Læseundersøgelse Skanderborg 08 endelig

Læseundersøgelse
1. og 3. årgang
Skanderborg Kommune
2008
Dorthe Helms og Kirsten Bladt
Læsekonsulenter
Fagsekretariatet Børn og Unge
Skanderborg Kommune.

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse................................................................................................................... 2
Resume...................................................................................................................................... 3
Tidlig indsigt giver mulighed for tidlig indsats ........................................................................ 4
Baggrund................................................................................................................................... 4
Forklaring til kategorierne i OS64 og SL60.............................................................................. 5
Samlede resultater for 1. årgang ............................................................................................... 7
Samlede resultater for 3. årgang ............................................................................................... 9
Opmærksomhedspunkter ........................................................................................................ 10
Konklusion og anbefalinger.................................................................................................... 12
Læsevejledning til bilag 1 og 2............................................................................................... 13
Bilag 1..................................................................................................................................... 14
Bilag 2..................................................................................................................................... 18
Bilag 3..................................................................................................................................... 22
2

Resume
Fagsekretariatet Børn og Unge prioriterer læsning højt. Målet er, at børn skal kunne læse efter 1.
klasse. Efter 2. klasse skal alle elever have læsning som redskab. Ambitionen er på læseområdet at
være blandt den bedste fjerdedel i Danmark.
Alle folkeskoleelever på 1. og 3. årgang i kommunen er læsetestet i skoleåret 06/07 og igen i skoleåret
07/08. Det drejer sig om i alt 1553 elever fordelt på 74 klasser. De anvendte prøver er et screeningsværktøj.
Formålet er at give et overblik over læsestandpunktet i de enkelte klasser og i kommunen
som helhed. Prøvetagningen foregik sidste år i maj, mens den i år er rykket frem til marts
måned. Det påvirker selvfølgelig resultatet, primært på første årgang, hvor elevernes læseudvikling
for alvor tager fart i de sidste måneder af skoleåret.
Alle skoler har taget imod læsekonsulenternes tilbud om en læsekonference på skoleniveau, hvor
skolen bl.a. har fået en tilbagemelding på egne prøveresultater.
Prøveresultaterne viser, at 65 % af eleverne på 1. årgang er sikre læsere. En tredjedel er stadig usikre.
Der er meget store forskelle på de enkelte klasseresultater. Resultatet ligner det fra sidste år, men
altså med den forskel, at eleverne har haft to måneder mindre til at øve sig og konsolidere deres
færdigheder. Dette betyder, at der reelt er sket en fremgang i elevernes læseudvikling på 1.årgang
set i forhold til resultaterne fra sidste år.
På 3. årgang er 84 % af eleverne sikre læsere, hvilket er en fremgang i forhold til sidste år på syv
procentpoint. Gruppen af elever med opmærksomhedskrævende læsefærdigheder er stadig for stor,
men hovedindtrykket er en utvetydig og klar fremgang. Mange klasser har imponerende flotte resultater.
I det forløbne år har der i Skanderborg Kommune været fokus på læsning. Mange skoler har sendt
lærere på efteruddannelse, og de første eksaminerede læsevejledere bliver færdige til jul efter 1½
års studie. Dette skal givetvis ses som en væsentlig medvindsfaktor i forhold til den øgede fremgang
i elevernes læseudvikling på det kommunale niveau. Det er ønskeligt, at alle skoler i kommunen
om to år har mindst én uddannet læsevejleder.
Der er en klar tendens til en vis ensartethed i niveauet på hver enkelt skole. Generelt ligger skolerne
på ’deres eget niveau’. Det betyder, at det ikke kun er den enkelte lærers ansvar og opgave at løfte
læseniveauet. Her har skolens ledelse en helt central rolle.
I EVA-rapporten peges på betydningen af kommunens indsats med henblik på at løfte læseniveauet.
Kommunale læsemål fremhæves som en påviselig medvindsfaktor. Hvis målet om at være blandt de
25 % bedste i Danmark skal nås, skal læseundervisningen stadig have bred bevågenhed. Læsekonsulenterne
tager initiativ til, at der udarbejdes en kommunal handleplan for læsning i 2009.
I skoleåret 08/09 gentages screeningen på 1. og 3. årg. Læseprøverne skal tages i marts måned, og
resultaterne indsendes til læsekonsulenterne inden 1. april.
Ingen magter udfordringen med at løfte læseniveauet i Skanderborg Kommune alene. Politikerne,
fagsekretariatet, skolelederne, lærerne og pædagogerne har hver især en betydningsfuld opgave. Lad
os glæde os over de flotte resultater, og arbejde sammen om at blive endnu bedre til glæde og gavn
for det enkelte barn!
3

