Hvordan udformes brinken mest optimalt af hensyn ... - LandbrugsInfo

landbrugsinfo.dk

Hvordan udformes brinken mest optimalt af hensyn ... - LandbrugsInfo

HVORDAN UDFORMES BRINKEN

MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL

FOSFORTAB ?

Forsknings Professor Brian Kronvang

D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Afdeling for Ferskvandsøkologi

Afdeling for Ferskvandsøkologi

Danmarks Miljøundersøgelser

Århus Universitet

BKR@DMU.DK

Plantekongres 2010, Herning


DANMARKS

MILJØUNDERSØGELSER

AARHUS UNIVERSITET

Udyrkede randzoner

med træer som skygge

og resurse

Vådområder

Hvordan udformes brinken mest optimalt af hensyn til fosfortab

Aktiv

Restaurering

Stop vandløbsvedligeholdelse

= passiv restaurering

Plantekongres 2010, Herning


DANMARKS

MILJØUNDERSØGELSER

AARHUS UNIVERSITET

Disponering af foredraget – 5 spørgsmål

› Hvad er betydningen af brinkerosion for

fosforindholdet i overfladevand?

› Lidt om VMPIII forskningsprojektet - BUFFALO-P –

og målinger af brinkerosion.

› Hvilke faktorer har betydning for tabet af fosfor fra

vandløbsbrinker?

› Hvor stort er fosfortabet fra brinkerosion i et større

vandløbsopland, som Odense Å?

Hvordan udformes brinken mest optimalt og

hvordan plejer vi den?


DANMARKS

MILJØUNDERSØGELSER

Hvordan kan vi udforme brink- og randzoner så de på sigt kan

Hvordan udformes brinken mest optimalt af hensyn til fosfortab Plantekongres 2010, Herning

være AARHUS med UNIVERSITET til at reducere det store jord- og fosfortab fra

brinkerosion langs vore ca. 65.000 km vandløb?

Brinkerosion er størst om

vinteren i grøfter og

regulerede vandløb med

stejle brinker, der støder

direkte op til dyrkede

arealer.

Her æder strømmen

jordpartikler og tilfører

vandløb både jord og fosfor


DANMARKS

MILJØUNDERSØGELSER

AARHUS UNIVERSITET

Fosfortilførsel til overfladevand i DK

(Opskalering fra VMPIII beregningerne)

Jorderosion og overfladisk afstrømning 7-35

Vinderosion 5-15

Brinkerosion 275-645

Udvaskning til dræn, minerogene jorde 55-200

Udvaskning til dræn, organiske jorde 30-225

Øvre grundvand


DANMARKS

MILJØUNDERSØGELSER

AARHUS UNIVERSITET

Godt halvdelen af fosfor transporten i vandløb

er partikelbundet – men hvor meget stammer

fra brinkerne Partikelbundet og hvilken fosfor udgør miljøeffekt ca. halvdelen af har det?

fosfor fra landbrugsoplande

100%

80%

60%

40%

20%

0%

Opløst fosfor

'Partikelbundet'

fosfor


DANMARKS

MILJØUNDERSØGELSER

AARHUS UNIVERSITET

Hovedformål med BUFFALO-P et VMPIII

forskningsprojekt

1. Kvantificere brinkerosion og deraf følgende

tab af fosfor i forskellige danske

vandløbstyper og udvikle en model.

2. Kvantificere og modellere deponering af

sediment og fosfor på tidvist oversvømmede

enge.

3. Vurdere risikoen for fosfor frigivelse ved

gendannelse af vådområder.


DANMARKS

MILJØUNDERSØGELSER

Vi arbejder

AARHUS UNIVERSITET

i 2 helt forskellige typer af

oplande:

Drænvands domineret Odense Å - 36 strækninger a 100 m med i alt 3000

erosionspinde opsat i 169 brinkfelter (ca. 1,6 x 1 m).

Grundvandsfødt Skjern Å - 12 strækninger a 100 m med i alt 1000 erosionspinde opsat

i 60 brinkfelter (ca. 1,6 x 1 m).


DANMARKS

MILJØUNDERSØGELSER

AARHUS UNIVERSITET

Måling af brink erosion

› Forsøgs design – vi dækker følgende typer:

› Små bække til store åer.

› Regulerede og naturligt snoede strækninger.

› Strækninger med smal (< 2 m) og bred udyrket

randzone (> 10 m).

› Strækninger med høj vegetation (træer/krat) og

lav vegetation (græs/urter) i den udyrkede

randzone.


