sommer 2010 - Energinet.dk

energinet.dk

sommer 2010 - Energinet.dk

S o m m e r 2 0 1 0

Lykke Friis:

Intelligente

elnet kan

hjælpe klimaet

Læs side 6-9


Boremaskine

Det kræver lige lovlig meget fantasi at forestille sig en verden uden strøm og

varme. Derfor har vi brug for innovative stærkstrømsingeniører, der kan håndtere

et netspændingsniveau på 400 kV og ikke er bange for at få hul igennem

til en karriere, der bygger på nogle af de største energiprojekter i Danmarks

historie. Vil du være helt uundværlig? Så tjek

helt uundværlig



InDhoLD

Der er helt generelt en stigende erkendelse og forståelse af, at central infrastruktur

skal kontrolleres af staten ...

Udgives af Energinet.dk

Tonne Kjærsvej 65

DK-7000 Fredericia

Tlf. +45 70 10 22 44

kommunikation@energinet.dk

www.energinet.dk

redaktion

Redaktør Torben Bülow (DJ)

tlf. +45 76 22 48 04

tob@energinet.dk

Journalist

Sanne Safarkhanlou

tlf. +45 76 22 48 12

ssa@energinet.dk

Jakob Axel Nielsen, energipolitisk ordfører for de Konservative.

LeDer: CSr - en del af vores DnA 4

KLImA: Danmark i klima-trojka indtil CoP17 5

LyKKe FrIIS: Store perspektiver i SmartGrids 6

TrAnSFormere: Backup til Skagerrak 11

AnhoLT: havmøller på vej til Kattegat 12

DeSIGn: Fremtidens elmast stillet til skue 14

GASLAGer: Udvidelse bekymrer miljøfolk 16

ForSynInG: minister godkender gasledning 21

GASLeDnInG: hensyn til naturen 22

neTVÆrK: eks-telemand tror på fibernet 27

STØD: Grillet stork - og mus 28

Kommunikationsdirektør

Hans Mogensen (ansv.)

tlf. +45 76 22 48 00

hmo@energinet.dk

Redaktionssekretær

Torben Lindberg (DJ)

tlf. +45 40 97 20 20

xtli@energinet.dk

Distribution

Anne Cecilie Nesager Røge

Tlf. +45 76 22 48 01

acm@energinet.dk

Layout og tryk Datagraf

Forsidefoto:

Jørgen Schytte

NORDISK MILJØMÆRKNING

541 Tryksag 166

Miljøcertificeret efter

ISO 14001

Nyhedsmagasinet OmEnergi

trykkes på miljøvenligt papir.

ISSN-nr. 1901 1989

Oplag: 20.500

Næste nummer udkommer

ultimo september 2010

Nyhedsmagasinet omenergi 3


Nyhedsmagasinet omenergi 4

FotograF Niels Nyholm


CSr-aktiviteterne skal bidrage til at sikre en holdbar sammenhæng mellem

vores forretning og den samfundsmæssige værdi af vores virke …

VoreS menInG neToP

CSr - en del

af vores DnA

AnSVAr: Samfundsansvar er en naturlig del af Energinet.dk's virksomhed.

Det fremgår også af vores første rapport til FN's sociale ansvarsprogram,

UN Global Compact, som Energinet.dk tilsluttede sig i 2009.

Rapporten tegner et billede af en virksomhed, som målbevidst satser på

at brede tankesættet om Corporate Social Responsibility (CSR) ud til

samtlige medarbejdere.

CSR er et af de områder, der risikerer at ende nederst i opgave-bunken,

når krisen kradser. Nogle mener, at CSR mest handler om pæne

signaler – og det har man ikke råd til i nedgangstider. I Energinet.dk er

vi dog ikke i tvivl om, at CSR er centralt i vores arbejde. Vi tænker helt

naturligt samfundshensyn ind i de opgaver, vi er sat i verden for at løse.

Når vi etablerer el- og gasanlæg i landskabet, så tager vi ansvar for at

finde den rigtige balance mellem hensynet til klimaet, miljøet, økonomien

og naturligvis vores medarbejdere. Samtidigt søger vi at sikre, at

forbrugerne får mest forsyningssikkerhed og bæredygtig energi for

deres penge. Derfor giver det god mening for os at arbejde målrettet og

åbent med CSR.

Processen har været en øjenåbner for os. Meget af det, vi allerede nu

fokuserer på, ligger inden for rammerne af CSR, fx vores indsats for en

god og konstruktiv dialog med borgere og aktører, blandt andet via

borgermøder. Vi er naturligvis også opmærksomme på at spare omkostninger

for virksomheden ved at vælge løsninger, der tilgodeser klimaet

og miljøet, fx vores energisparetiltag i bygningerne.

Energinet.dk arbejder på at sikre en holdbar sammenhæng mellem

vores forretning og den samfundsmæssige værdi af vores virke. Vores

CSR-aktiviteter skal bidrage til den værdiskabelse.

Vigtigst er det at forankre vores CSR-strategi ude i alle kroge af virksomheden.

CSR indgår allerede som en naturlig del af vores virksomheds

værdigrundlag, og vi er bevidste om vores ansvar over for samfundet.

Vi er også helt på det rene med, at den strategiske integration er

en langsigtet proces.

Det er en udvikling, som vi prioriterer, og målet er at indarbejde

CSR som en bestandig del af Energinet.dk's DNA.

Med venlig hilsen

Peder Ø. Andreasen

Adm. direktør

Syv nye kvinder

i Interessentforum

LIGeSTILLInG: Klima- og energiminister

Lykke Friis trådte for alvor i

karakter som ligestillingsminister

ved at udpege syv kvinder, da hun

skulle genbesætte otte pladser i

Energinet.dk's Interessentforum.

Dermed er 10 ud af 23 medlemmer

nu kvinder.

De nye medlemmer er:

- Charlotte Søndergren,

Dansk Energi

- Jan Ingwersen,

Dong Energy Markets

- Camilla Damsø Petersen,

Dansk Industri

- Marianne Eriksen,

Foreningen for Slutbrugere af

Energi - FSE

- Birgitte Sloth,

Københavns Universitet

- Ellen Margrethe Basse,

Århus Universitet

- Birthe Holst Jørgensen,

Risø DTU

- Lotte Holmberg Rasmussen,

Organisationen for Vedvarende

Energi – OVE

Interessentforum mødes mindst én

gang om året og er talerør for en

række organisationer inden for

energi og miljø. Ministeren udpeger

formanden og de menige medlemmer

efter indstilling fra de enkelte organisationer.


Danmark i klima-trojka

frem til Sydafrika 2011

KLImAForhAnDLInGer: Klima- og energiminister Lykke Friis betegner sig som en 'nøgtern

optimist' i de internationale klimaforhandlinger. hun indgår i en international leder-trojka

helt frem til CoP17 i Sydafrika i slutningen af 2011.

Selv om der ikke kom en juridisk bindende aftale med

ambitiøse CO 2-reduktionsmål ud af FN's klimakonference

COP15 i København, så har den danske indsats

alligevel båret frugt. Det oplever klima- og energiminister

Lykke Friis, der som COP-formand frem til COP16

i Cancun i Mexico til december spiller en nøglerolle i de

kommende internationale klimaforhandlinger.

Mexicos og Sydafrikas miljøministre, Juan Rafael Elvira

Quesada og Buyelwa Sonjica, har nemlig bedt Lykke

Friis om at indgå i en leder-trojka – ikke bare frem til

mødet i Mexico, men også videre i løbet af 2011.

Ambitiøs global klimaaftale

Sammen med FN's nye klimachef, Christiana Figueres

Olsen fra Costa Rica, vil de tre ministre dele ansvaret

for at få lagt en konstruktiv linje i klimaforhandlingerne,

og Lykke Friis erklærer sig som 'nøgtern optimist'

inden det sidste halve års kapløb frem mod Cancun.

- Jeg har under forhandlinger i Bonn, som den tyske

kansler Angela Merkel præsiderede, registreret en

udbredt vilje til at bruge København som springbræt.

Det er endnu for tidligt at forudse, hvor langt vi kan nå

til december i år. Men uanset alle forviklinger omkring

procedurespørgsmål mærker jeg, at processen frem mod

COP15 har flyttet meget – ikke kun i den brede offentlighed,

men også på politisk niveau, siger Lykke Friis.

Hun tilføjer, at hun måske nok kan vurdere resultaterne

fra København lidt mere nøgternt end de embedsmænd,

politikere og NGO'er, der havde engageret sig så

hårdt i bestræbelserne på at opnå en juridisk bindende

klimaaftale med ambitiøse reduktionsmål på COP15.

Kinesisk beslutsomhed

Både den danske minister og hendes forgænger, nuværende

klimakommissær i EU, Connie Hedegaard, peger

VeLVILJe: - Jeg har registreret

en udbredt vilje til at bruge

København som springbræt,

siger klima- og energiminister

Lykke Friis.

Foto: Jørgen Schytte

på personlige oplevelser i Kina som stærke belæg for en

nøgtern optimisme. På et seminar i Europa-Huset i maj

henviste Connie Hedegaard til, at den kinesiske ledelse

er fast besluttet på at forøge sin energieffektivitet med

op mod 50 procent frem mod 2020, og at der også satses

målbevidst på at udbygge med vedvarende energi.

- Kina er i år blevet verdens største eksportør af solcelleteknologi

og har tre af verdens 10 største vindmølleproducenter.

Kina er fast besluttet på at blive en vinder

i den grønne økonomi, og vi skal i EU virkelig

stramme os an for ikke at blive hægtet af, sagde Connie

Hedegaard.

Klimakommissæren tilføjede, at hun under forhandlinger

med den kinesiske regering har aftalt, at en europæisk-kinesisk

ekspertgruppe skal analysere potentialet i

internationale bindende sektoraftaler om maksimalt

CO 2-udslip eller fælles CO 2-kvoter for energiintensive

sektorer som stål, cement og aluminium.

Billigere at reducere Co 2

EU-kommissionen har også analyseret konsekvenserne af

at hæve EU's CO 2-mål fra 20 til 30 procent. Den økonomiske

krise har reduceret de forventede meromkostninger

ved at udbygge med vedvarende energi, opbygge den

nødvendige infrastruktur og øge energieffektiviteten for

at kunne nå 20 procent-målet fra 70 til 48 milliarder

euro. Og det vurderes nu at ville koste 81 milliarder euro

i 2020 at reducere CO 2-udslippet med 30 procent.

