LRØ-Avisen nr. 1 - 25. januar 2011

lro.dk

LRØ-Avisen nr. 1 - 25. januar 2011

Kåret som spydspidser

Overraskelsen var stor for Helle og Ole Larsen, da de blev

kåret som ”Årets Spydspids i landbruget 2010”. For selv

om de havde været med i artikelserien i LandbrugsAvisen,

havde de ikke regnet med, at valget ville falde på dem.

Side 17

Vild med Charolais

18-årige Malene Hauge fra Jennum ved Vejle er vild

med Charolais. Siden hun var lille, har hun været med

på dyrskuer og udstillinger, senest på Kødkvægskuet i

Herning, hvor ”Hesselballegård Jennum Charolais” fik

flotte resultater.

Side 15

Mødte formanden

Jakob Jakobsen, Hovedgård (t.v.) og Henrik Graversen,

Snaptun (t.h.) fik sig en snak med formanden for Landbrug

& Fødevarer, Michael Brockenhuus Schack, da han

besøgte LandbrugetsHus i Horsens. Her fortalte han bl.a.

om landbrugets nye omdømmekampagne.

Side 3

Landbrug i udvikling

Nr. 1 · Tirsdag 25. januar 2011 · 14. årgang

Vandplaner vækker harme

Det er nu, landmænd skal sige deres mening om vand- og naturplanerne

Af Lene Tingleff

Regeringens forslag til

vand- og naturplaner

vækker harme blandt

landmænd i det østjyske

område, som lige nu samles

til en række informationsmøder

i regionen for at

drøfte de kommende krav.

Planerne er i offentlig høring

ind til den 6. april, og frem til

denne dato har alle mulighed

for at kommentere forslaget

og fortælle politikerne om de

konsekvenser, planerne vil få.

Landmændene var samlet den

6. januar i Odder, den 10.

Med den nye landbrugslov

åbner der sig en lang

række nye muligheder, og

reglerne for erhvervelse

af landbrugsejendom er

blevet lempet betydeligt.

Det siger jurist Henrik Nielsen

om den nye lov, der trådte

i kraft sidste år.

- Loven er blevet mere

januar i Horsens og den 20.

januar i Skanderborg for at

drøfte planerne. Møderækken

fortsætter i Randers, Hinnerup,

Silkeborg, Viborg og på

Djursland, alle steder i regi af

DLMØ, en sammenslutning

af landboorganisationer i det

midt- og østjyske.

Den 1. februar kl. 19.00

samles landmændene fra Vejle-Fredericia

Landboforening

for at drøfte konsekvenserne.

Det var især kvælstofkvoterne,

der vakte bekymring, fordi

landmændene skulle fjerne

kvælstof fra marker, der i forvejen

er undergødsket. Dette

krav blev imidlertid udsat.

liberal, styringen er forsvundet

og der er gjort op med

de gamle ejerformer. Størrelsen

på den enkelte bedrift

er i højere grad end tidligere

styret af den driftsøkonomiske

rentabilitet og ikke af forskellige

regler vedrørende ejerforhold,

arealkrav og andet.

- Med den nye lov og

ændringerne sidestilles land-

- Vandplanerne får konsekvenser

for den fremtidige

landbrugsdrift, fordi der bliver

stillet så skrappe krav, at betingelserne

for at drive landbrug

bliver væsentligt ændret, siger

formanden for LRØ og Østjysk

Landboforening, Finn Pedersen.

Han opfordrer den enkelte

landmand til at få klarlagt konsekvenserne

og til seriøst at

overveje at fremsende høringssvar

inden fristens udløb.

- Vi vil naturligvis fremsende

høringssvar fra organisationerne,

men vi kan ikke gå i detaljer

for alle landbrug. Derfor

er det vigtigt, at den enkelte

landmand også fremsender

brugserhvervet med andre

erhverv, bl.a. når det gælder

om at tiltrække kapital til

landbruget.

Miljøkravene er udgået af

landbrugsloven og hører nu

alene hjemme i miljølovgivningen.

Henrik Nielsen påpeger,

at den aktuelle krise betyder,

at der endnu ikke er sket

høringssvar, som beskriver

konsekvenserne for lige netop

hans ejendom, og det er nu,

man skal være opmærksom.

Danmark er opdelt i fire

vanddistrikter, som er underinddelt

i 23 hovedvandoplande.

Der skal udarbejdes

vandplaner for hvert hovedvandopland.

Vandplanerne

skal sikre, at søer, vandløb,

kystvande og grundvandsforekomster

generelt opfylder

miljømålet god økologisk

tilstand. Efter høringen af

vandplanerne skal kommunerne

udarbejde forslag til

kommunale handleplaner.

Side 13

HØST I VINTERLANDSKAB - Høst i snedækket landskab hører sjældenhederne til. Men det kunne i december opleves hos Flemming

Christiansen i Brædstrup, der høstede majs til svinefoder. ”Vi fik sået sent, det var et koldt forår og vi manglede også varme i august og september,

hvilket gav problemer med modningen. Da vi skulle høste i efteråret, satte regnen ind. Men den 14. december fik vi så endelig høstet, og

det er gået bedre end jeg havde forventet”, siger han.

Ny lov - nye muligheder

voldsomt meget som følge af

ny lov.

- Men fremover vil vi se

nye ejerformer og strukturer

i landbruget som følge af den

nye lovgivning, lyder vurderingen.

Temasider om LRØ

Ejendomme og Jura,

side 9-12

Til samtlige jordbrugere


2 Debat · Nyheder

25. januar 2011

Udgivet af LRØ i 13.000 eksemplarer.

Postbesørget avis til alle jordbrugere og kunder i området

og adresseret til de passive medlemmer af Østjysk Landboforening,

Landboforeningen Odder-Skanderborg og

Vejle-Fredericia Landboforening med flere, der ønsker

avisen tilsendt.

Redaktionsadresse:

LRØ - Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens

Telefon: 70 15 40 00 · Telefax: 76 58 77 83

Lene Tingleff - e-mail: let@lro.dk

Anne-Marie Kjær - e-mail: amk@lro.dk

Hjemmeside: www.lro.dk

Ansvarshavende: Direktør Per Bardrum

De tre foreninger bag LRØ:

Østjysk Landboforening

Formand: Finn Pedersen 75 76 10 75

Næstformand: Jeppe Mouritsen 75 67 30 70

Sekretær: Jørgen Skov Nielsen 87 40 52 63

Landboforeningen Odder-Skanderborg

Formand: Jens Gammelgaard 86 55 41 38

Næstformand: Ole Larsen 86 57 21 14

Sekretær: Helge Kjær Sørensen 40 43 07 69

Vejle-Fredericia Landboforening

Formand: Jens Ejner Christensen 75 87 32 14

Næstformand: Sejer Grimstrup 75 85 14 70

Sekretær: Bent Lune Nielsen 70 15 40 00

Informationsudvalg:

Mads Mogensen, økonomiudvalg

Jakob Jakobsen, kvægudvalg

Esben Graff, svineudvalg

Mogens Jensen, planteavlsudvalg

Niels Hegelund, svineproduktion

Hanne Schønning, planteavl

Ove Madsen, kvægproduktion

Jens Riis Andersen, økonomi

Torben Fredbo-Nielsen, byggerådgivning

Lene Tingleff, journalist

Anne-Marie Kjær, sekretær

Annoncesalg:

Salgsdirektør Søren Ankersen,

tlf. 97 84 13 80, Børs•Mark A/S

Layout:

Rounborgs grafiske hus, Holstebro

Tryk:

Trykcentralen, Viby J.

Kommende blade:

Nr. 02 Deadline: 04.02.11

Udkommer: 23.02.11

Nr. 03 Deadline: 04.03.11

Udkommer: 22.03.11

Set fra min stol

Midt i en brydningstid

Af Finn Pedersen,

formand for LRØ

Så har vi igen rundet et

årsskifte. Det giver anledning

til status og tanker

om, hvad det kommende

nye år mon vil bringe.

Allerede her må vi konstatere,

at det er svært at være

landmand i disse år. 2010 blev

langt fra dét, vi havde håbet

på. Selv om der er tegn på

fremgang på lidt længere sigt,

tyder meget på, at 2011 også

bliver et vanskeligt år.

Gennem de sidste mange år

har man talt om, at landbruget

befinder sig i en ”bryd-

ningstid”. Et lidt fortærsket

ord, ja.

Men ordet rammer meget

præcist, mere end nogensinde

før. Med finanskrise, lave

afsætningspriser og vanskelige

forhold for finansiering blev

2010 et år, hvor landbruget på

mange måder lå underdrejet.

Dansk landbrug befinder

sig i en økonomisk krise af

format, og vi er i en situation,

hvor det for mange handler

om overlevelse. Mange har

svært ved fortsat at finde

motivation i dagligdagen.

Sammenhold

I en sådan situation er det

vigtigt at stå sammen og søge

fælles løsninger. Som Dronningen

så klogt sagde det i sin

nytårstale: Midt i en alvorstid

skal vi hjælpe hinanden i et

samlet fællesskab.

Det er netop udgangspunktet

for arbejdet i vores organisation,

Landbrug&Fødevarer.

Vi arbejder målrettet på at

opnå et fælles samspil mellem

landmænd, politikere

og finansieringsselskaber. Vi

lægger op til sammenhold.

Sammenholdet i landbruget

er jo netop dét, der har båret

os frem til dét, vi er i dag.

Også i LRØ er vi meget

opmærksomme på den

situation, som mange kunder

befinder sig i, og på den baggrund

har vi sænket de højeste

priser og sat de generelle priser

i bero.

Den gode dialog

I det danske samfund er vi afhængige

af hinanden, og netop

derfor giver vort landsdækkende

omdømmeprojekt god

mening.

Landbruget skal ud og

fortælle, hvad det er, vi kan

bidrage med. Vi skal gøre det

klart for vores omgivelser, at

landbruget er værd at satse på,

og at vi er en vigtig brik, når

det gælder fremtidens vækst og

beskæftigelse.

Vi er i dialog med politikerne,

både lokalt og på landsplan,

så vi kan fortælle hvad der

skal til, for at landbruget kan

udvikle sig og dermed bidrage

med noget positivt. På den

måde kan vi skabe en forståelse,

som kan være med til at

give bedre betingelser for vores

erhverv.

LRØ sænker priserne

Handlingsplan skal øge konkurrencedygtigheden

Af Lene Tingleff

Som konsekvens af

landbrugets økonomiske

problemer har LRØ valgt at

sænke prisen på rådgivning.

De højeste priser

nedsættes og den generelle

pris holdes uændret

på samme niveau som i

2009 og 2010.

- Landbrugsrådgivningen er

stærkt påvirket af landbrugets

seriøse problemer i disse år, og

i særlig grad fordi de økonomiske

vilkår og rammebetingelser

kun langsomt vil bedres,

siger direktør Per Bardrum,

LRØ.

Han oplyser, at det tidligt

i 2010 blev tydeligt for virk-

somheden, at der var behov

for en ekstraordinær handlingsplan.

- LRØ har på den baggrund

foretaget en turnaround

og lagt en besparelsesplan

for at øge konkurrencedygtigheden

og sikre bedste

mulige betingelser for ejere

og kunder.

- Virksomhedens kundepanel

viser stor tilfredshed med

udviklingen i LRØ, men

påpeger, at de højeste priser

bør sænkes, og vi har lyttet

til disse signaler, oplyser Per

Bardrum.

Spareplan

LRØ har desuden planlagt en

stor spareplan, der skal forbedre

resultatet. Planen består

af flere elementer:

• Der bliver ikke givet lønforhøjelser

pr. 1. april 2011.

• Efteruddannelsen bliver

mere omkostnings-effektiv.

• Betalte pauser halveres.

• Alle ansatte samles i LandbrugetsHus,

hvilket betyder

opsigelse af et lejemål.

• Kantine- og serviceopgaver

flyttes til eget regi.

• Højere produktivitet hos

medarbejderne.

• Færre chefer i en mere flad

struktur.

• Paradigmeskift fra produktorienteret

til kundeorienteret

fokus.

Nye opgaver

Sammenholdt med en reduktion

af medarbejderstaben

Selv om udfordringerne

er store, er der dog fremgang

flere steder og lyspunkter i

sigte.

Renteniveauet er lavt,

kornpriserne stiger og efterspørgslen

på fødevarer vil være

stigende i de kommende år.

Krisen er ikke over, men

heldigvis er der flere forhold,

der giver en tro på fremtiden

for dansk landbrug.

Flotte eksporttal

Forleden udtalte professor i

statskundskab på Københavns

Universitet, Peder Nedergaard,

stor respekt for landbruget,

som i 2010 kom ud med en

eksport på 64 mill. kr.

Han sagde, at velfærdssamfundet

er afhængigt af

landbruget, men han undrede

sig over, at ingen politikere

valgte at kommentere de flotte

eksporttal.

Jeg kan kun være enig med

professoren i, at det ville være

på sin plads, hvis politikerne

også en gang imellem meldte

noget positivt ud om landbruget.

på 30 ansatte over de sidste

18 måneder er det målet,

at spareplanen kan sikre en

omkostningseffektiv rådgivningsvirksomhed.

- LRØ har derudover rettet

et nødvendigt fokus mod

andre erhverv og en lang

række aktiviteter, hvor medarbejdernes

kompetencer kan

gøre nytte, siger Per Bardrum.

Som eksempel på et nyt

arbejdsområde nævner han

vindmøller, hvor LRØ er

med i en stor prækvalifikationsrunde.


25. januar 2011 Debat · Nyheder

Det mener jeg

Samarbejdets regnskab meninger

Af Lars Mose, fællestillidsmand

Danish Crown

Danish Crown havde som

bekendt et kanon regnskabsår

2009/2010.

Et regnskab, som jeg som

fællestillidsmand på slagteriet

i Horsens, kun kan være

tilfreds med, specielt set i det

lys, at 2010 har for slagteriarbejderne

budt på nogle

hårde prøvelser, hvor man fra

slagteriets side har ændret væsentligt

på nogle af de ansattes

løn og arbejdsvilkår.

Så store ændringer, at hvis

det havde været tilbage i

80erne eller 90erne, ville slag-

Af Lene Tingleff

- Når vi taler om landbrugets

image må vi

sige, at der er plads til

forbedringer. Der er stadig

nogle fordomme, der skal

aflives. Det tager vi fat

på med landbrugets nye

omdømmekampagne og

den nye fortælling om

landbruget.

Det sagde Michael Brockenhuus-Schack,

da han den 30.

november besøgte LandbrugetsHus.

130 landmænd trodsede

vintervejret for at høre formanden,

der var inviteret af

Østjysk Landboforening, som

havde bedt ham fortælle om

teriarbejderne have strejket i

en sådan grad, at grisene blev

ligeså store som flodheste.

Men netop det, at vi i

slagteribranchen har fjernet

de overenskomststridige

strejker, er efter min mening

branchen største sejr. En sejr

som branchen ikke er blevet

anerkendt for.

Væk fra kampkulturen

Hvordan en branche, der gennem

tiderne har været ligeså

kendt for deres strejker som

for deres flæskestege, pludselig

er lykkedes med at lave så

meget om på nogle ansattes

arbejdsvilkår, uden det har

afstedkommet arbejdsnedlæggelser,

kan for udenforstående

virke besynderligt.

Men udviklingen fra kampkultur

til samarbejdskultur har

været en nødvendighed, hvis

erhvervet fortsat skulle bestå,

og vi som slagteriarbejdere

stadig ville have et arbejde.

Jeg tror ikke, det er moderne

ledelseskurser og lignende,

der har skabt udviklingen,

men det er almindelig sund

fornuft. Og så den kendsgerning,

at på de enkelte

landbrugets aktuelle situation

og om landbrugets nye

omdømmekampagne.

- Situationen lige nu er

ekstremt alvorlig og mange af

vores medlemmer oplever en

stor frustration, fordi så meget

står på spil.

- Landmændene er pressede

på økonomien, på konkurrenceevnen,

på Grøn Vækst og på

EU’s fremtidige politik.

- Vores mål i Landbrug &

Fødevarer er at skabe fornuftige

rammer for et konkurrencepræget

erhverv.

Massiv kampagne

Brockenhuus-Schack sagde, at

vejen til bedre rammevilkår er,

at der arbejdes med landbrugets

image.

slagterier er der kommet en

noget mere moderne ledelse,

og at der blandt tillidsfolk er

kommet en ånd, der svarer til

den tid, vi lever i.

Et kæmpearbejde

Det har for mig og andre tillidsfolk

været et kæmpearbejde.

Nogle fra andre brancher

vil sikkert mene, at vi solgt vores

sjæl; men hertil er det værd

at bemærke, at vi gennem hele

udviklingen har overholdt

den overenskomst som vores

fagforening Fødevareforbundet

NNF har indgået med forventning

om, at Danish Crown

udviser samme respekt for

deres respektive organisation!

Samtidig med denne samarbejdsudvikling

er det lykkedes

Danish Crown at spare betragteligt

på lønomkostningerne

ved at bruge rammeaftalen, som

er en del af overenskomsten.

Sund fornuft

For at det ikke skal blive for

langhåret, så er - kort fortalt

- rammeaftalen et tidstudieværktøj,

der løbende skal

finde den hurtigste og mest

effektive metode til at få ud-

- Og vi må konstatere, at

der er plads til forbedringer,

sagde formanden og løftede

sløret for landbrugets nye

omdømmekampagne, der for

alvor skydes i gang i det nye år.

