ZOOM nr. 2 - 2008 - Region Nordjylland

rn.dk

ZOOM nr. 2 - 2008 - Region Nordjylland

ZOOM

- VÆKST I NORDJYLLAND NR. 2 - 2008

Peter Finnerup, Vækstforum Nordjylland:

Traditionelle erhverv sikrer væksten

Nordjysk satsning på stærke klynger:

Medicinsk teknologi kan blive nyt fyrtårn

ZOOM - 2/2008

1


Stærk indsats for

vækst og balance

Vækstforum Nordjylland er hurtigt kommet til at spille en væsentlig rolle i den regionale

erhvervsudvikling. Det gælder både vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og vækstforums

målrettede uddeling af penge fra EU’s strukturfonde og de regionale udviklingsmidler.

2 ZOOM - 2/2008

I dette nummer af ZOOM kan du

læse om nogle af de områder, som

vækstforum strategisk har valgt

at satse på, og de initiativer, som

vækstforum bakker op om, for

at virkeliggøre strategien. Det er

bl.a. projekter, der skal skabe nye,

stærke erhvervsklynger i regionen

inden for biomedico-området.

De nordjyske virksomheder og

videninstitutioner skal være bedre

til at samarbejde i erhvervsklynger.

Og flere nordjyske virksomheder

skal tage del i et fællesskab, hvor de

skaber innovation og nye forretninger

sammen. Derfor er stærke

klynger et væsentligt indsatsområde

i vækstforums erhvervsudviklingsstrategi,

og derfor støtter vi bl.a. et

projekt som BioMed Community.

Vækstforum Nordjylland har også valgt at satse på de traditionelle erhverv i regionen. Vi er

det af de regionale vækstfora, der har investeret mest i virksomhedsudvikling i de traditionelle

erhverv. Det er de traditionelle erhverv, der udgør rygraden i det nordjyske erhvervsliv, og

derfor skal det naturligvis udvikles yderligere bl.a. gennem samarbejde med Aalborg Universitet,

så det kan overleve i den nye videnøkonomi. Derfor støtter vi op om området bl.a. med

udviklingsprogrammet Virksomheder i Vækst.

Nordjylland ligger helt i front med støtten til vækst og erhvervsudvikling, idet Vækstforum

Nordjylland i 2007 kanaliserede flest penge per indbygger ud til vækst og erhvervsudvikling

sammenlignet med resten af landets regionale vækstfora.

Jeg er glad og stolt over, at vi er kommet så godt fra start, og at vi har kunnet bakke op om en

lang række spændende projekter fordelt ud over hele regionen. Alle projekterne har potentiale

til at skabe vækst, udvikling og nye arbejdspladser. I vækstforum glæder vi os derfor til at se de

igangværende projekter blomstre, ligesom vi ser frem til at arbejde videre med nye vækst- og

udviklingsprojekter.

God læselyst.

Ulla Astman

Regionsrådsformand og formand for Vækstforum Nordjylland

ZOOM

- VÆKST I NORDJYLLAND

NR. 2 - 2008

Kolofon

Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30

9220 Aalborg Ø

Abonnement:

96 35 10 95

www.zoom.rn.dk

zoom@rn.dk

Ansvarshavende redaktør:

Anders Boje

Redaktionsgruppe:

Henning Christensen

Jes Vestergaard

Morten Lemvigh

Nanna Skovrup

Klaus Munkhøj Nielsen

Charlotte Damborg

Anne Marie Heide Hviid

Malene Skov Jensen

Tekst:

Birgit Rostrup

Malene Skov Jensen

Verdenspressen

Foto:

Lars Horn

Baghuset

Design:

Pernille Fjeldgaard

Realisten Grafisk

Tryk:

Prinfo, Aalborg

Oplag:

5.400


Der er en høj viden inden for biomedico og

sundhedsteknologi i Nordjylland, og derfor

er det et oplagt vækstområde for regionen.

Foto: Lars Horn

Medicinsk teknologi kan blive et nyt vækstområde og fyrtårn

for Nordjylland. BioMed Community forsøger med støtte fra

bl.a. Vækstforum Nordjylland at kickstarte opbygningen af en

nordjysk biomed-klynge.

Der bliver flere og flere ældre i Danmark og færre og færre

hænder til at tage sig af dem. Derfor er der brug for teknologier,

som kan hjælpe de ældre og syge til selv at administrere deres

sygdom og samtidig opnå højere livskvalitet. Den kendsgerning

kombineret med den høje viden, der er inden for biomedico og

sundhedsteknologi i Nordjylland, gør det til et oplagt vækstområde

for regionen. Det er kort fortalt baggrunden for, hvorfor

BioMed Community forsøger at kickstarte etableringen af en

nordjysk biomed-klynge.