Connie Hedegaard udtrykte på seminaret tilfredshed

med, at både USA og de store udviklingsøkonomier Kina,

Indien, Brasilien og Sydafrika efter COP15 har vist vilje

til en konkret indsats for at begrænse deres CO 2-udslip.

Af Steen Hartvig Jacobsen | Kommunikationsbureauet Rubrik

Nyhedsmagasinet omenergi 5


Nyhedsmagasinet omenergi 6

LoVenDe: - Det er en lovende strategi,

at vi kan bevæge os mod et fossilfrit sam-

fund ved gradvis at elektrificere samfundet

og gøre elproduktionen stadig mere kulstoffattig,

siger klima- og energiminister

Lykke Friis, der gerne poserer foran en

plakat fra John F. Kennedys valgkampagne.



Vi kan forebygge en uheldig fordeling af den globale pengestrøm

ved at investere i vedvarende energi og højere energieffektivitet

frem for at købe olie og gas i mellemøsten og rusland …

Mere vedvarende energi og højere energieffektivitet

står højt på klima- og energiminister Lykke Friis' dagsorden.

Men opgaverne skal gennemføres robust og

omkostningseffektivt, for det er samfundet bedst tjent

med, mener hun.

Derfor er ministeren stærkt optaget af perspektiverne

i SmartGrids, et intelligent elnet der skaber en dynamisk

sammenhæng mellem produktion og forbrug. Ved

at fungere som bindemiddel mellem el, fjernvarme og

transport skal det intelligente elnet også være med til

at sikre, at Danmark bliver en af vinderne i den globale

grønne omstilling af energisystemerne.

På den baggrund ser Lykke Friis med store forventninger

frem til Klimakommissionens rapport 28. september

i år, der skal anvise en konkret vej til en fossilfri

fremtid i Danmark.

Geopolitiske fordele

Som ny minister har du udtrykt stor interesse for energipolitikkens

geopolitiske betydning i forlængelse af mål om forsyningssikkerhed,

miljø og økonomisk vækst. Er det fortsat

tilfældet?

- Da oliepriserne tog et gevaldigt hop for et par år

siden, blev amerikanske analytikere opmærksomme på,

at de vestlige landes afhængighed af olieimport fra

Mellemøsten og Rusland også havde storpolitiske konsekvenser.

Der overføres gigantiske summer til lande,

der ikke deler vores idealer om frihed, pluralisme og

menneskerettigheder, og disse overførsler vil bare

vokse og vokse i de kommende år, hvis vi ikke udvikler

egne alternativer til olie og gas.

- Derfor kan energipolitikken også understøtte en

aktiv udenrigspolitik, fordi vi kan forebygge en uheldig

fordeling af den globale pengestrøm, når vi investerer i

InTerVIew

Lykke Friis:

SmartGrids en forudsætning

for mere vedvarende energi

PerSPeKTIVer: Klima- og energiministeren ser store perspektiver i den danske udvikling af

intelligente elnet. Ifølge Lykke Friis vil det øge værdien af el fra vedvarende energi og kan

desuden bane vej for endnu større dansk eksport af energiteknologi.

vedvarende energi og højere energieffektivitet frem for

at købe olie og gas i Mellemøsten og Rusland. Petropolitikkens

første lov siger, at høje energipriser sætter

demokrati og frihedsrettigheder under pres. Heldigvis

er det sådan, at disse geopolitiske hensyn trækker i

præcis samme retning som vores ambitioner om at forbedre

forsyningssikkerheden, skabe grøn vækst og

tackle klimaudfordringerne i tide, siger Lykke Friis.

Tid til velovervejede beslutninger

Energistyrelsens nyeste fremskrivning viser, at Danmark er

godt på vej til at opfylde sine forpligtelser inden for EU's

20-20-20-målsætninger. Ser du også sådan på det?

- På de vigtigste områder ligger Danmark indtil videre

rigtig godt. Med de eksisterende initiativer er vi tæt

på at opfylde forpligtelsen til at lade vedvarende energi

dække 30 procent af bruttoenergiforbruget, og vi ligger

over CO 2-målsætningen frem til og med 2015. Til gengæld

skal vi gøre en ekstra indsats i transportsektoren

for at kunne nå 10 procent i 2020. Vi opfylder også de

nationale mål for 2011 fra energiaftalen i 2008 for både

energibesparelser og vedvarende energi.

- Det bliver ikke nødvendigvis billigt at lade vedvarende

energi fylde stadig mere i den danske energifor-

eU's 20-20-20-mål

EU's bindende klima- og energimål for 2020

– de såkaldte 20-20-20-mål – er:

· 20 procent af den energi, som forbruges i EU, skal

stamme fra vedvarende energi

· 20 procent reduktion i udledningen af CO 2

· 20 procent mindre energiforbrug

Nyhedsmagasinet omenergi 7


Nyhedsmagasinet omenergi 8

InTerVIew

”Investering i vedvarende energi kan betragtes

som en forsikringspræmie for bedre sikkerhed”.

syning, men jeg ser ikke status quo som en mulighed.

Tværtimod skal vi arbejde målbevidst på hele tiden at

kunne tilbyde innovative løsninger med vedvarende

energi til det globale marked. Vi kan jo se på eksportstatistikkerne,

hvilken betydning det har at være foregangsland

på grøn teknologi. Jeg betragter de aktuelle

meromkostninger i vedvarende energi som en investering

i Danmarks fremtid eller som en forsikringspræmie,

vi betaler i disse år, for at få sikkerhed for forsyning,

klimahensyn og beskæftigelse på længere sigt.

- Fremskrivningen vidner om, at vi har tid nok til at

tage velovervejede beslutninger på grundlag af Klimakommissionens

anbefalinger. Jeg skylder kommissionens

medlemmer at være tilbageholdende med konkrete

ideer og udmeldinger, men jeg kan ikke lade være med

at pege på Energinet.dk's arbejde med at forberede

Kriegers Flak-projektet (dansk-tysk havmølle- og

eltransmissionsprojekt i Østersøen, red.) som et initiativ

med store perspektiver.

- EU-kommissionen har givet tilsagn om et milliardtilskud

til de tværnationale transmissionsnet, der kan

føre elproduktionen fra denne dansk-tyske havmøllepark

til forbrugerne på land, og som samtidig kan styrke den

Klimakommissionens rapport

kommer 28. september 2010

”Flere bioethanolfabrikker i UdkantDanmark vil være

en elegant løsning”.

AnBeFALInGer: Regeringens Klimakommission udsender

28. september i år sin rapport om Danmarks vej til uafhængighed

af fossile brændsler. Herefter vil regeringen

udmønte kommissionens anbefalinger i en handlingsplan.

På den baggrund beskæftiger interviewet med klima- og

energiminister Lykke Friis sig ikke i detaljer med regeringens

langsigtede vision. OmEnergi vender tilbage til dette

emne, når det bliver aktuelt.

”SmartGrids er en nøgle til robuste og omkostningseffektive

løsninger”.

regionale markedsintegration. Derfor følger vi med stor

interesse det videre arbejde med at skabe et politisk

beslutningsgrundlag. Kriegers Flak kan både bidrage til

at opfylde vores VE-forpligtelser frem mod 2020, styrke

den geografiske spredning af elproduktionen fra danske

havmøller til gavn for balanceringen af elsystemet, gøre

det regionale elmarked mere effektivt og styrke udlandsforbindelserne

til Danmarks naboer.

Dynamisk samspil

Du har også udtrykt stor interesse for ideen om intelligente

elnet, såkaldte SmartGrids. Hvilke perspektiver ser du på

det felt?

- Et intelligent elnet gør det muligt for Energinet.dk

som systemoperatør at optimere samspillet mellem

elproduktion og forbrug. Derfor ser jeg SmartGrids

som en nøgle til de robuste og omkostningseffektive

løsninger, regeringen ønsker at udvikle for at kunne

håndtere de energipolitiske udfordringer.

- EcoGrid-projektet, som Energinet.dk har udviklet

med Bornholm som forsøgsområde, virker utroligt spændende.

Og med EU-kommissionens forhåndsinteresse har

øen nu udsigt til at blive omdrejningspunkt for en teknologiudvikling,

der kan få betydning for hele Europa.

- Det fascinerende ved EcoGrid-projektet er, at vi på

en ø, som efterlyser grøn vækst og beskæftigelse, kan

teste fremtidens teknologi ikke bare for Danmark, men

for alle lande, der ønsker en grøn omstilling af økonomien.

I kombination med Kriegers Flak kan EcoGrid

gøre Bornholm til en magnet for økoturister med interesse

og engagement i klimaudfordringerne.

- Jeg ønsker også at følge op på SmartGrid-strategien

ved at forsøge at indrette de økonomiske virkemidler, så

de understøtter det dynamiske samspil mellem produktion

og forbrug. Regeringen undersøger derfor, om

afgifter og tariffer kan indrettes på en måde, så forbrugerpriserne

varierer mere efter markedets prissignaler



et intelligent elnet gør det muligt for energinet.dk som systemoperatør

at optimere samspillet mellem elproduktion og forbrug …

og dermed tilskynder kunderne til at indrette forbruget

efter elsystemets behov. Skatteministeren kommer til

sommer med forslag til dynamiske elafgifter, og jeg

følger op med en redegørelse for dynamiske tariffer.

- Det er en lovende strategi, at vi kan bevæge os mod

et fossilfrit samfund ved gradvis at elektrificere samfundet

og gøre elproduktionen stadig mere kulstoffattig.

Elbiler og varmepumper til både enfamiliehuse og

decentrale kraftvarmeværker kan bidrage til en sådan

strategi, men konkrete overvejelser må afvente Klimakommissionens

anbefalinger.

mere vedvarende energi i transportsektoren

Hvordan ser du på transportsektoren, som længe har været

et klimamæssigt smertensbarn?

- Vi skal arbejde på flere fronter for at nedbringe

transportsektorens CO 2-udledning. Regeringen har

spillet offensivt ud med sin grønne transportpolitik,

og vi har forlænget afgiftsfritagelsen for elbiler frem

til 2015, så de danske aktører kan løbe markedet i gang.