Tidlig indsigt giver mulighed for tidlig indsats
Fagsekretariatet Børn og Unge prioriterer læsning højt. Ambitionen er, at eleverne i Skanderborg
skal være gode og sikre læsere. Målet er at være blandt den bedste fjerdedel i Danmark.
I skolernes kontraktmål for indeværende skoleår står der, at 80 % af eleverne på 1. årgang og 90 %
af eleverne på 3. årgang skal være sikre læsere ved den kommunale læseundersøgelse.
Baggrund
Sidste skoleår blev alle folkeskoleklasser på 1. og 3. årg. i Skanderborg Kommune læsetestet - hovedparten
af klasserne i april-maj. I år er screeningen gentaget samtidig med, at den er rykket frem
til marts måned efter ønske fra et flertal af skolerne. De enkelte skoler har selv forestået prøvetagningen,
mens læsekonsulenterne har indsamlet og bearbejdet resultaterne. Samlet indgår 1553 elevers
læseresultater i undersøgelsen for i år. Alle elever tilknyttet en almindelig klasse burde således
være omfattet af undersøgelsen. Elever i specialklasser og specialskoler har ikke deltaget, mens
enkeltintegrerede elever optræder i statistikken.
Eleverne på 1. årg. er screenet med ordlæseprøven OS64 (note 2), mens 3. årg. er screenet med sætningslæseprøven
SL60 (note 3). Prøverne er standardiserede og benyttes i hele landet. Standardiseringen
stammer fra 1999 og 2003. ( Dengang blev der indsamlet resultater fra et repræsentativt antal
kommuner, og på den baggrund udarbejdet en standard – det som denne rapport refererer til som
’gennemsnittet i Danmark’ eller ’de 25 % af samtlige klasser, der klarede sig bedst ved landsafprøvningen’).
Landsgennemsnittet var ikke imponerende, og der blev efterfølgende sat skarpt fokus
på den tidlige læseundervisning i hele landet. Sideløbende arbejdes der på at stramme ’Fælles Mål’
– hvor man før skulle kunne læse efter 2. klasse, gælder det nu efter 1. klasse. Det er derfor almindelig
anerkendt, at standardiseringen må anses for at være forældet. Eleverne forventes at være betydeligt
bedre læsere nu end for fem og ni år siden.
På den baggrund skal sammenligningerne læses: Skanderborg skal helst ligge betydeligt bedre end
landsgennemsnittet, også selvom vores prøver er taget i marts, og standardiseringen er fra maj. Når
man sammenligner de kommunale resultater fra sidste år og i år, er det en anderledes betydningsfuld
faktor at prøvetidspunktet er rykket frem, ikke mindst på 1. årgang.
I næste års læseundersøgelse vil landsgennemsnittet blive erstattet med et kommunalt gennemsnit.
SL60 består af 60 sætninger med stigende sværhedsgrad. Til hver sætning er der 5 billeder, hvoraf
eleven skal vælge det ene, der passer til teksten. Lix-tallet er 20. (Elever på 3. årg. forventes at kunne
læse tekster med højere lix-tal ved slutningen af skoleåret). OS64 er en ord-læseprøve efter
samme princip.
For at kunne læse skal man dels være i stand til rent teknisk at afkode bogstavernes lyd og dels være
i stand til at forstå det, man læser. OS- og SL-prøverne er et screeningsværktøj. Dvs. et noget overfladisk
evalueringsværktøj som primært undersøger elevernes afkodningsfærdigheder. Deres formål
er at give et hurtigt overblik over en klasses læsestandpunkt, og som sådan er prøverne velegnede.
Men de er ikke tilstrækkelige som evalueringsværktøj for den enkelte dansklærer. Klasser og enkeltelever
med et opmærksomhedskrævende resultat bør udredes nærmere.
4

