LRØ-Avisen nr. 1 - 25. januar 2011

Kåret som spydspidser 

Overraskelsen var stor for Helle og Ole Larsen, da de blev 

kåret som ”Årets Spydspids i landbruget 2010”. For selv 

om de havde været med i artikelserien i LandbrugsAvisen, 

havde de ikke regnet med, at valget ville falde på dem. 

Side 17 

Vild med Charolais 

18-årige Malene Hauge fra Jennum ved Vejle er vild 

med Charolais. Siden hun var lille, har hun været med 

på dyrskuer og udstillinger, senest på Kødkvægskuet i 

Herning, hvor ”Hesselballegård Jennum Charolais” fik 

flotte resultater. 

Side 15 

Mødte formanden 

Jakob Jakobsen, Hovedgård (t.v.) og Henrik Graversen, 

Snaptun (t.h.) fik sig en snak med formanden for Landbrug 

& Fødevarer, Michael Brockenhuus Schack, da han 

besøgte LandbrugetsHus i Horsens. Her fortalte han bl.a. 

om landbrugets nye omdømmekampagne. 

Side 3 

Landbrug i udvikling 

Nr. 1 · Tirsdag 25. januar 2011 · 14. årgang 

Vandplaner vækker harme 

Det er nu, landmænd skal sige deres mening om vand- og naturplanerne 

Af Lene Tingleff 

Regeringens forslag til 

vand- og naturplaner 

vækker harme blandt 

landmænd i det østjyske 

område, som lige nu samles 

til en række informationsmøder 

i regionen for at 

drøfte de kommende krav. 

Planerne er i offentlig høring 

ind til den 6. april, og frem til 

denne dato har alle mulighed 

for at kommentere forslaget 

og fortælle politikerne om de 

konsekvenser, planerne vil få. 

Landmændene var samlet den 

6. januar i Odder, den 10. 

Med den nye landbrugslov 

åbner der sig en lang 

række nye muligheder, og 

reglerne for erhvervelse 

af landbrugsejendom er 

blevet lempet betydeligt. 

Det siger jurist Henrik Nielsen 

om den nye lov, der trådte 

i kraft sidste år. 

- Loven er blevet mere 

januar i Horsens og den 20. 

januar i Skanderborg for at 

drøfte planerne. Møderækken 

fortsætter i Randers, Hinnerup, 

Silkeborg, Viborg og på 

Djursland, alle steder i regi af 

DLMØ, en sammenslutning 

af landboorganisationer i det 

midt- og østjyske. 

Den 1. februar kl. 19.00 

samles landmændene fra Vejle-Fredericia 

Landboforening 

for at drøfte konsekvenserne. 

Det var især kvælstofkvoterne, 

der vakte bekymring, fordi 

landmændene skulle fjerne 

kvælstof fra marker, der i forvejen 

er undergødsket. Dette 

krav blev imidlertid udsat. 

liberal, styringen er forsvundet 

og der er gjort op med 

de gamle ejerformer. Størrelsen 

på den enkelte bedrift 

er i højere grad end tidligere 

styret af den driftsøkonomiske 

rentabilitet og ikke af forskellige 

regler vedrørende ejerforhold, 

arealkrav og andet. 

- Med den nye lov og 

ændringerne sidestilles land- 

- Vandplanerne får konsekvenser 

for den fremtidige 

landbrugsdrift, fordi der bliver 

stillet så skrappe krav, at betingelserne 

for at drive landbrug 

bliver væsentligt ændret, siger 

formanden for LRØ og Østjysk 

Landboforening, Finn Pedersen. 

Han opfordrer den enkelte 

landmand til at få klarlagt konsekvenserne 

og til seriøst at 

overveje at fremsende høringssvar 

inden fristens udløb. 

- Vi vil naturligvis fremsende 

høringssvar fra organisationerne, 

men vi kan ikke gå i detaljer 

for alle landbrug. Derfor 

er det vigtigt, at den enkelte 

landmand også fremsender 

brugserhvervet med andre 

erhverv, bl.a. når det gælder 

om at tiltrække kapital til 

landbruget. 

Miljøkravene er udgået af 

landbrugsloven og hører nu 

alene hjemme i miljølovgivningen. 

Henrik Nielsen påpeger, 

at den aktuelle krise betyder, 

at der endnu ikke er sket 

høringssvar, som beskriver 

konsekvenserne for lige netop 

hans ejendom, og det er nu, 

man skal være opmærksom. 

Danmark er opdelt i fire 

vanddistrikter, som er underinddelt 

i 23 hovedvandoplande. 

Der skal udarbejdes 

vandplaner for hvert hovedvandopland. 

Vandplanerne 

skal sikre, at søer, vandløb, 

kystvande og grundvandsforekomster 

generelt opfylder 

miljømålet god økologisk 

tilstand. Efter høringen af 

vandplanerne skal kommunerne 

udarbejde forslag til 

kommunale handleplaner. 

Side 13 

HØST I VINTERLANDSKAB - Høst i snedækket landskab hører sjældenhederne til. Men det kunne i december opleves hos Flemming 

Christiansen i Brædstrup, der høstede majs til svinefoder. ”Vi fik sået sent, det var et koldt forår og vi manglede også varme i august og september, 

hvilket gav problemer med modningen. Da vi skulle høste i efteråret, satte regnen ind. Men den 14. december fik vi så endelig høstet, og 

det er gået bedre end jeg havde forventet”, siger han. 

Ny lov - nye muligheder 

voldsomt meget som følge af 

ny lov. 

- Men fremover vil vi se 

nye ejerformer og strukturer 

i landbruget som følge af den 

nye lovgivning, lyder vurderingen. 

Temasider om LRØ 

Ejendomme og Jura, 

side 9-12 

Til samtlige jordbrugere

2 Debat · Nyheder 

25. januar 2011 

Udgivet af LRØ i 13.000 eksemplarer. 

Postbesørget avis til alle jordbrugere og kunder i området 

og adresseret til de passive medlemmer af Østjysk Landboforening, 

Landboforeningen Odder-Skanderborg og 

Vejle-Fredericia Landboforening med flere, der ønsker 

avisen tilsendt. 

Redaktionsadresse: 

LRØ - Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens 

Telefon: 70 15 40 00 · Telefax: 76 58 77 83 

Lene Tingleff - e-mail: let@lro.dk 

Anne-Marie Kjær - e-mail: amk@lro.dk 

Hjemmeside: www.lro.dk 

Ansvarshavende: Direktør Per Bardrum 

De tre foreninger bag LRØ: 

Østjysk Landboforening 

Formand: Finn Pedersen 75 76 10 75 

Næstformand: Jeppe Mouritsen 75 67 30 70 

Sekretær: Jørgen Skov Nielsen 87 40 52 63 

Landboforeningen Odder-Skanderborg 

Formand: Jens Gammelgaard 86 55 41 38 

Næstformand: Ole Larsen 86 57 21 14 

Sekretær: Helge Kjær Sørensen 40 43 07 69 

Vejle-Fredericia Landboforening 

Formand: Jens Ejner Christensen 75 87 32 14 

Næstformand: Sejer Grimstrup 75 85 14 70 

Sekretær: Bent Lune Nielsen 70 15 40 00 

Informationsudvalg: 

Mads Mogensen, økonomiudvalg 

Jakob Jakobsen, kvægudvalg 

Esben Graff, svineudvalg 

Mogens Jensen, planteavlsudvalg 

Niels Hegelund, svineproduktion 

Hanne Schønning, planteavl 

Ove Madsen, kvægproduktion 

Jens Riis Andersen, økonomi 

Torben Fredbo-Nielsen, byggerådgivning 

Lene Tingleff, journalist 

Anne-Marie Kjær, sekretær 

Annoncesalg: 

Salgsdirektør Søren Ankersen, 

tlf. 97 84 13 80, Børs•Mark A/S 

Layout: 

Rounborgs grafiske hus, Holstebro 

Tryk: 

Trykcentralen, Viby J. 

Kommende blade: 

Nr. 02 Deadline: 04.02.11 

Udkommer: 23.02.11 

Nr. 03 Deadline: 04.03.11 

Udkommer: 22.03.11 

Set fra min stol 

Midt i en brydningstid 

Af Finn Pedersen, 

formand for LRØ 

Så har vi igen rundet et 

årsskifte. Det giver anledning 

til status og tanker 

om, hvad det kommende 

nye år mon vil bringe. 

Allerede her må vi konstatere, 

at det er svært at være 

landmand i disse år. 2010 blev 

langt fra dét, vi havde håbet 

på. Selv om der er tegn på 

fremgang på lidt længere sigt, 

tyder meget på, at 2011 også 

bliver et vanskeligt år. 

Gennem de sidste mange år 

har man talt om, at landbruget 

befinder sig i en ”bryd- 

ningstid”. Et lidt fortærsket 

ord, ja. 

Men ordet rammer meget 

præcist, mere end nogensinde 

før. Med finanskrise, lave 

afsætningspriser og vanskelige 

forhold for finansiering blev 

2010 et år, hvor landbruget på 

mange måder lå underdrejet. 

Dansk landbrug befinder 

sig i en økonomisk krise af 

format, og vi er i en situation, 

hvor det for mange handler 

om overlevelse. Mange har 

svært ved fortsat at finde 

motivation i dagligdagen. 

Sammenhold 

I en sådan situation er det 

vigtigt at stå sammen og søge 

fælles løsninger. Som Dronningen 

så klogt sagde det i sin 

nytårstale: Midt i en alvorstid 

skal vi hjælpe hinanden i et 

samlet fællesskab. 

Det er netop udgangspunktet 

for arbejdet i vores organisation, 

Landbrug&Fødevarer. 

Vi arbejder målrettet på at 

opnå et fælles samspil mellem 

landmænd, politikere 

og finansieringsselskaber. Vi 

lægger op til sammenhold. 

Sammenholdet i landbruget 

er jo netop dét, der har båret 

os frem til dét, vi er i dag. 

Også i LRØ er vi meget 

opmærksomme på den 

situation, som mange kunder 

befinder sig i, og på den baggrund 

har vi sænket de højeste 

priser og sat de generelle priser 

i bero. 

Den gode dialog 

I det danske samfund er vi afhængige 

af hinanden, og netop 

derfor giver vort landsdækkende 

omdømmeprojekt god 

mening. 

Landbruget skal ud og 

fortælle, hvad det er, vi kan 

bidrage med. Vi skal gøre det 

klart for vores omgivelser, at 

landbruget er værd at satse på, 

og at vi er en vigtig brik, når 

det gælder fremtidens vækst og 

beskæftigelse. 

Vi er i dialog med politikerne, 

både lokalt og på landsplan, 

så vi kan fortælle hvad der 

skal til, for at landbruget kan 

udvikle sig og dermed bidrage 

med noget positivt. På den 

måde kan vi skabe en forståelse, 

som kan være med til at 

give bedre betingelser for vores 

erhverv. 

LRØ sænker priserne 

Handlingsplan skal øge konkurrencedygtigheden 


Som konsekvens af 

landbrugets økonomiske 

problemer har LRØ valgt at 

sænke prisen på rådgivning. 

De højeste priser 

nedsættes og den generelle 

pris holdes uændret 

på samme niveau som i 

2009 og 2010. 

- Landbrugsrådgivningen er 

stærkt påvirket af landbrugets 

seriøse problemer i disse år, og 

i særlig grad fordi de økonomiske 

vilkår og rammebetingelser 

kun langsomt vil bedres, 

siger direktør Per Bardrum, 

LRØ. 

Han oplyser, at det tidligt 

i 2010 blev tydeligt for virk- 

somheden, at der var behov 

for en ekstraordinær handlingsplan. 

- LRØ har på den baggrund 

foretaget en turnaround 

og lagt en besparelsesplan 

for at øge konkurrencedygtigheden 

og sikre bedste 

mulige betingelser for ejere 

og kunder. 

- Virksomhedens kundepanel 

viser stor tilfredshed med 

udviklingen i LRØ, men 

påpeger, at de højeste priser 

bør sænkes, og vi har lyttet 

til disse signaler, oplyser Per 

Bardrum. 

Spareplan 

LRØ har desuden planlagt en 

stor spareplan, der skal forbedre 

resultatet. Planen består 

af flere elementer: 

• Der bliver ikke givet lønforhøjelser 

pr. 1. april 2011. 

• Efteruddannelsen bliver 

mere omkostnings-effektiv. 

• Betalte pauser halveres. 

• Alle ansatte samles i LandbrugetsHus, 

hvilket betyder 

opsigelse af et lejemål. 

• Kantine- og serviceopgaver 

flyttes til eget regi. 

• Højere produktivitet hos 

medarbejderne. 

• Færre chefer i en mere flad 

struktur. 

• Paradigmeskift fra produktorienteret 

til kundeorienteret 

fokus. 

Nye opgaver 

Sammenholdt med en reduktion 

af medarbejderstaben 

Selv om udfordringerne 

er store, er der dog fremgang 

flere steder og lyspunkter i 

sigte. 

Renteniveauet er lavt, 

kornpriserne stiger og efterspørgslen 

på fødevarer vil være 

stigende i de kommende år. 

Krisen er ikke over, men 

heldigvis er der flere forhold, 

der giver en tro på fremtiden 

for dansk landbrug. 

Flotte eksporttal 

Forleden udtalte professor i 

statskundskab på Københavns 

Universitet, Peder Nedergaard, 

stor respekt for landbruget, 

som i 2010 kom ud med en 

eksport på 64 mill. kr. 

Han sagde, at velfærdssamfundet 

er afhængigt af 

landbruget, men han undrede 

sig over, at ingen politikere 

valgte at kommentere de flotte 

eksporttal. 

Jeg kan kun være enig med 

professoren i, at det ville være 

på sin plads, hvis politikerne 

også en gang imellem meldte 

noget positivt ud om landbruget. 

på 30 ansatte over de sidste 

18 måneder er det målet, 

at spareplanen kan sikre en 

omkostningseffektiv rådgivningsvirksomhed. 

- LRØ har derudover rettet 

et nødvendigt fokus mod 

andre erhverv og en lang 

række aktiviteter, hvor medarbejdernes 

kompetencer kan 

gøre nytte, siger Per Bardrum. 

Som eksempel på et nyt 

arbejdsområde nævner han 

vindmøller, hvor LRØ er 

med i en stor prækvalifikationsrunde.

25. januar 2011 Debat · Nyheder 

Det mener jeg 

Samarbejdets regnskab meninger 

Af Lars Mose, fællestillidsmand 

Danish Crown 

Danish Crown havde som 

bekendt et kanon regnskabsår 

2009/2010. 

Et regnskab, som jeg som 

fællestillidsmand på slagteriet 

i Horsens, kun kan være 

tilfreds med, specielt set i det 

lys, at 2010 har for slagteriarbejderne 

budt på nogle 

hårde prøvelser, hvor man fra 

slagteriets side har ændret væsentligt 

på nogle af de ansattes 

løn og arbejdsvilkår. 

Så store ændringer, at hvis 

det havde været tilbage i 

80erne eller 90erne, ville slag- 


- Når vi taler om landbrugets 

image må vi 

sige, at der er plads til 

forbedringer. Der er stadig 

nogle fordomme, der skal 

aflives. Det tager vi fat 

på med landbrugets nye 

omdømmekampagne og 

den nye fortælling om 

landbruget. 

Det sagde Michael Brockenhuus-Schack, 

da han den 30. 

november besøgte LandbrugetsHus. 

130 landmænd trodsede 

vintervejret for at høre formanden, 

der var inviteret af 

Østjysk Landboforening, som 

havde bedt ham fortælle om 

teriarbejderne have strejket i 

en sådan grad, at grisene blev 

ligeså store som flodheste. 

Men netop det, at vi i 

slagteribranchen har fjernet 

de overenskomststridige 

strejker, er efter min mening 

branchen største sejr. En sejr 

som branchen ikke er blevet 

anerkendt for. 

Væk fra kampkulturen 

Hvordan en branche, der gennem 

tiderne har været ligeså 

kendt for deres strejker som 

for deres flæskestege, pludselig 

er lykkedes med at lave så 

meget om på nogle ansattes 

arbejdsvilkår, uden det har 

afstedkommet arbejdsnedlæggelser, 

kan for udenforstående 

virke besynderligt. 

Men udviklingen fra kampkultur 

til samarbejdskultur har 

været en nødvendighed, hvis 

erhvervet fortsat skulle bestå, 

og vi som slagteriarbejdere 

stadig ville have et arbejde. 

Jeg tror ikke, det er moderne 

ledelseskurser og lignende, 

der har skabt udviklingen, 

men det er almindelig sund 

fornuft. Og så den kendsgerning, 

at på de enkelte 

landbrugets aktuelle situation 

og om landbrugets nye 

omdømmekampagne. 

- Situationen lige nu er 

ekstremt alvorlig og mange af 

vores medlemmer oplever en 

stor frustration, fordi så meget 

står på spil. 

- Landmændene er pressede 

på økonomien, på konkurrenceevnen, 

på Grøn Vækst og på 

EU’s fremtidige politik. 

- Vores mål i Landbrug & 

Fødevarer er at skabe fornuftige 

rammer for et konkurrencepræget 

erhverv. 

Massiv kampagne 

Brockenhuus-Schack sagde, at 

vejen til bedre rammevilkår er, 

at der arbejdes med landbrugets 

image. 

slagterier er der kommet en 

noget mere moderne ledelse, 

og at der blandt tillidsfolk er 

kommet en ånd, der svarer til 

den tid, vi lever i. 

Et kæmpearbejde 

Det har for mig og andre tillidsfolk 

været et kæmpearbejde. 

Nogle fra andre brancher 

vil sikkert mene, at vi solgt vores 

sjæl; men hertil er det værd 

at bemærke, at vi gennem hele 

udviklingen har overholdt 

den overenskomst som vores 

fagforening Fødevareforbundet 

NNF har indgået med forventning 

om, at Danish Crown 

udviser samme respekt for 

deres respektive organisation! 

Samtidig med denne samarbejdsudvikling 

er det lykkedes 

Danish Crown at spare betragteligt 

på lønomkostningerne 

ved at bruge rammeaftalen, som 

er en del af overenskomsten. 

Sund fornuft 

For at det ikke skal blive for 

langhåret, så er - kort fortalt 

- rammeaftalen et tidstudieværktøj, 

der løbende skal 

finde den hurtigste og mest 

effektive metode til at få ud- 

- Og vi må konstatere, at 

der er plads til forbedringer, 

sagde formanden og løftede 

sløret for landbrugets nye 

omdømmekampagne, der for 

alvor skydes i gang i det nye år. 