Principielt ønsker vi, at bilbeskatningen gør det økonomisk

attraktivt at købe energiøkonomiske biler, og

beskatningen bør være teknologineutral, så vi beskatter

efter bilernes miljøbelastning og ikke efter en politisk

udpeget “vinder-teknologi”.

- Jeg ser også store perspektiver i at anvende mere

biomasse i transportsektoren. Halm har vist sig at være

et problematisk brændsel til kraftvarmeproduktion,

men Inbicon har med sit demonstrationsanlæg i

Kalundborg vist, at der er store muligheder for at producere

bæredygtig bioethanol i et optimalt samspil med

kraftvarmeproduktion. Det kan være en elegant løsning

på sigt at få flere bioethanolfabrikker placeret rundt

omkring i UdkantDanmark, fordi der kan skabes nye

arbejdspladser, hvor der er rigtig meget brug for dem,

og fordi det kan give landbruget en stærkere position

som energileverandør.

- Når vi ønsker at fremme energimæssig udnyttelse

af biomasse, skal vi ikke glemme forsyningssikkerheden.

Der er brug for en samordnet europæisk indsats

for at fremme produktionen af biomasse, så vi ikke skal

importere træpiller fra ganske få lande, men i stedet

kan få udviklet nye værdifulde afgrøder i det europæiske

landbrug. Da det forhåbentlig vil reducere behovet

for landbrugsstøtte, så kan vi i stedet kanalisere EUmidlerne

over på at fremme innovativ teknologi, tilføjer

klima- og energiminister Lykke Friis.

Af Steen Hartvig Jacobsen, Kommunikationsbureauet Rubrik

Fotos: Jørgen Schytte

”Høje energipriser sætter demokrati og frihedsrettigheder

under pres”.

Blå bog

Lykke Friis er født i 1969 i Lyngby-Taarbæk. Hun er gift og

bor på Frederiksberg.

Klima- og energiminister siden 24. november 2009 og minister

for ligestilling fra 23. februar 2010. Hun er folketingskandidat

for Venstre i Århus Syd.

Uddannet Msc.Econ. fra London School of Economics and

Political Science i 1992 samt cand.scient.pol (1993) og ph.d.

(1997) fra Københavns Universitet.

Projektleder hos Institut for Konjunktur-Analyse, 1993

Fuldmægtig i Erhvervsministeriet, 1994

Robert Schumann-stipendiat ved Europa Parlamentet, 1994

Forsker og senere forskningschef hos Dansk Udenrigspolitisk

Institut, 1996

Europapolitisk chef hos Dansk Industri, 2003

Adjungeret professor på Copenhagen Business School, 2005

Prorektor på Københavns Universitet, 2006

Udpluk af faglige tillidshverv

2006-2007: Medlem af udenrigsministerens ”Advisory Board

on Globalisation”

Fra 2006: Medlem af Danmarks Vækstråd, fra 2007 som

næstformand

2007-2009: Medlem af regeringens erhvervsklimapanel

2008-2009: Formand for bedømmelseskomiteen for Energiby

Fra 2009: Medlem af bestyrelsen for Copenhagen Capacity

Fra 2009: Medlem af Det Nationale Vækstforum, nedsat af

statsministeren

Som medlem af regeringen har Lykke Friis den 24. november

2009 afviklet sine aktuelle tillidshverv.

Lykke Friis modtog Europas Kvinders Pris i 2006 og DR's

Rosenkjærprisen i 2009.

Nyhedsmagasinet omenergi 9


Nyhedsmagasinet omenergi 10


neToP

I løbet af de næste 10 år vil der blive opsat i tusindvis af ladestandere til elbiler i

Danmark. At have tegnet én af disse er som at sætte sit fingeraftryk på byrummet …

Henrik Isaksen, adm. direktør for ChoosEV, som udskrev konkurrencen om at designe en ladestander til elbiler

Ny havmøllepark

snurrer før tiden

STrØm: Tre måneder før planlagt begyndte elforbrugerne at modtage

strøm fra den nye havmøllepark, Rødsand 2, syd for Lolland.

- Anlægsarbejdet er gået som smurt, blandt andet takket være et godt

samarbejde med vores egne leverandører og mellem E.ON, SEAS-NVE og

Energinet.dk, fortæller en tilfreds projektleder for ilandføringsanlægget,

Svend Rye.

Han kunne i slutningen af marts melde Energinet.dk's anlæg klar til drift

– to måneder før planlagt. Endda inden for budgettet på cirka 300 millioner

kroner.

Energinet.dk har ansvaret for transformerplatformen, som sætter spændingsniveauet

op fra vindmøllernes 33 kilovolt til 132 kilovolt, og for det

10 kilometer lange søkabel, der fører strømmen i land. Her er det forbundet

med et landkabel, som det regionale transmissionsselskab, SEAS-NVE,

har lagt.

90 Siemens-møller

E.ON Sverige opfører de 90 vindmøller fra Siemens, som tilsammen får en

kapacitet på 207 MW.

I begyndelsen af april, eller tre måneder før planlagt, var de første møller

klar til at producere strøm til forbrugerne. Hele vindmølleparken forventes at

være i fuld kommerciel drift i andet halvår af 2010.

For at fejre den klimavenlige elproduktion fra Rødsand 2 inviterer Energinet.dk

sammen med E.ON og SEAS-NVE til åbent hus for hele familien på

havnen i Rødby Havn lørdag den 21. august.

ktr@energinet.dk

mØLLereJSnInG:

Stille vejr på Østersøen

syd for Lolland betyder,

at bygherren, E.ON

Sverige, nu har opstillet

to tredjedele af de 90

Siemens-møller til havmølleparken

Rødsand 2.

Her er specialfartøjet

fra rederiet "A2Sea" ved

at gøre klar til at rejse

nok en mølle på 2,3

megawatt.

Foto: E.ON

Første strøm sendt

under Storebælt

hISTorISK: Mandag den 26. april

2010. For det elektriske Danmark

en dato, som vil gå over i historien.

Efter mange års analyser, en endelig

beslutning i 2005, et par års myndighedsarbejde

og næsten tre års

anlægsarbejde kunne Energinet.dk

sende de første megawatt gennem

Den elektriske Storebæltsforbindelse.

Det skete klokken 12.01 som led

i den række test, som forbindelsen

skal gennemgå. Testene skal bane

vejen for den obligatoriske to måneders

prøvedrift, som indledes i juni.

Planen er, at Energinet.dk kan frigive

Den elektriske Storebæltsforbindelse

til kommerciel drift i løbet af

august 2010.

Dronningen indvier

- På trods af en meget stram tidsplan,

og at mange leverandører har

stået på nakken af hinanden for at

blive færdige til tiden, så er byggeriet

gået over al forventning, fortæller

projektleder Jens Peter Kjærgaard,

Energinet.dk.

Også rækken af test er gået hurtigere

end forventet, så projektlederen

glæder sig over at være et

par uger foran tidsplanen. For heller

ikke de afsluttende test har

afsløret problemer med de tekniske

anlæg.

Dronningen indvier officielt Den

elektriske Storebæltsforbindelse

tirsdag den 7. september 2010.

Arrangementet finder sted på

omformerstationen Herslev ved

Kalundborg.

ktr@energinet.dk


Mere sikker drift af Skagerrak-kabel

reSerVe: hyppige havarier på den vitale jævnstrømsforbindelse Skagerrak 3 til norge udfordrer

forsyningssikkerheden og driller elmarkedet. To reservetransformere står nu klar til at

mindske udetiden i tilfælde af havari.

Statnett i Norge og Energinet.dk har investeret cirka

80 millioner kroner i to reservetransformere til jævnstrømsforbindelsen

Skagerrak 3, som har været plaget

af en del uheld. I årene 2003-2008 fungerede den således

kun i cirka halvdelen af tiden som følge af en række

havarier på de to transformere i hver ende af

forbindelsen.

Begge reserver er i øjeblikket placeret på Energinet.

dk's omformerstation i Tjele ved Viborg, men indgår

også i beredskabet for Statnetts tilsvarende station ved

Kristiansand i den anden ende af Skagerrak-kablet.

Transformerne står i Tjele, da den norske omformerstation

i tilfælde af havari skal bruge tid på at installere

en autotransformer for at få spændingen til at passe

med det resterende elsystem, inden reserven ankommer

med skib fra Danmark.

Den første reserve blev leveret i slutningen af 2009.

Det er en transformer fra Tjele, som blev taget ud af drift

i 2006 og ombygget af ABB i Norge. ABB i Sverige har

netop leveret den sidste reserve, som er helt nybygget.

Forskellige koblingsprincipper

- De to reserver er teknisk set ikke ens, eftersom de er

opbygget efter forskellige elektriske koblingsprincipper.

Det betyder, at de matcher alle de fire transformere,

som de skal kunne erstatte på omformerstationerne i

Tjele og Kristiansand, fortæller chefprojektleder Poul

Damgaard fra Energinet.dk.

De to reserver i Tjele er hver godt 10 meter lange og

vejer 345 ton, hvoraf de 100 ton er olie. Størstedelen af

olien skal tappes af og transporters særskilt i tilfælde af

havari på en af de norske transformere.

Begrænser udetid

Skagerrak 3 forbinder sammen med Skagerrak 1 og 2

de to lande elektrisk med en samlet kapacitet på 1000

MW. Reservetransformerne vil markant kunne reducere

den tid, som Skagerak 3 er ude af drift i tilfælde af

nyt havari. Derfor vil de ikke bare være med til at øge

leveringssikkerheden, men også til at fremme energihandlen

på det nordiske elmarked mellem de to lande.

LeGo: Transformerne kan minde om forvoksede

Lego-klodser. De to tunge drenge skal hjælpe

med at stabilisere driften af jævnstrømsforbindelsen

Skagerrak 3 mellem Jylland og Norge.

'Klodserne' er næsten fem meter høje, godt

10 meter lange og vejer 345 ton.

Foto: Energinet.dk

- Det tager almindeligvis mere end to år at få leveret

en ny transformer, men nu kan vi begrænse udetiden til

cirka to måneder. Samtidig vil vi få dage efter et havari

kunne melde ud, hvornår forbindelsen atter kan være til

rådighed for markedet, tilføjer transmissionsdirektør

Carsten Jensen, Energinet.dk.