Det bliver massivt med

presse, tv-spots, annoncer,

bannere og plakater i bybilledet

samt hjemmesiden www.

dengodefortælling.dk

- Vi lægger op til, at der

arbejdes centralt med vores

omdømme, men i høj grad

også til, at foreningerne følger

op i samme spor.

Væk fra offerrollen

Landbrugets formand sagde,

at erhvervet populært sagt skal

bevæge sig fra ”gylle og brok

til dialog og nytænkning”.

ført arbejdet på. Til trods for

den positive udvikling har vi

jo stadig som slagteriarbejdere

et ry for at gå hjem, når solen

skinner, og det ry går der nok

nogle år, inden vi kommer

af med.

Men hvis der engang skulle

opstå en strejkesituation, vil

det virkelig være en med kød

på, eksempelvis hvis vores

modpart ikke overholder de

overenskomstaftaler, vi kender

i deres nuværende form. Men

igen tror jeg på, at selv de

mest tilspidsede situationer

vil jeg/vi kunne løse med

almindelig sund fornuft.

Bygger på respekt

Så jeg vil til slut vove den

påstand, at regnskabet for

2009/2010 er opnået på baggrund

af det gode samarbejde,

vi har bygget op på slagterierne.

Et samarbejde der bygger

på respekt for indgåede aftaler

og anerkendelse af de roller,

vi som forskellige parter har.

Et samarbejde der forhåbentlig

fremover vil skabe

vækst på slagterierne herhjemme

til gavn for erhvervet

og til gavn for beskæftigelsen.

Vejen til bedre vilkår er

et bedre image

130 mødte op til debatmøde med Michael Brockenhuus-Schack

- Vi skal arbejde med

løsninger og potentiale i

fremtidens vækst, og vi skal

sikre os en politisk platform,

som giver os bedre rammebetingelser.

Samtidig skal vi

stille store krav til os selv.

- Landbrugets nye vision

og omdømmekampagne er

en kæmpe fælles opgave, der

kan skabe en vej ud af krisen

og give erhvervet vækst- og

udviklingsmuligheder.

- Drivkraften er, at vi skal

væk fra offerrollen, men vi

skal stadig være markante

og have kant, sagde Michael

Brockenhuus-Schack til

forsamlingen, der bakkede op

om strategien.

Din mening om

omdømmekampagnen?

Henrik Næsted,

Skanderborg:

- Meget positivt og professionelt,

men der skulle nok

have være sat ind lidt før.

Der er et stort behov for

at erhvervet får et bedre

omdømme. Jeg håber,

landmændene vil tage godt

imod kampagnen.

Annette Lind, Klovborg:

- Kampagnen er et stort

skridt i den rigtige retning.

Vi har brug for at få fortalt

de gode historier. Jeg er

glad for, at kampagnen er

jordnær og til at forstå, og

jeg har store forventninger

til indsatsen.

Mads Mogensen,

Gedved:

- Hvis vi skal have et

landbrug her i Danmark

i fremtiden, skal vi ud af

busken og i offensiven i

stedet for at brokke os.

Derfor er kampagnen god.

Den viser, at landbruget

kan bidrage med noget.

Jørgen Peter Johansen,

Vandel:

- Jeg bakker 100 procent

op om kampagnen. Vi har

haft lidt for meget klynk i

erhvervet, men nu har vi

brug for de gode fortællinger.

Og der er jo masser

af positive historier at tage

frem.

3


4 Aktuelt portræt · Nyheder

25. januar 2011

Aktuelt portræt

Sikrer effektive løsninger

Som rådgiver i LRØ´s

nyoprettede afdeling for

virksomhedsøkonomi

handler det om at matche

fremtidens landmand i en

omskiftelig verden.

Den udfordring er cand.merc.

aud. Casper Steenfeldt-Møller

klar til, og han ser frem til

opgaverne, der venter.

Sammen med de øvrige

ansatte i afdelingen skal

han arbejde målrettet med

komplekse og større landbrug

med forskellige og sammensatte

aktiviteter. Den overordnede

opgave er at sikre

effektive løsninger af virksomhedsøkonomisk

karakter

til kundens fordel.

34-årige Casper Steenfeldt-

Møller tiltrådte stillingen i

december, og han er kommet

godt i gang med opgaverne i

den nye afdeling, hvor der bl.a.

arbejdes med skattestrategi,

selskabsrådgivning, samarbejdsmodeller,

afrapportering

på koncernniveau, strategisk

udvikling og anden økonomisk

rådgivning.

Fulgte landbruget

Casper Steenfeldt-Møller

stammer fra Hinnerup-kanten,

hvor han er opvokset på en

gård. Som dreng tog han del i

opgaverne og fulgte landbruget

tæt. Da han havde studentereksamen

i hus, valgte han

at rejse til Australien, hvor han

arbejdede på en hvedefarm i

et års tid.

Lyspunkter

i en svær tid

Finansieringen er dog stadig et stort problem

Af Lene Tingleff

Midt i en svær tid, hvor

konjunkturerne og den

økonomiske krise skaber

store problemer i landbruget,

er der lyspunkter

både på langt sigt men

også for landbrugets indtjening

i 2011.

Det siger Hans Fink,

cheføkonom i LRØ. Han

erkender, at situationen lige

nu er ekstremt vanskelig for

landbruget, hvor værdierne

er faldet drastisk. Samtidig

med lave afregningspriser

rammer det erhvervet hårdt.

- Men der er også lyspunkter.

Det lave renteniveau er

ikke uden betydning, og vi vil

få endnu et år med lav rente.

Mange har fået refinansieret

deres flexlån på et lavt niveau,

hvilket har stor betydning.

- Samtidig kan vi konstatere,

at mange landmænd har

fået styr på deres risiko på

valutasiden, og det vil være

et plus i 2011. Mange har

lukket ned og lagt loft på, det

vil give mere ro og stabilitet

fremover.

Hans Fink påpeger, at

råolien er steget markant i

2010.

- Det medvirker til, at

prisen på raps er steget.

Olieprisen hænger sammen

med verdensøkonomien, og

vi oplever vækst og større

efterspørgsel. Det spiller også

ind på kornprisen, og der er

forventninger om, at det globale

prisniveau på planteprodukter

vil stige.

- Højere priser på afgrøder

er ikke bare et plus for

planteavlerne. Svinepriserne

ventes at følges med kornpriserne,

og generelt er der

optimisme inden for både

kvæg- og svinebrug.

Bedre udgangspunkt

Hans Fink påpeger, at den

lave inflation også betyder en

afdæmpet prisudvikling på

lønninger, service og andet.

Herefter kom han til

Livgarden, hvor han var i to

år. Som sergent blev han næstkommanderende

for en deling,

og ud over mange spændende

oplevelser gav det ham samtidig

en værdifuld leder-erfaring

- og en lyst til at læse videre.

Han startede på Handelshøjskolen

i Århus, hvor han

læste HA og efterfølgende

specialiserede sig inden for

revision som cand.merc.aud.

Mens han endnu læste på

Handelshøjskolen, fik han

job hos KPMG i Århus i en

20-timers stilling, og efter endt

uddannelse i 2003 blev han

fuldtidsansat her.

Nye udfordringer

Efter tre år hos KPMG var

- Samtidig kan vi se en

effekt af, at mange landmænd

har jagtet omkostninger og

optimeret produktionen med

gode resultater.

- Men vi må se i øjnene,

at et af de store problemer

i landbruget fortsat er at få

finansieret projekter, der kan

fremtidssikre bedrifterne.

- Gælden til realkreditten

er for manges vedkommende

efterhånden over 70 procent

af den aktuelle vurdering af

ejendommen, og det fastlåser

mange. Bankerne er samtidig

tilbageholdende, og det gør

det svært.

- Vi vil dog se et bedre

bytteforhold for den enkelte

landmand og en øget

indtjening i de kommende

år, allerede i 2011, og det vil

resultere i, at landbruget vil få

et bedre udgangspunkt med

hensyn til fremtidige finansielle

løsninger, lyder vurderingen

fra Hans Fink.

det tid til nye udfordringer, og

Casper Steenfeldt-Møller blev

økonomichef og senere medejer

af firmaet Marimatech

A/S i Hinnerup, der producerer

og sælger sikkerhedsudstyr

til havne samt losningsudstyr

til kunder over hele verden.

Senere var han involveret i

et projekt vedrørende produktion

af varer i Kina samt import

og salg. Sideløbende har

han haft flere bestyrelsesposter

inden for erhvervslivet.

Da han i efteråret 2010 så, at

LRØ søgte en virksomhedsøkonom,

blev hans interesse

vakt, og han lagde billet ind -

og fik jobbet.

For Casper Steenfeldt-

Møller er det positivt at have

fået et job, hvor han er en del

LRØ har pr. 1. december

udnævnt den 33-årige

chefkonsulent, cand.

oecon. Hans Fink til

cheføkonom, og dansk

landbrug har hermed

fået en uvildig ekspert,

der kan analysere og

formidle aktuelle forhold

vedrørende økonomi.

Organisationen Landbrug&

Fødevarer og dens udviklingsafdeling

i Århus,

Videncenter for Landbrug,

har økonomiske eksperter,

der vurderer økonomien

i relation til landbruget

generelt. LRØ sætter nu

med udnævnelsen af Hans

Fink ind med en cheføkonom,

der uafhængig af

virksomhedernes interesser

af landbruget. For landbruget

har altid fyldt meget for ham,

og gør det stadig.

I 2005 købte han ”Skjoldelevgård”

ved Sabro, hvor han

bor med familien. Gården

drives med svineproduktion

af hans forældre, som lejer

staldene. Markerne står han

selv for, det sker primært med

hjælp fra maskinstation. Han

følger landbruget tæt og tager

gerne del i de praktiske opgaver,

når det er nødvendigt, og

det kan lade sig gøre.

Casper Steenfeldt-Møller

er gift med Minette, der er

ansat som salgskoordinator

ved Elopak i Lystrup. Parret

har to døtre, Celina på fire

år og Malou, der er to år

gammel.

kan vurdere økonomien

fra fødevareproducentens

perspektiv.

- Det er vigtigt, at dansk

landbrug har uvildige

eksperter, der kan fortælle

landmænd og andre om

fødevareproducenternes

økonomiske situation, siger

direktør Per Bardrum,

LRØ.

- Lige nu, hvor erhvervet

er ramt af krise, er det i særdeleshed

af stor betydning,

at landmændene har et talerør,

som kan komme med

en professionel vurdering.

Derfor har vi i forbindelse

med en ny organisationsmodel

i LRØ udnævnt en

ny cheføkonom.

Hans Fink har læst økonomi

på Aarhus Universitet,

Casper Steenfeldt Møller

Tidligere dyrkede han

meget sport. Men med to små

børn bliver det ikke længere

til så meget, nu gælder det

familie og venner. Der bliver

dog stadig tid til lidt jagt på

hyggeplan, og så holder han

og hans kone meget af at

rejse. (let)

Ny cheføkonom

Skal være landmændenes talerør

Hans Fink

hvorfra han fik sin kandidateksamen

i 2003. Efter fire

års ansættelse på VidenCenter

for Landbrug blev han

i 2007 ansat i LRØ som

driftsøkonomikonsulent,

og året efter indgik han i

LRØ’s chefgruppe. (let)

Købes

SDM-køer

RDM-køer

Jersey-køer

Kælvekvier

Løbekvier

Kviekalve

Gerne hele besætninger

Ole Mouridtsen - Tlf. 2012 8127 - 7567 8127


25. januar 2011

Undgå papirkaos med databank

LRØ indfører elektronisk WebDataBank

Af Lene Tingleff

Mange kender fornemmelse

af at være ved at

drukne i papir, som hober

sig op i stakke på skrivebord

og hylder i kontoret.

Men nu er der chance for

at få mere styr på papirerne.

LRØ lancerer fra årsskiftet

WebDataBank, der giver

kunderne mulighed for at

modtage og gemme dokumenter

elektronisk.

Underdirektør Jens Skærlund,

IT-chef Bjarne Welling

og økonomikonsulent Birthe

K. Olsen står bag projektet.

- Vi ønsker at være i forreste

felt, når det gælder

fremtidens måde at kommunikere

med kunderne på.

Med WebDataBank lægger

vi op til en ny og enkel form

Satte fokus

på ejerskifte

Godt 100 deltog i LRØ’s ejerskiftekonference

Af Lene Tingleff

Omsætning af produktionsejendomme

er i en

brydningstid, og det er

mere end nogensinde før

nødvendigt at tænke strategisk

i forbindelse med et

ejerskifte.

Det var et af budskaberne på

LRØ’s ejerskiftekonference

den 8. december med ca.120

deltagere.

- Dansk landbrug står midt

i en krisetid, og samtidig

er landbrugsloven blevet

liberaliseret, og der er åbnet

op for nye ejerformer, siger

chefkonsulent Carsten Kragh

Paulsen, LRØ.

Konferencen blev afholdt

sammen med Alliancepartnere,

LandboNord og

LandboSyd.

for samarbejde, som sker på

kundens præmisser, og vi ser

spændende muligheder i det

her, siger Jens Skærlund.

Ny platform

WebDataBank fungerer

som en hjemmeside, hvor

man logger ind med en

adgangskode og via internettet

konstant kan tilgå sine

dokumenter.

- Det er en ny moderne

platform for udveksling af

data, viden og serviceydelser

på en overskuelig og nem

måde, og for den enkelte

kunde vil det give mange

fordele, siger Bjarne Welling.

WebDataBank giver mulighed

for at modtage dokumenter

elektronisk fra LRØ

samt opbevare f.eks. regnskaber

m.m. i elektronisk arkiv.

WebDataBank er således et

alternativ til forsendelse via e-

- Et generationsskifte

skal i dag planlægges over

en længere periode end før.

Det er nødvendigt at tænke

alternativt, når man skal sælge

sin ejendom. Og det er nødvendigt

at gøre sin ejendom

attraktivt og interessant. Skal

der indgås nye partnerskaber,

er det vigtigt at finde ud af,

om køber og sælger passer

sammen, siger Carsten Kragh

Paulsen og fremhæver Farm

Match som et koncept, der

kan benyttes i den forbindelse.

Er du klar?

Konferencen blev afviklet

som tre ens arrangementer i

LandboNord, LRØ og LandboSyd,

dog med forskellige

lokale indlægsholdere.

På konferencen var der

indlæg om ny landbrugslov

og nye muligheder ved ad-

mail og almindelig brevpost.

- På sigt vil alle nye webbaserede

service-ydelser, som

vi påtænker at udvikle, blive

tilgængelige via WebData-

Bank, og det vil udvikle sig

løbende, siger IT-chefen.

Mere struktur

WebDataBank vil i første

omgang blive benyttet af

økonomiafdelingen, som kan

lægge regnskaber, momsopgørelser

og revisionslister

m.m. ind på LRØ’s elektroniske

lager. De øvrige afdelinger

i rådgivningsselskabet

kommer med efterfølgende.

- WebDataBank giver

også kunden mulighed for at

gemme særlig vigtige, private

dokumenter på det elektroniske

lager. Det kunne f.eks.

være skøder, testamenter eller

andet, som man ønsker at beskytte

mod brand, tyveri eller

vokat Henrik Nielsen, LRØ

Advokaterne.

Ejendomsmægler Hans

Schmidt, LandbogruppenØst,

talte om omsætning af fast

ejendom og fastsættelse af

prisen, mens Mads K. Clemmensen

fra Videncenter for

Landbrug talte om, hvordan

sælgeren skal forberede sig,

og hvordan der skabes et godt

match.

Carsten Kragh Paulsens

indlæg var rettet mod køberen

og handlede om at være

klar og se mulighederne.

Socialkonsulent Solvejg

Høj, LRØ, kom ind på de

menneskelige aspekter i

forbindelse med et generationsskifte,

mens vicedirektør

Poul Erik Jørgensen, Nykredit,

talte om finansiering af

fremtidens landbrug.

Af Lene Tingleff

Større effektivitet og en

optimering af processerne

i virksomheden

er hovedelementer i en

ny organisationsform og

ledelsesstruktur, som LRØ

har indført pr. 1. december.

- LRØ har med ændringen

tilpasset sig virkeligheden og

gennemført et nødvendigt

paradigmeskift, siger direktør

Per Bardrum, LRØ.

- Vi vil i endnu højere

grad end tidligere koncentrere

os om at være kundeorienterede.

Vi ændrer

fokus og bevæger os fra at

være produktorienterede til

konstant at have fokus på,

hvad den enkelte kunde har

behov for.

- Derfor indfører vi en ny

ledelsesstruktur, som passer

til at vi får en mere individbaseret

organisation med stor

frihed til ansvar. Den enkelte

medarbejder får større mulighed

for selv at tage ansvar.

Vi har arbejdet i den retning

gennem de sidste fem år,

og nu er vi klar til at tage

skridtet fuldt ud.

Nedlægger chefgruppe

Ændringen indebærer, at

LRØ nedlægger sin chefgruppe

bestående af 13 personer,

som fremover i højere

grad skal tage sig af faglig

rådgivning og kundeopgaver.