Det bliver massivt med 

presse, tv-spots, annoncer, 

bannere og plakater i bybilledet 

samt hjemmesiden www. 

dengodefortælling.dk 

- Vi lægger op til, at der 

arbejdes centralt med vores 

omdømme, men i høj grad 

også til, at foreningerne følger 

op i samme spor. 

Væk fra offerrollen 

Landbrugets formand sagde, 

at erhvervet populært sagt skal 

bevæge sig fra ”gylle og brok 

til dialog og nytænkning”. 

ført arbejdet på. Til trods for 

den positive udvikling har vi 

jo stadig som slagteriarbejdere 

et ry for at gå hjem, når solen 

skinner, og det ry går der nok 

nogle år, inden vi kommer 

af med. 

Men hvis der engang skulle 

opstå en strejkesituation, vil 

det virkelig være en med kød 

på, eksempelvis hvis vores 

modpart ikke overholder de 

overenskomstaftaler, vi kender 

i deres nuværende form. Men 

igen tror jeg på, at selv de 

mest tilspidsede situationer 

vil jeg/vi kunne løse med 

almindelig sund fornuft. 

Bygger på respekt 

Så jeg vil til slut vove den 

påstand, at regnskabet for 

2009/2010 er opnået på baggrund 

af det gode samarbejde, 

vi har bygget op på slagterierne. 

Et samarbejde der bygger 

på respekt for indgåede aftaler 

og anerkendelse af de roller, 

vi som forskellige parter har. 

Et samarbejde der forhåbentlig 

fremover vil skabe 

vækst på slagterierne herhjemme 

til gavn for erhvervet 

og til gavn for beskæftigelsen. 

Vejen til bedre vilkår er 

et bedre image 

130 mødte op til debatmøde med Michael Brockenhuus-Schack 

- Vi skal arbejde med 

løsninger og potentiale i 

fremtidens vækst, og vi skal 

sikre os en politisk platform, 

som giver os bedre rammebetingelser. 

Samtidig skal vi 

stille store krav til os selv. 

- Landbrugets nye vision 

og omdømmekampagne er 

en kæmpe fælles opgave, der 

kan skabe en vej ud af krisen 

og give erhvervet vækst- og 

udviklingsmuligheder. 

- Drivkraften er, at vi skal 

væk fra offerrollen, men vi 

skal stadig være markante 

og have kant, sagde Michael 

Brockenhuus-Schack til 

forsamlingen, der bakkede op 

om strategien. 

Din mening om 

omdømmekampagnen? 

Henrik Næsted, 

Skanderborg: 

- Meget positivt og professionelt, 

men der skulle nok 

have være sat ind lidt før. 

Der er et stort behov for 

at erhvervet får et bedre 

omdømme. Jeg håber, 

landmændene vil tage godt 

imod kampagnen. 

Annette Lind, Klovborg: 

- Kampagnen er et stort 

skridt i den rigtige retning. 

Vi har brug for at få fortalt 

de gode historier. Jeg er 

glad for, at kampagnen er 

jordnær og til at forstå, og 

jeg har store forventninger 

til indsatsen. 

Mads Mogensen, 

Gedved: 

- Hvis vi skal have et 

landbrug her i Danmark 

i fremtiden, skal vi ud af 

busken og i offensiven i 

stedet for at brokke os. 

Derfor er kampagnen god. 

Den viser, at landbruget 

kan bidrage med noget. 

Jørgen Peter Johansen, 

Vandel: 

- Jeg bakker 100 procent 

op om kampagnen. Vi har 

haft lidt for meget klynk i 

erhvervet, men nu har vi 

brug for de gode fortællinger. 

Og der er jo masser 

af positive historier at tage 

frem. 

3

4 Aktuelt portræt · Nyheder 


Aktuelt portræt 

Sikrer effektive løsninger 

Som rådgiver i LRØ´s 

nyoprettede afdeling for 

virksomhedsøkonomi 

handler det om at matche 

fremtidens landmand i en 

omskiftelig verden. 

Den udfordring er cand.merc. 

aud. Casper Steenfeldt-Møller 

klar til, og han ser frem til 

opgaverne, der venter. 

Sammen med de øvrige 

ansatte i afdelingen skal 

han arbejde målrettet med 

komplekse og større landbrug 

med forskellige og sammensatte 

aktiviteter. Den overordnede 

opgave er at sikre 

effektive løsninger af virksomhedsøkonomisk 

karakter 

til kundens fordel. 

34-årige Casper Steenfeldt- 

Møller tiltrådte stillingen i 

december, og han er kommet 

godt i gang med opgaverne i 

den nye afdeling, hvor der bl.a. 

arbejdes med skattestrategi, 

selskabsrådgivning, samarbejdsmodeller, 

afrapportering 

på koncernniveau, strategisk 

udvikling og anden økonomisk 

rådgivning. 

Fulgte landbruget 

Casper Steenfeldt-Møller 

stammer fra Hinnerup-kanten, 

hvor han er opvokset på en 

gård. Som dreng tog han del i 

opgaverne og fulgte landbruget 

tæt. Da han havde studentereksamen 

i hus, valgte han 

at rejse til Australien, hvor han 

arbejdede på en hvedefarm i 

et års tid. 

Lyspunkter 

i en svær tid 

Finansieringen er dog stadig et stort problem 


Midt i en svær tid, hvor 

konjunkturerne og den 

økonomiske krise skaber 

store problemer i landbruget, 

er der lyspunkter 

både på langt sigt men 

også for landbrugets indtjening 

i 2011. 

Det siger Hans Fink, 

cheføkonom i LRØ. Han 

erkender, at situationen lige 

nu er ekstremt vanskelig for 

landbruget, hvor værdierne 

er faldet drastisk. Samtidig 

med lave afregningspriser 

rammer det erhvervet hårdt. 

- Men der er også lyspunkter. 

Det lave renteniveau er 

ikke uden betydning, og vi vil 

få endnu et år med lav rente. 

Mange har fået refinansieret 

deres flexlån på et lavt niveau, 

hvilket har stor betydning. 

- Samtidig kan vi konstatere, 

at mange landmænd har 

fået styr på deres risiko på 

valutasiden, og det vil være 

et plus i 2011. Mange har 

lukket ned og lagt loft på, det 

vil give mere ro og stabilitet 

fremover. 

Hans Fink påpeger, at 

råolien er steget markant i 

2010. 

- Det medvirker til, at 

prisen på raps er steget. 

Olieprisen hænger sammen 

med verdensøkonomien, og 

vi oplever vækst og større 

efterspørgsel. Det spiller også 

ind på kornprisen, og der er 

forventninger om, at det globale 

prisniveau på planteprodukter 

vil stige. 

- Højere priser på afgrøder 

er ikke bare et plus for 

planteavlerne. Svinepriserne 

ventes at følges med kornpriserne, 

og generelt er der 

optimisme inden for både 

kvæg- og svinebrug. 

Bedre udgangspunkt 

Hans Fink påpeger, at den 

lave inflation også betyder en 

afdæmpet prisudvikling på 

lønninger, service og andet. 

Herefter kom han til 

Livgarden, hvor han var i to 

år. Som sergent blev han næstkommanderende 

for en deling, 

og ud over mange spændende 

oplevelser gav det ham samtidig 

en værdifuld leder-erfaring 

- og en lyst til at læse videre. 

Han startede på Handelshøjskolen 

i Århus, hvor han 

læste HA og efterfølgende 

specialiserede sig inden for 

revision som cand.merc.aud. 

Mens han endnu læste på 

Handelshøjskolen, fik han 

job hos KPMG i Århus i en 

20-timers stilling, og efter endt 

uddannelse i 2003 blev han 

fuldtidsansat her. 

Nye udfordringer 

Efter tre år hos KPMG var 

- Samtidig kan vi se en 

effekt af, at mange landmænd 

har jagtet omkostninger og 

optimeret produktionen med 

gode resultater. 

- Men vi må se i øjnene, 

at et af de store problemer 

i landbruget fortsat er at få 

finansieret projekter, der kan 

fremtidssikre bedrifterne. 

- Gælden til realkreditten 

er for manges vedkommende 

efterhånden over 70 procent 

af den aktuelle vurdering af 

ejendommen, og det fastlåser 

mange. Bankerne er samtidig 

tilbageholdende, og det gør 

det svært. 

- Vi vil dog se et bedre 

bytteforhold for den enkelte 

landmand og en øget 

indtjening i de kommende 

år, allerede i 2011, og det vil 

resultere i, at landbruget vil få 

et bedre udgangspunkt med 

hensyn til fremtidige finansielle 

løsninger, lyder vurderingen 

fra Hans Fink. 

det tid til nye udfordringer, og 

Casper Steenfeldt-Møller blev 

økonomichef og senere medejer 

af firmaet Marimatech 

A/S i Hinnerup, der producerer 

og sælger sikkerhedsudstyr 

til havne samt losningsudstyr 

til kunder over hele verden. 

Senere var han involveret i 

et projekt vedrørende produktion 

af varer i Kina samt import 

og salg. Sideløbende har 

han haft flere bestyrelsesposter 

inden for erhvervslivet. 

Da han i efteråret 2010 så, at 

LRØ søgte en virksomhedsøkonom, 

blev hans interesse 

vakt, og han lagde billet ind - 

og fik jobbet. 

For Casper Steenfeldt- 

Møller er det positivt at have 

fået et job, hvor han er en del 

LRØ har pr. 1. december 

udnævnt den 33-årige 

chefkonsulent, cand. 

oecon. Hans Fink til 

cheføkonom, og dansk 

landbrug har hermed 

fået en uvildig ekspert, 

der kan analysere og 

formidle aktuelle forhold 

vedrørende økonomi. 

Organisationen Landbrug& 

Fødevarer og dens udviklingsafdeling 

i Århus, 

Videncenter for Landbrug, 

har økonomiske eksperter, 

der vurderer økonomien 

i relation til landbruget 

generelt. LRØ sætter nu 

med udnævnelsen af Hans 

Fink ind med en cheføkonom, 

der uafhængig af 

virksomhedernes interesser 

af landbruget. For landbruget 

har altid fyldt meget for ham, 

og gør det stadig. 

I 2005 købte han ”Skjoldelevgård” 

ved Sabro, hvor han 

bor med familien. Gården 

drives med svineproduktion 

af hans forældre, som lejer 

staldene. Markerne står han 

selv for, det sker primært med 

hjælp fra maskinstation. Han 

følger landbruget tæt og tager 

gerne del i de praktiske opgaver, 

når det er nødvendigt, og 

det kan lade sig gøre. 

Casper Steenfeldt-Møller 

er gift med Minette, der er 

ansat som salgskoordinator 

ved Elopak i Lystrup. Parret 

har to døtre, Celina på fire 

år og Malou, der er to år 

gammel. 

kan vurdere økonomien 

fra fødevareproducentens 

perspektiv. 

- Det er vigtigt, at dansk 

landbrug har uvildige 

eksperter, der kan fortælle 

landmænd og andre om 

fødevareproducenternes 

økonomiske situation, siger 

direktør Per Bardrum, 

LRØ. 

- Lige nu, hvor erhvervet 

er ramt af krise, er det i særdeleshed 

af stor betydning, 

at landmændene har et talerør, 

som kan komme med 

en professionel vurdering. 

Derfor har vi i forbindelse 

med en ny organisationsmodel 

i LRØ udnævnt en 

ny cheføkonom. 

Hans Fink har læst økonomi 

på Aarhus Universitet, 

Casper Steenfeldt Møller 

Tidligere dyrkede han 

meget sport. Men med to små 

børn bliver det ikke længere 

til så meget, nu gælder det 

familie og venner. Der bliver 

dog stadig tid til lidt jagt på 

hyggeplan, og så holder han 

og hans kone meget af at 

rejse. (let) 

Ny cheføkonom 

Skal være landmændenes talerør 

Hans Fink 

hvorfra han fik sin kandidateksamen 

i 2003. Efter fire 

års ansættelse på VidenCenter 

for Landbrug blev han 

i 2007 ansat i LRØ som 

driftsøkonomikonsulent, 

og året efter indgik han i 

LRØ’s chefgruppe. (let) 

Købes 

SDM-køer 

RDM-køer 

Jersey-køer 

Kælvekvier 

Løbekvier 

Kviekalve 

Gerne hele besætninger 

Ole Mouridtsen - Tlf. 2012 8127 - 7567 8127


Undgå papirkaos med databank 

LRØ indfører elektronisk WebDataBank 


Mange kender fornemmelse 

af at være ved at 

drukne i papir, som hober 

sig op i stakke på skrivebord 

og hylder i kontoret. 

Men nu er der chance for 

at få mere styr på papirerne. 

LRØ lancerer fra årsskiftet 

WebDataBank, der giver 

kunderne mulighed for at 

modtage og gemme dokumenter 

elektronisk. 

Underdirektør Jens Skærlund, 

IT-chef Bjarne Welling 

og økonomikonsulent Birthe 

K. Olsen står bag projektet. 

- Vi ønsker at være i forreste 

felt, når det gælder 

fremtidens måde at kommunikere 

med kunderne på. 

Med WebDataBank lægger 

vi op til en ny og enkel form 

Satte fokus 

på ejerskifte 

Godt 100 deltog i LRØ’s ejerskiftekonference 


Omsætning af produktionsejendomme 

er i en 

brydningstid, og det er 

mere end nogensinde før 

nødvendigt at tænke strategisk 

i forbindelse med et 

ejerskifte. 

Det var et af budskaberne på 

LRØ’s ejerskiftekonference 

den 8. december med ca.120 

deltagere. 

- Dansk landbrug står midt 

i en krisetid, og samtidig 

er landbrugsloven blevet 

liberaliseret, og der er åbnet 

op for nye ejerformer, siger 

chefkonsulent Carsten Kragh 

Paulsen, LRØ. 

Konferencen blev afholdt 

sammen med Alliancepartnere, 

LandboNord og 

LandboSyd. 

for samarbejde, som sker på 

kundens præmisser, og vi ser 

spændende muligheder i det 

her, siger Jens Skærlund. 

Ny platform 

WebDataBank fungerer 

som en hjemmeside, hvor 

man logger ind med en 

adgangskode og via internettet 

konstant kan tilgå sine 

dokumenter. 

- Det er en ny moderne 

platform for udveksling af 

data, viden og serviceydelser 

på en overskuelig og nem 

måde, og for den enkelte 

kunde vil det give mange 

fordele, siger Bjarne Welling. 

WebDataBank giver mulighed 

for at modtage dokumenter 

elektronisk fra LRØ 

samt opbevare f.eks. regnskaber 

m.m. i elektronisk arkiv. 

WebDataBank er således et 

alternativ til forsendelse via e- 

- Et generationsskifte 

skal i dag planlægges over 

en længere periode end før. 

Det er nødvendigt at tænke 

alternativt, når man skal sælge 

sin ejendom. Og det er nødvendigt 

at gøre sin ejendom 

attraktivt og interessant. Skal 

der indgås nye partnerskaber, 

er det vigtigt at finde ud af, 

om køber og sælger passer 

sammen, siger Carsten Kragh 

Paulsen og fremhæver Farm 

Match som et koncept, der 

kan benyttes i den forbindelse. 

Er du klar? 

Konferencen blev afviklet 

som tre ens arrangementer i 

LandboNord, LRØ og LandboSyd, 

dog med forskellige 

lokale indlægsholdere. 

På konferencen var der 

indlæg om ny landbrugslov 

og nye muligheder ved ad- 

mail og almindelig brevpost. 

- På sigt vil alle nye webbaserede 

service-ydelser, som 

vi påtænker at udvikle, blive 

tilgængelige via WebData- 

Bank, og det vil udvikle sig 

løbende, siger IT-chefen. 

Mere struktur 

WebDataBank vil i første 

omgang blive benyttet af 

økonomiafdelingen, som kan 

lægge regnskaber, momsopgørelser 

og revisionslister 

m.m. ind på LRØ’s elektroniske 

lager. De øvrige afdelinger 

i rådgivningsselskabet 

kommer med efterfølgende. 

- WebDataBank giver 

også kunden mulighed for at 

gemme særlig vigtige, private 

dokumenter på det elektroniske 

lager. Det kunne f.eks. 

være skøder, testamenter eller 

andet, som man ønsker at beskytte 

mod brand, tyveri eller 

vokat Henrik Nielsen, LRØ 

Advokaterne. 

Ejendomsmægler Hans 

Schmidt, LandbogruppenØst, 

talte om omsætning af fast 

ejendom og fastsættelse af 

prisen, mens Mads K. Clemmensen 

fra Videncenter for 

Landbrug talte om, hvordan 

sælgeren skal forberede sig, 

og hvordan der skabes et godt 

match. 

Carsten Kragh Paulsens 

indlæg var rettet mod køberen 

og handlede om at være 

klar og se mulighederne. 

Socialkonsulent Solvejg 

Høj, LRØ, kom ind på de 

menneskelige aspekter i 

forbindelse med et generationsskifte, 

mens vicedirektør 

Poul Erik Jørgensen, Nykredit, 

talte om finansiering af 

fremtidens landbrug. 


Større effektivitet og en 

optimering af processerne 

i virksomheden 

er hovedelementer i en 

ny organisationsform og 

ledelsesstruktur, som LRØ 

har indført pr. 1. december. 

- LRØ har med ændringen 

tilpasset sig virkeligheden og 

gennemført et nødvendigt 

paradigmeskift, siger direktør 

Per Bardrum, LRØ. 

- Vi vil i endnu højere 

grad end tidligere koncentrere 

os om at være kundeorienterede. 

Vi ændrer 

fokus og bevæger os fra at 

være produktorienterede til 

konstant at have fokus på, 

hvad den enkelte kunde har 

behov for. 

- Derfor indfører vi en ny 

ledelsesstruktur, som passer 

til at vi får en mere individbaseret 

organisation med stor 

frihed til ansvar. Den enkelte 

medarbejder får større mulighed 

for selv at tage ansvar. 

Vi har arbejdet i den retning 

gennem de sidste fem år, 

og nu er vi klar til at tage 

skridtet fuldt ud. 

Nedlægger chefgruppe 

Ændringen indebærer, at 

LRØ nedlægger sin chefgruppe 

bestående af 13 personer, 

som fremover i højere 

grad skal tage sig af faglig 

rådgivning og kundeopgaver. 