Af Torben Bülow | tob@energinet.dk

Snart slut med høje

østdanske elpriser

ØreSUnD: Fra slutningen af 2011 kan de østdanske

elforbrugere formentlig slippe for skyhøje priser i kølvandet

af, at svenskerne begrænser eksporten af strøm via

kablerne over Øresund. Formålet har været at beskytte

elprisen i det fælles svenske prisområde, der ligesom

Østdanmark indgår i det nordiske el-marked.

Hårdt presset af EU-kommissionen har systemoperatøren,

Svenska Kraftnät, nu indvilget i at opdele landet i fire

prisområder fra 1. november 2011 og indtil da lovet at

benytte sig af modkøb i stedet for at lukke for kablerne.

Dansk klage

Aftalen er resultat af en klage, som Dansk Energi indbragte

for EU-kommissionen i juli 2006 på foranledning af

Energinet.dk. Dansk Energi pegede i klagen på, at den

svenske systemoperatør via hyppige og ofte uforudsigelige

begrænsninger over Øresund misbruger sin dominerende

stilling ved at sætte nationale interesser over fællesskabet.

- Det er især gået ud over Østdanmark, som i mange

timer oplever alt for høje priser, siger Klaus Thostrup,

som er international koordinator i Energinet.dk.

Den danske systemoperatør gjorde allerede i 2003

EU-kommissionen opmærksom på misforholdet, hvorefter

Dansk Energi officielt rejste en sag over for EU-kommissionen

i 2006. Energinet.dk har bidraget med store datamængder

og analyser til kommissionen til brug for deres

sagsbehandling.

tob@energinet.dk

Nyhedsmagasinet omenergi 11


Nyhedsmagasinet omenergi 12

BAGGrUnD


havmøller på vej til Kattegat

AnhoLT: Danmarks største havmøllepark mellem Djursland og Anholt skal levere strøm til

vores kontakter i 2012. energinet.dk går i gang med at bygge ilandføringsanlæg, så snart

politikerne godkender tilbud om at opføre selve mølleparken.

Etableringen af Anholt Havmøllepark ud for Djursland

tager form. Transformerplatformen er klar på tegnebrættet,

og kabler er ved at bliver fremstillet samtidig

med, at lokale myndigheder og borgere forsøger at placere

landanlæggene mest hensigtsmæssigt.

Energinet.dk har ansvaret for at føre strømmen fra

havmølleparken ind i nettet og ud til forbrugerne, men

endnu ligger det ikke fast, hvem der skal levere og

opstille møllerne. DONG Energy har som eneste selskab

givet et tilbud, som Folketingets energipolitiske

forligspartier endnu ikke har endeligt accepteret. Ved

redaktionens slutning gransker uvildige konsulenter

stadig, om det uventet høje priskrav pr. produceret

kilowatt-time kan betragtes som fair.

Strømmens vej til forbrugerne

I mellemtiden har Energinet.dk travlt med at lægge sidste

hånd på planlægningen af de store anlæg, der skal

TRIGE

ÅRHUS

Auning

med vores lokale viden og brede vifte af ydelser kan vi

sandsynligvis spare bygherren for en masse bøvl …

TRIGE

Ryomgård

Direktør Morten Basse Jensen, formand for netværket af erhvervsdrivende i Grenaa,

der tilbyder tjenester til Anholt-projektet.

GRENAA

føre strømmen i land. En 5000 ton tung transformerplatform

sendes i udbud hen over sommeren og skal

stå klar på havet ved mølleparken i foråret 2012. Ilandføringsanlægget

omfatter også et 25 kilometer langt

220 kV-søkabel, der skal føre strømmen ind til land,

en kabelstation nord for Grenaa og et 60 kilometer

langt 220 kV-landkabel, som transporterer strømmen

fra Grenaa til den eksisterende 400 kV-transformerstation

i Trige ved Århus.

Jens Christian Hygebjerg, som er chefprojektleder

hos Energinet.dk, har mange bolde i luften, for det

kræver arbejde på adskillige fronter, hvis anlægget efter

planen skal være klar til at transportere strømmen fra

havet 1. august 2012.

- Lige nu arbejder vi med at skrive kontrakter med

leverandører til stationerne i Grenaa og Trige, ligesom vi

skal have valgt den entreprenør, der skal nedgrave kablerne

hen over Djursland, fortæller chefprojektlederen.

Anholt Havmøllepark

Undersøgelsesområde

for placering af landkabel. KATTeGAT: Et søkabel skal føre strømmen

ANHOLT

fra Anholt Havmøllepark de cirka 25 kilometer

til Grenaa. Her fortsætter et landkabel

til transformerstation Trige ved Århus.

Illustration: Energinet.dk


Energinet.dk har allerede skrevet kontrakt med blandt

andre NKT Cables, som skal levere verdens tykkeste

220 kV-søkabel med en diameter på godt 26 cm.

Lokal begejstring i Grenaa

For Grenaa by bliver havmølleparken mere og mere

virkelig. Især det lokale erhvervsliv har store forventninger

til den positive effekt, som byggeriet og driften

af havmølleparken vil få for byen. En kreds af 25

erhvervsdrivende er gået sammen om at skabe et særligt

netværk, Djurs Windpower, som kan betjene bygherren

af selve mølleparken bedst muligt – lige fra

shipping, indkvartering og catering til formontage og

installation.

Morten Basse Jensen, som er direktør for Camira

Holding og formand for det nyetablerede netværk,

tvivler ikke på værdien af netværket.

- Med vores lokale viden og brede vifte af ydelser kan

vi sandsynligvis spare bygherren for en masse bøvl. For

med vores netværk behøver bygherren kun at henvende

sig ét sted – så klarer vi resten, siger Morten Basse

Jensen.

På Grenaa Havn forbereder kommunen sig til byggeriet

af havmølleparken. Her er man ved at inddæmme

et areal på 300.000 kvadratmeter, som bygherren og

underentreprenører kan bruge i anlægs- og driftsfasen

som lagerplads for blandt andet vinger og øvrige mølledele.

Dertil kommer anlæg af 495 meter ny kaj og en

endnu længere mole.

Grenaa Havn har blandt andet indhentet råd fra

søster-havnen ved Esbjerg, som har arbejdet tæt sammen

med DONG Energy om byggeriet af de to havmølleparker

på Horns Rev.

Bolden nu hos energipolitikerne

Næste store skridt er at få godkendt bygherrens tilbud

på at etablere selve havmølleparken, hvis pris endnu

ikke er offentliggjort. Energistyrelsen vurderer lige nu,

om tilbuddet lever op til udbudsbetingelserne, hvorpå

partierne bag energiforliget skal sige god for den pris

pr. leveret kilowatt-time, som DONG Energy har tilbudt.

Først derefter kan Energistyrelsen give tilladelse

til at bygge. Hvis energipolitikerne siger nej til DONG

Energy's tilbud, skal forligspartierne tage stilling til et

fornyet udbud.

Går alt efter planen, kan Danmark anvende vindenergi

fra Kattegat i eftersommeren 2012.

Af Claudia Louise Pring | clp@energinet.dk

Fakta om havmølleparken

KAPACITeT: Anholt Havmøllepark bliver Danmarks største

med en kapacitet på 400 megawatt. Den bliver i

stand til at forsyne 400.000 husstande og dække fire

procent af det danske elforbrug.

Bygherren har ansvar for at bygge selve havmølleparken

og for at drive den i minimum 25 år.

Parken kommer formentlig til at omfatte mellem 80

og 170 havmøller, der hver især får en kapacitet på trefem

megawatt. Bygherren beslutter senere, om møllerne

skal placeres i lige rækker eller i buer.

Sådan føres strømmen i land

hØJSPÆnDInG: Energinet.dk har ansvaret for at opføre

og drive det anlæg, som fører strømmen i land fra havmøllerne

og ind til det eksisterende højspændingsnet.

Anlægget består af:

• En 5000 ton tung platform med transformer på havet

vest for havmølleparken. Transformerplatformen kommer

til at bestå af et kraftigt stålfundament samt en

overdel, som indeholder tre 220/33 kV-transformere,

koblingsanlæg med tilhørende kontrol- og beskyttelsessystemer

samt et lokalt strømforsyningsanlæg.

• Et 25 kilometer langt søkabel med tre let snoede ledere.

Med en diameter på 26 cm bliver der ikke bare tale

om det tykkeste søkabel nogensinde, men også det første

søkabel, som alene er i stand til at overføre 400

megawatt. Indtil nu er det kun sket ved hjælp af flere

parallelle kabler, men overførslen bliver mulig ved at

øge spændingen fra 150 til 220 kilovolt (kV), hvilket

ikke tidligere har været anvendt i Danmark til søkabler.

• En kabelstation nord for Grenaa Havn. Her samles land-

og søkabel i en bygning, der delvist bliver skjult af

beplantning omkring stationen.

• Et 56 kilometer langt 220 kV-landkabel, som er det

første vekselstrømskabel i dansk jord med den spænding.

Tidligere har kablerne til tilslutningen af de store

danske havmølleparker været til spændinger på henholdsvis

150 og 132 kilovolt.

I Trige ved Århus installeres to 400/220 kV transformere

og en indendørs 220 kV-station, så Danmarks nye havmøllepark

kan blive tilsluttet elnettet.

Nyhedsmagasinet omenergi 13


Nyhedsmagasinet omenergi 14

Fremtidens elmast stillet til skue

DeSIGn: Gittermasten er snart en saga blot.

Når Energinet.dk i de kommende år forstærker

rygraden i det jyske 400 kV-net mellem

Kassø ved Aabenraa og Tjele ved Viborg,

bliver luftledningen båret af en nydesignet

mast. Den står til skue i to versioner ved

transformerstationen Landerupgård nord

for Kolding.

Højspændingsforbindelsen har netop været

igennem projektets anden offentlige høring

hos naboer og andre borgere, som bliver

berørt af den 172 kilometer lange ledning.

Miljøcentrene i Århus og Odense gransker nu

de mange kommentarer til masterne og forbindelsen

som sådan, inden centrene træffer

den endelige beslutning om maste-typen.

Udfordringen ligger i, om skaftet til Eagle-

masten, som den hedder, skal udføres i cortén-stål

med en rusten overflade eller i galvaniseret

stål.

