Hent NYT, december 2008 - Frie Børnehaver og Fritidshjem

frie.dk

Hent NYT, december 2008 - Frie Børnehaver og Fritidshjem

nyt

Nr. 4 December 2008

ER DEN SELVEJENDE

MODEL DEN kOMMuNaLE

OVERLEgEN?

LEG GEnnEm

LærinG i Ghana

JENS tERp - Ny

LaNDSfORMaND

hvorfor

privatinstitutioner

er lykken !

gODt NytåR - LaV EN

kNagE af tRæEt


Leder

NYT - Frie Børnehaver og Fritidshjem

Udgives af Fonden Frie Børnehaver -

Børn og Service

Klerkegade 10 B, 1308 København K

Tlf. 33 14 88 90 • info@frie.dk • www.frie.dk

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2008

En undersøgelse viser,

at selvejende daginstitutioner

er bedre end kommunale

Bedst stemning og ledertrivsel i de selvejende

daginstitutioner

Hvor finder man daginstitutionerne med den bedste

stemning, den bedste indretning og det mest stabile

personale? Det gør man ved at lede efter de selvejende

daginstitutioner. Her findes også de mindst stressede

ledere. Det viser en ny undersøgelse foretaget af

NIRAS-konsulenterne, der for Frie Børnehaver har stillet

spørgsmål til mere end 580 forældre og gennemført en

række kvalitative interviews med ledere fra såvel kommunale

som selvejende daginstitutioner.

Det er marginalerne der tæller

Undersøgelsen viser også, at forældrene i begge driftstyper

ønsker flere ture, bedre økonomi og et stabilt og

uddannet personale. Modellen med selvejende institutioner

giver imidlertid de største fordele. På nogle områder

er det på marginaler – men når der skal vælges dagtilbud

for vores børn og unge, er det også marginalerne

der virkeligt tæller. Tendensen er imidlertid klar, stort

set på alle punkter falder tilfredsheden ud til fordel for

de selvejende institutioner.

Indførelse af områdeledelse medfører lavere

tilfredshed

Mange kommuner er i færd med at gennemføre en

omlægning af den nuværende institutionsstruktur.

Nogle steder sker det ved at sammenlægge nogle af de

små institutioner, og andre steder ved indførelse af en

topstyret områdeledelse for en større klynge institutioner.

Det sidste skal man holde sig fra, når man ser på

de perspektiver undersøgelsen lægger op til.

I 2007 gennemførte Århus Kommune en forældretilfredsheds-måling

blandt såvel kommunale som selv-

Ansvarshavende:

Svend Erik Christiansen

Redaktion:

Karen Skau Meincke, Ebbe Søgaard

Kurt G. Jensen, Bent Larsen

Foto og layout: Bent Larsen

ejende institutioner og her var blot 76 % tilfredse. Den

netop gennemførte undersøgelse i udvalgte kommuner

viser en markant og generelt højere forældretilfredshed

på ca. 90 %.

Det er påfaldende, at der i de undersøgte kommuner

(modsat Århus) ikke er indført områdeledelse, hvilket

understøtter en perspektivering i retning af, at en topstyret

områdeledelse har en markant negativ indflydelse på

graden af forældretilfredshed.

Kommunale institutioner bør sikres ret til at vælge

den selvejende driftsmodel

Daginstitutionspolitikken står nu midt i et vadested. Skal

der være yderligere styring og centralisering eller skal

der være mere fokus på at øge engagementet, trivslen og

stemningen i daginstitutionerne?

I denne forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at kunne

konstatere, at der er store forskelle på hvad kommuner

anvender af administration i forhold til henholdsvis

kommunale (gns. 10 %) og selvejende institutioner (gns.

2,1 %) uden, at det har en tilsvarende positiv effekt på

graden af tilfredshed blandt ledere/institutioner.

Der tegner således et perspektiv i retning af, at den

selvejende driftsform har en form og indretning der mere

fleksibelt og effektivt imødekommer de behov der er for

understøtning af institutionerne/lederne. I forlængelse

heraf kan man rejse spørgsmålet om hvorvidt det reelt

er en kommunal opgave at drive dagtilbud eller om man

ikke i højere grad skulle gøre det valgfrit for institutionerne

at vælge deres driftsform.

Annoncer: Bent Larsen - dir. tlf. 33 38 41 51

Deadline 1 - 2009

Redaktionelt stof: 02.02.2009

Svend Erik Christiansen

Produktion:

Kailow Graphic, ISO 14001 miljøcertificeret


Kronik

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2008

Hvor tilfredse er forældre og

ledere med forskellige typer af

børnehaver?

Af Henrik Dahl, sociolog

NIRAS-konsulenterne A/S har i

efteråret 2008 gennemført en

undersøgelse for Landsforeningen

Frie Børnehaver og Fritidshjem.

Undersøgelsens formål

var at afdække tilfredsheden

hos både forældre og ledere

i henholdsvis kommunale og

selvejende børnehaver.

Baggrunden for undersøgelsen var

et ønske om, at følge op på to

andre undersøgelser gennemført af

Århus og Københavns Kommune med

en bredere undersøgelse for at se om

nogle af undersøgelsernes tendenser

kan udstrækkes til at være gældende

for resten af landet.

I 2007 undersøgte Århus Kommune

forældrenes tilfredshed med en

række institutioner på børne- og

unge-området. Hovedresultatet af

undersøgelsen var, at der var sket

et markant fald i den gennemsnitlige

tilfredshed fra 89 % til ca. 76 %.

Undersøgelsen viste også, at det gennemsnitlige

fald dækkede over at det

var de kommunale institutioner som

oplevede et markant fald, mens de

selvejende institutioner oplevede en

stigende tilfredshed.

I 2008 undersøgte Københavns Kommune

ledernes tilfredshed på tværs

af kommunale og selvejende institu-

Fortsættes næste side


tioner. Undersøgelsen viste, at der var

en generelt større tilfredshed blandt

lederne i de selvejende institutioner.

Bl.a. i forhold til arbejdsmiljø, arbejdsvilkår,

dialog og samarbejde med

deres respektive arbejdsgiverparter

(kommune/lokalforvaltning kontrakt

institutionsbestyrelser). Endvidere

viste undersøgelsen,at de selvejende

ledere havde en arbejdsuge der var

karakteristisk mindre end for lederne i

de kommunale institutioner. Endvidere

var det oplevelsen, at de selvejende

ledere fik en mere kvalitativ og fleksibel

administrativ understøtning fra

deres paraplyorganisationer.

Derfor besluttede Frie Børnehaver

og Fritidshjem i 2008 at se nøjere på

forholdet mellem på den ene side

forældrenes og på den anden ledernes

tilfredshed på tværs af kommunale/

selvejende institutioner.

Af hensyn til økonomi og tid blev

det besluttet at koncentrere sig om

tre kommuner: Hvidovre, Herning og

Esbjerg. Da såvel Herning som Esbjerg

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2008

”Endvidere vurderes børnenes adgang til at opnå medindflydelse at være højere i de selvejende institutioner.”

kommune har ganske store oplande,

er det sikret, at der både er indsamlet

oplysninger fra børnehaver, der betjener

karakteristiske, tætte bysamfund

og fra børnehaver, der betjener de

tyndere befolkede landdistrikter og de

mindre byer. Hvidovre blev udvalgt,

fordi den er en del af det meget store

og komplekse, storkøbenhavnske

bysamfund, hvor over en fjerdedel af

Danmarks befolkning bor og samtidig

er rig på tæt/lav forstads¬bebyggelse,

der er en meget karakteristisk boligform

overalt i Danmark.

Forældre er tilfredse – og mest i

selvejende institutioner

Det er karakteristisk, at forældre helt

generelt er tilfredse med den børnehave,

deres barn går i på tværs af de

undersøgte kommuner, idet ca. 90 %

er tilfredse eller meget tilfredse med

tilbuddet.

Endvidere viser undersøgelsen, at

udskiftningen af personale i institutionerne

har en stor betydning for forældrenes

tilfredshed med institutionen.

Undersøgelsen viser, at 35 % mener, at

der er for stor udskiftning i de kommunale

institutioner, men blot 16 % i de

selvejende institutioner.

I forhold til den vigtighed forældrene

tillægger, at der ikke er for stor udskiftning

i personalegruppen er det

værd at bemærke, at de selvejende

institutioner ifølge undersøgelsen har

lettere ved at fastholde og tiltrække

kvalificeret arbejdskraft.

Blandt forældrene til børn i de selvejende

institutioner er der en højere

grad af tilfredshed med stemningen

i institutionen, samt i forhold til de

fysiske rammer og konkrete indretning

af institutionen. Det er nærliggende

at antage, at årsagen hertil skal søges

i det forhold at forældrene i selvejende

institutioner udviser en større

grad af involvering og medejerskab i

forhold til deres barns institution (som

medbygger, indretter, sponsor etc.),

da de er ansvarlige for både økonomi,

personale og pædagogiske formål/

principper.


Det skal i denne sammenhæng pointeres,

at de kommunale og selvejende

institutioner i udgangspunktet har de

samme økonomiske midler til rådighed

i form at driftstilskud fra kommunen

m.v.

Endvidere vurderes børnenes adgang

til at opnå medindflydelse at være

højere i de selvejende institutioner.

Ledere i selvejende institutioner

har det bedre

Lederne føler sig generelt meget pressede

og underlagt en stor arbejdsbyrde

fra regering og kommunale arbejdsgivere,

mens lederne i de selvejende

institutioner føler, at der i højere grad

er en overensstemmelse mellem opgaver

og den tid de har til rådighed.

Dette skal ses i forhold til, at lederne

i de selvejende arbejder karakteristisk

mindre (de ligger i intervallet 37-40 timer

og med et gns. på 39 timer ugentlig)

end deres kommunale kolleger

(som ligger i intervallet 40-45 timer

og med et gns. på 41 timer ugentlig).

Dette resultat bekræfter således den

forskel som blev konstateret i Københavner-undersøgelsen.

Det administrative arbejde fylder

omkring 50 % af de kommunale lederes

arbejdstid, mens de selvejende ledere

anvender betydeligt mindre. I denne

sammenhæng udtrykker de selvejende

ledere stor begejstring i forhold til paraplyorganisationerne

og den effektive

og imødekommende hjælp de her kan

få til regnskab, jura, personaleforhold

og pædagogisk faglig rådgivning m.v.