LRØ vil fremover få tre

direktionsmedlemmer, der

erstatter chefgruppen. Det

er direktør Per Bardrum, der

udover den overordnede ledelse

og ansvar varetager de

Nyheder · Økonomi

- Med WebDataBank åbner der sig nye og spændende muligheder for kunderne, siger fra venstre IT-chef

Bjarne Welling, økonomikonsulent Birthe K. Olsen og underdirektør Jens Skærlund, LRØ.

anden bortkomst, siger Birthe

K. Olsen.

- Vi har store forventnin-

ger til det nye projekt og vi

tror, at det kan give kunderne

overblik og struktur i

LRØ ændrer

organisation

Infører ny ledelsesstruktur og sætter større fokus

på den enkelte kunde

5

forbindelse med behandling

og opbevaring af dokumenter,

siger hun.

tilknyttede selskaber, herunder

IT Gaarden, Ejendomme

og Jura, Landbogruppen

Øst ApS samt LBR Consult

A/S, der står for rådgivning i

udlandet.

Vicedirektør Kim Ladekjær

bliver fremover udviklingsdirektør

med ansvar for

den overordnede udvikling

i virksomheden. Han får desuden

det personalemæssige

ansvar for en stor gruppe

medarbejdere.

Jens Skærlund, der hidtil

har haft titlen chefkonsulent,

er udnævnt til underdirektør

og vil fortsat have ansvar for

LRØ Økonomi.

LRØ har som følge af

landbrugets krise over de

sidste 18 måneder reduceret

med 30 medarbejdere og har

i dag 160 ansatte.


6 Økonomi

25. januar 2011

LRØ opruster på økonomi

Ny afdeling for Virksomhedsøkonomi er nu i gang

Af Lene Tingleff

Med baggrund i større

kompleksitet i de økonomiske

rådgivningsopgaver

har LRØ med virkning

fra årsskiftet etableret

Afdeling for Virksomhedsøkonomi.

- Landbrugene udvikler sig

til stadighed, og uagtet om

udviklingen går på større produktion,

nye forretningsgrene,

holdingselskaber eller andre

organisationsformer, så gælder

det for dem alle, at kompleksiteten

er stigende. På den

ene side oplever vi derfor et

stigende behov for specialiseret

rådgivning og på den

anden et samtidigt behov for

et helhedsbillede af virksomheden.

Det er en udfordring

både for landmanden og for

rådgiverne, og for at være

på forkant med dette behov

har vi oprettet Afdeling for

Virksomhedsøkonomi med

foreløbig fem erfarne rådgivere

siger udviklingsdirektør

Kim Ladekjær, LRØ.

Til at stå i spidsen for den

nyoprettede afdeling er ansat

rådgivningschef Carsten

Kragh Paulsen, og han skal

samtidig være rådgivningschef

for LRØ’s afdeling for driftsøkonomi.

Stillingerne har været

opslået, og der har været

stor interesse. Ansat er cand.

merc. aud. Casper Steenfeldt-

Møller, mens de øvrige er

interne ansættelser i LRØ.

Ud over Carsten Kragh

Paulsen er det økonomikonsulenterne

Laurs Peder Laursen,

Lars Boje og Olav Dam

Kanstrup, der nu opstartet i

stillinger som virksomhedsøkonom.

Spilfordeler

Carsten Kragh Paulsen

oplyser, at virksomhedsøkonomernes

vigtigste rolle er at

være inspirator for kunden i

forbindelse med udviklingen

af virksomheden.

- Virksomhedsøkonomen

skal have overblik og

skal fungere som kundens

nøglerådgivninger og sparringspartner,

der trækker

relevante eksperter ind efter

behov. En slags spilfordeler,

der er landmandens højre

hånd, når det gælder de større

og strategiske beslutninger

for virksomheden. Samtidig

med denne rolle vil den

enkelte virksomhedsøkonom

fortsætte med rådgivning og

udviklingen af to-tre særlige

specialer, som sættes i spil når

opgaven tilsiger det.

Et afgørende element i

den komplekse rådgivning

er netop evnen til at kunne

identificere de specifikke

dele i opgaven og herefter

sætte dem ind i en helhed for

virksomheden. Her kan man

ikke skelne skarpt mellem

skat, driftsøkonomi, erhvervsjura

osv., men rådgiveren skal

Holdet er sat og LRØ’s virksomhedsøkonomer melder klar til opgaverne. Fra venstre Carsten Kragh Paulsen,

Laurs Peder Laursen, Casper Steenfeldt-Møller, Lars Boje og Olav Dam Kanstrup.

kunne operere, med passende

input fra andre specialister, i

denne smeltedigel af opgaver

og nå frem til en helhedsorienteret

løsning på kundens

udfordring.

- Kunderne er forskellige,

og der er ingen opskrift på,

hvordan samarbejdet skal

køre. Det handler om at skabe

det gode og konstruktive

match, siger Carsten Kragh

Paulsen.

Virksomhedsøkonomerne

kommer bl.a. til at arbejde

med forretningsudvikling,

Vigtigt at have en handelsstrategi

LRØ afholder kursus i brugen af futures som strategisk værktøj

Af Lene Tingleff

Med store prisudsving på

landbrugets produkter er

der god grund til at have

fokus på ejendommens

risikostyring.

Det er baggrunden for, at

LRØ den 10. februar holder

heldagskursus i brugen af

futures som finansielt strategisk

værktøj og som del af

ejendommens risikostyring.

Mødet henvender sig til

landmænd, der har en kombineret

husdyr- og planteproduktion,

og som seriøst

overvejer et system til at styre

deres handelsmæssige strategi.

Bag kurset står planteavlskonsulent

Jacob Winther

Nymand, økonomikonsulent

Brian Juel Jørgensen og cheføkonom

Hans Fink.

- Vi sætter fokus på, hvordan

der handles – og hvordan

man kan handle. Det kan

være svært at indgå foderkontrakter

med mange ubekendte

faktorer, og vi tager fat i, hvad

man kan gøre for at undgå

det dårlige bytteforhold, siger

Jacob Winther Nymand.

Din egen strategi

På kurset vil der være forskellige

indlæg, og deltagerne får

mulighed for at udarbejde

deres egen strategi i samspil

med de øvrige deltagere.

- Vores budskab er, at det

er vigtigt at fastlægge en

strategi, så man kan minimere

sin risiko. I den forbindelse

kan man bruge futures som

redskab, påpeger Hans Fink

og tilføjer, at LRØ kan være

behjælpelig med at få udarbejdet

en strategi.

Den skattemæssige side af

sagen vil også blive belyst.

- Brugen af futures og

andre finansielle kontrakter

kan få stor betydning for det

skattemæssige resultat, siger

Brian Juel Jørgensen, der

vil beskrive de skattemæssige

regler og komme med

eksempler på, hvad det kan

betyde for indkomsten.

Oplagring af korn

Der bliver også indlæg om

betydningen af lagerkapacitet.

- Det vil for de fleste være

en stor fordel, hvis man selv

kan tørre og oplagre sit korn,

og måske kan udgiften til

korntørringsanlæg eller silo

godt betale sig på den lange

bane, siger Jacob Winther

Nymand, der også kommer

ind på prisberegninger på foderstof

i forhold til eget lager.

Kurset udbydes til alle interesserede.

Der kan maksimalt

deltage 25 personer. Finder sted

fra 9.00 til 15.30. Pris: 1900

kr. Tilmelding til elm@lro.dk

eller tlf. 7658 7463 senest den

3. februar.

omstrukturering, samarbejdsmodeller,

strategisk udvikling,

skattestrategi, selskabsrådgivning

og organisation. Afdelingen

er sammensat så disse og

flere specialer alle indgår i en

eller flere rådgiveres kompetence-palette.

Jacob Winther Nymand, Hans Fink og Brian Juel Jørgensen står bag heldags-kurset i LandbrugetsHus, hvor

deltagerne får en grundig indføring i brugen af futures.


25. januar 2011

Slipper for det administrative

Arbejdsgiverrådgivning · Økonomi

Jørgen Baastrup Nielsen har uddelegeret en række opgaver til LRØ’s Ledelses- og Arbejdsgiverrådgivning

Af Lene Tingleff

- Der gik for meget tid

med det, og jeg var ofte i

sidste øjeblik. Men nu har

jeg valgt at uddelegere

arbejdet med lønudbetalinger

til LRØ Lønservice,

og den beslutning har jeg

bestemt ikke fortrudt.

Det siger Jørgen Baastrup

Nielsen, Skovby, der driver

svineproduktion med søer og

smågriseproduktion. Han har

syv medarbejdere ansat.

- Tidligere stod jeg selv for

lønnen, og jeg var ofte lidt

sent på den. Det var typisk

noget, der blev udskudt til

sidste øjeblik. Jeg brugte en

del tid på at sætte mig ind

i alle de nye paragraffer og

lovændringer, der kom, og

der skulle foretages indberetninger

og laves statistik.

- I det hele taget var der

temmelig meget arbejde

forbundet med denne opgave,

Ledelses- og Arbejdsgiverrådgivningen

som jo bare skal være i orden,

og jeg følte, jeg brugte for

meget tid på det.

- Nu behøver jeg overhovedet

ikke bekymre mig mere

om lønnen. Tingene kører

godt, det fungerer fint i dagligdagen,

og jeg kan koncentrere

mig om andre opgaver.

Skatten skal passe

For Jørgen Baastrup Nielsen

er det en stor fordel, at der

er styr på de skattemæssige

aspekter i forhold til de

Teamet af medarbejdere i LRØ’s Ledelses- og Arbejdsgiverrådgivning tilbyder rådgivning

inden for lønservice, socialøkonomi, skattemæssige forhold, sociale forhold, personalejura,

samt ledelse og rekruttering.

Der tilbydes bl.a. rådgivning på følgende områder:

• Udarbejdelse af lønsedler, overførsel af løn, indberetter E-indkomst og sørger for betaling

via PBS til skat, feriekonto, ATP og pension.

• Rådgivning af medarbejderes skattemæssige forhold, og assistance med årsopgørelser og

skattekort for danske og udenlandske medarbejdere.

• Rådgivning vedr. afskedigelse af medarbejdere, samt mægling i tvister mellem arbejdsgiver

og fagforeninger.

• Ledelse og strategi, ansættelseskontrakter, opholds- og arbejdstilladelser, rekruttering mv.

• Konfliktløsning og psykisk arbejdsmiljø.

• Sygdom og sygedagpenge, samt sygeforsikring for arbejdsgiver, barsels- og sygedagpengerefusioner

mv.

• Arbejdsskadeanmeldelser, flexjob og andre tilskudsberettigede ansættelsesformer.

ansatte. Især vedrørende de

østeuropæiske praktikanter er

det vigtigt, at vi hjælper dem

med at få det rigtigt stillet

an. Det er meget vigtigt, at

skatten passer, for de har ikke

den samme forståelse for

skattevæsenet, som danskere

typisk har.

- Vi har en forpligtelse

til at sørge for, at tingene

er i orden, så det bliver den

bedste løsning for begge

parter. For mig er det vigtigt,

at de skattemæssige ting er

Holder temaaften om

udenlandsk arbejdskraft

To gratis tema-aftner for udlændinge og deres arbejdsgivere - alle erhverv er velkomne

Af ledelsesrådgiver Anne Jacobsen,

tlf. 7658 7530,

e-mail aej@lro.dk

Der stilles skarpt på

mange af de praktiske

spørgsmål, man kan have

både som arbejdsgiver og

arbejdstager, når der den

7. februar er tema-aften

om udenlandsk arbejdskraft

i LandbrugetsHus.

Bag mødet står LRØ og

Projekt Welcome, der arbejder

med modtagelse og fastholdelse

af udenlandsk arbejds-

kraft. Projekt Welcome foregår

i et samarbejde mellem

Horsens og Hedensted Kommune.

Både arbejdsgivere og

udenlandske medarbejdere

er velkomne til mødet. Som

arbejdsgiver får du indsigt i

regler og muligheder, når du

har udenlandsk arbejdskraft.

Og du får god inspiration til,

hvordan du bedst og hurtigst

får medarbejderne godt i

gang med arbejdsopgaverne.

I tilstødende lokaler kan

dine udenlandske medarbejdere

få indsigt i deres

muligheder i Danmark, i

reglerne for brug af egen bil,

i mulighederne og fordelene

ved at lære dansk og sidst

men ikke mindst får de en

introduktion til skat. Vi tager

afsæt i skattekortet og selvangivelsen.

Med det afsæt lærer

deltagerne, hvad de bør og

skal i forhold til SKAT, når de

arbejder i Danmark.

Den 21. februar holder

vi en aften kun for medarbejderne,

hvor de får indsigt

i den danske kultur under

overskriften: Hvorfor er

danskerne så mærkelige? De

får også en række tips til,

- Før, da jeg selv stod for lønnen, var det hele lidt mere kaotisk. Nu er der styr på tingene, og jeg kan bruge

tiden på noget andet, siger Jørgen Baastrup Nielsen (t.h.), der her ses sammen med overassistent Annie

Skjødt og økonomikonsulent Brian Jørgensen.

hvordan man hurtigt bliver

en god medarbejder set med

danske øjne.

Begge aftner foregår i

LandbrugetsHus, Erhvervsbyvej

13, Horsens. Vi starter

med en sandwich kl. 18.00.

Det er gratis at deltage, og arrangementet

er åbent for alle

interesserede.

Tilmelding er nødvendig

- se annonce side 18 eller gå

ind på www.lro.dk og find

mere information.

på plads, og det sørger LRØ

også for.

Ledelsesrådgivning

Når det gælder ledelsesrådgivning

er Jørgen Baastrup

Nielsen også åben over for

sparring.

- Vi har deltaget i kursusvirksomhed,

og jeg kan også

se spændende muligheder i

forbindelse med rekruttering,

da det er afgørende, at man

finder de rette personprofiler,

som man selv passer sammen

7

med. Nøglemedarbejdere er

guld, derfor er det en indsats

værd af få ansat de rette

personer.

- Alt i alt er jeg godt tilfreds

med LRØ’s Ledelses- og Arbejdsgiverrådgivning,

hvor jeg

altid oplever en god service.

I bund og grund handler det

om at gøre det, man er bedst

til og drive sin forretning

i stedet for at bruge alt for

meget tid på noget administrativt,

som andre i virkeligheden

er bedre til, lyder det.

Beskatning af

investering i

vedvarende energi

Reglerne for beskatning af vindmøller

ud fra bruttoindkomsten er ændret

Af økonomikonsulent

Erik Jakobsen, tlf. 7658 7655,

e-mail: eja@lro.dk

En lovændring for beskatning

af investeringer

i vedvarende energi blev

vedtaget den 17. december.

Ændringen betyder, at også

andre investeringer i vedvarende

energi bliver omfattet

af reglerne, der tidligere kun

var gældende for vindmøller.

Baggrunden for ændringen

er at gøre det mere

fordelagtig for private at investere

i vedvarende energi.

Indkomstopgørelsen kan

som tidligere opgøres ud fra

almindelige regnskabsmæssige

principper. En anden

opgørelsesmetode er, at den

andel af bruttoindkomsten

fra investeringen, der overstiger

7.000 kr., medregnes

60 procent til den skattepligtige

indkomst. Inden

lovændringen var det 60

procent af bruttoindkomsten,

der oversteg 3.000 kr.


Svin

8 25. januar 2011

Besøg af kontrollanten

Landmændene og rådgivningen oplever, at bagatelgrænsen er fjernet

Af svinekonsulent

Bjarke Lassesen, tlf. 7658 7554,

email bjl@lro.dk

Af svinekonsulent Heidi Boel

Bramsen, tlf. 7658 7553,

e-mail: hbb@lro.dk

Et vådfoderanlæg er en

udfordring, og man bør

kende sit anlæg rigtig

godt for at få det optimale

ud af det.

Så skete det igen. Ét slagtesvin

med seks eller otte

tatoveringer - en politianmeldelse

og varsling om

træk i ha-støtten.

Eksemplet kan flere svineproducenter

nikke genkendende

til og er blot en understregning

af, at mediernes

fokusering på enkeltstående

problemer /eksempler medfører

reaktioner ”helt” ude af

proportioner.

I svinerådgivningen oplever

vi i øjeblikket at ”bagatelgrænsen”

er helt fjernet, og

at kontrollanternes indstilling

følger den ”offentlige

mening”.

LRØ Svinerådgivning og

LandboSyd Svinerådgivning

holder i samarbejde to

vådfoderkurser den 7. og 8.

marts i henholdsvis Horsens

og Aabenraa.

Med udgangspunkt i en

konkret besætning vil jeg

forsøge at gøre eftermiddagen

så praktisk orienteret som

muligt med eksempler fra

hverdagen. Kurset henvender

sig til både ejer og medhjælper,

der ønsker at få nogle fif

til at optimere vådfoderanlægget.

Vedligehold

Skiold er indbudt til at holde

indlæg omkring vedligeholdelse

af anlægget samt typiske

tekniske fejl og mangler, og

hvad det betyder for driften af

anlægget. Desuden vil Skiold

give deres syn på restløst vådfodring.

Har restløst vådfodring

afhjulpet alle problemer

og er det fremtiden?

På et almindeligt femprocents

velfærdskontrolbesøg

oplevede en svineproducent,

hvordan kontroldyrlægen

efter en ellers pletfri besætningsgennemgang,

hvor mere

end 1000 grise var blevet

gennemgået og fundet ok,

sluttede af i en lille stald, der

var indrettet med sygestier.

Her kom anmærkningen

om aflivning af tre smågrise

med henholdsvis hjernebetændelse

og utrivelighed samt

behov for behandling og

genbehandling.

