26.07.2013 Views

White Words skitse

White Words skitse

White Words skitse

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

White Words

Peter Callesen

White Words

Et udsmykningsprojekt til KUA 2

Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden

White Words - Detaljebilleder fra model

Toppen af tårnet set fra 3. sal Udsigt fra 3. sal

White Window, 2010

White Words - Detaljebilleder fra model

Foto af 1:1 mock-up med bogstaver tapetseret ind i væggen.

Detalje af bogstav.

Detalje af ord.

Tanker om udsmykningen

Udsmykningen handler for mig bl.a. om sprogets begrænsning og opløsning, men det er også et forsøg på at

arbejde med sproget som andet end symboler og betydninger - gennem en materialisering - og til tider fragmentering

af sproget - ud i et konkret fysisk materiale. Udsmykningen stiller måske også spørgsmål ved den

traditionelle forståelse af sproget som middel til større forståelse og erkendelse, hvilket jeg opfatter som et

relevant og interessant spørgsmål på et universitet. Men udsmykningen peger også på sproglig diversitet og

kreativitet, ligesom den forhåbentlig vil fremtræde som et poetisk indgreb i bygningens arkitektur.

Udsmykningen er bl.a. inspireret af Babelsmyten, som tematiserer sproget og specifikt sproglig forvirring

og opløsning. Desuden har mit tårn pga. dets spiralform en reference til bl.a. Breugels kendte malerier af

babelstårnet. Men spiralen kan også referere til en papirrulle eller til en skriftrulle. Tårnet som en rund spiral

i forskellige tykkelser og skæve vinkler fremstår som en kontrast til den rektangulære arkitektur. Derved

fremstår tårnet nærmest som et fremmedlegeme, der snor sig op igennem rummet. Tilknytningen til stedet

opstår i udsmykningens tematik og gennem de udklippede ords forsvinden ind i og sammensmeltning med

bygningen.

Jeg har endnu ikke fastlagt, hvilke bogstaver, ord og tekster, der skal skæres ud af båndet. Men jeg overvejer

bl.a. forskellige citater og brudstykker af historier, som handler om sprog. Oplagt er selvfølgelig Babelsmyten,

men jeg finder fx også flere af Wittgensteins citater om sproget interessante, og noget af det vil også være

på forskellige fremmedsprog. Derudover vil jeg også skrive mine egne ord og sætninger. Men det er vigtigt

for mig at beskueren ikke først og fremmest læser ordene og deres betydning, men derimod at det udskårne

mere fremstår som et billede på sprog og ord. Derfor vil teksten også være spejlvendt, nogle steder vende

på hovedet samt ofte være ulogisk og forkert skrevet. Jeg forestiller en tæthed og mangfoldighed af mange

forskellige ord og udtryk, i forskellige størrelser, på kryds og tværs,

som ikke umiddelbart skaber klarhed eller mening, men derimod skaber

et udtryk af forvirring - ja så meget forvirring at ordene mister

deres betydning og bliver til noget andet. Denne forvirring tiltager jo

længere man når toppen af tårnet.

Hvis man giver sig tid og går på opdagelse i tårnet, vil man dog

kunne læse nogle ord og nogle få sammenhængende sætninger,

men det er vigtigt for mig, at læsningen bliver så tilpas gådefuld og

forvirrende, at beskueren selv må digte med og tilføre sine egne

betydninger, for at få sammenhæng og betydning i ordene.

De udklippede ord og bogstaver, eller kopier af disse, tænkes ”tapetseret”

ind i væggene. Nogle af bogstaverne bliver måske sammensat

til nye ord, ligesom ord kan sammensættes til nye sætninger.

Ideen er at de næsten falder i et med væggene, således at ”skriften

i væggen” ikke er noget der umiddelbart falder en i øjnene, men

mere noget man langsomt opdager. Denne næsten usynlige skrift

ligger også i forlængelse af ideen om sprogets opløsning. Samtidig

skaber disse hvide ord en installatorisk sammenhæng mellem

tårnet og rummet omkring det. Ligesom i en række af mine tidligere

værker arbejder jeg også her med forholdet mellem det positive og

det negative eller fravær og tilstedeværelse. Det er her silhuetten

af de udskårne ord, der fremstår mest tydelig, mens bogstaverne

på væggen kun svagt fornemmes. Der foregår også i denne bevægelse

en transformation; fra at have været en del af et selvstændigt

element midt i rummet opsluges bogstaverne og bliver en del af

universitetets mure. Transformationen foregår også på det betydningsmæssige

plan, idet nogle af bogstaverne og ordene på

væggene sammensættes til i nye konstellationer og betydninger.

