Etablering af jorddepot i forbindelse med udvidelse af Køge Havn og ...

stc.koege.dk

Etablering af jorddepot i forbindelse med udvidelse af Køge Havn og ...

Regionplantillæg med VVM

Etablering af jorddepot

i forbindelse med udvidelse af Køge Havn

og de nærliggende rekreative kystområder

April 2006


Etablering af jorddepot

i forbindelse med udvidelse af Køge Havn

og de nærliggende rekreative kystområder

Regionplantillæg til

Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen

Retningslinier og VVM-redegørelse

Redaktion og grafi sk tilrettelæggelse

Hovedstadens Udviklingsråd

Plandivisionen

Udgivet april 2006 af

Hovedstadens Udviklingsråd

Gl. Køge Landevej 3

2500 Valby

Telefon 36 13 14 00

e-mail hur@hur.dk

Kort gengivet med

Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse

G13-00 Copyright

ISBN nr. 87-7971-186-3


Regionplantillæg til Regionplan 2001

for Hovedstadsregionen

Retningslinjer og VVM-rededørelse

Etablering af jorddepot

i forbindelse med udvidelse af Køge Havn

og de nærliggende rekreative kystområder

April 2006


Indholdsfortegnelse

Forord ............................................................................................................................................. 3

Indledning .................................................................................................................................... 5

Retningslinjer ..............................................................................................................................6

Redegørelse ..................................................................................................................................8

VVM -redegørelse .....................................................................................................................17

VVM-redegørelsen som er udarbejdet af Køge Kommune har sin egen

indholdsfortegnelse.


Etablering af jorddepot

Forord

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har den 21. april 2006 vedtaget regionplantillæg

med tilhørende VVM-redegørelse for etablering af et jorddepot i forbindelse

med udvidelse og forbedring af Køge Havn og de nærliggende rekreative kystområder.

VVM-redegørelsen er en sammenfatning og vurdering af miljøkonsekvenserne

foretaget på baggrund af redegørelser for de enkelte elementer i det samlede

projekt, udarbejdet af bygherren, dvs. Køge Kommune og kommunens konsulenter.

Vurderingerne af de miljømæssige konsekvenser er foretaget i samarbejde med

Roskilde Amt, som er ansvarlig for miljøgodkendelse af jorddepotet. Da dele af

havneudvidelsen omfatter anlæg og arbejder på søterritoriet, er VVM-redegørelsen

endvidere udarbejdet i samarbejde med Kystdirektoratet, som er myndighed på

søterritoriet.

Et forslag til regionplantillæg med VVM-redegørelse var i offentlig høring fra februar

til maj 2005.

Der kom ialt 19 bemærkninger til forslaget, som er resuméret og vurderet i et høringsnotat.

Høringsnotatet kan fås ved henvendelse hos HUR. HUR har vurderet,

at der ikke var bemærkninger til forslaget, som talte mod vedtagelse af tillægget.

Der er dog som følge af de indkomne bemærkninger foretaget mindre rettelser

af tillægget i forbindelse med vedtagelsen.

Du kan få yderligere oplysninger om materialet hos Hovedstadens Udviklingsråd,

Plandivisionen, tlf. 36131875 og på HURs hjemmeside, hur@hur.dk.

3


HUR har i efteråret 2003 påbegyndt

VVM-processen forud for etablering af

jorddepot i forbindelse med udvidelse

og forbedring af Køge Havn og de nærliggende

rekreative kystområder.

Etableringen af et jorddeponi/havneudvidelsen

og forbedringen af de to

strande med tilstødende rekreative

arealer er ét samlet projekt. Projektet

skal medvirke til at løse Hovedstadsregionens

deponeringsbehov, fremme

erhvervsudviklingen omkring Køge

Havn og samtidigt forbedre de rekreative

muligheder ved udvidelse af Køge

Marina og udbygning af strandområder

nord og syd for Køge Havn.

I VVM-redegørelsen er der særligt fokus

på risikoen for at forurenende stoffer

fra depotet trænger ud i det omgivende

miljø samt anlæggenes påvirkning

af dyr og planter og beskyttede naturområder.

Herudover redegøres for støj

og trafik og en række andre forhold.

Projektet omfatter såvel anlæg på landjorden

som på søterritoriet. Kystdirektoratet

er i henhold til § 2 i havneloven

bemyndiget til at give tilladelse til udvidelse

af Køge Havn. Kystdirektoratet

skal endvidere give tilladelse til opfyldninger

og uddybninger på søterritoriet

i henhold til bekendtgørelse nr. 1051 af

16. december 1999 om henlæggelse af

opgaver til Kystinspektoratet mv. Ifølge

samme bekendtgørelse er Kystinspektoratet

VVM-myndighed for foranstaltningerne

på søterritoriet. HUR og Kystdirektoratet

har aftalt at samarbejde

om gennemførelse af en vurdering af

virkningerne på miljøet. Den sammenfattende

VVM-redegørelse, der fremlægges

sammen med regionplantillægget

samt de særskilte baggrundsrapporter,

der henvises til, omfatter således

også anlæggene på søter ritoriet.

En konsekvens af projektet er, at en del

af søterritoriet efter opfyldning overgår

til byzone. Dermed sker der et skifte i

de lovgivningsmæssige rammer. Overordnet

flyttes reguleringen af området

fra Statens Højhedsret over søterritoriet

til Planloven. I overgangsperioden

gælder begge. Formålet med opfyldningen

ved Køge Havn er primært at

bidrage til bortskaffelse af forurenet

jord, og depotet er derfor klassificeret

som et deponeringsanlæg i henhold

til Godkendelsesbekendtgørelsen (BEK

nr. af 3. juli 2003, der 1. januar 2005 erstattes

af BEK nr. 943 af 16. september

2004). Det betyder, at anlægget af

jorddepotet skal miljøgodkendes af

Roskilde Amt.

VVM

VVM (Vurdering af virkninger på miljøet)

er en bredere vurdering af konsekvenserne

ved forurenende anlæg, end

det der kendes fra normal planlægning.

Ved miljø forstås omgivelserne i bred

forstand herunder befolkning, fauna,

flora, vand, klimatiske forhold, den arkitektoniske

og arkæologiske kulturarv,

landskabet og befolkningens adgang

hertil.

De færdige forhold, som skal indgå i

VVM-redegørelsen, er

• en beskrivelse af anlægget

• en oversigt over de væsentligste alternative

placeringer

• en beskrivelse af de berørte omgivelser

• en beskrivelse af virkningerne på

miljøet

• en beskrivelse af afværgeforanstaltninger

• et ikke teknisk resume

• en oversigt over eventuelle mangler

ved VVM-redegørelsen

Indledning

Anlæg og projekter, der er VVM-pligtige,

kan ikke realiseres, før der er lavet retningslinier

i regionplanen om beliggenhed

og udformning af anlægget med

tilhørende VVM-redegørelse jf. planloven.

Af planloven fremgår det endvidere,

at såfremt et anlæg eller et projekt

er i overensstemmelse med regionplanen,

påhviler det regionplanmyndigheden

at udarbejde et forslag til

regionplantillæg og derefter fremme

sagen mest mulig.

Etablering af joeddepot

5


Retningslinjer

Der kan ske opfyldning med let-middel (klasse 2 og 3) forurenet jord på ca. 38 ha

af søterritoriet, som derefter kan overføres til byzone indenfor det rastede område

på kortet.

I takt med at jorddepotet fyldes op, færdigkonsolideres og forsegles kan arealet

overgå til havneformål og kan anvendes af havnerelaterede virksomheder.

I forbindelse med opfyldningen kan etableres en depotindfatning med bortskaffelse

af flyveaske som fyldes mellem de to spunsvægge omkring depotet.

Køge Marina kan udvides ved opfyldning med havbundsmateriale og ren jord

mellem den nuværende lystbådehavn og jorddepotet. På kortet er området markeret

med grøn prikraster.

Ved Ndr. Strand kan der anlægges en strand ved opfyldning, der binder den østlige

mole sammen med kystlinien.

Ved Sdr. Strand kan anlægges en strand ved opfyldning umiddelbart i forbindelse

med den sydlige havnemole.

Der kan etableres et nyt havnebassin øst for Junckers Industrier A/S.

Køge Havn kan udvides ved etablering af nye moler fra den nordlige strand langs

den udvidede lystbådehavn og det nye østbassin til havnemundingen samt fra

den sydlige strand til den nye munding.

Anlæggene skal være i overensstemmelse med beskrivelsen i VVM-redegørelsen.

De miljømæssige konsekvenser skal ligge indenfor rammerne af VVM-redegørelsen,

herunder at vandet, der udledes i Køge Bugt, overholder de i miljøgodkendelsen

stillede kvalitetskrav.

Vandkvaliteten i det nye havneområde udlægges med lempet målsætning som

følge af påvirkningen fra skibe og dertil knyttede aktiviteter, se også redegørelsen.

6

Etablering af jorddepoot


Vandareal der kan opfyldes med let-middel forurenet jord

Området ved Køge Marina der kan udvides ved opfyldning

med havbundsmateriale og ren jord

Strandopfyldning

Ny indsejling

Kanal

Ny indsejling

Strandopfyldning

Depotindfatning

Ny sejlrende

Retningslinjer

Skærpet målsætning

Generel målsætning

Lempet målsætning

Etablering af jorddepot

7


Redegørelse

For alle de beskrevne forhold gælder

det, at der er redegjort mere fyldestgørende

herfor i de 13 baggrundsrapporter.

Det gælder også de metoder, der

er an vendt til beskrivelse af de enkelte

miljøpåvirk ninger. Der er i den sammenfattende

VVM-redegørelse kun

medtaget forhold, som er relevante

for miljø vurderingen.

HURs vurdering af projekternes miljøpåvirkning

skal læses i nedenstående

resume. Sammenfatningerne i de enkelte

baggrundsrapporter er udarbejdet

af bygherren, og er ikke i alle tilfælde

samstemmende med HURs endelige

vurdering.

Hvor der ikke står andet, gælder vurderingen

for alle tre dele af projektet –

jorddepot, havneudvidelse og rekreative

områder.

IKKE TEKNISK RESUME

Køge Kommune ønsker at udvide Køge

Havn, anlægge ny strand ved Sdr.

Strand og Køge Marina samt udvide

Køge Ma rina. Projektet realiseres for

havneudvidelsens vedkommende ved

at anlæg ge et depot for forurenet jord.

Efterhån den som depotet fyldes op, vil

det blive omdannet til nyt havneareal,

med plads til virksomheder og anløb

af skibe. Samlet beslaglægger jorddepot

og opfyldning ved lystbådehavn

ca. 52 ha af søterritoriet. Udbygningen

ved Sdr. Strand dækker ca. 10 ha. Havnebassinet

i erhvervshavnen udvides

med ca. 73 ha, mens der lægges yderligere

11 ha til lystbådehavnen.

8 Etablering af jorddepot

HUR har vurderet, at Hovedstadsregionen

fra 2005 har behov for nye

mulig heder for deponering af forurenet

jord, da størstedelen af de eksisterende

jord depoter på dette tidspunkt

vil være fyldte og lukkede. Køge Kommune

vil med anlæggelse af jorddepotet

bidrage til at løse et væsentligt

sam funds mæssigt problem. Jorddepotet

er endvidere et centralt element

i kommunens planlægning, idet det

er indtægter fra depotet, der giver

mulighed for hurtigt at gennemføre

havneudvidelsen.

Jorddepot

Jorddepotet planlægges etableret ved

opfyldning i den nordlige del af Køge

Havn i vandet øst for askedepotet og

Junckers Industrier. Depotet skal modtage

jord, der er forurenet i let og middel

grad, dvs. klasse 2 og 3 jord. Jorden

skal være klassificeret ifølge Jordplan

Sjælland (plansamarbejde om håndtering

af forurenet jord på Sjælland),

når den ankommer til depotet. Der vil

blive udtaget stikprøver af den leverede

jord, når den ankommer til depotet.

Jorddepotet vil i alt dække et samlet

areal på ca. 38 ha af søterritoriet. Depotet

kan rumme ca. 2,3 mio. m³ forurenet

jord svarende til ca. 4 mio. tons.

Hele opfyldningen ventes at tage ca.

6 år med en jævn tilførsel af jord over

hele perioden. Det opfyldte område vil

efterfølgende blive kortlagt på vidensniveau

2 efter reglerne i lov om forurenet

jord.

Depotet anlægges som to adskilte

bassiner på henholdsvis 10 ha og 28

ha. Opfyldningen af depotbassin-1

forventes afsluttet efter 2 år. Hele

jorddepotet vil blive indfattet af dæmninger

bestående af en fuget dobbeltspunsvæg

mod syd, øst og nord. Rummet

mellem spunsvæggene opfyldes

med ca. 170.000 m³ kulflyveaske fra

ENERGI E2 A/S kulfyrede kraftværker. I

udkast til miljøgodkendelse af jorddepotet

har amtet stillet krav om, at der

også skal etableres en spunsvæg

langs den del af depotet, der grænser

op mod land og mod det eksisterende

flyveaskedepot.

Tilførsel af jord til depotet vil ske med

lastbil og dumpers. Flyveasken vil blive

transporteret til Køge Havn på lastbil

og skib, idet opfyldningen af dobbeltspunsvæggen

med fordel kan udføres

fra søsiden.

Deponeringen af den forurenede jord

udføres i passende parceller, der afsluttes

med en forsegling af oversiden

med ren jord, overfladedræn og evt.

fast belægning. Der vil derfor ikke ske

overfladisk afstrømning til områder

uden for depotområdet i anlægs og

driftsfasen.

Bassinerne i det fremtidige jorddepot

vil fra starten være fyldt op med vand,

som forurenes når jorden fyldes i. Som

forureningsbegrænsende foranstaltning

skal overskudsvandet ledes ud via

klaringsbassiner i det nordlige hjørne

af hvert depotbassin. Formålet med


klaringsbassinerne er at give vandet

tilstrækkeligt ro til, at en del af de forurenende

partikler bundfældes, før

vandet udledes via en rørledning. Udledningen

sker i starten af projektet

til den kystnære del af Køge Bugt og

senere, når de nye dækværker er bygget,

til det nye havnebassin, hvis Køge

Kommune kan levere tilstrækkelig dokumentation

for en initialfortynding

på 10 ved udledning til havnebassinet.

Da det er forbundet med usikkerhed

at forudsige koncentrationerne af de

forurenende stoffer i det vand der udledes,

vil der under opfyldningen køre

et kontrolmåleprogram. Herigennem

kan der varsles, om de givne grænseværdier

overskrides, og om det bliver

nødvendigt at rense bassinvandet, inden

det udledes. Overskudsvand, der

overskrider grænseværdierne fastsat i

miljøgodkendelsen, renses in-situ med

bedst mulige rensning.

Havneudvidelse

Havneudvidelsen omfatter 30 ha nyt

havneareal, nye moler, et nyt havnebassin

og et svajeområde mod syd.

Den nye sydmole placeres som en fortsættelse

af den nuværende sydmole,

mens den østlige mole løber sydpå fra

den nordlige strand langs den udvidede

lystbådehavn og det nye østbassin.

Molerne forventes at blive stenkastnings

moler opbygget af en kerne af ral

eller sand dækket med sprængningssten.

For at give mulighed for anløb af

større skibe end i dag, skal der anlægges

en ny og dybere sejlrende. Den

fremtidige sejlrende har en mere nordlig

ret ning og er dybere end den nuværende.

Den nye havn skal ligesom den

nuværende anvendes til havneformål

og havnerelaterede virksomheder.

Som et rekreativt element gennembrydes

syd- og østmolerne af smalle

kanaler. Kanalerne kan anvendes af

småbåde, kajakker og lignende. Den

sydlige mole forventes anvendt til rekreative

aktiviteter, idet der etableres

en klapbro over kanalen, så der er adgang

for gående i hele dens længde.

Udvidelse af Sdr. Strand

Ved Sdr. Strand anlægges en ny fremrykket

strand ved tilførsel af 100.000

m³ sand. En konsekvens er, at den nuværende

lagune ved sydmolen opfyldes.

Ved anvendelse af groft sandmateriale

kan risikoen for sandflugt minimeres.

Stranden anlægges mellem

en ny tværmole ved den sydlige havnemole

og en ny høfde syd for stranden.

Høfden anlægges for at begrænse

strandopfyldningen mod syd. Tværmolen

etableres for at skabe størst

mulig sandareal umiddelbart syd for

havnemolen og hindre tilsanding af

indsejlingen til kanalen. Samtidig adskilles

badeaktiviteter for sejlads gennem

kanalen.

Udvidelse af Køge Marina og nordlig

strand

Udvidelsen af Køge Marina omfatter

en tilføjelse af et nyt havnebassin og

udvidelse af arealerne rundt om marinaen.

Mod nord anlægges en strand,

Redegørelse

der binder den østlige mole sammen

med kystlinien og binder marinaens

strand sammen med stranden ved

Ølsemagle Revle. Der skal tilføres

40.000 m³ sand til strandopfyldningen.

Mod syd sker der en opfyldning af området

mellem den nuværende lystbådehavn

og jorddepotet. Til opfyldningen

er der som udgangspunkt planlagt at

bruge ren jord. Projektet vil dog arbejde

mod, at der, efter nærmere kortlægning

af sedimentet, opnås godkendelse

af genanvendelse af forurenet havbundsmateriale.

Opfyldningen dækker

et areal på ca. 15 ha af søterritoriet.

Alternative løsninger

Alternativet til at anlægge jorddepotet

ved Køge Havn vil være at opretholde

forholdene, som de er nu (det såkaldte

nulalternativ). Køge Havn depotet er i

2003 i ”Regionplantillæg om deponering

af forurenet jord” blevet udpeget

som muligt deponeringssted. Hvis der

ikke anlægges et depot i Køge Havn,

vil der i løbet af få år opstå en kritisk

mangel på godkendte deponeringspladser.

For Køge Kommune kunne et alternativ

til den foreslåede løsning være, at

havnen blev udbygget med anvendelse

af jomfruelige materialer f.eks. sand

fra Køge Bugt. Denne løsning ville fordyre

havneudvidelsen væsentlig og

nødvendiggøre, at udvidelsen af finansieringsmæssige

årsager strækkes over

en uønsket lang tidsperiode. Herved

vil det angiveligt ikke være muligt at

forsætte den ekspansion, som havnen

Etablering af jorddepot

9


Redegørelse

har været igennem de sidste 3-4 år.

Det vil heller ikke være muligt at flytte

virksomhederne i Søndre Havn til det

nye havneareal og få frigivet ca. 9 ha

gammelt havneareal til byudvikling

og få udviklet lystbådehavnen med de

dertil knyttede nye strandområder.

Udvides Køge Havn ikke, er der risiko

for at den vil stagnere, fordi den ikke

kan modtage fremtidens større skibe.

Herved vil lokale muligheder for ny

omsætning og beskæftigelse forsvinde.

Nul-alternativet vil også betyde, at

den forventede øgede godstrafik skal

afvikles via andre havne herunder Københavns

Havn, hvor trafikken i dag

skal passere gennem tætte byområder.

Dette er ikke tilfældet i Køge Havn, hvor

trafikken fra den nye havneterminal i

Køge kan ledes direkte til det overordnede

vejnet.

Beskrivelse af omgivelserne

Ved kysten nord for Køge Havn er der

en badestrand med små klitter. Kyststrækningen

er i kommuneplanlægningen

udlagt som turist og fritidsområde,

og længere mod nord ligger

stranden indenfor EF Habitatområde

nr. 130.

Nord for det planlagte jorddepot ligger

Køge Marina. Den har plads til 592 både;

men der er stor efterspørgsel efter

flere pladser. Strandbeskyttelseslinien,

indenfor hvilken terrænændrende nyanlæg

ikke er tilladt uden dispensation

fra Roskilde Amt, dækker hele lystbådehavnen.

10

Etablering af jorddepot

Vest for Køge Marina ligger Tangmose-

skoven, et rekreativt område etableret

ved tilplantning af en tidligere losseplads

i 1980-81.

Vest for det planlagte depotbassin-1

ligger den træindustrielle virksomhed

Junckers Industrier A/S. Junckers Industrier

A/S råder over et antal indtagsog

udløbsledninger i området, hvor

det nye jorddepot (og havnebassin) er

planlagt. Af anlægstekniske og andre

grunde vil det ikke være muligt at bibeholde

ledningerne. Nye eller omlagte

indtags- og udløbsledninger skal

derfor etableres. Omlægning af disse

ledninger er ikke omhandlet i VVM-redegørelsen.

Køge Havns nuværende nordlige del,

herunder et opfyldt flyveaskedepot,

ligger op til den sydlige ende af det

planlagte jorddepot.

Sdr. Strand syd for Køge havn er karakteriseret

ved en flad og lavvandet kyst

med en relativ smal strand, enkelte små

klitter, et bredt strandfællesareal og

en mindre lagune. Den sydlige del af

området, som ejes af Vallø stift, er fredet.

Det nordlige område ejes af Køge

Kommune og er beskyttet i henhold

til naturbeskyttelsesloves § 3. Strandbeskyttelseslinien,

indenfor hvilken

terrænændrende nyanlæg ikke er tilladt

uden dispensation fra Roskilde

Amt, dækker hele det nuværende

strandfælledareal.

Køge Bugt vil, både direkte via beslaglæggelse

af havbund og indirekte via

følgeeffekter, være en del af projektets

påvirkningsområde. Målsætningen

for Køge Bugt vandområdets kvalitet

er at opnå et rigt og varieret dyre- og

planteliv. Kysterne nord og syd for Køge

er udlagt med skærpet målsætning,

mens åbne områder har generel målsætning.

For Køge Havn, råstofindvindingsområderne

samt omkring enkelte

udledninger er der lempet målsætning.

De nærmeste grundvandsindvindinger

i forhold til det planlagte depot

ligger ca. 1,5 km mod vest (Junckers

Industrier A/S) og 1,5-2 km mod nord/

nordvest (ved de kemiske fabrikker).

Hele området vest for den nuværende

kystlinie er identificeret som grundvandsinteresseområde.

I baglandet bag Køge Havn ligger tre

vandløb med tilknyttede åbeskyttelseszoner:

Ellebækken Nord, Skydebanegrøften

og Køge Å.

MILJØPÅVIRKNINGER

Sammenfattende vurdering

I VVM-redegørelsen er resultaterne af

de undersøgelser, der er gennemført

som grundlag for at vurdere de mulige

virkninger på miljøet i bred forstand –

herunder på de omgivelser, som vil blive

berørt af projektet – fremlagt. Det

gælder såvel for virkningerne af anlægsarbejderne

i forbindelse med projektet

som for anlæggene, når de er taget i

anvendelse.


Gennemførelse af projektet vil give en

marginal stigning i den gennemsnitlige

døgntrafik. Andelen af tung trafik vil

stige fra 4-8% til 7-10%.

Støj som følge af projektets trafikbelastning

vil ikke have en mærkbar effekt

på støjudviklingen i området.

Der forventes ikke at opstå væsentlige

vibrationsgener fra anlægsaktiviteterne.

Det vurderes, at den øgede emission

som følge af aktiviteterne i forbindelse

med projektet ikke får væsentlig

betydning for luftkvaliteten i Køge.

Anlægget af den nye havn giver kun

mindre ændringer i strømforholdene i

Køge Bugt, og de ændringer, som forudses

er koncentreret omkring havnens

munding og på ydersiderne af molerne.

Det er usandsynligt, at ændringerne

har virkninger på flora og fauna.

Sedimentspildet ved anlægsarbejdet

vil reducere lysforholdene ved bunden

i de kystnære dele af Køge Bugt og især

omkring Køge Havn. Dette vil medføre

en midlertidig tilbagegang i ålegræsbedene

syd for Køge Havn. Virkningerne

kan mindskes ved valg af miljøvenlige

graveredskaber. Bundfælding af sedimentet

vurderes ikke at have virkninger

på flora og fauna. Et mindre ålegræsbed

udfor lystbådehavnen beslaglægges

af projektet.

Under anlægsarbejdet kan der ske der

en begrænset sedimentbelastning af

det nordlige indløb til lagunen ved Ølsemagle

Revle. Påvirkningen forventes

ikke at påvirke de særlig beskyttede

habitattyper (bl.a. sand- og mudderflader)

i EF Habitatområdet.

Effekten på fiskebestandene ved reduktion

af ålegræsbestanden i Køge Bugt

vurderes at være meget begrænset og

midlertidig. Da projektet medfører en

udvidelse af havnegrænsen sker der et

lokalt tab af fisketerritorium.

Under selve anlægsarbejdet forventes

lokale bestande af fouragerende fugle

vil trække væk fra anlægsområdet. Herudover

forventes den nye havn at betyde

en 20-30 % reduktion af især den

bestand af troldænder, der overvinter

udfor havnen.

Udbygningen af havnen vurderes ikke

at ændre mulighederne for udnyttelse

af Nordre Strand. Udbygningen af

Søndre Strand vil give en bedre kvalitet

af strand og badeforhold.

Med tiden vil der som følge af sedimenttransporten

og anlægget af høfden i

området syd for projektet ske en barriere-

og oddedannelse på stranden med

tilhørende strandlaguner af samme

karakter som det nuværende område

syd for den eksisterende sydmole. Den

nuværende lagune, som bruges af rastende

vadefugle, vil blive fyldt op ved

anlægget af den nye strand. Strandopfyldningen

vil ikke ændre levevilkårene

for dyr og planter på den bagvedliggende

strandfælled.