LRØ vil fremover få tre 

direktionsmedlemmer, der 

erstatter chefgruppen. Det 

er direktør Per Bardrum, der 

udover den overordnede ledelse 

og ansvar varetager de 

Nyheder · Økonomi 

- Med WebDataBank åbner der sig nye og spændende muligheder for kunderne, siger fra venstre IT-chef 

Bjarne Welling, økonomikonsulent Birthe K. Olsen og underdirektør Jens Skærlund, LRØ. 

anden bortkomst, siger Birthe 

K. Olsen. 

- Vi har store forventnin- 

ger til det nye projekt og vi 

tror, at det kan give kunderne 

overblik og struktur i 

LRØ ændrer 

organisation 

Infører ny ledelsesstruktur og sætter større fokus 

på den enkelte kunde 

5 

forbindelse med behandling 

og opbevaring af dokumenter, 

siger hun. 

tilknyttede selskaber, herunder 

IT Gaarden, Ejendomme 

og Jura, Landbogruppen 

Øst ApS samt LBR Consult 

A/S, der står for rådgivning i 

udlandet. 

Vicedirektør Kim Ladekjær 

bliver fremover udviklingsdirektør 

med ansvar for 

den overordnede udvikling 

i virksomheden. Han får desuden 

det personalemæssige 

ansvar for en stor gruppe 

medarbejdere. 

Jens Skærlund, der hidtil 

har haft titlen chefkonsulent, 

er udnævnt til underdirektør 

og vil fortsat have ansvar for 

LRØ Økonomi. 

LRØ har som følge af 

landbrugets krise over de 

sidste 18 måneder reduceret 

med 30 medarbejdere og har 

i dag 160 ansatte.

6 Økonomi 


LRØ opruster på økonomi 

Ny afdeling for Virksomhedsøkonomi er nu i gang 


Med baggrund i større 

kompleksitet i de økonomiske 

rådgivningsopgaver 

har LRØ med virkning 

fra årsskiftet etableret 

Afdeling for Virksomhedsøkonomi. 

- Landbrugene udvikler sig 

til stadighed, og uagtet om 

udviklingen går på større produktion, 

nye forretningsgrene, 

holdingselskaber eller andre 

organisationsformer, så gælder 

det for dem alle, at kompleksiteten 

er stigende. På den 

ene side oplever vi derfor et 

stigende behov for specialiseret 

rådgivning og på den 

anden et samtidigt behov for 

et helhedsbillede af virksomheden. 

Det er en udfordring 

både for landmanden og for 

rådgiverne, og for at være 

på forkant med dette behov 

har vi oprettet Afdeling for 

Virksomhedsøkonomi med 

foreløbig fem erfarne rådgivere 

siger udviklingsdirektør 

Kim Ladekjær, LRØ. 

Til at stå i spidsen for den 

nyoprettede afdeling er ansat 

rådgivningschef Carsten 

Kragh Paulsen, og han skal 

samtidig være rådgivningschef 

for LRØ’s afdeling for driftsøkonomi. 

Stillingerne har været 

opslået, og der har været 

stor interesse. Ansat er cand. 

merc. aud. Casper Steenfeldt- 

Møller, mens de øvrige er 

interne ansættelser i LRØ. 

Ud over Carsten Kragh 

Paulsen er det økonomikonsulenterne 

Laurs Peder Laursen, 

Lars Boje og Olav Dam 

Kanstrup, der nu opstartet i 

stillinger som virksomhedsøkonom. 

Spilfordeler 

Carsten Kragh Paulsen 

oplyser, at virksomhedsøkonomernes 

vigtigste rolle er at 

være inspirator for kunden i 

forbindelse med udviklingen 

af virksomheden. 

- Virksomhedsøkonomen 

skal have overblik og 

skal fungere som kundens 

nøglerådgivninger og sparringspartner, 

der trækker 

relevante eksperter ind efter 

behov. En slags spilfordeler, 

der er landmandens højre 

hånd, når det gælder de større 

og strategiske beslutninger 

for virksomheden. Samtidig 

med denne rolle vil den 

enkelte virksomhedsøkonom 

fortsætte med rådgivning og 

udviklingen af to-tre særlige 

specialer, som sættes i spil når 

opgaven tilsiger det. 

Et afgørende element i 

den komplekse rådgivning 

er netop evnen til at kunne 

identificere de specifikke 

dele i opgaven og herefter 

sætte dem ind i en helhed for 

virksomheden. Her kan man 

ikke skelne skarpt mellem 

skat, driftsøkonomi, erhvervsjura 

osv., men rådgiveren skal 

Holdet er sat og LRØ’s virksomhedsøkonomer melder klar til opgaverne. Fra venstre Carsten Kragh Paulsen, 

Laurs Peder Laursen, Casper Steenfeldt-Møller, Lars Boje og Olav Dam Kanstrup. 

kunne operere, med passende 

input fra andre specialister, i 

denne smeltedigel af opgaver 

og nå frem til en helhedsorienteret 

løsning på kundens 

udfordring. 

- Kunderne er forskellige, 

og der er ingen opskrift på, 

hvordan samarbejdet skal 

køre. Det handler om at skabe 

det gode og konstruktive 

match, siger Carsten Kragh 

Paulsen. 

Virksomhedsøkonomerne 

kommer bl.a. til at arbejde 

med forretningsudvikling, 

Vigtigt at have en handelsstrategi 

LRØ afholder kursus i brugen af futures som strategisk værktøj 


Med store prisudsving på 

landbrugets produkter er 

der god grund til at have 

fokus på ejendommens 

risikostyring. 

Det er baggrunden for, at 

LRØ den 10. februar holder 

heldagskursus i brugen af 

futures som finansielt strategisk 

værktøj og som del af 

ejendommens risikostyring. 

Mødet henvender sig til 

landmænd, der har en kombineret 

husdyr- og planteproduktion, 

og som seriøst 

overvejer et system til at styre 

deres handelsmæssige strategi. 

Bag kurset står planteavlskonsulent 

Jacob Winther 

Nymand, økonomikonsulent 

Brian Juel Jørgensen og cheføkonom 

Hans Fink. 

- Vi sætter fokus på, hvordan 

der handles – og hvordan 

man kan handle. Det kan 

være svært at indgå foderkontrakter 

med mange ubekendte 

faktorer, og vi tager fat i, hvad 

man kan gøre for at undgå 

det dårlige bytteforhold, siger 

Jacob Winther Nymand. 

Din egen strategi 

På kurset vil der være forskellige 

indlæg, og deltagerne får 

mulighed for at udarbejde 

deres egen strategi i samspil 

med de øvrige deltagere. 

- Vores budskab er, at det 

er vigtigt at fastlægge en 

strategi, så man kan minimere 

sin risiko. I den forbindelse 

kan man bruge futures som 

redskab, påpeger Hans Fink 

og tilføjer, at LRØ kan være 

behjælpelig med at få udarbejdet 

en strategi. 

Den skattemæssige side af 

sagen vil også blive belyst. 

- Brugen af futures og 

andre finansielle kontrakter 

kan få stor betydning for det 

skattemæssige resultat, siger 

Brian Juel Jørgensen, der 

vil beskrive de skattemæssige 

regler og komme med 

eksempler på, hvad det kan 

betyde for indkomsten. 

Oplagring af korn 

Der bliver også indlæg om 

betydningen af lagerkapacitet. 

- Det vil for de fleste være 

en stor fordel, hvis man selv 

kan tørre og oplagre sit korn, 

og måske kan udgiften til 

korntørringsanlæg eller silo 

godt betale sig på den lange 

bane, siger Jacob Winther 

Nymand, der også kommer 

ind på prisberegninger på foderstof 

i forhold til eget lager. 

Kurset udbydes til alle interesserede. 

Der kan maksimalt 

deltage 25 personer. Finder sted 

fra 9.00 til 15.30. Pris: 1900 

kr. Tilmelding til elm@lro.dk 

eller tlf. 7658 7463 senest den 

3. februar. 

omstrukturering, samarbejdsmodeller, 

strategisk udvikling, 

skattestrategi, selskabsrådgivning 

og organisation. Afdelingen 

er sammensat så disse og 

flere specialer alle indgår i en 

eller flere rådgiveres kompetence-palette. 

Jacob Winther Nymand, Hans Fink og Brian Juel Jørgensen står bag heldags-kurset i LandbrugetsHus, hvor 

deltagerne får en grundig indføring i brugen af futures.


Slipper for det administrative 

Arbejdsgiverrådgivning · Økonomi 

Jørgen Baastrup Nielsen har uddelegeret en række opgaver til LRØ’s Ledelses- og Arbejdsgiverrådgivning 


- Der gik for meget tid 

med det, og jeg var ofte i 

sidste øjeblik. Men nu har 

jeg valgt at uddelegere 

arbejdet med lønudbetalinger 

til LRØ Lønservice, 

og den beslutning har jeg 

bestemt ikke fortrudt. 

Det siger Jørgen Baastrup 

Nielsen, Skovby, der driver 

svineproduktion med søer og 

smågriseproduktion. Han har 

syv medarbejdere ansat. 

- Tidligere stod jeg selv for 

lønnen, og jeg var ofte lidt 

sent på den. Det var typisk 

noget, der blev udskudt til 

sidste øjeblik. Jeg brugte en 

del tid på at sætte mig ind 

i alle de nye paragraffer og 

lovændringer, der kom, og 

der skulle foretages indberetninger 

og laves statistik. 

- I det hele taget var der 

temmelig meget arbejde 

forbundet med denne opgave, 

Ledelses- og Arbejdsgiverrådgivningen 

som jo bare skal være i orden, 

og jeg følte, jeg brugte for 

meget tid på det. 

- Nu behøver jeg overhovedet 

ikke bekymre mig mere 

om lønnen. Tingene kører 

godt, det fungerer fint i dagligdagen, 

og jeg kan koncentrere 

mig om andre opgaver. 

Skatten skal passe 

For Jørgen Baastrup Nielsen 

er det en stor fordel, at der 

er styr på de skattemæssige 

aspekter i forhold til de 

Teamet af medarbejdere i LRØ’s Ledelses- og Arbejdsgiverrådgivning tilbyder rådgivning 

inden for lønservice, socialøkonomi, skattemæssige forhold, sociale forhold, personalejura, 

samt ledelse og rekruttering. 

Der tilbydes bl.a. rådgivning på følgende områder: 

• Udarbejdelse af lønsedler, overførsel af løn, indberetter E-indkomst og sørger for betaling 

via PBS til skat, feriekonto, ATP og pension. 

• Rådgivning af medarbejderes skattemæssige forhold, og assistance med årsopgørelser og 

skattekort for danske og udenlandske medarbejdere. 

• Rådgivning vedr. afskedigelse af medarbejdere, samt mægling i tvister mellem arbejdsgiver 

og fagforeninger. 

• Ledelse og strategi, ansættelseskontrakter, opholds- og arbejdstilladelser, rekruttering mv. 

• Konfliktløsning og psykisk arbejdsmiljø. 

• Sygdom og sygedagpenge, samt sygeforsikring for arbejdsgiver, barsels- og sygedagpengerefusioner 

mv. 

• Arbejdsskadeanmeldelser, flexjob og andre tilskudsberettigede ansættelsesformer. 

ansatte. Især vedrørende de 

østeuropæiske praktikanter er 

det vigtigt, at vi hjælper dem 

med at få det rigtigt stillet 

an. Det er meget vigtigt, at 

skatten passer, for de har ikke 

den samme forståelse for 

skattevæsenet, som danskere 

typisk har. 

- Vi har en forpligtelse 

til at sørge for, at tingene 

er i orden, så det bliver den 

bedste løsning for begge 

parter. For mig er det vigtigt, 

at de skattemæssige ting er 

Holder temaaften om 

udenlandsk arbejdskraft 

To gratis tema-aftner for udlændinge og deres arbejdsgivere - alle erhverv er velkomne 

Af ledelsesrådgiver Anne Jacobsen, 

tlf. 7658 7530, 

e-mail aej@lro.dk 

Der stilles skarpt på 

mange af de praktiske 

spørgsmål, man kan have 

både som arbejdsgiver og 

arbejdstager, når der den 

7. februar er tema-aften 

om udenlandsk arbejdskraft 

i LandbrugetsHus. 

Bag mødet står LRØ og 

Projekt Welcome, der arbejder 

med modtagelse og fastholdelse 

af udenlandsk arbejds- 

kraft. Projekt Welcome foregår 

i et samarbejde mellem 

Horsens og Hedensted Kommune. 

Både arbejdsgivere og 

udenlandske medarbejdere 

er velkomne til mødet. Som 

arbejdsgiver får du indsigt i 

regler og muligheder, når du 

har udenlandsk arbejdskraft. 

Og du får god inspiration til, 

hvordan du bedst og hurtigst 

får medarbejderne godt i 

gang med arbejdsopgaverne. 

I tilstødende lokaler kan 

dine udenlandske medarbejdere 

få indsigt i deres 

muligheder i Danmark, i 

reglerne for brug af egen bil, 

i mulighederne og fordelene 

ved at lære dansk og sidst 

men ikke mindst får de en 

introduktion til skat. Vi tager 

afsæt i skattekortet og selvangivelsen. 

Med det afsæt lærer 

deltagerne, hvad de bør og 

skal i forhold til SKAT, når de 

arbejder i Danmark. 

Den 21. februar holder 

vi en aften kun for medarbejderne, 

hvor de får indsigt 

i den danske kultur under 

overskriften: Hvorfor er 

danskerne så mærkelige? De 

får også en række tips til, 

- Før, da jeg selv stod for lønnen, var det hele lidt mere kaotisk. Nu er der styr på tingene, og jeg kan bruge 

tiden på noget andet, siger Jørgen Baastrup Nielsen (t.h.), der her ses sammen med overassistent Annie 

Skjødt og økonomikonsulent Brian Jørgensen. 

hvordan man hurtigt bliver 

en god medarbejder set med 

danske øjne. 

Begge aftner foregår i 

LandbrugetsHus, Erhvervsbyvej 

13, Horsens. Vi starter 

med en sandwich kl. 18.00. 

Det er gratis at deltage, og arrangementet 

er åbent for alle 

interesserede. 

Tilmelding er nødvendig 

- se annonce side 18 eller gå 

ind på www.lro.dk og find 

mere information. 

på plads, og det sørger LRØ 

også for. 

Ledelsesrådgivning 

Når det gælder ledelsesrådgivning 

er Jørgen Baastrup 

Nielsen også åben over for 

sparring. 

- Vi har deltaget i kursusvirksomhed, 

og jeg kan også 

se spændende muligheder i 

forbindelse med rekruttering, 

da det er afgørende, at man 

finder de rette personprofiler, 

som man selv passer sammen 

7 

med. Nøglemedarbejdere er 

guld, derfor er det en indsats 

værd af få ansat de rette 

personer. 

- Alt i alt er jeg godt tilfreds 

med LRØ’s Ledelses- og Arbejdsgiverrådgivning, 

hvor jeg 

altid oplever en god service. 

I bund og grund handler det 

om at gøre det, man er bedst 

til og drive sin forretning 

i stedet for at bruge alt for 

meget tid på noget administrativt, 

som andre i virkeligheden 

er bedre til, lyder det. 

Beskatning af 

investering i 

vedvarende energi 

Reglerne for beskatning af vindmøller 

ud fra bruttoindkomsten er ændret 

Af økonomikonsulent 

Erik Jakobsen, tlf. 7658 7655, 

e-mail: eja@lro.dk 

En lovændring for beskatning 

af investeringer 

i vedvarende energi blev 

vedtaget den 17. december. 

Ændringen betyder, at også 

andre investeringer i vedvarende 

energi bliver omfattet 

af reglerne, der tidligere kun 

var gældende for vindmøller. 

Baggrunden for ændringen 

er at gøre det mere 

fordelagtig for private at investere 

i vedvarende energi. 

Indkomstopgørelsen kan 

som tidligere opgøres ud fra 

almindelige regnskabsmæssige 

principper. En anden 

opgørelsesmetode er, at den 

andel af bruttoindkomsten 

fra investeringen, der overstiger 

7.000 kr., medregnes 

60 procent til den skattepligtige 

indkomst. Inden 

lovændringen var det 60 

procent af bruttoindkomsten, 

der oversteg 3.000 kr.

Svin 

8 25. januar 2011 

Besøg af kontrollanten 

Landmændene og rådgivningen oplever, at bagatelgrænsen er fjernet 

Af svinekonsulent 

Bjarke Lassesen, tlf. 7658 7554, 

email bjl@lro.dk 

Af svinekonsulent Heidi Boel 

Bramsen, tlf. 7658 7553, 

e-mail: hbb@lro.dk 

Et vådfoderanlæg er en 

udfordring, og man bør 

kende sit anlæg rigtig 

godt for at få det optimale 

ud af det. 

Så skete det igen. Ét slagtesvin 

med seks eller otte 

tatoveringer - en politianmeldelse 

og varsling om 

træk i ha-støtten. 

Eksemplet kan flere svineproducenter 

nikke genkendende 

til og er blot en understregning 

af, at mediernes 

fokusering på enkeltstående 

problemer /eksempler medfører 

reaktioner ”helt” ude af 

proportioner. 

I svinerådgivningen oplever 

vi i øjeblikket at ”bagatelgrænsen” 

er helt fjernet, og 

at kontrollanternes indstilling 

følger den ”offentlige 

mening”. 

LRØ Svinerådgivning og 

LandboSyd Svinerådgivning 

holder i samarbejde to 

vådfoderkurser den 7. og 8. 

marts i henholdsvis Horsens 

og Aabenraa. 

Med udgangspunkt i en 

konkret besætning vil jeg 

forsøge at gøre eftermiddagen 

så praktisk orienteret som 

muligt med eksempler fra 

hverdagen. Kurset henvender 

sig til både ejer og medhjælper, 

der ønsker at få nogle fif 

til at optimere vådfoderanlægget. 

Vedligehold 

Skiold er indbudt til at holde 

indlæg omkring vedligeholdelse 

af anlægget samt typiske 

tekniske fejl og mangler, og 

hvad det betyder for driften af 

anlægget. Desuden vil Skiold 

give deres syn på restløst vådfodring. 

Har restløst vådfodring 

afhjulpet alle problemer 

og er det fremtiden? 

På et almindeligt femprocents 

velfærdskontrolbesøg 

oplevede en svineproducent, 

hvordan kontroldyrlægen 

efter en ellers pletfri besætningsgennemgang, 

hvor mere 

end 1000 grise var blevet 

gennemgået og fundet ok, 

sluttede af i en lille stald, der 

var indrettet med sygestier. 

Her kom anmærkningen 

om aflivning af tre smågrise 

med henholdsvis hjernebetændelse 

og utrivelighed samt 

behov for behandling og 

genbehandling. 