Både sidste år og i år har alle skoler taget imod læsekonsulenternes tilbud om ’en læsekonference på
skoleniveau’ (note 4). Med udgangspunkt i prøveresultaterne har der været sat fokus på klasserne som
helhed, undervisningen, fokuspunkter samt enkeltelever, hvis udvikling kræver særlig opmærksomhed.
Forklaring til kategorierne i OS64 og SL60
Kategoriseringen for begge prøver baserer sig dels på rigtighedsprocent og dels på tidsforbrug.
Den normale begynderlæser vil i sin første læsning være langsom og tøvende. Eleven genkender
kun umiddelbart få ord og må derfor arbejde med hvert enkelt ord. Dette er tidskrævende. I begyndelsen
vil elevens afkodning i høj grad være baseret på gætning, der kvalificeres løbende, efterhånden
som eleven behersker flere angrebsstrategier. Herved stiger rigtighedsprocenten. Først når eleven
opnår en vis rutine i at arbejde målbevidst med relevante angrebsteknikker og samtidig er i
stand til umiddelbart at afkode dele af teksten, stiger hastigheden. Et stort tidsforbrug vidner altså
om usikkerhed eller manglende rutine.
I det følgende gives et overblik over kategoriseringen i skematisk form, hvor prøverne er vist hver
for sig.
Rigtighedsprocent – Kategori: 1, 2 og 3
1: R% ≥ 90
2: R% < 90 samt flere fejllæste end oversprungne
3: R% < 90 samt lige så mange oversprungne som
fejllæste eller flere oversprungne end fejllæste.
A: Læsetid ≤ 9 min. samt R% ≥ 90
B: Læsetid > 9 min. og < 15 min. samt R% ≥ 90
C: Læsetid ≥ 15 min. samt R% ≥ 90
Kategoriseringsskema for OS64
Kategoriseringsskema for SL60
5
Læsehastighed – Kategori: A, B og C
Gennemsnitlig læsetid pr. opgave i sekunder:
A: Gennemsnitlig læsetid ≤ 3 sek. pr. opg.
B: Gennemsnitlig læsetid >3 og ≤ 8 sek. pr. opg.
C: Gennemsnitlig læsetid > 8 sek. pr. opg.
D: Læsetid < 15 min. samt R% < 90 og ≥ 80
E: Læsetid ≥ 15 min. samt R% < 90 og ≥ 80
F: R% < 80
Nedenfor følger en indholdsmæssig forklaring til de enkelte kategorier. Kategorierne for de to prøver
er stort set parallelle, hvorfor de beskrives samlet.
Kategori A1 og A: Hvis eleven bruger mindre end tre sekunder på at læse et enkelt ord, taler man
om umiddelbar læsning. Afkodningen foregår automatisk og problemfrit.

Kategori B1 og B: Et tidsforbrug på mellem tre og otte sekunder pr. ord viser, at afkodningen ikke
er helt så automatiseret. Eleven har ved nogle af ordene brug for at arbejde med forskellige angrebsteknikker,
f.eks. anvende stavning for at kunne læse ordet (middelbar læsning). Da rigtighedsprocenten
er større end 90 betyder det samtidig, at eleven behersker relevante angrebsteknikker, men
altså stadig er lidt urutineret. (Denne kategori er meget bred; der er stor forskel på, om man læser et
ord på tre eller otte sekunder. Man taler om sikker læsning hvis rigtighedsprocenten er 95 eller derover,
og tidsforbruget er på maximalt fem sekunder pr. ord - 11 minutter for hele SL60).
I diagrammerne optræder kategorierne A, A1, B og B1 som ’Sikre’ læsere. Man skal være opmærksom
på, at elever i den nederste del af B/B1 kategorien KAN have et opmærksomhedskrævende
resultat.
Kategori C1 og C:
Disse kategorier dækker over de elever, som opnår et rigtigt resultat, men bruger mere end otte sekunder
pr. ord (OS64) eller ikke når alle opgaver (SL60). Det store tidsforbrug tyder på stor usikkerhed,
manglende rutine eller en stagnation i for omstændelige læseprocesser – f.eks. at eleven
både tjekker og dobbelttjekker. Det er nødvendigt at kigge nøjere på hver enkelt elevs resultat i
denne kategori. Hvis man kun har løst en enkelt opgave (ud af f.eks. 60), havner man således her, så
længe man bare har lavet den rigtigt. Her findes både elever med gode forudsætninger, som har
modtaget en undervisning, der var mindre optimal, og elever med svage forudsætninger, hvis undervisning
har været mere optimal. Her findes også elever med store specifikke vanskeligheder.
Kategorierne C1 og C (samt D) optræder i årgangsdiagrammerne som ’Tøvende’ læsere. (De er
ikke vist som søjler i klassediagrammerne i bilag 1 og 2.)
Kategorierne C2, C3, E og F:
Disse kategorier refererer alle til besvarelser med en rigtighedsprocent under 90 og et stort tidsforbrug,
og således til de elever, som er mest usikre og opmærksomhedskrævende.
Kategori B2 og B3 & Kategori D:
En rigtighedsprocent under 90 og en forholdsvis for høj hastighed tyder på mangelfulde strategier
(B2 og B3) eller manglende indholdsopmærksomhed og præcision (D). Det går for hurtigt i forhold
til, hvad eleven magter. Rigtighedsprocenten skal være på plads inden læsehastigheden sættes i vejret.
I diagrammerne optræder kategorierne B2, B3 og C2, C3 samt E og F som ’Usikre’ læsere. (D optræder
som ’Tøvende’ læsere.)
6