Arkitekt Erik Bystrup har designet de 40

meter høje master med støtte fra et panel af

eksperter, som blandt andet omfatter Per

Arnoldi.

Foto: Energinet.dk


Nyhedsmagasinet omenergi 15


Nyhedsmagasinet omenergi 16

BAGGrUnD

Udvidelse af gaslager

vækker bekymring

hØrInG: Limfjorden skal modtage store mængder salt, hvis energinet.dk får lov til at

udvide sit gaslager i Lille Torup nord for Viborg. Fiskere, miljøorganisationer og bekymrede

borgere frygter for konsekvenserne. resultatet er næsten 100 spørgsmål og høringssvar

til miljøcenter Århus.

I slutningen af 2010 beslutter Miljøcenter Århus, om

Energinet.dk får tilladelse til at udvide gaslageret i

Lille Torup ved at genudskylle eksisterende og nyudskylle

nye hulrum i salthorsten. I mellemtiden skal

centret, som hører under Miljøministeriet, forholde

sig til næsten 100 henvendelser og høringssvar om

sagen.

Miljøcentret bruger en del ressourcer på sagen, fordi

interessen for og debatten om udvidelsen har været

intens.

- Vi forlængede den normale høringsperiode fra

otte til 16 uger, fordi folk mente, at de ikke havde

haft tilstrækkelig mulighed for at komme med

bemærkninger. Desuden har vi som en ekstra service

holdt tre borgermøder, hvilket vi ikke er forpligtet til

i henhold til lovgivningen, siger civilingeniør og

sagsbehandler Karsten Borg Jensen fra Miljøcenter

Århus.

VVm-redegørelse


mILJØVUrDerInG: VVM betyder Vurdering af Virkninger

på Miljøet. VVM er en undersøgelse, som myndighederne

– i dette tilfælde Miljøcenter Århus – sætter i

værk for at afdække og vurdere, hvilke miljøpåvirkninger

og konsekvenser man kan forvente i forbindelse med

visse typer anlæg, bl.a. i forbindelse med naturgas.

VVM-redegørelsen foreslår en række krav vedrørende

metoder, grænseværdier og kontrol, og disse skal være

opfyldt, før Energinet.dk kan udvide sit gaslager i Lille

Torup.

Kravene kan blive ændret eller skærpet, hvis Miljøcenter

Århus vurderer, at høringsfasen har resulteret i nye

oplysninger.

Vi frygter en akkumulering af tungmetaller

i Lovns Bredning ...

Svend Dahl, formand Danmarks Naturfredningsforening

i Vesthimmerland Vest

Energinet.dk og virksomhedens rådgiver har stået for

at udarbejde en VVM-redegørelse, mens miljøcentret

har udarbejdet forslag til kommuneplantillæg og udkast

til tilladelser. Når miljøcentret har behandlet de indkomne

høringssvar, får Vesthimmerlands og Viborg

kommuner atter mulighed for udtale sig. Først derefter

afgør centret, om Energinet.dk skal have tilladelse til at

udvide det underjordiske gaslager ved Viborg.

Frygt for dyre- og planteliv

Kritikerne af et udvidet gaslager frygter for dyre- og

plantelivet i og omkring Hjarbæk Fjord og Lovns

Bredning.

Udskylning af kavernerne – de underjordiske hulrum

i salthorsten – foregår nemlig ved at pumpe store mænger

vand fra Hjarbæk Fjord ned i salthorsten og efter

fortynding lede vandet ud i Lovns Bredning. Saltet blev

for adskillige millioner år siden dannet ved inddamp-

hulrum krymper

PLASTISK: Det er to grunde til udvidelsen. Dels ønsker

Energinet.dk at vedligeholde gaslageret, fordi de underjordiske

hulrum "krymper" lidt hvert år, da den omgivende

salthorst er plastisk og udøver et tryk på hulrummene.

Den anden grund til udskylningen af kavernerne er,

at Danmark omkring 2016 går fra at være selvforsynende

med naturgas til at have behov for at importere naturgas.

Og jo længere væk naturgassen kommer fra, desto større

bliver behovet for lagerkapacitet nær forbrugerne.

Større lagerkapacitet vil desuden skabe bedre balance

mellem udbud og efterspørgsel af gas og dermed øge

konkurrencen til gavn for samfundet og forbrugerne.


ISIKo: - Der er risiko for, at vi ikke kan eksportere muslinger, fordi de optager tungmetallerne, siger fiskeskipper Kaj Møller Jensen,

der oplevede fiskedød, da DONG udskyllede gaslageret i 1980'erne.

ning af havvand, og det indeholder som alt salt naturligt

en række sporstoffer, nemlig metaller.

Svend Dahl, formand Danmarks Naturfredningsforening

i Vesthimmerland Vest, peger på, at udledningen

af salt bl.a. kan give anledning til iltsvind,

hvilket igen vil medføre døden for fisk og planter i

Limfjorden.

- Der er også uklarhed om de mange forskellige

tungmetaller, som udledes med saltet. Hvor stor belastning

bliver det for fjorden, hvor meget tilbageholder

fjorden, og hvor meget strømmer videre ud i havet? Vi

frygter, at en del af tungmetallerne forbliver i Lovns

Bredning, siger Svend Dahl.

Fiskeriet kan blive truet

Kaj Møller Jensen, formand for Virksund og Omegns

Erhvervsfiskerforening, er tredje generations fisker, og

han har levet hele sit liv ved og på Limfjorden.

Dialogforum og hotline

InTereSSenTer: Energinet.dk har besluttet sig for at

etablere et dialogforum med repræsentanter for både

fiskerne, miljøorganisationerne og andre interessenter

omkring Limfjorden.

- Jeg forstår godt folks bekymringer i forbindelse med

udvidelse af gaslageret. Og derfor er dialogen med alle

interessenter omkring Limfjorden meget vigtig for os. Vi

har ingen interesse i at ødelægge vandmiljøet i Limfjorden,

siger gaslagerchef Leif Hansen fra Energinet.dk.

- I et dialogforum kan vi udveksle informationer om de

løbende aktiviteter ved fjorden og de enkelte faser i udvidelsen

af gaslageret. Og vi kan gennemgå og drøfte resultaterne

af den løbende overvågning af miljøet, siger Leif Hansen.

- Jeg kan klart huske, da DONG i sin tid udskyllede

gaslageret. Dengang fandt vi tit døde ål i ruserne. Slimen

rullede af ålene – så meget salt var der i vandet. Vi

kunne ikke bevise, at udledningen var skyld i fiskedøden,

men da udskylningen standsede, så var problemerne

løst, husker han.

- Limfjorden er konstant plaget af iltsvind, hvoraf en

del skyldes udvasket kvælstof fra landbruget. Fjorden

har dog fået det væsentlig bedre nu, men vi frygter, at

iltsvindet vender tilbage. Problemet opstår, fordi det

vand, som Energinet.dk vil suge ind fra Hjarbæk Fjord,

indeholder en masse plankton, mikroorganismer og

andet liv, som bliver slået ihjel. Og alt det døde materiale

vil bruge en masse ilt, når det rådner efter at være

pumpet ud i Lovns Bredning. Det afviser Miljøcenter

Århus ganske vist, men vi frygter alligevel, at vores

fremtidige fiskeri er truet, siger formanden for

erhvervsfiskerne.

Energinet.dk etablerer også en hotline, så fiskere og borgere

altid kan ringe, hvis der observeres usædvanlige forhold

i forbindelse med udledningen af saltvand i fjorden.

Måleresultater fra den løbende overvågning af miljøet

vil blive offentliggjort på en hjemmeside, så alle hele tiden

kan følge målingerne og sammenligne med udledningstilladelsen.

Og Energinet.dk fortsætter med at informere om

aktiviteter og beslutninger vedrørende projektet på

www.energinet.dk.

VIGTIG: - Dialogen med fiskerne, miljøorganisationerne

og andre omkring

Limfjorden er meget vigtig for os, siger

gaslagerchef Leif Hansen

Nyhedsmagasinet omenergi 17


Nyhedsmagasinet omenergi 18

BAGGrUnD


- Miljøcentret siger også, at det ikke er farligt med

kviksølv og tungmetaller i skyllevandet, men tungmetallerne

vil da under alle omstændigheder bundfælde.

Og hvad sker der så? Over en 25 års periode, som

udskylningen kan tage, kan vi sagtens forestille os,

hvor alvorligt det vil blive. Der er risiko for, at vi ikke

kan eksportere muslinger, fordi de optager tungmetallerne,

siger Kaj Møller Jensen.

Vi forlængede den normale høringsperiode fra

otte til 16 uger ...

Sagsbehandler Karsten Borg Jensen, Miljøcenter Århus

nATUrA: Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning er udpeget som Natura 2000-områder, hvor der ikke må planlægges eller gennemføres indgreb,

som forringer livsvilkårene for dyr og naturtyper.

Behov for mere

lagerplads

UDVIDeLSe: Energinet.dk ønsker at etablere ekstra

lagerkapacitet til gas ved at udvide det eksisterende

lager i Lille Torup. På nuværende tidspunkt

har Energinet.dk's bestyrelse udelukkende

truffet beslutning om at genudskylle ét af de eksisterende

hulrum, hvis tilladelsen gives.

Ansøgningen om udskylning dækker også etablering

af nye hulrum i undergrunden. I forbindelse

med hver etape skal Energinet.dk bevise, at vandmiljøet

ikke har lidt skade. Ellers bliver tilladelsen

til næste etape inddraget.

Vigtigt natur- og fugleområde

Thorkild Lund, som er formand for Dansk Ornitologisk

Forening i Nordjylland, påpeger, at Hjarbæk Fjord

og Lovns Bredning er et vigtigt rasteområde for svaner,

ænder og blishøns og derfor er udpeget som et Natura

2000-område. Og i den type områder må der ikke

planlægges eller gennemføres indgreb, som forringer

livsvilkårene for dyr og naturtyper.

ImPorT: Når Danmark fra omkring

2016 skal importere gas, øges behovet

for lagerplads. I dag består Energinet.dk's

gaslager i salthorsten under Lille Torup af

syv kaverner, som hver er 300 meter høje.