Når man ser på omkostningerne til

administration i henholdsvis selvejende

og kommunale børnehaver, er

det imidlertid bemærkelsesværdigt,

at kommunerne bruger en langt højere

andel af driftsbudgettet på administration,

end det er tilfældet i de

selvejende børnehaver, uden at det

altså kan mærkes i ledernes vurdering

af bl.a. arbejdsmiljøet. Kommunale

institutioner bruger på landsplan ca.

10 % af driftsbudgettet på administration

(Politiken: Flensburg & Skjoldager

22.08 2008), mens de selvejende i

henhold til dagtilbudsloven alene modtager

2,1 % i administrationsbidrag.

Det er altså ikke noget, der tyder på

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2008

at forskellen i oplevelsen og mængden

af det administrative arbejde kan

forklares med en forskel i ressourcer

– tværtimod gør det modsatte sig gældende,

idet den administrative byrde

er højest hos de kommunale ledere,

hvor der sammenlignet med de selvejende

bruges en betydeligt større del

af driftsbudgettet til administration.

Der er på den baggrund ingen tvivl

om, at paraplyorganisationerne, der

støtter de selvejende børneinstitutioner,

har ramt rigtigt med hensyn til at

levere en god kvalitet til en fornuftig

pris. Det behøver ikke at være dyrt,

hvis det er velorganiseret og tager

højde for brugerens behov.

I forhold til ledernes arbejdsmiljø scorer

lederne i de selvejende institutioner

højere end lederne af kommunale

institutioner.

De kommunale ledere føler sig mere

pressede end lederne i de selvejende

børnehaver og det vurderes at hænge

sammen med, at de befinder sig i politisk

styrede organisationer eller i store

bureaukratiske organisationer, hvor






– en leverandør som sætter dig i højsædet




der stilles krav fra mange sider.

De selvejende ledere sætter stor pris

på den daglige kontakt til deres bestyrelse

og disses indsigt i den konkrete

institutions forhold. De oplever således

afstanden som værende kort og

således ikke langt fra ide til handling.

Undersøgelsen tilkendegiver, at bestyrelsesarbejde

i kommunale institutioner

har mere en social karakter,

mens bestyrelsesarbejdet i selvejende

institutioner er kendetegnet ved en

direkte indflydelse på hele institutionen.

Undersøgelsen understreger også, at

”god ledelse” har en afgørende betydning

for den generelle oplevelse af

tilfredshed. Den selvejende model har

i denne sammenhæng en tendens til at

skabe/tilbyde nogle bedre rammer der

gør, at lederen kan udøve et lederskab

der positivt påvirker miljø og trivsel

m.v. i institutionerne. Der synes at

være mere ”overskud” til at kære sig

om den del af ledelsen der ikke omfatter

det administrative.

Fortsættes næste side









| Humania

inventar i børnehøjde


nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2008

To hovedperspektiver

Afslutningsvis kan der opsamles 2 hovedperspektiver i forhold til den gennemførte undersøgelse:

Områdeledelse

Århus-undersøgelsen viser et markant fald i tilfredshed fra 89 % til 76 % i 2007 blandt forældre i både kommunale og

selvejende institutioner. Det er denne forbindelse bemærkelsesværdigt, at Århus kommune i den mellemliggende

periode havde indført områdeledelse.

Ingen af de kommuner der indgår i denne undersøgelse har indført områdeledelse. En mulig perspektivering af undersøgelsen

kunne trække i retning af, at områdeledelse har en markant negativ indflydelse på graden af forældretilfredshed.

Understøtning af institutionerne

Det er bemærkelsesværdigt, at kunne konstatere, at der er store forskelle på hvad kommuner anvender af administration

i forhold til henholdsvis kommunale (gns. 10 %) og selvejende institutioner (gns. 2,1 %) uden, at det har

en tilsvarende positiv effekt på graden af tilfredshed blandt ledere/institutioner. Der tegner således et perspektiv i

retning af, at den selvejende driftsform har en form og indretning der mere fleksibelt og effektivt imødekommer de

behov der er for understøtning af institutionerne/lederne. I forlængelse heraf kan man rejse spørgsmålet om, hvorvidt

det reelt er en kommunal opgave at drive dagtilbud, eller om man ikke i højere grad skulle gøre det valgfrit for

institutionerne at vælge deres driftsform.

Du kan hente hele rapporten fra undersøgelsen på www.frie.dk/nyheder

Spørgsmål i forhold til undersøgelsen kan rettes til enten direktør, Svend Erik Christiansen på 3314 8890 eller til

NIRAS-konsulenterne v. sociolog Henrik Dahl, 4810 4792.


nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2008

Det pædagogiske hjørne - denne gang i GHANA

Læring

gennem leg

Helena Johannessen fra Børnehaven Jordkloden - fortæller

her til NYT om sine 5 ugers ophold i Afrika/ Ghana.

Det er et projekt, der har gjort det muligt i et samarbejde

mellem BUPL og GNAT (The Ghana National Association of

Teachers) med fokus på ”læring gennem leg”.

Af Helena Johannessen, leder af Børnehaven Jordkloden,

Nørrebro i København

Fotos: Egne fotos

Den 13 oktober 2008 tog to danske

seniorpædagoger til Ghana,

udsendt af BUPL for at introducere

”Læring gennem Leg” for kollegaer i

Afrika.

Alle sanser blev udfordret på højeste

niveau fra dag 1, lugten, varmen,

synsindtryk, lyden og følelserne som

skiftede mellem forfærdelse, håbløshed,

skønhed, medfølelse og empati.

Stanken af diesel og afbrændt plastik,

støv, ekskrementer og forrådnelse var

Fortsættes næste side


intens. Varmen nåede

sit højdepunkt midt

på dagen med ca. 45

grader i skyggen. Støj

fra biler, motorcykler,

udrykningskøretøjer

(som også blev brugt

ved begravelser og

politiske arrangementer

m.v.) overdøvede

alt. Men trods dette,

mister man sit hjerte

til Ghana, og på et eller

andet tidspunkt må man

tilbage.

Bedstemødre og

Street Academy

De første 12 dage boede

vi i Accra, her fulgte

vi en studietur med

SHAA (Seniorhænder

til Afrika og Asien) for

at akklimatisere os til

landet og forholdene.

Her besøgte vi en del

udviklingsprojekter,

bl.a. 3 bedstemødre

som blev sponsoreret

af SHAA. Bedstemødrene

havde ansvaret for

deres børnebørn. (Deres egne børn

var døde.) De sørgede for at børnene

kom i skole hver dag. I Accra besøgte

vi også Street Academy i James Town,

et slumkvarter. Det er en skole for gadebørn.

Her var der ca. 100 børn i en

klasse. Undervisningen forgik således

at læreren sagde noget, hvorefter børnene

gentog det i kor. Derefter kom

vi i klasselokalet for de mindste børn.

Her var der ca. 30, 2-3-årige børn, tæt

bænket mod en væg. En af de små var

faldet i søvn, fluks var læreren der,

barnet fik et slag med en kæp. At sove

midt i undervisningen var uhørt. Alle

lærere var udstyret med dette værktøj,

som blev flittigt brugt.

Min følelse af afmagt blev større og

større. Hvad kunne vi bidrage med

her? Hvordan kunne vi forbedre forholdene,

bare en mikrodel?

Næste besøg gik til en slags NURSERY.

Her var ca. 100 børn (det eksakte

antal vides ikke). Her kunne kvinderne,

Street Girls, placere deres

børn, medens de var på arbejde. De

arbejdede typisk som Porters, dvs. de

bar tunge ting fra et sted til et andet.

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2008

Arbejdet var meget dårligt aflønnet,

hvis de altså fik betalt. Om aftenen

hentede de deres barn for at sove på

gaden. Børnene var ca. 1 ½- 3 år, de

var aggressive overfor hinanden og

sloges for at komme først til os. De var

snottede, snavsede og hungrende efter

opmærksomhed. Børnene fik noget

mad, men ingen stimulering. Et lokalt

NGO projekt havde stillet huset til

rådighed. Vi fik ideen om at her kunne

måske etableres en form for Kvindehus,

således at kvinderne kunne sove

her, i stedet for at gå på gaden, blive

voldtaget og få flere børn. Tanken

lever videre.

Efter disse indholdsrige dage i Accra,

hvor vi besøgte forskellige udviklingsprojekter,

fortsatte vi turen mod

nordvest, vores mål for opholdet, Wa

i Upper West. Det var en to dages tur,

eftersom vejnettet og infrastrukturen

i landet ikke er udviklet.

Model Center i Wa

Wa, er den største by, med ca.

900.000 indbyggere i regionen. Dog

virker byen som en provinsby. Bostederne

er små selvbygger huse i ler.

Levestandarden er meget lav, fattigdommen

er tydelig. Dog ligger skolerne

tæt, såvel Public schools, som

private betalingsskoler, ofte i religiøst

regi. Hovedparten af befolkningen

i området er muslimsk. Man lever

side by side, muslimer og forskellige

kristne minoriteter, med respekt for

hinanden. Religionen har en stor plads

i livet her.

Vores arbejdsplads i Wa var Model

Center, et pædagogisk center, hvor

BUPL og GNAT havde kontor og lokaler

til work shops og arrangementer for

lærerne og pædagogerne i området.

Vores første opgave, efter besøg på

skolerne i området, var en oprydning

og organisering af materialerne på

Centret. Dels var der lidt efterladenskaber

fra to gange to studerende fra

Højvangs Seminariet, dels havde vi

en hel del med os fra Danmark, s.s.

puslespil, tal- og bogstavsspil m.m.

Herefter begyndte vi selv at udvikle og

fremstille forskellige lege/ læringsspil.

Undervisningen i skolerne foregik ofte

på engelsk. Vi havde nogle sprogposer

med eventyr med os fra Danmark,


med udgangspunkt i det lokale miljø,

geder, ”De tre bukke Bruse” og ”Ulven

og de 7 små gedekid”. Ulven havde

dog taget skikkelse i en leopard.

Herefter blev 10 - 14 lærere/pædagoger

pr. gang, inviteret til Centret,

de fleste kvinder, generte og tilbagetrukne,

med larmende mobiltelefoner.

Efter præsentation og en diskret

anmodning om at slukke telefonerne

kunne vi starte. Det var vigtigt for

os at skabe ligeværdighed med vores

ghanesiske kollegaer.

