(Microsoft PowerPoint - Bj\370rn Lomborg FINAL) - primo

At måle m le det umålelige um lelige

At At give give os os støørrelsesordner st rrelsesordner påå p problemerne

problemerne

Bjørn Bj rn Lomborg

www.lomborg.com

---

To væsentlige sentlige pointer

ν Behøver Beh ver proportioner

– Dommedag er ikke nær

– Vi behøver beh ver ikke handle i desperation

– Hvis vi kun høre re en – overdrevet – side, så

laver vi formentlig dårlig rlig politik

ν Mange problemer

– Ikke nok penge

– Prioritering

---

Miljøbev Milj bevægelsens gelsens oprindelse: oprindelse

Pesticider og cancer

ν Velregulerede pesticider i DK

– Forårsager For rsager ½ dødsfald dsfald om året ret

ν Gå økologisk kologisk

– Vil koste mindst 30 mia kroner om året ret

– Vi skal pløje pl je mere natur op

– Prisstigning på frugt og grønt gr nt over 10-20% 10 20%

ν Reduktion i forbrug på 5-10% 10%

ν Mindst 500 ekstra cancer dødsfald dsfald hvert år

---

Forurening

Er Er vi vi ikke ikke ved ved at at døø d i i vores vores eget eget skidt?

skidt?

---

Partikler og SO i London,

2

Smoke and SO2, µµg/m 3

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

1585-1997 1585 1997

SO 2

SO 2

Smoke

Partikler

0

1550 1600 1650 1700 1750 1800 1850 1900 1950 2000

Brimblecombe Brimblecombe 1977, 1977, Laxen Laxen & & Thomsen Thomsen 1987, 1987, Elsom Elsom 1997, 1997, OECD OECD 1999 1999

---

Fødevarer devarer

DDøør r vi vi af af dem?

dem?

---

Følelser lelser

ν Følelser lelser for fødevaresikkerhed

f devaresikkerhed

– bliver udnyttet både b de af

ν medier (flere aviser)

ν politikere (flere stemmer)

ν grønne gr nne organisationer (mere miljø) milj

ν Øget get fokus på p følelser lelser har konsekvenser:

– Materielt: ringere prioritering af samfundets

sparsomme ressourcer

– Immaterielt: gør g r os mere bange

---

Pesticider

ν ”Br Brødkorn dkorn fyldt med sprøjtegift spr

– Historien:

jtegift” Politiken 20/12/99

ν 68% af korn indeholder rester af glyphosat

ν Pesticidindtag på p max 0,08% af ”ingen ingen sundhedsmæssig sundhedsm ssig risiko” risiko

(ADI)

– Konsekvensen:

Konsekvensen

ν Hvis generation efter generation indtager brød br d ”fyldt fyldt med

sprøjtegift, spr jtegift, så s ét t kræftd kr ftdødsfald dsfald hvert 20.000 år. r.

ν Livstidsrisikoen svarer til risikoen ved én n gang at opholde sig i

1,5 sekund i Københavns K benhavns luft

ν ”Skoleb Skolebørn rn fyldt med gift”?

gift

---

Pesticider II

– Skræmmebilledet

Skr mmebilledet

ν Steffen Yding Andersen, FDB:

– ”Jeg Jeg er bekymret på p de danske forbrugeres vegne. Vi får f r

at vide, at vi skal spise mere frugt og grønt, gr nt, men det

harmonerer meget dårligt d rligt med de meget kraftige

stigninger i de tilladte pesticidmængder.

pesticidm ngder.”

– 500 årlige rlige dødsfald d dsfald mod ét t hver 200. år r (1:100.000)

ν Svarer til at undlade at holde sig i form ved at

løbe, be, fordi man er bange for samtidig at blive ramt

af et nedstyrtende fly

---

Kogalskab

ν Én n BSE-ko BSE ko i Danmark

– Konsekvensen

ν Ændrede ndrede slagteregler (50-100 (50 100 mio årligt) rligt)

ν Destruere alt kød k d (40 mio) mio

– Risiko?

– Kirsten Nielsen: ”Værste rste oplevelse i 20 år”

ν UK er storskalaeksperiment:

– Den danske risiko svarer til 0,05% risiko for ét t

dødsfald dsfald

– Tilsvarende risiko ved én n eneste gang at køre k re 1,5

meter på p cykel

---

Konsekvenserne

ν Vi bliver bange

ν Vi bruger vores ressourcer forkert

---

Global opvarmning

Hvad skal vi gøre re?

