april 2007 - Dansk selskab for rejsemedicin

Dansk selskab for rejsemeDicin
– Danish society of Travel medicine
NYHEDSBREV
APRIL 2007 · NUMMER 6
Kære medlemmer af
Dansk Selskab for Rejsemedicin
Højt og lavt
I dette nummer har vi valgt at
sætte lidt focus på de oplevelser
rejsende kan komme ud
for i højderne. Dels gennem en
gennemgang af fysiologien, dels
ved to selvoplevede cases.
Det er vores opfattelse, at højdeproblemer
ikke nyder nok opmærksomhed
blandt rejsende, og
at især rejsearrangørerne negligerer
de problemer der kan opstå
i den tynde luft. Ihvertfald er det
meget sjældent, at rejsearrangører
oplyser andet til deres kunder,
end at de bør søge lidt vejledning
hos deres læge – hvilket de fleste
så iøvrigt ikke får gjort.
Det er vores opgave, uopfordret,
at oplyse vores patienter om de
farer den tynde luft udgør.
Herudover indeholder dette
nummer lidt fra lavlandet, nemlig
update på to sygdomme.
Redaktionsgruppen
for dette nummer er:
speciallæge i almen medicin
karin stausholm, birkerød
speciallæge i almen medicin
niels jacob nielsen, rønne
speciallæge i almen medicin
Peter Winge, birkerød
Med venlig hilsen
Peter Winge
speciallæge lunge-, infektions-
og intern medicinske sygdomme
Torben seefeldt, Århus
overlæge dr.med. i infektionsmedicin
eskild Petersen, Århus
speciallæge i almen medicin
lis andersen
Kronisk lungesygdom
og rejser
Af: Torben Seefeldt
rejseaktiviteten globalt er i stadig
stigning og stadigt flere mennesker
rejser med fly til deres rejsemål. Det
er estimeret at over mia. mennesker
årligt rejser med fly. med en befolkningsandel
i Danmark på mere end 4-5
% med kronisk obstruktiv lungelidelse
(kol) vil kronisk lungesygdomme ofte
ses blandt rejsende og flypassagerer.
for personer med kronisk lungelidelse
er det ikke kun rejsen i fly, der kan
give anledning til problemer, men også
uvante belastninger på målstedet kan
give besvær for lungepatienterne. Høj
fugtighed og varme, ekstrem anstrengelse
som ved bjergvandring, lavt ilttryk
i højderne med tilhørende afkøling
eller dykning for at nævne eksempler
herpå.
Hertil kommer risiko for infektioner
som malaria eller legionellose eller blot
virale luftvejsinfektioner som følge
at ophold i andet faunaområde end
hjemme.
stabilitet defineres som fravær af
indlæggelse eller væsentlige ændringer
i medicineringen med ”indbyggede”
karenstider (tabel ).
LUNGEPATIENTEN PÅ REJSE
Destination Karenstid
Gule sygesikringsområde 2 måneder
Tabel 1. Forsikringsvilkår
§ § §
forsikring
Vigtigt for enhver rejsende er at være
forsikret mod uventet sygdom under
rejsen og for den kronisk syge patient
gælder særlige vilkår. en forudsætning
for at kunne blive forsikret med kronisk
sygdom er at sygdommen er stabil.
lungesygDomme
som andre kroniske patienter bør
patienter med lungesygdomme i god
tid konsultere deres læge mhp råd
og vejledning til rejsen. Der kan være
behov for supplerende rådgivning og
eller vurdering fra lungemedicinsk
speciallæge eller fra lungeafdeling på
sygehus. Der bør medgives et kort
resume om diagnose og behandling
på engelsk med angivelse af den givne
medicin med oplysning om det generiske
produkt.
Kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL):
Patienter med kol i let grad vil kunne
mestre såvel flyrejse som de fleste
udfordringer på rejsen uden større besvær.
men foruden besværet vejrtrækning
ved anstrengelse er der risiko for
exacerbationer. bør derfor medgives
vejledning om og recept til systemisk
behandling med steroid og antibiotika
til brug ved akutte forværringer.
i sværere tilfælde kan iltbehandling
under flyrejse komme på tale (se afsnit
Oversøiske områder 6 måneder

Tema: HØjDer
herom) eller iltbehandling ved ophold,
evt. alene betinget af de geografiske
forhold (højde).
Vejledning om eventuel ændring af
destination.
Hos iltbehandlede patienter skal der
laves aftale med flyselskabet for iltbehandlingen
under rejsen og der skal
være en aftale på plads på destinationen
om fortsat leverance af ilt.
Astma bronkiale:
mange astmatikere vil være tilstrækkeligt
velregulerede til at mestre selve
flyrejsen uden problemer, men risikoen
for exacerbation må påpeges. instruktion
i intensiveret lokalbehandling er
nødvendig, og instruks i brug af systemisk
steroid kan være nødvendig.
Ved samtidig høfeber medbringes
slimhindedetumescerende dråber til
brug ved flyrejse for at mindske risiko
for trykpåvirkning fra bihulerne.
med enkelte undtagelser er dykning
(fraset snorkeldykning) ikke muligt for
personer med astma.
Sarkoidose og andre fibroserende
lungesygdomme:
Ved disse sygdomme er reduktion
af iltdiffusionen dominerende og i
sværere grader kan der være behov ilt
under flyrejsen eller på destinationen
Vejledning i brug af systemisk steroid
og eller antibiotika ved akut forværring
i sygdommen.
Lungeemboli:
nedsat diffusion kan være eftervirkninger
i varierende grad. stillingtagen til
evt. iltbehandling under flyrejse. Ved ri-
siko for thromboemboli må behandling
under længere flyrejser med lavdosis
heparin overvejes.
Cystiske lungelidelse:
Pga det forholdsvise lave tryk i kabinen
vil der forekomme en ikke ubetydelig
gasekspansion i lukkede rum. Volumenekspansion
i ”lukkede” cyster kan
medføre pres på omliggende lungevæv
med risiko for reduktion i lungefunktionen.
flyrejse og kabineTryk
lufttrykket i atmosfæren aftager med
højden over jordens overflade. ilt ud-
gør 0.9 % af den atmosfæriske luft.
i almindelig cruise-højde (grå felt) er
lufttrykket reduceret til ca. 00 mm
Hg og ilttrykket tilsvarende til ca. 4
mm Hg. kabinetrykket er derfor øget
sv.t. ca. .438 m.o,h (8000 fod), hvor
ilttrykket udgør ca. 4.4 kPa ( 0 mm
Hg eller sv.t. 5. % af det samlede
lufttryk) (pilespids).
reduktion i ilttrykket sv.t. kabinetrykket
giver en ændring i blodets iltindhold
på ca. 3 kPa.
Hos patienter med lungelidelse kan
dette medføre at lungefunktionen
(respirationen) bliver utilstrækkelig til
at opretholde iltning af vævene jvf.
schwartz´s undersøgelse af kroniske
lungepatienter fra 984.
grænsen for respiratorisk insufficiens
er 7.3 kPa, og dermed behov for iltbehandling,
hvis denne værdi eller lavere
findes i hvile.
ILTTENSION VED LUNGESYGDOM
PaO2
SEA LEVEL 9.0 kPa
2250 M.O.H 5.9 kPa
SCHWARTZ ET AL: ANN.INT.MED. 1984
forud for flyrejser er der derfor behov
for en vurdering af om der under opholdet
i kabinen er behov for supplerende
ilttilskud.

Flyrejse og lungesygdom
Tema: HØjDer
Uden ilttilskud 1-2 liter ilttilskud Ilttilskud 2 liter over basisniveau
Gangdistance > 50 m ubesværet < 50 meter < 50 meter
PaO 2 > 9.3 kPa 7.3 – 9.3 kPa < 7.3 kPa
SaO2 > 95% 92-95 % < 92 %
PaCO 2 < 6.0 kPa < 6.0 kPa < 6.0 kPa
Til almindeligt skøn kan gangdistancen
anvendes, men hvis den er < 50
meter må der suppleres med måling af
gastallene på den regionale lungemedicinsk
enhed.
enkelte steder er der mulighed for at
vurdere iltmætningen (eller ilttrykket)
under påvirkning efter udsættelse for
5 % ilt ved den såkaldte hypoxi inhalationstest.