- Aalborg Universitet har et stigende antal studerende inden

for det sundhedsteknologiske område, industriel medicin og

bioteknologi. Der er 6-700 kandidater på vej, og det er jo op-

Nordjysk satsning på

biomed-klynge

lagt, at vi selv forsøger at holde på dem ved at sikre dem gode

jobmuligheder, siger Finn Allan Larsen, projektleder i BioMed

Community.

AAU ikke bare en tankstation

Finn Allan Larsen peger på flere grunde til at fastholde kandidaterne

i regionen:

- Vi ved, at folk starter virksomhed op der, hvor de bor, derfor

er det vigtigt, at kandidaterne fra Aalborg Universitet får deres

første job heroppe, for så er det også her, de vælger at starte

virksomhed. Det er vigtigt, at Aalborg Universitet ikke bare

er en tankstation, hvor de unge tanker masser af viden og så

forsvinder ud af regionen, siger han.

Men hvis der skal skaffes arbejdspladser, kræver det en bedre

balance mellem forskningen og uddannelserne

på den ene side og erhvervslivet

på den anden side.

ZOOM - 2/2008

3


- I BioMed Community forsøger vi at støtte op om udviklingen

fra forskning til forretning. Vi er inspireret af den klyngedannelse,

som er sket inden for telekommunikation i Nordjylland.

På samme vis mener vi, at medicinsk teknologi kan blive et nyt

fyrtårn for regionen, men vi vil gerne speede processen op.

Det tog 40 år at oparbejde en klynge for telekommunikation,

men vi regner med, at vi er nået ligeså langt om fem-ti år, siger

projektlederen.

Kend din nabo

I bestræbelserne på at etablere en erhvervsklynge inden for

sundhedsteknologi, bio- og nanoteknologi i Nordjylland arbejder

BioMed Community bl.a. for at fremme udviklingen af nye

virksomheder, styrke de eksisterende virksomheder og tiltrække

virksomheder og investeringer, fortæller projektkoordinator i

netværket, Helena Peyron:

- Det gør vi bl.a. ved at afholde arrangementer, hvor virksomhederne

fortæller, hvordan de har grebet forretningsudvikling,

afsætning, markedsføring eller opstart af virksomhed an. Vi

afholder også konferencer og sørger på alle mulige måder for at

styrke de potentielle samarbejdsmuligheder. Dem er der faktisk

rigtig mange af, men virksomhederne ved det ofte ikke selv.

Derfor er vores motto ’kend din nabo’.

BioMed Community har derudover etableret en mentorordning,

hvor erfarne virksomhedsledere vejleder iværksættervirksomheder.

Arbejdskraft tiltrækker virksomheder

I indsatsen for at fastholde kandidaterne i regionen, har netværket

haft stor fokus på at tiltrække virksomheder til Nordjylland.

Guleroden har været den forskning, der sker på Aalborg

Universitet. Tanken er, at hvis man kan få anerkendte virksomheder

til at åbne udviklingsafdelinger i Nordjylland, vil det fører

flere med sig.

Men nu oplever BioMed Community, at det faktisk er arbejdskraften

og ikke forskningen, der får virksomhederne til at rykke

til regionen.

- Novo Nordisk har f.eks. lige åbnet en statistikafdeling heroppe,

og vi har straks fået dem med i vores netværk. Vi betragter

faktisk Novo Nordisks nye afdeling i Aalborg som et gennembrud,

for vi har i årevis forsøgt at trække dem herop via

4 ZOOM - 2/2008

BioMed Community er en paraplyorganisation

for udviklingen af en kompetenceklynge inden for

bio-, medico- og sundhedsteknologi i Nordjylland.

Formålet med organisationen er at fremme

udviklingen af nye virksomheder, styrke de

eksisterende virksomheder og tiltrække nye

virksomheder og investorer til regionen.

BioMed Community er et partnerskab mellem

FAKTA

et forskningssamarbejde, men det er ikke lykkedes. Nu kommer

de så, fordi de mangler en dygtig statistiker, og sådan en sidder

der i Aalborg. Men vi håber jo på, at det her kan udvikle sig til

noget mere, siger Finn Allan Larsen og fortsætter:

- Eksemplet viser, at det nok snarere er arbejdskraften heroppe,

der kommer til at trække nye virksomheder til, og den store

mængde af kandidater fra Aalborg Universitet kan derfor blive

et af vores væsentligste salgsargumenter i markedsføring af

regionen.