- I forvejen er koncentrationen af miljøfarlige stoffer

forhøjet i området. Så vi er bekymrede for, at fuglenes

fødegrundlag forsvinder, både som følge af indtag af

vand fra Hjarbæk Fjord og udledning af salt og miljøfarlige

stoffer i Lovns Bredning, siger Thorkild Lund.

Sammen med mange andre peger han på, at alternative

muligheder ikke er undersøgt tilstrækkeligt godt. Miljøcenter

Århus og Energinet.dk oplyser dog, at en række

alternativer er undersøgt, bl.a. kommerciel udnyttelse af

saltet, men kvaliteten er desværre for ringe.

håber på politikerne

Thorkild Lund gør sig ikke de store forhåbninger om,

at Miljøcenter Århus strammer kravene til Energi-

net.dk's udskylning. Så han sætter sin lid til, at politikerne

vil gribe ind. Og sagen har allerede været taget

op af en række politikere. Både den nuværende og den

tidligere miljøminister har dog afvist kritikken.

- Men ministeren kan jo påvirkes af sine kolleger på

Christiansborg. Det er før set, siger Thorkild Lund.

Af Torben Lindberg | xtli@energinet.dk

Foto: Lars Holm m.fl.

Læs mere på nettet


www: Miljøcenter Århus har offentliggjort VVM-redegørelsen

samt tilsendte spørgsmål og høringssvar på hjemmesiden

www.blst.dk. På www.energinet.dk er det muligt at læse meget

mere om Energinet.dk's planlagte udvidelse af gaslageret.

miljøministre er trygge

ChrISTIAnSBorG: Udvidelsen af gaslageret har medført

en række spørgsmål til både tidligere miljøminister Troels

Lund Poulsen (V) og nuværende miljøminister Karen

Ellemann (V) fra især Steen Gade (SF) og Per Clausen

(Enhedslisten). Begge ministre har afvist, at Energinet.dk's

ønske om at skabe mere lagerplads i salthorsten giver

anledning til bekymring.

Per Clausen stillede følgende skriftlige spørgsmål til miljøminister

Troels Lund Poulsen: "Mener ministeren, det er

miljømæssigt forsvarligt, at der i forbindelse med udvidelsen

af gaslageret i Lille Torup vil blive udledt 18 millioner

tons salt, som er forurenet med bly og andre tungmetaller,

i Limfjorden, når man tager hensyn til, at en mindre udledning

i 1983 havde meget alvorlige konsekvenser for fiskelivet

i området?"

Vi har ingen interesse i at ødelægge vandmiljøet

i Limfjorden ...

Gaslagerchef Leif Hansen, Energinet.dk

Fakta om udskylningen

• Det vand, som Energinet.dk søger om lov til at udlede,

vil efter fortynding have stort set samme saltindhold

som vandet i Lovns Bredning.

• I salthorsten forekommer der naturligt en række

metaller. Metallerne findes i forvejen i miljøet

– også i Limfjorden.

• Tilbagegang i fiskebestandene i 1980'erne fandt ikke

kun sted i Lovns Bredning – den skete også i andre

indre danske farvande og skyldtes primært udledning

af kvælstof fra landbruget.

• Koncentrationerne af tungmetaller i Lovns Bredning

adskiller sig i dag ikke fra det generelle billede i

resten af Limfjorden. Det kan ikke konstateres, at

den tidligere udskylning af kaverner har medført

ophobning af tungmetaller.

Energinet.dk skal opsætte filtre, så indsugningen

af dyr og planter fra Hjarbæk Fjord minimeres, og

udpumpningen af dødt, iltforbrugende materiale i

Lovns Bredning begrænses.

• Hvis Energinet.dk får tilladelse til at udskylle kaverner,

vil Miljøcenter Århus opstille skrappe krav, som

skal sikre, at vandmiljøet hverken bliver påvirket på

kort eller lang sigt.

Kilde: Miljøcenter Århus

Troels Lund Poulsen svarede blandt andet: "Viborg Amt var

tilsynsmyndighed for udledningen, da lageret oprindeligt blev

etableret i begyndelsen af 1980'erne. Viborg Amt konstaterede

ikke væsentlige miljømæssige problemer i forbindelse

med etableringen – hverken med iltsvind eller tungmetaller.

Der var kortvarigt et mindre problem med skumdannelse, og

det blev løst ved at ændre lidt på udledningsforholdene."

På et samråd i Folketinget i april spurgte Mette Gjerskov

(S) blandt andet den nye miljøminister Karen Ellemann: "Er

du slet ikke selv bekymret? Jeg synes, at der er så meget

uafklaret i den her sag, at jeg ikke kan forstå, hvis du ikke

er bekymret".

Karen Ellemanns svar lød: "Jeg er tryg ved den konstante

overvågning, der finder sted, før under og efter de nye tilladelser

er givet".

Nyhedsmagasinet omenergi 19


Nyhedsmagasinet omenergi 20


neToP

Jeg er vild med grønne løsninger, der samtidig forbedrer kvaliteten. når jeg cykler til

S-toget om morgenen, så er jeg god ved klimaet og får samtidig frisk luft og motion …

ØSTDAnSK: Sådan forventer arkitekterne, at

Energinet.dk's nye østdanske kontorhus på 2900

kvadratmeter kommer til at tage sig ud, når det

står færdig til indflytning i september næste år.

Illustration: Henning Larsens Tegnestue

Energirigtigt kontorbyggeri i Ballerup

STreGer: Henning Larsens Tegnestue har trukket stregerne

til det nye kontorhus i Ballerup, som Energinet.dk's

østdanske afdeling flytter ind i til september næste år.

Tegnestuen indgår i det vindende entreprenør-team, Dahl

Entreprise A/S, som tager første spadestik i august.

Det nye kontorhus er dimensioneret til at huse 105 medarbejdere,

hvoraf hovedparten nu har hjemme på Lautruphøj

i Ballerup. Der bliver tale om et lavenergihus, som placeres

på en 26.000 kvadratmeter stor grund på Pederstrupvej i

udkanten af Ballerup.

Vidensdeling

Kontorhuset bygges op om et stort åbent rum i midten, et

såkaldt atrium, med mødelokaler og fællesfaciliteter i stueetagen

og åbne kontorer på 1. sal. Det bliver 'blødt' i sit

udtryk, idet arkitekten søger at passe bygningen ind i land-

eKSPorT: Med en samlet eksport i 2009 på 41,7 milliarder

kroner holdt Vindmølleindustrien det høje niveau fra 2008.

Industriens eksport udgør i dag 8,5 procent af den samlede

danske eksport mod 7,2 procent i 2008.

Det fremgår af den årlige branchestatistik med dugfriske

tal for industriens omsætning, eksport og beskæftigelse.

- Trods krisen har vi fastholdt samme høje eksportniveau

som i rekordåret 2008, siger Jan Hylleberg, som er adm.

direktør i Vindmølleindustrien. Han forventer, at beskæfti-

Henrik Teglgaard Lund, som er nyudpeget sekretariatschef i Center for Energibesparelser

skabet for dermed at skabe en glidende overgang mellem

landsby, natur og industriområde.

- Vi bygger nyt for at skabe optimale betingelser for den

vidensdeling, som virksomheden er så afhængig af. Derfor

satser vi på konceptet med åbne møderum og kontorer, som

vi næsten kun har gode erfaringer med i vores hovedkontor i

Erritsø, siger direktør Peter Hodal, som leder den østdanske

afdeling.

Bygningen alene kommer til at koste 53 millioner kroner,

men ifølge Peter Hodal kommer Energinet.dk til at sidde billigere

end i de nuværende lokaler.

- Desuden kan vi få et moderne energibesparende hus, der

favner og udvikler de værdier, vi har i virksomheden, tilføjer

Ballerup-direktøren.

tob@energinet.dk

Vindmølleindustrien trodser finanskrisen

gelsen vil stige til cirka 26.700 i år og dermed indhente

halvdelen af de tabte arbejdspladser i 2009.

Vindmølleindustrien forventer, at potentialet for eksport

til det danske nærmarked – det nordvestlige Europa – vil

vokse fra 35 GW i dag til minimum 117 GW i 2020. Det

svarer til en vækst på mere end 10 procent årligt frem mod

2020.

ssa@energinet.dk


Minister godkender ny gasledning

ForSynInGSSIKKerheD: Klima- og energiminister Lykke Friis har nu godkendt, at energinet.dk

etablerer en ny gasledning i Sønderjylland. To borgermøder er i støbeskeen.

Allerede i 2013 skal en ny gasledning mellem Ellund

ved den dansk-tyske grænse og Egtved nordvest for

Kolding være klar til at forsyne danskerne med naturgas

fra Kontinentet.

Det står klart, efter at klima- og energiminister

Lykke Friis i maj godkendte Energinet.dk's plan om at

forstærke det syd- og sønderjyske gastransmissionsnet.

Konkret handler det om, at Energinet.dk i løbet af

2012-13 etablerer en ny gasledning parallelt med den

eksisterende ledning på den 94 kilometer lange stræk-

ning.

I samme periode vil Energinet.dk i Egtved opføre en

kompressorstation, der skal sørge for, at gastrykket er

højt nok til, at gassen kan sendes rundt i nettet.

nordsø-gassen svinder

Den faldende produktion af naturgas i Nordsøen er den

direkte årsag til, at Danmark i løbet af få år får brug

for at importere gas fra andre lande.

For selv om Danmark på længere sigt har et mål om

at blive fri af fossile brændsler – kul, olie og naturgas –

så kan vi endnu ikke undvære naturgassen.

- De fossile brændsler vil være nødvendige mange år

endnu, og af dem er naturgas så absolut at foretrække

set ud fra et klimamæssigt synspunkt, siger Peter A.

Hodal, der er direktør for Energinet.dk's gasdivision.

- For naturgas resulterer i mindre udledning af CO 2

og svovl end de øvrige fossile brændsler.

Biogas i pipelinen

Da det danske naturgasnet blev etableret for 25 år

siden, blev det dimensioneret til at hente gassen i den

danske del af Nordsøen. Og derfor er udbygningen

nødvendig.

I fremtidens gastransmissionsnet kommer der ikke

kun til at flyde naturgas. Den politiske aftale om Grøn

Vækst lægger op til, at den miljøvenlige biogas fra land-

bruget i stigende grad skal opgraderes til naturgaskvalitet

og distribueres via naturgasnettet. I de første år vil

det ske gennem de eksisterende distributionsnet.