Samlede resultater for 1. årgang
De blå-lilla/lys-grå søjler i diagrammet viser gennemsnittet for Skanderborg Kommune. De rødlilla/mørk-grå
søjler viser resultatet for landsafprøvningen fra maj 2003. De hvide søjler refererer til
de 25 % af samtlige klasser, som klarede sig bedst ved landsafprøvningen i 1999. (Der findes ikke
tal for 2003). Da det er vores mål at være i den øverste fjerdedel, er det denne værdi, kommunen
som helhed skal stræbe efter.
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1. Årgang 2008
Sikre Tøvende Usikre
7
Gns. Skan
Gns. DK
Bedste 25% DK
Det fremgår, at 65 % af eleverne er sikre læsere. 21 % er tøvende og 13 % er usikre læsere. Det vil
sige, at en tredjedel af eleverne endnu ikke er sikre i afkodningen.

Nedenfor sammenholdes resultaterne med sidste års undersøgelse. Der er ikke tale om, at årets resultat
er dårligere end sidste år, hvor prøven jo blev taget i maj. I slutningen af 1. klasse er det forventeligt,
at mange elever tager et gevaldigt ryk fremad. At prøven i år er taget to måneder tidligere
har derfor betydning. Når man sammenligner de enkelte klasser i bilag 1 er der meget store forskelle.
En del klasser har meget fine resultater med 80 % eller flere sikre læsere – det kan godt lade sig
gøre – også i marts måned.
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1. Årgang
Sikre Tøvende Usikre
8
2007
2008

Samlede resultater for 3. årgang
Nedenstående diagram viser det samlede resultat for 3. årgang - de enkelte klasseresultater kan ses i
bilag 2.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
3. Årgang 2008
Sikre Tøvende Usikre
9
Gns. Skan
Gns. DK
Bedste 25% DK
Statistisk set vil ca. 5 % af alle elever have svære specifikke læsevanskeligheder. Man kan ikke forvente,
at alle elever skal figurere som sikre læsere. I Skanderborg har 5 % af eleverne et meget opmærksomhedskrævende
læseresultat, mens der er 84 % sikre og 12 % tøvende læsere. Der er stadig
for mange elever, for hvem læsningen i slutningen af 3. klasse ikke er automatiseret og flydende
Dette har vidtrækkende konsekvenser for elevens skoleforløb. Der undervises ikke i afkodning efter
2. klasse. Disse elever har ikke redskaber eller rutine til at kunne læse alderssvarende tekster, og der
er en stor risiko for, at de heller ikke får det. I løbet af mellemtrinnet er der en tendens til, at eleverne
bruger mindre tid på læsning, ikke mindst de elever, der har vanskeligt ved det, og ikke oplever
nogen glæde ved at læse. Læsning er et redskab, man skal bruge i de fleste skolefag. Eleverne forventes
at kunne afkode alderssvarende tekster efter 1. klasse. Fra 3. årgang skal læsningen forløbe
automatisk, således at børnene kan fokusere på at tilegne sig tekstens indhold - ikke bare i dansk,
men i alle fag.
Ser man på de enkelte klasser i bilag to, er det først og fremmest de relativt mange klasser med meget
entydigt flotte resultater, der springer i øjnene. Om man har 90 eller 100 % sikre elever kan afhænge
af, om man i sin klasse har en eller to elever med specifikke læsevanskeligheder. Men der er
i år flere klasser, der har ’fået ryddet op på midten af grafen’ - antallet af kategori C læsere er reduceret
fra 17 til 12 %.
Kategorierne A og B er her i undersøgelsen tilsammen benævnt sikre læsere. Men det gælder selvfølgelig,
at kat. A er mere sikre end kat. B. Derfor er det glædeligt, at nogle klasser har hovedparten
af deres elever liggende i kat. A.

