Årsrapport 2011 - Aarhus Vand

CVR-NR. 32 56 23 61 

Årsrapport 

2011 

Aarhus Vand A/S

Påtegninger 

Indhold 

Ledelsespåtegning 

Den uafhængige revisors erklæringer 

Ledelsesberetning 6 

Selskabsoplysninger 

Hoved- og nøgletal 

Hovedaktiviteter i 2011 

Væsentlige aktiviteter i 2011 

Oversigt over mål og indsatser 

Investeringer 

Kapitalberedskab 

Forventninger til fremtiden 

Miljø 

Særlige risici 

Videnressourser 

Begivenheder efter statusdagen 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

17 

18 

18 

18 

18 

18 

18 

18 

Årsregnskab 1. januar - 31. december 19 

Anvendt regnskabspraksis 

Resultatopgørelse 

Balance 

Egenkapitalopgørelse 

Pengestrømsopgørelse 

Noter 

19 

23 

24 

26 

27 

28

4 

Påtegninger 

leDelsesPÅteGninG 

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt 

årsrapporten for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2011 for 

Aarhus Vand A/S. 

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. 

Vi henleder opmærksomheden på note 15, hvoraf det fremgår, at 

der er usikkerhed omkring indregning af udskudt skat vedrørende 

selskabets anlægsaktiver. 

Direktion 

Lars Schrøder 

Adm. direktør 

Bestyrelse 

Hans E. Pedersen 

formand 

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede 

af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 

2011 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme 

for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2011. 

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder 

en retvisende redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter 

og økonomiske forhold, årets resultat og selskabets finansielle 

stilling. 

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. 

Aarhus, den 13. april 2012 

Ellen Margrethe Basse 

Jan Ravn Christensen 

Henrik Frier Bjørn Rohde Ango Winther

Den uafhænGiGe revisors erklærinGer 

Til kapitalejerne i Aarhus Vand A/S 

Påtegning på årsregnskabet 

Vi har revideret årsregnskabet for Aarhus Vand A/S for regnskabsåret 

1. januar – 31. december 2011. Årsregnskabet omfatter 

anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, 

pengestrømsopgørelse og noter. Årsregnskabet 

udarbejdes efter årsregnskabsloven. 

Ledelsens ansvar for årsregnskabet 

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der 

giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. 

Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, 

som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab 

uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser 

eller fejl. 

Revisors ansvar 

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på 

grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse 

med internationale standarder om revision og yderligere 

krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder 

etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå 

høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig 

fejlinformation. 

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå 

revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte 

revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder 

vurderingen af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, 

uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen 

overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for selskabets 

udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet 

hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende 

efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om 

effektiviteten af selskabets interne kontrol. En revision omfatter 

endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er 

passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt 

den samlede præsentation af årsregnskabet. 

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt 

og egnet som grundlag for vores konklusion. 

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 

Konklusion 

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede 

af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. 

december 2011 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og 

pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2011 i 

overensstemmelse med årsregnskabsloven. 

Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet 

Uden at modificere vores konklusion henleder vi opmærksomheden 

på note 15 i regnskabet, som beskriver en væsentlig usikkerhed 

vedrørende indregning af udskudt skat vedrørende selskabets 

anlægsaktiver. 

Udtalelse om ledelsesberetningen 

Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. 

Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den 

udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores 

opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse 

med årsregnskabet. 

Aarhus, den 13. april 2012 

kPMG 

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab 

Søren P. Nielsen Claus Dalager 

statsaut. revisor statsaut. revisor 

5

68/9 

Ledelsesberetning 

selskaBsoPlysninGer 

Aarhus Vand A/S 

Bautavej 1 

8210 Aarhus V. 

Telefon: 89 47 10 00 

Hjemmeside: www.aarhusvand.dk 

E-mail: aarhusvand@aarhusvand.dk 

CVR-nr.: 32 56 23 61 

Stiftet: 1. november 2009 

Hjemstedskommune: Aarhus 

Regnskabsår: 1. januar – 31. december 

Bestyrelse 

Hans Elbek Pedersen, formand 

Ellen Margrethe Basse 

Jan Ravn Christensen 

Henrik Frier 

Bjørn Rohde 

Ango Winther 

Direktion 

Lars Schrøder, adm. direktør 

Revision 

KPMG 

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab 

Værkmestergade 25 

Postboks 330 

8100 Aarhus C 

Generalforsamling 

Ordinær generalforsamling afholdes den 24. maj 2012

tkr 2011 2010 2009 (3 mdr.) 

HOVEDTAL 

Nettoomsætning 

Resultat af ordinær primær drift 

Resultat af finansielle poster 

Årets resultat 

Anlægsaktiver 

Omsætningsaktiver 

Aktiver i alt 

Aktiekapital 

Egenkapital 

Hensatte forpligtelser 

Langfristede gældsforpligtelser 

Kortfristede gældsforpligtelser 

Pengestrøm fra driftsaktiviteten 

Pengestrøm til investeringsaktiviteten 

Heraf til investering i immaterielle og materielle anlægsaktiver 

Pengestrøm fra finansieringsaktiviteten 

Pengestrøm i alt 

NØGLETAL 

Overskudsgrad 

Afkast af den investerede kapital 

Bruttomargin 

Likviditetsgrad 

Soliditetsgrad 

Egenkapitalforrentning 

hoveD- oG nøGletal 

591.899 

78.240 

-6.304 

53.955 

9.293.882 

342.096 

9.635.978 

10.000 

8.964.561 

316.299 

158.751 

196.367 

429.246 

-358.613 

-358.613 

4.562 

75.195 

13,2 % 

0,8 % 

71,8 % 

174,2 % 

93,0 % 

0,6 % 

516.297 

32.087 

128 

22.419 

9.220.559 

418.280 

9.638.839 

10.000 

8.921.730 

287.671 

- 

429.438 

382.868 

-370.882 

-370.882 

- 

11.986 

5,8 % 

0,5 % 

71,7 % 

97,4 % 

92,6 % 

0,4 % 

81.969 

14.013 

-2 

10.508 

3.169.917 

315.566 

3.485.483 

10.000 

2.913.997 

291.753 

- 

278.614 

-35.951 

-68.990 

-68.990 

- 

-104.941 

17,1 % 

0,8 % 

82,1 % 

113,0 % 

83,7 % 

0,7 % 

Gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede 236 239 247 

Nøgletallene er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings “Anbefalinger og 

Nøgletal 2010”. Der henvises til definitioner og begreber under anvendt regnskabspraksis. 

Der er ikke foretaget tilpasning af sammenligningstal for 2009 jf. omtalen under anvendt regnskabspraksis. 

7

8 


hoveDaktiviteter i 2011 

Selskabets virksomhed omfatter transport og rensning af spildevand, 

tømning af private spildevandstanke samt produktion og 

distribution af drikkevand. Selskabets indtægter er baseret på 

brugerbetaling i form af tilslutningsbidrag, fast afgift, vejbidrag, 

variable vand- og afledningsafgifter samt en afgift på tømning af 

private spildevandstanke. 

I henhold til vandforsyningsloven og lov om betalingsregler for 

spildevand skal indtægterne fra hvert af forsyningsområderne 

finansiere de respektive årlige produktions-, distributions- og 

administrationsomkostninger, finansielle poster og investeringer. 

Med bestemmelserne i vandsektorloven er virksomheden reguleret 

efter et prisloft med udgangspunkt i selskabets historiske priser, 

omkostningsudvikling og effektiviseringskrav. 

Aarhus Kommune er eneaktionær i Aarhus Vand og en vigtig 

samarbejdspartner på en lang række aktiviteter. Endvidere varetager 

Aarhus Kommune myndighedsopgaver og dermed tilsyn 

med selskabets aktiviteter. Trods uklar og manglende lovgivning 

har samarbejdet mellem kommune og selskab været positivt og 

konstruktivt i 2011. Der er fastlagt en strategi for Aarhus Kommunes 

ejerskab af Aarhus Vand, som fastlægger, hvad kommunen vil 

med selskabet på kortere og længere sigt. 

Kommunens adgang til at løse opgaver for selskabet er i praksis 

meget begrænset. Der vil ikke, som udgangspunkt, være 

grundlag for, at Aarhus Kommune løser opgaver for Aarhus Vand. 

Tilsynet med selskabet er placeret i Borgmesterens Afdeling for 

at undgå sammenblanding af myndighed og selskabsdrift under 

samme rådmands ressortområde. 

Selskabsgørelsen har betydet en større beslutningsmæssig 

afstand mellem byrådet og de selskabsgjorte aktiviteter. Byrådet 

kan ikke instruere bestyrelsesmedlemmer (hvad enten disse er 

byrådsmedlemmer eller eksterne, der er udpeget af byrådet) om, 

hvordan de skal agere i det daglige bestyrelsesarbejde. Her skal 

bestyrelsesmedlemmerne varetage selskabets interesser. 

Kommunens rolle som myndighed varetages af Natur og Miljø, der 

blandt andet er ansvarlig for spildevandsplanen, som er rammesættende 

for mange af vandselskabets investeringer. Kommunen 

er ansvarlig for en række opgaver og afgørelser på spildevandsområdet. 

Kommunen er netop blevet ansvarlig for vandhandleplaner, 

som opfylder de statslige mål for vandkvalitet i vandløb, 

grundvand, søer og havet. Kommunen er ansvarlig for vandforsyningsplanen. 

Kommunen er ansvarlig for beredskabet i forbindelse 

med eventuelle problemer med vandkvaliteten i vandværker/ 

ledningsnettet. Kommunen er ansvarlig for afgørelser i medfør af 

vandforsyningsloven, bl.a. til vandværker, indvindingsboringer og 

tilladelser til vandindvinding. Kommunen er ansvarlig for indsatsplaner 

til drikkevandsbeskyttelse. Kommunen er desuden ansvarlig 

for kommuneplanen, der også i forskellige sammenhænge sætter 

vigtige rammer for Aarhus vand. Der er i Aarhus Kommune 4 

vandselskaber (hvoraf Aarhus Vand er det største) og yderligere 25 

andre, private vandværker, som Natur og Miljø er myndighed for. 

