Hent hele bladet som pdf - Dansk Sportsmedicin

dansksportsmedicin.dk

Hent hele bladet som pdf - Dansk Sportsmedicin

8 Fagligt

Figur 4: Cavusfodens fascia plantaris Figur 5: Forfodsfald

Jeg har i en del år tilpasset og udleveret

4-punkt ortoser til ACL-opererede

patienter. I den sammenhæng har

det overrasket mig hvor hyppigt denne

patientgruppe overpronerer. Denne observation

deler jeg med mange fysioterapeuter

som genoptræner korsbåndsopererede

patienter.

Fasciitis plantaris

Andre belastningsskader som plantar

fasciitis og hælspore ses hyppigst i forbindelse

med cavusfødder eller overpronation

af bagfoden.

Cavusfodens stramme svangsene

medfører, at kroppens vægt og belastninger

overføres til et meget lille areal

under foden. Det lille areal giver store

tryk, som igen transformeres til store

trækkræfter på svangsenen. (fig. 4)

Også ved overpronation af bagfoden

udspændes svangsenen konstant, idet

foden A strækkes i længderetningen ved

valgisering af bagfoden.

Denne stadige udspænding giver

især smerter i svangsenens bagerste

trediedel, samt ved senens hæfte på

calcaneus (5,7).

Den klassiske behandling af denne

tilstand har i mange år været en hælkile,

enten hesteskoformet eller i silikone

(6).

Denne behandlingsform har dog oftest

en begrænset effekt. Og af den årsag,

at man godt nok aflaster hælen lokalt,

men samtidig mindsker den i forvejen

lille vægtbærende flade, og dermed

øger udspændingen og trækket i

svangsenens tilhæftning på calcaneus.

Jeg har gode erfaringer med behandling

af hælspore og plantar fasciit ved i

stedet at forsyne patienten med et korrigerende,

men flexibelt og stødabsor-

DANSK SPORTSMEDICIN • Nr. 4, 4. årg., NOVEMBER 2000

berende fodindlæg. Udspændingen af

svangsenen, og dermed trækket i calcaneus

mindskes ved at understøtte

svang og midtfod. Calcaneus rettes

samtiidig op og patienten træder igen

fladt på hælpuden. Samtidig suppleres

denne korrektion af fodens dynamiske

arbejde med udspænding af m. gastrocnemius,

m. soleus og svangsene

(3).

Slidte hælpuder

Hælpuden har en vigtig støddæmpende

funktion i forbindelse med al bevægelse,

og en defekt hælpude belaster

derfor hele underekstremiteten. Bursa

mellem hælpude og knogle kan også

irriteres, især ved medial eller lateral

forskydning af bagfoden.

Ved cavusfod er hælpuderne pga.

det store tryk ofte blevet mindre stressresistente

og stødabsorbende. Hælpuden

optager ved denne fodtype unormalt

store belastninger og ændrer efterhånden

struktur i fedt- og bindevæv.

Tapening af hælpuden har ofte overraskende

god effekt på smerter i hælen,

men det slider hårdt på huden. I stedet

kan hælen aflastes ved fremstilling af

et kraftigt, skålformet, stødabsorberende

fodindlæg (helst til hele foden), som

samler hælpuden og aflaster hælen ved

at fordele vægten på hele fodens areal.

Forfodsplatfod (pes planus transversus)

Ved cavusfoden overføres kroppens

vægt som nævnt til et meget lille areal.

Forfodens tværbue belastes hårdt og

kollapser, således at det ikke længere

er første og femte caput i mellemfoden,

der bærer størstedelen af belastningen.

Trykket på de midterste stråler sti-

ger, og trædepuderne forskydes væk

fra det vægtbærende område på grund

af det store træk i svangsenen. Den

øgede belastning af området kan give

smerter (metatarsalgi) (1,2,3) og ødem,

hvorved nerver og kar kan blive yderligere

irriterede. (fig. 5)

Typiske symptomer fra en nedfalden

forfod kan veksle fra milde symptomer

som følelsen af at have en “pude” under

forfoden, til svært invaliderende

smerter som umuliggør normal gang.

En vedvarende irritation kan udvikle

et Mortons neurom. Operation kan

her være den eneste udgang på problemet,

hvis ikke et fodindlæg med pelotte

afhjælper problemet.

Fodindlæg til aflastning af forfodsproblemer

fremstilles med fordel med

forfodspelotte og svangløft for at øge

det vægtbærende areal. Derved mindskes

trykket på forfoden.

Ved forfodsfald er det også af stor

vigtighed, at patienten går med fodtøj

med bløde, stødabsorberende såler,

samt at muskulaturen i forfoden optrænes.

Hallux valgus

Udvikling af Hallux valgus eller knyster

er arveligt betinget. Hvis der er

tendens til udvikling af knystdannelse,

er det vigtigt at patienten vælger fodtøj

med god plads til forfoden, samt at m.

abductor hallucis trænes for at modvirke

fejlstillingen.

En valgusfejlstilling af bagfoden kan

være med til at accellerere udviklingen

af hallux valgus. Ved overpronation af

bagfoden overføres en for stor del af

kropsvægten over den mediale fodrand.

Afsættet vil derfor foregå let udadroteret

over storetåen, hvilket bevir-

More magazines by this user
Similar magazines