Aalborg Erhvervsråd, Aalborg Kommune,

Aalborg Sygehus, Aalborg Universitet, Aalborg

Samarbejdet og erhvervslivet i Nordjylland.

BioMed Community har i dag 42 virksomheder

med over 1.800 ansatte tilknyttet netværket.

BioMed Community er via Vækstforum Nordjylland

indstillet til et støttebeløb på 6 millioner kr.

Det samlede budget er på 12 millioner kr.


Foto: Lars Horn

Helena Peyron og Finn Allan Larsen fra BioMed Community

arbejder for at styrke biomed-virksomhedernes potentielle

samarbejdsmuligheder. Dem er der faktisk rigtig mange af,

men virksomhederne ved det ofte ikke selv.

Netværk gav boost til iværksættere

Iværksættervirksomheden, Medichanical Innovation, blev

løftet til et højere niveau og fik forkortet vejen fra idé til

produkt kraftigt, da den kom med i BioMed Community.

Virksomheden Medichanical Innovation fik et kæmpe

boost, da den kom med i BioMed Community. Iværksættervirksomheden

udvikler udstyr til ortopædkirurgi, og

bag den står Søren Buch og Eske Petersen, der for to år

siden afsluttede deres uddannelse som produktionsingeniører

på Aalborg Universitet.

- Vi har fået utroligt meget ud af netværket. I løbet af få

uger havde vi fået kendskab til teknologier og metoder,

som vi ellers skulle have brugt meget tid på at sætte os ind

i, siger Søren Buch og fortsætter:

- Det betyder, at virksomhedens tidslinje fra idé til færdigt

produkt er blevet forkortet kraftigt, og vi er også blevet

løftet til et helt andet niveau. Virksomhederne i netvær-

Intel ser nordjyske

muligheder

BioMed Community har udarbejdet et teknologikoncept, der

har gjort Intels afdeling for healthcare interesseret i et samarbejde.

- Hvis vi skal gøre virksomheder uden for den nordjyske region

interesseret i et samarbejde med os, skal vi have et konkret

produkt på banen. Derfor har vi i BioMed Community udviklet

vores eget teknologikoncept, fortæller Finn Allan Larsen, der er

projektleder i netværket, og fortsætter:

- Ideen med projektet var at gøre Intel opmærksom på den

store viden, der er i regionen, og som Intel i et samarbejde kan

bruge til at udvikle programmer og udstyr til en bærbar læge

PC, som Intel har udviklet.

BioMed Community sendte konceptet ud i netværket for at få

input fra interesserede virksomheder. Men gennem en svensk

virksomhed, der er med i netværket, havnede konceptet hos

Intel.

- Så pludselig havde vi en meget interesseret markedsdirektør

fra Intel Digital Health Nordic i røret. Han har siden været i

Aalborg og fortalte om eventuelle samarbejdsmuligheder, som

vi nu arbejder videre med, siger Finn Allan Larsen.

ket har en stor kontaktflade, som de ikke er bange for

at henvise til. I det hele taget er stemningen i BioMed

Community helt nede på jorden, vi ser ikke hinanden

som konkurrenter, men hjælper hinanden. Vi har i hvert

fald fået meget hjælp, når vi har rejst vores problemer og

spørgsmål på netværksmøderne.

Medichanical Innovation er desuden med i BioMed

Communitys mentorordning, hvor iværksættervirksomheden

får hjælp af en erfaren erhvervsmand.

- Den ordning har også gjort tingene meget lettere for

os. Vi er f.eks. i gang med at blive CE-mærket, og det er vi

nået rigtig langt med takket være vores mentor. Han ved

en masse om det, og hans viden har betydet, at vi har forkortet

processen med CE-mærkning fra to et halvt år til 14

måneder. Når CE-mærkningen er i hus, kan vi i princippet

gå i gang med en produktion, siger Søren Buch.

ZOOM - 2/2008

5


Det er fornuftigt, at Vækstforum Nordjylland satser på at

skabe stærke klynger, men det er ingen garanti for, at det fører

til flere virksomheder og arbejdspladser, siger nordjysk klyngeekspert.