Virksomhedsstrategi (min. hvert 5. år) 

Bestyrelse, direktion, ejer og myndighed 

Borgmesteren orienteres om selskabets virke 

Bestyrelsesformand, direktør, borgmester og stadsdirektør 

Evaluering af ejerstrategi 

Selskab og Borgmesterens Afdeling 

Status 

Bestyrelse og Borgmesterens Afdeling 

Økonomiudvalget orienteres om og drøfter selskabets årsrapport 

Bestyrelsesformand, direktør og Økonomiudvalget 

Byrådsbehandling: Forelæggelse af årsrapport og godkendelse af evt. revideret ejerstrategi 

Hele byrådet 

Generalforsamling 

Borgmesteren og Borgmesterens Afdeling 

Status 

Bestyrelse og Borgmesterens Afdeling 

Figur: Årshjul for samarbejdet med kommunen

væsentliGe aktiviteter i 2011 

Rammen er sat for en strategi mod 2020 

Vi har i 2011 sat rammen for Aarhus Vands strategi frem mod 

2020, og arbejdet med at udfylde rammen med en række delstrategier 

er i fuld gang. I vores strategiarbejde forsøger vi at skabe 

et billede af fremtiden, som er attraktivt, lokkende, spændende, 

udfordrende og på grænsen af det mulige som grundlag for ny adfærd 

og nye aktiviteter, som kan bidrage til vores mål om at være 

Danmarks førende vandselskab. 

Udgangspunktet er stærkt. Der er i organisationen stor faglighed 

og innovationslyst, tillid og tro på egne evner, holdånd og interesse 

for at skabe synergi - mellem fagområder som vand og spildevand, 

på tværs internt og i samarbejde med eksterne partnere. 

I arbejdet med delstrategierne vil vi blandt andet forholde os til: 

Ejerkredsen: Det er svært at forestille sig, at ejerkredsen af Aarhus 

Vand i 2020 vil udgøres af Aarhus Kommune alene - ikke mindst 

i lyset af vores ambition om at vokse os væsentligt større end i 

dag. Vi forudser, at der vil være stor interesse fra investorer og 

andre for at investere i vandområdet - og profilere sig på det. Og 

tilførsel af kapital kan være afgørende for den konsolidering, som 

vi anser for nødvendig for at levere den effektivisering, der vil være 

behov for. En eventuel udvidelse af ejerkredsen eller en fusion vil 

ikke ske uden godkendelse fra Aarhus Byråd ved en ekstraordinær 

generalforsamling. 

Det regionale vandselskab: Udvidelsen af Aarhus Vand kan enten 

ske via insourcing - ved konsolidering - eller gennem samarbejder 

via partnerskaber. Ved at vokse og dermed opnå endnu større 

faglighed vil vi have langt større mulighed for at være innovative og 

udvikle os til en miljøvirksomhed, der også i international sammenhæng 

vil kunne hjælpe de store danske virksomheder med 

eksport. 

Håndtering af vandkredsløbet: Vandkredsløbet kender ikke til kommunegrænser, 

og når vi i Aarhus Vand vil håndtere vand og miljø 

og stå som en ansvarlig driftsorganisation for hele vandkredsløbet 

- og det vil vi - er vi nødt til at se på de naturlige grænser i vandkredsløbet. 

Vi ser det som oplagt, at Aarhus Vand har ansvaret for 

hele dette kredsløb, og vi har stor erfaring i at integrere flere interesser 

i store projekter, som for eksempel Aarhus Å-projektet, hvor 

vi sikrer badevandskvalitet i Aarhus Havn, Aarhus Å og Brabrand 

Sø. Vi ønsker at skabe en organisation, der har en helhedsbetragtning 

på vandkredsløbet, og som sikrer, at der kommer handling 

bag EU’s vandplaner både nu og i fremtiden. 

Forskning og vandteknologi: Det er vores ambition at være blandt 

de førende inden for forskning og vandteknologi og at holde fast i 

denne position og udvikle den. Vi ønsker i 2020 at være en del af 

en fokuseret forskning rettet mod de områder, vi ønsker udviklet. 

Og vi tror på, at der i 2020 vil være et fælles forskningsmiljø, der 

involverer de store vandselskaber, og hvor der vil være en tæt 

sammenhæng mellem forskning og praksis. 

Økonomisk råderum: For at skabe en arbejdsplads, hvor der er 

mulighed for at deltage i forskning og lave innovation, skal der 

være ressourcer til det. Ikke kun i form af penge, men også i form 

af medarbejderressourcer. Vi skal have et ressourcemæssigt 

råderum, der blandt andet sikrer, at vi har - og måske også ansætter 

- medarbejdere, der kan stå for nye udviklingsprojekter i højere 

grad, end vi har kunnet hidtil. For at få dette råderum skal vi være 

dygtige - og dygtigere - til det, vi laver til dagligt. 

Håndtering af klimaforandringer: Der er behov for nye strukturer, 

og at vi tænker anderledes end nu. Vi skal være med til at udvikle 

ny og mere intelligent teknologi og i højere grad medinddrages i 

byplanlægningen, fordi vi kommer til at skulle opfatte geografiske 

arealer til afstrømning som mulige regnvandsafledninger og dermed 

som en del af vores territorium og ansvarsområde. 

Øget effektivitet og kvalitet: Aarhus Vand har de seneste år effektiviseret 

på en række områder, men vi har som mål fortsat at øge 

effektiviteten og kvaliteten med minimum 20 procent frem mod 

2020. Vi vil hele tiden tilstræbe at blive mere effektive og øge kvaliteten 

- uden at bruge flere ressourcer. Hele idéen med effektiviseringen 

er, at vi får skabt rum til udvikling og nye veje at gå. 

For Aarhus Vand er målet, at vi også i 2020 kan gøre det, vi er 

bedst til, at vi er en hel virksomhed, der har de faglige kompetencer 

og ekspertisen på alle de områder, der er nødvendige for at 

drive en virksomhed som vores. 

Konsolidering og vækst 

Baggrunden for, at Aarhus Vand arbejder med en strategi for 

konsolidering og vækst er, at rammebetingelserne for vandsek- 

9

10 

toren i disse år er i kraftig forandring. Blandt andet er der skærpede 

miljøkrav på tværs af kommunegrænserne som følge af 

nye vandplaner, og der er skærpede administrative krav og krav 

om effektivisering og lavere priser som følge af selskabsgørelse, 

prisloft og regulering. 

I arbejdet med konsolidering og vækst af selskabet blev tre 

hovedspor lagt fast i 2011: Vi ønsker at udvikle os mod at blive 

et regionalt vandselskab, vi ønsker at forvalte hele det samlede 

vandkredsløb, og vi ønsker at udvikle og udvide vores nuværende 

partneringsamarbejde. Denne retning for selskabets konsolidering 

sker med bred opbakning fra Aarhus Vands ejer, Aarhus Kommune. 

Vi har arbejdet med en række konsolideringsmodnende tiltag i 

2011, som bl.a. har haft til formål at forberede organisationen på 

at byde ind på - og overtage - opgaver fra andre forsyningsselskaber. 

Konkret har Aarhus Vands konsolideringsstrategi resulteret i et 

samarbejde med Samsø Spildevand, som betyder, at Aarhus Vand 

har overtaget løn- og personaleadministrationen for Samsø Spildevands 

medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer. Aarhus Vand 

har desuden lavet aftale med Hørslev Vandværk om overtagelse af 

afregningen for vandværkets kunder. 

God ledelse skaber resultater 

I Aarhus Vand tror vi på, at god ledelse skaber resultater. Ledelse 

skabes af både ledere og medarbejdere i et fællesskab, og vi 

arbejder med ledelse ud fra begreberne kurs, koordinering og 

engagement (KKE). Kurs fastsætter opgaven, som vi skal løfte 

eller målet, vi ønsker at nå. Koordinering er samspillet om opgaven 

med fokus på, hvordan vi bedst udnytter og udvikler forskellige 

roller, kompetencer og ressourcer. Engagementet er håndtering af 

de forskellige følelser, der er forbundet med opgaven eller målet og 

samarbejdet og arbejdet om opgaven. 

Traditionelt har ledelse været knyttet til ledelsesfunktionen, men 

gennem arbejdet med begreberne lederskab og følgerskab er 

vi i gang med at brede ansvaret for ledelse ud til alle, så rollerne 

konkretiseres i forhold til en bestemt opgave eller et mål. Ledere 

har ved MUS-samtaler i 2011 været opfordret til at drøfte, hvordan 

ledelsesopgaven opleves af medarbejderne. 

Den store kurs er sat ud fra Aarhus Vands 2020-strategi og en 

række underliggende delstrategier. 29 ledere har deltaget i kvartalsarrangementer, 

hvor der intenst er arbejdet med de KKE, som 

er afgørende for at skabe resultater. Seks igangværende delstrategier 

har hver en programleder og flere projektledere, der er udvalgt 

fra mellemledergruppen, og som understøttes og udvikles i at 

skabe succes på tværs af Aarhus Vand og i relation med eksterne 

interessenter. Arbejdet med delstrategierne lykkes, når der skabes 

ledelse. 

Ledelse i Aarhus Vand udvikles gennem praksislæring og en 

koordineret understøttelse og i fælles læringsfora. Dette inspireres 

af medarbejdere, som deltager i formelle uddannelsesforløb, 

seminarer i Danmark og udlandet mv. samt via kompetente, 

eksterne konsulenter, som udfordrer og støtter os i vores udvikling. 

Ledelsesudviklingen i 2011 har været en ”action learning” proces 

for hele ledergruppen, programledere og deltagere i delstrategiarbejdet, 

hvor en del af organisationen har deltaget. 

Arbejdet med vores værdier i 2011 har bevæget sig fra at handle 

om ledelsesværdier til at handle om værdier for alle i Aarhus Vand. 

Det er mundet ud i formuleringen af vores VAND-værdier, som står 

for Vi-følelse, Ansvarlighed, Nyskabelse og Dialog. 

Samfundsansvar 

Aarhus Vand udfører en række samfundsvitale opgaver, hvoraf 

mange er beskrevet i denne årsrapport. I den forbindelse har Aarhus 

Vand fokus på en række forhold vedrørende miljø og energi, 

arbejdsmiljø, sikkerhed og samfundsudvikling. Disse emner er alle 

en del af det, der omtales som samfundsmæssigt ansvar (CSR 

- Corporate Social Responsibilty). Aarhus Vand blev i december 

2011 certificeret i CSR efter DS. 

Lean 

Aarhus Vand har en langsigtet ambition om at skabe den bedst 

mulige sammenhæng mellem virksomhedens procesarbejde og 

de strategiske intentioner, visioner og mål. Organisationen skal 

således gennem effektive og målrettede procesoptimeringer finde 

smarte veje til at opfylde bl.a. stadigt skærpede krav vedr. effektivisering 

og kvalitet. 

Med afsæt i ovennævnte har Aarhus Vand fokus på at indarbejde 

lean som en naturlig del af virksomhedens kultur. På den bag-

grund har der i de seneste år været stor fokus på lean-aktiviteter i 

Aarhus Vand. 

I 2011 er der gennemført en række lean-projekter og -tiltag, hvor 

konkrete processer og arbejdsgange er blevet optimeret. Fremgangsmåden 

i disse projekter er blevet tilpasset den konkrete udfordring. 