Ved længere flyrejser anbefales som
thromboseprofylakse småture i kabinen,
men for lungepatienter kan
denne mindre anstrengelse under
kabinens lavtryksforhold være en betydende
belastning.
gasekspansion kan ligeledes genere
kol patienten mere end andre, hvorfor
det anbefales ikke at indtage kulsyreholdige
drikke inden selve afgangen.
konTrainDikaTioner
moD flyrejser
ubehandlet eller nyligt behandlet
pneumothorax ( -6 ugers karenstid),
tuberkulose eller anden smitsom
lungesygdom er absolutte kontraindikationer
for flyrejser. Hypercapni udgør
en relativ kontraindikation og lungepatienter
med hypercapni bør kun
tillades at rejse med supplerende ilt
efter undersøgelse af konsekvensen af
supplerende ilt på - liter til basisbehandlingen
med ilt.
guiDelines og liTTeraTur:
yderligere information kan opnås fra
• british Thoracic society; Thorax
00 ; 57: 89-304, 004, updated
på www.brit-thoracic.org.uk
• aerospace medical association. aviat
space environ med 003; 74: a -
a 9
• american Thoracic society. air Travel;
key Points 004
• WHo. Travel by air: health considerations.
international travel ad health
00
• Thorax. review series: chronic obstructive
pulmonary disease: fitness
to fly. 003
• breathe (ers). Problems of air travel
for patients with lung diseases. December
006
Torben Seefeldt
Speciallæge i lunge-infektions-
og intern medicinske sygdomme
3

4
bereTning
Højdesyge i Peru
Af: Peter Winge
i efteråret 006 var vi en gruppe på 7
personer, som tog på rejse til Peru.
Vi benyttede lokale guider, og rejste
således ikke som et større dansk
rejseselskab med dansktalende guide.
rejsen var planlagt i detaljer hjemmefra,
hoteller og fly var bookede inden
afrejsen. Derimod var det helt åbent,
hvordan gruppen ønskede at anvende
tiden på de forskellige seværdigheder
og rejsemål.
gruPPen besToD af:
a: dreng 3 år
b: ung mand 7 år
c: kvinde 50 år
D: kvinde 50 år
e: mand 54 år
f: kvinde 60 år
g: mand 6 år
Machu Pichu
ruten på turen var i store træk den
samme, som de fleste rejsearrangører
anvender på deres grupperejser:
• fly til lima, en dags ophold her
• fly til arequipa, flerdagsudflugt til
colca canyon
• fly til Puno, ved kysten af Titicacasøen
• flere dages sejlads på Titicacasøen
• Tog til cuzco
• flere dages ophold i cuzco og omegn,
inkl. todages-udflugt med tog
til machu Pichu
• fly til Puerto maldonado i amazonas
• Tre dages ophold i junglen under
primitive forhold
• Hjemrejse
inden afrejsen havde vi i gruppen
besluttet, ikke at ville anvende Diamox
som profylakse mod højdesyge, men vi
Coca- sælger i Arequipa
medbragte tabletterne til at anvende
hvis symptomerne blev for voldsomme.
et par af deltagerne havde prøvet
Diamox profylaktisk tidligere, og havde
følt sig meget generede af bivirkningerne,
især paræstesier i ansigtet.

alle var i god til fremragende fysisk
form – ingen tog nogen form for medicin
inden afrejsen.
Vi havde troet, at opholdet i arequipa
( 3 5 m over havet) på et døgn inden
udflugten til colca canyon, ville have
hjulpet med højdetilvænningen. alle
anskaffede sig små plastikposer med
coca-blade, coca-bolscher og cocakarameller.