Da svineproducenten 

påpegede, at det faktisk var 

isolerede syge grise, og at 

han mente bedømmelsen var 

Vigtigt at kende 

sit vådfoderanlæg 

LRØ og LandboSyd afholder vådfoderkursus 

Vådfodereksperten Jens 

Legarth har i mange år beskæftiget 

sig med hygiejne i 

vådfoder og mener at kunne 

forklare, hvorfor et vådfoderanlæg 

til tider køre af sporet. 

Han giver her sit bud på, 

hvorfor det går galt, og hvad 

der kan gøres for at komme 

på sporet igen. Desuden vil 

han komme med forslag til, 

hvordan vi i fremtiden kan 

skaffe billige proteinkilder. 

Kurserne finder sted mandag 

den 7. marts kl. 13.00-17.00 i 

Landbrugshuset, Erhvervsbyvej 

13, 8700 Horsens og tirsdag 

den 8. marts kl. 13.00-17.00, 

LandboSyd, Peberlyk 2, 6200 

Aabenraa. 

Pris for deltagelse er 550 kr. 

Tilmelding senest mandag den 

28. februar til sekretær Helle 

Hartvigsen, LRØ på tlf. 7658- 

7550 eller mail heh@lro.dk 

for hård, gik dialogen i stå, 

og kontroldyrlægen sluttede 

besøget med den bemærkning, 

at så blev forholdene 

politianmeldt. 

Alle er under pres 

Om det er kontrollanten, der 

har haft en dårlig dag, eller 

om det er et centralt pres fra 

myndighederne for at vise 

”handlekraft”, er vanskeligt at 

sige, men jeg oplever at alle 

parter er pressede. 

Svineproducenten er 

presset økonomisk og i den 

daglige presseomtale. Kontrollanten 

er presset, fordi pressens 

dom ofte er hård over 

kontrollantens kontrol. 

Dan Avl 

Sagerne påvirkes i sidste 

ende af politikerne og deres 

behov for at finde simple enkeltsager, 

de kan benytte til at 

profilere sig selv og deres parti. 

Alt i alt er konklusionen, 

at tålmodighed og ydmyghed 

betaler sig. I de fleste tilfælde 

vil påtaler medføre træk i hastøtten. 

Ved gentagelser øges 

trækket i støtten og summen 

af påtaler vil øge risikoen for 

varigt træk i støtten. 

Mit råd i forbindelse med 

besøg af kontrollanten er 

følgende: 

• Forbered dig mentalt på at 

du kan få besøg på ”alle” 

tidspunkter af døgnet. 

• Brug 15 til 20 min på at 

gennemgå, hvordan du 

vil tale til kontrollanten i 

telefonen, ved stuehoveddøren, 

ved stalddøren eller i 

traktoren på vej til eller fra 

bedriften. 

• Tænk på hvordan du/ 

medarbejderne kan bruge 

”forberedelsestiden”, indtil 

kontrollanten står i stalden 

TUSKÆRGÅRD 

OPFORMERING 

LY/YL SOPOLTE & GYLTE 

BESÆTNING 1: SPF + MYC + AP2 - 6 - 12 + VAC 

BESÆTNING 2: SPF-X 

Tlf. 20 40 85 32: Jacob Uth 

Tlf. 86 55 85 32/40 19 85 32: Inger & Niels Thomsen 

• Tænk over dit sprogbrug 

(vær naturlig men undlad 

bandeord, ironi, lange sætninger 

m.m.) 

• Lad være med at diskutere 

med kontrollanten (hvis du 

er meget uenig, så spørg 

hvad der er galt, hvilken 

regel der henvises til, og 

ikke mindst om det er kontrollantens 

vurdering eller 

en præcis regel, der menes 

overtrådt). 

• Lad være at fastholde synspunkter 

men sørg for at 

tvivl noteres, og at der henvises 

til præcise paragraffer. 

• Forklar gerne hvordan 

arbejdsproceduren er, hvad 

du har gjort og bed om 

ideer til, hvordan kritikpunkter 

kan afhjælpes. 

• Hvis kontrollanten er 

meget stram i betrækket, så 

bed om at få konsekvensen 

skitseret for den forseelse, 

der er påpeget. 

Anmeldeordning 

lader vente på sig 

Meget tyder på, at omfanget vil nærme sig en mindre 

miljøansøgning 

Af kvægkonsulent 

Mette Noe Bach, 

tlf. 7658 7508, 

email: mno@lro.dk 

En anmeldeordning skal 

ifølge Grøn Vækst-aftalen 

gøre det muligt at opføre 

en ensilageplads eller en 

gylletank. 

Ordningen vil efter al sandsynlighed 

også gøre det muligt 

at konvertere dyreenheder 

indenfor samme dyreart, 

f.eks. fra kvier til køer og fra 

slagtesvin til søer. 

Men miljøforureningen 

må ikke øges som følge af en 

ændring, så lugtudledning, 

ammoniakfordampning og 

udledning af næringsstoffer 

(kvælstof og fosfor) må ikke 

stige. 

Anmeldeordningen 

forventes at få lovmæssigt 

ophæng i en ændring af 

husdyrgodkendelsesloven, 

en ændring som oprindeligt 

skulle træde i kraft den 1. 

januar 2011. 

Krav om oplysninger 

En intens politisk debat 

under Folketingets behandling 

af lovforslaget har udsat 

loven på ubestemt tid, så vi 

forsat ikke ved, hvornår ordningen 

bliver til virkelighed. 

Når/hvis ordningen vedtages, 

vil der blive krav om at 

indsende en del oplysninger 

til kommunen, bl.a. anlægstegninger 

og beregninger 

i det digitale ansøgningssystem. 

Det ser altså ikke ud til, 

som nogen havde håbet, at 

anmeldelse kan være på bagsiden 

af en kuvert. Derimod 

vil omfanget af en anmeldelse 

- ud fra hvad vi ved 

nu - nærme sig en mindre 

miljøansøgning.

25. januar 2011 Tema: Ejendomme og jura 

Styr på paragrafferne 

LRØ Ejendomme og Jura er kundens sparringspartner i mange sammenhænge 


Juridisk rådgivning sikrer 

udvikling og trivsel på bedriften. 

Det er afgørende 

vigtigt at have styr på 

paragrafferne. Det skaber 

tryghed og sikkerhed for, 

at tingene er i orden - 

både nu og i fremtiden. 

- Rådgivningen fra LRØ 

Ejendomme og Jura ydes 


Opgaverne er mange og 

der har været travlhed 

gennem hele året hos LRØ 

Advokaterne ApS, der blev 

etableret for et år siden. 

- Søgningen har været stor og 

der har været flere opgaverne, 

end vi havde forventet. Det 

tager tid at bygge et nyt 

advokatkontor op, men vi kan 

konstatere, at vi er kommet 

af kyndige konsulenter og 

jurister. Et stærkt fagligt 

miljø sikrer, at kundens 

behov tilgodeses. Målet er at 

være juridisk rådgiver med 

landbrugsfaglig indsigt på et 

bredere plan, siger direktør 

Per Bardrum, LRØ. 

For at opnå dette arbejdes 

der tæt sammen med de øvrige 

ansatte i LRØ. Medarbejderne 

går også i tæt dialog 

med offentlige myndigheder 

rigtigt godt i gang i 2010, 

siger advokat Henrik Nielsen 

fra LRØ Advokaterne. 

Sammen med advokat Ulla 

Eg Andersen har han fået 

mange henvendelser, og LRØ 

har nu mulighed for at kunne 

følge sagerne ”til dørs” og 

føre sager i retten. Før måtte 

LRØ Ejendomme og Jura 

ofte giver sager fra sig. 

Sammenhæng 

I sagerne har der typisk været 

Handler du 

efter dine mål? 

Jeg hjælper dig med dine udfordringer, 

så du får den produktion 

og det arbejdsliv, du ønsker. 

Gitte Børsting 

Cert. Life-, Business- 

og Stress Coach 

Vestergade 19, 

7600 Struer. 

Tlf. 60 22 94 60 

www.boerstingcoaching.dk 

og andre samarbejdspartnere, 

når dette er nødvendigt for at 

opnå det optimale resultat for 

kunden. 

Det tætte samarbejde med 

de øvrige afdelinger sikrer 

en høj faglighed og sikrer 

samtidig, at der altid er fokus 

på kunden og de behov, han/ 

hun har. 

Ejendomshandel 

På LRØ Ejendomme og Jura 

arbejdes der med salg og køb 

af landbrugsejendomme. Der 

er ofte tale om store beslutninger, 

når landmandsfamilien 

har besluttet sig for at sælge 

eller købe, og i disse situationer 

må intet være overladt til 

tilfældighederne. 

Afdelingen har mange 

andre arbejdsområder. Her 

kan nævnes testamenter og 

ægtepagter, behandling af 

dødsboer, oprettelse af selska- 

Travlhed på advokatkontor 

Pæn søgning til LRØ Advokaterne ApS 

forsøgt forlig via forhandling 

mellem parterne. Hvis en forhandlingssituation 

opgives og 

sagen indbringes for domstolene, 

kan LRØ nu føre sagen 

for kunden, som har fået 

assistance i det indledende 

forløb. 

- For kunden er det en 

fordel, at man ikke skal skifte 

rådgiver midt i et forløb. 

Det kan give øgede omkostninger, 

fordi man skal starte 

forfra, og det giver en bedre 

sammenhæng. Samtidig vil 

vi naturligvis gerne beholde 

kunderne i LRØ, siger Henrik 

Nielsen. 

Erhvervsjura 

LRØ Advokaterne beskæftiger 

sig med de almindelige 

juridiske områder, herunder 

især det erhvervsjuridiske. Det 

betyder, at fokus i det store og 

hele er sammenfaldende med 

dét, som Ejendomme og Jura 

arbejder med i forvejen, og 

Luftfoto af din gård 

Skal du have fotograferet din gård? 

Vi kan tilbyde topkvalitetsfotos af din gård: 

• Du får 5 stk. farvefotos (str. 15x21 cm) og 1 stk. 

CD-rom med de 5 fotos. 

• Du bliver kontaktet af piloten før optagelsen og 

kan dermed fortælle ham om evt. specielle ønsker 

i forbindelse med fotograferingen. 

Pris fra kun kr. 1.470,- ekskl. moms. 

Pris fra kun kr. 1.870,- ekskl. moms 

For nærmere oplysninger: 

Kontakt forlaget Børs-Mark A/S 

Tlf. 97 84 13 80 • Fax 97 84 13 70 • borsmark@bors-mark.dk 

ber, kontrakter, erstatningssager, 

naboret, ansættelsesret, 

lejekontrakter og meget mere. 

Der arbejdes også med ekspropriationer 

til byudvikling 

og veje samt kommuneplaner 

m.m., hvor afdelingens indsigt 

i landbrugsmæssige forhold er 

afgørende. 

LRØ Advokaterne 

For et år siden blev LRØ Advokaterne 

ApS etableret. Det 

vinklen på konflikten tager 

som regel udgangspunkt i 

landbruget. 

- Vi har haft en del retssager 

med udgangspunkt i ansættelsesret 

og kontrakter samt 

ejendomsret og naboretlige 

sager. Vi har også haft sager 

vedrørende krydsoverensstemmelse 

samt ekspropriation 

og taksation, fortæller 

Henrik Nielsen. 

Han fortæller, at der også 

har været sager vedrørende 

Landinspektørfirmaet 

Kontaktperson vedr 

landbrugssager: 

Landinspektør Jan Frederiksen 

Mobil: 25 23 16 79 

E-mail: jbf@landplan.dk 

Bonefeld & Bystrup A/S 

Professionel rådgivning 

Effektiv opmåling 

Optimeret sagsstyring: 

- sammenlægning 

- arealoverførsel 

- udstykning 

Strandpromenaden 6 

8700 Horsens 

Tlf 76286060 

Fax 76286061 

E-mail: post@landplan.dk 

www.Bonefeld-Bystrup.dk 

9 

skete ud fra et ønske om at 

kunne følge sagerne ”til dørs” 

og føre sager i retten. 

LRØ Advokaterne beskæftiger 

sig med de almindelige 

juridiske områder, herunder 

især det erhvervsjuridiske. Det 

betyder, at fokus i det store og 

hele er sammenfaldende med 

dét, som Ejendomme og Jura 

arbejder med. 

familieret, bodeling samt byggesager 

med udgangspunkt i 

fejl og mangler. 

Fagligt netværk 

Henrik Nielsen fremhæver 

fordelen ved at være en del 

af et stærkt fagligt netværk i 

LRØ og Dansk Landbrugsrådgivning. 

- Tilsammen har vi en bred 

landbrugsfaglig baggrund, 

som kommer kunderne til 

gode, siger han.

10 Tema: Ejendomme og jura 


Afvent ny vurdering før familiehandel 

Den offentlige ejendomsvurdering ventes at falde med 30-40 procent 


Står man midt i et generationsskifte, 

som indebærer 

en familiehandel, er der 

god grund til at afvente 

den kommende offentlige 

ejendomsvurdering. 

Det siger ejendomsmægler 

Hans Schmidt Jensen, Landbogruppen 

Øst ApS. Han 

oplyser, at den nye ejendomsvurdering 

ventes offentliggjort 

i februar-marts 2011. 

- Når vi ser på prisudviklingen 

på landbrugsejendomme 

fra 2008 og frem 

til nu, tyder meget på, at ejen- 

domsvurderingen vil falde 

med 30-40 procent. Når/hvis 

det sker, vil vi være tilbage på 

niveauet fra 2006. 

- I forhold til familiehandler 

må man handle til 

85 procent af den offentlige 

vurdering, og derfor giver det 

god mening at vente på den 

nye vurdering. 

Meget tyder på, at den 

offentlige vurdering i højere 

grad end tidligere vil følge 

handelsprisen, og foreløbig 

lægges der op til et markant 

fald i vurderingen. 

Mæglervurdering 

Hvis man af forskellige 

årsager nødvendigvis skal 

gennemføre familiehandelen 

før den offentlige vurdering 

ændres, kan man benytte sig 

af en mæglervurdering og 

handle til den. 

Man kan samtidig bede 

SKAT om en forhåndsgodkendelse, 

således at man 

kender de skattemæssige 

konsekvenser af handelen. 

Kurven knækkede 

Hans Schmidt Jensen påpeger, 

at priskurven for huse og 

lejligheder knækkede i 2006, 

mens prisfaldet først nåede til 

landbrugsejendomme et par 

år senere. 

- Tingene kunne fortsat 

lade sig gøre frem til 2008, 

fordi nogle andre mekanismer 

gjorde sig gældende for landbruget. 

Men det er slut nu, og 

der stilles i dag meget store 

krav til forretning og afkast på 

primærdriften i langt højere 

grad end før. 

- Efter 2008 er der kun 

ganske få handler, der har 

været gennemført til et 

prisniveau svarende til den 

offentlige vurdering. 

Store variationer 

Hans Schmidt Jensen forventer, 

at der fremadrettet 

vil være store variationer i 

værdisætningen som følge 

af ejendommenes forskellige 

forudsætninger, beliggenhed, 

miljø og fremtidig bæredygtighed. 

- SKAT vurderer på et 

statistisk grundlag. Hvis man 

er uenig i den vurdering, de 

kommer med, skal man klage 

til SKAT, og det er i den forbindelse 

vigtigt, at man giver 

en begrundelse. 

- Der kan være forhold 

omkring miljø, produktionsanlæg 

og andet, som trækker i 

en anden retning end dén, der 

kommer til udtryk i vurderingen, 

og det er vigtigt, at 

man forklarer, hvorfor man er 

uenig, siger han. 

Nye regler for energimærkning 

Energistyrelsen har netop udsendt en ny bekendtgørelse 

Af mæglerassistent 

Rikke Pedersen, 

LandboGruppen, tlf. 7658 7750, 

rip@landbogruppen.dk 

www.landbogruppen.dk 

 

En ny bekendtgørelse 

om energimærkning af 

bygninger er netop trådt 

i kraft den 1. januar, og 

dermed er der indført en 

forenklet procedure. 

Baggrunden for ændringen 

er, at omkostningerne forbundet 

med den hidtidige ordning 

langt oversteg værdien 

af de energibesparelser, der 

kom ud af det. Ordningen var 

ganske enkelt ikke omkostnings-effektiv, 

og derfor blev 

der indført nye regler. 

Vedrørende landbrugsejendomme 

siger bekendtgørel- 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

sen, at der skal udarbejdes 

energimærke men ikke en 

egentlig tilstandsrapport. 

Fritidshuse bliver helt fritaget 

for energimærkning. 

Lettere for nye huse 

Fremover bliver der indført 

en forenklet procedure for 

energimærkning af nyere 

huse. Det bliver bl.a. sådan, at 

enfamiliehuse, der opvarmes 

med fjernvarme og er mindre 

end 30 år gamle, kan energimærkes 

uden en egentlig 

bygningsgennemgang. 

Det samme vil gælde for 

enfamiliehuse, der opvarmes 

med anden varmekilde end 

 

 

 

fjernvarme og som er mindre 

end 25 år gamle. 

For disse typer huse vil 

energikonsulenten i stedet 

udarbejde energimærkningen 

ud fra oplysninger i BBRregistret 

kombineret med 

oplysninger fra sælger. 

Der lægges op til, at 

bygninger opført i perioden 

1986-98 får energimærkningskarakteren 

D, og 

bygninger opført fra 1999 får 

energimærknings-karakteren 

C. 

Ifølge oplysninger fra 

Energistyrelsen falder ca. 10 

procent af alle parcelhuse ind 

under disse kategorier. 

www.ju.dk 

Som noget nyt forlænges 

gyldighedsperioden for energimærkning 

fra fem til enten 

syv eller 10 år. 

Der indføres også lempelser 

for offentlige bygninger. 

Herudover foretages forskellige 

andre tiltag for at gøre 

energimærkningerne bedre 

og billige. Bl.a. indføres en ny 

metode til bygningskonsulentens 

bygningsgennemgang, 

energimærkningerne kommer 

til at indeholde oplysning om 

bygningernes CO2-belastning, 

klagemulighederne forlænges, 

energimærkningen får 

et nyt, brugervenligt layout 

og der iværksættes en aktiv 

- Vent på den nye vurdering, 

lyder rådet fra Hans Schmidt 

Jensen. 

Hvis man ønsker at gøre indsigelse 

til SKAT i forbindelse med 

den offentlige ejendomsvurdering, 

er LRØ behjælpelig. 

informations- og kampagnevirksomhed 

om energibesparelser 

i bygninger. 

Det forventes desuden, at 

priserne for energimærkninger 

uden bygningsgennemgang 

vil blive væsentligt 

lavere end de nuværende 

priser. 