De nordjyske virksomheder og videninstitutioner skal være bed-

re til at samarbejde i erhvervsklynger. Flere nordjyske virksom-

heder skal tage del i et fællesskab, hvor de skaber innovation og

nye forretninger sammen. Det mener Vækstforum Nordjylland,

og derfor er stærke klynger et af de væsentlige indsatsområder i

den regionale erhvervsudviklingsstrategi.

- Det er ganske fornuftigt, at Vækstforum Nordjylland støtter

op omkring dannelsen af stærke klynger, men det er ingen garanti

for, at det resulterer i flere virksomheder og arbejdsplad-

6 ZOOM - 2/2008

Langt sejt træk

med klyngeudvikling

- Interaktion mellem virksomhederne, rådgivning og synliggørelse af,

at her er et område, hvor vi kan noget i Nordjylland, er da klart det,

der skal til, hvis der skal dannes en stærk klynge, siger Christian

Richter Østergaard, klyngeforsker ved Aalborg Universitet.

Foto: Lars Horn

ser. I resten af verden har mange forsøgt noget lignende – og

med svingende held – for der findes ikke et vidundermiddel, når

det handler om at skabe stærke klynger, siger Christian Richter

Østergaard, der forsker i klynger ved Institut for Erhvervsstudier

på Aalborg Universitet

Men det tyder på, at der er et uudnyttet potentiale for øget

samarbejde mellem de nordjyske virksomheder, videninstitutioner

og myndigheder. En spørgeskemaundersøgelse blandt regionens

globalt orienterede virksomheder viser, at kun 15 pct. af

virksomhederne mener, at det nordjyske erhvervsliv deler viden

om nye kundebehov, markedstrends og ny teknologi. Samtidig

peger 35 pct. af virksomhederne på, at manglende kendskab til

andre virksomheder og potentielle samarbejdspartnere er en

barriere for deres innovation.


Stærk biomed forskning

Vækstforum Nordjylland støtter ikke kun op om udviklingen af

en stærk biomed klynge, men også klynger inden for fødevarer,

byggeri, IKT og det maritime område.

- Biomed er helt klart et af de områder, hvor der sker rigtig

meget spændende i Nordjylland. Der er masser af tiltag og

udvikling af meget interessante forsknings- og videnmiljøer på

universitetet og sygehuset. Her samarbejder læger og civilingeniører

i sundhedsteknologi, og det er en væsentlig årsag til, at

Aalborg Universitet optager så mange patenter i disse år, siger

Christian Richter Østergaard.

Til gengæld er der ikke helt den samme udvikling i erhvervslivet.

Biomed klyngen tæller i dag 42 virksomheder og omfatter dels

en række højteknologiske spin-offs fra universitetet og sygehuset,

et antal mindre virksomheder inden for salg og produktion

og enkelte store produktionsenheder fra store danske koncerner

som Oticon og Coloplast.

- Det er et meget forskningstungt område, og derfor halter det

efter, når det handler om at skabe nye virksomheder, for det er

svært inden for et videnintensivt erhverv, siger klyngeforskeren.

Et langt sejt træk

Men selvom der ikke findes noget vidundermiddel til at skabe

stærke klynger, så mener Christian Richter Østergaard, at

Vækstforum Nordjylland har valgt at satse på de rigtige redskaber

for at sætte noget i gang.

- Interaktion mellem virksomhederne, rådgivning af virksomhederne

og synliggørelse af, at her er et område, hvor vi kan noget i

Nordjylland, er da klart det, der skal til, siger han og fortsætter:

Vækstforum Nordjylland har vedtaget en ny handlingsplan

og bevilget 90 mio. kr. til en række projekter inden

for turisme, innovation og videnoverførsel.

En ny handlingsplan fra Vækstforum Nordjylland øger

den regionale erhvervsudviklingsstrategis fokus på Energi,

Kompetenceløft, Regionalt innovationsmiljø, Turisme og

oplevelsesøkonomi samt Klynger inden for IKT, fødevarer

og byggeri. Vækstforum har derudover afsat 90 mio. kr.

i støtte til fremtidige projekter inden for de fem indsatsområder.

Der er f.eks. blevet afsat 64,2 mio. kr. til at styrke den

nordjyske turisme ved at sætte øget fokus på produktudvikling,

kompetenceudvikling og markedsføring.

- Samtidig er det med til at styrke regionen som helhed, at der

bliver satset på flere forskellige områder.