Redegørelse

Det vejnet som primært forventes at blive

belastet af projektet. Rød+gul = Lyngvej.

Grøn+lyseblå = Værftsvej. Blå = Cementvej.

Orange = Bådehavnen. Pink (syd for Bådehavnen)

= den nye vej.

Da nettosedimenttransporten i området

nord for lystbådehavnen er nul, vil

der ikke naturligt akkumuleres sand

langs stranden nord for den ny mole

eller ske en tilsanding af Ølsemagle

revle.

Det vurderes at de nye moler, bygningsanlæg

og afskærmning vil få en begrænset

landskabelig effekt, idet de

afstand ses ved siden af eller på baggrund

af de eksisterende industrianlæg.

De nye moler vil med deres højde

og udstrækning dække for horisonten.

Samlet set er der efter HURs opfattelse

således ikke virkninger på miljøet,

som hindrer etablering af jorddepot i

forbindelse med udvidelse og forbedring

af Køge Havn og de nærliggende

rekreative kystområder.

Etablering af jorddepot

11


Redegørelse

Trafik

Stort set hele erhvervskørslen til og

fra havnen foregår i dag gennem den

nordlige del af Køge By ad Værftsvej

og Lyngvej. Adgang til selve havneområdet

sker via Cementvej og for Junckers

Industrier og Energi E2 via Junckers

Industriers A/S’s indkørsel. Den

største stigning i trafikbelastningen

vil ske under opfyldning af depotet,

hvor der skal transporteres en del jord

til området.

Gennemførelse af projektet vil, afhængig

af den enkelte delstrækning, give

en stigning i den gennemsnitlige døgntrafik

på 2-4% set i forhold til en situation

med ’almindelig’ trafikudvikling

svarende til en årlig vækst på 1,8%.

Værftsvej og Cementvej vil dog blive

aflastet af den nye adgangsvej. Andelen

af tung trafik vil stige.

Bådehavnen, som fører ned til lystbådehavnen,

er helt domineret af personbiltrafik.

Der regnes med, at udvidelsen

af lystbådehavnen og færdiggørelsen

af de rekreative anlæg i forbindelse

her med medfører en 10% forøgelse

af trafikken til og fra lystbådehavnen.

Med hensyn til trafiksikkerheden for

lette trafikanter er færdsel forbudt for

disse på både Lyngvej og Værftsvej.

Trafiksikkerheden er derfor vurderet

på baggrund af en analyse af, i hvilken

grad trafikken udgør en hindring for

krydsende lette trafikanter, der anvender

den nye stiforbindelse fra Køge By

12

Etablering af jorddepot

til Køge Marina. Analysen viste, at når

den nye adgangsvej anlægges, svarer

trafiksikkerhed til niveauet for 2003.

Støj

Støj som følge af projektets trafikbelastning

vil ikke have en mærkbar effekt

på støjudviklingen i området.

Indenfor det område, som vil påvirkes

af projektet, findes der 4 store boligområder.

Især er beboelserne ved Lyngvej/øst

og Værftsvej/syd allerede i dag

udsat for støj fra trafikken og i mindre

grad fra aktiviteter på havneområdet.

For disse områder viste beregninger for

2003, at i alt 19 boliger havde et støjniveau

på 55-60 dB(A) og 6 et støjniveau

på mere end 60-65 dB(A).

På baggrund af analyser af støj fra

trafik, når havnen er i drift, og analyser

af støj af anlægsaktiviteter og

drift af depot 3 er støjforholdene i 3

støjfølsomme områder blevet vurderet.

Det drejer sig om boligområdet

vest for Værftsvej, Campingpladsen

ved Sdr. Strand og lystbådehavnen. I

disse områder vil støjforholdene som

følge af projektets trafikbelastning

være af samme størrelsesorden eller

mindre, som hvis projektet ikke gennemføres.

Baggrunden herfor er anlægget

af den nye vej, der betyder, at

antallet af støjbelastede boliger vest

for Værftsvej falder fra 16 til 10 boliger.

I anlægsfasen forventes alle aktiviteter

at kunne overholde støjgrænsen

på 70 dB i dagtimerne med stor mar-

gin. Grænsen på 40 dB for øvrig tid

kan derimod ikke forventes respekteret

uden afværgetiltag. Den eneste

aktivitet, der er planlagt uden for den

almindelige arbejdstid er uddybning

af havnebassinerne. Denne aktivitet

vil foregå 16 timer i døgnet – alle ugens

dage. Fra denne aktivitet forventes en

støjbelastning på 45-48 dB i de tre støjfølsomme

punkter. Dette er en overskridelse

af støjkravet for aften- og

natperioden af størrelsesordenen 5-8

dB. Forud for anlægsarbejder udenfor

dagtimerne bør entreprenøren derfor

dokumentere, at støjgrænsen kan overholdes

med den valgte metode. Det

vurderes, at det ved valg af udstyr og

tilrettelæggelse af arbejdet vil være

muligt at overholde støjkravene.

I driftsfasen forventes aktiviteterne at

foregå i dagtimerne. Støjberegninger

indikerer, at støjbelastningen ligger

væsentligt over støjgrænsen på 45 dB

i boligområdet og støjgrænsen på 40

dB i lystbådehavnen. Der skal iværksættes

de nødvendige foranstaltninger

ved anlæg og opfyldning af depotet

og efterfølgende anvendelse af havnearealet,

som sikrer, at de vejledende

grænseværdier for støj ved henholdsvis

anlægsarbejderne og drift af depotetet

kan overholdes.

Vibrationer

For at begrænse risikoen for vibrationer

er det valgt at vibrere spunsen ned i

stedet for at ramme den ned. Da

spunsning samtidig foregår i stor afstand

fra bygninger, forventes der ikke


at opstå væsentlige vibrationsgener

fra anlægsaktiviteterne.

Luftkvalitet

Luftkvaliteten i Køge overholder generelt

gældende og vejledende grænseværdier

med god margin. Udbygningen

af havneaktiviteterne vil medføre

en stigning i emissionerne. Da aktiviteterne

foregår på et havneområde,

hvor vindforholdene kan forventes at

give en god spredning, vurderes det,

at den øgede emission ikke får væsentlig

betydning for luftkvaliteten i Køge.

Trafikudviklingen vurderes at medføre

en forholdsvis begrænset stigning i

luftemissionerne. Selve anlægsarbejderne

vil bidrage med emissioner til

luften, men de er væsentlig lavere end

de forventede emissioner fra havneaktiviteter

efter udbygningen. Støvemission

fra transport og aflæsning af forurenet

jord og flyveaske forventes at

være meget begrænset, da denne type

transport sker under tæt presenning

eller i containere og jorden/asken

hældes direkte ned i et vådt bassin.

Kystmorfologi

Da nettosedimenttransporten i området

nord for lystbådehavnen er nul, vil

der ikke naturligt akkumuleres sand

langs stranden nord for den ny mole

eller ske en tilsanding af Ølsemagle

revle.

Nettosedimenttransporten syd for havnen

er lille og nordvestgående. Det

betyder at sandet aflejres diffust i området.

Med tiden vil der i området mod

syd ske en barriere- og oddedannelse

på stranden med tilhørende strandlaguner

af samme karakter som det nuværende

område syd for den eksisterende

sydmole.

Det vurderes, at der ikke vil forekomme

nævneværdige tilsandinger i nogle af

havneindsejlingerne eller i kanalen.

Syd for havnen foreslås det at fylde

sand på det lavvandede strandplan,

som ligger ud for strandlinien og hvor

der i dag sker tangansamlinger. Derved

forsvinder et område, som i dag bruges

som fourageringsområde for fugle. Der

vil dog forsat med mellemrum forekomme

aflejringer af tang på den nye

strand. Med henblik på at minimere

risikoen for sandfygning ind på den

bagved liggende strandfælled er det

forudsat, at der bruges groft sand til

opbygning af stranden.

Hydrogeologi

Området vest for depotet er i regionplanen

udpeget til område med drikkevandsinteresser.

Det betyder, at den

generelle grundvandsbeskyttelse skal

overholdes i disse områder.

På basis af de hydrologiske forhold i

området og erfaringer fra tidligere

boringer og opfyldninger vurderes det,

at grundvandsstrømmen er udadgående

fra land mod havet, og at depotet

derfor ikke vil medføre forurening

af tilstødende grundvandsmagasiner.

Ydermere er de eksisterende geologiske

og hydrologiske data begrænsede

Redegørelse

og af ældre dato, og det vurderes derfor,

at yderligere undersøgelser af både

geologiske og hydrologiske forhold

i området er nødvendige, da beskyttelse

af grundvandsressourcerne har

høj prioritet.

Vandmiljøet i Køge Bugt

Anlægget af den nye havn giver kun

mindre ændringer i strømforholdene i

Køge Bugt, og de ændringer, som forudses,

er koncentreret omkring havnens

munding og på ydersiderne af molerne.

Flyveasken indeholder fosfor, kvælstof

og tungmetaller, som kan udvaskes og

udledes til vandmiljøet fra klaringsbassinerne.

De koncentrationer, der kan

forventes i vandet i spunsvæggene, er

imidlertid lave i forhold til kvalitetskravene.

Når det tillige tages i betragtning,

at vandet udledes via depotbassinerne

og dermed fortyndes, vurderes det

som usandsynligt, at tilførslen af næringssalte

vil påvirke Køge Bugt.

Oplysninger om udvaskning af forurenende

stoffer fra lignende jorddepoter

tyder ikke på, at depotet vil få problemer

med at overholde de af Roskilde

Amt opstillede kvalitetskrav. Jorddepotet

er imidlertid projekteret med et

kontrolprogram, så det sikres, at det

opstillede udledningskrav overholdes.

Ligeledes udarbejdes der en beredskabsplan

for hvilke renseforanstaltninger,

der sættes i gang, hvis koncentrationerne

mod forventning ikke kan overholde

kvalitetskravene.

Etablering af jorddepot

13


Redegørelse

Der er blevet gennemført undersøgelser

af havbunden i forbindelse med

miljøvurderingen. Undersøgelserne

viste at forureningsgraden i det område,

som ligger uden for den eksisterende

havn, og som skal uddybes, er lille.

Dog viser nogle af prøverne værdier

over grænseværdierne for klapning i

Køge Bugt, hvorved der ikke kan forventes

klaptilladelse til al opgravet

klapmateriale. Tilsvarende vil en anvendelse

af den del af det opgravede

havbundsmateriale, som er forurenet,

forudsætte en miljøgodkendelse, før

det kan bruges til opfyldning af arealet

mellem erhvervshavnen og lystbådehavnen.

Den del af havnesedimentet,

som ikke kan genanven des/klappes,

kan deponeres i depotet.

Det forventede sedimentspild vil være

størst inde i den nye havn under uddybningsarbejdet.

Spredning af sedimentspild

udenfor havnen vil især ske ved

uddybning af det nordlige havnebassin.

Sedimentspildet reducerer lysforholdene

ved bunden i de kystnære dele

af Køge Bugt og især omkring Køge

Havn. Dette vil medføre en midlertidig

tilbagegang i ålegræsbedene syd for

Køge Havn. Bundfældingen af sedimentet

vurderes ikke at have virkninger på

flora og fauna. Et mindre ålegræsbed

udfor lystbådehavnen beslaglægges

af projektet. Det vurderes, at der bør

gennemføres afværgeforanstaltninger

til reduktion af sedimentspild under

gravearbejdet, som beskrevet under

afværgeforanstaltninger.

14

Etablering af jorddepot

Fisk og fiskeri

Lokalt må der forventes ændringer af

levestederne for fiskebestandene i indre

Køge Bugt i forbindelse med anlægsarbejdet,

idet ålegræsbestanden

syd for havnen midlertidigt vil blive

reduceret. Effekten på fiskebestandene

i Køge Bugt vurderes at være meget

begrænset.

Det kan endvidere ikke udelukkes, at

trækkende havørreder vil blive generet

af suspenderet stof ved passage gennem

havnen til Køge Å’s Kanal, hvilket

kan reducere antallet af ørreder, som

trækker op i åen, så længe anlægsarbejderne

står på. Ændringer af strømforholdene

som følge af anlægget af

den nye havn vurderes at være for små

til at kunne påvirke bundgarns fiskeriet.

Naturforhold

Bestanden af ålegræs umiddelbart syd

for Køge vil som nævnt midlertidigt

forsvinde, men forventes i løbet af 5-6

år at være reetableret. En mindre bestand

af ålegræs udfor lystbådehavnen

vil derimod forsvinde permanent,

fordi arealet beslaglægges af den udvidede

havn.

Bunddyrene i Køge Bugt kan påvirkes

af forureninger, der spredes. Der forventes

ikke målbare effekter på bunddyrene

som følge af udledninger fra

depotet eller sedimentspild under uddybningsarbejdet.

Som udgangspunkt vil det opgravede

materiale blive deponeret i jorddepotet.

Nøjere undersøgelser af udbredelsen

af forurening i de sedimenter, der skal

fjernes i forbindelse med opgravning

på havbunden, skal give grundlag for

at vurdere muligheden for at genanvende

det opgravede materiale i stedet

for at deponere det.

Under anlægsarbejdet i vinterhalvåret

vil troldænder blive forstyrret. Efter

etablering af den nye havn forventes

en 20-30 % reduktion af især overvintrene

troldænder, fordi den udvidede

havn beslaglægger en del af det areal

langs kysten, hvor Troldanden forekommer

i dag.

Under anlægsarbejdet sker der en begrænset

sedimentbelastning af det

nordlige indløb til lagunen ved Ølsemagle

Revle. Påvirkningen forventes

ikke at påvirke de prioriterede habitattyper

(bl.a. sand- og mudderflader) i EF

Habitatområdet. På baggrund af de

minimale sedimentpåvirkninger vurderes

påvirkningerne på fourageringsmulighederne

og byttedyrskoncentrationerne

for ynglende og rastende

vandfugle at være minimale. Anlægsstøjen

må forventes at kunne stresse

både rastende og ynglende fugle i moderat

omfang. Det øgede støjniveau

efter anlægsperioden som følge af

øget færdsel, forventes ikke i nævneværdig

grad at påvirke fuglene i området,

da der allerede i dag er støjgener

fra trafikken.

Anlægsarbejdet i forbindelse med

etablering af den nye Sdr. Strand vil


fortrinsvis foregå fra søsiden. Stranden

ligger i lavere kote end strandfælleden

og påvirker ikke levevilkårene her. Påvirkningen

af strandfælledarealernes

flora og fauna forventes derfor at blive

begrænset og kortvarig. Efter anlægsperioden

øges færdslen som følge af det

nye strandanlæg. Det anbefales, at elindhegning

af strandfællederne fastholdes

for at undgå, at badegæster og

andre besøgende forstyrrer fællederne

udenfor stierne. Laguneområdet

nær havnen forsvinder ved fremrykning

af stranden, og det vil medføre en reduktion

i områdets samlede bestand

af rastende vadefugle svarende til den

bestand, der udnytter vadearealet. Når

der efter en årrække er dannet et nyt

laguneområde syd for høfden, får vadefuglene

igen mulighed for at fouragere

i området.

Anlæg af den nye vejadgang gennem

Tangmoseskoven vurderes ikke at ville

ændre fuglefaunaen markant i forhold

til den nuværende situation, hvor området

er påvirket af trafikstøj fra Værftsvej

og vejen til Lystbådehavnen.

Landskab

På nært hold dominerer molerne ved

deres højde og udstrækning, idet horisonten

dækkes af konstruktionen. Sekundært

vil man kunne se dele af bebyggelsen

og ikke mindst den afskærmende

jordvold. Det vurderes, at de

nye moler, bygningsanlæg og afskærmning

vil få en begrænset landskabelig

effekt, idet de på afstand ses ved siden

af eller på baggrund af de eksisteren-

de industrianlæg. Det bagved liggende

byprofil ”opfanger” anlæggene og

gør det svært visuelt at skille tingene

fra hinanden.

Kulturhistorie

Der vil være potentiel mulighed for at

finde spor af fortidsminder i de kystnære

områder og på havbunden. Under

anlægsarbejdet vil der være øget

agtpågivenhed, og såfremt der ved

anlægsarbejder eller anden aktivitet

bliver fundet spor af fortidsminder, vil

arbejdet blive stoppet, og fundet anmeldt

til Køge Museum eller Kulturarvstyrelsen.

Rekreative områder

Projektet vil med forskellige afskærmende

foranstaltninger sikre en miljømæssigt

hensigtsmæssig overgang

mellem de nye havnearealer og lystbådehavnen.

Det kan f.eks. være voldanlæg,

parkeringsfaciliteter eller en ny

bebyggelsesfront i et bælte imellem

depot/havneareal og lystbådehavn.

Udbygningen af havnen vurderes ikke

at ændre mulighederne for udnyttelse

af Nordre Strand. Udbygningen af

Søndre Strand vil give en bedre kvalitet

af strand og badeforhold.

For de, der færdes langs kysten i småbåde,

vil de nye dækmoler betyde en

vanskeligere passage af Køge Havn,

idet man skal længere ud i Køge Bugt

for at komme uden om molerne. Besejling

med fritidsbåde, både af den indre

del af det ældste havneområde og omdannelsesområderne

i de nuværende

Redegørelse

havnearealer syd for havnen, kan forbedres

ved etablering af en separat

indsejling til dette område, alternativt

åbning af den sydlige mole.

Socioøkonomiske forhold

Projektet medfører udvidelse af havnegrænsen

og dermed tab af fiskeriterritorium.

Der skal derfor forhandles

erstatning med erhvervsfiskerne i henhold

til bestemmelserne i Fiskeriloven.

Afværgeforanstaltninger

I forbindelse med detailprojektereringen

vil der så vidt muligt blive indarbejdet

løsninger, der inkluderer mulige

afværgeforanstaltninger og tekniske

tilpasninger, hvor det kan nedbringe

eventuelle negative miljøpåvirkninger.

Det er bygherrens ansvar, at grænseværdierne

overholdes og at vælge

metode hertil.

Det er planlagt at anlægge en ny vej,

som kan lede trafikken til den nordlige

del af depotet og senere den nordlige

del af havnen uden om den sydlige

del af Værftsvej og Cementvej. Dette

vil have en betydelig positiv effekt i

forhold til støjbelastningen, især for

beboelserne ved den sydlige del af

Værftsvej.

Den planlagte stiforbindelse, der skal

krydse Værftsvej og den nye adgangsvej,

forventes at blive udformet, så passagen

sker ved tunnel eller gangbro.

Ved konstruktion af spunsvægge er

der valgt at vibrere spunsvæggene i

Etablering af jorddepot

15


Redegørelse

stedet for den mere støjende metode

at ramme dem ned. Om nødvendigt

skal støjen fra depotet dæmpes ved

etablering af midlertidigt støjværn.

Med henblik på at overvåge om vandkvalitetskriterierne

for depotets overskudsvand

kan overholdes, opstilles et

måle- og kontrolprogram, der kan forvarsle

stofkoncentrationerne og give

advarsel om, hvorvidt renseforanstaltninger

vil blive nødvendige. Overskudsvand,

der overskrider en grænseværdi

fastsat i miljøgodkendelsen, renses insitu

med bedst mulige rensning.

I forbindelse med udbudsbetingelserne

for uddybning af havn og sejlrende

kan der stilles krav om en lav spildprocent

for at reducere effekterne af spildet.

Spildprocenten afhænger af valg

af type af gravemaskine, om der opsættes

skot ved gennembrydningerne

af molerne eller der bruges siltgardiner.

For at fremme sætningen af fyldmaterialerne

i jorddepotet kan der fyldes

op i overhøjde og etableres dræn.

Af landskabelige hensyn bør det undersøges,

om molehøjden kan gøres

lavere på de steder, hvor molerne ligger

ud for rekreative områder.

Mangler ved VVM-redegørelsen

Helt generelt vil der altid være en vis

usikkerhed forbundet med beskrivelser

som i de foreliggende baggrundsrapporter,

bl.a. fordi der stadig mangler

en detaljeret planlægning af de enkelte

delprojekter. Derfor vil der være

16 Etablering af jorddepot

oplysninger, der er mangelfulde. Det

er imidlertid vurderet, at det har været

muligt – ud fra de foreliggende

projektbeskrivelser – at belyse de miljømæssige

problemstillinger på et tilstrækkeligt

grundlag.

Det gælder generelt, at kulturspor i

området ikke er afdækket.

Der mangler fuld klarhed over forureningsgraden

og udbredelsen af forureningen

i de områder, som skal uddybes.

Før anvendelsen af det opgravede materiale

til opfyldning kan miljøgodkendes,

skal dette belyses nærmere.

Sætningen eller konsolideringen af

fyldmaterialerne i depotet afhænger

bl.a. af fyld materialernes struktur. I

forbindelse med opfyldningen vil det

blive vurderet, hvor, hvordan og hvor

hurtigt sætningen foregår, og beslutninger

om overhøjde, evt. dræning og

forsegling vil blive tilpasset hertil.


Køge Havn

Jorddepot, havneudvidelse

og rekreative områder

VVM-redegørelse


Indholdsfortegnelse

INDLEDNING..............................................................................................................1

PROJEKTET ................................................................................................................2

HAVNEUDVIDELSEN .......................................................................................................7

SDR. STRAND ............................................................................................................ 10

KØGE MARINA ........................................................................................................... 11

MATERIALEBALANCE..................................................................................................... 13

ARBEJDSBESKRIVELSE OG TIDSPLAN.................................................................................. 14

ALTERNATIVE LØSNINGER.......................................................................................16

PLAN- OG LOVMÆSSIGE RAMMER ............................................................................17

PLANMÆSSIGE FORHOLD ............................................................................................... 17

LOVMÆSSIGE FORHOLD................................................................................................. 17

AREALANVENDELSE .................................................................................................20

BEKRIVELSE AF OMGIVELSERNE ....................................................................................... 20

BAGGRUNDSUNDERSØGELSER .................................................................................22

MILJØPÅVIRKNINGER..............................................................................................23

TRAFIK .................................................................................................................... 23

STØJ....................................................................................................................... 24

VIBRATIONER ............................................................................................................ 25

LUFTKVALITET............................................................................................................ 25

SUNDHED ................................................................................................................. 26

RÅSTOFFER OG AFFALD ................................................................................................. 26

KLIMA ..................................................................................................................... 26

KYSTMORFOLOGI ........................................................................................................ 26

JORD ...................................................................................................................... 28

HYDROGEOLOGI ......................................................................................................... 28

VANDMILJØET I KØGE BUGT ........................................................................................... 29

Strømforhold ....................................................................................................... 29

Vandkvalitet ........................................................................................................ 30

HAVBUNDSSEDIMENT ................................................................................................... 31

Sedimentspild ved uddybning ................................................................................ 31

FISK OG FISKERI......................................................................................................... 32

NATURFORHOLD ......................................................................................................... 34

Ålegræs i Køge Bugt............................................................................................. 34

Bunddyr i Køge Bugt ............................................................................................ 34

Fugle i Køge Bugt................................................................................................. 34

Ølsemagle Revle .................................................................................................. 35

Søndre Strand ..................................................................................................... 36

Tangmoseskoven ................................................................................................. 37

LANDSKAB - ANLÆGGETS OMFANG OG SYNLIGHED ................................................................. 39

KULTURHISTORISKE FORHOLD ......................................................................................... 40

REKREATIVE OMRÅDER.................................................................................................. 52

SOCIOØKONOMISKE FORHOLD ......................................................................................... 56

AFVÆRGEFORANSTALTNINGER................................................................................57

HENVISNINGER .......................................................................................................59

BILAG ..................................................................................................................... 59

ANDRE REFERENCER..................................................................................................... 60

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

i


INDLEDNING

Køge Kommune ønsker at styrke erhvervsmulighederne

i Køge By og knytte

bykernen sammen med kommunens

kystområder. Samtidig ønsker kommunen

at bidrage til at løse et væsentligt

problem for Hovedstadsområdet ved at

tilbyde at anlægge et depot til forurenet

jord. Køge Kommune har derfor planlagt

at bygge et jorddepot ved Køge Havn,

og derigennem skabe grundlag for en

havneudvidelse og udvikling af de rekreative

områder nord og syd for havnen.

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har

vurderet, at Hovedstadsregionen fra

2005 har behov for nye muligheder for

deponering af forurenet jord, da størstedelen

af de eksisterende jorddepoter

på dette tidspunkt vil være fyldte og

lukkede. Af 'Regionplantillæg om deponering

af forurenet jord', som blev vedtaget

i oktober 2003, fremgår det at et

depot i Køge Havn kan dække ca. 30%

af behovet.

Jorddepotet er et centralt element i

kommunens planlægning. Det er indtægter

fra depotet, der giver det økonomiske

grundlag for hurtigt at gennemføre

kommunens planer om at udvide

Køge Havn og skabe bedre rekreative

faciliteter for byens borgere. Uden

denne indtægt vil udviklingen komme til

at strække sig over mange år og sandsynligvis

ikke få samme omfang.

Efter screening af projektet har HUR og

Kystdiretoratet besluttet, at det beskrevne

projekt er VVM-pligtigt, og at

de 2 myndigheder i samarbejde varetager

miljøvurderingen. Som led i miljøvurderingsprocessen

har Køge Kommune

som bygherre udarbejdet den følgende

VVM-redegørelse.