Nedenfor sammenholdes resultaterne med sidste års prøver. Der er tale om en pæn og markant
fremgang i antallet af sikre læsere på 7 procentpoint.
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
3. Årgang
Sikre Tøvende Usikre
Opmærksomhedspunkter
Gode vilkår for udvikling af hurtige og sikre læsere.
På læsekonferencerne har læsekonsulenterne bl.a. været interesserede i at afdække, hvad der karakteriserer
vilkårene omkring klasser med mange hurtige og sikre læsere. I uprioriteret rækkefølge
drejer det sig om:
En erfaren underviser med klare forventninger.
En erfaren underviser på begyndertrinnet har en stor praksisviden i forhold til læsningens kritiske
forudsætninger, metoder og materialer. Den erfarne underviser sanser endvidere meget hurtigt,
hvilke elever der kræver en ekstra hjælp for at knække læsekoden. Nok så vigtigt er det, at læreren
har nogle klare mål for klassens læseudvikling, og at de enkelte elever følges tæt og systematisk.
Mange skoler er godt i gang med at bruge løbende evalueringsværktøj som f.eks. LUS (LæseUdviklingsSkema).
Holdning.
Skoleledelsen, læsevejlederen og læreren mener, at det er vigtigt, at eleverne bliver gode læsere
allerede i 1. klasse. Undervisningen er effektiv og målrettet. Læreren har et klart sigte med de aktiviteter,
der sættes i værk.
Et lydbaseret lærebogssystem.
Det danske skriftsprog er svært og meget lidt lydret. En kritisk forudsætning for, at børnene kan
komme i gang med afkodningen, er imidlertid en god kompetence til at arbejde med bogstavlyd.
For mange børn føles lydarbejdet nemt, hvis de vel at mærke får en systematisk indføring i området.
10
2007
2008

Et lydbaseret lærebogssystem (note 5) sikrer systematikken og er en stor støtte for den uerfarne underviser.
Ekstra vigtig er systematikken for de børn, som har specifikke læse- og skrivevanskeligheder.
En tydelig læsevejlederfunktion.
Det er af overordentlig stor betydning, at skolen prioriterer at have en veluddannet læsevejleder
med mandat til at være vejleder for kollegerne på egen skole. Læsevejlederen peger på vigtige undervisningsområder
og gode materialer, hjælper med at afvikle læsekurser og bistår med tidligt at få
øje på de elever, som kræver en yderligere differentiering af undervisningen for at komme i gang
med en god læse- og skriveudvikling.
Fremadrettede overvejelser i forbindelse med læsescreeningen.
Screeningen gentages i skoleåret 2008/2009. Prøverne skal tages i marts måned, og resultaterne skal
indsendes til læsekonsulenterne inden 1. april.
Der sker meget på evalueringsområdet, og det betyder, at læsekonsulenterne vil følge med i, om det
på et tidspunkt giver mening at udskifte testbatteriet. Læsekonsulenterne vil vedvarende bidrage til,
at der skabes et kommunalt overblik på baggrund af det screeningsmateriale, som er mest hensigtsmæssigt
at anvende i forhold til at begrænse arbejdsbyrden set i relation til den indsigt, det valgte
screeningsmateriale giver adgang til.
11