Turen op til colca canyon
foregik i minibus, dvs. stille og roligt
opad af rimelige veje. i løbet af et par
timer oplevede alle i varierende grad at
højden var generende: de fleste følte
sig trætte, fik lidt hovedpine. Vi tyggede
lystigt løs på coca-bladene, og
kunne helt klart mærke effekten: ca. 5
min efter at man havde lagt to blade
ud i kinden efter at have tygget lidt
på dem først, fik man det klart bedre.
effekten varede en times tid. Derimod
hjalp hverken coca-the, - bolcher eller
- karameller spor.
i løbet af eftermiddagen passerede vi
det højeste pas, som iflg. den medbragte
højdemåler var 4900 m over
havet. Der var et stop på en times tid
på stedet.
overnatning foregik i byen chivay;
hotellet lå iflg. højdemåleren i 4000
m’s højde. inden overnatningen var der
en timelang gåtur i omegnen.
om aftenen blev c yderligere utilpas,
ville ikke have mad og ville gerne
ligge. i løbet af en times tid tabte hun
bevidstheden, efter at have haft hallucinationer.
Vejrtrækningen var ikke
påvirket.
i alle bøger om emnet angives altid, at
hvis man rammes af højdesyge gælder
det bare om at komme ned: et par
hundrede meter kan gøre underværker.
men hvordan skal man forholde
sig, når man befinder sig langt inde i
bunden af en dal, hvor det ”at komme
ned” vil medføre, at man skal oP
over nogen pas som er mindst 500 m
højere??
Heldigvis var vi jo ikke de første lavlændinge
på stedet, så hotellet rådede
over en iltbombe - og havde såmænd
en sygeplejerske ansat!
efter 0 minutters ilt-behandling havde
c genvundet bevidstheden, men havde
det bestemt ikke godt. efter dette, tog
hun Diamox resten af tiden i højden.
4900 m over havet, kvinde med Alpaca
På højsletten
D blev i løbet af eftermiddagen dårligere
og dårligere: hun mistede ikke
bevidstheden, men hun blev mere og
mere sløv og træt. Hotellets sygeplejerske
insisterede på iltbehandling her
også, og igen med god effekt. også
D tog herefter Diamox mens vi oppe i
højderne.
Den tredje kvindelige deltager mærkede
til højden, men klarede sig med
coca-blade.
ingen af mændene havde alvorlige
bereTning
problemer med højde, begge de yngste
klagede over hovedpine og tendens
til køresyge, men klarede sig ellers fint.
a fik meget generende køresyge
dagen efter. Vores lokale guide mente
at kunne kurere dette med følgende
behandling:
en plade af vat blev gennemvædet
med sprit og anbragt på maven af
patienten (!)
5

6
bereTning
Ved Titicaca søen
noget overraskende blev patienten
rask efter ca. 0 min, og havde herefter
ingen gener, trods fortsat kørsel på
dårlige snoede veje resten af dagen.
Direkte adspurgt om hvad dette dog
var for en kur, angav guiden blot ”at
sådan havde man altid gjort når man
Gadebillede fra Cuzco
blev køresyg i højden, men havde man
ikke vat ved hånden kunne man bare
tage en avisside og overhælde den
med sprit”.
Hverken de Diamox-spisende damer,
eller resten af gruppen som tyggede
coca fik mere vrøvl med højden, men
vi måtte sande, at ens kondition lider
stærkt under den tynde luft: oppe
ved Titicacasøen (3830 m over havet)
skulle vi gå op af en lang trappe: ingen
kunne klare mere end ca. 0 trin, så
måtte der pustes ud.
