, da<br />

en sammenlægning af de små landbrug blev en realitet. Alt dette betød at landbrugsdrift blev<br />

rationaliseret i et omfang så landbruget blev affolket.<br />

Alt var ved at tippe over til det vi kalder industrialisering, og parcel husbyggeriet fordoblede<br />

<strong>Horne</strong> by i dette årti.<br />

Skolesituationen var nu den. Først blev Stundsig Skole nedlagt, senere også Bounum Skole, og<br />

<strong>Horne</strong> Skole blev udbygget til at kunne rumme alle elever fra hele Sognet.<br />

<strong>Horne</strong> IF havde stor fremgang, og medvind med det hele. Det var især indenfor håndbolden<br />

der var gode resultater, og det både for karle, piger og børnehold og man kunne mønstre ca.<br />

20 hold i alt. Serie 4 i fodbold blev Jysk mester i 1968 og foreningens 2. guldalder tid var<br />

begyndt.<br />

1970 - 1980<br />

Vi bliver en del af Varde Storkommune.<br />

Udviklingen havde bidt sig fast, og man havde lært af 60erne, at man bare skulle hænge i. En<br />

gunstig prisudvikling betød også at der næsten var frit valg på alle hylder, og det sammen<br />

med indførelsen af selvbetjeningsbutikkerne, var det et slaraffenland, og lånemulighederne<br />

gjorde at vi kunne købe næsten alt det vi ønskede os. Dyrtidsreguleringen betalte jo gildet.<br />

I 1972 blev der født 2 kulturelle højdepunkter i <strong>Horne</strong>. Vi startede <strong>Horne</strong>posten, et sogneblad<br />

som med tiden blev en fast udgivelse i vores lille samfund.<br />

<strong>Horne</strong>postens logo er den ene af 2 guldspænder som i 1892 blev fundet på en mark i<br />

<strong>Horne</strong>lund.<br />

9


130 år i tekst og billeder fra <strong>Horne</strong>s Historie<br />

<strong>Horne</strong>lund spænderne er et af oldtidens prægtige guldfund. En tjenestekarl fandt i 1892 to<br />

guldspænder og en guldarmring fra vikingetiden (800 - 1050). Flere ting viser, at om området har<br />

været betydningsfuldt.<br />

De mange jernalderbopladser med stolpehuller efter langhuse, rester af jernudvindingsovne<br />

til udvinding af jern fra myremalm, guldsmykkerne og runestenen ved <strong>Horne</strong> Kirke.<br />

Guldspænderne og guldarmring kan ses på National Museet.<br />

Samme år gik 5 <strong>Horne</strong> foreningerne sammen om at afholde Bankospil. Overskud Overskuddet fra disse<br />

bankospil har store aktier i kulturelle tiltag i <strong>Horne</strong>, og har gjort <strong>Horne</strong> uafhængig af midler<br />

til udvidelse af Idrætsparken og Hallen + mange andre tilskud til aktiver i Sognet.<br />

Det er ikke uvæsentlig også at nævne at sognets beboere har udv udvist ist stor offervilje ved flere<br />

indsamlingsrunder. Denne offervilje havde også stor betydning for sammenholdet i sognet sognet.<br />

I dette årti blev sognets 2 andelsmejerier lukket og nedlagt nedlagt.<br />

1980 - 1990<br />

Udviklingen er ikke helt stagneret, men man ser en tendens til at landbrugene bliver mere og<br />

mere sammenlagt, og det hedder er nu kvæg eller svinebrug.<br />

I 1981 står sognet sammen om at bygge <strong>Horne</strong> Hallen, et kulturelt samlingspunkt der har stor<br />

betydning for <strong>Horne</strong>.<br />

Her er frivillige i gang med oplægning af loft, isolering og tagplader, en ret betydelig del af<br />

arbejdet blev udført af frivillige, og man havde vel aldrig tidligere set så stor en offervilje i<br />

sognet.<br />

10


1990 – 2010<br />

130 år i tekst og billeder fra <strong>Horne</strong>s Historie<br />

Her til sidst en afrunding med status eller konklusion. 130 års historieskrivning er en llang<br />

periode, og udviklingen har sat sit præg på sognet, men er stadig et godt sted at bo.<br />

De sidste 20 år har forsat givet os her i <strong>Horne</strong> nye oplevelser og tiltag.<br />

Vores Byråds medlem Kulturudvalgsformand Kaj Nielsen kunne i 1994 indvie natur og<br />

motionsstien en Vikingestien, en 3 – 4 km. rundtur fra <strong>Horne</strong>, <strong>Horne</strong>lund, <strong>Horne</strong>.<br />

Fra 1998 – 2006 flyttede Kaj Nielsen ind på Borgmesterkontoret, han blev dermed <strong>Horne</strong>s<br />

første mand som Borgmester i Varde Kommune Kommune.<br />

Kaj Nielsen har haft hele sin opvækst i <strong>Horne</strong>, har gennem hele livet været aktiv i <strong>Horne</strong> IF,<br />

både som træner, leder og formand. Han Hans store interesse var amatørteaterarbejdet, og så<br />

kunne han godt li` at blive kaldt kaldt. Bonden fra Bjerremose.<br />

6 hektar jord øst for <strong>Horne</strong> by var blevet udlagt med sø og beplantning, og den 28. maj 2005<br />

kunne man indvie skoven, der meget passende fik navnet Vikingelunden.<br />

Dette billede af Vikingelunden er fra 2010. Foto. Jørgen Jelling<br />

Lige for at markere at 130 år er gået, kan nævnes.<br />

<strong>Horne</strong> Gymnastikforening fejrede i 2000 100 års Jubilæum.<br />

<strong>Horne</strong> Idrætsforening fejrede 100 års Jubilæum med reception på selve stiftelsesdatoen 20.<br />

april 2003<br />

<strong>Horne</strong> Skole fejrede 100 års Jubilæum i september 2003.<br />

Fælles for disse 3 store jubilæer var, at der var stor fest med spisning og underholdn<br />

underholdning i<br />

<strong>Horne</strong> Hallen.<br />

130 år i alvor, fest og farver kan passende afsluttes med endnu et Jubilæum Jubilæum, et Jubilæum fra<br />

den festlige afdeling, , for det at ha` fremført HIF Revyen fra 1959 til 2009 i alt i 50 år kræver<br />

en fest forestilling af en Revy, og det fik mman.<br />

Det er nu altid festligt, men også lidt vemodigt, det at fejre Jubilæer, for nogle som har været<br />

med lang hen ad vejen, jen, kan jo med rette siger. TTimeglasset<br />

har nu mindre sand i den øverste<br />

del af glasset.<br />

Leif Sønderskov.<br />

11

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!