Konklusion og anbefalinger
På 1. årg. er 65 % af eleverne sikre læsere. En tredjedel er stadig tøvende eller usikre. Når man
sammenligner de enkelte klasser og skoler, ses der meget store forskelle. Der er stadig et stykke vej
før målet om 80 % sikre læsere er nået for Skanderborg Kommune, men der er en del klasser, som
er tæt på eller over målet.
På 3. årg. er 84 % sikre læsere. Gruppen af elever med en opmærksomhedskrævende læsefærdighed
er stadig for stor. For disse elever skal der sættes målrettede tiltag i værk, og deres læseudvikling
skal følges nøje. Af bilag 2 fremgår det, at forskellen på de enkelte klassers resultater ikke er så
springende som på 1. årgang. Det er selvfølgelig glædeligt, for det betyder, at en målrettet indsats
over en periode har en målelig positiv effekt. I forhold til sidste års undersøgelse er der markant
flere sikre læsere – en fremgang på 7 procentpoint. Flere klasser har imponerende flotte resultater.
Sidste år lå udviklingspotentialet i den store gruppe af ’tøvende’ læsere på 17 %. Årets resultater
tyder på, at der er blevet arbejdet målrettet mange steder, da denne gruppe i år er reduceret til 12 %.
Det er stadig for mange, og udviklingspotentialet ligger hos de klasser, der stadig har mange Clæsere
og få A-læsere.
De mindste skoler har to klasser med i undersøgelsen - de største har otte klasser med. Der er en
klar tendens til en vis ensartethed i niveauet på hver enkelt skole. Generelt ligger skolerne på ’deres
eget niveau’. Det betyder, at det ikke kun er den enkelte lærers ansvar og opgave at løfte niveauet.
Skolens ledelse har her en helt central rolle: Hvordan prioriterer vi børnenes læsning på vores skole,
og hvordan griber vi det an?
Rapporten fra EVA 2005 (note 6) peger på den store betydning, kommunens indsats har med henblik
på at løfte læseniveauet. Kommunale læsemål har påviseligt en positiv indflydelse på undervisningen,
og prøveresultater kan med fordel danne udgangspunkt for en dialog med skoleledere og lærere.
I den løbende dialog om, hvordan ressourcerne skal anvendes, er det særdeles betydningsfuldt, at
læseundervisningen fortsat tilgodeses, hvis målet om at være blandt de 25 % bedste i Danmark skal
nås.
I det forløbne år har der i Skanderborg Kommune været fokus på læsning. Mange skoler har sendt
lærere på efteruddannelse, og de første eksaminerede læsevejledere bliver færdige til jul efter 1½
års studie. Dette skal givetvis ses som en væsentlig medvindsfaktor i forhold til den øgede fremgang
i elevernes læseudvikling på det kommunale niveau. Det er ønskeligt, at alle skoler i kommunen
om to år har mindst én uddannet læsevejleder.
Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at det at være en god læser på 3. årg. er noget helt
andet end at være en god læser på 7. årg. Læsning er ikke noget, man lærer én gang for alle! Man
kan nok så meget være A-læser i de første år og alligevel slutte sin skolegang uden funktionelle
læsefærdigheder. Erfaringen viser, at rigtig mange elever opgiver læsningen i løbet af mellemtrinnet.
Der skal arbejdes målrettet for at bevare elevernes læselyst og læseglæde.
Ingen magter udfordringen med at løfte læseniveauet i Skanderborg Kommune alene. Politikerne,
fagsekretariatet, skolelederne, lærerne og pædagogerne har hver især en betydningsfuld opgave. Lad
os glæde os over de flotte resultater, og arbejde sammen om at blive endnu bedre til glæde og gavn
for det enkelte barn!
12

Læsevejledning til bilag 1 og 2
Hvert enkelt diagram i bilag 1 og 2 illustrerer et klasseresultat. Hver klasse er benævnt med en kode
bestående af fem cifre, hvoraf de tre første cifre refererer til skoleåret 0708. De enkelte skoler kender
deres egen kode. Den aktuelle klasse fremstår med blå-lilla/lys grå søjle, landsgennemsnittet fra
2003 ses som de rød-lilla/mørk grå søjler, mens de hvide søjler repræsenterer de 25 % af samtlige
klasser, som klarede sig bedst ved landsafprøvningen i 1999.
’Sikre’ læsere = Kategori A1, A og B1, B
’Usikre’ læsere = Kategori B2, B3 og C2, C3 samt E og F.
(’Tøvende’ læsere = Kategori C1, C og D er ikke afbilledet som søjler i klassediagrammerne.)
1 Rapport fra Udvalget til forberedelse af en national handlingsplan for læsning. Undervisningsministeriet, nov. 2005.
2 OS64, Dansk Psykologisk Forlag 1982.
3 SL60, Dansk Psykologisk Forlag 1986.
4 Deltagere i læsekonferencen har typisk været én fra skoleledelsen, skolens læsevejleder, den koordinerende
specialundervisningslærer samt læsekonsulenterne.
5 Hermansen, K., E. Jensen: Søren og Mette – ny udgave. Alinea.
Borstrøm I., D.Klint Petersen: Den første læsning, Alinea, 1999.
Møller L.: Nisserne i Ådal, Gyldendal, 2001.
6 Danmarks Evalueringsinstitut (2005): Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder 1
13