Ved ankomsten til cuzco ( 33 6 m. oh)
mødte vi flere hold danskere, som stort
set havde været uforberedte på alvoren
af højden: de var kommet derop
direkte fra lima, sådan som mange rejsebureauer
arrangerer deres rundrejser.
rejsebureauet anbefaler blot ”at tage
den lidt med ro den første eftermiddag”.
næste dag går det så derudaf
med udflugter, vandreture etc.
specielt eet ungt par følte at de havde
fået deres ferie totalt ødelagt: kvinden
havde ikke orket at rejse sig fra sengen
i tre dage og manden havde været
sengeliggende ½ døgn: de følte
begge trang til at fortælle deres praktiserende
læge, som havde vaccineret
og informeret dem inden afrejsen, at
han havde ydet en dårlig rådgivning.
under opholdet i cuzco fik b, D og
g alle dårlig mave efter at have spist
på en lidt tvivlsom restaurant. specielt
sidstnævnte fik en ordentlig omgang
med ca. et døgn varende symptomer
og sygdomsfornemmelse i svær grad.
alle tre fik efter behandling med imodium
og ciprofloxacin i kombination
fuld restitution.
gruppen fløj herefter ned til amazonas.
Den lokale guide kunne efter udspørgen
om interessante sygdomme på
stedet berette, at man netop havde
haft en periode med gul feber i området
( 7 dødsfald), men at det ikke var
noget myndighederne ville have frem
af hensyn til turismen. Der var heller
ingen myndigheder, som kontrollerede
vaccinationsstatus ved ankomsten: der
var slet ingen sundhedsmyndigheder
overhovedet i byen p.t.
Hospitalet var lukket pga. pengemangel.

Transport i Amazonas
Vi boede primitivt (men spændende)
i helt åbne hytter på lave pæle, midt
ude i den tætteste jungle.
Der var en velsignelse af insekter: alle
på udkik efter velnærede danskere.
moskitonettene var i perfekt stand
- og imprægnerede som sig hør og bør.
facit: 6 ud af en gruppe på 7 personer,
alle meget rejsevante, forsigtige (og
synes vi selv: fornuftige rejsende) blev
syge på den ene eller anden måde.
kun én person (undertegnede) gik helt
fri.
konklusion
. Højdesyge er et yderst reelt problem,
som de rejsende generelt ikke har
respekt nok for. Det er vores opgave,
som rådgivere for potentielle rejsende
til høje steder, at rådgive dem grundigt,
og få den rejsende til at forstå
risikoen.
. De sædvanlige grupperejser til Peru
indebærer en særdeles stor risiko for
udvikling af højdesyge, langt udover
hvad man ”bare kan klare med lidt
hovedpinepiller.”
3. man kan ikke føle sig sikker på hvad
myndighederne på rejsemålene oplyser
om alvorlige epidemier, trods alle internationale
overvågninger osv. – selv på
et så besøgt sted som Peru.
men: Peru er et vidunderligt land at
Kvinde med husdyr 3800 m.oh
kursusbeskriVelse
rejse i. befolkningen er venlig og imødekommende,
og der er utrolig meget
at se og opleve; prøv det !!!!!
7

8
kursusbeskriVelse
Chikungunya feber
Syv ting du bør vide om sygdommen
Af: Karin Stausholm
. chikungunya feber er første gang
beskrevet i Tanzania i 95 -53 og
optræder med periodevise udbrud
i hhv. Vestafrika, central-Øst afrika
samt sydøstasien. Har været aktuel
siden 005 hvor der startede et
stort udbrud med > 900.000 tilfælde
omkring det indiske ocean. i
006 er sygdommen diagnosticeret
hos 3 voksne mennesker i Danmark.
. sygdommen forårsages af et rnavirus.
3. mennesker smittes ved overførelse
af virus af aedes-myggen; specielt i
skumringen.
4. inkubationstid er – 0 dage, og
sygdomsvarighed i -7 dage. behandlingen
er symptomatisk.
5. influenzalignende symptomer med
høj feber, hovedpine, conjunctivitis,
symmetrisk ledaffektion af overvejende
små led på hænder, ankler og
fødder samt muskelsmerter. i 5- 0
% af tilfælde er beskrevet kroniske
ledgener. Hos ca én promille
forekommer meningoencephalitis,
endokarditis eller fulminant hepatitis
6. Differentialdiagnostiske overvejelser
er Dengue feber (og malaria).
chikungunya virus kan påvises med
Pcr i den viræmiske periode og ved
påvisning af specifikke igm og igg
antistoffer.
