AMVAB-opdatering af Fødevareministeriet - Erhvervsstyrelsen

1. juni 2010 

Endelig version 

Ernst & Young | 1 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 

AMVAB-opdatering af Fødevareministeriet 

Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative 

byrder ved erhvervsrelateret regulering på 

Fødevareministeriets område i perioden 1. juli 2008 

til 30. juni 2009

AMVAB-opdatering 2008-2009 - Fødevareministeriet 

Junil 2010 

Indholdsfortegnelse 

1. Resumé 3 

2. Indledning 6 

2.1 Kort om opdateringen 6 

2.2 Læsevejledning 7 

3. Udviklingen i de administrative byrder samt andre relevante resultater 

(ABC fordeling mv.) 9 

3.1 Udviklingen i de administrative byrder perioden 1.6.2008 til 30.6.20099 

3.2 Udviklingen i de administrative byrder siden 2001 10 

3.3 De administrative byrders oprindelse (ABC-fordeling) 11 

3.4 Top 10 over love og bekendtgørelser for ministeriet 11 

4. Gennemgang af alle ændrede/nye regler samt øvrige initiativer med 

administrative konsekvenser 14 

4.1 Endeligt opgjorte administrative konsekvenser 16 

5. Metodiske udfordringer i forbindelse med målingen 49 

6. English summary – the development of the administrative burdens for 

the Ministry of Food, Agriculture and Fisheries from July 2008 to June 

2009 51 

Bilag A. Kort om AMVAB-metoden 54 

Bilag B. Korrektioner til eksisterende målinger 56 

Bilag C. Liste over regler der udskydes til næste opdatering 67 

Ernst & Young | 2


Juni 2010 

1. Resumé 

Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 

har, med assistance fra Ernst & Young, gennemført en opdatering af 

AMVAB-målingen på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris (Fødevareministeriets) 

område. 

De løbende administrative byrder ved Fødevareministeriets erhvervsrettede regulering 

er i det seneste folketingsår faldet med 606,8 mio. kr., svarende til et 

fald på ca. 18,7 pct. i forhold til niveauet i 2008. Udviklingen skyldes ændrede 

krav til virksomhederne som følge af nye eller ophævede love og bekendtgørelser 

fra folketingsåret 08/09 samt nye digitale indberetningsløsninger, som letter 

virksomhedernes administration. 1 

I denne opdatering indgår de endeligt målte konsekvenser ved nye regler, som 

virksomhederne har fået erfaring med at efterleve. Faldet på de 606,8 mio. kr. 

kan primært henføres til en bekendtgørelse på Fødevarestyrelsens område: 

• BEK nr. 149 af 25.2.2009 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder 

mv. (autorisationsbekendtgørelsen), hvor kravene til dokumentationen 

af virksomhedernes egenkontrolprogram er nedsat væsentligt, 

idet det nu udelukkende er nødvendigt at dokumentere virksomhedernes 

kritiske kontrolpunkter, ligesom der ikke er krav om, at egenkontrolprogrammet 

skal dokumenteres dagligt. Lettelserne i autorisationsbekendtgørelsen 

tegner sig for lettelser på i alt 581,7 mio. kr. 

Den største stigning i de administrative byrder på Fødevarestyrelsens område 

kan henføres til BEK nr. 1261 af 15.12.2008 om salmonellose hos fjerkræ og 

salmonella i slagtefjerkræ m.m. Her er der byrdestigninger på ca. 52,2 mio. kr., 

der relaterer sig til to nye informationsforpligtelser. Den første informationsforpligtelse 

vedrører krav om udarbejdelse af en saneringsplan, og den anden vedrører 

krav om at gennemføre et egenkontrolprogram. Egenkontrollen skal leve 

op til alle krav mv. i en branchekode, der af Fødevarestyrelsen er vurderet tilstrækkelig 

til at forebygge, at salmonella introduceres i produktionskæden og 

tilstrækkelig til at sikre, at eventuelt introduceret salmonella igen fjernes effektivt 

fra produktionskæden. Særligt kravet om egenkontrol skaber de nye byrder. 

Udviklingen i de administrative byrder for erhvervslivet siden 2001 

De løbende administrative byrder ved Fødevareministeriets regulering var ved 

nulpunktsmålingen i 2001 3.780,9 mio. kr. og er pr. 30. juni 2009 opgjort til 

2.629,6 mio. kr. Samlet set er de løbende administrative byrder på Fødevaremi- 

1 Ud over nye love og bekendtgørelser fra folketingsåret 2008/09 indgår også love/bekendtgørelser, 

som blev vedtaget/udstedt i tidligere folketingsår, men som virksomhederne 

først nu har erfaring med at efterleve. 

Ernst & Young | 3


Juni 2010 

nisteriets område således faldet med 1.151,3 mio. kr. siden 2001, svarende til et 

fald på ca. 30,5 pct. 2 Udviklingen fra 2001 til 2009 fremgår af figur 1.1. 

Figur 1.1: Udviklingen i de administrative byrder på Fødevareministeriet 

område, 2001-2009 

Administ rat ive 

byrder, mio. kr. 

4.100 

3.900 

3.700 

3.500 

3.300 

3.100 

2.900 

2.700 

2.500 


2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 

Det samlede fald kan primært henføres til reduktioner i de administrative byrder 

på Fødevarestyrelsens bekendtgørelser, hvor de væsentligste reduktioner kan 

forklares ud fra følgende: 

• Faldet fra 2005 til 2006 på ca. 410,6 mio. kr. kan primært forklares med 

lettelser for ca. 329,3 mio. kr. i forbindelse med bekendtgørelse om veterinærkontrol 

ved indførsel af animalske fødevarer, hvor virksomhederne 

ikke længere skulle foretage en forhåndsanmeldelse af fødevarer en 

række produktkategorier. 

• I 2008, hvor de administrative byrder faldt med yderligere 250,8 mio. kr., 

var det en lettelse i bekendtgørelsen om autorisation og registrering af 

fødevarevirksomheder mv. på 154,6 mio. kr. og en lettelse i bekendtgørelse 

om mærkning mv. af fødevarer på 138,6 mio. kr., der havde den 

afgørende betydning for det samlede fald. 

2 Bilag C indeholder en oversigt over de regler fra folketingsåret 2008/09, som udskydes 

til næste års AMVAB-opdatering, fordi reglerne ikke var trådt i kraft pr. 30. juni 2009, eller 

fordi virksomhederne endnu ikke har erfaringer med at efterleve reglerne.


Juni 2010 

• Endelig i 2009, hvor faldet i de administrative byrder beløber sig til 606,8 

mio. kr., skyldes reduktionen i administrative byrder et fald i byrderne 

forbundet med bekendtgørelsen om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder 

mv. Her er der lettet en række krav til dokumentation 

af virksomhedernes egenkontrol, hvilket giver en samlet lettelse for denne 

bekendtgørelse på i alt 581,7 mio. kr. 

Omkring 25,8 pct. af de endeligt opgjorte administrative byrder på Fødevareministeriets 

område vedrører administrative pligter, som udelukkende er nationalt 

reguleret (C-regulering). Den resterende del af de administrative byrder stammer 

fra international, primært EU, regulering (A-regulering) – 54 pct. samt krav 

som delvist har deres oprindelse i international regulering (B-regulering) – 20,2 

pct. Siden november 2001 er der sket en udvikling i de administrative byrders 

oprindelse, i 2001 var 37,8 pct. af de administrative byrder på Fødevareministeriets 

område C-regulering, 26,2 pct. var B-regulering og 36 pct. var A-regulering. 

Ernst & Young | 5


Juni 2010 

2. Indledning 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har af Folketinget fået til opgave at følge udviklingen 

i de administrative byrder for erhvervslivet som følge af den erhvervsrettede 

lovgivning. Denne opgave er en følge af regeringens ambition om at reducere 

de administrative byrder for danske virksomheder med op til 25 pct. i 2010, 

jf. bl.a. regeringens vækststrategi ”Vækst med vilje” fra 2002. 

I 2004-05 blev der gennemført en AMVAB-basismåling af de administrative byrder 

for virksomhederne som følge af al erhvervsrettet regulering i de danske ministerier. 

Målingen viste niveauet af administrative byrder i 2001, hvor regeringen 

tiltrådte (nulpunktsmåling) og niveauet i 2004-05 (basismåling). 

For at følge udviklingen i de administrative byrder gennemfører Erhvervs- og 

Selskabsstyrelsen én gang årligt en opdatering af AMVAB-målingerne for alle 

ministerier med erhvervsrettet lovgivning. En AMVAB-opdatering indebærer en 

kvantificering af såvel de administrative byrder som de administrative lettelser 

for erhvervslivet som følge af ny regulering fra det forgangne folketingsår. Endvidere 

indgår effekten af øvrige initiativer, eksempelvis digitaliseringstiltag og 

administrative forenklinger, som har betydning for virksomhedernes håndtering 

af deres administrative opgaver. 

Med AMVAB-målingerne er det muligt løbende at opgøre, hvilken effekt ministeriernes 

erhvervsrettede initiativer (både lovgivningsmæssige og øvrige initiativer, 

for eksempel digitaliseringsinitiativer) har for virksomhedernes administrative 

byrder. Målingerne skal på den måde bruges til at følge op på, hvordan det går 

med ministeriernes indsats for at reducere virksomhedernes administrative byrder 

med op til 25 pct. i 2010. 

2.1 Kort om opdateringen 

I denne rapport præsenteres opdateringen af Fødevareministeriets AMVABmåling. 

Opdateringen viser udviklingen i Fødevareministeriets administrative 

byrder siden sidste opdatering, som inkluderede regler frem til 30.6.2008 Ligeledes 

viser opdateringen den samlede udvikling i ministeriets administrative byrder 

siden ministeriets nulpunktsmåling i november 2001. 

Ernst & Young | 6


Juni 2010 

Boks 1: Faktaboks om Fødevareministeriets opdatering 

Fakta om opdateringen: 

• Rapporten indeholder en opdatering af Fødevareministeriets AMVAB-måling med 

lovgivning, som er trådt i kraft i perioden d. 1. juli 2008 til 30. juni 2009 mv. Tidligere 

AMVAB-målinger (AMVAB-basismålingen og AMVAB-opdateringer) kan læses 

på www.amvab.dk. 

• Regler med administrative konsekvenser for virksomhederne, som er udstedt i perioden 

1. juli 2008 til 30. juni 2009, men som endnu ikke er trådt i kraft, eller som 

virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, opdateres i forbindelse 

med næste opdatering af folketingsåret 2009/10. En oversigt over disse regler er 

at finde i bilag C. 

• Opdateringen inkluderer de endeligt opgjorte konsekvenser ved 17 love og bekendtgørelser. 

• De administrative byrder er siden nulpunktsmålingen (opgørelse per november 

2001) til juni 2009 faldet med 1.151,3 mio. kr. svarende til 30,5 pct. 

• De administrative byrder er opgjort i 2005 priser, mens hovedparten af oplysningerne 

omkring antal berørte virksomheder tager udgangspunkt i data fra 2004 eller 

de senest tilgængelige data. 

Organisering af målingen: 

• Målingen er gennemført af Ernst & Young. 

• Fødevareministeriet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fulgt målingen og har 

løbende været inddraget i forbindelse med afklaring af lovmæssige, metodiske og 

andre problemstillinger. 

• Erhvervslivets interesse- og brancheorganisationer har haft lejlighed til at kommentere 

på denne rapport. 

2.2 Læsevejledning 

Denne rapport indeholder en præsentation af opdateringens resultater. Kapitel 3 

indeholder en overordnet status af de samlede administrative konsekvenser ved 

Fødevareministeriets erhvervsrettede lovgivning pr. juni 2009, udviklingen i de 

administrative byrder siden november 2001, samt andre relevante resultater, 

herunder ABC fordeling mv. 

I kapitel 4 præsenteres de endeligt opgjorte konsekvenser ved ændrede og nye 

regler med administrative konsekvenser på Fødevareministeriets område samt 

de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved vedtagne love og bekendtgørelser som 

er blevet ex-ante målte, men som ikke har haft virkning blandt virksomhederne. I 

kapitel 5 beskrives de metodemæssige udfordringer ved årets opdatering, mens 

kapitel 6 indeholder en sammenfatning på engelsk. 

Ernst & Young | 7


Juni 2010 

Bilag A indeholder en oversigt over de administrative byrder ved de love og bekendtgørelser, 

der indgår i dette års opdatering. Bilag B indeholder en kort beskrivelse 

af AMVAB-metoden. Bilag C indeholder en oversigt over love og bekendtgørelser, 

som er blevet udskudt til næste års opdatering. 

Ernst & Young | 8


Juni 2010 

3. Udviklingen i de administrative byrder samt andre relevante 

resultater (ABC fordeling mv.) 

3.1 Udviklingen i de administrative byrder perioden 1.6.2008 til 

30.6.2009 

Tabel 3.1 viser antallet af love og bekendtgørelser, der indgår i opdateringen for 

2008/09 for Fødevareministeriets område. I alt indgår 17 love og bekendtgørelser, 

hvor Fødevarestyrelsen tegner sig for de fleste af disse. 3 

Tabel 3.1: Antal love mv., der indgår i opdateringen 

Lov/bekendtgørelse 


Antal love/bekendtgørelser 

i 

alt 


hvor 

konsekvenserne er 

endeligt opgjorte 


hvor 

konsekvenserne er 

foreløbigt opgjorte 

Fiskeridirektoratet 6 6 0 

FødevareErhverv 0 0 0 

Fødevarestyrelsen 7 7 0 

Plantedirektoratet 4 4 0 

I alt for ministeriet 17 17 0 

I tabel 3.2 nedenfor præsenteres en oversigt over de samlede administrative 

omstillingsomkostninger og de løbende administrative konsekvenser ved Fødevareministeriets 

lovgivning i perioden fra 1.7.2008 til 30.6.2009 samt udskudte 

regler fra tidligere folketingsår, som har fået virkning blandt virksomhederne. 

Tabel 3.2: Oversigt over de samlede administrative omstillingsomkostninger 

og de løbende administrative konsekvenser ved ministeriets lovgivning 

i perioden 1.7.2008 til 30.6.2009. 

Omstillingsomkostninger 

(endeligt opgjort 

mio. kr) 

Løbende byrder 

(endeligt opgjort 

mio. kr) 

Løbende byrder i 

alt (mio. kr.) 

Fiskeridirektoratet 0,4 -17,4 -17,4 

FødevareErhverv 0 0,0 0,0 

Fødevarestyrelsen 0 -577,5 -577,5 

Plantedirektoratet 0,003 -11,9 -11,9 

I alt 0,445 -606,8 -606,8 

3 Bilag C indeholder en oversigt over de regler fra folketingsåret 2008/09, som udskydes 

til næste års opdatering, fordi reglerne ikke var trådt i kraft per 30.6.2009, eller fordi virksomhederne 

endnu ikke har erfaringer med at efterleve reglerne.


Juni 2010 

Som det ses af tabel 3.2, så er der sket et samlet fald i administrative byrder på 

Fødevareministeriets område på i alt 606,8 mio. kr. Dette fald skyldes primært et 

fald i de administrative byrder for Fødevarestyrelsens love og bekendtgørelser, 

som tegner sig for 577,5 mio. kr. 

Der har også været lettelser på Fiskeridirektoratets og Plantedirektoratets område. 

På Fiskeridirektoratets område er lettelserne opgjort til 17,4 mio. kr. i alt, 

hvor det særligt er BEK nr. 1151 af 3.12.2008 om føring af logbog og BEK nr. 

541 af 15.6.2009 om regulering af fiskeriet i 2009 og visse vilkår for fiskeriet i 

følgende år, der tegner sig for lettelserne. 

Plantedirektoratets fire bekendtgørelser medfører samlet set lettelser på i alt 

11,9 mio. kr. Lettelserne kan henføres til BEK nr. 786 af 22.7 2008 om jordbrugets 

anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden, der tegner sig 

for lettelser på ca. 13,3 mio. kr. 

FødevareErhverv har ikke haft love eller bekendtgørelser, der indgår i årets 

AMVAB-opdatering, men de har dog haft en bekendtgørelse, som er blevet korrigeret. 

3.2 Udviklingen i de administrative byrder siden 2001 

Tabel 3.3. viser udviklingen i ministeriets løbende administrative byrder fra november 

2001 til juni 2009. Som det ses af tabellen, er det særligt Fødevarestyrelsen, 

der beløbsmæssigt tegner sig for de største lettelser i de administrative 

byrder – både beløbsmæssigt og relativt. Fødevarestyrelsen har således nedbragt 

de administrative byrder med ca. 1.017,5 mio. kr. siden 2001 svarende til 

et fald på 32,3 pct. 

Derudover er der sket forholdsvis betydelige lettelser i FødevareErhvev og i 

Plantedirektoratet siden 2001. FødevareErhverv har reduceret de administrative 

byrder med ca. 23,8 pct. i perioden, mens Plantedirektoratet har reduceret dem 

med ca. 22,7 pct. Endelig har Fiskeridirektoratet opnået lettelser på ca. 12,5 pct. 

i perioden siden 2001. jf. tabel 3.3. 