LandboGruppen Øst ApS 

rådgiver vedrørende energimærkning. 

Ring og hør 

nærmere. 

- en klasse bedre! 

Viden • Visioner • Venskaber 

Fra grunduddannelse til videregående uddannelse: • Landmand • Jordbrugsmaskinfører • Jordbrugsteknolog 

(Landbrug, Teknik og bygninger, Jordbrugsøkonomi, Gartneri, Landskab og anlæg, Miljø og natur) • Produktionsleder 

• Virksomhedsleder • agrarøkonom

25. januar 2011 Tema: Ejendomme og jura 

Jordløse husdyrbrug på vej 

Ny liberaliseret landbrugslov åbner nye muligheder 

Af Henrik Nielsen, 

LRØ Advokaterne 

Jordløse husdyrproduktioner 

vil blive en del af 

landbruget i fremtiden. 

Det åbnes der op for med 

den nye landbrugslov, og 

det er en mulighed, der 

fremover vil være interesse 

omkring. 

Af jurist Ulla Eg Andersen, tlf. 

7658 7737, mail uea@lro.dk 

Færdselsloven regulerer 

som bekendt færdslen, 

også med traktorer og andre 

landbrugsredskaber. 

Det siger advokat Henrik 

Nielsen, LRØ Advokaterne, 

om den nye landbrugslov, der 

trådte i kraft i april 2010. 

- Vi har haft en række 

forespørgsler og vi har kendskab 

til flere projekter, hvor 

man har ønske om at bygge 

jordløse husdyrproduktioner 

op. Men lige nu går tingene 

trægt og det er vanskeligt 

for mange at komme i gang. 

Hvis ændringen var sket for 

fem år siden, var det nok gået 

stærkere, siger han. Med den 

nye lov er der ingen arealkrav, 

og husdyrproduktionen er 

ikke længere knyttet op på 

ejerskab af landbrugsjord. 

- Man skal naturligvis 

stadig opfylde miljøkravene, 

så man skal sikre sig gylleaftaler 

i forbindelse med sin 

produktion. 

Når det gælder kørsel med 

traktorer, motorredskaber og 

påhængskøretøjer er det vigtigt 

at være opmærksom på 

reglerne omkring hastighed, 

afmærkning, lygte og læsseforhold, 

således at reglerne 

overholdes. 

Traktorer må aldrig køre 

mere end 30 km/t. Overskridelse 

på 30 procent medfører 

klip i kørekortet og overskridelse 

på 60 procent medfører 

frakendelse af kørekortet. 

Med hensyn til længde og 

bredde er et vogntogs samlede 

højst tilladte længde 18,75 

meter. Hovedreglen for bredden 

er 2,55, dog med enkelte 

undtagelser, herunder landbrugsredskaber. 

Her er max. 

bvredden 3,30 meter. Der er 

endvidere ingen begrænsning 

ved kørsel mellem mark og 

Der er nu ikke længere loft 

for, hvor meget man må eje 

eller drive. 

- Vi vil fremover se flere 

meget store ejendomme, udviklingen 

er i gang og det vil 

komme til at gå stærkere. 

Der er heller ingen afstandskrav 

i forbindelse med 

erhvervelse af jord. 

- Det vil sige, at man må 

købe jord overalt, og at man 

kan bo i et parcelhus og i 

visse tilfælde forpagte jord, 

hvis man ønsker det. 

Det personlige bopælskrav 

for en ejer er forsvundet. 

Hensigten i loven er dog stadig, 

at ejendomme på landet 

skal være beboede, derfor 

indgår det som en del af vilkårene, 

at ejendommen i givet 

fald skal lejes ud, hvis ikke 

ejeren/forpagteren ønsker 

at bo på landbrugsejendom- 

Vær opmærksom 

på færdselsloven 

Husk reglerne for kørsel med traktor og 

landbrugsmaskiner 

avlsgård og mellem maskinstation 

og deres kunder. 

Husk vægten 

Gods, der rækker henholdsvis 

en meter ud over det forreste 

eller det bageste punkt på 

et vogntog, skal afmærkes. 

Ligeledes gælder, hvis godset 

rækker mere end 15 cm ud 

over vogntogets sider. 

Vogntogets faktiske totalvægt 

må ikke overstige 44 

ton. 

Generelt gælder, at man 

skal være meget opmærksom 

på, at retningslinjerne for 

totalvægt, akseltryk og bremseevne 

overholdes. 

Endvidere skal lys, blink 

og reflekser naturligvis virke 

og være synlige af hensyn til 

egen og andres sikkerhed i 

trafikken. 

men selv. Der vil heller ikke 

fremover være krav om, at en 

køber af en landbrugsejendom 

skal have en landbrugsmæssig 

uddannelse. 

Fortrinsstilling 

Der er fortsat regler for fortrinsstilling, 

men reglerne er 

mere fleksible. 

- En nabos fortrinsstilling 

kan blive udløst, hvis køber 

kommer til at eje mere end 

150 hektar. Den nabo, som 

måtte have en fortrinsstilling, 

må ikke blive ejer af et areal 

på mere end 70 hektar, siger 

Henrik Nielsen. 

Er der mulighed for fortrinsstilling, 

kan man højst 

bruge den for 40 procent af 

den jord, man får fortrinsstilling 

til, og man skal være villig 

til at betale handelsprisen. 

For yderligere at styrke 

Ny landbrugslov 

• Færre krav til køber af landbrug, bl.a. vedr. uddannelse 

og bopæl. 

• Ingen krav til hvor meget man må eje eller drive. 

• Ingen grænser for husdyrproduktionens størrelse. 

• Arealkravet ophæves. 

landbrugets muligheder for 

at tiltrække ny kapital er 

kravene til selskabers erhvervelse 

af landbrugsejendomme 

lempet, og det er nu blevet 

lettere for selskaber at købe 

og drive landbrug. 

Der skal fortsat være en 

landmand i selskabet, men 

de øvrige investorer behøver 

ikke længere været i familie 

med landmanden i selskabet. 

- Der er på den måde 

DEN MODERNE LANDMAND 

VÆLGER EN LØSNING FRA: 

Kjell Nielsen A/S 

Spettrupvej 7 A · 8722 Hedensted 

Tlf. 75 89 09 77 · Fax 76 74 08 80 

www.kjellnielsen.dk 

Vi tilbyder det bedste indenfor: 

NYBYGNING · RENOVERING · VENTILATION 

STALDINVENTAR · FODERANLÆG 

GYLLETANKE · GYLLESYSTEMER 

Forhør uforbindende om indretningsforslag, priser m.m. 

11 

ingen begrænsninger med 

hensyn til hvem der, ud over 

landmanden i selskabet, kan 

eje en landbrugsejendom, og 

vi forventer på den baggrund 

flere selskabsdannelser i 

landbruget. 

- Men uanset hvem der 

er ejer, handler det jo om at 

få forrentet sin kapital, og 

foreløbig er der ikke sket så 

meget på grund af krisen, 

siger Henrik Nielsen. 

– fordi vores 

produkter er 

UNIKKE! 

UNNI ”system Hardi” 

· til alle typer sprinkleranlæg 

Vi har de bedste dyser til: 

Overbrusning Iblødsætning Køling 

UNNI drypdysevandspejl 

· fuldautomatisk frisk vand til 

smågrise og diegivende søer 

UNNI 2-strengs vandsystem 

· til medicindosering på stiniveau 

UNNI kalkdesinfektion 

· med sprøjtevogn og pumpe 

NYHED 

ØF-fjeder 

· rodemateriale til dine grise 

Telefon 7580 1099 · www.unni.dk 

Karetmagervej 19G · 7100 Vejle 

www.landinspektoerkontoret.dk 

Matrikulære opgaver 

Skelfastlæggelse 

Teknisk opmåling 

Landinspektørkontoret 

Allégade 3 st. th. 

8700 Horsens 

Bygningsafsætning 

Ejerlejligheder 

Lejemålsberegning 

Servitutter 

E-Tinglysning 

Lokalplanlægning 

Tlf. 7564 6442 

Mobil 4092 9413 

mail@lspk.dk

12 Tema: Ejendomme og jura 


Klar med råd ved dødsbobehandling 

LRØ kan hjælpe til med at man kan danne sig et overblik i en svær situation 


Når en ægtefælle eller 

anden nærtstående person 

afgår ved døden, bliver 

man kastet ud i en række 

problemstillinger. 

- Der er mange forhold, der 

skal tages stilling til. Det kan 

vi hjælpe til med, så man kan 

koncentrere sig om de ting, 

der ligger nært for, siger jurist 

Ulla Eg Andersen og økonomikonsulent 

Flemming Torp. 

Af jurist Ulla Eg Andersen, 

tlf. 7658 7737 

e-mail: uea@lro.dk 

I forbindelse med indførelsen 

af digital tinglysning 

vedrørende fast ejendom 

i august måned 2009 

opstod der på tinglysningsområdet 

voldsomme 

forsinkelser i forbindelse 

med tinglysning af skøder 

og tinglysning af lånedokumenter. 

Dette har medført meget 

presseomtale og har også givet 

anledning til diskussion om 

erstatningsmuligheder. 

Rigsrevisionen kortlagde 

problemstillingen i en rapport 

om emnet, og følgende 

punkter blev angivet som 

hovedårsagerne: 

• Den organisatoriske forberedelse 

af projektet har 

været utilstrækkelig. 

• Projekt- og økonomistyringen 

har været for dårlig. 

• Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen 

har undervurderet 

projektets risici og 

kompleksitet. 

• Manglende pilotdrift, da 

hele systemet blev implementeret 

på en gang. 

• Systemet led af uundgåelige 

børnesygdomme, vejled- 

De rådgiver i forhold til 

arvinger, fælleseje/særeje, 

testamente, bankmæssige forhold, 

livsforsikringer og med 

behandlingen i skifteretten. 

- Heldigvis er det ikke så 

ofte, man stifter bekendtskab 

med dette område. Derfor 

kan det være svært at være 

opdateret på det hele, og så 

kan det være rart at have 

nogen at læne sig op af, siger 

Ulla Eg Andersen. 

- Det kan være vanskeligt 

at håndtere situationen, hvis 

ningen var dårlig og hotline 

servicen var dårlig. 

Erstatningsansvar 

Konsekvenserne af disse problemstillinger 

blev: 

• At det ikke var muligt at få 

tinglyst skøderne. 

• Derfor var det heller 

ikke muligt at få tinglyst 

pantebreve til bank eller 

kreditforening. 

• Købesummerne blev således 

finansieret ved træk på 

kassekredit eller boligkredit 

til væsentlig højere rente. 

Rigsrevisionens rapport gav 

anledning til, at Kammeradvokaten 

forestod en undersøgelse, 

som konkluderede, 

at spørgsmålet om erstatningsansvar 

i sidste ende må 

vurderes af domstolene. 

Private 

For private er der følgende 

muligheder: 

• Gruppesøgsmål, tilmelding 

kan ske på www. 

danskeadvokater.dk (link 

til danske boligadvokater). 

Her vurderes, om de individuelle 

sager opfylder en 

række kriterier. (Der skal 

være lidt et tab forårsaget af 

manglende (eller forsinket) 

tinglysning). 

• Når alle sager er vurderet, 

man er under pres. Vi kan 

medvirke til, at man kan 

danne sig det nødvendige 

overblik, som man så kan 

træffe beslutning ud fra, siger 

Flemming Torp. 

Skifte eller ikke 

I forbindelse med dødsfald 

skal der tages stilling til, om 

man skal sidde i uskiftet eller 

skiftet bo. 

- Ved en efterlevende 

ægtefælle kan man vælge det 

uskiftede bo. På sin vis er det 

rettes der et samlet fælles 

søgsmål mod staten. 

• Det vil være en lang proces, 

men formentlig uden de 

store økonomiske omkostninger 

for den enkelte 

forbruger. 

Erhvervsdrivende 

For erhvervsdrivende er problemstillingen 

mere indviklet: 

• Justitsministeren har nedsat 

en arbejdsgruppe, som 

skal tage stilling til spørgsmålet 

om fri proces vedr. 

erstatning for forsinket 

tinglysning. (Dette hænger 

sammen med, at selvstændige 

erhvervsdrivende 

sjældent får fri proces – og 

retshjælpsforsikringsselskabets 

dækning vil næppe 

modsvare udgifterne i forbindelse 

med et sagsanlæg). 

• Danske Advokater og 

Danske Boligadvokater har 

afholdt en række møder 

med blandt andet Landbrug 

& Fødevarer, for at udvælge 

mulige prøvesager. På 

møderne er kriterierne for 

prøvesagerne fastlagt. 

Prøvesager 

De første prøvesager forventes 

anlagt i løbet af 2011, og 

der går nok to år inden disse 

er afgjort. 

Jeg forventer, at man vil 

den mest enkle måde, og her 

er der ingen boafgift. Men 

i en række tilfælde kan det 

være et bedre valg af få skiftet, 

og i visse situationer kan 

man godt føle sig til stækket 

i sine handlemuligheder i det 

uskiftede bo, påpeger Ulla Eg 

Andersen. 

- Generelt kan man råde til 

et skifte, hvis afdøde har mange 

forsikringer og pensioner, 

der går uden om boet. 

- Hvis der er skattebehæftede 

aktiver, f.eks. landbrugs- 

Afventer prøvesager 

efter tinglysnings-kaos 

Det kan være en god idé allerede nu at gøre et eventuelt tab op 

forsøge at indgå en aftale om 

suspension af forældelsesfristerne 

for så vidt angår de 

sager, der afventer udfaldet af 

prøvesagerne. Dette vil betyde, 

at hver enkelt erhvervsdrivende 

ikke skal anlægge 

retssag nu, men kan afvente 

udfaldet af prøvesagerne, 

uden at risikere at sagen bliver 

forældet. 

Gør tabet op 

Det kan være en god idé al- 

ejendom og virksomhed, kan 

der også være bevæggrunde 

til at skifte. Og hvis der er 

en relativ stor formue eller 

hvis ægtefællen dør i en tidlig 

alder. 

Boafgift og boskat 

Den skattemæssige side af 

sagen skal være i orden. 

- Der skal beregnes boafgift 

og boskat, og vi kan hjælpe til 

med at man kan få minimeret 

skatter og afgifter, siger Flemming 

Torp. 

lerede nu at gøre et eventuelt 

tab op, således at dette kendes. 

Tabet må gøres op ud fra 

renteforskellen mellem renten 

på det lån, der skulle have været 

hjemtaget på et tidligere 

tidspunkt og kassekreditrenten. 

Ofte er billedet dog ikke så 

klart, da andre forhold spiller 

ind. Det kan f.eks. være den 

tid, der medgår til at gennemføre 

en matrikulær sag og 

bankernes/kreditforeninger- 

herluf SeeSt JenSenS 

griSe- og kreaturhandel 

kan tilbyde: 

Hvis der er tale om en 

ejendom i drift, kan LRØ 

hjælpe med de landbrugsfaglige 

ting og med en evt. 

bortforpagtning. 

- Vores styrke er, at vi har 

mange eksperter i huset, som 

vi kan trække på, siger Flemming 

Torp. 

Han understreger, at der 

ikke er nogen facitliste på 

disse ting og at der må træffes 

individuelle beslutninger fra 

sag til sag. 

nes behandling af spørgsmål 

om relaksation (frigørelse for 

pantegæld) og konvertering af 

ejerpantebreve. 

Disse forhold spiller ind på 

den tidsmæssige udstrækning 

af en handel, uden at dette 

nødvendigvis berettiger et 

erstatningskrav. 

* at modtage slagtedyr i kommission hver tirsdag og onsdag 

* at købe smågrise til export og hjemmemarked i hver uge 

* at købe spædekalve til hjemmemarked 

* at modtage slagtesøer til export hver tirsdag 

* at købe og sælge kælvekreaturer 

herluf Seest Jensen 

»Stenagergård« 

kollemortenvej 17 · 7323 give 

tlf. 75 80 35 32 · bil 40 55 35 32 

træffes bedst aften

25. januar 2011 Vand- og naturplaner 

Vandplaner bekymrer 

- men ingen vej uden om 

80 landmænd samlet til informationsmøde om vand- og naturplaner i LandbrugetsHus 


- I andre lande begunstiger 

man landbruget og 

tilskynder initiativer, der 

kan fremme erhvervet. 

I Danmark oplever vi 

det modsatte, vi mødes 

konstant af nye krav. Hvad 

vil alt det her ikke koste 

samfundet i indtægt og i 

arbejdspladser? 

Sådan lød nogle af kommentarerne 

fra landmændene, 

da Dansk Landbrug Midt- 

Østjylland, DLMØ, den 10. 

januar holdt informationsmøde 

om vand- og naturplaner 

med ca. 80 deltagere i 

LandbrugetsHus. 

DLMØ er en sammenslutning 

af otte landboorganisationer 

i det midt- og østjyske 

område med i alt ca. 5000 

medlemmer. Organisationen 

holder i disse uger en række 

informationsmøder, hvor foreningens 

medlemmer bliver 

informeret og hvor de har 

lejlighed til at debattere de 

nye krav og regler i forbindelse 

med regeringens forslag 

til vand- og naturplaner, som 

er i offentlig høring frem til 

den 6. april. 

En af de største ændringer 

og reguleringer, som dansk 

landbrug hidtil har været 

udsat for. 

Har påvirket 

- Mange siger til os: ”Hvorfor 

i alverden er I dog gået med 

til det her”, nu må I da sige 

stop”, sagde Finn Pedersen, 

formand for LRØ og Østjysk 

Landboforening. 

- Hertil kan jeg bare sige, 

at vi ikke er gået med til 

noget som helst. Vi har ikke 

været med i processen, men 

vi har fra organisationernes 

side påvirket maksimalt og 

trykket på alle de knapper, vi 

overhovedet kan. Selv om det 

her ikke er vores livret, så tror 

vi på dialog frem for konfrontation. 

- Tingene har udviklet sig 

i den rigtige retning, men 

det er stadig dybt alvorligt 

for mange af vores medlemmer. 

De 19.000 ton kvælstof, 

der skal reduceres med inden 

2015, er blevet til 9.000 ton, 

mens de sidste 10.000 ton er 

sendt til hjørnespark. Vedrørende 

vandløbsændringer 

bliver der givet fuld kompensation 

for alle konsekvenser 

og forbud mod markvanding 

er taget ud, lød det. 

- Men det er alvorligt nok 

endda, og derfor kan jeg kun 

opfordre alle til at sætte sig 

grundigt i konsekvenserne 

og til at overveje at indsende 

høringssvar, sagde Finn Pedersen. 