7. Videreudvikling af lovende forebyggende
vaccine er gået i stå pga
manglende økonomisk interesse.
rejsende til områder med sygdommen
må tilrådes omhyggelig forebyggelse
af myggestik.
Kilder: Foredragsserie af Overlæge Mads Buhl og
EPI NYT nr 33/46 2006

Mæslinger
Af: Eskild Petersen
Vaccination mod mæslinger er en
vigtig del af det danske børnevaccinationsprogram.
siden indførelsen af vaccination
mod mæslinger ses sygdommen
kun sjældent i Danmark. enkelte
mæslingeudbrud er dog rapporteret,
senest i februar 006 (ePi-nyT, uge 4,
006).
mæslinger er meget almindeligt i udlandet,
og vaccination mod mæslinger
er derfor en vigtig rejsevaccination.
Der rapporteres hele tiden om udbrud
af mæslinger ude i verden og siden
. januar 007 har PromeD (www.
promedmail.org) en elektronisk nyhedsservice,
der rapporterer udbrud
under international society for infectious
Diseases, rapporteret udbrud i
følgende lande:
007
marts: kina, rusland
februar: kuwait, nord korea,
spanien, usa (adoptivbarn
fra kina)
januar: brasilien, kina,
skotland,
spanien, Zanzibar
006
oktober italien (rom)
september fiji
august italien (Toscana)
juli Hviderusland
juni england, Tyskland, usa
maj australien, indien, usa
april skotland, Tyskland,
Venezuela
marts Venezuela
DebaT & kommenTarer
HVor TiDligT kan man
mfr-Vaccinere smÅ bØrn?
Ved rejse til områder med mæslinger
kan børn vaccineres fra (6-) 9-måneders-alderen.
Hvis barnet vaccineres før
-månederes-alderen, skal der gives
yderligere to vacciner, som anbefalet
i børnevaccinationsprogrammet i 5måneders-
og igen i -års-alderen.
Birthe Høgh
Professor, overlæge, dr.med.
Børneafdelingen
Hvidovre Hospital
Eskild Petersen
Overlæge, dr.med
Infektionsmedicinsk afdeling
Skejby Sygehus
9

0
rejseTiPs
Bestigning af Kilimanjaro i 1978
Af: Niels Jacob Nielsen
i pinsen 976 besteg jeg tvillingebjerget
til kilimanjaro – mt. meru (4.565
m) – i Tanzania og nåede toppen pinsemorgen,
da solen netop stod op over
kilimanjaro 60 km øst for meru. først
blev sneen på kilimanjaro helt lyserød,
og så viste solen sig bag bjerget som
en stor lysende appelsin, der blev hejst
op. Det tog den mindre end et minut
at nå op over bjerget, hvorefter jeg
ikke kunne se kilimanjaro mere p.g.a
det stærke lys.
efter den tur voksede ønsket om at se
meru fra kilimanjaro, og år senere
gik jeg sammen med en kammerat op
til toppen af afrikas højeste og snedækkede
bjerg.
allerede dengang var der mange turister
på bjerget, men dog ikke helt så
trafikeret som i dag.
Vi lejede en 5-dages tur med tilhørende
bærere og guide, og lejede tøj og
udstyr (varme soveposer, varmt overtøj
og støvler) ved indgangen. På turen
overnattede vi i de norske bjælkehytter,
der er bygget til turen. . dag gik vi
op gennem våd regnskov til manderea
Hut i ca. .500 m. næste dag nåede vi
over trægrænsen og overnattede i Hor-
ombo Hut, der ligger i ca. 3.500 m i et
tundra-lignende landskab. 3. dag gik
vi meget langsomt opad, til vi nåede
”sadlen”, som er et plateau, der ligger
imellem kilimanjaro’s toppe – kibo
og mawenzi. sadlen ligger i over 4.00
meter, hvilket man tydeligt kunne
mærke i form af kulde, let åndenød
ved selv langsom gang og let trykken i
hovedet. landskabet mindede nu om
et goldt månelandskab og var uden
vegetation.
