Hent hele bladet som pdf - Dansk Sportsmedicin

dansksportsmedicin.dk

Hent hele bladet som pdf - Dansk Sportsmedicin

alle årsager og behandlingsmetoder til

achilllesseneskader i denne artikel.

Men skaden opstår ofte – eller vedligeholdes

– hvis belastningen af senen

og dennes hæfte på calcaneus ændres

eller øges.

Ved en valgisering (overpronation)

af bagfoden ændres trækretningen, der

normalt løber tæt på senens længderetning,

således at senens mediale strøg

udspændes og må yde en større del af

arbejdet.

Når vi laver løbestilsanalyser på

achilles-patienter ses ofte, at senen under

afvikling af den vægtbærende fase

får et ”svirp”, fordi pronationsbevægelsen

i bagfoden indsættes for hurtigt

eller bliver for stor. Arbejdsbetingelser,

som ikke er kræs for en kraftig sene, A

der overfører store kræfter. (fig. 3)

Generne svinder hyppigt overraskende

hurtigt ved korrektion af bagfoden

og skift til en passende løbesko,

hvorved senens normale arbejdsbetingelser

kan genoprettes.

Shinsplint

Den mediale shinsplint (traktionsperiostit

i m. tibialis posterior) fremkommer

oftest pga. overdrevent excentrisk arbejde

af m. tibialis posterior. Denne

muskel fungerer i hælisættet som en

bremse på fodens fulde kontakt med

underlaget, og bremser samtidig også

pronationsbevægelsen i bagfoden. Bagfodspronationen

er i normal udstrækning

en væsentlig del af underbenets

indbyggede støddæmpende funktion.

Men når pronationen bliver for kraftig,

ændres belastningsmønstret i bagfoden.

Calcaneus og talus tilter som før

nævnt medialt og indadroterer samti-

dig talocruralleddet. M. tibialis posterior

tvinges til at modvirke denne funktionelle

instabilitet af bagfoden og belastes

kraftigt.

I idrætsgrene med meget løb udføres

denne bevægelse med mange repetitioner,

hvorved sene, muskel og især periost

kan irriteres. Det giver de klassiske

smerter fra skinnebenet, hvor symptomerne

svinger i styrke afhængig af aktivitetsniveau.

Smerterne kan også minde om smertebilledet

ved compartment-syndrom,

men bedres hurtigt ved korrektion af

bagfodens instabilitet.

Den mediale shinsplint er oftest beskrevet

i forbindelse med pes planus,

som er kendetegnet ved den affladede

svangbue og valgisering af bagfod

(2,5).

Men jeg ser ofte medial shinsplint

ved cavusfødder, hvor en funktionel

instabilitet af bagfoden ofte giver samme

symptombillede (se senere).

Løberknæ

Det klassiske løberknæ opstår også typisk

ved en overdreven pronation af

bagfoden. Den beskrevne indadrotation

af underbenet får tractus iliotibialis

til at glide frem og tilbage over den laterale

condyl, og derved opstår en irritation

af sene eller bursa. Smerten tiltager

under bevægelse. En sviende smerte

med udbredning som en 5-krone på

ydersiden af knæet umuliggør ofte løb

efter få hundrede meter.

Min erfaring er, at den mest effektive

behandling af løberknæ og andre skader

udløst af en overpronation af bagfoden

er et dynamisk fodindlæg, som

korrigerer bagfodens bevægemønster.

Patellofemorale smerter

Disse smerter forsøges ofte behandlet

med træning, tapening af m.vastus medialis

og/eller patellastabiliserende

bandage – og ofte med god effekt.

Også ved dette bredt definerede smertesyndrom

mener jeg det er vigtigt at

kaste et blik på fødderne.

Hvis bagfoden er funktionelt instabil,

vil indadrotationen i underben og

knæ medføre, at vastus lateralis arbejder

under forlængelse og vastus medialis

under forkortning. Dette forrykker

den patellare sporing, og patella

trækkes lateralt.

Fagligt 7

Smerter kan strække sig ned over

området ved mediale menisk. Det tror

jeg skal tilskrives, at især den mediale

menisk belastes ved den gentagne

unormale rotation af leddet.

ACL - skader

JF. Ebstrup og F. Bojsen-Møller viser i

deres seneste undersøgelse af bl.a.

håndboldspillere (4), at indadrotation

af knæet kan være en udløsende faktor

ved ACL skader.

Hvis spilleren i forvejen, pga en

overpronation, er præget af en indadrotation

af underben og knæ, kan man

derfor let forestille sig, at risikoen for at

pådrage sig en ACL skade er endnu

større.

For at aflaste eksisterende ACL skader

og menisksmerter hos sportsfolk

med kraftig indadrotation og overpronation,

forsyner jeg dem ofte med korrigerende

fodindlæg, som mindsker

pronationsbevægelsen i bagfoden og

stabiliserer foden og underbenets arbejde.

En behandling som oftest mindsker

generne væsentligt. Herudover

skal der naturligvis instrueres i relevant

træning og skoene skal udskiftes

med en model med en stabiliserende

hælkappe.

Figur 2: Valgiseret bagfod Figur 3: Afsæt med venste fod

DANSK SPORTSMEDICIN • Nr. 4, 4. årg., NOVEMBER 2000

More magazines by this user
Similar magazines