Vi havde nogle dage med work shops,

hvor lærerne blev introduceret i

brugen af spil, sprogposer, sanglege,

rytmiske øvelser og andre typiske danske

børnehave aktiviteter. Efter kun

et par timer, kunne vi se engagement,

iver, latter, stor glæde og deltagelse.

Vi kunne se, hvordan eventyrene blev

fortalt videre til kollegaer som mødte

ind senere, og hvordan spillene kunne

bruges på andre måder end vores. Vi

så lærere som sendte deres kollegaer,

for også at få del af de ny muligheder,

samt nogen der kom uinviteret dag efter

dag. Vi fik også indflettet et oplæg

om vigtigheden af at arbejde i grup-

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2008

per. Når man har en klasse med 80-100

børn, er det umuligt at nå alle. Vi

pointerede, 1. At alle kan blive hørt/

komme til ordet. 2. At lære at tænke

selv, ikke kun sige efter. 3. At lære at

samarbejde. 4. At lære at give plads

til hinanden. 5. At lære selv at danne

meninger. 6. At udvikle sin selvstændighed.

Evaluering med lærerne

Efter 3 uger i Wa kom dagen for evaluering.

Her var 14 skoler repræsenteret.

Efter indslag fra Gnats og Bupls

repræsentanter, skulle vi fortælle om

vores erfaring/ indtryk af forløbet.

Hvad havde været let, hvad havde

været svært, hvad havde vi lært? For

os var det let at se, at vi havde de

samme mål med børnene, uanset om

vi kom fra Danmark eller fra Ghana.

Vi ønskede det bedste for børnenes

fremtid. Det var svært at kombinere

de to verdener. Vi havde fuldstændig

forskelligt udgangspunkt.

Og hvad havde vi så lært, hvad kunne

vi tage med os til Danmark? Vi så et

samfund, som fungerer på trods af en

ubeskrivelig fattigdom. Vi så lærere,

som engagerede sig i sine børn, som

kunne undervise i klasser med 100

børn, uden bord og materialer, og i et

tilfælde ovenikøbet uden eget klasselokale.

(De sad i skyggen af et Mangotræ.).

Her rådede en disciplin, som

ikke er kendt i Danmark, måske heller

ikke eftertragtet, men som stadig var

en nødvendighed på stedet, og som

vi måske nok kunne bruge noget af.

Herefter var det repræsentanterne for

de 14 skolers tur at fortælle om deres

erfaringer med de to seniorpædagoger

fra Danmark. Alle kom med positive

eksempler fra deres undervisning, hvor

de havde brugt vores metoder. Model

centret stod nu til rådighed for udlån

af beskæftigelsesmaterialer til skolerne,

og et er sikkert, DET VIL BLIVE

BRUGT.

FN konventionen om Barnets

Rettigheder og Ghana

Ghana er en ung stat med en enorm

fattigdom, stor børnedødelighed og

på mange måder tilbagestående.

Ghana var dog det første land, som

underskrev Konventionen om Barnets

Rettigheder. I Ghana går alle børn i

skole, de får mad i skolen, man ser

ikke børnearbejde eller opsvulmede

barnemaver. Man ser mange, mange

børn i skoleuniformer i stærke farver.


NYT fra naturvejlederen

- som et naturtema

Genbrug af juletræerne

Bed jeres forældre om at aflevere de

brugte juletræer på legepladsen. De

kan bruges til hulebyggeri, til ”knager”

(se nedenstående) og når alle nålene

er faldet af, kan I og børnene nemt

save dem op til brænde til bålet.

Det mest almindelige juletræ er rødgran,

som både dyrkes som juletræ og

tømmer i Danmark. I de fleste skove

findes store arealer tilplantet med

rødgran til tømmer. Tag en tur i vinterskoven

og lav aktiviteter og undersøgelser

om grantræer.

Grantræets alder

I kan let finde ud af hvor gammelt et

grantræ er, for hvert år laver det en

ny grenkrans.

På de små grantræer, juletræerne,

forsvinder grenkransene fra de første

2 år. Men resten af årene bliver de

siddende. Tæl derfor grenkransene og

læg to til – så har I grantræets alder.

På de store grantræer, rødgraner der

dyrkes til tømmer, forsvinder grenkransene

fra de første 4 år. Tæl derfor

grenkransene og læg fire til – så har I

alderen.

Juletræets form

Det kegleformede udseende som træerne

har, med brede grene forneden

og smalle foroven, skyldes den måde

det vokser på. For alle grenene vokser

et lille stykke hvert år. De ældste

grene sidder nederst på træet, og

er derfor længere end de øverste og

yngste.

Kogler og frø

Tag kogler med hjem og læg dem på et

stykke papir på varmeapparatet. Når

de tørrer åbner skællene sig og de bit-

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2008

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2008

Rundt om grantræet

tesmå frø falder ud. Dem kan i plante

og selv lave de sødeste små juletræer.

Fuglefedt

Når koglerne har åbnet sig inde i

varmen kan de bruges til at hænge

fuglefedt op i. Smelt en blanding

af margarine og svinefedt og tilsæt

en håndfuld fuglefrø. Bind en snor i

koglen og dyp den i blandingen, gerne

flere gange, så massen sætter sig fast

i skællene. Hæng koglerne op til fuglene

på legepladsen.

På jagt efter dyrespor

Flere af skovens dyr spiser de små frø

i koglerne – især om vinteren. For at

10

10

få fat i dem river, hakker og bider de i

skællene. Led efter kogler som der er

gnavet i, og se om det er mus, egern

eller spætter der har været på spil.

Lav en knage

I kan også lave knager ud af de gamle

juletræer. Sav stammen over lige

under en grenkrans og ca. 20 cm over.

Klip eller sav sidegrenene af så de er

omkring 10 cm lange. Snit barken af

med en dolk eller en spisekniv. Sæt en

skrue eller krog fast i toppen så den

kan hænges op i en snor.

Knagen kan laves i mange forskellige

størrelser alt efter hvor på træet I har

savet kransen af. På knagen kan man

hænge lys, blomster, tøj m.m.


Brevkassen

Hej Tina!

Børnene har spurgt mig hvad der sker med

sneglene om vinteren – kan du hjælpe mig

med at give dem et svar?

Venligst

Dorte, Ønskeøen

Kære Dorte!

Det kan du tro. Snegle går ikke med flyverdragt,

så de må finde på noget andet.

Dem med hus på går i vinterhi. De graver

sig ned i jorden eller gemmer sig under

blade o.l. og lukker” døren” med et låg

lavet af en tynd kalkplade. Når solen igen

varmer i marts / april måned vågner de

op og er igen aktive.

Snegle uden hus, som f.eks. skovsnegle,

er specielt udsatte om vinteren. De fleste

voksne dør i løbet af vinteren, men inden

da, har de lagt æg i jorden under gam-

nyt

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2008

- Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2008

Brug din naturvejleder

Frie Børnehaver og Fritidshjems naturvejleder Tina Nyrop-Larsen

kan bl.a. tilbyde:

- Naturkurser

- Oplæg til personalemøder / dage

- Hjælp til indretning af naturlegepladser og natur/ miljøarbejde i institutionen

- Naturvejledning til grupper af børn hos jer eller på jeres ture

- Foredrag til forældremøder

- Ideer til aktiviteter

Ring på tlf. 4497 7916 / e-mail: tina@frie.dk og hør nærmere om mulighederne

Egernværksted

melt træ, sten og blade. Æggene klækkes

om foråret og en ny generation af snegle

er klar. Men hvis vinteren er hård uden

sne (sneen varmer faktisk jorden), kan

æggene også gå til, og der vil således

komme et forår med færre snegle end

normalt.

Hvis I leder efter små dyr om efteråret

/ vinteren vil I ofte støde på snegleæg

under gamle grene og bark. Tag nogle med

hjem og se dem blive til små snegle. Alt

i skal bruge er noget jord og et lille plast

terrarium med låg. Læg æggene forsigtigt

ned i jorden i samme dybde som I fandt

dem, og sørg for at jorden altid er lidt

fugtig – brug en vandforstøver. Lad terrariet

stå indendørs. Efter 30 til 60 dage har

I lavet jeres egen sneglebørnehave.

Venligst

Tina

11

11


nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2008

Kongressen valgte

en ny ledelse for

Frie Børnehaver og Fritidshjem

Lørdag d. 22. november fik Frie Børnehaver og Fritidshjem

en ny formand. Det skete på landsforeningens

ordinære kongres, som denne gang blev afholdt på

H. C. Andersen-hotellet i Odense. Den tidligere næstformand

Jens Terp, Farum blev valgt og han overtager

formandsposten fra Aage Stenz, som har været foreningens

”førstemand” i 8 år. Som ny næstformand valgte

kongressen Torben Jensen fra København. Kongressen

havde også til opgave at vælge fem hovedbestyrelsesmedlemmer,

som ud over de fem der er valgt for de fem

landskredse og formand og næstformand,

skal udgøre den politiske ledelse

af foreningen i den næste to årige

kongresperiode.

Følgende blev valgt:

Inga Ries Pedersen, Herning

Joan Kragh, Hvidovre

Birgitte Vogt, Odense

Erik Skovbo, København

Connie Petersen, København

1

Vitaminer til

kongresdeltagerne

Kongressen havde besøg af byens

borgmester Jan Boye. Han bød velkommen

og ønskede en god kongres.

Dagen inden kongressen havde

studierektoren for den lokale ”pædagogfabrik”,

CVU Fyn, Lars Lynge

Nielsen, fortalt om de internationale

perspektiver i den nuværende uddannelsespolitik,

og bagefter var kongresdeltagerne

inviteret til fest og dans.

Festen blev krydret med en sang fra

rektorens side, med underholdning fra

”At tænke sig”(ATS), og musik fra nogle

unge trubadurer, der spillede som

var det af ren lyst. Alt i alt var det

hele slet ikke så ringe endda, - som

en nordbornholmsk bondekone født i

Vorupøre måske ville udtrykke det.

Hvorom alting er, byder redaktionen

den nye ledelse velkommen.

ES


nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2008

Tak til

Aage Stenz

for 8

fremgangsrige år

Aage Stenz åbnede d. 22. november

kongres 2008 og bød deltagerne fra

hele landet velkommen. I det der

skulle vise sig, at være hans sidste

beretning, sagde han blandt andet

tak for 8 gode år og meddelte, at han

ikke genopstillede.

