(Microsoft PowerPoint - Bj\370rn Lomborg FINAL) - primo

At måle m le det umålelige um lelige
At At give give os os støørrelsesordner st rrelsesordner påå p problemerne
problemerne
Bjørn Bj rn Lomborg
www.lomborg.com

To væsentlige sentlige pointer
ν Behøver Beh ver proportioner
– Dommedag er ikke nær
– Vi behøver beh ver ikke handle i desperation
– Hvis vi kun høre re en – overdrevet – side, så
laver vi formentlig dårlig rlig politik
ν Mange problemer
– Ikke nok penge
– Prioritering

Miljøbev Milj bevægelsens gelsens oprindelse: oprindelse
Pesticider og cancer
ν Velregulerede pesticider i DK
– Forårsager For rsager ½ dødsfald dsfald om året ret
ν Gå økologisk kologisk
– Vil koste mindst 30 mia kroner om året ret
– Vi skal pløje pl je mere natur op
– Prisstigning på frugt og grønt gr nt over 10-20% 10 20%
ν Reduktion i forbrug på 5-10% 10%
ν Mindst 500 ekstra cancer dødsfald dsfald hvert år

Forurening
Er Er vi vi ikke ikke ved ved at at døø d i i vores vores eget eget skidt?
skidt?

Partikler og SO i London,
2
Smoke and SO2, µµg/m 3
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
1585-1997 1585 1997
SO 2
SO 2
Smoke
Partikler
0
1550 1600 1650 1700 1750 1800 1850 1900 1950 2000
Brimblecombe Brimblecombe 1977, 1977, Laxen Laxen & & Thomsen Thomsen 1987, 1987, Elsom Elsom 1997, 1997, OECD OECD 1999 1999

Fødevarer devarer
DDøør r vi vi af af dem?
dem?

Følelser lelser
ν Følelser lelser for fødevaresikkerhed
f devaresikkerhed
– bliver udnyttet både b de af
ν medier (flere aviser)
ν politikere (flere stemmer)
ν grønne gr nne organisationer (mere miljø) milj
ν Øget get fokus på p følelser lelser har konsekvenser:
– Materielt: ringere prioritering af samfundets
sparsomme ressourcer
– Immaterielt: gør g r os mere bange

Pesticider
ν ”Br Brødkorn dkorn fyldt med sprøjtegift spr
– Historien:
jtegift” Politiken 20/12/99
ν 68% af korn indeholder rester af glyphosat
ν Pesticidindtag på p max 0,08% af ”ingen ingen sundhedsmæssig sundhedsm ssig risiko” risiko
(ADI)
– Konsekvensen:
Konsekvensen
ν Hvis generation efter generation indtager brød br d ”fyldt fyldt med
sprøjtegift, spr jtegift, så s ét t kræftd kr ftdødsfald dsfald hvert 20.000 år. r.
ν Livstidsrisikoen svarer til risikoen ved én n gang at opholde sig i
1,5 sekund i Københavns K benhavns luft
ν ”Skoleb Skolebørn rn fyldt med gift”?
gift

Pesticider II
– Skræmmebilledet
Skr mmebilledet
ν Steffen Yding Andersen, FDB:
– ”Jeg Jeg er bekymret på p de danske forbrugeres vegne. Vi får f r
at vide, at vi skal spise mere frugt og grønt, gr nt, men det
harmonerer meget dårligt d rligt med de meget kraftige
stigninger i de tilladte pesticidmængder.
pesticidm ngder.”
– 500 årlige rlige dødsfald d dsfald mod ét t hver 200. år r (1:100.000)
ν Svarer til at undlade at holde sig i form ved at
løbe, be, fordi man er bange for samtidig at blive ramt
af et nedstyrtende fly

Kogalskab
ν Én n BSE-ko BSE ko i Danmark
– Konsekvensen
ν Ændrede ndrede slagteregler (50-100 (50 100 mio årligt) rligt)
ν Destruere alt kød k d (40 mio) mio
– Risiko?
– Kirsten Nielsen: ”Værste rste oplevelse i 20 år”
ν UK er storskalaeksperiment:
– Den danske risiko svarer til 0,05% risiko for ét t
dødsfald dsfald
– Tilsvarende risiko ved én n eneste gang at køre k re 1,5
meter på p cykel

Konsekvenserne
ν Vi bliver bange
ν Vi bruger vores ressourcer forkert

Global opvarmning
Hvad skal vi gøre re?