Som en særlig variant kan nævnes en række pilotprojekter, 

hvor der har været fokus på at optimere en række processer 

med afsæt i en forretningsarkitektur-tilgang. Et vigtigt element har 

været at synliggøre sammenhængen mellem forretning (processer, 

arbejdsgange mv.) og it (applikationer, data mv.), da en sådan 

synliggørelse er en forudsætning for en effektiv it-understøttelse af 

det daglige arbejde. 

Udover de projektorganiserede tiltag har Aarhus Vand et løbende 

fokus i dagligdagen på, hvordan eksisterende processer og 

arbejdsgange kan optimeres yderligere. Flere steder anvendes 

Kaizen-tavler til at understøtte dette arbejde. Tavlerne fungerer 

som omdrejningspunkt og katalysator for synliggørelse, vurdering 

og prioritering af idéer og forbedringstiltag. Samtidigt anvendes 

tavlerne til planlægning af og opfølgning på tiltagene, så vi sikrer, 

at de gode idéer også omsættes i praksis. 

Alle lean-projekter og -indsatser i dagligdagen har givet en række 

konkrete resultater. Mange steder er arbejdsgange blevet mere 

gennemskuelige, hvilket har resulteret i en styrket effektivitet (fx 

ved at spild og ikke-værdiskabende arbejde er reduceret, og at 

visse opgaver kan udføres på kortere tid end tidligere), en højere 

kvalitet (fx en reduktion af fejl og mangler) samt et bedre ledelses- 

og styringsgrundlag (fx en højere grad af løbende forbedring og 

opfølgning herpå). 

Alle ovennævnte lean-tiltag bidrager til at øge organisationens 

performance på kort og lang sigt - til gavn for vores kunder, ejer, 

ansatte og andre interessenter. 

Forskning og udvikling 

Aarhus Vands forsknings- og udviklingsaktiviteter i 2011 har dækket 

vidt - fra gennemførelse af mindre, interne projekter til deltagelse 

i store regionale, nationale og internationale projekter. Følgende 

udvalgte projekter er afsluttet, påbegyndt eller styrket i 2011: 


Sensor til onlinemåling af drikkevandskvalitet 

Projektet, der er et delprojekt under SENSOWAQ, er opstået ud 

fra et behov for at supplere de lovpligtige vandprøver, vi får analyseret 

eksternt, med en løbende overvågning af drikkevandskvaliteten 

med hensyn til forekomst af mikroorganismer. Der går i dag 

op mod en uge, fra vi udtager de lovpligtige vandprøver, til vi har 

analyseresultatet, hvilket gør det vanskeligt at identificere eventuelle 

forureningskilder, og det giver en sen reaktionstid i forhold til 

at standse en evt. forurening og informere om det. Og selvom vi i 

Aarhus Vand tager seks gange så mange vandprøver, som loven 

kræver, er der tale om en stikprøvekontrol, der i sagens natur ikke 

dækker hele ledningssystemet. 

I tæt samarbejde med Grundfos fik vi derfor i 2011 udviklet en 

online sensor, der overvåger drikkevandskvaliteten døgnet rundt - 

og direkte - på vores ledningssystem. Ved udsving i vandkvaliteten 

får vi en ”early warning”, som hjælper os til at identificere eventulle 

forureningskilder i vores ledningssystem - og dermed mulighed for 

at reagere hurtigere ved indikationer på en vandforurening. Sensoren 

er ikke en erstatning, men et supplement til de traditionelle 

- og meget præcise - analyser af vandprøver og giver os løbende 

information om ledningssystemet. Perspektivet er - ud over døgnovervågning 

og hurtigere reaktionstid - at vi kan effektivisere og 

målrette vores prøvetagning. 

For at dække hele ledningssystemet kræver det en videreudvikling 

af sensoren, og sammen med Grundfos arbejder vi i 2012 derfor 

videre på en løsning, der kan dække alle vores vandværker, højdebeholdere 

og distributionsbrønde. 

Reduktion og genvinding af fosfor fra rejektvand på Aaby Renseanlæg 

Udfældning af struvit i udrådnet slam før afvanding kræver et stort 

forbrug af lud til pH-regulering og er omkostningstungt. Det er 

baggrunden for et pilotforsøg i 2011 på Aaby Renseanlæg udført 

i pilotskala i en reaktor med en volumen på 100 liter. Struvitfældning 

reducerer kvælstofbelastningen fra rejektvandet med ca. 10 

procent, og det har vist sig muligt at øge dette til 80 - 90 procent 

ved at bruge en varmeproces, hvor ammoniak strippes fra det udfældede 

struvit og ved at tilbageføre det varmebehandlede struvit 

og benytte dette som fældningsmiddel. 

Projektet er udført i samarbejde med Norconsult og har vist, at det 

er muligt at genindvinde fosfor som et direkte anvendeligt produkt 

11

12 


og at reducere indholdet af fosfor i slam og rejektvandet. Projektet 

viser et skønnet overskud på 250.000 kr. pr. år ved indførelse af 

kontrolleret struvitudfældning i fuld skala på renseanlægget. 

HYACINTS 

Et projekt om udvikling af metoder og værktøjer til støtte for brug 

af klimascenarier og hydrologiske modeller til at vurdere effekten af 

klimaændringer på vandressourcen på alle skalaer. I samarbejde 

med GEUS, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, DMI, DHI 

Vand og Miljø, GRAS, Watertech, Miljøcenter Roskilde, Miljøcenter 

Odense, Københavns Energi og Vandcenter Syd. 

2BG (Black - Blue - Green) 

Et projekt om analyse og udvikling af metoder til landskabsbaseret 

håndtering af regnvand i byområder. I samarbejde med KU Life, 

DTU Miljø/BYG, DHI, Grontmij, Alectia, Vejdirektoratet, Dansk Byplanlaboratorium, 

DANVA, Greve Kommune og Vandcenter Syd. 

Afsluttes i 2012. 

Fremtidens vandforsyning og vandhåndtering 

Et projekt om udvikling af fremtidens vandforsyning - i samarbejde 

med DTU og Københavns Energi. Formålet med samarbejdet er 

bl.a. at generere ny viden til anvendelse i vandsektoren og at koordinere 

aktiviteter inden for forskning og udvikling. 

Årstidsvariation i vandkvalitet 

Et projekt, der undersøger forskelle i vandkvalitet afhængigt af 

årstid. 

Brandstandere til prøvetagning 

Et projekt til undersøgelse af, om brandstandere kan bruges i 

stedet for distributionsbrønde til overvågning af vandkvalitet. 

Vand i byer 

Om klimatilpasning i byer, i samarbejde med bl.a. DTU, DHI, div. 

forsyninger, kommuner, erhvervsliv og interesseorganisationer 

(DANVA, KL m.fl.). 

Byer i vandbalance 

Et nationalt klimaprojekt under ”Vand i byer” med fokus på nedsivning 

og vandbalance. 

Hygiejnisering af renset spildevand 

Et pilotprojekt på Åby og Viby Renseanlæg med etablering af 

tankanlæg til periddikesyredosering. Erfaringer herfra føres videre 

i DesiCSO, der handler om desinfektion af kloakoverløb og er et 

projekt under ”Vand i byer”. 

Det intelligente afløbssystem 

Et projekt om styring, regulering og overvågning på afløbssystemer. 

Et centralt element er fokus på lokal nedbør, mulighed for at 

forudsige lokal nedbør og for at vælge styrestrategier tilpasset den 

aktuelle nedbør. I samarbejde med DMI, DTU, DHI, Krüger, Vandcenter 

Syd, Københavns Energi, Lynettefællesskabet og Avedøre 

Spildevandscenter. 

Radarprojekt 

Et projekt om anvendelse af radar ved modellering. I samarbejde 

med Krüger m.fl. 

Prepared 

I projektet beskrives tiltag, der for udvalgte byer i Europa kan: 

Sikre balance mellem vandefterspørgsel og ressource, sikre drikkevandskvalitet 

og -forsyning, beskytte miljøer og reducere ”fodaftrykket” 

fra store byer samt designe og gennemføre bæredygtige 

infrastrukturer, der tager hensyn til bl.a. klimaændringer. Et projekt 

under WSSTP (Water supply and Sanitation Technology Platform) 

og EU i samarbejde med DHI. 

Disse to projekter fik i 2011 støtte af Vandsektorens Teknologiudviklingsfond 

(VTU): 

Måling af lattergas på renseanlæg vil lette miljøpåvirkningen 

Vandselskaberne har i stigende grad brug for værktøjer, der kan 

bruges til vurdering og reduktion af virksomhedens miljøeffekt. Et 

af de redskaber, der er behov for at udvikle, er udstyr til måling af 

emissionen af lattergas (N2O) fra renseanlæg. På sigt kan dette 

redskab også anvendes til optimering af styringsstrategier, som 

muliggør begrænsning af lattergasemissioner. Lattergas er en 

drivhusgas med en effekt ca. 300 gange kraftigere end CO2, der 

er svær at måle og kontrollere. 

Aarhus Vand deltager i samarbejde med Vandcenter Syd, DHI og 

Unisense.

Sådan undgås oversvømmelser ved monsterregn 

Et projekt om lokal håndtering af regnvand for at undgå oversvømmelser. 

Der skal udvikles et værktøj, der kan beregne potentialet 

for nedsivning, opsamling og nedsivning af regnvand på byskalaniveau. 

Projektet vil gøre det klart, hvordan vi kan prioritere fremadrettet 

med hensyn til klimatilpasning. 

Aarhus Vand deltager i samarbejde med KE og DTU. 

Energioptimeringer på renseanlæg 

Besparelse på strømforbrug til ventilation på Egå Renseanlæg 

En af de store energislugere på store renseanlæg er ventilering af 

bygningerne, hvor luftudskiftningen er meget høj, og hvor opvarmningen 

af den udskiftede luft kræver en del energi. Så da ventilatorer 

og elmotorer på Egå Renseanlæg stod over for renovering, 

besluttede vi at udskifte ventilatorerne til direkte drevne ventilatorer 

og forsynede dem med en VLT-frekvensregulering, så den 

optimale luftudskiftning kan justeres. På den måde har vi ændret 

ventileringen af containerrummene for ristegods og slamcontainere 

til direkte punktudsug på containerne, så behovet for luftudskiftning 

af rummene reduceres. Det har resulteret i en besparelse på 

strømforbruget til ventilation i maskin- og slambygningen på 75 

procent eller 73.500 kWh pr. år, svarende til 55.000 kr. Samtidigt 

vil forbruget af fjernvarme blive reduceret pga. den mindre luftudskiftning 

med mere end 150.000 kWh pr. år, svarende til 60.000 kr. 