Men Christian Richter Østergaard fremhæver, at det er et langt

sejt træk at få klynger til at opstå:

Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi

2007-2010 sætter ud over

stærke klynger også fokus på:

- Vedvarende energi og nye

energiformer

- Oplevelsesøkonomi

- Vækstiværksættere

- Aktive videninstitutioner

- Regionalt innovationsmiljø

Du kan læse hele strategien på

www.rn.dk/regionaludvikling/

vaekstforum under erhvervsstrategi.

FAKTA

- Biomed klyngen er faktisk heller ikke helt ny, selvom den stadig

spirer. Allerede tilbage i 1993 blev medico-elektronik udråbt til

en potentiel nordjysk klynge. Og den vil sikkert opleve – ligesom

den nordjyske mobilklynge – at blive udråbt som død gang på

gang. Men mobilklyngen lever jo i bedste velgående, selvom den

har ændret karakter gennem årene.

Endnu mere nordjysk vækst

Desuden støtter vækstforum etableringen af et International

Center for Innovation på Aalborg Universitet med

38,6 mio. kr. Centret skal være stedet, hvor de nordjyske

virksomheder kan hente hjælp til udvikling af innovative

forretningsmodeller og strategier rettet mod det globale

marked.

Også Han Herred Havbåde i Sletterstrand får støtte

via vækstforum. 11,7 mio. kr. skal være med til at sikre

etableringen af et åbent bådebyggerværksted, hvor gamle

havbåde kan restaureres i overensstemmelse med den oprindelige

håndværkertradition. Både lokale og turister vil

få mulighed for at følge med i arbejdsprocessen, og der

vil blive turistsejlads langs kysten med de gamle havbåde

efter endt restaurering.

ZOOM - 2/2008

7


Vækstforum Nordjylland har valgt at prioritere udviklingen

af de traditionelle erhverv i regionen. De traditionelle erhverv

er rygraden i det nordjyske erhvervsliv, og det er også her den

fremtidige erhvervssucces vil blive skabt, siger Peter Finnerup

fra Vækstforum Nordjylland.

Vækstforum Nordjylland er det af de regionale vækstfora, der

har investeret mest i virksomhedsudvikling i de traditionelle erhverv.

Den suverænt største satsning er projektet Virksomheder

i Vækst (VIV), som Væksthus Nordjylland står bag. Projektet fik

46 mio. kr. fra den nordjyske vækstpakke i 2006, og projektet

fortsætter nu i en udvidet udgave, hvortil det har modtaget 57

mio. kr. via Vækstforum Nordjylland.

Der er mange gode grunde til, at Vækstforum Nordjylland har

valgt, at de traditionelle erhverv skal være et væsentligt indsatsområde

i regionens erhvervsstrategi. Det siger Peter Finnerup,

8 ZOOM - 2/2008

- De traditionelle erhverv er

allerede succesfulde, men

de skal også fremadrettet

sikre deres konkurrenceevne

både nationalt og

internationalt, siger Peter

Finnerup, der som medlem

af vækstforum understøtter

netop den udvikling.

Traditionelle erhverv

sikrer væksten

Foto: Lars Horn

der er med i Vækstforums formandskab og adm. direktør for

Oticon i Thisted.

- Den fremtidige nordjyske erhvervssucces skal i høj grad skabes

inden for de traditionelle erhverv, for det er her regionens

styrker og kompetencer ligger, og hvor væksten har været størst.

Selvom der bliver talt meget om mobilplatforme og oplevelsesøkonomi,

så er det altså de traditionelle erhverv, der udgør

rygraden i det nordjyske erhvervsliv. Derfor skal det naturligvis

videreudvikles og styrkes, så det kan overleve i den nye videnøkonomi,

siger Peter Finnerup.

Der er brug for omstilling

Omkring halvdelen af det samlede antal arbejdspladser i regionen

findes inden for de traditionelle erhverv.

- Det ville være en stor fejltagelse, hvis vi ikke satsede på de

traditionelle erhverv, for det er dem, der driver Nordjylland i


Stærk indsats for vækst og udvikling

Vækstforum Nordjylland ligger helt i front med

støtten til vækst og erhvervsudvikling. I 2007

kanaliserede det nordjyske vækstforum flest

penge per indbygger ud til vækst og erhvervsudvikling

sammenlignet med resten af landets

regionale vækstfora. Vækstforum Nordjylland

uddeler penge fra de regionale udviklingsmidler

og fra EU’s strukturfonde.

På landsplan investerede de regionale vækstfora i

dag. De traditionelle erhverv er fundamentet for Nordjyllands

beskæftigelse, siger Finnerup.