Jens Terp holdt en tale for Aage og

sagde blandt andet:

”Undtagelsesvis vil jeg se 8 år tilbage

i stedet for frem. Og det vil jeg fordi

det er otte år siden, at Aage blev valgt

til landsformand. Frie har ikke været

det samme siden.

Frie er blevet højere, hurtigere og

længere fremme end for 8 år siden.

Aage har stået bag nydannelse på afgørende

områder i Fries egen verden.

Tidligere havde vi en arbejdende

formand, men nu har vi fået en pro-

”På vores egne linjer har vi

også gennemgået en tiltrængt

ansigtsløftning i vores egen organisation.

Og selvom det ikke

har været uden en vis rynken,

har Aage i hele forandringsprocessen,

gennem sin personlighed

- været garant for, at

denne forandring landede på

begge ben med en fuldstændig

enig kongresbeslutning i

2006.”

fessionel direktør, og Aage har ledet

ansættelsen af to markante direktører

i skikkelse af Klaus Wilmann og Svend

Erik Christiansen. Delingen af det

politiske i formanden og den daglige

ledelse i professionelle direktører,

har betydet mulighed for en kraftig

modernisering.

Denne modernisering er først og fremmest

mundet ud i en digitalisering af

Frie. Vi er kommet på nettet: med

hjemmeside, intranet, løn og Eposthus.

Vores politiske samarbejde i DLO, hvor

Aage har siddet i bestyrelsen, har han

også stået bag en organisationsforandring,

der langt bedre afspejler de

forhold, der gælder for selvejet, hvor

det er de store organisationer, der må

trække det store læs for hele selvejet.

På vores egne linjer har vi også gennemgået

en tiltrængt ansigtsløftning

i vores egen organisation. Og selvom

det ikke har været uden en vis rynken,

har Aage i hele forandringsprocessen,

gennem sin personlighed - været ga-

1

Aage Stenz holder sin sidste formandsberetning

rant for, at denne forandring landede

på begge ben med en fuldstændig enig

kongresbeslutning i 2006, hvor en helt

ny struktur med nye roller til kredse

og lokalforeninger, så dagens lys.

Det er også under Aages lederskab, at

vores nuværende logo blev udviklet.

Logoet fastholder vores udgangspunkt,

nemlig at der altid skal være hjerterum

og lys til vores børn, nemlig den

gyldne sol. Vi er til for børnene og

forældrenes skyld, og vi vil værne om,

at der skal et tidssvarende, supergodt

pædagogisk tilbud til børn af alle

slags, så de og deres forældre ikke

bare er trygge og tilfredse, men at de

tager noget med sig videre i deres liv.

Og det har du, Aage, også givet til

Frie. Du har skabt tryghed og tilfredshed

i vores organisation, og du

har også sørget for, at vi - og det er

navnlig mig som nyvalgt formand – kan

tage noget værdifuldt med mig. Så

jeg vil bede hele kongressen sammen

med mig, at give en kæmpe hånd. Det

fortjener han!”


Frie Børnehaver og Fritidshjem har

fået en ny landsformand. Navnet er

Jens Terp, og han er 48 år. Jens har

siddet i hovedbestyrelsen i fem år og

de sidste to som næstformand, tillige

er han medlem af lokalforeningen

Furesø (tidligere Farum).

Hvad kan man vente sig fra den nye

formands hånd, spørger NYT som har

mødt den nye formand på én af hans

første mødedage i Klerkegade?

Jeg ser fire områder, hvor vi i de selvejende

institutioner er stærke, men

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2008

Ny formand lægger sine visioner frem

”Engang i fremtiden vil vi spørge, var det virkeligt så mange børn til så få medarbejdere dengang i 2008”. Den nyvalgte landsformand,

Jens Terp - taler her ved landsforeningens kongres i Odense, 22. november 2008

Jens Terp og hans

som også er områder, hvor der behøves

nye udspil fra Frie Børnehaver.

Det må du gerne uddybe?

fire fokuspunkter

De fire fokuspunkter markerer fire centrale kvaliteter i Frie Børnehaver og Fritidshjem,

sådan som han ser det.

Et veluddannet personale og veluddannede

ledere har været afgørende for

de selvejende institutioners udvikling

og succes. Uddannelsen i god selvejende

pædagogik og institutionsdrift

har været baseret på det offentlige

uddannelsessystem. Men en stor del er

også sket gennem den daglige kulturformidling

i paraplyorganisationerne

- og i de uformelle og lokale netværk.

1

Den nye udfordring bliver for os at

skaffe penge til at udvikle en mere

selvstændig uddannelsespolitik. Vi er

i en konkurrencesituation, og vi ser nu

hvordan kommunerne udvider deres

uddannelsesaktiviteter. Det er aktiviteter

der naturligt nok skal bakke op

om de statslige og kommunale mål,

men også om den kommunale driftsopgave.

Sådanne aktiviteter fremmer

noget bestemt, og der indføres et

fælles sprog med de samme begreber

og forståelser. Ikke mindst opbygges

der med sådanne aktiviteter loyalitet.

En selvejende leder og et selvejende


personale har to loyalitetshensyn

- den kommunale børnepolitik og den

selvejende institutions formål eller

idégrundlag. Det er den sidste del jeg

er bekymret for bliver overset. Der

må vi selv mere på banen – men vi må

også kæmpe for at frigøre midler og

ressourcerne til det. Kommunerne får

økonomi til disse opgaver, det får den

selvejende sektor ikke. Det må vi lave

om på.

Som mit andet fokuspunkt har jeg, at

vi til stadighed udvikler den selvejende

driftsform med respekt. Forstået på

den måde at vi har den i dag bedste

styreform – og kun i erkendelse heraf,

vil det kunne lykkes os at skabe meningsfulde

forandringer. Den nuværende

form sikrer et naturligt samarbejde

mellem et veluddannet og engageret

personale samt mellem de dygtige og

aktive ledere og bestyrelser. Vi skal

kunne udnytte modellen til at skabe

mere videndeling, der kan afstedkomme

mere synergi og nye ideer, der kan

komme alle til gode, fra børnene til

landsforeningen. Med andre ord skal

vi udvikle dialogen og dele viden om

de lokale løsninger noget mere i vores

organisation.

Det tredje område, som jeg er meget

opmærksom på, er at der sikres en

sammenhængskraft mellem de lokale

institutioner og den politiske ledelse,

hovedbestyrelsen. Vi skal blive bedre

til at komme ud til de, som vi repræsenterer.

Vi skal ud til det led, vi

kommer fra. Der må derfor lægges nye

spor, som kan sikre hurtige forbindelser

til alle egne af landet. I tidligere

tid tænkte man organisationer ovenfra

– jeg tror, at vi skal vende tænkningen

om, så vi siger, at det vigtigste sker i

det lokale led. Det er her, at pædagogikken

lever og har betydning – det

er her, at dialogen er levende mellem

forældre og personale, mellem ledelser

og bestyrelser.

Jeg tror på, at man får det bedste

ud af, at et samarbejde baseres på

gensidig respekt. Hver mand og hver

organisation har sin stemme og styrke.

Det er mit fjerde fokusområde. Ud fra

en større individualitet må vi finde de

nye pejlemærker, som giver fællesskaberne

ny mening og fremdrift. Det

betyder også, at Frie Børnehaver vil

have en mere selvstændig stemme i

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2008

den kommende tid.

Hvornår vil man kunne iagttage en

forandring i den virkelige verden?

Det er allerede i gang, og jeg regner

med at vi har gennemført målelige

forandringer, når vi mødes næste gang

på kongressen i 2010. Men der skulle

gerne være sat tydelige spor inden.

Hvilke punkter ser du der er de vigtigste

for de børn, som vores tilknyttede

institutioner til hverdag har i

varetægt?

Dette er afgjort mit første fokuspunkt.

Det er udviklingen af den pædagogiske

faglighed og engagement, der er

afgørende for om børnene møder et

kvalitetstilbud. Vi har gennem vores

selvstændige optræden, den selvejende

profil, indgået et respektfuldt

men også afgrænset samarbejde med

kommunerne. I en tid hvor de tænker

meget på styring og kontrol, er det

endnu vigtigere, at vi udgør en anden

stemme. Mange ambitiøse planer

flytter meget værdifuld tid væk fra

kontakten med børnene. Derfor er det

godt at vi har vores forening, der har

ret til at mene noget andet, og som

selv har initiativret.

Den pædagogiske læreplan indeholder

seks obligatoriske temaer. Hvis du

skulle bestemme, hvad ville så blive

det syvende – og ottende tema?

Det syvende ville handle om at lære at

være sig selv, hvad man kan lide sådan

for alvor. Det kan man lære meget af.

Man lærer ofte, når man beskæftiger

sig med noget, som man meget godt

kan lide. Jeg tror det er vigtigt, for at

man ikke taber sig selv som individ.

Dermed er fællesskabet ikke punkteret

– det er stadigt på dagsorden, men

i en anden rækkefølge, hvor kollektivet

har til opgave at løfte den enkelte

og det fælles. Den enkelte skal

kunne ytre sig om sin individualitet,

og fortælle hvad han eller hun synes

om og kan bidrage med. Det kan man

kun, hvis man kender sine egen krav

og ønsker.

Hvordan kan der komme en fælles leg

ud af sådanne stærke individer?

Mit udgangspunkt er, at man som per-

1

son grundlæggende stræber efter gentagelse

af det, man godt kan lide, men

at man samtidigt er nysgerrig efter

variationer og nye inputs til legen. Her

kommer det fælles ind – man inviterer

til samvær i hinandens verdener. Det

er en gensidig proces, hvor man søger

bekræftelse og er nysgerrig overfor

det, den fremmede tilbyder – herud

fra kan nye fælles lege etableres. Man

søger som individ væk fra kedsomhed

og ensomhed – og her bliver fællesskabet

for alvor meningsfyldt.

Gælder det samme for forældre og

personale – er det udviklingen af den

pædagogiske faglighed, der er afgørende?