Ny rensemetode af spildevand sparer strøm 

CO2-udslippet kan reduceres drastisk, og der kan være mange 

penge at spare ved at lave bundbeluftning i stedet for overfladebeluftning 

af spildevand på vores renseanlæg. Et forsøgsprojekt på 

Egå Renseanlæg med energioptimering af beluftningssystemet har 

resulteret i en daglig elbesparelse på omkring 45 procent - nogle 

dage på 50 procent - på den proceslinje, der kørte med bundbeluftning. 

Ved at skifte fra overfladebeluftning til bundbeluftning forøger 

vi energieffektiviteten fra omkring 1,6 kg O2/kWh til omkring 

2,7 - 3,1 kg O2/kWh, hvilket betyder en besparelse på 700.000- 

800.000 kWh pr. år svarende til en CO2-reduktion på op til ca. 

400 ton pr. år. Resultatet af forsøget er så godt, at Aarhus Vand 

etablerede bundbeluftning på renseanlæggets anden proceslinje 

fra oktober 2011. En forundersøgelse skal klarlægge, om det kan 

svare sig at indføre samme metode på Viby og Åby Renseanlæg. 

Ny varmeveksler udnytter overskudsvarme fra rådnetank 

På Viby Renseanlæg blev en ny slam-slam varmeveksler taget i 

brug i 2011, som udnytter varmen i det slam, der bliver taget ud 

af rådnetankene. Varmen udnyttes til opvarmning af det slam, der 

pumpes ind i rådnetanken, og derved reduceres varmebehovet 

til opvarmning af slam. Herved reduceres driften af støttefyringen 

med gasfyr, så vi i stedet kan køre i længere tid med gasmotor. 

Det resulterede i en merproduktion af el på 175.000 kWh i 2011, 

som dels blev brugt på renseanlægget og dels blev solgt på elnettet. 

Derudover var der en besparelse på indkøb af flaskegas på op 

imod 30 m3. 

Turbokompressor på Marselisborg Renseanlæg 

I 2011 blev forberedelserne gjort til etablering af en turbokompressor 

på Marselisborg Renseanlæg, som anvendes til luftforsyning 

af bundbeluftningssystemet. Turbokompressoren er mere energieffektiv 

end den gamle turboblæser, som den erstatter. Det er 

estimereret til at give en energibesparelse på op til 400.000 kWh 

pr. år, svarende til det årlige elforbrug i 100 parcelhuse. Kompressoren, 

som er den eneste af sin størrelse i Danmark, er sat i drift i 

2012, og foreløbige tal tyder på, at reduktionen i elforbruget svarer 

til forventningen. 

Badevandskvalitet i Aarhus Havn og Brabrand Sø 

I 2011 afsluttede vi et stort projekt, der har haft til formål at forbedre 

vandkvaliteten i Aarhus Å, Brabrand Sø og Aarhus Havn så 

meget, at det lever op til EU’s badevandsdirektiv. Arbejdet med at 

forbedre vandkvaliteten blev sat i gang i 2005 i forbindelse med 

vedtagelsen af spildevandsplanen 2006 til 2009. Dermed er vandkvaliteten 

blevet væsentligt forbedret i både havnen og i Brabrand 

Sø, som vil have badevandskvalitet i den kommende badesæson. 

Kvaliteten af vandet i Aarhus Å vil også være markant bedre end 

før, men dog ikke så god, at det er tilrådeligt at bade i åen. 

Forbedringen af vandkvaliteten er bl.a. sket ved etablering af fem 

store forsinkelsesbassiner, som tilsammen kan rumme 50.000 kubikmeter 

vand, hvorfra det pumpes videre til renseanlæggene i det 

tempo, som de kan følge med til. Foruden opsamlingsbassinerne 

er renseanlæggene i Viby og Åby blevet udbygget. 

For at sikre vandkvaliteten i havnen og åen er det nødvendigt at 

sikre en ekstra behandling af udløbene fra Åby og Viby renseanlæg. 

Tidligere er det sket med UV-bestråling, som er ret ener- 

13

14 

gikrævende, men efter forsøg på Egå Renseanlæg har Aarhus 

Vand fået godkendt en langt billigere kemisk løsning, som består 

i at tilsætte små mængder pereddikesyre, der dræber de sidste 

colibakterier, der måtte være i det rensede spildevand. Det sker i 

et sandfilter som sidste trin i renseanlægget. 

Prisen for det rene vand har været 340 mio. kr., som er finansieret 

ved en takststigning på afledningsafgiften på 2 kr. pr. kubikmeter. 

Beskyttelse af grundvandet 

Vores drikkevandsressourcer er truet på grund af forurening med 

pesticider, og der er fundet pesticider i 37 procent af de boringer, 

Aarhus Vand har undersøgt. Vandressourcerne er også under 

pres, fordi vi bliver flere mennesker i kommunen. Desuden sætter 

hensynet til naturen begrænsninger for, hvor vi kan indvinde 

vand, og hvor meget vi kan indvinde - noget der aktualiseres af de 

vandplaner, staten er i gang med at udarbejde. Derfor har Aarhus 

Vand stor fokus på at bevare så mange boringer og kildepladser 

som muligt ved at lave en forebyggende grundvandsbeskyttelse 

gennem information, skovrejsning og sprøjtefri drift. 

Et vigtigt element i denne indsats er vores landbrugskampagner. 

Her går vi i tæt dialog med de lodsejere, der har jord på arealer, 

hvor grundvandet dannes. For at der ikke må sprøjtes med gift i 

en radius på 25 meter omkring en vandboring, som loven forlanger, 

er ikke nok til at sikre drikkevand uden gift. I 2011 stod vi i 

samarbejde med en række private vandværker bag en kampagne, 

der skal få landmænd til at holde op med at bruge pesticider på 

langt større arealer. Vi kan tilbyde økonomisk kompensation til 

landmænd, der ikke sprøjter, og målet er at få landmænd til at lave 

dyrkningsaftaler uden brug af sprøjtegifte på så stort et areal som 

4.500 hektar. 

Aarhus Vand ønsker desuden at lave forebyggende drikkevandsbeskyttelse 

gennem skovrejsning, da det er en meget effektiv 

måde at forhindre pesticidforurening og samtidigt begrænse nitratudvaskningen 

på. Beskyttelsen af drikkevandet gennem skovrejsning 

er desuden blivende, fordi skovene bliver lyst som såkaldt 

fredskov. Ved True og Solbjerg har Aarhus Vand i 2011 i samarbejde 

med Skov- og Naturstyrelsen ydet økonomisk støtte til rejsning 

af knap 90 ha skov. I 2010 indgik Aarhus Vand et samarbejde med 

Aarhus Kommune om 80 ha skovrejsning i kildepladsnære og 

meget pesticidsårbare områder ved Åbo og Beder. Aarhus Vand 

bidrager med 50 procent af købsomkostningerne ved erhvervelsen 

af skovrejsningsarealerne. Hele projektet forventes gennemført i 

2012. 

Aarhus Vand har gennem de sidste 12 års kampagner beskyttet 

900 ha sårbare områder og 300 meter zoner gennem frivillige 

dyrkningsaftaler og gennem skovrejsningsprojekter i samarbejde 

med staten og kommunen. Det er Aarhus Vands mål at beskytte 

de resterende 4.500 ha ubeskyttede sårbare områder og 300 

meter zoner gennem tilsvarende dyrkningsaftaler og gennem 

skovrejsning. En opgave, der kan løbe op i en udgift på over 100 

mio. kr. 

Drikkevandskvalitet i 2011 

2011 er Aarhus Vands hidtil bedste år med kun 1,5 procents overskridelser 

af de mikrobiologiske parametre. Prøverne er udtaget på 

vandværker, højdebeholdere, distributionsbrønde og hos forbrugere. 

År 

2007 

2008 

2009 

2010 

2011 

Prøver 

537 

708 

1016 

2419 

1291 

Overskridelser 

12 % 

5 % 

5 % 

7 % 

1,5 % 

Lækagetab i 2011 

Det samlede lækagetab i 2011 ender på 6,85 procent af udpumpet 

vandmængde svarende til et vandtab på ca. 1 mio. m3. I 2010 

var vandtabet på 9,87 procent svarende til ca. 1,5 mio. m3. Så det 

er en betragtelig forbedring. 

Investeringer - spildevand 

Årets investeringer udgjorde i alt 273,5 mio. kr. Blandt udvalgte 

investeringer var: 

Sanering af kloakanlæg, herunder separering, - 150,6 mio. kr., 

fordelt således: 

• Saneringsplanlægning - 9,1 mio. kr. 

• Tv-inspektion - 1,8 mio. kr. 

• Sanering ved opgravning, City - 30,0 mio. kr. 

• Sanering ved opgravning, Ydre områder - 33,1 mio. kr. 

• Sanering ved opgravning, Risskov - 31,1 mio. kr.

• Sanering ved strømpeforing - 30,0 mio. kr. 

• Sanering af pumpestationer - 8,9 mio. kr. 

• Diverse mindre saneringsarbejder - 6,6 mio. kr. 

Byggemodninger - 36,1 mio. kr. 

Forbedret vandkvalitet i Brabrand sø, Aarhus Å og Havnen - 51,1 

mio. kr., fordelt således: 

• Etablering af nye bassinanlæg m.m. - 36,9 mio. kr. 

• Hygiejnisering af spildevandet fra Viby og Åby Renseanlæg 

- 6,0 mio. kr. 

• Separering af afløbssystemet i Stavtrup og Brabrand 

- 3,1 mio. kr. 

• Samstyring af afløbssystem, renseanlæg og recipienter 

- 5,1 mio. kr. 

Nedlæggelse af Harlev Renseanlæg - 1,1 mio. kr. 

Omlægning af ledninger som følge af Marselistunnelen - 25,0 mio. 

kr. 

Aarhus Kommunes spildevandsplan er under revision. Spildevandsplanen 

fastsætter målsætningen for afløbssystemets 

udbygning. Når planen er godkendt af Byrådet, forventeligt primo 

2013, vil der blive foretaget en revision af Aarhus Vands investeringsplan 

for spildevandsområdet. De klimamæssige udfordringer 

er indarbejdet i den nuværende spildevandsplan 2010 til 2012. 

Disse retter sig primært mod at imødegå konsekvenserne af større 

regnskyl gennem lokal håndtering og separering af regnvand. Der 

forventes at ske en yderligere fokusering på disse problemstillinger 

med den kommende spildevandsplan. Der er allerede gennemført 

og igangsat en lang række tiltag, så afløbssystemet har kapacitet 

til at leve op til de mål, der er opstillet af Aarhus Kommune om 

badevand og rekreative vandområder. Der er således bl.a. etableret 

en række underjordiske bassinanlæg, som er med til at sikre 

rent vand omkring Aarhus. I løbet af 2012 vil vi således være klar 

til at implementere et avanceret samstyringskoncept, der udnytter 

vores anlægs kapacitet på den mest avancerede og optimale 

måde. Herudover har vi siden 1987 gennemført en systematisk og 

planlagt sanering af de eksisterende kloakanlæg. Herved istandsættes 

dele af det eksisterende anlæg samtidig med, at en del af 

det eksisterende fælleskloakerede afløbssystem separeres. Denne 


indsats planlægges fortsat de næste mange år. 