---

Effekterne af global opvarmning

bliver rapporteret ensidigt og

overdrevent – og leder til dårlige d rlige

politiske beslutninger

---

Al Gore: Den typiske fortælling fort lling

ν Gore og mange andre fortæller fort ller os

– Det er en “planet planetær krise” krise

ν “we we have just ten years to avert a major catastrophe

that could send our entire planet into a tail-spin tail spin of epic

destruction involving extreme weather, floods, droughts,

epidemics and killer heat waves beyond anything we

have ever experienced.”

experienced.

ν Fire centrale pointer

– Hededødsfald

Heded dsfald

– Havniveu stigning

– Orkaner

– Malaria

---

1 Flere dødsfald dsfald i varmen? varmen

ν Varmedødsfald

Varmed dsfald

– I Storbritanien

ν 2.000 flere i 2080

– Men færre rre kuldedødsfald

kulded dsfald

ν 20.000 færre rre

ν Gælder lder også ogs globalt

ν 400.000 flere varmedødsfald

varmed dsfald men 1.8mio færre rre

kuldedødsfald

kulded dsfald

Bosello, Bosello,

Roson, Roson,

& & Tol, Tol,

2006; 2006; Keatinge Keatinge & & Donaldson, Donaldson,

2004; 2004; Keatinge Keatinge et et al., al., 2000

2000

---

1 Hvilken knap?

ν Hvordan skal vi

hjælpe hj lpe folk

bedst?

– Kyoto?

– Airconditioning

i Philadelphia?

Average number of daily deaths

45

40

35

30

25

20

10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

4PM apparent temperature (oF)

'60

'70

'80

'90

Davis Davis et et al., al., 2002 2002

---

1 Langt bedre politik mod varme

ν Byer langt varmere pga asfalt og

manglende vand

– New York, London, LA: 4oC C varmere

– Tokyo: mere end 12,5 oC C varmere

– London

ν Mere vand+grønt

vand+gr nt: : 8oC C reduktion i hedebølger hedeb lger

ν Flere lyse overflader: overflader 10 oC C reduktion i hedebølger hedeb lger

---

2 Havstigninger

ν Havet vil stige

– Mest fordi varmere vand udvider sig

ν Men ikke katastrofalt

– 30cm over de næste ste 100 år

ν Ikke Al Gores 6 meter

– 30cm de sidste 150 år

ν Var det noget, noget,

vi bekymrede os om?

om

---

ν 30 cm

2 Redde Maldiverne

– Vil oversvømme oversv mme 77% med 121% BNP

omkostning

– Men for 0,04% af BNP kan Maldiverne beskytte

alt land undtagen 0,0015% af tørt rt land

Nicholls, Nicholls, 2004; 2004; Nicholls Nicholls & & Tol, Tol,

2006

2006

---

2 Redde Bangladesh

Økonomisk konomisk fremtid

ν Havniveau

– 34 cm

ν Økonomi konomi

– $73.000 per

person

ν Hvor mister Bangladesh mindst land?

A1 Nicholls, Nicholls, 2004; 2004; Nicholls Nicholls & & Tol, Tol,

2006 2006

ν A1

(A1)

Miljø-fremtid

Milj fremtid

(B1)

ν Havniveau

– 22 cm

ν Økonomi konomi

– $51.000 per

person

---

3 Stadigt stigende

omkostninger fra ekstremvejr

ν Skadesomkostninger v/orkaner i USA

Damage costs, billion 2005$

160

140

120

100

80

60

40

20

0

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

Pielke Pielke et et al. al. 2007 2007

---

3 Flere mennesker med flere

goder på p mere udsatte steder

ν Skadesomkostninger hvis alle orkaner havde

ramt USA som det ser ud i 2007

Adjusted damage costs, billion 2005$

160

140

120

100

80

60

40

20

0

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

Pielke Pielke et et al. al. 2007 2007

---

3 Orkaner:

Fix klima eller social sårbarhed s rbarhed

Increase in hurricane losses till 2050

500%

450%

400%

350%

300%

250%

200%

150%

100%

50%

0%

climate change social vulnerability

ν Hvis vi stopper klima

– Undgå Undg 10%

skadestigning i 2050

ν Hvis vi stopper

sårbarhed rbarhed

– Undgå Undg 480%

skadestigning i 2050

ν Hvilken knap burde vi

fokusere på? p

Pielke Pielke 2005 2005

---

4 Mere malaria i varmen?

ν Malaria er svagt forbundet med varme

– Men langt mere afhængigt afh ngigt af rigdom og

behandling

ν Malaria var endemisk i Europa i den lille istid

– Selv malaria i den artiske cirkel

– 20% malaria i Moskva i 1940erne

ν Som vi blev rigere fik vi bugt med malaria

– selvom temperaturen samtidig steg

ν Derfor vil rigere mennesker ikke have malaria

ν Er klima den rigtige knap?