Da svineproducenten

påpegede, at det faktisk var

isolerede syge grise, og at

han mente bedømmelsen var

Vigtigt at kende

sit vådfoderanlæg

LRØ og LandboSyd afholder vådfoderkursus

Vådfodereksperten Jens

Legarth har i mange år beskæftiget

sig med hygiejne i

vådfoder og mener at kunne

forklare, hvorfor et vådfoderanlæg

til tider køre af sporet.

Han giver her sit bud på,

hvorfor det går galt, og hvad

der kan gøres for at komme

på sporet igen. Desuden vil

han komme med forslag til,

hvordan vi i fremtiden kan

skaffe billige proteinkilder.

Kurserne finder sted mandag

den 7. marts kl. 13.00-17.00 i

Landbrugshuset, Erhvervsbyvej

13, 8700 Horsens og tirsdag

den 8. marts kl. 13.00-17.00,

LandboSyd, Peberlyk 2, 6200

Aabenraa.

Pris for deltagelse er 550 kr.

Tilmelding senest mandag den

28. februar til sekretær Helle

Hartvigsen, LRØ på tlf. 7658-

7550 eller mail heh@lro.dk

for hård, gik dialogen i stå,

og kontroldyrlægen sluttede

besøget med den bemærkning,

at så blev forholdene

politianmeldt.

Alle er under pres

Om det er kontrollanten, der

har haft en dårlig dag, eller

om det er et centralt pres fra

myndighederne for at vise

”handlekraft”, er vanskeligt at

sige, men jeg oplever at alle

parter er pressede.

Svineproducenten er

presset økonomisk og i den

daglige presseomtale. Kontrollanten

er presset, fordi pressens

dom ofte er hård over

kontrollantens kontrol.

Dan Avl

Sagerne påvirkes i sidste

ende af politikerne og deres

behov for at finde simple enkeltsager,

de kan benytte til at

profilere sig selv og deres parti.

Alt i alt er konklusionen,

at tålmodighed og ydmyghed

betaler sig. I de fleste tilfælde

vil påtaler medføre træk i hastøtten.

Ved gentagelser øges

trækket i støtten og summen

af påtaler vil øge risikoen for

varigt træk i støtten.

Mit råd i forbindelse med

besøg af kontrollanten er

følgende:

• Forbered dig mentalt på at

du kan få besøg på ”alle”

tidspunkter af døgnet.

• Brug 15 til 20 min på at

gennemgå, hvordan du

vil tale til kontrollanten i

telefonen, ved stuehoveddøren,

ved stalddøren eller i

traktoren på vej til eller fra

bedriften.

• Tænk på hvordan du/

medarbejderne kan bruge

”forberedelsestiden”, indtil

kontrollanten står i stalden

TUSKÆRGÅRD

OPFORMERING

LY/YL SOPOLTE & GYLTE

BESÆTNING 1: SPF + MYC + AP2 - 6 - 12 + VAC

BESÆTNING 2: SPF-X

Tlf. 20 40 85 32: Jacob Uth

Tlf. 86 55 85 32/40 19 85 32: Inger & Niels Thomsen

• Tænk over dit sprogbrug

(vær naturlig men undlad

bandeord, ironi, lange sætninger

m.m.)

• Lad være med at diskutere

med kontrollanten (hvis du

er meget uenig, så spørg

hvad der er galt, hvilken

regel der henvises til, og

ikke mindst om det er kontrollantens

vurdering eller

en præcis regel, der menes

overtrådt).

• Lad være at fastholde synspunkter

men sørg for at

tvivl noteres, og at der henvises

til præcise paragraffer.

• Forklar gerne hvordan

arbejdsproceduren er, hvad

du har gjort og bed om

ideer til, hvordan kritikpunkter

kan afhjælpes.

• Hvis kontrollanten er

meget stram i betrækket, så

bed om at få konsekvensen

skitseret for den forseelse,

der er påpeget.

Anmeldeordning

lader vente på sig

Meget tyder på, at omfanget vil nærme sig en mindre

miljøansøgning

Af kvægkonsulent

Mette Noe Bach,

tlf. 7658 7508,

email: mno@lro.dk

En anmeldeordning skal

ifølge Grøn Vækst-aftalen

gøre det muligt at opføre

en ensilageplads eller en

gylletank.

Ordningen vil efter al sandsynlighed

også gøre det muligt

at konvertere dyreenheder

indenfor samme dyreart,

f.eks. fra kvier til køer og fra

slagtesvin til søer.

Men miljøforureningen

må ikke øges som følge af en

ændring, så lugtudledning,

ammoniakfordampning og

udledning af næringsstoffer

(kvælstof og fosfor) må ikke

stige.

Anmeldeordningen

forventes at få lovmæssigt

ophæng i en ændring af

husdyrgodkendelsesloven,

en ændring som oprindeligt

skulle træde i kraft den 1.

januar 2011.

Krav om oplysninger

En intens politisk debat

under Folketingets behandling

af lovforslaget har udsat

loven på ubestemt tid, så vi

forsat ikke ved, hvornår ordningen

bliver til virkelighed.

Når/hvis ordningen vedtages,

vil der blive krav om at

indsende en del oplysninger

til kommunen, bl.a. anlægstegninger

og beregninger

i det digitale ansøgningssystem.

Det ser altså ikke ud til,

som nogen havde håbet, at

anmeldelse kan være på bagsiden

af en kuvert. Derimod

vil omfanget af en anmeldelse

- ud fra hvad vi ved

nu - nærme sig en mindre

miljøansøgning.


25. januar 2011 Tema: Ejendomme og jura

Styr på paragrafferne

LRØ Ejendomme og Jura er kundens sparringspartner i mange sammenhænge

Af Lene Tingleff

Juridisk rådgivning sikrer

udvikling og trivsel på bedriften.

Det er afgørende

vigtigt at have styr på

paragrafferne. Det skaber

tryghed og sikkerhed for,

at tingene er i orden -

både nu og i fremtiden.

- Rådgivningen fra LRØ

Ejendomme og Jura ydes

Af Lene Tingleff

Opgaverne er mange og

der har været travlhed

gennem hele året hos LRØ

Advokaterne ApS, der blev

etableret for et år siden.

- Søgningen har været stor og

der har været flere opgaverne,

end vi havde forventet. Det

tager tid at bygge et nyt

advokatkontor op, men vi kan

konstatere, at vi er kommet

af kyndige konsulenter og

jurister. Et stærkt fagligt

miljø sikrer, at kundens

behov tilgodeses. Målet er at

være juridisk rådgiver med

landbrugsfaglig indsigt på et

bredere plan, siger direktør

Per Bardrum, LRØ.

For at opnå dette arbejdes

der tæt sammen med de øvrige

ansatte i LRØ. Medarbejderne

går også i tæt dialog

med offentlige myndigheder

rigtigt godt i gang i 2010,

siger advokat Henrik Nielsen

fra LRØ Advokaterne.

Sammen med advokat Ulla

Eg Andersen har han fået

mange henvendelser, og LRØ

har nu mulighed for at kunne

følge sagerne ”til dørs” og

føre sager i retten. Før måtte

LRØ Ejendomme og Jura

ofte giver sager fra sig.

Sammenhæng

I sagerne har der typisk været

Handler du

efter dine mål?

Jeg hjælper dig med dine udfordringer,

så du får den produktion

og det arbejdsliv, du ønsker.

Gitte Børsting

Cert. Life-, Business-

og Stress Coach

Vestergade 19,

7600 Struer.

Tlf. 60 22 94 60

www.boerstingcoaching.dk

og andre samarbejdspartnere,

når dette er nødvendigt for at

opnå det optimale resultat for

kunden.

Det tætte samarbejde med

de øvrige afdelinger sikrer

en høj faglighed og sikrer

samtidig, at der altid er fokus

på kunden og de behov, han/

hun har.

Ejendomshandel

LRØ Ejendomme og Jura

arbejdes der med salg og køb

af landbrugsejendomme. Der

er ofte tale om store beslutninger,

når landmandsfamilien

har besluttet sig for at sælge

eller købe, og i disse situationer

må intet være overladt til

tilfældighederne.

Afdelingen har mange

andre arbejdsområder. Her

kan nævnes testamenter og

ægtepagter, behandling af

dødsboer, oprettelse af selska-

Travlhed på advokatkontor

Pæn søgning til LRØ Advokaterne ApS

forsøgt forlig via forhandling

mellem parterne. Hvis en forhandlingssituation

opgives og

sagen indbringes for domstolene,

kan LRØ nu føre sagen

for kunden, som har fået

assistance i det indledende

forløb.

- For kunden er det en

fordel, at man ikke skal skifte

rådgiver midt i et forløb.

Det kan give øgede omkostninger,

fordi man skal starte

forfra, og det giver en bedre

sammenhæng. Samtidig vil

vi naturligvis gerne beholde

kunderne i LRØ, siger Henrik

Nielsen.

Erhvervsjura

LRØ Advokaterne beskæftiger

sig med de almindelige

juridiske områder, herunder

især det erhvervsjuridiske. Det

betyder, at fokus i det store og

hele er sammenfaldende med

dét, som Ejendomme og Jura

arbejder med i forvejen, og

Luftfoto af din gård

Skal du have fotograferet din gård?

Vi kan tilbyde topkvalitetsfotos af din gård:

• Du får 5 stk. farvefotos (str. 15x21 cm) og 1 stk.

CD-rom med de 5 fotos.

• Du bliver kontaktet af piloten før optagelsen og

kan dermed fortælle ham om evt. specielle ønsker

i forbindelse med fotograferingen.

Pris fra kun kr. 1.470,- ekskl. moms.

Pris fra kun kr. 1.870,- ekskl. moms

For nærmere oplysninger:

Kontakt forlaget Børs-Mark A/S

Tlf. 97 84 13 80 • Fax 97 84 13 70 • borsmark@bors-mark.dk

ber, kontrakter, erstatningssager,

naboret, ansættelsesret,

lejekontrakter og meget mere.

Der arbejdes også med ekspropriationer

til byudvikling

og veje samt kommuneplaner

m.m., hvor afdelingens indsigt

i landbrugsmæssige forhold er

afgørende.

LRØ Advokaterne

For et år siden blev LRØ Advokaterne

ApS etableret. Det

vinklen på konflikten tager

som regel udgangspunkt i

landbruget.

- Vi har haft en del retssager

med udgangspunkt i ansættelsesret

og kontrakter samt

ejendomsret og naboretlige

sager. Vi har også haft sager

vedrørende krydsoverensstemmelse

samt ekspropriation

og taksation, fortæller

Henrik Nielsen.

Han fortæller, at der også

har været sager vedrørende

Landinspektørfirmaet

Kontaktperson vedr

landbrugssager:

Landinspektør Jan Frederiksen

Mobil: 25 23 16 79

E-mail: jbf@landplan.dk

Bonefeld & Bystrup A/S

Professionel rådgivning

Effektiv opmåling

Optimeret sagsstyring:

- sammenlægning

- arealoverførsel

- udstykning

Strandpromenaden 6

8700 Horsens

Tlf 76286060

Fax 76286061

E-mail: post@landplan.dk

www.Bonefeld-Bystrup.dk

9

skete ud fra et ønske om at

kunne følge sagerne ”til dørs”

og føre sager i retten.

LRØ Advokaterne beskæftiger

sig med de almindelige

juridiske områder, herunder

især det erhvervsjuridiske. Det

betyder, at fokus i det store og

hele er sammenfaldende med

dét, som Ejendomme og Jura

arbejder med.

familieret, bodeling samt byggesager

med udgangspunkt i

fejl og mangler.

Fagligt netværk

Henrik Nielsen fremhæver

fordelen ved at være en del

af et stærkt fagligt netværk i

LRØ og Dansk Landbrugsrådgivning.

- Tilsammen har vi en bred

landbrugsfaglig baggrund,

som kommer kunderne til

gode, siger han.


10 Tema: Ejendomme og jura

25. januar 2011

Afvent ny vurdering før familiehandel

Den offentlige ejendomsvurdering ventes at falde med 30-40 procent

Af Lene Tingleff

Står man midt i et generationsskifte,

som indebærer

en familiehandel, er der

god grund til at afvente

den kommende offentlige

ejendomsvurdering.

Det siger ejendomsmægler

Hans Schmidt Jensen, Landbogruppen

Øst ApS. Han

oplyser, at den nye ejendomsvurdering

ventes offentliggjort

i februar-marts 2011.

- Når vi ser på prisudviklingen

på landbrugsejendomme

fra 2008 og frem

til nu, tyder meget på, at ejen-

domsvurderingen vil falde

med 30-40 procent. Når/hvis

det sker, vil vi være tilbage på

niveauet fra 2006.

- I forhold til familiehandler

må man handle til

85 procent af den offentlige

vurdering, og derfor giver det

god mening at vente på den

nye vurdering.

Meget tyder på, at den

offentlige vurdering i højere

grad end tidligere vil følge

handelsprisen, og foreløbig

lægges der op til et markant

fald i vurderingen.

Mæglervurdering

Hvis man af forskellige

årsager nødvendigvis skal

gennemføre familiehandelen

før den offentlige vurdering

ændres, kan man benytte sig

af en mæglervurdering og

handle til den.

Man kan samtidig bede

SKAT om en forhåndsgodkendelse,

således at man

kender de skattemæssige

konsekvenser af handelen.

Kurven knækkede

Hans Schmidt Jensen påpeger,

at priskurven for huse og

lejligheder knækkede i 2006,

mens prisfaldet først nåede til

landbrugsejendomme et par

år senere.

- Tingene kunne fortsat

lade sig gøre frem til 2008,

fordi nogle andre mekanismer

gjorde sig gældende for landbruget.

Men det er slut nu, og

der stilles i dag meget store

krav til forretning og afkast på

primærdriften i langt højere

grad end før.

- Efter 2008 er der kun

ganske få handler, der har

været gennemført til et

prisniveau svarende til den

offentlige vurdering.

Store variationer

Hans Schmidt Jensen forventer,

at der fremadrettet

vil være store variationer i

værdisætningen som følge

af ejendommenes forskellige

forudsætninger, beliggenhed,

miljø og fremtidig bæredygtighed.

- SKAT vurderer på et

statistisk grundlag. Hvis man

er uenig i den vurdering, de

kommer med, skal man klage

til SKAT, og det er i den forbindelse

vigtigt, at man giver

en begrundelse.

- Der kan være forhold

omkring miljø, produktionsanlæg

og andet, som trækker i

en anden retning end dén, der

kommer til udtryk i vurderingen,

og det er vigtigt, at

man forklarer, hvorfor man er

uenig, siger han.

Nye regler for energimærkning

Energistyrelsen har netop udsendt en ny bekendtgørelse

Af mæglerassistent

Rikke Pedersen,

LandboGruppen, tlf. 7658 7750,

rip@landbogruppen.dk

www.landbogruppen.dk


En ny bekendtgørelse

om energimærkning af

bygninger er netop trådt

i kraft den 1. januar, og

dermed er der indført en

forenklet procedure.

Baggrunden for ændringen

er, at omkostningerne forbundet

med den hidtidige ordning

langt oversteg værdien

af de energibesparelser, der

kom ud af det. Ordningen var

ganske enkelt ikke omkostnings-effektiv,

og derfor blev

der indført nye regler.

Vedrørende landbrugsejendomme

siger bekendtgørel-










sen, at der skal udarbejdes

energimærke men ikke en

egentlig tilstandsrapport.

Fritidshuse bliver helt fritaget

for energimærkning.

Lettere for nye huse

Fremover bliver der indført

en forenklet procedure for

energimærkning af nyere

huse. Det bliver bl.a. sådan, at

enfamiliehuse, der opvarmes

med fjernvarme og er mindre

end 30 år gamle, kan energimærkes

uden en egentlig

bygningsgennemgang.

Det samme vil gælde for

enfamiliehuse, der opvarmes

med anden varmekilde end




fjernvarme og som er mindre

end 25 år gamle.

For disse typer huse vil

energikonsulenten i stedet

udarbejde energimærkningen

ud fra oplysninger i BBRregistret

kombineret med

oplysninger fra sælger.

Der lægges op til, at

bygninger opført i perioden

1986-98 får energimærkningskarakteren

D, og

bygninger opført fra 1999 får

energimærknings-karakteren

C.

Ifølge oplysninger fra

Energistyrelsen falder ca. 10

procent af alle parcelhuse ind

under disse kategorier.

www.ju.dk

Som noget nyt forlænges

gyldighedsperioden for energimærkning

fra fem til enten

syv eller 10 år.

Der indføres også lempelser

for offentlige bygninger.

Herudover foretages forskellige

andre tiltag for at gøre

energimærkningerne bedre

og billige. Bl.a. indføres en ny

metode til bygningskonsulentens

bygningsgennemgang,

energimærkningerne kommer

til at indeholde oplysning om

bygningernes CO2-belastning,

klagemulighederne forlænges,

energimærkningen får

et nyt, brugervenligt layout

og der iværksættes en aktiv

- Vent på den nye vurdering,

lyder rådet fra Hans Schmidt

Jensen.

Hvis man ønsker at gøre indsigelse

til SKAT i forbindelse med

den offentlige ejendomsvurdering,

er LRØ behjælpelig.

informations- og kampagnevirksomhed

om energibesparelser

i bygninger.

Det forventes desuden, at

priserne for energimærkninger

uden bygningsgennemgang

vil blive væsentligt

lavere end de nuværende

priser.

LandboGruppen Øst ApS

rådgiver vedrørende energimærkning.

Ring og hør

nærmere.

- en klasse bedre!