Tabel 3.3. Udviklingen i ministeriets løbende administrative byrder fra november 

2001 til juni 2009 


Administrative 

byrder i 2001 


byrder i juni 2009 

Procentvis 

reduktion/stigning i 

de administrative 

byrder siden 2001 

Fiskeridirektoratet 111.310.094 97.374.096 -12,5 

FødevareErhverv 274.757.065 209.302.462 -23,8 

Fødevarestyrelsen 3.154.986.465 2.137.450.393 -32,3 

Plantedirektoratet 239.893.148 185.516.682 -22,7 

I alt 3.780.946.772 2.629.643.633 -30,5


Juni 2010 

3.3 De administrative byrders oprindelse (ABC-fordeling) 

Tabel 3.4 nedenfor viser, hvorfra de administrative byrder på Fødevareministeriets 

område stammer. Af tabellen fremgår det, at de administrative byrder både 

på tidspunktet for nulpunktsmålingen og i dag, primært er en konsekvens af lovgivning, 

der helt skyldes internationale regler, primært EU-regler, (A-regulering) 

eller lovgivning, der følger af internationale regler (B-regulering). Som det fremgår 

af tabellen er det i 2009 kun ca. 25,8 pct. af de administrative byrder, der 

alene skyldes nationalt fastsatte krav (C-regulering). Denne andel er siden 2001 

faldet med 10,2 pct.point, da den i 2001 udgjorde 36 pct. 

Tabel 3.4: De administrative byrders oprindelse (procentvis fordeling) 


Nulpunktsmålingen (2001) Status juni 2009 

A B C A B C 

Fiskeridirektoratet 61,8 9,8 28,4 61,8 13,9 24,3 

FødevareErhverv 12,3 74,9 12,8 17,8 65,6 16,6 

Fødevarestyrelsen 39,5 22,5 37,9 59,8 15,2 25,0 

Plantedirektoratet 32,4 26,3 41,3 24,3 29,7 46,0 

I alt 37,8 26,2 36,0 54,0 20,2 25,8 

3.4 Top 10 over love og bekendtgørelser for ministeriet 

Tabel 3.5 viser udviklingen i de administrative byrder for de 10 love og bekendtgørelser, 

der tegnede sig for de største administrative byrder i 2009. 

Den bekendtgørelse, der i 2009 tegner sig for de største administrative byrder 

på Fødevareministeriet område, er BEK nr. 1308 af 14.12.2005 om mærkning 

mv. af fødevarer. Denne bekendtgørelse, der nu udgør 21,3 pct. af de samlede 

administrative byrder på Fødevareministeriet område, har ikke været omfattet af 

årets AMVAB-opdatering. 

På top ti-listen over administrative byrder på Fødevareministeriets område, er 

det værd at bemærke, at Fødevarestyrelsen dominerer listen med syv ud af de ti 

mest byrdefulde bekendtgørelser. Listen toppes af BEK nr. 1308 af 14.12.2005 

om mærkning mv. af fødevarer. Denne bekendtgørelse tegner sig for administrative 

byrder på ca. 558,8 mio. kr. svarende til mere end en femtedel af Fødevareministeriets 

samlede administrative byrder.


Juni 2010 

Tabel 3.5: Top 10 over love og bekendtgørelser for ministeriet 

Nr. 


(rangordnet efter 

byrdeniveau 2009) 

1. BEK nr. 1308 af 

14.12.2005 om mærkning 

m.v. af fødevarer 

(Fødevarestyrelsen) 

2. BEK nr. 444 af 19.5.2006 

om veterinærkontrol ved 

indførsel af animalske 

fødevarer 



om sporbarheds- og 

oprindelsesmærkning m.v. 

af oksekød 



om dyrlægers 

anvendelse, udlevering 

og ordinering af 

lægemidler til dyr og BEK 

nr. 481 af 29.5.2007 om 

dyreejeres anvendelse af 

lægemidler til dyr og 

fødevarevirksomheders 

egenkontrol med 

restkoncentrationer* 



25.02.2009 om 

autorisation og 

registrering af 

fødevarevirksomheder 

m.v. 

(autorisationsbekendtgøre 

lsen) (Fødevarestyrelsen) 


om mærkning, registrering 

og flytning af kvæg, svin, 

får og geder 


7 BEK nr. 253 af 

31.03.2009 om direkte 

støtte til landbrugere efter 

enkeltbetalingsordningen 

(FødevareErhverv) 


21.11.2003 om 

sundhedsrådgivningsaftal 

er for svinebesætninger 



om sprøjtejournaler og 

eftersyn af sprøjteudstyr i 

jordbruget 

(Plantedirektoratet) 


03.12.2008 om føring af 

logbog mm. 

(Fiskeridirektoratet) 



byrder - nov. 

2001 

(2) 

Samfundsniveau 

Administrative byrder - 30. juni 

2009 

(3) 


(4) Andel af 

samlede byrder 

(pct.) 

Udvikling 2001-2009 

(5) 

(6) Ændring i pct. 


567.475.000 558.783.629 21,2 -8.691.371 -1,5 

602.726.745 273.541.938 10,4 -329.184.807 -54,6 

181.190.148 224.664.103 8,5 43.473.955 24,0 

266.351.329 219.910.157 8,4 -46.441.172 -17,4 

922.629.265 186.415.424 7,1 -736.213.841 -79,8 

167.342.483 167.765.818 6,4 423.335 0,3 

192.266.541 133.650.855 5,1 -58.615.686 -30,5 

109.985.517 109.985.517 4,2 0 0,0 

63.650.098 63.650.098 2,4 0 0,0 

72.723.722 57.478.847 2,2 -15.244.875 -21,0 

Top 10 i alt 3.146.340.848 1.995.846.386 75,9 -1.150.494.462 -36,6 

I alt for ministeriet 3.780.946.772 2.629.643.633 100,0 -1.151.303.139 -30,5 

* Bemærk at i årets opdatering er der sket en korrektion, således at bekendtgørelse 481 af 29.5.2007 om dyreejeres anvendelse 

af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer og BEK nr. 482 af 29.5.2007 om dyrlægers 

anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr måles hver for sig. Disse to bekendtgørelser har tidligere været målt 

samlet under bekendtgørelse 482, hvorfor de vises samlet i ovenstående tabel.


Juni 2010 

BEK nr. 149 af 25.2.2009 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder 

mv. indtager nu en femteplads på listen og tegner sig for det største samlede 

fald i de administrative byrder. Denne bekendtgørelse var fra 2001 frem til 

2008 den mest byrdefulde bekendtgørelse på Fødevareministeriet område, men 

de store lettelser i årets opdatering har betydet, at den nu er rykket betydeligt 

ned på top ti-listen. 

Den mest byrdefulde bekendtgørelse for FødevareErhverv er BEK nr. 253 af 

31.3.2009 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen. Med 

administrative byrder på i alt ca. 133,7 mio. kr. er dette den syvende mest byrdefulde 

bekendtgørelse på Fødevareministeriets område. 

For Plantedirektoratet er den mest byrdefulde bekendtgørelse BEK nr. af 

7.6.1994 om sprøjtejournaler og eftersyn af sprøjteudstyr i jordbruget. Denne 

forårsager årlige administrative byrder på i alt 63,7 mio. kr. for virksomhederne 

og er dermed den niende mest byrdefulde bekendtgørelse på Fødevareministeriets 

område. Endelig er Fiskeridirektoratets logbogsbekendtgørelse den tiende 

mest byrdefulde bekendtgørelse med årlige byrder på ca. 57,5 mio. kr. 

Ernst & Young | 13


Juni 2010 

4. Gennemgang af alle ændrede/nye regler samt øvrige 

initiativer med administrative konsekvenser 

I dette kapitel gennemgås de enkelte ændrede/nye love og bekendtgørelser 

samt øvrige initiativer, som har haft administrative konsekvenser for erhvervslivet. 

Fødevareministeriets lovgivning berører særligt landbrugs- og fiskerivirksomhed 

samt fødevarevirksomhed. Der indgår i alt 17 regler i ministeriets AMVABmåling, 

og der er udelukkende tale om endeligt opgjorte byrder, dvs. der indgår 

ikke ex-ante målinger. 

BEK nr. 149 af 25.2.2009 om autorisation og registrering af fødevarevirksomhed 

mv. tegner sig, som tidligere nævnt, for den største administrative lettelse i dette 

års AMVAB-opdatering på Fødevareministeriets område. Den største stigning i 

de administrative byrder er BEK nr. 1261 af 15.12.2008 om salmonellose hos 

fjerkræ og salmonella i slagtefjerkræ m.m., hvor de administrative byrder er steget 

med ca. 52,2 mio. kr. De endeligt opgjorte konsekvenser af bekendtgørelserne 

og lovene i dette års AMVA-opdatering på Fødevareministeriets område 

fremgår af tabel 4.1. 

Tabel 4.1: Endeligt og foreløbigt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser, 

som indgår i opdateringen 

Styrelse/område Lov/bekendtgørelse 

Endeligt opgjorte 

konsekvenser (mio. kr.) 

Fiskeridirektoratet BEK nr. 1151 af 03.12.2008 

om føring af logbog mm. -10,9 


om regulering af fiskeriet i 

2009 og visse vilkår for 

fiskeriet i følgende år -5,6 

Fiskeridirektoratet LBK nr. 978 af 26.09.2008 

om fiskeri og fiskeopdræt 

(fiskeriloven) -2,2 


om ophævelse af 

bekendtgørelse om 

auktionspligt mv. for torsk -0,05 

Fiskeridirektoratet BEK nr. 1126 af 26.11 2008 

om puljefiskeri 1,0 


om betingelserne for 

erhvervsmæssigt fiskeri af ål 

i saltvand 0,3 

Fødevarestyrelsen BEK nr. 149 af 25.02.2009 

om autorisation og 


fødevarevirksomheder mv. -581,7 

Ernst & Young | 14


Juni 2010 

Styrelse/område Lov/bekendtgørelse 

Endeligt opgjorte 

konsekvenser (mio. kr.) 


om dyreejeres anvendelse af 

lægemidler til dyr og 

fødevarevirksomheders 

egenkontrol med 

restkoncentrationer -26,7 


om dyrlægers anvendelse, 

udlevering og ordinering af 

lægemidler til dyr -16,9 


om overvågning og 

bekæmpelse af BSE hos 

kvæg -5,6 

Fødevarestyrelsen BEK nr.153 af 25.02.2009 

om fødevarekontrol og 

offentliggørelse af 

kontrolresultater -0,2 


om fjerkræproduktion 1,3 


om salmonellose hos fjerkræ 

og salmonella i slagtefjerkræ 

m.m. 52,2 

Plantedirektoratet BEK nr. 724 af 22.06.2007 

om sædekorn -0,04 


om markfrø -0,01 

Plantedirektoratet BEK nr. 786 af 22.07 2008 

om jordbrugets anvendelse af 

gødning og om plantedække 

i planperioden -13,3 


om gødning og 

jordforbedringsmidler m.v. 1,5 

I alt -606,8 

Ernst & Young | 15


Juni 2010 

4.1 Endeligt opgjorte administrative konsekvenser 

4.1.1 Fiskeridirektoratet 

BEK nr. 404 af 3.12.2008 om føring af logbog mm. 

Bekendtgørelsen om føring af logbog påvirkes af, at fiskeriet er blevet omstruktureret, 

således at skibe og derved kvoter kan sælges. Dette har bevirket, at 

kvoteandelene samles på færre fiskere, hvilket samtidig nedbringer de administrative 

byrder for erhvervet samlet set. 

Antallet af logbogspligtige fartøjer (populationen) er reduceret som følge af indførelsen 

af ny regulering med Fartøjskvoteandele (FKA). Reduktionen svarer til 

ca. 16,5 pct. af de logbogspligtige fartøjer. Ændringerne i de administrative byrder 

skyldes således, at kravene vedrørende logbogsbekendtgørelsen nu kun 

påvirker 898 fiskere mod tidligere 1075. 

Med den seneste logbogsbekendtgørelse er der dog også kommet mindre nye 

administrative byrder til. Nu skal fiskere i rektangel 39/G4 angive underområde i 

logbogen, ligesom der ved fiskeri i Skagerrak skal anføres i logbogen, om det 

sker i norsk eller dansk zone. Endelig skal kvitteringsnummeret noteres. 

Samlet set har reduktionen i antallet af logbogspligtige fartøjer dog betydet, at 

de administrative byrder forbundet med denne bekendtgørelse er faldet med ca. 

10,9 mio. kr. Det er særligt informationsforpligtelsen vedrørende pligten til at føre 

logbog efter forordninger vedrørende omladnings- og landingsopgørelse for 

danske fartøj længere end 10 m., hvor faldet i populationen har betydning for de 

administrative byrder. 

Lettelserne vedrørende logbogsbekendtgørelsen vedrører både A-, B-, og Cregulering. 

Den største del af lettelserne kan dog henføres til A-regulering, dvs. 

EU-lovgivning. Igen skal det bemærkes, at lettelserne vedrørende Areguleringen 

skyldes populationsændringer og ikke ændret EU-lovgivning. 

Bekendtgørelsens administrative konsekvenser er opsummeret i nedenstående 

tabel 4.2. 

Ernst & Young | 16


Juni 2010 

Tabel 4.2: BEK nr. 404 af 3.12.2008 om føring af logbog m.m. 

Informationsforpligtelse 

Pligt til at føre logbog 

efter Fællesskabets 

forordninger vedr. 

omladnings - og 

landingsopgørelse for 

danske fartøj længere 

end 10 m (skal 

forevises på FDs 

Omstillingsomkostning 

Løbende 

byrder (2008) 

Løbende 

byrder (2009) 

Årets ændring 

forlangende) 

Aflevering/fremsendel 

se af logbogsblade til 

0 61.445.591 51.514.383 -9.931.208 

FD ved landing 

Rådighedspligt ved 

Fiskeridirektoratets 

4.608.419 3.850.173 -758.246 

kontrol 737.347 616.028 -121.319 

Ajourføringspligt mv. 274.293 229.162 -45.131 

I alt 0 67.065.650 56.209.746 -10.855.904 

Kvalitative kommentarer 

Generelt er holdningen til logbogsbekendtgørelsen blandt interviewpersonerne, 

at fiskerne efterhånden har lært at håndtere kravene i denne. Interviewpersonerne 

ser dog frem til, at digitaliseringen vedrørende logbogsforingen, som starter 

fra 1.1.2010. Generelt efterlyses flere digitaliseringsløsninger i forhold til logbogsbekendtgørelsen. 

Interviewpersonerne udtrykte dog, at der burde være muligheder for at kunne 

rette skøn i forbindelse med logbogsføringen. Hvis fiskeren under de gældende 

regler laver et forkert skøn, kan denne blive straffet med bøde. Derfor ville det 

opleves som en forenkling, hvis skøn efterfølgende kunne rettes i forbindelse 

med, at der landes fisk til en offentlig auktion. 

BEK nr. 541 af 15.6.2009 om regulering af fiskeriet i 2009 og visse vilkår for 

fiskeriet i følgende år (reguleringsbekendtgørelsen 2009) 

Ligesom tilfældet var for logbogsbekendtgørelsen, så påvirkes reguleringsbekendtgørelsen 

for 2009 også af, at fiskeriet er blevet omstruktureret, således at 

skibe med tilhørende kvoter kan sælges. Dette har bevirket, at kvoteandelene 

samles på færre fiskere, hvilket samtidig nedbringer de administrative byrder for 

erhvervet samlet set. 

Ændringerne i bekendtgørelsen medfører i forbindelse med visse informationsforpligtelser, 

at de administrative byrder falder, som følge af en lavere population 

af fiskere. Det drejer sig fx om informationsforpligtelserne ”Afmelding af tilladelsesfiskeri 

efter bilag 2”, ”Krav om forudanmeldelse ved industrifiskeri af ankomst 

og losning, jf. bilag 5c” og ”Skema til bytte af FKA-andele”. Den største del af 

Ernst & Young | 17


Juni 2010 

lettelserne i forbindelse med reguleringsbekendtgørelsen kan henføres til en lavere 

population af fiskere. 

En del af lettelserne kan dog også henføres til ophørte krav til fiskerne. Dette 

gælder i særlig grad for informationsforpligtelsen ”Krav om forudanmeldelse af 

alle ladninger af torsk i overensstemmelse med bilag 5a”. Her skulle fiskerne 

tidligere give oplysninger om art og mængde af fisk om bord, om fartøjets havnekendningsbogstaver 

og -nummer samt om landningshavn, forventet ankomsttidspunkt 

og forventet lossetidspunkt. 

Endelig er der enkelte nye informationsforpligtelser, der giver administrative byrder 

for fiskerne. Bekendtgørelsens administrative konsekvenser er opsummeret 

i nedenstående tabel 4.3. 