Jeg tror det. Som forældre har jeg

mærket, hvor vigtigt det er at blive

mødt af et engageret og dygtigt personale,

når man afleverer det dyrebareste

i verden. Samtidigt med tryghed er

det vigtigt for forældre og for personale,

vil jeg tro, at møde nye inputs,

ny inspiration og nye aktiviteter i det

fællesskab, som den selvejende og

nu de nye privatinstitutioner udgør.

Omdrejningspunktet for at der til

stadighed er tryghed og ny inspiration,

er lederens og personalets indsats.

Derfor er uddannelse og sparring afgørende.

Skal man brænde for sit job,

sin opgave og sit fag, skal der være

mulighed for at deltage i uddannelsesaktiviteter

også uden for institutionen.

Anskueliggørelse af hvordan andre gør,

sammenholdt med at man selv fortæller

om sin egen praksis er med til at

flytte en fagligt og personligt.

Hvorfor er det vigtigt for samfundet,

at selvejende daginstitutioner og Frie

Børnehaver eksisterer?

Frie Børnehaver bidrager med en

anden styreform og en anden profil.

Det er en styreform, der er baseret på

civilsamfundet. Det bidrager med andre

løsninger, andre måder at tænke

pædagogik, samarbejde og ledelse på.

Man kan sige, at vi forsyner borgerne

med konkrete forskelligheder.

Kan kommunerne lære noget heraf?

Vi er jo et tilbud, der ikke overmatcher

de kommunale institutioner - vi

Fortsættes næste side


koster ikke mere. Vores administration

er mindre – vi har børn svarende til 10

% af landets børnetal, men vi har en

betydelig mindre administration. De

10 kommuner vi skal matche, har en

markant anden administrationsstørrelse.

Hvad er den mest banebrydende ide

fra Frie Børnehavers side?

Det har været, at vi har arbejdet for

og fået gennemført, at hvert barn og

ikke kun de riges børn - skal tilbydes

en daginstitutionsplads. Det er blevet

et tilbud, der har sikret, at kvinderne

kunne komme på arbejdsmarkedet

og trygt har kunnet fået passet deres

barn, samtidigt med at der blev givet

pædagogiske tilbud. Vi har været med

til at præge samfundet, så ligeberettigelse

er blevet realistisk, at forældrene

har oplevet demokratiet virke

og at der er plads til forskellige behov

og forskellige løsninger. Jeg mener,

at vi med en vis stolthed kan sige, at

vi passer ind i lokalsamfundet. Men vi

har også udviklet andre vigtige ting.

Lad mig her nævne forældrebestyrelser,

psykologordning, kolonitilbud og

naturvejledning for børn.

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2008

Nu fejrer Frie Børnehaver 60 års fødselsdag

næste år. Hvordan tror du at

man om 60 år vil se tilbage på institutionsområdet

som det er i dag?

Det kan siges i to sætninger: Var der

virkeligt så få personale til så mange

børn? Det var godt, at der stadigt var

fokus på at børn skal kunne komme

ud, lege og røre sig.

Om 60 år tror jeg, at Frie Børnehaver

sammen med 4 – 10 andre organisationer

står for driften af daginstitutionerne

i Danmark. Der er en fair konkurrence.

Samtidigt er der en levende

dialog mellem forældrene og politikerne

om børns udvikling og om børne- og

ungdomspolitikken. Der er fokus på,

at råderummet for den lokale leder

og for personalet er så stort som

overhovedet muligt – kun herved er

det muligt at skabe en nærværende,

spændende og udviklende pædagogik.

Kulturen er med til at understøtte

lederens råderum og at hun magter

at give hver enkelt medarbejder, barn

og forældre oplevelsen af, at have sit

råderum, så alles tanker og legeidéer

kan komme frem.

ES.

Livet er sjovere i farver!

XP Digital A/S tilbyder:

- Kopi- og printløsninger

- Integrerede IT-løsninger for

dokumenthåndtering

- IT Udstyr (hardware & software)

- Tilbehør (papir, toner mv.)

Ring til os og hør mere på:

70 20 33 10

2008 Premier Partner

XP Digital A/S, Gydevang 22, 3450 Allerød

info@xpdigital.dk - www.xpdigital.dk

1

Blå bog

Jens Terp, 48 år

Far til 2 drenge

Selvstændig

Uddannet filosof og psykoterapeut

Bor i Furesø og er medlem af

lokalforeningen

Hovedbestyrelsesmedlem i 5 år,

heraf 2 år som næstformand


VIOLA

Fonden Frie Børnehaver - Børn og

Service har med virkning fra 1.

oktober 2008 etableret et administrationsselskab

med navnet VIOLA

(opkaldt efter landsforeningens

første formand).

Selskabet har bl.a. til formål at

varetage administrationen af Fondens

og Foreningens ejendomme,

sam at varetage regnskabs- og

lønadministration for organisationer

som ikke falder ind under

dagtilbudsloven.

I den forbindelse ansættes

Henrik Pontoppidan som konsulent

per 1. januar 2009.

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2008

Vi skifter navn og logo

Nyt navn, men vi er stadig de samme ...

RABO A/S, BRIO BB, KREA og

Padborg Legetøj skifter nu navn til

Lekolar.

Lekolar er i dag nordens største

leverandør af møbler, legetøj,

beskæftigelsesmaterialer samt legepladser

til institutioner og skoler.

Vores fælles nordiske indkøb sikrer

dig endnu bedre priser og det bredeste

produktsortiment på markedet.

Se vores nye kataloger og tilbudsfoldere på

www.lekolar.dk

1

Katalog

2008

For lærende miljøer

www.lekolar.dk

Lekolar A/S - Industriparken 9 - 4640 Faxe - Tlf.: 70 20 60 80 - Fax: 70 20 60 87


nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2008

Derfor er privatinstitutionen

blevet lykken

”Områdeledelse er som at sætte vilde fugle i bur”

Når man er leder af en privatinstitution

bliver man fri for en masse

møder, og mange flere opgaver bliver

kan-opgaver i stedet for skal-opgaver.

Det har leder af Den private Institution

Kareten i Århus, Kent Secher

Ebbesen erfaret. Institutionen var

oprindelig kommunal, og nu har den

været privat i mere end 1 år. NYT har

derfor bedt ham om at opsummere

sine erfaringer.

”I dag kan jeg selv bestemme, hvilke

møder jeg skal gå til og det betyder,

at jeg har fået meget mere tid til at

passe mine opgaver i institutionen.

Det betyder rigtigt meget at have

fagligheden i centrum for udviklingen

af institutionen. Det at være privatinstitution

betyder, at personalets

engagement og ideer kommer højere

op på dagsordenen.”

Kent Secher Ebbesen har oplevet at

den kommunale styring er blevet til

en art dosmersedler, som efterhånden

er kommet til at skygge for personalets

faglighed.

”Det at være privatinstitution betyder

også at jeg ikke er tvunget til at

benytte mig af alle de forskellige styringsmodeller,

som forvaltningen har

sendt ud over området de seneste år.

Mange af dem kan i sig selv være gode

nok. Men ofte er situationen ikke

gennemtænkt. Spørgsmål som: Hvad

er udfordringen egentlig, hvad er det

for problemer der skal løses? - stilles

oftest ikke. Det betyder, at styrings-

modeller ligefrem kan komme til at

modvirke hinanden. En model fører

til større forskellighed, og en anden

til mere standardisering, altså ensliggørelse.

Når den politiske dagsorden

er mangfoldighed og noget at vælge

mellem, siger det sig selv, at der opstår

problemer. Dem er vi nu helt ude

af. Det betyder også, at vi nu kan se,

hvad det er for en karrusel de andre

institutioner er tvunget med på. Vi bliver

ofte spurgt, hvordan kan I have en

høj pædagogprocent og en god standard,

når I er en privatinstitution og

ikke har højere betaling end os andre.

Jeg synes man skal vende spørgsmålet

om og i stedet spørge: Hvorfor er kommunen

så dyr – og hvorfor kommer der

så lidt ud til institutionerne”?

Blev I private fordi der var et særligt

pædagogisk ønske I ville arbejde hen

imod?

”Det der drev os, var at vi ville have

muligheder for at bygge videre på de

pædagogiske kvaliteter, vi allerede

havde. Vi ville ikke ind under en områdestruktur,

og vi ville undgå at blive

lukket. En sådan trussel er med til at

stille en ny dagsorden: Hvad bilder de

sig ind? – Er det takken efter 9 år? og

sådan nogle spørgsmål meldte sig. Vi

tænkte også den nye struktur, den er

helt gal – det bliver ikke godt. Enten

kunne vi sige op eller tage en ny tur

i manegen, men det krævede at vi

kunne blive enige om en ny dagsorden.

En ny dagsorden handlende jo og

1

om at få en fælles vision og så finde

nye muligheder rent politisk. Her var

muligheden jo at blive privatinstitution.

Og den valgte vi. Først var vi lidt

skeptiske, hvad var nu det for noget?

Og nu oplever vi, at der ikke er langt

fra tanke til handling – og det er langt

lettere at have en paraplyorganisation,

end at være afhængig af nogle

på en forvaltning, man ikke altid ved

hvad kan bestemme. I dag har vi ikke

den lange kommandovej og vi har fået

nogle knapper, som vi selv kan dreje

op og ned for, når det behøves, eller

når vi synes det er nødvendigt”, siger

Kent Secher Ebbesen.

Er der slet ikke nogen bagdele?

”Det er vigtigt at få dannet et netværk,

ellers kan det nok i længden

blive lidt ensomt at være leder af en

privatinstitution. Men der er jo mange

faglige netværk og foreninger i forvejen,

på uddannelsesstederne mv. Og

også paraplyorganisationer som Frie

Børnehaver kan jo være et afsæt for

et sådant netværk.

Jeg tror også, det er vigtigt, at man

ikke er strukturangst, når man skal

være leder i en privatinstitution. Du

skal være klar til at stå på egne ben.

Jeg har altid haft innovative ideer

– det vil jeg gerne fortsætte med. Jeg

ville være blevet stækket, hvis jeg

ikke var blevet leder i en privatinstitution.

Man skal ikke være bange for at

komme med nye ideer og at sige dem


højt. Husk at sympatien ikke er med

Goliat, men med David”.

Hvad er det vigtigste at sige højt som

leder af en privatinstitution?

”Jeg kan komme i tanke om tre ting:

1. Vi gør rigtigt meget – det er sjovt

og spændende at være med til at

bestemme selv. 2. Vi er ikke dyrere. 3.