Investeringer - vand 

Årets investeringer udgjorde i alt 73,7 mio. kr. De største investeringer 

var: 

• Renovering af vandledninger - 24,0 mio. kr. 

• Sektionering af ledningsnettet - 9,0 mio. kr. 

• Byggemodninger - 3,8 mio. kr. 

• Renovering af Stavtrup Vandværk - 5,1 mio. kr. 

• Etablering af Truelsbjerg Vandværk - 3,9 mio. kr. 

Den langsigtede planlægning af investeringer på distributionssiden 

omfatter primært renovering og sektionering af vandledninger 

samt udbygning af det eksisterende vandledningsnet i takt med 

udbygningen og udviklingen af Aarhus. Ledningsrenoveringen på 

distributionsnettet følger således renoveringsplanen med renovering 

af ca. 15 km. ledninger årligt. Med udgangen af 2011 nærmer 

vi os afslutningen på renoveringen af Stavtrup Vandværk. Vi har 

derfor igangsat etableringen af et nyt vandværk i Truelsbjerg. Med 

dette anlæg forsøger vi at sætte en ny standard for etablering af et 

vandværk i forhold til drikkevandssikkerhed samt energioptimale 

løsninger. Både Stavtrup Vandværk og det nye vandværk i Truelsbjerg 

indgår i den nye overordnede struktur for vandforsyningen, 

som bl.a. indebærer, at vi reducerer de nuværende 10 vandværker 

til på sigt 6 vandværker. 

Vandkamp for Afrika 

Vandbevidsthed var i sommeren 2011 på skoleskemaet hos 300 

elever i vores skolekonkurrence ”Vandkamp - alle har ret til rent 

vand”, der var en blanding af projektarbejde, orienteringsvandløb 

og en vaskeægte vandkamp til fordel for et vandprojekt i Afrika. 

Konkurrencens fokus var på tre verdener: Den nære verden, Den 

fjerne verden og Naturens verden. Ved at deltage i vandløbet 

samlede eleverne samtidig penge ind til et vandprojekt i landsbyen 

Lomnava i Togo. Pengene blev doneret af forskellige virksomheder, 

og overskuddet blev på 19.000 kroner, som håndteres af Børnefonden. 

Arbejdsmiljø på dagsordenen 

Som led i en øget fokus på arbejdsmiljøet har Aarhus Vand nu 

arbejdsmiljø som et fast punkt på bestyrelsesmøderne. Vi har i 

2011 gennemført en række projekter, som har haft til formål at 

15

16 


informere om og forbedre arbejdsmiljøet. Det drejer sig bl.a. om 

”Ren Besked” på spildevandsområdet, ergonomi ved kontorarbejdspladser, 

udarbejdelse af planche-APB vedr. kemikalier og 

adgangsforhold til spildevandsbassiner. 

Aarhus Vand har i 2011 haft 13 arbejdsulykker, hvoraf tre har haft 

meget alvorlige konsekvenser for vores medarbejdere, og derfor er 

dette tema også højt prioriteret i 2012. Virksomhedsmålet i 2012 

på arbejdsmiljø for Aarhus Vand er at nedbringe antallet af arbejdsulykker 

med 25 procent i forhold til 2011. Dette skal gøres med 

flere forskellige indsatser: 

• Arbejdsmiljølederen deltager i analyse af de enkelte arbejdsulykker 

og finder i fællesskab med arbejdsmiljøgruppen - og 

gerne også den tilskadekomne - løsninger, som skal forhindre 

tilsvarende ulykker 

• Der informeres om de enkelte arbejdsulykker på vores intranet 

for at bibringe alle medarbejdere information og viden om ulykken 

• Fokus på indberetning af ”nærved-ulykker” via risikosedler og 

hurtig bearbejdning af disse 

• Afholdelse af kompetencedag med arbejdsmiljøorganisationen 

med temaet ”Forebyggelse af arbejdsulykker” 

• Medarbejderne i Aarhus Vand får viden, så den enkelte medarbejder 

har en holdning og kan agere med en hensigtsmæssig 

adfærd 

Indsats i forhold til sygefravær 

Sygefraværet i Aarhus Vand var i 2011 på 6,4 dage i gennemsnit 

pr. medarbejder eksklusive langtidsfravær (op til 30 dage) mod 5,6 

dage i 2010. Målet for korttidsfravær i 2011 var højst 5 dage. 

Aarhus Vand har i 2011 haft flere langtidssyge sammenlignet med 

2010, og dette har bevirket, at det gennemsnitlige sygefravær pr. 

medarbejder inkl. langtidsfravær i 2011 var 12,9 sygedage. 

I løbet af 2011 har der været øget fokus på at nedbringe sygefraværet, 

og dette har medført, at der er sket en række administrative 

justeringer, som kan medvirke til større støtte og hjælp til lederne i 

at håndtere og nedbringe sygefraværet i de enkelte afdelinger. Der 

er også etableret et tættere samarbejde mellem arbejdsmiljøorganisationen 

og HR og Løn. 

Nye skridt mod det digitale vandselskab 

I 2011 tog vi endnu et skridt for at understøtte vores mål om at 

give kunderne mulighed for at betjene sig selv via digitale kanaler. 

Dels for at spare ressourcer til udsendelse af breve, manuelle 

indtastninger og telefonsamtaler og dels for at gøre det nemmere 

at være kunde. Kunderne kan hele døgnet benytte nye digitale 

kanaler som smartphones og QR-koder, når de skal indberette 

deres målertal. 

Med en smartphone kan kunderne når som helst tilgå en mobiloptimeret 

version af “Min side”, hvor man kan følge med i sit forbrug, 

indberette målertal, tilmelde sig betalingsservice, NemKonto og 

meget mere. Der er store besparelser forbundet med disse digitale 

løsninger, for hvor det koster mere end 6 kr. pr. brev, vi sender til 

vores 62.000 kunder, koster det kun 0,45 kr. at sende en sms, og 

en e-mail er gratis. Udsendelse af faktura pr. brev koster op mod 

15 kr. pr. stk., mens det pr. e-mail højst koster 1 kr. pr. stk. 

Ca. 10 procent af vores kunder benyttede i 2011 vores mobil- eller 

e-mail-service, og målet i 2012 er at opnå 15.000 flere brugere.

Dimension Virksomhedsmål Virksomhedsmålepunkter Status 

Miljø og energi Vi vil løbende minimere miljø- 

og energipåvirkningen fra vores 

aktiviteter 

• Reduktion på 5 % af CO2-udledningen fra 

primær drift i forhold til 2008 

• Overløb i forbindelse med regnhændelser skal 

være mindre end 500.000 m3 

• Det samlede lækagetab i forsyningsnettet må 

ikke være mere end 8 % 

Effektivitet Vi vil løbende øge effektiviteten • Udgifter til drift og vedligehold skal i DANVA’s 

benchmarking være mindre end 10 kr./m3 

• Udgifter til administration skal være mindre end 

2,50 kr./m3 

• Produktivitet og effektivitet opfylder 

Konkurrencestyrelsens effektiviseringskrav 

Innovation Vi vil skabe plads til innovation, 

så hele organisationen bidrager 

Arbejdsmiljø Vi vil forbedre arbejdsglæde, 

sikkerhed og sundhed 

• Innovationsindeks målt i hele ledergruppen øges 

med 2 % 

• 3 % af den samlede lønsum anvendes til 

innovation 

• Reduktion af arbejdsbetinget sygefravær 

(arbejdsulykker) med 10 % i forhold til 2010 

• Sygefravær på mere end 2 uger følges altid op 

med plan for tilbagevenden til arbejdspladsen 

Kunder Vi gør kunderne tilfredse • Forsyningstrykket er altid min. 1,7 bar 

• Ved ledningsbrud må ingen kunder være uden 

vand i mere end fem timer 

• Oversvømmelser på kloaksystemet må højst 

være 9 ‰ målt mod antal tilslutninger 

• 50 % af alle akutte ledningsstop på 

spildevandsførende hovedledninger er afhjulpet 

inden 4 timer 

Partnerskaber Vi opbygger en 

samarbejdskultur baseret på 

dialog, tillid og åbenhed mod 

klare fælles mål 

oversiGt over MÅl oG inDsatser for 2011 

• Vi indgår samarbejde med mindst ét nyt 

vandselskab hvert år 

• Mindst 80 % af anlægsprojekterne i Aarhus 

Vand gennemføres efter partneringsamarbejdsmodeller 

• 11.025 ton – opfyldt 

• 470.000 m3 – opfyldt 

• 6,8 % - opfyldt 

• 10, 59 kr. – ikke opfyldt 

• 1,99 kr. - opfyldt 

• opfyldt 

• opfyldt 

• opfyldt 

• ikke opfyldt 

• opfyldt 

• opfyldt 

• ikke opfyldt 

• opfyldt 

• opfyldt 

• opfyldt 

• opfyldt 

17

18 


investerinGer 

Selskabet har i 2011 foretaget betydelige investeringer på 

renovering af kloaknettet og ledningsnettet. Der er brugt ca. 

137.445 tkr. på sanering og separering af kloaknettet og ca. 

33.405 tkr. på renovering og sektionering af vandledninger. 

De samlede investeringer i materielle anlægsaktiver i 2011 udgør 

358.613 tkr. 

kaPitalBereDskaB 

Aarhus Vand er velkonsolideret. Soliditetsgraden udgør 93 %, 

svarende til en egenkapital pr. 31. december 2011 på 8.964.561 

tkr. 

forventninGer til freMtiDen 

Aarhus Vands strategi frem mod 2020 er en vision om, hvor vi som 

selskab gerne vil hen i løbet af de kommende år, og strategien 

består af nogle overordnede pejlemærker, der understøttes af en 

række delstrategier. 

I strategiperioden vil vi sætte fokus på tre hovedområder: 

• Strukturel udvikling 

• Effektivitet og kvalitetsudvikling 

• Organisatorisk udvikling 

I den strukturelle udvikling vil vi arbejde med konsolidering, 

videreudvikling af partnerskaber og indgåelse af nye samarbejder. 

Effektivitet og kvalitetsudvikling vil komme til at handle om at 

udvikle en forbedringskultur, lave effektiviseringstiltag samt 

proces- og forretningsudvikling. Organisatorisk udvikling kommer 

til at dreje sig om kompetenceudvikling, organisationsudvikling 

og ledelsesudvikling. En række delstrategier udgør rygraden i det 

videre arbejde. 