Effekterne af global opvarmning
bliver rapporteret ensidigt og
overdrevent – og leder til dårlige d rlige
politiske beslutninger

Al Gore: Den typiske fortælling fort lling
ν Gore og mange andre fortæller fort ller os
– Det er en “planet planetær krise” krise
ν “we we have just ten years to avert a major catastrophe
that could send our entire planet into a tail-spin tail spin of epic
destruction involving extreme weather, floods, droughts,
epidemics and killer heat waves beyond anything we
have ever experienced.”
experienced.
ν Fire centrale pointer
– Hededødsfald
Heded dsfald
– Havniveu stigning
– Orkaner
– Malaria

1 Flere dødsfald dsfald i varmen? varmen
ν Varmedødsfald
Varmed dsfald
– I Storbritanien
ν 2.000 flere i 2080
– Men færre rre kuldedødsfald
kulded dsfald
ν 20.000 færre rre
ν Gælder lder også ogs globalt
ν 400.000 flere varmedødsfald
varmed dsfald men 1.8mio færre rre
kuldedødsfald
kulded dsfald
Bosello, Bosello,
Roson, Roson,
& & Tol, Tol,
2006; 2006; Keatinge Keatinge & & Donaldson, Donaldson,
2004; 2004; Keatinge Keatinge et et al., al., 2000
2000

1 Hvilken knap?
ν Hvordan skal vi
hjælpe hj lpe folk
bedst?
– Kyoto?
– Airconditioning
i Philadelphia?
Average number of daily deaths
45
40
35
30
25
20
10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
4PM apparent temperature (oF)
'60
'70
'80
'90
Davis Davis et et al., al., 2002 2002

1 Langt bedre politik mod varme
ν Byer langt varmere pga asfalt og
manglende vand
– New York, London, LA: 4oC C varmere
– Tokyo: mere end 12,5 oC C varmere
– London
ν Mere vand+grønt
vand+gr nt: : 8oC C reduktion i hedebølger hedeb lger
ν Flere lyse overflader: overflader 10 oC C reduktion i hedebølger hedeb lger

2 Havstigninger
ν Havet vil stige
– Mest fordi varmere vand udvider sig
ν Men ikke katastrofalt
– 30cm over de næste ste 100 år
ν Ikke Al Gores 6 meter
– 30cm de sidste 150 år
ν Var det noget, noget,
vi bekymrede os om?
om

ν 30 cm
2 Redde Maldiverne
– Vil oversvømme oversv mme 77% med 121% BNP
omkostning
– Men for 0,04% af BNP kan Maldiverne beskytte
alt land undtagen 0,0015% af tørt rt land
Nicholls, Nicholls, 2004; 2004; Nicholls Nicholls & & Tol, Tol,
2006
2006

2 Redde Bangladesh
Økonomisk konomisk fremtid
ν Havniveau
– 34 cm
ν Økonomi konomi
– $73.000 per
person
ν Hvor mister Bangladesh mindst land?
A1 Nicholls, Nicholls, 2004; 2004; Nicholls Nicholls & & Tol, Tol,
2006 2006
ν A1
(A1)
Miljø-fremtid
Milj fremtid
(B1)
ν Havniveau
– 22 cm
ν Økonomi konomi
– $51.000 per
person

3 Stadigt stigende
omkostninger fra ekstremvejr
ν Skadesomkostninger v/orkaner i USA
Damage costs, billion 2005$
160
140
120
100
80
60
40
20
0
1900
1905
1910
1915
1920
1925
1930
1935
1940
1945
1950
1955
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
Pielke Pielke et et al. al. 2007 2007

3 Flere mennesker med flere
goder på p mere udsatte steder
ν Skadesomkostninger hvis alle orkaner havde
ramt USA som det ser ud i 2007
Adjusted damage costs, billion 2005$
160
140
120
100
80
60
40
20
0
1900
1905
1910
1915
1920
1925
1930
1935
1940
1945
1950
1955
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
Pielke Pielke et et al. al. 2007 2007

3 Orkaner:
Fix klima eller social sårbarhed s rbarhed
Increase in hurricane losses till 2050
500%
450%
400%
350%
300%
250%
200%
150%
100%
50%
0%
climate change social vulnerability
ν Hvis vi stopper klima
– Undgå Undg 10%
skadestigning i 2050
ν Hvis vi stopper
sårbarhed rbarhed
– Undgå Undg 480%
skadestigning i 2050
ν Hvilken knap burde vi
fokusere på? p
Pielke Pielke 2005 2005

4 Mere malaria i varmen?
ν Malaria er svagt forbundet med varme
– Men langt mere afhængigt afh ngigt af rigdom og
behandling
ν Malaria var endemisk i Europa i den lille istid
– Selv malaria i den artiske cirkel
– 20% malaria i Moskva i 1940erne
ν Som vi blev rigere fik vi bugt med malaria
– selvom temperaturen samtidig steg
ν Derfor vil rigere mennesker ikke have malaria
ν Er klima den rigtige knap?