Områdeledelse er som at sætte vilde

fugle i bur”.

Kareten

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2008

Ebbe Søgaard

Kareten er den første kommunale

institution i Århus, som er blevet

privat.

Bag beslutningen stod bestyrelsen,

ledelsen, et enigt personale

og alle forældre minus en. Der

var således stor opbakning, da

beslutningen skulle tages.

Stillings-

annoncer

med effekt

Se hvordan på

www.frie.dk

Vælg: Vores tilbud

Vælg: Samhandelsaftaler

Vælg: Art1

1

Når du søger en ny medarbejder er fagblade,

dagspressen og nettet de naturlige steder at

annoncere.

Den rigtige annonce i det rigtige medie på

det rette tidspunkt giver det bedste resultat,

det siger sig selv.

Økonomien er heller ikke uvæsentlig, du

bruger nemt flere annoncekroner end godt er,

og spilder nemt din tid - for hvordan var det

lige vi gjorde sidst - og er det nu også den

optimale løsning i dag?

Spar tid og penge

For at gøre din stillingsannoncering effektiv

og tidsbesparende har Frie Børnehaver

og Fritidshjem og Art1 etableret en

service, der sikrer dig professionel hjælp til

din annoncering, sikrer dig rabat på dine

indrykninger og afregner med medierne,

så du får en samlet faktura for hver annonceringsrunde.

Og som en ekstra bonus får du din annonce

på www.frie.dk

Ring til Dorte Gregersen Art1 på 46 56 05 22

eller send en mail til dg@art1.dk

er et full service reklamebureau, der har gjort det til sin levevej, at levere top professionelt arbejde til rimelige priser.


Velfærdsminister

Karen Jespersen

Holmens Kanal 22

1060 København K

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2008

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2008

Vedr. ligestilling af forældre, der benytter privatinstitutioner og forældre der

benytter kommunale daginstitutioner:

Kære Karen Jespersen.

0

København K, d. 11. december 2008.

Den nye mulighed for at oprette privatinstitutioner bliver realiseret mange steder i landet,

og vi er nu begyndt at opsamle de første erfaringer. Der er rigtigt mange positive

historier at fortælle om både engagement, pionerånd og nytænkning.

Imidlertid er vi nu også stødt på en uforudset hindring for udbredelse af privatinstitutionerne.

I en privatinstitution er et forældrepar og et barn kommet i ”klemme” i

forhold til fripladsberegningen. Som du vil kunne se af vedlagte beregning fra denne

konkrete familie, er de alene af økonomiske grunde nu nærmest tvunget til at udmelde

deres barn af en velfungerende institution, hvor deres barn trives. Familien har anvendt

institutionen gennem længere tid – først i den tid den var kommunal og nu efter at

den er blevet privat er barnet fortsat i institutionen – på hvad de troede var uændrede

vilkår. Mens institutionen var kommunal fik forældrene, der begge er på SU, økonomisk

friplads, og nu hvor institutionen er privat, har kommunen beregnet at de skal betale

kr. 1417 – hvilket de ikke kan leve med på sigt, som det fremgår at de to breve, vi har

modtaget og som er kopieret nedenfor.

Forældrenes beregninger er endvidere vedlagt. Hvis disse beregninger er rigtige, vil

det betyde, at børn af forældre der har en meget lille indkomst ikke vil kunne benytte

privatinstitutioner alene af økonomiske grunde – det har ikke været intentionen med

loven, ifølge forudsætningerne for loven.

Vi vil bede dig om at se på sagen og fortælle os, om kommunen har begået en fejl eller

om der er fejl i selve loven?

Venlig hilsen

Afskrift af breve fra

de berørte forældre:

”Reelt er det noget værre møg at det

ikke er ens regler økonomisk for privat

og kommunal. Vi har valgt denne

institution til vores søn fordi vi synes

det er det bedste sted. Skal vi så gå

på kompromis med vores søns forgodtbefindende,

fordi driftsudgiften er

forskellig alt efter om vi taler privat

eller kommunal?

Det hører ingen steder hjemme. Det

er vores børn, der kommer i klemme

og det bør ikke være tilfældet. Skriv

endelig med uddybende spørgsmål til

os, hvis det er relevant for sagen. Vi

Svend Erik Christiansen.

Direktør.

håber på en hurtig løsning så vi ved

om vi er købt eller solgt.

Med venlig hilsen en forælder.”

”Efterfølgende har min mand og jeg

kigget nærmere på tallene, og det

hænger ganske enkelt ikke sammen

med vores økonomi at vi hver måned

skal betale 1400 kr. Vi er begge studerende

og på SU og har derfor ikke

1400 kr.

Derfor har vi set os nødsaget til at

melde vores søn ud af privatinstitutionen,

hvilket har kostet utrolig mange

tårer og triste miner i vores lille hjem.

Da vi ikke ved hvornår og om der over-

hovedet sker noget, er det en beslutning

vi har været nødt til at tage.

Alligevel vil vi meget gerne vide, så

snart der forhåbentlig er hul igennem,

for med 2 måneders opsigelse kan det

jo være, der kan nå at ske et eller

andet positivt i vores retning.

Med venlig hilsen en forælder.”

NYT har forsøgt at få Velfærdsministerens

udtalelse i sagen. Det

har desværre ikke været muligt

inden redaktionens deadline. NYT

vil bringe Ministerens svar, når det

foreligger.


nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2008

Fra børnehaveundersøgelsen:

Er der to

ledertyper?

Når man, som holdet bag undersøgelsen har prøvet at komme i mange

børnehaver på kort tid, bliver det meget iøjnefaldende, i hvor høj grad lederen

præger børnehaven og definerer ”ånd og tone”. Både i selvejende og

i kommunale børnehaver. Det betyder imidlertid ikke, at der kun er én god

måde at være leder på. Hvis man bruger et billede fra holdsportens verden,

er der nogle ledere, der foretrækker at være holdkaptajner og andre, der

hellere vil være trænere. Nogle ledere føler, at jobbets kerne er at komme

ud blandt børn og forældre og gå i spidsen med engagement og et godt

eksempel. Andre ledere føler, at kernen i jobbet er at udvikle institutionen

og dens medarbejdere – men at det hellere skal ske ved uddelegering end

ved at føre an. Uanset hvilken ledertype, man er, er det indtrykket, at der

er meget mere ledelse i dag, end der var for 10-12 år siden.

Holdet bag denne undersøgelse vil dog gerne understrege, at det ikke kan

se, at den ene måde at bestride sin ledergerning på skulle være den anden

måde overlegen. Vi har været i meget ”tjekkede” institutioner, der blev

ledet af begge typer af ledere. Undersøgelsesholdet noterer sig dog, at

i de selvejende børnehaver er der lidt flere ”holdkaptajner”, end der er

”trænere”.

Fischers institutionsinventar

Hjul med beslag til:

TripTrap, Dan og Brio-stole

samt andet inventar.

Sendes med monteringsvejledning.

Prøvestole udlånes i Storkøbenhavn.

Andet ergonomisk inventar:

Puslebordsstiger, borde og bænke på hjul.

Få tilsendt katalog. Ring på tlf. 3645 5900

eller skriv til fischer@jf-snedker.dk

www.jf-snedker.dk

1


Dokumentation

Som det gennem børnehaverapporten

er blevet klart, er der både

forskelle og ligheder de kommunale

og selvejende børnehaver imellem.

Forældrenes tilfredshed er generelt

meget høj både i de kommunale og

selvejende institutioner. Der er især

stor tilfredshed med personalets daglige

indsats og med den pædagogiske

indsats ude i børnehaverne.

Både i de kommunale og selvejende

børnehaver oplever forældrene, at

der kunne være mere fokus på fysiske

aktiviteter og ikke mindst udflugter og

andre aktiviteter uden for børnehavens

område.

En analyse af forældretilfredshedens

bagvedliggende årsager viser til

gengæld, at tilførsel af ressourcer til

mere og bedre uddannet personale

højner tilfredsheden.

Lederne i både kommunale og selvejende

børnehaver oplever, at have et

godt forhold til deres arbejdsgiver og

oplever, at samarbejdet er præget af

respekt og dialog.

Der er blandt lederne stor enighed

om, at lederrollen har ændret sig

meget. Der er meget mere fokus på at

være leder i dag, og det har udviklet

sig til at blive et job i sig selv. Det er

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2008

Børnehave-rapportens

konklusion

Der er nye udfordringer for hele daginstitutionsområdet. Samtidigt er der

nogle særlige udfordringer for de kommunale institutioner og nogle andre for

de selvejende.

særligt de øgede krav fra politisk side,

der har ændret lederrollen til at være

mindre pædagog og mere leder. Derfor

har alle lederne også haft behov for

at supplere pædagoguddannelsen med

lederuddannelse eller kurser, da pædagoguddannelsen

i sig selv ikke giver

dem de redskaber, som de har brug

for, for at kunne varetage jobbet.

Der kan i materialet identificeres to

typer af ledere. Den ene type har som

ideal at være leder med stort P, mens

den anden type ønsker at være Leder

med stort L. Dette er afgørende for

deres opfattelse af lederrollen, og

præger deres opfattelse af arbejdsmiljøet

afhængig af deres muligheder

for at indtage netop deres ideelle

lederrolle i den enkelte børnehave.

Der er en overvægt i de selvejende

børnehaver af ledere, der tilstræber

at være leder med stort P, mens der

i de kommunale børnehaver, særligt i

de integrerede institutioner, er flest

ledere med stort L.

Lederne oplever uanset ejerform en

høj grad af frihed i jobbet både i form

af fleksibilitet og beslutningskompetencer.

Denne frihed er vigtig for

lederne og er noget af det, de ser som

kendetegnende for et godt arbejdsmiljø.

Det er på dette punkt interessant

at bemærke, at til trods for de forskellige

ejerforhold og konsekvenserne

af disse, oplever både de selvejende

og de kommunale ledere, at de hver

især har den største frihed. På den

måde bruger lederne den modsatte

ejerform i deres egen selvforståelse og

identitetsdannelse.

Undersøgelsen peger endvidere på, at

der på tværs af de to ejerformer er

behov for at sætte særligt fokus på de

nye ledere og deres behov, idet netop

denne gruppe står over for mange nye

udfordringer, der kan være svære at

overkomme.