Miljø 

Fremtidens miljøkrav, som for nuværende ikke er kendt i fuldt 

omfang, herunder udgifter til nye kildepladser samt øgede 

udgifter til beskyttelse af disse, nye krav til udledning af regnvand 

til recipienter, håndtering af større regnmængder som følge af 

klimaændringerne, renovering og udbygning af ledningsnet og 

værksanlæg, stiller store krav til de fremtidige investeringer. Aarhus 

Vand er miljøbevidst, og vi arbejder løbende på at reducere 

miljøpåvirkningerne fra virksomhedens drift. 

I 2012 forventer vi, at Naturstyrelsen udsteder en bekendtgørelse, 

der fastlægger de økonomiske rammer om miljø- og servicemål 

samt de mange omkostningstunge klimatiltag, der planlægges. 

særliGe risici 

Generelle risici 

Aarhus Vands væsentligste driftsrisici er knyttet til lovgrundlaget 

omkring vand- og spildevandsforsyninger. 

Finansielle risici 

Aarhus Vand er som følge af sin soliditet og sit finansielle 

beredskab kun begrænset eksponeret over for ændringer i 

renteniveauet. 

viDenressourcer 

Det er væsentligt for Aarhus Vands udvikling at tiltrække og 

fastholde de bedste medarbejdere. Kompetence er et meget 

væsentligt nøgleord hos Aarhus Vand. 

Der har i årets løb været en tilgang af kompetente og erfarne 

medarbejdere, som har styrket virksomhedens videns- og 

kompetencemæssige udgangspunkt. 

Ud over en række nye, kompetente medarbejdere har 

investeringen i en ny it-platform tilført væsentlige, nye 

administrative processer. 

BeGivenheDer efter 

statusDaGen 

Der er ikke efter regnskabets afslutning indtruffet forhold, der 

væsentligt påvirker virksomhedens finansielle stilling pr. 31. 

december 2011.

Årsregnskab 

1. januar - 31. december 

anvenDt reGnskaBsPraksis 

Årsrapporten for Aarhus Vand for 2011 er aflagt i overensstemmelse 

med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse C virksomheder 

(stor). 

Regnskabspraksis er uændret i forhold til tidligere år med undtagelse 

af materielle anlægsaktiver, som er revurderet, jf. nedenfor. 

Ændring af anvendt regnskabspraksis 

Selskabet har i overensstemmelse med årsregnskabslovens § 41 

opskrevet de materielle anlægsaktiver til dagsværdi svarende til 

de myndighedsgodkendte standardværdier i pris- og levetidskataloget. 

3.006.605 tkr. er indregnet som en tilbageførsel af tidligere 

foretagne nedskrivninger og 2.911.497 tkr. er indregnet som en 

opskrivning, der er bundet på en opskrivningshenlæggelse under 

egenkapitalen. Sammenligningstallene er tilpassede. 

Afskrivningsperioder på anlægsaktiver følger fra 2011 afskrivningsperioderne 

i pris- og levetidskataloget. 

Den samlede opskrivning af anlægsaktiverne til dagsværdi medfører 

forøgede afskrivninger i 2011 på 133.532 tkr. og forøgede 

afskrivninger i 2010 på 137.494 tkr. 

De driftsanlæg, der nedlægges som følge af spildevandsplanen, er 

i regnskabet nedskrevet til 0 kr. 

Generelt om indregning og måling 

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige 

økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan 

måles pålideligt. 

Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige 

økonomiske ressourcer vil fragå selskabet, og forpligtelsens 

værdi kan måles pålideligt. 

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. 

Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver 

enkelt regnskabspost nedenfor. 

Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, 

hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. 

Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med 

fradrag af eventuelle afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede 

amortisering af forskellen mellem kostpris og nominelt beløb. 

Ved indregningen og måling tages hensyn til gevinster, tab og 

risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges og som be- 

eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen. 

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, 

herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver 

og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. 

Endvidere indregnes omkostninger, der er afholdt for at opnå årets 

indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte 

forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige 

skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. 

RESULTATOPGØRELSE 


Nettoomsætningen omfatter vand- og spildevandsafgifter, 

fast afgift, tilslutningsbidrag, vejbidrag m.v. og indregnes i 

resultatopgørelsen i takt med levering/modtagelse. 

Indtægter fra årets leverancer opgøres på grundlag af kundernes 

19

20 

måleraflæsning m.v. og forventes modtaget. 

Nettoomsætningen indregnes ekskl. moms og afgifter opkrævet 

på vegne af tredjemand. 

Produktionsomkostninger 

Produktionsomkostninger indeholder alle omkostninger 

vedrørende Aarhus Vands produktion af vand, rensning 

af spildevand, drift og vedligehold af indvindingsområder, 

pumpestationer og brønde m.v., SRO anlæg, 

personaleomkostninger, afskrivninger på produktionsanlæg/ 

pumpestationer/ renseanlæg/ vandbehandling m.v., miljø, 

forskning og udvikling. 

Distributionsomkostninger 

Distributionsomkostninger omfatter alle omkostninger, som kan 

henføres til distribution af vand og spildevand. 

Under regnskabsposten hører endvidere reparation og 

vedligeholdelse af ledningsnet og målere, personaleomkostninger 

og afskrivning på distributionsaktiver. 

Omkostningerne ved aflæsning af forbrugsmålere betragtes som 

en distributionsomkostning. 

Administrationsomkostninger 

Administrationsomkostninger omfatter omkostninger til 

administrative funktioner, herunder vederlag til medarbejdere 

i administrationen, kundeadministration og information, 

administrativ it, revision, kontorhold, afskrivninger vedrørende 

aktiver, der benyttes til administration, inkassobehandling og tab 

på kunder. 

Andre driftsindtægter og -omkostninger 

Andre driftsindtægter og omkostninger indeholder 

regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til 

virksomhedernes hovedaktiviteter, herunder fortjeneste og tab ved 

afhændelse af materielle anlægsaktiver. 

Finansielle indtægter og omkostninger 

Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter og 

amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser. 

Skat af årets resultat 

Årets skat, som består af årets aktuelle skat og forskydning i 

udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan 

henføres til årets resultat og direkte i egenkapitalen med den del, 

der kan henføres til bevægelser direkte i egenkapitalen. Den andel 

af den i resultatopgørelsen indregnede skat, der knytter sig til årets 

ekstraordinære resultat, henføres hertil, mens den resterende del 

henføres til årets ordinære resultat. 

BALANCE 

Immaterielle anlægsaktiver 

Immaterielle anlægsaktiver udgøres primært af software. De immaterielle 

anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumuleret 

af- og nedskrivning. 

Der foretages lineære afskrivninger over den forventede brugstid, 

baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: 

Software 3-5 år. 

Anlæg under udførelse udgøres af anlæg, der på balancedagen 

endnu ikke er klar til at tages i brug. Anlæg under udførelse afskrives 

ikke. 

Materielle anlægsaktiver 

Grunde, bygninger, produktionsanlæg, distributionsanlæg samt 

andre anlæg, driftsmateriel og inventar er i overensstemmelse med 

årsregnskabslovens § 41 indregnet til dagsværdi svarende til de 

myndighedsgodkendte standardværdier i pris- og levetidskataloget 

med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. 

Der afskrives ikke på grunde. 

Kostprisen for nye anlægsaktiver omfatter anskaffelsesprisen og 

omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, 

hvor aktivet er klar til brug. For egenfremstillede aktiver omfatter 

kostprisen direkte og indirekte omkostninger til materialer, komponenter, 

underleverandører og løn. 

Der foretages hvert år en vurdering af aktivernes dagsværdi. 

Spildevands- og vandtekniske anlæg udgøres af netaktiver,

Årsregnskab 


forsinkelsesbassiner, pumpestationer, øvrige tekniske anlæg og 

maskiner. 

Andre anlæg, driftsmidler og inventar udgøres af specialudstyr, 

transportmidler, it og inventar. 

Der foretages lineære afskrivninger over den forventede brugstid, 

baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: 

Bygninger 

Netaktiver 

Forsinkelsesbassiner 

Pumpestationer 

Øvrige tekniske anlæg 

Maskiner 

Specialudstyr, fx laboratorieudstyr 

Transportmidler 

It 

Inventar 

Driftsmateriel 

20-75 år 

60-100 år 

50 år 

20 år 

20-30 år 

10-15 år 

5-10 år 

5-8 år 

3 år 

3-5 år 

10 år 

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis 

produktions-, distributions- og administrationsomkostninger. 

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver 

opgøres som forskellen mellem salgspris med fradrag af salgsomkostninger 

og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. 

Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under andre 

driftsindtægter henholdsvis andre driftsomkostninger. 

Anlæg under udførelse udgøres af anlæg, der på balancedagen 

endnu ikke er klar til at blive taget i brug. Anlæg under udførelse 

afskrives ikke. 

Varebeholdninger 

Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden. Er nettorealisationsværdien 

lavere end kostprisen, nedskrives til denne 

lavere værdi. 

Kostpris for handelsvarer samt råvarer og hjælpematerialer omfatter 

anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. 

Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres som salgs- 

sum med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, 

der afholdes for at effektuere salget, og fastsættes under hensyntagen 

til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris. 

Tilgodehavender 

Tilgodehavender måles til kostpris. 

Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab efter en individuel 

vurdering. 

Periodeafgrænsningsposter 

Periodeafgrænsningsposter indregnet under omsætningsaktiver, 

omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. 

Selskabsskat og udskudt skat 

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes 

i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst. 

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode 

af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig 

værdi af aktiver og forpligtelser. I de tilfælde, hvor opgørelse 

af skatteværdien kan foretages efter forskellige beskatningsregler, 

måles udskudt skat på grundlag af den af ledelsen planlagte 

anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen. 

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede 

skattemæssige underskud, indregnes med den værdi, 

hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af 

fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser. 

Det bemærkes, at de skattemæssige indgangsværdier for Aarhus 

Vand er baseret på værdierne i pris- og levetidskataloget. Det 

kan imidlertid ikke på forhånd udelukkes, at SKAT vil anlægge en 

anden betragtning herom, jf. omtalen i note 15. 

Hensatte forpligtelser 

Hensatte forpligtelser omfatter aktuarmæssige opgjorte pensionsforpligtelser 

til tjenestemænd. Hensættelsen reduceres med årets 

pensionsudbetalinger og forøges med årets regulering. Der er 

tilsvarende indregnet en opkrævningsret vedrørende hensættelsen 

til tjenestemandspensionsforpligtelser. 

21

22 

Regulatorisk overdækning 

Overstiger de hos forbrugerne opkrævede beløb prisloftet for 

vand- og spildevandsbehandling, indregnes forskellen i balancen 

som en regulatorisk overdækning (gæld til forbrugerne). 

Gældsforpligtelser 

Øvrige gældsforpligtelser måles til nettorealisationsværdi. 


Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter 

modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år. 