Fordelen ved biogas er blandt andet, at det er en vedvarende

og CO 2-neutral energikilde, der produceres

jævnt over hele året og dermed kan være med til at

sikre en konstant energiforsyning.

Borgermøder på vej

Omkring årsskiftet gennemførte Energinet.dk den første

offentlige høring om etableringen af den ny kompressorstation

i Egtved og gasledningen mellem Ellund

og Egtved.

Det er Miljøcenter Odense, der giver den endelige

VVM-tilladelse, og Energinet.dk planlægger i forbindelse

med anden offentlighedsfase at holde to borgermøder

på strækningen.

Målet med møderne er at give naboer og lodsejere til

den kommende ledning mulighed for at få mere at vide

om projektet, blandt andet om hvordan anlægsarbejdet

og processen op til kommer til at forløbe, og hvad man

som nabo til et gastransmissionsrør skal være opmærksom

på. Desuden fremlægges resultaterne af VVM-under-

søgelserne.

- Vi kommer til at syne noget i landskabet i selve

anlægsfasen, hvor røret skal graves ned. Derfor er det

også meget vigtigt for os, at forarbejdet og selve linjeføringen

sker i tæt dialog med naboerne, så vi generer

dem så lidt som muligt, siger Energinet.dk's projektleder,

Nina Vendelboe.

Hun har planer om at invitere naboer, lodsejere

og andre interesserede til borgermøder mandag den

21. og tirsdag den 22. juni.

Læs mere om gasprojektet Ellund-Egtved på

www.energinet.dk.

Af Sanne Safarkhanlou | ssa@energinet.dk

nABoSKAB: - Det er vigtigt, at

forarbejdet og selve linjeføringen

sker i tæt dialog med naboerne,

siger Energinet.dk's projektleder,

Nina Vendelboe.

Foto: Energinet.dk

Nyhedsmagasinet omenergi 21


Nyhedsmagasinet omenergi 22

KoSTBAr: Biolog Jens Aamand

Kristensen skridter over en eng for

med sine trænede øjne at se, om

en opgravning til en ny gasledning

vil ødelægge værdifuld natur.



Vi anbefaler at styre uden om særligt sårbare habitatområder.

og er det ikke muligt, anbefaler vi, at gravearbejdet bliver

overstået hurtigt og skånsomt …

Jens taler

paddernes sag

henSyn: Før energinet.dk graver 94 kilometer gasledning ned mellem ellund

og egtved, bliver op mod 300 vandhuller og engdrag undersøgt af biologer.

Biolog Jens Aamand Kristensen bukker sig ned og

plukker en lille vækst med brede blade.

- Engkarsen ville forsvinde, hvis landmanden ikke

lod sine kreaturer græsse her på engen. I stedet ville

nogle få, store og stærke planter som nælder og tagrør

få overtaget, og det ville gå ud over alle de smådyr og

insekter, som lever på den lave eng, siger Jens Aamand

Kristensen fra Rambøll.

Han er ude for at se på et engområde ved Jels-søerne

cirka 20 kilometer nordvest for Haderslev i Sønderjylland,

hvor Energinet.dk lægger an til at supplere gasledningen

mellem Ellund ved den dansk-tyske grænse

og gasknudepunktet ved Egtved med et ekstra rør.

For at genere færrest mulige lodsejere og naboer skal

TUDSer: Når engen står under vand, springer tudserne

omkring. Tudsen på billedet er imidlertid død og stiv som

en pind, efter at vinterkulden har tørret den ud.

rePorTAGe

den nye ledning ligge bare 10 meter vest for den nuværende

det meste af vejen fra Tyskland til Egtved. Men

fordi naturen har ændret sig, siden den første ledning

blev gravet ned i begyndelsen af 1980'erne, skal den nye

rute også beskrives og undersøges grundigt.

Arbejdet skal gå hurtigt

- Energinet.dk skal tage det størst mulige hensyn

til naturen, allerede inden gravemaskinerne går i jorden.

For arbejdet må ikke gå ud over den variation i

planter og dyr, som er med til at give os livskvalitet,

siger den 42-årige biolog fra det rådgivende ingeniørfirma

Rambøll, som Energinet.dk har bedt om faglig

bistand.

Feltarbejde som led

i VVm-redegørelse

rÅDGIVer: Jens Aamand Kristensen er ansat som biolog

ved det rådgivende ingeniørfirma Rambøll, som Energi-

net.dk har bestilt til at lave feltarbejde, før den nye gasledning

graves ned mellem Ellund og Egtved. Han var i mange

år ansat ved Fyns Amt og siden i Middelfart Kommune.

Rambølls arbejde er et led i den lovpligtige VVM-redegørelse,

som altid skal laves forud for større bygge- og

anlægsprojekter. Miljøcenter Odense har ansvaret for at

udarbejde VVM-redegørelsen, men Energinet.dk står som

bygherre for store dele af det indledende arbejde, herunder

at undersøge de enkelte lokaliteter og angive alternative

placeringer de steder, hvor naturen er udsat.

Nyhedsmagasinet omenergi 23


Nyhedsmagasinet omenergi 24

rePorTAGe

mAnDeLAGTIG: Almindelig mjødurt gror på fugtige jorder, er god for

helbredet og giver mjød en mandelagtig smag.

Jens Aamand Kristensen er selv fra landet og lærte

i en tidlig alder at sætte pris på dyr, planter, fugle og

insekter. Så i dag har han let ved at sætte sig i paddernes,

rørfluelarvernes og de lave ranunklers sted.

- De mest sårbare områder har ikke godt af, at jorden

i et bredt bælte bliver skrællet af i flere uger. Det går ud

over floraen og dermed de små insekter og dyr, tilføjer

biologen.

PArLØB: Der findes allerede et gasrør

på den 94 kilometer lange strækning mellem

Ellund og Egtved. Langt størstedelen

går gennem landbrugsjord, og det nye

gasrør skal efter planen løbe så parallelt

som muligt med det eksisterende.

LoDDen: Engen ville gro til i lodden dueurt, hvis ikke landmanden lod sine kreaturer

spise sig mætte på engen i sommerhalvåret.

Bruger net og tjekskema

Han bukker sig igen ned på engen og plukker lidt rajgræs,

hvene og almindelig syre, som han markerer i et

særligt feltskema, beregnet til 'fersk eng'.

I sin mappe har Jens også skemaer til undersøgelse af

blandt andet hedejord, moser og vandhuller. Ved vandhuller

fisker han sin ketcher frem, så både vandbænkebidderen,

dansemyggen og vandnymfen kan blive kryd-

GrÆS: For andre ligner det blot

en eng med én slags græs. Men

for den meget botanikinteresserede

biolog Jens Aamand

Kristensen er der tale om en biotop

med et tocifret antal interessante

planter.



Sårbare områder har ikke godt af, at jorden i et bredt bælte

bliver skrællet af i flere uger. Det går ud over floraen og

dermed de små insekter og dyr …

enGKArSe: En lille, lav plante som engkarse ville dø af blandt

andet mangel på lys, hvis engen ikke blev afgræsset, for så ville

for eksempel brændenælder skygge.

set af i skemaet, hvor der også er plads til såvel den

butsnudede som den spidssnudede frø.

- Engen her er hverken særlig sårbar eller rig på

sjældne planter, insekter eller dyr. Men støder vi på

meget sarte naturområder, så tager vi højde for det,

siger Jens Aamand Kristensen.

Normalt tager arbejdet med at lægge det 75 centimeter

brede rør ned i én meters dybde adskillige uger,

fordi der graves, monteres og dækkes til i flere om-

gange.

Samtidig rømmes der muld af i et bælte på 30 meter,

så der både er plads til den jord, der bliver gravet op,

samt rør, gravemaskiner og det mandskab, som skal

montere og svejse.

- Vi anbefaler at styre uden om særligt sårbare habitatområder

og lignende. Og er det ikke muligt, anbefaler

vi, at gravearbejdet bliver overstået hurtigt og skånsomt,

siger Jens Aamand Kristensen.

røret ligger højt og godt

I de tilfælde nøjes Energinet.dk's entreprenører med at

grave en blot to meter bred rende og lægge store køreplader

ud til maskinerne, så jorden under gravkøer og

kraner ikke bliver mast.

- På den måde kan bygherren komprimere arbejdet

tidsmæssigt, så det kun tager en dag eller to, fra mulden

bliver rømmet af, til renden atter er fyldt og maskinerne

er væk igen, tilføjer Jens Aamand Kristensen.

Han glæder sig på naturens vegne over, at den oprindelige

gasledning i sin tid blev placeret højt, for derfor

er det begrænset, hvor mange sårbare områder den nye

ledning skal igennem.

rAnUnKeL: De lave ranunkler syner ikke af meget.

- Røret ligger tæt på den jyske højderyg og dermed

relativt højt i landskabet. På den måde undgår vi at

støde ind i alt for mange vandløb og søer, som jo ligger

lavt, konstaterer Jens Aamand Kristensen.

Af Jacob Vestergaard, freelance-journalist

Foto: Palle Peter Skov

Borgermøder langs

strækningen

henSyn: Ud over at passe på naturen sørger Energinet.dk

også for at tage videst muligt hensyn til de lodsejere, grundejere

og naboer, som nedgravningen af en ny ledning kan

komme til at berøre. Blandt andet arrangerer Energinet.dk i

slutningen af juni to borgermøder, hvor interesserede kan få

præcis information samt lejlighed til at snakke med Energinet.dk's

eksperter.

Ud over de gener, som store entreprenørmaskiner

giver anledning til i en anlægsfase, kan en gasledning

også medføre fremtidige begrænsninger for ejerne og

naboerne. De må som udgangspunkt hverken grave eller

bygge oven på rørledningerne. De må gerne dyrke jorden,

men ikke plante træer.

Når ledningen først er gravet ned, gør den ikke megen

væsen af sig, ud over at man altid kan se de orange

plastikpæle, som markerer, hvor røret er nedgravet.

Nyhedsmagasinet omenergi 25


Nyhedsmagasinet omenergi 26

ProSPeKT: Sådan skal det nye videns- og oplevelsescenter på Gasmuseet i Hobro tage sig ud. Illustration: Gasmuseet

Gasmuseet satser nu på

at dække alle energikilder

FormIDLInG: Gasmuseet i Hobro tager nu første skridt på

vejen til at skabe en formidlingsplatform, der favner hele

spektret af energikilder – lige fra tørv over gas til kernekraft.