4 Hvilken knap til malaria?
ν Dødsfald dsfald
undgået undg et per år
– Kyoto $180 mia
– Malaria $3 mia
900,000
800,000
700,000
600,000
500,000
400,000
300,000
200,000
100,000
0
1,400
850,000
Kyoto Malaria-specific
policy

Vise ineffektiviteten af de
nuværende nuv rende politikker

Temperature change, o C
EUs 20% nedskæring nedsk ring i 2020:
2.6
2.4
2.2
2.0
1.8
1.6
1.4
1.2
1.0
0.8
0.6
0.4
0.2
0.0
Udskyder opvarmning 2 år
1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080 2090 2100
ν Omkostning
– Mindst indst €60 60 mia
årligt rligt
Nordhaus Nordhaus 2006 2006

Effekten af EUs 20% politik
ν For Danmark:
– Kr r 3.800/person/år
3.800/person/
– Gør r 17 kr godt
– Udskyder opvarmningen med 5 døgn d gn
ν Tyskland
– Solceller for €120 120 mia
– Udskyder global opvarmning med 1 time

Konsekvenserne

Copenhagen Consensus:
Solutions to the ten challenges
• Climate Change
Kyoto, $100 carbon tax
• Communicable Diseases
Health clinics, mosquito nets
• Conflicts
UN peace-keeping peace keeping forces
• Education
Money for school books
• Financial Instability
Bonds in local currencies
• Governance and Corruption
Training for judges
• Malnutrition and Hunger
Provision of micro-nutrients
micro nutrients
• Population: Migration
Lowering barriers to migration
• Sanitation and Water
Clean drinking water
• Subsidies and Trade Barriers
Free trade
Copenhagen Copenhagen Consensus
Consensus

Opsummering:
Fokusér Fokus r på p de rigtige prioriteter
ν Global opvarmning er rigtig
ν Panik er ikke løsningen l sningen
– Uanset hvad vi gør, g r, vil det næsten n sten ikke gøre g re
nogen forskel i 2050
– Derfor skal vi tænke t nke langsigtet
ν Forskning og udvikling
ν Og endeligt, hvad skal vi huskes for?
– Lidt godt til meget høj h j pris?
– Utroligt meget godt til lavere pris?

Påvirker virker vores omkostninger:
Harvard Studiet
ν Undersøgelse Unders gelse af omkostninger for
menneskeliv på p alle områder omr der hvor hvor
menneskeliv menneskeliv har har vææret v ret det det afgøørende afg rende
for for lovgivningen
lovgivningen

Pris på p at redde ét t liv ét t år r på p
Median-omkostning i $1000 pr. leveår
4.500
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
forskellige områder omr der
0
19 36 56
350
4.200
Sundhed Bolig Transport Arbejde Miljø
Tengs Tengs et et al. al. 1995 1995

Konsekvenser
ν Man bruger over $21 milliarder på p at
redde 60.000 mennesker
ν Men brugt optimalt, kunne de samme
$21 milliarder redde 120.000
mennesker
ν Man Man kunne kunne redde redde 60.000 60.000 ekstra ekstra
mennesker mennesker gratis
gratis

Hvad kan vi gøre? g re?
ν Sikre en afvejning af midler og mål m
– Prioritering: Hvornår Hvorn r giver mere sikkerhed mindre mindre
sikkerhed?
– Accept af ingen 0-risiko 0 risiko
ν Kan købe k be selv
– Økologisk, kologisk, salmonellafri, ikke-hormon ikke hormon kød k
ν Bekymrede og industri giver ikke ikke balance
– Industrien sender blot omkostninger videre
– Claudi Lassen: ”Vi Vi vil vil have sikre fødevarer, f devarer, og det er
vi alle enige om”
om

Hvad kan vi gøre? g re?
ν Hvem taler samfundets sag?
– Medier
ν for glade for ekstra seere
– Politikere
ν for glade for ekstra stemmer
– Forbrugerrådet
Forbrugerr det
ν for glad for profileringen

Hvad kan vi gøre? g re?
ν Acceptere ubalancen
– Handler andler ikke om at gøre g re det helt rigtigt
– Men en en anelse mindre forkert
ν Gøre re god analyse tilgængelig tilg ngelig
– Omkostninger
mkostninger klart fremlagt
– Gode eksempler
– Insistere på p alternativer