---

4 Hvilken knap til malaria?

ν Dødsfald dsfald

undgået undg et per år

– Kyoto $180 mia

– Malaria $3 mia

900,000

800,000

700,000

600,000

500,000

400,000

300,000

200,000

100,000

0

1,400

850,000

Kyoto Malaria-specific

policy

---

Vise ineffektiviteten af de

nuværende nuv rende politikker

---

Temperature change, o C

EUs 20% nedskæring nedsk ring i 2020:

2.6

2.4

2.2

2.0

1.8

1.6

1.4

1.2

1.0

0.8

0.6

0.4

0.2

0.0

Udskyder opvarmning 2 år

1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080 2090 2100

ν Omkostning

– Mindst indst €60 60 mia

årligt rligt

Nordhaus Nordhaus 2006 2006

---

Effekten af EUs 20% politik

ν For Danmark:

– Kr r 3.800/person/år

3.800/person/

– Gør r 17 kr godt

– Udskyder opvarmningen med 5 døgn d gn

ν Tyskland

– Solceller for €120 120 mia

– Udskyder global opvarmning med 1 time

---

Konsekvenserne

---

Copenhagen Consensus:

Solutions to the ten challenges

• Climate Change

Kyoto, $100 carbon tax

• Communicable Diseases

Health clinics, mosquito nets

• Conflicts

UN peace-keeping peace keeping forces

• Education

Money for school books

• Financial Instability

Bonds in local currencies

• Governance and Corruption

Training for judges

• Malnutrition and Hunger

Provision of micro-nutrients

micro nutrients

• Population: Migration

Lowering barriers to migration

• Sanitation and Water

Clean drinking water

• Subsidies and Trade Barriers

Free trade

Copenhagen Copenhagen Consensus

Consensus

---

Opsummering:

Fokusér Fokus r på p de rigtige prioriteter

ν Global opvarmning er rigtig

ν Panik er ikke løsningen l sningen

– Uanset hvad vi gør, g r, vil det næsten n sten ikke gøre g re

nogen forskel i 2050

– Derfor skal vi tænke t nke langsigtet

ν Forskning og udvikling

ν Og endeligt, hvad skal vi huskes for?

– Lidt godt til meget høj h j pris?

– Utroligt meget godt til lavere pris?

---

Påvirker virker vores omkostninger:

Harvard Studiet

ν Undersøgelse Unders gelse af omkostninger for

menneskeliv på p alle områder omr der hvor hvor

menneskeliv menneskeliv har har vææret v ret det det afgøørende afg rende

for for lovgivningen

lovgivningen

---

Pris på p at redde ét t liv ét t år r på p

Median-omkostning i $1000 pr. leveår

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

forskellige områder omr der

0

19 36 56

350

4.200

Sundhed Bolig Transport Arbejde Miljø

Tengs Tengs et et al. al. 1995 1995

---

Konsekvenser

ν Man bruger over $21 milliarder på p at

redde 60.000 mennesker

ν Men brugt optimalt, kunne de samme

$21 milliarder redde 120.000

mennesker

ν Man Man kunne kunne redde redde 60.000 60.000 ekstra ekstra

mennesker mennesker gratis

gratis

---

Hvad kan vi gøre? g re?

ν Sikre en afvejning af midler og mål m

– Prioritering: Hvornår Hvorn r giver mere sikkerhed mindre mindre

sikkerhed?

– Accept af ingen 0-risiko 0 risiko

ν Kan købe k be selv

– Økologisk, kologisk, salmonellafri, ikke-hormon ikke hormon kød k

ν Bekymrede og industri giver ikke ikke balance

– Industrien sender blot omkostninger videre

– Claudi Lassen: ”Vi Vi vil vil have sikre fødevarer, f devarer, og det er

vi alle enige om”

om

---

Hvad kan vi gøre? g re?

ν Hvem taler samfundets sag?

– Medier

ν for glade for ekstra seere

– Politikere

ν for glade for ekstra stemmer

– Forbrugerrådet

Forbrugerr det

ν for glad for profileringen

---

Hvad kan vi gøre? g re?

ν Acceptere ubalancen

– Handler andler ikke om at gøre g re det helt rigtigt

– Men en en anelse mindre forkert

ν Gøre re god analyse tilgængelig tilg ngelig

– Omkostninger

mkostninger klart fremlagt

– Gode eksempler

– Insistere på p alternativer