Men de traditionelle erhverv står også over for markante

udfordringer. Mange virksomheder oplever, at der er behov for

markant nytænkning og innovation, hvis vækst og fremgang

skal sikres. Erhvervene er pressede af den teknologiske udvikling

og globaliseringen, men begge dele åbner også op for nye

muligheder. Fremstillingsvirksomheder, der formår at omstille

sig til videnintensiv produktion, klarer sig godt i den globale

Udviklingen af de traditionelle erhverv i Nordjylland

har allerede givet 142 virksomheder solide resultater.

Projektet Virksomheder i Vækst har været en succes, og

det fortsætter nu i en udvidet udgave.

142 mindre og mellemstore virksomheder i de traditio-

nelle erhverv har deltaget i Væksthus Nordjyllands pro-

jekt Virksomheder i Vækst (ViV), og det har givet masser

af resultater. En ny evalueringsrapport af projektet viser,

at de deltagende virksomheder har gennemgået et positivt

omstillingsforløb, hvor både ambitionen om vækst

og konkurrenceevnen er blevet styrket. De strategiske og

ledelsesmæssige kompetencer har fået et løft, og projektet

har skabt øget fokus på kompetenceudvikling hos

medarbejderne, der også i højere grad er blevet aktivt

involveret i strategiprocesserne.

Projektet har fået 46 mio. kr. i støtte fra Den Europæiske

Socialfond via den nordjyske vækstpakke, og projektet

fortsætter nu i en udvidet udgave, ViV-Extended, der

modtager næsten 57 mio. kr. i støtte via Vækstforum.

Startskuddet for ViV-Extended gik ved en stor kickoff

konference den 16. juni, og undervejs i projektet vil ca.

200 virksomheder få gavn af det største erhvervsudviklingsprogram

i Nordjylland nogensinde.

FAKTA

alt 1,2 mia. kr. i erhvervsudvikling og vækstprojekter

i 2007. Heraf stod Vækstforum Nordjylland

for uddelingen af 262 mio. kr., hvilket svarer til

452 kr. per indbygger sammenlignet med et

gennemsnit på 226 kr. per indbygger på landsplan.

Tallene stammer fra Danske Regioners

rapport ’Regionale vækstfora – investeringer i

fremtiden.’

Læs mere om Vækstforum Nordjylland

www.rn.dk/regionaludvikling/vaekstforum

konkurrence og skaber vækst og nye arbejdspladser. Men det

kræver virksomhedsudvikling, hvis potentialet skal udnyttes.

- De traditionelle erhverv er allerede succesfulde, men de skal

også fremadrettet sikre deres konkurrenceevne både nationalt

og internationalt. Små og mellemstore virksomheder har ikke

altid ressourcerne til denne udvikling, og derfor er projektet

Virksomheder i Vækst fremragende. Evalueringen af projektet

taler også sit klare sprog, for de deltagende virksomheder har

virkelig formået at udvikle sig, siger Peter Finnerup.

Virksomhedsudvikling giver resultater

95 procent af virksomhederne, der har deltaget i ViV,

mener, at de gennem projektet har fået styrket deres

konkurrenceevne på langt sigt, og næsten lige så mange

siger, at projektet har styrket deres ambitioner om vækst.

86 procent af virksomhederne har fået tilført kompetencer

inden for ledelsesudvikling, og næsten lige så mange

siger, at de har fået sat øget fokus på medarbejdernes

kompetenceudvikling.

Tæt samarbejde med konsulent

De deltagende virksomheder er blevet udvalgt af en

kernegruppe af eksperter i arbejdsmarked og erhvervsfremme.

Virksomhederne har selv valgt en konsulent,

som de har samarbejdet med. I fællesskab har de lavet

en vækstorienteret forretningsplan og sat fokus på et

konkret udviklingsforløb. Forløbene har handlet om alt

fra Lean, produktivitetsforbedringer, medarbejderinvolvering,

fravær og trivsel, reduceret medarbejderomsætning,

lagerstyring, produktudvikling, nye markeder,

opkvalificering af medarbejderne osv.

Læs mere om ViV-Extended på www.vhnordjylland.dk

under programmer.

ZOOM - 2/2008

9


Alle i Dolle A/S er nu gearet til forandringer og forbedringer

efter at have arbejdet med Lean i projektet Virksomheder i

Vækst.

- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vores forløb med Virksom-

heder i Vækst har påvirket virksomhedens udvikling i en positiv

retning. Ledelsen har fået et strategisk løft, og alle medarbejdere

er blevet gearet til at håndtere forandringer og virkeliggøre

forbedringer, siger strategisk udviklingschef i Dolle A/S, Lars

Torrild.