VVM-redegørelsen giver en overordnetbeskrivelse

af projektet og dets virkninger

på miljøet. Ønskes mere detaljerede

oplysninger anbefales det at læse de

baggrundsrapporter, der er udarbejdet i

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

1

Indledning

forbindelse med VVM-arbejdet. Baggrundsrapporterne

giver nøjere beskrivelser

af projektet og det tekniske

grundlag for vurderingen af virkninger

på miljøet.

Der er i alt udarbejdet 13 baggrundsrapporter

samt en miljøansøgning. Rapporterne

kan hentes på HURs og Køge

Kommunes hjemmesider:

1. Støj og trafik /1/

2. Luftkvalitet og luftemissioner /2/

3. Hydrografiske forhold /3/

4. Kystmorfologi og geologi /4/

5. Hydrogeologiske forhold /5/

6. Udvaskning fra jord i deponi /6/

7. Anvendelse af flyveaske som bagfyld

i spunsvæg /7/

8. Udledninger af forurenende stoffer

fra jorddepot /8/

9. Fotokortlægning i nærområde /9/

10. Sedimentkemi i nærområde /10/

11. Sedimentspild og lysdæmpning /11/

12. Natur og Biologi /12/

Rapporterne samt denne VVMredegørelse

er udarbejdet af DHI – Institut

for Vand og Miljø (DHI) i samarbejde

med Niras A/S og Hasløv og

Kjærsgaard Arkitektfirma I/S

Desuden har Roskilde Amt på grundlag

af en ansøgning fra bygherren udarbejdet

et udkast til Miljøgodkendelse /14/.

Miljøgodkendelsen indgår i planprocessens

baggrundsmateriale.


PROJEKTET

Køge Havn jorddepot, havneudvidelse

og rekreative områder omfatter 4 hovedelementer:

- Bygning af et jorddepot som skal modtage

let forurenet til forurenet jord

(jordklasse 2 og 3) fra Hovedstadsområdet.

Efterhånden som depotet fyldes

op vil det blive omdannet til nyt havneareal

med plads til virksomheder og anløb

af skibe.

- En havneudvidelse, som udover det

nye havneareal omfatter nye moler. Den

nye sydmole ligger som en fortsættelse

af den nuværende sydmole, mens den

østlige mole løber sydpå langs Industriers

grund. Hver mole gennembrydes af

en smal kanal, der skaber adgang mellem

selve havneområdet og Køge Bugt.

For at give mulighed for anløb af større

skibe end i dag, skal der anlægges en

ny og dybere sejlrende. Ligeledes skal

den nye havn uddybes.

- Udvikling af Sdr. Strand syd for Køge

Havn, hvor der anlægges en ny strand.

Stranden binder den sydlige mole sammen

med kystlinien og afsluttes mod

syd med en høfde og mod nord med en

tværmole. Høfde/mole kan anvendes til

rekreative formål som lystfiskeri.

Tværmolen danner derudover en barriere

mellem badegæsterne og de småskibe,

som sejler ind og ud af kanalen i

den sydlige mole. Med mindre antiterror

hensyn forhindrer det, forbindes

de 2 sydmoleafsnit af en gangbro, således

at der fra Sdr. Strand bliver adgang

til hele den sydlige mole.

- Udvikling af Køge Marina nord for Køge

Havn. Både havnebassinet og arealerne

rundt om vil blive udvidet. En opfyldning

mellem lystbåde- og erhvervshavnen

giver plads til byggeri, havnepromenader,

parkering etc. Mod nord

anlægges en strand, der binder den østlige

mole sammen med kystlinien.

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

2

Projektet

En skitse af den foreløbige plan for udvidelse

af havnen er præsenteret i figuren

på næste side. Detailplanlægningen

vil først ske, når projektet er godkendt.

Samlet beslaglægger jorddepot og opfyldning

ved lystbådehavn ca. 52 ha af

søterritoriet. Havnebassinet i erhvervshavnen

udvides med ca. 73 ha, mens

der lægges yderligere ca. 11 ha til lystbådehavnen.

Udbygningen ved Sdr.

Strand dækker ca. 10 ha. Det samlede

projekt inklusiv den eksisterende Nordhavn

og sejlrende dækker et areal på

ca. 160 ha.


Projektskitse

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

Bassin2

Bassin1

3

Projektet


Jorddepotet

Indretning

Depotet dækker et areal på ca. 38 ha af

søterritoriet og ligger, som det fremgår

af figuren på forrige side, udfor det netop

opfyldte askedepot og Industrier.

Det deles op i 2 bassiner adskilt af en

enkelt spunsvæg. Anlæg og opfyldning

af depotet starter i depotbassin-1 øst

for askedepotet. Opdelingen sikrer, at

ifyldningen af jord kan starte hurtigst

muligt. Samtidig tager den højde for

Køge Havns behov for en hurtig udvidelse

af kaj- og havneareal.

Ud mod havet og mod opfyldningen ved

lystbådehavnen indrammes depotet af

en såkaldt cellefangdæmning bestående

af en dobbeltspunsvæg. Dobbeltspunsen

mod øst og syd skal i fremtiden tjene

som kajindfatning. Den yderste spunsvæg

fuges med et materiale, som lukker

eventuelle utætheder i sammenføjninger

mellem jernpladerne. Forseglingen

skal forhindre, at der kan sive forurenende

stoffer ud af depotet og skal

sikre, at udledning af forurenende stoffer

fra depotet kan kontrolleres.

For at opnå så lave koncentrationer af

forureninger som muligt i det vand som

udledes, indrettes der klaringsbassiner i

det nordøstlige hjørne af hvert depotbassin

(se figur, samt under ’bortledning

af overskudsvand’ nedenfor).

Klaringsbassinerne udstyres med pumpehus,

således at vandstanden inden i

depotbassinet kan holdes under niveauet

i Køge Bugt. Der forventes derfor ikke

at kunne ske en udsivning til grund- eller

havvand gennem bund eller sider af

deponeringsanlægget.

I forbindelse med detailprojekteringen

skal det afklares, om det er nødvendigt

at lave afskærende dræn for at reducere

grundvandsstrømmene til depotet og

dermed reducere perokaltmængden.

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

4

Projektet

En skitse af depotet er vist på figuren

nedenfor. Mere detaljerede tegninger

kan ses i miljøgodkendelsen.

V

K-2

Depotbassin-2

IIb

K-1

Depotbassin-1

Skitse af jorddepotet ved Køge Havn. I-V er

sektioner af spunsvæggen som adskilles af

tværskot. Afstanden mellem de 2 spunsvægge

er 15 m. K = klaringsbassiner hvor

overskudsvand samles inden det ledes ud af

depotet. Overskudsvandet opstår når der

hældes jord og aske i depotet og når det

regner. Overskudsvand fra spunsvæggene

ledes ind i depotbassinerne. Hvis vandet i

klaringsbassinerne overholder vandkvalitetskravene

ledes det via et pumpehus ud i det

omgivende miljø. Indtil depotbassin-2 er

bygget betyder det at vandet fra klaringsbassin-1

ledes ud havmiljøet umiddelbart øst

for bassinet, idet den nye havn endnu ikke

er bygget (blå pil). Når bassin2 er færdigt

ledes vandet i stedet ind i dette bassin. Fra

klaringsbassin-2 ledes vandet ud i den nye

havn som forventes færdig på det tidspunkt,

hvor dette bliver aktuelt. Detailprojekteringen

skal vise om det er muligt at dimensionere

klaringsbassinet ved depotbassin-1 så

det kan modtage overskudsvand fra såvel

depotbassin-1 og depotbassin-2. I givet fald

kan klaringsbassin-2 udelades.

I

IV

III

II


Forurenet jord

Forurenet jord, som ikke kan genanvendes eller

renses, skal deponeres på en miljømæssig forsvarlig

måde. Den forurenede jord kommer primært

fra byggeri og vejanlæg, hvor der graves

jord væk. Jorden indeholder typisk forureninger af

tungmetaller, PAHer og olier. Jordens forureningsgrad

klassificeres efter jordens indhold af disse

stoffer. Udfra indholdet bestemmes det for hvert

stof hvilken forureningsklasse det falder i, og det

stof som falder i den mest forurenede klasse bestemmer

hvilken forureningsklasse et læs jord tilhører.

De stoffer som bruges til klassifikationen og grænseværdierne

for de enkelte stoffer er angivet i 'Vejledning

i håndtering af forurenet jord på Sjælland'

(’Jordplan Sjælland’) og fremgår af bilag i baggrundsrapport!nr.

10.

Formålet med ’Vejledning i håndtering af forurenet

jord’ er at medvirke til at skabe et ensartet grundlag

for håndtering af forurenet jord på Sjælland og

Lolland/Falster, indtil der foreligger landsdækkende

retningslinier fra Miljøstyrelsen.

I jorddepotet i Køge Havn skal der deponeres jord

af klasse 2 og 3, som er let forurenet til forurenet

jord. Jorden skal være klassificeret i følge ’Jordplan

Sjælland’, når den ankommer til depotet. Hver uge

udtages der stikprøver af den leverede jord som et

tjek af de klassifikationscertifikater, der følger jorden.

I tilknytning til jorddepotet anlægges en

påfyldningsplads til brændstoftankning

af dumpers m.m. Derudover indrettes

en vaskeplads til vask af anvendte maskiner

og lastbiler, som leverer jord. Afløbet

fra påfyldnings- og vaskeplads ledes

over sandfang og olieudskiller til

depotbassin-1/depotbassin-2. Endelig

placeres et indvejningsanlæg ved porten

til depotet. Porten forventes placeret i

det nordligste hjørne på kommunens

grund mellem depotet og Industrier

A/S. Ved porten opføres en mindre administrationsbygning.

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

5

Projektet

Opfyldningen

Det planlagte jorddepot kan modtage

godt 2 mill. kubikmeter let forurenet til

forurenet jord svarende til ca. 4 mill.

tons (se boks). Der modtages kun jord,

der forud er klassificeret efter reglerne i

Jordplan Sjælland /14/.

Dobbeltspunsen fyldes op med knap

200.000 kubikmeter flyveaske som leveres

af Energi E2 A/S. Flyveaske er et

affaldsprodukt fra kulfyrede kraftværker

og anvendelsen i spunsvæggen er med

til at sikre genanvendelse af asken. Det

indeholder tungmetaller samt kvælstof

og fosfor, der kan vaskes ud af asken

når den hældes i spunsvæggen.

Opfyldningen af spunsvæg og depot

starter, så snart spunsvæg om depotbassin-1

og klaringsbassin er færdige.

Tilsvarende kan opfyldning af etape 2

begynde, når spunsen omkring depotbassin-2

og klaringsbassin-2 er anlagt.

Den forurenede jord transporteres til

depotet med lastbiler. For at nedsætte

generne i nærliggende boligområder anlægges

et nyt vejsystem, inden projektet

går i gang. Vejsystemet er beskrevet

nedenfor under afsnittet om havnen.

I miljøvurderingen er det forudsat at

flyveasken transporteres med lastbiler. I

givet fald er det nødvendigt at mellemlagre

flyveasken. Vilkårene for denne

type oplagring er reguleret i miljøgodkendelsen.

Det kan være en fordel at transportere

flyveasken med skib under dele af opfyldningsarbejdet.

For at minimere risikoen

for spild gøres afstanden mellem

skib og spunsvæg så lille som muligt

ved brug af særligt fendersystem. Under

losning hænges en svær presenning ud

mellem skib og spunsvæg.

Forsegling

Deponeringen af den forurenede jord

udføres i passende parceller, der afsluttes

med forsegling af oversiden af depotet

med ren jord (ca. 1 m), topmembran,

overfladedræn og eventuelt

fast belægning. Topmembran og fast

belægning installeres først efter færdig


konsolidering. Overfladevand afledes via

dræn med sandfang og olieudskillere til

havnebassinet.

Bortledning af overskudsvand

Bassinerne i jorddepotet og spunsvæggen

vil fra starten være fyldt med havvand.

Når jorden/asken hældes i depotet,

vil noget af vandet blive opsuget i

jorden/asken, mens det resterende bliver

’til overs’. Regnvand og indtrængende

grundvand kan ligeledes, men i

mindre omfang, bidrage til mængden af

overskudsvand.

Da overskudsvandet har været i kontakt

med den forurenede jord og aske, vil

det indeholde forurenende stoffer /8/.

Som beskrevet i boks på næste side vil

forureningens størrelse afhænge af en

række faktorer.

Forurenende stoffer ’klistrer’ sig ofte til

små partikler i vandet. Som en forureningsbegrænsende

foranstaltning er det

derfor besluttet, at overskudsvandet fra

jorddepotbassinerne ledes ud via klaringsbassiner.

Formålet med klaringsbassinerne

er at give vandet tilstrækkeligt

ro til, at en del partiklerne med tilknyttede

forureninger kan bundfældes.

Efter bundfældning ledes overskudsvandet

ud i miljøet umiddelbart uden for

depotet. I starten af projektet, hvor den

nye havn ikke er anlagt, vil udledningen

ske i Køge Bugt. Efter havnen er anlagt

sker udledningen i det nye havnebassin.

Vilkårene for udledningen er reguleret i

miljøgodkendelsen.

Da det er forbundet med usikkerhed at

forudsige koncentrationerne af forurenende

stoffer i det vand, der skal udledes,

vil der under opfyldningen køre et

kontrolmåleprogram. Som beskrevet i

boksen om udvaskning påvirkes koncentrationen

af mange faktorer og disse

faktorers variation er vanskelig at forudsige,

f.eks. vil koncentrationen af

stoffer i den deponerede jord afhænge

af, hvor jorden kommer fra. Kontrolprogrammet

skal anvendes i to sammenhænge.

Dels skal det klarlægge, hvor

effektive klaringsbassinerne er, dels skal

det give et forvarsel om koncentratio-

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

6

Projektet

nerne nærmer sig de opstillede grænseværdier

for udledning. De nøjere vilkår

for kontrolprogrammet er givet i miljøgodkendelsen.

Hvis de givne grænseværdier overskrides

kan det blive nødvendigt at rense

bassinvandet inden det udledes. Den

mest effektive rensemetode afhænger

af typen af forurening /8/. Køge Renseanlæg

kan rense for de stoffer, som forudses

at kunne blive problematiske /8/.

Derfor forventes projektet forberedt til

at sende udledningsvandet via kloaknettet

til Køgeegnens Renseanlæg.


Udvaskning af forurenende stoffer

I den periode, hvor der fyldes forurenet jord i depotbassinerne

og flyveaske i spunsvæggen, vil tre

mekanismer medføre, at forurenende stoffer udvaskes

fra jorden/asken til vandet i bassinerne /6/.

Den største udvaskning sker, når jorden/flyveasken

hældes i de vandfyldte depotbassiner og

spunsvæggen. Senere kan regn, der siver ned

gennem det ifyldte materiale, udvaske yderligere

stoffer. Endelig sker det en diffusion mellem materialets

porevand og vandet i bassinerne. De tre

mekanismer forurener bassinvandet og dermed

det overskudsvand, som ledes væk fra depotet.

Hvor stor forureningen kan blive, afhænger af hvor

store mængder forurenende stoffer, der findes i

jorden/asken, og hvor godt de sidder fast. Hvor

meget og hvor længe materialet og vandet er i

kontakt med hinanden har også stor betydning.

Dertil kommer, at forureningen kan nå at falde

igen inden overskudsvandet ledes ud, fordi nogle

af de udvaskede stoffer nedbrydes eller bundfældes

sammen med de små partikler, som de sidder

på.

Spildevand og regnvand

Under etablering af depotet og havneområdet

er der behov for udledning af sanitært

spildevand fra byggepladsens mandskabsvogne

og administrationsbygning.

Dette spildevand opsamles og føres til

kommunalt renseanlæg, om muligt ved

tilkobling til det kommunale kloaksystem.

Regnvand, der falder på depotområdet,

før der er gennemført dræning og tildækning

afledes, således at det bliver inde i

depotområdet og efterfølgende udledes

som en del af overskudsvandet. Der vil

derfor ikke ske overfladisk afstrømning til

områder uden for depotområdet i anlægs-

og driftsfasen.

Efter færdiggørelse af depotet forsegles

overfladen, samtidig med at der anlægges

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

7

Projektet

et system til opsamling og bortledning af

regnvand fra de befæstede arealer. Det

dannede overfladevand udledes ved et

overløb til havnen eller til Køge Bugt.

Havneudvidelsen

Køge Havn forventer, at godstransporten

gennem havnen vil stige 50% indenfor

de næste 10 år. Havnen har -

modsat mange andre danske havne -

været i vækst de seneste år, og havnens

centrale placering ved en af de

væsentligste transportveje ind og ud af

Østersøen - Øresund - og den forventede

udvikling i Østeuropa underbygger,

at denne vækst vil forsætte.

I takt med, at parceller af jorddepotet

fyldes op, færdigkonsolideres og forsegles,

overgår de til havnekaj og arealer til

almindelig havnevirksomhed. Når hele

jorddepotet er ’afleveret’, har Køge

Havn i alt modtaget ca. 38 ha nyt areal.

Da det på længere sigt er planen at flytte

virksomhederne i den nuværende

søndre havn til det nye havneareal, afgiver

havnen til gengæld ca. 9 ha gammelt

havneareal.

Den nye havn skal ligesom den nuværende

anvendes til havneformål og havnerelaterede

virksomheder. Massegodstransport

skal også i fremtiden dominere

omsætningen. I dag er de væsentligste

typer massegods som korn og gødning,

sten og grus, skrot samt varer

samlet på lastbiler og -anhængere, og

det forventes også at være tilfældet

fremover. Specielt med hensyn til sten

og grus vil der fortsat ske håndtering og

forarbejdning på havneområdet.

Landtrafik

I forbindelse med projektet er der planlagt

et nyt vejsystem, således at en væsentlig

del af lastbiltrafikken i fremtiden

kan køre ind til havnen gennem det

nordlige havneområde (se figuren på

næste side). Vejen, der forventes færdig

inden opfyldningen af spuns og depotbassiner

begynder, er planlagt til at gå

igennem Tangmoseskoven.


Udover den nye adgangsvej til havnen

er det planlagt at etablere en stiforbindelse,

der skal krydse Værftsvej og den

Skitseforslag for etablering af ny adgangsvej

og stiforbindelse ved krydset Værftsvej/Tangmosevej.

Den nye adgangsvej er den fuldt optrukne

linie fra rundkørslen mod sydøst. Stiplet

linie er forslag til ny stiforbindelse. Etablering

af det nye vejnet indgår ikke i det her beskrevne

projekt.

nye vej. Stien skal forbinde Køge By

med Køge Marina. For at lette adgangen

mellem byen og marinaen forventes det,

at der etableres tunneler eller gangbroer

til passage af de store veje.

Skibstrafik

Havnen skal i fremtiden kunne benyttes af

større skibe. Dette kræver et større havnebassin

og en uddybning af såvel havnen

som sejlrenden til en vanddybde på 8,5

m.

I dag anløbes havnen gennemsnitligt af 2-

3 skibe pr. dag, mens antallet antages at

stige til 3-4 (større) skibe pr. dag. Typiske

skibe vil være lastbil/trailer/container skibe

(Ro-Ro/container skibe) og bulkcarriers.

Dertil kommer Bornholmstrafikken,

som ikke er inkluderet i denne VVM,

da og er etableret den 1. oktober 2004,

og derfor indgår i de nuværende forhold.

Skibene vil ikke under normale vejrforhold

have behov for lods- og bugserbåde.

Havneanlæggene

Efter etablering af depot med kajindfatning

vil Køge Havn råde over ca. 1200

m ny havnekaj med en vanddybde på

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

8

Projektet

8,5 m. Ca. 600 m gammel kaj afgives,

fordi der bygges uden på eksisterende

kaj. Langs den nye kaj anlægges en

kajgade, og der etableres fortøjnings-

samt læsse- og lossefaciliteter omfattende

kraner og gummihjulslæssere.

Havnebassinet omfatter et nyt havnebassin

mod nord udfor Industrier A/S

og et svajeområde mod syd udfor de

nuværende moleværker (se figuren under

den indledende beskrivelse af projektet).

Svajeområdet er placeret i

yderhavnen, som anlægges ved og omfatter

dele af den gamle havn. Nordbassinet

bliver ca. 950 m langt og 300 m

bredt i den sydlige ende aftagende til

200 m i den nordligste ende.

Dækværker (Moler)

De nye moler, som skal dække de nye

havnebassiner, anlægges, så de får et

jævnt forløb fra den nordlige strand

langs den udvidede lystbådehavn og det

nye østbassin til havnemundingen samt

fra den sydlige strand til den nye munding.

Det giver æstetiske kvaliteter og

sikrer samtidig et jævnt strømforløb

langs havnen.

Molerne forventes at blive stenkastningsmoler

opbygget af en kerne af ral

eller sand dækket af importerede

sprængsten. Så vidt muligt genanvendes

sten fra de sløjfede kystanlæg langs

Industrier A/S og de nuværende havnemoler.

Da Køge Havn har international skibstransport,

er den omfattet af den lovpligtige

terrorsikring, og offentligheden

kan derfor ikke få adgang til den østlige

mole. Den sydlige mole forventes derimod

at være åben, så den kan anvendes

til rekreative formål.

I henholdsvis den sydlige og den nordlige

mole er det planlagt at etablere små

kanaler, således at der i den sydlige

mole bliver adgang mellem den inderste

søndre del af havnebassinet til området

omkring Sdr. Strand og mellem det nye

nordlige bassin og området udfor lystbådehavnen.

Kanalerne skal fungere

som rekreative elementer, og passager-


ne skal primært benyttes af småbåde,

kajakker, robåde og joller.

Sejlrende

Den fremtidige sejlrende har en mere

nordlig retning og er dybere end den

nuværende. Den nordligere retning

skyldes dels den nye orientering af havnemundingen

dels ønsket om at gøre

renden så kort som muligt. Længden af

sejlrenden bliver omkring 6-700 m.

Dybgangen i sejlrenden bliver 8,5 m.

Nærmere undersøgelser i forbindelse

med projekteringen skal klarlægge de

præcise udformninger og dimensioneringer

af moler, bassiner og sejlrende.

Havneområdet bruges i dag til fritidsaktiviteter

som kano og kajak sejlads og

vinterbadning. Disse aktiviteter skal

stadig have plads i Køge Havn.

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

9

Projektet


Sdr. Strand

Ved Sdr. Strand anlægges en attraktiv

strand umiddelbart i forbindelse med

den sydlige havnemole. Udover rekreative

fordele skal strandens udformning

skabe en harmonisk kystlinje mellem

strandområderne og den nye mole. Den

nye sandstrand går længere ud i vandet

end den nuværende, og derved bliver

der bedre muligheder for solbadning og

andre rekreative aktiviteter. Når strandkanten

rykkes længere ud, undgår badende

at skulle passere et bredt lavvandet

område, før det bliver muligt at

svømme.

Anlæggelsen af stranden medfører, at

den nuværende lagune i den nordligste

del af området bliver fyldt op. Det vurderes

at være meget vanskeligt at opretholde

en tilstrækkelig god vandkvalitet

i lagunen, hvis den bibeholdes.

Stranden anlægges således, at det nye

strandprofil går jævnt over i den ydre

stejle del af det eksisterende strandprofil.

Hele stranden ligger i en lavere kote

end det nuværende strandområde.

Formen af stranden er bestemt således,

at den er nogenlunde stabil. Dog skønnes

det, at der vil være et behov for en

mindre vedligeholdelse med tilførsel af

sand (skønsmæssigt 500 - 1000 m 3 /år),

såfremt man ønsker at opretholde

strandens bredde. Det anbefales at følge

udviklingen ved årlige opmålinger.

Det antages at stranden bygges af et

grovere sandmateriale som minimere

risikoen for sandflugt.

Strandopfyldningen afsluttes mod syd

med en høfde beliggende ca. 500 m syd

for havnemolen. Mod nord afskærmes

stranden af en tværmole (se figuren under

den indledende beskrivelse af projektet).

Høfden anlægges for at begrænse

strandopfyldningen mod syd til det område,

som er beliggende uden for det

offentlige areal. Hvis der skulle anlægges

en stabil strand, uden denne høfde,

i balance med den sydligere strandlinie,

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

10

Projektet

ville det kræve en opfyldning, som

strækker sig relativt langt sydpå.

Tværmolen mod nord etableres for at

skabe størst muligt sandareal umiddelbart

syd for havnemolen, og samtidig

adskille badeaktiviteter fra sejlads til

nye indsejling i sydmolen og hindre tilsanding

i indsejlingen.

Tværmolen og høfden udføres, så færdsel

på dem er mulig og sikker. Herved

kan de benyttes til promenade, ophold

og udsigt samt til lystfiskeri i det omfang,

at dette ikke medfører konflikter

med sejlads og badning.

På længere sigt er det Køge Kommunes

plan at skabe en grøn forbindelse fra

byen og ud til natur- og strandområderne.

Dette kræver bl.a., at virksomhederne

i den sydlige del af Køge Havn

flyttes til de nye havnearealer. De nye

strandarealer støtter denne plan.

Køge by set fra Sdr. Strand 2004


Køge Marina

Et andet væsentligt element i havneprojektet

er en udvidelse af Køge Marina.