Teknisk beskrivelse

Et spiraltårn bestående af et langt bånd (40 m ) med en bredde på 125 cm i bunden og 100 cm i toppen.

Båndet består af 0,8 mm tykt aluminium i halvhård kvalitet. Overfladen er sprøjtelakeret på begge sider, og

farven er hvid, men en anelse knækket i forhold til væggens farve. I gulvhøjde foretager båndet sig ca. 4 omgange/snoninger

inden det bevæger sig opad i en spiralbevægelse til en højde af ca. 9 meter. Snoningerne er

ikke regelmæssige, og må gerne give et indtryk af et tårn der er faldet lidt sammen. I båndet er laserudskårne

bogstaver, ord og sætninger i forskellige størrelser og skrifttyper, men også som håndskrift. Mod toppen af

tårnet tiltager intensiteten af udskårne ord, samtidig med at ordenes konstruktion og betydning bliver mere

uklar. Til allersidst opløses båndet i bogstaver kun i positiv form, hvoraf nogle få har løsrevet sig og hænger

fritsvævende i luften. Jeg forestiller mig at silhuetter fra de udskårne bogstaver og forskydningerne i det

hvide spiralformede bånd under ovenlyset vil skabe et fint spil af lys og skygger. Ovenlyset skal måske kombineres

med supplerende lys. Jeg har endnu ikke besluttet, hvor mange af bogstaverne, der skal hænge i luften,

ligesom tårnets endelige form heller ikke ligger helt fast.

Tårnet er båret af en indvendig trekantskonstruktion à la en lysmast skabt af ca. 15 mm tykke jernrør.

Til denne konstruktion er fastgjort et ca. 15 cm bredt og 3 mm tykt jernbånd, der er valset og snor sig op i

samme kurve som det yderste aluminiumsbånd. Uden på jernbåndet fastgøres så det hvide bånd af aluminium

ved limning, evt. kombineret med skruer.

I gulvet fastgøres jernkonstruktionen ved hjælp af 3 limankre. I toppen opspændes tårnet i 2 metalwires til

en metalbom, der løber parallelt under en af vinduessprosserne. Tårnet inklusiv konstruktionen vejer i alt ca.

190 kg, men for at sikre den forholdsvis tynde konstruktion, og af sikkerhedsmæssige grunde, tænkes der et

ekstra træk i wirerne, således at de tilsammen skal kunne klare et træk på ca. 300 – 400 kg. (dette og selve

konstruktionens dimensioner skal dog udregnes sammen med en ingeniør). For at støtte den tynde konstruktion

vil den under opbygningen, transporten og monteringen være forstærket med ekstra kraftige metalrør,

som først fjernes når tårnet er endelig monteret og ophængt. Tårnet vil også blive delt på midten, for at gøre

konstruktionen, transporten og monteringen lettere. De få løsthængende bogstaver tænkes fastgjort til

vinduessprosserne i fiskesnøre eller til kraftigere fiskesnører udspændt parallelt under eller mellem vinduessprosserne.

De resterende udskårne bogstaver forestiller jeg mig opklistret på væggene forskellige steder i hele læringsgadens

rum. Efterfølgende skal bogstaverne overmales i samme vægfarve som resten af rummet. Ideen er

at bogstaverne næsten forsvinder ind i væggene, og kun fremstår som en svag skygge. Derfor kan det godt

være, at de 0,8 mm tykke aluminiums bogstaver i virkeligheden bliver for tykke, og måske må erstattes med

tilsvarende bogstaver udskåret i kraftigt papir. Ordenes tydelighed vil variere afhængigt af styrken af ovenlyset.

Skitse 1

Skitse 2

Inspiration

Relaterede værker

White Diary 2008, Detalje

White Diary, 2008, Detalje White Diary, 2008, Detalje

White Window, 2010

18,2 cm Tall Tower of Babel, 2005

White Words

Et udsmykningsprojekt til KUA 2

Peter Callesen

www.petercallesen.com

info@petercallesen.com

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!