Virksomheden i Frøstrup, der producerer trapper, havde i nogen

tid haft fokus på dens fremtidige udvikling, da muligheden

for at komme med i Virksomheder i Vækst opstod.

- Det var jo oplagt, at vi benyttede lejligheden til at komme

videre med vores udviklingsplaner. Alle taler om Lean, og vi ville

også gerne effektivisere vores produktivitet, så det område ville

vi gerne sætte fokus på, fortæller Lars Torrild.

Men med hjælp fra konsulenter måtte Dolle A/S sande, at det

kræver tålmodighed at indføre ledelse efter principperne i Lean

Management, også kaldet Toyota-modellen. Lean handler

nemlig ikke bare om produktion og processer, men i høj grad

også om de mennesker, der arbejder i virksomheden og den

kultur, de er bærere af.

- Vi fik løftet projektet til et strategisk plan, hvor det bevægede

sig fra at handle om hurtig effektivisering til at handle om en hel

kulturændring, siger den strategiske udviklingschef.

10 ZOOM - 2/2008

Vi er gearet til forandring

Hele ledelsen og samtlige medarbejdere blev sendt på kursus i

en uge. Ledelsesrollerne blev redefinerede, og medarbejderne

fik mere ansvar. Derudover blev der udviklet en metode til at

håndtere forandringer og forbedringer.

Masser af ideer

- Vi har valgt at starte i det små, hvor medarbejderne får

mulighed for at løse de daglige irritationsmomenter, der typisk

kommer nederst i bunken af forbedrende tiltag på en travl virksomhed

som vores, forklarer Lars Torrild.

På virksomheden er der opsat ni tavler, hvor de 125 medarbejdere

kan sætte sedler op med deres ideer til forbedringer.

Medarbejderne mødes ugentlig og snakker i 15 minutter om de

nye ideer, prioriterer dem og laver en hurtig handlingsplan.

Dolle har nu haft tavlerne i et år. Der er i alt kommet 600 ideer,

315 af dem er blevet gennemført, og 100 ideer er blevet droppet

af medarbejderne, fordi de ikke var værd at bruge tid på.

På Dolle A/S er der opsat ni tavler, hvor de 125 medarbejdere kan

sætte sedler op med deres ideer til forbedringer. Metoden betyder,

at medarbejderne involveres i de problemstillinger, som de gerne vil

have løst, siger strategisk udviklingschef Lars Torrild.

Foto: Lars Horn

- Og det har været bitte, små forbedringer, der nærmest ikke har

kostet os noget. Men metoden betyder, at medarbejderne involveres

i de problemstillinger, som de gerne vil have løst. Samtidig

bliver det synligt for dem, hvad der egentlig skal til, for at løse

ting, som ellers virker banale, siger Torrild og fortsætter:

- Vi kan nu tage fat i de lidt større ting, hvor vi f.eks. vil til at

se på forbedringer af produktionsflowet. Hidtil ville den slags

tiltag måske have skabt uro i organisationen, men nu har vi alle

et fælles sprog omkring det, og alle er involverede.


KontorBeplantningen i Frederikshavn fik et gevaldigt løft, da

den deltog i projektet Virksomheder i Vækst.

Indtjeningen er blevet fordoblet, medarbejdernes motivation er

steget, produkternes kvalitet er styrket og målrettet kundernes

behov, og både medarbejder og direktør koncentrerer sig nu om

de arbejdsområder, som de brænder mest for.

- Jeg føler faktisk, at vi har fået en helt ny virksomhed, siger

direktør Lars Holst Christensen om KontorBeplantningens udvikling,

efter den deltog i projektet Virksomheder i Vækst (ViV).

Virksomheden med otte medarbejdere holder til i Frederikshavn

og vedligeholder og sælger planter til virksomheder. Egentlig var

KontorBeplantningen lige lovlig lille til at deltage i ViV, men Lars

Holst Christensen fik overbevist kernegruppens eksperter, der

udvalgte virksomhederne til projektet.

- Jeg havde et klart ønske om, at virksomheden skulle vokse, så

da vi blev godkendt til projektet, var det også mit mål at gøre

det her ordentligt, siger Lars Holst Christensen.

Sammen med en konsulent endevendte han hele virksomheden

og kortlagde de områder, hvor tingene kunne gøres bedre. Et af

målene blev at fordoble bundlinjen, hvilket Lars Holst Christen-

- Jeg har fået uddelegeret

rigtig mange opgaver og kan

nu koncentrere mig om at

drive virksomheden og få den

til at vokse, fortæller direktør

i KontorBeplantningen Lars

Holst Christensen.