Lettelserne vedrørende reguleringsbekendtgørelsen vedrører både A-, B-, og Cregulering. 

Den største del af lettelserne kan dog henføres til C-regulering, dvs. 

national lovgivning. 

Ernst & Young | 18


Juni 2010 

Tabel 4.3: BEK nr. 541 af 15.6.2009 om regulering af fiskeriet i 2009 og visse 

vilkår for fiskeriet i følgende år (reguleringsbekendtgørelsen 2009) 

Segment 

InformationsforpligtelseOmstillingsomkostning 

Løbende 

byrder (2008) 

Løbende 

byrder (2009) 


Fartøjer Krav om førelse af 

logbog ved 

ejer/medejerskab af 

flere fartøjer 0 2.725.576 2.332.400 -393.176 

Fiskere Afmelding af 

tilladelsesfiskeri efter 

bilag 2 

Ansøgning fra yngre 

0 1.813.000 1.087.800 -725.200 

fiskere 

Ansøgning om 

godkendelse af FKAfartøj 

for 

førstegangsetablered 

0 0 48.948 48.948 

e (FKA-FE fartøj) 

Ansøgning om 

tilladelse til 

industrifiskeri i alle 

farvande i 2007, for 

alle fartøjer der fisker 

medbringer og lander 

fisk til andre formål 

0 8.294 0 -8.294 

end konsum 

Ansøgning om 

tilladelse til 

rationsfiskeri for en 

bundgarnsbedrift, der 

i løbet af året 

anvender andre 

redskaber end 

bundgarn, og hvor 

hovedfartøjet ikke er 

indplaceret som FKA- 

0 47.190 26.120 -21.070 

fartøj 

Forudanmeldelse af 

0 1.505 0 -1.505 

ankomst og losning 0 2.306.062 1.937.092 -368.970 

Kontrol 

Krav om 

forudanmeldelse af 

alle ladninger af torsk 

i overenstemmelse 

med bilag 5a 

0 441.000 132.300 -308.700 

Krav om 

forudanmeldelse ved 

industrifiskeriaf 

ankomst og losning, 

0 1.102.500 0 -1.102.500 

jf. bilag 5c 

Krav om tilladelse 

efeter § 13 for at 

fartøjer må anvendes 

til at fiske, medbringe 

og lande fisk fra ICES 

III b-d og V-X samt 

CECAF 34.1.1, 

34.1.2 og 34.2.0. 

(demersal arter) 

0 2.352.000 1.505.280 -846.720 

0 240.800 202.272 -38.528 

Ernst & Young | 19


Juni 2010 

Segment 


Krav om tilladelse 

efter § 13 til at fiske, 

medbringe og lande 

hestemakrel, 

knurhane, strømsild, 

skolæst og brisling 

fra den norske 

fiskerizone i 


Løbende 

byrder (2008) 

Løbende 

byrder (2009) 


Nordsøen 

Krav ved omsætning 

mv. af et parti sild til 

anden anvendelse 

290.250 183.825 -106.425 

end konsum 

Pålæg om 

0 128.462 105.105 -23.357 

farvandsskift stk.2. 

Sejlads med 

redskaber efter bilag 

V punkt 4 i forordning 

(EF) 2287/2003 

0 316.050 264.012 -52.038 

Skema til bytte af 

0 7.987.000 6.709.080 -1.277.920 

FKA-andele 

Særlig 

fiskeritilladelse til 

fiskeri af torsk i 

Østersøen og 

Bælterne i 2007 for 

Fartøjer med Fartøjs 

Kvote Andele (FKA) 

og fartøjer indplaceret 

som Mindre Aktive 

Fartøjer (MAF) 

0 157.370 0 -157.370 

Ved pligt til 

anmeldelse om 

landning og losning 

0 150.451 126.246 -24.205 

forud for landning 

Tilladelse til, at der 

overføres op til 25 

pct. af de FKAandele, 

det afgivende 

fartøj disponerer over 

på 

overdragelsestidspun 

ktet, til andre fartøjer. 

0 704.375 450.800 -253.575 

0 0 27.767 27.767 

I alt 0 20.771.885 15.139.047 -5.632.838 


Interviewene viste, at der er overvejende tilfredshed med indholdet i reguleringsbekendtgørelsen 

for 2009. Flere interviewpersoner påpeger, at området 

primært er præget af krav fra EU, og på baggrund af disse krav, virker udmøntningen 

i reguleringsbekendtgørelsen som fornuftig. Det blev også påpeget, at 

hvis der skal være et kvotesystem, er der også nødt til at være en bekendtgørelse 

som reguleringsbekendtgørelsen. Det er således interviewpersonernes vurdering, 

at det er svært at lette byrderne uden at gå ind i selve det politiske indhold. 

Ernst & Young | 20


Juni 2010 

Kommentarerne fra de afholdte interview viste dog også, at reguleringsbekendtgørelsen 

opleves som kompleks, og den kan være svær at forstå. De fleste fiskere 

benytter sig af fiskerikonsulenter, som de konsulterer sig med angående 

reguleringsbekendtgørelsen. Den typiske fisker vil således ikke normalt selv 

sætte sig ind i reguleringsbekendtgørelsen. Flere fremhæver, at der er et løbende 

behov for at have fokus på den sproglige formidling af reguleringsbekendtgørelsen 

i forbindelse med, at den opdateres. 

Det angives også i interviewene, at reguleringsbekendtgørelsen efterhånden har 

en størrelse og kompleksitet, der gør den svær at overskue. Der efterlyses på 

den måde en mere tilgængelig bekendtgørelse. Fiskerne skal endvidere forholde 

sig til yderligere bekendtgørelser på området, hvilket skaber en oplevelse af 

kompleksitet vedrørende den samlede regulering. Af forenklingsforslag efterlyses 

vejledning, fx at der oplyses om bekendtgørelsen i et digitalt format, hvor det 

er muligt at søge på relevante emner. 

Et forhold ved reguleringsbekendtgørelsen, som interviewpersonerne oplever 

som særligt besværligt, er, at fiskerne skal melde ind til Fiskeridirektoratet fire 

timer før, de kommer i havn af hensyn til reglerne vedrørende torsk. Dette kan 

give fiskerne udfordringer, hvis de fx skal i havn kun for at tanke. Her efterlyses 

en ordning, der vil være lettere for fiskerne at administrere. 

LBK nr. 978 af 26.9.2008 om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven) 

Førere af lystfiskerfartøjer skal ikke længere kontrollere, at deltagende lystfiskere 

har gyldige fisketegn jf. ophævelsen af den tidligere bestemmelse i § 58, stk. 

2. Dette sparer førerne af lystfiskerfartøjer for ca. 400.000 kontroller årligt. 

Ændringen i lovbekendtgørelsen giver en lettelse i virksomhedernes administrative 

byrder på 2,2 mio. kr. Kravet har oprindelse i national lovgivning (Cregulering). 

Lovbekendtgørelsens administrative konsekvenser er opsummeret i nedenstående 

tabel 4.4. 

Tabel 4.4: LBK nr. 978 af 26.9.2008 om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven) 


Fartøjsføren skal 

sikre sig, at alle 

deltagere er i 

besiddelse af 

legitimation og bevis 

for betalt, gyldigt 

lystfiskertegn eller 


Løbende 

byrder (2008) 

Løbende 

byrder (2009) 


fritidsfiskertegn 0 2.191.666 0 -2.191.666 

I alt 0 2.191.666 0 -2.191.666 

Ernst & Young | 21


Juni 2010 

BEK nr. 731 af 9.7.2009 om ophævelse af bekendtgørelse om auktionspligt 

mv. for torsk 

Bekendtgørelsen ophæver den tidligere bekendtgørelse om auktionspligt mv. for 

torsk. Ændringen betyder, at fiskere ikke længere har pligt til at anmelde handel 

af torsk til Fiskeridirektoratet, hvilket giver en lettelse for ca. 50 fiskere. 

Som følge af ændringen i bekendtgørelsen sker der en lettelse i virksomhedernes 

administrative byrder på 49.000 kr. Kravet har oprindelse i national lovgivning 

(C-regulering). 


tabel 4.5. 

Tabel 4.5: BEK nr. 731 af 9.7.2009 om ophævelse af bekendtgørelse om 

auktionspligt mv. for torsk 


Anmeldelse af transit 


Løbende 

byrder (2008) 

Løbende 

byrder (2009) 


af torsk til FD 0 49.000 0 -49.000 

I alt 0 49.000 0 -49.000 

BEK nr. 1126 af 26.11.2008 om puljefiskeri 

Bekendtgørelsen omkring puljefiskeri er ikke tidligere målt i forbindelse med 

AMVAB. I den seneste bekendtgørelse af 26.11.2008 indgår der dog en række 

informationsforpligtelser, der skaber administrative byrder for fiskere. Når fiskere 

deltager med deres fangstrettigheder i et puljefiskeri, så giver de en puljebestyrer 

bemyndigelse at repræsentere puljefiskeriet over for Fiskeridirektoratet. 

Dermed er der mulighed for at opnå en bedre udnyttelse af kvoterne blandt puljens 

fiskere. Administrationen af reglerne vedrørende puljefiskeri varetages af i 

alt 11 puljefiskerier i Danmark, der på fiskernes vegne håndterer de administrative 

udfordringer ved bekendtgørelsen. Derfor er det puljefiskerierne, der umiddelbart 

påvirkes af de administrative byrder. 

Generelt fører bekendtgørelse om puljefiskeri til administrative byrder for fiskerne 

på ca. 1,0 mio. kr. Særligt er det informationsforpligtelsen ”Ansøgning om 

bytte og overdragelse af årsmængder samt salg af kvoteandele”, der forårsager 

de administrative byrder for fiskerne. Der er dog også en mindre byrdestigning i 

bekendtgørelsen. 

Bekendtgørelsen om puljefiskeri har oprindelse i national lovgivning (Cregulering). 

Bekendtgørelsens administrative konsekvenser er opsummeret i 

nedenstående tabel 4.6. 

Ernst & Young | 22


Juni 2010 

Tabel 4.6: BEK nr. 1126 af 26.11.2008 om puljefiskeri 


Ansøgning om 

tilladelse til, at et 


Løbende 

byrder (2008) 

Løbende 

byrder (2009) 


fartøj driver parfiskeri. 0 0 5.417 5.417 

Årsopgørelse 0 0 5.839 5.839 

Dags dato opgørelse 

Fremsendelse af 

0 0 279.710 279.710 

årsopgørelse 

Ansøgning om 

tilladelse til FKAfartøjers 

deltagelse i 

0 0 1.078 1.078 

puljefiskeri 

Ansøgning om 

indtræden i et 

igangværende 

puljefiskeri i løbet af 

0 0 17.820 17.820 

året 

Ansøgning om bytte 

og overdragelse af 

årsmængder samt 

0 0 51.092 51.092 

salg af kvoteandele 0 0 618.053 618.053 

I alt 0 0 979.009 979.009 


I forhold til bekendtgørelsen om puljefiskeri blev det fremhævet i interviewene, at 

der visse steder var mulighed for, at bekendtgørelsen kunne administreres 

nemmere. For eksempel gælder det i dag, at der skal indhentes underskrifter for 

samtlige medlemmer af et puljefiskeri, om at de søger at være medlem af puljefiskeriet 

næste år. Her kunne der gives mulighed for, at der for den hovedpart af 

puljemedlemmerne, som fortsætter i puljefiskeriet, ikke skal hentes underskrifter 

hvert år. I stedet kunne der ske en udmelding af puljefiskeriet for dem, som ønskede 

at udtræde og indhentes underskrifter fra de fiskere, som trådte ind i puljefiskeriet. 

Derudover påpeger interviewpersoner på en forenklingsmulighed, der skal gøre 

det lettere at bytte mellem puljefiskerierne. I dag er der visse administrative udfordringer 

ved håndteringen af bytte mellem puljefiskerierne, og på nuværende 

tidspunkt må hvert fartøj kun overføre 25 pct. Denne andel kunne ifølge interviewpersonerne 

øges, og det kunne gøres nemmere at bytte mellem puljefiskerierne, 

således at der ikke skal byttes fra fartøj til fartøj men fra pulje til pulje. I 

forhold til de mængder af fisk, der flyttes internt i puljefiskeriet, angiver interviewpersonerne, 

at dette er forholdsvist enkelt at administrere. 

Det opleves ligeledes som et problem, at puljefiskeriet ikke har mulighed for at 

opsige et fartøj. Fiskeridirektoratet har fx mulighed for at inddrage en fiskers licens, 

men det har puljefiskeriet ikke. Dette betyder, at en fisker kan agere til 

skade for de øvrige puljemedlemmer, uden at puljefiskeriet har mulighed for at 

sanktionere dette – ud over at søge om, at fiskeren erklæres konkurs. 

Ernst & Young | 23


Juni 2010 

Et mere generelt forenklingsforlag vedrører forenklinger omkring ansøgninger til 

Fiskeridirektoratet. I dag er der også en række fysiske forhold vedrørende fartøjet, 

som skal beskrives i ansøgninger til Fiskeridirektoratet. Interviewpersonerne 

anfører, at når der fx ansøges til Fiskeridirektoratet, så burde det være rigeligt at 

påføre DNK-nummeret (nummeret på deres fartøj) i ansøgningen. Ud fra DNKnummeret 

har Fiskeridirektoratet i forvejen de øvrige oplysninger om fartøjet, og 

i forbindelse med ansøgninger fremfindes disse oplysninger alligevel ved søgning 

i fartøjsregistreret hos Fiskeridirektoratet. Der er derfor et potentiale for datagenbrug. 

BEK nr. 1200 af 11.12.2008 om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri 

af ål i saltvand og ferskvand 

Med bekendtgørelsen om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand 

og ferskvand skulle der fra 1.7.2009 indhentes tilladelse til at fiske og omsætte 

ål. Den nye bekendtgørelse påvirker op til 525 ålefiskeri, der har tilladelse 

til erhvervsmæssigt fiskeri af ål og 255 erhvervs- og bierhvervsfiskere uden tilladelse 

til ålefiskeri. 

Bekendtgørelsen indeholder en omstillingsomkostning i form af ansøgning om 

tilladelse til fiskeri af ål. Samtidig er der nye byrder i forbindelse med, at ålefiskernes 

redskaber skal mærkes med tilladelsesnummer, mens erhvervs- og 

bierhvervsfiskere uden tilladelse til ålefiskeri skal anmelde deres redskaber. 

Bekendtgørelsen introducerer nye administrative byrder på ca. 0,3 mio. kr. Informationsforpligtelsen 

om mærkning af redskaber med tilladelsesnummer tegner 

sig for hovedparten af de nye administrative byrder. 

Bekendtgørelsen er afledt af EU-lovgivning (B-regulering). Bekendtgørelsens 

administrative konsekvenser er opsummeret i tabel 4.7. 

Tabel 4.7: BEK nr. 1200 af 11.12.2008 om betingelserne for erhvervsmæssigt 

fiskeri af ål i saltvand 

Segment 

Personer med ret til 

at drive 

erhvervsmæssigt 

fiskeri, personer med 

tilladelse til at 

omsætte fangster fra 

ferske vande samt 



Ansøgning om 

tilladelse til fiskeri af 

ål 


Løbende 

byrder (2008) 

Løbende 

byrder (2009) 


ålebedrifter 

441.850 0 0 0 

Indehavere af Mærkning af 

åletilladelser redskaber med 

tilladelses nummer 0 0 302.193 302.193 

Erhvervs- og Anmeldelse af 

bierhvervsfiskere uden redskaber 

tilladelse til ålefiskeri 

0 0 35.682 35.682 

I alt 441.850 0 337.875 337.875


Juni 2010 


Interview med ålefiskere viste, at der generelt er tilfredshed med udformningen 

af bekendtgørelsen. Det blev påpeget, at i forhold til det reguleringsmæssige 

oplæg fra EU, så er der blevet fundet en fornuftig løsning. Der blev givet udtryk 

for, at Fiskeridirektoratet og fiskerne i samarbejde har fundet en løsning, der er 

brugbar, og som tager fornuftigt hensyn til fiskerne. 

Interviewpersonerne nævnte dog også, at bekendtgørelsen kan være vanskelig 

at forstå og sætte sig ind i. I forbindelse hermed blev det angivet, at det mere 

klart kunne fremgå af bekendtgørelsen, hvad der var tilladt, således at der var 

færre fortolkningsspørgsmål. Alt andet i forbindelse med ålefiskeri kunne herefter 

betragtes som forbudt. 

En anden kommentar fra interviewpersonerne var, at bekendtgørelsen også 

kunne stille krav til kontrol af efterlevelse. I interviewene blev der givet eksempler 

på, at bekendtgørelsen ikke blev overholdt, og at dette ikke blev opdaget 

uden kontrol og sanktioner. Dette blev særligt påpeget i forhold til fritidsfiskere. 