Viden • Visioner • Venskaber

Fra grunduddannelse til videregående uddannelse: • Landmand • Jordbrugsmaskinfører • Jordbrugsteknolog

(Landbrug, Teknik og bygninger, Jordbrugsøkonomi, Gartneri, Landskab og anlæg, Miljø og natur) • Produktionsleder

• Virksomhedsleder • agrarøkonom


25. januar 2011 Tema: Ejendomme og jura

Jordløse husdyrbrug på vej

Ny liberaliseret landbrugslov åbner nye muligheder

Af Henrik Nielsen,

LRØ Advokaterne

Jordløse husdyrproduktioner

vil blive en del af

landbruget i fremtiden.

Det åbnes der op for med

den nye landbrugslov, og

det er en mulighed, der

fremover vil være interesse

omkring.

Af jurist Ulla Eg Andersen, tlf.

7658 7737, mail uea@lro.dk

Færdselsloven regulerer

som bekendt færdslen,

også med traktorer og andre

landbrugsredskaber.

Det siger advokat Henrik

Nielsen, LRØ Advokaterne,

om den nye landbrugslov, der

trådte i kraft i april 2010.

- Vi har haft en række

forespørgsler og vi har kendskab

til flere projekter, hvor

man har ønske om at bygge

jordløse husdyrproduktioner

op. Men lige nu går tingene

trægt og det er vanskeligt

for mange at komme i gang.

Hvis ændringen var sket for

fem år siden, var det nok gået

stærkere, siger han. Med den

nye lov er der ingen arealkrav,

og husdyrproduktionen er

ikke længere knyttet op på

ejerskab af landbrugsjord.

- Man skal naturligvis

stadig opfylde miljøkravene,

så man skal sikre sig gylleaftaler

i forbindelse med sin

produktion.

Når det gælder kørsel med

traktorer, motorredskaber og

påhængskøretøjer er det vigtigt

at være opmærksom på

reglerne omkring hastighed,

afmærkning, lygte og læsseforhold,

således at reglerne

overholdes.

Traktorer må aldrig køre

mere end 30 km/t. Overskridelse

på 30 procent medfører

klip i kørekortet og overskridelse

på 60 procent medfører

frakendelse af kørekortet.

Med hensyn til længde og

bredde er et vogntogs samlede

højst tilladte længde 18,75

meter. Hovedreglen for bredden

er 2,55, dog med enkelte

undtagelser, herunder landbrugsredskaber.

Her er max.

bvredden 3,30 meter. Der er

endvidere ingen begrænsning

ved kørsel mellem mark og

Der er nu ikke længere loft

for, hvor meget man må eje

eller drive.

- Vi vil fremover se flere

meget store ejendomme, udviklingen

er i gang og det vil

komme til at gå stærkere.

Der er heller ingen afstandskrav

i forbindelse med

erhvervelse af jord.

- Det vil sige, at man må

købe jord overalt, og at man

kan bo i et parcelhus og i

visse tilfælde forpagte jord,

hvis man ønsker det.

Det personlige bopælskrav

for en ejer er forsvundet.

Hensigten i loven er dog stadig,

at ejendomme på landet

skal være beboede, derfor

indgår det som en del af vilkårene,

at ejendommen i givet

fald skal lejes ud, hvis ikke

ejeren/forpagteren ønsker

at bo på landbrugsejendom-

Vær opmærksom

på færdselsloven

Husk reglerne for kørsel med traktor og

landbrugsmaskiner

avlsgård og mellem maskinstation

og deres kunder.

Husk vægten

Gods, der rækker henholdsvis

en meter ud over det forreste

eller det bageste punkt på

et vogntog, skal afmærkes.

Ligeledes gælder, hvis godset

rækker mere end 15 cm ud

over vogntogets sider.

Vogntogets faktiske totalvægt

må ikke overstige 44

ton.

Generelt gælder, at man

skal være meget opmærksom

på, at retningslinjerne for

totalvægt, akseltryk og bremseevne

overholdes.

Endvidere skal lys, blink

og reflekser naturligvis virke

og være synlige af hensyn til

egen og andres sikkerhed i

trafikken.

men selv. Der vil heller ikke

fremover være krav om, at en

køber af en landbrugsejendom

skal have en landbrugsmæssig

uddannelse.

Fortrinsstilling

Der er fortsat regler for fortrinsstilling,

men reglerne er

mere fleksible.

- En nabos fortrinsstilling

kan blive udløst, hvis køber

kommer til at eje mere end

150 hektar. Den nabo, som

måtte have en fortrinsstilling,

må ikke blive ejer af et areal

på mere end 70 hektar, siger

Henrik Nielsen.

Er der mulighed for fortrinsstilling,

kan man højst

bruge den for 40 procent af

den jord, man får fortrinsstilling

til, og man skal være villig

til at betale handelsprisen.

For yderligere at styrke

Ny landbrugslov

• Færre krav til køber af landbrug, bl.a. vedr. uddannelse

og bopæl.

• Ingen krav til hvor meget man må eje eller drive.

• Ingen grænser for husdyrproduktionens størrelse.

• Arealkravet ophæves.

landbrugets muligheder for

at tiltrække ny kapital er

kravene til selskabers erhvervelse

af landbrugsejendomme

lempet, og det er nu blevet

lettere for selskaber at købe

og drive landbrug.

Der skal fortsat være en

landmand i selskabet, men

de øvrige investorer behøver

ikke længere været i familie

med landmanden i selskabet.

- Der er på den måde

DEN MODERNE LANDMAND

VÆLGER EN LØSNING FRA:

Kjell Nielsen A/S

Spettrupvej 7 A · 8722 Hedensted

Tlf. 75 89 09 77 · Fax 76 74 08 80

www.kjellnielsen.dk

Vi tilbyder det bedste indenfor:

NYBYGNING · RENOVERING · VENTILATION

STALDINVENTAR · FODERANLÆG

GYLLETANKE · GYLLESYSTEMER

Forhør uforbindende om indretningsforslag, priser m.m.

11

ingen begrænsninger med

hensyn til hvem der, ud over

landmanden i selskabet, kan

eje en landbrugsejendom, og

vi forventer på den baggrund

flere selskabsdannelser i

landbruget.

- Men uanset hvem der

er ejer, handler det jo om at

få forrentet sin kapital, og

foreløbig er der ikke sket så

meget på grund af krisen,

siger Henrik Nielsen.

– fordi vores

produkter er

UNIKKE!

UNNI ”system Hardi”

· til alle typer sprinkleranlæg

Vi har de bedste dyser til:

Overbrusning Iblødsætning Køling

UNNI drypdysevandspejl

· fuldautomatisk frisk vand til

smågrise og diegivende søer

UNNI 2-strengs vandsystem

· til medicindosering på stiniveau

UNNI kalkdesinfektion

· med sprøjtevogn og pumpe

NYHED

ØF-fjeder

· rodemateriale til dine grise

Telefon 7580 1099 · www.unni.dk

Karetmagervej 19G · 7100 Vejle

www.landinspektoerkontoret.dk

Matrikulære opgaver

Skelfastlæggelse

Teknisk opmåling

Landinspektørkontoret

Allégade 3 st. th.

8700 Horsens

Bygningsafsætning

Ejerlejligheder

Lejemålsberegning

Servitutter

E-Tinglysning

Lokalplanlægning

Tlf. 7564 6442

Mobil 4092 9413

mail@lspk.dk


12 Tema: Ejendomme og jura

25. januar 2011

Klar med råd ved dødsbobehandling

LRØ kan hjælpe til med at man kan danne sig et overblik i en svær situation

Af Lene Tingleff

Når en ægtefælle eller

anden nærtstående person

afgår ved døden, bliver

man kastet ud i en række

problemstillinger.

- Der er mange forhold, der

skal tages stilling til. Det kan

vi hjælpe til med, så man kan

koncentrere sig om de ting,

der ligger nært for, siger jurist

Ulla Eg Andersen og økonomikonsulent

Flemming Torp.

Af jurist Ulla Eg Andersen,

tlf. 7658 7737

e-mail: uea@lro.dk

I forbindelse med indførelsen

af digital tinglysning

vedrørende fast ejendom

i august måned 2009

opstod der på tinglysningsområdet

voldsomme

forsinkelser i forbindelse

med tinglysning af skøder

og tinglysning af lånedokumenter.

Dette har medført meget

presseomtale og har også givet

anledning til diskussion om

erstatningsmuligheder.

Rigsrevisionen kortlagde

problemstillingen i en rapport

om emnet, og følgende

punkter blev angivet som

hovedårsagerne:

• Den organisatoriske forberedelse

af projektet har

været utilstrækkelig.

• Projekt- og økonomistyringen

har været for dårlig.

• Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen

har undervurderet

projektets risici og

kompleksitet.

• Manglende pilotdrift, da

hele systemet blev implementeret

på en gang.

• Systemet led af uundgåelige

børnesygdomme, vejled-

De rådgiver i forhold til

arvinger, fælleseje/særeje,

testamente, bankmæssige forhold,

livsforsikringer og med

behandlingen i skifteretten.

- Heldigvis er det ikke så

ofte, man stifter bekendtskab

med dette område. Derfor

kan det være svært at være

opdateret på det hele, og så

kan det være rart at have

nogen at læne sig op af, siger

Ulla Eg Andersen.

- Det kan være vanskeligt

at håndtere situationen, hvis

ningen var dårlig og hotline

servicen var dårlig.

Erstatningsansvar

Konsekvenserne af disse problemstillinger

blev:

• At det ikke var muligt at få

tinglyst skøderne.

• Derfor var det heller

ikke muligt at få tinglyst

pantebreve til bank eller

kreditforening.

• Købesummerne blev således

finansieret ved træk på

kassekredit eller boligkredit

til væsentlig højere rente.

Rigsrevisionens rapport gav

anledning til, at Kammeradvokaten

forestod en undersøgelse,

som konkluderede,

at spørgsmålet om erstatningsansvar

i sidste ende må

vurderes af domstolene.

Private

For private er der følgende

muligheder:

• Gruppesøgsmål, tilmelding

kan ske på www.

danskeadvokater.dk (link

til danske boligadvokater).

Her vurderes, om de individuelle

sager opfylder en

række kriterier. (Der skal

være lidt et tab forårsaget af

manglende (eller forsinket)

tinglysning).

• Når alle sager er vurderet,

man er under pres. Vi kan

medvirke til, at man kan

danne sig det nødvendige

overblik, som man så kan

træffe beslutning ud fra, siger

Flemming Torp.

Skifte eller ikke

I forbindelse med dødsfald

skal der tages stilling til, om

man skal sidde i uskiftet eller

skiftet bo.

- Ved en efterlevende

ægtefælle kan man vælge det

uskiftede bo. På sin vis er det

rettes der et samlet fælles

søgsmål mod staten.

• Det vil være en lang proces,

men formentlig uden de

store økonomiske omkostninger

for den enkelte

forbruger.

Erhvervsdrivende

For erhvervsdrivende er problemstillingen

mere indviklet:

• Justitsministeren har nedsat

en arbejdsgruppe, som

skal tage stilling til spørgsmålet

om fri proces vedr.

erstatning for forsinket

tinglysning. (Dette hænger

sammen med, at selvstændige

erhvervsdrivende

sjældent får fri proces – og

retshjælpsforsikringsselskabets

dækning vil næppe

modsvare udgifterne i forbindelse

med et sagsanlæg).

• Danske Advokater og

Danske Boligadvokater har

afholdt en række møder

med blandt andet Landbrug

& Fødevarer, for at udvælge

mulige prøvesager. På

møderne er kriterierne for

prøvesagerne fastlagt.

Prøvesager

De første prøvesager forventes

anlagt i løbet af 2011, og

der går nok to år inden disse

er afgjort.

Jeg forventer, at man vil

den mest enkle måde, og her

er der ingen boafgift. Men

i en række tilfælde kan det

være et bedre valg af få skiftet,

og i visse situationer kan

man godt føle sig til stækket

i sine handlemuligheder i det

uskiftede bo, påpeger Ulla Eg

Andersen.

- Generelt kan man råde til

et skifte, hvis afdøde har mange

forsikringer og pensioner,

der går uden om boet.

- Hvis der er skattebehæftede

aktiver, f.eks. landbrugs-

Afventer prøvesager

efter tinglysnings-kaos

Det kan være en god idé allerede nu at gøre et eventuelt tab op

forsøge at indgå en aftale om

suspension af forældelsesfristerne

for så vidt angår de

sager, der afventer udfaldet af

prøvesagerne. Dette vil betyde,

at hver enkelt erhvervsdrivende

ikke skal anlægge

retssag nu, men kan afvente

udfaldet af prøvesagerne,

uden at risikere at sagen bliver

forældet.

Gør tabet op

Det kan være en god idé al-

ejendom og virksomhed, kan

der også være bevæggrunde

til at skifte. Og hvis der er

en relativ stor formue eller

hvis ægtefællen dør i en tidlig

alder.

Boafgift og boskat

Den skattemæssige side af

sagen skal være i orden.

- Der skal beregnes boafgift

og boskat, og vi kan hjælpe til

med at man kan få minimeret

skatter og afgifter, siger Flemming

Torp.

lerede nu at gøre et eventuelt

tab op, således at dette kendes.

Tabet må gøres op ud fra

renteforskellen mellem renten

på det lån, der skulle have været

hjemtaget på et tidligere

tidspunkt og kassekreditrenten.

Ofte er billedet dog ikke så

klart, da andre forhold spiller

ind. Det kan f.eks. være den

tid, der medgår til at gennemføre

en matrikulær sag og

bankernes/kreditforeninger-

herluf SeeSt JenSenS

griSe- og kreaturhandel

kan tilbyde:

Hvis der er tale om en

ejendom i drift, kan LRØ

hjælpe med de landbrugsfaglige

ting og med en evt.

bortforpagtning.

- Vores styrke er, at vi har

mange eksperter i huset, som

vi kan trække på, siger Flemming

Torp.

Han understreger, at der

ikke er nogen facitliste på

disse ting og at der må træffes

individuelle beslutninger fra

sag til sag.

nes behandling af spørgsmål

om relaksation (frigørelse for

pantegæld) og konvertering af

ejerpantebreve.

Disse forhold spiller ind på

den tidsmæssige udstrækning

af en handel, uden at dette

nødvendigvis berettiger et

erstatningskrav.

* at modtage slagtedyr i kommission hver tirsdag og onsdag

* at købe smågrise til export og hjemmemarked i hver uge

* at købe spædekalve til hjemmemarked

* at modtage slagtesøer til export hver tirsdag

* at købe og sælge kælvekreaturer

herluf Seest Jensen

»Stenagergård«

kollemortenvej 17 · 7323 give

tlf. 75 80 35 32 · bil 40 55 35 32

træffes bedst aften


25. januar 2011 Vand- og naturplaner

Vandplaner bekymrer

- men ingen vej uden om

80 landmænd samlet til informationsmøde om vand- og naturplaner i LandbrugetsHus

Af Lene Tingleff

- I andre lande begunstiger

man landbruget og

tilskynder initiativer, der

kan fremme erhvervet.

I Danmark oplever vi

det modsatte, vi mødes

konstant af nye krav. Hvad

vil alt det her ikke koste

samfundet i indtægt og i

arbejdspladser?

Sådan lød nogle af kommentarerne

fra landmændene,

da Dansk Landbrug Midt-

Østjylland, DLMØ, den 10.

januar holdt informationsmøde

om vand- og naturplaner

med ca. 80 deltagere i

LandbrugetsHus.

DLMØ er en sammenslutning

af otte landboorganisationer

i det midt- og østjyske

område med i alt ca. 5000

medlemmer. Organisationen

holder i disse uger en række

informationsmøder, hvor foreningens

medlemmer bliver

informeret og hvor de har

lejlighed til at debattere de

nye krav og regler i forbindelse

med regeringens forslag

til vand- og naturplaner, som

er i offentlig høring frem til

den 6. april.

En af de største ændringer

og reguleringer, som dansk

landbrug hidtil har været

udsat for.

Har påvirket

- Mange siger til os: ”Hvorfor

i alverden er I dog gået med

til det her”, nu må I da sige

stop”, sagde Finn Pedersen,

formand for LRØ og Østjysk

Landboforening.

- Hertil kan jeg bare sige,

at vi ikke er gået med til

noget som helst. Vi har ikke

været med i processen, men

vi har fra organisationernes

side påvirket maksimalt og

trykket på alle de knapper, vi

overhovedet kan. Selv om det

her ikke er vores livret, så tror

vi på dialog frem for konfrontation.

- Tingene har udviklet sig

i den rigtige retning, men

det er stadig dybt alvorligt

for mange af vores medlemmer.

De 19.000 ton kvælstof,

der skal reduceres med inden

2015, er blevet til 9.000 ton,

mens de sidste 10.000 ton er

sendt til hjørnespark. Vedrørende

vandløbsændringer

bliver der givet fuld kompensation

for alle konsekvenser

og forbud mod markvanding

er taget ud, lød det.

- Men det er alvorligt nok

endda, og derfor kan jeg kun

opfordre alle til at sætte sig

grundigt i konsekvenserne

og til at overveje at indsende

høringssvar, sagde Finn Pedersen.

- Find din ejendom

Sekretariatschef Helge Kjær

Sørensen, DLMØ, gennemgik

de overordnede hovedpunkter

i planen og kom ind på de

nationale krav og hvad de

betyder. Danmark er opdelt

i 23 hovedvandoplande og

246 Natura 2000-områder, og

der skal udarbejdes planer for

hvert enkelt område.