Region Nordjyllands Vækstforum har godkendt et projekt

til 15 millioner kroner, der i løbet af de kommende tre

år skal bruges til at opbygge et videns- og oplevelsescenter

for energi, miljø og klima i forbindelse med museet.

Regionen indskyder selv halvdelen af anlægsbudgettet,

mens resten kommer fra blandt andre Mariagerfjord Kommune

og HMN Naturgas.

Læringssted om energi

- Målet er at udvikle Gasmuseet som et læringssted om energi

med såkaldte hands on-aktiviteter. Vi vil skabe en platform for

interaktiv og digital kommunikation og formidling, siger museets

leder, historikeren Hanne Thomsen.

naturgas stadig central

Gasmuseets udgangspunkt for at beskæftige sig med fremtidens

energi er naturgassen, der også i de kommende årtier

vil spille en væsentlig rolle i den hjemlige energiforsyning.

Både i forbindelse med spørgsmålet om forsyningssikkerhed

samt som brobygger frem mod indfasningen af stadig mere

vedvarende energi.

tob@energinet.dk

Bornholmskablet klar på rekordtid

LySeSLUKKere: To gange på et halvt år har bornholmerne

kortvarigt været uden strøm. Første gang var

10. januar 2010, da et anker på slæb efter et skib rev

60 kilovolt-kablet mellem Sydsverige og Bornholm i stykker.

Det medførte spredte strømafbrydelser i godt en time,

indtil Østkraft fik startet egne anlæg.

Selv om det var midt i én af de strengeste vintre i mange

år, lykkedes det at få kablet repareret på under en måned.

I den mellemliggende periode var Østkraft alene om at forsyne

bornholmerne med strøm.

- Kablet, som Energinet.dk overtog i 2006, har flere

gange været beskadiget af skibsankre. Derfor har Energinet.dk

valgt at beskytte kablet ved at grave det ned i hav-

bunden på de strækninger, hvor det er muligt, fortæller

drifts- og vedligeholdelseschef Kim Kongstad, Energinet.dk.

- Vi kan dog kun grave kablet ned der, hvor havbunden er

blød. Hvor der er sten og klippegrund er det ikke muligt. Og

desværre ramte ankeret kablet på en strækning, hvor det

ligger ubeskyttet på hård havbund, tilføjer Kim Kongstad.

I forbindelse med reparationen var Energinet.dk nødt til at

udskifte 2500 meter kabel mellem Sverige og Bornholm.

Anden gang, bornholmerne i år fik afbrudt strømmen til

øen, var årsagen naturens kræfter i form af et lyn,

der 12. maj 2010 slog ned i en transformerstation i Skåne.

Kablet blev koblet ind igen efter cirka en time.

ktr@energinet.dk


neTVÆrK


Tidligere telemand

tror på succes

med fibernetværk

LeDer: efter næsten 20 år med lederposter i TDC og

datterselskaber skiftede Kim Frimer til adm. direktør

i Verdo A/S, det tidligere energi randers. han er

tillige bestyrelsesformand for de lokale elnets nye

bredbåndsselskab, waoo, og tror, at fibernet kan

medvirke til at begrænse udledningen af Co 2.

Hvad fik dig til at skifte job?

- Jeg valgte at skifte til energibranchen, fordi jeg finder

den utrolig spændende. Branchen står jo over for

enorme udfordringer fra klimaet og for en kommende

knaphed på fossile brændsler. Dertil kommer den

løbende liberalisering, der på mange måder er mage

til den proces, som televerdenen har været igennem,

og som var vildt interessant. Desuden kan jeg se, at

jobbet giver mening og gør en forskel.

Hvori lå de sværeste overvejelser?

- Jeg spekulerede på, om energibranchen ville være så

tung og bureaukratisk, at det ville blive for svært at

gøre en forskel, men det har jeg nu ikke oplevet. Tværtimod

ser jeg en stor vilje til at forandre sig. Kunsten er

jo at styrke effektiviteten i sektoren samtidig med, at

man holder fast i den store forsyningssikkerhed og

kvalitet, som den danske energibranche er kendt for.

Hvad rummer jobbet af udviklingsmuligheder?

- Det er jo altid utrolig spændende at blive kastet ind i

en ny sektor, der samtidig er del af en helt ny udvikling

mod grøn energi. Ikke mindst på det felt er Verdo A/S

jo meget engageret med et biomassekraftværk, biomassefabrikker

i England, brintfabrik samt salg og produktion

af en lang række forskellige typer af biomasse og

olie, kombineret med bl.a. jordvarme og solvarme.

Hvad har du taget med dig fra dine tidligere job?

- Fra min tid i TDC har jeg især medbragt markedsorientering,

økonomisk opfølgning og styring samt en

struktureret strategiproces. Og så er der selvfølgelig de

erfaringer fra den liberalisering, såvel markedsmæssigt

som kulturelt, som TDC har været igennem.

Kunsten er at styrke effektiviteten samtidig med, at

man holder fast i den store forsyningssikkerhed og

kvalitet, som den danske energibranche er kendt for …

Hvad vil du gerne huskes for i dit nye job?

- Som ham der opfandt brændslet, som erstattede olien.

Nej, spøg til side, men at jeg bliver husket for arbejdet

med at gøre os mere uafhængige af fossile brændsler og

at reducere CO 2-udledningen. Jeg tror på, at det kun

kan ske gennem en masse forskellige tiltag og desværre

ikke ved hjælp af en snuptagsløsning eller opfindelse.

Desuden vil jeg også gerne huskes for at have medvirket

til, at virksomhedens investering i fiber blev den

store succes, som jeg forventer, at den bliver, og rent

faktisk kan være med til at reducere CO 2-udledningen

og brændselsforbruget ved at bane vejen for fx videomøder

og andre intelligente løsninger.

Blå bog

mArKeDeT: - Med fra TDC har jeg især markeds-

orientering, økonomisk opfølgning og styring samt

en struktureret strategiproces

Kim Frimer er 50 år og født i Århus. Han blev cand.oecon.

fra Aarhus Universitet i 1986.

Jydsk Telefon A/S, marketingschef, 1986

Comlink A/S, salgs- og marketingsdirektør, 1989

Tele Danmark Datacom A/S, salgs- og marketingsdirektør, 1992

TDC Danmark Business A/S, divisionsdirektør, 1995

New Telco AG, Schweiz (Sunrise), operationsdirektør, 1997

Talkline, Tyskland, adm. direktør, 1999

TDC, Schweiz (Sunrise), adm. direktør, 2001

TDC Totalløsninger A/S, adm. direktør, 2004

TDC A/S, koncerndirektør, 2006

PROARK/EjendomsInvest, 2008

Verdo A/S, adm. direktør, 2008

Kim Frimer er gift og har to døtre på 18 og 21 år. Familien bor

i Højbjerg ved Århus.

Adm. direktør Kim Frimer fra Verdo A/S.

Nyhedsmagasinet omenergi 27


Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID-nr.: 42.504

Ændringer vedr. abonnement kontakt venligst 76 22 48 01 eller acm@energinet.dk

mUSeSTeG: Helt exceptionelt

måtte tre mus lade livet samtidigt,

da de søgte læ i et elskab

på omformerstationen

i Herslev og kortsluttede forsyningen

af byggepladsstrøm.

Foto: Energinet.dk

Dagens ret:

Grillet stork - og mus

IDyL: Det er såre dansk og idyllisk, når trækfugle fylkes

på luftledninger før den store rejse sydpå. Hvis de da

ellers kan finde en tråd at være løs på, for masterne

forsvinder jo i takt med, at elnettet lægges i jorden

som kabler.

Snart prydes eller skæmmes – alt efter temperament

– landskabet udelukkende af luftledninger på de højere

spændingsniveauer. Og ifølge Energinet.dk's omvandrende

leksikon på området, elektroingeniør Hans

Otto Ilskov, så har netop den udvikling påvirket fuglenes

adfærd markant.

- Når fugle nu om dage samles før træk sidder de

næsten udelukkende på jordtrådene øverst oppe eller

på traverser (tværdragere, red.). Forklaringen kan være,

at de strømførende fasetråde kildrer lige lovlig meget,

vurderer Hans Otto Ilskov.

ravne satte stopper for snakken

Fugle nøjes ikke altid med at samle kræfter på jordtråden.

Ravne og krager kan også finde på at hakke i den,

hvis en lækkerbisken har sat sig fast. Og det kunne indtil

for få år siden godt sætte en stopper for snakken

mellem landsdelene, da jordtrådene var omviklet med

sårbare lyslederkabler.

Nu om dage ligger fibrene gemt inde i midten af

jordtrådene, så nu kan fuglene bare hakke løs – og

vi snakke løs.

Det hænder også, at fuglene bliver de små og endog

kommer af dage i mødet med luftledninger. Hans Otto

Ilskov beretter om en stork, der i det vestjyske mistede

fodfæstet, mens den spankulerede på den øverste fasetråd

på en 10 kilovolt-ledning. I faldet kortsluttede

storken to faser – og blev grillet.

Syd for grænsen går der historier om fugle, der også

er endt som luftstege, fordi de var så ubetænksomme

at "lette ben" på en fasetråd, mens de sad på traversen.

Av for den!

Bedste tv-sendetid

Også firbenede kræ på jorden kommer jævnligt galt

afsted i mødet med elanlæg. Kortslutningen af en fordelingstavle

for strøm til byggepladsen i Herslev, hvor

Energinet.dk netop har bygget omformerstation til

Storebæltsforbindelsen, viste sig at stamme fra ikke

bare en eller to, men hele tre mus, der var så uheldige

at røre ved flere faser, da de søgte læ i bygningen.

Trods alt "kun" en byggeplads. Værre var det, da hele

den østlige del af Middelfart fik trukket stikket en søndag

aften i den bedste tv-sendetid. Det lokale elselskab

sporede fejlen til et målerskab ved en lokal vindmølle.

Også her stod menuen på musesteg – men dog kun

en enkelt.

Af Torben Bülow | tob@energinet.dk

More magazines by this user
Similar magazines