En forenklingsmulighed, der blev fremhævet, var i forbindelse med ålefiskeri og 

bundgarnsfiskeri. Her kunne bekendtgørelsen om betingelserne for erhvervsmæssigt 

fiskeri af ål i saltvand og ferskvand slås sammen med bundgarnsbekendtgørelsen. 

Dette skyldes, at afmærkning af bundgarnsredskaber overvejende 

vedrører redskaber til brug for ålefiskeri. 

Ernst & Young | 25


Juni 2010 

4.1.2. Fødevarestyrelsen 

BEK 149 af 25.2.2009 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder 

mv. (autorisationsbekendtgørelsen) 

Bekendtgørelsen ophæver og erstatter BEK nr. 771 af 6.7.2006 om autorisation 

og registrering af fødevarevirksomheder samt egenkontrol, som tidligere er målt 

i forbindelse med AMVAB. Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser om autorisation 

og registrering af fødevarevirksomheder samt om egenkontrol. De administrative 

byrder er afledt af EU-lovgivning (B-regulering) og national lovgivning 

(C-regulering). 

Det fremgår af denne AMVAB-opdatering, at kravene til dokumentationen af 

virksomhedernes egenkontrolprogram er nedsat væsentligt, idet det nu udelukkende 

er nødvendigt at kontrollere og dokumentere virksomhedernes kritiske 

kontrolpunkter. De kritiske kontrolpunkter er primært fokuseret omkring temperatur 

og overholdelse af kølekæden. Tidligere indeholdt egenkontrolprogrammet 

også krav til kontrol og dokumentation af eksempelvis rengøring, vedligeholdelse 

og skadedyrsbekæmpelse. 

Ligeledes var der tidligere krav om, at virksomhederne dagligt skulle dokumentere 

egenkontrolprogrammet. Dette er ikke længere et krav. I stedet skal virksomhederne 

nu kun dokumentere egenkontrollen en til to gange om måneden, 

og så lave afvigelsesrapporter for de tilfælde, hvor der har været bemærkninger 

til de kritiske kontrolpunkter. 

Ud over kravene vedrørende egenkontrolprogrammet, så er tidsforbruget på bekendtgørelsen 

også påvirket af, at egenkontrolprogrammerne i højere grad itunderstøttes. 

For flere segmenter har it-løsninger udviklet i samarbejde mellem 

de respektive brancheorganisationer og Fødevarestyrelsen bevirket, at tidsforbruget 

til at dokumentere egenkontrolprogrammet er nedsat yderligere. 

Lettelserne vedrørende egenkontrolprogrammet er i alt på 583,6 mio. kr. på 

samfundsniveau. De nye byrder ved at dokumentere afvigelser fra egenkontrolprogrammet 

i en afvigelsesrapport har samlet set medført en forøgelse af de 

administrative byrder på 2,0 mio. kr. på samfundsplan. Årets opdatering af autorisationsbekendtgørelsen 

har derfor samlet set medført en lettelse på 581,7 mio. 

kr. på samfundsniveau. 

For segmentet ”Bagere”, som omfatter 1.325 virksomheder, betyder opdateringen 

af bekendtgørelsen en lettelse i de administrative byrder på 21,1 mio. kr. 

For den enkelte virksomhed betyder det en lettelse på omkring 16.300 kr. for 

ændringen i dokumentationskrav, mens kravet om afvigelsesrapporter betyder 

en forøgelse på omkring 400 kr. pr. år. 

For segmentet ”Mejerier”, som omfatter 145 virksomheder, betyder bekendtgørelsesændringen 

en administrativ lettelse på 123 mio. kr. For den enkelte virksomhed 

betyder det en lettelse på omkring 849.000 kr. for reduktion i dokumentationskrav, 

mens kravet om afvigelsesrapporter betyder en forøgelse på omkring 

600 kr. på årsplan. 

For segmentet ”Slagtere”, som omfatter 827 virksomheder, betyder opdateringen 

af bekendtgørelsen en administrativ lettelse på 94,5 mio. kr. For den enkel- 

Ernst & Young | 26


Juni 2010 

te virksomhed betyder det en lettelse på omkring 114.000 kr. for reduktion i dokumentationskrav, 

mens kravet om afvigelsesrapporter betyder en forøgelse på 

omkring 180 kr. på årsplan. 

For segmentet ”Slagterier”, som omfatter 345 virksomheder, betyder opdateringen 

af bekendtgørelsen en administrativ lettelse på 262,8 mio. kr. For den enkelte 

virksomhed betyder det en lettelse på omkring 762.000 kr. for reduktion i 

dokumentationskrav, mens kravet om afvigelsesrapporter betyder en forøgelse 

på omkring 1.400 kr. på årsplan. 

For segmentet ”Supermarkeder”, som omfatter 3.052 virksomheder, betyder opdateringen 

af bekendtgørelsen en administrativ lettelse på 81,7 mio. kr. For den 

enkelte virksomhed betyder det en lettelse på omkring 27.000 kr. for reduktion i 

dokumentationskrav, mens kravet om afvigelsesrapporter betyder en forøgelse 

på omkring 250 kr. på årsplan. 

Generelt påvirkes de fem segmenter forskelligt af reglerne i autorisationsbekendtgørelsen. 

I segmenter med primært mindre virksomheder såsom bagere 

og slagtere udføres de administrative krav i egenkontrolprogrammet ofte som en 

ekstra opgave, der kommer oven i de egentlige håndværksmæssige opgaver. I 

sådanne virksomheder er det også ofte enkeltpersoner, der forestår hele egenkontrolprogrammet. 

Omvendt er det i de lidt større virksomheder med flere 

medarbejdere, såsom mejerier, slagterier samt supermarkeder. Her bliver egenkontrolprogrammet 

i flere tilfælde brugt som et managementværktøj, der også 

indeholder kontroller ud over de lovpligtige. Her muliggør dokumentationen at 

være på højde med produktionen fx i forbindelse med medarbejderskift eller i 

forbindelse med, at fødevarerne leveres eller modtages. 


tabel 4.8. 

Ernst & Young | 27


Juni 2010 

Tabel 4.8: BEK nr. 149 af 25.2.2009 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder 

mv. (autorisationsbekendtgørelsen) 

Segment 


Løbende 

byrder (2008) 

Løbende 

byrder (2009) 


Bagere Primærproducenter 

og virksomheder skal 

kunne dokumentere 

egenkontrollens 

gennemførelse. 

Primærproducenter 


udfylde 

0 25.137.482 3.516.434 -21.621.048 

afvigelsesrapporter. 0 0 525.671 525.671 

Mejerier Primærproducenter 







udfylde 

0 131.287.873 8.246.860 -123.041.013 


Slagtere Primærproducenter 







udfylde 

0 106.987.038 12.435.363 -94.551.675 


Slagterier Primærproducenter 







udfylde 

0 326.102.916 63.335.040 -262.767.876 


Supermarkeder Primærproducenter 







udfylde 

0 156.277.660 74.609.560 -81.668.100 


I alt 0 745.792.969 164.139.474 -581.653.495 

Ernst & Young | 28


Juni 2010 


Blandt størstedelen af virksomhederne var der en stor tilfredshed med, at det 

ikke længere er nødvendigt at dokumentere elementer som rengøring, vedligeholdelse 

og skadedyrsbekæmpelse. Men da de fleste af virksomhederne gennemfører 

aktiviteter, der var betinget af deres tidligere egenkontrolprogram, 

uanset om det er et krav fra det offentlige, opleves lettelsen ikke så massiv, som 

tallene viser – om end flere ikke længere dokumenterer disse aktiviteter. Samtidig 

betyder dette også, at der blandt virksomhederne generelt er en stor forståelse 

for de krav bekendtgørelsen stiller – der er generelt meget få irritationsbyrder 

tilbage ved egenkontrolprogrammet. 

Virksomheder fra flere segmenter anvender efterhånden elektroniske platforme 

til indberetning af dokumentation for egenkontrollens gennemførsel. Muligheden 

for at indberette elektronisk og via en web-server oplever virksomhederne som 

meget tidsbesparende og forenklende, da platformene er tilpasset de enkelte 

virksomhedssegmenter og dermed de konkrete kritiske kontrolpunkter. Disse 

elektroniske platforme er typisk udarbejdet af segmenternes brancheorganisationer 

i samarbejde med Fødevarestyrelsen. De elektroniske platforme bliver også 

brugt som kommunikationskanal fra brancheorganisationerne til virksomhederne 

angående regelændringer og andre relevante informationer. Dette opleves 

som en effektiv og værdiskabende proces, da virksomhederne oplever, at 

de får den nødvendige information uden at bruge en masse tid på selv at søge 

efter den. 

Interviewpersonerne tilkendegav, at segmenter, der primært består af store virksomheder 

og virksomheder med mange medarbejdere, såsom mejerier, slagterier 

samt supermarkeder, internt har megen nytte af egenkontrolprogrammet. I 

flere tilfælde bliver dokumentationen anvendt som et managementværktøj, som 

gør det muligt hele tiden at være på højde med produktionen. Dette skyldes, at 

dokumentationen gør det muligt at vide, hvad der er sket i et tidligere medarbejderskift, 

en foregående dag eller i forbindelse med, at fødevarerne leveres eller 

modtages. 

For de mindre virksomheder med knap så mange medarbejdere, såsom bagere 

og slagtere, falder egenkontrolprogrammet i høj grad sammen med fagligheden 

omkring produktion af fødevarer. For disse virksomheder er det helt naturligt, at 

enkeltpersoner har styr på de kritiske kontrolpunkter, da det opleves som en del 

af den håndværksmæssige tradition. Her gennemføres en række af aktiviteterne 

vedrørende de kritiske kontrolpunkter uanset dokumentationskrav, og selve dokumentationen 

kan her opleves som en smule kunstig og som overflødigt tidsforbrug. 

Derfor opleves ophævelsen af kravet om daglig dokumentation hos disse 

segmenter som særlig meningsfuld. 

Endelig fremhævede særligt de mindre virksomheder at med lettelserne i autorisationsbekendtgørelsen, 

så har dialogen ved kontrolbesøgene fået en større 

betydning. De mindre virksomheder vurderer således, at kontrollen fra fødevarekontrollen 

og dialogen med denne generelt har større betydning for fødevaresikkerheden 

end kravene til deres egenkontrolprogrammer. 

Ernst & Young | 29


Juni 2010 

BEK nr. 481 af 29.5.2007 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og 

fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 4 

Bekendtgørelsen medtages i årets AMVAB-opdatering, da lettelserne ikke tidligere 

er målt. Der bortfalder i alt administrative byrder for 26,7 mio. kr. på samfundsniveau 

vedrørende informationsforpligtelsen ”Opbevaring af dokumenter”. 

Nu skal det ikke længere anføres, hvem der har udført behandlingen, og kravet 

vedrører besætningsejere med husdyr og pelsdyr. Da populationen omfatter 

14.414 virksomheder giver det en lettelse på ca. 1.851 kr. pr. virksomhed. 

De administrative byrder er afledt af et EU-direktiv (A-regulering), og bekendtgørelsens 

administrative konsekvenser er opsummeret i nedenstående tabel 4.9. 

Tabel 4.9: BEK nr. 481 af 29.5.2007 om dyreejeres anvendelse af lægemidler 

til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 


Opbevaring af 


Løbende 

byrder (2008) 

Løbende 

byrder (2009) 


dokumenter 0 213.426.656 186.748.324 -26.678.332 

I alt 0 213.426.656 186.748.324 -26.678.332 

BEK nr. 482 af 29.5.2007 om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering 

af lægemidler til dyr 

Tilsvarende er der lettelser i BEK nr. 482 af 29.5.2007 om dyrlægers anvendelse, 

udlevering og ordinering af lægemidler til dyr. Disse lettelser udgør i alt ca. 

16,9 mio. kr. og kan henføres til fire informationsforpligtelser. 

Vedrørende informationsforpligtelsen ”etikettering” skal der ved forsyning af inderemballagen 

af hver pakning for lægemidler, som dyrlægen udleverer af lægemidler 

fra apoteket, ikke længere indgå en brugsanvisning. Ligeledes bortfalder 

kravet om dyrlægens særskilte mundtlige og skriftlige meddelelse om tilbageholdelsestider 

ved anvendelse, udlevering eller receptordinering af et lægemiddel, 

da disse oplysninger fremgår af dyrlægens anvisning. I forbindelse med 

dyrlægens arkiveringspligt er der nu ikke længere krav om, at der angives dato 

for besøget, klientens navn og adresse samt kopier af meddelelser om tilbageholdelsestid. 

Endelig bortfalder kravet om dyrlægens optegnelser over bestemte 

lægemidler. 

4 I de tidligere AMVAB-målinger har de administrative krav i BEK nr. 481 af 29.5.2007 om 

dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med 

restkoncentrationer været målt og præsenteret under BEK nr. 482 af 29.5.2007 om dyrlægers 

anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr. I forbindelse med AM- 

VAB-opdateringen 2008/2009 er der imidlertid korrigeret for dette, således at de administrative 

krav – og udviklingen i disse – under bekendtgørelse 481 er udskilt og præsenteret 

særskilt. 

Ernst & Young | 30


Juni 2010 

Da populationen omfatter 706 dyrlæger, betyder dette administrative lettelser på 

i alt 23.893 kr. pr. dyrlæge. 

De administrative lettelser er afledt af både A-, B-, og C-regulering, og bekendtgørelsens 

administrative konsekvenser er opsummeret i nedenstående tabel 

4.10. 

Tabel 4.10: BEK nr. 482 af 29.5.2007 om dyrlægers anvendelse, udlevering 

og ordinering af lægemidler til dyr 


Løbende 

byrder (2008) 

Løbende 

byrder (2009) 


Etikettering 0 22.094.392 17.842.550 -4.251.842 

Dyrlægens mundtlige 

og skriftlige 

meddelelse om 

tilbageholdelsestider 

ved anvendelse, 

udlevering eller 

receptordinering af et 

lægemiddel 


0 3.872.213 0 -3.872.213 

Dyrlægens 

arkiveringspligt 0 12.527.748 5.124.988 -7.402.760 

Dyrlægens 

optegnelser over 

bestemte lægemidler, 

bek. nr. 134, § 25, 

stk. 1 0 1.341.355 0 -1.341.355 

I alt 0 39.835.708 22.967.538 -16.868.170 

BEK nr. 1361 af 19.12.2008 om overvågning og bekæmpelse af BSE hos 

kvæg 

Bekendtgørelse nr. 1361 af 19.12.2008 om overvågning og bekæmpelse af 

sygdommen BSE hos kvæg kan relateres til en godkendt ansøgning til EU om 

revideret overvågning for BSE. På denne baggrund kan Danmark nu reducere 

BSE-overvågningen. 

Dette betyder, at antallet af dyr, der skal testes, falder. Tidligere skulle normale 

slagtedyr undersøges for BSE, når de var over 30 måneder ved slagtning. Risikodyr 

(bl.a. selvdøde og nødslagtede kreaturer) skulle undersøges for BSE, når 

de var over 24 måneder. De nye regler indebærer, at alle kreaturer først skal 

BSE-testes, når de er over 48 måneder og enten slagtes til konsum eller afgår til 

et kategori 1-forarbejdningsanlæg. 

De administrative konsekvenser af bekendtgørelsen er en lettelse i de administrative 

byrder på i alt 5,6 mio. kr. En betydelig del af lettelsen kan henføres til 

kravet om, at slagterierne skal udtage og indsende relevant materiale til undersøgelse 

for BSE fra de kreaturer, som slagtes på slagteriet. Denne del af lettelsen 

vedrører 1,8 mio. kr. og kan forklares ved, at slagterierne kan reducere antallet 

af BSE tests med en tredjedel. De øvrige lettelser kan primært henføres til,


Juni 2010 

at aktiviteterne vedrørende en række oplysningskrav ophæves i forbindelse med 

bekendtgørelsen. 


tabel 4.11. 

Tabel 4.11: BEK nr. 1361 af 19.12.2008 om overvågning og bekæmpelse af 

BSE hos kvæg 


Forpligtelse for 

slagteri/kategori 1Omstillingsomkostning 

Løbende 

byrder (2008) 

Løbende 

byrder (2009) 


forarbejdningsanlæg 0 14.906.746 9.302.960 -5.603.786 

I alt 0 14.906.746 9.302.960 -5.603.786 

BEK nr. 153 af 25.2.2009 om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater 

Bekendtgørelsen ophæver og erstatter BEK nr. 159 af 5.3.2008 om fødevarekontrol 

og offentliggørelse af kontrolresultater. I forbindelse med årets opdatering 

er der en mindre populationsændring på oplysningskravet, som omhandler 

kontrolrapporter i forbindelse med ejerskifte. 

Dette skyldes, at reglerne om kontrol ved ejerskifte eller lokaleflytning er gjort 

mere smidige. Virksomhederne kan nu ved ejerskifte eller lokaleflytning vælge at 

fortsætte med den gamle kontrolrapport. Dog skal virksomheden have modtaget 

mindst et kontrolbesøg med en glad smiley, før virksomheden kan reklamere 

med en elite smiley. 