Han viste desuden, hvordan

man kan finde sin ejendom

på Naturstyrelsens hjemmeside

(www.naturstyrelsen.dk)

og hvordan man kan danne

sig et overblik over de enkelte

udpegninger.

- Jeg håber, I vil forsøge at

finde jeres ejendom, så I kan

få styr på konsekvenserne.

Landmændene havde i pausen mulighed for at få en snak i mindre

grupper om konsekvenserne af de øgede krav vedrørende reducering af

kvælstof og fosfor.

Organisationerne fremsender

høringssvar på det overordnede

plan, mens I kan gå ind og

kommentere konsekvenserne

for jeres eget landbrug, sagde

Helge Kjær Sørensen.

Nye dyrkningsformer

Planteavlskonsulent Børge

Nielsen, LRØ, sagde, at landmændene

må indstille sig på

nye dyrkningsformer.

- Mange af de tiltag, der

nu sættes i værk, er en fortsættelse

af kravene i Vandmiljøplan

3. Noget af det er

allerede sat i gang.

- En af de helt store ændringer

som følge af vandplanerne

er kravet om flere

efterafgrøder. Kravet er netop

strammet op, så man fremover

ikke bare skal have fire

procent med efterafgrøder

- men for de fleste vedkommende

14 procent. Og med

vandplanerne bliver procenten

for mange fremover

endnu højere - op til ekstra

20 procent.

- Noget af det er reelt

indført i forbindelse med

Gødningsloven, som allerede

er vedtaget. Så selv om vi står

midt i en høringsperiode, er

der en række ting, der i virkeligheden

er sat i gang, sagde

Børge Nielsen.

På landsplan skal danske

landmænds samlede areal

med efterafgrøder øges med

190.000 hektar. For visse

landmænd kan det komme

til at betyde en øget mængde

efterafgrøder med op til 44

procent. Dels som følge af

vand- og naturplaner, dels

som led i en miljøgodkendelse.

- Kravet om ekstra efterafgrøder

er et af de helt store

punkter, der vil ramme stort

set alle planteavlere mere eller

mindre - afhængig af hvilket

vandopland, man befinder sig

i, sagde Børge Nielsen, der

fremhævede mellemafgrøder

som et interessant alternativ

til efterafgrøder – og henviste

til ”Værktøjskassen” med

alternative virkemidler.

For at begrænse kvælstofudledningen

bliver der også

indført forbud mod pløjning

af fodergræsmarker i efteråret

og forbud mod pløjning

efterår forud for vårsæd.

Børge Nielsen påpeger, at

Der var på mødet i Horsens indlæg ved planteavlskonsulent Børge Nielsen, miljøkonsulent Annette Pihl

Pedersen, begge LRØ, samt sekretariatschef Helge Kjær Sørensen, DLMØ.

mange indsatser allerede er

sat i gang for at nå målene i

vandplanerne, bl.a. vådområdeprojekter,

hvor en række

kommuner i sommer meldte

ind. Arbejdet var i forvejen

startet op i forbindelse med

Vandmiljøplan 3.

10 meter randzoner

Miljøkonsulent Annette Pihl

Pedersen orienterede om

vandløb og randzoner og

sagde, at alle vandløb skal

opnå god økologisk tilstand.

Et område, som får konsekvens

for mange, er 10 meter

randzonen fra efteråret 2013,

som på landsplan vil tage

50.000 hektar landbrugsjord

ud af drift. Det er nu kommet

med, at en bedrift maksimalt

kan få fem procent af sit areal

ind under denne ordning. Det

er ikke som nu kun søer og

naturlige vandløb, fremover

bliver det langs alle vandløb i

det fremlagte lovforslag, hvor

Landbrug & Fødevarer netop

har indgivet et omfattende

høringssvar.

Annette Pihl Pedersen

oplyste, at i Horsens Fjordområdet

skal 127 km vandløb

have ændret vedligehold,

113 km vandløb skal restaureres

og 16 km grøfter skal

genåbnes.

Ændringerne sker med fuld

kompensation, og at der er på

landsplan sat 52 mill. kr. af til

formålet. Bygholm Ådal blev

også fremhævet.

- Her har vi en flot mosaik

af natur med en lang række

forskellige udpegninger, og de

vil få konsekvenser for landbrug

i nærheden af området

ved fremtidige udvidelser,

lød det.

Kommunalt samarbejde

Kommunerne er myndighed

for indsatsen omkring

vand- og naturplaner. Efter

høringen skal kommunerne

udarbejde handleplaner for,

hvordan de vil nå målene.

Kommunerne skal vedtage

sine handleplaner senest et år

efter at planerne er offentliggjort,

og herefter skal der

sættes handling bag.

Fra Horsens Kommune

deltog Hans Bang-Hansen,

formand for teknik og mil-

Værktøjskassen

13

jøudvalget og fra Hedensted

Kommune Ole Flemming

Lyse og Lars Poulsen, begge

medlem af teknik og miljøudvalget.

De oplyste, at der lige nu

arbejdes med planerne og det

blev samtidig understreget

fra begge kommuners side,

at de gerne vil i dialog med

landbrugets organisationer

vedrørende processen omkring

vand- og naturplaner.

Formanden for Østjydsk

Familiebrug, Jørgen Vase, rundede

mødet af og fremhævede

i den forbindelse arbejde

i de kommunale netværk.

DLMØ arbejder med en række alternativer til efterafgrøder,

en slags ”værktøjskasse”, hvor den enkelte

landmand kan vælge det værktøj, der passer bedst til

hans bedrift. Der er her tale om løsninger, der kan være

gavnlige for både erhvervet og for naturen. DLMØ tager

værktøjskassen med i sit høringssvar, og dermed kommer

Miljøministeren og Regeringen til at forholde sig til

værktøjskassen.

• Mellemafgrøder

• Reducere N-kvote

• Energipil

• Afbrænde fiberfraktion af husdyrgødning

• Biogasanlæg til husdyrgødning

• Forædle vintersæd med rødder som olieræddike

• Så vintersæden tidligt på sæsonen

• Anvende ammoniumgødning tidligt

• Reducere jordbehandling

• Sætte CO2 kvoter til salg ved ekstra efterafgrøder

• Gødskning af efterafgrøder for bedre etablering

• Minivådområder

• Muslinger

• Stenrev

• Øge ”Blue Food” produktion


Kvæg

14 25. januar 2011

Store forskelle i majskvalitet

Vækstsæsonen for majs var ikke helt optimal, og udbyttet ligger generelt under 2009

Af økologi- og kvægkonsulent

Søren Lykke-Jensen,

tlf. 76 58 75 03,

e-mail slj@lro.dk

Af kvægkonsulent Ove Madsen,

tlf. 7658 7501,

email orm@lro.dk

Nye undersøgelser fra

AGROTEC (kvæginfo 2156),

som netop er offentliggjort,

viser at besætninger

som malker tre gange ikke

har en bedre foderudnyttelse

end besætninger,

hvor man kun malker to

gange.

Sidste års høst af majs

har været præget af en

vækstsæson, der ikke var

helt optimal; sen såning,

for lidt varme og tidlig

nattefrost, der satte en

stopper for væksten. Som

gennemsnit ligger kvaliteten

lidt under niveauet

for 2009, men lokalt er

der store forskelle. Jo

mere vestpå i området, jo

ringere kvalitet.

Tørstofindholdet er lidt lavere

end 2009. Tidlig nattefrost

satte majsen i stå, inden den

nåede at blive færdigudviklet.

De fleste steder nåede tørstof

procent over 30 procent,

og der er ikke konstateret

saftafløb. I de mest kolde

områder nåede majsen ikke

over 30 procent tørstof, og

der har været næringsstof- og

udbyttetab.

Man har altid vidst, at køer,

som har en markant højere

ydelse end besætningens gennemsnit,

har en højere fodereffektivitet.

Det skyldes, at

mælken produceres på samme

mængde foder til vedligehold.

Man ville derfor undersøge

om besætninger, der malkede

tre gange også havde en

højere foderudnyttelse. Det er

kendt, at ydelsen altid stiger

omkring 10 procent. Der

indgik 206 besætninger i undersøgelsen.

124 besætninger

malkede to gange, 24 besætninger

malkede tre gange og

58 besætninger brugte AMS

(som ofte ligger tæt på tre

gange malkning).

Alle besætninger deltager

i kvægnøglen, og det er data

herfra som anvendes. Altså er

det en undersøgelse af praksis

og ikke et egentligt forsøg.

Som det fremgår af tabel 1,

var der ingen nævneværdig

forskel på fodereffektiviteten.

Køerne æder godt af

majsen fra 2010. Tendensen er

dog lidt lavere mælkemængde

og højere fedt procent i

mælken. De fleste har måttet

afstemme foderrationen med

korn for at få mere energi og

mere mælk.

Udbyttet ligger generelt en

smule under 2009. Der er dog

store lokale forskelle. Men, de

fleste steder har udbyttet ligget

over den magiske grænse

på 10.000 foderenheder pr.

hektar.

For 2011 lyder anbefaling

på tidligere majssorter, især i

områder i den vestlige del af

vores område.

Større foderforbrug

ved tre gange malkning

Det viser nye underundersøgelser om fodereffektivitet

Det skyldes, at foderstyrken

bliver hævet i samme takt

som ydelsen. Tabellen viser

også, at effekten ved at malke

tre gange er ca. syv procent,

hvor vi normalt antager, at

tre gange malkning giver

omkring 10 procent stigning i

ydelsen, nogle tilfælde mere.

Med udgangspunkt i de

fundne tal er der regnet økonomi

på at malke tre gange.

Tallene viser, at der kun er

2,52 kr. pr. ko pr. dag ved

at malke tre gange, eller ca.

250 kr. pr. dag ved 100 køer.

Dette beløb skal dække alle

andre ekstra omkostninger

end foder. Altså løn, el, vand,

vedligehold samt rengøring.

Den enkelte skal selvfølgelig

sætte sine egne forudsætninger

ind i regnestykket.

Det skal også slås fast, at

der i andre forsøg er fundet

større stigning i ydelsen ved

at malke tre gange. I enkelte

forsøg er fundet op til 15

procent.

Høst af silomajs 5. oktober 2010

Majsensilage 2010

Antal Gns. 2009 Min Max

Tørstof% 53 31.89 33,60 23.00 46.10

Råaske 53 3.68 3,68 1.90 5.40

Protein 53 8.31 8,14 6.90 10.70

Stivelse 50 33.68 32,40 20.70 61.60

FK org. 53 74.46 76,41 66.70 82.20

Kg tørstof pr. FE 53 1.20 1,15 0.97 1.43

Tabel viser analyseværdier på majs 2010 på udvalgte parametre

Det skal derfor konkluderes

på baggrund af nævnte

undersøgelse at:

• Besætninger, hvor der

malkes tre gange, har en

ca. 700 kg højere ydelse i

EKM.

• Besætninger, hvor der malkes

tre gange, har et større

foderforbrug på ca. 1,2 FE.

• Besætninger, hvor der malkes

tre gange, har samme

foderudnyttelse end i besætninger,

hvor der malkes

to gange.

• Der var ingen nævneværdig

forskel i proteintildeling og

tildeling af stivelse og sukker

• Det økonomiske resultat er

beskedent, men det pointeres,

at man har fundet

større forskelle i udenlandske

forsøg.

Måske skyldes forskellene,

at dette er en undersøgelse

af praksis, medens de øvrige

stammer fra forsøg.

Derfor må det formodes, at

der kan være meget store forskelle

fra besætning til besætning,

alt efter produktion og

forudsætninger i øvrigt. Der

skal som nævnt altid regnes

på de ”lokale” forhold.

Tabel 1

2 x malkning 3 x malkning AMS

FE pr. ko pr. dag 19,3 20,5 19,4

Kg EKM pr. ko/år 9.899 10.559 9.837

Fodereffektivitet 82,6 82,7 82,7

Oversigt over foderforbrug, årsydelse og fodereffektivitet.

Tabel 2

2 x malkning 3 x malkning Forskel

Kg EKM leveret pr ko pr. dag 27,1 28,9 1,8

Mælkeindtægt 65,04 69,4 4,32

Foderforbrug, FE 19,3 20,5 1,20

Omkostninger til foder kr. pr. ko 28,95 30,8 1,80

Restbeløb pr. dag. Kr. pr. ko 2,52

Produktionsøkonomi ved tre gange malkning. Mælkepris 2,40 kr./kg og 1,50 kr/FE


25. januar 2011 Kvæg

Balder på toppen

”Hesselballegård Jennum Charolais” havde igen den bedste individafprøvede tyr på Kødkvægsskuet i Herning

Af Lene Tingleff

Han ser godt ud, han har

gode egenskaber og så er

han rar og omgængelig.

Ikke den værste karakteristik,

når man er en 1500

kilo tung Charolais-tyr.

Tyren hedder ”Balder Hvirring”,

er fem år gammel og

ejes af brødrene Søren og

Peter Hauge, ”Hesselballegård

Jennum Charolais” ved

Vejle. De har gennem mange

år samarbejdet om opdræt

af Charolais og har bygget besætningen

op i fællesskab.

Besætningen har hjemsted

på ”Hesselballegård”,

som drives af Jonna og Peter

Hauge.

I de senere år er Jonna og

Peter Hauges 18-årige datter,

Malene, trådt aktivt ind i

avlsarbejdet. Hun har været

med på dyrskuer og udstillinger

siden hun var to år og

hun købte sin første Charolais

kvie, da hun var otte.

Siden 1975 har de udstillet

på dyrskuet i Horsens

og på Ungskuet i Herning,

nu Landsskuet, samt andre

dyrskuer og kødkvægsskuer

i landet.

Topresultater

Det er blevet til mange topresultater

for ”Hesselballegård”.

Gennem mange år med den

legendariske tyr, ”Prins”, der

døde sidste år 11 år gammel.

Kendt fra dyrskuer og udstillinger

som en udsædvanlig

rolig og omgængelige tyr.

Og nu ført an af den lige

så rolige ”Balder”, der slog

igennem kun et år gammel.

Senest har han vundet

den eftertragtede titel som

bedste individafprøvede tyr på

Kødkvægsskuet på Agromek

i december, hvor der både

vurderes på udseende og

egenskaber.

Ved samme lejlighed vandt

”Hesselballegård” titlen

”Bedste Besætningsgruppe”

samt ”Mogens Hansens

Mindepokal”, som går til den

bedste individafprøvede tyr

af alle racer, og de vandt også

dysten om bedste yngre tyr

under to år.

Resultaterne på Kødkvægsskuet

2010 var ikke nogen

enlig svale. ”Hesselballegård”

vandt også Interbreed-dysten

i Herning i 2009, Horsens

dyrskue 2010 samt på Kimbrerskuet

i Års i 2010.

- Det er dejligt, når avlsarbejdet

lykkes. Vi har haft

mange topresultater gennem

årene, men glæden er lige stor

hver gang, siger brødrene,

der trods de mange flotte

placeringer aldrig tager noget

for givet.

Et liv med kvæg

De to brødre har i dag en

besætning bestående af ca. 70

dyr, heraf knapt 30 moderdyr.

De køber avlsdyr og sæd i

Frankrig, Skotland og andre

lande.

Selv sælger de avlsdyr samt

sæd fra ”Balder” til ind- og

udland. Folk ringer og bestiller

og interessen er stor.

Hvad er forklaringen på

jeres succes?

- I bund og grund handler

det nok om, at vi begge altid

har været glade for at arbejde

med kvæg. Vores forældre

havde en malkekvægbesætning,

som vi tog del i, og

interessen for kvæg og for

avlsarbejdet har fulgt os lige

siden, fortæller de.

Kan spotte en vinder

Søren har handlet med kvæg,

”Hesselballegaard Jennum Charolais” er kendt for rolige dyr med et godt temperament.

siden han var dreng og gør

det stadig, bl.a. som salgsformidler

for Charolais.

Peter passede malkekvæget,

og han begyndte tidligt

at krydse Charolais ind. Han

overtog forældrenes gård,

”Hesselballegård”, i 1971,

og den er i dag hjemsted for

besætningen.

- I 1966 havde jeg en

krydsnings-Charolaiskalv,

som jeg sendte til forsøg på

Ammitzbøl Skovgård. Den

blev nummer et, og det blev

starten. Dengang var der

ikke så mange Charolais i

landet, de første kom i 1959,

fortæller Søren, der sidder i

hovedbestyrelsen for Danmarks

Charolaisforening.

Brødrene faldt for racen på

grund af deres udseende samt

det lave foderforbrug.

- Vi har altid satset på tyrene.

Det har været en udfordring,

men det har også skabt

en interesse og givet en god

markedsføring, siger Peter.

- Søren har en speciel evne

til at spotte de rigtige dyr.

Han kan se, når de har et

potentiale, og det er en vigtig

egenskab i avlsarbejdet, siger

Peter og tilføjer, at Malene

har det samme blik.

Omgås dyrene hver dag

Søren, Peter og Malene

understregen vigtigheden af

dyrenes gode temperament.

- Charolais er generelt

rolige og omgængelige dyr,

men det er vigtigt, at man

er meget omkring dem hver

eneste dag og at de er vant til

mennesker, siger Malene, der

på et dyrskue blev sat op på

en Charolais tyr, da hun var

bare et år gammel.