sidst på eftermiddagen nåede vi kibo
Hut i ca. 4.500 m, og efter lidt suppe
gik vi meget tidligt i seng. jeg mærkede
både lidt kvalme og lidt hovedpine,
men faldt i søvn på Paracetamol og
Postafen.
kl. om natten vækkede guiden
os, og vi startede opstigningen mod
toppen gennem løst sand og lava.
opturen var meget hård med tunge
ben, åndenød og kulde, og det værste
var, at man ikke kunne gå sig varm.
imidlertid gjorde det fantastiske syn,
der åbenbarede sig for os, at vi fik
extra kræfter. Det var fuldmåne, som
oplyste hele ”sadlen” under os og de
to toppe af bjerget. Ved solopgang
nåede vi kraterkanten – gillman’s Point
– og så solen stå op lige nord for den
stejle og uregelmæssige mawenzi top.
et helt fantastisk syn åbenbarede sig
for os nedover bjerget og langs kibo’s
sider, hvor gletscherne lyste rødligt og
grønligt i den opgående sol.
Vi var godt udmattede, havde hovedpine
og kvalme, men besluttede alligevel
at fortsætte det sidste stræk langs kraterkanten
mod den øverste top. Den
største overvindelse var i virkeligheden
at skulle gå lidt nedad igen for så igen
at gå opad på klipperne.
Vi nåede dog toppen uhuru Peak
(5.895 m) og fik skrevet i logbogen
deroppe (den er senere blevet stjålet).
udsigten var igen helt fantastisk inkl.
udsigten til mt. meru, og vi var nok
også lidt psykisk påvirkede af den
tynde luft og de fysiske strabadser,
som gav en vis eufori.
min rejseledsager blev kort efter meget
påvirket af højden i form af balancebesvær
og nærmest ataxi, og vi var glade
for vores forholdsvis friske guide, som
hurtigt hjalp ham nedad mod kibo
Hut. Da vi nåede udgangspunktet ½
døgn senere var det med meget ømme
muskler på forsiden af lår og underben
og en del vabler på fødderne, men en
uforglemmelig oplevelse rigere.
selv om vi begge er læger, havde vi
ikke på det tidspunkt hørt om Diamox
mod højdesyge og Viagra var jo selvsagt
ikke opfundet, så vi måtte klare os
med mere symptomatisk behandling.

Debat & KoMMentaReR (åben for
alle medlemmers ucensurerede meninger
om næsten alt).
Det der gives udtryk for i debat og
kommentarer er ikke nødvendigvis et
udtryk for bestyrelsens eller redaktørernes
mening og bringes på forfatterens
eget ansvar. bemærkninger fra
læserne vedrørende emnet vil blive
gengivet ordret i den følgende udgave
hvis fremsendt til lcd@sks.aaa.dk inden
deadline.
Medlems-info
rejseTiPs
alle medlemmer opfordres til at sende deres e mail adresse til sekretær
lisbeth conrad: lcd@sks.aaa.dk
Desuden opfordres alle medlemmer til jævnligt at logge ind på foreningens
hjemmeside.
Den vil fremover være mere aktiv, og der vil være mulighed for at stille
rejsemedicinske spørgsmål og forhåbentlig få kvalificeret svar på disse
spørgsmål.
Redaktionsgruppen for dette nummer er:
speciallæge i almen medicin, karin stausholm, birkerød
speciallæge i almen medicin, niels jacob nielsen, rønne
speciallæge i almen medicin, Peter Winge, birkerød
speciallæge i lunge-, infektions- og intern medicinske sygdomme, Torben seefeldt, Århus
overlæge dr.med. i infektionsmedicin, eskild Petersen, Århus
speciallæge i almen medicin, lis andersen
grafisk tilrettelægning: anette bonde · www.freelancegrafiker.dk · næste nummer af nyhedsbrevet udkommer .8. 007.