Pengestrømsopgørelse 

Pengestrømsopgørelsen viser selskabets pengestrømme fordelt 

på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet for året, årets 

forskydning i likvider og selskabets likvider ved årets begyndelse 

og slutning. 

Pengestrøm fra driftsaktivitet 

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret 

for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital og betalt 

selskabsskat. 

Pengestrøm fra investeringsaktivitet 

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse 

med køb og salg af virksomheder og aktivitet samt køb og 

salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver. 

Pengestrøm fra finansieringsaktivitet 

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i 

størrelse eller sammensætning af selskabets aktiekapital og 

omkostninger forbundet hermed samt optagelse af lån, afdrag på 

rentebærende gæld og betaling af udbytte til selskabsdeltagere. 

Segmentoplysninger 

Der gives oplysninger på forretningssegmenter. Segmentoplysningerne 

følger selskabets regnskabspraksis, risici og interne 

økonomistyring. 

NØGLETAL 

Nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings 

”Anbefalinger og Nøgletal 2010”. De i hoved- 

og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet således: 

Overskudsgrad 

Afkast af den 

investerede kapital 

Bruttomargin 

Likviditetsgrad 

Soliditetsgrad 

Egenkapitalforrentning 

Resultat af primær drift x 100 


Resultat af primær drift x 100 

Gennemsnitlig investeret kapital 

Bruttoresultat x 100 


Omsætningsaktiver x 100 

Kortfristet gæld 

Egenkapital ultimo x 100 

Passiver i alt, ultimo 

Ordinært resultat efter skat x 100 

Gennemsnitligt egenkapital

Årsregnskab 


resultatoPGørelse 

tkr note 2011 2010 



Bruttoresultat 



Resultat af ordinær drift 

Andre driftsindtægter 

Andre driftsomkostninger 

Resultat af primær drift 

Finansielle indtægter 

Finansielle omkostninger 

Resultat før skat 

Skat af ordinært resultat 

1, 2, 8 

1, 2, 8 

1, 2, 3, 8 

4 

5 

6 

591.899 

-167.103 

424.796 

-280.509 

-66.047 

78.240 

19 

-15 

78.244 

3.600 

-9.904 

71.940 

-17.985 

516.297 

-146.248 

370.049 

-254.933 

-83.029 

32.087 

0 

-2.323 

29.764 

2.988 

-2.860 

29.892 

-7.473 

Årets resultat 53.955 22.419 

Forslag til resultatdisponering 

Overført resultat 

53.955 

22.419 

53.955 22.419 

23

24 

Balance 

AKTIVER 


ANLÆGSAKTIVER 

Immaterielle anlægsaktiver 

Immaterielle anlægsaktiver under udførelse 

Materielle anlægsaktiver 

Grunde og bygninger 

Vand- og spildevandsanlæg 

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 

Materielle anlægsaktiver under udførelse 

7 

8 

1.350 

1.407 

1.350 1.407 

270.058 

8.837.696 

25.621 

159.157 

247.747 

8.666.826 

13.885 

290.694 

9.292.532 9.219.152 

Anlægsaktiver i alt 9.293.882 9.220.559 

OMSÆTNINGSAKTIVER 

Varebeholdninger 

Varelager 

Tilgodehavender 

Opkrævningsret, tjenestemandspensionsforpligtelser 

Tilgodehavender hos Aarhus Kommune 

Tilgodehavender fra salg 

Andre tilgodehavender 


9 

2.018 

2.596 

2.018 2.596 

303.532 

0 

10.264 

24.004 

2.278 

292.889 

30.528 

75.758 

16.323 

186 

340.078 415.684 

Omsætningsaktiver i alt 342.096 418.280 

AKTIVER I ALT 

9.635.978 

9.638.839

Årsregnskab 


Balance 


EGENKAPITAL 

Virksomhedskapital 

Opskrivningshenlæggelse 

Overført resultat 

10 

10.000 

2.911.497 

6.043.064 

10.000 

2.911.497 

6.000.233 

Egenkapital i alt 8.964.561 8.921.730 

HENSATTE FORPLIGTELSER 

Tjenestemandsforpligtelser 

Udskudt skat 

11 

12 

287.339 

28.960 

276.696 

10.975 

Hensatte forpligtelser i alt 316.299 287.671 

GÆLDSFORPLIGTELSER 


Kommune Kredit 

Kortfristede Gældsforpligtelser 

Kortfristet del af langsigtede gældsforpligtelser 

Afregningsmellemværende, Aarhus Kommune 

Kreditinstitutter 

Leverandører af varer og tjenesteydelser 

Anden gæld 


Gæld til Aarhus Kommune 

13 

14 

158.751 

0 

158.751 0 

6.828 

0 

17.760 

89.148 

26.589 

37.250 

18.792 

0 

161.017 

92.955 

91.762 

31.313 

52.391 

0 

196.367 429.438 

Gældsforpligtelser i alt 355.118 429.438 

PASSIVER I ALT 

Eventualposter og usikkerhed vedr. regnskabsposter 

Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 

Nærtstående parter 

15 

16 

17 

9.635.978 

PASSIVER 

9.638.839 

25

26 

Årsregnskab 


eGenkaPitaloPGørelse 

tkr Aktiekapital Opskrivningshenlæggelser Overført resultat I alt 

Egenkapital 1. januar 2010 

Regulering primo vedrørende anlægsaktiver 

Egenkapital 1. januar 2010, korrigeret 

Korrektion til primosaldo, jf. 2010 regnskabet 

Opskrivning 

Tilbageførsel af nedskrivning 

Overført, jf. resultatdisponeringen 

Egenkapital 1. januar 2011 

Regulering primo vedrørende anlægsaktiver 

Overført, jf. resultatdisponeringen 

10.000 

0 

10.000 

0 

0 

0 

0 

10.000 

0 

0 

0 

0 

0 

0 

2.911.497 

0 

0 

2.911.497 

0 

0 

2.907.499 

11.148 

2.918.647 

52.562 

0 

3.006.605 

22.419 

6.000.233 

-11.124 

53.955 

2.917.499 

11.148 

2.928.647 

52.562 

2.911.497 

3.006.605 

22.419 

8.921.730 

-11.124 

53.955 

Egenkapital 31. december 2011 10.000 2.911.497 6.043.064 8.964.561

PenGestrøMsoPGørelse 


Årets resultat 

Reguleringer 

Ændring i driftskapital 

Pengestrøm fra ordinær drift før finansielle poster 

Renteindtægter 

Renteudgifter 

Pengestrøm fra ordinær drift 

Betalt selskabsskat 

18 

18 

53.955 

309.098 

72.497 

435.550 

3.600 

-9.904 

429.246 

0 

22.419 

300.786 

59.535 

382.740 

2.988 

-2.860 

382.868 

0 

Pengestrøm fra driftsaktivitet 429.246 382.868 

Køb af materielle anlægsaktiver 

Køb af immaterielle anlægsaktiver 

Salg af materielle anlægsaktiver 

-358.613 

0 

0 

-369.475 

-1.407 

0 

Pengestrøm til investeringsaktivitet -358.613 -370.882 

Afdrag på gæld til tilknyttet virksomhed 

Provenu ved låneoptagelse 

-161.017 

165.579 

Pengestrøm fra finansieringsaktivitet 4.562 0 

Årets pengestrøm fra drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet 

Likvider, primo 

75.195 

-92.955 

0 

0 

11.986 

-104.941 

Likvider, ultimo -17.760 -92.955 

27

28 

noter 

1. SEGMENTOPLySNiNGER 

Vand Spildevand Tømning Total 

tkr 2011 2010 2011 2010 2011 2010 2011 2010 

Afregnet vand 

Afregnet spildevand 

Tilslutnings-, sær- og vejafvandingsbidrag 

Salg af ydelser 



Bruttoresultat 



Resultat af ordinær primær drift 

Andre driftsindtægter 

Andre driftsudgifter 

Resultat af primær drift 

Andre finansielle indtægter 

Andre finansielle omkostninger 

Resultat før skat 


172.630 

0 

14.779 

2.969 

190.378 

-59.871 

130.508 

-82.928 

-34.766 

12.813 

0 

-15 

12.798 

2.168 

-250 

14.716 

-3.679 

147.385 

0 

8.812 

2.305 

158.502 

-45.659 

112.843 

-71.334 

-37.511 

3.998 

0 

-2.323 

1.675 

1.420 

-1.152 

1.943 

-486 

0 

344.129 

50.915 

4.779 

399.823 

-105.699 

294.124 

-197.581 

-31.281 

65.262 

19 

0 

65.281 

1.432 

-9.654 

57.059 

-14.265 

0 

316.196 

37.190 

2.918 

356.304 

-99.287 

257.017 

-183.599 

-45.518 

27.900 

0 

0 

27.900 

1.568 

-1.708 

27.760 

-6.940 

0 

0 

0 

1.698 

1.698 

-1.533 

165 

0 

0 

165 

0 

0 

165 

0 

0 

165 

-41 

0 

0 

0 

1.491 

1.491 

-1.302 

189 

0 

0 

189 

0 

0 

189 

0 

0 

189 

-47 

172.630 

344.129 

65.694 

9.446 

591.899 

-167.103 

424.796 

-280.509 

-66.047 

78.240 

19 

-15 

78.244 

3.600 

-9.904 

71.940 

-17.985 

147.385 

316.196 

46.002 

6.714 

516.297 

-146.248 

370.049 

-254.933 

-83.029 

32.087 

0 

-2.323 

29.764 

2.988 

-2.860 

29.892 

-7.473 

Årets resultat 11.037 1.457 42.794 20.820 124 142 53.955 22.419 

Anlægsaktiver 1.991.253 1.967.276 7.302.629 7.253.286 0 0 9.293.882 9.220.559

Årsregnskab 


tkr 2011 2010 

Gager og lønninger 

Pensionsbidrag 

Regulering og udbetaling af tjenestemandspension 

Andre omkostninger 

Personaleomkostninger indregnes således i årsregnskabet: 

Produktion 

Distribution 

Administration 

2. PERSONALEOMkOSTNiNGER 

95.308 

11.967 

42.705 

1.741 

99.534 

11.780 

20.832 

1.286 

151.721 133.432 

46.446 

32.751 

72.524 

38.966 

39.513 

54.953 

151.721 133.432 

I de fordelte beløb indgår arbejdsløn medgået til etablering af materielle anlægsaktiver. 

Gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede 236 239 

I personaleomkostninger indgår gage og pension til direktør og honrar til bestyrelse med 

1.636 tkr. (2010: 1.649 tkr.) 