- Find din ejendom 

Sekretariatschef Helge Kjær 

Sørensen, DLMØ, gennemgik 

de overordnede hovedpunkter 

i planen og kom ind på de 

nationale krav og hvad de 

betyder. Danmark er opdelt 

i 23 hovedvandoplande og 

246 Natura 2000-områder, og 

der skal udarbejdes planer for 

hvert enkelt område. 

Han viste desuden, hvordan 

man kan finde sin ejendom 

på Naturstyrelsens hjemmeside 

(www.naturstyrelsen.dk) 

og hvordan man kan danne 

sig et overblik over de enkelte 

udpegninger. 

- Jeg håber, I vil forsøge at 

finde jeres ejendom, så I kan 

få styr på konsekvenserne. 

Landmændene havde i pausen mulighed for at få en snak i mindre 

grupper om konsekvenserne af de øgede krav vedrørende reducering af 

kvælstof og fosfor. 

Organisationerne fremsender 

høringssvar på det overordnede 

plan, mens I kan gå ind og 

kommentere konsekvenserne 

for jeres eget landbrug, sagde 

Helge Kjær Sørensen. 

Nye dyrkningsformer 

Planteavlskonsulent Børge 

Nielsen, LRØ, sagde, at landmændene 

må indstille sig på 

nye dyrkningsformer. 

- Mange af de tiltag, der 

nu sættes i værk, er en fortsættelse 

af kravene i Vandmiljøplan 

3. Noget af det er 

allerede sat i gang. 

- En af de helt store ændringer 

som følge af vandplanerne 

er kravet om flere 

efterafgrøder. Kravet er netop 

strammet op, så man fremover 

ikke bare skal have fire 

procent med efterafgrøder 

- men for de fleste vedkommende 

14 procent. Og med 

vandplanerne bliver procenten 

for mange fremover 

endnu højere - op til ekstra 

20 procent. 

- Noget af det er reelt 

indført i forbindelse med 

Gødningsloven, som allerede 

er vedtaget. Så selv om vi står 

midt i en høringsperiode, er 

der en række ting, der i virkeligheden 

er sat i gang, sagde 

Børge Nielsen. 

På landsplan skal danske 

landmænds samlede areal 

med efterafgrøder øges med 

190.000 hektar. For visse 

landmænd kan det komme 

til at betyde en øget mængde 

efterafgrøder med op til 44 

procent. Dels som følge af 

vand- og naturplaner, dels 

som led i en miljøgodkendelse. 

- Kravet om ekstra efterafgrøder 

er et af de helt store 

punkter, der vil ramme stort 

set alle planteavlere mere eller 

mindre - afhængig af hvilket 

vandopland, man befinder sig 

i, sagde Børge Nielsen, der 

fremhævede mellemafgrøder 

som et interessant alternativ 

til efterafgrøder – og henviste 

til ”Værktøjskassen” med 

alternative virkemidler. 

For at begrænse kvælstofudledningen 

bliver der også 

indført forbud mod pløjning 

af fodergræsmarker i efteråret 

og forbud mod pløjning 

efterår forud for vårsæd. 

Børge Nielsen påpeger, at 

Der var på mødet i Horsens indlæg ved planteavlskonsulent Børge Nielsen, miljøkonsulent Annette Pihl 

Pedersen, begge LRØ, samt sekretariatschef Helge Kjær Sørensen, DLMØ. 

mange indsatser allerede er 

sat i gang for at nå målene i 

vandplanerne, bl.a. vådområdeprojekter, 

hvor en række 

kommuner i sommer meldte 

ind. Arbejdet var i forvejen 

startet op i forbindelse med 

Vandmiljøplan 3. 

10 meter randzoner 

Miljøkonsulent Annette Pihl 

Pedersen orienterede om 

vandløb og randzoner og 

sagde, at alle vandløb skal 

opnå god økologisk tilstand. 

Et område, som får konsekvens 

for mange, er 10 meter 

randzonen fra efteråret 2013, 

som på landsplan vil tage 

50.000 hektar landbrugsjord 

ud af drift. Det er nu kommet 

med, at en bedrift maksimalt 

kan få fem procent af sit areal 

ind under denne ordning. Det 

er ikke som nu kun søer og 

naturlige vandløb, fremover 

bliver det langs alle vandløb i 

det fremlagte lovforslag, hvor 

Landbrug & Fødevarer netop 

har indgivet et omfattende 

høringssvar. 

Annette Pihl Pedersen 

oplyste, at i Horsens Fjordområdet 

skal 127 km vandløb 

have ændret vedligehold, 

113 km vandløb skal restaureres 

og 16 km grøfter skal 

genåbnes. 

Ændringerne sker med fuld 

kompensation, og at der er på 

landsplan sat 52 mill. kr. af til 

formålet. Bygholm Ådal blev 

også fremhævet. 

- Her har vi en flot mosaik 

af natur med en lang række 

forskellige udpegninger, og de 

vil få konsekvenser for landbrug 

i nærheden af området 

ved fremtidige udvidelser, 

lød det. 

Kommunalt samarbejde 

Kommunerne er myndighed 

for indsatsen omkring 

vand- og naturplaner. Efter 

høringen skal kommunerne 

udarbejde handleplaner for, 

hvordan de vil nå målene. 

Kommunerne skal vedtage 

sine handleplaner senest et år 

efter at planerne er offentliggjort, 

og herefter skal der 

sættes handling bag. 

Fra Horsens Kommune 

deltog Hans Bang-Hansen, 

formand for teknik og mil- 

Værktøjskassen 

13 

jøudvalget og fra Hedensted 

Kommune Ole Flemming 

Lyse og Lars Poulsen, begge 

medlem af teknik og miljøudvalget. 

De oplyste, at der lige nu 

arbejdes med planerne og det 

blev samtidig understreget 

fra begge kommuners side, 

at de gerne vil i dialog med 

landbrugets organisationer 

vedrørende processen omkring 

vand- og naturplaner. 

Formanden for Østjydsk 

Familiebrug, Jørgen Vase, rundede 

mødet af og fremhævede 

i den forbindelse arbejde 

i de kommunale netværk. 

DLMØ arbejder med en række alternativer til efterafgrøder, 

en slags ”værktøjskasse”, hvor den enkelte 

landmand kan vælge det værktøj, der passer bedst til 

hans bedrift. Der er her tale om løsninger, der kan være 

gavnlige for både erhvervet og for naturen. DLMØ tager 

værktøjskassen med i sit høringssvar, og dermed kommer 

Miljøministeren og Regeringen til at forholde sig til 

værktøjskassen. 

• Mellemafgrøder 

• Reducere N-kvote 

• Energipil 

• Afbrænde fiberfraktion af husdyrgødning 

• Biogasanlæg til husdyrgødning 

• Forædle vintersæd med rødder som olieræddike 

• Så vintersæden tidligt på sæsonen 

• Anvende ammoniumgødning tidligt 

• Reducere jordbehandling 

• Sætte CO2 kvoter til salg ved ekstra efterafgrøder 

• Gødskning af efterafgrøder for bedre etablering 

• Minivådområder 

• Muslinger 

• Stenrev 

• Øge ”Blue Food” produktion

Kvæg 

14 25. januar 2011 

Store forskelle i majskvalitet 

Vækstsæsonen for majs var ikke helt optimal, og udbyttet ligger generelt under 2009 

Af økologi- og kvægkonsulent 

Søren Lykke-Jensen, 

tlf. 76 58 75 03, 

e-mail slj@lro.dk 

Af kvægkonsulent Ove Madsen, 

tlf. 7658 7501, 

email orm@lro.dk 

Nye undersøgelser fra 

AGROTEC (kvæginfo 2156), 

som netop er offentliggjort, 

viser at besætninger 

som malker tre gange ikke 

har en bedre foderudnyttelse 

end besætninger, 

hvor man kun malker to 

gange. 

Sidste års høst af majs 

har været præget af en 

vækstsæson, der ikke var 

helt optimal; sen såning, 

for lidt varme og tidlig 

nattefrost, der satte en 

stopper for væksten. Som 

gennemsnit ligger kvaliteten 

lidt under niveauet 

for 2009, men lokalt er 

der store forskelle. Jo 

mere vestpå i området, jo 

ringere kvalitet. 

Tørstofindholdet er lidt lavere 

end 2009. Tidlig nattefrost 

satte majsen i stå, inden den 

nåede at blive færdigudviklet. 

De fleste steder nåede tørstof 

procent over 30 procent, 

og der er ikke konstateret 

saftafløb. I de mest kolde 

områder nåede majsen ikke 

over 30 procent tørstof, og 

der har været næringsstof- og 

udbyttetab. 

Man har altid vidst, at køer, 

som har en markant højere 

ydelse end besætningens gennemsnit, 

har en højere fodereffektivitet. 

Det skyldes, at 

mælken produceres på samme 

mængde foder til vedligehold. 

Man ville derfor undersøge 

om besætninger, der malkede 

tre gange også havde en 

højere foderudnyttelse. Det er 

kendt, at ydelsen altid stiger 

omkring 10 procent. Der 

indgik 206 besætninger i undersøgelsen. 

124 besætninger 

malkede to gange, 24 besætninger 

malkede tre gange og 

58 besætninger brugte AMS 

(som ofte ligger tæt på tre 

gange malkning). 

Alle besætninger deltager 

i kvægnøglen, og det er data 

herfra som anvendes. Altså er 

det en undersøgelse af praksis 

og ikke et egentligt forsøg. 

Som det fremgår af tabel 1, 

var der ingen nævneværdig 

forskel på fodereffektiviteten. 

Køerne æder godt af 

majsen fra 2010. Tendensen er 

dog lidt lavere mælkemængde 

og højere fedt procent i 

mælken. De fleste har måttet 

afstemme foderrationen med 

korn for at få mere energi og 

mere mælk. 

Udbyttet ligger generelt en 

smule under 2009. Der er dog 

store lokale forskelle. Men, de 

fleste steder har udbyttet ligget 

over den magiske grænse 

på 10.000 foderenheder pr. 

hektar. 

For 2011 lyder anbefaling 

på tidligere majssorter, især i 

områder i den vestlige del af 

vores område. 

Større foderforbrug 

ved tre gange malkning 

Det viser nye underundersøgelser om fodereffektivitet 

Det skyldes, at foderstyrken 

bliver hævet i samme takt 

som ydelsen. Tabellen viser 

også, at effekten ved at malke 

tre gange er ca. syv procent, 

hvor vi normalt antager, at 

tre gange malkning giver 

omkring 10 procent stigning i 

ydelsen, nogle tilfælde mere. 

Med udgangspunkt i de 

fundne tal er der regnet økonomi 

på at malke tre gange. 

Tallene viser, at der kun er 

2,52 kr. pr. ko pr. dag ved 

at malke tre gange, eller ca. 

250 kr. pr. dag ved 100 køer. 

Dette beløb skal dække alle 

andre ekstra omkostninger 

end foder. Altså løn, el, vand, 

vedligehold samt rengøring. 

Den enkelte skal selvfølgelig 

sætte sine egne forudsætninger 

ind i regnestykket. 

Det skal også slås fast, at 

der i andre forsøg er fundet 

større stigning i ydelsen ved 

at malke tre gange. I enkelte 

forsøg er fundet op til 15 

procent. 

Høst af silomajs 5. oktober 2010 

Majsensilage 2010 

Antal Gns. 2009 Min Max 

Tørstof% 53 31.89 33,60 23.00 46.10 

Råaske 53 3.68 3,68 1.90 5.40 

Protein 53 8.31 8,14 6.90 10.70 

Stivelse 50 33.68 32,40 20.70 61.60 

FK org. 53 74.46 76,41 66.70 82.20 

Kg tørstof pr. FE 53 1.20 1,15 0.97 1.43 

Tabel viser analyseværdier på majs 2010 på udvalgte parametre 

Det skal derfor konkluderes 

på baggrund af nævnte 

undersøgelse at: 

• Besætninger, hvor der 

malkes tre gange, har en 

ca. 700 kg højere ydelse i 

EKM. 

• Besætninger, hvor der malkes 

tre gange, har et større 

foderforbrug på ca. 1,2 FE. 

• Besætninger, hvor der malkes 

tre gange, har samme 

foderudnyttelse end i besætninger, 

hvor der malkes 

to gange. 

• Der var ingen nævneværdig 

forskel i proteintildeling og 

tildeling af stivelse og sukker 

• Det økonomiske resultat er 

beskedent, men det pointeres, 

at man har fundet 

større forskelle i udenlandske 

forsøg. 

Måske skyldes forskellene, 

at dette er en undersøgelse 

af praksis, medens de øvrige 

stammer fra forsøg. 

Derfor må det formodes, at 

der kan være meget store forskelle 

fra besætning til besætning, 

alt efter produktion og 

forudsætninger i øvrigt. Der 

skal som nævnt altid regnes 

på de ”lokale” forhold. 

Tabel 1 

2 x malkning 3 x malkning AMS 

FE pr. ko pr. dag 19,3 20,5 19,4 

Kg EKM pr. ko/år 9.899 10.559 9.837 

Fodereffektivitet 82,6 82,7 82,7 

Oversigt over foderforbrug, årsydelse og fodereffektivitet. 

Tabel 2 

2 x malkning 3 x malkning Forskel 

Kg EKM leveret pr ko pr. dag 27,1 28,9 1,8 

Mælkeindtægt 65,04 69,4 4,32 

Foderforbrug, FE 19,3 20,5 1,20 

Omkostninger til foder kr. pr. ko 28,95 30,8 1,80 

Restbeløb pr. dag. Kr. pr. ko 2,52 

Produktionsøkonomi ved tre gange malkning. Mælkepris 2,40 kr./kg og 1,50 kr/FE

25. januar 2011 Kvæg 

Balder på toppen 

”Hesselballegård Jennum Charolais” havde igen den bedste individafprøvede tyr på Kødkvægsskuet i Herning 


Han ser godt ud, han har 

gode egenskaber og så er 

han rar og omgængelig. 

Ikke den værste karakteristik, 

når man er en 1500 

kilo tung Charolais-tyr. 

Tyren hedder ”Balder Hvirring”, 

er fem år gammel og 

ejes af brødrene Søren og 

Peter Hauge, ”Hesselballegård 

Jennum Charolais” ved 

Vejle. De har gennem mange 

år samarbejdet om opdræt 

af Charolais og har bygget besætningen 

op i fællesskab. 

Besætningen har hjemsted 

på ”Hesselballegård”, 

som drives af Jonna og Peter 

Hauge. 

I de senere år er Jonna og 

Peter Hauges 18-årige datter, 

Malene, trådt aktivt ind i 

avlsarbejdet. Hun har været 

med på dyrskuer og udstillinger 

siden hun var to år og 

hun købte sin første Charolais 

kvie, da hun var otte. 

Siden 1975 har de udstillet 

på dyrskuet i Horsens 

og på Ungskuet i Herning, 

nu Landsskuet, samt andre 

dyrskuer og kødkvægsskuer 

i landet. 

Topresultater 

Det er blevet til mange topresultater 

for ”Hesselballegård”. 

Gennem mange år med den 

legendariske tyr, ”Prins”, der 

døde sidste år 11 år gammel. 

Kendt fra dyrskuer og udstillinger 

som en udsædvanlig 

rolig og omgængelige tyr. 

Og nu ført an af den lige 

så rolige ”Balder”, der slog 

igennem kun et år gammel. 

Senest har han vundet 

den eftertragtede titel som 

bedste individafprøvede tyr på 

Kødkvægsskuet på Agromek 

i december, hvor der både 

vurderes på udseende og 

egenskaber. 

Ved samme lejlighed vandt 

”Hesselballegård” titlen 

”Bedste Besætningsgruppe” 

samt ”Mogens Hansens 

Mindepokal”, som går til den 

bedste individafprøvede tyr 

af alle racer, og de vandt også 

dysten om bedste yngre tyr 

under to år. 

Resultaterne på Kødkvægsskuet 

2010 var ikke nogen 

enlig svale. ”Hesselballegård” 

vandt også Interbreed-dysten 

i Herning i 2009, Horsens 

dyrskue 2010 samt på Kimbrerskuet 

i Års i 2010. 

- Det er dejligt, når avlsarbejdet 

lykkes. Vi har haft 

mange topresultater gennem 

årene, men glæden er lige stor 

hver gang, siger brødrene, 

der trods de mange flotte 

placeringer aldrig tager noget 

for givet. 

Et liv med kvæg 

De to brødre har i dag en 

besætning bestående af ca. 70 

dyr, heraf knapt 30 moderdyr. 

De køber avlsdyr og sæd i 

Frankrig, Skotland og andre 

lande. 

Selv sælger de avlsdyr samt 

sæd fra ”Balder” til ind- og 

udland. Folk ringer og bestiller 

og interessen er stor. 

Hvad er forklaringen på 

jeres succes? 

- I bund og grund handler 

det nok om, at vi begge altid 

har været glade for at arbejde 

med kvæg. Vores forældre 

havde en malkekvægbesætning, 

som vi tog del i, og 

interessen for kvæg og for 

avlsarbejdet har fulgt os lige 

siden, fortæller de. 

Kan spotte en vinder 

Søren har handlet med kvæg, 

”Hesselballegaard Jennum Charolais” er kendt for rolige dyr med et godt temperament. 

siden han var dreng og gør 

det stadig, bl.a. som salgsformidler 

for Charolais. 

Peter passede malkekvæget, 

og han begyndte tidligt 

at krydse Charolais ind. Han 

overtog forældrenes gård, 

”Hesselballegård”, i 1971, 

og den er i dag hjemsted for 

besætningen. 

- I 1966 havde jeg en 

krydsnings-Charolaiskalv, 

som jeg sendte til forsøg på 

Ammitzbøl Skovgård. Den 

blev nummer et, og det blev 

starten. Dengang var der 

ikke så mange Charolais i 

landet, de første kom i 1959, 

fortæller Søren, der sidder i 

hovedbestyrelsen for Danmarks 

Charolaisforening. 

Brødrene faldt for racen på 

grund af deres udseende samt 

det lave foderforbrug. 

- Vi har altid satset på tyrene. 

Det har været en udfordring, 

men det har også skabt 

en interesse og givet en god 

markedsføring, siger Peter. 

- Søren har en speciel evne 

til at spotte de rigtige dyr. 

Han kan se, når de har et 

potentiale, og det er en vigtig 

egenskab i avlsarbejdet, siger 

Peter og tilføjer, at Malene 

har det samme blik. 

Omgås dyrene hver dag 

Søren, Peter og Malene 

understregen vigtigheden af 

dyrenes gode temperament. 