Visionen er at udvikle et maritimt miljø

med større lystbådehavn og mulighed

for flere typer af rekreative aktiviteter

som sejlsport, surfing og badning i området

nord for erhvervshavnen. Som

ved den sydlige strand er det ideen at

skabe en tæt kontakt mellem marinaen

og Køge By.

Som et første trin i denne udvikling vil

dette projekt skabe rammerne for den

nye marina ved at anlægge den sikre

stiforbindelse, tilføje et nyt havnebassin

og tilføje et nyt landareal mellem den

nuværende lystbådehavn og jorddepotet

(se figuren under den indledende beskrivelse

af projektet).

Opfyldningen dækker et areal på godt

14 ha af søterritoriet. Som udgangspunkt

fyldes opfyldningen med ren jord.

Såfremt en nøjere undersøgelse af forureningsniveauet

i det materiale, der opgraves

fra havn og sejlrende, viser at

materialet kan genanvendes, vil den rene

jord blive erstattet med opgravet

materiale.

Køge Marina 2004

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

11

Projektet

For at afskærme det rekreative område

anlægges der et voldanlæg ned mod

erhvervshavnen.

Det nye areal kan bruges til flere formål

som parkeringsplads, bebyggelse og

promenade langs lystbådehavnen. Planerne

for dette skal diskuteres og specificeres

i en kommende planproces.

Molen om lystbådehavnen skaber en

æstetisk overgang til erhvervshavnens

østlige mole. For at skabe et bredt rekreativt

strand/klit område, afsluttes

havnemolen et stykke fra land. Mellem

molen og kystlinien anlægges en mindre

strand. Stranden sikrer en blød tilslutning

mellem havnemole og den eksisterende

strand og skaber sammenhæng

mellem havnen og stranden. Udformningen

af stranden sikrer, at den er stabil.

De nye moler skaber et nyt havnebassin

udenfor det nuværende. Dette bassin

kan bruges til rekreative formål, som

sejlads i småbåde, øvning i kajak, badning

etc. Bortset fra anlæg af molerne

bevares de eksistende forhold (herunder

dybdeforhold).


VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

12

Projektet


Materialebalance

I forbindelse med projektet skal der flyttes

store mængder materialer. Der skal tilføres

forurenet jord til jorddepotet og sand

til strandopfyldning. I forbindelse med den

planlagte uddybning af den nye havn skal

der opgraves havbund. Til etablering af

det nye rekreative område mellem den

nye erhvervshavn og lystbådehavnen skal

der bruges opfyldningsmateriale. Tabellen

nedenfor giver en oversigt over mængden

af materialer.

Det bortgravede havbundsmateriale vil

indeholde overfladesediment og moræneler.

Havbunden ud for Køge er dækket af

et 0-3,5 m tykt sandlag, der ligger ovenpå

et morænelag /4/. I de områder, der skal

graves ud, er sandlaget med få undtagelser

under 1 m tykt, og i store områder

ligger morænen oppe ved overfladen. På

nuværende tidspunkt er det planlagt at

deponere det opgravede sediment i jorddepotet.

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

13

Projektet

Til opfyldningen mellem erhvervshavn og

lystbådehavn er det på nuværende tidspunkt

planlagt at bruge ren jord. Projektet

vil dog arbejde mod, at der opnås godkendelse

af genanvendelse af havbundsmaterialet.

Derfor gennemføres i starten

af projektet en kortlægning af sedimentet

og dets indhold af forureninger.

Det kan blive ønskeligt at klappe noget af

det opgravede sediment. Klappekapaciteten

i Køge Bugt er i 2004 opgjort af Roskilde

Amt til ca. 100.000 m 3 . Dette sammen

med forskelle i sedimentstruktur og

forureningsgrad kan begrænse den

mængde der kan klappes. Dette er dog

ikke kritisk for projektet, da sedimentet

kan deponeres i jorddepotet.

Til fremrykning af strandene ved Sdr.

Strand og marinaen skal der tilføres henholdsvis

ca. 100.000 m 3 og ca. 40.000 m 3

sand. Sandet forventes hentet fra Kriegers

Flak i Øresund.

Oversigt over mængder af materiale som skal bortgraves og tilføres i forbindelse med uddybning af ny

havn og sejlrende, opfyldninger, og etablering af nye strande.

Område Udgraves Tilføres

Sdr. Strand -

Jorddepot -

Imellem spunsvæge

Nye havnebassiner og sejlrende

Nordlige opfyldning -

Nordlige strand

Ca. 1,1 mill. m 3 havbund

-

Ca. 0,1 mill. m 3 sand

Ca. 2 mill. m 3 forurenet jord og

Ca. 0,5 mill. m 3 ren jord

Ca. 0,17 mill. m 3 flyveaske

-

Ca. 1,0 mill. m 3 ren jord

(søges delvist erstattet med genanvendt

udgravet havbundssediment)

Ca. 0,04 mill. m 3 sand


Arbejdsbeskrivelse og tidsplan

Generelt tilstræbes det, at arbejdet

gennemføres, således at de nærliggende

boligområder og rekreative områder generes

mindst muligt. Det skal gøres

gennem nøje planlægning af aktiviteterne

og ved at vælge støjsvage løsninger.

De overordnede linjer for anlægsarbejdet

og drift af depot, som har dannet

baggrund for vurderingen af virkninger

på miljøet, er skitseret nedenfor. Den

nøjagtige tids- og aktivitetsplan kan

først udarbejdes i forbindelse med detailprojekteringen.

Det vil sige at arbejdsaktiviteterne

vil omfatte de elementer,

som er beskrevet nedenfor,

mens der kan ske ændringer i synkroniseringen

af de forskellige aktiviteter.

Projektets anlægsarbejde består af følgende

hovedelementer:

• Anlæg af depot

• Anlæg af dækværker omkring nye

erhvervshavn og lystbådehavn

• Uddybning af havnebassiner og sejlrende

• Anlæg og opfyldning af område mellem

jorddepot og lystbådehavn

• Anlæg af fremrykket strand ved Køge

Marina

• Anlæg af fremrykket strand ved Sdr.

Strand

Dertil kommer driften af jorddepotet,

inklusiv opfyldning med flyveaske i

spunsvæg. Efterhånden som jorddepotet

fyldes op og er konsolideret, vil det

blive befæstet og overgå til almindelig

havnedrift.

Anlægsarbejdet udføres i 3 etaper, der

tilsammen forventes at have en varighed

på ca. 6 år. Den etapevise udbygning

tilsigter, at finansieringen af anlæggene

så vidt muligt løbende kan

dækkes af de modtagne afgifter for

deponering af forurenet jord. Dertil

kommer hensyn til ønsker om, at erhvervshavnens

kaj- og havnearealer

hurtigt udvides samt, at det rekreative

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

14

Projektet

område ved Sdr. Strand færdiggøres

først i projektet.

Opfyldningen af depotet og ibrugtagningen

af de nye havnearealer vil lappe

hen over etaperne og forventes at

strække sig ud over anlægsperioden. I

miljøvurderingen er det antaget, at opfyldningen

med forurenet jord tager 6 år

(2 år for depotbassin-1 og 4 år for depotbassin-2).

Det betyder, at vurderingen

bygger på et ’værste tilfælde’ scenarium,

hvor de forskellige aktiviteter

foregår så koncentreret som muligt. Reelt

afhænger længden af behovet for

deponering af jord. Tager opfyldningen

længere tid vil påvirkningen (f.eks. fra

støj) være mindre på et givent tidspunkt,

men vil strække sig over en længere

periode.

Anlægsarbejdets etaper

Etape 1; år 1

I den første etape gøres arealerne klar

til anlægsarbejdet, og der etableres

støjværn foran boligområdet langs den

sydlige del af Værftsvej. Spunsvægge

omkring depotbassin-1 anlægges sammen

med klaringsbassin-1, hvorefter

indfyldning af flyveaske i den dobbelte

spunsvæg kan påbegyndes samtidigt

med, at indfyldning med forurenet jord

i depotbassin 1 påbegyndes. Opfyldning

med flyveaske er antaget at tage ca. 1

år og opfyldning med jord ca. 2 år.

I etape 1 startes også anlæggelsen af

den fremrykkede strand ved Sdr.

Strand. Tilførsel af sand til stranden

sker fra søsiden.

Etape 2; år 2-4

Anden etape er den mest omfattende.

Opfyldningen af depotbassin-1 fortsætter

samtidig med, at depotbassin-2 og

klaringsbassin-2 etableres. Spunsvægge

anlægges, og der fyldes flyveaske i den

dobbelte spunsvæg. Når depotbassin-1

er fyldt op, fortsættes indfyldningen af

forurenet jord i depotbassin-2.

I takt med at passende parceller er fyldt

op og konsolideret, befæstes overfla-


den, og arealerne tages i brug til havnerelateret

virksomhed. Der anlægges en

kajvej, så kajen kan tages i brug.

Første fase af dækværkerne anlægges

også i denne etape. Det sker for at beskytte

depotet mod bølger, specielt fra

sydøstlig retning. Første dækværksfase

omfatter den nye sydlige mole samt de

sydligste dele af den østlige. Størstedelen

af anlægsarbejdet vil ske fra søsiden.

Ved lystbådehavnen etableres opfyldningsområdet

mellem havnen og jorddepotet.

Som fyldmateriale bruges ren

jord med mindre de nærmere undersøgelserne

af havsedimentet fra havneuddybningen

viser at dette kan erstatte

jorden.

Uddybningsarbejdet starter med den

fremtidige sejlrende, som uddybes fra

de nuværende 5-6 m til 8,5 meters

dybde.

Generelt vil en stor del af etapens aktiviteter

være koncentreret til havs og i

den sydlige del af havneområdet. Det

gælder især i begyndelsen af perioden.

Gradvist vil der ske en reduktion i aktiviteterne,

og de vil flytte mod nord. Sidste

del af perioden omfatter hovedsageligt

opfyldning af depotbassin-2, ibrugtagning

af havneareal og uddybning af

sejlrende/havneområdet.

Etape 3; år 5-6

Opfyldning af depotbassin-2 og ibrugtagning

af havnearealer fortsætter.

Samtidig påbegyndes den anden fase af

anlæggelsen af dækværker, som omfatter

de nordligste dele af erhvervshavnens

dækværker samt molen omkring

lystbådehavnen.

Det nye havnebassin uddybes fra de

nuværende 5-6 m til 8,5 meters dybde,

således at havnen kan begynde at modtage

større skibe.

Ved lystbådehavnen fortsættes opfyldningen

af området mellem havnen og

jorddepotet, og den nordlige tilslutningsstrand

anlægges.

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

15

Projektet

Som i etape 2 vil en stor del af arbejdet

ske fra søsiden.


ALTERNATIVE LØSNINGER

Nul-alternativet til at anlægge jorddepotet

ved Køge Havn vil være at opretholde

forholdene, som de er nu. Dette ville

medføre alvorlige problemer for Hovedstadsregionen,

der fra 2005 mangler

steder til bortskaffelse af forurenet jord.

For at imødegå dette har Hovedstadens

Udviklingsråd (HUR) i oktober 2003

vedtaget 'Regionplantillæg om deponering

af forurenet jord', hvor Køge Havn

depotet er udpeget som muligt deponeringssted.

Regionplantillægget opgør det

fremtidige årlige deponeringsbehov til

ca. 1 mill. tons jord (600.000 m 3 ), svarende

til 12 mill. tons jord (7,2 mill. m 3 )

i hele planperioden på 12 år. I alt kunne

der udpeges steder, der kan dække ca.

50% af dette behov, og heraf udgør Køge

Havn depotet ca. 60%. Hvis der ikke

anlægges et depot i Køge Havn, vil der

derfor opstå en kritisk mangel på godkendte

deponeringspladser. Konsekvensen

vil være, at jorden skal oplagres

midlertidigt med deraf følgende fare for

forurening af grundvand og ved høje

forureninger risiko for menneskers

sundhed.

For Køge Kommune vil nul-alternativet

betyde, at den ønskede udvikling af erhvervsmuligheder

og rekreative områder

må udskydes på ubestemt tid. Indtægterne

fra det planlagte jorddepot er

den økonomiske forudsætning for at

gennemføre kommunens ønske om at

udvide og forbedre erhvervshavnen og

de tilstødende kystområder.

Køge Havns arealreserver er stort set

opbrugte i forbindelse med den meget

store ekspansion, som havnen har været

igennem over de seneste 3 – 4 år.

Samtidig er en havnemæssig udvikling

på Sdr. havn ikke muligt grundet trafikale

og miljømæssige problemer.

Havnen har sammen med Skandinavisk

Transport Center et stort potentiale for

fortsat erhvervsudvikling, hvis havnen

bliver i stand til at honorere rederiernes

krav om større vanddybde og bedre kaj

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

16

Alternative løsninger

plads til de større skibe, som i den

nærmeste fremtid skal løse den voksende

søværts transportopgave over Østersøen,

især efter EU’s udvidelse. Dette

kræver, at havnen kan modtage skibe

op til 200 m længde og med dybgange

på op til 8 m.

Nul-alternativet har således følgende

konsekvenser for havnen og dermed

udviklingen af Køge Kommune:

Køge Havn vil stagnere, fordi den

ikke kan modtage fremtidens større skibe

og ikke får plads til flere nye virksomheder.

Dette vil betyde, at muligheder

for ny omsætning og beskæftigelse

vil forsvinde – antagelig til havne i andre

lande.

Havnens mulighed for at ”omveksle”

ineffektive arealer på Sdr. Havn med

nye udviklingsmuligheder vil forsvinde.

Det vil ikke være muligt at flytte havnevirksomheder

fra Sdr. Havn til mere

hensigtsmæssige placeringer på et nyt

havneafsnit, hvor disse virksomheder

kunne få de rette miljø- og udviklingsmæssige

betingelser.

• Overordnet tabes en mulighed for at

forbinde det overordnede vejnet direkte

med en moderne havneterminal, hvilket

ikke er i tråd med ønsker og hensigter

om fremme af miljøvenlig transport,

som kombinerer land- og søtransport og

ikke tvinger tung trafik ind gennem byområder

i f.eks. København.

Et alternativ til den foreslåede løsning

kunne være, at havnen blev udbygget

med anvendelse af "jomfruelige" materialer

f.eks. sand fra Køge Bugt. Denne

løsning ville fordyre havneudvidelsen

væsentlig. Da havnen selv skal finansiere

dette, vil udvidelsen ske over en

længere tidsperiode. Denne løsning vil

samtidigt bevirke, at Køge Kommune

ikke vil få den ønskede udvikling af

Søndre Havn og lystbådehavnen med de

dertil knyttede nye strandområder.


PLAN- OG LOVMÆSSIGE

RAMMER

Planmæssige forhold

Regionplan

Anlæggelsen af et jorddepot ved Køge

Havn er i overensstemmelse med 'Regionplantillæg

om deponering af forurenet

jord', som blev vedtaget i 2003. Regionplantillægget

udpeger et Køge Havn Jorddepot

som et af Hovedstadsregionens deponeringssteder

for forurenet jord.

Lokalplaner

Køge Kommune har i Køge Kommuneplan

1993-2005, plandokument nr. 1, 5, 8, 10

vedtaget i perioden 1993-97, beskrevet

ønsket om at udvide Køge Havn. Lokalplanerne

3-30 'Rammelokalplan for Køge

Havn' fra 1991, 3-32 'Udvidelse af Køge

Nordhavn' fra 1993 samt senest 3-36 'Køge

Havn' fra 2000 giver en nærmere beskrivelse

af de hidtidige planer.

I lokalplan 3-16 fra 1984 med tillæg 3-

16.1 fra 1992 beskrives eksisterende planer

for udvikling af Sdr. Strand som rekreativt

område med faciliteter som toiletter,

cykelparkering mm. I lokalplan 3-16.1

om 'Fritidsområde ved Sdr. Strand reserveres

et areal ved Sdr. Strand Campingplads

til mindre søsportsformål. I lokalplan

3-01 (1978) med tillæg (2001) er kysten

nord for Køge Havn udlagt som fritidsområde

med mulighed for badning og andre

rekreative aktiviteter.

Som grundlag for myndighedsbehandlingen

af projektet fremlægger kommunen

forslag til kommuneplantillæg samt nye

lokalplaner. Planforslagene offentliggøres

samtidigt med forslag om regionplantillæg

med tilhørende VVM-redegørelse.

Lovmæssige forhold

Det foreslåede projekt omfatter en lang

række elementer (depot, havn, naturområder,

søterritorium, byzone, landzo-

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

17

Plan- og lovmæssige rammer

ne) og er derfor reguleret af en serie

love og bekendtgørelser.

En konsekvens af projektet er, at en del

af søterritoriet overgår til byzone. Dermed

sker der et skifte i de lovmæssige

rammer. Overordnet set flyttes reguleringen

af området fra Statens Højhedsret

over søterritoriet til Planloven (LBK

nr 883 af 18. august 2004 om 'Bekendtgørelse

af lov om planlægning').

De vigtigste forordninger som regulerer

projektet er opsummeret nedenfor.

Vurdering af virkninger på miljøet

(VVM)

Det beskrevne projekt er VVM-pligtigt i

henhold til Miljøministeriets samlebekendtgørelsen

(BEK nr. 428 af 2. juni

1999), og Trafikministeriets bekendtgørelse

om miljømæssig vurdering af anlæg

på søterritoriet (BEK 128 af 11.

marts 1999).

Opfyldninger med forurenet jord

Formålet med opfyldningen ved Køge

Havn er primært at bidrage til bortskaffelse

af forurenet jord, og depotet er

derfor klassificeret som et deponeringsanlæg

(liste K3a virksomhed) i henhold

til Godkendelsesbekendtgørelsen (BEK

nr. 652 af 3. juli 2003, der 1. januar

2005 erstattes af BEK nr bekendtgørelse

nr. 943 af 16. september 2004). Det

betyder, at der skal gennemføres en

Vurdering af Virkninger på Miljøet

(VVM), og at anlægget af jorddepotet

skal miljøgodkendes af Roskilde Amt. De

oplysninger som kræves i ansøgning om

miljøgodkendelse af jorddepot fremgår

af Godkendelsesbekendtgørelsen (BEK

652) samt Deponeringsbekendtgørelsen

(BEK650 af 29. juni 2001).

Depotindfatning med nyttiggørelse

af flyveaske

Ved anvendelsen af kulflyveaske som

indfyldning mellem de 2 spunsvægge

omkring depotet nyttiggøres et affaldsprodukt

fra kulfyrede kraftværker. Denne

del af projektet er reguleret af Godkendelsesbekendtgørelsen

(K2d virksomhed).

Ligesom for den øvrige del af

depotet skal opfyldningen med flyveaske

miljøvurderes og miljøgodkendes.


Der skal ikke betales affaldsafgifter ved

nyttiggørelse af affaldsprodukter.

Havneudvidelse, uddybning og opfyldning

på søterritoriet

Det samlede projekt medfører flere forskellige

foranstaltninger på søterritoriet.

Der sker en havneudvidelse, en opfyldning

til havne- og fritidsrelateret areal,

opfyldning til nye strandarealer samt

uddybning af havbunden. Kystdirektoratet

er tilladelsesgivende myndighed og

VVM myndighed for disse arbejder (bekendtgørelse

nr. 1051 af 16. december

1999 om henlæggelse af opgaver m.v.

til Kystinspektoratet, nu Kystdirektoratet,

§ 4 og 6, og Trafikministeriets delegationsbrev

af 1. oktober 2004 om lov

om havne).

Ved opgravning af forurenet havsediment

skal opgravning og deponering/genanvendelse

miljøgodkendes af

Roskilde Amt.

Såfremt der genanvendes rent havsediment

skal der opnås godkendelse hos

Skov- og Naturstyrelsen.

Klapning

Hvis alt det udgravede materiale imod

forventning ikke kan genanvendes, skal

det klappes. Klapning reguleres af bekendtgørelse

nr. 975 af 19. december

1986 om "Dumpning af havbundsmateriale".

For at kunne klappe materialet i

Køge Bugt skal der opnås tilladelse fra

Roskilde Amt. En klaptilladelse kræver,

at det udgravede materiale overholder

amtets grænseværdier for klapning.

Roskilde Amt har meddelt, at der på nuværende

tidspunkt er en overskydende

klapningskapacitet på ca. 100.000 m 3 .

Natur- og miljølovgivning

Indenfor projektområdet ligger der naturområder,

som er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven.

Det drejer sig primært

om strandengsarealerne ved Sdr.

Strand og ved Ølsemagle Revle, som er

§3-områder. Tangmoseskoven vest for

lystbådehavnen er fredskov, der er omfattet

af Skovlovens bestemmelser vedrørende

fredskovspligtigt areal. Anlægsarbejder

i skoven kræver dispensation

fra Københavns Statsskovdistrikt.

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

18

Plan- og lovmæssige rammer

Omkring Tangmoseskoven er der udlagt

en skovbeskyttelseslinje i henhold til

Naturbeskyttelsesloven §17. Ligeledes

og overlappet med denne findes der

åbeskyttelseslinjer omkring de 2 rørlagte

vandløb Skydebanegrøft og Ellebækken

Nord (Naturbeskyttelsesloven §16).

I takt med at depotet fyldes op, udledes

overskudsvand til miljøet udenfor depotet.

Overskudsvandet indeholder forurenende

stoffer. Udledning af forurenende

stoffer er reguleret af Miljøbeskyttelseloven

(Lovbekendtgørelse nr. 753 af 25.

august 2001) og den tilhørende bekendtgørelse

nr. 921 af 8. oktober

1996. i følg bekendtgørelsen skal amtsrådet

(her for Roskilde Amt) fastsætte

vilkår for udledningen.

Tilledning af overskudsvand til Køgeegnens

Renseanlæg

Hvis overskudsvandet ikke kan overholde

de i miljøgodkendelsen stillede vilkår

for grænseværdier er det nødvendigt at

rense vandet. Dette kan ske ved tilledning

til Køge Egnens Renseanlæg. Tilslutning

til renseanlæg kræver tilladelse

efter miljøbeskyttelsesloven (§28). Tilladelse

til tilledning gives med hjemmel

i loven af kommunalbestyrelsen. Reglerne

for administration af tilladelser er

givet i bekendtgørelse nr. 501 af 21.

juni 1999 om spildevandstilladelser mv.

Og den hertill knyttede vejledning fra

Miljøstyrelsen (VEJ nr. 11, 2002 om Tilslutning

af industrispildevand til offentlige

spildevandsanlæg).

Strandbeskyttelseslinjen

De rekreative områder nord og syd for

erhvervshavnen ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen

og er reguleret af Naturbeskyttelseslovens

§15. Inden projektet

kan sættes i gang, skal der således

opnås dispensation for strandbeskyttelseslinjen

hos Roskilde Amt.

International naturbeskyttelse

Nord for lystbådehavnen ligger et internationaltNATURA2000-naturbeskyttelsesområde

Ølsemagle Revle, der er reguleret

af bekendtgørelse nr. 477 af 7.

juni 2003 om afgrænsning og administration

af internationale naturbeskyttelsesområder

med ændring givet i be-


kendtgørelse nr. 902 af 25. august

2004. Fortolkning af bekendtgørelsen er

givet i Skov- og Naturstyrelsens vejledning

om administration af internaitonale

naturbeskyttelses områder 2001. EU-

Habitatområdet indbefatter Ølsemagle

Revle-Staunings Ø Vildtreservat, der er

en del af det danske reservatnetværk

for ynglende og trækkende vandfugle

(Lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar

1997 om jagt og vildtforvaltning).

Sandindvinding til de nye strande

For at anlægge strandene i forbindelse

med de nye moler skal der tilføres ca.

190.000 m 3 sand. Sandet skal indvindes

fra havbunden. Da sandindvindingen

ikke overstiger 1 mill. tons, er den i følge

bekendtgørelse om miljømæssig vurdering

af råstofindvinding på havbunden

(BEK 126 af 4. marts 1999) ikke VVMpligtig.

Sandet forventes indvundet fra

Krigers Flak øst for Møn. Skov- og Naturstyrelsen

er myndighed på dette område

og skal give tilladelse til indvindingen.

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

19

Plan- og lovmæssige rammer


AREALANVENDELSE

Bekrivelse af omgivelserne

I det følgende gives en kort beskrivelse af

de område, som indgår i projektet og/eller

vurderes at kunne blive påvirket af projektet.

Kysten nord for Køge Havn

Kysten nord for Køge Havn er attraktiv

med små klitter og velegnet til badning

og anden fritidsaktivitet (Lokalplan 3-01

med tillæg). Kysten umiddelbart nord for

Køge Marina er udlagt som turist og fritidsområde,

og længere mod nord er

stranden inkluderet i EU-Habitatområdet

nr. 130.

Kystområdet nord for Køge Havn. Kilde: Roskilde

Amts hjemmeside.

Køge Marina

Køge Marina ejes af Køge Kommune og

ligger lige nord for jorddepotet. Den blev

bygget i 1979 og er blevet udvidet flere

gange siden. Den har plads til 592 både;

men der er stor efterspørgsel efter flere

pladser. Marinaen huser en restaurant og

en kiosk samt parkeringspladser og vinterstandpladser

til både.

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

20

Arealanvendelse

Strandbeskyttelseslinien, udenfor hvilken

terrænændrende nyanlæg ikke er tilladt

uden dispensation fra Roskilde Amt, dækker

hele lystbådehavnen.

Tangmoseskoven

Tangmoseskoven, der anvendes til rekreative

formål, er etableret på en opfyldning.