Populationsændringen medfører en samlet lettelse på omkring 154.000 kr. De 

administrative byrder er afledt af national lovgivning (C-regulering). 

Bekendtgørelsens konsekvenser for virksomhedernes administrative byrder er 

opsummeret i nedenstående tabel 4.12. 

Tabel 4.12: BEK nr. 153 af 25.2.2009 om fødevarekontrol og offentliggørelse 

af kontrolresultater 


Løbende 

byrder (2008) 

Løbende 

byrder (2009) 


Kontrol 0 21.502.226 21.348.593 -153.633 

I alt 0 21.502.226 21.348.593 -153.633 

Ernst & Young | 32


Juni 2010 

BEK nr. 1296 af 15.12.2008 om fjerkræproduktion 

Bekendtgørelsen om fjerkræproduktion kan henføres til, at Fødevarestyrelsen 

har revideret dele af de eksisterende regler på området vedrørende fjerkræproduktion. 

Dermed er regler, der tidligere var fordelt over fem bekendtgørelser, nu 

samlet i to nye bekendtgørelser, hvor den ene er bekendtgørelse om fjerkræproduktion. 

Formålet med revisionen af reglerne er at forenkle bestemmelserne samt tilvejebringe 

en mere præcis implementering af Rådets direktiv 90/539 om dyresundhedsmæssige 

betingelser for samhandel inden for EU med fjerkræ og rugeæg 

samt indførsel heraf fra tredjelande. 

I forhold til den tidligere bekendtgørelse om fjerkræproduktion indeholder den 

nye bekendtgørelse administrative byrder for segmentet rugerivirksomheder for 

ca. 1,3 mio. kr. Disse byrder kan henføres til de administrative byrder, som virksomhederne 

har i forbindelse med den tilsynsførende dyrlæges pligter. Heri indgår: 

• Kontrol af virksomhedens vaccination af fjerkræ mod Newcastle Disease, 

herunder hvor det er relevant, laboratoriesvar efter Newcastle Disease 

vaccinationskontrol. 

• Kontrol af virksomhedens overvågning af aviær influenza, herunder laboratoriesvar 

for udtagne prøver. 

• Kontrol af virksomhedens prøveudtagning i forbindelse med salmonella 

overvågning, herunder laboratoriesvar for udtagne prøver. 

Det skal dog bemærkes, at der for rugerivirksomheder også er lettelser i forbindelse 

med informationsforpligtelsen ”Dyrlægens tilsynsbesøg.” Disse lettelser 

kan henføres til, at der ikke længere er krav om, at optegnelser over tilsynsbesøgene 

skal indberettes til fødevareregionerne. 


tabel 4.13. 

Tabel 4.13: BEK nr. 1296 af 15.12.2008 om fjerkræproduktion 


Dyrlægens 


Løbende 

byrder (2008) 

Løbende 

byrder (2009) 


tilsynsbesøg 0 274.340 1.531.786 1.257.446 

I alt 0 274.340 1.531.786 1.257.446 


Netop sammenskrivningen af flere bekendtgørelser blev bemærket af interviewpersonerne. 

Der er generelt en forståelse af kravene i bekendtgørelsen, men 

selve udarbejdelsen af bekendtgørelsen giver anledning til nogle kritiske bemærkninger. 

Det anføres blandt andet, at høringsfristerne for branchen er korte, 

Ernst & Young | 33


Juni 2010 

og at branchen burde have været mere involveret i selve udformningen af bekendtgørelsen. 

Blandt særligt vanskelige administrative krav i bekendtgørelsen nævnes omsætningsreglerne, 

der kræver, at fjerkræ skal være tredive dage på ejendommen, 

inden de må omsættes, hvilket af nogle virksomheder opleves som svært at 

overholde i praksis. 

Som nævnt er der blandt interviewpersonerne en forståelse for, at der er stramme 

regler i Danmark vedrørende fjerkræproduktion. Interviewpersonerne savner 

dog mere ensartede udmøntninger af reglerne i hele EU og påpeger, at produktionspriserne 

sættes i vejret, når Danmark håndhæver EU-reglerne strengere 

end i de øvrige EU-lande. 

Ligeledes nævner interviewpersonerne, at der bruges megen tid på at håndtere 

besøg fra dyrlæger. I visse tilfælde er det kredsdyrlægen, der kommer på besøg, 

mens det i andre tilfælde er den lokale dyrlæge. Interviewpersonerne anfører, 

at sådanne besøg koster megen tid, og understreger, at det er vigtigt, at 

dyrlægebesøgene koordineres, således at flere opgaver kan klares i forbindelse 

med de enkelte besøg. 

Endelig nævner flere interviewpersoner, at der kunne være mere fokus på kontrol 

frem for regeludstedelse. Der er en oplevelse af, at nogle af de problemstillinger, 

som det nye regelsæt skal håndtere også kunne være håndteret under 

det tidligere regelsæt. Det bliver nævnt, at en mere konsekvent håndhævelse 

kunne have forhindret nogle af de stramninger, som er skrevet ind i den nye bekendtgørelse 

omkring fjerkræproduktion. Dermed oplever interviewpersonerne, 

at de skal agere under et mere restriktivt regelsæt, mens de samtidig sår tvivl 

om, hvorvidt de mere restriktive regler vil have betydning for de producenter, 

som var årsag til de mere restriktive regler. 

BEK nr. 1261 af 15.12.2008 om salmonellose hos fjerkræ og salmonella i 

slagtefjerkræ m.m. 

Bekendtgørelsen om salmonellose hos fjerkræ og salmonella slagtefjerkræ tegner 

sig for den største stigning i de administrative byrder på Fødevareministeriet 

området. Der er to nye informationsforpligtelser, og de medfører administrative 

byrder på ca. 52,2 mio. kr. for producenterne af slagtekyllinger. Der er i alt 232 

producenter af slagtekyllinger, der skal leve op til reglerne i bekendtgørelsen om 

salmonellose hos fjerkræ og salmonella i slagtefjerkræ m.m. 

Den første informationsforpligtelse vedrører udarbejdelse af en saneringsplan. 

Af bekendtgørelsen fremgår det, at ejeren skal udarbejde en saneringsplan, hvis 

der i to på hinanden følgende flokke konstateres salmonella i prøver. Saneringsplanen 

skal indsendes til godkendelse i Fødevareregionen senest 14 dage 

efter fundet i prøver udtaget i den efterfølgende flok. Efter at bestemmelserne er 

trådt i kraft, vil der skulle udarbejdes ca. fem nye saneringsplaner om året. Antallet 

af positive besætninger forventes at falde fremover. 

Ligeledes stiller bekendtgørelsen krav til virksomhedernes egenkontrolprogram. 

I bekendtgørelsen hedder det således, at ejeren af en slagtekyllingebesætning 

skal følge et egenkontrolprogram. Egenkontrolprogrammet skal leve op til alle 

Ernst & Young | 34


Juni 2010 

krav mv. i en branchekode, der af Fødevarestyrelsen er vurderet tilstrækkelig til 

at forebygge, at salmonella introduceres i produktionskæden, og til at sikre at 

eventuelt introduceret salmonella igen fjernes effektivt fra produktionskæden. 

Enkelte producenter, som ikke er med i brancheorganisationen, laver selv egenkontrolprogrammet. 

Endelig er der en ny indsat bestemmelse i bekendtgørelsen om udtagelse af en 

ekstra prøve ca. en uge før slagtning. Bestemmelsen fører til en ekstra byrde i 

det egenkontrolprogram, som ejeren af en slagtekyllingebesætning skal følge. 

De nye krav i bekendtgørelsen har oprindelse i national lovgivning (C-regulering) 

og har baggrund i Danmarks ansøgning om særstatus i EU. Bekendtgørelsens 

administrative konsekvenser er opsummeret i nedenstående tabel 4.14. 

Tabel 4.14: BEK nr. 1261 af 15.12.2008 om salmonellose hos fjerkræ og 

salmonella i slagtefjerkræ m.m. 


Udarbejdelse af 


Løbende 

byrder (2008) 

Løbende 

byrder (2009) 


saneringsplan 0 394.465 0 394.465 

Egenkontrolprogram 0 51.819.294 0 51.819.294 

I alt 0 52.213.759 0 52.213.759 


Det er kendetegnende for egenkontrolprogrammet i bekendtgørelse nr. 1261 om 

salmonellose hos fjerkræ og salmonella i slagtefjerkræ m.m., at det er branchekoden, 

der er bestemmende for reglerne vedrørende egenkontrol. Det er således 

i høj grad branchens egne regler, der er gældende, og de skærpede krav 

til/om egenkontrolprogram udspringer af en særstatusansøgning til EU. Hvis 

Danmark opnår særstatus for slagtekyllinger – på linje med Sverige og Finland – 

så kan de samme krav for danske slagtekyllinger også stilles til importerede 

slagtekyllinger. 

Ansøgningen om særstatus fremhæves i alle interviews vedrørende bekendtgørelse 

om salmonellose hos fjerkræ og salmonella i slagtefjerkræ m.m. Der er en 

forståelse for, at det, på grund af denne ansøgning, er rimeligt at stille strengere 

krav til egenkontrollen. 

Der er også blandt visse af interviewpersonerne forbehold over for kravene i 

egenkontrolprogrammet. Egenkontrolprogrammet vurderes som værende tungt, 

og enkelte interviewpersoner anfører, at hvis ikke Danmark opnår særstatus, så 

bør der ses på reglerne om salmonellose hos fjerkræ og salmonella i slagtefjerkræ 

m.m. igen. Dette ønske gælder særligt i forhold til de mindre virksomheder, 

hvor der ikke er ansat personale med den specifikke opgave at administrere 

egenkontrolprogrammet. 

Der er indsat en ny bestemmelse i bekendtgørelsen om udtagning af en ekstra 

prøve ca. syv dage før slagtning, og resultatet skal foreligge, før dyrene må 

Ernst & Young | 35


Juni 2010 

sendes til slagtning. Et eksempel på en udfordring, der nævnes i den forbindelse, 

er, hvis resultatet af en prøve først foreligger efter otte dage. Her må man 

afvente slagtning, og så kan det måske blive nødvendigt at aflive kyllingerne, da 

kyllingernes størrelse skal passe til maskiner, opskæring mv. Således giver 

myndighedernes kontrol visse udfordringer i forhold til produktionskæden. 

Endelig anfører en lidt større virksomhed, at de bruger egenkontrolprogrammet 

som et produktionssystem. På grund af deres krav til styring og kvalitet ville de 

formentlig gennemføre lignende aktiviteter som anført i branchekoden – også 

selv om der ikke var krav herom. 

Ernst & Young | 36


Juni 2010 

4.1.3. Plantedirektoratet 

BEK nr. 723 af 22.6.2007 om markfrø 

Bekendtgørelsen om markfrø er ændret på et enkelt område, nemlig muligheden 

for at foretage en digital indberetning i forbindelse med anmeldelse til 

avlskontrol. Bekendtgørelsen om markfrø vedrører 25 virksomheder og kravet 

om anmeldelse til avlskontrol er afledt af EU-lovgivning (B-regulering). 

Den digitale indberetning har givet et mindre tidsforbrug for virksomhederne, 

hvilket medfører administrative lettelser for knap 9.000 kr. årligt på samfundsniveau. 

I nedenstående tabel 4.15 fremgår den nævnte administrative lettelse. 

Tabel 4.15: BEK nr. 723 af 22.6.2007 om markfrø 


Anmeldelse om 


Løbende 

byrder (2008) 

Løbende 

byrder (2009) 


avlskontrol 0 150.938 142.313 -8.625 

I alt 0 150.938 142.313 -8.625 


De interviewede virksomheder har udtrykt tilfredshed med den grundige kontrol, 

der fastlægges i bekendtgørelsen. Det angives, at kontrollen skaber en høj kvalitet 

på markedet, hvilket virksomhederne sætter pris på. Det anses desuden 

som positivt, at de samme regler er gældende i hele EU, da det giver ensartede 

vilkår. Reglerne sikrer, at der er fuld sporbarhed hele vejen fra producent til forbruger, 

og kravet om certificering i hele EU højner kvaliteten på markedet. Interviewpersonerne 

angiver dog, at der er visse europæiske lande, hvor myndighederne 

ser imellem fingrene med visse lovovertrædelser på området. 

Interviewpersonerne oplyser, at en lang række af registreringer, Plantedirektoratet 

stiller krav om, ville virksomhederne have foretaget uanset kravene. De har 

behov for at lave kontrakter med deres kunder og sikre, at deres varer er af en 

høj kvalitet. Virksomhederne registrerer i visse tilfælde mere end lovpligtigt. 

En virksomhed nævner, at denne oplever, at Plantedirektoratet overadministrerer 

i forhold til myndigheder i andre lande, der er underlagt samme regelgrundlag. 

Virksomheden mener, at kontrollen er for omfattende. Denne kunne med 

fordel rettes mod risikosorter frem for bredt mod alle sorter på markedet. 

Interviewpersonerne oplever, at virksomhederne bruger for mange midler på at 

indberette data til Plantedirektoratet. Virksomhederne ønsker i stedet et revisionsprincip, 

hvor Plantedirektoratet i stedet laver stikprøver. Flere interviewpersoner 

vurderer, at dette kunne spare en masse ressourcer for virksomhederne 

og ville være mere effektivt i forhold til at finde fejl og mangler. 

Virksomhederne nævner, at de deltager i en arbejdsgruppe, der i samarbejde 

med Plantedirektoratet allerede har været i dialog omkring mulige regelforenk- 

Ernst & Young | 37


Juni 2010 

linger og digitale indberetningsløsninger. Dette arbejde finder virksomhederne 

givtigt, og der er allerede indført løsninger udarbejdet af arbejdsgruppen. 

BEK nr. 724 af 22.6.2007 om sædekorn 

På samme måde som for bekendtgørelse nr. 723 om markfrø er bekendtgørelse 

724 om sædekorn ændret på et enkelt område, nemlig muligheden for at foretage 

en digital indberetning i forbindelse med anmeldelse til avlskontrol. Bekendtgørelsen 

om sædekorn vedrører 84 virksomheder og kravet om anmeldelse til 

avlskontrol er afledt af et EU-direktiv (A-regulering). 

Den digitale løsning har givet administrative lettelser for virksomhederne på godt 

37.000 kr. årligt på samfundsniveau, hvilket ses i nedenstående tabel 4.16. 

Tabel 4.16: BEK nr. 724 af 22.6.2007 om sædekorn 


Anmeldelse til 


Løbende 

byrder (2008) 

Løbende 

byrder (2009) 


avlskontrol 2.720 672.546 635.292 -37.254 

I alt 2.720 672.546 635.292 -37.254 


Interviewpersonerne angiver, at de finder, at bekendtgørelsen medfører for megen 

kontrol og for mange krav om indberetninger. Virksomhederne ønsker i tråd 

med markfrøproducenterne, at der frem for indberetning i stedet indføres en 

stikprøvekontrol. 

De lovmæssige registreringer foretages i modsætning til markfrøproducenterne 

udelukkende, fordi der er krav om det fra myndighedernes side. 

Virksomhederne på sædekornsmarkedet er ligeledes repræsenterede i arbejdsgruppen 

med markfrøproducenter og Plantedirektoratet, hvor der i samarbejde 

arbejdes for regelforenkling. 

BEK nr. 786 af 22.7.2008 om jordbrugets anvendelse af gødning og om 

plantedække i planperioden 2008/2009 

De administrative byrder forbundet med bekendtgørelse nr. 786 om jordbrugets 

anvendelse af gødning og om plantedække i planteperioden bekendtgørelse nr. 

786 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planteperioden 

påvirkes af et digitaliseringsinitiativ. Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen introducerede 

den 15. december 2006 Gødnings- og Husdyrindberetningen (GHI), 

hvor det er muligt at indberette elektronisk i forhold til henholdsvis gødnings- og 

husdyroplysninger. 

Ernst & Young | 38


Juni 2010 

Før introduktionen af GHI var der én indberetningsfrist i forhold til husdyrindberetningen 

den 31. oktober, mens indberetningsfristen for gødningsregnskabet 

var den 31. marts. Ved indførslen af GHI er de to forskellige indberetningsfrister 

blevet afløst af en samlet indberetningsdato, da både husdyrindberetningen og 

gødningsregnskabet nu begge skal indberettes senest den 31. marts. Begrundelsen 

for de to tidligere forskudte indberetningsfrister skyldtes, at husdyrgødningsproduktionen 

blev brugt til at fortrykke gødningsregnskabet. Ved introduktionen 

af GHI er det nu kun muligt at få fortrykt sin husdyrgødningsproduktion på 

gødningsregnskabet, hvis man benytter den elektroniske løsning. 