- Charolais er generelt 

rolige og omgængelige dyr, 

men det er vigtigt, at man 

er meget omkring dem hver 

eneste dag og at de er vant til 

mennesker, siger Malene, der 

på et dyrskue blev sat op på 

en Charolais tyr, da hun var 

bare et år gammel. 

- Vi snakker med dyrene 

hver dag og går omkring 

dem. De rolige dyr er blevet 

Malene, Søren og Peter Hauge med ”Balder”, som velvilligt lader sig vise frem på staldgangen. 

et særkende for os, og det avler 

vi bevidst efter, siger hun. 

Malene bruger meget tid 

i stalden, især op til udstillinger, 

hvor hun arbejder med 

klargøring af dyrene. Selv om 

hun går i 3. g, har hun tid 

til at være aktiv i Danmarks 

Charolaisforenings ungdomsafdeling. 

Hun er ungdommer 

og sidste år blev hun Nordisk 

Mester i mønstring. 

- Det er sjovt at gøre dyrene 

klar og vise dem frem på 

Realkredit 

DLR Kredit yder realkreditfinansiering 

til alle landbrugsformål 

Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte 

Område 70 

Simon Simonsen 

»Wissingsminde« 

Wissingsmindevej 18 

6640 Lunderskov 

Tlf. 70 24 34 70 

Fax: 70 24 35 70 

E-mail: sis@dlr.dk 

Område 71 

Jens Ravn 

»Anesminde« 

Ådalvej 26 

Hvejsel 

7300 Jelling 

Tlf. 70 24 34 71 

Fax: 70 24 35 71 

E-mail: jr@dlr.dk 

Område 72 

Steen Lauridsen 

Eg Mosevej 2 

7200 Grindsted 

Tlf. 70 24 34 72 

Fax: 70 24 35 72 

E-mail: stl@dlr.dk 

Område 86 

Frede Lundgaard 

Madsen 

Søndergade 66 

8883 Gjern 

Tlf. 70 24 34 86 

Fax: 70 24 35 86 

E-mail: flm@dlr.dk 

Ved vurdering af 

ejendomme med 

stor svineproduktion 

medvirker desuden 

Frode Jensen 

Tyrstingvej 3, Ring 

8740 Brædstrup 

Tlf. 70 24 34 25 

Fax: 70 24 35 25 

E-mail: foj@dlr.dk 

Område 83 

Erik Møller 

Kongevejen 2 

Onsbjerg 

8305 Samsø 

Tlf. 70 24 34 83 

Fax: 70 24 35 83 

E-mail: em@dlr.dk 

15 

den bedste måde. Jeg er aldrig 

bange for dyrene, det har jeg 

aldrig haft grund til at være, 

siger hun. 

Se mere på 

www.jennumcharolais.dk 

er realkredit 

Nyropsgade 21 · 1780 København V 

Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

16 Deltid 


Fascineret af geder 

For Laila Platz Sheridan giver gederne daglige glæder - og udfordringer 


- Gederne giver mig glæde 

og fornøjelse hver eneste 

dag, og selv om der er 

meget arbejde forbundet 

med at have dem, kunne 

jeg aldrig finde på at skille 

mig af med dem. Jeg nyder 

at komme ud i stalden 

og fodre dem hver morgen, 

og jeg holder af at 

følge dem i deres adfærd. 

Det fortæller Laila Platz 

Sheridan. Hun anskaffede 

sig de første geder for fire år 

siden, og det har hun aldrig 

fortrudt. I dag har hun 25 dyr 

primært af Boerracen. 

Gederne har hun på ejendommen 

i Hjortsvang ved 

Tørring på 11 hektar, hvor 

hun bor sammen med sin 

mand, værkstedsleder Torben 

Andersen, men det er Laila, 

der primært står for gedeholdet. 

De driver Hjortsvang 

Økologisk Ged og Lam. 

Handyrpræmier 

- Geden er både et produktionsdyr 

og et kæledyr. 

Og så har dyrene fantastisk 

meget personlighed. Det gør 

det spændende at følge flokken, 

og det betyder også, at de 

skal passes individuelt. 

- Jeg har øje på dem alle 

sammen, og jeg ved, hvem 

der er en god mor, hvem der 

bestemmer, og hvordan de i 

øvrigt opfører sig. 

De rette forhold 

Med en baggrund som planteskolegartner 

og jordbrugslærer 

har Laila en grundlæggende 

viden om planter og jord, 

og hun læser desuden al den 

litteratur om gedehold, hun 

kan komme i nærheden af. 

- Jeg sætter mig meget ind 

i forhold omkring dyrenes 

fodring og adfærd. Vores dyr 

skal have de bedst mulige 

forhold både fysisk og socialt. 

Så vi prøver hele tiden at 

forbedre foder og de forhold, 

de går under. Det behøver 

• Der skal leveres mindst fem præmieberettigede handyr. 

• Der bliver kun én præmie til stude - den samme som 

for tyre. 

• Den nedre grænse for, om et dyr er præmieberettiget, 

vil ved slagtning i Danmark være 160 kg og ved 

forsendelse/eksport otte måneder. 

• Reglerne for holdeperiode for tyre vil være den 

samme som hidtil. 

• Nye regler gælder fra 1. januar 2012 

ikke være en ny og fin stald, 

men det er vigtigt, at den er 

indrettet på dyrets præmisser. 

Fodringen er et kapitel 

for sig. Nogen tror måske, at 

geden er meget nøjsom, men 

det er faktisk en misforståelse, 

for geden er på nogle måder 

et sart dyr. 

- Geden bliver ikke resistent 

over for parasitter, derfor 

skal den have tre-fire foldskifter 

om året. Man skal også 

være opmærksom på, at de 

ikke tåler hvidkløver, det er 

alt for kraftigt for dem, og der 

er for meget kvælstof i det. 

Laila har lavet sin egen 

græsblanding, som bl.a. indeholder 

urter og lucerne. 

- Geder har behov for meget 

fiber i deres foder, hvorfor 

lucerne med de stive stængler 

og proteinholdige blade er 

perfekt, siger hun. 

Hun laver også sin egen 

mineralblanding, som bl.a. 

indeholder kalciumkarbonat 

og stensalt. 

- Geder kan ikke tåle Type 

3-mineraler, de skal i stedet 

have Type 1-mineraler, fortæller 

Laila, der har oplevet dyr, 

som blev alvorligt syge på 

grund af forkerte mineralblandinger. 

- En af bukkene havde af 

den årsag fået sten i urinvejene. 

Ingen kunne finde ud 

af, hvad dyret fejlede, men jeg 

fik den kureret med æblecidereddike, 

æbler og resiumurteudtræk, 

som bl.a. indeholder 

kvikgræs, der skulle 

være effektivt mod den slags 

lidelser. Det var en fantastisk 

oplevelse, at det lykkedes. 

Flere vil have gedekød 

Kiddene slagtes når de er ni- 

10 måneder eller halvandet år. 

- Selv om det er produktionsdyr, 

har jeg det lidt svært, 

når de skal slagtes. Jeg kender 

jo alle dyrene så godt, og derfor 

er det trist, når man skal af 

med dem. Men sådan er det, 

og jeg må også sige, at det er 

Mindre i handyrpræmie 

Handyrpræmien halveres, men der indføres nye faste tillægspræmier 


Handyrpræmierne for 

kalveproducenter står til 

halvering, når den nuværendehandyrpræmieordning 

afkobles fra 1. januar 

2012. I stedet indføres der 

to nye ordninger med tillægspræmier. 

Det oplyser kvægkonsulent 

Ove Madsen, LRØ. 

- Den nye handyrpræmie- 

ordning er ved at være på 

plads, men mangler stadig at 

blive godkendt af kommissionen. 

Vi ved dog nogenlunde, 

hvordan den nye aftale ventes 

at blive. 

- Det ligger fast, ca. 40 

procent af præmien bliver 

koblet til produktionen, og 

ca. 60 procent afkobles og 

tildeles som faste tillæg til de 

betalingsrettigheder, producenten 

ejer. 

- Der kan tildeles tillæg, 

selv om producenten ikke 

ejer betalingsrettigheder. 

I praksis betyder ændringerne, 

at handyrpræmien 

falder fra ca. 1000 kr. pr. kalv 

til ca. 400 kr. før graduering. 

Det er den præmie, man kan 

opnå efter 2012. 

Produktion vil falde 

Ordningen eksisterer kun 

med sikkerhed i 2012 og 

2013, men forventes at gælde 

i fire-fem år. 

- En fortsættelse herefter 

afhænger af resultatet af 

den kommende reform af 

landbrugspolitikken, som vil 

gælde fra 2014. 

- En konsekvens af omlægningen 

kan være, at kalveproduktionen 

kommer ned 

på et mindre niveau, da man 

jo får den afkoblede præmie, 

selv om man stopper produktionen. 

Udgangspunkt er 2011 

Ove Madsen påpeger, at hvis 

man nedbringer sin produktion 

i 2011, vil det få indflydelse 

på den præmie som 

bliver afkoblet, idet præmien 

kun kan udgøre 60 procent af 

præmien i 2011. Derfor er det 

vigtigt, at man opretholder så 

meget produktion i 2011 som 

muligt. 

A B C 

Præmie i 2009 100.000 100.000 100.000 

Præmie i 2010 100.000 100.000 100.000 

Præmie i 2011 0 50.000 160.000 

Referencebeløb 0 50.000 120.000 

Handyrtillæg 0 30.000 72.000 

- Geden er på mange måder et nøjsomt dyr, men man skal alligevel 

være varsom med hvad den får at spise, for den tåler ikke alt, siger 

Laila Platz Sheridan. 

noget, man vænner sig til. Vi 

kan ikke beholde alle dyr, det 

er ikke dét, der er meningen, 

det drejer sig om kødproduktion. 

Det vigtigste for mig er, 

at de har det godt. 

- Gedekød er magert, det 

minder lidt om en mellemting 

mellem kalv og vildt. Det 

er bedst, når det bliver langtidsstegt. 

Personligt holder jeg 

Landmand på deltid 

Mange mennesker har 

valgt at være landmand 

på deltid. Med både job 

og landbrug er der nok 

at se til, og derfor kan det 

være en fordel at trække 

på LRØ’s rådgivning for 

deltidslandmænd. Rådgivningen 

tilpasses den 

enkelte, uanset om man er 

nybegynder eller uddannet 

landmand. 

LRØ kan hjælpe med 

regnskab/skat, tilskud, jura, 

Hvis man har dyr, der 

skal gå ud om vinteren, 

skal dyrene enten have 

fri adgang til stald hele 

døgnet eller adgang 

til et læskur, så de er 

beskyttede mod regn 

og blæst. 

Dette gælder alt kvæg 

bortset fra Skotsk Højlandskvæg, 

Angus, Galloway, 

Welsh Black og 

Hereford. 

De nævnte racer skal 

dog have mulighed for at 

kunne ligge tørt. 

De øvrige racer skal 

have adgang til læ fra 

1. december til 1. marts 

– samt i vinterlignende 

perioder. Der kan godt 

mest af kød fra Boergeden. 

- Lige nu oplever vi, at 

interessen for gedekød er 

stigende. I Irma er omsætningen 

steget med 30-50 procent 

over et år. Flere og flere har 

fået smag for gedekød, fortæller 

Laila, der primært sælger 

kød via hjemmesiden. 

Læs mere på 

www.hjortsvanggedoglam.dk 

miljø/naturplaner, planteavl, 

kvæg, svin, økologi og 

meget mere. Gælder det 

heste, får, geder og fjerkræ 

kan LRØ give gode råd 

og evt. henvise til specialister 

på området. 

Spørg efter kvægkonsulent 

Ove Madsen, han er 

parat til at hjælpe dig, så 

du får den rette rådgivning, 

tlf. 7658 7501 eller 

orm@lro.dk 

Kvæg ude om vinteren 

være vinterlignende perioder 

både i november og i 

marts april! 

Et læskur anses for beskyttende, 

når det er: 

• Overdækket og har tre 

tætte sider. 

• Stort nok til at alle 

dyrene kan ligge ned 

samtidig. 

• Placeret således, at liggearealet 

er fri for træk, 

tørt og velstrøet. 

Alle dyr, som går ude, 

skal være i godt huld hele 

vinterperioden. Der skal 

altid være arealer, som ikke 

er trådt op. Bemærk også 

at dyrene altid skal have 

adgang til friskt og frostfrit 

drikkevand.

25. januar 2011 Livet på landet 

Idéen blev til virkelighed 

Helle og Ole Larsen har startet ny driftsgren - og blev kåret til ”Årets Spydspids” 


- Det er vigtigt at jagte 

de ting, der giver gnist. 

At være bidt af noget og 

brænde for det. Det skal 

man gøre sig umage for at 

gøre en gang imellem. 

Sådan lyder det fra Helle 

og Ole Larsen i Mesing ved 

Skanderborg, når de fortæller 

om, hvorfor de har kastet 

sig ud i en helt ny driftsgren 

på Vidtskuegaard, nemlig 

produktion af halmpiller 

til strøelse i hestebokse og 

svinestalde. Et initiativ, der i 

december 2010 gjorde dem 

til ”Årets Spydspids i Landbruget”. 

Parret har to børn, Malene 

på 14 år og Martin på 11 år. 

På gården er der svineproduktion 

med 480 søer med 

produktion af Englandsgrise. 

Hovedparten af grisene sælges 

som slagtesvin, resten som 30 

kilos grise. Der drives 250 

hektar, og det sker i maskinsamarbejde 

med en kollega, 

tilsammen driver de 600 

hektar. 

Der er fem til seks ansatte. 

Helle Larsen tager del i de 

daglige opgaver, er fast i stalden 

hver torsdag ved fravænning 

og ellers efter behov, og 

er desuden med i forbindelse 

med de regnskabsmæssige 

opgaver. 

Nye udfordringer 

Dommerkomitéen begrundede 

deres afgørelse med, at 

Helle og Ole Larsen efter 

flere års hårdt arbejde har 

fået en effektiv og rationel 

svineproduktion op at stå - 

og at de nu har fundet en ny 

sideløbende indtjeningskanal, 

som kan medvirke til at 

sprede risikoen. 

- Vi har valgt at finde nogle 

nye udfordringer til bedriften 

ved siden af svineproduktionen. 

Vores udgangspunkt var, 

at det skulle være noget, der 

gav en merværdi i stedet for 

at producere mere og mere til 

mindre og mindre. Men samtidig 

skulle det ikke påvirke 

vores nuværende produktion 

og det skulle være noget, der 

var en vis volumen i og som 

passede godt sammen med 

dét, vi gør i forvejen, siger 

Ole Larsen. 

- Vi har haft flere ting 

oppe at vende, men efterhånden 

blev vi mere og mere 

sporet ind på halmpillerne. 

Det skyldes bl.a. en tidligere 

medarbejder, som også så 

muligheder i det her. Han er 

i dag ansat her på stedet igen, 

og det er ham, der har det 

daglige ansvar for produktionen 

af halmpiller, fortæller 

parret. 

- Grundlæggende synes vi, 

at idéen med at forarbejde 

halmen til et bedre strøelsesprodukt 

til blandt andet 

hestefolk var spændende, 

og vi kunne mærke, der var 

Anlægget til produktionen blev etableret i begyndelsen af 2010 og produktionen startede i sommer. Bigballerne 

føres via transportbånd op i en fuldfoderblander med snegle, hvor halmen splittes. Herefter passerer den 

gennem en slaglemølle, hvor den næsten pulveriseres og videre via et transportbånd til siloen og pillepresseren. 

Spydspidserne 

”En spydspids skal tænke nyt, have fremtidsrettede planer og give inspiration til andre”. 

Det var udgangspunktet for dommerpanelet i LandbrugsAvisens serie, ”Spydspiserne”, i 

slutningen af 2010. Fem fremsynede landmænd blev efter indstilling fra lokale landbrugscentre 

interviewet til LandbrugsAvisen og deltog i den landsdækkende konkurrence om at 

blive Årets Spydspids. 

Helle og Ole Larsen i Mesing ved Skanderborg vandt konkurrencen, og fik overrakt et 

rejsegavekort på 30.000 kr. Økonomirådgiver Jesper Jensen og planteavlskonsulent Carsten 

Fabricius, LRØ, modtog på vegne af konsulent-teamet en check på 5.000 kr. 

Som sponsor for ”Spydspidserne” stod Danske Bank og Realkredit Danmark. Dommerkomitéen 

bestod af repræsentanter fra Landbrug&Fødevarer samt fra LandbrugsAvisen. 

Den nye produktion har givet basis for endnu en ansat på Vidtskuegård. Det er Brian Bøgeskov (t.v.), der 

har været med gennem hele opstartsfasen. Han ses her sammen med Ole, Helle og Martin Larsen ved pillepresser 

og pakkeanlæg. 

interesse for produktet. Vi har 

siden august leveret til mange 

hesteejere og vi får heldigvis 

kun positive tilbagemeldinger, 

siger Helle Larsen. 

Et stort skulderklap 

Da sponsorerne bag konkurrencen 

i december pludselig 

stod i døren med en rejsecheck 

på 30.000 kr., var Helle 

og Ole Larsen meget forbløffede. 

Også selv om de havde 

været med i den indledende 

runde. 

- Vi havde ikke drømt om, 

at det blev os, for vi synes de 

andre deltagere var meget 

kvalificerede, siger Helle 

Larsen. 

- Det her, det er et stort 

skulderklap, og jeg er meget 

ydmyg over at modtage prisen. 

Vi er jo ikke verdensmestre, 

og der er meget, vi skal 

have justeret. Vi har slet ikke 

facitlisten, og nu skal vi først 

til at have det til køre, siger 

Ole Larsen. 

- Vi har prøvet at finde en 

ny driftsgren, og med dygtige 

medarbejdere og dygtige 

rådgivere er vi kommet godt i 

gang. Det har været spændende, 

og nu skal vi for alvor 

i gang med afsætningsdelen. 

Halmpiller fra Vidtskuegaard 

17 

Og rejsen I har vundet, 

hvor går den hen? 

- Vi har besluttet at bruge 

en del af pengene på en 

weekendtur med vores medarbejdere. 

Uden deres indsats 

havde det ikke kunnet lade 

sig gøre, lyder det fra parret. 

Efter varmebehandlingen presses halmen i otte millimeter piller og er 

klar til strøelse i hesteboksen. Pillerne leveres eller afhentes på paller 

med18 kg’s sække. 

Halmpillerne produceres til strøelse i hestebokse. Pillerne har større sugeevne end halm og 

spåner og giver mindre støv- og lugtgener. 