- Vi snakker med dyrene

hver dag og går omkring

dem. De rolige dyr er blevet

Malene, Søren og Peter Hauge med ”Balder”, som velvilligt lader sig vise frem på staldgangen.

et særkende for os, og det avler

vi bevidst efter, siger hun.

Malene bruger meget tid

i stalden, især op til udstillinger,

hvor hun arbejder med

klargøring af dyrene. Selv om

hun går i 3. g, har hun tid

til at være aktiv i Danmarks

Charolaisforenings ungdomsafdeling.

Hun er ungdommer

og sidste år blev hun Nordisk

Mester i mønstring.

- Det er sjovt at gøre dyrene

klar og vise dem frem på

Realkredit

DLR Kredit yder realkreditfinansiering

til alle landbrugsformål

Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte

Område 70

Simon Simonsen

»Wissingsminde«

Wissingsmindevej 18

6640 Lunderskov

Tlf. 70 24 34 70

Fax: 70 24 35 70

E-mail: sis@dlr.dk

Område 71

Jens Ravn

»Anesminde«

Ådalvej 26

Hvejsel

7300 Jelling

Tlf. 70 24 34 71

Fax: 70 24 35 71

E-mail: jr@dlr.dk

Område 72

Steen Lauridsen

Eg Mosevej 2

7200 Grindsted

Tlf. 70 24 34 72

Fax: 70 24 35 72

E-mail: stl@dlr.dk

Område 86

Frede Lundgaard

Madsen

Søndergade 66

8883 Gjern

Tlf. 70 24 34 86

Fax: 70 24 35 86

E-mail: flm@dlr.dk

Ved vurdering af

ejendomme med

stor svineproduktion

medvirker desuden

Frode Jensen

Tyrstingvej 3, Ring

8740 Brædstrup

Tlf. 70 24 34 25

Fax: 70 24 35 25

E-mail: foj@dlr.dk

Område 83

Erik Møller

Kongevejen 2

Onsbjerg

8305 Samsø

Tlf. 70 24 34 83

Fax: 70 24 35 83

E-mail: em@dlr.dk

15

den bedste måde. Jeg er aldrig

bange for dyrene, det har jeg

aldrig haft grund til at være,

siger hun.

Se mere på

www.jennumcharolais.dk

er realkredit

Nyropsgade 21 · 1780 København V

Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk


16 Deltid

25. januar 2011

Fascineret af geder

For Laila Platz Sheridan giver gederne daglige glæder - og udfordringer

Af Lene Tingleff

- Gederne giver mig glæde

og fornøjelse hver eneste

dag, og selv om der er

meget arbejde forbundet

med at have dem, kunne

jeg aldrig finde på at skille

mig af med dem. Jeg nyder

at komme ud i stalden

og fodre dem hver morgen,

og jeg holder af at

følge dem i deres adfærd.

Det fortæller Laila Platz

Sheridan. Hun anskaffede

sig de første geder for fire år

siden, og det har hun aldrig

fortrudt. I dag har hun 25 dyr

primært af Boerracen.

Gederne har hun på ejendommen

i Hjortsvang ved

Tørring på 11 hektar, hvor

hun bor sammen med sin

mand, værkstedsleder Torben

Andersen, men det er Laila,

der primært står for gedeholdet.

De driver Hjortsvang

Økologisk Ged og Lam.

Handyrpræmier

- Geden er både et produktionsdyr

og et kæledyr.

Og så har dyrene fantastisk

meget personlighed. Det gør

det spændende at følge flokken,

og det betyder også, at de

skal passes individuelt.

- Jeg har øje på dem alle

sammen, og jeg ved, hvem

der er en god mor, hvem der

bestemmer, og hvordan de i

øvrigt opfører sig.

De rette forhold

Med en baggrund som planteskolegartner

og jordbrugslærer

har Laila en grundlæggende

viden om planter og jord,

og hun læser desuden al den

litteratur om gedehold, hun

kan komme i nærheden af.

- Jeg sætter mig meget ind

i forhold omkring dyrenes

fodring og adfærd. Vores dyr

skal have de bedst mulige

forhold både fysisk og socialt.

Så vi prøver hele tiden at

forbedre foder og de forhold,

de går under. Det behøver

• Der skal leveres mindst fem præmieberettigede handyr.

• Der bliver kun én præmie til stude - den samme som

for tyre.

• Den nedre grænse for, om et dyr er præmieberettiget,

vil ved slagtning i Danmark være 160 kg og ved

forsendelse/eksport otte måneder.

• Reglerne for holdeperiode for tyre vil være den

samme som hidtil.

• Nye regler gælder fra 1. januar 2012

ikke være en ny og fin stald,

men det er vigtigt, at den er

indrettet på dyrets præmisser.

Fodringen er et kapitel

for sig. Nogen tror måske, at

geden er meget nøjsom, men

det er faktisk en misforståelse,

for geden er på nogle måder

et sart dyr.

- Geden bliver ikke resistent

over for parasitter, derfor

skal den have tre-fire foldskifter

om året. Man skal også

være opmærksom på, at de

ikke tåler hvidkløver, det er

alt for kraftigt for dem, og der

er for meget kvælstof i det.

Laila har lavet sin egen

græsblanding, som bl.a. indeholder

urter og lucerne.

- Geder har behov for meget

fiber i deres foder, hvorfor

lucerne med de stive stængler

og proteinholdige blade er

perfekt, siger hun.

Hun laver også sin egen

mineralblanding, som bl.a.

indeholder kalciumkarbonat

og stensalt.

- Geder kan ikke tåle Type

3-mineraler, de skal i stedet

have Type 1-mineraler, fortæller

Laila, der har oplevet dyr,

som blev alvorligt syge på

grund af forkerte mineralblandinger.

- En af bukkene havde af

den årsag fået sten i urinvejene.

Ingen kunne finde ud

af, hvad dyret fejlede, men jeg

fik den kureret med æblecidereddike,

æbler og resiumurteudtræk,

som bl.a. indeholder

kvikgræs, der skulle

være effektivt mod den slags

lidelser. Det var en fantastisk

oplevelse, at det lykkedes.

Flere vil have gedekød

Kiddene slagtes når de er ni-

10 måneder eller halvandet år.

- Selv om det er produktionsdyr,

har jeg det lidt svært,

når de skal slagtes. Jeg kender

jo alle dyrene så godt, og derfor

er det trist, når man skal af

med dem. Men sådan er det,

og jeg må også sige, at det er

Mindre i handyrpræmie

Handyrpræmien halveres, men der indføres nye faste tillægspræmier

Af Lene Tingleff

Handyrpræmierne for

kalveproducenter står til

halvering, når den nuværendehandyrpræmieordning

afkobles fra 1. januar

2012. I stedet indføres der

to nye ordninger med tillægspræmier.

Det oplyser kvægkonsulent

Ove Madsen, LRØ.

- Den nye handyrpræmie-

ordning er ved at være på

plads, men mangler stadig at

blive godkendt af kommissionen.

Vi ved dog nogenlunde,

hvordan den nye aftale ventes

at blive.

- Det ligger fast, ca. 40

procent af præmien bliver

koblet til produktionen, og

ca. 60 procent afkobles og

tildeles som faste tillæg til de

betalingsrettigheder, producenten

ejer.

- Der kan tildeles tillæg,

selv om producenten ikke

ejer betalingsrettigheder.

I praksis betyder ændringerne,

at handyrpræmien

falder fra ca. 1000 kr. pr. kalv

til ca. 400 kr. før graduering.

Det er den præmie, man kan

opnå efter 2012.

Produktion vil falde

Ordningen eksisterer kun

med sikkerhed i 2012 og

2013, men forventes at gælde

i fire-fem år.

- En fortsættelse herefter

afhænger af resultatet af

den kommende reform af

landbrugspolitikken, som vil

gælde fra 2014.

- En konsekvens af omlægningen

kan være, at kalveproduktionen

kommer ned

på et mindre niveau, da man

jo får den afkoblede præmie,

selv om man stopper produktionen.

Udgangspunkt er 2011

Ove Madsen påpeger, at hvis

man nedbringer sin produktion

i 2011, vil det få indflydelse

på den præmie som

bliver afkoblet, idet præmien

kun kan udgøre 60 procent af

præmien i 2011. Derfor er det

vigtigt, at man opretholder så

meget produktion i 2011 som

muligt.

A B C

Præmie i 2009 100.000 100.000 100.000

Præmie i 2010 100.000 100.000 100.000

Præmie i 2011 0 50.000 160.000

Referencebeløb 0 50.000 120.000

Handyrtillæg 0 30.000 72.000

- Geden er på mange måder et nøjsomt dyr, men man skal alligevel

være varsom med hvad den får at spise, for den tåler ikke alt, siger

Laila Platz Sheridan.

noget, man vænner sig til. Vi

kan ikke beholde alle dyr, det

er ikke dét, der er meningen,

det drejer sig om kødproduktion.

Det vigtigste for mig er,

at de har det godt.

- Gedekød er magert, det

minder lidt om en mellemting

mellem kalv og vildt. Det

er bedst, når det bliver langtidsstegt.

Personligt holder jeg

Landmand på deltid

Mange mennesker har

valgt at være landmand

på deltid. Med både job

og landbrug er der nok

at se til, og derfor kan det

være en fordel at trække

LRØ’s rådgivning for

deltidslandmænd. Rådgivningen

tilpasses den

enkelte, uanset om man er

nybegynder eller uddannet

landmand.

LRØ kan hjælpe med

regnskab/skat, tilskud, jura,

Hvis man har dyr, der

skal gå ud om vinteren,

skal dyrene enten have

fri adgang til stald hele

døgnet eller adgang

til et læskur, så de er

beskyttede mod regn

og blæst.

Dette gælder alt kvæg

bortset fra Skotsk Højlandskvæg,

Angus, Galloway,

Welsh Black og

Hereford.

De nævnte racer skal

dog have mulighed for at

kunne ligge tørt.

De øvrige racer skal

have adgang til læ fra

1. december til 1. marts

– samt i vinterlignende

perioder. Der kan godt

mest af kød fra Boergeden.

- Lige nu oplever vi, at

interessen for gedekød er

stigende. I Irma er omsætningen

steget med 30-50 procent

over et år. Flere og flere har

fået smag for gedekød, fortæller

Laila, der primært sælger

kød via hjemmesiden.

Læs mere på

www.hjortsvanggedoglam.dk

miljø/naturplaner, planteavl,

kvæg, svin, økologi og

meget mere. Gælder det

heste, får, geder og fjerkræ

kan LRØ give gode råd

og evt. henvise til specialister

på området.

Spørg efter kvægkonsulent

Ove Madsen, han er

parat til at hjælpe dig, så

du får den rette rådgivning,

tlf. 7658 7501 eller

orm@lro.dk

Kvæg ude om vinteren

være vinterlignende perioder

både i november og i

marts april!

Et læskur anses for beskyttende,

når det er:

• Overdækket og har tre

tætte sider.

• Stort nok til at alle

dyrene kan ligge ned

samtidig.

• Placeret således, at liggearealet

er fri for træk,

tørt og velstrøet.

Alle dyr, som går ude,

skal være i godt huld hele

vinterperioden. Der skal

altid være arealer, som ikke

er trådt op. Bemærk også

at dyrene altid skal have

adgang til friskt og frostfrit

drikkevand.


25. januar 2011 Livet på landet

Idéen blev til virkelighed

Helle og Ole Larsen har startet ny driftsgren - og blev kåret til ”Årets Spydspids”

Af Lene Tingleff

- Det er vigtigt at jagte

de ting, der giver gnist.

At være bidt af noget og

brænde for det. Det skal

man gøre sig umage for at

gøre en gang imellem.

Sådan lyder det fra Helle

og Ole Larsen i Mesing ved

Skanderborg, når de fortæller

om, hvorfor de har kastet

sig ud i en helt ny driftsgren

på Vidtskuegaard, nemlig

produktion af halmpiller

til strøelse i hestebokse og

svinestalde. Et initiativ, der i

december 2010 gjorde dem

til ”Årets Spydspids i Landbruget”.

Parret har to børn, Malene

på 14 år og Martin på 11 år.

På gården er der svineproduktion

med 480 søer med

produktion af Englandsgrise.

Hovedparten af grisene sælges

som slagtesvin, resten som 30

kilos grise. Der drives 250

hektar, og det sker i maskinsamarbejde

med en kollega,

tilsammen driver de 600

hektar.

Der er fem til seks ansatte.

Helle Larsen tager del i de

daglige opgaver, er fast i stalden

hver torsdag ved fravænning

og ellers efter behov, og

er desuden med i forbindelse

med de regnskabsmæssige

opgaver.

Nye udfordringer

Dommerkomitéen begrundede

deres afgørelse med, at

Helle og Ole Larsen efter

flere års hårdt arbejde har

fået en effektiv og rationel

svineproduktion op at stå -

og at de nu har fundet en ny

sideløbende indtjeningskanal,

som kan medvirke til at

sprede risikoen.

- Vi har valgt at finde nogle

nye udfordringer til bedriften

ved siden af svineproduktionen.

Vores udgangspunkt var,

at det skulle være noget, der

gav en merværdi i stedet for

at producere mere og mere til

mindre og mindre. Men samtidig

skulle det ikke påvirke

vores nuværende produktion

og det skulle være noget, der

var en vis volumen i og som

passede godt sammen med

dét, vi gør i forvejen, siger

Ole Larsen.

- Vi har haft flere ting

oppe at vende, men efterhånden

blev vi mere og mere

sporet ind på halmpillerne.

Det skyldes bl.a. en tidligere

medarbejder, som også så

muligheder i det her. Han er

i dag ansat her på stedet igen,

og det er ham, der har det

daglige ansvar for produktionen

af halmpiller, fortæller

parret.

- Grundlæggende synes vi,

at idéen med at forarbejde

halmen til et bedre strøelsesprodukt

til blandt andet

hestefolk var spændende,

og vi kunne mærke, der var

Anlægget til produktionen blev etableret i begyndelsen af 2010 og produktionen startede i sommer. Bigballerne

føres via transportbånd op i en fuldfoderblander med snegle, hvor halmen splittes. Herefter passerer den

gennem en slaglemølle, hvor den næsten pulveriseres og videre via et transportbånd til siloen og pillepresseren.

Spydspidserne

”En spydspids skal tænke nyt, have fremtidsrettede planer og give inspiration til andre”.

Det var udgangspunktet for dommerpanelet i LandbrugsAvisens serie, ”Spydspiserne”, i

slutningen af 2010. Fem fremsynede landmænd blev efter indstilling fra lokale landbrugscentre

interviewet til LandbrugsAvisen og deltog i den landsdækkende konkurrence om at

blive Årets Spydspids.

Helle og Ole Larsen i Mesing ved Skanderborg vandt konkurrencen, og fik overrakt et

rejsegavekort på 30.000 kr. Økonomirådgiver Jesper Jensen og planteavlskonsulent Carsten

Fabricius, LRØ, modtog på vegne af konsulent-teamet en check på 5.000 kr.

Som sponsor for ”Spydspidserne” stod Danske Bank og Realkredit Danmark. Dommerkomitéen

bestod af repræsentanter fra Landbrug&Fødevarer samt fra LandbrugsAvisen.

Den nye produktion har givet basis for endnu en ansat på Vidtskuegård. Det er Brian Bøgeskov (t.v.), der

har været med gennem hele opstartsfasen. Han ses her sammen med Ole, Helle og Martin Larsen ved pillepresser

og pakkeanlæg.

interesse for produktet. Vi har

siden august leveret til mange

hesteejere og vi får heldigvis

kun positive tilbagemeldinger,

siger Helle Larsen.

Et stort skulderklap

Da sponsorerne bag konkurrencen

i december pludselig

stod i døren med en rejsecheck

på 30.000 kr., var Helle

og Ole Larsen meget forbløffede.

Også selv om de havde

været med i den indledende

runde.

- Vi havde ikke drømt om,

at det blev os, for vi synes de

andre deltagere var meget

kvalificerede, siger Helle

Larsen.

- Det her, det er et stort

skulderklap, og jeg er meget

ydmyg over at modtage prisen.

Vi er jo ikke verdensmestre,

og der er meget, vi skal

have justeret. Vi har slet ikke

facitlisten, og nu skal vi først

til at have det til køre, siger

Ole Larsen.

- Vi har prøvet at finde en

ny driftsgren, og med dygtige

medarbejdere og dygtige

rådgivere er vi kommet godt i

gang. Det har været spændende,

og nu skal vi for alvor

i gang med afsætningsdelen.

Halmpiller fra Vidtskuegaard

17

Og rejsen I har vundet,

hvor går den hen?

- Vi har besluttet at bruge

en del af pengene på en

weekendtur med vores medarbejdere.

Uden deres indsats

havde det ikke kunnet lade

sig gøre, lyder det fra parret.

Efter varmebehandlingen presses halmen i otte millimeter piller og er

klar til strøelse i hesteboksen. Pillerne leveres eller afhentes på paller

med18 kg’s sække.

Halmpillerne produceres til strøelse i hestebokse. Pillerne har større sugeevne end halm og

spåner og giver mindre støv- og lugtgener.

De giver en fjedrende og varmeisolerende madras, som er skånsom mod hestens hove.

Pillerne binder ammoniakken og giver et godt staldklima for dyr og mennesker. De er

nemme at håndtere, giver mindre forbrug, fylder ikke meget på lager og giver mindre

mødding end ved brug af traditionel halm.