Ifølge de seneste tal fra Plantedirektoratet er 90 pct. af gødningsregnskaber 

indsendt elektronisk, hvilket er en stigning siden introduktionen i 2006. Det er ca. 

20 pct. af jordbrugerne, der selv foretager den elektroniske indberetning, mens 

den øvrige del varetages af landbrugskonsulenter. 

Generelt betyder digitaliseringsinitiativet, at de administrative byrder vedrørende 

bekendtgørelse nr. 786 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække 

i planteperioden reduceres med ca. 13,3 mio. kr. Bekendtgørelsen indeholder 

syv segmenter, der alle påvirkes af indførslen af GHI. Dette fremgår af 

tabel 4.17. 

Tabel 4.17. BEK nr. 786 af 22.7.2008 om jordbrugets anvendelse af gødning 

og om plantedække i planperioden 2008/2009 5 

Segment 


Løbende 

byrder (2008) 

Løbende 

byrder (2009) 


Planteavlere Alle informationsforpligtelser 

0 6.044.866 2.592.116 -3.452.750 

Kvægbrugere Alle informationsforpligtelser 

0 8.442.764 4.797.743 -3.645.021 

Øvrige husdyrbrugere Alle informationsforpligtelser 

0 6.505.593 4.667.248 -1.838.345 

Konsulenter, Alle informations- 

planteavlere forpligtelser 0 7.027.461 6.860.922 -166.539 


kvægbrugere forpligtelser 0 9.556.398 7.409.615 -2.146.783 

Konsulenter, øvrige Alle informations- 

husdyrbrugere forpligtelser 0 9.811.263 8.040.873 -1.770.390 

Handlende med Alle informations- 

gødning 

forpligtelser 0 1.907.845 1.636.638 -271.207 

I alt Alle informationsforpligtelser 

0 49.296.190 36.005.155 -13.291.035 

5 Bemærk at der er sket en korrektion af en tidligere måling vedrørende bekendtgørelsen 

om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden. I forbindelse 

med målingen af bekendtgørelse nr. 676 af 16.7.2003 er der foretaget en ny måling, således 

at den tidligere bekendtgørelse stort set er fraveget. Formålet med at foretage en 

ny måling har været at få en mere præcis segmentering af målingen. 

Ernst & Young | 39


Juni 2010 

Det er generelt de jordbrugere, som selv forestår indberetningen, der har oplevet 

den største lettelse. De udgør ca. 20 pct. af de samlede jordbrugere, men 

segmenterne planteavlere og kvægbrugere oplever alligevel lettelser, der overstiger 

de samlede lettelser for de segmenter, hvor konsulenter forestår de administrative 

byrder på jordbrugernes vegne. En forklaring herpå er, at konsulenterne 

tidligere har anvendt egne digitale løsninger, hvorfor effektiviseringsgevinsterne 

bliver mere moderate. 


og om plantedække i planperioden 2008/2009 (fortsat) 

Segment 



Planteavlere Anmeldelse til PD 

register over virk der 

har aktiviteter indenfor 

planteavl, husdyravl, 

skovbrug eller 

kombinationer heraf. 


Løbende 

byrder (2008) 

Løbende 

byrder (2009) 


0 40.156 31.548 -8.608 

Ansøgning om tilsagn 

om tillæg til 

kvælstofnormen 0 2.238 2.238 0 

Ansøgning om 

brødhvedetillæg 0 746 746 0 

Anmodning om højere 

kvælstofnorm pga 

supernormaltudbytte 

0 25.778 24.167 -1.611 


kvælstofkvote pga. 

ekstreme vejrtilfælde 

0 3.580 3.580 0 

Oplysning af 

kvælstofindhold i 

afgasset biomasse 0 895 895 0 

Opgørelser ved 

ejerskifte indenfor 

planperiode 0 17.722 15.753 -1.969 

Gødningsregnskab for 

virksomheder, der i 

pågældende 

planperiode afgiver 

husdyrgødning 0 9.143 8.205 -938 

Markplan (skema A) 0 3.731.544 1.674.805 -2.056.739 

Plan for produktion og 

anvendelse af 

husdyrsgødning 

(skema A2) 0 0 0 0 

Gødningsregnskab 

(Skema B) 0 2.212.616 829.731 -1.382.885 

Krav til virks der ikke 

har været omfattet af 


jordbrugets 


gødning og om 

plantedække i 

foregående periode. 0 448 448 0 

Planteavlere i alt 0 6.044.866 2.592.116 -3.452.750


Juni 2010 



Segment 




Løbende 

byrder (2008) 

Løbende 

byrder (2009) 


Kvægbrugere Anmeldelse til PD 






0 54.328 42.683 -11.645 



kvælstofnormen 

Ansøgning om 

0 3.133 3.133 0 

brødhvedetillæg 




0 1.044 1.044 0 




0 4.296 4.028 -268 



0 3.580 3.580 0 

afgasset biomasse 



0 895 895 0 

planperiode 



pågældende 


0 23.630 21.482 -2.148 

husdyrgødning 0 114.709 102.933 -11.776 

Markplan (skema A) 




0 3.382.563 1.771.918 -1.610.645 

(skema A2) 


0 2.343.464 1.339.194 -1.004.270 

(Skema B) 




jordbrugets 




0 2.510.674 1.506.405 -1.004.269 


Kvægbrugere i alt 0 8.442.764 4.797.743 -3.645.021


Juni 2010 



Segment 




Løbende 

byrder (2008) 

Løbende 

byrder (2009) 


Øvrige husdyrbrugere Anmeldelse til PD 






0 56.690 44.539 -12.151 




Ansøgning om 

0 3.133 3.133 0 





0 1.044 1.044 0 




0 15.753 14.769 -984 



0 3.580 3.580 0 




0 895 895 0 

planperiode 



pågældende 


0 23.630 21.482 -2.148 






0 1.577.835 947.932 -629.903 

(skema A2) 


0 1.623.647 1.119.721 -503.926 

(Skema B) 




jordbrugets 




0 3.023.550 2.352.322 -671.228 


Øvrige 

husdyrbrugere i alt 0 6.505.593 4.667.248 -1.838.345


Juni 2010 



Segment 

Konsulenter, 

planteavlere 




Løbende 

byrder (2008) 

Løbende 

byrder (2009) 


Anmeldelse til PD 






0 162.984 128.049 -34.935 




Ansøgning om 

0 9.398 9.398 0 





0 3.133 3.133 0 




0 103.112 96.668 -6.444 



0 10.741 10.741 0 




0 1.790 1.790 0 

planperiode 



pågældende 


0 68.920 62.655 -6.265 






0 4.327.516 4.327.516 0 

(skema A2) 


0 0 0 0 

(Skema B) 




jordbrugets 




0 2.301.119 2.186.064 -115.055 

foregående periode. 0 1.343 1.343 0 

Konsulenter, 

planteavlere i alt 0 7.027.461 6.860.922 -166.539


Juni 2010 



Segment 

Konsulenter, 

kvægbrugere 




Løbende 

byrder (2008) 

Løbende 

byrder (2009) 








0 217.313 170.732 -46.581 




Ansøgning om 

0 12.531 12.531 0 





0 4.177 4.177 0 




0 14.321 13.426 -895 



0 14.321 14.321 0 




0 2.685 2.685 0 

planperiode 



pågældende 


0 94.520 85.927 -8.593 






0 1.974.709 1.974.709 0 

(skema A2) 


0 1.841.010 1.170.457 -670.553 

(Skema B) 




jordbrugets 




0 4.922.743 3.549.514 -1.373.229 


Konsulenter, 

kvægbrugere i alt 0 9.556.398 7.409.615 -2.146.783


Juni 2010 



Segment 

Konsulenter, øvrige 

husdyrbrugere 

Konsulenter, øvrige 

husdyrbrugere i alt 




Løbende 

byrder (2008) 

Løbende 

byrder (2009) 








0 224.399 176.299 -48.100 




Ansøgning om 

0 12.979 12.979 0 





0 4.326 4.326 0 




0 63.013 59.075 -3.938 



0 14.321 14.321 0 




0 2.685 2.685 0 

planperiode 



pågældende 


0 96.489 87.717 -8.772 






0 1.895.864 1.895.864 0 

(skema A2) 


0 1.849.218 1.849.218 0 

(Skema B) 




jordbrugets 




0 4.944.691 3.307.215 -1.637.476 


0 9.811.263 8.040.873 -1.770.390


Juni 2010 



Segment 

Handlende med 

gødning 




Løbende 

byrder (2008) 

Løbende 

byrder (2009) 


Anmeldelse af 

forarbejdningsanlæg 

til PDs register 

Indberetning af 

handelspartnere vedr. 

hvem der er afsat 

0 6.862 6.862 0 

handelsgødning til i 

perioden 1. august til 

Registrerede virks 

indberetning af salg af 

anden organisk 

gødning end 

0 1.898.446 1.627.239 -271.207 

husdyrgødning. 

Biogas- og 

forarbejdningsanlægs 

indberetning af hvem 

der har modtaget 

husdyrgødning i 

perioden 1. augustr til 

0 746 746 0 

31. juli. 




jordbrugets 




0 1.343 1.343 0 


Handlende med 

gødning i alt 0 1.907.845 1.636.638 -271.207 


Generelt var jordbrugere tilfredse med de regler, som de skal overholde i forbindelse 

med efterlevelsen af bekendtgørelse nr. 786 om jordbrugets anvendelse 

af gødning og om plantedække i planteperioden. Interviewene bekræftede tallene 

i forhold til, at det er planteavlerne, der oplever reguleringen som værende 

mindst byrdefulde, mens kvægbrugerne og jordbrugere med øvrige husdyr oplever 

de administrative byrder som værende større. Forskellen i opfattelserne 

skyldes, at de administrative byrder stiger ved brugen af husdyrgødning. 

Endvidere nævnede flere jordbrugere, at kravene vedrørende efterafgrøder blev 

oplevet som værende til irritation. Flere jordbrugere anførte desuden, at de oplevede, 

at deres regelsæt blev ændret fra år til år, og derfor oplevede de det 

som værende vanskeligt at holde sig orienteret omkring de seneste ændringer. 

Generelt vurderede jordbrugerne GHI-systemet positivt og finder det forholdsvist 

nemt at benytte. De vurderede således, at de havde oplevet reelle lettelser ved 

brug af systemet. Samme indtryk havde jordbrugskonsulenterne. Det skal dog 

bemærkes, at der blandt jordbrugerne var forskel i opfattelsen af systemet. 

Denne forskel kom blandt andet til udtryk i, at nogle var mere fortrolige med de


Juni 2010 

tidligere papirskemaer og generelt havde visse forbehold over for udbredelsen 

af nye it-systemløsninger. 

BEK nr. 862 af 27.8.2008 om gødning og jordforbedringsmidler mv. 

Som led i regeringens terrorhandlingsplan er der af Plantedirektoratet fastsat en 

række yderligere krav til producenter, importører og forhandlere af gødning, 

jordforbedringsmidler mv. Lovgivningen skal medvirke til at begrænse adgangen 

til at erhverve sig ammoniumnitratgødning. 

Der indføres derfor en række yderligere krav om informationsforpligtigelser, herunder 

krav om registrering hos Plantedirektoratet for virksomheder der sælger 

gødning og jordforbedringsmidler. Der indføres desuden skærpede krav til 

mærkning af ingredienserne i produkterne, således at alle ingredienser, der udgør 

en mængde på over 1 pct. af produktet, skal fremgå. 

Endelig skal produkter med et højt ammoniumnitratindhold anmeldes til Plantedirektoratet 

i tråd med lovgivningen på EU-niveau. Virksomheder, der importerer 

gødningen, skal over for Plantedirektoratet dokumentere, at producenten har 

udført en denotationstest, der gælder den omtalte gødning. 

De nye krav om detonationstest påvirker årligt seks virksomheder. 

De øgede krav til registrering, mærkning mv. medfører en række yderligere løbende 

administrative byrder for virksomhederne underlagt lovgivningen. De 

øgede byrder udgør årligt 1,4 mio. kr. Heraf er langt størstedelen af udgifterne 

forbundet med kravet om indgivelse af denotationstest, nemlig knap 1,4 mio. kr. 

årligt jf. tabel 4.18 nedenfor. 

Tabel 4.18. BEK nr. 862 af 27.8.2008 om gødning og jordforbedringsmidler 

mv. 


Registrering hos 


Løbende 

byrder (2008) 

Løbende 

byrder (2009) 


Plantedirektoratet 

Mærkning af 

ingredienser i en 

0 0 80.926 80.926 

mængde over 1 pct. 

Indgivelse af 

0 0 15.922 15.922 

denotationstest 

Indberetning vedr. EFammonium 

0 0 1.368.841 1.368.841 

nitratgødning 0 0 6.678 6.678 

I alt 0 0 1.472.367 1.472.367 

Ernst & Young | 47


Juni 2010 


En interviewperson mente, at de øgede krav om mærkning er for omfattende, da 

det ikke reelt giver forbrugerne mere information. Endvidere angav interviewpersonen, 

at detaljeringsgraden forvirrer forbrugerne mere, end det gavner, og derfor 

burde der i stedet være fokus på gavnlige og forståelige informationer til forbrugerne. 

Det vigtigste for forbrugerne er ifølge interviewpersonen, at varerne er 

godkendte og kontrollerede, og at indholdet ikke er skadeligt for miljøet. 

Det blev ligeledes nævnt, at sprogbrugen i bekendtgørelsen er alt for kompliceret, 

og at detaljeringsniveauerne og kravene forudsætter, at hver virksomhed 

har en kemiingeniør eller lignende ansat. 

En anden virksomhed nævnte, at lovgrundlaget var blevet mere overskueligt, da 

det er samlet i én bekendtgørelse frem for flere som tidligere. 

Flere virksomheder bekræfter, at der er særligt megen tid forbundet med kravet 

om denotationstest, og kravet er svært at overholde. Det skyldes, at flere af 

virksomhedens producenter er fra Østeuropa, hvor det kan være svært at skaffe 

den nødvendige dokumentation. Det finder virksomhederne udfordrende i hverdagen. 

En anden virksomhed finder særligt registreringen af indholdet af ammoniumnitratgødning 

problematisk. En løsning kunne være at forbyde dette helt i gødningen. 

Der opleves desuden at være problemer med Plantedirektoratets kontrol, da der 

går for lang tid mellem kontrollen og resultaterne. Det kan derfor være svært at 

placere ansvaret for manglende overholdelse af kravene til indholdet. Ansvaret 

kan både ligge hos producenten, importøren og detailhandlen. Dette kan løses 

ved at instruere prøvetagerne bedre, således at de får alle de nødvendige oplysninger. 

Det er desuden afgørende, at behandlingstiden bringes ned. I dag er 

den op til syv måneder, hvilket gør resultaterne mindre brugbare. 

Interviewene viste generelt stor tilfredshed blandt virksomhederne i forhold til 

samarbejdet med Plantedirektoratet. Alle virksomhederne fandt Plantedirektoratets 

medarbejdere kompetente og samarbejdsvillige. En af virksomhederne påpegede 

dog en vis utryghed omkring manglende spredning af viden i direktoratet. 

Endelig efterlyser interviewpersonerne en dialog med myndighederne om opbevaring 

af gødning og kontrollen heraf. Opbevaring af gødning er ikke reguleret 

af BEK nr. 862 af 27.8.2008 om gødning og jordforbedringsmidler mv., men i 

forbindelse med interviewene er emnet alligevel blevet nævnt. Interviewpersonerne 

oplever, at der i øjeblikket er usikkerhed i kommunerne på området, og at 

kommunerne ikke i tilstrækkelig grad forstår reglerne efter at have overtaget ansvaret 

for tilsynet i forbindelse med kommunalreformen. 

Ernst & Young | 48


Juni 2010 

5. Metodiske udfordringer i forbindelse med målingen 

Generaliserbarhed: 

Den væsentligste metodiske udfordring i forbindelse med opdateringen af de 

nævnte bekendtgørelser har været at finde frem til et repræsentativt estimat for 

virksomhederne. Flere af bekendtgørelserne, som eksempelvis BEK nr. 1296 

om fjerkræproduktion, BEK nr. 1261 om salmonellose hos fjerkræ og salmonella 

i slagtefjerkræ m.m. og BEK nr. 862 om gødning og jordforbedringsmidler m.v. 

har konsekvenser for en heterogen gruppe af virksomheder, hvorved der er stor 

sandsynlighed for, at byrderne varierer mellem de enkelte virksomheder. Generelt 

har der således været en vis usikkerhed omkring generaliserbarheden i de 

brancher, hvor virksomhederne er meget forskellige i størrelse, eller hvor få virksomheder 

dominerer markedet. 

Eksempelvis afhænger tidsforbruget for gennemførelsen af et egenkontrolprogram 

på et slagteri i forbindelse med BEK nr. 1261 om salmonellose hos fjerkræ 

og salmonella i slagtefjerkræ m.m. i høj grad af slagteriets størrelse. I denne 

måling er denne udfordring søgt løst ved at interviewe medarbejdere fra virksomheder 

af forskellig størrelse. 