De giver en fjedrende og varmeisolerende madras, som er skånsom mod hestens hove. 

Pillerne binder ammoniakken og giver et godt staldklima for dyr og mennesker. De er 

nemme at håndtere, giver mindre forbrug, fylder ikke meget på lager og giver mindre 

mødding end ved brug af traditionel halm. 

Der fjernes hestepærer fra boksen én gang dagligt og efterstrøs efter behov. Efter tofire 

måneder udskiftes bunden. Møddingen svarer til ca. 10 procent af dét, der ellers skal 

muges ud. 

Halmpillerne produceres af hvedehalm, som bliver formalet, varmebehandlet og presset 

i piller. Omkostninger til strøelse bliver ikke større end ved brug af halm. 

Lige nu produceres der ca. 30 tons om ugen svarende til ca. 1000 tons på årsbasis.

18 Annoncer 


På tværs af nationaliteter 

LRØ og Projekt Welcome Horsens inviterer udenlandske medarbejdere og deres ledere/ 

arbejdsgivere til to temaaftener. 

Tema-aftenerne afholdes i LandbrugetsHus 

Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens 

Tema-aften 1: En god begyndelse for medarbejdere og arbejdsgivere 

Mandag d. 7. februar 2011 kl. 18-22 (for både medarbejdere og ledere/arbejdsgivere) 

Tema-aften 2: Dansk Arbejdskultur 

Mandag d. 21. februar 2011 kl. 18.00-22.00 (kun for medarbejdere) 

Temaaftnerne vil blive afholdt på dansk og engelsk med mulighed for assistance på polsk 

og russisk. 

Arrangementerne er gratis. Tilmelding til de to arrangementer senest d. 31. januar 2011 

på mail: berit.schmidt.hansen@hedensted.dk. 

Skriv venligst navne på alle deltagere fra din 

virksomhed, samt hvilke arrangementer, I ønsker at 

deltage i. 

I bedes også skrive, hvis man ønsker assistance på 

russisk eller polsk, hvis man ikke taler dansk eller 

engelsk. 

Årsmøde aflyst 

Det traditionelle årsmøde i LRØ i februar afholdes ikke. Det erstattes af individuelle møder 

i de forskellige fagafdelinger. 

Der lægges ud med en økonomikonference torsdag den 3. februar, et plantefagligt møde 

den 2. marts kl. 19 og en kvægkonference den 15. marts kl. 9.30. 

Se mere på: www.landbogruppen.dk 

Ejendomsvurdering til brug for årsregnskabet 

Tiden nærmer sig for udfærdigelse af årsregnskaber for 2010. Som det er jer bekendt, kan det i den forbindelse blive aktuelt 

med en vurdering af markedsværdien for jeres ejendomme. 

De seneste års turbulens på ejendomsmarkedet har ikke gjort værdiansættelsen nemmere, hvorfor mange anbefaler brug af 

erhvervsmæglere hertil. 

Hos Landbogruppen ØST har vi stor 

ekspertise i salg og vurdering af: 

• Landbrugsejendomme 

• Fritids-/hobbylandbrug 

• Liebhaverejendomme 

• Produktionsanlæg 

Jeg ser frem til at høre fra jer, når I får brug for en vurdering af markedsværdien eller går med tanker om salg. 

I er også velkommen, hvis I ønsker at drøfte generelle forhold vedrørende ejendomsmarkedet. 

Vi ønsker samtidig alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. 

Med venlig hilsen 

LandboGruppen ØST 

Hans Schmidt Jensen 

ØST 

Din professionelle landbrugsmægler 

Fast pris 

Vi tilbyder vurdering af ejendommene til en fast pris på 

Grundtakst pr. ejendom ............................... kr. 3.000,00 

+ tillæg i forhold til den offentlige 

ejendomsvurdering ....................................... 0,05% 

Større vurderingsopgaver prissættes individuelt. 

I tillæg til ovennævnte kommer udgifter til indhentelse 

af nødvendige dokumenter. 

Anførte priser er excl. moms. 

LandboGruppen ØST 

Erhvervsbyvej 11 

8700 Horsens 

Tlf.: 7658 7750 

Hans Schmidt Jensen 

Statsaut. ejendomsmægler, MDE 

haj@landbogruppen.dk 

Status for vand- og naturplaner 

Vejle-Fredericia Landboforening holder orienteringsmøde om vand- og naturplaner tirsdag 

den 1. februar kl. 19.00 på Kursusejendommen Haraldskær ved Vejle. 

På mødet orienteres medlemmerme om status for vand- og naturplanerne, som er i 

høring frem til den 6. april. 

Dagsorden: 

• Hvad er den nyeste viden om vand- og natur- 

planernes indhold og konsekvenser. 

• Hvad gør Landbrug og Fødevarer, hvad gør Vejle 

Fredericia Landboforening og hvad kan du som 

lodsejer selv gøre i høringsperioden? 

• Orientering fra Vejle Kommune om hvordan 

kommunen har tænkt sig at gribe opgaven an. 

• Hvordan rammer Vandplanerne min ejendom? 

Danske Deltidslandmænd 

Mød formandskabet i Danske Deltidslandmænd 

Onsdag d. 23. februar 2011 kl. 19.00 afholder Danske Deltidslandmænd i Region Midt 

”Road Show”, hvor formanden, Niels Pedersen Quist, og næstformanden, Tonny Hansen, 

orienterer om, hvad der sker i Danske Deltidslandmænd 

i øjeblikket. Derefter fri debat. 

Sted: LandbrugetsHus, Erhvervsbyvej 13, 

8700 Horsens 

Tilmelding senest mandag d. 21. februar 2011, 

tlf. 7658 7451 eller amk@lro.dk. 

MEDLEM - VÆKST - BALANCE 

MERE 

INDFLYDELSE 

TIL DIG 

OG DIN BEDRIFT 

At forbedre dine vilkår er Landbrug og Fødevarers mål i alt, 

vi gør. Landbrugs- & fødevareerhvervet har et kæmpe 

potentiale, og vi skal være det naturlige midtpunkt for 

vækst i Danmark. 

Ved at gå i dialog med politikere, myndigheder og vores omgivelser kan vi vise 

og fortælle, hvor vigtig vores erhverv er for samfundet. Målet er at skabe en mere 

nuanceret debat om landbruget og rammevilkår, der kan styrke erhvervets 

konkurrenceevne. Det kræver en fælles indsats af dig, din lokale forening og L&F. 

På www.dennyefortaelling.dk kan du både bidrage og følge med i den kampagne, 

der går i luften i januar. 

Dit medlemskab af L&F går gennem din lokale forening – sammen sikrer vi, at du får fuld valuta for dit 

kontingent. Læs mere om dine fordele på www.lf.dk/medlemstilbud 

Landbrug & Fødevarer 

Axelborg, Axeltorv 3 

1609 København V 

T +45 3339 4000 

F +45 3339 4141 

E info@lf.dk 

W www.lf.dk

25. januar 2011 Foreningsaktiviteter · Legater · Annoncer 

Økonomikonference 

LRØ afholder Økonomikonference 

torsdag den 3. februar 2011, kl. 19.00 – 22.15 

Landbrugets Hus – Erhvervsbyvej 13 – 8700 Horsens 

Kom og deltag i en faglig aften med en række spændende emner på programmet. Flere 

konsulenter fra afdelingen vil under punktet ”Grib mulighederne” give dig de absolut 

seneste nyheder og konkret viden på skat og økonomi. 

Der vil være præsentation af de første regnskabstal for 2010. Vi vil kigge ind i den nærmeste 

fremtid for dansk landbrug ved fremlæggelse af prognosen 2011 og Erhvervsøkonomisk 

chef Klaus Kaiser, Videncentret for Landbrug giver sit bud på, hvad de økonomiske 

vinde vil bringe landbruget. En aften med inspiration og konkret viden til dig som 

landmand. 

Program: 

1. Velkomst v/ Udvalgsformand Ole Larsen 

2. Beretning fra økonomiudvalget v/ Udvalgsformand Ole Larsen 

3. De første regnskabstal 2010 og prognose 2011 v/ Rådgivningschef Carsten Kragh 

Paulsen og Driftsøkonomikonsulent Søren Clausen 

4. Tema ”Grib mulighederne” v/ Flere konsulenter fra afdelingen giver dig de seneste 

nyheder på skat og økonomi 

5. Vejrudsigt for dansk landbrug v/ Erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videncentret 

for Landbrug 

6. Afslutning v/ Udvalgsformand Ole Larsen 

Det er gratis at deltage - der serveres kaffe med brød. 

Tilmeld dig pr. telefon 7658 7601. 

Læplantning 

Aarhus Syd Læplantningslaug inviterer til informationsmøde og generalforsamling 

tirsdag, den 8. februar kl. 19-22 på Restaurant Vestermølle, Oddervej 80, 8660 Skanderborg. 

Det er igen blevet vores tur til at få plantet tre- og seksrækkede læhegn, landskabs- og 

biotopforbedrende beplantninger med tilskud fra landdistriksmidler på op til 60 procent. 

Benyt chancen til at få en plantning, som øger din ejendoms værdi i mange henseender. 

1. Velkomst v/ laugsmedlem Svend Åge Lyngby Pedersen, Fastrup 

2. Orientering om de nye landskabs- og biotopforbedrende beplantninger v/ konsulent 

Helge Knudsen, Plantning & Landskab 

3. Gennemgang af forløb fra projektering til aflevering af plantning inkl. priser v/ skovfoged 

Kai Boisen, Skovdyrkerforeningen Østjylland 

4. Generalforsamling, nye vedtægter og valg af medlemmer til laugsbestyrelsen for Aarhus 

Syd Læplantningslaug. 

Lauget er vært ved kaffen. Tilmeldingsfrist: Mandag, den 7. februar til Anne-Marie Kjær, 

LRØ e-mail: amk@lro.dk eller tlf. 7658 7451. 

Avlsdyrsformidling 

Ønsker du at købe eller sælge dyr, 

da kontakt nedenstående formidler: 

RDM, SDM og DRH 

Holger Schønning, Fredericia, Telefon 75 94 27 15 

Foreningsaktiviteter 

Vejle-Fredericia Landboforening 

Landboforeningen 

Tirsdag d. 1. februar kl. 19.00 Status på naturplaner i høring. Sted: Haraldskær 

Østjysk Landboforening 

Seniorklubben Østjysk Landboforening 

Onsdag d. 2. februar kl. 13.30 Gunnar Petri Meldahl, Fredericia. Sted: Møllebæk 

LRØ 

Torsdag d. 3. februar kl. 19.00-22.15 Økonomikonference. Sted: LandbrugetsHus 

Torsdag d. 10. februar kl. 09.00-15.30 Kursus i Handelsstrategi. Sted: LandbrugetsHus 

LRØ og Projekt Welcome Horsens 

Mandag d. 7. februar kl. 18.00-21.30 Samarbejde på tværs af nationaliteter. 

Sted: LandbrugetsHus 

Mandag d. 21. februar kl. 18.00-21.30 Samarbejde på tværs af nationaliteter. 


Danske Deltidslandmænd 

Onsdag d. 23. februar kl. 19.00 Mød formandskabet i Danske Deltidslandmænd. 


Aarhus Syd Læplantninglaug 

Tirsdag d. 8. februar kl. 19.00-22.00 Læplantning. Sted: Restaurant Vestermølle, 

Oddervej 80, Skanderborg 

Legat til Landmandsuddannelse 

Unge landmænd under uddannelse kan søge legatmidler fra Simon Stavsballes legat. 

Der kan tildeles legat til alle former for landbrugsuddannelse. 

Det er en betingelse, at ansøgeren har tilknytning til landbruget i Odder-området. 

Ansøgningsskema tilsendes ved henvendelse på tlf. 7658 7451. 

Ansøgningsfrist er fredag, den 18. februar 2011. 

Bestyrelsen for Landboforeningen Odder-Skanderborg 

Søren Laugesens Mindelegat 

Legatet ydes, ifølge fundatsen, som støtte til en landmand på Skanderborgegnen, der har 

vist fremragende dygtighed, flid og sparsommelighed i sit erhverv. 

Midlerne anvendes til at foretage en nyttig investering for den pågældende landbrugsbedrift 

til forbedring af bygninger, anskaffelse af maskiner, besætning og andre foranstaltninger, 

der kan føre til en varig forbedring af bedriften. 

Ansøgning om ovennævnte legatportioner indsendes senest fredag den 18. februar 2011. 

Landboforeningen Odder-Skanderborg, Boulevarden 13, 8300 Odder 

Legater 

Bestyrelsen for Søren Laugesens Mindelegat - Landboforeningen Odder - Skanderborg 

Af hvert af ”Stephan Svendsens Mindelegat” og ”Proprietær Niels Anker Haves Mindelegat” 

uddeles efter ansøgning to portioner. 

Af ”Marius Sørensens Mindelegat” uddeles efter ansøgning én eller flere portioner. 

Legaterne gives til personer, der uddanner sig ved Landbohøjskolen, ved landbrugsskoler 

eller lignende, eller f.eks. ved studieophold eller studierejse i udlandet. 

Fortrinsberettigede legatansøgere er personer, som er født og opvokset inden for Horsens 

Land-brugsforenings naturlige arbejdsområde, eller som på anden måde har betydelig 

tilknytning til dette område. 

Ansøgning til ovennævnte legater skal være Legatbestyrelsen, Østjysk Landboforening, 

Landbrugets Hus, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens i hænde senest fredag d. 18. februar 2010. 

Bestyrelsen for Østjysk Landboforening 

19

20 Livet på landet 


Strøtanker 

Driv gæk med vinteren 

Knapt var vi kommet ind i 

2011, før vi allerede kunne 

fornemme, at dagene 

begyndte at blive længere. 

Men det var samtidig 

tydeligt, at vinteren langt 

fra var forbi endnu. 

Derfor kan man godt begynde 

at glæde sig til foråret. 

Se frem til at komme ud i 

den friske luft. Spekulere på, 

hvad der skal ske i haven og 

planlægge projekter. 

For mit vedkommende 

starter havesæsonen altid med 

at jeg finder mine havebøger 

frem og søger inspiration. Det 

er langtfra sikkert, at inspirationen 

munder ud i noget 

konkret, men havedrømme er 

nu altid gode. 

I en af bøgerne læste jeg 

om vintergækken. ”Vintergæk” 

betyder en blomst, som 

vinteren driver gæk med ved 

at lokke den for hurtigt frem 

– eller er det mon omvendt? 

Gækken er kendt siden 

1400-tallet, og det var munke 

og nonner, der bragte den 

med fra Pyrenærerne til de 

danske klosterhaver. Vintergækken 

blev brugt i urtemedicin 

og til at fejre lysets fest, 

kyndelmisse, den 2. februar. 

Jeg glædes hvert år, når jeg 

ser vintergækker og erantis 

spire frem under bladene og 

lyse op i den mørke have. Det 

er lige dejligt hvert år, for 

blomsterne varsler forår og 

varme. 

Nytårsforsæt 

Årsskiftet er også tiden, hvor 

der planlægges nytårsforsætter. 

Selv har jeg ikke rigtigt 

gang i nogle i år, selv om 

jeg hurtigt kunne remse en 

række oplagte indsatsområde 

op. Både for mig selv og 

resten af familien. En hurtig 

rundspørge viste dog, at vi 

ikke lige er til nytårsforsætter 

hjemme hos os. Jeg spurgte, 

om de havde nogen - og alle 

svarede prompte nej. ”Det er 

ikke noget, jeg bruger”, lød 

et af svarene. ”Hvis man vil 

ændre noget, kan man lige så 

godt gøre det midt på året”. 

”Nytårsforsætterne holder jo 

alligevel aldrig”. 

Svarene blev endnu værre: 

”Hvad med dit flere år gamle 

klippekort til svømmehallen, 

som du kun har ét klip i - og 

hvad med dit nye (næsten) 

ubrugte løbetøj?” 

Ikke mere om nytårsforsætter. 

Jeg må konstatere, at de 

er ikke-eksisterende i vores 

familie. 

De første kartofler 

Sidste år købte jeg læggekartofler 

på nettet, og en af de 

første dage i januar fik jeg en 

mail fra firmaet med besked 

om, at web-shoppen nu er 

åben for salg af læggekartofler 

i spirekasser. 

Der var gennemgang af en 

TRYGHED I LANDBRUGET 

Dansk Autohjælp Horsens har fået en 4 akslet MAN (8x8) 

med 30 tons spil til fritrækning. Stationen tager udgangspunkt 

i Horsens og dækker om rådet til Stilling i Nord, Odder i 

Øst, Jelling i Syd og Kollemorten i Vest. 

Med en Landbrugsaftale hos Dansk Autohjælp betaler du et 

mindre beredskabsbeløb for hele bedriften. Herefter kan du 

trække på vores landsdækkende beredskab efter ”pay per 

use” princippet. 

Dansk Autohjælp A/S 

Tryghed på vejen… 

Yderligere oplysninger: 

Salg Erhverv tlf. 7010 8092 · erhvervsalg@dah.dk · www.dah.dk/landbrug 

Dansk Autohjælp Horsens tlf. 7565 4980/4063 0084. 

V1-1597-ann til LRØ 125x175-DAH10.indd 1 29-09-2010 09:26:13 

Vintergækkerne er det første tegn på forår. 

rækker forskellige sorter, og 

nederst stod der: ”De nyeste 

kartofler er dem, du graver op 

i din have”. Det er så sandt, 

som det er sagt, og jeg var 

hurtig med min bestilling. 

Vi har hvert år en konkurrence 

kørende med vores 

gode venner, som er lige så 

passionerede omkring årets 

første kartofler. Hvem kommer 

først? Snyd er tilladt, man 

må gerne starte i vinduet, 

dække plastik over og hvad 

man ellers kan finde på. 

Vi vandt i 2010, og det 

har vi også tænkt os at gøre 

i 2011. Endnu ligger sneen i 

haven, men inden vi får set os 

omkring, sidder vi sammen 

med ”konkurrenterne” med 

nye kartofler, sild og snaps på 

havebordet. Det bliver godt. 

(let) 

Hornsyld 

Købmandsgaard A/S 

Dit private grovvareselskab. 

- vi sikrer fortsat konkurrence 

i grovvarebranchen 

Tradition for 

en god handel! 

Svinefoder 

Kvægfoder 

Kalvefoder 

Dan Gødning 

Fast gødning 

Planteværn 

Såsæd 

Korn, maltbyg, raps 

HK Agro 

Tlf. 75 68 73 00 

www.hk-hornsyld.dk

LRØ-Avisen nr. 1 - 25. januar 2011

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?