Der fjernes hestepærer fra boksen én gang dagligt og efterstrøs efter behov. Efter tofire

måneder udskiftes bunden. Møddingen svarer til ca. 10 procent af dét, der ellers skal

muges ud.

Halmpillerne produceres af hvedehalm, som bliver formalet, varmebehandlet og presset

i piller. Omkostninger til strøelse bliver ikke større end ved brug af halm.

Lige nu produceres der ca. 30 tons om ugen svarende til ca. 1000 tons på årsbasis.


18 Annoncer

25. januar 2011

På tværs af nationaliteter

LRØ og Projekt Welcome Horsens inviterer udenlandske medarbejdere og deres ledere/

arbejdsgivere til to temaaftener.

Tema-aftenerne afholdes i LandbrugetsHus

Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens

Tema-aften 1: En god begyndelse for medarbejdere og arbejdsgivere

Mandag d. 7. februar 2011 kl. 18-22 (for både medarbejdere og ledere/arbejdsgivere)

Tema-aften 2: Dansk Arbejdskultur

Mandag d. 21. februar 2011 kl. 18.00-22.00 (kun for medarbejdere)

Temaaftnerne vil blive afholdt på dansk og engelsk med mulighed for assistance på polsk

og russisk.

Arrangementerne er gratis. Tilmelding til de to arrangementer senest d. 31. januar 2011

på mail: berit.schmidt.hansen@hedensted.dk.

Skriv venligst navne på alle deltagere fra din

virksomhed, samt hvilke arrangementer, I ønsker at

deltage i.

I bedes også skrive, hvis man ønsker assistance på

russisk eller polsk, hvis man ikke taler dansk eller

engelsk.

Årsmøde aflyst

Det traditionelle årsmøde i LRØ i februar afholdes ikke. Det erstattes af individuelle møder

i de forskellige fagafdelinger.

Der lægges ud med en økonomikonference torsdag den 3. februar, et plantefagligt møde

den 2. marts kl. 19 og en kvægkonference den 15. marts kl. 9.30.

Se mere på: www.landbogruppen.dk

Ejendomsvurdering til brug for årsregnskabet

Tiden nærmer sig for udfærdigelse af årsregnskaber for 2010. Som det er jer bekendt, kan det i den forbindelse blive aktuelt

med en vurdering af markedsværdien for jeres ejendomme.

De seneste års turbulens på ejendomsmarkedet har ikke gjort værdiansættelsen nemmere, hvorfor mange anbefaler brug af

erhvervsmæglere hertil.

Hos Landbogruppen ØST har vi stor

ekspertise i salg og vurdering af:

• Landbrugsejendomme

• Fritids-/hobbylandbrug

• Liebhaverejendomme

• Produktionsanlæg

Jeg ser frem til at høre fra jer, når I får brug for en vurdering af markedsværdien eller går med tanker om salg.

I er også velkommen, hvis I ønsker at drøfte generelle forhold vedrørende ejendomsmarkedet.

Vi ønsker samtidig alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Med venlig hilsen

LandboGruppen ØST

Hans Schmidt Jensen

ØST

Din professionelle landbrugsmægler

Fast pris

Vi tilbyder vurdering af ejendommene til en fast pris på

Grundtakst pr. ejendom ............................... kr. 3.000,00

+ tillæg i forhold til den offentlige

ejendomsvurdering ....................................... 0,05%

Større vurderingsopgaver prissættes individuelt.

I tillæg til ovennævnte kommer udgifter til indhentelse

af nødvendige dokumenter.

Anførte priser er excl. moms.

LandboGruppen ØST

Erhvervsbyvej 11

8700 Horsens

Tlf.: 7658 7750

Hans Schmidt Jensen

Statsaut. ejendomsmægler, MDE

haj@landbogruppen.dk

Status for vand- og naturplaner

Vejle-Fredericia Landboforening holder orienteringsmøde om vand- og naturplaner tirsdag

den 1. februar kl. 19.00 på Kursusejendommen Haraldskær ved Vejle.

På mødet orienteres medlemmerme om status for vand- og naturplanerne, som er i

høring frem til den 6. april.

Dagsorden:

• Hvad er den nyeste viden om vand- og natur-

planernes indhold og konsekvenser.

• Hvad gør Landbrug og Fødevarer, hvad gør Vejle

Fredericia Landboforening og hvad kan du som

lodsejer selv gøre i høringsperioden?

• Orientering fra Vejle Kommune om hvordan

kommunen har tænkt sig at gribe opgaven an.

• Hvordan rammer Vandplanerne min ejendom?

Danske Deltidslandmænd

Mød formandskabet i Danske Deltidslandmænd

Onsdag d. 23. februar 2011 kl. 19.00 afholder Danske Deltidslandmænd i Region Midt

”Road Show”, hvor formanden, Niels Pedersen Quist, og næstformanden, Tonny Hansen,

orienterer om, hvad der sker i Danske Deltidslandmænd

i øjeblikket. Derefter fri debat.

Sted: LandbrugetsHus, Erhvervsbyvej 13,

8700 Horsens

Tilmelding senest mandag d. 21. februar 2011,

tlf. 7658 7451 eller amk@lro.dk.

MEDLEM - VÆKST - BALANCE

MERE

INDFLYDELSE

TIL DIG

OG DIN BEDRIFT

At forbedre dine vilkår er Landbrug og Fødevarers mål i alt,

vi gør. Landbrugs- & fødevareerhvervet har et kæmpe

potentiale, og vi skal være det naturlige midtpunkt for

vækst i Danmark.

Ved at gå i dialog med politikere, myndigheder og vores omgivelser kan vi vise

og fortælle, hvor vigtig vores erhverv er for samfundet. Målet er at skabe en mere

nuanceret debat om landbruget og rammevilkår, der kan styrke erhvervets

konkurrenceevne. Det kræver en fælles indsats af dig, din lokale forening og L&F.

På www.dennyefortaelling.dk kan du både bidrage og følge med i den kampagne,

der går i luften i januar.

Dit medlemskab af L&F går gennem din lokale forening – sammen sikrer vi, at du får fuld valuta for dit

kontingent. Læs mere om dine fordele på www.lf.dk/medlemstilbud

Landbrug & Fødevarer

Axelborg, Axeltorv 3

1609 København V

T +45 3339 4000

F +45 3339 4141

E info@lf.dk

W www.lf.dk


25. januar 2011 Foreningsaktiviteter · Legater · Annoncer

Økonomikonference

LRØ afholder Økonomikonference

torsdag den 3. februar 2011, kl. 19.00 – 22.15

Landbrugets Hus – Erhvervsbyvej 13 – 8700 Horsens

Kom og deltag i en faglig aften med en række spændende emner på programmet. Flere

konsulenter fra afdelingen vil under punktet ”Grib mulighederne” give dig de absolut

seneste nyheder og konkret viden på skat og økonomi.

Der vil være præsentation af de første regnskabstal for 2010. Vi vil kigge ind i den nærmeste

fremtid for dansk landbrug ved fremlæggelse af prognosen 2011 og Erhvervsøkonomisk

chef Klaus Kaiser, Videncentret for Landbrug giver sit bud på, hvad de økonomiske

vinde vil bringe landbruget. En aften med inspiration og konkret viden til dig som

landmand.

Program:

1. Velkomst v/ Udvalgsformand Ole Larsen

2. Beretning fra økonomiudvalget v/ Udvalgsformand Ole Larsen

3. De første regnskabstal 2010 og prognose 2011 v/ Rådgivningschef Carsten Kragh

Paulsen og Driftsøkonomikonsulent Søren Clausen

4. Tema ”Grib mulighederne” v/ Flere konsulenter fra afdelingen giver dig de seneste

nyheder på skat og økonomi

5. Vejrudsigt for dansk landbrug v/ Erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videncentret

for Landbrug

6. Afslutning v/ Udvalgsformand Ole Larsen

Det er gratis at deltage - der serveres kaffe med brød.

Tilmeld dig pr. telefon 7658 7601.

Læplantning

Aarhus Syd Læplantningslaug inviterer til informationsmøde og generalforsamling

tirsdag, den 8. februar kl. 19-22 på Restaurant Vestermølle, Oddervej 80, 8660 Skanderborg.

Det er igen blevet vores tur til at få plantet tre- og seksrækkede læhegn, landskabs- og

biotopforbedrende beplantninger med tilskud fra landdistriksmidler på op til 60 procent.

Benyt chancen til at få en plantning, som øger din ejendoms værdi i mange henseender.

1. Velkomst v/ laugsmedlem Svend Åge Lyngby Pedersen, Fastrup

2. Orientering om de nye landskabs- og biotopforbedrende beplantninger v/ konsulent

Helge Knudsen, Plantning & Landskab

3. Gennemgang af forløb fra projektering til aflevering af plantning inkl. priser v/ skovfoged

Kai Boisen, Skovdyrkerforeningen Østjylland

4. Generalforsamling, nye vedtægter og valg af medlemmer til laugsbestyrelsen for Aarhus

Syd Læplantningslaug.

Lauget er vært ved kaffen. Tilmeldingsfrist: Mandag, den 7. februar til Anne-Marie Kjær,

LRØ e-mail: amk@lro.dk eller tlf. 7658 7451.

Avlsdyrsformidling

Ønsker du at købe eller sælge dyr,

da kontakt nedenstående formidler:

RDM, SDM og DRH

Holger Schønning, Fredericia, Telefon 75 94 27 15

Foreningsaktiviteter

Vejle-Fredericia Landboforening

Landboforeningen

Tirsdag d. 1. februar kl. 19.00 Status på naturplaner i høring. Sted: Haraldskær

Østjysk Landboforening

Seniorklubben Østjysk Landboforening

Onsdag d. 2. februar kl. 13.30 Gunnar Petri Meldahl, Fredericia. Sted: Møllebæk

LRØ

Torsdag d. 3. februar kl. 19.00-22.15 Økonomikonference. Sted: LandbrugetsHus

Torsdag d. 10. februar kl. 09.00-15.30 Kursus i Handelsstrategi. Sted: LandbrugetsHus

LRØ og Projekt Welcome Horsens

Mandag d. 7. februar kl. 18.00-21.30 Samarbejde på tværs af nationaliteter.

Sted: LandbrugetsHus

Mandag d. 21. februar kl. 18.00-21.30 Samarbejde på tværs af nationaliteter.

Sted: LandbrugetsHus

Danske Deltidslandmænd

Onsdag d. 23. februar kl. 19.00 Mød formandskabet i Danske Deltidslandmænd.

Sted: LandbrugetsHus

Aarhus Syd Læplantninglaug

Tirsdag d. 8. februar kl. 19.00-22.00 Læplantning. Sted: Restaurant Vestermølle,

Oddervej 80, Skanderborg

Legat til Landmandsuddannelse

Unge landmænd under uddannelse kan søge legatmidler fra Simon Stavsballes legat.

Der kan tildeles legat til alle former for landbrugsuddannelse.

Det er en betingelse, at ansøgeren har tilknytning til landbruget i Odder-området.

Ansøgningsskema tilsendes ved henvendelse på tlf. 7658 7451.

Ansøgningsfrist er fredag, den 18. februar 2011.

Bestyrelsen for Landboforeningen Odder-Skanderborg

Søren Laugesens Mindelegat

Legatet ydes, ifølge fundatsen, som støtte til en landmand på Skanderborgegnen, der har

vist fremragende dygtighed, flid og sparsommelighed i sit erhverv.

Midlerne anvendes til at foretage en nyttig investering for den pågældende landbrugsbedrift

til forbedring af bygninger, anskaffelse af maskiner, besætning og andre foranstaltninger,

der kan føre til en varig forbedring af bedriften.

Ansøgning om ovennævnte legatportioner indsendes senest fredag den 18. februar 2011.

Landboforeningen Odder-Skanderborg, Boulevarden 13, 8300 Odder

Legater

Bestyrelsen for Søren Laugesens Mindelegat - Landboforeningen Odder - Skanderborg

Af hvert af ”Stephan Svendsens Mindelegat” og ”Proprietær Niels Anker Haves Mindelegat”

uddeles efter ansøgning to portioner.

Af ”Marius Sørensens Mindelegat” uddeles efter ansøgning én eller flere portioner.

Legaterne gives til personer, der uddanner sig ved Landbohøjskolen, ved landbrugsskoler

eller lignende, eller f.eks. ved studieophold eller studierejse i udlandet.

Fortrinsberettigede legatansøgere er personer, som er født og opvokset inden for Horsens

Land-brugsforenings naturlige arbejdsområde, eller som på anden måde har betydelig

tilknytning til dette område.

Ansøgning til ovennævnte legater skal være Legatbestyrelsen, Østjysk Landboforening,

Landbrugets Hus, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens i hænde senest fredag d. 18. februar 2010.

Bestyrelsen for Østjysk Landboforening

19


20 Livet på landet

25. januar 2011

Strøtanker

Driv gæk med vinteren

Knapt var vi kommet ind i

2011, før vi allerede kunne

fornemme, at dagene

begyndte at blive længere.

Men det var samtidig

tydeligt, at vinteren langt

fra var forbi endnu.

Derfor kan man godt begynde

at glæde sig til foråret.

Se frem til at komme ud i

den friske luft. Spekulere på,

hvad der skal ske i haven og

planlægge projekter.

For mit vedkommende

starter havesæsonen altid med

at jeg finder mine havebøger

frem og søger inspiration. Det

er langtfra sikkert, at inspirationen

munder ud i noget

konkret, men havedrømme er

nu altid gode.

I en af bøgerne læste jeg

om vintergækken. ”Vintergæk”

betyder en blomst, som

vinteren driver gæk med ved

at lokke den for hurtigt frem

– eller er det mon omvendt?

Gækken er kendt siden

1400-tallet, og det var munke

og nonner, der bragte den

med fra Pyrenærerne til de

danske klosterhaver. Vintergækken

blev brugt i urtemedicin

og til at fejre lysets fest,

kyndelmisse, den 2. februar.

Jeg glædes hvert år, når jeg

ser vintergækker og erantis

spire frem under bladene og

lyse op i den mørke have. Det

er lige dejligt hvert år, for

blomsterne varsler forår og

varme.

Nytårsforsæt

Årsskiftet er også tiden, hvor

der planlægges nytårsforsætter.

Selv har jeg ikke rigtigt

gang i nogle i år, selv om

jeg hurtigt kunne remse en

række oplagte indsatsområde

op. Både for mig selv og

resten af familien. En hurtig

rundspørge viste dog, at vi

ikke lige er til nytårsforsætter

hjemme hos os. Jeg spurgte,

om de havde nogen - og alle

svarede prompte nej. ”Det er

ikke noget, jeg bruger”, lød

et af svarene. ”Hvis man vil

ændre noget, kan man lige så

godt gøre det midt på året”.

”Nytårsforsætterne holder jo

alligevel aldrig”.

Svarene blev endnu værre:

”Hvad med dit flere år gamle

klippekort til svømmehallen,

som du kun har ét klip i - og

hvad med dit nye (næsten)

ubrugte løbetøj?”

Ikke mere om nytårsforsætter.

Jeg må konstatere, at de

er ikke-eksisterende i vores

familie.

De første kartofler

Sidste år købte jeg læggekartofler

på nettet, og en af de

første dage i januar fik jeg en

mail fra firmaet med besked

om, at web-shoppen nu er

åben for salg af læggekartofler

i spirekasser.

Der var gennemgang af en

TRYGHED I LANDBRUGET

Dansk Autohjælp Horsens har fået en 4 akslet MAN (8x8)

med 30 tons spil til fritrækning. Stationen tager udgangspunkt

i Horsens og dækker om rådet til Stilling i Nord, Odder i

Øst, Jelling i Syd og Kollemorten i Vest.

Med en Landbrugsaftale hos Dansk Autohjælp betaler du et

mindre beredskabsbeløb for hele bedriften. Herefter kan du

trække på vores landsdækkende beredskab efter ”pay per

use” princippet.

Dansk Autohjælp A/S

Tryghed på vejen…

Yderligere oplysninger:

Salg Erhverv tlf. 7010 8092 · erhvervsalg@dah.dk · www.dah.dk/landbrug

Dansk Autohjælp Horsens tlf. 7565 4980/4063 0084.

V1-1597-ann til LRØ 125x175-DAH10.indd 1 29-09-2010 09:26:13

Vintergækkerne er det første tegn på forår.

rækker forskellige sorter, og

nederst stod der: ”De nyeste

kartofler er dem, du graver op

i din have”. Det er så sandt,

som det er sagt, og jeg var

hurtig med min bestilling.

Vi har hvert år en konkurrence

kørende med vores

gode venner, som er lige så

passionerede omkring årets

første kartofler. Hvem kommer

først? Snyd er tilladt, man

må gerne starte i vinduet,

dække plastik over og hvad

man ellers kan finde på.

Vi vandt i 2010, og det

har vi også tænkt os at gøre

i 2011. Endnu ligger sneen i

haven, men inden vi får set os

omkring, sidder vi sammen

med ”konkurrenterne” med

nye kartofler, sild og snaps på

havebordet. Det bliver godt.

(let)

Hornsyld

Købmandsgaard A/S

Dit private grovvareselskab.

- vi sikrer fortsat konkurrence

i grovvarebranchen

Tradition for

en god handel!

Svinefoder

Kvægfoder

Kalvefoder

Dan Gødning

Fast gødning

Planteværn

Såsæd

Korn, maltbyg, raps

HK Agro

Tlf. 75 68 73 00

www.hk-hornsyld.dk

More magazines by this user
Similar magazines