Estimering: 

Særligt i forbindelse med BEK nr. 1261 om salmonellose hos fjerkræ og salmonella 

i slagtefjerkræ m.m. har de interviewede haft vanskeligt ved at estimere 

tidsforbruget. Dette skyldes primært, at det kan være vanskeligt i større virksomheder 

at have overblik over alle detaljer vedrørende et egenkontrolprogram. 

Denne udfordring er søgt løst ved at forsøge at interviewe de personer i virksomhederne, 

der havde det bedste overblik over egenkontrolprogrammet. Her 

har udvælgelsen af interviewpersoner været ekstra central. 

I forbindelse med BEK nr. 786 om jordbrugets anvendelse af gødning og om 

plantedække i planperioden har der været udfordringer ved estimeringen af visse 

informationsforpligtelser. Bekendtgørelsen medfører en række administrative 

opgaver vedrørende markplan, plan for produktion og anvendelse af husdyrgødning 

samt gødningsregnskab, som næsten alle jordbrugere kunne give en 

god estimering af. Bekendtgørelsen indeholdt imidlertid også en række informationsforpligtelser, 

hvor færre af de interviewede havde erfaringer med at udføre 

aktiviteterne vedrørende informationsforpligtelserne. I den forbindelse blev der 

anlagt en gennemsnitsbetragtning vedrørende tidsforbruget på informationsforpligtelserne 

på tværs af de segmenter, som indgik i målingen. 

Samtidig har der været udfordringer i forbindelse med estimeringen af nye oplysningskrav, 

der knytter sig til allerede målte informationsforpligtelser. Dette 

skyldes, at det kan være vanskeligt præcist at estimere den marginale ændring i 

forbindelse med en informationsforpligtelse, hvor der allerede knytter sig admi- 

Ernst & Young | 49


Juni 2010 

nistrative aktiviteter. Dette har været tilfældet i forbindelse med BEK nr. 1151 om 

føring af logbog mm, BEK nr. 723 om markfrø og BEK nr. 724 om sædekorn 

Omkring korrektionen af BEK nr. 199 om autorisation mv. har der ligeledes været 

usikkerhed omkring estimeringen. Dette skyldes, at der i bekendtgørelsen er 

administrative byrder, som bliver målt i forbindelse med andre bekendtgørelser. 

Her har det været vigtigt at isolere disse byrder i forbindelse med de afholdte 

interviews, således at byrderne ikke er blevet målt to gange. 

Population: 

Ved måling af visse bekendtgørelser har det været vanskeligt at estimere populationen, 

hvorved populationerne er forbundet med en vis usikkerhed. Det drejer 

sig særligt om BEK nr. 862 om gødning og jordforbedringsmidler m.v. og BEK 

nr. 1296 om fjerkræproduktion. 

For BEK nr. 862 om gødning og jordforbedringsmidler m.v. har det været vanskeligt 

præcist at skønne, hvor mange virksomheder, der er blevet påvirket af de 

administrative byrder. I BEK nr. 1296 om fjerkræproduktion er der flere forskellige 

segmenter, hvor populationerne er videreført fra tidligere bekendtgørelser, og 

hvor de administrative byrder er meget afhængige af populationsstørrelsen. Dette 

drejer sig fx om de nye byrder vedrørende rugerivirksomheder. 

Vedrørende korrektion af BEK nr. 199 om autorisation mv. har der ligeledes været 

usikkerhed omkring de anvendte populationer. Dette skyldes, at virksomheder 

som skal autoriseres eller registreres som fødevarevirksomhed, skal udfylde 

et varierende antal informationsforpligtelser. Her er det vanskeligt at bestemme 

populationen og estimeringen af tidsforbruget helt præcist på de enkelte informationsforpligtelser, 

da de administrative byrder i høj grad er knyttet til registreringen 

eller autorisationen i sig selv. 

Ernst & Young | 50


Juni 2010 

6. English summary – the development of the administrative burdens 

for the Ministry of Food, Agriculture and Fisheries from July 2008 to 

June 2009 

On behalf of the Center for Better in Business Regulation (CKR) – a division under 

the Danish Commerce and Companies Agency (DCCA) – Ernst & Young 

has carried out an update of the Standard Cost Model (AMVAB) measurement 

of business regulation, for the legislation administered by the Danish Ministry of 

Food, Agriculture and Fisheries. 

In 2002 the Danish Government outlined a new strategy for providing support to 

the private sector in Denmark named ‘The Danish Growth strategy’. One of the 

main aims of the strategy is to achieve a reduction of up to 25 per cent in the 

administrative burdens that Danish business faces, by the year 2010 compared 

to the level in 2001. The 25 percent reduction target was reconfirmed in subsequent 

government programs and latest in the government program, Society of 

Opportunities of 2007. 

Supplying the Ministry of Food, Agriculture and Fisheries with measurements of 

the administrative burdens of regulation within the ministry’s jurisdiction has 

been essential to the strategy of reducing the administrative burdens for businesses. 

These measurements are central to the ministry’s further work on improving 

the conditions of the business community. Throughout the analysis staff 

and coordinators from the ministry have cooperated with the consultants on assuring 

the quality of the data used in the study and have also provided more 

general information within their specific sphere of authority. 

Total administrative burdens 

The update measurement includes new and altered regulation which has been 

enacted and implemented from June 2008 until May 2009. This update, however, 

does not include regulation which has been passed by Parliament, but 

which businesses yet have to experience in practice. Table 7.1 shows the total 

administrative burdens of the regulation administered by the Ministry of Food, 

Agriculture and Fisheries in June 2009. 

Table 7.1: Total administrative burdens, June 2009 

Administrative burdens, Administrative burdens, 

June 2009 (million €) June 2009 (percentage) 

The Danish Directorate of 

Fisheries 

13,1 3,7 

The Danish Food Industry 

Agency 

28,1 8,0 

The Danish Veterinary and 

Food Administration 

287,2 81,3 

The Danish Plant Directorate 24,9 7,0 

Total 353,3 100,0 

Ernst & Young | 51


Juni 2010 

The majority of regulation is either purely or partially EU-regulation. Table 7.2 

illustrates that 54.0 per cent of the regulation is purely of EU origin (A-regulation) 

and 20.2 per cent is partially of EU origin (B-regulation). The remainder is purely 

national regulation. 

Table 7.2: The origin of the regulation 


Percentage distribution of ABC-regulation, June 2009 

A B C 


Fisheries 

61,8 13,9 24,3 


Agency 

17,8 65,6 16,6 



59,8 15,2 25,0 

The Danish Plant Directorate 24,3 29,7 46,0 

Total 54,0 20,2 25,8 

The development in total administrative burdens 

In the period from 1 t June 2008 until 31 t May 2009, the administrative burdens 

imposed on Danish business, by the Danish Ministry of Food, Agriculture and 

Fisheries’ business regulation, have decreased by € 81.5m, from € 434.8m to € 

353.3m. The decrease is a reduction of about 18.7 percent, compared to the 

level of burdens in 2008. The development in burdens are a result of a change 

in requirements to the companies, as a consequence of new or abolished laws 

and administrative acts during the observed period, as well as new digital solutions 

for submitting documentation, which facilitates the administrative burden. 

Table 7.3 shows the development in total administrative burdens since 2001. 

Total burdens have been reduced by 30.5 per cent in the period. 

This update includes a measurement of the consequences of 17 new regulations, 

which the companies have already had experience in complying with. 

These measurements are final.


Juni 2010 

Table 7.3: Development in total administrative burdens from June 2001 to 

June 2009 



burdens in 2001 


burdens, June 2009 

Percentage 

reduction in 

administrative 

burdens since 2001 


Fisheries 

15,0 13,1 -12,5 


Agency 

36,9 28,1 -23,8 



423,9 287,2 -32,3 

The Danish Plant Directorate 32,2 24,9 -22,7 

Total 508,0 353,3 -30,5 

Significant causes of the development 

The total decrease is primarily caused by reductions in the administrative burdens 

within the legislation administered by the Danish Ministry of Food, Agriculture 

and Fisheries. The main reductions can be explained by the following: 

• The reduction of approx. € 55.2m from the year 2005 to 2006 can primarily 

be explained by the reduction of approx. € 44.2m on the legislation 

concerning veterinary control of import of animal foodstuffs, where the 

companies no longer had to make a pre-declaration of foodstuffs in a 

range of product categories. 

• In 2008, when the administrative burdens decreased by an additional € 

33.7m, a reduction in the legislation concerning authorization and registration 

of foodstuff companies etc. of € 20.8m and a reduction in the legislation 

concerning marking foodstuffs of € 18.6 were of crucial importance 

in the total decrease. 

• Finally, in 2009, when the fall of the administrative burdens amounted to 

€ 81.5m the reduction of administrative burdens was caused by a fall of 

the burdens in connection with the legislation concerning authorization 

and registration of foodstuff companies etc. A number of demands concerning 

documentation of the companies’ self control have been reduced 

this amounts to a total reduction of € 78.2m for this legislation.


Juni 2010 

Bilag A. Kort om AMVAB-metoden 

AMVAB-metoden (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative 

Byrder) og afgrænsningen af AMVAB-målingerne er beskrevet i AMVABmanualen, 

som kan downloades på www.amvab.dk. 

I opdateringen sondres mellem løbende administrative byrder og omstillingsomkostninger. 

De løbende administrative byrder er de byrder, der løbende 

opstår som følge af krav i love og bekendtgørelser. Der kan være tale om 

byrder, som opstår med faste mellemrum, f.eks. indberetning af moms. Der kan 

også være tale om byrder, der opstår sjældent eller endda er en engangsomkostning 

for den enkelte virksomhed (fx virksomhedsregistrering), men som på 

samfundsplan sker løbende. 

Udover at opgøre de løbende administrative byrder for virksomhederne opgøres 

også omstillingsomkostningerne for virksomhederne. Omstillingsomkostninger 

er de engangsomkostninger, virksomhederne har i forbindelse med administrative 

tilpasninger mv. som følge af en ny/ændret regel, fx i forbindelse med tilpasninger 

af edb-systemer o.l. Det, at virksomhederne skal sætte sig ind i den nye 

regel, inkluderes som udgangspunkt ikke. 

Omstillingsomkostningerne indgår ikke i ministeriernes såkaldte AMVAB-tal, 

som er tallet for de løbende administrative byrder på et ministerieområde, der 

skal reduceres med op til 25 pct. frem til 2010. 

Populationer og timepriser holdes konstant 

Det er alene forhold, som ministerierne kan gøres ansvarlige for, der indgår i 

opdateringen. Hvis et lovgivningsinitiativ for eksempel fritager visse grupper af 

virksomheder fra en pligt, reduceres populationen for den pågældende pligt og 

de samlede administrative byrder reduceres. Ligeledes reduceres virksomhedernes 

tidsforbrug i forbindelse med indberetning, hvis der er tale om, at en digital 

løsning som myndighederne stiller til rådighed for virksomhederne, gør det 

lettere at foretage den pågældende indberetning. 

Omvendt falder de administrative byrder ikke, hvis der på grund af den generelle 

strukturelle udvikling vil være færre virksomheder indenfor en branche. Ligeledes 

reduceres tidsforbruget i forbindelse med opfyldelsen af en konkret pligt heller 

ikke, hvis virksomhederne ad åre bliver mere effektive til at løse den pågældende 

opgave. Endvidere stiger/falder de administrative byrder ikke, selvom der 

sker ændringer i timelønninger for de personer, der udfører de administrative 

opgaver i virksomhederne. Sådanne ændringer er ikke noget, som ministerierne 

direkte kan gøres ansvarlige for, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har derfor 

valgt at fastfryse baggrundsvariabler for at kunne isolere effekten af ministeriernes 

erhvervsrettede initiativer. 

En metodisk bemærkning om forskellen på endelige (ex-post målte) og foreløbige 

(ex-ante målte) konsekvenser 

Denne opdatering indeholder såvel endeligt opgjorte (ex-post målte) og foreløbigt 

(ex-ante målte) opgørelser af de administrative byrder ved nye regler. De 

begreber forklares nedenfor. 

Ernst & Young | 54


Juni 2010 

− Ved endeligt opgjorte/ex-post målte konsekvenser menes: Love og bekendtgørelser, 

som har haft virkning i virksomhederne, og hvor der dermed 

er foretaget en ex-post måling samt administrative konsekvenser, 

som følger af andet end regelændringer (digitalisering, bedre vejledning 

mv.), hvor det er muligt at måle ændringerne. Læs mere om ex-post målinger 

her: http://www.amvab.dk/graphics/DK/Metode%20info/AMVABmanualen.pdf 

− Ved foreløbigt opgjorte/ex-ante målte konsekvenser menes: Love og bekendtgørelser 

med væsentlige administrative konsekvenser, som er blevet 

ex-ante målt og som er vedtaget, men som virksomhederne endnu 

ikke har erfaring med at efterleve, og som det derfor endnu ikke er muligt 

at opgøre endeligt. Læs mere om ex-ante målinger her: 

http://www.amvab.dk/sw4186.asp. 

Både ex-post og ex-ante målinger er baseret på virksomhedsinterview. Men da 

ex-ante målingerne er gennemført på et tidspunkt, hvor loven/bekendtgørelsen 

endnu ikke er trådt i kraft eller endelig, er der større usikkerhed på virksomhedernes 

tidsmæssige vurderinger i disse målinger. Derfor genmåles virksomhedernes 

administrative konsekvenser ex-post ved de allerede ex-ante målte regler. 

Det sker, når virksomhederne har erfaring med at administrere reglerne. Det 

er først på dette tidspunkt, at målingerne indlæses i AMVAB-databasen og betragtes 

som endelige. 

Den større usikkerhed på ex-ante målingerne skyldes primært følgende tre forhold: 

• Ex-ante målinger gennemføres på baggrund af et lovforslag/udkast til en 

bekendtgørelse. Jævnligt sker der ændringer i loven/bekendtgørelsen efterfølgende 

(herunder på baggrund af resultaterne fra ex-ante målingerne), 

inden forslaget vedtages/udstedes 

• Lovforslag ofte er ukonkrete, hvilket betyder, at det kan være vanskeligt 

at estimere det forventede ressourceforbrug ved at efterleve reguleringen. 

Dertil kommer, at den endelige implementeringsløsning kan adskille 

sig fra den, der er målt i ex-anten. 

• Det kan være svært for virksomhederne at vurdere deres forventede tidsforbrug 

og administrative byrder ved at efterleve en regel, som de endnu 

ikke har erfaringer med. Det gælder især helt nye reguleringsområder. 

Ex-post målingen af de endelige konsekvenser kan derfor være væsentlig forskelligt 

fra resultatet af ex-ante målingen. 

Ernst & Young | 55


Juni 2010 

Bilag B. Korrektioner til eksisterende målinger 

Det hænder, at målinger ved en fejl er opgjort på baggrund af for stor en population, 

større hyppighed af indberetningskravet eller lignende. Når fejl konstateres, 

foretages der efterfølgende korrektion. Tabellen nedenfor viser, hvilke korrektioner 

der er foretaget i forbindelse med dette års opdatering af AMVAB-målingen. 

Den største korrektion vedrører BEK nr. 199 af 25.3.2004 om autorisation mv. 

ved behandling og salg af fødevarer mv. samt kontrolmærkning og betingelser i 

forbindelse hermed ved behandling og salg af animalske fødevarer, hvor der er 

sket en korrektion af nulpunktsmålingen på -140,6 mio. kr. Ligeledes er der sket 

en betydelig korrektion af BEK nr. 676 om jordbrugets anvendelse af gødning og 

om plantedække i planperioden 2003/2004, hvor basismålingen og den tilhørende 

nulpunktsmåling er korrigeret med -65,7 mio. kr. 

Korrektionerne vil blive beskrevet i det efterfølgende. 

Ernst & Young | 56


Juni 2010 

Korrektion af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris nulpunkts- basis og opdateringsmåling 



Nulpunktsmåling: 

Administrative byrder pr. 

nov. 2001 (mio. kr.) 

Basismåling: 


1. januar 2005 (mio. kr.) 

Opdatering 2004-2005: 


juni 2005 (mio. kr.) 










Måling som opgjort i 2008 3.987.341.736 4.141.046.625 4.116.440.361 3.705.864.160 3.692.585.736 3.447.356.546 

BEK nr. 1007 af 16. 

november 2000 om 

regulering af visse fiskerier i 

2001 og om regulering af 

fiskeri af sild og makrel i 

Nordsøen, Skagerrak og 

visse andre farvande i årene 

2001-2003 -17.624 

BEK nr. 1028 om regulering 

af fiskerier i 2004 -17.624 


af fiskeriet i 2005 -17.624 


af fiskeriet i 2006 og visse 

vilkår for fiskeriet i følgende 

år -17.624 




år -17.624 




år 

(Reguleringsbekendtgørelsen 

2008) -17.624


Juni 2010 



Nulpunktsmåling: 


nov. 2001 (mio. kr.) 