Etableringen af skoven blev påbegyndt i

1980-81. Der er ikke foretaget genplantninger

i skoven i de sidste 10 år.

Industrier A/S

Denne virksomhed ligger vest for depotbassin-2.

Industrier A/S råder over

et antal indtags- og udløbsledninger i

området. Ledningerne fører igennem

området, hvor det nye jorddepot (og

havnebassin) er planlagt. Nye eller omlagte

indtags- og udløbsledninger skal

derfor etableres. Omlægning af disse

ledninger er ikke omhandlet i VVMredegørelsen.

Boligområder

Langs Lyngvej, Værftsvej, Cementvej og

Bådehavnen findes boligområder. De tre

første veje er i dag hovedfærdselsårer

ved transport til og fra havnen, og er

derfor allerede i dag belastet med støj

og forurening fra lastbiltrafik. Bådehavtnen

fører ned til lystbådehavnen og er

primært belastet med personbiltrafik til

denne og de nærliggende rekreative

områder.

Køge Havn

Køge Havns nuværende nordlige del ligger

op til den sydlige ende af jorddepotet.

På havnearealet foregår forskellige

havneaktiviteter som især er knyttet til

transport af bulkvarer. Havnen er i øjeblikket

ved at tage det opfyldte flyveaskedepot

i anvendelse.

Sdr.Strand

Sdr. Strand er karakteriseret ved en flad

og lavvandet kyst med en relativ smal

strand, enkelte små klitter, et bredt

strandfælledareal og en mindre lagune.

Den sydlige del af området, som ejes af

Vallø Stift, er fredet. Det nordlige område

ejes af Køge Kommune og er beskyttet

i henhold til Naturbeskyttelseslovens

§3 (se figur).


Strandbeskyttelseslinien, udenfor hvilken

terrænændrende nyanlæg ikke er

tilladt uden dispensation fra Roskilde

Amt, dækker hele det nuværende

strandfælledareal.

Kystområdet syd for Køge Havn. Kilde: Roskilde

Amts hjemmeside.

Køge Bugt

Miljøet i Køge Bugt påvirkes af de aktiviteter,

der foregår langs kysten. Bugten vil

både direkte, via beslaglæggelse af havbund,

og indirekte via følgeeffekter være

en del af projektets påvirkningsområde.

Målsætningen for bugten er at opnå et rigt

og varieret dyre- og planteliv. Kysterne

nord og syd for Køge er udlagt med skærpet

målsætning, mens de åbne områder

har generel målsætning. For Køge Havn,

råstofindvindingsområderne samt omkring

enkelte udledninger er der lempet målsætning.

Grundvand

Der sker ingen større grundvandsindvindinger

i nærheden af det foreslåede jorddepot.

De nærmeste indvindinger ligger

ca. 1,5 km mod vest ( Industrier A/S) og

1,5-2 km mod nord/nordvest (ved de kemiske

fabrikker). Hele området vest for

den nuværende kystlinie er udpeget som

område med drikkevandsinteresser.

Andre områder

I baglandet bag Køge Havn ligger tre

vandløb med tilknyttede åbeskyttelseszoner:

Ellebækken Nord, Skydebanegrøften

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

21

Arealanvendelse

og Køge Å. Ellebækken Nord og Skydebanegrøften

er over lange strækninger rørlagt

og må de sidste 500-1000 m ud mod

kysten karakteriseres som udrettede grøfter.

Projektet formodes ikke at have en

indflydelse på miljøet i Skydebanegrøften.

Ellebækken Nord løber ud i det område,

hvor det nordre dækværk tilsluttes stranden,

og der kan opstå en konflikt mellem

vandløbets udløb og planerne for den nye

strand. Ved projekteringen skal det beskrives,

hvordan udløbet tænkes indpasset

i projektet.

De naturmæssige interesser i Køge Å er

især knyttet til vandløbets betydning for

havørred. Den del af Køge Å, der ligger

bag motorvejen, er udlagt som EU-

Habitatområde (nr. 131). Pigsmerling

(Cobitis taenia) indgår i udpegningsgrundlaget

for området, idet Køge Å udgør en af

blot fire kendte levesteder på Sjælland.

Pigsmerlingen opholder sig kun i rent

ferskvand, og fiskene vil derfor ikke regelmæssigt

benytte den nedre del af åen,

der potentielt kan påvirkes af projektet.


BAGGRUNDSUNDERSØ-

GELSER

Som baggrund for udformningen af projektet

og vurderingen af de miljøpåvirkninger

der kan opstå som følge af projektet,

har Køge Kommune gennemført en

række undersøgelser.

De væsentlige miljøaspekter som er undersøgt

nærmere i forbindelse med denne

VVM-redegørelsen er:

• Trafikale forhold under anlægsarbejdet,

driften af depotet samt når havnearealet

tages i anvendelse /1/

• Støj fra trafik og fra maskiner der anvendes

under anlægs- og opfyldningsarbejdet

/1/

• Luftforurening som følge af øget trafik,

anlægsarbejde og opfyldning af

depot /2/

• Strømforhold /3/ og betydning for de

biologiske forhold i bugten /12/

• Sedimenttransport langs kysten nord,

syd og ud for den nye havn /4/ – betydningen

for de kystmorfologiske

forhold /4/ og for de biologiske forhold

/12/

Havneudvidelsens betydning for naturområdet

Ølsemagle Revle /4//12/

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

22

Baggrundsundersøgelser

• Udformning af strand ved Sdr. Strand

/4/ og betydningen for bagvedliggende

§3-område /12/

• Risiko for forurening af grundvand og

de hydrologiske forholds betydning for

jorddepotet /5/

• Risikoen for forurening med forurenende

stoffer fra jorddepot og flyveaskespunsvæg

/6/7//8/ og virkningen

på de kemiske og biologiske forhold i

Køge Bugt /12/

• Sedimentspild ved uddybning af nye

havneområder /11/ og virkninger på

de biologiske forhold i Køge Bugt /12/

• Risikoen for kemisk forurening ved

uddybning af havnebassin /10//12/.

Rapporterne er udarbejdet for Køge

Kommune af DHI – Institut for Vand og

Miljø (DHI) og Niras A/S i samarbejde

med Hasløv og Kjærsgaard Arkitektfirma

I/S. Rapporten om anvendelse af

flyveaske som bagfyld i spunsvæg /7/ er

finansieret af ENERGI E2 A/S.

I det følgende gennemgås miljøforholdene

og de vurderede miljøpåvirkninger. Efter

hver afsnit er angivet, hvilke baggrundrapporter

der giver en nærmere beskrivelse

af miljøvurderingen.


MILJØPÅVIRKNINGER

Trafik

Trafik defineres som den del af transporten,

der foregår på offentlig vej,

mens transport inde på anlægsområdet

og depotet behandles som en anlægs/driftsaktivitet.

De væsentlige miljøvirkninger fra trafik

er støj, luftforurening og risiko for nedsat

trafiksikkerhed.

Nuværende forhold

Vejnettet omkring den eksisterende

havn er allerede i dag belastet af erhvervskørslen

til og fra til havnen. Stort

set hele trafikken foregår gennem den

nordlige del af Køge By ad Værftsvej og

Lyngvej (se nedenstående figur). Adgang

til selve havneområdet sker via

Cementvej og for Industrier og Energi

E2 via Industrier A/S’ indkørsel.

Det vejnet som primært forventes at blive belastet

af projektet. Rød+gul = Lyngvej.

Grøn+lyseblå = Værftsvej. Blå = Cementvej.

Orange = Bådehavnen. Pink (syd for Bådehavnen)

= den nye vej.

Trafikken er størst på Lyngvej/vest, og

falder derfra ned mod Værftsvej/syd.

Den mindste trafikbelastning findes på

Cementvej og Bådehavnen. På Lyngvej/

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

23

Miljøpåvirkninger

vest er belastningen i gennemsnit godt

18.000 køretøjer pr. døgn, på Værftsvej/nord

godt 9.000 pr. døgn og endelig

på Cementvej knap 1.000 pr. døgn.

Den almindelige udvikling indebærer, at

denne trafikbelastning øges i de kommende

år. En almindelig fremskrivning

af trafikbelastningen medfører stigninger

på Lyngvej/vest på ca. 19%, Lyngvej/øst

ca. 20%, Værftsvej/nord og syd

ca. 21%, Cementvej ca. 23% og Bådehavnen

ca. 31%.

Lastbiltrafikken udgør i dag godt 8% på

Lyngvej/vest, knap 7% på Lyngvej/øst

og godt 4% på Værftsvej. Denne andel

forventes ikke at ændre sig. Bådehavnen,

som fører ned til lystbådehavnen,

er helt domineret af personbilstrafik.

Vurdering

Det vejnet, som påvirkes af projektet,

fremgår af figuren. Den planlagte nye

vej går fra krydset mellem Værftsvej og

Tangmosevej.

Gennemførelse af projektet vil kun give

mindre stigninger i den gennemsnitlige

døgntrafik. Afhængig af den enkelte delstrækning

er stigningen 2-4% set i forhold

til en situation med ’almindelig’ trafikudvikling.

En undtagelse er den sydlige

del af Værftsvej. Her vil trafikken

falde til under det nuværende niveau

som følge af etableringen af den nye

adgangsvej fra krydset ved Tangmosevej.

For alle veje undtagen Cementvej er

trafikbelastningen størst, når havnen er

ved at være udbygget, og de rekreative

områder er færdige. Den lavere belastning

på Cementvej skyldes aflastningen

fra den nye adgangsvej. Den største

stigning i belastningen vil ske under opfyldning

af depotet, hvor der forventes

ca. 100 lastbiler pr. hverdag i hver retning

som følge af jordtransport.

Andelen af tung trafik vil stige, men vil

stadig udgøre en mindre del af den

samlede trafik. På Lyngvej vil lastbiltrafikken

stige fra at udgøre ca. 8% til at

udgøre ca. 10% af trafikbelastningen.

På Værftsvej/nord stiger andelen af


tung trafik markant, idet den fordobles

fra ca. 4% til ca. 8%. På den sydlige del

af Værftsvej ses samme stigning hvis

den nye adgangsvej ikke etableres. Ved

anlæg af den nye vej vil andelen derimod

halveres til ca. 2%.

Færdsel er forbudt for lette trafikanter

på både Lyngvej og Værftsvej. Trafiksikkerheden

er derfor vurderet på basis

af en analyse af, i hvilken grad trafikken

udgør en hindring for krydsende lette

trafikanter, der anvender den nye stiforbindelse

fra Køge By til Køge Marina.

Analysen viste, at når den nye adgangsvej

anlægges, svarer trafiksikkerheden

til niveauet for 2003.

Analyserne af trafikforholdene er nærmere

beskrevet i baggrundsrapport /1/.

Støj

Projektet vil medføre støj fra den øgede

trafik og fra anlægsaktiviteterne i projektområdet.

Støj kan opdeles i 2 typer:

Baggrundsstøj og kortvarig ’ekstra’ støj,

som for eksempel lyden fra en bremsende

lastbil. Det er den sidste type støj

der virker mest generende, men og

den sværeste at opgøre. Støj vurderes

derfor normalt ud fra det gennemsnitlige

støjniveau.

Nuværende forhold

Der findes 4 større boligområder indenfor

det område, som vil påvirkes af projektet.

Især beboelserne ved Lyngvej/øst

og Værftsvej/syd er allerede i

dag udsat for støj fra trafikken og i mindre

grad aktiviteter på havneområdet.

For disse områder viste beregninger for

2003, at ialt 19 boliger havde et støjniveau

på 55-60 dB(A) og 6 et støjniveau

på 60-65 dB(A) /1/. Ingen boliger belastes

med mere end 65 dB /1/.

Vurdering

Som baggrund for støjvurderinger er

der foretaget analyser af støj fra trafik,

når en stor del af havnen er i drift og de

rekreative områder er færdige. Som beskrevet

ovenfor er det på dette tidspunkt,

at trafikbelastningen er størst.

Desuden er der gennemført analyser af

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

24

Miljøpåvirkninger

støj fra anlægsaktiviteter og drift af depot

i 3 støjfølsomme områder: boligområdet

vest for Værftsvej, Campingspladsen

ved Sdr. Strand og lystbådehavnen.

For alle 3 typer områder findes særlige

krav til støjbelastningen.

Støj som følge af projektets trafikbelastning

vil ikke have en mærkbar effekt på

støjudviklingen i området. På Lyngvej/øst

vil effekten være så lille, at der ikke vil

opleves betydende forskelle mellem en

situation med eller uden projektet. På den

sydlige del af Værftsvej er det beregnet,

at antallet af støjbelastede boliger falder

fra 16 til 10 boliger (se figur). Støjudviklingen

vil være præget af den almindelige

udvikling i trafik, som primært skyldes

personbiler.

Antal støjbelastede boliger

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Lyngvej, øst

Værftsvej,syd uden ny vej

Værftsvej, syd med ny vej

Værftsvej, syd med støjværn

I alt uden ny vej

60-65 dB(A) 55-60 dB(A)

I alt

I alt med ny vej

I alt med støjværn

Antal støjbelastede boliger på det tidspunkt, hvor den

gennemsnitlige trafikbelastning er størst. Ved anlæg

af den nye vej bliver der færre støjbelastede boliger

vest for Værftsvej end i dag (2003). Hvis vejen ikke

etableres svarer antallet til den nuværende situation

(2003).

I anlægsfasen forventes alle aktiviteter

at kunne overholde støjgrænsen i dagtimerne,

men ikke støjgrænsen for resten

af døgnet. Forud for anlægsarbejder

udenfor dagtimerne bør entreprenøren

derfor dokumentere, at støjgrænsen

kan overholdes med den valgte metode.

Vedledende støjgrænser ved anlægsarbejde i Københavns

kommune, der også ofte følges ved anlægsarbejder

udenfor København:

Mandag-fredag kl 7.00-18.00 70 dB(A)

Øvrige tidsperioder 40 dB(A)*

* støjen må aldrig overstige 55 dB(A)

I driftsfasen forventes aktiviteterne at

foregå i dagtimerne. Såvel ved deponering

som ved de efterfølgende havneaktiviteter

kan støjgrænserne ikke umid-


delbart overholdes ved de støjfølsomme

områder. Ved deponering bør det derfor

overvejes at etablere et midlertidigt

støjværn rundt om depotet under opfyldning,

og ved udbygning af havneområdet

bør de mest støjende aktiviteter

og virksomheder placeres længst væk

fra de støjfølsomme områder.

Vejledende støjgrænser for driftsfasen i dB(A). Arbejdstid

er mandag til fredag fra kl 7.00-18.00 og

lørdag fra 7.00-14.00.

Arbejds

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

Aften

og fridage

Nat

Alle

dage

Lystbådehavntid

40 35 35

Boligområde

Camping

45 40 35

plads 40 35 35

Analyserne af støjforholdene er nærmere

beskrevet i baggrundsrapport /1/.

Vibrationer

Vibrationer kan komme fra anlægsaktiviteterne,

herunder kørsel med dumper,

gravemaskiner og etablering af spuns.

De kan forplante sig til naboejendomme

til gene for beboerne, og i grelle tilfælde

kan vibrationer medføre skade på

bygninger.

Den aktivitet, som giver størst risiko for

vibrationer, er etablering af spuns. For

at begrænse risikoen for vibrationer er

det valgt at vibrere spunsen ned i stedet

for at ramme den ned. Da spunsning

samtidig foregår i stor afstand fra

bygninger, forventes der ikke at opstå

væsentlige vibrationsgener fra anlægsaktiviteterne.

Vibrationer er nærmere omtalt i baggrundsrapport!/1/.

Luftkvalitet

Anlægsarbejderne, driften af depotet og

den udvidede havneaktivitet kan medføre

ændringer i luftkvaliteten og dermed

have konsekvenser for menneskers og

naturens sundhed. Især trafik, entre-

25

Miljøpåvirkninger

prenørmaskiner, skibsaktivitet samt

håndtering af jord kan give ændringer i

luftkvaliteten. Trafik, entreprenørmaskiner

og skibe belaster miljøet med udstødningsgas.

Håndteringen af den forurenede

jord kan derudover medføre

støvdannelse og afdampning af flygtige

stoffer. Håndtering af bulkmaterialer og

kørsel på området kan ligeledes give

støvdannelse.

Nuværende forhold

Luftkvaliteten i Køge ligger generelt under

gældende og vejledende grænseværdier.

Det viser en undersøgelse udført frem til

år 2000 på en målestation ved Østre Banevej

af Hovedstadsregionens Luftovervågningsenhed.

De største lokale bidrag

for de målte stoffer kommer fra Østre Banevej

og området omkring havnen.

Emissionen 1 fra skibe i Køge Havn er

undersøgt i 2001 af Miljøstyrelsen. Denne

undersøgelser er brugt som reference for

vurderingen af effekten af projektet.

Vurdering

Udbygningen af havneaktiviteterne vil

medføre den største stigning i emissionerne

(se figur). Emissionerne er beregnet

som ’værste tilfælde’-scenarier (dvs.

med flest tænkelige aktiviteter på en

gang). Da de tillige foregår på et havneområde,

hvor vindforholdene kan forventes

at give god spredning, vurderes

det, at den øgede emission ikke får væsentlig

betydning for luftkvaliteten i Køge.

Trafikudviklingen vurderes at medføre en

forholdsvis begrænset stigning i luftemissonerne.

Det samme gælder skibstrafikken.

Selve anlægsarbejderne vil bidrage med

emissioner til luften, men de er væsentligt

lavere end de forventede emissioner fra

havneaktiviteter efter udbygningen.

Støvemission fra transport og aflæsning af

forurenet jord og flyveaske forventes at

være meget begrænset, da denne type

1 Emission er udskillelsen af stoffer til luften, mens

luftkvaliteten er den samlede mængde af forurenende

stoffer som findes i luften.


transport skal ske under tæt presenning

eller i containere, og jorden/asken hældes

direkte ned i et vådt bassin. I tørre perioder

skal oplagrede/tørlagte jord- og askepartier

samt interne veje vandes således

at risiko for støv-emission reduceres.

Analyserne af luftkvaliteteten er nærmere

beskrevet i baggrundsrapport!/2/.

Sundhed

Luftforurening og støj fra trafik samt

anlægs- og driftsaktiviteterne kan påvirke

menneskers sundhed. Denne luftforurening

består af en række stoffer

med forskellige sundhedsmæssige effekter.

I forbindelse med etablering og drift af

jorddepot samt havneudvidelsen vurderes

de sundhedsmæssige effekter ikke

at blive mærkbart forværrede i forhold

til referencesituationen. Det skyldes

primært de begrænsede trafikstigninger

samt, at emissionerne finder sted i et

åbent område, hvor der hurtigt sker en

fortynding via luftudskiftning (vind).

Råstoffer og affald

Det skønnede forbrug af de væsentligste

råstoffer til projektet fremgår af tabellen

nedenfor.

Skønnet forbrug af de væsentligste råstoffer

Råstof Mængde

Sten 652.000

m 3

SAND 240.000

m 3

Jern 7.800 tons

Arealet, hvor evt. ny adgangsvej og

rundkørsel tænkes etableret er registreret

som forurenet af Roskilde Amt.

Arealet har tidligere været anvendt til

kontrolleret losseplads.

Roskilde Amt skal give tilladelse til gravearbejde

og flytning af jord på arealet.

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

26

Miljøpåvirkninger

Overskydende jord kan afhængig af forureningsgrad

enten deponeres i det nye

depot eller bortskaffes til anden behandling.

Herudover vil der under anlægsarbejdet,

opfyldning af depot samt efterfølgende

havneaktiviteter være almindeligt anlægs-/industriaffald

samt olie- og kemikalieaffald,

der bortskaffes i henhold til

Køge Kommunes regulativ for erhvervsaffald.

Klima

Der forventes ingen påvirkning på klimaet.

Kystmorfologi

Hvis havnebyggeriet giver store ændringer

i sedimentransporten omkring

havnen kan projektet give markante

ændringer i kystmorfologien. Specielt

har det været vigtigt at vurdere, om der

vil ske kystmorfologiske ændringer omkring

det fredede naturområde ved Ølsemagle

Revle.

Nuværende sedimenttransport omkring

Køge Havn

Der er foretaget modelberegning af

transporten af sedimenter langs strandene

nord og syd for Køge Havn

grundlag af resultaterne af feltmålingerne

og på grundlag af analysen af de hydrografiske

forhold. Hovedresultaterne

af disse beregninger er som følger:

• Nettotransporten langs stranden ved

Ølsemagle Revle er nul. Det stemmer

overens med den historiske udvikling

af området. Sand udefra har dannet

systemet af barriereøer, som udgør en

stort set retlinet kystlinie

• Nettotransporten på strækningen

umiddelbart syd for havnen er lille og

nordvestgående. Det betyder at sandet

aflejres diffust i området. Dette stemmer

ligeledes med den historiske udvikling

i området.


Vurdering af virkninger på stranden

nord for lystbådehavnen

Da nettotransporten i området er nul, vil

der ikke naturligt akkumuleres sand

langs stranden nord for en ny mole. Der

vil med mellemrum forekomme aflejringer

af tang på stranden og i den nye

bugt mellem molen og stranden. Aflejringerne

forventes ikke at blive hyppigere

eller større end under de nuværende

forhold.

Vurdering af virkninger på Ølsemagle

Revle

Da nettotransporten langs stranden

nord for tilslutningen er nul, vil der ikke

forekomme nogen udvikling i kystlinien i

form af tilsanding. Dette betyder således

også, at anlægningen af den nye

mole og strand ikke vil have nogen indflydelse

på strandforholdene længere

mod nord, og hermed heller ingen indflydelse

på stabilitetsforholdene for det

sydlige lagunegab (se figur) i Ølsemagle

Revle. Tilsvarende vil projektet ikke påvirke

den pågående udvikling omkring

det nordlige gab.

Oversigt over Ølsemagle Revle med afmærkning

af NATURA2000-området. Pilene

angiver det nordlige gab og det nyligt lukkede

sydlige gab.

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

27

Miljøpåvirkninger

Vurdering af virkninger ved strandtilslutninger

syd for havnen

Syd for havnen foreslås det at fylde

sand på det lavvandede strandplan, som

ligger ud for strandlinien. Derved forsvinder

et område som i dag bruges

som fourageringsområde for fugle.

Strandopfyldningen afsluttes med en

svagt skrånende bagstrand, der ligger i

en kote som sikrer at frekvensen af "årlige"

overskyl af den bagvedliggende

strand/fælled vil være den samme som

uden projektet.

Det er forudsat, at der bruges groft sand

til opbygning af stranden. Hvis der bruges

fint sand på stranden er der risiko for

sandflugt, der kan danne lave klitter

(småvolde) på den bagerste del af

bagstranden. Klitterne kan måske med

tiden nedsætte oversvømmelseshyppigheden

for den bagvedliggende strandfælled.

Det foreslås at følge udviklingen og om

nødvendigt at kontrollere klitdannelsen

ved afgravning på mindre strækninger for

at vedligeholde oversvømmelseshyppigheden.

Ved brug af groft sand vurderes

det, at sandflugten ikke kan blive af en

størrelse som strækker sig over større

arealer og får betydning for natur, mennesker

og infrastuktur.

Med mellemrum vil der forekomme aflejringer

af tang på den nye strand. Det

er ikke muligt at konstruere stranden,

så dette undgås helt. Tangaflejringen vil

have karakter af tangvolde, som skylles

op på standen og efterfølgende udtørrer.

Sådanne aflejringer vil ikke give anledning

til lugtgener og kan forholdsvist

nemt fjernes maskinelt. Derved adskiller

tangansamlingerne sig fra de, der forekommer

i den nuværende situation, idet

disse ligger i på lav vand og går i forrådnelse.

I området syd for høfden vil der ske en

tilsanding svarende til den der foregår

længere mod syd, dvs barriere- og oddedannelse

på strandplanet med tilhørende

randlaguner. Der vil således skabes

et strandmiljø syd for høfden som

har samme karakter som det nuværende

område, syd for den eksisterende


sydmole. Der vil forekomme tangaflejringer

i hjørnet ved høfden.

Vurdering af tilsanding i havneindsejlinger

og kanalen ved lystbådehavnen

Da alle tre havneindsejlinger er placeret

på forholdsvis store vanddybder, og da

der ikke vil foregå akkumulation af sand

langs molerne, vurderes det, at der ikke

vil forekomme nævneværdige tilsandinger

i nogle af havneindsejlingerne. Ligeledes

vurderes det, at kanalen mellem

erhvervshavnen og lystbådehavnen ikke

vil sande til i nævneværdigt omfang.

Udmundingen af kanalen er udformet

således, at den vil fange mindst mulig

tang og andet flydende/suspenderet

materiale. Kanalen vil øge gennemstrømningen

i havnebassinet, men kanalens

virkning på de miljømæssige forhold

i havnebassinet og i de tilstødende

områder er ikke entydig. Således vil kanalen:

medvirke til mindskelse af risiko for

tangansamlinger i havnebassinets

nordvestlige hjørne.

medvirke til øget såvel ind- som udstrømning

til havnebassinet. Den øgede

indstrømning kan medføre øget tilførsel

af tang til havnebassinet, som

kan samle sig i hjørner etc.

medvirke til at sprede havnesediment,

som ophvirvles under skibenes svajemanøvre

i havnebassinet, til de omgivende

områder

De morfologiske forhold er nærmere

diskuteret i baggrundsrapporten /4/.