DANMARKS

MILJØUNDERSØGELSER

AARHUS UNIVERSITET

Bredt lysåbent og lige

vandløb med smal

træbevokset randzone

Lille lysåbent og lige

vandløb med smal

randzone og lav

vegetation

Lille og snoet

skovvandløb med bred

træbevokset randzone


DANMARKS

MILJØUNDERSØGELSER

AARHUS UNIVERSITET

Hovedresultater af statistiske test for

de 3 års målinger af i alt 9000

erosionspinde i Odense Å

› Der er ikke signifikant forskel mellem brinkerosion

i regulerede og naturligt snoede vandløb.

› Der er ikke signifikant forskel mellem brinkerosion

i små og store vandløb.

› Der er ikke signifikant forskel mellem brinkerosion

i regulerede vandløb med smal og bred udyrket

randzone.


DANMARKS

MILJØUNDERSØGELSER

AARHUS UNIVERSITET

Tre års målinger i Odense Å oplandet viser at brinkerosionen er signifikant

mindre ved lokaliteter med træer i randzonen, end hvor der er lav

vegetation i form af græs og urter – så plantning af træer kan medvirke til

både at holde på brinker og P, lagre kulstof og øge biodiversitet i vandløb

og randzone.


DANMARKS

MILJØUNDERSØGELSER

AARHUS UNIVERSITET

En anden vigtig faktor for brinkerosion er

hvor stejlt brinken står - jo større

hældning jo større erosion – så flade

contra stejle brinker er at foretrække !


Total P tab kg/km

450

400

350

300

250

200

150

100

50

0

DANMARKS

MILJØUNDERSØGELSER

AARHUS UNIVERSITET

Beregnet fosfortab fra brinkerosion på forskellige

strækninger af Odense Å efter to vinterperioder - kg P pr.

km vandløbsstrækning

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 36

Vandløbs strækninger

2006-2007

2007-2008


DANMARKS

MILJØUNDERSØGELSER

AARHUS UNIVERSITET

Resultater af målinger af brinkerosion i hele oplandet til Odense Å

Kanaliserede vandløb med

træer i randzonen

Kanaliserede vandløb med

græs/urter i randzonen

Naturligt snoede vandløb

med træer i randzonen

Naturligt snoede vandløb

med græs/urter i randzonen

Længde

(km)

P-tab

(kg)

P tab pr.

strækning

(kg P pr. km)

201 4.500 22

156 4.700 30

20 820 41

6 300 50

I alt 383 10.300 -


DANMARKS

MILJØUNDERSØGELSER

AARHUS UNIVERSITET

Beregnet årligt tab af fosfor fra brinkerosion i

Odense Å oplandet – opgjort pr. hektar opland

› 2006- 2007: 0.19 kg P/ha opland

› 2007-2008: 0.15 kg P/ha opland

› Total fosfor eksport fra Odense Å oplandet

= 0.50 kg P/ha opland

P-tab fra brink erosion = 30-40 %


DANMARKS

MILJØUNDERSØGELSER

AARHUS UNIVERSITET

Resultater fra BUFFALO-P projektet kaster nyt

lys over fosfor tab og dynamik i vandløb og

mellem vandløb og ådale/vådområder

10-100 kg P ha-1 år-1 10-20 kg P ha-1 år-1 0-25 kg P ha-1 år-1 Brinkerosion

30 kg P km -1 år -1

Gen-udvaskning af deponeret

fosfor på engen?

Hoffmann et al., 2009 J. Env. Qual.


DANMARKS

MILJØUNDERSØGELSER

AARHUS UNIVERSITET

Hvordan udformes brinkenmest

optimalt af hensyn til fosfortab?

› Plant træer i den udyrkede randzone – på sigt vil det

næsten halvere omfanget af brinkerosion og fosfortab.

› Undgå uddybninger af vandløb – brinken bliver kortere

og mindre stejl på sigt.

› Vandløbsrestaurering i form af gensnoning hvor

brinken efterlades kortere og langs dele af løbet mere

flad og i kontakt med randzonen.

› Udvikling af nye metoder indenfor vandløbs

restaurering – f.eks. afgravning af topjord i den

udyrkede 10 m randzone – det vil afkorte brinken og

gøre den fladere, fjerne deponeret fosfor og skabe en

fugtigheds gradient til gavn for biodiversitet.


DANMARKS

MILJØUNDERSØGELSER

AARHUS UNIVERSITET

Forskningsmæssige udfordringer

› Effekter af randzoner for reduktion af jord- og

fosfortab fra marker – konsekvenser for

jorderosion, brinkerosion og

fosforudvaskning – kortvarige og langvarige

effekter.

› Miljøeffekter af partikelbundet fosfor.

› Synergieffekter af randzoner – næringsstoffer,

biodiversitet og vandløbets økologiske

kvalitet.


DANMARKS

MILJØUNDERSØGELSER

AARHUS UNIVERSITET

Kraftig

brinkerosion

Tak for Jeres opmærksomhed

More magazines by this user
Similar magazines