14
Bilag 1
Klasseresultater 1. Kl. marts 08
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
70801
landsgn.
landsnorm
'
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
70802
landsgn.
landsnorm
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
70803
landsgn.
landsnorm
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
70804
landsgn.
landsnorm
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
70805
landsgn.
landsnorm
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
70806
landsgn.
landsnorm
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
70807
landsgn.
landsnorm
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
70808
landsgn.
landsnorm
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
70809
landsgn.
landsnorm
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
70810
landsgn.
landsnorm

9 0 %
8 0 %
7 0 %
6 0 %
5 0 %
4 0 %
3 0 %
2 0 %
10 %
0 %
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
9 0 %
8 0 %
7 0 %
6 0 %
5 0 %
4 0 %
3 0 %
2 0 %
10 %
0 %
Klasseresultater 1. kl. marts 08
70811
landsgn.
landsnorm
70813
landsgn.
landsnorm
70815
landsgn.
landsnorm
70817
landsgn.
landsnorm
70819
landsgn.
landsnorm
15
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
A1 B1 C1 B2/ 3 C2 C3 sikre usikre
70812
landsgn.
landsnorm
70814
landsgn.
landsnorm
70816
landsgn.
landsnorm
70820
landsgn.
landsnorm

100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
9 0 %
8 0 %
7 0 %
6 0 %
5 0 %
4 0 %
3 0 %
2 0 %
10 %
0 %
9 0 %
8 0 %
7 0 %
6 0 %
5 0 %
4 0 %
3 0 %
2 0 %
10 %
0 %
Klasseresultater 1. kl. marts 2008
70823
landsgn.
landsnorm
70825
landsgn.
landsnorm
70829
landsgn.
landsnorm
16
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
9 0 %
8 0 %
7 0 %
6 0 %
5 0 %
4 0 %
3 0 %
2 0 %
10 %
0 %
9 0 %
8 0 %
7 0 %
6 0 %
5 0 %
4 0 %
3 0 %
2 0 %
0%
10 %
0 %
A1 B1 C1 B2/ 3 C2 C3 sikre usikre
70822
landsgn.
landsnorm
70824
70826
landsgn.
landsnorm
landsgn.
landsnorm
70828
landsgn.
landsnorm
70830
landsgn.
landsnorm

90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
100%
80%
60%
40%
20%
0%
100%
80%
60%
40%
20%
0%
A1 B1 C1 B2/ 3 C2 C3 sikre usikre
A1 B1 C1 B2/ 3 C2 C3 sikre usikre
prøve medio april
A1 B1 C1 B2/ 3 C2 C3 sikre usikre
prøve medio april
Klasseresultater 1. kl. marts 2008
70831
landsgn.
landsnorm
70833
landsgn.
landsnorm
70835
landsgn.
landsnorm
70837
landsgn.
landsnorm
70839
landsgn.
landsnorm
17
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
9 0 %
8 0 %
7 0 %
6 0 %
5 0 %
4 0 %
3 0 %
2 0 %
10 %
0 %
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
10 0 %
9 0 %
8 0 %
7 0 %
6 0 %
5 0 %
4 0 %
3 0 %
2 0 %
10 %
0 %
A1 B1 C1 B2/ 3 C2 C3 sikre usikre
70832
landsgn.
landsnorm
70834
landsgn.
landsnorm
70836
landsgn.
landsnorm
60738
landsgn.
landsnorm
70840
landsgn.
landsnorm

18
Bilag 2
Klasseresultater 3. kl. marts 2008
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
70801
landsgn.
landsnorm
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
70802
landsgn.
landsnorm
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
70803
landsgn.
landsnorm
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
70804
landsgn.
landsnorm
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
70805
landsgn.
landsnorm
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
70806
landsgn.
landsnorm
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
70808
landsgn.
landsnorm
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
70809
landsgn.
landsnorm
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
70810
landsgn.
landsnorm