Jord

Deponeringen af jord i depotet vurderes

ikke at medføre forurening af jord udenfor

depotet.

Hydrogeologi

Hydrogeologien og grundvandsforholdene

er specielt vigtige set i relation til

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

28

Miljøpåvirkninger

driften af jorddepotet. Grundvand kan

trænge ind i depotet fra undergrunden

og fra landsiden. Indstrømmende vand

vil fortynde eventuelle forureninger,

hvilket er postitivt. Det kan også, hvis

indtrængningen er stor, øge mængden

af overskudsvand radikalt, og dermed

sætte større krav til udledningsfaciliteterne.

Modsat kan der være risiko for at

forurenet vand siver ud af depotet og ud

i de omkringsliggende grundvandsmagasiner.

Nuværende forhold

Området vest for depotet er i regionplanen

udpeget til område med drikkevandsinteresser.

Det betyder, at der ikke

er specielle retningslinier for beskyttelsen

af grundvandet. Området er omfattet

af den generelle målsætning om

beskyttelse af grundvandet.

Der er ingen større grundvandsindvindinger

i nærheden af det foreslåede

jorddepot, idet den nærmeste er Industrier

A/S ca. 1,5 km mod vest og indvindingen

ved de kemiske fabrikker 1,5-

2 km mod nord/nord-vest/5/.

Tætheden af bunden i depotet bestemmes

af de geologiske forhold. Havbunden

i området, hvor depotet skal ligge,

består som vist på figuren overfor af et

sandlag øverst med en tykkelse på 10-

50 cm i størsteparten af området /4/.

Under sandlaget findes moræneler. Tykkelsen

af lerlaget og lerets geotekniske

egenskaber vil blive fastlagt ved undersøgelser,

der udføres i forbindelse med

detailprojekteringen. Tidligere undersøgelser

i forbindelser med opfyldninger i

andre dele af havnen tyder på, at der

ikke vil være større vandstrømme hverken

ind eller ud over bunden /5/.

Grundvandsstrømmen bedømmes at

være udadgående fra land mod havet.

Dette underbygges af de hydrogeologiske

forhold i området og erfaringer fra

boringer på tilstødende grunde. Et forhøjet

indhold af klorid i drikkevandet fra

Køge Vandværk kan dog indikere, at der

sker en indadrettet strømning af vand

fra kysten. Det hydrologiske datamateriale

er ikke særligt omfattende, og der-


for udføres der i forbindelse med detailprojekteringen

hydrogeologiske undersøgelser,

der skal fastlægge grundvandsstrømmen

mere indgående.

Vurdering

På basis af de hydrogeologiske forhold i

området og erfaringer fra tidligere boringer

og opfyldninger vurderes det, at

depotet ikke vil medføre forurening af

tilstødende grundvandsmagasiner /5/.

Amtet finder det dog nødvendigt, at der

udføres en tilbundsgående undersøgelse

af de geologiske, geotekniske og hydrologiske

forhold i forbindelse med detailprojekteringen,

så det med sikkerhed

kan konstateres, at der ikke vil være

risiko for forurening af de tilstødende

grundvandsmagasiner.

Tykkelser af havbundens sandlag i området i

Køge Bugt, hvor den nye havn skal bygges.

Under sandlaget findes glaciale morænelers

aflejringer.

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

29

Miljøpåvirkninger

Da beskyttelse af grundvandsressourcerne

har høj prioritet, er det imidlertid

besluttet at vandstanden i depotet konstant

holdes under vandstanden i Køge

Bugt. Derved sikres det, at retningen af

vandstrømme altid vil være ind i depotet.

Hvor stor vandstandsforskellen skal

være afklares i forbindelse med detailprojekteringen,

når de geotekniske forhold

er klarlagt.

For begge depotbassiner vurderes der

ikke at ske en indsivning fra havsiden,

hvor depotet er afskærmet af forseglede

dobbeltspunsvægge.

Fra landsiden vurderes det at eventuelle

indstrømninger vil være minimale. Der

er dog risiko for en indstrømning af

vand til depotet fra et øvre grundvandsmagasin.

Den hydrogeologisk detailprojektering

vil klarlægge dette. Såfremt

en eventuel indstrømning vurderes

at udgøre et problem, vil der blive

udført foranstaltninger til afhjælpning

heraf.

Samlet vurderes det, at projektet tager

højde for risikoen for grundvandsproblemer

og ikke vil medføre negative miljøpåvirkninger.

De hydrogeologiske forhold er nærmere

beskrevet i baggrundsrapport /5/, men

de vil blive undersøgt mere indgående i

forbindelse med detailprojekteringen.

Vandmiljøet i Køge Bugt

Strømforhold

Nuværende forhold

Vandstanden i Køge Bugt og ved Køge

Havn afhænger primært af de meteorologiske

forhold over Nordsøen, Kattegat

og Østersøen. Indflydelsen af astronomisk

tidevand er lille /3/. Ekstreme

vandstande domineres derfor helt af de

meteorologiske forhold (vind og lufttryk).

I Køge Bugt vil vandstanden bestemmes

af vandstanden i Øresund og

af lokal vindstuvning i bugten. Køge


Havn er hovedsagelig udsat for bølger i

intervallet fra nord over øst til syd.

Strømmen i Køge Bugt ud for Køge

Havn er generelt svag med strømhastigheder

under 0,5m/s. Når strømmen

gennem Øresund er stabil nord eller

sydgående, er strømretningen ud for

Køge Havn den samme som gennem

Øresund. Under og efter strømskifte i

Øresund dannes der store hvirvler i Køge

Bugt, som kan medføre, at strømmen

ud for Køge Havn løber den modsatte

retning af strømmen i Øresund. Et

eksempel på en sådan hvirvel kan ses

på nednestående figur, hvor hvirvlen er

aftegnet i algerne i Køge Bugt under en

sensommer algeopblomstring.

Vurdering

Anlægget af den nye havn giver kun

mindre ændringer i strømforholdene i

Køge Bugt, og de ændringer, som forudses,

er koncentreret omkring havnens

munding og på ydersiden af molerne.

Hvirvel aftegnet i alger i Køge Bugt. Billedet

er taget af DHI d. 26. august 2003. Den

aftegnede hvirvel er centrum i et meget

stort hvirvel kompleks, som dækkede hele

Køge Bugt.

Vandkvalitet

Nuværende forhold

Saliniteten i Køge Bugt styres af vandstrømmene

igennem Øresund. Ved

nordgående strøm føres vand med lav

saltholdighed fra Østersøen mod Kattegat,

mens det modsatte er tilfældet ved

sydgående strøm. Her føres vand med

høj saltholdighed fra Kattegat over

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

30

Miljøpåvirkninger

Drogden-tærsklen og videre ned i

Østersøen. Vand med højt saltindhold er

tungere end vand med lav saltholdighed,

hvorfor der kan dannes et springlag,

hvor bundvandet er mere salt end

overfladevandet. Dette forekommer

især i de dybere områder af Køge Bugt;

men sker sjældent i de mere kystnære

område.

Iltindholdet i Køge Bugt har været stigende

i de senere år. Der har dog være

konstateret iltsvind i 2002 og 2003. I

Køge Bugts nordlige del er sommerklorofylkoncentrationen

faldet signifikant

igennem den undersøgte periode fra

1987 til 2002, hvilket afspejler, at udledningen

af kvælstof og fosfor fra

punktkilder er reduceret med henholdsvis

82% og 84% fra 1989 til 2002, og

dermed opfylder Vandmiljøplanens mål.

Algesammensætningen har ændret sig

signifikant med færre blågrønalger og

furealger, mens andelen af kiselalger er

uændret.

Vurdering

Flyveasken indeholder fosfor og kvælstof,

som kan udvaskes og udledes til

vandmiljøet fra klaringsbassinerne. De

koncentrationer, der kan forventes i

vandet i spunsvæggene, er imidlertid

lave i forhold til kvalitetskravene /6//8/.

Når det tillige tages i betragtning, at

vandet udledes via depotbassinerne og

klaringsbassinerne og dermed fortyndes,

vurderes det usandsynligt, at tilførslen

af næringssalte vil påvirke Køge

Bugt.

Som beskrevet tidligere er det forbundet

med stor usikkerhed at forudsige

koncentrationerne af de øvrige forurenende

stoffer, som vaskes ud af jorden.

De få oplysninger, som er tilgængelig

fra lignende depoter, tyder ikke på, at

depotet vil få problemer med at overholde

de af Roskilde Amt opstillede kvalitetskrav

/13/. Jorddepotet er imidlertid

projekteret, så det sikres, at de opstillede

udledningskrav overholdes. Dette

sker gennem et kontrolprogram, hvor

effektivitet af klaringsbassiner og hvor

udledningskoncentrationerne følges.


Som beskrevet tidligere under projektbeskrivelsen

forberedes tilslutning til

Køge Egnens renseanlæg, så overskudsvand

ved overskridelser af vilkårene

kan ledes til rensning.

Da kvalitetskravene er fastsat ud fra et

kriterium om, at de forurenende stoffer

ikke må findes i koncentrationer der

medfører risiko for toksiske effekter på

miljøet, vil udedningerne fra depotet

ikke påvirke miljøet i Køge Bugt.

Disse forhold er nærmere beskrevet i

baggrundsrapporter /6/, /7/ og /8/.

Havbunden

Havbundens geologi og forureninggrad

har betydning i flere sammenhænge i

projektet. Havbunden er ’bolig’ for Køge

Bugts bunddyr, og kan påvirkes af forureninger,

der spredes. Dette omtales

senere under ’Naturværdier’. Geologien i

projektområdet har som tidligere omtalt

betydning for samspillet med grundvandet.

Den vil også sammen med forureningsgraden

have betydning for, hvilke

effekter der kan forventes, når havbunden

graves op i forbindelse med uddybningerne

og efterfølgende fyldes i opfyldningen

mellem erhvervs- og lystbådehavnen.

Da der ikke fandtes tilstrækkeligt

med data om havbundens forurening

fra selve projektområdet, blev der

gennemført en undersøgelser i forbindelse

med miljøvurderingen /10/.

Nuværende forhold

Havbundsundersøgelsen viste at forureningsgraden

i det område, som i dag

ligger uden for den eksisterende havn,

er lille /10/. Indholdet oversteg aldrig

de grænseværdier, som Roskilde Amt

har opstillet for klapning i Køge Bugt.

Uddybningen vil hovedsageligt ske i dette

område, men omfatter også en mindre

del af den eksisterende Nordhavn.

Her og i den nuværende havnemunding

lå værdierne generelt på samme niveau

som diffust forurenet sediment i andre

danske fjorde og kystvande /10/. Der

blev dog i enkelte prøver konstateret let

forhøjede værdier. I en prøve fra hav-

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

31

Miljøpåvirkninger

nemundingen var der særligt høje indhold

af tungmetallet kobber og andre

antibegroningsmidler, som stammer fra

skibsmaling, og af organiske forureninger,

som hovedsageligt stammer fra

skibene. Specielt den sidste forurening

var kritisk. Indenfor molerne er der ligeledes

fundet høje indhold af stoffer, som

stammer fra skibe.

Vurdering

Udgravningen af bundmateriale skal

først ske sent i projektet, og indholdet

kan ændre sig i de kommende år. Derfor

er der ikke på nuværende tidspunkt

gennemført en større undersøgelse af

sedimentkvaliteten.

Det opgravede materiale vil som udgangspunkt

blive deponeret i jorddepotet.

Hverken ved ovennævnte sedimentundersøgelse

og en tidligere undersøgelse

i forbindelse med uddybning

af den eksisterende Nordhavn /10/ blev

der påvist forureninger over klasse 3 (i

/15/. Det vurderes derfor at deponering

ikke vil give anledning til forureninger

udover dem der er behandlet i forbindelse

med jorddeponering.

På basis af sedimentundersøgelsen /10/

er en konservativ vurdering at op til

18% af det opgravede materiale kan

være forurenet. En nøjere undersøgelse

af den horisontale og vertikale udbredelse

af forureninger skal gennemføres

for at dokumentere dette og give grundlag

for en vurdering af muligheden for

at genanvende det opgravede materiale

i stedet for at deponere det. Vilkårenne

for dette er givet i miljøgodkendelse fra

Roskilde Amt.

Havbundsundersøgelsen er gennemgået

i baggrundsrapport!/10/.

Sedimentspild ved uddybning

Under uddybningen af det nye havnebassin

og sejlrenden vil der spildes sediment,

som med strømmen vil føres ud

i Køge Bugt. Her kan det medføre forhøjede

koncentrationer af partikler i vandet,

som igen forringer lysforholdene for

ålegræs og øget bundfældning af sediment.

Det sidste kan genere såvel ålegræs

som bundlevende dyr. Også fisk


fisk som ørred på vej ind i Køge Å kan

blive generet. Eventuelle effekter på dyre-

og plantelivet er omtalt i de følgende

afsnit.

En undersøgelse af det forventede sedimentspild

viste, at de højeste koncentrationer

af opslemmede partikler vil

forekomme inde i den nye havn, under

uddybningsarbejdet. Koncentrationerne

vil være højest i selve havnebassinet,

mens de falder i kanalen ind mod Køge

Å’s udløb.

Betydningen af de 2 kanaler (gennembrydninger)

i molerne blev undersøgt.

Hvis der ikke er kanaler i molerne (evt.

ved at blokere dem under uddybningsarbejdet)

vil koncentrationen inde i

havnen stige med godt 150%. Til gengæld

vil koncentrationerne udenfor havnen

falde væsentligt.

Den største spredning af suspenderet

stof udenfor havnen sker ved samtidig

uddybning af det nye sydlige og nordlige

havnebassin. Med ’gennembrydninger i

molerne kan der nord for havnen forekomme

højere koncentrationer i et

kystnært 2-300 m bredt og 2½ km

langt bælte. Syd for havnen er koncentrationerne

lavere. Hvis uddybningen

gennemføres uden gennembrudte moler,

mere end halveres koncentrationen i

området.

Den mindste spredning af suspenderet

stof sker ved uddybning af sejlrenden.

Både mod syd og nord er udstrækningen

af forhøjede koncentrationer begrænset

til 3 km nord og syd for gravearbejdet.

Det spildte sediment bundfældes

hurtigt igen, og der vil kun indenfor

et begrænset område være relativt høj

bundfældning.

Sedimentspildet og den efterfølgende

spredning af suspenderet stof reducerer

lysforholdene ved bunden i de kystnære

dele af Køge Bugt og især omkring Køge

havn. Den største effekt forventes nord

for havnen ved samtidig uddybning i

søndre og nordre bassin, og hvis arbejdet

gennemføres med gennembrydning

af dækmoler. At effekten især er udtalt

nord for havnen skyldes en kombination

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

32

Miljøpåvirkninger

af en dominerende nordgående strøm

og placering af overløbet fra kystdepotet.

Det vurderes, at der bør gennemføres

afværgeforanstaltninger til reduktion

af sedimentspild under gravearbejde.

Forslag er beskrevet i kapitlet om afværgeforanstaltninger.

En nærmere beskrivelse af sedimentspild

og betydningen for lysforhold efindes

i baggrundsrapport!/11/.

Fisk og fiskeri

Nuværende forhold

Køge Havn er i dag udlagt til erhvervsområde

med flere typer af industri,

mindre virksomheder og fiskeri. Havneområdet

anvendes kun i mindre grad til

rekreative formål, bl.a. til lystfiskeri.

Trawlfiskeri er ikke tilladt i Køge Bugt,

men et relativt indbringende bundgarnsfiskeri

foregår fra Strøby mod Stevns og

fra Ølsemagle Revle mod Kalveboderne

(Roskilde Fiskeriinspektion pers.

komm.). Selve området ved Køge Havn

er ikke åbent for bundgarnsfiskeri. I relation

til bundgarnsfiskeriet foregår der i

øvrigt et agnvodsfiskeri efter tobis fra

både erhvervs- og fritidsfiskere. Tobisen

har de højeste tætheder relativt tæt på

kysten.

Fangsttal og en undersøgelse af fiskeforekomster

viser, at Køge Bugts fiskefauna

er en blanding af saltvandsarter

fra Østersøen og Kattegat, og ferskvandsarter

fra åerne, der munder ud i

bugten. Især skalle, aborre, almindelig

ulk og trepigget hundestejle er knyttet

til de kystnære dele af Køge Bugt med

stor ferskvandspåvirkning. Der

eksisterer ikke data for gydeforholdene

for de vigtigste fiskearter i Køge Bugt,

så i det efterfølgende beskrives

gydeforholdene for disse i Øresund. Det

antages, at gydeforholdene her svarer

til dem i Køge Bugt.

Landinger af fisk fra landingspladser

omkring Køge Bugt i perioden 2001-

2003 fra danske og udenlandske fartøjer

er angivet i ref. /12/. Den viser, at

bundgarnsfiskeriet især fanger store

mængder ål, og at torsk, hornfisk,


skrubbe og havørred også fanges regelmæssigt

i større mængder. Ålebestanden

i Køge Bugt vurderes til at

være relativt stor, specielt i den indre

og den sydlige del af bugten. Torsk synes

primært udbredt i den østlige del af

bugten. Sandsynligvis sker rekrutteringen

primært lokalt. Skrubbe anses ligeledes

for være lokal. Som torsken er de

voksne individer mest talrige i den østlige

del af Køge Bugt. Generelt er de

kystnære områder ud til 2 m dybde af

stor betydning som opvækstsområder

for fladfisk, hvoraf skubberne udgør en

stor majoritet. De vigtigste opvækstområder

for havørred formodes at være

tilknyttet ålegræsområderne.

På baggrund af internationale opmålinger

af fisk i Øresund og undersøgelser i

forbindelse med anlægget af den faste

forbindelse er det sandsynligt, at sild og

skrubbe er de talrigeste arter /12/.

Udover de kommercielt vigtige arter (se

nedenfor) tæller de dominerende arter

også rødspætte, stenbidder, pighvar,

sild og tobiskonge. Unge rødspætter udgør

den næst talrigeste gruppe af fladfisk

i de kystnære opvækstområder. Bestanden

synes at være afhængig af rekruttering

fra Kattegat.

For mange af fiskene vurderes ålegræsbæltet

at være den vigtigste habitattype

i Køge Bugt, der specielt anvendes som

opvækstområde og desuden som fødeområde

for større fisk, der fouragerer på

de høje tætheder af smådyr i ålegræsset.

Stenbidder gyder lokalt, men

vandrer herefter for en stor del op i

Kattegat, hvorfor de er mest almindelige

i Sundet i februar-maj. De vigtigste opvækstområder

formodes at være tilknyttet

ålegræsområderne.

Vurdering

Ved anlægsarbejdet sker der spredning

af suspenderet stof til Køge /11/. Baseret

på undersøgelser fra tidevandsområder,

opsøger juvenile fisk aktivt uklart

vand for at undgå prædation fra større

fisk. Forringede lysforhold som følge af

sedimentspild forventes derfor ikke at

påvirke de juvenile fisk negativt.

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

33

Miljøpåvirkninger

Lokalt må der forventes habitatændringer

for fiskebestandene i indre Køge

Bugt i forbindelse med anlægsarbejdet,

idet ålegræsbestanden syd for havnen

midlertidigt vil blive reduceret med op til

1,4 km 2 som følge af sedimentspredningen.

Dette forventes at reducere tætheden

af fisk lokalt. Set i forhold til det

samlede areal med ålegræs i Køge Bugt

vil effekten på fiskebestandene i Køge

Bugt være meget begrænset.

Under uddybningsarbejdet i havnen forventes

forhøjede koncentrationer af suspenderet

stof i havnen, men lavere niveauer

i kanalen ind til Køge Å. Basereret

på undersøgelser med nærtstående

arter er det sandsynligt, at trækkende

ørreder vil blive generet ved passage

gennem havnen. Derimod er der ikke

risiko for, at gydebankerne ved Gl. Køgegård

bliver berørt af sedimentspild,

fordi de ligger relativt højt i forhold til

den normale vandstand i Køge Bugt.

Udledningen af forurenende stoffer fra

jorddepot forventes ikke at påvirke bestandene

af fisk i Køge Bugt. En sammenstilling

af effektkoncentrationer fra

litteraturen viser, at vandkvalitetskriterierne,

som er grundlaget for udledning

fra depotet, i alle tilfælde beskytter de

forskellige fiskearter, som er almindelige

i Køge Bugt.

Udfor indløbet til den gamle havn findes

et område med olieforurenet sediment.

Ved opgravning vil de kritiske stoffer

spredes med sedimentspildet, men efter

aflejring vil koncentrationen kun være

lidt forhøjet i forhold almindeligt kystsediment.

Risikoen for afsmag i konsumfisk

og toksiske effekter på fisk vurderes

derfor at være lille.

En ny havn med større moleanlæg vil

medføre, at koncentrationen af ferskvand

fra Køge Å reduceres i nærområdet

omkring havnen. Det er dog tvivlsomt,

om dette har betydning for ørredernes

lokalisering af Køge Å’s udløb.

Anlægget af den nye havn giver kun

mindre ændringer i strømforholdene i

Køge Bugt, og de ændringer, som forudses,

er koncentreret omkring havnens


munding og på ydersiden af molerne. På

baggrund af de meget lokale effekter er

det usandsynligt, at strømrelaterede

migrationer af ål og andre fisk i Strøbyområdet

vil påvirkes. Ændringerne i

strømforholdene vurderes også at være

for små til at kunne påvirke bundgarnsfiskeriet.

Efter anlægget af den nye havn forventes

en øget risiko for mindre olieforureninger

alene som følge af en forøget

skibstrafik Omfanget af lokale olieforureninger

i Køge Bugt kendes ikke under

de nuværende forhold, hvorfor det ikke

er muligt at vurdere det potentielle omfang

af dette problem.

Fisk og fiskeri er nærmere beskrevet i

baggrundsrapport!/12/.

Naturforhold

Påvirkninger på naturforhold er nærmere

gennemgået i baggrundsrapport!/12/.

Ålegræs i Køge Bugt

Nuværende forhold

Ålegræs er det vigtigste biologiske kvalitetselement

med en forholdsvis stor udbredelse

i Køge Bugt. Forekomsten af

ålegræs på lavt vand begrænses af

ustabile sedimentforhold kombineret

med ekstreme vandstandsvariationer og

ispåvirkning. Ålegræssets nedre dybdegrænse

afhænger af den tilgængelige

lysmængde, som oftest bestemmes af

vandets klarhed (sigtdybde), men i Køge

Bugt er konkurrence fra løstliggende

makroalger en medvirkende begrænsende

faktor.

Som led i den nationale overvågning har

Roskilde Amt undersøgt ålegræssets

dybdeudbredelse langs et antal transekter

i Køge Bugt siden 1989. Hovedudbredelsen

af ålegræs, defineret som bestande

hvor dækningsgraden er over

10%, er ikke ændret signifikant i perioden

1989-2002, hvorimod den maksimale

dybdeudbredelse er øget.

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

34

Miljøpåvirkninger

Vurdering

Uddybning i forbindelse med etablering

af en udvidet havn vil medføre forringede

lysforhold i vandet på grund af

spredning af finkornet materiale. Dette

reducerer ålegræssets udbredelse i

nærområdet. I nærområdet syd for Køge

Havn forekommer der i dag en 2,3

km 2 tæt bestand af ålegræs. Afhængigt

af hvordan gravearbejdet gennemføres

vil mellem 16 og 60% af ålegræsarealet

forsvinde midlertidigt. I løbet af 5-6 år

kan ålegræsset forventes at være reetableret.

En mindre bestand af ålegræs

udfor lystbådehavnen vil derimod forsvinde

permanent, fordi arealet beslaglægges

af den udvidede havn.

Udledning af forureninger fra opgravning

af den eksisterende havn og fra

jorddepot forventes ikke at påvirke bestandene

af ålegræs.

Bunddyr i Køge Bugt

Nuværende forhold

Roskilde Amt har løbende undersøgt

bunddyrene på station BF09 midt i Køge

Bugt (12,5 m dybde) og på den regionale

overvågningsstation 8010 i den sydlige

del af bugten (12 m dybde). Bunddyrssamfundet

her kan karakteriseres

som et Macoma-samfund med dominans

af muslingearter som Sandmusling,

Østersømusling og Blåmusling, af børsteorme,

samt sneglen. Både artsantal

samt tæthed og biomasse er væsentligt

større midt i bugten (BF09) end i den

sydlige del (St. 8010).

Den del af Køge Bugt, der er beliggende

nær Køge Havn, er karakteriseret ved

sandbund med forholdsvis fint sand og

kun spredte forekomster af grovere materiale

som sten. Mængden og sammensætningen

af nedgravede og gravende

bunddyr (infauna) på lavt vand kendes

ikke, men formodes at være noget afvigende

fra og rigere end faunaen på dybere

vand, især i og omkring ålegræsbevoksningerne.

Det er sandsynligt, at

muslinger så som sandmusling og hjertemusling,

snegle vil være dominerende.

Ålegræsbede anses også for en vigtigt

habitat for juvenile fisk.


Vurdering

Uddybningsarbejder ved anlæg af en

udvidet havn fører til en øget koncentration

af suspenderet stof i et kystnært

2-3 km langt, men smalt bælte nord og

syd for havnen og en øget sedimentpålejring

på 3-6 mm /11/. Baseret på oplysninger

om følsomheden overfor suspenderet

stof af dominerende bunddyr

(muslinger, orme og snegle) i Køge Bugt

forventes ikke målbare effekter af hverken

forhøjede koncentrationer af suspenderet

stof eller forøget sedimentpålejring

på bunddyrene under uddybningsarbejdet.