Vi fik en

helt ny virksomhed

Foto: Lars Horn

sen dog syntes var rigeligt ambitiøst. Men det lykkedes efter

kun et halvt år.

Kvalitet og motivation i top

En af de helt store forandringer hos KontorBeplantningen blev,

at de nu har fundet frem til et mere unikt produktprogram, der

også er af en langt højere kvalitet.

- Vi syntes egentlig, at vores produkter var gode nok, men på

studieture til bl.a. Holland fandt jeg ud af, at vi sagtens kunne

gøre det bedre. Nu har vi produkter af en langt højere kvalitet,

der understøtter vores kunders behov. Og det har trukket masser

af nye kunder til, siger Lars Holst Christensen.

Sammen med konsulenten og medarbejderne gennemførte

han en turn around i virksomheden, hvor de bl.a. satte fokus

på, hvad medarbejderne og direktøren helst ville beskæftige sig

med af arbejdsområder.

- Jeg har fået uddelegeret rigtig mange opgaver og kan nu koncentrere

mig om at drive virksomheden og få den til at vokse.

Samtidig har processen betydet, at medarbejderne er blevet

langt mere motiverede, fordi de nu bruger kræfter på de opgaver,

som de brænder mest for, siger plantedirektøren.

ZOOM - 2/2008

11


NORDJYLLAND

SÅDAN SET

Professionelt arbejdsmiljø

og dejlig natur

- Aalborg ligger nærmere end Stuttgart.

Sådan tænkte den tyske elektro-ingeniør Dietmar Häse, da han

for tre år siden ville flytte fra Hamborg for at få nyt job.

Aalborg trak mest. Dietmar Häse arbejder i dag som kvalitetschef

i virksomheden Neurodan, der laver medicinsk udstyr, som

forbedrer f.eks. gangfunktionen hos mennesker med skader i

det centrale nervesystem.

Dietmar Häse valgte Neurodan, fordi arbejdet her ligger præcis

inden for hans speciale. Hverken han eller konen havde noget

særligt kendskab til Danmark, før de flyttede til Nordjylland. To

ferier i Ebeltoft som barn var Dietmar Häses eneste forudsætninger.

Familien har to piger på fire og seks år. Hjemme tales der tysk.

Ellers taler familien dansk eller engelsk.

- Lige i starten var vores ældste datter frustreret over det fremmede

sprog, men efter ti uger talte hun dansk.

- Jeg synes, det er let at falde til i Nordjylland og i en nordjysk

virksomhed. Folk er ligefremme.

Hvorfor er du selv i Nordjylland?

Jeg var på udkig efter en ny arbejdsmæssig udfordring i Nordtyskland.

Jeg har erfaring fra medicinalindustrien og ville gerne

fortsætte inden for det område, men der var ikke noget stort

udvalg i Nordtyskland. Min kone, som er kinesiolog, havde sagt

nej til et jobtilbud i Sydtyskland på grund af den store kulturforskel

mellem Nord- og Sydtyskland, så vi søgte mod nord. For

os har Danmark et godt omdømme, så vi var ikke i tvivl, efter

ZOOM

- VÆKST I NORDJYLLAND

at jeg havde været til jobsamtale i Aalborg og syntes godt om

Neurodan.

Hvad er Nordjyllands styrker?

Universitetet er en stor styrke, især for mig og den branche,

jeg arbejder i. Det har betydet meget for mig, at der er et stort

universitet, som man kan samarbejde med.

Hvad er Nordjyllands udfordringer?

For en forholdsvis lille virksomhed med 25-30 ansatte, som

den jeg arbejder i, kan det være svært at tiltrække kvalificerede

medarbejdere.

For udlændinge, som er ved at lære dansk, kan det være svært

at forstå den nordjyske dialekt, og så går der selvfølgelig lidt

længere tid med at blive integreret.

Hvad kan du selv bedst lide ved Nordjylland?

Nordjylland og specielt Aalborg er meget familievenlig. Naturen

er dejlig, og miljøet er rent. Aalborg med 170.000 indbyggere

er en perfekt størrelse for vores familie, og kulturtilbuddene er

fine.

Og så er der havet. Østkysten er god for familier med mindre

børn, og vestkysten med klitterne og strandene er fantastisk.

More magazines by this user
Similar magazines