Mange ledere i både kommunale og

selvejende børnehaver har svært ved

at uddelegere arbejde, og mange

presser derfor sig selv, hvilket ofte er

medvirkende til at mindske oplevelsen

af et godt arbejdsmiljø. Lederne gør

alle brug af forskellige netværk med

andre ledere, og får meget ud af det

i forhold til at kunne vende lederproblemstillinger,

som de ellers ikke har

nogen at dele med i hverdagen.

Både selvejende og kommunale børnehaveledere

føler, at der kommer for

mange krav fra regeringen, og at der

ikke følges op på igangværende projekterer,

der kommer til at virke som

projekter for projektets skyld. Tilførte


essourcer svarer ikke til de nye krav.

Der er alt for mange krav og det tager

tid fra det, lederne egentlig gerne vil,

nemlig pædagogisk ledelse og personale

ledelse.

Når man skelner mellem selvejende

og kommunale børnehaver, viser det

sig dog, at der den generelle tilfredshed

blandt både ledere og forældre

til trods, er visse forskelle – forskelle

som især kommer til udtryk i ledernes

oplevelse af arbejdsmiljøet.

Særlige forhold og udfordringer i

de kommunale børnehaver

I de kommunale børnehaver oplever

en del af forældrene, at udskiftningen

blandt personalet er for stor, og at de

fysiske rammer og indretningen godt

kunne være bedre.

De kommunale ledere oplever oftere

end de selvejende at føle sig pressede

og oplever i højere grad ikke at kunne

få mængden af arbejdsopgaver og

ansvarsområder til at hænge sammen

med den tid, de har til rådighed. Typisk

fortæller lederne i de kommunale

børnehaver, at de arbejder 40-45 timer

ugentligt og deres gennemsnitlige

arbejdstid er 41 timer om ugen. Dette

svarer til, at de i gennemsnit arbejder

mindst en dag mere om måneden, end

lederne i de selvejende børnehaver.

I de kommunale børnehaver bruger

lederen ca. halvdelen af arbejdstiden,

i enkelte tilfælde mere, på administrativt

arbejde, mens det fylder

betydeligt mindre hos de selvejende.

De kommunale børnehaveledere har

således en langt større udfordring i at

bære den administrative byrde, der

af mange opleves som meget tung og

nedsættende for arbejdsglæden. Man

bør undersøge hvordan dette problem

kan løses.

Nogle kommunale ledere oplever, at

kommunen er langt væk i hverdagen

på trods af en næsten daglig kontakt.

I nogle kommuner er det især daginstitutionschefen,

som opleves som fjern.

Lederne i de kommunale børnehaver

føler sig ofte pressede af de mange

krav og forespørgsler, der kommer fra

kommunen.

Særlige forhold og udfordringer i

de selvejende børnehaver

Lederne i de selvejende børnehaver

synes generelt, at der er sammenhæng

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2008

mellem mængden af opgaver, de skal

varetage, og den tid de har til rådighed.

De fleste fortæller, at de typisk

arbejder 37-40 timer om ugen, og den

gennemsnitlige arbejdstid er 39 timer

pr. uge.

De selvejende børnehaveledere får

lettet de administrative byrder gennem

den form for hjælp, de modtager

fra paraplyorganisationerne i forhold

til administration, og det giver dem

mere overskud til de andre ledelsesopgaver.

Det er karakteristisk, at de selvejende

ledere generelt bruger mindre

tid på administrativt arbejde og har

mere tid til at arbejde med den pædagogiske

ledelse og personaleledelsen.

Der er en stor tilfredshed med paraplyorganisationernes

tilbud generelt.

De selvejende ledere sætter pris på at

kunne fravælge nogle af kommunens

initiativer, hvilket frigiver yderligere

tid til det øvrige ledelsesarbejde.

Dette er en af forklaringerne på, at de

selvejende ledere vurderer deres arbejdsmiljø

lidt højere på skalaen end

de kommunale børnehaveledere.

Lederne i de selvejende børnehaver

har, sammenlignet med deres kolleger

i de kommunale børnehaver, generelt

langt mindre officiel kontakt med

deres arbejdsgiver, bestyrelsen, til

gengæld er kontakten ofte af personlig

karakter. Lederne i de selvejende

børnehaver er tilfredse med og sætter

pris på, at bestyrelsens medlemmer

ofte har daglig gang i børnehaven.

Dette giver dem et særligt kendskab

til hverdagen i børnehaven. Det er

endvidere en stor fordel ifølge lederne

at have repræsentanter fra fx Frie

Børnehaver siddende i bestyrelsen, da

disse har den nødvendige faglige viden

og tænker mere langsigtet end mange

forældre, der er med i bestyrelsen.

Endvidere sikrer repræsentanterne

ofte mere kontinuitet i bestyrelsen, da

de forbliver medlemmer i længere tid.

Der er en tendens til, at det er lettere

for de selvejende ledere at tiltrække

kvalificeret arbejdskraft, særligt i de

selvejende børnehaver i Jylland. De

selvejende børnehaver er også bedre

til at fastholde personalet, idet der er

en klar overvægt af forældre, der er

tilfredse med omfanget af personaleudskiftning.

Der er indikationer, der ikke er signifikante,

på at forældre oplever at de

kommunale børnehaver er mere nytænkende

end de selvejende. Da dette

netop er et af de parametre, hvor de

selvejende gerne vil adskille sig fra de

kommunale børnehaver, er det værd at

undersøge nærmere.

I forhold til stemningen, de fysiske

rammer og indretningen i børnehaven

kan man med stor sikkerhed sige, at

forældrene i de selvejende børnehaver

er lidt mere tilfredse end forældrene i

de kommunale.

Perspektiverende bemærkninger

Undersøgelsens konklusioner har

mange sammenfald med undersøgelsen

”Københavns daginstitutionslederes

syn på deres arbejdsmiljø”. Dette

gælder især konklusionerne omkring

at lederne i de kommunale børnehaver

føler sig mere pressede og arbejder

mere, og at lederne i de selvejende

børnehaver generelt vurderer deres

arbejdsmiljø mere positivt.

I forhold til tilfredshedsundersøgelsen

i Århus er det interessant, at der her

blev observeret en faldende tilfredshed

(fra 89% til 76%) i samme periode,

som der er blevet indført områdeledelse

i kommunen på daginstitutionsområdet.

De kommuner der har medvirket

i denne undersøgelse har en meget

høj tilfredshed (90%), og ingen af de

medvirkende kommuner har indført

områdeledelse.

Eftersom mange kommuner overvejer

at indføre områdeledelse, er det værd

at bemærke, at de to undersøgelser

peger på at der kunne være en negativ

sammenhæng mellem områdeledelse

og tilfredshed, således at områdeledelse

får forældretilfredsheden til at

falde. Omvendt er det også vigtigt at

være opmærksom på, at der også er

andre, lokale forhold, man skal være

opmærksom på. Blandt andet ligger

daginstitutionstilbuddene i Århus ressourcemæssigt

højere end de andre

større byer i regionen, og dette kan

også påvirke tilfredsheden.

Du kan hente hele rapporten fra undersøgelsen

på www.frie.dk/nyheder


nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2008

Mere tid til

ledelse

Af Lars Øbing, direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune

Det nye supportsystem til ledere har allerede givet flere ledere oplevelsen af at blive

aflastet med hensyn til de administrative opgaver og dermed få mere tid til kerneydelsen

– nemlig ledelse

artiklen ’Københavnske ledere un-

I derkender forvaltningens styre- og

støttesystemer’ om daginstitutionslederes

syn på deres arbejdsmiljø (nr.

3. september 2008) peges der på, at

de selvejende daginstitutionsledere i

København har et bedre arbejdsmiljø

end deres kommunale kolleger.

Vi er i Børne- og Ungdomsforvaltningen

(BUF) klar over, at der stilles mange

krav til de kommunale ledere, at

tempoet til tider er meget højt, og at

de administrative systemer stadig kan

opleves tunge.

Det er heller ikke ukendt for os, at

stresssymptomerne er mere udbredte

hos de kommunale ledere end hos de

selvejende. En af hovedårsagerne til

forskellen i de kommunale og selvejende

lederes syn på arbejdsmiljøet

er muligvis, at de selvejende ledere

- blandt andet gennem lovgivningsregler

om administrationsbidrag - som

udgangspunkt får mere ledersupport

end de kommunale, og at de kommunale

administrative systemer på nogle

områder trænger til at blive udviklet.

Mere support

Derfor har vi gennem længere tid

arbejdet med at udvikle et supportsystem

til lederne, der kan bidrage til

at reducere presset på kerneydelsen

- nemlig ledelse. Supportsystemet er

implementeret i en første udgave, og

vi ved, at flere ledere allerede nu kan

mærke, at modellen er med til aflaste

dem med hensyn til de administrative

opgaver.

Også med det nye indberetningssystem

til løn, der træder i kraft 1. marts

2009 og er en del af afbureaukratiseringen

i BUF, forventer vi, at lederne

vil opleve en mærkbar forskel for eksempel

i forbindelse med ansættelser.

Jeg vil her gerne pointere, at de

selvejende ledere kan benytte supportsystemet

på lige fod med de kommunale.

For godt nok stiller vi ikke

samme krav i form af dokumentation,

indberetninger og indtastninger til de

selvejende ledere som til de kommunale,

men alle har samme pligt til at

efterleve de lovgivningsmæssige krav

og overholde og følge op på de udlagte

rammebudgetter.

Ny stresspolitik

Udover den nye supportmodel har vi i

BUF udarbejdet en stresspolitik, som

understøtter arbejdet med de lokale

retningslinier til at forebygge og håndtere

stress.

BUF har også afholdt flere stresskurser

for ledere og tilbyder nu individuel

coaching for alle skole- og daginstitu-

Fotograf: Lars Nybøll

tionsledere. Også kompetenceudvikling

af lederne i BUF står højt på dagsordenen.

Basisuddannelse, diplom i ledelse

og værktøjskurser er tilbud til lederne

for at sikre, at de er klædt godt på til

at løse ledelsesopgaverne.

Endelig har vi udvidet abonnementsaftalen

hos Falck Healthcare, så ledere

og medarbejdere, der har arbejds- og/

eller privatrelaterede problemer, kan

henvende sig anonymt til en psykologisk

rådgiver hos Falck. Dermed har

forvaltningen fokus på at forebygge

og håndtere stress både blandt ledere

og medarbejdere i BUF. Det skal

understreges, at det udvidede Falck

Healthcare-tilbud også omfatter de

selvejende institutioner.