Honorar vedrørende lovpligtig revision 

Erklæringsopgaver med sikkerhed 

Skatterådgivning 

Andre ydelser 

3. HONORAR TiL GENERALfORSAMLiNGSVALGT REViSOR 

153 

74 

38 

263 

150 

138 

39 

1.139 

Samlet honorar til KPMG 528 1.466 

29

30 

Årsregnskab 


4. fiNANSiELLE iNDTæGTER 


Øvrige renteindtægter 3.600 2.988 

5. fiNANSiELLE OMkOSTNiNGER 

6. SkAT Af ORDiNæRT RESuLTAT 


Årets regulering af udskudt skat -17.985 -7.473 

Specificeres således: 


Skat af egenkapitalbevægelser 

7. iMMATERiELLE ANLæGSAkTiVER 

-17.985 -7.473 

-17.985 

0 

-7.473 

0 

-17.985 -7.473 

tkr Immaterielle anlægsaktiver under udførelse I alt 

Kostpris 1. januar 2011 

Årets afgang 

Kostpris 31. december 2011 1.350 1.350 

Afskrivninger 1. januar 2011 

Afskrivninger 


3.600 2.988 


Renteomkostninger til Aarhus Kommune 

Øvrige renteomkostninger 

Garantiprovision Aarhus Kommune 

2.465 

5.953 

1.486 

1.659 

1.201 

0 

9.904 2.860 

Regnskabsmæssig værdi 31. december 2011 1.350 1.350 

1.407 

-57 

0 

0 

0 

1.407 

-57 

0 

0 

0

tkr 

Kostpris 1. januar 2011 

Korrektion til 2010 

Tilgang 

Overført i året 

Afgang 

Grunde og 

bygninger 

393.190 

-214 

0 

29.788 

0 

Vand- og 

spildevandsanlæg 

5.986.600 

411 

0 

432.222 

-18.163 

Andre anlæg, 

driftsmateriel og 

inventar 

17.166 

-197 

0 

16.799 

0 

Materielle 

anlægsaktiver under 

udførelse 

290.693 

-11.340 

358.613 

-478.809 

0 

I alt 

6.687.649 

-11.340 

358.613 

0 

-18.163 

Kostpris 31. december 2011 422.764 6.401.070 33.768 159.157 7.016.759 

Opskrivninger 1. januar 2011 

Regulering primo 

Årets afgang 

0 

0 

0 

0 

2.911.497 

-13.871 

0 

0 

0 

0 

0 

0 

0 

2.911.497 

-13.871 

Opskrivninger 31. december 2011 0 2.897.626 0 0 2.897.626 

Nedskrivninger 1. januar 2011 


Årets afgang 

-202.876 

65.664 

0 

-2.936.746 

2.936.746 

0 

-4.195 

4.195 

0 

0 

0 

0 

-3.143.817 

3.006.605 

0 

Nedskrivninger 31. december 2011 -137.212 0 0 0 -137.212 



Afskrivninger 

Akk. afskrivninger tilbageført 

-4.978 

-3.253 

-7.263 

0 

-98.569 

-132.702 

-230.428 

699 

-1.742 

-1.539 

-4.866 

0 

0 

0 

0 

0 

-105.289 

-137.494 

-242.557 

699 

Afskrivninger 31. december 2011 -15.494 -461.000 -8.147 0 -484.641 

Regnskabsmæssig værdi 

31. december 2011 

270.058 

8.837.696 

25.621 

8. MATERiELLE ANLæGSAkTiVER 

159.157 

9.292.532 

Afskrives over 0-50 år 10-100 år 3-10 år - - 

31

32 


Ned- og afskrivninger på materielle anlægsaktiver 

Grunde og bygninger 

Produktionsanlæg 

Distributionsanlæg 

Andre anlæg 

Tab ved afgang på materielle anlægsaktiver 

Ned- og afskrivninger på materielle anlægsaktiver 

Produktion 

Distribution 

Administration 

7.263 

30.243 

200.185 

4.866 

31.335 

7.180 

30.015 

201.423 

2.950 

10.722 

273.892 252.290 

38.141 

234.027 

1.724 

9. OPkRæVNiNGSRET, TJENESTEMANDSPENSiONSfORPLiGTELSER 

37.246 

214.351 

693 

273.892 252.290 


Heraf forfald til betaling mere end 1 år efter regnskabsårets udløb 303.532 292.889 

10. EGENkAPiTAL 

Aktiekapitalen består af 10.000 aktier à nominel 1.000 kr. Ingen aktier er tillagt særlige rettigheder. 

Det er endnu uafklaret, i hvilket omfang “Overført resultat” kan udloddes til aktionærerne.

Årsregnskab 



Tjenestemandsforpligtelser 1. januar 2011 

Årets regulering 

Årets udbetaling 

276.696 

26.674 

-16.031 

288.250 

4.639 

-16.193 

Andre hensatte forpligtelser 31. december 2011 287.339 276.696 

Forfaldstidspunkterne for hensatte forpligtelser forventes at blive: 

0-1 år 

1-5 år 

> 5 år 

11. TJENESTEMANDSfORPLiGTELSE 

16.000 

64.000 

207.339 

16.000 

59.000 

201.696 

287.339 276.696 


Udskudt skat 1. januar 

Årets regulering af udskudt skat 

12. uDSkuDT SkAT 

10.975 

17.985 

3.502 

7.473 

Udskudt skat 31. december 28.960 10.975 


Gældsforpligtelsen fordeles således: 

0-1 år 

1-5 år 

> 5 år 

Gældsforpligtelsen er indregnet således i balancen: 


Kortfristede gældsforpligtelser 

13. GæLD TiL kOMMuNE kREDiT 

6.828 

27.312 

131.439 

0 

0 

0 

165.579 0 

158.751 

6.828 

165.579 

0 

0 

33

34 

Årsregnskab 


14. PERiODEAfGRæNSNiNGSPOSTER 


Øvrige 37.250 52.391 

15. EVENTuALPOSTER OG uSikkERHED VEDRØRENDE REGNSkABSPOSTER 

Eventualaktiver 

Ifølge afgørelser fra Forsyningssekretariatet har selskabet en underdækning på 73,5 mio.kr., der kan opkræves hos forbrugerne over 

de næste 9 år. Det er endnu ikke besluttet, hvorvidt selskabet vil gøre brug af denne opkrævningsret, hvorfor beløbet ikke er aktiveret i 

balancen. 

Eventualforpligtelser 

SKAT har i en række afgørelser afvist branchens anvendelse af de myndighedsfastsatte standardpriser for anlægsaktiverne og i stedet 

lagt til grund, at de skattemæssige indgangsværdier skønsmæssigt beregnes ud fra en tillempet DCF-model. Principperne herfor har 

SKAT beskrevet i en vejledning offentliggjort den 10. juni 2011. De nævnte sager er alle påklaget til Landsskatteretten. Det er derfor 

SKAT’s vurdering, at de skattemæssige indgangsværdier på anlægsaktiverne er lavere end de regnskabsmæssige. Selskabet har ikke 

indregnet den udskudte skat baseret på SKAT’s værdiansættelsesprincipper, da ledelsen vurderer, at det er sandsynligt, at sagerne vil 

falde ud til selskabets fordel. Denne problemstilling er således gældende for hele vandsektoren. SKAT har endnu ikke rettet henvendelse 

til Aarhus Vand vedrørende selskabets anlægsaktiver. Ud fra et forsigtighedsprincip er der afsat udskudt skat af de regnskabsmæssige 

resultater i 2010 og 2011 (se note 12). 

Der kan foreligge en forpligtelse vedrørende et spildevandsoverløb på Lisbjerg Bakke, hvor der som følge af en tilstoppet kloakledning er 

sket forurening af et mark- og naturområde. Aarhus Vand har i forbindelse med overløbet afholdt udgifter til undersøgelser, oprydning, 

advokatomkostninger m.m. i størrelsesordenen 3 mio. kr. I Landsretten har selskabet tabt sagen mod forsikringsselskabet, og der vil 

derfor ikke blive refunderet nogen af de afholdte udgifter. Der er indgået en aftale med Aarhus Kommune om, at selskabet erstatter 

kommunens ekstraomkostninger til byggemodning m.v. på grund af forureningen. Dette drejer sig i første omgang om 125 tkr. til 

analyser og undersøgelser samt evt. deponering af forurenet jord. 

Der har været et ledningsbrud på Grøndalsvej, der har medført skader på en ejendom. Sagen verserer fortsat mellem parternes 

advokater. Sagen har kørt i snart fire år. 

Aarhus Vand har en tvist vedrørende tilslutningsbidrag for et tidligere erhvervsområde, som er omdannet til boligområde. Kravet udgør 

1,4 mio. kr. 

Selskabets eventualforpligtelser omfatter herudover de for branchen sædvanlige miljøforpligtelser. 

16. PANTSæTNiNGER OG SikkERHEDSSTiLLELSER 

Selskabet har ingen pantsætninger og sikkerhedsstillelser. 

37.250 52.391


REGuLERiNGER 

Andre finansielle indtægter 

Andre finansielle omkostninger 

Afskrivninger på immaterielle- og materielle anlægsaktiver 

Tab ved afhændelse af anlægsaktiver 

Ændring i udskudt skat 

Ændring i andre hensatte forpligtelser 

Egenkapitalsreguleringer 

Andre reguleringer 

æNDRiNG i DRifTSkAPiTAL 

Ændring i varebeholdninger 

Ændring i tilgodehavender 

Ændring i kortfristet gæld i øvrigt 

17. NæRTSTåENDE PARTER 

Aarhus Vands nærtstående parter omfatter Aarhus Kommune, der er hovedaktionær samt selskabets direktion og bestyrelsesmedlemmer. 

Samhandel med nærtstående parter er foregået på omkostningsdækkende basis. Der har i 2011 været samhandel med Aarhus Kommune. 

Ejerforhold: 

Følgende aktionærer er noteret i selskabets aktionærfortegnelse som ejende minimum 5 % af stemmerne eller minimum 5 % af 

aktiekapitalen: Aarhus Kommune, Rådhuset, 8100 Aarhus C. 

18. PENGESTRØMSOPGØRELSE 

-3.600 

9.904 

242.557 

31.392 

17.985 

10.643 

217 

0 

-2.988 

2.860 

241.568 

10.722 

7.473 

-11.554 

52.562 

143 

309.098 300.786 

578 

75.606 

-3.687 

-308 

-102.407 

162.250 

72.497 59.535 

35

u d g i v e r : 

A a r h u s V a n d A / S 

B a u t a v e j 1 

8 2 1 0 A a r h u s V. 

Te l . 8 9 4 7 1 0 0 0 

a a r h u s v a n d @ a a r h u s v a n d . d k 

w w w . a a r h u s v a n d . d k 

D e s i g n : 

A a r h u s V a n d 

f o t o s : 

O l e H a r t m a n n S c h m i d t 

Tr y k : 

f o r m u l a Tr y x a g e r 

O p l a g 2 0 0 

A p r i l 2 0 1 2

Årsrapport 2011 - Aarhus Vand

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?