100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
120%
100%
80%
60%
40%
20%
0%
120%
100%
80%
60%
40%
20%
0%
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
A B C D E F sikre usikre
Klasseresultater 3. kl. marts 2008
70811
landsgn.
landsnorm
70813
landsgn.
landsnorm
70815
landsgn.
landsnorm
70817
landsgn.
landsnorm
70819
landsgn.
landsnorm
19
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
10 0 %
9 0 %
8 0 %
7 0 %
6 0 %
5 0 %
4 0 %
3 0 %
2 0 %
10 %
0 %
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
10 0 %
9 0 %
8 0 %
7 0 %
6 0 %
5 0 %
4 0 %
3 0 %
2 0 %
10 %
0 %
A B C D E F sikre usikre
70812
landsgn.
landsnorm
70814
landsgn.
landsnorm
70818
landsgn.
landsnorm
70820
landsgn.
landsnorm

100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
0%
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
A B C D E F sikre usikre
Klasseresultater 3. kl. marts 2008
70821
landsgn.
landsnorm
70823
landsgn.
landsnorm
70825
landsgn.
landsnorm
70827
landsgn.
landsnorm
70829
landsgn.
landsnorm
20
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
120%
100%
80%
60%
40%
20%
0%
0%
A B C D E F sikre usikre
70822
landsgn.
landsnorm
70824
landsgn.
landsnorm
70826
landsgn.
landsnorm
70828
landsgn.
landsnorm
70830
landsgn.
landsnorm

100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
100%
80%
60%
40%
20%
0%
100%
80%
60%
40%
20%
0%
A B C D E F sikre usikre
prøve april
A B C D E F sikre usikre
prøve april
A B C D E F sikre usikre
Klasseresultater 3. kl. marts 2008
70831
landsgn.
landsnorm
70833
landsgn.
landsnorm
70835
landsgn.
landsnorm
70837
landsgn.
landsnorm
70839
landsgn.
landsnorm
21
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
10 0 %
9 0 %
8 0 %
7 0 %
6 0 %
5 0 %
4 0 %
3 0 %
2 0 %
10 %
0 %
100%
80%
60%
40%
20%
0%
100%
80%
60%
40%
20%
0%
A B C D E F sikre usikre
prøve april
prøve april
A B C D E F sikre usikre
70832
landsgn.
landsnorm
70834
landsgn.
landsnorm
70838
landsgn.
landsnorm
70840
landsgn.
landsnorm

Bilag 3
Oversigt over udvalgets hovedanbefalinger til en national handleplan for læsning:
1. Obligatorisk sprogscreening af alle 3-årige. Styrket sprogstimulering i dagtilbud og målrettet
sprogstimulering for børn med behov for intensiv sprogstøtte i daginstitutioner.
2. Sprogudvikling og sprogstimulering som obligatorisk fag på pædagoguddannelserne. Efteruddannelse
i sprogstimulering af børn med behov for intensiv sprogstøtte.
3. Daglig læseforberedende undervisning i børnehaveklassen. Foregribende indsats for børn med
risiko for læsevanskeligheder. Fremrykning af specialundervisning til 1. og 2. klasse.
4. Ambitionsniveauet i trinmålene i læsning (Dansk) hæves, så de fremtidige trinmål i 1. klasse svarer
til det nuværende ambitionsniveau i 2. klasse.
5. Kommunerne skal sikre, at kun lærere med kvalifikationer i læsning underviser i Dansk, at samtlige
lærere i alle (boglige) fag involveres i læseundervisningen, samt at efteruddannelse af lærere i
læsning prioriteres højt.
6. Den almindelige undervisning skal rumme såvel alle elever født i Danmark som hovedparten af
den læse- og sprogstøtte, der gives til elever med særlige behov.
7. Et fagkyndigt udvalg skal udarbejde trinmål efter en model med fokus på elevernes forskellige
udvikling fra børnehaveklasse til 2. klasse. Derefter for udvalgte klassetrin.
8. De nye trin- og slutmål skal afspejles såvel i de nationale test som i afgangsprøverne i 9. klasse,
og læsning skal fremover være en del af prøven.
9. Tilbud i 10. klasse til elever uden tilstrækkelige læsefærdigheder til at kunne fortsætte på en ungdomsuddannelse:
Intensivt læsekursus på små hold i faglig læsning.
10. Fagintegreret læseundervisning for personer med læsevanskeligheder i erhvervsuddannelserne
og voksenuddannelserne samt et FVU forløb målrettet indvandrere.
11. Læsning skal styrkes i læreruddannelsen. Læsekonsulenter, læsevejledere og lærere skal videreuddannes
og efteruddannes i læseundervisning.
12. National strategi for opbygning af et stærkere forskningsmiljø og øget forskningsbaseret undervisning
i læsning samt et målrettet forskningsprogram.
22