Tale sammen

Udover disse initiativer vil jeg pege på,

at en vedvarende dialog med lederne

er højt prioriteret hos direktionen.

Direktionen afholder ofte møder og

seminarer, hvor både udvikling af den

faglige pædagogiske og den mere

strategiske og administrative ledelse er

i fokus.

Det vil også blive højt prioriteret i

fremtiden, da vi hele tiden skal have

fokus på ledernes arbejdsmiljø - uanset

om man er ansat i en selvejende eller i

en kommunal institution i København.


Udtalelse:

Forældre kræver

prisloft i SFO’er

Frie Børnehaver foreslår

at loven ændres

Forældrenes organisation FOLA kræver

et loft over taksten for fritidstilbud

til store børn.

FOLA’s formand Lars Klingenberg

udtaler til hjemmesiden Danske

Kommuner: ”Vi finder det ganske

urimeligt, at forældre med børn i

SFO ifølge lovgivningen kan betale

100 % af udgiften, mens den er

30 % på fritidshjemmene”. Han er

bekymret for om udviklingen vil

medføre, at børn der ellers behøvede

et tæt voksenkontakt bliver

udmeldt af et fritidstilbud. ”Det

kan ende med, at de går alene

på gaden”, udtaler et medlem af

folketinget Karen Storgaard (DF) til

Danske Kommuner.

Frie Børnehavers formand, Jens

Terp udtaler i den anledning: ”Nu

må tiden være inde til, at Regering

og Folketing sikrer, at borgerne og

deres store børn behandles lige. Der

er brug for en lovændring, der sikrer

en ensartet betaling for forældrene

eller et ensartet tilskud til fritidshjem

og skolefritidsordninger”.

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2008

es

Benyt Frie Børnehavers feriekolonier i 2009

Vi kan oplyse, at udlejningssæsonen er planlagt på vore to dejlige feriekolonier

Kulhuse ved Jægerspris og Vinkelhuset ved Fårevejle.

Vinkelhuset

Der er stadig mulighed for at leje / spørge ind

til ledige perioder.

Hvis I er interesserede i at høre nærmere

om dem, kan I kontakte Susanne Bruun på

tlf. 3338 4157 – på e-mail sb@frie.dk – eller

Anne-Margrethe Jensen på tlf. 3338 4155 – på

e-mail amj@frie.dk.

Hvis I vil se lidt flere informationer om kolonierne,

kan I finde dem på vor hjemmeside:

www.frie.dk under linket ”Vores tilbud”.

Kulhuse

De fleste infektioner spredes fra hånd til hånd

Grundliggende Håndhygiejne:

Vask hænderne ved synlig snavs eller hvis du føler dig beskidt.

Vask med varmt vand og flydende sæbe.

Handsker erstatter ikke håndhygiejne.

Våde hænder indeholder dobbelt så mange bakterier som tørre hænder.

At aftørre hænderne med papirhåndklædeark fjerner mekaniskt bakterierne.

Sæt ikke sikkerheden på spil, brug håndaftøring som betaler sig !

Hos SIMI A/S har vi gennem mange år arbejdet med at sikre en bedre håndhygienje

samt have økonomien i højsædet. Ved at bruge 3 lags One-Stop håndklædeark opnår

du følgende fordele:

Bedre hygiejne.

Mindre forbrug.

Mindre affald.

Bedre total økonomi.

3 Lags One-Stop håndklædeark er utroligt blødt og

skånsomt mod huden samt Allergitestet.

Kontakt din SIMI konsulent og få et uforpligtende

møde for at sikre jer den optimale håndhygiejne.


NYT fra sekretariatet

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2008

Støtte fra TrygFonden gør det muligt at

udvide tilbuddet af førstehjælpskurser

Alle ansatte i vore institutioner skal

kunne give livreddende førstehjælp.

Vi vil gerne medvirke til at alle børn

i vore institutioner kan få livsvigtig

førstehjælp, hvis den værst tænkelige

situation skulle opstå - og at personalet

er klædt på til at handle professionelt

og roligt i situationen.

Som tidligere meddelt, senest i NYT nr.

1 /marts 2008 har vi modtaget midler

fra TrygFonden til gennemførelse af et

projekt, der skal tilbyde livreddende

førstehjælp til medarbejdere i alle

vore institutioner.

Der er på vores hjemmeside udbudt

nye livreddende førstehjælpskurser for

første halvår 2009 og vil med støtten

fra TrygFonden kunne tilbydes for kr.

300,- pr. person.

Heri vil være medregnet undervisning,

forplejning og materiale.

Der skal være mindst 16 – 18 personer

pr. kursus, som vil have en varighed af

ca. 3 timer.

Har I ønsker eller forslag til gennemførelsen

af disse kurser i egen institution,

eller ønsker I at arrangere et

sådant i samarbejde med andre institutioner,

hører vi meget gerne fra jer.

Kurserne kan planlægges som dag

eller aftenkurser, men vil også kunne

arrangeres således at institutioner kan

slå sig sammen og afholde kurset i en

af institutionerne. Udgifter hertil vil

blive dækket.

Karen Skau Meincke

Dokumentation ved

lønoprettelser

Vi modtager ofte lønoprettelser, hvor

institutionerne har udfyldt lønnen med

baggrund i uddannelse og tidligere

beskæftigelse, men uden at der er

medsendt dokumentation herfor.

Såfremt lønoplysningerne, på lønoprettelsen,

udfyldes med baggrund i

tidligere beskæftigelse og uddannelse,

skal der foreligge dokumentation herfor,

før vi har mulighed for at indplacere

medarbejderen korrekt.

Dette er begrundet i, at Frie Børnehaver

skal have hjemmel for den konkret

anviste lønindplacering og udbetaling.

Det er derfor også vigtigt, at I husker

at medsende kopi af dokumentation

for tidligere beskæftigelse og evt. uddannelsesbevis

for uddannede, f.eks.

pædagoger.

Et cv er i den forbindelse ikke gyldig

dokumentation, idet dette er udarbejdet

af medarbejderen selv.

Gyldig dokumentation er f.eks. uddannelsesbevis,

anciennitetskort, tjeneste-attest

eller udtalelser, hvoraf ansættelsesperioden

og timetal fremgår.

Merete Madsen,

personalekonsulent

NY

samhandelsaftaler

ROLIGHED - HUMANIA

Vi har indgået samhandelsaftale med

møbelproducenten

ROLIGHED - HUMANIA A/S

Rolighed-Humania A/S er en ordreproducerende

virksomhed, der fremstiller

kvalitetsmøbler og inventar til

institutioner samt private og offentlige

virksomheder.

Se mere om virksomheden på hjemmesiden

www.humania.dk

Læs mere på vores hjemmeside:

www.frie.dk/samhandelsaftaler.html


NYT fra sekretariatet

Fra FORLAGET

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2008

ny lov - ny hÅnDBoG

nu i en stærkt revideret udgave

En uundværlig HÅNDBOG

i bestyrelsesarbejdet, for

bestyrelsesmedlemmer og

medarbejderne i den selvejende

institution.

Håndbogen giver så kortfattet

og kontant som muligt

baggrundsviden og gode

råd om det arbejde en

bestyrelse for en selvejende

daginstitution skal varetage i

henhold til gældende regler,

- love, bekendtgørelser,

cirkulærer, vejledninger, aftaler,

driftsoverenskomster, vedtægter m.v.

Håndbogen giver desuden en beskrivelse af institutionens

daglige drift, forklaring på den selvejende institutions opbygning,

forsikringsspørgsmål og meget mere.

Et godt bestyrelsesarbejde skal altid være kædet sammen af et

frugtbart samarbejde mellem institutionslederen, de ansatte

medarbejdere og den valgte bestyrelse. Derfor henvender

håndbogen sig til alle nævnte grupper.

Såvel nye som erfarne bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere vil

forhåbentligt blive inspireret af håndbogens indhold, og derudover

finde svar på en række af de spørgsmål, der trænger sig på i

hverdagen.

BESTYRELSESARBEJDET, 64 sider, illustreret med fotos

Pris: Kr. 100, - (incl. moms) + forsendelse

Bestilles over 6 eksemplarer ydes 20 % rabat.

Bestil den allerede i dag – direkte på

www.frie.dk/shoppen eller ring på - 3314 8890

Følgende er tiltrådt, som nye medarbejdere:

Margit Valentin, ansat pr. 1. oktober

2008 som regnskabsfører på

Hvidovre-kontoret










Velkommen til nye

medarbejdere i

Frie Børnehaver

Velkommen til nye

institutioner i

Frie Børnehaver

Vallø Børnehus, Stevns

Rudolf Steiner Børnehaven,

Humlebæk

Kirkebjerg Fritidshjem, Vanløse

Børnehuset Adilsvej, Frederiksberg

Børnehaven Fjordbakken,

Holbæk

Rønne Børneasyl, Bornholm

Idrættens Fritidshjem, Farum

Idrættens Fritidsklub, Farum

Mama Mia, København (dagtilbud

for sindslidende)

Annonce

TAMU-KRYBBEN

Til institutioner for børn i alderen fra 0-3 år

Krybbe med stilbar kaleche, faste selebeslag, 4 store

drejelige hjul, vippe/vuggefunktion, isoleret bund, madras

med 2 stræklagner og blåt overdækken.

Liggemål: L 123 x B 51 cm.

PRIS: Kr. 3.110,-

Flue/myggenet, regnoverslag og stige kan leveres.

Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser

Viborggade 70, 3. sal • 2100 København Ø

Tlf: 3525 0340 • Fax 3525 0355

www.tamu.dk • tamu.info@tamu.dk

TAMU har samhandelsaftale med Frie Børnehaver og Fritidshjem


Foto: Jakob Snedled

Alle tilknyttede

daginstitutioner

og samarbejdspartnere

ønskes et godt nytår

UDGIVERADRESSERET

MASKINEL MAGASINPOST

ID NR. 42592

NYT - Frie Børnehaver og Fritidshjem

Udgives af Fonden Frie Børnehaver -

Børn og Service

Klerkegade 10 B, 1308 København K

Tlf. 33 14 88 90

info@frie.dk

www.frie.dk

More magazines by this user
Similar magazines