Forureninger udledt fra jorddepotet forventes

ikke at påvirke bunddyrene i Køge

Bugt. En sammenligning mellem

vandkvalitetskriterierne baseret på en

20x initialfortynding og de laveste effektkoncentrationer

bestemt for dominerende

bunddyr fra Køge Bugt viste, at

vandkvalitetskriterierne yder en god beskyttelse

af bunddyrene.

Havbundsundersøgelsen viste forhøjede

indhold af forurening fra skibe i og lige

udenfor den eksisterende havn. Det kan

indikere, at der ved opgravningen er

risiko for udledning af forurenende stoffer

ved sedimentspild. Det vurderes dog

ikke at være sandsynligt, da det kun er

en lille andel af det opgravede sediment,

der vil have høje indhold, og forureningen

vil blive kraftig fortyndet som

følge af sedimentspredningen. For vigtige

forureningskomponenter er det beregnet,

at sedimentets koncentration

kun øges minimalt.

Fugle i Køge Bugt

Nuværende forhold

Havneområdet i Køge huser relativt store

koncentrationer af måger, især sølvmåge

i perioden udenfor yngletiden.

Mågerne ernærer sig af en bred vifte af

fødeemner, men grundlaget for koncentrationen

af fugle i havneområdet er fiskeaffald.

På havområdet udenfor Køge

Havn raster der især sidst på vinteren

en del troldænder ofte over 1000 fugle

samt mindre flokke af havdykænder,

bl.a. edderfugl og havlit. Troldænderne

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

35

Miljøpåvirkninger

ernærer sig hovedsageligt af ganske

små muslinger på lavt vand, mens havlit

og edderfugl primært fouragerer på

blåmuslinger. De åbne områder i Køge

Bugt i øvrigt udnyttes kun af forholdsvis

få vandfugle, og større flokke af f.eks.

edderfugl observeres typisk kun i forbindelse

med isvintre. Bortset fra troldand

vurderes forekomsten af andefugle

og andre vandfugle i Køge Bugt at være

markant under gennemsnittet for de

åbne dele af den Vestlige Østersø og

Øresund. Årsagen til Køge Bugts mindre

betydning for vandfugle skal søges i den

spredte forekomst af muslinger og

manglen på stabile hårdbundshabitater.

Om efteråret registreres der regelmæssigt

et stort vandfugletræk ved Køge

Havn, og i forbindelse med dette træk

kan der i kortere perioder raste flokke af

f.eks. mørkbuget knortegås udfor havnen.

I yngletiden udnytter kun relativt få

måger og terner havneområdet.

Vurdering

Under anlægsarbejdet i vinterhalvåret

vil dykanden, troldand, blive forstyrret

og forventes ikke at kunne fouragere i

havneområdet. For andre havdykænder,

der fouragerer længere væk fra kysten,

og som er knyttet til den spredte og

vekslende forekomst af muslinger i området,

forventes effekten af forstyrrelsen

af anlægsarbejdet kun at betyde

mindre for forekomsten af fugle.

Anlægsarbejdet forventes ikke at påvirke

forekomsten af overvintrende måger

i havneområdet, idet disse arter har store

tilpasningsevne.

Efter etablering af den nye havn forventes

en reduktion af især overvintrende

troldænder, fordi den udvidede havn

beslaglægger et areal svarende til ca.

20-30% af det areal langs kysten, hvor

Troldanden forekommer i dag. Antallet

af overvintrende fugle må formodes at

mindskes tilsvarende det reducerede

areal.

De øvrige havdykænder fouragerer primært

på muslingebankerne i Øresund,


og arealbeslaglæggelsen forventes derfor

ikke at have betydning for deres udbredelse.

En øgning i risikoen for olieforurening

udfor og i Køge Havn på grund af større

skibstrafik vil potentielt kunne medføre

en stigning i den olierelaterede dødelighed

blandt vandfugle. Dette vil primært

berøre de overvintrende andefugle som

troldand og edderfugl. Omfanget af lokale

olieforureninger i Køge Bugt kendes

ikke under de nuværende forhold, hvorfor

det ikke er muligt at vurdere det potentielle

omfang af dette problem i relation

til fuglebestanden.

Ølsemagle Revle

Nuværende forhold

Ølsemagle Revle, lagunen vest for revlen,

private landarealer på vestsiden og

Staunings Ø Vildtreservat er udpeget

som NATURA2000-område. Ølsemagle

Revle og Staunings Ø består af nedbrudte

barriereøer, laguner og strandenge

(mod vest), der er dannet i forbindelse

med landhævning efter den

sidste istid. Revlerne fortsætter med at

vokse, indtil de danner en lang sammenhængende

revle, der helt afsnører

lagunen samtidigt med, at planterester

langsomt vil fylde lagunen op og omdanne

den til en mose. I dag står lagunen

bag Ølsemagle Revle i direkte forbindelse

med Køge Bugt via det nordlige

gab, mens det sydlige gab geomorfologisk

anses for lukket for vandudveksling.

Dog kan der i sjældne tilfælde ske

gennembrud af revlen under ekstreme

højvandssituationer.

Området er af regional betydning for

vandfugle, både som yngleområde og

som raste- og overvintringsområde. I et

internationalt perspektiv er koncentrationerne

af visse rastende vandfugle ved

Ølsemagle Revle af stor betydning.

Udpegningen som NATURA2000-område

er sket på baggrund af habitattyper listet

på Bilag 1 i EU-Habitatdirektivet (se

nedenstående). Habitatområdet indbefatter

Ølsemagle Revle-Staunings Ø

Vildtreservat, der er en del af det dan-

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

36

Miljøpåvirkninger

ske reservatnetværk for ynglende og

trækkende vandfugle (Lovbekendtgørelse

nr. 114 af 28. januar 1997 om jagt

og vildtforvaltning). Reservatet har afløst

en tidligere naturfredning af området

fra 1990 og har inddraget yderligere

vand- og landarealer med jagtrestriktioner,

herunder lagunen og private landarealer

på vestsiden af lagunerne. Vildtreservatet

supplerer ældre naturfredninger

i området med det samlede formål

at beskytte området som yngle- og

rasteplads for vandfugle.

Princippet i beskyttelsen er, at der ikke i

det udpegede område og i nærheden af

det udpegede område må foretages noget,

der skader de naturværdier, der

ligger til grund for udpegningen af området.

Nedenstående tabel viser en

oversigt over habitattyper, der udgør

udpegningsgrundlaget for NATURA2000området.

Habitattyperne, der udgør udpegningsgrundlaget

for EU-Habitatområdet Ølsemagle Revle

og Staunings Ø.

Habitat- Habitat

kode

1140 Mudder og sandflader der

er blottet ved ebbe

1150 Kystlaguner*

1160 Større lavvandede bugter

og vige

1310 Vegetation af Salicornia og

andre enårige plantearter

der koloniserer mudder og

sand

1330 Atlanterhavs-strandeng

(Glauco-Puccinellitalia maritimae)

2110 Begyndende klitdannelser

2120 Sandklitter i kystbæltet

med Ammophila arenaria

(hvid klit)

2130 Stabile kystklitter med urtevegetation

(grå klit)

* Kystlaguner er prioriteret

Flora

De prioriterede habitattyper er udpeget

på baggrund af morfologiske og botaniske

karakteristika. Ud mod Øresund

domineres klitlandskabet af bevoksning

af karakteristiske klitplanter som mare-


halm, hjælme og rynket rose. Strandengene

domineres af græsser og lave

urter, og for de afgræssede enge ses en

zonering med en nedre zone domineret

af kryb hvene, en midterzone domineret

af harril og en øvre zone domineret af

rød svingel.

Fugle

Lagunerne er raste- og fourageringsområde

for mange arter af andefugle som

f.eks. knopsvane, pibeand og hvinand.

De små dykænder som troldand raster

ofte i den nordvestlige del af lagunen.

Ølsemagle Revle er desuden kendt for

sin store artsrigdom af vadefugle. Om

efteråret kan næsten samtlige danske

vadefuglearter ses i området, hvor især

"vaderne" mellem Ølsemagle Revle og

Staunings Ø samt den sydligste del af

lagunen er de foretrukne rastepladser.

Det er dog kun få arter, der raster i

større tal, herunder almindelig ryle, vibe

og hjejle. Det store rekreative pres på

området betyder imidlertid, at kun enkelte

par strandskade, stor præstekrave

og havterne yngler på revlerne, mens

der på strandengene yngler vibe og

rødben.

Vurdering af påvirkninger

Flora

Under anlægsarbejdet sker der en meget

begrænset transport af suspenderet

stof gennem det nordlige indløb til lagunen

ved Ølsemagle Revle i et 1 km

bredt område omkring indløbet. En så

begrænset sedimentbelastning forventes

derfor ikke at påvirke de prioriterede

habitattyper. Dette gælder i særdeleshed

habitaterne mudder- og sandflader,

og kystlaguner med de associerede

plantesamfund.

Efter anlægsarbejdet forbliver strømforholdene

omkring revlen uændrede. Der

vil derfor ikke ske ændringer i sedimenttransport

og i de kystmorfologiske

forhold. Udvidelsen af den nye havn påvirker

således ikke udviklingen i naturmæssige

forhold inde i lagunen, der vil

foregå med samme hastighed som under

de eksisterende omstændigheder.

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

37

Miljøpåvirkninger

Fugle

På baggrund af de minimale påvirkninger

fra sedimentspredningen på sand-

og mudderflader vurderes påvirkningerne

på fourageringsmulighederne og byttedyrskoncentrationerne

for ynglende

og rastende vandfugle at være minimale.

Anlægsstøjen vil udgøre et nyt og anderledes

støjbillede, så det må forventes

at kunne stresse både rastende og ynglende

fugle på engene mellem den sydligste

del af lagunen og Værftsvej. Påvirkningerne

forventes dog at blive moderate,

idet mindre tolerante arter som

Vibe og Rødben allerede vil være påvirkede

af støjen fra Værftsvej.

Efter anlægsperioden må påregnes et

øget støjniveau som følge af øget færdsel

omkring nordhavnen og lystbådehavnen,

dvs. i den sydlige del af naturområdet.

Det forventes ikke i nævneværdig

grad at påvirke fuglene i området,

da der allerede i dag er støjgener

fra trafikken på Værftsvej i den sydligste

del af NATURA2000 området. Da

fugleoptællingerne ved Ølsemagle Revle

ikke er angivet med en geografisk udbredelse

af de enkelte arter, kan den

eventuelle påvirkning af fuglelivet i den

sydlige del af NATURA2000 ikke vurderes

kvantitativt.

Søndre Strand

Nuværende forhold

Naturtyper

Søndre Strand er i dag domineret af tre

landskabstyper: strand, strandfælledområde

og et smalt område med blandet

vegetation med sommerhuse langs

Kystvejen. Strandfællederne, der er

skabt ovenpå lossepladser for Industrier

A/S og Køge Kommune, var oprindeligt

en lagune med kalkholdig og meget

næringsfattig jord og uden større bevoksninger

og træer. Byggelossepladsen

blev etableret efter 2. Verdenskrig, hvor

lagunerne i den sydlige del blev opfyldt

af savsmuld og lerjord, mens byggematerialer

blev placeret i den nordlige del.


Strandfælleden afgræsses i dag med

kreaturer. På det nordlige strandfælledområde

har Danmarks Naturfredningsforening

fået tilladelse til udgravning af

fire mindre vandhuller med henblik på

forbedring af forholdene for padder og

krybdyr.

En mindre lagune er opstået i hjørnet op

til Køge Havns søndre mole. Denne lagune

er delvist afsnøret af en lav vegetationsløs

revle, som strækker sig i en

bue ud mod Køge Havns søndre mole.

Revledannelse finder ligeledes sted

langs stranden syd for lagunen.

Der er adgang til stranden fra parkeringspladsen

ved Hotel Hvide Hus og fra

Køge Havn via afmærkede stier gennem

indhegnede strandfælledarealer. Sommerhusarealet

langs Kystvejen er og

forbundet med stranden ved stier.

Strandarealet anvendes primært til badning

i sommerhalvåret. Udenfor badesæsonen

benyttes området mest til luftning

af hunde, vandreture og lignende

rekreative formål. Stierne igennem

strandfælledområderne benyttes flittigt

af de besøgende.

En af de vigtigste naturinteresser på

selve stranden udgøres af de ornitologiske

interesser. Stranden anvendes af

rastende vandfugle, og særligt måge-

og vadefugle forekommer regelmæssigt

i større ansamlinger ved lagunen nær

havnen og ved de temporære sandrevler

langs den sydlige del af stranden.

Sandrevlerne langs kysten er i dag hyppigere

blotlagt, og området må forventes

at kunne tiltrække forholdsvis mange

måge- og vadefugle.

Strandfællederne fremstår i dag som

åbne kreaturafgræssede enge. Vegetationen

dækker både typiske overdrevsplanter,

engplanter, vandplanter og

sumpplanter, og er således domineret af

terrestriske planter. Vegetationen

stemmer overens med, at strandfælleden

ligger i kote ca. 1 - 1.5 m, og derfor

vurderes at blive oversvømmet ca. en

gang om året. Det formodes, at de årlige

oversvømmelser er baggrunden for

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

38

Miljøpåvirkninger

forekomsten af enkelte strandengsplanter

som strandkarse.

Større planter begrænser sig til spredtstående

pile- og birketræer, og især i

den sydlige del findes en del buskads. I

den sydvestlige del af området findes en

fugtig lavning med en 2-4 m bred bevoksning

med. Langs kystvejen findes

bevoksning med nåletræer.

Udover fugle og flora er der på Sdr.

Strand også forekomster af padde-arter,

som er beskyttet af habitatdirektivets

bilag IV (I baggrundsrapport nr. 12,

som indeholder en vurdering af disse, er

det fejlagtigt anført, at det er bilag II

arterne er omfattet af). Især er forekomsten

af den sjældne grønbrogede

tudse bemærkelsesværdig.

Vurdering af påvirkninger

Flora

Anlægsarbejdet i forbindelse med etablering

af den nye strand vil fortrinsvis

foregå fra søsiden, og i mindre grad fra

nordenden af området. Derfor forventes

påvirkningen af de vigtige strandfælledarealer

med bl.a. baltisk gøgeurt at blive

minimal.

Efter anlægsarbejdet øges færdslen som

følge af det nye strandanlæg. Denne vil

primært foregå langs stranden, og i

mindre grad på selve strandfælledarealerne.

Forekomsten af baltisk gøgeurt vil

stadig være indhegnet og forventes ikke

at blive berørt.

Den nye strandprofil vil sikre, at den

nuværende top-kote på strandfælleden

fastholdes på 1 – 1,5 m. Derfor vurderes

potentialet for oversvømmelse af

strandfællederne at være uændret ved

udbygningen af stranden, og floraens

vækstbetingelser på Sdr. Strand forventes

at svare til de eksisterende. Udviklingen

af småklitter bør imidlertid følges,

så der kan gribes ind hvis oversvømmelseshyppigheden

reduceres.

Overordnet må floraen på strandfælleden

forventes at fortsætte sin udvikling

svarende til udviklingen uden strandudbygningen.

Det er dog en forudsætning,


at el-indhegning af strandfællederne

fastholdes for at undgå, at badegæster

og andre besøgende forstyrrer fællederne

udenfor stierne.

Ved høfden syd for stranden vil der ske

en udvikling af samme karakter som i

det nuværende område syd for den eksisterende

sydmole. Vadeområdet, som

langsomt dannes, forventet ikke at påvirke

oversvømmelseshyppigheden for

den bagvedliggende strandfælled og

dermed heller ikke flora og dyr på denne.

Krybdyr og padder

Det område, der især påvirkes under

anlægsfasen, ligger nord for de strandfælled-områder,

som i dag plejes ved

indhegning eller græsning, og indeholder

ikke vigtige forekomster af padder

og krybdyr. Den samlede effekt af forstyrrelserne

på Sdr. Strands padder og

krybdyr vurderes derfor at blive begrænset

og relativt kortvarigt.

Efter anlægsfasen vil der være en øget

færdsel ved den rekreative anvendelse

af den nye strand. Det forventes hovedsageligt

at ske langs strandene, og i

mindre grad på strandfælledarealerne,

hvor hovedparten af arterne findes. Ved

en fortsat indhegning vil forstyrrelsen

stort set forblive på det nuværende niveau.

Det skal bemærkes, at ingen af

de ynglende padder, inklusiv grønbroget

tudse, vil være specielt følsomme overfor

forstyrrelse fra passerende badegæster

på stierne.

Fugle

Under anlægsarbejdet vil fælledarealet

udfor Hotel Hvide Hus midlertidigt blive

forstyrret ved øget færdsel specielt i den

nordligste del og på den søværts side af

stranden. Området med størst forstyrrelser

ligger dog udenfor de plejede fælledområder,

og indeholder ikke vigtige

forekomster af fugle hverken i eller

udenfor yngletiden. Den samlede effekt

af forstyrrelserne på Sdr. Strands fugle

vurderes derfor at blive begrænset og

relativt kortvarigt.

Efter anlægsperioden påvirkes rastende

fugle langs stranden af den øgede færd-

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

39

Miljøpåvirkninger

sel her, men effekten af færdsel vil ikke

blive væsentlig mere end i dag i de indhegnede

fælledarealer. Det bør det og

tages i betragtning, at arealernes karakterfugle

er arter, som er udbredte i modificerede

landskaber og vurderes som

lavsensitive overfor forstyrrelser.

Laguneområdet nær havnen forsvinder

ved fremrykning af stranden, og det vil

medføre en reduktion i områdets samlede

betydning for rastende vadefugle.

Disse fugle vil derfor højst sandsynligt

blive tvunget til at søge til den nærmeste

større kystnære vadefuglelokalitet

ved Ølsemagle Revle. På grund af presset

på vadefuglenes fourageringsområder

under trækket antages det, at en

reduktion i det tilgængelige vadeareal

vil bevirke en bestandsnedgang svarende

til den bestand, der udnyttede vadearealet.

Når der over en årrække er dannet et

nyt laguneområde syd for høfden får

vadefuglene igen mulighed for at fouragere

i området.

Tangmoseskoven

Nuværende forhold

Tangmoseskoven, der anvendes til rekreative

formål, er etableret på en opfyldning.

Etableringen af skoven blev

påbegyndt i 1980-81, hvor der blev

plantet forskellige træer så som eg,

birk, el m.m. Der blev desuden plantet

et skovbryn af rose, tjørn, hyld og gedeblad.

Planteudvalget er senere blevet

suppleret med pil, men der er ikke foretaget

genplantninger i skoven i de sidste

10 år.

Fuglefaunaen i Tangmoseskoven er

kendetegnet ved karakteristiske arter

for bynære bevoksninger med relativt

højt støj- og forstyrrelsesniveau. Tangmoseskoven

har kun mindre betydning

for rastende og ynglende småfugle.

Vurdering af påvirkninger

Ved anlæg af ny vej igennem Tangmoseskoven

vil en stor del af de ynglende

fugle og andre dyr knyttet til skoven

blive forstyrret af vejarbejdet.


Efter anlægsfasen vil det nye vejanlæg

gennem Tangmoseskoven beslaglægge

ca. 3-4% af skoven og medføre tilsvarende

reduktion af skovhabitat. Vejen vil

medføre en stor forøgelse af støjniveauet

i fredsskoven. Den sydlige del af området,

hvor vejen skal omlægges, er dog

i forvejen påvirket af trafikstøj fra

Værftsvej og fra vejen til Lystbådehavnen,

hvorfor det må forventes at ynglefuglefaunaen

allerede er negativt påvirket

af støjniveauet. Generelt vurderes

det derfor, at fuglefaunaen i den sydlige

del af Tangmoseskoven ikke vil blive

ændret markant i forhold til den nuværende

situation.

Landskab - anlæggets omfang

og synlighed

Kontakt mellem by og havn

Den oprindelige havn i åmundingen kan

stadig opleves ved Åbassinet og ved Nordre

og Søndre Kajgade.

Jernbanearealer og adskillige opfyldninger

til erhvervs- og havneformål har i tidens

løb lukket af for byens kontakt med vandet.

Inddæmningerne er i store træk ikke synlige

set fra byen. Det, som kan ses, er de

store industrianlæg, navnlig Industrier

A/S. Oplevelsen fås f.eks. fra stationsområdet

og ved færdsel langs Væftsvej.

Synligheden på nært hold

Etablering af det nye jorddepot og havneområde

sker ud for de allerede inddæmmede

arealer, hvorved synligheden i forhold

til byen i sig selv ikke giver større

ændringer. Der, hvor forandringerne

vil kunne mærkes, er i den nordlige del,

hvor de ny anlæg grænser op til den eksisterende

lystbådehavn, men hvor gevinsten

samtidig kan blive et nyt bynært fritids-

og aktivitetsområde.

Synligheden knytter sig navnlig til nye

bygningsanlæg med bygningshøjder op til

20 m og til de nye moler, hvis højde over

daglig vande vil blive 2,5 – 4 m. På de efterfølgende

illustrationer er molerne vist

som 4 m høje. Synligheden vil også give

sig udslag ved en øget skibstrafik.

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

40

Miljøpåvirkninger

De nye strandområder i tilknytning til molerne

er med til at mindske kontrasten

mellem kystlandskab og nyanlæg.

For at vurdere synligheden set fra byen

kan man stille sig for enden af havneløbet.

Set herfra blokerer de eksisterende moler

i dag for kikket til horisonten. De nye moler

vil blokere tilsvarende.

Synlighed på større afstand

For at se større dele af havneområdet skal

man begive sig nord eller syd for byen. De

følgende fire standpunkter skønnes at være

dækkende for oplevelsen af anlægget

på halvlang og lang distance og for vurderingen

af samspillet mellem de nye anlæg

og byen, kystlandskabet og Køge Bugts

store vandflade:

Revlen ud for Ølsemagle Lyng

Afstand til nærmeste mole: 1400 m

Bakke i Tangmoseskoven nord for lystbådehavnen

Afstand til nærmeste mole: 260 m

Søndre Strand

Afstand til nærmeste mole: 390 m

Ved udmundingen af Tryggevælde Å

Afstand til nærmeste mole: 3180 m

Synlighed og visuelle konsekvenser af anlægget

er beskrevet og vurderet nærmere

på de følgende sider.

Den korrekte betragtningsafstand for billederne,

som er ca. 25 cm brede, er ca.

20 cm. Anbringer man billedet i denne afstand

fra sine øjne, vil man få samme indtryk

som fotografen fik på stedet, da billedet

blev taget.


Nuværende forhold

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

41

Miljøpåvirkninger

Fremtidige forhold iflg. forslag til jorddepot

og havn


Ca. 1:25.000

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

42

Miljøpåvirkninger


3D Model

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

43

Miljøpåvirkninger

Til brug for visualiseringer af jorddepot, havneudvidelse mv. er der udarbejdet en 3D computermodel.

Modellen er afbildet herover og indsat på kortet på modstående side. Modellen rummer følgende elementer:

• Tre moler (nord, midt og syd)

• Inddæmmet område (jorddepot) inkl. en mulig vejstruktur

• ‘Bygninger’ i op til 20 m højde

• ‘Skibe’ langs kajen og en ro-ro færge med en længde af 200 m

• En afskærmende vold med beplantning mod nord (højde inkl.

beplantning: Op til 14 m)

• Et område til en ny havnepromenade med tilhørende bebyggelse

• En ‘ø’ for enden af havnepromenaden. Hertil kan man komme

via en bro over en eventuel kanal.

• Et ikke uddybet vandareal bag midtermolen

• Strandområder i nord og syd

• Markering af fotostandpunkter vist på kort side X (Sidetal rettes!!)

• Markering af eksisterende bebyggelse i havnens nærhed


VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

44

Miljøpåvirkninger


VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

45

Miljøpåvirkninger

Bunden af Havneløbet

Havneløbet definerer udsynet, der indrammes af siloer, tanke og andre større bygninger på det nuværende havneområde. Kikket mod horisonten er snævert og

vil være yderligere begrænset, når der ligger større skibe i havnen. De nuværende moler dækker delvis det frie udsyn til mødet mellem himmel og hav. De nye

moler kan blive højere og vil markere sig set fra denne position. Deponiet er ikke synligt herfra, men nye bebyggelser på den nordlige del af havneområdet kan

blive synlige hen over den eksisteende bebyggelse.


VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

46

Miljøpåvirkninger

Revlen ud for Ølsemagle Lyng

Billedet er set fra kanten mellem forstrand og strandvold. Set på denne afstand er bakken ved Tangmoseskoven og bygningsanlæggene på havnen to nogenlunde lige dominerende

volumener. Moler og kajer er ikke synlige som enkeltelementer, derfor er de to indsejlinger markeret på billedet. Jorddepotet markerer sig mest ved den afskærmende vold, mellem den

nye nordhavn og lystbådehavnen, samt eventuelle nye bygninger eller anlæg på det nye havneområde som rejser sig herover.


VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

47

Miljøpåvirkninger

Bakke i Tangmoseskoven

Billedet er taget fra den nordlige del af bakken som her har en højde på ca. 10 m. Strandvold og forstrand syner bred. Strandområdet afbrydes af lystbådehavnens

moler og bygningsanlæg, som set herfra er mere dominerende end den fjernereliggende havnebebyggelse. De store inddæmninger og de nuværende moler

Køge Havn anes kun. Bygningsanlæggene falder i store træk i ét med landskabet på sydsiden af Køge Bugt. Efter havneudvidelser mv. vil de mest dominerende

nye elementer være den bredere strand indfattet af nye moler, havenepromenaden og den afskærmende vold med beplantning. Nye bebyggelser på havnen

som opføres med den maksimale bebyggelseshøjde vil være synlige over volden. På langt sigt vil en beplantning dog reducere synligheden af bebyggelsen.


VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

48

Miljøpåvirkninger

Søndre Strand

Billedet er taget lige neden for campingpladsen. Til venstre ses mødet mellem stranden og havneanlæg, som gradvis går over i stenkastninger og moleanlæg.

Ydermolen går ca. til midten af billedet. De store bygningsanlæg på havneområdet anes kun fra denne synsvinkel. Den bredere strand og de nye moler udgør de

mest synlige ændringer. Bygningsanlæg mv. på det nye havneanlæg vil ses bag den eksisterende bebyggelse. Overgangen mellem stensætninger og den nye

strand er ikke behandlet her.


VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

49

Miljøpåvirkninger

Ved udmundingen af Tryggevælde Å

På grund af den store afstand til havnen kan dens udstrækning kun forstås ved hjælp af de store bygningsanlæg.

Set fra denne position vil synligheden af nye anlæg afhænge meget af vejr, sigtbarhed og lys. Dimensionerne på bygningsanlæg mv. falder stort set sammen med

byen og landskabet

bag havneområdet. Omvendt er det fra denne vinkel der er det største udsyn til hele området inkl. de eksisterende industrianlæg.


Sammenfattende vurdering vedr. synlighed

og

dominans

Når man bevæger sig langs kysten varierer

synligheden af jorddepot, havneudvidelse,

bygningsanlæg mv. med afstand og

synsvinkel. Kystens form betyder en del

for synsvinklen og indblikket. På stor afstand

får man det bedste overblik, på

nærmere hold bliver anlæggene dækket

af hinanden eller af eksisterende terræn

og beplantning.

afstand

Moler, bygningsanlæg og afskærmning

kan ses ved siden af eller på baggrund af

de eksisterende industrianlæg. Skalaen er

ca. den samme. Samtidig er afstande og

synsvinkel sådanne, at det bagved liggende

byprofil så at sige ‘opfanger’ anlæggene

og kan gøre det svært visuelt at skille

tingene fra hinanden. Forhold som sigtbarhed,

lys og vejrlig spiller en større rolle

på denne distance end tættere på.

På nært hold

Molerne dominerer både ved deres højde

(ca. 4 m over dagligt vande) og ved deres

udstrækning. For dem der jævnligt færdes

i strandområderne nord og syd for havnen

vil dette formentlig være de største forandringer

- dette at horisonten ‘pludselig’

dækkes af en konstruktion. Sekundært vil

man kunne se dele af bebyggelsen eller

den afskærmende jordvold. Den sidstnævnte

er både ved sin højde og udstrækning

måske det mest dominerende

element i hele anlægget.

Anbefalinger

Følgende forhold bør på baggrund af de

udførte visualiseringer tages op i den videre

detailplanlægning:

1. Moler

Det bør undersøges om molehøjden kan

variere/gøres lavere på de steder, hvor

molerne ligger ud for rekreative områder,

f.eks. ved nordre strand.

2. Afskærming - vold og beplantning

Det kan måske være en god idé at variere

plantevalg/træarter og placere træer

gruppevis. Endvidere kan et mere bevæget

terrængøre indtrykket af en grøn eller

brun mur (afhængig af årstid) mindre ba-

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

50

Miljøpåvirkninger

stant. Et profil i familie med nærliggende

kystprofiler var måske et godt udgangspunkt.

3. Bygninger

Det fremtidige byggeri på de nye havnearealer

bør vurderes mht. skulpturel virkning,

farver og reflekser set fra kysten

nord og syd for havnen og byen. Dette for

at opnå en neutral fjernvirkning i relation

til den øvrige by.

Note om foranstående visualiseringer:

De her viste illustrationer (visualiseringer)

vil forinden de offentliggøres, blive revideret

med hensyn til følgende:

1) I Køge Kommunes forslag til lokalplan

3-44, Køge Havn er de maksimale

bygningshøjder reduceret

fra 20m til 12,5 m i både den nordlig

og sydlige del af Køge Havn.

Højden af nye bygninger vist på de

to billeder, der her viser den planlagte

udbygning af Køge Havn set

syd, dvs. fra Sdr. Strand og fra

Tryggevælde Å, vil bliver revideret

i overensstemmelse med lokalplanforslaget.

2) Gennemsejlingen i den planlagte,

nye Sdr. Mole er i visualiseringer

og 3D modellen vist med for stor

bredde, idet der skal kunne etableres

en gangbro over gennemsejlingene.

Visualiseringens illustrationer

vil blive derfor blive revideret

i overensstemmelse hermed.


VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

51

Miljøpåvirkninger


Kulturhistoriske forhold

De af projektet berørte områder er ikke

beliggende i kulturhistorisk interesseområder

eller særligt værdifulde kulturmiljøer

jf. Regionplan 2001 for Roskilde

Amt.

Der er i de mere kystnære områder ikke

fundet arkæologiske levn i de ved havneudvidelsen

berørte områder. Dog er

der i nærheden fundet genstande og

foretaget undersøgelser, der har påvist

megen kystnær aktivitet og bosættelser

fra jægerstenalder, bondestenalder,

bronzealder, jernalder, vikingetid, middelalder

og renæssance-tiden.

Nær havnen er der fundet en del af et

menneskeskelet fra ældre jægerstenalder,

og i Køge Bugt og i Strandskoven

er der fundet en boplads fra yngre jægerstenalder

samt fund fra bondestenalderen.

I Strandskoven findes grupperinger

af bronzealdergravhøje og nærmere

havnen en trægenstand fra jernalderen.

Fund af sværdknap og hjortetakhåndtag

fra vikingetiden er gjort i og nær nuværende

havn, hvorfra der også er to vrag,

bolværk og muligvis sænkekasser fra

middelalder og renæssance.

Der er i forbindelse med tidligere udvidelser

af Køge Havn og etablering af

havledning til nyt havvandsindtag til

virksomheden Junkers Industrier A/S

påvist spredt og omlejret bopladsmateriale

(bearbejdet flint) i lille antal fra

ældre stenalder i havområdet.

Da der ikke er gjort betydende fund i

området, er der ikke stillet krav om

gennemførelse af forudgående marinearkæologiske

undersøgelser i områder,

der berøres af havneudvidelsen. Dog vil

Kulturarvsstyrelsen gerne underrettes

med henblik på besigtigelse, såfremt

havbunden i jorddepotområdet tørlægges

i forbindelse med anlægsarbejderne.

Der vil være potentiel mulighed for at

finde spor af fortidsminder i de kystnære

områder og på havbunden fra en

række kulturhistoriske perioder. Under

anlægsarbejdet vil der blive udvist øget

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

52

Miljøpåvirkninger

agtpågivenhed, og såfremt der ved anlægsarbejder

eller anden aktivitet bliver

fundet spor af fortidsminder, vil arbejdet

blive stoppet og fundet anmeldes til Køge

Museum eller Kulturarvsstyrelsen, jf.

museumsloven.

Rekreative områder

Grøn hovedstruktur

Ifølge forslag til Kommuneplanstrategien

2005 ønsker Køge Kommune at udvikle

en grøn hovedstruktur, der kan

genskabe forbindelsen mellem by og

land, se figur. Den grønne hovedstruktur

skal som det allervigtigste give boligområdernes

beboere adgang til kysten

i øst og det åbne land og skovene i

vest.

Borgerne skal kunne færdes i den grønne

hovedstruktur ad attraktive grønne

stiforløb fra kysten i øst til kommunegrænsen

i vest forbundet i nordsydgående

retning af 2 stiforløb: et langs

kysten, det andet fra Ll. Skensved til

Algestrup.


Grøn hovedstruktur

Udbygningen af Køge Havn omfatter en

udvikling af de rekreative områder,

henholdsvis nord og syd for det ny jorddepot

og trafikhavnen som tidligere beskrevet.

De fremtidige rekreative områder

skal fungere med klar og naturlig

sammenhæng til kommunens øvrige

faciliteter, samtidig med en klar adskillelse

fra havnens trafik og funktioner.

Ved den nærmere planlægning af udnyttelsen

af det nye havneområde og udbygningen

af lystbådehavnen ønsker

Køge Kommune at indarbejde en rekreativ

passage i en attraktiv udformning

langs kysten.

Arealet, hvor evt. ny adgangsvej påtænkes

etableret, er jf. lokalplan 3-01

”Lystbådehavn” udlagt til offentligt formål

(lystbådehavn). Arealet er i dag tæt

beplantet for, jf. lokalplantillæg 3-01.1,

at give karakter af naturområde og for

at skærme havnen af mod industriområdet

mod vest og Værftsvej. Ved evt.

etablering af ny adgangsvej vil en del af

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

53

Miljøpåvirkninger

områdets beplantning blive berørt. Nyplantning

for at bevare den afskærmende

effekt mod industriområdet og

Værftsvej samt skabe an afskærmende

effekt mod den nye adgangsvej vil blive

medtaget som en del af planlægningen

for lystbådehavnens fremtidige udvikling.

Lystbådehavn

Lokal plan 3-01 med tillæg 3-01.1 giver

mulighed for at udbygge lystbådehavnen

fra 700 til 1.100 både med liggeplads

i vandet. Projektet sikrer, at lystbådehavnen

fortsat kan udbygges både

m.h.t. servicefaciliteter, landarealer og

vandarealer. Der kan åbnes for besejling

af mange, herunder større, fartøjstyper.

Projektet vil sikre en miljømæssigt hensigtsmæssig

overgang mellem nye havnearealer

og lystbådehavnen. Afskærmningen

kan f.eks. sikres igennem et

voldanlæg, en udbygning af parkeringsfaciliteter

m.v. og en udvikling af en ny

bebyggelsesfront formet som et bælte

imellem depot/havneareal og lystbådehavn.

Der kan også etableres en havnepromenade

med restauranter m.v., langs hvilken

lystbådehavnens ikke miljøfølsomme

(eksempelvis støjfølsomme) funktioner

f.eks. kan placeres, og mere miljøfølsomme

funktioner kan udvikle sig inden

for rammerne af den eksisterende

lystbådehavns område, som ligger i forholdsvis

stor afstand fra det planlagte

havneområde.

Strande

Strandene såvel nord som syd for Køge

Havn er udpeget som fritidsområde jf.

regionplan for Roskilde Amt.

Nordre Strand

Kysten nord for Køge Havn er attraktiv

med små klitter og velegnet til badning

og anden fritidsaktivitet.

Udbygningen af havnen vurderes ikke at

ændre mulighederne for rekreativ udnyttelse

af Nordre Strand, idet stranden

gives en udformning, der sikrer en stabil


strand og minimerer risikoen for aflejring

af tang og fedtemøg.

Havneaktiviteter vurderes at foregå i så

stor afstand fra Nordre Strand og med

afskærmning sikret f.eks. ved etablering

af voldanlæg og ny bebyggelsesfront i

et bælte mellem depot/havneareal og

lystbådehavn, at strandens rekreative

udnyttelse ikke vil blive væsentligt påvirket

af disse aktiviteter.

Søndre Strand

Kysten syd for Køge Havn er relativ flad

og lavvandet. Selve stranden er relativ

smal, og der er ingen klitter men til

gengæld et bredt marint forland (strandeng)

dækket af vegetation.

På sigt forventes udbygningen af Nordre

Havn at tiltrække havneaktiviteter fra

Søndre Havn, således at Søndre Havn

kan videreudvikles med boliger integreret

med kontor- og serviceerhverv, kulturelle

institutioner og funktioner, som

en fortsættelse af Køge Bykernes herlighedsværdier

jf. Kommuneplanstrategi

2005. Herved forventes de industrirelaterede

miljøpåvirkninger af Søndre

Strand at blive reduceret væsentligt. Da

stranden samtidig udbygges for at opnå

en bedre kvalitet af strand og badeforhold,

vurderes udbygningen af havnen

at tilføre Søndre Strand en større rekreativ

værdi.

Søndre Strand campingplads er beliggende

umiddelbart nord for Hotel Hvidehus.

I lokalplan 3-16.1 Fritidsområde

ved Søndre Strand er der reserveret et

areal ved Søndre Strand campingplads

til mindre søsportsformål. Udbygningen

af havnen og stranden ændrer ikke på

mulighederne for at udnytte området til

mindre søsportsformål.

For de, der færdes langs kysten i småbåde,

vil de nye dækmoler betyde en

vanskeligere passage af Køge Havn, idet

man skal betydeligt længere ud i Køge

Bugt for at komme uden om molerne.

Det kan indgå i projektets videre udvikling,

at der tages højde for en rekreativ

udnyttelse med en besejling med fritidsbåde

både af den indre del af det

ældste havneområde og omdannelses-

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

54

Miljøpåvirkninger

områderne i de nuværende erhvervsarealer

syd for havnen. Der vil være

mulighed for at arbejde med en separat

indsejling til dette område, alternativt

en åbning i den sydlige mole, som adskiller

besejlingen med fritidsfartøjer fra

erhvervshavnens sejlrende.

Turisme

Turismen i projektområdet relaterer sig

til strande, campingplads og lystbådehavn.

En væsentlig faktor for turismen

er samspillet med bykernen og de kulturelle

funktioner.

Udbygning af Nordre Havn forventes på

sigt at medføre en naturlig flytning af

virksomheder fra Søndre Havn til det

nye havneområde, hvilket vil give mulighed

for en omdannelse af dette område

til beboelse, havnekaj med restauranter

mv.

Kultur og fritid

Etablering af et sådan kulturstrøg (kulturel

trekant) fra bykernen ned til området

syd for havnen vil give en naturlig

ledelinie fra Køge Bykerne ned til Søndre

Strand og campingpladsen. Og vurderes

at kunne påvirke turismen positivt.

Projektet åbner for muligheden af at

udvikle lystbådehavnen, såvel antallet


af bådepladser i vandet som kvalitetsmæssigt,

f.eks. i et spændende samspil

med en havnepromenade, hvilket vurderes

at kunne påvirke turismen positivt.

Etablering af stiforbindelse mellem

bykerne, Søndre Havn og lystbådehavnen

vil i højere grad integrere lystbådehavnen

i samspillet med bykerne og

kulturelle funktioner.

Anlægsarbejderne udføres hovedsageligt

fra vandsiden og forventes ikke at

påvirke turismen væsentligt.

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

55

Miljøpåvirkninger


Socioøkonomiske forhold

Projektet giver mulighed for at tiltrække

flere havnerelaterede virksomheder til

Køge og dermed skabe flere arbejdspladser.

Flytning af virksomheder fra Søndre

Havn til det nye havneområde vil ske

naturligt, efterhånden som virksomhederne

får behov for mere plads eller

nærhed til kajanlæg, hvor større skibe

kan lægge til.

Projektet medfører en udvidelse af havnegrænsen

og dermed tab af fisketerritorium.

Der skal derfor forhandles erstatning

med erhvervsfiskerne i henhold

til bestemmelserne i Fiskeriloven.

Anlægsarbejdet samt de efterfølgende

havneaktiviteter på det nye område

etableres op mod et område, der i forvejen

er karakteriseret ved tilsvarende

aktiviteter, hvorfor miljøpåvirkningerne

fra projektet ikke vurderes at påvirke de

socioøkonomiske forhold yderligere.

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

56

Miljøpåvirkninger


AFVÆRGEFORANSTALTNIN-

GER

Afværgeforanstaltninger er så vidt muligt

indarbejdet i selve projektet. I det

følgende omtales afværgeforanstaltninger

som evt. kan iværksættes, hvis det

viser sig nødvendigt. Flere af afværgeforanstaltninger

er behandlet som om

de er en del af projektet, fordi der ønskes

mulighed for at vælge den præcise

løsning, når man kender det evt. problems

omfang.

Trafikforhold

Tilkørslen af forurenet jord og i mindre

grad andre materialer samt udviklingen

i havneaktivitet vil medføre øget trafik

med tunge køretøjer. Der er flere måder

at reducere de deraf følgende støjgener

på. Som beskrevet ovenfor er det er

planlagt at anlægge en ny vej, som kan

lede trafikken til den nordlige del af depotet

og senere den nordlige del af havnen

uden om den sydlige del af Værftsvej

og Cementvej. Dette vil have en betydelig

effekt, især for beboelserne ved

den sydlige del af Værftsvej. En anden

mulighed er at opsætte en støjafskærmning

langs den vestlige del af

Værftsvej udfor det berørte boligområde.

For at vurdere effekten af disse muligheder

er der analyseret flere forskellige

støjscenarier der belyser disse. Som

det fremgår af figuren i kapitlet om støj

vil støjafskærmning også reducere støjniveauet

betydeligt.

Stiforbindelsen, der skal krydse Værftsvej

og den nye adgangsvej, forventes at

blive niveaufri, så passagen sker ved

tunnel eller gangbro. Alternativet er at

lade passagen ske i niveau med vejene,

som det i øjeblikket sker ved stiforbindelse

over Værftsvej ved Tangmosevej-

Bådehavnen.

Anlæg og drift af jorddepot

Støjbegrænsende foranstaltninger

Ved konstruktion af spunsvæggene er

det foreslået at vibrere spunsvæggen i

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

57

Afværgeforanstaltninger

stedet for at ramme den ned. Den valgte

metode er mindre støjende.

Det overvejes, om støjen fra depotet

skal dæmpes ved etablering af et midlertidigt

støjværn. Der kan opnås en

støjdæmpning på 10-15 dB ved etablering

af støjskærme eller volde afhængig

af udformning og placering. En midlertidig

støjskærm kan evt. etableres indenfor

jorddepotet af den tilførte forurenede

jord.

Såfremt der skal foregå anlægsaktiviteter

udenfor normal arbejdstid stiller

bygherre krav om overvågning af støjpåvirkningerne.

Luftforurening

For at nedsætte emissionen af forurenende

stoffer vil der blive stillet krav om

anvendelse af mindst forurenende maskinel

samt regelmæssig vedligeholdelse.

For at reduceres emissionen af partikler

stilles der krav om montering af

partikelfilter.

Grundvand

På basis af detailprojekteringsundersøgelser

vil det blive afgjort, om det er

nødvendigt at lave kontrolbrønde

og/eller afskærende dræn på landsiden

af depotet. Det vil give mulighed for om

nødvendigt at kontrollere vandstrømme

og forureninger samt at styre grundvandsstrømmene.

Vandforurening

Overskudsvand med for høje forureninger

forventes tilledt til Køgeegnens Renseanlæg.

Afhængig af karakteren af de

kritiske forurenings-komponenter kan

andre metoder blive taget i anvendelse.

Der er foreslået yderligere 4 forskellige

rensningsmetoder, som kan fjerne forskellige

forurenings-komponenter.

Uddybning af havn og sejlrende

Eventuelle effekter af sedimentspildet i

forbindelse med uddybningerne er vurderet

udfra en konservativ antagelse om

at 10% af det opgravede havbundmateriale

spildes. Når uddybningen skal udføres

kan der i udbudsbetingelserne stilles

krav om, at spildprocenten skal holdes

under 5% eller lavere for at reduce-


e effekterne af spildet. Disse spildprocenter

blev opnået i forbindelse med

uddybningen ved Øresundsforbindelsen.

Der er flere muligheder for at nedsætte

sedimentspildet; f.eks. opsætning af

skot for de 2 mindre gennembrydninger

i molerne, anvendelse af grab med lukkeanordning

(miljøgrab) og ved brug af

silt-gardiner. Baggrundsundersøgelser

/11/ viste at en midlertidig lukning af

gennembrydningerne i molerne reducerer

spildet udenfor havnen markant. Det

medfører til gengæld stærkt forhøjede

koncentrationer inden i havnen med

deraf følgende risiko for reduceret opgang

af havørred. Ved brug af miljøgrab

er spildet typisk under 2% /11/.

Anvendelse af andre typer gravemaskiner

skal også overvejes. I vurderingen

er det forudsat, at der anvendes en gravemaskine,

som har et relativt stort

spild ved selve gravningen, og at der

også spildes materiale ved losning på

depotsted.

Alternativt kan uddybningsarbejdet udføres

med en gravemaskine, der pumper

de afgravede materialer bestående

af senglacialt ler og moræneler ind i opfyldningsområdet

gennem en flydende

rørledning. Opfyldningsområdet forudsættes

forinden afspærret med spunsvæggene

til de fremtidige kajer i lystbådehavnen.

Skyllevandet fra indpumpningen

forudsættes klaret ved primær

sedimentation i selve opfyldningsområdet

og sekundær sedimentation i midlertidigt

klaringsbassin før udledning til

søterritoriet.

Ved at optimere driften af sedimentationsbassinet

kan spildprocenten holdes

under 5% og dermed blive lavere end

det, der er beregnet i baggrundsstudiet.

Færdigregulering af opfyldningsområderne

påregnes med denne metode at

kunne udføres 1-2 år efter afslutning af

opfyldningen.

Konsolidering

Hvis der er behov for at fremme konsolideringen

og afdræningen af fyldmaterialerne

i opfyldningen ved lystbådehavnen

kan materialet fyldes op i overhøj-

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

58

Afværgeforanstaltninger

de, dvs. 2-3m over færdigt terræn. Herved

kan der også friholdes et passende

areal til primær og sekundær sedimentation

i opfyldningsbassinet.

Hvis jorden i jorddepotet mod forventning

konsoliderer langsom skal der og

her fyldes op i overhøjde. Konsolideringe

kan i sådan tilfælde fremmes etablering

konsolideringsdræn.


HENVISNINGER

Bilag

Liste over bilag der downloaded fra HURs hjemmeside.

VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

59

Henvisninger

/1/ DHI – Institut for Vand og Miljø 2004. Køge Havn jorddepot, havneudvidelse

og rekreative områder. Baggrundsundersøgelser - Rapport!nr. 1. Støj og

trafik.

/2/ DHI – Institut for Vand og Miljø 2004. Køge Havn jorddepot, havneudvidelse

og rekreative områder. Baggrundsundersøgelser - Rapport!nr. 2. Luftkvalitet

og luftemissioner .

/3/ DHI – Institut for Vand og Miljø 2004. Køge Havn jorddepot, havneudvidelse

og rekreative områder. Baggrundsundersøgelser - Rapport!nr. 3. Hydrografiske

forhold.

/4/ DHI – Institut for Vand og Miljø 2004. Køge Havn jorddepot, havneudvidelse

og rekreative områder. Baggrundsundersøgelser - Rapport!nr. 4. Kystmorfologi

og geologi.

/5/ DHI – Institut for Vand og Miljø 2004. Køge Havn jorddepot, havneudvidelse

og rekreative områder. Baggrundsundersøgelser - Rapport!nr. 5. Hydrogeologi.

/6/ DHI – Institut for Vand og Miljø 2004. Køge Havn jorddepot, havneudvidelse

og rekreative områder. Baggrundsundersøgelser - Rapport!nr. 6. Udvaskning

fra jord i deponi.

/7/ DHI – Institut for Vand og Miljø 2004. Køge Havn jorddepot, havneudvidelse

og rekreative områder. Baggrundsundersøgelser - Rapport!nr. 7. Anvendelse

af kulflyveaske som bagfyld i spunsvæg om jorddepot.

/8/ DHI – Institut for Vand og Miljø 2004. Køge Havn jorddepot, havneudvidelse

og rekreative områder. Baggrundsundersøgelser - Rapport!nr. 8. Udledning

af forurenende stoffer fra jorddepot.

/9/ DHI – Institut for Vand og Miljø 2004. Køge Havn jorddepot, havneudvidelse

og rekreative områder. Baggrundsundersøgelser - Rapport!nr. 9. Fotokortlægning

i nærområdet.

/10/ DHI – Institut for Vand og Miljø 2004. Køge Havn jorddepot, havneudvidelse

og rekreative områder. Baggrundsundersøgelser - Rapport!nr. 10. Sedimentkemi

i nærområde.

/11/ DHI – Institut for Vand og Miljø 2004. Køge Havn jorddepot, havneudvidelse

og rekreative områder. Baggrundsundersøgelser - Rapport!nr. 11. Sedimentspild

og lysdæmpning.


VVM_160205_april-06_fra_konsulent.doc

60

Henvisninger

/12/ DHI – Institut for Vand og Miljø 2004. Køge Havn jorddepot, havneudvidelse

og rekreative områder. Baggrundsundersøgelser - Rapport!nr. 12. Effekter

på natur og biologi.

Andre referencer

/13/ Roskilde Amt 2005. Udkast til miljøgodkendelse for jorddepot ved Køge

Havn.

/14/ Vejledning for håndtering af forurenet jord på Sjælland. Juli 2001. Udgivet af

amterne på Sjælland og Lolland-Falster samt Frederiksberg og Københavns

Kommuner.


Hovedstadens

Udviklingsråd

Gammel Køge Landevej 3

2500 Valby

Telefon 36 13 14 00

www.hur.dk

More magazines by this user
Similar magazines