Basismåling: 


1. januar 2005 (mio. kr.) 













BEK nr. 933 om direkte 

støtte til landbrugere efter 

enkeltbetalingsordningen -115.062 

BEK nr. 649 om sporbarhed- 

og oprindelsesmærkning af 

oksekød -5.442.619 

991: Bekendtgørelse om 

autorisation m.v. ved 

behandling og salg af 

fødevarer m.v. samt 

kontrolmærkning og 

betingelser i forbindelse 

hermed ved behandling og 

salg af animalske fødevarer -140.632.801 

BEK nr. 199 af 25.03.2004 

om autorisation m.v. ved 

behandling og salg af 

fødevarer mv. samt 

kontrolmærkning og 

betingelser i forbindelse 

hermed ved behandling og 

salg af animalske fødervarer -140.632.801 -140.632.801 -140.632.801 -140.632.801 -140.632.801 

LOV nr. 472 om jordbrugets 

anvendelse af gødning og om 

plantedække -65.744.539 

BEK nr. 676: om 

jordbrugets anvendelse af 

gødning og om plantedække 

i planperioden 2003/2004 

-65.744.539 -65.744.539 -65.744.539 

BEK nr. 975 om jordbrugets 

anvendelse af gødning og om 

plantedække i planperioden 

2006/2007 

-64.740.219 -64.740.219 

Måling som opgjort i 2009 3.780.946.772 3.934.651.661 3.910.045.397 3.499.469.196 3.487.195.092 3.236.408.221


Juni 2010 

BEK nr. 1007 af 16.11.2000 om regulering af visse fiskerier i 2001 og om regulering af 

fiskeri af sild og makrel i Nordsøen, Skagerrak og visse andre farvande i årene 2001- 

2003 (Nulpunktsmåling) 

I forbindelse med informationsforpligtelsen ”Tilladelse til fiskeri med kroge til fartøjer, der ikke 

disponerer over en individuel kvote efter § 114, stk. 1” har populationen været sat for højt. Populationen 

var oprindeligt opgjort til 50, men reelt har populationen aldrig været højere end 5. 

BEK nr. 1007 af 16.11.2000 om regulering af visse fiskerier i 2001 og om regulering af 

fiskeri af sild og makrel i Nordsøen, Skagerrak og visse andre farvande i årene 2001- 

2003 (Nulpunktsmåling) 


Tilladelse til fiskeri 

med kroge til fartøjer 

der ikke disponere 

over en individuel 

kvote efter § 114, stk. 

Korrektion 

Byrder før 

reduktion 

Byrder efter 

reduktion 

Fald 

1 Ændring i population 22.248 4.626 -17.622 

Samlet betydning 22.248 4.626 -17.622 

BEK nr. 821 af 23.7.2004 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen 

(2007/2008-opdatering) 

Informationsforpligtelsen stammer fra BEK nr. 1514 af 22.12.2004 § 14, men figurerer ikke i 

senere bekendtgørelser. Ændringen vedrørende informationsforpligtelsen ”Ansøgning om tildeling/overførsel 

af tillæg ved køb af bedrift” er allerede sket ved ikrafttrædelsen af BEK nr. 

933 af 4.10.2005. Derfor burde ændringen allerede have indgået i målingen af BEK nr. 1598 af 

19/12/2007 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen, hvilket den ikke 

gør. Dette er baggrunden for den foretagne korrektion. 

BEK nr. 821 af 23.7.2004 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen 



Ansøgning - 

Korrektion 

Byrder før 

reduktion 

Byrder efter 

reduktion 

Fald 

tildeling/overførsel af Bortfaldet 

tillæg ved køb af informations- 

bedrift 

forpligtelse 115.062 0 -115.062 

Samlet betydning 115.062 0 -115.062 

Ernst & Young | 59


Juni 2010 

BEK nr. 649 af 26.6.2008 om sporbarhed- og oprindelsesmærkning af oksekød 


Bekendtgørelsen ophæver og erstatter BEK nr. 1060 af 3.9.2007 om sporbarheds- og oprindelsesmærkning 

mv. af oksekød. I forbindelse med den nye bekendtgørelse faldt antallet af 

virksomheder underlagt informationsforpligtelsen om frivillig mærkning af oksekød faldet, men 

dette indgik ikke i opdateringen i 2007/2008. Derfor korrigeres for dette i årets opdatering. 

Årsagen til faldet er, at det ikke længere er obligatorisk men derimod frivilligt at mærke kalvekød. 

Nedsættelsen af populationen af berørte virksomheder medfører en samlet korrektion på 

5,4 mio. kr. på samfundsniveau. De administrative byrder er afledt af EU-lovgivning (Bregulering). 

BEK nr. 649 af 26.6.2008 om sporbarhed- og oprindelsesmærkning af oksekød 


Segment 


Byrder før 

reduktion 

Byrder efter 

reduktion 

Fald 

Slagterforretninger Frivillig mærkning af 

oksekød 6.361.838 4.241.005 -2.120.833 

Slagterier Frivillig mærkning af 

oksekød 1.778.248 1.185.437 -592.811 

Varehuse med Frivillig mærkning af 

slagter 

oksekød 8.186.076 5.457.101 -2.728.975 

I alt 6.361.838 10.883.543 -5.442.619 

BEK nr. 481 af 29.5.2007 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders 

egenkontrol med restkoncentrationer og BEK nr. 482 af 29.5.2007 om 

dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr. 

I de tidligere AMVAB-målinger har de administrative krav i BEK nr. 481 af 29.5.2007 om dyreejeres 

anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 

været målt og præsenteret under BEK nr. 482 af 29.5.2007 om dyrlægers anvendelse, 

udlevering og ordinering af lægemidler til dyr. I forbindelse med AMVABopdateringen 

i 2008/2009 er der imidlertid korrigeret for dette, således at de administrative 

krav – og udviklingen i disse – under bekendtgørelse 481 er udskilt og præsenteret særskilt. 

Udskilningen af BEK nr. 481 fra BEK nr. 482 har dog ingen samlede administrative konsekvenser. 

Der er alene tale om en korrektion, hvor en bekendtgørelse nu er opdelt på to bekendtgørelser. 

BEK nr. 199 af 25.3.2004 om autorisation mv. ved behandling og salg af fødevarer mv. 

samt kontrolmærkning og betingelser i forbindelse hermed ved behandling og salg af 

animalske fødevarer 

I BEK nr. 199/2004 fastsættes bestemmelserne om autorisation, godkendelse, registrering eller 

anmeldelse af primærbedrifter og virksomheder, der foretager behandling og salg af fødevarer, 

samt virksomheder, der indfører, fremstiller eller sælger materiale eller genstande be- 

Ernst & Young | 60


Juni 2010 

stemt til kontakt med fødevarer, samt kontrolmærkning af animalske fødevarer. I forhold til 

denne bekendtgørelse er der sket en gennemgribende korrektion af målingen. 

Grundlæggende er resultaterne i den tidligere måling fraveget, og der er foretaget en ny måling. 

Her er der blandt andet segmenteret på syv segmenter. 

I den tidligere måling ser det ud som om, at de anvendte populationer har været det samlede 

antal virksomheder i branchen. Den nu anvendte opgørelse af populationerne er det antal virksomheder, 

som søger om autorisation eller om at blive registreret inden for de forskellige kategorier. 

Der er ligeledes sket en stor ændring af tidsforbruget vedrørende målingen. Denne 

ændring skyldes, at visse aktiviteter i den tidligere måling er blevet målt i forbindelse med andre 

bekendtgørelser. 

Resultatet af korrektionen er et fald i nulpunktsbyrderne på 140,6 mio. kr. 

Ernst & Young | 61


Juni 2010 

BEK nr. 199 af 25.3.2004 om autorisation mv. ved behandling og salg af fødevarer mv. 

samt kontrolmærkning og betingelser i forbindelse hermed ved behandling og salg af 

animalske fødevarer (nulpunktsmåling) 

Segment 


Byrder før 

ændring 

Byrder efter 

ændring 

Ændring 

Fødevareproducenter Anmodning om 

registrering til 

primærproduktion for 

så vidt angår 

produktion af mælk til 

konsum 

Anmodning om 


aktiviteter af 

primærproducents 

direkte afsætning til 

forbruger 

2.221.741 0 -2.221.741 

"stalddørssalg" 

Ansøgning om 

autorisation som 

engrosvirksomhed, 

hvor der foregår 

tilvirkning af fødevarer 

16.749 0 -16.749 

med henblik på salg 

Ansøgning om 

autorisation til at 

foretage slagtning 

4.184.353 0 -4.184.353 

med henblik på salg 

Ansøgning om 

godkendelse som 


hvor der ikke foregår 

523.080 0 -523.080 

tilvirkning. 

Anmodning om 



hvor der alene sker 

opbevaring, transport 

eller salg af 

3.777.403 0 -3.777.403 

emballerede, ikke… 

Ansøgning om 

godkendelse som 

372.391 0 -372.391 

detailvirksomhed. 

Ansøgning om 

bekræftelse på, at 

den anmeldte aktivitet 

(modtagelse af fersk 

kød, der indehodler 

rygsøjle) kan 

63.910.281 0 -63.910.281 

iværksættes 5.471.491 0 -5.471.491 

Ernst & Young | 62


Juni 2010 

Segment 



Anmodning om 

registrering som 

detailvirksomhed 

indenfor bestemte 

områder, der i 

begrænset omfang er 

forbundet med 

hygieniske problemer 

Ansøgning om 



(Engrossortering, - 

pakning, - mærkning,- 

opbevaring eller salg 

af friske frugter og 

grøntsager) kan 

iværksættes. 

Ansøgning om 



(indførsel, fremstilling 

eller engrossalg af 

materialer som 

bestemt til at komme 

i berøring med 

fødevarer) kan 


Ansøgning om 



(indførsel af fødevarer) 

kan iværksættes. 

Byrder før 

ændring 

Byrder efter 

ændring 

Ændring 

719.607 0 -719.607 

8.015.414 0 -8.015.414 

11.650.312 0 -11.650.312 

22.461.801 0 -22.461.801 

Kontrolmærkning af 

animalske fødevarer 20.467.267 0 -20.467.267 

Ophørte 

informationsforpligtelser 

143.791.890 0 -143.791.890


Juni 2010 

Segment 


Byrder før 

ændring 

Byrder efter 

ændring 

Ændring 

Primærproducenter Anmodning om 

med direkte salg registrering af 

aktiviteter af 

primærproducents 

direkte afsætning til 

forbruger 

"stalddørssalg" 0 67.208 67.208 

Engrosvirksomheder Ansøgning om 

med tilvirkning autorisation som 


hvor der foregår 

tilvirkning af fødevarer 

med henblik på salg. 0 85.923 85.923 

Engrosvirksomhed Ansøgning om 

uden tilvirkning godkendelse som 


hvor der ikke foregår 

tilvirkning. 0 139.967 139.967 

Detailvirksomhed Ansøgning om 

anmeldelse som 

detailvirksomhed. 

Ansøgning om 



(dvs. modtagelse af 

fersk kød, der 

indeholder rygsøjler), 


0 2.111.981 2.111.981 

0 17.064 17.064 

Engrosvirksomheder Ansøgning om 



(engrossortering, 

pakning, mærkning, 

opbevaring eller salg 

af friske frugter og 

grøntsager) kan 


0 12.010 12.010 

Ernst & Young | 64


Juni 2010 

Segment 


Byrder før 

ændring 

Byrder efter 

ændring 

Ændring 

Engros og Ansøgning om 

detailvirksomheder bekræftelse på, at 


(indførsel, fremstilling 

eller engrossalg af 

materialer, som er 

bestemt til at komme 

i berøring med 

fødevarer) kan 


Ansøgning om 



(indførsel af fødevarer) 


0 6.778 6.778 

0 320.582 320.582 

Animalske Kontrolmærkning af 

engrosvirksomhed animalske fødevarer 

(ID- og 

Nye informations- 

sundhedsmærkning). 0 397.576 397.576 

forpligtelser 0 3.159.089 3.159.089 

I alt 143.791.890 3.159.089 -140.632.801 

BEK nr. 676 af 16.7.2003 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i 

planperioden 2003/2004. 

Endelig er der sket en korrektion af BEK nr. 676 af 16.7.2003 om jordbrugets anvendelse af 

gødning og om plantedække i planperioden 2003/2004. I forbindelse med målingen af denne 

bekendtgørelse er der foretaget en ny måling, således at den tidligere bekendtgørelse stort set 

er fraveget. Formålet med at foretage en ny måling har været at få en mere præcis segmentering 

af målingen, og målingen indeholder nu otte segmenter. 

Ligeledes har det været formålet med korrektionen at få et klart billede af de administrative 

byrder af bekendtgørelsen. Selve korrektionen viser en nedgang i de administrative byrder på 

65,7 mio. kr. i forhold til basismålingen jf. nedenfor. 

Det skal bemærkes, at der med korrektionen af bekendtgørelse nr. 676 ligeledes er foretaget 

en korrektion af byrderne vedrørende LOV nr. 472 om jordbrugets anvendelse af gødning og 

om plantedække. Denne lov indeholdt de samme administrative byrder som bekendtgørelse 

nr. 676, men var gældende ved nulpunktsmålingen. 

Endelig skal det bemærkes, at der i forbindelse med BEK nr. 975 om jordbrugets anvendelse 

af gødning og om plantedække i planperioden 2006/2007 skete fald i de administrative byrder 

på 10,4 mio. kr. Dette fald kan primært henføres til, at kravet for jordbrugere om at udarbejde 

Ernst & Young | 65


Juni 2010 

en kortskitse over virksomhedens dyrkede og udtagne arealer med angivelse af markernes 

numre og beliggenhed bortfaldt i forbindelse med denne bekendtgørelse. 

BEK nr. 676 af 16.7.2003 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i 

planperioden 2003/2004 (basismåling) 

Segment 


Byrder før 

ændring 

Byrder efter 

ændring 

Ændring 

Jordbrugere Alle informationsforpligtelser 

125.487.641 8.950.712 -116.536.929 

Planteavlere Alle informationsforpligtelser 

0 6.054.010 6.054.010 

Kvægbrugere Alle informationsforpligtelser 

0 8.557.472 8.557.472 

Øvrige husdyrbrugere Alle informationsforpligtelser 

0 6.680.981 6.680.981 


planteavlere forpligtelser 0 7.064.866 7.064.866 


kvægbrugere forpligtelser 0 10.013.570 10.013.570 

Konsulenter, øvrige Alle informations- 

husdyrbrugere forpligtelser 0 10.513.646 10.513.646 

Handlende med Alle informations- 

gødning 

forpligtelser 

Alle informations- 

0 1.907.845 1.907.845 

I alt 

forpligtelser 125.487.641 59.743.102 -65.744.539 

Ernst & Young | 66


Juni 2010 

Bilag C. Liste over regler der udskydes til næste opdatering 

Listen herunder indeholder love/bekendtgørelser med administrative konsekvenser, der ikke er 

trådt i kraft, eller som af andre årsager ikke kan opdateres endeligt, selvom de er vedtaget i 

folketingsåret 2008/09. De administrative konsekvenser ved de nævnte regler vil blive endeligt 

opgjorte i forbindelse med de kommende opdateringer. 

Administrerende 

myndighed (styrelse) 


Specifikation af årsag til 

udskydelse 

Fødevarestyrelsen LOV nr 411 af 28/05/2009 Bekendtgørelsen forventes 

om ændring af lov om 

dyrlæger (Dyrlægers 

forpligtelser i forbindelse med 

egenkontrol med dyrevelfærd 

i landbrugsbesætninger) 

udstedt medio 2010 

Fødevarestyrelsen Blanketter for autorisation og 

registrering som 

fødevarevirksomhed (jævnfør 

BEK 199) 

Fødevarestyrelsen Bekendtgørelse nr. 1260 af 

15. december 2008 om 

bekæmpelse af salmonella i 

konsumæghønsehold og 

opdræt hertil (ændret krav 

om egenkontrolprogram 

m.m.) 


om kontrol m.m. af friske 

frugter og grøntsager m.v. 

Plantedirektoratet Bekendtgørelse af lov om 

journal over brug af 

plantebeskyttelsesmidler og 

eftersyn af udstyr til 

udbringning af 

plantebeskyttelsesmidler i 

jordbruget 


Fødevarestyrelsen er ved at 

forbedre den digitale løsning, 

men arbejdet hermed er 

endnu ikke færdigt. 

Ændringerne var i praksis 

ikke klar til at blive målt ved 

dette års opdatering. 

Bekendtgørelsen udskydes 

til 2010, hvor det vil være 

muligt at skaffe bedre 

oplysninger til opdateringen. 

Ventes vedtaget i efteråret 

2009. Her forventes en 

række lettelser, der ikke 

fremgår af handlingsplanen

AMVAB-opdatering af Fødevareministeriet - Erhvervsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?